En Alternativ Fællesskabspolitik - et nyt niveau i politikken, for en mere kompleks virkelighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En Alternativ Fællesskabspolitik - et nyt niveau i politikken, for en mere kompleks virkelighed"

Transkript

1 En Alternativ Fællesskabspolitik - et nyt niveau i politikken, for en mere kompleks virkelighed Diskussionsunderlag for udviklingen af ALTERNATIVETS integrations og fællesskabspolitik. Dette dokument udgives af tænketanken METAMODERNA og er ikke ALTERNATIVETS officielle politik. METAMODERNA

2 Indhold En Alternativ Fællesskabspolitik - et nyt niveau i politikken, for en mere kompleks virkelighed... 2 Den gamle lineære tankegang... 2 Den nye komplekse tankegang... 4 Fællesskabspolitik... 6 At forbedre kvaliteten af vore relationer... 7 Konkrete forslag til en aktiv fælleskabspolitik... 9 Fælleskabspolitik i skolen... 9 Klasse, etnicitet og integration ) Accept! ikke bare tolerance ) At skabe psykosociale forudsætninger for accept ) Personlighedsudvikling som integrationspolitik

3 En Alternativ Fællesskabspolitik - et nyt niveau i politikken, for en mere kompleks virkelighed Udviklingen af vores samfund fører til en stadig mere kompleks virkelighed, hvor de forskellige dele af tilværelsen påvirker hinanden på måder, der hele tiden bliver vanskeligere at forudsige. For at håndtere denne kompleksitet kræves et mere fleksibelt samfund, hvor flere mennesker tænker, forholder sig til, og handler i overensstemmelse med en højere grad af kompleksitet. Dette er ikke blevet mindre aktuelt i takt med at Danmark er blevet et multikulturelt samfund i en globaliseret tidsalder. Vi kan ikke længere forstå verden ud fra nationalstatens snævre rammer. Danmark er en del af en større helhed, med langt større kompleksitet og mangfoldighed at forholde sig til end nogensinde tidligere. Både i forhold til udlandet, såvel som inde for landets grænser, er det i dag nødvendigt at håndtere langt flere virkelighedsopfattelser, identiteter og relationer end tidligere for at kunne navigere succesfuldt i verden og udvikle en passende politik. Derfor bør vi løfte blikket og efterstræbe en mere kompleks forståelse af verden og politikken, for dermed at finde passende svar på de nye svære problemstillinger vi står overfor. I globaliseringens kølvand kan vi ikke længere tage følelsen af fælleskab for givet. Det gamle nationale fælleskab er på mange måder forældet, med det resultat at mange føler sig udenfor. Samtidigt mangler mange i det moderne samfund de nære relationer, der er så vigtige for at vi skal føle os tilpas, som de sociale væsener vi er. Som svar på denne udfordring vil vi i dette skrift foreslå en ny politik vi har valgt at kalde for fællesskabspolitik. Men til at begynde med vil vi først give en præsentation af den gamle lineære og den nye komplekse måde at tænke politik på. Den gamle lineære tankegang Lineære tankegange og løsninger baseret på central planlægning, eller ensretning af folks tanker og adfærd, fungerer dårligere og dårligere pga. den stigende kompleksitet i samfundet, og kan i visse tilfælde forårsage stor skade. I dag præges en meget stor del af samfundslivet af lineære tankegange, der ikke lykkes med at svare på de store spørgsmål og problemer vi står over for. Lineære tankegange som forekommer i dag omfatter f.eks.: At arbejdsmarkedet handler om at "give folk jobs". At uddannelse handler om at give folk de nødvendige færdigheder så de kan deltage på arbejdsmarkedet. At menneskers "kompetencer" stiger gennem længere uddannelser. At fremtidens samfund bare er "mere af det samme" som vi har i dag. At det afgørende spørgsmål vedrørende miljøet handler om "reduktionen af udslip". 2

4 At psykisk sygdom i samfundet primært modvirkes gennem flere ressourcer til psykiatrien. At befolkningens sundhed primært forbedres gennem flere ressourcer til sundhedsvæsenet. At kriminalitet primært bekæmpes gennem flere ressourcer til kriminalitetsbekæmpelse. At sociale problemer primært afhjælpes gennem flere midler til socialforvaltningen. At ulighed primært forebygges gennem omfordelingen af økonomiske ressourcer. At samfundet opnår ligestilling gennem kurser i ligestilling. At ligestilling primært handler om en 50/50 fordeling mellem mænd og kvinder på alle områder i livet. At "kulturen" primært beriges gennem økonomisk støtte til kunst, musik og teater. At økonomisk vækst i sig selv forbedrer menneskers liv gennem gradvise fremskridt. At regeringen løser samfundets afgørende problemer. At "udvikling" sker gennem fri konkurrence på markedet. At mennesker først og fremmest er individer med specifikke interesser. At samfundet er summen af alle individer. At teknologisk udvikling løser menneskets problem. At Danmarks største udfordring er at "klare sig i den internationale konkurrence". Selv om disse lineære tankegange har en vis betydning, og alle har sin plads i politikken, kan ingen af dem give nogle virkelige svar på de grundlæggende samfundsproblemer vi står over for. I forlængelse heraf er samtlige af disse tanker derfor skadelige og må udfases til fordel for et helhedssyn der kan håndtere alle disse spørgsmål på samme tid. Det afgørende problem med lineære tankegange og arbejdsprocesser er at virkeligheden faktisk udvikles ikke-lineært, hvor nye niveauer af udvikling opstår som ikke kan forudsiges med lineære ræsonnementer. Lad os tage et mere detaljeret eksempel. Vores nuværende politik har f.eks. store vanskeligheder med at håndtere det multikulturelle samfunds udfordringer fordi politikken ikke lykkes med at integrere den store mangfoldighed af forskellige virkelighedsopfattelser og perspektiver. Med andre ord, så mangler der en kompleksitet i tænkningen som svarer til den samfundsmæssige virkelighed. I praksis findes der i dag kun tre politiske måder at håndtere multikulturalismens udfordringer på: 1) At betone den etnisk danske identitet på bekostning af andre identiteter (dvs. undertrykke eller mindske mangfoldigheden). 2) At stole på at arbejdsmarkedet med tiden forsoner kulturelle modsætninger (dvs. at bortse fra den kulturelle mangfoldighed). 3) At efterstræbe mangfoldigheden i alle dets former (dvs. at anse at alle kulturelle fællesskaber er lige gode, men at det trods alt er bedre jo flere forskellige kulturelle fællesskaber der findes). 3

5 Ingen af disse fremgangsmåder kan give os svar på det multikulturelle samfunds udfordringer. En fremgangsmåde som bedre håndterer den større kompleksitet ville være at leve sig ind i de mange forskellige virkeligheder som opleves af den danske befolkning og omhyggeligt undersøge mangfoldigheden af de mange forskellige interesser og behov. Da opstår der nye politiske spørgsmål såsom: Hvilke udfordringer står de danske muslimer overfor, når de forsøger at leve efter deres tro og traditioner? Hvordan kan deres liv gøres lettere? Hvilke færdigheder og typer af forståelse bør denne samfundsgruppe støttes i at udvikle, for at deres behov skal tilfredsstilles med de mindst mulige modsætninger som følge? Hvilke tilpasninger er rimelige for de bogstavtro muslimer i forhold til det danske majoritetssamfund? Hvordan kan disse tilpasninger bedst faciliteres? At stille sådanne spørgsmål er en måde at imødegå den komplekse virkelighed på, som derved kan skabe et velfungerende multikulturelt samfund. En politik som udføres på grundlag af et sådant perspektiv har større potentiale til at ændre folks liv til det bedre men kræver også en meget dybere forståelse af folks hverdag og virkeligheder. Den nye komplekse tankegang Det er vigtigt at kultivere samfundets evne til spontan selvorganisering gennem at udgå fra et højere niveau af kompleks politisk tænkning. En sådan tankegang fremmer et nyt niveau af politiske spørgsmål som tager hensyn til menneskers forskellige oplevelser af virkeligheden og disses indbyrdes forhold. Mennesker med forskellige typer af verdensbillede bør alle være i stand til at udtrykke sig og føle sig hjemme i samfundet. Et højere niveau af kompleksitet baserer sig ikke på et enkelt verdensbillede, men forsøger derimod at skabe rum og mulighed for udvikling inden for de mange forskellige eksisterende verdensopfattelser. Ved at hæve niveauet af kompleksitet i tænkningen kan problemer håndteres som i dag synes uløselige. Politik kan altså gå ud fra forskellige niveauer af kompleksitet. Her skitseres nogle mulige niveauer: 1) Interessepolitik: En vis gruppes specifikke interesser eller verdensbillede forsvares. 2) Forsoningspolitik: Forskellige interesser sammenvejes og integreres pragmatisk. 3) Idépolitik: En vis idé om mennesket og samfundets udvikling forsøges at gennemføres ifølge en lineær plan om fortiden, nutiden og fremtiden. 4) Tilblivelsespolitik: Særlige hensyn tages til hvordan idéerne og identiteterne som virker i samfundet bliver til, og dennes tilblivelse gøres til kernen i politikken. 5) Kompleksitetspolitik: Forudsætningerne for mangfoldige fremkomster af virkelighedsopfattelser og disses udvikling og indbyrdes forhold gøres til kernen i politikken. 4

6 På ligestillingens område kan politiske spørgsmål stilles ud fra hvert kompleksitetsniveau: 1) Hvordan kan kvinders, etniske minoriteters og homoseksuelles interesser forsvares? 2) Hvordan kan kvinders, etniske minoriteters og homoseksuelles interesser ligestilles med mænds, majoritetsbefolkningens og heteroseksuelles? 3) Hvordan kan idéer om ligestilling eller feministiske værdier komme til at gennemsyre samfundet? 4) Hvordan kan velfungerende værdier om ligestilling spontant vokse frem i forskellige samfundsgrupper? 5) Hvordan kan der skabes bedre forudsætninger for oplevelsen af seksuel tryghed, selvværd, fælleskab og frihed til at vælge egen identitet i alles liv? Hvert af de tre første spørgsmål kendetegnes ved lineær tænkning, altså som om samfundet simpelthen skulle kunne udvikles i en ønsket retning. Det er de tre første spørgsmål, der historisk set har domineret ligestillingspolitikken. I første omgang, fra begyndelsen af tallet og frem, er kvinder og mænds interesser blevet stillet op mod hinanden. Dette er i vor egen tid blevet udviklet i retning af det tredje spørgsmål, hvor man har anset diskrimination som en uønsket del af samfundet der kan renses væk med nye og "bedre" værdier om ligestilling. De mindre komplekse spørgsmål er dog potentielt mere undertrykkende end de mere komplekse. Bemærk hvordan de to sidste spørgsmål ikke skaber ligeså store modsætninger, at de tager et standpunkt for alle, uanset hvor de befinder sig i samfundet. Det fjerde spørgsmål omhandler spontan tilblivelse af de mangfoldige oplevelser, ud fra hvilke de tre første spørgsmål bliver meningsfulde. Det sidste spørgsmål omhandler den største kompleksitet, da det sikrer betingelserne for mangfoldigheden af forskellige fremkomster og hvordan disse kan udvikles i samspil med hinanden. Næsten hele den eksisterende politik baserer sig på nogen af de tre lavere kompleksitetsniveauer. Resultatet bliver at store dele af befolkningen udsættes for nogen form for ensretning og tvungen tilpasning. Det er derfor tid til at løfte politikken for dermed at bedre kunne håndtere de to højere kompleksitetsniveauer. Det kræver ændringer i den politiske kultur, i det politiske system og i samfundet som helhed. Nye politiske spørgsmål derderved åbnes op for på disse kompleksitetsniveauer, er for eksempelvis: 1) Hvordan skabes de begær og behov som driver det økonomiske liv? 2) Hvilke grundliggende attituder til livet og døden er almindeligt udbredt, og hvordan kan disse udvikles? 3) Hvordan kan menneskers følelse af selvværd og fællesskab udvikles, og hvordan påvirker denne udvikling den politiske samtale i hele samfundet? 4) Hvordan påvirker vore økonomiske institutioner og virksomhedsformer den økologiske mangfoldighed og økosystemernes modstandskraft? Det er muligt at udvikle politiske strategier der kan håndtere mere komplekse realiteter mere effektivt og samtidig udvikle kompleksiteten og dybden i hele samfundet. Et forslag hertil er et nyt politikområde som vi har valgt at kalde for fællesskabspolitik. 5

7 Fællesskabspolitik Fælleskabspolitikken er en helhedsbaseret fremgangsmåde til at øge menneskers frihed til at skabe, udvikle og udtrykke deres egen identitet det værende seksuel, etnisk, politisk eller social af anden art. Samtidig er det bestræbelsen på at skabe betingelser for mennesker at blive i stand til at skabe varme og stærke fællesskaber, både små (familier, naboskab, venskaber, foreninger) og større (etniciteter, trossamfund og generel følelse af solidaritet). Fællesskabspolitikken påvirker altså de sociale vilkår for at alle mennesker i samfundet kan have en identitet de føler sig trygge med, og hvor alle mennesker kan opleve fællesskab. En sådan politisk ambition bør stå overordnet i forhold til det som i dag kaldes for integrationsog familiepolitik, samt ligestilling. At sikre at alle føler sig som del af et fællesskab er et samfundsspørgsmål der berører os alle, ikke bare den enkelte. At alle mennesker har venner, nogen at dele livet med, og føler, at de hører til i en større sammenhæng, et fællesskab, som føles meningsfuldt, bør være en målsætning for enhver politisk bevægelse der ønsker at forbedre menneskers levevilkår. Et samfund hvor de fleste har gode relationer med andre, deltager i stærke netværk og trives socialt, ville målt i økonomiske og sundhedsmæssige mål vise meget positive resultater. I skolen lærer vi færdigheder som gør os i stand til at få ind kapital, dvs. tjene penge, på arbejdsmarkedet, men det gode liv kræver meget mere end dette. Evnen til at få ind socialt kapital, dvs. at få gode venner, opbygge stærke kontaktnetværk og kunsten at danne sunde seksuelle relationer, er noget vi er overladt til at lære os på egen hånd i dagens samfund og nogen lærer det desværre aldrig. Tænk på hvor mange der ikke har lært de mest basale sociale færdigheder, såsom det der kræves for at finde en partner at dele livet med? Hvor mange som ikke er i stand til at opretholde deres venskaber og kærlighedsforhold, fordi de begår de samme fejl igen og igen? Hvor mange mennesker der går gennem livet uden at have haft nogen rigtige venner? Der er alt for mange, unge såvel som ældre, som unødigt føler sig alene, ikke har nogle fælleskaber at deltage i, og ingen at dele deres oplevelser med. Alt for mange føler sig fortabt og uden for, kan ikke identificere sig med samfundet og er ulykkelige over det manglende fælleskab de oplever. Tænk på alle dem der spørger sig hvor det gode gamle Danmark blev af, føler sig hægtet af udviklingen og ikke kan identificere sig med eliten? Eller alle dem som undrer sig over hvorfor de ikke opfattes som danskere på lige vilkår med andre. Og hvad med dem som føler sig presset ind i nogle normer de ikke kan genkende sig selv i? Mennesker med forskellige virkelighedsopfattelser som på den ene eller anden måde gør at de ikke føler sig som fuldgyldige medlemmer i majoritetssamfundet. På den ene side har vi spørgsmålet om hvordan vi bliver i stand til at skabe et samfund, hvor alle føler sig hjemme. Et samfund, som alle oplever som meningsfuldt, noget vi trods vores forskelligheder kan forenes i. På den anden side har vi spørgsmålet om hvordan mennesker kan få en følelse af fælleskab i hverdagen, på deres egne præmisser, og på det personlige plan får dækket de mest basale behov for venskabs- og kærlighedsrelationer? Helt enkelt, hvordan 6

8 forbedrer vi kvaliteten af vores relationer? For udviklingen af vores demokrati går hånd i hånd med udviklingen af vores fælleskab, både de små og det store. At forbedre kvaliteten af vore relationer Resultater fra lykkeforskningen peger på, at kvaliteten af vores menneskelige relationer er afgørende for hvor godt vi har det i hverdagen, og hvordan vi klarer os gennem livet. Ikke nok med det: Sociologisk og statsvidenskabelig forskning viser at samfund fungerer bedre, hvis folk føler større fællesskab og har flere venner og omgås med. Højt såkaldt "socialt kapital" gør at flere stemmer ved valg, at korruptionen mindsker, og at kriminaliteten mindsker. Personer og samfund har forskellige niveauer af socialt kapital. Lavt socialt kapital betyder for den enkelte at man f.eks. lettere havner udenfor, ikke har kontakter på arbejdsmarkedet og bliver inviteret til færre fødselsdage. På samfundsniveau handler det bl.a. om graden af tillid, fælles identitet og solidaritet. I betragtning af hvor vigtigt dette er, ville det så ikke være godt med en aktiv og bevidst fællesskabspolitik med henblik på at forbedre kvaliteten af menneskelige relationer i hele samfundet? Det kunne f.eks. omhandle: Venskaber, hvor mange og hvor gode relationer, vi har. Langvarige kærlighedsforhold, i hvor stor udstrækning vore ægteskaber og familier holder. Kærlighedens spil, hvor godt vi formår at nå hinanden og tilfredsstille hinandens behov. Familieforhold, selv mellem generationerne. Hvorvidt mennesker får nok berøring. Hvor meget ensomhed og isolation som eksisterer, for eksempel blandt syge og ældre. Kollegiale relationer, erhvervsorganisationer og virksomhedskulturer. Lederudvikling, hvordan vores ledere styrer. Forholdet mellem arbejdsmarkedets parter. Etniske og interkulturelle relationer. Hvor godt den politiske samtale fungerer, og hvor mange misforståelser der opstår. Relationer og konfliktløsning i skolen. Graden af social intelligens i samfundet. Graden af emotionel intelligens i samfundet. Mangfoldigheden af vores kollektive intelligenser. Hvordan det sociale kapital er fordelt i samfundet. Hvordan anerkendelse og tillid er fordelt i samfundet. Hvor meget og på hvilke måder mennesker deltager demokratisk. Hvor frie vi føler os til at vælge etnisk, social og seksuel identitet. Hvordan vi deltager i samfundslivet og beriger det på forskellige måder. Hvilke er de rigdomme der findes i vores mange kulturelle baggrunde. 7

9 Hvordan ville dette passe ind i en seriøs politisk praksis som skaber gunstige betingelser for fællesskab, uden at på nogen måde kontrollere eller overvåge folks privatliv? Fællesskabsministeriet, under ledelse af en fællesskabsminister, skulle arbejde for at skabe de bedste mulige betingelser for gode mellemmenneskelige relationer. Man skulle finansiere forskning som på mange måder viser vejene frem til at på målbare måder forbedre relationernes kvalitet. Dette kunne føre til en langt mere vellykket integrationspolitik, reduktion af kriminalitet og mindre social udstødelse. Helt enkelt føre til en sundere og lykkeligere befolkning som hjælper hinanden mere og samarbejder bedre. 8

10 Konkrete forslag til en aktiv fælleskabspolitik Her er nogle praktiske idéer. Fælleskabspolitik i skolen METAMODERNA Sociale lege og øvelser skulle udvikles og tilbydes gennem hele skoletiden for at styrke den sociale intelligens og bidrage til at bedre venskaber dannes i tidlig alder. På skolens område kan man forestille sig en stærk udvikling af sex- og samlivsundervisningen, sådan at den også omfatter spørgsmål som fremmedgørelse og marginalisering, det at blive afvist, at håndtere hverdagens konkurrence, at have en anden seksualitet end flertallet, eller at reagere på problemer i parforholdet. I gymnasiealderen kan man eventuelt lære om seksuelle præstationer og fremgangsmåder vedrørende personlig udvikling på intimitetens område. Idræt kan designes til at styrke den psykomotoriske side i ens relationer, at kunne være kropsligt nærværende og tage plads, at føle sig godt tilpas og være afslappet. Massage og berøring kan anvendes, så længe det er undervist af eksperter og med følsomhed over for den enkeltes personlige integritet. Uden for skolens område kan fællesskabspolitikken handle om byplanlægning for at skabe fælles rum, som mennesker har anledning til at besøge og stoppe op ved for at tale, at planlægge boligkvarterer som er skræddersyet til ældre, sådan at de kan beholde deres bolig til livets slutning og have venner og fritid på plads, at arrangere langsigtede, fælles kunst- og haveprojekter i det offentlige rum. Der er utallige muligheder. En aktiv fællesskabspolitik kan betragtes som nødvendig for at opnå et lyttende samfund hvor alle mennesker skulle blive set, hørt og accepteret. Klasse, etnicitet og integration Spørgsmål om klasse, etnicitet og integration bør ses som underkategorier af identitets- og fællesskabspolitikken. Klasse, etnicitet og integration er en slags overflader, mens fællesskabsog identitetspolitikken opererer på et dybere plan og svarer mod mere reelle problemstillinger. Fællesskabspolitikken efterstræber et ligestillet samfund, hvor folks herkomst og baggrund ikke opfattes som styrende eller begrænsende. Uligheder er ikke kun udtryk for de ydre strukturelle og materielle forhold, men også for menneskers oplevelse af såret værdighed i forhold til deres egen identitet eller egne egenskaber i forskellige sociale sammenhænge. Ulighed forekommer og opleves i mange former: i forbrugsmønstre, i vaner, i udfoldelsesmuligheder, i sproget, i kroppen, i det sociale liv, relationer, kærlighed og arbejde. Baseret på dette dybere og bredere billede af samfundets uligheder end den aktuelt herskende ønsker vi at efterstræbe følgende: 9

11 1) Accept! ikke bare tolerance I dagens samfund efterstræbes tolerance for forskelligheder. Et "tolerant" miljø er dog stadig fuld af afstand og fremmedgørelse mellem mennesker. At tolerere nogen er ikke det samme som med åbent hjerte ønske andre godt og udstrække sin solidaritet til dem. For at solidariteten skal vokse frit behøves ikke kun tolerance, men også accept. Vi bør arbejde aktivt for at sikre at hele samfundet skaber grobund for spontane oplevelser af medfølelse og accept. At acceptere nogen er mere end at blot at tolerere dem. At acceptere nogen indebærer at imødekomme en enkel form for varme og medfølelse for andre. At ikke føle afsky eller ubehag. Vores samfund i dag er "distinktionernes samfund", et samfund hvor stil, smag, forbrugsmønstre og kulturelle udtryk bestemmer i hvilken grad mennesker accepteres, og af hvem. Væmmelse vækkes ofte hos mennesker ved små overtrædelser af sociale normer og forventninger. Det er vigtigt at ændre dette samfundsklima og derved også reducere klasseforskelle, diskrimination og udelukkelse. 2) At skabe psykosociale forudsætninger for accept Politikken kan ikke omfordele eller forvandle menneskers spontane værdiansættelse af sig selv og hinanden. Derimod kan politikken fremme dannelsen af sociale forudsætninger hvor der findes mere psykologisk plads til anerkendelse og accept. Når mennesker finder det lettere at acceptere sig selv og hinanden, er også etniske og klassemæssige forskelligheder mindre afgørende i folks privatliv og professionelle relationer. Diskrimination og ulighed kan modvirkes gennem en intelligentere designet fællesskabspolitik der gør klassemæssige uligheder mindre afgørende i menneskers indre oplevelse af sig selv og hinanden, hvilket igen gør integrationen af mennesker på alle niveauer lettere. Folk skal have lov til at føle sig trygge i deres identitet og opleve dybere fælleskaber, hvilket kan medføre at sammenligninger med andre mennesker bliver mindre smertefulde. Skolens politik bør følge denne linje, hvor kroppens, selvdisciplinen og den indre tryghed opbygges hos alle elever. Det lyttende samfunds velfærdspolitik og den deltagerdemokratiske udvikling understøtter også denne udvikling. Alle mennesker kan ikke elske alle. Men der kan skabes vilkår for at så mange mennesker som muligt får mulighed til at føle et minimum af varme og fællesskab med andre, og at dette afspejles i handlinger, tanker og oplevelser. 3) Personlighedsudvikling som integrationspolitik En aktiv støtte til menneskers personlige udvikling, samt mulighed for selvrealisering gennem hele livet, modvirker klasseforskelle, diskriminering og udstødelse. Den grundlæggende bekymring er ikke at mennesker er forskellige og er nødsaget til at mødes omkring disse forskelligheder. Det er snarere at vi mennesker ofte ikke har kapaciteten til at møde forskelligheder på en tilstrækkelig produktiv måde. Det har i mange undersøgelser vist sig at 10

12 mennesker der oplever større personlighedsudvikling har lettere ved at identificere sig med andre, og derfor i gennemsnit er mere ydmyge, åbne og mindre diskriminerende. Diskrimination og etniske modsætninger er i høj grad forårsaget af manglende personlig udvikling, og ikke så meget af de kulturelle forskelle med hensyn til sprog, skikke og religion. Gennem støtte til menneskers personlige udvikling modvirkes også det at nogle mennesker kommer til at sidde fast i ensformige liv og gamle livsmønstre. Menneskers muligheder for personlig udvikling er i sig selv et middel mod klasse uligheder. Denne betoning på personlig udvikling betyder også at mennesker der kommer fra udlandet, og har brug for at finde sin plads i det danske samfund, lettere kan gå gennem de perspektivforandringer og opdagelses der altid er nødvendige ved tilpasningen til en ny sammenhang. 11

13 Design: Sandra Westlund 2015 (s)

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

RET TIL AT VÆRE DEN, DU ER

RET TIL AT VÆRE DEN, DU ER SFs LGBT-POLITIK Juli 2011 Side 1 SF ønsker et mangfoldigt samfund, hvor mennesker har størst mulig frihed til at udfolde sig. Det gælder også individets mulighed for at udvikle sin seksuelle identitet

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Mangfoldighedsorganisering. - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne

Mangfoldighedsorganisering. - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne Mangfoldighedsorganisering - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne Organisering handler om at involvere og engagere medlemmerne og gøre fagforeningen til en konkret, nærværende

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

VELKOMMEN. Vi er alle lige næsten! ved Emilia van Hauen, sociolog. Emilia van Hauen

VELKOMMEN. Vi er alle lige næsten! ved Emilia van Hauen, sociolog. Emilia van Hauen VELKOMMEN Vi er alle lige næsten! ved, sociolog VÆRDIER SKABER FOLK Hvad skaber en personlighed? Værdier og handlinger En værdi er en grundopfattelse, eller en disponering for en bestemt holdning eller

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Metamoderne Politik I TEORI OG PRAKSIS. Redegørelse for en metamoderne politisk filosofi og hvordan en sådan kunne tage sig ud i praksis METAMODERNA

Metamoderne Politik I TEORI OG PRAKSIS. Redegørelse for en metamoderne politisk filosofi og hvordan en sådan kunne tage sig ud i praksis METAMODERNA Metamoderne Politik I TEORI OG PRAKSIS Redegørelse for en metamoderne politisk filosofi og hvordan en sådan kunne tage sig ud i praksis Dette dokument udgives af tænketanken METAMODERNA METAMODERNA Forord

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og Studentertale 2012 Kære studenter. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og som handler om at ændre samfund og måske historien - men en masse små ja er som er

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK 06.01.2017 HØRINGSFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2017 2020 1 FORORD Det er med stor glæde, at jeg på vegne af Børne- og Skoleudvalget kan præsentere en ny sammenhængende børne- og ungepolitik, der skal

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN 12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD Vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven 28) Trivsel er en følelse der opstår mellem personen og omgivelserne. Arbejdspladser med god trivsel er kendetegnende

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver

Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver Venka Simovska, Lone Lindegaard Nordin og Line Anne Roien Forskningsprogrammet Læring for Omsorg, Bæredygtighed og Sundhed (LOBS) Et perspektiv

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter Stigmatisering v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter 1 En hurtig flyvetur henover begrebet stigmatisering - Definition af Stigmatisering - Konsekvenser på individniveau og samfundsniveau

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Tværkulturel dialog- og konfliktmægling en bæredygtig metode til forandringer i familierne

Tværkulturel dialog- og konfliktmægling en bæredygtig metode til forandringer i familierne Tværkulturel dialog- og konfliktmægling en bæredygtig metode til forandringer i familierne Spørgsmål: Hvad går metoden tværkulturel konfliktmægling ud på og hvordan bruges metoden i praksis? Hvordan kan

Læs mere

Alternativ til vold.

Alternativ til vold. Alternativ til vold www.atv-roskilde.dk Forskellige former for vold Fysisk vold Psykisk vold Seksuel vold Materiel vold Kontrollerende adfærd Fysisk vold Fysisk mishandling er enhver form for fysisk handling

Læs mere

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Gribskov Kommunes Handicappolitik Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Kofoeds Skole. Værdier Mission Vision Metode Strategi

Kofoeds Skole. Værdier Mission Vision Metode Strategi Kofoeds Skole Værdier Mission Vision Metode Strategi Værdigrundlag Kofoeds Skoles arbejde hviler på et kristent og folkeligt grundlag, der respekterer det enkelte menneskes værdi og ligeret. Den inderste

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Ældrepleje set fra USA

Ældrepleje set fra USA Ældrepleje set fra USA TOM BJERREGAARD Hvordan ser de på tingene? Kan vi lære noget? Kan vi lære dem noget? usa og skandinavien I Skandinavien forventes det, at fællesskabet, staten eller det offentlige

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

De 4 maskuline arketyper. Kongen. Krigeren. Magikeren. Elskeren.

De 4 maskuline arketyper. Kongen. Krigeren. Magikeren. Elskeren. De 4 maskuline arketyper. Kongen. Krigeren. Magikeren. Elskeren. Fælles for alle de 4 arketyper er at de i sine modne udgaver indeholder karakterstyrker og evner, vi som mænd efterstræber, men har svært

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22. Notat Projekt nr. 118 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 22.november 2007 Godkendt d. 11.december 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere