BÆREDYGTIG RESSOURCEUDNYTTELSE I LANDBRUGET - KVÆLSTOF, FORBRUG OG FODAFTRYK

Transkript

1 BÆREDYGTIG RESSOURCEUDNYTTELSE I LANDBRUGET - KVÆLSTOF, FORBRUG OG FODAFTRYK Ph.d. studerende Morten Graversgaard, - FOULUM

2 PROGRAM Kvælstof en nødvendig ressource Kvælstof en begrænsende faktor Kvælstof dilemma Løsninger og potentialer for bæredygtig omstilling Tre mulige løsningsstrategier! Max50 km km

3 KVÆLSTOF Fritz Haber ( ) Carl Bosch ( ) 1913

4 KVÆLSTOF (FAO, 2012)

5 LANDBRUGET DÆKKER 40% AF DEN GLOBALE OVERFLADE (Foley et al. 2011)

6 KVÆLSTOF Alle organismer er afhængige af kvælstof Fødevareproduktionen er afhængig af kvælstof og (fosfor), ved kunst gødning (Erisman et al. 2008)

7 KVÆLSTOF 40% af verdens befolkning eksisterer på grund af gødning/teknologiudvikling! (Erisman et al. 2008)

8 KVÆLSTOF Kvælstof er en forudsætning for liv, men: i nogle regioner er der ikke nok; i andre regioner er der for meget. Max50 km... too little....too much 2000 km Der forventes en stigning i befolkning, kvælstofproduktionen (mad, biobrændstoffer, energi).

9 HVAD ER MULIGHEDERNE 6 MIA- MÅSKE 9 MIA MENNESKER- PRODUCERE NYE STEDER?

10 RYDNING AF LAND TIL KØDPRODUKTION EKSEMPEL BRAZIL RONDONIA (Foley et al. 2010)

11 RYDNING AF LAND TIL SOYABØNNE PRODUKTION TIL EUROPA -EKSEMPEL BOLIVIA (Foley et al. 2010)

12 OPTIMERE NUVÆRENDE PRODUKTION

13 LANDBRUGET DÆKKER 40% AF DEN GLOBALE OVERFLADE (Foley et al. 2011)

14 KVÆLSTOF DEPOSITION mg N/m 2 /yr

15 KVÆLSTOF - UTILSIGTEDE KONSEKVENSER Erisman, 2016

16 KVÆLSTOF - UTILSIGTEDE KONSEKVENSER Erisman, 2016

17 KVÆLSTOF - UTILSIGTEDE KONSEKVENSER Erisman, 2016

18 KVÆLSTOF - UTILSIGTEDE KONSEKVENSER Smog, dis Skovdød Forsuring Ozon Hul Global opvarmning algeopblomstring Galloway, 2015

19 Grundvand (Geus, 2014)

20 Økologisk tilstand i danske vandforekomster Legend vp2h2014marin_ensomil Ecological condition Bad status Good status Moderate status Poor status (NST, 2014;)

21 KVÆLSTOF OG LANDBRUG Haber-Bosch har medvirket til intensivering af landbrugsproduktionen 40% af verdenens befolkning er i live på den baggrund Yderligere 3 milliarder mennesker i 2050, vil blive opretholdt af kvælstof Det meste af det kvælstof, der tilføres økosystemer frigives til miljøet med konsekvenser

22 KVÆLSTOF DILEMMA Fordele: Nødvendig for liv på jorden. Gødning og kvælstof giver fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Ulemper: Overskydende kvælstof har negative påvirkninger for miljøet og menneskers sundhed Udfordring: Optimere anvendelsen af kvælstof, og samtidig minimere de negative konsekvenser (Galloway 2015)

23 HVORDAN HÅNDTERER VI KVÆLSTOFDILEMMAET? Praksis og Teknologi Adfærd og enkelt individer Politik, regulering og samfund

24 HVORDAN HÅNDTERER VI KVÆLSTOFDILEMMAET? Praksis og Teknologi

25 PRÆCISIONS LANDBRUG Praksis og Teknologi Kan reducere N tilførsel og optimere på udbytte (Yara, 2016)

26 HVORDAN HÅNDTERER VI KVÆLSTOFDILEMMAET? Praksis og Teknologi

27 HVORDAN HÅNDTERER VI KVÆLSTOFDILEMMAET? Politik, regulering og samfund

28 KVÆLSTOF VÆLTER MINISTER! 27. February 2016

29 HVORDAN HÅNDTERER VI KVÆLSTOFDILEMMAET? 30 år med Statslige vandmiljø (kvælstof)-handlingsplaner Politik, regulering og samfund

30 Hvad har vi opnået i de 30 år (Kronvang et al., 2013)

31 HVOR LANGT NED SKAL VI? Næringsstofbelastningen er educeret med over 50 % for kvælstof og ca. 60 % for fosfor siden slut 1980 erne. Den samlede landbaserede tilførsel af kvælstof til alle kystvande er opgjort til tons Max 5 km 2000 km Et samlet belastningsniveau på ca tons vil skabe forudsætninger for god økologisk tilstand i alle kystvande. (Markager 2015; NST, 2015) Mangler tons

32 FØDEVARE OG LANDBRUGSPAKKEN Målrettet regulering skal levere tons N: Efterafgrøder Lavere N-Normer Mellemafgrøder Tidlig såning af vintersæd Udtagning Kollektive virkemidler skal levere tons N: Minivådområder 1000 projekter Vådområder ha/år i Skovrejsning (1000 ha/år) Frivillige efterafgrøder i 2017 og 2018 ( ha/år) Mangler små tons. Udskudt til tredje planperiode ( )

33 SELVFØLGELIG ER DER OGSÅ ANDRE MULIGHEDER Samfundsmæssige handlinger: Internationale aftaler og handlinger Nationale aftaler og handlinger Lokale aftaler og handlinger Geografisk differentieret handling

34 HVORDAN HÅNDTERER VI KVÆLSTOFDILEMMAET? Adfærd og enkelt individer/organisationer

35 KVÆLSTOF-FODAFTRYK Men hvad kan vi som enkeltpersoner gøre for at reducere kvælstofforureningen? Bevidstgørelse er afgørende og udvikling af værktøjer til at forstå det personlige eller institutionelle pres på miljøet gennem kvælstoftab er nødvendigt Vi kan bestemme vores kvælstof fodaftryk med Nitrogen footprint calculator

36 HVAD ER ET KVÆLSTOF-FODAFTRYK = Den mængde kvælstof der frigives til miljøet, som følge af en persons/et land/en institutions ressourceforbrug! = Kvælstof-fodaftryk består af det kvælstof, som er bundet i i fødevarerforbrug og produktion samt i det NOx, der udsendes fra fossile brændsler

37 HVAD ER ET KVÆLSTOF-FODAFTRYK Fokus på 2 områder af ressourceforbrug: Fødevarer: Madforbrug og fødevareproduktion Energi:

38 HVAD ER ET KVÆLSTOF-FODAFTRYK Fokus på 4 hovedområder af ressourceforbrug: Mad Bolig Transport Varer og tjenesteydelser

39 KVÆLSTOF FODAFTRYK - FØDEVARER Madforbrug = Den kvælstof der kommer ind i vores mund og det madspild vi har - madspild Virtual N - Fødevareproduktion = Den kvælstof der tabes til miljøet i produktionsprocessen

40 KVÆLSTOF INDLEJRET I FØDEVARER N- input Klimagasser Kun 20 % af N-input ender i produktet til forbrug

41 KVÆLSTOF INDLEJRET I FØDEVARER N- input Klimagasser Klimagasser Foder Gylle Kun 10 % af N-input ender i produktet til forbrug

42

43 VALG AF FØDEVARER PÅVIRKER VORES KVÆLSTOF FODAFTRYK 85g bøf 15 g protein ½ kop bønner 15 g protein

44 REDUKTIONS SCENARIER Footprint sektor Food production Food consumption Food waste Energy Transportation Scenarie Omstilling til 100% økologisk mælkeproduktion og svinebedrifter Reduktion af kødforbrug igennem 2 scenarier. Afgift på rødt kød og vegetarisk diet Reduktion af madspil. Vedvarende energisystemer Bæredygtig transport vaner ved reduction i privatbilisme og optimering af kollektiv trafik

45 Scenario 1: The organic dairy sector represents 10% of the total milk production in Denmark. Scenario 2: The pig sector is chosen because of the importance in Danish ag-production and food consumption Scenario 3: Current DK protein consumption, with a reduction in meat based protein of 35% by tax. Scenario 4: Current DK protein consumption, with meat-based protein replaced with egg, fish- and vegetable-based protein. Scenario 5: Current Danish diet, with food waste reduced by 25% (scenario proposed by Ministry for Food and Agriculture). Scenario 6: Conversion from diesel to electricity from renewable energy sources in public transportation (rail/busses). Scenario 7: Reduce private car transportation with 20% and increase public transportation with 20%. Scenario 8: Combination of Scenario 1,2,3,5,6,7.

46 KVÆLSTOFFODAFTRYK - MADSPILD Det årlige madspild i Danmark er estimeret til at udgøre tons. Husholdningerne for 36 pct., Detailhandlen for 23 pct., Fødevareindustrien for 19 pct., Primærproduktionen for 14 pct., 8 pct. deler hhv. institutioner og storkøkkener, hoteller og restauranter ligeligt mellem sig.

47 REDUCERE MADSPILD

48 HOVEDPOINTER 1) Kvælstof er både en ressource og en forurener 2) Kvælstof-dilemma 3) Kan håndteres ved forskellige strategier: 1) Management 2) Politik og regulering 3) Forbrugeradfærd gennem ved fokus på kvælstoffodaftryk a. Løsninger med fokus på madspild og kostvaner b. Optimering af den kollektive trafik og elektrificering er nødvendig

49 VIDERE ARBEJDE Udregne institutioners fodaftryk Er i gang med en børnehave samt test af kostomlægning Integrere water footprint og carbon footprint i arbejdet

50 KVÆLSTOF-FODAFTRYK Prøv selv at udregne dit kvælstof-fodaftryk på

51 Tak for jeres opmærksomhed Kontakt: