Odense Byråd,

Transkript

1 Odense Byråd,

2 Ny virkelighed Ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige udfordringer, der præger dagsordenen. Det begrænsede økonomiske råderum er et grundvilkår. Den demografiske udvikling betyder, at der fremover bliver færre og færre hænder til at løfte opgaverne, og samtidig forventes efterspørgslen på en række kommunale kerneydelser at stige og ændre sig i retning af mere differentierede indsatser og tilbud. Prioritering er derfor et grundvilkår. Men der er også andre veje til at imødekomme udfordringerne. Odenses vision er At lege er at leve. Den handler netop om at tænke nyt, når det gælder relationer, læring, innovation, udvikling og vækst. Visionen og de store udfordringer har udmøntet sig i ideer for indretning af fremtidens velfærdssamfund. Vi kalder det Ny virkelighed Ny velfærd. Vi ønsker at udvikle og fremtidssikre velfærden. Det skal ske sammen med borgerne i nye samarbejdsrelationer. 2

3 Tre indsatsområder Der er valgt tre indsatsområder, der fokuseres på, når der tales om fremtidens velfærdssamfund: Samarbejde giver frihed til at kunne Forebyggelse frem for brandslukning Fællesskaber et rigere liv for alle Vision Odense og Ny virkelighed Ny velfærd skal være grundstenen i alle kommunens indsatser og derigennem bidrage til, at vi får det optimale ud af vores ressourcer. Vi ønsker at udvikle og fremtidssikre velfærden. Vi vil i højere grad styrke og mobilisere civilsamfundets ressourcer til at løfte opgaver, som i dag alene løses af kommunen. Det betyder, at borgernes rolle fremover vil være som medskabere eller partnere til at styrke civilsamfundet, hvor vi ved fælles indsats borgere, medarbejdere, ledere og politikere fremkommer med innovative løsninger på de udfordringer, vi som kommune og som by står over for. Dermed udviskes skelnen mellem kommune og borgere vi er sammen om udvikle og fremtidssikre velfærden. Udvikling og fremtidssikring af velfærden kræver, at alle bidrager til arbejdet. Det betyder, at vi alle skal udvise solidaritet og deltage med de kompetencer, vi hver især har. Solidariteten danner dermed også baggrund for dannelsen af netværk på tværs af samfundet, som derigennem skaber en tryghed for de mennesker, som indgår i netværkene. Vi har derfor en stor opgave i at skabe attraktive, synlige og let tilgængelige muligheder og rammer for, at borgerne har lyst til og kan se et formål med at indgå i netværk og derigennem bidrage til arbejdet med at udvikle og fremtidssikre velfærden. I forlængelse af dette vil en velfærdsydelse fremover i højere grad blive planlagt og udført i et samarbejde, så alle har lige mulighed for et liv på egne præmisser i længst mulig tid og derigennem opnår højere livskvalitet. Derfor vil vi differentiere og målrette de kommunale velfærdsydelser, så de i højere grad understøtter den enkelte borgers ressourcer og kompetencer. Dermed anerkender vi borgernes forskellige udgangspunkter og har dialog med borgerne på baggrund heraf. Det betyder, at vi har en ens tilgang til borgerne, men med udgangspunkt i deres forskellige livssituationer. 3

4 Samarbejde giver frihed til at kunne Fremtidens velfærd afhænger af vores kreativitet og evne til at finde nye måder at løse vores opgaver på. Måder, der kræver færre hænder og færre penge, uden at det betyder ringere mulighed for et liv på egne præmisser for de borgere, vi har med at gøre. For at sikre dette er vi som kommunal myndighed nødt til i højere grad at sikre sammenhæng i aktiviteterne og opgaverne, så borgerne kan deltage i så vid udstrækning som muligt. I forlængelse heraf skal der i sagsbehandlingen fokuseres på, hvordan vi understøtter og hjælper borgerne til at kunne hjælpe sig selv. Det skal være en målrettet, tidsafgrænset samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk, som har det sigte, at borgeren igen kan fungere selvstændigt i dagliglivet. Kernen er et ligeværdigt, planlagt og koordineret samarbejde, hvor alle arbejder mod de mål og ønsker, borgeren har. Denne tankegang skal også være udgangspunktet, når en borger er kommet ud af kurs. Så skal vi i samarbejde med borgeren finde den mest hensigtsmæssige måde at understøtte og bistå borgeren i at komme tilbage på ret kurs uden en fortsat understøttelse fra kommunens side. Med andre ord skal vi i samarbejde med borgerne sikre, at borgeren i så langt tid som muligt har et liv på egne præmisser uden involvering fra kommunens side. 4

5 Forebyggelse frem for brandslukning Vi ønsker at sikre velfærden mange år ud i fremtiden. Det kræver, at vi tænker forebyggelse ind i alle indsatser. Vi skal sætte ind så tidligt som muligt i alle sammenhænge. Der er ikke råd til udelukkende at brandslukke, når skaden er sket hverken ud fra et menneskeligt eller økonomisk perspektiv. kes fra en meget bred indsats til en mere individuel indsats. Når vi ønsker et stærkt fokus på forebyggelse og tidlig indsats, handler det både om at efterstræbe forbedret livskvalitet for borgeren og omkostningseffektivitet/økonomiske gevinster (for kommunen) på lang sigt. Forebyggelse i form af tidlig indsats kan praktiseres gennem hele borgerens liv eller gennem det forløb, borgeren er igennem. Når vi siger tidlig indsats, er det ikke kun forbundet med indsatser for børn og unge. Ved forebyggelse forstår vi alle de aktiviteter, vi laver, der søger at forhindre opståen og begrænse udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker. Ydermere er forebyggelse også tiltag, der har til formål at stabilisere en tilstand, undgå forværring af en tilstand samt at imødegå tilbagefald. Tidlig indsats er blandt andet et spørgsmål om at understøtte borgerens muligheder for at deltage aktivt i fællesskaber. Vi skal fremme borgerens muligheder for at føle samhørighed, at føle sig respekteret og værdsat for den man er og ikke mindst føle sig støttet og forpligtet af andre i sociale sammenhænge. Der kan således tænkes forebyggelse og tidlig indsats på forskellige niveauer med forskelligt sigte samtidig med, at det kan tæn5

6 Fællesskaber - Et rigere liv for alle Vi skal i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag involvere og inddrage borgere, foreninger, frivillige, organisationer og private virksomheder i opgaveløsningen. Vi skal skabe de rette rammer og den nødvendige platform for, at dette kan lade sig gøre. Det vil bl.a. resultere i, at kommunen opsætter rammerne for en given opgave og dernæst får fx lokalområdet til opgave at løse opgaven på deres måde, men inden for de skitserede rammer. Når stærke selvkørende lokale kræfter får lejlighed til at aktivere ressourcerne, kan der opstå nye velfærdsydelser. Vi skal inkludere og involvere borgerne og dermed rykke beslutningskraften tættere på borgerne, så vi hurtigere og mere kompetent kan træffe beslutninger med relevans for den enkelte borger. Det betyder, at vi som kommune skal vende os til en mere udadvendt arbejdsform, hvor vi skal arbejde i helt nye grænseområder for, hvornår noget er en kommunal opgave, og hvornår det er noget, der løses i lokalsamfundet. I forlængelse heraf er det vigtig, at målene for kerneydelsen skabes i dialog på tværs med borgere, medarbejdere, ledere og politikere. 6

7 Vi imødegår udfordringerne med to metoder Fremtidens velfærd afhænger i høj grad af vores evne til politisk og ledelsesmæssigt at igangsætte og realisere de fælles mål. Det skal vi gøre ved i langt højere grad at have blik for helheden i organisationen. For at imødekomme og indfri fremtidens velfærdssamfund så kræver det også markant anderledes handling. Det kræver nye relationer mellem borger, bruger og kommune. Det kræver i højere grad kreativitet, effektivisering og kvalitet. Frem for alt er der brug for at sætte aktiviteter i gang, der bygger på ny viden og nye muligheder, og effekter skal dokumenteres i form af, hvilken nytteværdi de bidrager til. Vi kalder det radikal innovation. Radikal innovation skal gennemsyre de tre indsatsområder, vi har valgt at fokusere på, når vi taler om fremtidens velfærd. For at imødegå de eksisterende udfordringer og optimere kommunens brug af ressourcerne kræver det endvidere, at Odense Kommune i højere grad formår at agere som en stor offentlig organisation, der i én og samme bevægelse realiserer besparelser, effektiviseringer og skaber fornyende borgerrettet service. Det kræver, at der sættes nye standarder for ledelse i Odense Kommune. En ledelsesstandard, hvor der i højere grad lægges vægt på kompetencer som fornyelse, helhedssyn, innovation, eksekvering og evnen til at spille sammen. Ledelsesstandarden skal sikre grundlaget for, at organisationen som helhed kan indfri de fælles mål. Ledelsen skal tilsvarende være i stand til at motivere medarbejderne på nye måder og i nye sammenhænge, så vi derigennem får udviklet medarbejderne og derved får input til, hvordan vi kan gribe tingene anderledes og mere innovativt an. Vi kalder det helhedssyn og ny ledelsesstandard. 7

8 Udarbejdet af Odense Byråd, Odense Kommune, Version 1 Juli