Klagen indeholder bl.a. klagepunkter vedrørende kommunens behandling af aktindsigtsanmodninger.

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk november 2013 J.nr.: NMK Ref.: MACWA AFGØRELSE i sag om manglende imødekommelse af anmodninger om aktindsigt vedrørende Syddjurs Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 348 og Kommuneplantillæg nr. 12 med tilhørende miljørapport og VVM-tilladelse Syddjurs Kommune har den 25. april 2012 endeligt vedtaget Lokalplan nr. 348 Vindmøller ved Skaføgård Gods og Kommuneplantillæg nr. 12 til Syddjurs Kommuneplan 2009 med tilhørende miljørapport (VVM-redegørelse og miljøvurdering). Afgørelsen blev offentliggjort den 8. maj Syddjurs Kommune har den 10. september 2012 meddelt VVM-tilladelse til etablering af 3 vindmøller ved Skaføgård Gods. Kommunen har samtidig truffet afgørelse om, at en ændring i projektet ikke er VVM-pligtig. Ændringen indebærer, at mølletypen ændres til en mindre mølletype (fra 3,0 MW møller til Vestas 2,0 MW). Placeringen forbliver den samme. Kommunen genannoncerede samtidig den endelige vedtagelse af lokalplanen og kommuneplantillægget med den tilhørende miljørapport. Den endelige vedtagelse af Lokalplan nr. 348 og Kommuneplantillæg nr. 12 med tilhørende miljørapport samt den udstedte VVM-tilladelse er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af en gruppe omboende til lokalplanområdet. Klagen indeholder bl.a. klagepunkter vedrørende kommunens behandling af aktindsigtsanmodninger. Nævnet udskiller den del af klagen til særskilt behandling, der angår spørgsmålet om behandlingen af klagers aktindsigtsanmodninger. Klager anfører bl.a., at der flere gange er anmodet om aktindsigt til belysning af, hvorvidt kommunen på betryggende vis har undersøgt de miljømæssige gener i forbindelse med opstillingen af vindmøllerne. Klager anfører, at dette i nogle tilfælde har resulteret i, at klager har fået henvisninger til de påstande eller vurderinger, som der er søgt forklaring på, mens der i andre tilfælde blot er blevet udleveret en sagsliste. Klager anfører endelig, at kommunen i nogle tilfælde ikke har svaret på klagers anmodninger om aktindsigt.

2 Klager anfører, at kommunen ikke har truffet afgørelser om aktindsigt, og anfører videre at kravene i forvaltningslovens 16 ikke er opfyldt. Klager anfører videre, at afgørelser om aktindsigt kan påklages med henvisning til offentlighedslovens 15. Klager anfører desuden, at det følger af forvaltningslovens 25, at kommunens afgørelser skal være ledsaget af en klagevejledning, hvilket ikke er sket. Klager henviser som dokumentation for ovennævnte påstande til flere forskellige aktindsigtsanmodninger. Der henvises bl.a. til en aktindsigtsanmodning fra Landsforeningen for Naboer til Kæmpevindmøller, der på vegne af klager har begæret aktindsigt i dokumentationen vedrørende støj. Klager henviser yderligere til en aktindsigtsanmodning af 2. februar 2011 vedrørende undersøgelsen af beskyttede dyrearter. Klager anfører, at der blev rykket for svar efter 12 dage, da kommunen ikke havde reageret og igen den 17. februar i form af en indsigelse om den manglende demokratiske adgang til oplysninger. Klager oplyser, at kommunen aldrig svarede på, hvilke undersøgelser, der var udfærdiget. Klager henviser endelig til en aktindsigtsanmodning vedrørende de dokumenter og litteratur, der er anvendt af kommunen i forbindelse med vurderingen af de helbredsmæssige gener og risici ved at bo i nærheden af vindmøller. Klager oplyser med henvisning til en korrespondance, at kommunen besvarede henvendelsen med, at henvendelsen måtte betragtes som en indsigelse, hvorfor henvendelsen ikke ville blive