Karaktergivning i de gymnasiale udd.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Karaktergivning i de gymnasiale udd."

Transkript

1 Karaktergivning i de gymnasiale udd. Karaktergivning i de gymnasiale uddannelser Karaktergivning i gymnasiet har afgørende betydning for elevers fremadrettede uddannelsesforløb, og gennemsnittet fra gymnasiet har længe udgjort adgangsbilletten til en videregående uddannelse. Intet tyder på, at karakterers betydning vil blive mindre fremover. Vores viden om gymnasiernes karaktergivningspraksis og betydningen for elevernes tilgang til læring i selve gymnasiet er imidlertid begrænset. EVA gennemfører derfor som led i handlingsplanen for 2015 en undersøgelse af karaktergivning på landets gymnasier med det formål at styrke viden på et relativt uudforsket område. Fokus er på lærere og elevers rationaler i forhold til at give og få karakterer. I de senere år har betydningen af karakterer fyldt stadig mere i den danske uddannelsesdebat og fra politisk hold. I kølvandet på EUD-reformen 2014 indførtes adgangskrav på erhvervsuddannelserne, og i 2015 har der været forhandlinger om karakterkrav til gymnasiet. Samtidig er der fokus på karakterer som optagelseskriterium til de videregående uddannelser. Årskarakterer, eksamenskarakterer og karaktergennemsnit fra gymnasiet har endvidere været omdrejningspunktet i en række kvantitative undersøgelser, og eksempelvis har Dansk Erhverv gennemført en undersøgelse af gymnasiernes løfteevne ved hjælp af registerdata (Dansk Erhverv 2014). Dato Ref. srs 1/7 På trods af, at karakterer således er omgærdet af stor opmærksomhed, så mangler der viden i forhold til at undersøge, hvordan selve karaktergivningspraksissen på de gymnasiale uddannelser foregår. Karaktergivning i gymnasiet indeholder både summative og formative vurderingsaspekter. På den ene side bruges karakterer som summativt vurderingsredskab og i den sammenhæng har læreren en bedømmende rolle, der skal sætte et tal på elevers præstationer - et tal, der kan have store konsekvenser for den enkelte elev. I den forbindelse viste en EVAundersøgelse i 2015, at gymnasiekarakterer set som en summativ vurdering ud fra nogle udvalgte faktorer, kan forudsige elevernes succes på de danske universiteter, hvis man alene ser på de studerendes karaktergennemsnit 1. På den anden side indgår karakterer som et formativt element i den løbende evaluering af eleverne. Danske og internationale undersøgelser og forskning peger på, at det at få karakterer kan have indflydelse på elevernes tilgang til læring. EVA-rapporten `Gymnasieelevers baggrund og forskellighed fra 2015, indikerer ligeledes, at det forhold at lærerne har en dobbelt rolle som både bedømmer og underviser, kan medføre, at elever tilbageholder spørgsmål, undren og tvivl for ikke at påvirke deres karakterer i negativ retning. 1 Ud fra tre de udvalgte faktorer for succes førsteårsfrafald på bacheloruddannelser, påbegyndelse af en ph.d.- uddannelse og dimittendledighed hævdede EVA i undersøgelsen, at elevers gymnasiekarakterer kan forudsige elevernes succes på de danske universiteter (Gymnasiekarakterernes betydning for succes på de videregående uddannelser, 2015) Østbanegade 55, København Ø T E F H

2 Mens der i vores nabolande Sverige og Norge er opmærksomhed på netop den læringsmæssige dimension af karaktergivning, er det nemlig fortsat et overvejende uberørt felt i Danmark. EVAs undersøgelse er motiveret af et behov for at få mere systematisk viden om, hvilke rammer og praksisser, der er for karaktergivning på stx, hhx og htx, og hvad hhv. ledere, lærere og elever lægger vægt på i forbindelse med karaktergivning samt hvilken betydning eleverne oplever, at karakterne har for deres læring. (I metodeafsnittet på side 4 redegør vi for baggrunden for undersøgelsens fokus på stx, hhx og htx). For hvordan påvirker karakter elevernes tilgang til læring, når karaktererne både benyttes til en vurdering af læring og til en vurdering for læring? Hvilke rationaler og strategier har lærerne for arbejdet med formativ og summativ karaktergivning? Og hvordan rammesættes arbejdet med og evt. videndeling omkring karaktergivning fra ledelsesmæssigt hold? Målgruppen er gymnasielærere, ledere og politiske beslutningstagere, og undersøgelsen vil desuden have bred samfundsmæssig relevans. Formål og undersøgelsesspørgsmål Undersøgelsens formål er at bidrage med ny viden om karaktergivning i gymnasiet ved at afdække karaktergivning ud fra såvel lærer-, elev, - og lederperspektiv. Denne viden er særligt brugbar for de lærere, som til daglig giver karaktererne, da den vil kunne kvalificere deres arbejde med at benytte karakterer, blandt andet som led i den løbende formative feedback til eleverne ønskeligt med øget læring til følge. Samtidig vil undersøgelsen kunne bruges som afsæt for at rammesætte og kvalificere arbejdet med karaktergivning på skoleniveau. 2/7 Undersøgelsen har dels et kortlæggende element, idet vi interesserer os for, hvordan organiseringen af karaktergivningen rammesættes fra ledelsesmæssigt hold på de gymnasiale uddannelser stx, hhx og htx. Dels har undersøgelsen et mere dybdegående, kvalitativt element, idet vi ønsker at afdække såvel lærer- og elevperspektiver i forhold til det at give og få karakterer. Undersøgelsens overordnede undersøgelsesspørgsmål er: Hvordan foregår karaktergivning på stx, hhx og htx, og hvilken betydning oplever lærere og elever, at karaktergivning har for elevernes tilgang til læring? Undersøgelsesspørgsmålet vil blive afdækket ved hjælp af følgende delspørgsmål: a) Hvordan er karaktergivning organiseret på stx, hhx og htx, og foregår der videndeling og fælles drøftelser blandt lærerne herom? b) Hvilke erfaringer har lærerne med at give karakterer og hvad lægger lærerne vægt på i forbindelse med karaktergivning? c) Hvilke erfaringer har eleverne med at få karakterer, og hvilken betydning oplever eleverne, at karaktergivning har for deres tilgang til læring i gymnasiet? d) Hvordan oplever lærere og elever, at karakterer eventuelt hænger sammen med andre feedbackformer?

3 Undersøgelsens fokus Hvis vi ser på de formelle rammer om karaktergivning i gymnasiet, er der ifølge bekendtgørelsen om uddannelsen til studentereksamen 135 tre karaktertyper, som finder vej til elevernes endelige eksamensbevis: Prøvekarakterer, årskarakterer og karakteren for studieretningsprojektet. Det er disse karakterer, som tilsammen udgør den summative evaluering af eleven, og danner baggrund for elevens efterfølgende muligheder for uddannelse. Udover disse karakterer modtager eleverne løbende standpunktskarakterer som led i den løbende formative evaluering af og feedback til eleven 2 Karaktergivning indgår altså i en dobbeltsidig praksis, der både har en summativ og en formativ dimension. Det er som tidligere nævnt et udbredt synspunkt, at et for stort fokus på karakterer kan påvirke elevernes indstilling til undervisningen, der kan komme til at bære præg af en præstationskultur fremfor en læringskultur. Fremfor at rette sig mod at lære noget nyt, kan der være tendens til, at eleverne fokuserer på at fremtræde vidende. Undersøgelser peger samtidig på, at karaktergivning ikke er en eksakt videnskab, og at karaktergivning i praksis ofte er kontekstafhængig. Fx viser en EVA-undersøgelse fra 2014 om 7-trinsskalaen, at der ofte er forskelle på de karakterer, som elevernes egne lærere giver eleverne i årskarakterer set i forhold til de karakterer, som udefrakommende bedømmere giver eleverne i forbindelse med mundtlige og skriftlige prøver. Og der kan desuden være mønstre, som peger i retning af, at nogle fag eller typer af præstationer (fx mundtlige versus skriftlige) lægger op til forskellige karakterpraksisser. Hvad angår selve arbejdet med at give karakterer peger en undersøgelse fra Sverige på, at karaktergivningen her i højere grad foregår som en individuel praksis end som resultat af en fælles, kollegial karaktergivningskultur 3. Men spørgsmålet er, om det samme gør sig gældende i dansk kontekst? 3/7 I denne undersøgelse er det temaer, som disse, der er i fokus med blikket særligt rettet mod karaktergivning i en læringsoptik. Dette fokus betyder, at undersøgelsen ikke har til formål at undersøge karaktergivning som vurderingsredskab i forhold til optagelse på videregående uddannelser, men derimod har fokus på det, der foregår inden for rammerne af gymnasiet. Design og metode Projektet består af tre dele, som tilsammen udgør et mixed methods-design med brug af både kvalitative og kvantitative analyser. Designet i undersøgelsen er delvist sekventielt, hvilket vil sige, at de enkelte dele føder ind i, og kvalificerer hinanden jf. figur 1 nedenfor. I det valgte undersøgelsesdesign lægges hovedvægten på de to kvalitative dele. Dette skyldes for det første, at karaktergivningspraksis, som genstandsfeltet, er relativt uudforsket land. Derfor har undersøgelsen en eksplorativ tilgang, som bedst tilgodeses af en kvalitativ metode, hvor mulige svar ikke er givne på forhånd. For det andet vurderes det, at rationaler og erfaringer med karaktergivning bedst indfanges af kvalitative interviews med lærere og elever, hvor der netop gives plads til at komme i dybden med de enkelte emner. 2 Vejledning/råd og vink til Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 692 af 23. juni Likvärdig betygssättning i gymnasieskolan? En analys av sambandet mellan nationelle prov og kursbetyg (Skolverket 2009).

4 De kvalitative dele vil bestå af enkeltinterview med lærere og elever, samt efterfølgende fokusgruppeinterview; også med lærere og elever. Undersøgelsens kvantitative del, vil bestå af en spørgeskemaundersøgelse målrettet skolernes rektorer. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at kortlægge, hvilke rammer omkring karaktergivning, der gør sig gældende på skoleniveau. Undersøgelsen indledes med en forundersøgelse, der indebærer pilotbesøg med interviews med lærere, elever og ledere på to skoler. I det følgende uddybes de enkelte undersøgelses dele. Figur 1: Illustration af undersøgelsens tre elementer: Del 1: Forundersøgelse Pilotinterviews med lærere, elever og leder Deskresearch Del 2: Kvantitativ undersøgelse Spørgeskemaundersøgelse blandt skolernes ledere Del 3: Kvalitativ undersøgelse Interviews med lærere Interviews med elever Fokus på stx, hhx og htx Undersøgelsen beskæftiger sig med de tre gymnasiale uddannelser stx, hhx og htx, som er sammenlignelige i den forstand, at arbejdsformerne i væsentlig udstrækning ligner hinanden samtidig med, at karakterbekendtgørelsen er den samme på de tre uddannelser. Hf udelades, fordi de formelle rammer omkring karaktergivning adskiller sig fra de øvrige gymnasiale uddannelser, ved at der ikke gives standspunkts- og årskarakterer, men udelukkende eksamenskarakterer. Fordelen ved at fokusere på uddannelser, der er sammenlignelige, er, at det understøtter undersøgelsens fokus på de generelle tendenser, der går på tværs fremfor at lægge op til et komparativt perspektiv med fokus på eventuelle forskelligheder uddannelserne imellem. Samtidig er det dog intentionen, at undersøgelsens resultater også vil have relevans for hf. 4/7 Del 1: Forundersøgelse Pilotbesøg Forundersøgelsen består af to eksplorative pilotbesøg på to skoler. Formålet med pilotbesøgene er at kvalificere spørgeskemaet blandt lederne, samt spørgerammerne til den kvalitative undersøgelse, ved at indhente viden om læreres og elevers perspektiver på karaktergivning. Pilotbesøgene vil bestå af: Interview med gymnasiets ledelse Fokusgruppeinterview med 4-5 lærere Fokusgruppeinterview med 4-5 elever (3.g) Grunden til at vi vælger interview med 3.g elever er, at de har mest erfaring med at modtage karakterer i gymnasiet.

5 Del 2: Spørgeskemaundersøgelse blandt rektorer Den kvantitative spørgeskemaundersøgelse vil blive foretaget som en totalundersøgelse blandt hele populationen af rektorer på stx, hhx og htx. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at kortlægge de rent organisatoriske rammer for karaktergivningen på gymnasier og få indsigt i rektorernes vurdering af et eventuelt vidensbehov på området. Spørgeskemaet vil derfor afdække: Hvilke værktøjer og retningslinjer omkring karaktergivning skolerne bruger. Hvordan og hvorvidt nye lærere introduceres til det at give karakterer. Om der løbende er fokus på karaktergivning, eksempelvis på pædagogiske dage, til MUS-samtaler mv. Om skolen deltager i eventuelle forsøg med fokus på karaktergivning Hvorvidt rektorerne oplever et behov for mere viden om / redskaber i forhold til karaktergivning Del 3: Interviewundersøgelse blandt lærere og elever Den kvalitative undersøgelse har til formål at afdække lærernes karaktergivningspraksisser samt lærer- og elevperspektiver på karaktergivningens betydning for elevernes tilgang til læring. Interviewundersøgelsen vil blive gennemført som en kombination af enkeltinteview og fokusgruppeinterview med udvalgte lærere og elever på stx, hhx og htx. Individuelle interviews med lærere og elever Brugen af individuelle interviews skal her sikre, at vi får indblik i de enkeltperspektiver på karaktergivning, som måtte gøre sig gældende omkring betydningen af karakterer. Enkeltinterviews blandt elever er her væsentlige, da karakterer for nogle kan være et følsomt emne. Set fra lærernes perspektiv er karaktergivning muligvis ikke så følsomt et emne, men her har enkeltinterviews den fordel, at der gives plads til de enkelte læreres egne perspektiver, som der kan gås i dybden med. Dette er ikke i tilsvarende grad muligt i gruppe- eller fokusgruppeinterviews. 5/7 I alt vil der blive gennemført enkeltinterviews med: 15 gymnasielærere, der repræsenterer de tre fagområder naturvidenskab, humanistisk og samfundsvidenskabelig. 15 elever i 3.g fordelt på studieretninger med fokus på de ovennævnte tre fagområder. Fokusgruppeinterviews blandt lærere og elever Karakterer kan ses som en individuel proces, der alene involverer en specifik lærer og en specifik elev. Men karakterer indgår også altid i en social kontekst. Formålet med at udføre fokusgruppeinterviews i forlængelse af de kvalitative enkeltinterviews er at få denne kontekst bragt i spil, og få lærere og elever til at reflektere over de fund, som de kvalitative enkeltinterviews har tilvejebragt. Fokusgruppeinterviewene giver endvidere mulighed for at nuancere indsigterne fra enkeltinterviewene, idet forskellige positioner og holdninger til karakterer vil blive sat i spil og evt. udfordret af de deltagende aktører. Desuden har fokusgruppeinterviews potentiale til at indfange den sociale side af karaktererne, som vi formoder, de har.

6 For elevernes vedkommende antages den sociale side af karakterer fx at bestå i at spejle sig i hinandens karakterer og foretage sammenligninger m.v. For lærernes vedkommende indgår de i en social kontekst omkring karakterer, da de dels giver karakterer til de samme elever, og dels alle arbejder med karaktergivning som en del af deres arbejdsmæssige portefølje. I alt vil der blive gennemført fokusgruppeinterviews med ca. 20 lærere og 20 elever. Interviewtemaer: Temaerne i interviewene vil blive endeligt defineret på baggrund af pilotbesøgene, og vil bl.a. omfatte: For lærernes vedkommende: Hvordan giver lærerne karakterer til eleverne (herunder fx hvor ofte giver de karakterer, og hvad lægger de vægt på i deres karaktergivning? Og hvordan kommunikerer de med eleverne om konkrete karakterer?) Hvordan bruger lærerne karakterer hhv. formativt og summativt? Hvordan oplever lærerne, at karaktergivning påvirker elevernes læring? Hvordan beskriver lærerne betydningen af de organisatoriske forhold omkring karaktergivning på deres skole, og hvordan har de oparbejdet deres kompetencer i forhold til det at give karakterer? Hvilke forskellige rationaler gør sig eventuelt gældende for lærerne, når de skal give karakterer i forskellige sammenhænge? 6/7 For elevernes vedkommende: Hvad oplever eleverne, at lærerne lægger vægt på, når de giver karakterer? Og hvilken betydning har karaktergivningspraksissen for deres motivation, engagement, fokus og læring i gymnasiet? Hvorvidt og hvordan oplever eleverne, at karaktergivningen understøtter deres læring og motivation? Udvælgelse af skoler, lærere og elever i den kvalitative undersøgelse I forhold til udvælgelsen af informanter til henholdsvis lærer- og elevinterviewene, er det værd at have for øje, at genstandsfeltet for undersøgelsen særligt er lærerne og elevernes erfaringer med karaktergivning - ikke en specifik skoles. Når vi alligevel lægger ud med at beskrive udvælgelse af skolerne, skyldes det en antagelse om, at lærere og elever muligvis kan have forskellige perspektiver på karaktergivningen, alt afhængig af fx elevsammensætningen på den pågældende skole, som de er tilknyttet. Ved at udvælge forskelligartede skoler, sikrer vi, at særlige perspektiver på baggrund af fx elevsammensætningen, ikke bliver overset i den kvalitative dataindsamling. Udvælgelseskriterier, skoler: Det vil være stx, hhx og htx-uddannelser, der deltager. Skolerne udvælges på baggrund af maksimal variation, hvad angår: - Elevernes sociale baggrund - Elevernes karakterer fra folkeskolen - Gymnasiets geografiske placering

7 Udvælgelseskriterier, lærere: Der skal på tværs af de deltagende lærere sikres variation, hvad angår: - Fagområder, lærerne underviser indenfor (humanistisk / naturvidenskabelig / samfundsfaglig) - Anciennitet som lærer - Køn Udvælgelseskriterier, elever: Alle elevinterviews foretages blandt 3.g-elever. Der skal derudover sikres variation hvad angår: - Fagområder elevernes studieretninger fokuserer på (humanistisk / naturvidenskabelig / samfundsfaglig) - Køn - Deltagelse i undervisningen (ud fra en lærervurdering) - Karakterniveau Ekspertgruppe Der nedsættes en ekspertgruppe bestående af tre eksperter, som skal kvalificere undersøgelsen. Ekspertgruppen nedsættes, så den samlet dækker følgende kompetencer: Praktisk erfaring fra de gymnasiale uddannelser (lærere og / eller ledelsesniveau) Forskningsmæssig viden om karaktergivning (danske og internationale perspektiver) 7/7 Ekspertgruppen deltager konkret i to møder på EVA. Her bidrager de til: 1: Kvalificering af dataindsamling, konkret i forhold til spørgerammerne til survey og kvalitative interviews. 2: Kvalificering af analyse. 3: Udvikling af formidlingsstrategi i forhold til undersøgelsens efterliv. Eksperterne vil desuden have en sparringsfunktion, hvor de løbende vil kunne inddrages i metodiske og/eller analytiske overvejelser, som projektgruppen måtte have. Formidling Resultatet af undersøgelsen om karaktergivning i gymnasiet vil blive formidlet i en rapport. Rapporten forventes offentliggjort primo juni og vil være tilgængelig på EVAs hjemmeside. Derudover vil undersøgelsens resultater blive formidlet på relevante konferencer og/eller nyhedsbreve mv. Som en del af formidlingen forventer vi at kunne pege på en række opmærksomhedspunkter i forhold til karaktergivningspraksis og dennes indflydelse på elevernes tilgang til læring, som sektoren kan gøre brug af ved videreudvikling af praksis på de enkelte skoler. Delprodukter I projektdesignet er der mulighed for at udkomme med delprodukter undervejs i undersøgelsen, fx i forbindelse med at undersøgelsesresultater fra spørgeskemaundersøgelsen foreligger.

Karaktergivning i gymnasiet

Karaktergivning i gymnasiet Karaktergivning i gymnasiet En undersøgelse af, hvordan lærere giver karakterer, og hvordan karakterer påvirker elevers tilgang til læring Denne rapport belyser den interne karaktergivning på de treårige

Læs mere

Karaktergivning i gymnasiet

Karaktergivning i gymnasiet nasiet karakterer, lgang til læring Karaktergivning i gymnasiet En undersøgelse af, hvordan lærere giver karakterer, og hvordan karakterer påvirker elevers tilgang til læring 2016 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

www.eva.dk Karakterer og optagelse.

www.eva.dk Karakterer og optagelse. www.eva.dk Karakterer og optagelse. Mikkel Haarder, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 17. marts 2015 Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

7-trins-skalaen. Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen. Bilagsrapport

7-trins-skalaen. Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen. Bilagsrapport 7-trins-skalaen Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen Bilagsrapport 7-trins-skalaen Evaluering af anvendelsen af karakterskalaen Bilagsrapport 2013 7-trins-skalaen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Projektbeskrivelse Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Der blev i august 2009 indført en ny fælles pædagogikumuddannelse for lærere i de gymnasiale uddannelser. Det var nyt, at lærere på de erhvervsgymnasiale

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Karaktergivning i gymnasiet

Karaktergivning i gymnasiet www.eva.dk Karaktergivning i gymnasiet Oplæg på SIP, marts 2017 Sarah Richardt Schoop, EVA Temaer på dagens program Konklusioner fra rapporten Karaktergivning i gymnasiet 1. Karakterers betydning for elevers

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 1: Projektbeskrivelse Evaluering af studiekompetence efter andet gennemløb af stx, hhx og htx efter gymnasiereformen Afdelingen for gymnasiale uddannelser i Undervisningsministeriet har bedt Danmarks

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af teamorganisering i gymnasiet

Projektbeskrivelse. Evaluering af teamorganisering i gymnasiet Projektbeskrivelse Evaluering af teamorganisering i gymnasiet Traditionelt er lærergerningen på et gymnasium blevet opfattet som et privat forhold. Gymnasielæreren har været fagligt ansvarlig for sin egen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4

Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4 Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 5 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 2016 Karakterers betydning for

Læs mere

Kobling af survey og registerdata

Kobling af survey og registerdata Kobling af survey og registerdata Eksempler på kobling af survey og registerdata inden for uddannelsesområdet Onsdag d. 5. marts 2014 Metodekonsulent Thomas Hem Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut -

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

Projektbeskrivelse. Rammer for voksenvejledning

Projektbeskrivelse. Rammer for voksenvejledning Projektbeskrivelse Rammer for voksenvejledning 1. Indledning Det danske system for voksen- og efteruddannelse er komplekst med mange forskelligartede undervisningstilbud, uddannelser og kursustyper samt

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer

Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv

Læs mere

Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen

Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen Notat Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i juni 2012 en rapport om betydningen af studenternes sociale baggrund

Læs mere

Projektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU

Projektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Projektbeskrivelse Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Baggrund Mere end 500.000 voksne danskere har så svage basale færdigheder i læsning og regning, at de f har svært ved at læse simple tekster

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation

www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation Oplæg for ESB-netværket og Uddannelsebenchmark 20. maj 2015 Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer Bilagsfigur Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus A blandt studenterne fra hf*, Gns.inkl. bonus A:,,,,,,,,, 3, 3,,, 5, 5,,, 7,,, 9, 9,,,,, Note

Læs mere

Metodeappendiks. Understøttende undervisning

Metodeappendiks. Understøttende undervisning Metodeappendiks Understøttende undervisning Metodeappendiks Understøttende undervisning 1.0 22.06.2016 Metode Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles

Læs mere

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks

Læs mere

Evaluering af almen studieforberedelse

Evaluering af almen studieforberedelse Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering

System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering Baggrund og overordnet formål: Systemet er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Evalueringsstrategi

Evalueringsstrategi Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde

Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Projektbeskrivelse Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Formandskabet for Skolerådet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af skole-hjem-samarbejdet i folkeskolen

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Kursusforløbets formål fremgår af afsnit i Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser :

Kursusforløbets formål fremgår af afsnit i Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser : Aftalebeskrivelse Evaluering af Skoleudvikling i Praksis (SIP) på EUD Undervisningsministeriet (UVM) har iværksat kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis (SIP), der er et forløb for alle uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi FORMÅL Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved at

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Bilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne

Bilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Bilag 1 Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Styregruppen for AspIT har bedt Danmarks Evalueringsinstitut, EVA om at gennemføre en evaluering af afklaringsforløbene til AspIT-uddannelsen.

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Prøver og eksaminer. Brugerundersøgelser

Prøver og eksaminer. Brugerundersøgelser Prøver og eksaminer Brugerundersøgelser Prøver og eksaminer Brugerundersøgelser 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indhold Prøver og eksaminer 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Studievalg og karrierevejledning #1 Uddannelsesguiden

Studievalg og karrierevejledning #1 Uddannelsesguiden Emne Hvad gør du? Skærmbillede Studievalg og karrierevejledning #1 www.ug.dk Introduktion til Studievalg Sjælland. Klik på Studievalg nederst på forsiden af UG i kolonnen med overskriften Vejledning. 1

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Projektbeskrivelse. Unges vej til ungdomsuddannelse

Projektbeskrivelse. Unges vej til ungdomsuddannelse Projektbeskrivelse Unges vej til ungdomsuddannelse Den uddannelsespolitiske dagsorden har været fremherskende i de seneste år. 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, 30 % skal i 2020

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Notat. Evaluering af DCUM: resume

Notat. Evaluering af DCUM: resume Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Evaluering af DCUM: resume Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) fejrede i april 2012 10-års jubilæum. DCUM

Læs mere

Mundtlig prøve på baggrund af SRO. Evaluering af prøveforsøg på stx

Mundtlig prøve på baggrund af SRO. Evaluering af prøveforsøg på stx Mundtlig prøve på baggrund af SRO Evaluering af prøveforsøg på stx Mundtlig prøve på baggrund af SRO Evaluering af prøveforsøg på stx 2015 Mundtlig prøve på baggrund af SRO 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering omfatter systematiske og regelmæssige selvevalueringer,

Læs mere

Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne

Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne In Kli og i d Sk Kli sle ek pro af Nå og Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt www.eva.dk Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social

Læs mere

Studenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport

Studenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport 2013 Studenter i erhvervsuddannelserne 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Data og udvikling i Københavns daginstitutioner. Gitte Abildlund Brorsen, Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1.

Data og udvikling i Københavns daginstitutioner. Gitte Abildlund Brorsen, Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1. Data og udvikling i Københavns daginstitutioner Gitte Abildlund Brorsen, Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1. marts 2017 Jeg vil fortælle jer om: 1. Vores vision, muligheder og udfordringer

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Det er målet for denne evalueringsplan at beskrive Langkaer Gymnasiums evalueringspraksis. På Langkaer Gymnasium tænker vi evaluering i et udviklingsperspektiv,

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Undersøgelsens forskningsinteresse I ministerielle styredokumenter

Læs mere