Klinisk forskning når idéer bliver til handling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klinisk forskning når idéer bliver til handling"

Transkript

1 Amager Hospital Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital Hvidovre Hospital Rigshospitalet Sct. Hans Hospital November 2006 Særnummer om forskning Klinisk forskning når idéer bliver til handling

2 Klinisk forskning når idéer bliver til handling Kære læser. Dette er den sidste udgave af H:S årligt tilbagevendende forskningsblad. Og hvad er mere naturligt end at slutte der, hvor også forskningen kan siges at slutte? Der, hvor forskningen møder patienten: I klinikken. Den kliniske forskning er interessant på mange måder. Den er et spændingsfelt inden for den lægelige forskning, fordi det på den ene side er det forskningsfelt, der er tættest på patienterne og dermed konstant er med til at udvikle og forbedre behandlingen. I sidste ende er det den kliniske forskning, der sikrer, at gennembrud fra den basale forskning kan omsættes til patienternes gavn. Men på den anden side er den kliniske forskning også et forskningsfelt i stagnation i Danmark både når man sammenligner med klinisk forskning i udlandet, og når man sammenligner med de midler, der tilføres den basale forskning herhjemme. Vi står altså i en situation, hvor den kliniske forskning er mindst lige så vigtig og måske kan den endda siges at være endnu vigtigere end tidligere, samtidig med at de offentlige midler til forskning i stigende grad går til grundforskningen. Det betyder, at en stadig stigende del af den kliniske forskning finansieres af industrien. I løbet af de sidste ti år har lægemiddelindustrien mere end fordoblet sine midler til forskning. I sig selv entydigt positivt: Forskningsmidler er altid gode. Men når de offentlige midler ikke følger med, så tegner der sig omridset af et problemfelt. I samme periode er der stort set ikke sket nogen ændring i de offentlige udgifter til sundhedsforskning, og det betyder, at den offentlige andel af finansieringen af sundhedsforskningen faldet fra 40 pct. til 30 pct. Det kan få flere alvorlige konsekvenser: Lægemiddelindustriforeningen advarer om, at hvis denne udvikling ikke bremses, så kan Danmark blive et væsentligt mindre interessant land for industrien af investere deres forskningspenge i. Samtidig siger det sig selv, at industrien kun har interesse i at forske i den Klinisk forskning når ideer bliver til handling Særnummer af NYH:S om forskning, november Udgivet af H:S Direktionen, Bredgade 34, 1260 København K. Telefon: 3348:3348 Redaktion: Jannik Hilsted, konst. sundhedsfaglig direktør (ansv.), Marianne Uldall Jepsen, informationschef, Ulf Joel Jensen, informationsmedarbejder. Fotografi: Poul Rasmussen Grafisk produktion: Maarbjerg Grafisk Design. Oplag: ISSN Nøgletitel: Forskning i Hovedstadens Sygehusfællesskab. Pædagogisk forskning 4 Læringskurven skal være stejl På Center for Klinisk Uddannelse forsker man i, hvordan læger lærer bedst og mest effektivt. Lægemiddelafprøvning 6 Offentlig forskning bør balancere den kommercielle En ikke kommerciel forskning med tyngde og kraft er et nødvendigt supplement til industriens udvikling af nye medikamenter, lyder det fra Christian Gluud, leder af Copenhagen Trial Unit 7 Industrien savner offentlige forskningsinvesteringer Lægemiddelindustriforeningen frygter for dansk klinisk forsknings fremtid, hvis ikke der investeres mere fra det offentliges side. 8 Stort forsøg med hjertemedicin endte uden positivt resultat Samarbejdet mellem industrien og det offentlige startede forbilledligt, men da resultaterne blev gjort op, begyndte samarbejdet at knirke 9 Alle resultater skal frem i lyset Også den forskning, der viser, at et præparat er virkningsløst skal offentliggøres og en ny WHO ordning skal hjælpe de negative resultater frem i lyset. Yngre forskeres vilkår 10 Forskning nærer den kritiske sans Et fravalg af forskning går ikke længere ud over k arrieren for de unge læger men det kan gå ud over deres vurderingsevne, advarer seniorforsker Niklas Rye Jørgensen 11 Jeg kan blive helt høj af det Læge og ph.d. Mette Friberg Hitz vil helst forske på fuld tid men det er en usikker tilværelse, så inden længe begynder hun i stedet sin speciallægeuddannelse. 12 Er hjemmetræning nok? Forskning er 95 pct. hårdt arbejde og fem pct. intellektuelt arbejde, lyder det fra den 32 årige læge Rasmus Hansen, som er ved at færdiggøre en ph.d. om rehabilitering af hjertepatienter. Psykiatrisk forskning 14 Kan depressioner og manier forebygges? Som de første på verdensplan forsker fem H:S afdelinger i, om depressioner og manier kan forebygges. 2 F o r S K n i n g i H : S

3 kommercielt bæredygtige del af sundhedsområdet. Her i bladet anslår formand for Copenhagen Trial Unit, at den kommercielle sundhedsforskning kun omhandler de 50 hyppigste sygdomme og at de omkring forskellige mere sjældne sygdomme derfor er afhængige af offentlige midler. Hertil kommer feltet af forskning i emner helt uden kommercielle muligheder fx motion, kostændringer, forbedre sygepleje osv., som heller ikke varetages af industrien, men har stort potentiale og derfor kan være lige så væsentlige for patienterne. Der er altså bred enighed om, at den industrielle forskning ikke kan stå alene ligesom den offentlige sundhedsforskning nødvendigvis må suppleres med midler fra industrien. Det betyder, at den offentlige sundhedsforskning i disse år specielt den kliniske forskning skal tilføres flere penge, hvis Danmark skal fastholde sin fremtrædende position internationalt. Men det betyder ikke, at den kliniske forskning, der faktisk foregår i dag, ikke er både bemærkelsesværdig og ind imellem banebrydende. Dette blad byder på en perlerække af interessante og indbyrdes meget forskellige kliniske forskningsprojekter og problemstillinger, der møder den kliniske forsker. Fra forskning i pædagogisk læring, som den udfoldes hos Center for Klinisk Uddannelse til forskning hos medarbejdere med mellemlange videregående uddannelser, som glædeligt nok meldes i fremgang i H:S. Vi zoomer ligeledes ind på de nye forskere blandt lægerne i forsøget på at afdække, hvad der driver den unge forsker i en tid, hvor forskning pga. lægemanglen ikke længere er en absolut karrierenødvendighed blandt de yngre læger. Og vi ser på de særlige, etiske udfordringer i den kirurgiske forskning. Kort sagt forsøger vi at tegne et øjebliksbillede med både advarsler og gode nyheder af den kliniske forskning i H:S lige nu. God læselyst. Jannik Hilsted, konst. sundhedsfaglig direktør, H:S Direktionen Forskning i kliniske databaser 16 Forskning i databaser forebygger dødsfald De har egentlig kvalitetsovervågning som primær funktion, men de kliniske databaser afslører også sammenhænge, som forskningen kan tage afsæt i. 17 Databaser og biobank sætter turbo på kræftforskningen En udvidelse af eksisterende databaser kombineret med en ny, landsdækkende biobank vil fremover betyde hurtigere resultater af kræftforskning, siger Henrik Harling, formand for Dansk Kolerektal Cancer Database. MVU-forskning 18 En pioner inden for fysioterapi Peter Magnusson var den første fysioterapeut i Danmark, der opnåede en doktorgrad og blev udnævnt til lektor. Lige nu forsker han ved Idrætsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital. 19 MVU forskning har medvind Sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og jordemødre er i stigende grad engageret i forskning og møder anerkendelse for det, siger Lis Adamsen, professor i sygepleje. 20 At føle sig parat til at komme hjem Helle Vendel Pedersen er forskningssygeplejerske på Hvidovre Hospital og forsker lige nu i geriatriske patienters vurdering af egen funktionsevne. Translationel forskning 22 Verdens første kræftvaccine I slutningen af 80 erne havde man en vag idé om, at livmoderhalskræft var seksuelt overført nu har man vaccinen mod den. Forskning som produktudvikling 24 Skjulte blodtab hæmmer gen optræningen af ældre med hoftebrud Men hjælper det at give blodtransfusion? Dét forsøger man at besvare lige nu på Hvidovre Hospital gennem forskning i eksisterende behandlingstyper. Produktudvikling, om man vil Klinisk interventionsforskning 26 Vi har trukket lod og du skal opereres Der gælder de samme etiske spilleregler, uanset om man deltager i et kirurgisk eller medicinsk forsøg. Men konsekvenserne for den enkelte kan være lidt større, når man udsætter sig selv for en operation i forskningens tegn 27 Forskning skal deklareres og registreres Forskningsresultater skal deklareres, siger dr. med. Torben Schroeder: Det skal fremgå entydigt, om forskerne er støttet af medicinalfirmaet bag det produkt, de har undersøgt. Bagsiden: H:S Sundhedsfaglige Forskningsråd Københavns Universitetshospitals Ledelsesforum indstik: Videnskabelige publikationer 2004 F o r S K n i n g i H : S

4 I dag er det sådan, at vi lader de yngre læger gå rundt på afdelingerne og gøre nogle ting, som vi ikke altid er sikre på, at de kan ordentligt. Bag den mekaniske ligger, at vi stoler ret meget på vores yngre læger vi stoler på, at de siger fra og beder om hjælp, hvis de står i en situation, de ikke selv kan magte. Charlotte Ringsted, leder af Center for Klinisk Uddannelse (CEKU). Læringskurven skal være stejl Når vi tager folk væk fra klinikken for at lære dem noget, så skal det altså rykke noget i dem. Det understreger Charlotte Ringsted, leder af Center for Klinisk Uddannelse, der til stadighed forsker i, hvordan læger lærer bedst og mest effektivt. Af JoURNAliSt Ulf førsteliin elv om vigtigheden af effektiv klinisk undervisning af kommende og nuværende læ S ger står klart for flere og flere medicinere, lever hvor svært kan det være attituden fortsat i bedste velgående. Der er desværre fortsat en del, der siger: Hvis jeg er en dygtig læge, så kan jeg vel også undervise. Men der skal altså mere til. Undervisning er ikke blot et spørgsmål om at formidle viden og måske fortælle en sjov historie, siger Charlotte Ringsted, leder af Center for Klinisk Uddannelse (CEKU). CEKU har siden oprettelsen i 2004 gennemført flere forskningsprojekter med fokus på, hvordan medicinstuderende og læger får det største udbytte af simulationsbaseret undervisning i kliniske færdigheder, kommunikation og tværfagligt samarbejde. Og centrets resultater dokumenterer, at det langt fra er ligegyldigt, hvordan undervisningen er tilrettelagt, hvornår i uddannelsesforløbet den er placeret, eller hvem der underviser. Simulationsbaseret medicinsk uddannelse er både dyrt og tidskrævende og så har det jo også en stor betydning for kvaliteten af den behandling, som patienterne får. Derfor er det nødvendigt, at vi til stadighed interesserer os for og måler effekten af undervisningen, siger Charlotte Ringsted og pointerer: Når vi tager folk væk fra klinikken for at lære dem noget, så skal det altså rykke noget i dem. De skal lære mest muligt på kortest muligt tid. Eller sagt på en anden måde: Deres læringskurve skal være så stejl som muligt. At den kliniske undervisning er kommet mere i fokus skyldes ifølge Charlotte Ringsted i høj grad, at det er gået op for den medicinske verden, at omfattende teoretisk viden ikke automatisk kan omsættes til praktisk kunnen af høj kvalitet. vind i sejlene Der er stadig en tendens til, at undervisning defineres som et klasseværelse, hvor der er en lærer, der står og siger noget. Vi tænker fortsat for lidt i praktiske færdigheder, men vi er inde på det rette spor hvilket blandt andet kan ses af, at vi etablerer færdighedslaboratorier, og at vi i de senere år er begyndt at teste studenternes praktiske færdigheder, siger hun og føjer til, at Danmark i forhold til udlandet er kommet meget sent i gang på dette område. Den øgede interesse for medicinsk uddannelse afspejles endvidere af, at der i dag findes op mod 15 internationale tidsskrifter om medicinsk uddannelse, og at der afholdes et stort antal konferencer på området. Charlotte Ringsted mener, at der er ved at blive etableret en helt ny profession, som beskæftiger sig med medicinsk uddannelse. Området er ved at vinde status. Der er mange, der er begyndt at interessere sig for det. Vi har På CEKU er der en række lokaler med forskellige opstillinger, hvor studerende og yngre læger kan øve deres praktiske færdigheder. 4 F o r S K n i n g i H : S

5 Pædagogisk forskning haft god vind inden for de seneste 10 år. Området bliver mere og mere akademiseret man laver flere og flere lektorer i medicinsk uddannelse, og der er på landsplan flere professorater i medicinsk uddannelse, siger hun. Kompetencevurdering Ved siden af forskning i undervisningsteknikker beskæftiger en række af CEKU s aktuelle forskningsprojekter sig med udarbejdelse af valide modeller til vurdering af yngre lægers kompetencer. Det område er i Charlotte Ringsteds øjne blevet overordentligt forsømt. I dag er det sådan, at vi lader de yngre læger gå rundt på afdelingerne og gøre nogle ting, som vi ikke altid er sikre på, at de kan ordentligt. Bag den mekaniske ligger, at vi stoler ret meget på vores yngre læger vi stoler på, at de siger fra og beder om hjælp, hvis de står i en situation, de ikke selv kan magte. Og det gør de også langt hen ad vejen. Men en gang i mellem falder de altså i et af de sorte huller, hvor de ikke er helt klare over, at de ikke kan det, de gør, siger centerlederen. Hun mener derfor, at lægerne skal tage et kørekort i praktiske færdigheder, førend de bliver sluppet løs på patienterne. Hun erkender dog, at sådanne ordninger ikke bliver etableret hverken i morgen eller næste år. Hvis det skal indføres, så skal de ledende læger og hospitalsledelserne beslutte, at de yngre læger ikke får lov til at udføre bestemte procedurer, førend de har taget kørekort til det. Men det tager tid, hvis man skal observere de yngre læger for at sikre, at de mestrer de kliniske færdigheder. Og det føler mange strider imod kravene til effektiviteten på hospitalerne, siger hun og fortsætter: Jeg er dog ikke i tvivl om, at tanken om en form for certificering af de praktiske færdigheder vil vinde frem. Det går langsomt, men vi er på rette spor. Kort om CEKU l Center for Klinisk Uddannelse CEKU er resultatet af en fusion mellem Københavns Universitets Laboratorium for Kliniske Færdigheder og H:S Postgraduate Medicinske Institut. CEKU s mission er at varetage forskningsbaseret udvikling af den kliniske del af den præ og postgraduate lægeuddannelse. l Centrets driftsmæssige opgaver omfatter simulationsbaseret træning og test af kliniske færdigheder, kursus og undervisningsvirksomhed inden for kommunikation og samarbejde samt pædagogik og vejledning. Centret varetager kvalificering af undervisere inden for disse områder samt kursusvirksomhed for kliniske lærerkræfter. l CEKU har en fast medarbejderstab omkring 10 medarbejdere og dertil 19 studentermedhjælpere. Til centret er knyttet fire kliniske lektorer samt timelærere, simulerede patienter og skuespillere. l CEKU har til huse i Teilumbygningen på Rigshospitalet. Tre projekter på CEKU CEKU står i øjeblikket for en lang række forskningsprojekter inden for præ og postgraduat lægeuddannelse. Blandt projekterne er: 1 Placering af simulationsbaseret undervisning Projektets formål er at afdække, om simulationsbaseret undervisning i avanceret genoplivning (ALS) giver den største effekt, hvis den placeres umiddelbart inden nyuddannede læger påbegynder deres turnus, eller om det er mere hensigtsmæssigt at placere undervisningen midt i turnusperioden. Umiddelbart forestiller mange sig, at det bedste er, at de nyuddannede læger får lov til at træne på nogle dukker, inden de slippes løs i klinikken. Men litteraturen på området viser imidlertid, at undervisningen kan have større effekt, hvis de har gjort sig de første erfaringer i klinikken og har oplevet, at de har et behov for at kunne håndtere sådanne situationer, siger Charlotte Ringsted. 2 effektmåling af kommunikationsundervisning Projektet har til formål at måle, i hvor høj grad de kommunikative færdigheder, som læres i laboratoriet, overlever, når de skal oversættes til klinisk dagligdag. Vi har en stærk formodning om, at man hurtigt lærer nogle dårlige vaner af rollemodellerne i klinikken, siger Charlotte Ringsted. 3 Kompetencevurdering af yngre læger i speciallægeuddannelse Projektet har til formål at udvikle programmer for kompetencevurdering i speciallægeuddannelsen. Vi har efterhånden ganske stor erfaring med udvikling af sådanne programmer, siger Charlotte Ringsted. Programmerne er en detaljering af, hvordan kompetencevurderingen skal foregå i klinikken efter nøje definerede kriterier for god praksis. Det er et bredt spektrum af kompetence, der vurderes ikke kun medicinsk faglig ekspertise, men også aspekter af kommunikation, samarbejde, organisatoriske evner og prioritering af arbejdet. CEKU s undersøgelser på dette område viser, at det er vigtigt, at programmerne har en læringsværdi for de uddannelsessøgende. Derfor skal de skræddersyes til de enkelte specialer og uddannelsestrin. F o r S K n i n g i H : S

6 Det er kun de store sygdomme som hjerte kar lidelser, kræft og sukkersyge, der har industriens bevågenhed. Christian Gluud, overlæge, leder af Copenhagen Trial Unit (CTU), Center for Klinisk Interventionsforskning, Rigshospitalet Lægemiddelafprøvning Offentlig forskning bør balancere den kommercielle Lægemiddelindustrien har kun interesse i at forske i produkter, der kan give fortjeneste. Derfor spiller den offentlige kliniske forskning en vigtig rolle. Af JoURNAliSt CHARlotte frendved n ikke kommerciel forskning med tyngde og E kraft er nødvendig som supplement til industriens udvikling af ny medicin. Hvis samfundet vil sikre, at der forskes i andre sygdomme end de allermest almindelige og i undersøgelses og behandlingsmetoder, der ikke netop har med lægemidler at gøre, kan det kun ske ved hjælp af offentlige investeringer. Det mener overlæge Christian Gluud, der er leder af Copenhagen Trial Unit (CTU) og ekspert i kliniske forsøg. der mangler penge Men offentlig klinisk forskning har det svært. Dels mangler den penge, og dels har et EU direktiv fra 2004 øget kravene til lægemiddelforsøg så meget, at det er blevet vanskeligt at gennemføre kliniske forsøg, der ikke er sponsoreret af industrien. Det præger desværre den offentlige kliniske forskning, at vi mangler investeringer. Når CTU er involveret i forsøg, må vi ofte sige til klinikerne, at de er nødt til at inkludere nogle flere patienter for at kunne se en statistisk forskel. Og klinikerne river sig i håret og spørger, hvor de skal få pengene fra. Der har været forslag fremme om en stor fond med mio. kr. årligt til klinisk forskning, og det beløb er bestemt ikke for stort, snarere tværtimod, siger Christian Gluud. De sparsomme resurser betyder, at der opstår ubalance mellem den industrifinansierede og den offentligt finansierede forskning, mener han. Et eksempel er forskningen i motion, der synes at have gavnlig effekt ved en række sygdomme. Men industrien har ingen interesse i at undersøge det nærmere, fordi motion ikke er noget, der kan tages patent og tjenes penge på. Derfor har forskning i motion dårligere økonomiske betingelser end forskning i lægemidler. Men viden om motion er jo væsentlig for befolkningen. Hvor godt virker det? Er der nogen skadevirkninger? Og hvordan kan det bedst organiseres? Det er ligeså vigtigt for borgerne at få afklaret, som spørgsmålet om, hvorvidt den røde pille virker bedre end den grønne, siger Christian Gluud. Det samme gælder en række andre områder, for eksempel kirurgi, fysioterapi og forskellige diagnostiske metoder, hvor der er kolossalt behov for at få analyseret, hvilke metoder der er bedst sygdomme skvulper i vandkanten Skævheden gør sig også gældende, når man ser på hvilke sygdomme, der forskes i. Det er kun de store sygdomme som hjertekar lidelser, kræft og sukkersyge, der har industriens bevågenhed. Og det er helt legitimt, at lægemiddelvirksomhederne vælger ud, som de gør. Men den kommercielle forskning tager sig kun af de 50 hyppigste sygdomme. Totalt i verden har vi måske forskellige sygdomme, og så er der altså stadig sygdomme tilbage, der ligger og skvulper i vandkanten uden store og solide forskningsresultater til at validere behandlinger og andre interventioner. Hvis vi vil have forskning i de lidt mere sjældne sygdomme, er samfundet nødt til at investere, siger Christian Gluud. EU direktivet om lægemiddelforsøg, der trådte i kraft i 2004, har gjort den ikke kommercielle lægemiddelforskning mere besværlig, fordi direktivet stiller store krav til, hvordan forsøgene skal gennemføres. Direktivet har fx medført øgede krav til uddannelsen af de forskere, der gennemfører forsøget, og øgede krav til den løbende kvalitetskontrol af data. Det er krav, som industrien i forvejen har interesse i at efterleve, fordi det gør det nemmere at få godkendt et lægemiddel ved de registrerende lægemiddelmyndigheder. Det er godt, at der kommer fokus på området, så kvaliteten højnes, men direktivet har sendt chokbølger ud blandt forskerne, siger Christian Gluud. Han er netop udnævnt til formand for en af arbejdsgrupperne i ECRIN, Europæisk Klinisk Forsknings Infrastruktur Netværk. Det er samarbejde mellem offentlige kliniske forskningsenheder i de europæiske lande, støttet af EU s sjette rammeprogram for forskning. ECRIN ser i øjeblikket på, hvordan reglerne for klinisk forskning i de forskellige EU lande bedst muligt kan harmoniseres og sikre, at den offentlige kliniske forskning får rimelige og ens vilkår. Det er vigtigt, at vi ikke får forskning i to klasser, siger Christian Gluud. På længere sigt er det meningen, at ECRIN skal være en platform for store kliniske forsøg på tværs af de europæiske lande, bl.a. forskning i sjældnere sygdomme. Når man slår sig sammen på europæisk plan, får man et meget større patientgrundlag, og samtidig kan man inspirere hinanden, så der opstår en synergieffekt, siger Christian Gluud. 6 F o r S K n i n g i H : S

7 Mit bud er, at 15 pct. af en afdelings driftsbudget bør gå til forskning. Så kunne bevillingerne fra det private komme oveni. Ida Sofie Jensen, direktør for Lægemiddelindustriforeningen, Lif Industriens lægemiddelafprøvning og udvikling koncentrerer sig udelukkende om de kommercielt bæredygtige sygdomme og skal derfor suppleres med offentlig forskning. Industrien savner offentlige forskningsinvesteringer Alle hospitalsafdelinger burde have 15 pct. af driftsbudgettet afsat til forskning, mener direktøren for Lægemiddelindustriforeningen, Lif. Af JoURNAliSt CHARlotte frendved vis ikke den offentlige sundhedsforskning snart får et gevaldigt løft, risikerer H Danmark at miste interesse for lægemiddelindustriens kliniske afprøvninger. Sidste år brugte medicinalvirksomhederne 310 mio. kr. til lægemiddelforsøg i Danmark. Beløbet er ikke faldet i forhold til tidligere år, men det risikerer at ske i fremtiden, advarer direktør for Lægemiddelindustriforeningen, Lif, Ida Sofie Jensen. Foreningen repræsenterer 40 danske og udenlandske medicinalvirksomheder i Danmark. danmark mister terræn Der investeres for lidt fra det offentlige både i den kliniske forskning og i den sundhedsvidenskabelige grundforskning, siger Ida Sofie Jensen. Tal fra Dansk Center for Forskningsanalyse viser, at de offentlige udgifter til Copenhagen Trial Unit, CTU, har fire opgaver: l At hjælpe forskere i H:S med at gennemføre randomiserede kliniske forsøg. sundhedsforskning har været stort set uændrede siden 1995, mens erhvervslivets investeringer er fordoblet. Traditionelt har Danmark ellers været i stand til at tiltrække en betydeligt større andel af industriens lægemiddelforskning end det, som landets lægemiddelmarked berettiger. Det hænger sammen med, at vi i international sammenhæng har et velordnet sygehusvæsen med lige adgang for alle, at vi har en homogen befolkning, og at vi har gode data i de forskellige registre, herunder cpr registeret, landspatientregisteret og dødsårsagsregisteret. Men det samme gælder i de øvrige nordiske lande, Sverige, Norge og Finland, og de er nu ved at tage førertrøjen fra os. Danmark mister terræn, når det gælder kliniske lægemiddelafprøvninger, siger hun. En af forklaringerne er, at betingelser for klinisk forskning er dårligere på de danske hospitalsafdelinger, mener Ida Sofie Jensen. Afdelingerne er udsat for et ekstremt produktionspres, som gør, at der ikke bliver tid til forskning i det daglige. Og de tider er forbi, l At udarbejde systematiske oversigter over og metaanalyser af den viden skabelige litteratur, blandt andet som led i det internationale Cochrane samarbejde. l At videreudvikle metoder og teknologi, der kan bruges ved kliniske forsøg og metaanalyser. l At undervise i randomiserede kliniske forsøg og meta analyser. hvor forskningen kunne foregå om aftenen og i weekenderne. I dag er lægerne kvinder, og de skal hjem om eftermiddagen og hente deres børn, siger Ida Sofie Jensen. Hun mener derfor, at den kliniske forskning bør være en naturlig del af driften på alle afdelinger på et universitetshospital. Mit bud er, at 15 pct. af en afdelings driftsbudget bør gå til forskning. Så kunne bevillingerne fra det private komme oveni. Nogle har en ide om, at når den offentlige forskning stagnerer, så kan den private forskning gå ind og tage over. Men den private forskning kan ikke erstatte den offentlige. Det er to helt forskellige typer af forskning, som begge er nødvendige, og som støtter og supplerer hinanden, siger hun. Et andet problem for industrien er det danske marked for lægemidler. Danmark har et af Europas laveste forbrug af medicin pr. indbygger, og er også blandt de lande, som venter længst med at tage nye lægemidler i brug. Der er en sammenhæng imellem markedet på den ene side og forskning og udvikling på den anden. Hvis man forestillede sig et marked, hvor man aldrig solgte noget, ville interessen for investeringer i forskning også være begrænset, siger Ida Sofie Jensen. Mangler rum til faglig diskussion Den danske træghed, når det gælder ibrugtagning af nye lægemidler, viser sig fx i leddegigtbehandlingen, hvor en række nye biologiske lægemidler begyndte at komme på markedet i slutningen af 1990 erne. Men i Danmark er det langt fra alle patienter, der får tilbud om den nye medicin. De nye produkter er ganske kostbare, men de kan også betyde, at patienterne kan klare sig selv i stedet for at skulle forsøges af det offentlige. Alligevel er der nogle steder i landet, hvor behandlingen bruges meget lidt, siger hun. Forklaringen ligger blandt andet i det decentrale danske sundhedsvæsen, hvor mål og retningslinjer ikke fastsættes centralt, og hvor der ikke er officielle kanaler til vidensspredning. Et decentralt organiseret sundhedsvæsen har sine styrker, men det betyder også, at der mangler rum til den faglige diskussion og mulig konsensus om værdien af nye behandlinger for patienter og samfund. Og hvis ikke fagfolkene er enige og presser på for at tage en ny behandling i brug, så sker der ikke noget, siger Ida Sofie Jensen. F o r S K n i n g i H : S

8 Vores interesse for undersøgelsen falder i det øjeblik, vi opdager, at der ikke er nogen behandlingsmæssig fordel for patienterne. Stig Waldorff, medicinsk direktør, AstraZeneca Stort forsøg med hjertemedicin endte uden positivt resultat Det startede med et forbilledligt samarbejde mellem læger og industri, men da resultaterne blev gjort op, begyndte problemerne. Af journalist Charlotte Frendved t stort klinisk forsøg, DIPOM, med 921 E patienter i hele Københavnsområdet endte for nyligt med den konklusion, at det afprøvede lægemiddel ikke havde den forventede virkning. Forsøget testede, om en betablokker kan forebygge hjerteproblemer i forbindelse med større kirurgiske indgreb. Men da resultaterne blev gjort op, viste de overhovedet ikke nogen gavnlig effekt. Samtidig opstod der konflikter imellem AstraZeneca, der havde sponsoreret undersøgelsen, og de læger, der koordinerede og udførte DIPOM. Holdningsskifte eller ej? Fra starten var undersøgelsen et rigtigt godt eksempel på samarbejde mellem offentlige forskere og en privat virksomhed. Vi fik stor praktisk og faglig støtte af AstraZeneca, og deres erfaringer var medvirkende til, at forløbet blev godt, siger Jørn Wetterslev. Han er overlæge ved Copenhagen Trial Unit ved Rigshospitalet, der har stået for koordineringen af DIPOM. Undersøgelsen blev sat i værk i forventningen om, at den ville bekræfte et par tidligere studier fra USA, som havde været positive. Det negative resultat af DIPOM-forsøget var derfor en overraskelse. Inden DIPOM startede i 2000, var der indgået en samarbejdsaftale med medicinalvirksomheden AstraZeneca, der fremstiller betablokkeren metoprolol. AstraZeneca har sponsoreret undersøgelsen med over otte mio. kr. og dermed dækket to tredjedele af det samlede budget. Patientforeninger og offentlige fonde har stået for resten af finansieringen. Men piben fik en anden lyd, den dag koden blev brudt, så vi kunne se resultaterne. Fra at have hjulpet os, skiftede virksomheden holdning. Det virkede mærkeligt. Vi oplevede, at AstraZeneca forsøgte at forhale offentliggørelsen af resultaterne, og de angreb os for nogle små fejl, der var sket i løbet af forsøget. Det er små fejl, som vi har rettet i forbindelse med publikationen af resultaterne, og som slet ikke har indflydelse på disse, siger Jørn Wetterslev. Han mener, at virksomhedens holdningsskifte skete, fordi det viste sig, at medicinen ikke virkede. Medicinsk direktør i AstraZeneca Stig Waldorff har en anden opfattelse: Vi indgik en aftale med CTU om at støtte forsøget under forudsætning af, at det blev gennemført under de kvalitetskrav, der gælder for medicinalindustrien. Og det gik ganske udmærket, indtil det tidspunkt, da forsøget skulle afsluttes, siger Stig Waldorff. Koden brudt for tidligt Regelrette kliniske forsøg gennemføres som randomiserede, dobbeltblinde studier. Det betyder, at hver gang en patient indgår i forsøget, gennemføres en lodtrækning, sådan at patienten enten indgår i forsøgsgruppen, der får det aktive præparat, eller i kontrolgruppen, der får snydemedicin. Hvem, der får hvad, er skjult af en kode, sådan at hverken læger eller patienter ved det, mens forsøget står på. Først når resultaterne skal gøres op, brydes koden. I lægemiddelindustrien har vi nogle meget stramme regler for, hvornår koden må brydes. Alle data skal foreligge i den endelige form, før det sker. Vi mener, at koden blev brudt for tidligt i DIPOM-forsøget, siger Stig Waldorff. Han sætter dog ikke spørgsmålstegn ved konklusionen af undersøgelsen. Men det er klart, at vores interesse for undersøgelsen falder i det øjeblik, vi opdager, at der ikke er nogen behandlingsmæssig fordel for patienterne. Det er dog stadig vigtigt, at den viden bliver bragt videre, og det ansvar ligger hos CTU, da det er deres undersøgelse, siger AstraZenecas medicinske direktør. Ifølge overlæge Jørn Wetterslev har det intet på sig, at koden blev brudt for tidligt. Det foregik i overensstemmelse med Good Clinical Practice-reglerne og i samarbejde og fuldstændig enighed med to seniormedarbejdere fra AstraZeneca. DIPUM-forsøgets resultater er fuldt ud i overensstemmelse med andre velgennemførte forsøg og metaanalyser på området, siger Jørgen Wetterslev. DIPOM-forsøget fandt sted mellem 1. juli 2000 og 1. juli 2002, og i foråret 2006 blev resultaterne offentliggjort i det ansete tidsskrift British Medical Journal, BMJ. Det er kendt, at belastningen ved et kirurgiske indgreb og ved bedøvelse kan medføre blodpropper og andre hjertekomplikationer, der sommetider ender dødeligt. Et par amerikanske afprøvninger havde i 1990 erne antydet, at betablokker-medicin virkede forebyggende mod hjerteproblemerne. Medicinen får hjertet til at slå langsommere og nedsætter blodtrykket, og teorien var, at forebyggende behandling med betablokkere i dagene omkring operationen skulle aflaste hjertet og skåne patienten for hjertesygdom og død. Lige så vigtigt at rydde op som at opfinde Den danske forskergruppe valgte at afprøve behandlingen på en patientgruppe, som i forvejen har øget risiko for hjertesygdom, nemlig patienter med type 1 og type 2 sukkersyge. Kandidater til at indgå i forsøget var alle sukkersygepatienter over 40 år, der skulle igennem et større kirurgisk indgreb. Patienter, der skulle opereres for hjertelidelser, indgik ikke i forsøget. Undersøgelsen blev gennemført på alle hospitaler i H:S og Københavns Amt samt på Hillerød Sygehus. Det lykkedes at få over 900 patienter med, og det svarer til ca. 25 pct. af alle de sukkersygepatienter, der skulle opereres på de københavnske hospitaler i forsøgsperioden. Hvorvidt betablokkere har nogen berettigelse som forebyggelse imod hjerteproblemer ved operationer, er stadig et åbent spørgsmål. f o r s k n i n g i H : S

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Klinisk Forskning set fra Gulvhøjde

Klinisk Forskning set fra Gulvhøjde Klinisk Forskning set fra Gulvhøjde DMS Årsmøde 29. Januar 2010 Sten Madsbad Endokrinologisk afdeling Hvidovre hospital Klinisk forskning Bør være en naturlig del af en hver universitetsafdeling (ligesom

Læs mere

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter gældende fra 1. januar 2009 Formålet med disse guidelines er at hjælpe patientforeninger med at

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt. Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 252 Offentligt Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Patienten i kliniske lægemiddelforsøg Side Forord Formålet med denne pjece er at give dig og

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Program Træning som behandling af hjertepatienter Læringsmål Program Træning som behandling af hjertepatienter Modul 1: 4. 6. oktober 2016 Modul 2: 24. november 2016 Hvidovre Hospital, Undervisningsbygningen Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Modul 1: Lokale

Læs mere

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen Forord Er du studerende eller nyuddannet læge er Region Sjælland et oplagt område at søge til: Her er gode karrieremuligheder

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Hvilken værdi har det for danske patienter, at kliniske forsøg finder sted i Danmark?

Hvilken værdi har det for danske patienter, at kliniske forsøg finder sted i Danmark? Hvilken værdi har det for danske patienter, at kliniske forsøg finder sted i Danmark? Kræftens Bekæmpelse Adm. direktør Leif Vestergaard Pedersen LIF 2. november 2012 Typer af sundhedsforskning Grundforskning

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet. Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Adm. direktør. www.odgersberndtson.dk

Adm. direktør. www.odgersberndtson.dk Adm. direktør December 2013/ januar 2014 2 Adm. direktør Situationen Hjerteforeningen står overfor et ledelsesskifte, idet den adm. direktør siden 2010 netop er fratrådt. Ved et ledelsesskifte ønsker bestyrelsen

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

På Tværs Nr. 23 > 23. august 2012

På Tværs Nr. 23 > 23. august 2012 På Tværs Nr. 23 > 23. august 2012 Nyhedsbrev for Hillerød, Helsingør og Frederikssund hospitaler Nyhedsbrevet indeholder Afklaring af kommende afdelingsledelser Åbent hus i Hillerød og Frederikssund i

Læs mere

Der var engang, hvor Danmark havde

Der var engang, hvor Danmark havde Af Kenneth Grothe Toustrup / Foto Ole Ziegler og Michael Bo Rasmussen Danske forsøgspersoner er i verdensklasse Danmark er under pres inden for kliniske lægemiddelforsøg initieret af virksomheder, men

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder

Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder Høring om klinisk forskning 2. november 2012 Formand for NSS Poul Jaszczak, overlæge, dr.med Fra statusrapporten

Læs mere

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal

Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Ny forskning: Sådan sænker du dit kolesteroltal Er dit kolesteroltal for højt, så snup en pille og løb en tur. Ny forskning viser, at du lever længst ved en kombination Af Torben Bagge, 20. december 2012

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 8.30 16.25 i Medicinerhusets Auditorium Tilmelding (bindende) til k.kusk@rn.dk

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge

Læs mere

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie Deltagerinformation Forsøgets titel: Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie Vi vil spørge, om De vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der

Læs mere

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter

Læs mere

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl. 12.00. Copenhagen Health Science Partners (CHSP) er etableret som en ny fælles organisation

Læs mere

Spørgsmål & svar om Sundhedsplatformen - Pixiudgave

Spørgsmål & svar om Sundhedsplatformen - Pixiudgave 20.12.2016 Spørgsmål & svar om Sundhedsplatformen - Pixiudgave 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 1 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN

Læs mere

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan?

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Referat fra konference på Christiansborg, 27. oktober 2005 Dansk Neurologisk Selskab Forskere, patientforeninger, industri og politikere

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Forskning i Region Sjælland. Hvad er vor vision og hvad tilbyder vi

Forskning i Region Sjælland. Hvad er vor vision og hvad tilbyder vi Forskning i Region Sjælland Hvad er vor vision og hvad tilbyder vi Knud Rasmussen Regional Forskningschef, dr. med. Speciallæge i Intern Medicin og Nefrologi Knud Rasmussen Speciallæge i Intern Medicin

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002338 Afdelingsnavn Geriatrisk Klinik, COM,SHS Hospitalsnavn Sygehus Sønderjylland Besøgsdato 06-06-2016

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Rumænien Navn: Kristina Kaas Sørensen E-mail: Kristinakaas@gmail.com Tlf. nr. 31373249 Evt. rejsekammerat: Mai Dalsgaard Lassen Hjem-institution: VIA University

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse

Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse Følgende rapport indeholder resultater fra instituttets besvarelse af APVspørgeskemaet. Resultaterne er trukket d. 4. februar 2013. Et eventuelt spring i spørgsmålsnummeringen

Læs mere

Skriftlig information, når det er bedst. v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef

Skriftlig information, når det er bedst. v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef Skriftlig information, når det er bedst v/ Else Wad Bjørn, kommunikationschef Hvorfor står jeg her? Forskningsprojekt om forståelse af skriftlig patientinformation Inspirator og rådgiver i kommunikation

Læs mere

Udfordringer og muligheder for den sjældne forskning

Udfordringer og muligheder for den sjældne forskning Udfordringer og muligheder for den sjældne forskning Ebba Nexø Telf:+45 7846 3083 e-mail: e.nexo@dadlnet.dk EUROPLAN konference 23.1.2015 National strategi for sjældne sygdomme Databaser Forskningsbredde

Læs mere

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til« Karriere» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«6 pharma november 2011 pharma november 2011 7 Karriere Farmaceut og funktionsleder Ole Aabling Sørensen, Odense Universitetshospital, er projektleder

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Direktionen Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - det kræver faglig ledelse LNN 2016 24. 26. maj Reykjavik Sygeplejedirektør Helen Bernt Andersen Rigshospitalet - Danmark 1 Et oplæg

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Ansøgningsskema. Ansøger: Øvrige medlemmer af den forskergruppe på hvis vegne der søges:

Ansøgningsskema. Ansøger: Øvrige medlemmer af den forskergruppe på hvis vegne der søges: Ansøgningsskema Ny Kongensgade 20 1557 København V Telefon 33 69 11 00 E-mail: vos@vos.dk Ansøgningen inkl. dette skema og bilag i alt max. 10 sider sendes som pdf-fil til el@vos.dk senest fredag den 13.

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Annette Kjærsgaard og kollegaerne på Hammel Neurocenter leder efter forsøgspatienter til pilotprojektet i foråret 2014. FOTO: Simon Thinggaard Hjortkjær Et nyt tilbud

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Intro til Forskningsåret

Intro til Forskningsåret Intro til Forskningsåret I samarbejde med Studievejledningen Panums Ungdoms Forsker Forening Stor sammenlagt erfaring inden for: Forskningsområder Praktiske og administrative forhold Forskellige oplæg

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Resultater: Institut for Fysik

Resultater: Institut for Fysik Resultater: Institut for Fysik Følgende rapport indeholder resultater fra instituttets besvarelse af APVspørgeskemaet. Resultaterne er trukket d. 31.januar og 24. feb. 2013. Et eventuelt spring i spørgsmålsnummeringen

Læs mere

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed 1964-2016 Oplæg i Sundhedsudvalget, Region Hovedstaden

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere