BÆREDYGTIG RESSOURCEUDNYTTELSE I LANDBRUGET - KVÆLSTOF, FORBRUG OG FODAFTRYK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BÆREDYGTIG RESSOURCEUDNYTTELSE I LANDBRUGET - KVÆLSTOF, FORBRUG OG FODAFTRYK"

Transkript

1 BÆREDYGTIG RESSOURCEUDNYTTELSE I LANDBRUGET - KVÆLSTOF, FORBRUG OG FODAFTRYK Ph.d. studerende Morten Graversgaard, - FOULUM

2 PROGRAM Kvælstof en nødvendig ressource Kvælstof en begrænsende faktor Kvælstof dilemma Løsninger og potentialer for bæredygtig omstilling Tre mulige løsningsstrategier! Max50 km km

3 KVÆLSTOF Fritz Haber ( ) Carl Bosch ( ) 1913

4 KVÆLSTOF (FAO, 2012)

5 LANDBRUGET DÆKKER 40% AF DEN GLOBALE OVERFLADE (Foley et al. 2011)

6 KVÆLSTOF Alle organismer er afhængige af kvælstof Fødevareproduktionen er afhængig af kvælstof og (fosfor), ved kunst gødning (Erisman et al. 2008)

7 KVÆLSTOF 40% af verdens befolkning eksisterer på grund af gødning/teknologiudvikling! (Erisman et al. 2008)

8 KVÆLSTOF Kvælstof er en forudsætning for liv, men: i nogle regioner er der ikke nok; i andre regioner er der for meget. Max50 km... too little....too much 2000 km Der forventes en stigning i befolkning, kvælstofproduktionen (mad, biobrændstoffer, energi).

9 HVAD ER MULIGHEDERNE 6 MIA- MÅSKE 9 MIA MENNESKER- PRODUCERE NYE STEDER?

10 RYDNING AF LAND TIL KØDPRODUKTION EKSEMPEL BRAZIL RONDONIA (Foley et al. 2010)

11 RYDNING AF LAND TIL SOYABØNNE PRODUKTION TIL EUROPA -EKSEMPEL BOLIVIA (Foley et al. 2010)

12 OPTIMERE NUVÆRENDE PRODUKTION

13 LANDBRUGET DÆKKER 40% AF DEN GLOBALE OVERFLADE (Foley et al. 2011)

14 KVÆLSTOF DEPOSITION mg N/m 2 /yr

15 KVÆLSTOF - UTILSIGTEDE KONSEKVENSER Erisman, 2016

16 KVÆLSTOF - UTILSIGTEDE KONSEKVENSER Erisman, 2016

17 KVÆLSTOF - UTILSIGTEDE KONSEKVENSER Erisman, 2016

18 KVÆLSTOF - UTILSIGTEDE KONSEKVENSER Smog, dis Skovdød Forsuring Ozon Hul Global opvarmning algeopblomstring Galloway, 2015

19 Grundvand (Geus, 2014)

20 Økologisk tilstand i danske vandforekomster Legend vp2h2014marin_ensomil Ecological condition Bad status Good status Moderate status Poor status (NST, 2014;)

21 KVÆLSTOF OG LANDBRUG Haber-Bosch har medvirket til intensivering af landbrugsproduktionen 40% af verdenens befolkning er i live på den baggrund Yderligere 3 milliarder mennesker i 2050, vil blive opretholdt af kvælstof Det meste af det kvælstof, der tilføres økosystemer frigives til miljøet med konsekvenser

22 KVÆLSTOF DILEMMA Fordele: Nødvendig for liv på jorden. Gødning og kvælstof giver fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Ulemper: Overskydende kvælstof har negative påvirkninger for miljøet og menneskers sundhed Udfordring: Optimere anvendelsen af kvælstof, og samtidig minimere de negative konsekvenser (Galloway 2015)

23 HVORDAN HÅNDTERER VI KVÆLSTOFDILEMMAET? Praksis og Teknologi Adfærd og enkelt individer Politik, regulering og samfund

24 HVORDAN HÅNDTERER VI KVÆLSTOFDILEMMAET? Praksis og Teknologi

25 PRÆCISIONS LANDBRUG Praksis og Teknologi Kan reducere N tilførsel og optimere på udbytte (Yara, 2016)

26 HVORDAN HÅNDTERER VI KVÆLSTOFDILEMMAET? Praksis og Teknologi

27 HVORDAN HÅNDTERER VI KVÆLSTOFDILEMMAET? Politik, regulering og samfund

28 KVÆLSTOF VÆLTER MINISTER! 27. February 2016

29 HVORDAN HÅNDTERER VI KVÆLSTOFDILEMMAET? 30 år med Statslige vandmiljø (kvælstof)-handlingsplaner Politik, regulering og samfund

30 Hvad har vi opnået i de 30 år (Kronvang et al., 2013)

31 HVOR LANGT NED SKAL VI? Næringsstofbelastningen er educeret med over 50 % for kvælstof og ca. 60 % for fosfor siden slut 1980 erne. Den samlede landbaserede tilførsel af kvælstof til alle kystvande er opgjort til tons Max 5 km 2000 km Et samlet belastningsniveau på ca tons vil skabe forudsætninger for god økologisk tilstand i alle kystvande. (Markager 2015; NST, 2015) Mangler tons

32 FØDEVARE OG LANDBRUGSPAKKEN Målrettet regulering skal levere tons N: Efterafgrøder Lavere N-Normer Mellemafgrøder Tidlig såning af vintersæd Udtagning Kollektive virkemidler skal levere tons N: Minivådområder 1000 projekter Vådområder ha/år i Skovrejsning (1000 ha/år) Frivillige efterafgrøder i 2017 og 2018 ( ha/år) Mangler små tons. Udskudt til tredje planperiode ( )

33 SELVFØLGELIG ER DER OGSÅ ANDRE MULIGHEDER Samfundsmæssige handlinger: Internationale aftaler og handlinger Nationale aftaler og handlinger Lokale aftaler og handlinger Geografisk differentieret handling

34 HVORDAN HÅNDTERER VI KVÆLSTOFDILEMMAET? Adfærd og enkelt individer/organisationer

35 KVÆLSTOF-FODAFTRYK Men hvad kan vi som enkeltpersoner gøre for at reducere kvælstofforureningen? Bevidstgørelse er afgørende og udvikling af værktøjer til at forstå det personlige eller institutionelle pres på miljøet gennem kvælstoftab er nødvendigt Vi kan bestemme vores kvælstof fodaftryk med Nitrogen footprint calculator

36 HVAD ER ET KVÆLSTOF-FODAFTRYK = Den mængde kvælstof der frigives til miljøet, som følge af en persons/et land/en institutions ressourceforbrug! = Kvælstof-fodaftryk består af det kvælstof, som er bundet i i fødevarerforbrug og produktion samt i det NOx, der udsendes fra fossile brændsler

37 HVAD ER ET KVÆLSTOF-FODAFTRYK Fokus på 2 områder af ressourceforbrug: Fødevarer: Madforbrug og fødevareproduktion Energi:

38 HVAD ER ET KVÆLSTOF-FODAFTRYK Fokus på 4 hovedområder af ressourceforbrug: Mad Bolig Transport Varer og tjenesteydelser

39 KVÆLSTOF FODAFTRYK - FØDEVARER Madforbrug = Den kvælstof der kommer ind i vores mund og det madspild vi har - madspild Virtual N - Fødevareproduktion = Den kvælstof der tabes til miljøet i produktionsprocessen

40 KVÆLSTOF INDLEJRET I FØDEVARER N- input Klimagasser Kun 20 % af N-input ender i produktet til forbrug

41 KVÆLSTOF INDLEJRET I FØDEVARER N- input Klimagasser Klimagasser Foder Gylle Kun 10 % af N-input ender i produktet til forbrug

42

43 VALG AF FØDEVARER PÅVIRKER VORES KVÆLSTOF FODAFTRYK 85g bøf 15 g protein ½ kop bønner 15 g protein

44 REDUKTIONS SCENARIER Footprint sektor Food production Food consumption Food waste Energy Transportation Scenarie Omstilling til 100% økologisk mælkeproduktion og svinebedrifter Reduktion af kødforbrug igennem 2 scenarier. Afgift på rødt kød og vegetarisk diet Reduktion af madspil. Vedvarende energisystemer Bæredygtig transport vaner ved reduction i privatbilisme og optimering af kollektiv trafik

45 Scenario 1: The organic dairy sector represents 10% of the total milk production in Denmark. Scenario 2: The pig sector is chosen because of the importance in Danish ag-production and food consumption Scenario 3: Current DK protein consumption, with a reduction in meat based protein of 35% by tax. Scenario 4: Current DK protein consumption, with meat-based protein replaced with egg, fish- and vegetable-based protein. Scenario 5: Current Danish diet, with food waste reduced by 25% (scenario proposed by Ministry for Food and Agriculture). Scenario 6: Conversion from diesel to electricity from renewable energy sources in public transportation (rail/busses). Scenario 7: Reduce private car transportation with 20% and increase public transportation with 20%. Scenario 8: Combination of Scenario 1,2,3,5,6,7.

46 KVÆLSTOFFODAFTRYK - MADSPILD Det årlige madspild i Danmark er estimeret til at udgøre tons. Husholdningerne for 36 pct., Detailhandlen for 23 pct., Fødevareindustrien for 19 pct., Primærproduktionen for 14 pct., 8 pct. deler hhv. institutioner og storkøkkener, hoteller og restauranter ligeligt mellem sig.

47 REDUCERE MADSPILD

48 HOVEDPOINTER 1) Kvælstof er både en ressource og en forurener 2) Kvælstof-dilemma 3) Kan håndteres ved forskellige strategier: 1) Management 2) Politik og regulering 3) Forbrugeradfærd gennem ved fokus på kvælstoffodaftryk a. Løsninger med fokus på madspild og kostvaner b. Optimering af den kollektive trafik og elektrificering er nødvendig

49 VIDERE ARBEJDE Udregne institutioners fodaftryk Er i gang med en børnehave samt test af kostomlægning Integrere water footprint og carbon footprint i arbejdet

50 KVÆLSTOF-FODAFTRYK Prøv selv at udregne dit kvælstof-fodaftryk på

51 Tak for jeres opmærksomhed Kontakt:

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

HYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen

HYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen HYSCENE - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen Lise Marie Frohn, Henrik Skov, Jesper Christensen, Jørgen Brandt, Kenneth Karlsson, Kaj Jørgensen,

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning

Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning Blåt Fremdriftsforum, 05-01- 2017 Peter Kaarup Peter Byrial Dalsgaard Hvorfor målrettede efterafgrøder? Med Fødevare- og landbrugspakken

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d.

Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Potentiale ~2 mia. mennesker spiser insekter (Asien, Afrika og Sydamerika) FAO anslår, at fødevareproduktionen

Læs mere

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen og Forskningsspecialist Hanne Østergård Hvilke energibærere har vi/samfundet behov for? Bioenergi-produktion er

Læs mere

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger Tilbage til fremtiden hvad skete der i 2016? Årsmøde - Planterådgivning, den 24. november 2016 Beretning v. Hans Chr. Holst og Allan Olesen Landbrugspakken det var hårde forhandlinger 1 Ny organisering

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner

Læs mere

Termisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem

Termisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem Termisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Center for Life Cycle Engineering Seminar om termisk forgasning i Danmark Tirsdag den

Læs mere

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Landbrugsaftalen, punkt for punkt Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen GMO Status Europa / USA Hvorfor / hvorfor ikke? Forskellige holdninger og konklusioner Andre forskelle mellem kontinenterne Lille gødnings-

Læs mere

Vindmøller i Danmark. Møde i Darum 25 februar 2015. Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy

Vindmøller i Danmark. Møde i Darum 25 februar 2015. Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy Vindmøller i Danmark Møde i Darum 25 februar 2015 Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy Introduktion af Niels-Erik Født Sydfalster Uddannelse civilingeniør (DTU) PhD (DTU) soldrevne køleanlæg Arbejdet 15

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektiv i DK

Implementering af Vandrammedirektiv i DK Implementering af Vandrammedirektiv i DK Disposition Historisk vandmiljøforvaltning i DK Den danske implementeringsproces Den danske indsats i vandrammedirektiv N- reduktion Vandløb Sammenfatning Flemming

Læs mere

Plandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer

Plandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer Plandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har indgået en aftale om at gennemføre en række konkrete initiativer,

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild:

tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: Viden om madspild Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: 1) Mad er essentielt for alle mennesker der er ikke nok mad til

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Experiences of Region Zealand

Experiences of Region Zealand Bioenergy promotion Experiences of Region Zealand Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde University Denmark Introduction Solrod / Solrød Experience of Solrod Municipality Topic: General background - Opportunities

Læs mere

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Søren Gade Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme

Læs mere

Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides)

Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides) Dansk Landskabsøkologisk Forenings 21. årsmøde Frederiksberg, d. 5. december 2013 Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

NOTAT 5. Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug

NOTAT 5. Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug NOTAT 5 Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug Notat af Tina Søndergaard Thorsen, Bo Normander & Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd 3. september 2014 For at kunne

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet

Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet Session 85 - Lokal kortlægning af kvælstofretentionen Plantekongres 2013 16. januar 2013 Jacob Birk Jensen NIRAS A/S

Læs mere

Energiscenarier for 2030

Energiscenarier for 2030 Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

EU på Samsø energi og miljø

EU på Samsø energi og miljø EU på Samsø energi og miljø Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy oktober 2, 2014, Samsø Arr. med støtte: Europæisk netværk med 75 NGO'er som medlemmer,

Læs mere

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus

Læs mere

Nye muligheder for tilskud til etablering af pilotanlæg til grøn bioraffinering under GUDP v/ Fuldmægtig Ulla Blicher-Mathiesen

Nye muligheder for tilskud til etablering af pilotanlæg til grøn bioraffinering under GUDP v/ Fuldmægtig Ulla Blicher-Mathiesen Nye muligheder for tilskud til etablering af pilotanlæg til grøn bioraffinering under GUDP v/ Fuldmægtig Ulla Blicher-Mathiesen 1 Formål Grøn Bioraffinering Formålet med indsatsen er, via etablering af

Læs mere

Foto: Gert Hansen, KU

Foto: Gert Hansen, KU Alger lever oftest i vand og producerer biomasse ved fotosyntese hvor næringsstoffer, vand og CO2 omsættes til sukkerforbindelser, fedtstoffer eller proteiner ved hjælp af lys. Denne omsætning kan være

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Kort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof

Kort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof Institut for Plante- og Miljøvidenskab Kort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof Konference 4.-5. marts 2013 Lars Stoumann Jensen Professor lsj@life.ku.dk Vi er alle afhængige

Læs mere

Biogasutvecklingen i Danmark

Biogasutvecklingen i Danmark Årsmøde Biogas Syd, Malmø, 17. september 2013 Biogasutvecklingen i Danmark Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/29. Ændringsforslag. Marco Zullo, Eleonora Evi, Marco Valli, Rosa D Amato for EFDD-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/29. Ændringsforslag. Marco Zullo, Eleonora Evi, Marco Valli, Rosa D Amato for EFDD-Gruppen 27.4.2015 B8-0360/29 29 Betragtning B B. der henviser til, at emnet for verdensudstillingen i Milano i 2015 udgør en lejlighed til at overveje og drøfte de forskellige forsøg på at finde løsninger på modsætningsforholdene

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Mere biomasse Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temaer HVOR MEGET mere biomasse? Mere biomasse HVORFRA? Mere biomasse HVORDAN? HVOR MEGET

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

The soil-plant systems and the carbon circle

The soil-plant systems and the carbon circle The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence

Læs mere

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse til klima og energi? Biomasse er i dag vores største korttids carbon lager og fornybare energiressource

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Alex Dubgaard Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Plantekongres 2009 Herning, 13.-14. januar 2009 EU-Kommissionens forslag

Læs mere