BESKYTTELSE AF VANDFORSYNINGERNES KILDEPLADSER - optimering af beskyttelsesarealer og økonomisk prioritering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BESKYTTELSE AF VANDFORSYNINGERNES KILDEPLADSER - optimering af beskyttelsesarealer og økonomisk prioritering"

Transkript

1 BESKYTTELSE AF VANDFORSYNINGERNES KILDEPLADSER - optimering af beskyttelsesarealer og økonomisk prioritering Civilingeniør Bjarne Madsen WaterVision as Geolog Gyrite Brandt Antropolog Dorthe von Bülow Københavns Energi Seniorforsker Brian Jacobsen Fødevareøkonomisk Institut ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET marts 2007

2

3 RESUMÉ Vandforsyningerne vil de kommende år udlægge beskyttelseszoner i forhold til deres vandindvinding. Opgaven er et centralt led i en langsigtet sikring af drikkevandskvaliteten og indebærer, at der afgrænses og udpeges relevante arealer, prioriteres virkemidler og udarbejdes bindende økonomiske aftaler med berørte lodsejere vedrørende ændret drift af arealerne. En ny landbrugsreform baner i denne sammenhæng vej for en billigere ekstensivering. Med udgangspunkt i en konkret kildepladsanalyse demonstrerer vi her og analyserer effekten af forskellige metoder til afgrænsning af beskyttelsesområder og af alternative virkemidler analyseret i forhold til de økonomiske konsekvenser, hvad enten der er tale om køb af jord eller pålagte servitutter. INDLEDNING I slipstrømmen af den amtskommunale indsatskortlægning står vandforsyningerne i Danmark nu med en meget stor og vigtig opgave, der vedrører den konkrete beskyttelse af råvandsproduktionen på kildepladserne. Amtskommunerne har gennem de senere år brugt store ressourcer på at sammenstille data til brug for den overordnede beskyttelse og udnyttelse af grundvandsressourcerne. Det synes derfor særdeles oplagt at udnytte det store videngrundlag, der nu ligger parat til at konkretisere indsatsen på de enkelte kildepladser og udforme vandforsyningernes handlingsplaner for den fremtidige indvinding og beskyttelse af råvandet. For at imødekomme behovet for generelle retningslinier for opgavens løsning er Miljøstyrelsen ved at lægge sidste hånd på en vejledning omkring boringsnære beskyttelsesområder. Realistiske og langtidsholdbare beskyttelsesplaner kræver et solidt grundlag, der integrerer hydrologiske og økonomiske metoder. Metoder, der beregner de strømningsmæssige afgrænsninger, og metoder der beregner de økonomiske omkostninger ved ændring eller omlægning af arealanvendelsen i forbindelse med f.eks. landbrugsdrift eller anden arealudnyttelse, der påvirker grundvandskvaliteten. Ved at kombinere disse to angrebsvinkler kan vi beregne sammenhængen mellem størrelsen af det beskyttede areal, transporttiden til indvindingsboringerne, beskyttelsesgraden af arealet og omkostningerne forbundet hermed. Herigennem vil der i princippet kunne opnås en sammenhæng mellem forbedring i råvandskvalitet for udvalgte stoffer og den økonomiske investering i beskyttelsesforanstaltninger (arealstørrelse, restriktioner på driften, opkøb af jord mv.). De økonomiske metoder er baseret på eksisterende værktøjer til analysering af forskellige former for arealbeskyttelse i forhold til bl.a. effektivitet kontra investering, herunder kombinationer af opkøb af jord, deklarationer, ekstensivering af drift etc. For beregning af de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og udlægning af mere regionale beskyttelseszoner i kildepladsoplandet er værktøjerne dels enkle analytiske metoder, dels distribuerede numeriske modeller. Med henblik på nærmere at analysere aspekterne af en langsigtet drikkevandsbeskyttelse har vi valgt at tage udgangspunkt i Gummersmarke Kildeplads, som er en af Københavns Energis (KE s) kildepladser, der indgår i den daglige produktion af drikkevand og leverer råvand til Værket ved Regnemark. Værket har en samlet indvindingstilladelse på 16 mio. m 3 /år fordelt på 12 kildepladser.

4 FORMÅL Formålet med opgaven har været at vurdere den mest fordelagtige udformning af de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), vurdering af udlægning af andre beskyttelseszoner i oplandet til kildepladsen, der mere specifikt tager højde for de lokale beskyttelsesforhold i området samt en økonomisk vurdering af de nødvendige og tilstrækkelige beskyttelsestiltag, herunder vurdering af mulige virkemidler og de omkostninger der er forbundet hermed for de berørte lodsejere ved forskellige beskyttelsesniveauer. METODER TIL BEREGNING AF BESKYTTELSESOMRÅDER Filosofien bag beregning af beskyttelsesarealer omkring indvindingsboringer er, at den ydre afgrænsning af det beregnede areal ligger i samme tidsmæssige afstand fra den pågældende indvindingsboring med hensyn til den valgte transporttid. På den måde sikres det, at enhver vandpartikel uden for det afgrænsede (beskyttede) område vil nå indvindingsboringen efter en tid der er større end den valgte transporttid. Beskyttelsesarealer beregnet med analytiske metoder I mange sammenhænge, hvor der ikke på forhånd eksisterer numeriske modeller, og hvor der kun er brug for en tilnærmet afgrænsning af problemet, kan det være tilstrækkeligt og ofte mere hensigtsmæssigt, specielt i de boringsnære områder, at anvende forenklede analytiske beregningsværktøjer. Metoderne udmærker sig ved at være relativt enkle og billige at anvende uden et stort forudgående analysearbejde. Dertil kommer, at de er gennemskuelige og kun kræver et minimum af basisinformation for at beregningerne kan foretages. Information der normalt findes, og som primært knytter sig til den enkelte indvindingsboring: Oppumpet vandmængde, det vandførende lags (effektive) tykkelse og lagets effektive porøsitet. Fig. 1. Udformning af BNBO med naturlig grundvandsstrøm. Metoderne er især velegnede til at danne et første skøn over problemets omfang og i nærområdet til indvindingsboringerne samt anvendelse, hvor den geologiske variabilitet er

5 lille. Ulempen er, at metoderne normalt er begrænset til to dimensioner og ikke kan tage højde for de variationer, der måtte optræde i nedbør, afstrømning og geologi. Der synes generelt set kun anvendt meget simple beregningsmetoder af denne type (bl.a. grundlaget for de kommende danske retningslinier vedrørende BNBO, ref. 4). For at kunne foretage mere avancerede beregninger har det i forbindelse med arbejdet med Gummersmarke Kildeplads derfor været nødvendigt at udvikle nye typer analytiske beregningsværktøjer, der bl.a. kan tage højde for størrelsen og retningen af den naturlige grundvandsstrøm. I fig. 1 er vist et eksempel på, hvorledes beskyttelsesområdet kan variere som følge af bl.a. den naturlige grundvandsstrøm. Beskyttelsesarealer beregnet med numeriske metoder De distribuerede numeriske modeller, der omfatter partikeltransport beregninger, har den fordel, at der ofte kan opnås en betydelig større sikkerhed på resultaterne, specielt hvor variabiliteten på nedbør, afstrømning og geologi er betydelig. Samtidig kan både tidsperspektivet og 3D uden videre tages i regning, Metoden er specielt velegnet ude i oplandet, hvor de radiærsymmetriske forhold omkring boringerne betyder mindre. Metoden forudsætter ofte en væsentlig indsats i forbindelse med opstilling og kalibrering, er derfor relativt dyr at anvende og kræver derfor normalt komplicerede og betydningsfulde problemstillinger for at brugen isoleret set kan retfærdiggøres. For det område, som Gummersmarke Kildeplads er en del af, var der tidligere for Københavns Energi blevet opstillet og kalibreret en dynamisk numerisk model i 3D for Ejby Kildeplads (ref. 3). Modellen er derfor udnyttet til at beregne beskyttelseszonernes afgrænsning som funktion af transporttiden i den vandførende zone og af den samlede transporttid fra nedsivning til oppumpning. For at få det fulde udbytte er den oprindelige model udbygget som detailmodel for lokalområdet med en horisontal udstrækning af beregningselementerne på 50 x 50 m. Vertikalt er modellen opbygget af ni lag, der følger de geologiske enheder. Modellen er i stand til at udveksle vand med vandløbene og tage højde for drænafstrømning. Ved hjælp af partikelflytning i modellen kan hastigheder og retninger på grundvandsstrømmen beregnes for hver celle og det samlede grundvandsdannende opland til kildepladsen afgrænses. Dette gælder også afgrænsningen af beskyttelsesarealer, der ligger i samme tidsmæssige afstand fra kildepladsen. KILDEPLADSOMRÅDET Vandindvinding Området omkring Gummersmarke kildeplads kan karakteriseres som et fladt morænelandskab (ref. 2). Den vandførende zone består øverst af m smeltevandssand og -grus og herunder af Palæocent kalk og Bryozokalk. Lagene er i fuld hydraulisk kontakt med hinanden og udgør således én sammenhængende vandførende zone. Oven over denne zone og til terræn er der et forholdsvis sammenhængende lag af moræneler, der fungerer som dæklag. Tykkelsen heraf er i den centrale del ca m, men kan nå op til 30m i den sydlige del. Jordbunden er således meget leret, og store dele af arealerne, der anvendes som landbrugsjord, må derfor formodes at være drænet for at forhindre vandlidende områder.

6 Den vandførende zone har spændt vandspejl og en relativt lav hydraulisk ledningsevne. Den naturlige grundvandsstrøm er overordnet rettet mod NNV med en gennemsnitlig beregnet hastighed på ca. 100 m/år. Nettonedbøren er med modellen for Ejby kildeplads beregnet til at være 281 mm/år i gennemsnit set over en 10 årig periode. Fig. 2. Profilsnit gennem kildepladsen. Transporttiden gennem dæklaget varierer meget i området, bl.a. som følge af afsænkningerne og de større trykdifferencer ved kildepladsen. Modelberegninger foretaget ved hjælp af Ejby modellen giver transporttider for nedsivningen på mindre end 10 år i selve kildepladsområdet og over 25 år ude i selve oplandet SSV for kildepladsen. Grundvandet synes at være godt beskyttet mod nitrat, og der er ikke konstateret indhold over grænseværdien. Derimod er beskyttelsen mod evt. forurening med klorerede opløsningsmidler og pesticider dårlig. Ingen af disse stoffer er imidlertid fundet i råvandet til kildepladsen. Kildepladsen blev sat i drift i 1968 og består af otte indvindingsboringer, der er etableret mellem 1958 og 1965 og fordelt på en ca. 830 m lang strækning. Fig. 2 viser et forenklet profilsnit gennem kildepladsen baseret på indvindingsboringernes boreprofiler. Indvindingen på Gummersmarke Kildeplads har de seneste år ligget på ca. 0,7 mio. m 3 /år svarende til godt 1% af KE s samlede indvinding. Den gennemsnitlige indvinding på kildepladsen er i dag på ca. 57 m 3 /h og sker udelukkende fra de prækvartære kalklag. Indvindingen foregår ved hjælp af hævertprincippet og oppumpningsmængderne varierer derfor fra boring til boring afhængig af de lokale jordlags- og trykforhold.

7 Arealanvendelse Oplandet til kildepladsen består overvejende af intensivt dyrket landbrugsjord; industrivirksomheder findes hovedsageligt i Bjæverskov nordøst for kildepladsen. Analysen er baseret på data fra 2002 (ref. 2), og GLR/CHR register data. Dette giver en geografisk placering af husdyrproduktion og afgrøder. Dertil kommer forpagtningsoplysninger, der herefter gør det muligt at beskrive, hvem der faktisk driver jorden. Området består primært af sandblandet lerjord (JB5-6) uden naturområder. Der er i alt 53 ejendomme i oplandet. Jorden dyrkes af 21 bedrifter, hvoraf de otte er beliggende indenfor oplandet. De fire største bedrifter dyrker 51% af arealet. Det vurderes, at ca. fire af disse bedrifter kan betragtes som heltidsplanteavlsbedrifter. Arealet er domineret af vinterhvede, vårbyg og frøgræs. Husdyrproduktionen er begrænset til ni bedrifter omfattende ca. 190 DE, hvilket giver en husdyrtæthed på 0,15 når hele arealet indregnes. 1-2 af disse kan betragtes som heltidsbedrifter. Fordelt på dyreenheder så består langt hovedparten af slagtesvin. Bedrifter med kvæg har kødkvæg, og der er således ingen mælkekvægsbedrifter i oplandet. Pesticidforbruget i oplandet var i 2002 på 1,68 BI, beregnet ud fra måltal for de enkelte afgrøder. Dette niveau er lavere end landsgennemsnittet, hvor behandlingsindekset var 2,0 i Det valgte afgrødevalg betyder således, at pesticidtildelingen må antages at være mindre end i landet som gennemsnit. Det er målet i Pesticidhandlingsplan II, at behandlingsindekset skal reduceres til 1,7. Der er ikke kendskab til fund af pesticider i drikkevandet (under tilladt niveau) eller om der via målinger er blevet påvist pesticidrester i udvalgte boringer. SCENARIEANALYSER Beskyttelsesarealer Hovedformået med beskyttelsen er at reducere risikoen for pesticidforurening af kildepladsen, da nitratudvaskningen ikke synes at udgøre et direkte problem. Med den nuværende oppumpning på 57 m 3 /h og en middelnedbør på 281 mm/år er det samlede grundvandsdannende areal beregnet med Ejby modellen til ca. 690 ha. Områdets udstrækning fremgår af fig. 3. Hvis al nettonedbør oppumpes skulle arealet imidlertid kun være ca. 178 ha, altså ca. ¼ af det beregnede areal. Men en overvejende del af nettonedbøren (ca. ¾) strømmer af til vandløbene gennem bl.a. dræn og kun ca. ¼ pumpes op. Ud fra et beskyttelses- og investeringsmæssigt synspunkt er det derfor af særlig interesse at få kortlagt, hvorledes grundvandsdannelsen til indvindingsboringerne er fordelt inden for oplandet. Som forventet er den største intensitet i det nære kildepladsområde, hvor over 70 % af nettonedbøren havner i indvindingsboringerne, hvorimod det i de fjernere dele af oplandet er helt ned til under 20 %. Der er således alt andet lige god idé i at prioritere den boringsnære beskyttelse højt. Beregning af beskyttelseszonen i oplandet er baseret på en samlet transporttid fra terræn til boring på 25 år. Heraf udgør transporttiden gennem dæklaget langt den største del, op mod 20 år i de fjernere dele og ned til ca. 10 år i de kildepladsnære områder. I den vandførende zone er transporttiden fra under ½ år i nærzonen til omkring 5 år i de fjernere egne af oplandet. Beskyttelsesarealet svarende til 25 år er ca. 146 ha svarende til 21 % af oplandet, jf. fig. 3.

8 Figur 3. Grundvandsdannende opland for Gummersmarke Kildeplads samt indre beskyttelsesområde med en maksimal samlet transporttid på 25 år. De boringsnære områder giver beskyttelsesmæssigt størst effekt og vil samtidig kunne fungere som en overvågningszone, hvor kvaliteten af det tilstrømmende grundvand fra oplandet kan overvåges. Områderne er beregnet med en analytisk model, der tager højde for den naturlige grundvandsstrøm i området. Da der er relativ stor forskel på oppumpningerne i de enkelte indvindingsboringer, er arealerne beregnet individuelt for hver boring med mindre de er ligger tæt i forhold til deres ydelser. For at illustrere ændringerne i beskyttelseszonernes afgrænsning er det valgt at beregne arealerne ud fra transporttider i den vandførende zone på henholdsvis t o = 0,25 år, t o = 0,5 år og t o = 1,0 år. Nogle boringer ligger så tæt på hinanden i forhold til deres ydelser, at det har været mest hensigtsmæssigt at behandle dem som én boring med en samlet fælles ydelse. Arealernes placering fremgår af fig. 4. Det samlede areal beregnet for en beskyttelsestid i den vandførende zone på t o = 0,25 år er ca. 8 ha. For t o = 0,5 år er det samlede areal godt 15 ha og med t o = 1,0 år bliver det ca. 28 ha. For de efterfølgende økonomiske beregninger er kun beskyttelsesområdet med transporttiden t o = 0,5 år anvendt, svarende til godt 2% af det samlede grundvandsdannende opland.

9 Figur 4. Boringsnære beskyttelseszoner beregnet for 0,25, 0,5 og 1 år Økonomiske virkemidler De analyserede virkemidler omfatter reduktion af pesticidbelastning fra diffuse kilder og reduktion af kvælstoftildeling fra diffuse kilder. Der er opstillet fire scenarier baseret på tre tidshorisonter for grundvandssikring og to niveauer for beskyttelsesniveauer, tabel 1. Kategorisering af bedrifter Det vurderes, at bedrifter, hvor en stor andel af arealet udtages, vil overveje at få hele arealet udtaget. Omvendt må det formodes, at husdyrbedrifter, hvor kun en mindre del af arealet Tabel 1. Oversigt over scenarier og virkemidler Scenario Tidshorisont 0,5 år 10 år 25 år 25 år Boringszone (19 ha) Uændret drift Udtagning Pesticidfri drift Udtagning Udtagning Inderzone (14 ha) Uændret drift Uændret drift Pesticidfri drift Udtagning Udtagning Yderzone (113 ha) Uændret drift Uændret drift Uændret drift Pesticidfri drift Udtagning BI (i de 3 zoner) 1,68 1,58 1,1 0 0 Kg N/ha Kilde: Watervision og WaterTech (2002)

10 påvirkes, stort set vil kunne opretholde den nuværende husdyrproduktion. Alternativt vil de kunne være interesseret i andre harmoniarealer eventuelt i forbindelse med en jordfordeling. Da sædskiftet på bedrifterne er relativt ensartet, er der her i udgangspunktet valgt et gennemsnitssædskifte, dog således at det vurderes, om driften på bedrifter specielt med husdyr kan opretholdes. Den beregnede indtjening tager udgangspunkt i dækningsbidrag II. Dækningsbidrag II er opgjort som indtjening minus variable omkostninger minus udgifter til maskinstation. I opgørelsen indgår ikke støtten tildeles uanset valg af afgrøder så længe jorden dyrkes. Tabel 2. Oversigt over sædskifte og indtjening Afgrøde Andel (%) DB I (uden støtte) (kr./ha) DB II (uden støtte) (kr./ha) Enkelt Betalingsstøtte (kr./ha) I alt (med støtte) (kr./ha) 1. års hvede års hvede Frø til udsæd Vårbyg (vinterbyg, triticale, havre og rug) Maltbyg Vinterraps (+vårraps) Ærter Brak (udtagning) Græs Gns Kilde: Egne beregninger og Budgetkalkuler 2006 Ved overgang til pesticidfri drift vil sædskifte skulle ændres en del, da en række afgrøder måske ikke længere dyrkes. Der er her mange løsninger, idet der også i relation til drift uden pesticider i nogle tilfælde kan dyrkes fx frøgræs og maltbyg. Det er valgt at ændre sædskiftet udfra de anbefalinger, der stammer fra bl.a. Bichel udvalgets rapport (Ørum, 2001). Sædskiftet omfatter 50% vårbyg, mens 25% ikke længere dyrkes. Hvad angår udbytteniveauet så er der taget udgangspunkt i budgetkalkuler for økologisk drift. Analysen viser, at indtjeningen reduceres med kr. pr. ha. Københavns Energi ønsker ikke aftaler, der er bundet på eventuel deltagelse i andre ordninger, hvorfor det her antages, at København Energi kompenserer for indkomsttabet ved pesticidfri drift på kr. pr. ha, hvorefter det er op til landmanden, hvordan denne ændring skal implementeres, og om der skal søges om tilskud (fx MB-tilskud). Kompensation kan ydes som et engangsbeløb for at der tinglyses en servitut på ejendommen, eller det kan ske i form af køb af jorden i nærområdet til boringen. Den kompensation der ydes når arealet udtages svarer til tab af indtjening (DBII) på kr. pr. ha. Omregnet til engangsudbetaling svarer det til kr. pr. ha ved en uendelig tidshorisont og en rente på 4%. Gennemsnittet for vådområdeprojekter under VMPII udgjorde ca kr. pr. ha, så det vurderes her, at dette niveau er et muligt projektomkostningsniveau ved en servitut på arealet. Bemærk her, at den nye landbrugsreform giver mulighed for at opretholde en EUstøtte på ca kr. pr. ha. årligt efter at arealet ekstensiveres.

11 Ved opkøb er det antaget, at Københavns Energi køber jorden for kr. pr. ha. Det vil i den situation være Københavns Energi, der kan modtage enkeltbetalingsstøtten, såfremt arealet fortsat kan betragtes som et landbrugsareal (ikke skov). Dette vil give en indtægt på kr. pr. ha eller kr. ha omregnet til engangsbeløb. Tabel 3. De samlede omkostninger ved forskellige scenarier Scenario Tidshorisont 0,5 år 10 år 25 år 25 år Boringszone (19 ha) Udtagning Pesticidfri drift Udtagning Udtagning Inderzone (14 ha) Uændret drift Pesticidfri drift Udtagning Udtagning Yderzone (113 ha) Uændret drift Uændret drift Pesticidfri drift Udtagning Servitut (mio. kr.) 0,8 1,0 4,9 8,5 Køb (mio. kr.) 2,6 8,4 29,2 Kilde: Egne beregninger KONKLUSION Grundlaget for den økonomiske analyse er valg og fastlæggelse af beskyttelseszonerne set i forhold til de ønskede transporttider for grundvandet. En lang række af de parametre, der indgår i beregning af zonerne, kan til formålet bestemmes med tilstrækkelig stor nøjagtighed. To parametre, den effektive porøsitet og grundvandets hastighed, er imidlertid behæftet med relativ stor usikkerhed. De beregnede arealers størrelse afhænger proportionalt af porøsiteten og formen og centreringen af hastigheden, og det er derfor af væsentlig betydning for sikkerheden i områdernes afgrænsning at få usikkerheden på disse to parametre minimeret mest muligt. Det samlede resultat af den økonomiske analyse set i forhold til fastlæggelse af alternative beskyttelseszoner fremgår af tabel 3. Det ses, at det en betydelig forskel på omkostninger alt efter om der vælges at købe frem for at pålægge en servitut, ligesom det areal, der er omfattet, har stor betydning for omkostningen. Københavns Energi vil ved køb af jord fremover kunne modtage indtægter fra enkeltbetalingsordningen. Endelig viser beregningerne, at diverse støtteordninger (bl.a. tilskud miljøbetinget drift) kan fremme etableringen af aftaler om arealer til sikring af fremtidige grundvandsreserver i forlængelse af aftaler med vandforsyningen. REFERENCER 1. Økonomisk analyse af Landsaftalen om frivillige dyrkningsaftaler. Rapport udarbejdet af Watertech a/s september 2002 for Københavns Energi. 2. Københavns Energi. Basismateriale for Gummersmarke Kildeplads. Rapport udarbejdet af Watertech a/s december Grundvandsmodel for Ejby Kildeplads. Udarbejdet af Rambøll april 2006 for Københavns Energi. 4. Beregninger udført af Københavns Energi baseret på Udpegning af Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO). Vejledning i høring(januar 2007).i Miljøstyrelsen. 5. Groundwater Hydrology. David K. Todd, John Wiley & Sons, Inc. 6. Ørum, J.E. (2003). Driftsøkonomisk analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug. Rapport nr Fødevareøkonomisk Institut. 7. Københavns Energi. Boringsnære beskyttelsesområder - Gummersmarke Kildeplads. Analyse af grundvandsbeskyttelse og økonomiske virkemidler. Rapport udarbejdet af WaterVision as i samarbejde med Fødevareøkonomisk Institut oktober 2006.

12

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse »Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse Christian Thirup, agronom, chefkonsulent Tina Andersen, geolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S ATV Jord og Grundvand Beskyttelse og forvaltning af grundvand

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

»Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen

»Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen »Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen Chefkonsulent agronom Christian Thirup Workshop 3: Indsatsplanlægning ATV Jord og Grundvand, Vintermøde Vingsted Centret 11. marts 2015

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

VandCenter Syds indsats overfor pesticider

VandCenter Syds indsats overfor pesticider VandCenter Syds indsats overfor pesticider ENVINA-temadage for indsatsplanlæggere den 8. og 9. oktober 2014 Troels Kærgaard Bjerre VandCenter Syd A/S Disposition VandCenter Syd kort fortalt (inkl. historisk

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

NOTAT. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. hvb Den 12. februar 2015

NOTAT. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. hvb Den 12. februar 2015 NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4601-00476 Ref. hvb Den 12. februar 2015 Redegørelse om resultaterne af BNBO-bevillingen i 2012-2013. 1. Indledning Regeringen (Socialdemokraterne,

Læs mere

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-

Læs mere

BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder

BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder Den lette løsning? Dansk Vandkonference 2010. Tirsdag den 12. oktober 2010 Ole Silkjær 1 Program BNBO Hvad er BNBO BNBO ved stigende grundvandsstand Tilsyn og overvågning

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

BNBO OG LANDBRUGSDRIFTEN

BNBO OG LANDBRUGSDRIFTEN ATV- Jord og Grundvand DGI byen, København Carl Åge Pedersen, Planter og Miljø Chefkonsulent BNBO OG LANDBRUGSDRIFTEN 1. november 2016 EMNER, JEG VIL KOMME IND PÅ: Størrelsen af BNBO erne. Mulige indsatser

Læs mere

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Vordingborg Vandråd den 1. oktober 2012 Naturstyrelsens rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen PAGE 1 Indhold Hvem er vi? Hvorfor

Læs mere

»Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen

»Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen »Cost-Benefit-Værktøj - til prioritering af grundvandsbeskyttelsen Chefkonsulent agronom Christian Thirup Dansk Vand Konference 2014 18. november 2014 Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus DANVA» Hvorfor

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

FREMTIDSSIKRING AF VAND- INDVINDINGEN TIL THISTED VAND

FREMTIDSSIKRING AF VAND- INDVINDINGEN TIL THISTED VAND FREMTIDSSIKRING AF VAND- INDVINDINGEN TIL THISTED VAND Christian Thirup, NIRAS Gro Heen, Thisted Vand Dansk Vand Konferencen 2016 Hjultorvet,1903 1 THISTED VAND Præsentation Vandforsyning Spildevandsforsyning

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO).

Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO). Århus 1. juni 2012 Til alle kommuner Att.: Grundvand Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO). I forbindelse med kommunernes

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske

Læs mere

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer

Læs mere

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Virkemidler og omkostninger for landbruget? Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst 2016-056296 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til tillæg til indsatsplan for

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

»Grundvandsbeskyttelse

»Grundvandsbeskyttelse »Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

LANDBRUGSKAMPAGNER OG DYRKNINGSAFTALER - ERFARINGER FRA ÅRHUS

LANDBRUGSKAMPAGNER OG DYRKNINGSAFTALER - ERFARINGER FRA ÅRHUS LANDBRUGSKAMPAGNER OG DYRKNINGSAFTALER - ERFARINGER FRA ÅRHUS Geolog Bo Vægter Århus Kommune, Vand og Spildevand ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse - de

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

19. september 2013. Infomøde om boringsnære beskyttelsesområder ved vandværksboringer. Randers Kommune

19. september 2013. Infomøde om boringsnære beskyttelsesområder ved vandværksboringer. Randers Kommune 19. september 2013 Infomøde om boringsnære beskyttelsesområder ved vandværksboringer Randers Kommune Dagsorden Velkomst / ON Formål og baggrund /UM Beskyttelsesområder ved boringer og i indvindingsopland

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Naturstyrelsens Rejsehold om Vandforsyning, møde med Sønderborg Vandråd, 8. oktober 2015

Naturstyrelsens Rejsehold om Vandforsyning, møde med Sønderborg Vandråd, 8. oktober 2015 Naturstyrelsens Rejsehold om Vandforsyning, møde med Sønderborg Vandråd, 8. oktober 2015 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) BNBO Hvor stammer det fra? 2003: Miljøministeren giver tilsagn om at nedsætte

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Oplandsberegninger Oplandsberegninger Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Disposition Indledning Oplandsberegninger hvorfor og hvordan AEM modeller Hvad er det? Sammenligning af oplande med forskellige

Læs mere

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Boringer 2 3. Vandindvinding 3 3.1 Hydrologi 3 4. Arealanvendelse 5 5. Vandkvalitet

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Dagsorden 19.00 19.10 Velkomst og indledning om BNBO hvad er det? - Vandrådet 19.10 19.25 BNBO - Hvorfor og hvordan? - BNBO

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Notat for landbrugskampagnen i Aarhus Nord området 2012

Notat for landbrugskampagnen i Aarhus Nord området 2012 Notat for landbrugskampagnen i Aarhus Nord området 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af landbrugskampagnen i Aarhus Nord området... 4 2.1. Lodsejerkontakt og møder m.v. i projektområdet....

Læs mere

»Prioritering og proportionalitet i indsatser

»Prioritering og proportionalitet i indsatser »Prioritering og proportionalitet i indsatser ATV Jord og Grundvand: Grundvandsbeskyttelse og aktuelle initiativer 18 juni 2014 Chefkonsulent, Phd, Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA »Prioritering og proportionalitet

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Salmosen Vådområdeprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Salmosen Vådområdeprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Salmosen Vådområdeprojekt 1/7 Salmosen EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE Roskilde Kommune har anmodet Orbicon A/S, Natur og Plan Roskilde, om at gennemføre

Læs mere

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? »Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? ENVINA Natur og Miljø 2014 Ph.D. Hydrogeolog Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Skov- og Landskabsingeniør

Læs mere

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED Projektleder Ole Frimodt Pedersen Projektleder Henrik Olesen Civilingeniør, ph.d. Hanne Møller Jensen Orbicon A/S

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over indsatser, aktører og tidsplan

Bilag 1: Oversigt over indsatser, aktører og tidsplan Bilag 1: Oversigt over indsatser, aktører og tidsplan I nedenstående tabel er alle indsatserne, som er vedtaget i denne plan, listet. Ud for hver indsats er angivet, hvem der er ansvarlig for at gennemføre

Læs mere

Rådgivningen. Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab.

Rådgivningen. Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab. Temamøde Region Øst Rådgivningen Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab. Det er typisk sager, der er omfattet af vandforsyningsloven,

Læs mere

Boringsnære beskyttelsesområder Aalborg Vandforsyning, Brunsted kildeplads

Boringsnære beskyttelsesområder Aalborg Vandforsyning, Brunsted kildeplads Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne Boringsnære beskyttelsesområder Aalborg Vandforsyning, Brunsted kildeplads November 2009 Allerød 4810 4200 Århus 8732 3232 Aalborg 9630 6400 Odense 6312 1581 www.niras.dk

Læs mere

Københavns Universitet. Notat udarbejdet til Vand og Afløb, Københavns Energi Abildtrup, Jens; Jensen, Frank; Dubgaard, Alex. Publication date: 2009

Københavns Universitet. Notat udarbejdet til Vand og Afløb, Københavns Energi Abildtrup, Jens; Jensen, Frank; Dubgaard, Alex. Publication date: 2009 university of copenhagen Københavns Universitet Notat udarbejdet til Vand og Afløb, Københavns Energi Abildtrup, Jens; Jensen, Frank; Dubgaard, Alex Publication date: 2009 Document Version Også kaldet

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS

Frederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS Frederikshavn Vand A/S August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensvurdering af ophør af indvinding fra Voerså Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

Projektet med beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev afsluttet i juni 2014 og nu er de sidste data også lagt i Miljøportalen.

Projektet med beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev afsluttet i juni 2014 og nu er de sidste data også lagt i Miljøportalen. Hjørring Kommune Vandværker, BNBO projekt Team Vand og Jord Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring den 04-08-2014 Sagsnr.:

Læs mere

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry Odder, d. 30. august 2016 Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry I de forløbne år har Landboforeningen med stor interesse deltaget i konstruktive møder med Skanderborg Kommunes

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse

Grundvandsbeskyttelse Formål Fokusområdet Grundvand samler data og nøgletal om grundvandsområdet og gør det muligt, for vandselskaberne, at sammenligne vandselskabernes drift, økonomi mv. vedrørende grundvand og grundvandsbeskyttelse.

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Notat: Sammenfatning af bemærkninger til orientering til lodsejere om udkast til indsatser i StautrupÅbo indsatsområde

Notat: Sammenfatning af bemærkninger til orientering til lodsejere om udkast til indsatser i StautrupÅbo indsatsområde Side 1 af 8 Notat: Sammenfatning af bemærkninger til orientering til lodsejere om udkast til indsatser i StautrupÅbo indsatsområde I forbindelse med udarbejdelse af forslag til indsatsplan StautrupÅbo

Læs mere

Landbrugskampagner og dyrkningsaftaler erfaringer fra Århus. Geolog Bo Vægter Århus Vand og Spildevand

Landbrugskampagner og dyrkningsaftaler erfaringer fra Århus. Geolog Bo Vægter Århus Vand og Spildevand Landbrugskampagner og dyrkningsaftaler erfaringer fra Århus Geolog Bo Vægter Århus Vand og Spildevand Indvindingsboringer uden fund af pesticider Indvindingsboringer med fund af pesticider (mere end et

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Strandmarken Vandværk

Fremtidssikring af grundvandet til. Strandmarken Vandværk Fremtidssikring af grundvandet til Strandmarken Vandværk 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Strandmarken Vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven Udgiver Bornholms

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Hydrogeolog Thomas Wernberg, ALECTIA Geolog Mads Kjærstrup, Miljøcenter Ringkøbing Introduktion til Analytiske

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Vandindvinding i fremtiden

Vandindvinding i fremtiden Vandindvinding i fremtiden Hvordan vil KE agere forhold til vandplanerne Udpumpning af grundvand til Sølvbækken ved Gummersmarke kildeplads Vandindvinding i fremtiden Hvad jeg kommer omkring de næste 15

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab og kompensation for fastholdelse af vådområder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015

University of Copenhagen. Indkomsttab og kompensation for fastholdelse af vådområder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab og kompensation for fastholdelse af vådområder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition

Læs mere

Vejledning til Dyrkningsaftale

Vejledning til Dyrkningsaftale Vejledning til Dyrkningsaftale 2 Frivillige dyrkningsaftaler Vejledning Forord Frivillige dyrkningsaftaler imellem vandværker og landbrug har til formål at beskytte grundvandet mod forurening. Denne vejledning

Læs mere

Skovrejsning Natur og Miljø juni 2009

Skovrejsning Natur og Miljø juni 2009 Skovrejsning 2009-2012 Natur og Miljø juni 2009 1 Hvorfor skal vi have mere skov? Kommuneplan 2009. Kommuneplan 2009 indeholder en udpegning af nye skovrejsningsområder. Sammenlagt er udpeget ca. 3200

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Erfaringer med grundvandsbeskyttelse gennem offentlig og privat skovrejsning ved Odense ATV Jord og Grundvand Vintermøde 6.

Erfaringer med grundvandsbeskyttelse gennem offentlig og privat skovrejsning ved Odense ATV Jord og Grundvand Vintermøde 6. Erfaringer med grundvandsbeskyttelse gennem offentlig og privat skovrejsning ved Odense ATV Jord og Grundvand Vintermøde 6. Marts 2012 Sektionsleder, landinspektør Morten Hartvigsen Email: moha@orbicon.dk

Læs mere

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H.

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document Version Også

Læs mere

Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads

Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads Dagsorden Velkomst v/thomas Jakobsen, Egedal Kommune BNBO, - hvad er det og hvad betyder det

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere