Karaktergivning i gymnasiet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Karaktergivning i gymnasiet"

Transkript

1 Karaktergivning i gymnasiet En undersøgelse af, hvordan lærere giver karakterer, og hvordan karakterer påvirker elevers tilgang til læring Denne rapport belyser den interne karaktergivning på de treårige gymnasiale uddannelser, det vil sige den karaktergivning, som foregår i forbindelse med standpunktskarakterer, årskarakterer og løbende i forbindelse med afleveringer, tests, fremlæggelser og lignende. Undersøgelsen, der ligger til grund for rapporten, bygger på 30 interviews med lærere og elever, seks fokusgruppeinterviews med i alt 33 lærere og elever samt en spørgeskemaundersøgelse blandt rektorerne. 1.1 Relevans, faglig kontekst og målgruppe Karakterer udgør en vigtig del af gymnasiets kvalitetssikringssystem, fordi de gør det muligt at vurdere elevernes faglige præstationer på tværs af de enkelte uddannelser. Samtidig fungerer karakterer som et pejlemærke for den enkelte elev med hensyn til fagligt niveau og videre uddannelsesmuligheder. Der er imidlertid begrænset viden om, hvordan lærerne på de treårige gymnasiale uddannelser giver de interne karakterer, og hvad den interne karaktergivning betyder for elevernes tilgang til læring. EVA har tidligere vist, at karaktererne fra gymnasiet samlet set kan være gode til at indikere, hvordan studerende på de videregående uddannelser vil klare sig på uddannelserne 1. Samtidig har andre EVA-undersøgelser vist, at karaktergivning ikke er og i sin natur heller ikke kan være en eksakt videnskab eller en kontekstuafhængig praksis. Fx er der forskel på de årskarakterer, som elevernes egne lærere giver, og de karakterer, som eksterne censorer giver eleverne i forbindelse med mundtlige og skriftlige prøver 2. Karakterer i gymnasiet skal opfylde flere formål både som redskab til løbende evaluering af elevernes faglige niveau og som sorteringsmekanisme for videre uddannelse. Samtidig efterlader uddannelsesbekendtgørelserne et vist rum for gymnasierne til selv at fastlægge, hvordan og hvor ofte de vil give karakterer som en del af den løbende evaluering. EVA sætter med denne undersøgelse fokus på, hvordan selve karaktergivningen på de gymnasiale uddannelser foregår, og hvilken betydning karakterer kan have for elevernes tilgang til læring. Rapporten henvender sig til politikere samt til lærere og ledelser på de gymnasiale uddannelser. 1.2 Resultater Undersøgelsen viser, at lærerne oplever at stå meget alene med den komplekse opgave, det er at omsætte de faglige mål til en samlet helhedsvurdering af eleverne, og at der derfor er en begrænset fælles praksis for, hvordan lærerne griber karaktergivningen an. De faglige mål, som udgør grundlaget for lærernes karaktergivning, er formuleret overordnet og abstrakt, hvorfor den enkelte lærer selv må fortolke og omsætte de opstillede mål og kompetencer til sin egen undervisning for at kunne bedømme eleverne på baggrund af dem. Den komplekse opgave til trods 1 EVA-rapporten Gymnasiekarakterernes betydning for succes på de videregående uddannelser (2015) viser, at karaktergennemsnittet fra gymnasiet ud fra nogle udvalgte faktorer (førsteårsfrafald på bacheloruddannelser, påbegyndelse af en ph.d.-uddannelse og dimittendledighed) kan forudsige elevernes succes på de danske universiteter. Tilsvarende viser EVAanalysen Måler gymnasiekarakterer det samme eller forskellige kompetencer? fra 2016, at gymnasieelever, der opnår høje karakterer i ét fag, ofte også opnår høje karakterer i andre fag, hvilket kan ses som udtryk for, at karaktergennemsnittet afspejler en generel studiekompetence. 2 Jf. EVA-rapporten 7-trins-skalaen Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen (2013). KARAKTERGIVNING I GY MNASIET

2 handler fælles drøftelser om karakterer på gymnasierne primært om afgivne karakterer og sjældent om det at give karakterer. Standpunktskarakterer bruges som et pædagogisk redskab Formålet med karaktergivningen ændrer sig, ifølge lærerne, i løbet af elevernes gymnasietid, afhængigt af om der er tale om standpunktskaraktererne eller de afsluttende årskarakterer. De faglige mål udgør grundlaget for lærernes karaktergivning igennem hele gymnasietiden, men standpunktskarakterer bruges også af lærerne som et pædagogisk redskab til at understøtte elevernes progression og læring. Det kan handle om et uforløst potentiale hos eleven, som læreren gennem sin karaktergivning skubber til. Omvendt forsøger nogle lærere at undgå, at karakterer bliver en sovepude, og forsøger derfor at holde eleverne til ilden ved at give lavere karakterer. Andre lærere belønner især fagligt svage elever for at yde en ekstra indsats. Samtidig fortæller flere af de interviewede lærere, at det kan være svært at skelne vurderingen af elevens faglige standpunkt fra vurderingen af elevens indsats og deltagelse i undervisningen. Karaktergivning kommer derfor i praksis til at involvere andet og mere end alene en måling af elevens aktuelle faglige standpunkt. Når det gælder årskarakterer, lægger lærerne dog de pædagogiske overvejelser på hylden; årskaraktererne skal afspejle elevernes reelle faglige niveau. For en del lærere er det et mål, at årskaraktererne matcher prøvekarakterer, mens andre finder bedømmelsessituationen og vilkårene så forskellige, at der vil være en naturlig variation mellem de to typer af karakterer. Karaktergivning er nemmere i naturvidenskabelige fag og i fag med både skriftlig og mundtlig bedømmelse Lærerne i undersøgelsen oplever, at bedømmelsen er nemmere i de naturvidenskabelige fag end i de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag. Det skyldes, at de naturvidenskabelige fag i højere grad har et konkret facit og flere håndgribelige kompetencer, og dermed er bedømmelsen af eleverne mere håndterbar for den enkelte lærer. Desuden finder lærerne, at bedømmelsesgrundlaget er bedre i de fag, hvor der er både skriftlige og mundtlige karakterer. Det hænger sammen med, at der kan være forskel på, hvad og hvor meget eleverne viser mundtligt og skriftligt, men også med, at forskellige dimensioner af de faglige mål og kompetencer kan komme til udtryk i henholdsvis det mundtlige og det skriftlige. Særligt nye lærere er usikre på det at give karakterer I undersøgelsen oplever de nye lærere, at de i forbindelse med karaktergivning lades alene med en krævende opgave, som er svær at gå til. De oplever kun i mindre udstrækning at blive præsenteret for og introduceret til karaktergivning som nyansatte på gymnasiet og i pædagogikum. Hovedparten (70 %) af rektorerne finder i overensstemmelse hermed, at de nye lærere kun i nogen grad eller i mindre grad igennem pædagogikum bliver klædt tilstrækkeligt på til at give karakterer. Drøftelser af karaktergivning med rektor hører til sjældenhederne 41 % af rektorerne svarer, at de i mindre grad eller slet ikke drøfter karakterer med lærerne. Og når det sker, er der, ifølge lærerne, for det meste fokus på de afgivne karakterer og ikke på det at give karakterer. Drøftelserne kan foregå som generelle udmeldinger fra rektors side om gældende regler for karaktergivning eller om en stor afvigelse mellem henholdsvis prøvekarakter og årskarakter eller som en påmindelse om at bruge hele karakterskalaen. Selve processen med at give karakter berøres, ifølge lærerne, sjældent. Generelt oplever lærerne, at rektor har tillid til, at de på kvalificeret vis løser opgaven med at give karakterer. KARAKTERGIVNING I GY MNASIET

3 Karaktergivning drøftes uformelt og ad hoc Drøftelser af karaktergivning lærerne imellem foregår ifølge lærerne i undersøgelsen kun i begrænset omfang. Når det foregår, sker det i uformelle sammenhænge, fx over frokosten. Samtidig er det sjældent, at der fra ledelsens side er rammesat fælles drøftelser af karaktergivning. Ca. en tredjedel af rektorerne svarer, at de ikke har haft sat systematisk fokus på det at give karakterer blandt lærerne i indeværende og sidste skoleår. 33 % af rektorerne svarer, at de har drøftet temaet på en pædagogisk dag, men ifølge lærerne i undersøgelsen sker det typisk som korte, overordnede udmeldinger vedrørende karaktergivning og ikke i form af en egentlig drøftelse af gymnasiets karaktergivningspraksis. Lærerne efterspørger fælles drøftelser af praksis for karaktergivning. Det kræver ifølge lærerne, at ledelsen sørger for en anledning til at drøfte det at give karakterer især med kolleger. Det kan ske i forbindelse med intern bedømmelse med kolleger på gymnasiet eller i rollen som censor eller eksaminator ved eksamener med ekstern censur. Bedømmelsesprocessen er uigennemskuelig for eleverne Det er ikke altid tydeligt for eleverne, præcis hvad karakterer er et udtryk for. Kompleksiteten i lærernes karaktergivning og deres individuelle praksis betyder, at eleverne generelt oplever, at det er uigennemskueligt, hvad de bliver bedømt på, og hvornår de bliver bedømt. Den manglende synlighed i bedømmelsen giver nogle elever forkerte forståelser af, hvad de vurderes på baggrund af, og dermed af, hvad de skal have fokus på at lære, og hvilke kompetencer de bør tilegne sig. Eleverne har særligt svært ved at gennemskue, hvad de bliver bedømt på, når de får mundtlige karakterer. De kan eksempelvis få det indtryk, at det afgørende for deres mundtlige karakterer ikke er, hvad de siger, men hvor meget de siger i timerne, eller at karakterer er en vurdering af dem som personer frem for af deres faglige formåen. Manglende klarhed med hensyn til, hvornår de bliver bedømt og ikke bedømt, og opfattelsen af at de hele tiden bliver bedømt, kan betyde, at nogle elever får et ensidigt fokus på at markere, hvad de ved, og i mindre grad på at forstå og lære det, de ikke ved. Eleverne bruger karakterer som et pejlemærke for fagligt niveau Karakterer fungerer på flere måder som et pejlemærke for eleverne i gymnasiet. For det første kan karakterer i 1. g være med til at spore de nye gymnasieelever ind på, hvordan niveauet og kravene ændrer sig fra grundskolen til gymnasiet. For det andet bruger eleverne løbende karakterer, fx i forbindelse med afleveringer eller i form af standpunktskarakterer, som indikator for deres faglige niveau i de enkelte fag og for, om de er på rette vej. For det tredje giver karakterer eleverne en indikator for, hvilke muligheder for videre uddannelse de har. Nogle elever justerer deres indsats i gymnasiet efter, hvilket karaktergennemsnit de behøver for at blive optaget på deres drømmeuddannelse. Tre forskellige tilgange til karakterer blandt eleverne Eleverne har meget forskellige tilgange til karakterer, og der er betydelig forskel på, hvor meget eller hvor lidt karakterer fylder for dem i deres daglige skolegang. De interviewede lærere og elever beskriver samlet set tre typer af tilgange blandt eleverne: en interesseorienteret tilgang, en karakterorienteret tilgang og en karakterdistanceret tilgang: Den karakterorienterede elev har karakterer som hovedfokus i gymnasiet og arbejder strategisk på at få høje karakterer. Den interesseorienterede elev har primært fokus på de fag, han eller hun interesserer sig for, og ser ikke karakterer som det primære mål. Den karakterdistancerede elev får typisk lave karakterer og beskytter sig mod nederlag ved at signalere distance og afstandstagen til skolearbejdet. Alle tre tilgange er til stede i gymnasiet i dag, men det er forskelligt fra skole til skole og fra klasse til klasse, hvor meget karakterer fylder for eleverne. Nogle elever peger på, at et stort fokus på karakterer i undervisningen og blandt klassekammeraterne kan betyde, at man som elev kan blive KARAKTERGIVNING I GY MNASIET

4 presset væk fra en interesseorienteret tilgang og i retning af enten en karakterorienteret eller en karakterdistanceret tilgang. Karakterer har betydning for elevernes tilgang til læring Lærere og elever i undersøgelsen er enige om, at karakterer i forskellig udstrækning kan have betydning for læringskulturen. Nogle lærere og elever beskriver, at karakterer kan have en positiv effekt ved at understøtte en målrettet og seriøs tilgang til læring, fordi karakterer kan bruges af læreren til at signalere, at undervisningen er vigtig. For andre lærere og elever i undersøgelsen fylder det mere, at et stort karakterfokus kan have en række uhensigtsmæssige konsekvenser for elevernes tilgang til læring. Lærere og elever peger på, at karakterer for nogle elever kan skabe en cost-benefit-tilgang til læring, hvor eleverne tilrettelægger deres indsats i fagene ud fra en overvejelse om, hvordan de kan få mest ud af det karaktermæssigt og ikke nødvendigvis lære mest. Præstation og læring behøver ikke at være hinandens modsætninger. Men eleverne oplever selv, at karakterer kan betyde, at de bliver snævert fokuserede på at præstere og demonstrere evner frem for på at lære og tilegne sig nye kompetencer. Det kan medføre, at de koncentrerer sig om lige præcis det, der skal til for at få en god karakter, frem for at arbejde med forskellige kompetencer og en bredere nysgerrighed i faget. 1.3 EVA s anbefalinger til at styrke læringskulturen i et gymnasium med karakterer På baggrund af undersøgelsens resultater kan vi pege på en række anbefalinger til arbejdet med at styrke læringskulturen på gymnasierne. Anbefalingerne kan følges inden for de gældende karakter- og uddannelsesbekendtgørelser. Lærerne skal synliggøre for eleverne, hvad de bliver bedømt på og hvornår Eleverne peger på, at det, for at karakterer skal fungere som et pejlemærke for dem, er vigtigt, at lærerne synliggør, hvad eleverne bliver bedømt på og hvornår. EVA anbefaler derfor, at lærerne sætter fokus på synlig bedømmelse, fordi synlig bedømmelse bidrager til at synliggøre læring for eleverne, ved at læreren sammen med eleverne sætter ord på målene for, hvad eleverne skal lære, og hvornår de har lært det. Lærerne kan arbejde med at synliggøre den faglige bedømmelse ved at oversætte fagets læringsmål i dialog med eleverne og inddrage dem i bedømmelsesprocessen, fx ved at lade dem bedømme egne eller anonyme opgaver. En anden måde at tydeliggøre på, hvad eleverne bliver bedømt på og hvornår, er en klarere adskillelse af, hvornår eleverne befinder sig i et såkaldt øverum, og hvornår de befinder sig i et såkaldt prøverum. Dette kan samtidig være med til at understrege over for eleverne, at undervisningen overvejende er et læringsrum, og derved bidrage til at skabe et mere trygt læringsmiljø, hvor eleverne i højere grad tør deltage, stille spørgsmål og fejle for derved at blive klogere. Karakterer skal suppleres med andre typer feedback Lærerne understreger, at karakterer ikke i sig selv indeholder information til eleverne om, hvordan de kommer videre i deres udvikling og læring. EVA anbefaler derfor, at karakterer ikke står alene, når det handler om at understøtte elevernes læring, men får følgeskab af formativ feedback. Der er behov for at videreudvikle brugen af andre feedbackformer på gymnasierne og udvikle et fælles sprog om, hvordan lærere og elever kan tale om elevernes videre læring, som ikke centrerer sig om karakterer. Behov for systematiske forsøg på sektorniveau Spørgeskemaundersøgelsen blandt gymnasiernes rektorer viser, at 28 % af de gymnasier, der har deltaget i undersøgelsen, har igangværende forsøg med karakterer. I forlængelse af gymnasiernes forsøgsarbejde anbefaler EVA, at der på sektorniveau tages initiativ til et større og mere sy- KARAKTERGIVNING I GY MNASIET

5 stematisk udviklingsarbejde og en systematisk videndeling om arbejdet med karaktergivning. Det kunne fx være i form af et ministerielt forsøgs- og udviklingsprogram. Der kunne være tale om systematiske forsøg med initiativer, der sigter mod at skabe en højere grad af fælles praksis for karaktergivningen, forsøg med hensyn til karaktergivningens omfang og tidspunkter samt videreudvikling af andre feedbackformer, der kan understøtte elevernes læring. EVA anbefaler: At lærerne arbejder med at synliggøre bedømmelsesgrundlaget og bedømmelseskriterierne for eleverne for at tydeliggøre, hvad eleverne skal lære, og hvornår de har lært det. At lærere og elever arbejder med at udvikle et fælles sprog om læring og andre feedbackformer, der ikke er centreret omkring karakterer, men som kan bruges i læringsdialogen om, hvordan eleverne skal lære og udvikle sig. At lærerne skaber en klarere adskillelse af øverum og prøverum i undervisningen. At der fortsat igangsættes forsøg med hensyn til omfang af og tidspunkter for karaktergivning. At der igangsættes systematiske forsøg på sektorniveau med udvikling og videndeling med hensyn til det at arbejde med de ovenstående anbefalinger. At rektorerne sætter fokus på det at give karakterer frem for blot de afgivne karakterer og skaber tid og rum til, at lærerne kan have fælles drøftelser om karaktergivning. 1.4 Om datagrundlaget Undersøgelsen bygger på data fra tre forskellige datakilder: 30 kvalitative interviews, 15 med lærere og 15 med elever, seks fokusgruppeinterviews, tre med lærere og tre med elever, samt en spørgeskemaundersøgelse blandt rektorerne på de treårige gymnasiale uddannelser, stx, htx og hhx. De kvalitative interviews og fokusgruppeinterviewene bruges til at afdække, hvordan lærerne griber karaktergivningen an, og hvilke overvejelser der ligger bag. Desuden bidrager de til at belyse, hvilken betydning karakterer ifølge lærere og elever har for elevernes tilgang til læring, og hvordan man kan skabe det bedst mulige læringsrum i et gymnasium med karakterer. Spørgeskemaundersøgelsen bidrager med indsigt i, hvilke rammer der er for karaktergivning på gymnasierne, og hvordan ledelsen gør brug af afgivne karakterer. KARAKTERGIVNING I GY MNASIET

Karaktergivning i gymnasiet

Karaktergivning i gymnasiet www.eva.dk Karaktergivning i gymnasiet Oplæg på SIP, marts 2017 Sarah Richardt Schoop, EVA Temaer på dagens program Konklusioner fra rapporten Karaktergivning i gymnasiet 1. Karakterers betydning for elevers

Læs mere

Karaktergivning i gymnasiet

Karaktergivning i gymnasiet nasiet karakterer, lgang til læring Karaktergivning i gymnasiet En undersøgelse af, hvordan lærere giver karakterer, og hvordan karakterer påvirker elevers tilgang til læring 2016 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Karaktergivning i de gymnasiale udd.

Karaktergivning i de gymnasiale udd. Karaktergivning i de gymnasiale udd. Karaktergivning i de gymnasiale uddannelser Karaktergivning i gymnasiet har afgørende betydning for elevers fremadrettede uddannelsesforløb, og gennemsnittet fra gymnasiet

Læs mere

Kvalitetssystem på HTX Roskilde

Kvalitetssystem på HTX Roskilde Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige

Læs mere

www.eva.dk Karakterer og optagelse.

www.eva.dk Karakterer og optagelse. www.eva.dk Karakterer og optagelse. Mikkel Haarder, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 17. marts 2015 Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål

Læs mere

Forsøg med karakterfri 1. g-klasser. Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18

Forsøg med karakterfri 1. g-klasser. Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18 Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18 1 INDHOLD Forsøg med karakterfri 1. g-klasser 1 Resumé 4 2 Indledning 8 2.1 Baggrund og formål 8 2.2 Metode og datagrundlag 9 2.3 Læsevejledning 10 3 Baggrundsinformationer

Læs mere

Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer

Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Gymnasiernes arbejde med formativ feedback

Gymnasiernes arbejde med formativ feedback www.eva.dk Gymnasiernes arbejde med formativ feedback Oplæg på SIP, marts 2017 Sarah Richardt Schoop, EVA Hvad bygger oplægget på? En undersøgelse af: Gymnasiernes arbejde med formativ feedback Fokus Organisatoriske,

Læs mere

Evalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium

Evalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium Evalueringsstrategi Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium 1.0 Indledning Denne evalueringsstrategi er udarbejdet til brug på Holstebro Tekniske Gymnasium og Holstebro Handelsgymnasium

Læs mere

Bedømmernes perspektiver på 7-trins-skalaen. Bilagsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen

Bedømmernes perspektiver på 7-trins-skalaen. Bilagsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen Bedømmernes perspektiver på 7-trins-skalaen Bilagsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen INDHOLD Bedømmernes perspektiver på 7-trins-skalaen 1 Indledning 5 1.1 Baggrund 5 1.1 Formål med evalueringen

Læs mere

Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]

Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel] Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF [Dokumentets undertitel] TG S KVALITETSSYSTEM På TG ønsker vi med vores kvalitetssystem at forbedre kvaliteten gennem systematiske evalueringer. De løbende evalueringer

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017

Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017 Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt i rektors

Læs mere

Almen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser

Almen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

TG S KVALITETSSYSTEM

TG S KVALITETSSYSTEM November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Læs mere

KVALITETSARBEJDE OG EVALUERING. På Tietgen Handelsgymnasium

KVALITETSARBEJDE OG EVALUERING. På Tietgen Handelsgymnasium KVALITETSARBEJDE OG EVALUERING På Tietgen Handelsgymnasium 1 Indholdsfortegnelse Hvad betyder kvalitet for os?... 3 Kvalitet i hverdagen... 3 Sådan arbejder vi med resultatopfølgning og evaluering... 3

Læs mere

SIP 2019 Hvad er god karaktergivning?

SIP 2019 Hvad er god karaktergivning? SIP 2019 Hvad er god karaktergivning? KARAKTERGIVNING - BETYDNING FOR MESTRING, L ÆRING OG PRÆSTATIONER Karaktergivning ifølge loven Fra gymnasieloven 28, stk. 3: Elevens faglige udbytte af undervisningen

Læs mere

Karakterbog for karaktersystemet i gymnasiet

Karakterbog for karaktersystemet i gymnasiet Karakterbog for karaktersystemet i gymnasiet Hvad kan karakterer? Danmarks Evalueringsinstitut bedømmer gymnasiale karakterer. Eksamensår: 2016 Karakterer i gymnasiet Hvad kan gymnasiekarakterer måle?

Læs mere

Evalueringsplan for IBC Handelsgymnasiet Kolding

Evalueringsplan for IBC Handelsgymnasiet Kolding Evalueringsplan for IBC Handelsgymnasiet Kolding 2018-19 IBC s evalueringsplan for hhx-uddannelsen er udarbejdet på baggrund af nedenstående bekendtgørelser: LOV nr. 1716 Lov om de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Aabenraa Statsskoles Kvalitetssystem

Aabenraa Statsskoles Kvalitetssystem Aabenraa Statsskoles Kvalitetssystem Juni 2018 Aabenraa Statsskoles kvalitetssystem Kvalitet i uddannelsen har tre dimensioner: Den oplevede kvalitet hos elever, den faglige kvalitet og den organisatoriske

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet

Læs mere

Evalueringsstrategi

Evalueringsstrategi Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at

Læs mere

Kvalitetsplan for Christianshavns Gymnasium, 2016

Kvalitetsplan for Christianshavns Gymnasium, 2016 Kvalitetsplan for Christianshavns Gymnasium, 2016 Kvalitetssikringssystemet og evalueringsplanen Ethvert gymnasium skal have et system til kvalitetsarbejde og resultatvurdering, der udmøntes i en evalueringsstrategi

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g

Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g hhx-uddannelsen 2017-2018 Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g Indhold Intern evalueringsstrategi... 3 1. Evaluering af den enkelte elev... 3 Faglige kompetencer... 3 Almene og personlige

Læs mere

DEFF Projekt evaluering

DEFF Projekt evaluering DEFF Projekt evaluering I projektet stilles kvalitetssikrede, internationale biblioteksressourcer til rådighed for gymnasieelever, så de kan benyttes i den daglige undervisning og især i forbindelse med

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering

System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering Baggrund og overordnet formål: Systemet er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på toårigt hf Side 1 Det nedsatte hf-udvalg arbejder med følgende temaer: Justeret struktur med mulighed for spor mod akademisk bachelor, erhvervsakademi-

Læs mere

5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen

5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen 5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Inddrag elevers viden, erfaringer og ideer, når I drøfter jeres strategi for digitale teknologier

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

RADAR for HANSENBERG Tekniske Gymnasium

RADAR for HANSENBERG Tekniske Gymnasium RADAR for HANSENBERG Tekniske Gymnasium 2018 2021 Overordnet beskrivelse af opgaven Denne RADAR er udarbejdet for HBTGYM, på baggrund af RADAR 2015-18. RADARen for gymnasiets udvikling udarbejdes og implementeres

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

FGU Prøvevejledning for PASE

FGU Prøvevejledning for PASE FGU Prøvevejledning for PASE Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 2 3. Afsluttende prøve... 5 Prøvens

Læs mere

At lære for at lære. Den karakterfri klasse - mindset og formativ evaluering som fælles arbejdsredskaber. Heidi Andersen, Odder Gymnasium

At lære for at lære. Den karakterfri klasse - mindset og formativ evaluering som fælles arbejdsredskaber. Heidi Andersen, Odder Gymnasium At lære for at lære Den karakterfri klasse - mindset og formativ evaluering som fælles arbejdsredskaber Heidi Andersen, Odder Gymnasium Oplæggets fokuspunkter 1. Formålet med karakterfrihed på Odder Gymnasium?

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret

Læs mere

Læringsmål og formativ feedback i matematik

Læringsmål og formativ feedback i matematik Læringsmål og formativ feedback i matematik Præsentation Tina Faarvang: Pædagogisk Koordinator og matematik underviser Brian Semak: Faggruppe formand og matematik underviser Baggrundstæppet for arbejdet

Læs mere

Strategi Horsens Statsskole

Strategi Horsens Statsskole Strategi Horsens Statsskole 2018-19 Indledning På Horsens Statsskole tilstræber vi i vores daglige arbejde, udvalgsarbejde og projekter har fokus på formål, værdier, strategi og mål. Vores formål tager

Læs mere

Fra intentioner til læreplaner

Fra intentioner til læreplaner Fra intentioner til læreplaner Matematikkommissionens overvejelser Niels Grønbæk Institut for Matematiske Fag DMUK-møde, 11. maj 2017 14/06/2017 2 Matematikkommissionen Det indgår i aftale af 3. juni 2016

Læs mere

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i

Læs mere

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Vision og mål for skriftlighed på HF

Vision og mål for skriftlighed på HF HF & VUC Nordsjælland Vision og mål for skriftlighed på HF Tænke-med-dag om fremtidens skriftlighed på HF d. 12. juni 2012 Uddannelse for unge og voksne Vision for skriftlighed på HF HF & VUC Nordsjælland

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2018 HANSENBERG TEKNISKE GYMNASIUM DORTHE HOWALT SØRENSEN

KVALITETSRAPPORT 2018 HANSENBERG TEKNISKE GYMNASIUM DORTHE HOWALT SØRENSEN KVALITETSRAPPORT 2018 HANSENBERG TEKNISKE GYMNASIUM DORTHE HOWALT SØRENSEN HANSENBERG TEKNISKE GYMNASIUM Indholdsfortegnelse Indledning... 2 De retningsgivende mål for kvalitet på det gymnasiale område...

Læs mere

Evaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport

Evaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling

Evaluering og kvalitetsudvikling Evaluering og kvalitetsudvikling I henhold til gymnasie og HF bekendtgørelsen skal alle gymnasier have et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Vi benytter følgende evalueringssystem. Indhold

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Evalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole

Evalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole Nykøbing Katedralskoles evalueringsstrategi bygger på kravene i kapitel 11 i Lov om gymnasiale uddannelser (LOV nr 1716 af 27/12/2016) om kvalitetsudvikling samt på kravene i kapitel 1 i bekendtgørelsen

Læs mere

Der lægges op til, at de skoler, der deltager i løbet af udviklingsåret vil konkretisere sin udmøntning

Der lægges op til, at de skoler, der deltager i løbet af udviklingsåret vil konkretisere sin udmøntning Beslutningsmemo Emne Til Forsøg med karakterfrihed Rådmanden 21. august 2018 Side 1 af 2 1. Hvorfor fremsendes forslaget? Rådmanden har på rådmandsmøde den 18. april og via efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

Elevtrivsel i gymnasiet Hvad influerer på elevernes trivsel og hvad kan vi gøre for at forbedre den?

Elevtrivsel i gymnasiet Hvad influerer på elevernes trivsel og hvad kan vi gøre for at forbedre den? www.eva.dk Elevtrivsel i gymnasiet Hvad influerer på elevernes trivsel og hvad kan vi gøre for at forbedre den? Oplæg i ESB-netværket 9. november 2017 Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Projektbeskrivelse Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Der blev i august 2009 indført en ny fælles pædagogikumuddannelse for lærere i de gymnasiale uddannelser. Det var nyt, at lærere på de erhvervsgymnasiale

Læs mere

Kvalitetssystem. Struer Statsgymnasiums udmøntning af bekendtgørelsens krav tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag:

Kvalitetssystem. Struer Statsgymnasiums udmøntning af bekendtgørelsens krav tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag: Kvalitetssystem 1. Skolens kvalitetssystem Jf. BEK nr 367 af 19/04/2016 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelse og BEK nr 497 af 18/05/2017 Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser kapitel 10 skal institutionen

Læs mere

FGU. Prøvevejledning for dansk

FGU. Prøvevejledning for dansk FGU Prøvevejledning for dansk Indhold 1. Indledning... 2 2. Faglig dokumentation/afsluttende standpunkt... 2 Faglig dokumentation... 2 Afsluttende standpunktsbedømmelse... 3 3. Afsluttende prøve... 5 Prøvens

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og

Læs mere

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 For praktiklærere og UC-undervisere Indholdsfortegnelse Forord... 2 Nationale fælles bestemmelser Praktikprøven... 2 Praktikopgaven... 3 Eksaminatorernes

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Excel-adgange til datavarehus for gymnasiale uddannelser. Vejledning

Excel-adgange til datavarehus for gymnasiale uddannelser. Vejledning Excel-adgange til datavarehus for gymnasiale uddannelser Vejledning Excel-adgange til datavarehus for gymnasiale uddannelser Vejledning Forfatter: Center for Data og Analyse Styrelsen for It og Læring

Læs mere

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering omfatter systematiske og regelmæssige selvevalueringer,

Læs mere

Skolens mål og rammer

Skolens mål og rammer Evalueringsplan Formål: 1. Formålet med evaluering af undervisningen og den enkelte elev er at sikre det bedst mulige faglige udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for justering af undervisnings- og

Læs mere

Afsætning A hhx, august 2017

Afsætning A hhx, august 2017 Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.

Læs mere

Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen

Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen Notat Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i juni 2012 en rapport om betydningen af studenternes sociale baggrund

Læs mere

Ledernes perspektiver på 7-trins-skalaen. Bilagsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen

Ledernes perspektiver på 7-trins-skalaen. Bilagsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen Ledernes perspektiver på 7-trins-skalaen Bilagsrapport til Evalueringen af 7-trins-skalaen INDHOLD Ledernes perspektiver på 7-trins-skalaen 1 Indledning 6 1.1 Baggrund 6 1.1 Formål med evalueringen 9

Læs mere

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges

Læs mere

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet

Læs mere

Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole

Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole Indledning BG s kvalitets- og evalueringsplan udgør den overordnede ramme for arbejdet med kvalitets- og evalueringsarbejdet. Arbejdet

Læs mere

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle

Læs mere

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Det er målet for denne evalueringsplan at beskrive Langkaer Gymnasiums evalueringspraksis. På Langkaer Gymnasium tænker vi evaluering i et udviklingsperspektiv,

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Evalueringsplan for IBC Handelsgymnasiet Kolding 2015-16

Evalueringsplan for IBC Handelsgymnasiet Kolding 2015-16 Evalueringsplan for IBC Handelsgymnasiet Kolding 2015-16 IBC s evalueringsplan for hhx-uddannelsen er udarbejdet på baggrund af nedenstående bekendtgørelser: LBK nr. 691 Bekendtgørelse om uddannelsen til

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Karakterbogen - læring i en præstationskultur

Karakterbogen - læring i en præstationskultur Karakterbogen - læring i en præstationskultur Konference: Ung i en præstationskultur Center for Ungdomsforskning 8. Maj 2018 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard (arl@dpu.dk) Karakterer som vilkår Elev

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 94 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 94 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 94 Forskningsudvalget Spørgsmål nr. 94 (UFU alm. del) Kan ministeren, i lyset af Berlingske Tidendes artikel»censorer slår alarm: Fagligheden

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere