Karaktergivning i gymnasiet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Karaktergivning i gymnasiet"

Transkript

1 Karaktergivning i gymnasiet En undersøgelse af, hvordan lærere giver karakterer, og hvordan karakterer påvirker elevers tilgang til læring Denne rapport belyser den interne karaktergivning på de treårige gymnasiale uddannelser, det vil sige den karaktergivning, som foregår i forbindelse med standpunktskarakterer, årskarakterer og løbende i forbindelse med afleveringer, tests, fremlæggelser og lignende. Undersøgelsen, der ligger til grund for rapporten, bygger på 30 interviews med lærere og elever, seks fokusgruppeinterviews med i alt 33 lærere og elever samt en spørgeskemaundersøgelse blandt rektorerne. 1.1 Relevans, faglig kontekst og målgruppe Karakterer udgør en vigtig del af gymnasiets kvalitetssikringssystem, fordi de gør det muligt at vurdere elevernes faglige præstationer på tværs af de enkelte uddannelser. Samtidig fungerer karakterer som et pejlemærke for den enkelte elev med hensyn til fagligt niveau og videre uddannelsesmuligheder. Der er imidlertid begrænset viden om, hvordan lærerne på de treårige gymnasiale uddannelser giver de interne karakterer, og hvad den interne karaktergivning betyder for elevernes tilgang til læring. EVA har tidligere vist, at karaktererne fra gymnasiet samlet set kan være gode til at indikere, hvordan studerende på de videregående uddannelser vil klare sig på uddannelserne 1. Samtidig har andre EVA-undersøgelser vist, at karaktergivning ikke er og i sin natur heller ikke kan være en eksakt videnskab eller en kontekstuafhængig praksis. Fx er der forskel på de årskarakterer, som elevernes egne lærere giver, og de karakterer, som eksterne censorer giver eleverne i forbindelse med mundtlige og skriftlige prøver 2. Karakterer i gymnasiet skal opfylde flere formål både som redskab til løbende evaluering af elevernes faglige niveau og som sorteringsmekanisme for videre uddannelse. Samtidig efterlader uddannelsesbekendtgørelserne et vist rum for gymnasierne til selv at fastlægge, hvordan og hvor ofte de vil give karakterer som en del af den løbende evaluering. EVA sætter med denne undersøgelse fokus på, hvordan selve karaktergivningen på de gymnasiale uddannelser foregår, og hvilken betydning karakterer kan have for elevernes tilgang til læring. Rapporten henvender sig til politikere samt til lærere og ledelser på de gymnasiale uddannelser. 1.2 Resultater Undersøgelsen viser, at lærerne oplever at stå meget alene med den komplekse opgave, det er at omsætte de faglige mål til en samlet helhedsvurdering af eleverne, og at der derfor er en begrænset fælles praksis for, hvordan lærerne griber karaktergivningen an. De faglige mål, som udgør grundlaget for lærernes karaktergivning, er formuleret overordnet og abstrakt, hvorfor den enkelte lærer selv må fortolke og omsætte de opstillede mål og kompetencer til sin egen undervisning for at kunne bedømme eleverne på baggrund af dem. Den komplekse opgave til trods 1 EVA-rapporten Gymnasiekarakterernes betydning for succes på de videregående uddannelser (2015) viser, at karaktergennemsnittet fra gymnasiet ud fra nogle udvalgte faktorer (førsteårsfrafald på bacheloruddannelser, påbegyndelse af en ph.d.-uddannelse og dimittendledighed) kan forudsige elevernes succes på de danske universiteter. Tilsvarende viser EVAanalysen Måler gymnasiekarakterer det samme eller forskellige kompetencer? fra 2016, at gymnasieelever, der opnår høje karakterer i ét fag, ofte også opnår høje karakterer i andre fag, hvilket kan ses som udtryk for, at karaktergennemsnittet afspejler en generel studiekompetence. 2 Jf. EVA-rapporten 7-trins-skalaen Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen (2013). KARAKTERGIVNING I GY MNASIET

2 handler fælles drøftelser om karakterer på gymnasierne primært om afgivne karakterer og sjældent om det at give karakterer. Standpunktskarakterer bruges som et pædagogisk redskab Formålet med karaktergivningen ændrer sig, ifølge lærerne, i løbet af elevernes gymnasietid, afhængigt af om der er tale om standpunktskaraktererne eller de afsluttende årskarakterer. De faglige mål udgør grundlaget for lærernes karaktergivning igennem hele gymnasietiden, men standpunktskarakterer bruges også af lærerne som et pædagogisk redskab til at understøtte elevernes progression og læring. Det kan handle om et uforløst potentiale hos eleven, som læreren gennem sin karaktergivning skubber til. Omvendt forsøger nogle lærere at undgå, at karakterer bliver en sovepude, og forsøger derfor at holde eleverne til ilden ved at give lavere karakterer. Andre lærere belønner især fagligt svage elever for at yde en ekstra indsats. Samtidig fortæller flere af de interviewede lærere, at det kan være svært at skelne vurderingen af elevens faglige standpunkt fra vurderingen af elevens indsats og deltagelse i undervisningen. Karaktergivning kommer derfor i praksis til at involvere andet og mere end alene en måling af elevens aktuelle faglige standpunkt. Når det gælder årskarakterer, lægger lærerne dog de pædagogiske overvejelser på hylden; årskaraktererne skal afspejle elevernes reelle faglige niveau. For en del lærere er det et mål, at årskaraktererne matcher prøvekarakterer, mens andre finder bedømmelsessituationen og vilkårene så forskellige, at der vil være en naturlig variation mellem de to typer af karakterer. Karaktergivning er nemmere i naturvidenskabelige fag og i fag med både skriftlig og mundtlig bedømmelse Lærerne i undersøgelsen oplever, at bedømmelsen er nemmere i de naturvidenskabelige fag end i de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag. Det skyldes, at de naturvidenskabelige fag i højere grad har et konkret facit og flere håndgribelige kompetencer, og dermed er bedømmelsen af eleverne mere håndterbar for den enkelte lærer. Desuden finder lærerne, at bedømmelsesgrundlaget er bedre i de fag, hvor der er både skriftlige og mundtlige karakterer. Det hænger sammen med, at der kan være forskel på, hvad og hvor meget eleverne viser mundtligt og skriftligt, men også med, at forskellige dimensioner af de faglige mål og kompetencer kan komme til udtryk i henholdsvis det mundtlige og det skriftlige. Særligt nye lærere er usikre på det at give karakterer I undersøgelsen oplever de nye lærere, at de i forbindelse med karaktergivning lades alene med en krævende opgave, som er svær at gå til. De oplever kun i mindre udstrækning at blive præsenteret for og introduceret til karaktergivning som nyansatte på gymnasiet og i pædagogikum. Hovedparten (70 %) af rektorerne finder i overensstemmelse hermed, at de nye lærere kun i nogen grad eller i mindre grad igennem pædagogikum bliver klædt tilstrækkeligt på til at give karakterer. Drøftelser af karaktergivning med rektor hører til sjældenhederne 41 % af rektorerne svarer, at de i mindre grad eller slet ikke drøfter karakterer med lærerne. Og når det sker, er der, ifølge lærerne, for det meste fokus på de afgivne karakterer og ikke på det at give karakterer. Drøftelserne kan foregå som generelle udmeldinger fra rektors side om gældende regler for karaktergivning eller om en stor afvigelse mellem henholdsvis prøvekarakter og årskarakter eller som en påmindelse om at bruge hele karakterskalaen. Selve processen med at give karakter berøres, ifølge lærerne, sjældent. Generelt oplever lærerne, at rektor har tillid til, at de på kvalificeret vis løser opgaven med at give karakterer. KARAKTERGIVNING I GY MNASIET

3 Karaktergivning drøftes uformelt og ad hoc Drøftelser af karaktergivning lærerne imellem foregår ifølge lærerne i undersøgelsen kun i begrænset omfang. Når det foregår, sker det i uformelle sammenhænge, fx over frokosten. Samtidig er det sjældent, at der fra ledelsens side er rammesat fælles drøftelser af karaktergivning. Ca. en tredjedel af rektorerne svarer, at de ikke har haft sat systematisk fokus på det at give karakterer blandt lærerne i indeværende og sidste skoleår. 33 % af rektorerne svarer, at de har drøftet temaet på en pædagogisk dag, men ifølge lærerne i undersøgelsen sker det typisk som korte, overordnede udmeldinger vedrørende karaktergivning og ikke i form af en egentlig drøftelse af gymnasiets karaktergivningspraksis. Lærerne efterspørger fælles drøftelser af praksis for karaktergivning. Det kræver ifølge lærerne, at ledelsen sørger for en anledning til at drøfte det at give karakterer især med kolleger. Det kan ske i forbindelse med intern bedømmelse med kolleger på gymnasiet eller i rollen som censor eller eksaminator ved eksamener med ekstern censur. Bedømmelsesprocessen er uigennemskuelig for eleverne Det er ikke altid tydeligt for eleverne, præcis hvad karakterer er et udtryk for. Kompleksiteten i lærernes karaktergivning og deres individuelle praksis betyder, at eleverne generelt oplever, at det er uigennemskueligt, hvad de bliver bedømt på, og hvornår de bliver bedømt. Den manglende synlighed i bedømmelsen giver nogle elever forkerte forståelser af, hvad de vurderes på baggrund af, og dermed af, hvad de skal have fokus på at lære, og hvilke kompetencer de bør tilegne sig. Eleverne har særligt svært ved at gennemskue, hvad de bliver bedømt på, når de får mundtlige karakterer. De kan eksempelvis få det indtryk, at det afgørende for deres mundtlige karakterer ikke er, hvad de siger, men hvor meget de siger i timerne, eller at karakterer er en vurdering af dem som personer frem for af deres faglige formåen. Manglende klarhed med hensyn til, hvornår de bliver bedømt og ikke bedømt, og opfattelsen af at de hele tiden bliver bedømt, kan betyde, at nogle elever får et ensidigt fokus på at markere, hvad de ved, og i mindre grad på at forstå og lære det, de ikke ved. Eleverne bruger karakterer som et pejlemærke for fagligt niveau Karakterer fungerer på flere måder som et pejlemærke for eleverne i gymnasiet. For det første kan karakterer i 1. g være med til at spore de nye gymnasieelever ind på, hvordan niveauet og kravene ændrer sig fra grundskolen til gymnasiet. For det andet bruger eleverne løbende karakterer, fx i forbindelse med afleveringer eller i form af standpunktskarakterer, som indikator for deres faglige niveau i de enkelte fag og for, om de er på rette vej. For det tredje giver karakterer eleverne en indikator for, hvilke muligheder for videre uddannelse de har. Nogle elever justerer deres indsats i gymnasiet efter, hvilket karaktergennemsnit de behøver for at blive optaget på deres drømmeuddannelse. Tre forskellige tilgange til karakterer blandt eleverne Eleverne har meget forskellige tilgange til karakterer, og der er betydelig forskel på, hvor meget eller hvor lidt karakterer fylder for dem i deres daglige skolegang. De interviewede lærere og elever beskriver samlet set tre typer af tilgange blandt eleverne: en interesseorienteret tilgang, en karakterorienteret tilgang og en karakterdistanceret tilgang: Den karakterorienterede elev har karakterer som hovedfokus i gymnasiet og arbejder strategisk på at få høje karakterer. Den interesseorienterede elev har primært fokus på de fag, han eller hun interesserer sig for, og ser ikke karakterer som det primære mål. Den karakterdistancerede elev får typisk lave karakterer og beskytter sig mod nederlag ved at signalere distance og afstandstagen til skolearbejdet. Alle tre tilgange er til stede i gymnasiet i dag, men det er forskelligt fra skole til skole og fra klasse til klasse, hvor meget karakterer fylder for eleverne. Nogle elever peger på, at et stort fokus på karakterer i undervisningen og blandt klassekammeraterne kan betyde, at man som elev kan blive KARAKTERGIVNING I GY MNASIET

4 presset væk fra en interesseorienteret tilgang og i retning af enten en karakterorienteret eller en karakterdistanceret tilgang. Karakterer har betydning for elevernes tilgang til læring Lærere og elever i undersøgelsen er enige om, at karakterer i forskellig udstrækning kan have betydning for læringskulturen. Nogle lærere og elever beskriver, at karakterer kan have en positiv effekt ved at understøtte en målrettet og seriøs tilgang til læring, fordi karakterer kan bruges af læreren til at signalere, at undervisningen er vigtig. For andre lærere og elever i undersøgelsen fylder det mere, at et stort karakterfokus kan have en række uhensigtsmæssige konsekvenser for elevernes tilgang til læring. Lærere og elever peger på, at karakterer for nogle elever kan skabe en cost-benefit-tilgang til læring, hvor eleverne tilrettelægger deres indsats i fagene ud fra en overvejelse om, hvordan de kan få mest ud af det karaktermæssigt og ikke nødvendigvis lære mest. Præstation og læring behøver ikke at være hinandens modsætninger. Men eleverne oplever selv, at karakterer kan betyde, at de bliver snævert fokuserede på at præstere og demonstrere evner frem for på at lære og tilegne sig nye kompetencer. Det kan medføre, at de koncentrerer sig om lige præcis det, der skal til for at få en god karakter, frem for at arbejde med forskellige kompetencer og en bredere nysgerrighed i faget. 1.3 EVA s anbefalinger til at styrke læringskulturen i et gymnasium med karakterer På baggrund af undersøgelsens resultater kan vi pege på en række anbefalinger til arbejdet med at styrke læringskulturen på gymnasierne. Anbefalingerne kan følges inden for de gældende karakter- og uddannelsesbekendtgørelser. Lærerne skal synliggøre for eleverne, hvad de bliver bedømt på og hvornår Eleverne peger på, at det, for at karakterer skal fungere som et pejlemærke for dem, er vigtigt, at lærerne synliggør, hvad eleverne bliver bedømt på og hvornår. EVA anbefaler derfor, at lærerne sætter fokus på synlig bedømmelse, fordi synlig bedømmelse bidrager til at synliggøre læring for eleverne, ved at læreren sammen med eleverne sætter ord på målene for, hvad eleverne skal lære, og hvornår de har lært det. Lærerne kan arbejde med at synliggøre den faglige bedømmelse ved at oversætte fagets læringsmål i dialog med eleverne og inddrage dem i bedømmelsesprocessen, fx ved at lade dem bedømme egne eller anonyme opgaver. En anden måde at tydeliggøre på, hvad eleverne bliver bedømt på og hvornår, er en klarere adskillelse af, hvornår eleverne befinder sig i et såkaldt øverum, og hvornår de befinder sig i et såkaldt prøverum. Dette kan samtidig være med til at understrege over for eleverne, at undervisningen overvejende er et læringsrum, og derved bidrage til at skabe et mere trygt læringsmiljø, hvor eleverne i højere grad tør deltage, stille spørgsmål og fejle for derved at blive klogere. Karakterer skal suppleres med andre typer feedback Lærerne understreger, at karakterer ikke i sig selv indeholder information til eleverne om, hvordan de kommer videre i deres udvikling og læring. EVA anbefaler derfor, at karakterer ikke står alene, når det handler om at understøtte elevernes læring, men får følgeskab af formativ feedback. Der er behov for at videreudvikle brugen af andre feedbackformer på gymnasierne og udvikle et fælles sprog om, hvordan lærere og elever kan tale om elevernes videre læring, som ikke centrerer sig om karakterer. Behov for systematiske forsøg på sektorniveau Spørgeskemaundersøgelsen blandt gymnasiernes rektorer viser, at 28 % af de gymnasier, der har deltaget i undersøgelsen, har igangværende forsøg med karakterer. I forlængelse af gymnasiernes forsøgsarbejde anbefaler EVA, at der på sektorniveau tages initiativ til et større og mere sy- KARAKTERGIVNING I GY MNASIET

5 stematisk udviklingsarbejde og en systematisk videndeling om arbejdet med karaktergivning. Det kunne fx være i form af et ministerielt forsøgs- og udviklingsprogram. Der kunne være tale om systematiske forsøg med initiativer, der sigter mod at skabe en højere grad af fælles praksis for karaktergivningen, forsøg med hensyn til karaktergivningens omfang og tidspunkter samt videreudvikling af andre feedbackformer, der kan understøtte elevernes læring. EVA anbefaler: At lærerne arbejder med at synliggøre bedømmelsesgrundlaget og bedømmelseskriterierne for eleverne for at tydeliggøre, hvad eleverne skal lære, og hvornår de har lært det. At lærere og elever arbejder med at udvikle et fælles sprog om læring og andre feedbackformer, der ikke er centreret omkring karakterer, men som kan bruges i læringsdialogen om, hvordan eleverne skal lære og udvikle sig. At lærerne skaber en klarere adskillelse af øverum og prøverum i undervisningen. At der fortsat igangsættes forsøg med hensyn til omfang af og tidspunkter for karaktergivning. At der igangsættes systematiske forsøg på sektorniveau med udvikling og videndeling med hensyn til det at arbejde med de ovenstående anbefalinger. At rektorerne sætter fokus på det at give karakterer frem for blot de afgivne karakterer og skaber tid og rum til, at lærerne kan have fælles drøftelser om karaktergivning. 1.4 Om datagrundlaget Undersøgelsen bygger på data fra tre forskellige datakilder: 30 kvalitative interviews, 15 med lærere og 15 med elever, seks fokusgruppeinterviews, tre med lærere og tre med elever, samt en spørgeskemaundersøgelse blandt rektorerne på de treårige gymnasiale uddannelser, stx, htx og hhx. De kvalitative interviews og fokusgruppeinterviewene bruges til at afdække, hvordan lærerne griber karaktergivningen an, og hvilke overvejelser der ligger bag. Desuden bidrager de til at belyse, hvilken betydning karakterer ifølge lærere og elever har for elevernes tilgang til læring, og hvordan man kan skabe det bedst mulige læringsrum i et gymnasium med karakterer. Spørgeskemaundersøgelsen bidrager med indsigt i, hvilke rammer der er for karaktergivning på gymnasierne, og hvordan ledelsen gør brug af afgivne karakterer. KARAKTERGIVNING I GY MNASIET

Karaktergivning i gymnasiet

Karaktergivning i gymnasiet nasiet karakterer, lgang til læring Karaktergivning i gymnasiet En undersøgelse af, hvordan lærere giver karakterer, og hvordan karakterer påvirker elevers tilgang til læring 2016 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Karaktergivning i de gymnasiale udd.

Karaktergivning i de gymnasiale udd. Karaktergivning i de gymnasiale udd. Karaktergivning i de gymnasiale uddannelser Karaktergivning i gymnasiet har afgørende betydning for elevers fremadrettede uddannelsesforløb, og gennemsnittet fra gymnasiet

Læs mere

Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer

Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv

Læs mere

www.eva.dk Karakterer og optagelse.

www.eva.dk Karakterer og optagelse. www.eva.dk Karakterer og optagelse. Mikkel Haarder, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 17. marts 2015 Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Karakterbog for karaktersystemet i gymnasiet

Karakterbog for karaktersystemet i gymnasiet Karakterbog for karaktersystemet i gymnasiet Hvad kan karakterer? Danmarks Evalueringsinstitut bedømmer gymnasiale karakterer. Eksamensår: 2016 Karakterer i gymnasiet Hvad kan gymnasiekarakterer måle?

Læs mere

Evalueringsstrategi

Evalueringsstrategi Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at

Læs mere

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

Vision og mål for skriftlighed på HF

Vision og mål for skriftlighed på HF HF & VUC Nordsjælland Vision og mål for skriftlighed på HF Tænke-med-dag om fremtidens skriftlighed på HF d. 12. juni 2012 Uddannelse for unge og voksne Vision for skriftlighed på HF HF & VUC Nordsjælland

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på toårigt hf Side 1 Det nedsatte hf-udvalg arbejder med følgende temaer: Justeret struktur med mulighed for spor mod akademisk bachelor, erhvervsakademi-

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling

Evaluering og kvalitetsudvikling Evaluering og kvalitetsudvikling I henhold til gymnasie og HF bekendtgørelsen skal alle gymnasier have et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Vi benytter følgende evalueringssystem. Indhold

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Projektbeskrivelse Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Der blev i august 2009 indført en ny fælles pædagogikumuddannelse for lærere i de gymnasiale uddannelser. Det var nyt, at lærere på de erhvervsgymnasiale

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering omfatter systematiske og regelmæssige selvevalueringer,

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 For praktiklærere og UC-undervisere Indholdsfortegnelse Forord... 2 Nationale fælles bestemmelser Praktikprøven... 2 Praktikopgaven... 3 Eksaminatorernes

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Det er målet for denne evalueringsplan at beskrive Langkaer Gymnasiums evalueringspraksis. På Langkaer Gymnasium tænker vi evaluering i et udviklingsperspektiv,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Kan vi optage studerende smartere?

Kan vi optage studerende smartere? Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt www.eva.dk Kan vi optage studerende smartere? Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring om optagelse og uddannelsesmatch Jakob

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3C. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3C. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3C IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Undervisningsforløb 4 2. Pædagogiske fokuspunkter 5 3. Tilrettelæggelse af undervisningen 6 4. Løbende evaluering 6 2 Indledning

Læs mere

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik *

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Februar 2007 / PNB Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes eksamener med udgangspunkt i skriftlige

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen

Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen Notat Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i juni 2012 en rapport om betydningen af studenternes sociale baggrund

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Evalueringsplan for IBC Handelsgymnasiet Kolding 2015-16

Evalueringsplan for IBC Handelsgymnasiet Kolding 2015-16 Evalueringsplan for IBC Handelsgymnasiet Kolding 2015-16 IBC s evalueringsplan for hhx-uddannelsen er udarbejdet på baggrund af nedenstående bekendtgørelser: LBK nr. 691 Bekendtgørelse om uddannelsen til

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen

Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen Konference for Skuemestre ved Ejendomsserviceteknikeruddannelsen 23.- 9.- 2013 Oplæg vedr.: Kvalitet i erhvervsuddannelserne Erfaringer fra Kvalitetspatruljen 7-trinsskalaen Regler og procedurer (Censorrollen)

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Talentstrategi. for folkeskolen

Talentstrategi. for folkeskolen Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik

Læs mere

Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016

Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016 ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Fysik Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2016 2012-1235 Denne fagmodulbeskrivelse erstatter fagmodulbeskrivelsen

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

7-trins-skalaen. Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen

7-trins-skalaen. Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen 7-trins-skalaen Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen 7-trins-skalaen Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen 2013 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Find metoden knæk IØ-koden

Find metoden knæk IØ-koden Find metoden knæk IØ-koden Gymnasiefremmede elever runde 3, 2012/2013 FOU projekt nr. 128986 Torben Jensen, ZBC Vordingborg Hanne V. Madsen, ZBC Næstved Baggrund Iflg. bekendtgørelsen, skal hhx-uddannelsen

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

HHX International (290 VSO)

HHX International (290 VSO) HHX International (290 VSO) Handleplan til forbedring af elevernes trivsel: Ønsket mål Hvordan vil vi nå målet? (Hvilke tiltag og opgaver skal sættes i gang for at nå målet) Start /slut Ansvarlig Eleverne

Læs mere

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. SKOLEN VED NORDENS PLADS 2015 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 nikolaj@trautner.nu www.trautner.nu VELKOMMEN side 1 Kære dig! Nu er der

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning

Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning Et sundhedsvæsen i verdensklasse Region Hovedstaden har en vision om et sundhedsvæsen i verdensklasse Et sundhedsvæsen

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for matematik niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere