Fillerup Kortlægningsområde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fillerup Kortlægningsområde"

Transkript

1 M ILJØCENTER Å RHUS Fillerup Kortlægningsområde Trin 1 kortlægning 9. september 2008

2 M ILJØCENTER Å RHUS Fillerup Kortlægningsområde Trin 1 kortlægning 9. september 2008 Revision : [1.0] Revisionsdato : [9. september 2008] Sagsnr. : Projektleder : TAN Udarbejdet af : ARP, GRGA, MEJO, TAN, TEZA, THW Godkendt af : ULA, JDN, LMRA Rapport_v1_tan

3 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Baggrund for kortlægningen Formål Datahåndtering Indsamling af eksisterende data Kvalitetsvurdering Planmæssige forhold Planlovgivning Forureningsundersøgelser Arealforhold Nitratfølsomhed Vandforsyning Datagrundlag Anvendte data Datakorrektioner Vandforsyningsstruktur Grundvandsindvinding i kortlægningsområdet Aktuel indvinding Indvindingstilladelser Aktuel indvinding i forhold til indvindingstilladelser GRUMO-boringer Sammenfatning vandforsyning Geofysik Datagrundlag Interesseområde Kort oversigt over geofysik udført i interesseområdet Resultater af datagennemgang Vurdering af de geofysiske data i området Fremtidige geofysiske undersøgelser Sammenfatning og konklusion Geologisk forståelsesmodel Boringsanalyse Rapport_v1_tan Side 1 af 114

4 5.2 Regional geologi Geologisk forståelsesmodel Landskabsanalyse Sammenfattende geologisk dannelseshistorie Sammenfatning og konklusion Hydrologi og hydrogeologi Vurdering af datagrundlag Magasinforhold i området Potentialeforhold, grundvandsstrømning og grundvandsskel indvindingsoplande Vandløb, oplande og målestationer Nettonedbør og grundvandsdannelse Vandbalance Bæredygtig indvinding Analytisk element model Vandkemi Databehandling Redoxforhold og vandtyper Redoxforhold Vandtyper Beregnede parametre Forvitring Ionbytning Kalkmætning Hovedioner Nitrat Sulfat Klorid Grundvandsalder Tidsserier Nitratsårbarhed Uorganiske sporstoffer Arsen Nikkel Barium Bor Miljøfremmede Rapport_v1_tan Side 2 af 114

5 7.9.1 Klorerede opløsningsmidler Oliestoffer Pesticider Vandbehandlingsparametre Ammonium Jern Mangan Methan Svovlbrinte Konklusion og sammenfatning Samlet opsummerende konklusion Planmæssige forhold Vandforsyning Hydrologi Geofysik Geologi Kemi Forslag til undersøgelser Trin Forslag til yderligere undersøgelser (Geologi) Forslag til yderligere undersøgelser (Hydrologi) Forslag til yderligere undersøgelser (Kemi) Referencer Bilagsoversigt Bilag 1. Liste over digitale data Bilag 2. Liste over rapporter og andet i hardcopy Bilag 3. Dokumentation af statistik på boringer Bilag 4. Statusark for Odder Vandværk, Fillerup Bilag 5. GERDA-indberettede data Bilag 6. Højdekurver Bilag 7. Interpoleret flade af grundvandsspejl Bilag 8. Dybde til grundvandsspejl Bilag 9. Standardbeskrivelse af AEM-modeller Bilag 10. Databehandling, kemi Bilag 11. Forklaring til vandtyper Bilag 12. CB-plot for øvre sandmagasin Bilag 13. CB-plot for nedre sandmagasin Bilag 14. Aldersdateringer GRUMO-boringer /16/ Rapport_v1_tan Side 3 af 114

6 Bilag 15. Råvandskemi tidsserier for boringer Rapport_v1_tan Side 4 af 114

7 1 Baggrund 1.1 Baggrund for kortlægningen De statslige miljøcentre skal ifølge Miljømålsloven (pr. 1. januar 2007) udføre kortlægning af grundvandsressourcen. På baggrund af kortlægningen skal kommunerne efterfølgende udføre en planlægning af den fremtidige grundvandsbeskyttelse, og kommunerne skal udarbejde og vedtage indsatsplaner herfor. Den aktuelle opgave kan beskrives som en Udvidet trin-1 kortlægning, som består af sammenstilling, vurdering og tolkning af det eksisterende datagrundlag. Dertil kommer en anbefaling af yderligere tiltag for at afslutte kortlægningen i området inden kommunen kan gå i gang med indsatsplanen. 1.2 Formål Et af hovedformålene med Trin 1-kortlægningen er at skabe et overblik over litteratur, data og hidtidige undersøgelser. Trin 1 skal således indeholde en sammenstilling af al tilgængelig viden om: data og litteratur planmæssige forhold geofysik vandforsyning grundvandskemi hydrologi geologi boringer Dertil skal der foretages en vurdering af datakvalitet inden for hvert af de ovennævnte fagområder gældende for kortlægningsområdet, hvor der indgår data. Udbyttet af kortlægningen resulterer i en integreret forståelse af geologi, hydrogeologi og grundvandskemi. Derudover beskrives områdets vandforsyningsstruktur og kildepladser. Rapport_v1_tan Side 5 af 114

8 Sammenstillingen skal munde ud i en vurdering af hvilke supplerende undersøgelser, der kan være nødvendige, og hvordan de i givet fald kan gennemføres mest hensigtsmæssigt med henblik på den forestående indsatsplanlægning. Rapport_v1_tan Side 6 af 114

9 2 Datahåndtering 2.1 Indsamling af eksisterende data Ved projektstart er indhentet data fra Jupiter (boringer inkl. jordforureningsboringer, pejlinger) og Miljøcentrets hjemmeside. Derudover har ALECTIA i samarbejde med Miljøcentret eller Miljøcentret alene fremskaffet geofysiske baggrundsrapporter, magasinspecifikt potentialekort, ARBI-database, vandløbsdata, nettonedbør og originale brøndborerjournaler. Odder Vandværk er blevet kontaktet i forbindelse med indhentning af vandforsyningsplaner og besigtigelsesrapporter, oplysninger om magasinspecifikke egenskaber, vandbehandling og pumpestrategi. Alle indhentede digitale data ses i Bilag 1, og en liste over øvrige data ses i Bilag Kvalitetsvurdering Boringsoplysninger fra Jupiter er bearbejdet i en behandlingsprocedure, som ses i Bilag 3. Proceduren viser, hvilke tabeller, der kan anvendes i vurderingen af data i forbindelse med gennemgangen af indvinding, geologien og grundvandskemien. Vurdering af data i forbindelse med beskrivelsen af vandforsyningen er foretaget i kapitel 3. Vurderingen af geofysiske data er foretaget i kapitel 4 og vurderingen i forbindelse med geologien er foretaget i kapitel 5. Databehandling i forbindelse med den grundvandskemiske gennemgang ses i Bilag Planmæssige forhold Formål med præsentation af planstatus: Overblik over området i forhold til o beliggenhed o planlovgivning/administrationsgrundlag o oplande o forurening o lertykkelse/sårbarhed Rapport_v1_tan Side 7 af 114

10 Kortlægningsområdet ved Fillerup ligger i den nordøstlige del af Odder Kommune (Figur 2-1) og dækker et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Ca. 70 % af kortlægningsområdet er dækket af lokale eller regionale grundvandsforekomster i sand. Figur 2-1: Kortlægningsområde Fillerups beliggenhed i Odder Kommune Rapport_v1_tan Side 8 af 114

11 2.3.1 Planlovgivning Figur 2-2: Oversigt over Odder Kommune med eksisterende (røde stiplede linjer) og planlagte (blå linjer) interesseområder i Vandforsyningsplanen /8/ Kortlægningsområde Fillerup indeholder et vandværk, Odder Vandværk (Fillerup), som er et alment hovedvandværk for det fremtidige interesseområde A i Vandforsyningsplanen (Figur 2-2). Dvs. Odder Vandværk skal kunne forsyne de øvrige vandværker i interesseområde A, hvis det bliver nødvendigt. Det drejer sig om Balle Vandværk, Torrild Vandværk, Neder Randlev Vandværk, Boulstrup Vandværk, Odder Vandværk (Boulstrup), Hølken Vandværk, Dyngby Str. Vandværk, Lille Kanne Vandværk (som nedlægges) og Gylling Vand- Rapport_v1_tan Side 9 af 114

12 værk (overgår til Odder Vandværk). Kortlægningsområdet indeholder desuden en række små, private boringer og brønde. I følge Vandforsyningsplanen vil man forsøge at opretholde den decentrale vandforsyningsstruktur i området, og evt. med tiden basere den fremtidige vandforsyning på private almene vandforsyningsanlæg. Beskyttelse af grundvandet er særligt fokuseret på afværgeforanstaltninger ved affaldsdepoter, nitratudvaskning fra landbrugsområder samt ved udlægnig af byvækstområder og lokalisering af forurenende virksomheder /7/. Der er udlagt beskyttelseszoner i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til vandværker uden for disse, samt i kortlægningsområder, nitratfølsomme indvindingsområder og i nærheden af indvindingsboringer (med sikringszone på 10 m og kildepladszoner på 300 m). Fremtidige kommune- og lokalplaner skal tage hensyn til de nævnte beskyttelseszoner. Der er ingen lokalplaner eller kommunalplaner i kortlægningsområde Fillerup, men planlagte byvækstområder placeret indenfor en 1 kilometer zone omkring kortlægningsområdet er beskrevet kortfattet i det følgende. Grænsende op til kortlægningsområdet ved Odder By er der vedtaget et kommunalplantillæg vedrørende anvendelse af områder til hhv. boligområder og rekreative arealer. Syd for kortlægningsområdet ved Storskov er der vedtaget lokal og kommunalplaner for opførelse af rekreativt område, golfbane og boligområde. Vest for kortlægningsområdet i Torrild By er der vedtaget kommunalplanrammer for flere mindre områder, herunder områder til bolig, erhverv/industri, blandet bolig og erhverv samt idrætsplads /5/ Forureningsundersøgelser Der er indsamlet oplysninger fra Regionen vedrørende lokaliteter kortlagt på henholdsvis vidensniveau 1 og vidensniveau 2 (hhv. V1, V2) (Figur 2-3, Tabel 2-1). Rapporter vedrørende forureningsomfang og type, samt eventuelle afværgeforanstaltninger er indhentet fra Region Midtjylland og Odder Kommune jf. referencelisten. De kendte forureninger i kortlægningsområdet er vurderet til ikke at udgøre en risiko for grundvandet. Sag nr afventer dog V2 kortlægning /9/ /10/. Sag nr er vurderet med særlig opmærksomhed på den indvindingsboring, der er placeret 150 meter fra forureningen. Da man i to år har moniteret på to boringer mellem forureningen og indvindingsboringen uden at finde spor af oliekomponenter, har man vur- Rapport_v1_tan Side 10 af 114

13 deret at forureningen ikke i væsentlig grad påvirker grundvandsressourcen /11/ /12/. Figur 2-3: Forureningsundersøgelser V1 og V2 Forureningen på sag nr består af tungmetaller /13/. Da tungmetaller under normale forhold ikke udvaskes, er forureningen i dette tilfælde vurderet til ikke at udgøre en risiko for grundvandet /14/. Rapport_v1_tan Side 11 af 114

14 Sagsnr Status Adresse/Virksomhed Mulig eller kendt forurening V1 Skolebakken 19, Fillerup. Der anvendes olie, grafitsmøremiddel, Maskinindustri: Smedje gas, ma- ling/lakering. Kendt forurening med Olie gennem kloaksystem til Odder Å V2 Skolebakken 11, Fillerup. Der er fjernet 190 tons Privat ejendom, Villaolietanksforurening jord. Restforurening på ca. 900 kg ren olieprodukt V2 Skovlyvej 11, Fensholt. Privat Tungmetaller over grænseværdier ejendom, forbrændingsslagge for jord. Der fore- udlagt i forbindelse med tages ikke oprensning anlægsarbejde Tabel 2-1: Forureningsundersøgelser Vurdering for grundvand Afventer V2 kortlægning Restforurening vurderet ikke at udgøre en risiko for grundvandet (jf. NIRAS og Kommunen) Vurderet til ikke at udgøre en risiko for grundvandet Det kan ikke afvises at yderligere undersøgelser kan føre til, at man finder flere forureningsbelastede arealer eller punktkilder i området. Da kortlægningsområdet er præget af mindre byer, må man forvente, at den største forureningsrisiko i området kommer fra private ejendomme (pesticider eller olietanke) eller fra landbruget (nitrat og/eller pesticider) Arealforhold De kortlagte arealforhold er hentet fra Miljøportalen, juni 2008 /5/. By- og landbrugsområder er vist på Figur 2-4, mens skov og områder, hvor skovtilplantning er uønsket er vist på Figur 2-5. I kortlægningsområde Fillerup er 20 procent af arealet beplantet med skov, mens langt hovedparten er anvendt til forskellige typer jordbrug. Der er ingen skovrejsningsområder eller habitatområder i kortlægningsområdet. Områder hvor skovrejsning er uønsket svarer til 8-9 procent af det samlede areal. Af disse arealer er en del udpeget til 3 naturområder (Figur 2-6). Der er ingen områder med Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ), men der er flere Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL) bl.a. ved Stampemølle Bæk, Odder Å og Ulvskov Bæk (Figur 2-7). Rapport_v1_tan Side 12 af 114

15 Figur 2-4: By- og landbrugsområder Rapport_v1_tan Side 13 af 114

16 Figur 2-5: Skov og områder, hvor skovtilplantning er uønsket Rapport_v1_tan Side 14 af 114

17 Figur 2-6: Naturområder ( 3) og mulige naturområder Rapport_v1_tan Side 15 af 114

18 Figur 2-7: SFL og MVJ områder Nitratfølsomhed Med undtagelse af den nordvestlige del dækkes kortlægningsområdet af lokale, sandede grundvandsmagasiner, hvoraf en del er udpeget som regionale grundvandsmagasiner. De nitratfølsomme indvindingsområder er vist på Figur 2-8 /5/. Det skal bemærkes, at de nitratfølsomme indvindingsområder er lavet efter en ældre afgrænsning af OSD, som er lidt forskellig fra den her benyttede afgrænsning af kortlægningsområdet. Ca. 20 procent af kortlægningsområdet er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. Den nordlige del af kortlægningsområdet samt det sydøstlige hjørne omkring Fillerup dækkes af sandblandet lerjord, mens jordtypen i den sydlige del af kortlægningsområdet hovedsageligt er betegnet som lerblandet sandjord. Lertykkelseskortet ses på Figur 2-9. Rapport_v1_tan Side 16 af 114

19 Figur 2-8: Nitratfølsomme indvindingsområder (blå) Rapport_v1_tan Side 17 af 114

20 Figur 2-9: Lertykkelseskort Rapport_v1_tan Side 18 af 114

21 3 Vandforsyning Formål med vurdering af vandforsyning: Belysning af vandforbrug Belysning af omfanget af enkeltindvindere i kortlægningsområdet Beskrivelse af forhold af grundvandsmæssig betydning for områdets vandværker 3.1 Datagrundlag Anvendte data Vandforsyningsstrukturen er beskrevet på baggrund af følgende data: Udtræk fra Jupiter XL database af registrerede boringer med status som vandindvindingsboringer Udtræk fra Jupiter XL database af registrerede anlæg med indvindingstilladelse og indberettet aktuel indvinding 2007 Koordinatsatte enkeltindvindingsboringer modtaget fra Odder Kommune Datakorrektioner På baggrund af en sammenligning mellem oplysningerne i Jupiter XL databasen og oplysninger fra Odder Vandværk om anvendelse af vandværkets boringer, er der i Tabel 3-1 vist de boringer, hvor der er ændringer i boringernes anvendelse. Tabel 3-1: Oversigt boringer med ændret anvendelse DGU nr. Anv. Boringsdybde Beskrivelse af anvendelse iflg. JP XL Beskrivelse af aktuel anvendelse P 30 Pejleboring opgivet/enkelt indv P 41,4 Pejleboring vandindv. enkelt indv P? Pejleboring vandindv. enkelt indv S 22 Sløjfet/opgivet Ikke sløjfet/opgivet S 23 Sløjfet/opgivet Ikke sløjfet/opgivet V 19.3 Vandfors.boring Kildevæld, til Odder Å V 10.8 Vandfors.boring Kildevæld, til Odder Å V 19.2 Vandfors.boring Kildevæld, til Odder Å V 7.8 Vandfors.boring Kildevæld, til Odder Å Rapport_v1_tan Side 19 af 114

22 Som det fremgår af Tabel 3-1, er der i forhold til oplysningerne i Jupiter ændringer til anvendelsen af ni af boringerne i tilknytning til Odder Vandværk, Fillerup. Odder Vandværk, Fillerup har tidligere indvundet vand fra fire kildevæld. Disse kildevæld anvendes ikke længere i produktionen og vandet ledes i stedet til Odder Å. Derfor er disse boringer beskrevet som Kildevæld, til Odder Å i Tabel 3-1. Odder Vandværk har oplyst, at de overvejer sløjfning af boringerne/kildevældene. To boringer er registreret i JupiterXL som sløjfede. Vandværket planlægger sløjfning, men boringerne er endnu ikke sløjfede. Tre boringer er registreret i JupiterXL som pejleboringer i tilknytning til Odder Vandværk, Fillerup. Vandværket pejler ikke længere boringerne og den primære anvendelse har altid været vandindvinding i tilknytning til enkeltanlæg. 3.2 Vandforsyningsstruktur Vandforsyningsstrukturen i Fillerup Kortlægningsområde er baseret på ét alment vandværk og 24 enkeltanlæg. Det almene vandværk er Fillerup Vandværk, som tilhører Odder Vandværk, der ligeledes ejer og driver Boulstrup Vandværk, som er beliggende i Boulstrup kortlægningsområde. I tilknytning til Odder Vandværk, Fillerup er der fire kildevæld. Disse kildevæld har tidligere indgået i vandproduktionen på Fillerup Vandværk, men ledes i dag uden om vandværket og i Odder Å. Vandmængderne fra de fire kildevæld er skønnet til ca. 80 m³/h, jf. /1/. Yderligere oplysninger om Fillerup Vandværk findes i Bilag 4. De 24 enkeltanlæg fordeler sig på 23 mindre enkeltanlæg og et større enkeltanlæg, (husdyrfarm). De 23 mindre enkeltanlæg forsyner mindre enkeltejendomme i det åbne land. Vandforsyningen sker fra brønde og boringer, som kan være af meget varierende teknisk kvalitet. Ofte indvindes fra terrænnære lag, hvilket medfører at indvindingen er sårbar overfor forurening fra jordoverfladen. Rapport_v1_tan Side 20 af 114

23 Figur 3-1: Geografisk fordeling af indvindingsboringer efter anlægskategori. 3.3 Grundvandsindvinding i kortlægningsområdet Aktuel indvinding 2007 På Figur 3-2 ses indvindingsfordelingen i kortlægningsområde Fillerup fordelt på anlægstyperne: Almene vandværker, større og mindre enkeltindvindingsanlæg. Indenfor kortlægningsområde Fillerup er der kun ét alment vandværk (Odder Vandværk, Fillerup) samt et større enkeltindvindingsanlæg. I Figur 3-2 er der for Odder Vandværk, Fillerup og for det større enkeltindvindingsanlæg anvendt aktuelle indvindingsmængder fra Indvindingsmængder for de mindre enkeltindvindingsanlæg er skønnet på baggrund af et årligt vandforbrug pr. enkeltindvindingsanlæg på 170 m³, som svarer til den vandmængde, der betales vandafledningsafgift for. Rapport_v1_tan Side 21 af 114

24 16.402; 3% 3.910; 1% Alment vandværk Større enkeltindvinder Mindre enkeltindvindere ; 96% Figur 3-2: Fordeling af aktuel vandindvinding 2007 på anlægstyper Den totale indvinding i kortlægningsområdet i 2007 var ca m³. Som det fremgår af Figur 3-2 står enkeltindvindingsanlæggene (store +mindre) for en lille del af indvindingen i området - i alt 4 % af det totale vandforbrug. Mindre enkeltindvindingsanlæg indvinder til sammen knap m³ årligt og det store enkeltindvindingsanlæg ca m³. Odder Vandværk, Fillerup står for 96 % af indvindingen i kortlægningsområdet svarende til knap ca m³ årligt Indvindingstilladelser På Figur 3-3 ses fordelingen af indvindingstilladelser i kortlægningsområde Fillerup fordelt på anlægstyperne almene vandværker større og mindre enkeltindvindingsanlæg. Rapport_v1_tan Side 22 af 114

25 5.000; 1% 0; 0% Alment vandværk Større enkeltindvinder Mindre enkeltindvindere ; 99% Figur 3-3: Fordeling af indvindingstilladelser på anlægstyper Som det fremgår af Figur 3-3, udgør indvindingstilladelsen til det almene vandværk - Odder Vandværk, Fillerup 99 % af indvindingstilladelserne i området. Det større enkeltindvindingsanlægs indvindingstilladelse udgør 1 % af de totale indvindingstilladelser i området. De mindre enkeltanlæg har ikke indvindingstilladelse. Udnyttelsen af indvindingstilladelserne totalt set i kortlægningsområdet i 2007 er 63 %. Den geografiske fordeling af indvindingstilladelser fremgår af Figur 3-4. Som det fremgår af figuren er de mindre enkeltanlæg, som ikke har nogen indvindingstilladelse, jævnt fordelt i kortlægningsområdet. Indvindingen fra Odder Vandværk, Fillerup, der har den største tilladelse i området, er beliggende i den sydvestlige del af området. Rapport_v1_tan Side 23 af 114

26 Figur 3-4: Geografisk fordeling af indvindingstilladelser Aktuel indvinding i forhold til indvindingstilladelser Vandindvindingsanlæggenes indvindingstilladelser set i forhold til den aktuelle indvinding i 2007 fremgår af Figur 3-5. Som det fremgår af figuren har Odder Vandværk, Fillerup rigelig indvindingstilladelse i forhold til den aktuelle indvinding. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at Odder Vandværks to vandværker til sammen (Fillerup + Boulstrup) har en indvindingstilladelse på 1,2 mio. m³. I 2008 har indvindingen i tilknytning til Fillerup Vandværk været større end tidligere pga. problemer med vandkvaliteten på Boulstrup kildeplads. Odder vandværk planlægger i nær fremtid at etablere endnu en boring ved Fillerup Vandværk for at udvide råvandskapaciteten. Rapport_v1_tan Side 24 af 114

27 Odder Vandværk, Fillerup Større enkeltanlæg Mindre enkeltanlæg Aktuel indv [m³] Indv.tilladelse [m³] Figur 3-5: Aktuel indvinding 2007 og indvindingstilladelser Det større enkeltanlæg (husdyrfarm) har i 2007 haft en aktuel indvinding, der var ca m³ højere end tilladelsen. Odder Kommune oplyser, at indvindingen er steget de sidste par år, og at det ikke skyldes udvidelser i antallet af husdyr. Kommunen oplyser, at der eventuelt kan være tale om målerfejl, og at ejeren af anlægget er blevet bedt om at undersøge sagen nærmere. 3.4 GRUMO-boringer Indenfor og i umiddelbar nærhed af kortlægningsområde Fillerup er der 26 moniterings-/grumo-boringer. Beliggenheden af disse boringer fremgår af Figur 3-6. Som det fremgår af figuren er alle GRUMO-boringer beliggende i den sydlige del af Fillerup indsatområde. Boringerne er etableret af Århus Amt som undersøgelsesboringer og anvendes til monitering af grundvandet. Rapport_v1_tan Side 25 af 114

28 Figur 3-6: GRUMO-boringer i og umiddelbart udenfor kortlægningsområde Fillerup Rapport_v1_tan Side 26 af 114

29 3.5 Sammenfatning vandforsyning Konklusion vandforsyning: Den totale indvinding i 2007 var ca m³, hvoraf de m³indvindes af Fillerup Vandværk. Der er 24 enkelt indvindingsanlæg i kortlægningsområdet, fordelt på 23 mindre enkeltanlæg (husholdning) og et større enkeltanlæg (husdyrfarm). Enkeltanlæggene står tilsammen for 4 % af den totale indvinding i kortlægningsområdet i Udnyttelsen af indvindingstilladelserne totalt set i kortlægningsområdet i 2007 er 63 % Der er syv ubenyttede boringer inden for kortlægningsområdet i tilknytning til Fillerup Vandværk. Sløjfning af disse boringer bør afvente trin 2, for udtagning af vandprøver. Der er konstateret uoverensstemmelser mellem aktuel status på boringer og status registeret i Jupiter databasen. Disse uoverensstemmelser bør korrigeres. I fremtiden kan der forventes større indvinding i tilknytning til Fillerup Vandværk, idet vandværket planlægger at etablere en ny boring. Rapport_v1_tan Side 27 af 114

30 4 Geofysik 4.1 Datagrundlag Datagrundlaget er samlet som henholdsvis GERDA og ved indhentning af diverse dokumentations- og baggrundsrapporter. Langt den største del af disse rapporter findes som hard copy i Miljøcenter Århus arkiver. De resterende er, hvis muligt, fundet på GEUS Rapportdatabase Interesseområde Interesseområdet betegner det område, hvorfra der er samlet data. På figur 4.1 ses interesseområdet afgrænset med blåt, mens Fillerup kortlægningsområde ses aftegnet med rødt. Interesseområdet er et rektangel, som strækker sig mod nord, syd og vest ca. 1 km udenfor kortlægningsområdet, mens det mod øst strækker sig ud til kysten. Der vil i det følgende refereres både til interesseområde såvel som kortlægningsområde. Se figur 4.1. Rapport_v1_tan Side 28 af 114

31 Figur 4.1 Interesseområde og kortlægningsområde Fillerup Inden for interesseområdet er der dels samlet dokumentations- samt rådatarapporter, som er indhentet i arkivet på Miljøcenter Århus, dels er de hentet fra Rapportdatabasen hos GEUS. Bilag 5 viser geofysiske data, som er indberettet til GERDA i samme interesseområde. På bilaget er TEM data, jordbaseret såvel som SkyTEM, delt op i projekter, for overskuelighedens skyld. De øvrige geofysiske metoder har samme signatur indenfor hver disciplin, idet data her lettere relateres geografisk til de respektive projekter Kort oversigt over geofysik udført i interesseområdet De geofysiske undersøgelser i området går tilbage til 1970 erne. I blev der udført geoelektriske sonderinger i Hundslund, og i 1984 i Fillerup. Fra slutningen af 1990 erne er der udført TEM i området, hhv. i den nordlige og sydøstlige del af interesseområdet. Data fra begge disse undersøgelsesområder er senere blevet retolket som følge af fornyelser indenfor såvel tolkningsmetodik som software. Ligeledes er der fra 1990 erne og fremefter udført PACES i interesseområdet, dog ikke i stor mængde indenfor selve kortlægningsområdet. Fra 2004 og frem er der blevet fløjet SkyTEM over en stor del af interesseområdet; Fillerup, Hundslund og Hylke. SkyTEM metoden præger i høj grad selve Fillerup kortlægningsområde. Af andre metoder, som i sparsom grad strækker sig ind i kortlægningsområdet ses PACES i den østlige del, samt jordbaseret TEM mod nord Resultater af datagennemgang I det følgende gennemgås den geofysiske kortlægning der er udtrukket fra GERDA. Skytem Hundslund, /4/ I oktober 2003 blev der fløjet skytem over et område på ca. 45 km 2 omkring Hundslund. Datarapporten fra 2004 er udarbejdet af Geofysisk Afdeling, Geologisk Institut, Århus Universitet i forbindelse med et samarbejde mellem disse og Århus Amt. Kortlægningen omfatter 33 nord-sydorienterede linjer med en indbyrdes afstand på 250 m og 4 øst-vestorienterede flyvelinjer med en afstand på 1 km. Rapport_v1_tan Side 29 af 114

32 Derudover er der fløjet yderligere 2 øst-vest linjer med en indbyrdes afstand på 500 m. Flyvningerne har resulteret i ca. 188 km produktionsdata med 3486 sonderinger. Der er opnået en tilfredsstillende jævn fordeling af data, og mængden af kasserede data i forbindelse med koblinger svarer til en acceptabel og forventet mængde. Data viser udsnit af en helt og delvist begravet dal, som forløber nord om Hundslund, over Boulstrup og mod øst til kysten. Det bredeste sted er dalen ca. 2 km. Koten for den gode leder ligger i ca m i dalens midte og i ca. 20 m langs flankerne. I området udenfor dalstrukturen ligger koten for den gode leder i et interval fra ca. 30 m - 80 m. Tilstedeværelse af dalen bekræftes af boringer. Skytem Fillerup-Hundslund, /3/ I januar 2006 udarbejdede Watertech en rapport over udført skytem ved Fillerup og Hundslund. Området ved Hundslund ligger i umiddelbar forlængelse af området, som er baggrund for rapporteringen fra 2003 /4/. Data blev indsamlet i maj 2005 og løber over samlet 114,8 km på et areal på 30,7 km 2. Flyvelinjerne har en indbyrdes afstand på 225 m og ligger i nord-sydgående retning. Watertech har i forbindelse med behandlingen af data ikke haft nogen bemærkninger eller indvendinger angående kvaliteten af disse målinger. På grundlag af data er der fremlagt et kort over koten til den gode leder, dvs. <20 Ωm, samt middelmodstandskort for koteintervaller mellem kote 100 m til m. Kortlægningen i Hundslund indikerer en vestlig forlængelse af dalstrukturen observeret i /4/. Dalen ser ud til at deles op i to øst-vest gående forløb. Der findes også lavninger i relieffet i Fillerup området, som dog ikke umiddelbart kan relateres til egentlige begravede dalforløb. Rapport_v1_tan Side 30 af 114

33 Skytem Hylke, /6/ Der blev i juli 2006 indsamlet 175,4 km produktionsdata. Flyvelinjerne har orienteringen sydvest-nordøst og en indbyrdes afstand på 225 m. Der er sammenlagt lavet 4556 sonderinger, som dog er blevet reduceret til 2486 sonderinger, idet koblinger og geologisk støj har resulteret i frasortering af i alt 31,2 % af de indsamlede data. Orbicon udarbejdede i november 2006 en rapport over processering og tolkning af disse data, hvilke vurderes at være af tilfredsstillende kvalitet. Den gode leder er i rapporten defineret som laget med en modstand på <10 Ωm og en tykkelse på mindst 20 m. Den gode leder findes i hele kortlægningsområdet og har i den vestlige del et udtalt relief. Billedet af den gode leder viser et udpræget sydøst-nordvest orienteret dalsystem, hvor niveauet stedvist ligger så dybt som kote 125 m. Dalstrukturen er nedskåret i de tertiære lerlag og er ca. 3,5 km lang og 1 km bred. Den gode leder er generelt tolket som overgangen til de fede eocæne lerlag, hvilket bekræftes ved enkelte boringer. Herover findes vekslende forekomster af glimmersedimenter, som vanskeliggør tolkningen af geofysikken, idet de kan udvise en relativt høj modstand. Tilstedeværelsen af disse lag er ligeledes bekræftet ved enkelte boringer. TEM Boulstrup -retolkning, /11/ I blev der i Boulstrup-området udført TEM sonderinger af Kemp & Lauritzen i et undersøgelsesområde svarende til ca. 30 km 2. Der blev gennemført 380 sonderinger med en måletæthed på 16 målepunkter pr. km 2. I 2003 er data blevet retolket af Rambøll, idet der siden sonderingerne blev udført er lavet flere opdateringer af GeofysikSamarbejdet, Aarhus Universitet, på såvel tolkningsmetodik og software. Datakvaliteten er blevet vurderet af Rambøll i forbindelse med rapporteringen af retolkningen. Ud af 376 sonderinger er 31 blevet vurderet ikke tolkbare, 28 dårlige, 253 acceptable og 64 sonderinger er blevet vurderet gode. Retolkningen har på samme måde som den oprindelige tolkning vist en begravet dalstruktur i et strøg i øst-vestlig retning. Her ligger den gode leder (<10 Ωm) fra kote -40 m og nedefter. Udenom findes den gode leder i kote - 20 m og opefter. Rapport_v1_tan Side 31 af 114

34 Der er i forbindelse med afrapporteringen ligeledes udarbejdet et kort over koten til lag med grænseværdi på 30 Ωm. Herudfra er yderligere lavet et kort, som giver overblikket over mægtigheden over lag med modstand mellem 10 og 30 Ωm, idet differencen mellem de to flader er fundet. Området er således karakteriseret ved et plateau af den gode leder, som er gennemskåret af en vest-øst orienteret dal. Den gode leder i området består af tertiært fedt ler, som er fyldt op med højmodstandslag, svarende til overvejende sandede lag. TEM Århus Kommune -retolkning, /13/ I årene 1991 til 1998 er der blevet lavet 6222 sonderinger i Århus Kommune. Ud af disse sonderinger er 2125 af dem sorteret fra pga. koblinger eller mistanke om instrumentelle problemer. Retolkningen af data er foretaget af hhv. studerende og ansatte ved Geofysisk Afdeling, Aarhus Universitet i Dette som følge af den standardmæssige udvikling indenfor såvel instrumenter som software der fundet sted siden geofysiksamarbejdet blev etableret. I forbindelse med retolkningen er data blevet vurderet kvalitetsmæssigt og opdelt efter kriterierne god, middel og dårlig. Den del af det kortlagte område, som strækker sig ind i interesseområdet for denne rapport, viser iflg. denne inddeling data af lige dele god og middel kvalitet. Idet data stammer fra potentielt støjede områder er der lavet et kort over minimumkoten til den gode leder. Dvs. at en minimumkote beregnes, hvor en god leder ville kunne træffes, også i områder, hvor data ikke afslører en god leder pga. støj eller for stor dybde. I interesseområdet ses en minimumkote for en god leder mellem -20 m til 20 m i den vestlige del af området. I den østlige del er niveauet en anelse højere. Længst mod syd strækker data sig ind i den begravede dal mellem Hundslund og Boulstrup. PACES Boulstrup, /10/, /8/ I 1999 udførte Dansk Geofysik en PACES kortlægning i Boulstrupområdet med henblik på en vurdering af sårbarheden i forbindelse med en vandindvinding, /10/. Rapport_v1_tan Side 32 af 114

35 Der er udført godt 12 km slæbegeoelektrisk profilering over et areal på 7 km 2 med henblik på at kortlægge den elektriske modstand i de øverste 20 m. Generelt i området ses en mindsket modstand med øget elektrodeafstand og dermed indtrængningsdybde. Resultaterne præsenteres som isoohmmeterkort for elektrodeafstande på hhv. 2-5 m, 10 og 5 m pol-pol opstillinger samt 10, 20 og 30 m wenner. Tilsvarende præsenteres middelmodstandskort i dybdeintervallerne 0-5 m, 5-10 m, m, m og m. Der blev ligeledes udført PACES i Boulstrupområdet i 2001 af HOH, /8/. PACES Hundslund, /7/ Rambøll udførte i 2005 PACES i Hundslund området i forbindelse med kortlægning af dæklag til grundvandsmagasinerne i OSD. Kortlægningsområdet er på 7 km 2 og brugbar dataindsamling svarer til 26,3 km profil. De indsamlede data vurderes af Rambøll af god kvalitet, og kun data i forbindelse med knæk, profilstart og -slut og krydsning af veje er blevet forkastet. Der er god tilpasning mellem resultaterne af de tolkede PACES profiler og boringerne i området. I Hundslund området er der påvist et sammenhængende lag med modstand under 60 Ωm, tolket som moræneler, i de øverste 30 m af lagserien. PACES Solbjerg Der blev i 1990 udført PACES i området omkring Solbjerg. Det er ikke lykkedes at finde baggrundsmateriale eller dokumentationsrapporter for disse undersøgelser. PACES Fillerup Der blev i 1991 udført PACES i området omkring Fillerup. Det er ikke lykkedes at finde baggrundsmateriale eller dokumentationsrapporter for disse undersøgelser. Ellog Fillerup, /25/ I 1989 udførte A/S Samfundsteknik overvågningsboringer for Århus Amtskommune på Fillerupegnen. Der blev i den forbindelse udført 11 boringer som Rapport_v1_tan Side 33 af 114

36 4 ellog samt en enkelt 2 ellog. Målingerne er lavet med sonder af typerne Wenner og Leading Normal. En af de resulterende logs tolkes til at vise en geologi med moræneler efterfulgt af sand- og gruslag. Fra omkring 19 m.u.t. til en dybde på ca. 35 m ses vådt sand, som afløses af tertiært opblandet ler, der udgør resten af boringen ned til 48,25 m.u.t. Ellogboringer ved Boulstrup, /14/ I 2001 udførte Carl Bro 5 ellogboringer (samt 13 pejleboringer) for Århus Amt. Resultaterne heraf er anvendt som del af en bedømmelse af grundvandets naturlige beskyttelse af grundvandet i området omkring Boulstrup. Der er lavet lithologiske tolkninger baseret på el- og gammalogprofiler, samt tekniske observationer under borearbejdet, som eksempelvis opboret materiale og boreriggens moment. Schlumberger/Wenner, /27/Der blev i hhv og 1980 udført profileringer med schlumberger- og wennerkonfigurationer, dog i et meget ringe antal af førstnævnte. Wenneropmålinger er foretaget i Snærild umiddelbart øst for Odder og Ørting i den nordligste del af interesseområdet. Arbejdet er udført i forbindelse med råstofundersøgelser. Der er kun fundet dokumentationsmateriale fra råstofundersøgelserne fra Ørting. Dette er fundet som hard copy i arkivet hos Miljøcenter Århus. I 1984 blev der udført geoelektriske målinger i ved Fillerup, /20/, i alt 20 punktprofiler. Ud fra målingerne konkluderes, at det tertiære ler ligger højt i området. Dokumentationen for de udførte målinger er fundet som hard copy hos Miljøcenter Århus. Data er ikke fundet på GERDA og profilerne er således ikke afbildet på Bilag 5. I 1979 blev der udført geoelektriske sonderinger omkring Hundslund af BSK - Development, /19/. Data er ikke fundet på GERDA og sonderingerne er således ikke afbildet på Bilag 5. MEP Der er ikke fundet områder kortlagt med MEP i GERDA. Rapport_v1_tan Side 34 af 114

37 4.2 Vurdering af de geofysiske data i området I det følgende vil der blive taget stilling til de geofysiske data, som er indsamlet i området. Vurderingen er lavet på baggrund af de geofysiske metoders anvendelighed i de aktuelle områder, datatæthed samt alder, taget i betragtning, at der har været en eventuel udvikling i software/instrumenter siden data blev indsamlet, hvilket har medført en ændring i standard. Der tages i denne rapport således ikke stilling til de enkelte sonderingers kvalitet eller den efterfølgende processering og tolkning. I den henseende antages de ansvarlige rådgivere for de respektive datasæt, at have vurderet disse hensigtsmæssigt. TEM: Idet der er sket en essentiel udvikling indenfor software og instrumenter indenfor de sidste år vil TEM data, som er samlet/processeret/tolket tidligere end 2000 vurderes at være af dårlig til middel kvalitet. Relevans i forhold til geologi i området: Idet dybden til den gode leder stedvis ligger dybt i interesseområdet, er TEM metoden yderst relevant. I den samlede vurdering tæller datatætheden også. Som standard anbefales 16 sonderinger pr. km 2. SkyTEM: Da der ikke har været banebrydende ændringer i fremgangsmåden indenfor SkyTEM gennem metodens relativt unge alder er det ikke en afgørende faktor. Idet dybden til den gode leder stedvist ligger dybt i interesseområdet, er SkyTEM metoden relevant. Standard datatætheden for SkyTEM antages at være 4 km produktionsdata pr. km 2, dvs. 250 m. mellem flyvelinjerne. Denne standard er dog sat ud fra en flyvehastighed på 20 km/t til forskel for en hastighed på 45 km/t, som der ofte flyves med i dag. Den øgede hastighed imødegås af en reduceret afstand mellem flyvelinjerne. På figur 4.2 herunder ses datatætheden tematiseret i 5 intervaller, som viser antallet af sonderinger pr. celle. Tematiseringen dækker kortudsnittet (jf. figur 4.1) og indeholder TEM og SkyTEM. Kvadratnettets celler er 1 x 1 km 2. Ifølge standard på 16 sonderinger pr. km 2 er datatætheden i og umiddelbart omkring kortlægningsområdet tilfredsstillende. Rapport_v1_tan Side 35 af 114

38 Figur 4.2 Datatæthed for TEM/SkyTEM indenfor kortudsnittet. Cellerne er 1x 1 km 2. PACES: Der er ikke sket en betydelig udvikling indenfor PACES hverken på det instrumentelle eller software området. Derfor tilskrives alderen på de indsamlede data ingen betydning. PACES egner sig til undersøgelse af de terrænnære forhold i undergrunden, hvilket har betydning for sårbarheden i området. Relevansen af PACES undersøgelser i området baseres på, hvorvidt disse kan supplere andre geofysiske undersøgelser til konklusion mht. sårbarheden af eventuelle grundvandsmagasiner. Standard datatætheden er 400 sonderinger pr. km 2, dvs. 4 km profil pr. km 2. Datatætheden for de respektive PACES undersøgelser i interesseområdet ses i tabel 4.1 nedenunder. Projekt Datatæthed km/km 2 PACES Boulstrup, 1999 /10/ 3 PACES Boulstrup Øst, 2001 /8/ 4 PACES Hundslund, 2005 /7/ 4 Rapport_v1_tan Side 36 af 114

39 Tabel 4.1 Udført Paces indenfor interesseområdet Det undersøgte interesseområde inddeles under kriterierne god, middel og dårlig. Kriterierne vurderer den samlede mængde af geofysik indenfor de respektive polygoner. Kriterierne skitseres i tabel 4.2. Kriterier Datatæthed Alder Metoder God Tilfredsstillende i henhold til standard Udført vha. nyeste standarder af instrumenter/software Området er omfattet af geofysiske undersøgelser, som er fyldestgørende for en sammenfattende geofysisk kortlægning Middel Tilfredsstillende i henhold til standard Udført vha. nyeste standarder af instrumenter/software Den geofysiske kortlægning er mangelfuld i forhold til en sammenfattende geologisk forståelsesmodel Dårlig Datatæthed utilfredsstillende i forhold til standard Vigtige aspekter er ændret ved instrumenter/software siden udførsel Den geofysiske kortlægning er mangelfuld i forhold til en sammenfattende geologisk forståelsesmodel Tabel 4.2 Kriterieinddeling På figur 4.3 ses hele interesseområdet inddelt i polygoner, som repræsenterer de respektive kriterier. Datatætheden i området er tilfredsstillende i henhold til den aktuelle standard, dog med undtagelse af PACES Boulstrup, /10/. Her ligger datatætheden på 3 km/km 2. Ligeledes er data, som er af betragtelig alder efterfølgende blevet retolket, så de lever op til gældende geofysiske standarder. De inddelte polygoner adskiller sig således hovedsageligt på baggrund af mængden og de anvendte metoder, som er udført. Dette betyder, at de områder som klassificeres som god er undersøgt med flere komplementerende geofysiske metoder; TEM/SkyTEM og PACES. Rapport_v1_tan Side 37 af 114

40 Figur 4.3 Inddeling af interesseområdet i polygoner til vurdering af datapuljen 4.3 Fremtidige geofysiske undersøgelser Kortlægningsområdet samt nærmeste omgivende område er dækket med TEM/SkyTEM undersøgelser, som giver et billede af dybden til den fede tertiære ler, som udgør bunden af eventuelle sandmagasiner. Der er dog i selve kortlægningsområdet kun lavet supplerende geofysik i den østlige del i form af PACES. Dette betyder, at der i det resterende kortlægningsområde ikke er lavet yderligere undersøgelser til kortlægning af hverken de terrænnære aflejringer eller lagene over den gode leder. Det anbefales, at der suppleres med geofysiske undersøgelser, som kan opløse de overliggende lag, og således give et samlet billede af hele kortlægningsområdet. Idet koten til den gode leder i kortlægningsområdet ikke ligger dybere end ca. 60 m.u.t. vil MEP være i stand til at give et godt billede af magasinernes struktur og beskaffenhed. Efterfølgende vil PACES-kortlægning Rapport_v1_tan Side 38 af 114

41 bistå til undersøgelser af sårbarheden af disse magasiner, i den vestlige del af kortlægningsområdet, hvor denne metode endnu ikke er anvendt. 4.4 Sammenfatning og konklusion Konklusion geofysik: Der er lavet udtræk fra GERDA som viser, at er udført TEM/SkyTEM indenfor kortlægningsområdet samt indenfor en betydelig omgivende bufferzone Der er udført PACES i en mindre del af kortlægningsområdet samt i to områder indenfor interesseområdet Datatætheden for TEM/SkyTEM og PACES lever op til aktuel standard indenfor hele området Der er ikke udført MEP i interesseområdet Der bør foretages kortlægning med MEP indenfor kortlægningsområdet til vurdering af lagene overliggende den gode leder Der bør udføres PACES til vurdering af sårbarheden af de eventuelle grundvandsmaga- Rapport_v1_tan Side 39 af 114

42 5 Geologisk forståelsesmodel 5.1 Boringsanalyse Der er anvendt boringer fra et udtræk fra PC Jupiter fra den 19.maj Der findes 71 boringer indenfor kortlægningsområdet og 105 boringer med en 1000 meter buffer om kortlægningsområdet. Fordelingen af boringerne ses på Figur 5-1. Som det ses er tætheden af boringer størst i den sydlige del af kortlægningsområdet, og er især koncentreret omkring vandværket ved Fillerup. Figur 5-1 Boringstæthed i 1 km kvadrater I Figur 5-2 ses boringernes anvendelse og kategori med angivelse af antal. Rapport_v1_tan Side 40 af 114

43 Boringernes anvendelse Privat husholdning/drikkevand udenfor vandværk Vandforsyningsboring/s ænkning Sløjfet/opgivet/opfyldt boring Pejleboring Moniteringsboring/overv ågning/kontrol/grumo RE Ukendt Boringernes formål Vandværksboring Vandforsyningsboring/s ænkning Råstofboring f.eks. efter ler/sand/bentonit Moniteringsboring/overv ågning/kontrol/grumo Ukendt Figur 5-2 Angivelse af boringernes anvendelse og formål I Figur 5-3 er vist boringernes dybder fordelt på antal boringer pr. dybdeinterval. I Figur 5-4 ses en statistik på boringernes alder. Rapport_v1_tan Side 41 af 114

44 Boringernes dybde Dybde meter under terræn Figur 5-3 Boringernes dybde. Antal pr. 10 meter dybdeinterval Boringernes alder År Figur 5-4 Boringernes alder. Antal pr. 10 år I Figur 5-5 er vist dybden på samtlige filtersatte boringers filterintervaller. Rapport_v1_tan Side 42 af 114

45 0 10 Dybde meter under terræn Figur 5-5 Dybde af filterintervaller (røde) 5.2 Regional geologi Følgende beskrivelse er baseret på et litteraturstudie af eksisterende materiale. Prækvartæroverfladen træffes generelt mellem kote +30 og +40 uden de store variationer. I prækvartæroverfladen træffes to forskellige bjergarter. Det lithologiske skifte sker meget brat, hvilket vidner om, at lagene er afsat i to forskellige aflejringsmiljøer i to forskellige aflejringsperioder. Den nedre enhed består af glimmerler og glimmersilt og tolkes til at tilhøre nedre Vejle Fjordformationen fra øvre Oligocæn. Den overlejrende enhed udgøres overvejende af groft kvartssand med enkelte indslag af glimmerholdige lag af finsand og silt. Enheden er tolket til at være aflejret i øvre Miocæn. De kvartære aflejringer udgøres langt overvejende af moræneler og smeltevandssand, der kan sammenfattes i forekomsten af en nedre smeltevandsserie, en øvre og nedre morænelerbænk med delvise mellemliggende smeltevandsaflejringer og en øvre smeltvandsenhed, der ikke er overlejret af moræneler. Den øvre smeltevandsserie er ofte relateret til afgrænsede områder med veldefinerede grænser. Disse lag tolkes afsat i kanaler i morænefladen, da isen trak sig tilbage og repræsenterer ikke nødvendigvis huller gennem morænedækket. Rapport_v1_tan Side 43 af 114

46 Smeltevandssandet mellem morænebænkene har ofte ringe mægtighed, men i flere boringer, som f.eks. DGU nr er der fundet lag af op til 10 meters tykkelse. Sandlegemets horisontale udbredelse er formodentlig lokal, men en vis øst-/vestgående orientering må forventes på grund af isforstyrrelser fra syd. Den nederste smeltevandsenhed ses i næsten hele området og udgøres af smeltevandsand, der er aflejret direkte på prækvartæroverfladen. Laget er ca meter tykt og træffes oftest med en overside omkring kote Geologisk forståelsesmodel Den geologiske forståelsesmodel er baseret på en gennemgang af boringer fra PC Jupiter og geofysik, en udført landskabsanalyse og det udførte litteraturstudie. På ovenstående grundlag er en sammenfattende geologisk dannelseshistorie beskrevet. Fra PC Jupiter er der udtrukket boringer, der er indlæst i MIKE GeoModel. Ligeledes er geofysiske data fra PC GERDA udtrukket og indlæst. Dette er gjort for at opnå et overblik over det geologiske datagrundlag i form af boringer og geofysik. De er opstillet følgende stratigrafi for området: Øvre sand Øvre moræneler Mellem sand; smeltevandssand Nedre moræneler Nedre sand; smeltevandssand Prækvartær; Vejle Fjord F./Odderup F. På Figur 5-6 ses to hhv. vest-øst og nord-syd orienterede principielle snit gennem den geologiske forståelsesmodel. Rapport_v1_tan Side 44 af 114

47 Figur 5-6 Principielle snit gennem den geologiske forståelsesmodel På baggrund af boringer og geofysik kan det bekræftes at prækvartæroverfladen træffes mellem kote +25 og +30 med et overliggende regionalt udbredt sandlag med en mægtighed på ca meter. Herover ses moræneler med mindre forekomster/linser af mellemlejret smeltevandssand. Øverst i lagserien ses sen- og postglacialt sand ovenpå moræneleren i den nordlige del af området. På Figur 5-7 er vist en grov konturering af prækvartæroverfladen baseret på en indledende tolkning i MIKE GeoModel. Figuren viser en flade, der skråner fra nord mod syd og har en lavtliggende dalform omtrent hvor Stampemølle Rapport_v1_tan Side 45 af 114

48 Bæk løber. Relieffet i fladen kan tolkes som en del af et begravet dalsystem. Der er tidligere kortlagt en begravet dal lige syd for området og ligeledes nordvest for området. Det skal bemærkes, at der i boringen ved Torrild (DGU nr ), der på Figur 5-7 viser en prækvartæroverflade i kote +13,5, ikke er truffet prækvartære aflejringer, men kvartært sand til bund af boringen i kote +13,6. Her kan være tale om en fejlbeskrivelse, hvor sandet i virkeligheden er prækvartært, hvorfor prækvartæroverfladen vil ligge højere. Rapport_v1_tan Side 46 af 114

49 Miljøcenter Århus Figur 5-7 Grov konturering af prækvartæroverfladen med angivelse af boringer med prækvartære aflejringer. Grå prikker er øvrige boringer Fordelingen af de forskellige bjergarter i prækvartæroverfladen ses i Figur 5-8. Årsagen til forekomsten af både oligocænt ler og miocænt sand i prækvartæroverfladen skyldes tilstedeværelsen af en aflejringsgrænse mellem det marine ler og fluviale sand. Senere erosion har med stor sandsynlighed også påvirket fordelingen af bjergarterne i prækvartæroverfladen. Rapport_v1_tan Side 47 af 114

50 Miljøcenter Århus Figur 5-8 Fordeling af bjergarter i prækvartæroverfladen. + er miocænt sand og ' er oligocænt ler. Grå prikker er øvrige boringer Under Merkær skov ses store reliefforskelle i prækvartæroverfladen, hvor prækvartært sand træffes over kote +40, samtidigt med at det nedre smeltevandssand er fraværende, se Figur 5-9. I nærliggende boringer ses prækvartæroverfladen at være lavere end +kote 20. Dette kan tolkes på to måder. Reliefforskellene skyldes dislokationer forårsaget af isen, der har presset de prækvartære aflejringer op i folder. Den anden forklaring er, at Rapport_v1_tan Side 48 af 114

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Geofysik og geologisk kortlægning.

Geofysik og geologisk kortlægning. Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning - forhistorie Fladedækkende geofysik nye muligheder

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Boringer 2 3. Vandindvinding 3 3.1 Hydrologi 3 4. Arealanvendelse 5 5. Vandkvalitet

Læs mere

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Thue Weel Jensen. Introduktion

Thue Weel Jensen. Introduktion Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

KATRINEDAL VAND- VÆRK

KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling

Læs mere

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981. Miljøcenter Århus Århus Vest - trin 1 kortlægning NOTAT Til Miljøministeriet Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Att.: Tom Hagensen Fra Mette Danielsen Sag 13708020 Dato Juli 2008 Projektleder

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0001 / 116916 Navn: Adresse: Elmevej 39 Kontaktperson: Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26.

Læs mere

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17.

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0008 / 116925 Navn: Adresse: Arrild Ferieby 21 Kontaktperson: Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse:

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Geofysik og geologisk kortlægning.

Geofysik og geologisk kortlægning. Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning/forhistorie Gebyrkortlægningen Geofysiksamarbejdet Hvor

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1429 Nibe Søren Bagger Koordinator, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Geologisk model. Oplandsmodel for landovervågningsopland. Delrapport, 16. september 2008

Geologisk model. Oplandsmodel for landovervågningsopland. Delrapport, 16. september 2008 M I L J Ø C E N T E R N Y K Ø B I N G F A L S T E R M I L J Ø M I N I S T E R I E T Geologisk model Oplandsmodel for landovervågningsopland 1 Delrapport, 16. september 2008 M I L J Ø C E N T E R N Y K

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for Opstartsmøde Indsatsplanlægning for Drikkevandsbeskyttelse i Silkeborg Syd Resume af Grundvandskortlægningen for Silkeborg Syd Disposition Oversigtslig gennemgang af statens grundvandskortlægning http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-ihverdagen/grundvand/grundvandskortlaegning/kortlaegningsomraader/

Læs mere

Hovedtemaerne fra sidste år

Hovedtemaerne fra sidste år Hovedtemaerne fra sidste år Organisering af Den nationale grundvandskortlægning Centrale faglige emner Nitratsårbarhed Indvindingsoplande ERFA-samarbejdet Interessentinddragelse Administrationsgrundlag

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Indvindingsforhold Geologiske forhold

Indvindingsforhold Geologiske forhold Sorring By Vandværk Indvindingsforhold Sorring By Vandværk blev sat i drift i 1897 og har pr. 2000 en indvindingstilladelse på 84.000 m3/år. De sidste 10 år har indvindingen ligget på omkring 70.000 m3.

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Disposition 1) Baggrund Naturstyrelsens grundvandskortlægning 2) Eksempler på anvendelse

Læs mere

Vandforsyningsplan 2010-2016. Ressourcebilag

Vandforsyningsplan 2010-2016. Ressourcebilag Vandforsyningsplan 2010-2016 Ressourcebilag Indholdsfortegnelse 1 Indledning...1 1.1 Formål og omfang... 1 1.2 Indsamlet datamateriale... 2 1.3 Generelle vandværksoplysninger... 2 1.4 Grundvands- og sårbarhedskortlægning...

Læs mere

Forslag til Indsatsplan Boulstrup

Forslag til Indsatsplan Boulstrup Forslag til Indsatsplan Boulstrup Indledning Indsatsplanen er en handlingsplan, der beskriver de nødvendige indsatser for at beskytte grundvandet i et nærmere afgrænset område, så der også i fremtiden

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

GEUS-NOTAT Side 1 af 5 Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1,

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme. 9. ORDLISTE Affaldsdepot: Afværgepumpning: Almene vandværker: Artesisk vandspejl: BAM: Behandlingskapacitet: Beholderkapacitet: Bekæmpelsesmidler: Beredskabsplan: Danienkalk: Drikkevandsområde: Dæklag:

Læs mere

Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde

Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012 Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012 Civilingeniør Hans Guldager Naturstyrelsen, Ribe www.naturstyrelsen.dk ÅLBORG Grundvands-

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Adresse: Søndervej 10 Formand: Steen Thomsen, Ahornvej 8, Abild, 6270 Tønder og Egon Rubæk Dato for besigtigelse: 21.

Adresse: Søndervej 10 Formand: Steen Thomsen, Ahornvej 8, Abild, 6270 Tønder og Egon Rubæk Dato for besigtigelse: 21. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 541-V02-20-0004 / 119126 Navn: Adresse: Søndervej 10 Kontaktperson: Formand: Steen Thomsen, Ahornvej 8, Abild, 6270 Tønder og Egon Rubæk Dato for besigtigelse:

Læs mere

Kolding Vand A/S - Christiansfeld Vandværk

Kolding Vand A/S - Christiansfeld Vandværk Vandværket Generelle data Lokalitet: 509.V01.10.0001 Navn: Adresse: Toftegårdsvej 34, 6070 Christiansfeld. Kontaktperson: Direktør. Gunnar Hansen, Kolding Vand A/S, Kolding Åpark 1, st. 6000 Kolding. Tlf.

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Fra statslig grundvandskortlægning til kommunal grundvandsbeskyttelse Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Charlotte Bamberg, Nikolaj Ludvigsen Conterra Lertykkelseskortet

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Seismisk tolkning i Lindved Indsatsområde. Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008

Seismisk tolkning i Lindved Indsatsområde. Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008 Seismisk tolkning i Lindved Indsatsområde Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008 1 Indhold Indledning------------------------------------------------------------------------------------------------------------------3

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET

Læs mere

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder

Læs mere

Formand: Ebbe Detleffsen, Østerbyvej 2, 6280 Højer

Formand: Ebbe Detleffsen, Østerbyvej 2, 6280 Højer Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0003 / 116354 Navn: Adresse: Kontaktperson: Østerbyvej 19A Dato for besigtigelse: 28. oktober 2011 Formand: Ebbe Detleffsen, Østerbyvej 2,

Læs mere

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation

Læs mere