behandlet yderligere. Sagens oplysninger Aktindsigtsanmodning af 14. februar 2011 Landsforeningen for Naboer til Kæmpevindmøller, herefter foreningen, har den 14. februar 2011 på vegne af nogle af foreningens medlemmer i Syddjurs Kommune, bl.a. klager, anmodet om aktindsigt i dokumentation vedrørende støjmålingerne for vindmølleprojekterne i kommunen. I aktindsigtsanmodningen står der bl.a.: Jeg er af nogle af Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøllers medlemmer i Syddjurs Kommune blevet bedt om, at kigge lidt på støjmålingerne vedr. vindmølleprojekterne i Syddjurs Kommune. I den forbindelse har jeg lige et par spørgsmål, som jeg gerne vil have besvaret. 1. I både Kærende, Skaføgård og Skiffardområdets bilag til de respektive miljørapporter, er det angivet, at der er brugerindlagte kildestøjstal i støjberegningerne. Jeg vil gerne vide, hvilke tal der er brugt, samt have en dokumentation fra producenten af møllerne på tallene. 2. Hvilken ubestemthed har man angivet i forbindelse med støjberegningerne. 3. Er ubestemtheden tillagt eller fratrukket støjberegningerne. Da jeg formoder, at Syddjurs Kommune har udbedt sig noget dokumentation på ovenstående, anmoder jeg hermed om aktindsigt i denne dokumentation. Af kommunens svar af 15. februar 2011 kl. 08:55 fremgår bl.a.: 2

3 Hermed svar på dine spørgsmål: Ad 1) De anvendte kildestyrker fremgår af udskrifterne af WindPro beregningerne. Fx er de anvendte estimerede kildestyrke for Kærende 102, 2 db(a) og 105,0 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s. Ad 2-3) Den grafiske visualisering af støjberegningerne på støjkortene er fremkommet uden hensyntagen til ubestemthed/usikkerhed. Kommunens samlede dokumentation i disse sager udgøres af VVM redegørelsen med tilhørende referenceliste samt de sagsakter, der fremgår af sagslisten. Du har selv mulighed for ved hjælp af internettet at se alle de offentligt tilgængelige af sagsakterne via dette link: Af foreningens svar af 15. februar 2011 kl. 12:46 fremgår bl.a. følgende: Det er ikke svar på mine spørgsmål. 1. Det der fremgår af WindPro beregningerne er, at kildestyrkerne er brugerindlagte. Når de er de, bør man tjekke dem og sammenholde dem med mølleproducentens oplysninger jf. Direktør på EMD Per Nielsen (udvikler af WindPro). Det havde jeg naturligvis derfor en klar forventning om, at Syddjurs Kommune havde gjort. 2. Når den grafiske visualisering af støjberegningerne er lavet uden hensyntagen til ubestemtheden, så ved man heller ikke, at støjkravene er overholdt jf. Miljøstyrelsens referencelaboratoriums orientering. Slet ikke når man kører uden den sikkerhedsmargin på 2 db, som Danmarks Vindmølleforening anbefaler, at man anvender. Da ansvaret for indholdet af VVM-redegørelsen alene er Syddjurs Kommunes, er det vel en rimelig forventning, at man har sikret sig, at støjbekendtgørelsen kan overholdes. Det mener jeg ikke man har, hvis man ikke kan besvare disse 2 spørgsmål, og kan dokumentere svarene for mig. Efter yderligere korrespondance mellem kommunen og foreningen sender foreningen den 15. februar 2011 kl. 14:18 en , hvoraf følgende fremgår: Vi når lige som ikke rigtig videre, så jeg bliver vist nød til at stille et ja/nej spørgsmål, så jeg kan vurdere, om jeg vil anbefale mine medlemmer, at indbringe for Naturklagenævnet og Statsforvaltningen, at indholdet i denne VVM-redegørelser, og de svar man som borger i den lovpligtige høringsfase kan opnå hos Syddjurs Kommune ikke er hverken hensigtsmæssige eller rimelige. Spørgsmål: Har Syddjurs Kommune kontrolleret de data i WindPro beregningerne, som er brugerindlagte? Ja eller nej. Derudover anmoder jeg om klagevejledning jf. ovenstående. Hertil svarer kommunen den 21. februar 2011 kl. 08:17: 3

4 Ja. I forbindelse med kvalitetsikringen/accepten af vvm-redegørelsen spurgte vi (blandt meget andet) ind til de anvendte kildestyrker, og til hvordan det kan sikres, at også de møller, der rent faktisk bliver valgt, kan overholde støjkravene. Konkret foregik det på arbejdsmødet den 8/ Som bekendt er vvm-redegørelsens formål, at belyse et projekts miljøpåvirkning forud for, at vi meddeler den juridisk bindende vvm-tilladelse. Det er derfor relevant at se støjproblematikken i sammenhæng med, at vi har stillet meget vidtgående krav til dokumentation af støj (såvel alm. støj som lavfrekvent støj) i VVMtilladelserne. Klagevejledning fremgår af vedhæftede annonce tekst. Foreningen sender den 21. februar 2011 kl. 09:20 følgende svar: Denne mailkorrespondance startede d. 14. februar med, at jeg bl.a. anmodede om aktindsigt i dokumentation for at Syddjurs Kommune havde kontrolleret de data, som var brugerindlagte i støjberegningerne. Efter lidt mailen frem og tilbage er vi nu kommet frem til, at Syddjurs Kommune har spurgt ind til tallene på et arbejdsmøde d. 8. november 2011 altså må referatet af det møde være den bedste dokumentation I har. Det var ikke vedhæftet din mail, hvilket jeg formoder var en fejl. Så det anmoder jeg om, at du fremsender. Syddjurs Kommune svarer følgende i af 21. februar 2011 kl. 11:12: Anmodningen kan ikke imødekommes da referatet fra arbejdsmødet den 8. november 2010 er et internt arbejdsdokument. Interne arbejdsdokumenter er undtaget fra aktindsigt jf. offentlighedslovens 7. Foreningen anfører bl.a. følgende ved af 21. februar 2011 kl. 11:57: Det er jeg dybt uenig i, jeg indkopierer lige ombudsmandens udtalelser om dette. Vi har i andre kommuner, efter anvisning fået indsigt i såvel mødereferater som telefonnotater Aktindsigt i interne dokumenter Interne dokumenter er som udgangspunkt undtaget fra retten til aktindsigt ifølge forvaltningsloven 12, stk.1 (for parter) og offentlighedsloven 7 (for offentligheden). Interne oplysninger om en sags faktiske grundlag er dog ikke undtaget (forvaltningsloven 12, stk.2 og offentlighedsloven 11). Folketingets Ombudsmand forklarer grundigt, at retten til indsigt ikke er begrænset til rent faktuelle oplysninger, men også omfatter vurderinger m.v, der tjener til at belyse de faktiske forhold. Kommunen svarer hertil den 21. februar 2011 kl. 14:37: De interne dokumenter, der er journaliseret på vvm-sagerne, er efter vores opfattelse undtaget for aktindsigt jf. forvaltningsloven/offentlighedsloven. Aktindsigtsanmodning af 14. juli 2011 og 2. februar 2011 Klager har den 14. juli 2011 fremsat følgende anmodning om aktindsigt: Til rette vedkommende 4

5 Jeg anmoder herved om aktindsigt i alle de dokumenter og litteratur, som kommunen har brugt i vurderingen af den helbredsmæssige gene og risiko ved at bo i nærheden af vindmøller. Samtidig ønsker jeg aktindsigt i indholdsfortegnelsen/forbladet til projektmappen vedr. opstilling af vindmøller ved Skaføgård. Kommunen svarer den 15. juli 2011 bl.a. følgende: Skaføgård Tak for din henvendelse. Den er jounaliseret på sag nr. 11/19833 I relation til lokalplanen og kommuneplantillægget er projektændringerne ved den nye vindmølle planlægningen ved Skaføgård begrænsede. Vi har derfor vurderet, at planerne ikke skal ud i en ny offentlig høring. Det ændrede projekt skal behandles efter VVM-bekendtgørelsen. Inden der træffes endelig afgørelse efter denne bekendtgørelse vil der blive foretaget en partshøring. Din henvendelse vil derfor ikke blive behandlet yderligere, men er taget til efterretning. Afslutningsvis kan vi oplyse dig om, at der efter den politiske behandling og efterfølgende offentlige annoncering vil være visse klagemuligheder. Det er Natur- og miljøklagenævnet, der er klageinstans for såvel planer som VVM-afgørelser. Klager gør efterfølgende opmærksom på, at der er tale om en aktindsigtsanmodning og ikke en indsigelse eller et indlæg i en partshøring. Klager retter efterfølgende den 28. juli 2011 henvendelse til Syddjurs Kommunes borgmester, der videresender klagers anmodning til kommunens jurist samt chefen for kommunens direktionssekretariat. Klager har i forbindelse med klagesagsbehandlingen i nævnet oplyst, at klager aldrig har modtaget en afgørelse vedrørende ovennævnte anmodning om aktindsigt. Klager har endvidere overfor nævnet oplyst, at der den 2. februar 2011 er anmodet om aktindsigt vedrørende undersøgelsen af beskyttede dyrearter. Klager har oplyst, at der blev rykket for svar efter 12 dage, da kommunen ikke havde reageret og igen den 17. februar i form af en indsigelse om den manglende demokratiske adgang til oplysninger. Klager har oplyst, at kommunen aldrig svarede på, hvilke undersøgelser der var udfærdiget. Kommunens bemærkninger Kommunen har ved af 23. oktober 2012 oplyst, at der er modtaget flere anmodninger om aktindsigt og anfører, at reglerne om aktindsigt er fuldt ud overholdt. Kommunen oplyser, at alle der henvendte sig har fået en oversigt over samtlige sager kommunen har oprettet om vindmølleplanlægningen ved Skaføgård, herunder miljøsag 10/8191. Kommunen anfører, at sagsakterne enten kunne læses via kommunens hjemmeside eller tilsendes på begæring. Kommunen anfører videre, at spørgsmål om hvilke sundhedsfaglige referencer kommunen har brugt til at vurdere sundhedsrisici med, eller hvordan kvalitetssikring af eksempelvis støjdokumentation er foretaget, ikke er opfattet som anmodninger om aktindsigt. Kommunen anfører, at spørgsmål af 5

6 denne karakter derfor ikke er besvaret løbende, men kommunen har i stedet henvist til offentlighedsfaserne. Kommunen anfører, at adgangen til aktindsigt efter offentlighedslovens 4, stk. 1, tilkommer enhver. Kommunen bemærker, at krav på aktindsigt som udgangspunkt omfatter samtlige dokumenter, der er indgået til eller oprettet af kommunen som led i administrativ sagsbehandling. Kommunen bemærker endvidere, at begæringen om aktindsigt skal angive de dokumenter eller den sag, som anmoderen ønsker at blive gjort bekendt med jf. offentlighedslovens 4, stk. 3. Kommunen anfører desuden, at offentlighedsloven ikke forpligter kommunen til at udarbejde nye dokumenter f.eks. ved at sammenstille oplysninger fra forskellige dokumenter eller sager. Kommunen anfører videre, at offentlighedsloven ikke giver adgang til aktindsigt i alle sager af en vis art eller i alle sager, der er blevet journaliseret i en bestemt periode. Kommunen anfører endvidere, at adgangen til aktindsigt kun gælder for dokumenter, der har været undergivet administrativ sagsbehandling. Kommunen anfører, at dokumenter en forvaltningsmyndighed blot modtager til opbevaring, så som kort, bøger mv. falder uden for retten til aktindsigt. Klagers supplerende bemærkninger Klager anfører, at kommunen kun henviser til offentlighedslovens 4 i forbindelse med behandlingen af klagers aktindsigtsanmodninger. Klager anfører, at dette ikke er tilstrækkeligt, da klager som part i sagen har særlig adgang til aktindsigt efter forvaltningsloven. Klager henviser desuden til, at bekendtgørelse om lov om aktindsigt i miljøoplysningers 1 og 3 sikrer klager ret til at få oplysninger om miljøpåvirkninger. Klager bemærker, at der herved forstås alle oplysninger, der er i myndighedens besiddelse, eller som opbevares hos denne og vedrører: 1) tilstanden i miljøelementer som f.eks. luft og atmosfære, vand, jord, landskaber og naturområder, herunder vådområder, kyst- og havområder, biologisk mangfoldighed og dennes enkelte bestanddele, herunder genetisk modificerede organismer, og vekselvirkningen mellem disse elementer, 2) faktorer som f.eks. stoffer, energi, støj, stråling eller affald, herunder radioaktivt affald, emissioner, udledninger og andre udslip i miljøet, der påvirker eller kan påvirke de miljøelementer, som er nævnt i nr. 1, 3) foranstaltninger, herunder administrative foranstaltninger såsom politikker, lovgivning, planer, programmer, miljøaftaler og aktiviteter, der påvirker eller kan påvirke de enkelte miljøelementer, som er nævnt i nr. 1 og 2, og faktorer samt foranstaltninger og aktiviteter, der har til formål at beskytte disse miljøelementer, 4) rapporter om gennemførelse af miljølovgivningen, 5) rentabilitetsberegninger og andre økonomiske analyser og forudsætninger, som er anvendt i forbindelse med de foranstaltninger og aktiviteter, som er nævnt i nr. 3, og 6) menneskers sundheds- og sikkerhedstilstand, herunder, hvor det er relevant, forurening af fødekæden, menneskers levevilkår, kulturminder og bygningsværker, i det omfang de påvirkes af de enkelte miljøelementers tilstand, som er nævnt i nr. 1, eller via disse elementer af de i nr. 2 og 3 nævnte forhold. Klager anfører videre, at også forvaltningslovens 7 og 10 og offentlighedslovens 5 samt Århuskonventionen giver borgere ret til at få indsigt i miljøoplysninger hos en myndighed. 6

7 Klager anfører, at der i et betydeligt antal tilfælde er anmodet om aktindsigt for at få klarlagt, hvordan kommunen er nået frem til specifikke konklusioner omkring støj og skyggeinformationer samt andre påvirkninger af miljøet specielt vedrørende menneskers sundhed. Klager oplyser, at 10 dages fristen for aktindsigt er overskredet i et stort antal tilfælde. Klager oplyser endvidere, at kommunen lægger hindringer i vejen for, at klager kan opnå aktindsigt i de ønskede oplysninger, bl.a. ved at henvise til andre afdelinger i forvaltningen, der heller ikke svarer. Klager bemærker, at lokalplanen og VVM-tilladelsen i betydelig grad har været præget af udokumenterede konklusioner og formodninger, hvorfor det for klager har været afgørende at få indsigt i de mellemregninger eller de argumenter, der ligger til grund for de udokumenterede og emotionelle konklusioner. Klager anfører, at kommunen i forbindelse med behandlingen af anmodningerne om aktindsigt ikke har opfyldt de forpligtigelser, der påhviler kommunen. Konkret anfører klager, at kommunen ikke har opfyldt vejledningspligten, der følger af forvaltningslovens 7. Klager anfører endvidere, at kommunen ikke har givet tydeligt tilsagn eller afslag på aktindsigtsanmodningerne, og at der ikke er givet klagevejledning i de tilfælde, hvor der er meddelt afslag. Klager anfører desuden, at kommunens behandling af hele vindmølleprojektet er et brud på FN s Aarhuskonvention, som skal sikre alle borgere vidtgående indsigt og demokratisk indvirkning i forbindelse med planer og programmer, som kan påvirke naturen og menneskene negativt, samt sikre en udvidet aktindsigt i myndighedernes sagsbehandling. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Afgørelser om aktindsigt kan påklages særskilt til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag, begæringen om aktindsigt vedrører, jf. forvaltningslovens 16, stk. 4 1, offentlighedslovens 15, stk. 2 2 og lov om aktindsigt i miljøoplysninger 4, stk Aktindsigtsanmodning af 14. juli 2011 og af 2. februar 2011 Natur- og Miljøklagenævnet er således klageinstans for egentlige afgørelser vedrørende aktindsigt. Nævnet kan ikke behandle en klage over, at en myndighed endnu ikke har truffet en afgørelse i forhold til en anmodning om aktindsigt. Nævnet kan således ikke behandle den del af klagen, hvor kommunen ikke har truffet en afgørelse i forhold til anmodningerne om aktindsigt. Natur- og Miljøklagenævnet sender denne del af afgørelsen til Syddjurs Kommune som en anmodning om, at kommunen nu besvarer klagers henvendelser vedrørende aktindsigt. 1 Lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 af forvaltningsloven med senere ændringer 2 Lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen med senere ændringer 3 Lovbekendtgørelse nr. 660 af 14. juni 2006 af lov om aktindsigt i miljøoplysninger med senere ændringer 7

8 Lov om aktindsigt i miljøoplysninger Miljøoplysningslovens 3 lyder: 3. Ved miljøoplysninger forstås alle oplysninger, som er i myndighedens besiddelse, eller som opbevares for den, som foreligger i skriftlig form, i billed- eller lydform, eller i elektronisk eller en hvilken som helst anden form, uanset hvornår oplysningerne er tilvejebragt, og som vedrører 1) tilstanden i miljøelementer som f.eks. luft og atmosfære, vand, jord, landskaber og naturområder, herunder vådområder, kyst- og havområder, biologisk mangfoldighed og dennes enkelte bestanddele, herunder genetisk modificerede organismer, og vekselvirkningen mellem disse elementer, 2) faktorer som f.eks. stoffer, energi, støj, stråling eller affald, herunder radioaktivt affald, emissioner, udledninger og andre udslip i miljøet, der påvirker eller kan påvirke de miljøelementer, som er nævnt i nr. 1, 3) foranstaltninger, herunder administrative foranstaltninger såsom politikker, lovgivning, planer, programmer, miljøaftaler og aktiviteter, der påvirker eller kan påvirke de enkelte miljøelementer, som er nævnt i nr. 1 og 2, og faktorer samt foranstaltninger og aktiviteter, der har til formål at beskytte disse miljøelementer, 4) rapporter om gennemførelse af miljølovgivningen, 5) rentabilitetsberegninger og andre økonomiske analyser og forudsætninger, som er anvendt i forbindelse med de foranstaltninger og aktiviteter, som er nævnt i nr. 3, og 6) menneskers sundheds- og sikkerhedstilstand, herunder, hvor det er relevant, forurening af fødekæden, menneskers levevilkår, kulturminder og bygningsværker, i det omfang de påvirkes af de enkelte miljøelementers tilstand, som er nævnt i nr. 1, eller via disse elementer af de i nr. 2 og 3 nævnte forhold. Miljøoplysningslovens definition af miljøoplysninger svarer til artikel 2 i miljøoplysningsdirektivet og Århus-konventionens definition af miljøoplysninger. Se punkt i vejledning til lov om aktindsigt i miljøoplysninger (vejledning nr af 14. juni 2006). EF-Domstolen har udtalt, at definitionen af miljøoplysninger i det tidligere gældende direktiv 90/313/EØF var bred da hensigten var at "dække alle former for myndigheders virksomhed", jf. EF- Domstolens dom af 6. juni 1998 i sagen C321/96Mecklenburg, sml. 1998, s. I-3809, præmis 20. Direktiv 2003/4/EF udvidede adgangen til aktindsigt i forhold til direktiv 90/313/EØF. Ret til aktindsigt efter miljøoplysningsloven Miljøoplysningsloven har bl.a. til formål at gennemføre miljøoplysningsdirektivet i dansk ret. Direktivet gennemfører bl.a. Århus-konventionens 4 regler om indsigt i miljøoplysninger og aktiv formidling af miljøoplysninger i EU-retten. Det følger af miljøoplysningslovens 2, stk. 1, at en enhver har ret til aktindsigt i miljøoplysninger under de betingelser og undtagelser, der følger af offentlighedsloven og forvaltningsloven. Begrænsningerne i og undtagelserne fra den almindelige adgang til aktindsigt efter offentlighedsloven og forvaltningsloven gælder således også, når der træffes afgørelse efter miljøoplysningsloven, medmindre andet følger af anden lovgivning eller unionsretlige forpligtelser. For så vidt angår undtagelse af oplysninger i interne dokumenter med henvisning til miljøoplysningslovens 2, stk. 1, jf. offentlighedslovens 7, stk. 1 og forvaltningslovens 12, stk. 1, gælder, at det 4 Konvention af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. 8

9 i første omgang skal undersøges om dokumentet og oplysningerne kan undtages efter henholdsvis offentlighedsloven, jf. denne lovs 8 og 11 og forvaltningsloven, jf. dennes 12, stk. 2, 13 og 14, stk. 2. Vurderes det, at miljøoplysninger i et internt dokument kan undtages fra aktindsigt, skal myndigheden herefter tage stilling til de særlige krav, der gælder i sager om aktindsigt i miljøoplysninger. Fra praksis om undtagelse af oplysninger i interne dokumenter efter miljøoplysningsloven kan nævnes Folketingets Ombudsmands udtalelse om bestemmelsen i forvaltningslovens 12, stk. 1. Udtalelsen er gengivet i Folketingets Ombudsmands beretning I udtalelsen skrev ombudsmanden bl.a.: Bestemmelsen i forvaltningslovens 12, stk. 1, forudsætter ikke at myndigheden konkret afvejer de modsatrettede hensyn som knytter sig til en anmodning om aktindsigt, inden den tager stilling til sagen. Når myndigheden har konstateret at et dokument er omfattet af denne bestemmelse og ikke rummer oplysninger som er omfattet af stk. 2, kan den derfor afslå anmodningen. Jeg ser i denne forbindelse bort fra princippet om meroffentlighed. Denne retstilstand er nu blevet ændret for dokumenter som er omfattet af lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Efter den lovændring som blev gennemført i 2005, kræves det at myndigheden i hvert enkelt tilfælde konkretiserer de offentlige interesser der varetages ved udlevering af oplysningerne, og de interesser der varetages ved at afslå udlevering. Myndigheden kan således ikke nægte aktindsigt ud fra mere generelle overvejelser om skadevirkningerne ved at give aktindsigt i oplysninger af en bestemt karakter. Jeg kan i den forbindelse henvise til at der efter praksis gælder lignende krav ved anvendelsen af de undtagelsesregler i offentlighedsloven ( 12, stk. 1, nr. 1, og 13) eller forvaltningsloven ( 15) som lægger op til en konkret vurdering, se f.eks. Folketingets Ombudsmands beretning for 1993, s. 241*, og John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave (2001), s. 325 ff. Det forhold at en anvendelse af disse bestemmelser forudsætter at der foreligger afgørende hensyn eller væsentlige hensyn, kan efter min opfattelse ikke medføre at der skulle gælde lempeligere krav til den konkretisering der skal ske efter 2, stk. 3, i lov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. det forhold at bestemmelsen skal anvendes restriktivt. Hertil kommer at EU-Kommissionen og Den Europæiske Ombudsmand har anført følgende om kravene i direktivet (der ligger bag lovændringen i 2005) med henvisning til praksis fra EF-Domstolen i en anden, men lignende sammenhæng: At der ikke må afslås aktindsigt udelukkende med henvisning til en forud fastlagt praksis uden at den konkrete sag er vurderet individuelt, og der er givet en passende begrundelse, jf. EF- Domstolens dom af 1. juli 2008 i de forenede sager C-39/05 P og C-52/05 P Sverige og Turco mod Rådet og dom fra Retten i Første Instans af 9. september 2008 i sagen T-403/05 MyTravel mod Kommissionen. Det følger også af den nævnte praksis fra EF-Domstolen og Retten i Første Instans at en offentlig myndighed i princippet kan basere sine beslutninger om hvorvidt aktindsigt skal afslås af en af de grunde der er nævnt i direktivets artikel 4, på generelle formodninger der gælder for visse typer miljøoplysninger da de må antages at gælde for anmodninger om oplysninger af tilsvarende karakter. Den offentlige myndighed er dog i hvert tilfælde forpligtet til at efterprøve om de generelle betragtninger konkret gælder for de miljøoplysninger der begæres aktindsigt i. Hertil kommer at risikoen for at en beskyttet interesse bliver skadet, skal kunne forudses med en rimelig grad af sandsynlighed og ikke må være rent hypotetisk. 9

10 Som det fremgår, følger det af miljøoplysningslovens 2, stk. 3, 1. pkt., at der skal ske en afvejning af offentlighedens interesse i at få udleveret oplysninger overfor de interesser, der varetages ved at afslå en udlevering. Efter første led er der tale om en konkret afvejning, og ved afslag skal den aktindsigtsanmodende derfor også have en konkret begrundelse. I miljøoplysningslovens 2, stk. 3, 2. pkt., stilles desuden krav om en yderligere afvejning, som er en generel afvejning. Den generelle afvejningsregel går ud på, at undtagelsesbestemmelserne i offentlighedsloven og forvaltningsloven skal anvendes restriktivt under hensyntagen til samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres i det konkrete tilfælde. Endelig skal myndighederne normalt også tage stilling til spørgsmålet om meroffentlighed efter offentlighedslovens 4, stk. 1, 2. led, når der behandles en anmodning om aktindsigt i miljøoplysninger. Dette gælder dog ikke, når der er tale om oplysninger omfattet af tavshedspligt, jf. herved formuleringen af offentlighedslovens 4, stk. 1, 2. led. Aktindsigtsanmodning af 14. februar 2011 Syddjurs Kommune har på anmodning af aktindsigtsanmoder i forbindelse med af 21. februar 2011 kl. 08:17 givet en klagevejledning. Det er uklart, hvad der gives klagevejledning til, da der på tidspunktet ikke ses at være truffet en afgørelse om aktindsigt. Der anmodes med af 21. februar 2011 kl. 09:20 om aktindsigt i et referat fra et arbejdsmøde afholdt den 8. november, hvor det ifølge kommunen bl.a. blev drøftet, hvordan det blev sikret at de valgte vindmøller kunne overholde støjkravene. Foreningen anmoder den 21. februar 2011 kl. 09:20 konkret om aktindsigt i referatet fra ovennævnte arbejdsmøde. Ved af 21. februar 2011 kl. 11:12 træffer kommunen, hvad der må anses for at være en afgørelse om afslag på aktindsigt. Kommunen henviser som begrundelse til hovedreglen om undtagelse af interne arbejdsdokumenter i offentlighedslovens 7. Der ses ikke at være givet klagevejledning med angivelse af klagefrist i denne forbindelse, hvorfor nævnet kan behandle denne del af klagen. I af 21. februar 2011 kl. 14:37 skriver kommunen til aktindsigtsanmoder, at de interne dokumenter, der er journaliseret på VVM-sagerne efter kommunens opfattelse er undtaget for aktindsigt jf. forvaltningsloven/offentlighedsloven. Nævnet finder, med henvisning til lov om aktindsigt i miljøoplysninger, at kommunens afgørelse om afslag på aktindsigt af 21. november 2011 kl. 11:12 er truffet på et mangelfuldt retsgrundlag og nævnet ophæver allerede af denne grund afgørelsen. Nævnet hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 10

11 Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 5. Nina Herskind Kst. ankechef / Mark Christian Walters Fuldmægtig Afgørelsen er sendt pr. til: Syddjurs Kommune, Hovedgaden 77, 8410 Rønde, syddjurs@syddjurs.dk Anna-Grethe og Mogens Bøgh Mortensen, boegh@post1.tele.dk Landsforeningen for naboer til kæmpevindmøller, info@stilhed.dk 5 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet 11