Rådhuset i Åbenrå. opføre et nyt rådhus til erstatning for byens gamle, brøstfældige, der havde stået helt siden tiden efter den store brand i 1610.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rådhuset i Åbenrå. opføre et nyt rådhus til erstatning for byens gamle, brøstfældige, der havde stået helt siden tiden efter den store brand i 1610."

Transkript

1 Rådhuset i Åbenrå Af H. V. Gregersen. Ved indgangen til det 19. århundrede stod det klart for alle Åbenrås borgere, at det meget snart ville blive nødvendigt at opføre et nyt rådhus til erstatning for byens gamle, brøstfældige, der havde stået helt siden tiden efter den store brand i I april 1826 blev beslutningen om en iværksættelse af de længe nærede byggeplaner omsider truffet, men da var der ganske vist også sket noget, som tvang bystyret til at gøre alvor af det på tænkte rådhusbyggeri. Allerede 30 år tidligere havde man gjort anstalter til at få et nyt rådhus bygget. Det var dengang, da hele det danske samfund oplevede den»florissante«lid med gode indtjeningsmuligheder især for skibsfarten, der var Åbenrås livsnerve eller»byens sjæl«, som man gerne udtrykte sig. En del materialer var blevet anskaf fet, men så satte Danmarks ulykkelige inddragelse i Napoleons krigene med ét bom for alle planer om et stort og bekosteligt byggeri. De indkøbte materialer blev afhændet, efter sigende til dels bortødet, og lige vidt var man. Men som årene gik, blev byens rådhus mere og mere brøstfæl digt. I julen 1817 måtte man ovenikøbet opgive at benytte de der værende fængselsrum, og byfogeden skulle fra nu af ud til amtsfængslet på Brundlund slot med sine arrestanter. Byens gæld som følge af krigene og de ugunstige konjunkturer i krigsårene der efter tvang dog til stadig udsættelse af det planlagte rådhusbyggeri. I 1826 mente magistraten imidlertid at kunne forsvare en gen nemførelse af de længe nærede ønsker om et nyt rådhus. I de senere år havde Åbenrå genvundet en del af sin gamle handel, hedder det således i magistratens ansøgning af 5. april 1826, 77

2 II. V. GREGERSEN skibsfarten var atter stigende, og byen ville derfor nu være i stand til selv at bære en stor del af omkostningerne. Og påtrængende nødvendigt var byggeriet! Det gamle rådhus kunne nårsomhelst styrte sammen. Bygmester Peter Callesen havde foretaget en grundig undersøgelse af det og påvist, at bjælker og bindingsværk overalt var pilråddent, men værre var det, at murene sank. På vest-, nord- og østsiden drejede det sig tommer, men på sydsiden ud imod den forlængst til kastede stadsgrav fra middelalderen var muren sunket hele 18 tommer! Endelig var det kendt af alle bystyrets mænd, at man næppe engang kunne sidde tørt i det eneste anvendelige værelse, for det var så utæt, at der ved kraftig vestenvind opstod stærk træk. Når man kender de lokale forhold og ved, hvorledes råd huset ligger i læ for vestenvinden bag ved den sydlige udløber af bybanken, vil man forstå, at situationen har været alvorlig. Fodkoldt var der også, klagede man, på grund af de tomme og uopvarmede fængselsceller nedenunder. Byens vise mænd tog derfor med glæde imod borgmester, justitsråd Bendix Schows tilbud om, at fremtidige byråds- og magistratsmøder kunne af holdes i hans statelige, senbarokke borgerhus i Slotsgade, den så kaldte»gamle Borgmestergård«. Når Åbenrå magistrat netop i 1826 var blevet ivrig for at få gang i det længe påtænkte rådhusbyggeri, skyldtes det ifølge dens ansøgning, at der frembød sig gode muligheder for at skaffe sig materialer til en rimelig pris, fordi badeetablissementet»fre derikslyst«(»friedrichslust«) kunne købes, da selskabet, der havde drevet dette foretagende, netop var trådt i likvidation. Den pågældende ejendom var først blevet opført i 1818, og ved en nedrivning ville materialerne derfor kunne finde anvendelse i det planlagte rådhusbyggeri. Det lod sig på den tid lettere gøre, fordi man dengang bandt stenene i kalk. Badeetablissementet»Frederikslyst«var blevet oprettet på fysikus August Wilhelm Neubers initiativ, men de store forvent ninger, man havde næret til del, var ikke blevet indfriede, og på en generalforsamling den 10. marts 1826 var det da blevet be sluttet at opløse selskabet. Ved en aktietegning var der i sin tid 78

3 . - KÅDHUSET I ABENHÅ / C. F. Hansens forslag nr. 1 (J31/» alen bred). i selve Åbenrå skaffet 2400 rigsbankdaler, og 2000 rbdl. havde været kongens bidrag. Blandt de åbenråske aktionærer var en betydelig del af by styrets mænd, først og fremmest borgmester Bendix Schow, sena torerne Hermann Frees og J. Lorenzen, samt rådma*ndene./. M. Habelien og Fr. Andresen. Det er derfor ikke så vanskeligt at gætte sig til, hvorfor byens magistrat nogle få uger efter selska bets likvidation i en ansøgning til regeringen om tilladelse til bygning af et nyt rådhus fandt det betimeligt at fremhæve de gode tider for den åbenråske skibsfart! Ved at kombinere af viklingen og nedrivningen af»frederikslyst«med opførelsen af et nyt rådhus reddede Åbenrås egne aktionærer deres penge, inens eventuelle tab måtte bæres af udenbys folk. Bygningen af Åbenrås nuværende rådhus frembyder således et herligt eksem pel på, hvorledes en lille klike i enevældens dage forstod at ud nytte og forvalte et offentligt hverv til eget bedste. Den mand, der blev bystyrets faglige garant for det formåls tjenlige i en sådan fremgangsmåde, var en af Åbenrås ansete håndværkere, bygmester Peter Callesen, der i sin tid også havde forestået murerog tømrerarbejdet på»frederikslyst«. Peter Callesens syn af det gamle rådhus og hans beregninger af om kostningerne til nybyggeriet blev benyttet af magistraten i dens 79

4 H. V. GREGEUSliN skrivelser til regeringen, og det i en sådan grad, at arkitekt C. F. Hansen, som vi siden skal høre, fandt det besynderligt, at een og samme person både anslog omkostningerne og påtog sig arbejdets udførelse, uden licitation. at det forinden havde været udbudt i offentlig Men sådan skete det faktisk. Bygmester Peter Callesen anslog materialerne fra»frederikslyst«til at være 4460 rbdl. værd, og byen overtog derefter etablissementet for gælden, der androg 4320 rbdl. Forsåvidt skulle der være tale 0111 et fordelagtigt køb for slet ikke at tale om, at både de åbenråske aktionærer og kon gen fik indskuddene i det fallerede foretagende dækket. Det var derfor ikke så sært, at regeringens anerkendelse af de trufne dispositioner indtraf i løbet af nogle få måneder, den 23. septem ber 182(5. For at skaffe plads til det nye rådhus, der skulle være be tydeligt større end det gamle, blev bager Jacob Carsten Brohrsgaards ejendom erhvervet for 1280 rbdl. + bankhæftelser [efter statsbankerotten i 1813] på 162 rbdl. Derved opnåede man en byggeplads, der var 62 alen ud mod gaden og 63 alen dyb, mens det gamle rådhus kun havde målt 29% alen. Til Brohrsgaards hus hørte også have og stald, og det var hensigten at ombygge stalden til sprøjtehus og bolig for vægterne. Arbejdet med nedrivningen af det gamle rådhus og Brohrs gaards ejendom, samt ombygningen af stalden blev omgående Gverdraget bygmester Peter Callesen, der kunne anvende de ned brudte byggematerialer til fundament for det nye rådhus, ligesom jernværk og grundsten fra det gamle rådhus blandt andet kunne blive udnyttet ved indrettelsen af de nye fængselsceller i det plan lagte rådhus. Peter Callesen var således allerede inden selve nybyggeriets godkendelse af regeringen så stærkt engageret, at man ikke godt kunne komme udenom at overlade ham det videre fornødne byg gearbejde. For lettere at få sagen til at glide efter ønske hævdede magistraten da også, at Callesens overslag var så rimeligt, at det ikke ville kunne fås bedre i Åbenrå, og det måtte jo være i hans egen interesse, at nedbrydningen af de pågældende ejendomme skete så forsigtigt, at materialerne var anvendelige til nybygge- 80

5 HADHUSET I ÅBENKÅ n n n n n B! -] Q D M D Q fl"tef W. F. Meyers rids H (M alen bred). riet. En udlicitering af arbejdet måtte derfor absolut frarades, da den blot ville vanskeliggøre byens kontrol med dets udførelse. Desuden var ingen andre af byens murere i stand til at påtage sig en sådan entreprise.»callesen er ikke alene en indsigtsfuld, men også en retskaffen mand, som vil kunne stille behørig garanti for byggeriets.holdbarhed og rigtige udførelse«. Til dette har en embedsmand i Statholderskabet på Gottorp, hvorfra skri velsen skulle til videre behandling i Tyske Kancelli i København, i en randnote ment at burde tilføje:»det lader til, at magistraten ikke rigtigt vil ud med sproget, idet den for enhver pris har villet lade Callesen besørge nedbrydningen af selskabshuset!«2: Efter grundens rydning var alt klar til, at man kunne gå i gang med bygningen af det nye rådhus. Peter Callesen udkaste de derfor et foreløbigt rids over, hvorledes han og magistraten kunne tænke sig opgaven løst. Man kan vel gå ud fra, at han med hensyn til rådhusets ydre har haft det nedbrudte selskabshus»frederikslyst«i tankerne, mens dets indre rumfordeling i hoved trækkene har lignet det hidtidiges. I hvert fald synes han at have foreslået byrådssalen placeret imod vest, hvor den efter de oven for nævnte beklagelser over træk forårsaget af vestenvinden til syneladende også har været i det nedbrudte rådhus. 81

6 H. V. GREGERSEN Callesens foreløbige rids blev af magistraten videresendt til nærmere arkitektonisk udformning hos bygningsinspektør Wil helm Friedrich Meyer, med hvem Callesen åbenbart også tidligere har haft forbindelse. Det er måske ham, der har haft ansvaret for»frederikslyst«s arkitektur. I et brev til Callesen skrevet på dansk, da Callesen som håndværker ikke tilhørte Åbenrås tysk prægede patriciat anviser Meyer, hvor han kan skaffe sig noget Segeberger kalk til det forestående storbyggeri, og hele tonen i brevet tyder på en vis fortrolighed. I marts 1827 havde Meyer to arkitekttegninger til det nye rådhus færdige, og de gik derefter gennem Statholderskabet til godkendelse i Tyske Kancelli. I begge tilfælde var der tale om en langstrakt bygning i to stokværk, dækket af et afvalmet tag, foran hvilket en lav fronton med indskriften:»med LOV SKAL MAN LAND BYG«fandtes. Rids A blev imidlertid straks kasse ret, da projektet ville blive for stort og bekosteligt. Dets udfø relse blev af Callesen anslået til at ville andrage rbdl., mens rids B, hvorefter rådhuset med samme dybde fik en 14 fod kor tere front ud imod gaden, stærkt anbefaledes. Dets udførelse anslog han til rbdl. Begge Meyers tegninger var gennemført symmetriske med hoveddør i midten af nederste stokværk og to vinduer til hver side. Øverste stokværk havde fem vinduer, der nøje korrespon derede med vinduer og dør i nederste stokværk. Men det større rids A var udført med en kraftig, fremspringende midterrisalit, der dog virker noget usammenarbejdet med bygningens hele. Den vandrette virkning er på begge tegninger søgt udformet ved hjælp af et bredt gesimsbånd under taget og et smalt murbånd, der flugter med underkanten af vinduerne i øverste stokværk. Gen nemgående kvaderliséner (hjørnerustikker) kanter bygningsvær ket på begge sider og giver det en tydelig indramning, der navnlig på det mindre rids B, hvor den noget umotiverede midter risalit fra rids A er fjernet, giver et fuldendt indtryk af kon centration. I Tyske Kancelli, hvortil de åbenråske byggeplaner var indgået, lod man overbygningsdirektør, konferensråd Christian Frederik 82

7 . ml RÅDHUSET I ÅBENRÅ II!lllllifi twls iwiili < C. F. Hansens forslag nr 2 f-wvj n/en bred). Hansen udtale sig om de foreliggende skitser, og dermed ind trådte en ny fase i det åbenråske rådhusbyggeris historie. C. F. Hansen, hvis forældre for øvrigt stammede fra Husum, havde på det tidspunkt gennem en menneskealder været det Danske Monarkis førende arkitekt. Han havde allerede i slutnin gen af det 18. århundrede vundet sig et navn som bygnings inspektør for Holsten med bopæl i Altona, hvor en betydelig del af patricierhusene især i gaden Palmaille er tegnet af ham. Ved århundredskiftet blev han kaldt til København, hvor han i sin egenskab af overbygningsdirektør prægede bybilledet i ny klassicismens ånd. I sin udtalelse om de to skitser foretrak C. F. Hansen natur ligvis straks rids B, men fandt, at nederste stokværk burde være lavere, i stedet for 6 % alen 5% alen. Derved ville bygningen vinde i breddevirkning. Uopfordret udarbejdede han derefter to nye forslag, der begge havde samme dybde som på Meyers rids, men var een alen lavere og lidt bredere, nemlig 43% alen imod 41 alen på Meyers rids B. Ydermere anbragte C. F. Hansen syv vinduer i øverste etage og seks i nederste, grupperet omkring hoveddøren i midten. C. F. Hansens forslag nr. 1 forekom Åbenrå magistratsmedlem- 83

8 H. V. GREGERSEN mer noget»einfach«, vel sagtens fordi det stilmæssigt lå nyklas sicismen betydeligt nærmere end Meyers rids B (for slet ikke at tale om hans rids A), idet han skabte en kraftigere breddevirk ning ved at fjerne kvaderlisénerne eller hjørnerustikkerne på Meyers rids. C. F. Hansen lægger nemlig sjældent så stor vægt på koncentrationen i sine bygningsværker. Den vandrette virk ning uddybede han desuden ved hjælp af brede murkvadere mel lem sokkelen og gesimsbåndet under den nederste vindueskant, ligesom en tandsnitfrise under taget i forening med et bredt ge simsbånd understreger bygningen s bredde. Forslag nr. 1 er således i mange henseender et typisk arbejde af C. F. Hansen. Det virker i bredden, er midtsamlet omkring hoveddøren, der dog i overens stemmelse med Meyers rids indrammes af en klassisk trekant gavl og et par pilastre uden udsmykning. Selv har C. F. Hansen åbenbart ikke fundet sit forslag nr. 1 helt tilfredsstillende. Dertil var det i for høj grad kalkeret over en andens arbejde. Han lavede derfor stadig, hvad der er typisk for manden, på eget initiativ! et forslag nr. 2, der må anses for at være et langt mere karakteristisk arbejde af denne kunst ner. I virkeligheden er der blot tale om en variation af det facade skema, han tidligere havde anvendt på Metropolitanskolen i Kø benhavn. C. F. Hansens stilpræg havde først og fremmest det antikke Rom og renæssancens Italien til forbillede og i så hen seende er hans forslag nr. 2 et typisk eksempel på, hvad han for stod ved nyklassicisme. Bygningen optræder her delt i tre partier, to sidepartier om kring et bredt midterparti, tydeligt adskilt ved rustika og ved forskellige vinduestyper. Midterpartiet har nemlig i øverste etage fem meget høje rundbuede vinduer, mens sidepartierne hver for sig må nøjes med et noget mindre vindue, der er indrammet på samme måde som hoveddøren. Den græske trekantgavl er for svundet og erstattet af en overligger, der er langt mere karakteri stisk for empirens byggestil. I nederste stokværk er vinduerne overalt langt mindre end de tilsvarende ovenover og dertil kom, at midterpartiet i stueetagen er forsynet med kvadret murværk, mens det var tanken, at de øvrige murflader ligesom på de fleste 84

9 RÅDHUSET I ÅBENRÅ Åbenrå rådhus omkring Indtil 1888 var der militærforlægning på rådhuset, og fotografiet må derfor stamme fra før dette år. af C. F. Hansens bygningsværker skulle pudses med mørtel af brunlig-grålig farve. C. F. Hansens forslag nr. 2 er således ualmindelig klart opbyg get efter tidens klassiske mønster med lodret tredeling og vand ret todeling. Åbenrå ville have haft en bygning af høj kunst værdi, hvis dette forslag var blevet udført. 3: Den 10. juli 1827 afleverede C. F. Hansen sine to forslag, led saget af følgende bemærkninger: Han ville ikke nægte, at han havde foretrukket fasaden på Meyers rids B, men havde alligevel omarbejdet den, fordi han forneden ønskede en lavere etagehøjde, således som det fremgik af begge hans forslag. Han gjorde sam tidig opmærksom på, at facaden på hans forslag nr. 2 bar mere præg af en offentlig bygning. Man behøvede ikke at frygte, at den øgede dekoration ville fordyre byggeriet nævneværdigt, da man sparede ved den ringere højde. Det vigtigste var de rette pro portioner (»Das Meiste hat seinen Grund in den richtigen Verhältnissen«) hævdede han og giver dermed i virkeligheden nøg len til den rette forståelse af sin arkitektur. Da Åbenrå magistrat den 24. august 1827 havde C. F. Hansens 85

10 H. V. GREGERSEN forslag til behandling, var den straks begejstret, fordi han havde anbragt to vinduer mere i hver etage. Den fandt også, at hans forslag nr. 2 viste en»elegantere«byggestil, og den anerkendte, at den mere bar præg af at tilhøre en offentlig bygning, men der var alligevel forskelligt at indvende imod hans forslag. Hverken vinduer eller hoveddør fra»frederikslyst«ville kunne finde an vendelse, og desuden havde Peter Callesen ment, at de fem meget høje vinduer i midterpartiets øverste stokværk ville gøre muren mindre solid. Trykket på midten ville blive for stærkt. Udgifterne ville også blive for store. Callesen havde anslået dem til at an drage 9112 rbdl. for forslag nr. 1 og 9989'/» rbdl. for forslag nr. 2. Noget helt andet var, at den indre rumfordeling var langt bedre i C. F. Hansens forslag nr. 2. I forslag nr. 1 havde han nøje fulgt den indre fordeling af rummene i Meyers rids, men i sit forslag nr. 2 havde han handlet på egen hånd. I stueetagen var der skabt en bredere korridor, ud til hvilken samtlige indgange til fængsler og borgervagtstue gik, ligesom udgangen til fængselsgården var anbragt lige over for hovedindgangen. Fangevogterens sove værelse, der på Meyers rids havde ligget lige op til fængslet, flyt tede C. F. Hansen fremad, hvorved hele arrestforvarerens lejlig hed samledes i rådhusets sydlige ende. Fængselscellerne an bragtes mod vest ud mod gården, tre til højre for trappen og et til venstre. Trappen var langt at foretrække for den på Meyers rids, der havde afrundede trin, fordi det var trappen fra»frederikslyst«, der skulle anvendes. Fængslerne var mere rummelige, og køk kenet havde en bedre beliggenhed ud til gården. Hvad man fandt allerbedst ved C. F. Hansens forslag nr. 2, var imidlertid rådhus salens placering på 1. sal bag ved midterpartiets fem vinduer ud til gaden. Enden på forhandlingerne blev derfor, at man ønskede bygningens indre indretning efter C. F. Hansens forslag nr. 2, men til fasade ønskede nian Meyers rids B, dog med det forbe hold, at der kom to vinduer mere i hvert stokværk. Nu gik der en rum tid, hvor magistraten intet hørte til bygge planens videre skæbne hos de forskellige øvrighedsinstanser. Den 5. december 1827 måtte den rykke for en godkendelse af den trufne beslutning, da man skulle have materialer indkøbt. 8f>

11 RÅDHUSET I ÄHENKÄ TV. F. Meyers rids A (48 alen bred). Først den 1(5. februar 1828 kom der atter gang i planerne, idet C. F. Hansen da afgav svar på magistratsbeslutningen af 24. au gust Han afviste heri blankt magistratens (eller rettere Peter Callesens) betænkeligheder med hensyn til bygningens holdbarhed i tilfælde af byggeri efter forslag nr. 2.»Ingen sag kyndig vil anse halvcirklede buevinduer, der er ordentligt ommurede, for svagere end sædvanlige firkantede vinduer, isa^r da ikke, når sidepartierne danner en solid modvægt«. Problemet med vinduer og hoveddør fra»frederikslyst«havde C. F. Hansen af gode grunde ikke haft nogen anelse om, men ikke desto mindre slog han endnu et slag for sit forslag nr. 2. Ud smykningen måtte ikke virke afskrækkende, hvis inan ønskede, at rådhusets facade skulle afvige fra et sædvanligt beboelseshus, skrev han. Vinduerne fra»frederikslyst«kunne jo anvendes på de tre andre sider, og døren anbringes indvendigt. Trappen fra badeetablissementet ville han derimod under ingen omstændig heder tilråde at bruge. Med sine afrundede trin ville den slet ikke kunne anbringes efter hans forslag nr. 2. Callesens overslag fandt C. F. Hansen alt for overfladiske, idet detaljer af enhver art savnedes. Skønt Meyers rids A var een alen højere og 4% alen bredere, havde Callesen alligevel beregnet, at der ville blive brugt mursten færre til delte end til et byggeri efter C. F. Hansens forslag. Overbygningsdirektøren hævdede derfor, at hans forslag ville blive adskilligt billigere at 87

12 H. V. GHEUEHSKN udføre end anslået af den åbenråske bygmester og udnyttede lej ligheden til et angreb på den store vilkårlighed som følge af den dobbelte entreprise, der i virkeligheden var tale om, idet Callesen først forestod nedbrydningen af de pågældende ejendomme og lod dem taksere af sig selv, hvorefter han skulle foretage ind købet af nye materialer og selv lave et nyt overslag over omkost ningerne. En offentlig licitation havde været det eneste rigtige, men da magistraten»så tillidsfuldt«havde bundet sig til Callesen, slut tede C. F. Hansen med at anbefale, at man holdt sig til ham og appellerede til hans»så højt priste retskaffenhed og kundskaber«. Da der ingen udvej syntes for forslag nr. 2, foreslog han, at man fjernede»den arkitektoniske udsmykning«på dette forslag, således at facaden fik vinduerne og hoveddøren fra»frederikslyst«. Vinduerne i stueetagen skulle dog afkortes med de under ste ruder. Han vedlagde et forslag nr. 3, der ikke mere synes at være bevaret, men det er der kun ringe grund til at beklage, da det var dette, der blev fulgt ved opførelsen af Åbenrå rådhus. Omend Åbenrå ved forkastelsen af C. F. Hansens forslag nr. 2 gik glip af et stykke arkitektur, der på fortrinlig måde kunne have tjent til at illustrere vor hjemlige nyklassicisme, er der trods alt kun grund til tilfredshed med den løsning, som de lange forhandlinger om byggeriet fik. Stilmæssigt harmonerer det nuværende rådhus, sådan som det har stået siden indvielsen på dronning Maries fødselsdag den 28. oktober 1830, på en stil færdig, men tillige værdig måde med det åbenråske købstads miljø. Det vidner på en god måde for efterslægten om borger skabets nøjsomhed og sans for nøgternhed i empiretiden. Henvisninger: Fremstillingen bygger på materiale i RA., pk. TKIA. D 62 x, hvor de fire her afbildede arkitektforslag af fagaden, samt des uden af den indre rumfordeling, findes. Af den øvrige litteratur om Åbenrå rådhus kan anføres: Carl E. Johnsen (Emil Ruge): Aabenraa Raadhus (Vor Hjemstavn, s ), hvori de økonomiske forhold i forbindelse med byggeriet særligt omtales, og Knud Voss: Empirens danske rådhuse (Arkitekten, ugehefte, 1954, s. 279), hvor C. F. Han sens autorskab for første gang er påvist, idet der i en forestilling til kongen i 1828 anføres:»conferentzratli Hansen hat den Riss entworfen«. Om»Frederikslyst«: Carl E. Johnsen (Emil Ruge): Badeetablisse mentet»frederikslystc ved Aabenraa (Sprogforeningens Almanak 1934, s ). 88

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Fredningsforslaget omfatter: Skifteretten i Randers, tidl. Herredsretten, opført 1862. Skifteretten i Randers, facade mod Tøjhushavevej Forslagsstiller:

Læs mere

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd 4. april 2005 via Magistraten J.nr. JTK/04/00762 Den Ref.: Tlf.nr. hj/ar 8940 2519

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv kontor med plads i verdenshistorien Kgs. Nytorv 3 5 Stuen 1050 København K 118 og 417 m² kontorlejemål på hovedstadens smukkeste plads eller samlet 535 m² Lejemålene er beliggende

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Tre familiemedlemmer søgte Justitsministeriet om arven efter en tante. Ansøgningen blev indsendt af en advokat. Arven stod til at tilfalde

Læs mere

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK

ARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK Markeringer viser maksimal placering af franske altaner i køkken og opholdsrum anført med positionsnummer 01-26, godkendt jænfør principiel tilladelse af 17. januar 2008 fra Københavns Kommune, Center

Læs mere

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden

Læs mere

Sagsnr Dokumentnr

Sagsnr Dokumentnr Ejere, lejere og brugere Nørrebrogade 205-209 D, Nørrebrogade 194-218, Baldersgade 2, Bragesgade 1-5, Bragesgade 2-4, Farumgade 1-15, Farumgade 4-6, Esromgade 1-15 samt interesseorganisationer og lignende

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Sankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd?

Sankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd? Sankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd? På sit kort over Roskilde fra 1677 har Resen indtegnet fem brønde : Høye Brønd, St. Bodils Brønd, Byens Brønd, Alle Helgens Brønd

Læs mere

Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely)

Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely) Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely) Beskrivelse Alléen 14, 1878, kaldt Birkely efter birketræerne i den gamle hospitalshave. Trefløjet anlæg med en forholdsvis kort og lav hovedbygning (liggende vest-øst)

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147 Besigtigelsesdato: Tirsdag den 9. oktober 2012 kl. 13:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1747-1837

ANDUVNINGSFYR 1747-1837 ANDUVNINGSFYR 1747-1837 23 Det Gamle fyr / Det Hvide Fyr Fyrvej 2 Arkitekt Philip de Lange 9990 Skagen Opført 1746-48, forhøjet 1816 Skagen Kommune Opr. kulfyr senere spejlapparat Nordjyllands Amt Tårnhøjde

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 1. september 2004 via Magistraten J.nr. JTK/04/02149 Ref.: Tlf.nr. hj/ar

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Jeg modtog med breve af 19. december 2003 og 6. april 2004 kommunens udtalelser. Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg modtog med breve af 19. december 2003 og 6. april 2004 kommunens udtalelser. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 10. september 2003 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 13. juni 2003 af rådhuset i Sorø Kommune. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser og om underretning

Læs mere

Jeg modtog med brev af 6. marts 2006 kommunens udtalelser.

Jeg modtog med brev af 6. marts 2006 kommunens udtalelser. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. november 2005 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 15. september 2005 af handicaptilgængeligheden på Esbjerg Rådhus. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser

Læs mere

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE Klatreribbe HURLUMHEJHUS med masser af muligheder 10 Af Søren Stensgård. Idé: Birgitte Matthiesen. Foto: Lasse Hansen. Tegninger: Christian Raun Gør Det Selv 10/2004 Det flotte legehus

Læs mere

Jeg modtog med brev af 6. april 2006 kommunens udtalelse.

Jeg modtog med brev af 6. april 2006 kommunens udtalelse. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 21. november 2005 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 15. september 2005 af handicaptilgængeligheden på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. I rapporten bad jeg

Læs mere

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d forslag til indretning af biblioteket i tårnet på Hald Hovedgaard d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d Maj 2004 h o v e d b y g n i n g f r a s y d m e d o r

Læs mere

Du bedes fremlægge dette brev for politikerne i Erhvervs- og Planlægningsudvalget.

Du bedes fremlægge dette brev for politikerne i Erhvervs- og Planlægningsudvalget. Faaborg-Midtfyn kommune Plan og Kultur Nørregade 4 5600 Faaborg. Att: Christian Tønnesen. Dette referat og notat består af 5 sider. Hej Christian. Tak for behageligt møde den 23/8-2013. Jeg sender dig

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7277 Oversigt over klagepunkter: 1. Revner i klinker på væg i badeværelse 2. Råd i dobbeltdør på 1. sal og råd i skydedør i stueetage 3. Afskalninger på sokkel 4. Træ gennemtæret

Læs mere

CLAIR OBSCUR. En leg med vinterlys og sommermørke

CLAIR OBSCUR. En leg med vinterlys og sommermørke CLAIR OBSCUR En leg med vinterlys og sommermørke Pavillonen tager afsæt i tidens gang, årets cyklus og materialernes rejse. Sollyset og det levende billede af haven lukkes ind om dagen. Træet måler sæsonskift

Læs mere

Inspektion af statsfængslet i Ringe

Inspektion af statsfængslet i Ringe Inspektion af statsfængslet i Ringe Efter en inspektion af statsfængslet i Ringe henstillede jeg til justitsministeriet (direktoratet for kriminalforsorgen) og statsfængslet i Ringe, at der gennemførtes

Læs mere

AB Solbjerg. Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004. Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter

AB Solbjerg. Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004. Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter AB Solbjerg Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004 Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter Notat Forord Andelsboligforeningen Solbjerg står i nær fremtid overfor

Læs mere

Lokalplanen i populærudgaven

Lokalplanen i populærudgaven Lokalplanen i populærudgaven Bestyrelsen har udarbejdet denne populærudgave af lokalplanen. Populærudgaven indeholder de væsentligste juridisk bindende bestemmelser fra lokalplanen, og kan bruges til at

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 11. februar 2005 J.nr. Ref.: Tlf.nr. JTK/04/01651/00.01.51.A21/6-89 ar 8940

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 27. januar 2004 J.nr. Ref.: Tlf.nr. 00.01.51.A21/6-89 ar 8940 2514 Orientering

Læs mere

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen Sag: Parcelhus Dato: 06-06-12 Sagsnr: F2012-02 Udarb. Af: Ellen Agger OVERSKRIFT Side 0 af 5 16-4-2012 BTH HASLEV BYGNINGSOPMÅLING Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0267 aq. København, den 3. august 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2011-0267 aq. København, den 3. august 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 3. august 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Lone Bøegh Henriksen A/S v/ Tryg Forsikring Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 16. december 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene. Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have

Lokalplan nr. 106. for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have Lokalplan nr. 106 for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have November 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området mellem Virginiavej, Andebakkesti og

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Altaner etablering af nye/ændring af eksisterende

Altaner etablering af nye/ændring af eksisterende Altaner etablering af nye/ændring af eksisterende Retningslinjer besluttet på den ekstraordinære generalforsamling d. 10.10.14 29.09.14 Version 1.0 2 Indhold 1. Indledning 3 2. Ansøgning og bestyrelsens

Læs mere

Høringsnotat. Vedr. om- og tilbygning af eksisterende bolig, Jeckelsvej 22, Skagen

Høringsnotat. Vedr. om- og tilbygning af eksisterende bolig, Jeckelsvej 22, Skagen Høringsnotat Vedr. om- og tilbygning af eksisterende bolig, Jeckelsvej 22, Skagen Ansøgning har været i naboorientering ved omkringliggende naboer på Jeckelsvej 11 og 20, Jens Rasmussens Vej 16, Jens Bergs

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

FORSLAG OM ALTANER MOD GÅRDEN

FORSLAG OM ALTANER MOD GÅRDEN FORSLAG OM ALTANER MOD GÅRDEN Vi har siden sidste generalforsamling arbejdet på projekt altan og har indhentet godkendelse fra kommunen samt tilbud fra 3 altanfirmaer. Vi har valgt altanfirmaet HSK, der

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 28. april 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 66 64 Jour. nr.: M3/2003/00391 Ref.:

Læs mere

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Fredningsforslaget omfatter: Kommunalhus i Vålse, nu Lokalhistorisk Arkiv, samt den brostensbelagte forplads med mindestenen over

Læs mere

Klage over terrænregulering i henhold til byggelovens 13

Klage over terrænregulering i henhold til byggelovens 13 Klage over terrænregulering i henhold til byggelovens 13 Byggestyrelsens og boligministeriets standpunkt, hvorefter en klage over, at X kommune ikke havde anset en terrænregulering for at være til ulempe

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Jeres drømmebolig trin for trin

Jeres drømmebolig trin for trin Jeres drømmebolig trin for trin Sådan bliver et artitekttegnet hus til virkelighed hos Arkitekt-Huset Vejle 1 Arkthuset_byggeguide_A5.indd 1 12/06/15 11.32 Et hus i jeres ånd Denne guide er tilegnet jer,

Læs mere

Det første kapitel / hvorledes målestaven skal laves og tilvirkes.

Det første kapitel / hvorledes målestaven skal laves og tilvirkes. Petrus Apianus beskrivelse af jakobsstaven 1533 af Ivan Tafteberg Jakobsen Oversættelse i uddrag fra Petrus Apianus: Instrument Buch durch Petrum Apianum erst von new beschriben. Ingolstadii, 1533. [Findes

Læs mere

Om- og Tilbygningsbestemmelser

Om- og Tilbygningsbestemmelser Om- og Tilbygningsbestemmelser Går du med overvejelser om at ombygge eller tilbygge, og er du i den forbindelse i tvivl om hvad du må, og ikke må? Så er dette siden for dig. Om- og tilbygningsbestemmelser

Læs mere

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling Bindende norm Side 1 af 6 Denne standard gælder kun for materiel, der også i virkeligheden er udstyret med puffere. Denne standard skal ses i sammenhæng med standard C 07 Puffere og standard B 09 Afkoblingsrampe

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R SØHOLM GENTOFTE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 11.01.2012 Maria Wedel Gjelstrup 2011-7.82.07/157-0001 Kommune: Adresse: Betegnelse: Fredningsår:

Læs mere

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955).

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955). Hasle Gamle Rådhus Denne redegørelse skal ikke give sig ud for at klarlægge rådhuset historie, men har til formål at forstå facadens udformning og ændringer gennem tiden i forbindelse med den restaurering,

Læs mere

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning Rønne gamle elværk på hjørnet af Landemærket og Lille Madsegade, set fra nord, dec.2005 Navn Rønne Elektricitetsværk og Badeanstalt, Rønne Gamle Elværk. Adresse / matrikelnr.

Læs mere

Sjællandsgade 22. Sjællandsgade 22. Det skal du vide om renoveringen i din bolig. November 2013

Sjællandsgade 22. Sjællandsgade 22. Det skal du vide om renoveringen i din bolig. November 2013 Sjællandsgade 22 Husk informationsmøde d. 7. november kl. 19-20 i fælleslokale på 1. sal. Sjællandsgade 22 Det skal du vide om renoveringen i din bolig November 2013 Københavns Kommune og Landsbyggefonden

Læs mere

Fag: Kommunikation & IT Skrevet af: Natacha Fri s Emne: Designmanual Afleveret d. 09-12- 2011 Designmanual

Fag: Kommunikation & IT Skrevet af: Natacha Fri s Emne: Designmanual Afleveret d. 09-12- 2011 Designmanual Designmanual Celf s logo: Jeg har valgt at designe mit logo for celf således: Jeg har valgt bogstaverne N E G, som så står for Nakskov Erhvervs Gymnasium. Men Det store N kan også bruges til Nykøbing Erhvervs

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11105

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11105 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11105 Besigtigelsesdato: 2011-12-19 mandag. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.B.)

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Helsingør Kommune Birkedalsvej 27 3000 Helsingør

Helsingør Kommune Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Helsingør Kommune Birkedalsvej 27 3000 Helsingør 10-04- 2 0 1 4 Vi har skrevet til Christian Harlang vedrørende ejendommen matr.nr. 2 ap Hellebækgård, Hellebæk, beliggende Nordre Strandvej 92, kommunens

Læs mere

TIL SALG TORVET 1 4220 KORSØR

TIL SALG TORVET 1 4220 KORSØR TIL SALG TORVET 1 4220 KORSØR 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 120 Korsør Bygrunde. BELIGGENDE: Torvet 1 4220 Korsør KOMMUNE: Slagelse kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende i byzone. AREALER: Grundareal

Læs mere

Slangerupsgade forsvinder

Slangerupsgade forsvinder 10 Slangerupsgade forsvinder Lars Mørch Skynd dig, kom! Om føje år Slangerupsgade som en betonvæg står Dette omskrevne citat indrammer gruopvækkende nok den omvæltning, der foregår i disse år i Slangerupsgade.

Læs mere

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1.

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1. BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL Bolig A 1. sal / 2. sal Eksisterende trappe til 1. sal Eksisterende korridor på 1. sal Bolig B Stue / 1. sal? BILAG OVERSLAGSØKONOMI 1 OVERSLAGSØKONOMI prisniveau

Læs mere

FORELØBIG PRÆSENTATION AF (OPRINDELIG) BEBOELSESEJENDOM (SENEST ANVENDT TIL KONTORERHVERV) TIL SALG

FORELØBIG PRÆSENTATION AF (OPRINDELIG) BEBOELSESEJENDOM (SENEST ANVENDT TIL KONTORERHVERV) TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF (OPRINDELIG) BEBOELSESEJENDOM (SENEST ANVENDT TIL KONTORERHVERV) TIL SALG PEDER SKRAMS GADE 8 Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr.

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 1.6 ROSENBORG SLOT OG KONGENS HAVE Stedet Kulturmiljøet omfatter Kongens Have og Rosenborg Slot. Det afgrænses

Læs mere

KLINKBJERG 2 AABENRAA KOMMUNE

KLINKBJERG 2 AABENRAA KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R KLINKBJERG 2 AABENRAA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 22.05.2012 og 07.06.2012 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2012-7.82.07/580-0001 Kommune: Aabenraa Kommune Adresse:

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Afgørelse om byggeri truffet efter lokalplan og ikke efter landzoneregler

Afgørelse om byggeri truffet efter lokalplan og ikke efter landzoneregler Afgørelse om byggeri truffet efter lokalplan og ikke efter landzoneregler En kommune havde givet landzonetilladelse til et byggeri, men havde med henvisning til en lokalplan for området afslået at tillade

Læs mere

Derfor henstillede jeg i den endelige rapport til at kommunen gør sin handicappolitik mere tilgængelig på hjemmesiden.

Derfor henstillede jeg i den endelige rapport til at kommunen gør sin handicappolitik mere tilgængelig på hjemmesiden. 1/1 Den 24. oktober 2007 afgav jeg opfølgningsrapport (nr. 1) om min inspektion den 26. oktober 2006 af handicaptilgængeligheden på Københavns Rådhus. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser og om underretning

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. "

Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. Hej Claus Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. Jeg beskriver her projektet, oppefra og ned (ca.): Huset er på

Læs mere

På vegne af P/S Ejby Industrivej 125, Glostrup anmoder vi hermed Glostrup Kommune om at udarbejde en ny lokalplan til matr. nr. 6g Ejby by, Glostrup.

På vegne af P/S Ejby Industrivej 125, Glostrup anmoder vi hermed Glostrup Kommune om at udarbejde en ny lokalplan til matr. nr. 6g Ejby by, Glostrup. Glostrup Kommune 2013.12.19 Anmodning om ny lokalplan til matr. nr. 6g, Ejby by, Glostrup. På vegne af P/S Ejby Industrivej 125, Glostrup anmoder vi hermed Glostrup Kommune om at udarbejde en ny lokalplan

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13038

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13038 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13038 Besigtigelsesdato: 08.05.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningssagkyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af en 1. sal på eksisterende bebyggelse på en ejendom i Gentofte Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af en 1. sal på eksisterende bebyggelse på en ejendom i Gentofte Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. december 2005 J.nr.: 03-33/150-0392 MJE Afgørelse i sagen

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld.

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld. NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan Vurdering af om der bør gives dispensation fra lokalplan 2-46 Plan har modtaget en ansøgning om udbygning af Villa Søvang, Galoche Allé 1, således at den oprindelige

Læs mere

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger Træhuse den sunde og smukke bolig Familieboliger & Sven-Erik Nielsen Arkitekt og ejer af A&W Perspektiva Erfaring og god rådgivning Hos A&W Perspektiva har vi specialiseret os i træ huse. For et træhus

Læs mere

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Lokalplan nr. 99 for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Marts 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af villabebyggelse.

Læs mere

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den. BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår

Læs mere

Afgørelse i sagen om til- og ombygning af hus i Åshøj Landsby i Køge Kommune

Afgørelse i sagen om til- og ombygning af hus i Åshøj Landsby i Køge Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 20. december 2006 J.nr.: NKN-33-00074 (tidligere 03-33/250-0184)

Læs mere

I fremtidige anvendelse,

I fremtidige anvendelse, 11565199 4700 Næstved Bestyrelsen Åderupvej Næstved Varmeværk 22-24 A.m.b.a. Center Næstved Kommune for Jura Svar Teatergade 4700 Næstved 8, 2. sal. udsættelse www.naestved.dk I biomasseanlæg J.nr. Dato

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere