Miljøkontoret. Miljøhandlingsplan et skridt. Århus Kommune. Claus Nickelsen. Miljøchef. ad gangen
|
|
- Olivia Ibsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljøhandlingsplan et skridt ad gangen Miljøchef Claus Nickelsen Århus Kommune
2 Indhold 1. Miljøhandlingsplan Århus Kommunes Lokale Agenda 21 strategi 3. Små skridt til miljøledelse 4. Nyt styresystem 5. Politisk råderum 6. Århus og 5 andre store byer 7. Mest Miljø for pengene 8. Hovedspørgsmål for fremtiden 9. Sammenfatning og anbefaling
3 1. Miljøhandlingsplan Målsætninger Miljøhandlingsplanen er et led i opfølgningen af kommuneplanen Århus i det 21. århundrede og tilhørende handlingsplan. De overordnede målsætninger er: ÅK skal være præget af store og tilgængelige naturområder ÅK skal være foregangskommune på miljøområdet med vedvarende og omfattende reduktion af energiog ressourceforbrug til følge ÅK skal være kendetegnet ved, at æstetik tillægges betydelig vægt, og at omgivelserne har visuelle kvaliteter Indsatsen skal- hvor det er muligt tilrettelægges, så den øger kommunens attraktionsværdi og har en positiv effekt på erhvervs- og beskæftigelsesforhold Stærke sider Bred politisk opbakning Ambitiøs målsætning Mange aktiviteter og mange temaer Svage sider Decentralt ansvar Svag miljøorganisation Båret af de gode hensigter Få ressourcer til gennemførelse Målmylder og vi vil det hele
4 Miljøhandlingsplan Mere end 75 projekter fordelt i magistratsafdelingerne Styrkelse af miljøpolitikken Energiforbrug og CO2 Trafik og transport Affald Grund- og drikkevand Vandmiljø Naturen Byøkologi Det visuelle miljø Grøn indkøbspolitik 10 temaer
5 2. Århus Kommunes Lokale Agenda 21 strategi (Citater) Miljøhandlingsplanen skal udvikles, så Byrådets målsætninger på miljøområdet så effektivt som muligt omsættes til handlinger. Dette søges opnået via afklaring og udvikling indenfor tre indsatsområder: Klarere prioritering af indsatsen. Om muligt udpegning af områder, hvor det er specielt vigtigt, at Århus kommune gør en indsats. Revurdering og videreudvikling af operationelle delmål for Århus Kommunes miljøpolitik med henblik på forankring af disse i Århus Kommunes organisation og procedurer. Udvikling af indikatorer, der er sammenlignelige med indikatorer anvendt i andre danske og europæiske storbyer. Der er behov for drøftelser og beslutninger om, hvordan der i Århus Kommune indføres en struktureret miljøledelsesordning, der sikrer bedst mulig klarhed over hvordan ansvar og kompetence er fordelt i den samlede miljøledelse og sikrer den ønskede fremdrift i Århus Kommunes vedtagne miljøpolitik.
6 3. Små skridt til miljøledelse MHP baseres på decentrale handlingsplaner Yderligere 2 3 temaer Miljøledelse i hele ÅK MHP udarbejdes af fokus er kommunale virksomheder 2-3 temaer Miljøledelse i flere områder Evaluering 2004/ Indikatorer for ÅK som samfund indarbejdes i MHP Yderligere 2 3 temaer Yderligere områder med miljøledelse Evaluering Planen forventes vedtaget i Byrådet foråret 2005
7 Temaer Energi Vand Miljøledelse Miljøvurderinger (Miljøøkonomi) Forudsætning: Igangværende projekter, sektorplaner, miljøledelsesaktiviteter videreføres
8 4. Nyt styresystem Grønt regnskab Miljøhandlingsplans indikatorer Andre indikatorer Implementering Incitamenter Mål for magistrat, fagkontor og aktiviteter Miljøhandlingsplan Effektmål Aktivitetsmål Økonomi og ledelse
9 Konkurrenceevne, Kloakforsyningen Danva, 2003
10 Udvikling af indikatorer 1. Indikatorer for bæredygtig udvikling for Århus Kommune som samfund. Indikator knyttet til den nationale strategi for bæredygtig udvikling og anvendes til at følge Århus Kommune i forhold til de nationale mål. 2. Operationelle indikatorer for virksomheden Århus Kommune. Disse indikatorer anvendes bl.a. til benchmarking med andre kommuner. Eks. Vandmiljø Kommunale bæredygtighedsindikator (kommunen som samfund) Indikator anvendt til benchmarking (kommunen som virksomhed) Den samlede udledning af N og P fra kommunen som helhed Den samlede udledte N og P fra renseanlæg pr. år pr. Indbygger Km vandløb der ikke overholder mål
11 Forankring af mål i Magistraterne Mål for CO2 udledning, tons/år Mag 1 Mag 2 Mag 3 Mag 4 Mag 5 Eks. Energi Kommunale bæredygtighedsindikator (kommunen som samfund) Indikator anvendt til benchmarking (kommunen som virksomhed) Bruttoenergiforbrug divideret med det kommunale BNP Elforbruget i kommunale bygninger (kwh/m2) Varmeforbrug i kommunale bygninger (kwh/m2) Samlet udslip af drivhusgasser i ÅK divideret med det kommunale BNP Samlet udslip af CO2 fra energiforbrug i kommunale bygninger og anlæg t/år/ansat
12 Mål for, Mag ,3 42,8 42,4 33, Fosfor tons/år Kvælstof tons/år Km vandløb der ikke overholder målsætningen
13 Mål for, Mag2 Virksomhedernes spildevandsudledning til det offentlige kloaksystem med kvælstof og organiske stoffer skal reduceres med 5% årligt Nyt fokusområde: Belastningsopgørelse udgangspunkt ca PE Dialog med virksomhederne Renere teknolog/bat Motivation, særbidrag
14 5. Politisk råderum Hvad er det kommunalpolitiske råderum i relation til bæredygtig udvikling? Århus Kommune arbejder på, at definere råderummet for politiske beslutninger. Vandmiljøområdet er i dag præget af, at alt hvad der kan gøres skal gøres! Er der tilstrækkelige muligheder for prioritering mellem skatte og takstområder?
15 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 6. Århus og 5 andre store byer Vandmiljø, 2003 Den samlede udledning af kvælstof og forsfor pr. år. pr. indbygger fra de kommunale renseanlæg Kvælstof Fosf or Århus København Aalborg Odense Esbjerg Randers København omf atter oplandene til Lynettef ællesskabet I/S (København, Hvidovre, Herlev, Rødovre, Gladsaxe, Genmtof te, Frederiksberg og Lyngby-Tærbæk kommuner) og Spildevandscenter Adevøre I/S (Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk Udledning [kg/år/indbygger]
16 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Århus og 5 andre store byer Energi, 2003 CO2 udledning i tons/år pr. ansat , ,49 1,99 2,09 80 Totalt 60 kun bygninger Århus Odense København 0 Århus Odense København Elforbrug kwh/m2 Varmeforbrug kwh/m2
17 7. Mest miljø for pengene Eks.: Vandmiljø
18 Projekttype Marselisborg renseanlæg, P-reduktion Vådområder Reduktion af regnbetinge de udledninger Indikatorer Omkostning pr. kg fjernet fosfor Investeringens størrelse Kemikalie- og energiforbrug Rensning for andre stoffer (BI5) Afhjælpning af oversvømmelser Naturværdier Omkostning pr. kg fjernet fosfor Investeringens størrelse Kemikalie- og energiforbrug Rensning for andre stoffer (N) Afhjælpning af oversvømmelser Naturværdier Omkostning pr. kg fjernet fosfor Investeringens størrelse Kemikalie- og energiforbrug Rensning for andre stoffer (BI5) Afhjælpning af oversvømmelser +/- Samlet vurdering
19 Udledning af fosfor fra ÅK Status: 44 t P/år Mål: ((26,136 t P/år))
20 Udledning af kvælstof fra ÅK Status: 623 t N/år Plan: ((329 t N/år))
21 Vandløb (km forbedret strækning) Kloakforsyningen Status: 119 km opf. mål Plan: 194,58 km opf. mål
22 Energi (fjernet t CO2/år/ansat) Mål: 1% reduktion af CO2 /ansat/år 2004: 3,55 t CO2/ansat/år 2007: 3,44 t CO2/ansat/år 2015: 3,18 t CO2/ansat/år
23 8. Hovedspørgsmål for fremtiden 1. Der er mange penge i miljøområdet, men hvordan får vi mere for pengene? 2. Der er mange sten på vejen til bæredygtig udvikling, men hvordan får vi de største til en side? 3. Miljøledelse af kommunerne er en nødvendighed, men er der klarhed over status, mål, indikatorer og midler?
24 9. Sammenfatning og anbefaling ÅK søger målrettet: at implementere et miljøledelsessystem at fastholde fokus på det væsentlige at prioritere indsatsen og sikre mest muligt for pengene Anbefaling Det kræver ledelse og prioritering af opgaven fordi det er en meget stor opgave. Pas på med stammesprog og husk at arbejde med forenkling.
Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse
Århus Kommune Miljøhandlingsplan for Århus Kommune 2004-2007 Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1 Formål 2 2 Forslag til temaer 3 3 Fremgangsmåde 3 3.1 Start 6 3.2 Status for Miljøhandlingsplan 2000-2003
Læs mereAlbertslund Kommune. Rens Holding A/S LYN. Renseservice SCA. HOFOR Spildevand Holding A/S. HOFOR Vand Holding A/S. Albertslund Kommune
Albertslund Kommune Albertslund Kommune 3,19% * (ca. 3,36%) HOFOR Vand HOFOR Spildevand eller Indirekte ejerskab 8 vandselskaber, Vand Albertslund A/S 6 spildevandsselskaber, Spildevand Albertslund A/S
Læs mereByrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling
Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter
Læs mereMiljøhandlingsplan
Miljøhandlingsplan 2005-2007 Miljøhandlingsplan 2005-2007 Forfatter og udgiver Århus Kommune januar 2005 Yderligere oplysninger Xx Xx tlf. 8940 xxxx Styregruppen Miljøhandlingsplan 2005-2007 er udarbejdet
Læs mereByindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen
Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C
ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab
Læs mereSANSERNE OG FORSTANDEN
KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN Gymnasium/HF/VUC BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling FAGLIGHED
Læs mereDet er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.
Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe
Læs mereSANSERNE OG FORSTANDEN
KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er
Læs mereDet er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.
Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe
Læs mereAgenda 21 - fra proces til resultater
Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har
Læs mereDet er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.
Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe
Læs mereVAND I TAL DANVA STATISTIK & BENCHMARKING
VAND I TAL 2018 DANVA STATISTIK & BENCHMARKING SPILDEVANDSSELSKABER, SOM DELTOG I STATISTIK OG BENCHMARKING 2018 (DATA FOR 2017) STAMDATA Indbyggere i forsyningsområdet Kloakledninger (spildevand regnvand)
Læs mereGrønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009
Region Syddanmark Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 regionsyddanmark.dk Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi- og miljøredegørelse indtil videre har
Læs mereBy- og Miljøudvalget - Opfølgningsredegørelse
By- og Miljøudvalget - Opfølgningsredegørelse By- og Boligområder Mål i årsager Antallet af boliger med utidssvarende bade- og toiletforhold skal nedbringes fra i 2010 at udgøre 4.272 uden bad (enkelt
Læs mereIntroduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016
Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt
Læs mereDet er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.
Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk
SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereAgenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009
Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Kolofon Titel Agenda 21 og klima - overordnet handlingsplan Udgivet af Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Udgivelsesdato 25. juli
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereUnderudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009
REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 Sag nr. 1 Emne: Handleplan Agenda 21 Bilag: 2 Implementering af strategien for bæredygtig udvikling Indlæg afholdt på
Læs mereUdviklingen i spildevandsselskabernes energiforbrug 2005-2009 DANVA, december 2010 / JEA
DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Udviklingen i spildevandsselskabernes energiforbrug 2005-2009 DANVA, december 2010 / JEA 1 Forord... 3 Spildevandsselskaberness energiforbrug... 4 Det totale energiforbrug
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand
GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...
Læs mereKlimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup
Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El Og varmeforbrug
Læs mereKLOAKLAB FRA AAADR TIL AHA! klasse BIOFOS. TEMA: Fra renseanlæg til energifabrik
KLOAKLAB FRA AAADR TIL AHA! 3.-10. klasse BIOFOS TEMA: Fra renseanlæg til energifabrik FAGLIGHED OG INDSIGT KLOAKLAB ER FORMIDLING OM SPILDEVAND, MILJØ OG BÆREDYGTIG ENERGI. VI KOBLER TEORI OG ØVELSER
Læs mereFælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1
Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning
Læs mereMiljøpolitik. Odense Kommune
Miljøpolitik Odense Kommune Forord................................................................ 3 Visionen for en bæredygtig udvikling i Odense................ 4 Miljøpolitikken.....................................................
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereAnitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og
Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs mereBilag 17: Effektiviseringspotentialer og effektiviseringskrav for spildevandsselskaberne
Bilag 17: Effektiviseringspotentialer og effektiviseringskrav for spildevandsselskaberne Bilaget indeholder en oversigt over FADO,, effektiviseringspotentialer og effektiviseringskrav for spildevandsselskaberne
Læs mereHvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?
Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt
Læs mereBenchmarkanalyse af kommunernes indsats på klimaområdet. Tabelrapport, oktober 2016
Benchmarkanalyse af kommunernes indsats på klimaområdet i hovedstadsregionen Tabelrapport, oktober 2016 0 Benchmarking af kommunernes indsats på klimaområdet i hovedstadsregionen Benchmarkanalyse af kommunernes
Læs mereHvordan kommer vi videre og får alle med?
Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen
Læs mereHvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?
Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -
Læs mereBæredygtige byer -Hvordan?
Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El Og varmeforbrug
Læs mereDer er modtaget svar fra to borgere og fra Lokal Agenda 21 Gladsaxe.
Notat: Miljøudvalget 31.10.2013 Pkt. 81, bilag 1 Katja Mesterton 01-10-2013 Høringssvar til CO 2 og Miljøplanen Bilag til Miljøudvalgets dagsorden CO 2 - og Miljøplanen har været i høring i perioden 7.
Læs mereLynettefællesskabet. Kommune. Høje-Taastrup Kommune. Lyngby-Taarbæk. rensekoncern. eksisterende. rensefællesskaber. Spildevand. renseaktiviteterne
Dato: 16. august a 2013 Sagsbehandler: /lkh/lvs Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af fusion mellem 2 kommunale rensefællesskaber i hovedstadsområdet i én rensekoncern Konkurrence-
Læs mereNotatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Læs mereVi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs mereBilag 9: Effektiviseringspotentialer og effektiviseringskrav for spildevandsselskaberne
Bilag 9: Effektiviseringspotentialer og effektiviseringskrav for spildevandsselskaberne Bilaget indeholder en oversigt over FADO,, effektiviseringspotentialer og effektiviseringskrav for spildevandsselskaberne
Læs mereNæringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland
Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner
Læs mereTemadag i DI
Temadag i DI 11-3-2010 Henrik Werchmeister VandCenter Syd Aktørerne Forretning F&U Forsyning Samarbejde Nye eksport muligheder Nye muligheder Forretning F&U Ny viden Synergi Optimering Forsyning Eksempler
Læs mereKommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-, Energi-, og Naturstrategi.
Allerød Kommune Natur og Miljø Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-,
Læs mereKlimatilpasning. Natur og Miljø. Mere vand i byen. Teknik og. Miljø. Århus Kommune. Forvaltningschef for Natur og Miljø Claus Nickelsen
Klimatilpasning Mere vand i byen Forvaltningschef for Claus Nickelsen Århus Kommune ÅRHUS CO 2 NEUTRAL I 2030 Vision Vision: i Århus går forrest i klimaindsatsen for at udvikle en bæredygtig g kommune
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereIndstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 19. november 2009 1. Resume Med denne indstilling præsenteres et forslag til Århus Kommunes vision om at kunne sikre rent og nok vand til
Læs mereHovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok
September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse
Læs mereDe store kommuner taber på jobcentrene
- mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.
Læs mereLetbane og mobilitetssamarbejde langs Ring 3. By- og Miljødirektør Maj Green, KTC oktober 2018
Letbane og mobilitetssamarbejde langs Ring 3 By- og Miljødirektør Maj Green, KTC oktober 2018 Letbane på Ring 3 28 km. 29 stationer 27 togsæt 14 omformerstationer og 2 i reserve 1 kontrol/vedligeholdelsescenter
Læs mereHvad er regionernes rolle?
Hvad er regionernes rolle? Behovet for dataudveksling mellem Staten, kommunerne og Regionerne Jordforureningsindsats og grundvandsbeskyttelse Natur & Miljø 22. maj 2012 Fagleder Carsten Bagge Jensen, Region
Læs mereUdbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden
Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Opdateret november 2016 Statistikken kommune/læge udbredelse viser, hvor udbredt elektronisk kommunikation er mellem
Læs mereBilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde
Bilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde Serviceudgifter til 85 (botilbudslignende), 107 og 108 Udgifterne er i løbende priser, hvorfor en svag stigning svarer
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. juni Natur og Miljø
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. juni 2008 Forslag til Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2006-2009 til offentlig fremlæggelse. Forbedret spildevandsrensning for enkeltejendomme
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereVelkommen til politisk dialogmøde. Ved Svend Erik Christiansen Formand for Sundhedsudvalget i Hørsholm Kommune
Velkommen til politisk dialogmøde Ved Svend Erik Christiansen Formand for Sundhedsudvalget i Hørsholm Kommune Program 16.00-16.05 Velkomst 16.05-16.10 Sundhedsaftalen som politisk dokument 16.10-16.20
Læs mereÆrø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.
BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902
Læs mereLynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen
Læs mereKolding Kommune Grønt Regnskab
Kolding Kommune Grønt Regnskab Ingeniør Henrik Jensen Kiel Forord blev året, hvor Klimakommissionen udgav sine overvejelser, resultater og anbefalinger. Disse har efterfølgende, i starten af 2011, resulteret
Læs mereMINDRE KALK I VANDET. Blødere vand til forbrugerne
MINDRE KALK I VANDET Blødere vand til forbrugerne 2 Mindre kalk i vandet betyder lavere energiforbrug til husholdningsapparater og varmeanlæg. Det giver fx en årlig besparelse på 18,3 mio. kwh for hele
Læs mereBilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.
Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.
Læs mereGARANTI FOR LÅN TIL DEN NYE RENSE-KONCERN
[Gul markering] udfyldes af den enkelte kommune Side 1 Version af 9. oktober 2013 med opdaterede beløb GARANTI FOR LÅN TIL DEN NYE RENSE-KONCERN 1. INDSTILLING Forvaltningen indstiller, At [X], der pt.
Læs mereMiljø- og Teknikudvalget. Evaluering af udviklingsmål 2017
Evaluering af udviklingsmål 2017 Februar 2018 Indhold...3 MTU 1 Mangfoldig natur...3 MTU 2 Færre uheld i trafikken...4 MTU 3 Flere buspassagerer på det samlede busnet...5 MTU 4 Klimaforebyggelse CO2...6
Læs mereIndstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 29. oktober 2013 Ny høring af statens vandplaner Aarhus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Forslag til Aarhus Kommunes høringssvar til statens vandplaner,
Læs mereAndre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen
Andre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen FAKTA Limfjorden og Limfjordsrådet Borgmesterbeslutning om et funktionssamarbejde Stiftende møde 4. juni 2007 18 kommuner, 10 med kystlinje
Læs mereHørsholm Kommune Klimapolitik November 2009
Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Læs mereHøringssvar til statens vandområdeplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders
Læs mereGrøn omstilling af naturgasområderne
Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Læs mereTillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereMiljøledelse i Albertslund kommune
Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mere26. november Miljø- og Planudvalgets arbejdsprogram På vej mod en bæredygtig og cirkulær Skanderborg Kommune
Miljø- og Planudvalgets arbejdsprogram 2019 På vej mod en bæredygtig og cirkulær Skanderborg Kommune 1 Forord Dette er Miljø- og Planudvalgets dynamiske arbejdsprogram for proces, ideer og konkrete handlinger
Læs merePolitisk dokument uden resume. 08 Vedtagelse af Pendlernettet og det videre arbejde med Trafikplan 2013. Indstilling: Administrationen indstiller,
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. maj 2012 Thomas Damkjær Petersen 08 Vedtagelse af Pendlernettet og det videre arbejde med Trafikplan 2013 Indstilling: Administrationen indstiller,
Læs mereSkema sæt til brug for belægnings oplysninger Indledning Side 1 af 5 sider. BELÆGNING
Skema sæt til brug for belægnings oplysninger Indledning Side 1 af 5 sider. Skema sæt til kommunens oplysninger om belægning Kommune: Kommunen som driftsherre for det enkelte tilbud. Kontaktperson: Karen
Læs mereKun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne
September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.
Læs mereForeningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren
Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5
Læs mereNOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...
NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE
Læs mereTillæg til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Forslag Rylevej 1-4, Hvalpsund
Tillæg til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Forslag Rylevej 1-4, Hvalpsund Dato: 3-8-2015 Sags nr. 820-2015-39261 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg
Læs mereMere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.
Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal
Læs mereNEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU
21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger
Læs mereImplementering af Fælles Medicinkort i kommunerne
Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2
Læs mereKlimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder
Klimakommune og hvad så? FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009 Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Hvordan ser Danmarks Naturfredningsforening klimaindsatsen? Arbejder både med: Forebyggelse: Mindske
Læs mereTillæg til Spildevandsplan for Vesthimmerlands Kommune Parkvænget 40-44
Tillæg til Spildevandsplan 2012-2020 for Vesthimmerlands Kommune Parkvænget 40-44 Dato: 18-05-2016 Sags nr. 820-2015-56456 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan...
Læs mereSamarbejde og udvikling
Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål
Læs mereNæsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten
Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje
Læs mereAnalyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde
Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Kommuner i hovedstadsregionen 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereDer indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget
Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2008-2009 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et konkret
Læs mere1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer
- 1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer Planen skal skabe grundlaget for at Skive Vand A/S kan udføre alle kloakeringsopgaver. Det drejer sig om separering af flere
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereTema 1: Status for inklusion
Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele
Læs mere