Rådhuset i Åbenrå. opføre et nyt rådhus til erstatning for byens gamle, brøstfældige, der havde stået helt siden tiden efter den store brand i 1610.
|
|
- Nicklas Østergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rådhuset i Åbenrå Af H. V. Gregersen. Ved indgangen til det 19. århundrede stod det klart for alle Åbenrås borgere, at det meget snart ville blive nødvendigt at opføre et nyt rådhus til erstatning for byens gamle, brøstfældige, der havde stået helt siden tiden efter den store brand i I april 1826 blev beslutningen om en iværksættelse af de længe nærede byggeplaner omsider truffet, men da var der ganske vist også sket noget, som tvang bystyret til at gøre alvor af det på tænkte rådhusbyggeri. Allerede 30 år tidligere havde man gjort anstalter til at få et nyt rådhus bygget. Det var dengang, da hele det danske samfund oplevede den»florissante«lid med gode indtjeningsmuligheder især for skibsfarten, der var Åbenrås livsnerve eller»byens sjæl«, som man gerne udtrykte sig. En del materialer var blevet anskaf fet, men så satte Danmarks ulykkelige inddragelse i Napoleons krigene med ét bom for alle planer om et stort og bekosteligt byggeri. De indkøbte materialer blev afhændet, efter sigende til dels bortødet, og lige vidt var man. Men som årene gik, blev byens rådhus mere og mere brøstfæl digt. I julen 1817 måtte man ovenikøbet opgive at benytte de der værende fængselsrum, og byfogeden skulle fra nu af ud til amtsfængslet på Brundlund slot med sine arrestanter. Byens gæld som følge af krigene og de ugunstige konjunkturer i krigsårene der efter tvang dog til stadig udsættelse af det planlagte rådhusbyggeri. I 1826 mente magistraten imidlertid at kunne forsvare en gen nemførelse af de længe nærede ønsker om et nyt rådhus. I de senere år havde Åbenrå genvundet en del af sin gamle handel, hedder det således i magistratens ansøgning af 5. april 1826, 77
2 II. V. GREGERSEN skibsfarten var atter stigende, og byen ville derfor nu være i stand til selv at bære en stor del af omkostningerne. Og påtrængende nødvendigt var byggeriet! Det gamle rådhus kunne nårsomhelst styrte sammen. Bygmester Peter Callesen havde foretaget en grundig undersøgelse af det og påvist, at bjælker og bindingsværk overalt var pilråddent, men værre var det, at murene sank. På vest-, nord- og østsiden drejede det sig tommer, men på sydsiden ud imod den forlængst til kastede stadsgrav fra middelalderen var muren sunket hele 18 tommer! Endelig var det kendt af alle bystyrets mænd, at man næppe engang kunne sidde tørt i det eneste anvendelige værelse, for det var så utæt, at der ved kraftig vestenvind opstod stærk træk. Når man kender de lokale forhold og ved, hvorledes råd huset ligger i læ for vestenvinden bag ved den sydlige udløber af bybanken, vil man forstå, at situationen har været alvorlig. Fodkoldt var der også, klagede man, på grund af de tomme og uopvarmede fængselsceller nedenunder. Byens vise mænd tog derfor med glæde imod borgmester, justitsråd Bendix Schows tilbud om, at fremtidige byråds- og magistratsmøder kunne af holdes i hans statelige, senbarokke borgerhus i Slotsgade, den så kaldte»gamle Borgmestergård«. Når Åbenrå magistrat netop i 1826 var blevet ivrig for at få gang i det længe påtænkte rådhusbyggeri, skyldtes det ifølge dens ansøgning, at der frembød sig gode muligheder for at skaffe sig materialer til en rimelig pris, fordi badeetablissementet»fre derikslyst«(»friedrichslust«) kunne købes, da selskabet, der havde drevet dette foretagende, netop var trådt i likvidation. Den pågældende ejendom var først blevet opført i 1818, og ved en nedrivning ville materialerne derfor kunne finde anvendelse i det planlagte rådhusbyggeri. Det lod sig på den tid lettere gøre, fordi man dengang bandt stenene i kalk. Badeetablissementet»Frederikslyst«var blevet oprettet på fysikus August Wilhelm Neubers initiativ, men de store forvent ninger, man havde næret til del, var ikke blevet indfriede, og på en generalforsamling den 10. marts 1826 var det da blevet be sluttet at opløse selskabet. Ved en aktietegning var der i sin tid 78
3 . - KÅDHUSET I ABENHÅ / C. F. Hansens forslag nr. 1 (J31/» alen bred). i selve Åbenrå skaffet 2400 rigsbankdaler, og 2000 rbdl. havde været kongens bidrag. Blandt de åbenråske aktionærer var en betydelig del af by styrets mænd, først og fremmest borgmester Bendix Schow, sena torerne Hermann Frees og J. Lorenzen, samt rådma*ndene./. M. Habelien og Fr. Andresen. Det er derfor ikke så vanskeligt at gætte sig til, hvorfor byens magistrat nogle få uger efter selska bets likvidation i en ansøgning til regeringen om tilladelse til bygning af et nyt rådhus fandt det betimeligt at fremhæve de gode tider for den åbenråske skibsfart! Ved at kombinere af viklingen og nedrivningen af»frederikslyst«med opførelsen af et nyt rådhus reddede Åbenrås egne aktionærer deres penge, inens eventuelle tab måtte bæres af udenbys folk. Bygningen af Åbenrås nuværende rådhus frembyder således et herligt eksem pel på, hvorledes en lille klike i enevældens dage forstod at ud nytte og forvalte et offentligt hverv til eget bedste. Den mand, der blev bystyrets faglige garant for det formåls tjenlige i en sådan fremgangsmåde, var en af Åbenrås ansete håndværkere, bygmester Peter Callesen, der i sin tid også havde forestået murerog tømrerarbejdet på»frederikslyst«. Peter Callesens syn af det gamle rådhus og hans beregninger af om kostningerne til nybyggeriet blev benyttet af magistraten i dens 79
4 H. V. GREGEUSliN skrivelser til regeringen, og det i en sådan grad, at arkitekt C. F. Hansen, som vi siden skal høre, fandt det besynderligt, at een og samme person både anslog omkostningerne og påtog sig arbejdets udførelse, uden licitation. at det forinden havde været udbudt i offentlig Men sådan skete det faktisk. Bygmester Peter Callesen anslog materialerne fra»frederikslyst«til at være 4460 rbdl. værd, og byen overtog derefter etablissementet for gælden, der androg 4320 rbdl. Forsåvidt skulle der være tale 0111 et fordelagtigt køb for slet ikke at tale om, at både de åbenråske aktionærer og kon gen fik indskuddene i det fallerede foretagende dækket. Det var derfor ikke så sært, at regeringens anerkendelse af de trufne dispositioner indtraf i løbet af nogle få måneder, den 23. septem ber 182(5. For at skaffe plads til det nye rådhus, der skulle være be tydeligt større end det gamle, blev bager Jacob Carsten Brohrsgaards ejendom erhvervet for 1280 rbdl. + bankhæftelser [efter statsbankerotten i 1813] på 162 rbdl. Derved opnåede man en byggeplads, der var 62 alen ud mod gaden og 63 alen dyb, mens det gamle rådhus kun havde målt 29% alen. Til Brohrsgaards hus hørte også have og stald, og det var hensigten at ombygge stalden til sprøjtehus og bolig for vægterne. Arbejdet med nedrivningen af det gamle rådhus og Brohrs gaards ejendom, samt ombygningen af stalden blev omgående Gverdraget bygmester Peter Callesen, der kunne anvende de ned brudte byggematerialer til fundament for det nye rådhus, ligesom jernværk og grundsten fra det gamle rådhus blandt andet kunne blive udnyttet ved indrettelsen af de nye fængselsceller i det plan lagte rådhus. Peter Callesen var således allerede inden selve nybyggeriets godkendelse af regeringen så stærkt engageret, at man ikke godt kunne komme udenom at overlade ham det videre fornødne byg gearbejde. For lettere at få sagen til at glide efter ønske hævdede magistraten da også, at Callesens overslag var så rimeligt, at det ikke ville kunne fås bedre i Åbenrå, og det måtte jo være i hans egen interesse, at nedbrydningen af de pågældende ejendomme skete så forsigtigt, at materialerne var anvendelige til nybygge- 80
5 HADHUSET I ÅBENKÅ n n n n n B! -] Q D M D Q fl"tef W. F. Meyers rids H (M alen bred). riet. En udlicitering af arbejdet måtte derfor absolut frarades, da den blot ville vanskeliggøre byens kontrol med dets udførelse. Desuden var ingen andre af byens murere i stand til at påtage sig en sådan entreprise.»callesen er ikke alene en indsigtsfuld, men også en retskaffen mand, som vil kunne stille behørig garanti for byggeriets.holdbarhed og rigtige udførelse«. Til dette har en embedsmand i Statholderskabet på Gottorp, hvorfra skri velsen skulle til videre behandling i Tyske Kancelli i København, i en randnote ment at burde tilføje:»det lader til, at magistraten ikke rigtigt vil ud med sproget, idet den for enhver pris har villet lade Callesen besørge nedbrydningen af selskabshuset!«2: Efter grundens rydning var alt klar til, at man kunne gå i gang med bygningen af det nye rådhus. Peter Callesen udkaste de derfor et foreløbigt rids over, hvorledes han og magistraten kunne tænke sig opgaven løst. Man kan vel gå ud fra, at han med hensyn til rådhusets ydre har haft det nedbrudte selskabshus»frederikslyst«i tankerne, mens dets indre rumfordeling i hoved trækkene har lignet det hidtidiges. I hvert fald synes han at have foreslået byrådssalen placeret imod vest, hvor den efter de oven for nævnte beklagelser over træk forårsaget af vestenvinden til syneladende også har været i det nedbrudte rådhus. 81
6 H. V. GREGERSEN Callesens foreløbige rids blev af magistraten videresendt til nærmere arkitektonisk udformning hos bygningsinspektør Wil helm Friedrich Meyer, med hvem Callesen åbenbart også tidligere har haft forbindelse. Det er måske ham, der har haft ansvaret for»frederikslyst«s arkitektur. I et brev til Callesen skrevet på dansk, da Callesen som håndværker ikke tilhørte Åbenrås tysk prægede patriciat anviser Meyer, hvor han kan skaffe sig noget Segeberger kalk til det forestående storbyggeri, og hele tonen i brevet tyder på en vis fortrolighed. I marts 1827 havde Meyer to arkitekttegninger til det nye rådhus færdige, og de gik derefter gennem Statholderskabet til godkendelse i Tyske Kancelli. I begge tilfælde var der tale om en langstrakt bygning i to stokværk, dækket af et afvalmet tag, foran hvilket en lav fronton med indskriften:»med LOV SKAL MAN LAND BYG«fandtes. Rids A blev imidlertid straks kasse ret, da projektet ville blive for stort og bekosteligt. Dets udfø relse blev af Callesen anslået til at ville andrage rbdl., mens rids B, hvorefter rådhuset med samme dybde fik en 14 fod kor tere front ud imod gaden, stærkt anbefaledes. Dets udførelse anslog han til rbdl. Begge Meyers tegninger var gennemført symmetriske med hoveddør i midten af nederste stokværk og to vinduer til hver side. Øverste stokværk havde fem vinduer, der nøje korrespon derede med vinduer og dør i nederste stokværk. Men det større rids A var udført med en kraftig, fremspringende midterrisalit, der dog virker noget usammenarbejdet med bygningens hele. Den vandrette virkning er på begge tegninger søgt udformet ved hjælp af et bredt gesimsbånd under taget og et smalt murbånd, der flugter med underkanten af vinduerne i øverste stokværk. Gen nemgående kvaderliséner (hjørnerustikker) kanter bygningsvær ket på begge sider og giver det en tydelig indramning, der navnlig på det mindre rids B, hvor den noget umotiverede midter risalit fra rids A er fjernet, giver et fuldendt indtryk af kon centration. I Tyske Kancelli, hvortil de åbenråske byggeplaner var indgået, lod man overbygningsdirektør, konferensråd Christian Frederik 82
7 . ml RÅDHUSET I ÅBENRÅ II!lllllifi twls iwiili < C. F. Hansens forslag nr 2 f-wvj n/en bred). Hansen udtale sig om de foreliggende skitser, og dermed ind trådte en ny fase i det åbenråske rådhusbyggeris historie. C. F. Hansen, hvis forældre for øvrigt stammede fra Husum, havde på det tidspunkt gennem en menneskealder været det Danske Monarkis førende arkitekt. Han havde allerede i slutnin gen af det 18. århundrede vundet sig et navn som bygnings inspektør for Holsten med bopæl i Altona, hvor en betydelig del af patricierhusene især i gaden Palmaille er tegnet af ham. Ved århundredskiftet blev han kaldt til København, hvor han i sin egenskab af overbygningsdirektør prægede bybilledet i ny klassicismens ånd. I sin udtalelse om de to skitser foretrak C. F. Hansen natur ligvis straks rids B, men fandt, at nederste stokværk burde være lavere, i stedet for 6 % alen 5% alen. Derved ville bygningen vinde i breddevirkning. Uopfordret udarbejdede han derefter to nye forslag, der begge havde samme dybde som på Meyers rids, men var een alen lavere og lidt bredere, nemlig 43% alen imod 41 alen på Meyers rids B. Ydermere anbragte C. F. Hansen syv vinduer i øverste etage og seks i nederste, grupperet omkring hoveddøren i midten. C. F. Hansens forslag nr. 1 forekom Åbenrå magistratsmedlem- 83
8 H. V. GREGERSEN mer noget»einfach«, vel sagtens fordi det stilmæssigt lå nyklas sicismen betydeligt nærmere end Meyers rids B (for slet ikke at tale om hans rids A), idet han skabte en kraftigere breddevirk ning ved at fjerne kvaderlisénerne eller hjørnerustikkerne på Meyers rids. C. F. Hansen lægger nemlig sjældent så stor vægt på koncentrationen i sine bygningsværker. Den vandrette virk ning uddybede han desuden ved hjælp af brede murkvadere mel lem sokkelen og gesimsbåndet under den nederste vindueskant, ligesom en tandsnitfrise under taget i forening med et bredt ge simsbånd understreger bygningen s bredde. Forslag nr. 1 er således i mange henseender et typisk arbejde af C. F. Hansen. Det virker i bredden, er midtsamlet omkring hoveddøren, der dog i overens stemmelse med Meyers rids indrammes af en klassisk trekant gavl og et par pilastre uden udsmykning. Selv har C. F. Hansen åbenbart ikke fundet sit forslag nr. 1 helt tilfredsstillende. Dertil var det i for høj grad kalkeret over en andens arbejde. Han lavede derfor stadig, hvad der er typisk for manden, på eget initiativ! et forslag nr. 2, der må anses for at være et langt mere karakteristisk arbejde af denne kunst ner. I virkeligheden er der blot tale om en variation af det facade skema, han tidligere havde anvendt på Metropolitanskolen i Kø benhavn. C. F. Hansens stilpræg havde først og fremmest det antikke Rom og renæssancens Italien til forbillede og i så hen seende er hans forslag nr. 2 et typisk eksempel på, hvad han for stod ved nyklassicisme. Bygningen optræder her delt i tre partier, to sidepartier om kring et bredt midterparti, tydeligt adskilt ved rustika og ved forskellige vinduestyper. Midterpartiet har nemlig i øverste etage fem meget høje rundbuede vinduer, mens sidepartierne hver for sig må nøjes med et noget mindre vindue, der er indrammet på samme måde som hoveddøren. Den græske trekantgavl er for svundet og erstattet af en overligger, der er langt mere karakteri stisk for empirens byggestil. I nederste stokværk er vinduerne overalt langt mindre end de tilsvarende ovenover og dertil kom, at midterpartiet i stueetagen er forsynet med kvadret murværk, mens det var tanken, at de øvrige murflader ligesom på de fleste 84
9 RÅDHUSET I ÅBENRÅ Åbenrå rådhus omkring Indtil 1888 var der militærforlægning på rådhuset, og fotografiet må derfor stamme fra før dette år. af C. F. Hansens bygningsværker skulle pudses med mørtel af brunlig-grålig farve. C. F. Hansens forslag nr. 2 er således ualmindelig klart opbyg get efter tidens klassiske mønster med lodret tredeling og vand ret todeling. Åbenrå ville have haft en bygning af høj kunst værdi, hvis dette forslag var blevet udført. 3: Den 10. juli 1827 afleverede C. F. Hansen sine to forslag, led saget af følgende bemærkninger: Han ville ikke nægte, at han havde foretrukket fasaden på Meyers rids B, men havde alligevel omarbejdet den, fordi han forneden ønskede en lavere etagehøjde, således som det fremgik af begge hans forslag. Han gjorde sam tidig opmærksom på, at facaden på hans forslag nr. 2 bar mere præg af en offentlig bygning. Man behøvede ikke at frygte, at den øgede dekoration ville fordyre byggeriet nævneværdigt, da man sparede ved den ringere højde. Det vigtigste var de rette pro portioner (»Das Meiste hat seinen Grund in den richtigen Verhältnissen«) hævdede han og giver dermed i virkeligheden nøg len til den rette forståelse af sin arkitektur. Da Åbenrå magistrat den 24. august 1827 havde C. F. Hansens 85
10 H. V. GREGERSEN forslag til behandling, var den straks begejstret, fordi han havde anbragt to vinduer mere i hver etage. Den fandt også, at hans forslag nr. 2 viste en»elegantere«byggestil, og den anerkendte, at den mere bar præg af at tilhøre en offentlig bygning, men der var alligevel forskelligt at indvende imod hans forslag. Hverken vinduer eller hoveddør fra»frederikslyst«ville kunne finde an vendelse, og desuden havde Peter Callesen ment, at de fem meget høje vinduer i midterpartiets øverste stokværk ville gøre muren mindre solid. Trykket på midten ville blive for stærkt. Udgifterne ville også blive for store. Callesen havde anslået dem til at an drage 9112 rbdl. for forslag nr. 1 og 9989'/» rbdl. for forslag nr. 2. Noget helt andet var, at den indre rumfordeling var langt bedre i C. F. Hansens forslag nr. 2. I forslag nr. 1 havde han nøje fulgt den indre fordeling af rummene i Meyers rids, men i sit forslag nr. 2 havde han handlet på egen hånd. I stueetagen var der skabt en bredere korridor, ud til hvilken samtlige indgange til fængsler og borgervagtstue gik, ligesom udgangen til fængselsgården var anbragt lige over for hovedindgangen. Fangevogterens sove værelse, der på Meyers rids havde ligget lige op til fængslet, flyt tede C. F. Hansen fremad, hvorved hele arrestforvarerens lejlig hed samledes i rådhusets sydlige ende. Fængselscellerne an bragtes mod vest ud mod gården, tre til højre for trappen og et til venstre. Trappen var langt at foretrække for den på Meyers rids, der havde afrundede trin, fordi det var trappen fra»frederikslyst«, der skulle anvendes. Fængslerne var mere rummelige, og køk kenet havde en bedre beliggenhed ud til gården. Hvad man fandt allerbedst ved C. F. Hansens forslag nr. 2, var imidlertid rådhus salens placering på 1. sal bag ved midterpartiets fem vinduer ud til gaden. Enden på forhandlingerne blev derfor, at man ønskede bygningens indre indretning efter C. F. Hansens forslag nr. 2, men til fasade ønskede nian Meyers rids B, dog med det forbe hold, at der kom to vinduer mere i hvert stokværk. Nu gik der en rum tid, hvor magistraten intet hørte til bygge planens videre skæbne hos de forskellige øvrighedsinstanser. Den 5. december 1827 måtte den rykke for en godkendelse af den trufne beslutning, da man skulle have materialer indkøbt. 8f>
11 RÅDHUSET I ÄHENKÄ TV. F. Meyers rids A (48 alen bred). Først den 1(5. februar 1828 kom der atter gang i planerne, idet C. F. Hansen da afgav svar på magistratsbeslutningen af 24. au gust Han afviste heri blankt magistratens (eller rettere Peter Callesens) betænkeligheder med hensyn til bygningens holdbarhed i tilfælde af byggeri efter forslag nr. 2.»Ingen sag kyndig vil anse halvcirklede buevinduer, der er ordentligt ommurede, for svagere end sædvanlige firkantede vinduer, isa^r da ikke, når sidepartierne danner en solid modvægt«. Problemet med vinduer og hoveddør fra»frederikslyst«havde C. F. Hansen af gode grunde ikke haft nogen anelse om, men ikke desto mindre slog han endnu et slag for sit forslag nr. 2. Ud smykningen måtte ikke virke afskrækkende, hvis inan ønskede, at rådhusets facade skulle afvige fra et sædvanligt beboelseshus, skrev han. Vinduerne fra»frederikslyst«kunne jo anvendes på de tre andre sider, og døren anbringes indvendigt. Trappen fra badeetablissementet ville han derimod under ingen omstændig heder tilråde at bruge. Med sine afrundede trin ville den slet ikke kunne anbringes efter hans forslag nr. 2. Callesens overslag fandt C. F. Hansen alt for overfladiske, idet detaljer af enhver art savnedes. Skønt Meyers rids A var een alen højere og 4% alen bredere, havde Callesen alligevel beregnet, at der ville blive brugt mursten færre til delte end til et byggeri efter C. F. Hansens forslag. Overbygningsdirektøren hævdede derfor, at hans forslag ville blive adskilligt billigere at 87
12 H. V. GHEUEHSKN udføre end anslået af den åbenråske bygmester og udnyttede lej ligheden til et angreb på den store vilkårlighed som følge af den dobbelte entreprise, der i virkeligheden var tale om, idet Callesen først forestod nedbrydningen af de pågældende ejendomme og lod dem taksere af sig selv, hvorefter han skulle foretage ind købet af nye materialer og selv lave et nyt overslag over omkost ningerne. En offentlig licitation havde været det eneste rigtige, men da magistraten»så tillidsfuldt«havde bundet sig til Callesen, slut tede C. F. Hansen med at anbefale, at man holdt sig til ham og appellerede til hans»så højt priste retskaffenhed og kundskaber«. Da der ingen udvej syntes for forslag nr. 2, foreslog han, at man fjernede»den arkitektoniske udsmykning«på dette forslag, således at facaden fik vinduerne og hoveddøren fra»frederikslyst«. Vinduerne i stueetagen skulle dog afkortes med de under ste ruder. Han vedlagde et forslag nr. 3, der ikke mere synes at være bevaret, men det er der kun ringe grund til at beklage, da det var dette, der blev fulgt ved opførelsen af Åbenrå rådhus. Omend Åbenrå ved forkastelsen af C. F. Hansens forslag nr. 2 gik glip af et stykke arkitektur, der på fortrinlig måde kunne have tjent til at illustrere vor hjemlige nyklassicisme, er der trods alt kun grund til tilfredshed med den løsning, som de lange forhandlinger om byggeriet fik. Stilmæssigt harmonerer det nuværende rådhus, sådan som det har stået siden indvielsen på dronning Maries fødselsdag den 28. oktober 1830, på en stil færdig, men tillige værdig måde med det åbenråske købstads miljø. Det vidner på en god måde for efterslægten om borger skabets nøjsomhed og sans for nøgternhed i empiretiden. Henvisninger: Fremstillingen bygger på materiale i RA., pk. TKIA. D 62 x, hvor de fire her afbildede arkitektforslag af fagaden, samt des uden af den indre rumfordeling, findes. Af den øvrige litteratur om Åbenrå rådhus kan anføres: Carl E. Johnsen (Emil Ruge): Aabenraa Raadhus (Vor Hjemstavn, s ), hvori de økonomiske forhold i forbindelse med byggeriet særligt omtales, og Knud Voss: Empirens danske rådhuse (Arkitekten, ugehefte, 1954, s. 279), hvor C. F. Han sens autorskab for første gang er påvist, idet der i en forestilling til kongen i 1828 anføres:»conferentzratli Hansen hat den Riss entworfen«. Om»Frederikslyst«: Carl E. Johnsen (Emil Ruge): Badeetablisse mentet»frederikslystc ved Aabenraa (Sprogforeningens Almanak 1934, s ). 88
KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN
KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.
Læs mereSYDVESTJYSK KLASSICISME
SYDVESTJYSK KLASSICISME Sydvestjysk klassicisme 13. august 2018 VARDE INDIVIDUEL BYGNINGSKULTUR Man ved ikke præcis, hvornår Varde opstod som by, men den har ligget der siden tidlig middelalder. Dette
Læs mereFrederiksberg Kommune Den 16. september 2015 Bygge, Plan og miljø Frederiksberg Rådhus Smallegade Frederiksberg J. nr
Frederiksberg Kommune Den 16. september 2015 Bygge, Plan og miljø Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 2000 Frederiksberg J. nr. 02.00.00-P19-112-14 Vedrørende nabohøring Frederiksvej 1A På vegne af beboerne
Læs mereHuset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster
Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R ADELGADE 23, NYSTED GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 13.10.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund
Læs mereAtt: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d Sag: Dalegade Fredericia
Fredericia kommune Gothersgade 7000 Fredericia Att: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d. 03.12.18 Sag: Dalegade 34 7000 Fredericia Generelt til indsigelserne: Min eneste interesse er at skabe et
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SKIBBROGADE 14 AABENRAA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.05.2012 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2012-7.82.07/580-0001 Kommune: Aabenraa Kommune Adresse: Skibbrogade
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereen hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog
enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.
Læs mereCederfeldsgade, Aarup
Cederfeldsgade, Aarup Vurderingskriterier Arkitektonisk kvalitet Vurdering Projektet rummer ikke særlige arkitektoniske kvaliteter, der kan fremhæves, og der er ikke tale om en særlig arkitektur, hvor
Læs mereUdkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur
Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R KYSEBORGSTRÆDE 6 SVENDBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 01.08.2013 Besigtiget af: Sidse Martens Gudmand-Høyer Journalnummer: 2013-7.82.07/479-0001 Kommune: Svendborg Kommune
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R FISKERGADE 8 AABENRAA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 21.05.2012 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2012-7.82.07/580-0001 Kommune: Aabenraa Kommune Adresse: Fiskergade
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLOTSGADE 13 NYBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.06.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/450-0001 Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Slotsgade
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLOTSGADE 22, NYKØBING GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 27.10.2010 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2010-7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund
Læs mereÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset Århus C
ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd 4. april 2005 via Magistraten J.nr. JTK/04/00762 Den Ref.: Tlf.nr. hj/ar 8940 2519
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R LÅSBYGADE 61-65 KOLDING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 10.11.2011 Besigtiget af: Caspar Jørgensen Journalnummer: 2011-7.82.07/621-0001 Kommune: Kolding Kommune Adresse: Låsbygade
Læs mereSkifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers
Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Fredningsforslaget omfatter: Skifteretten i Randers, tidl. Herredsretten, opført 1862. Skifteretten i Randers, facade mod Tøjhushavevej Forslagsstiller:
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereÅBOULEVARDEN 121 HORSENS KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R ÅBOULEVARDEN 121 HORSENS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 04.11.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/615-0001 Kommune: Horsens Kommune Adresse: Åboulevarden
Læs merePå baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLOTSGADE 20 AABENRAA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 22.05.2012 Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild Journalnummer: 2012-7.82.07/580-0001 Kommune: Aabenraa Kommune Adresse: Slotsgade
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den
Læs mereTEJN STUBMØLLE BORNHOLM REGIONSKOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R TEJN STUBMØLLE BORNHOLM REGIONSKOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 22.05.2014 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2013-7.82.07/400-0001 Kommune: Bornholms Regionskommune
Læs merePrinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand.
LÆSETEATER 4 Klods-Hans af H.C. Andersen - et kunsteventyr Roller: Fortæller 1, Fortæller 2, Broder 1, Broder 2, Klods-Hans, Faderen, Prinsessen Ude på landet lå en gammel gård. Bonden havde to sønner,
Læs mereTryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen
Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han
Læs mereAB JULIUS, 2000 FREDERIKSBERG Projektforslag Altaner. Sag nr
AB JULIUS, 2000 FREDERIKSBERG Projektforslag Altaner Sag nr. 17-11 23.02.2018 AB JULIUS Beskrivelse s. 3 Eksisterende forhold s. 4-6 Foto s. 4 Tegninger s. 5-6 Nye altaner s. 7-16 Beskrivelse s. 7 Lysforhold
Læs mereKönigsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".
Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel
Læs mereJustitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv
Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Tre familiemedlemmer søgte Justitsministeriet om arven efter en tante. Ansøgningen blev indsendt af en advokat. Arven stod til at tilfalde
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:
Læs mereGødsholmvej 1, Appenæs
Gødsholmvej 1, Appenæs Besigtiget 3.5.2018 af Anja Andersen, Susanne Outzen og Stig Håkansson v. tilstedeværelse af ejer og dennes rådgiver. Kulturmiljøet Huset skønnes at være opført i 1800-tallet, men
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 31. august 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 30. august 2018 Jour.nr.: 16/04559 Ophævelse
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SKOVGADE 20 THISTED KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/787-0001 Kommune: Thisted Kommune Adresse: Skovgade 20,
Læs mereSVEAHUS TAGPROJEKT ANDELSBOLIGFORENING SVEAHUS - TILLÆG til den reviderede ansøgning (fra d )
ANDELSBOLIGFORENING SVEAHUS - TILLÆG til den reviderede ansøgning (fra d. 29.10.2017) 29.01.2018 J.nr.: 02.34.00-P19-151-17 Matr. nr. 20FR af Frederiksberg, Norsvej 6 Udnyttelse af ekisterende tagetage
Læs mereInspektion af statsfængslet i Ringe
Inspektion af statsfængslet i Ringe Efter en inspektion af statsfængslet i Ringe henstillede jeg til justitsministeriet (direktoratet for kriminalforsorgen) og statsfængslet i Ringe, at der gennemførtes
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 6. marts 2019] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 6. marts 2019 Jour.nr.: 17/08878 Ophævelse af
Læs mereKlage over terrænregulering i henhold til byggelovens 13
Klage over terrænregulering i henhold til byggelovens 13 Byggestyrelsens og boligministeriets standpunkt, hvorefter en klage over, at X kommune ikke havde anset en terrænregulering for at være til ulempe
Læs mereNOTAT fra mødet hos bygningsmyndighederne IX distrikt.
Byens Netværk Budapest tur 2004 notat fra møde med kommunen. Side 1 af 6 NOTAT fra mødet hos bygningsmyndighederne IX distrikt. Den 2. september 2004 Besøget blev opdelt i et besøg på det lokale rådhus
Læs mereNABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN
Teknik- og Miljøforvaltningen 20. april 2018 NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN Vi skriver til dig, fordi du er beboer, lejer eller repræsentant for en virksomhed, der kan blive berørt af et byggeprojekt
Læs mere06 Carl Joseph Uttenthal og hans barndomshjem 2 Om Realgade 11/Storgade 11
06 Carl Joseph Uttenthal og hans barndomshjem 2 Om Realgade 11/Storgade 11 Otto Uttenthal bor med sin familie i Realgade 11-13 hvor Borgerskolen ligger. Den gade hed indtil 1880 for Realgade. Følgende
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereBROGADE 26 KØGE KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BROGADE 26 KØGE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 14.10.2016 Besigtiget af: Tine Meyling Journalnummer: 2011-7.82.07/259-0001 Kommune: Køge Kommune Adresse: Brogade 26, 4600
Læs mereKlagerne. J.nr. 2011-0267 aq. København, den 3. august 2012 KENDELSE. ctr.
1 København, den 3. august 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Lone Bøegh Henriksen A/S v/ Tryg Forsikring Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 16. december 2011. Klagen angår spørgsmålet
Læs mereBARONESSENS HUS KØGE KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BARONESSENS HUS KØGE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 14.10.2016 Besigtiget af: Tine Meyling Journalnummer: 2011-7.82.07/259-0001 Kommune: Køge Kommune Adresse: Brogade 22,
Læs mereFag: Kommunikation & IT Skrevet af: Natacha Fri s Emne: Designmanual Afleveret d. 09-12- 2011 Designmanual
Designmanual Celf s logo: Jeg har valgt at designe mit logo for celf således: Jeg har valgt bogstaverne N E G, som så står for Nakskov Erhvervs Gymnasium. Men Det store N kan også bruges til Nykøbing Erhvervs
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BISPEGÅRDEN GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.11.2010 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2010-7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund Kommune Adresse:
Læs mereLejligheden på 1. sal til venstre er indrettet til og anvendes som bolig. Lejligheden blev besigtiget den 17. juni 2019.
2 Denne bygningsbeskrivelse er udelukkende en beskrivelse af lejligheden, Sølvgade 20, 1. sal til venstre, fordi den ikke blev besigtiget i forbindelse med fredningsgennemgangen af ejendommen den 8. september
Læs mereAlléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely)
Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely) Beskrivelse Alléen 14, 1878, kaldt Birkely efter birketræerne i den gamle hospitalshave. Trefløjet anlæg med en forholdsvis kort og lav hovedbygning (liggende vest-øst)
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSTERGADE 7B MARIAGERFJORD KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 07.10.2011 Besigtiget af: Caspar Jørgensen Journalnummer: 2011-7.82.07/846-0001 Kommune: Mariagerfjord Kommune Adresse:
Læs mereHerunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.
Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer
Læs mereOPPE SUNDBY GAMLE SKOLE FREDERIKSSUND KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R OPPE SUNDBY GAMLE SKOLE FREDERIKSSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 07.02.2014 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2011-7.82.07/250-0001 Kommune: Frederikssund
Læs mereHøringssvar 1a: Hanne Jørgensen, Nørregade 60
Høringssvar 1a: Hanne Jørgensen, Nørregade 60 Høringssvar 1a: Hanne Jørgensen, Nørregade 60 Høringssvar 1a: Hanne Jørgensen, Nørregade 60 Høringssvar 1a: Hanne Jørgensen, Nørregade 60 Høringssvar 1a: Hanne
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLOTSGADE 33 AABENRAA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 05.2012 Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild Journalnummer: 2012-7.82.07/580-0001 Kommune: Aabenraa Kommune Adresse: Slotsgade
Læs mereHarsdorffs Hus på Kgs. Nytorv
Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv kontor med plads i verdenshistorien Kgs. Nytorv 3 5 Stuen 1050 København K 118 og 417 m² kontorlejemål på hovedstadens smukkeste plads eller samlet 535 m² Lejemålene er beliggende
Læs mereTuren tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.
I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. 11147
SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147 Besigtigelsesdato: Tirsdag den 9. oktober 2012 kl. 13:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som
Læs mereTURUP SPRØJTEHUS ASSENS KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R TURUP SPRØJTEHUS ASSENS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 24.09.2015 Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild Journalnummer: 2013-7.82.07/420-0001 Kommune: Assens Kommune Adresse: Kærvangen
Læs mereHØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning
HERNING + 78 meter 55 meter FORELØBIG ILLUSTRATION HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning 16. maj 2019
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder
Læs mereHURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe
LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE Klatreribbe HURLUMHEJHUS med masser af muligheder 10 Af Søren Stensgård. Idé: Birgitte Matthiesen. Foto: Lasse Hansen. Tegninger: Christian Raun Gør Det Selv 10/2004 Det flotte legehus
Læs mereARKITEKT MAA PETER RASMUSSEN SKALSBYVEJ 4 4735 MERN 5593 9325 PR-ARKITEKTERNE@MAIL.DK
Markeringer viser maksimal placering af franske altaner i køkken og opholdsrum anført med positionsnummer 01-26, godkendt jænfør principiel tilladelse af 17. januar 2008 fra Københavns Kommune, Center
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSTERGADE 9 GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 12.11.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund Kommune
Læs mereSagsnr Dokumentnr
Ejere, lejere og brugere Nørrebrogade 205-209 D, Nørrebrogade 194-218, Baldersgade 2, Bragesgade 1-5, Bragesgade 2-4, Farumgade 1-15, Farumgade 4-6, Esromgade 1-15 samt interesseorganisationer og lignende
Læs mereKulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne
Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden
Læs mereViborg Postkontor. Sct. Mathias Gade 19, 8800 Viborg
Viborg Postkontor Sct. Mathias Gade 19, 8800 Viborg INDHOLDSFORTEGNELSE Bygherre Kristian Krygers kommentarer til renoveringen...1 Kgl. Bygningsinspektør Niels Viums kommentarer...3 Facade 1. prioritet...4
Læs mereJeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. "
Hej Claus Jeg påtænker mig som sagt at købe et bindingsværkshus fra 1862 med nyere eternittag, som trænger til gennemgribende renovering. Jeg beskriver her projektet, oppefra og ned (ca.): Huset er på
Læs mereÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C
ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Juridisk-Teknisk Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 1. september 2004 via Magistraten J.nr. JTK/04/02149 Ref.: Tlf.nr. hj/ar
Læs mereSankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd?
Sankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd? På sit kort over Roskilde fra 1677 har Resen indtegnet fem brønde : Høye Brønd, St. Bodils Brønd, Byens Brønd, Alle Helgens Brønd
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R MARIAGER RÅDHUS (TIDL.) MARIAGERGJORD KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.11.2011 Besigtiget af: Caspar Jørgensen Journalnummer: 2011-7.82.07/846-0001 Kommune: Mariagerfjord
Læs mereLokalplan nr. 432 med tillæg 6 kan ses her: planid=
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 28. september 2017 Sagsnr. 2017-0310966 NABOORIENTERING Dokumentnr. 2017-0310966-4 Ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 432 Carlsberg
Læs mereHORSENS ALMINDELIGE HOSPITAL HORSENS KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R HORSENS ALMINDELIGE HOSPITAL HORSENS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 04.11.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/615-0001 Kommune: Horsens Kommune
Læs mere1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN
1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 6. november 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 5. november 2018 Jour.nr.: 18/01259 Ophævelse
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R STORE POTTERGADE 9 AABENRAA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 01.05.2012 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2012-7.82.07/580-0001 Kommune: Aabenraa Kommune Adresse:
Læs mere1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10
1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved
Læs mereCLAIR OBSCUR. En leg med vinterlys og sommermørke
CLAIR OBSCUR En leg med vinterlys og sommermørke Pavillonen tager afsæt i tidens gang, årets cyklus og materialernes rejse. Sollyset og det levende billede af haven lukkes ind om dagen. Træet måler sæsonskift
Læs mereBLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 10.03.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/450-0001 Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Blegdamsgade
Læs mereJeg modtog med brev af 6. april 2006 kommunens udtalelse.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 21. november 2005 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 15. september 2005 af handicaptilgængeligheden på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. I rapporten bad jeg
Læs mereDu bedes fremlægge dette brev for politikerne i Erhvervs- og Planlægningsudvalget.
Faaborg-Midtfyn kommune Plan og Kultur Nørregade 4 5600 Faaborg. Att: Christian Tønnesen. Dette referat og notat består af 5 sider. Hej Christian. Tak for behageligt møde den 23/8-2013. Jeg sender dig
Læs mereUdarbejdet af: Kasper Woetmann Sahl. HTX 1. Y Silkeborg tekniske Gymnasium. Udarbejdet i Tidsperioden: 8. november til 20.
Udarbejdet af: HTX 1. Y Silkeborg tekniske Gymnasium Udarbejdet i Tidsperioden: 8. november til 20. december 2006 Udarbejdet med udgangspunkt i faget: Design Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereJeg modtog med brev af 6. marts 2006 kommunens udtalelser.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. november 2005 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 15. september 2005 af handicaptilgængeligheden på Esbjerg Rådhus. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser
Læs mereANDUVNINGSFYR 1747-1837
ANDUVNINGSFYR 1747-1837 23 Det Gamle fyr / Det Hvide Fyr Fyrvej 2 Arkitekt Philip de Lange 9990 Skagen Opført 1746-48, forhøjet 1816 Skagen Kommune Opr. kulfyr senere spejlapparat Nordjyllands Amt Tårnhøjde
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereSkønsmandens erklæring
Skønsmandens erklæring 7277 Oversigt over klagepunkter: 1. Revner i klinker på væg i badeværelse 2. Råd i dobbeltdør på 1. sal og råd i skydedør i stueetage 3. Afskalninger på sokkel 4. Træ gennemtæret
Læs mereFORSLAG OM ALTANER MOD GÅRDEN
FORSLAG OM ALTANER MOD GÅRDEN Vi har siden sidste generalforsamling arbejdet på projekt altan og har indhentet godkendelse fra kommunen samt tilbud fra 3 altanfirmaer. Vi har valgt altanfirmaet HSK, der
Læs mereNu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres
Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres magre krikker. Harm var i spidsen. Hun holdt Tyrfing
Læs mereHjem til mere! hybelhuse.dk
Hjem til mere! hybelhuse.dk Hjem til mere! Rummelige og individuelle huse. Hybel kan købe grunden for os Hybel kan tegne vores drømmehus Vi skal først betale, når vi får nøglen Bolig-dag-drømmer I? Rummelige
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 51 1 Sammenfatning s brede, åbne rum
Læs mereKlodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik
Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det
Læs mereK E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [advokat A] på vegne af [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].
København, den 27. september 2016 Sagsnr. 2016-859/HCH 6. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [advokat A] på vegne af [klager] klaget over [indklagede], [bynavn]. Klagens tema:
Læs mereSKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG
SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES
Læs mereLokalplanen i populærudgaven
Lokalplanen i populærudgaven Bestyrelsen har udarbejdet denne populærudgave af lokalplanen. Populærudgaven indeholder de væsentligste juridisk bindende bestemmelser fra lokalplanen, og kan bruges til at
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R ÅBENRÅ 27 KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 21.02.2013 Besigtiget af: Jannie Rosenberg Bendsen Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001 Kommune: Københavns Kommune Adresse:
Læs mereSprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923
Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de
Læs mereTilladelse til at opføre etageboligbebyggelse på hjørnet af Nørre Allé 78 og Lollandsgade 3, 8000 Aarhus C.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. februar 2017 Etageboligbebyggelse, Nørre Allé 78/Lollandsgade 3, Aarhus C Tilladelse til at opføre etageboligbebyggelse på hjørnet
Læs mereBoligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken
Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken Undersøgelse af murværk i ydervægge udført d. 29. oktober 2002 Generelt: Undersøgelsen har omfattet i alt 14 ophugninger for en konstatering af ydervæggenes
Læs mere