Miljøhandlingsplan

Transkript

1 Miljøhandlingsplan

2 Miljøhandlingsplan Forfatter og udgiver Århus Kommune januar 2005 Yderligere oplysninger Xx Xx tlf xxxx Styregruppen Miljøhandlingsplan er udarbejdet af Miljøkontoret, Århus Kommune, i samarbejde med en tværmagistratslig styregruppe bestående af følgende personer: Peter Marker, specialkonsulent, Borgmesterens Afdeling Dan Brock-Faber, kontorchef, Magistratens 1. Afdeling Birgit Donslund, sekretariatschef, Magistratens 2. Afdeling Claus Nickelsen, miljøchef, Magistratens 2. Afdeling (projektleder) Henning Madsen, afdelingschef, Magistratens 3. Afdeling Alice Johnsen, fuldmægtig, Magistratens 4. Afdeling Michael Johansson, økonomichef, Magistratens 5. Afdeling INDHOLD Resumé 3 Udgangspunkt 4 Indførelse af miljøledelse 10 Udvikling af model for miljøvurderinger 14 Forbedring af vandmiljøet 17 Nedsættelse af vandforbruget 25 Reduktion af energiforbruget 29 Omkostningsneutral finansiering 37 Løbende monitering af effekten 39 Rapportering i grønt regnskab 41 Grafisk tilrettelæggelse Jens Drivsholm, Stadsarkitektens Kontor Tryk Xxs Papir Reprint 150 og 300 Oplag Xx

3 Resumé Som opfølgning på Miljøhandlingsplan har Århus Kommune udarbejdet et forslag til Miljøhandlingsplan Miljøhandlingsplan er et pilotprojekt, der er første skridt på vejen til at udvikle en ny tilgang for, hvordan miljøhandlingsplaner i Århus Kommune skal udformes. Formålet med den nye tilgang er at sikre, at denne og kommende miljøhandlingsplaner bidrager til en forstærket og koordineret indsats på miljøområdet i Århus Kommune. Grundtanken er, at miljøindsatsen skal koncentreres på de områder inden for hver sektor, hvor der er størst behov, og at virkemidlerne skal udvælges efter, hvad der skønnes at give mest miljø for pengene. Det er desuden afgørende, at der placeres et klart ansvar for gennemførelsen af de enkelte aktiviteter, ligesom der skal følges op med målinger og afrapporteres i det grønne regnskab1. For hvert indsatsområde er foreslået projekter, som er eksempler på, hvordan de beskrevne mål for perioden for kan nås på en omkostningseffektiv måde. Den endelige beslutning om at gennemføre de enkelte projekter træffes dog først ved konkrete indstillinger om gennemførelse af projekterne, eller når Byrådet vedtager de relevante sektorplaner. Planen er som udgangspunkt omkostningsneutral, idet der kun foreslås projekter, der er vedtaget i budgettet, eller som er umiddelbart rentable. Finansiering af de enkelte investeringer gennemføres inden for de respektive forvaltninger i overensstemmelse med principperne om driftsfinansierede anlægsinvesteringer. Det foreslås, at indsatsen i koncentreres om følgende indsatsområder: Indførelse af miljøledelse Udvikling af model for miljøvurderinger Forbedring af vandmiljøet Nedsættelse af vandforbruget Nedsættelse af energiforbruget Noter 1. I planforslaget anvendes de nugældende betegnelser for magistratsafdelingerne, og ansvaret for gennemførelsen af miljøhandlingsplaninitiativer følger de relevente forvaltningsenheder over i de nye magistratsafdelinger, der dannes pr Miljøhandlingsplan

4 Udgangspunkt Mange initiativer til forbedring af miljøet i Århus Kommune er gennemført En prioritering af den samlede miljøindsats er nødvendig Fem indsatsområder er udvalgt Indikatorer sikrer måling af indsatsen Mange initiativer er gennemført Der er gennem de seneste år truffet en lang række beslutninger i Århus Kommune, der har haft til hensigt at forbedre miljøet. Der er blandt andet: indført forbud mod sprøjtegifte på kommunale arealer med vandindvindingsinteresser stillet krav om spildevandsrensning fra ejendomme i det åbne land afsat beløb til måling af luftforurening og støjbekæmpelse langs større indfaldsveje arbejdet med miljøcertificering på folkeskolerne taget initiativer til begrænsning af biltrafikken taget initiativer til prioritering af busser på indfaldsveje indført nye systemer til affaldsindsamling og -behandling foretaget registrering af forurenede grunde etableret en energiledelsesordning udarbejdet grønne regnskaber Der er også løbende investeret i energi- og vandbesparende foranstaltninger for at nedbringe forbruget af el, varme og vand i de enkelte magistratsafdelinger. I forbindelse med vedtagelsen af Budget vedtog Byrådet derudover at sætte et analysearbejde i gang for at afdække mulighederne for udvikling af målemetoder eller indikatorer, der vil gøre det muligt at sammenligne den miljømæssige effekt pr. omkostningskrone af de forskellige kommunale tiltag på miljøområdet. Målet med analysearbejdet har været at få et bedre grundlag for at målrette kommunens miljøindsats, så der opnås mest miljø for pengene. Ved samme lejlighed blev desuden igangsat et arbejde omkring udarbejdelse af en samlet miljøhandlingsplan for Århus Kommune. Målet er størst mulig effekt af miljøindsatsen På baggrund af det gennemførte arbejde stilles der i det følgende forslag til opbygning, organisering og tidsforløb for det fremtidige arbejde med miljøhandlingsplaner i Århus Kommune. Der stilles samtidig forslag om indførelse af forsøg med et miljøledelsessystem i kommunen. Målet er, at der gennem en tværgående prioritering og et systematisk arbejde med miljøhandlingsplaner og miljøledelse i kommunen opnås størst mulig miljøeffekt af kommunens miljøindsats. Udgangspunktet for denne miljøhandlingsplan er målsætningerne formuleret i Århus Kommunes Lokal Agenda 21-strategi, som blev vedtaget i marts Miljøhandlingsplan

5 Målsætningerne lyder således: Miljøhandlingsplanen skal udvikles, så Byrådets målsætninger på miljøområdet så effektivt som muligt omsættes til handlinger. Dette søges opnået via afklaring og udvikling inden for tre indsatsområder: 1. Klarere prioritering af indsatsen. Om muligt udpegning af områder, hvor det er specielt vigtigt, at Århus Kommune gør en indsats. 2. Revurdering og videreudvikling af operationelle delmål for Århus Kommunes miljøpolitik med henblik på forankring af disse i Århus Kommunes organisation og procedurer. 3. Udvikling af indikatorer, der er sammenlignelige med indikatorer anvendt i andre danske og europæiske storbyer. Kilde: Århus Kommunes Lokal Agenda 21-strategi En klar prioritering er nødvendig Århus Kommunes råderum på miljøområdet er juridisk begrænset af lovgivning og de retningslinier, der ligger i den statslige og regionale planlægning. Det betyder, at der er områder, hvor målsætningerne for miljøarbejdet er givet udefra, eller hvor udarbejdelse af sektorplaner er lovpligtige. Samtidig er der andre områder, hvor miljøarbejdet ikke er reguleret udefra. Der findes med andre ord både skal og kan opgaver på miljøområdet. Det er dog åbenlyst, at Århus Kommune har en interesse i, at arbejdet gennemføres effektivt og målrettet, uanset om kommunen skal lave arbejdet eller kan vælge at gøre det. Miljøhandlingsplanen skal bidrage til, at dette sker. Derfor er udgangspunktet for denne og kommende miljøhandlingsplaner: Der skal formuleres klare indsatsmål og effektmål. Der skal prioriteres mellem de forskellige aktiviteter, som kan medvirke til opfyldelsen af målene. Prioriteringen skal foretages ud fra princippet om mest miljø for pengene. Der skal fordeles et ansvar for implementeringen af aktiviteterne. Der skal opbygges incitamenter, der kan understøtte en succesfuld implementering. Der skal udvikles klare indikatorer, som resultaterne kan måles efter. Der skal afrapporteres i det grønne regnskab. Miljøhandlingsplanen består af et antal konkrete projekter, som er nærmere beskrevet i det følgende. Miljøhandlingsplanen findes også på internettet på adressen under Miljøhandlingsplan Miljøhandlingsplan

6 For hvert indsatsområde er foreslået projekter, som er eksempler på, hvordan de beskrevne mål for perioden for kan nås på en omkostningseffektiv måde. Den endelige beslutning om at gennemføre de enkelte projekter træffes dog først ved konkrete indstillinger om gennemførelse af projekterne, eller når Byrådet vedtager de relevante sektorplaner. Fem udvalgte indsatsområder En klarere prioritering af indsatsen medfører, at der skal udvikles metoder til at vælge indsatser på tværs af sektorer. På den måde bliver det muligt at prioritere mellem for eksempel en indsats for et lavere energiforbrug i kommunale bygninger og en indsats overfor affaldshåndtering. En sådan prioritering er nødvendig, fordi kommunen ikke har ressourcer til at gennemføre en effektiv indsats for et forbedret miljø på samtlige områder i kommunen, hvor det skønnes relevant. Imidlertid findes der ikke i dag systematiske metoder til foretage sådanne tværgående prioriteringer. Derfor iværksætter en Århus Kommune en indsats på fem væsentlige områder. De fem områder er udvalgt, fordi det her er muligt at gennemføre konkrete indsatser til forbedring af miljøet i indsatser som samtidig kan finansieres inden for de vedtagne budgetter. De fem områder er: Indførelse af miljøledelse. Udvikling af model for miljøvurderinger. Forbedring af vandmiljø. Århus Bugt (kvælstof, fosfor) Vandløb Nedsættelse af vandforbrug. Nedsættelse af energiforbrug i kommunale bygninger og anlæg. Miljøledelse er valgt for at fremme miljøforståelse og indsigt, og fordi det styrker ledelsesgrundlaget og indgår i Århus Kommunes Agenda 21-strategi. Miljøvurderinger er valgt, fordi Byrådet har besluttet, at miljømæssige konsekvenser skal beskrives i byrådsindstillinger, hvor det skønnes relevant, og fordi det kan være et hjælpeværktøj til en prioritering af miljøindsatsen. Der er både behov for udvikling af miljøvurderingsværktøjer og for en konkret afprøvning af de enkelte værktøjer. Vandmiljøområdet er valgt, fordi dette tema er aktuelt i nationale handlingsplaner og indsatser på miljøområdet, og fordi en indsats på vandmiljøområdet kan iværksættes og få effekt hurtigt. Det forventes desuden, at EU s Vandrammedirektiv og Vandmiljøplan III vil stille krav om øget fokus på vandmiljøområdet. Vandforbrug er valgt, fordi det dels er fornuftigt ud fra en ressourcemæssig betragtning, og dels fordi der er identificeret rentable vandspareprojekter i Århus Kommune. 6 Miljøhandlingsplan

7 Energiområdet er valgt, fordi det er aktuelt i nationale handlingsplaner og indsatser på miljøområdet, og fordi en indsats kan iværksættes og få effekt hurtigt. Valget af netop disse fem temaer betyder samtidig, at andre områder er fravalgt. For eksempel er områder som trafik og transport, affaldsbehandling, grund- og drikkevand, naturen, byøkologi, det visuelle miljø og grøn indkøbspolitik ikke medtaget i denne miljøhandlingsplan. Det betyder dog ikke, at der ikke udføres indsatser til forbedring af miljøet på disse områder. De gennemføres blot ikke efter de principper, der foreslås i denne plan. Det anbefales dog, at der i perioden foretages en vurdering af behovet for at tage yderligere temaer op. Mål og initiativer for hvert af de fem indsatsområder er beskrevet uddybende i denne miljøhandlingsplan. To typer indikatorer sikrer måling af indsatsen Miljøhandlingsplanen anvender to forskellige typer indikatorer, som bruges til at måle indsatsen: Indikatorer for bæredygtig udvikling for Århus Kommune som bysamfund. Disse indikatorer er knyttet til den nationale strategi for bæredygtig udvikling og skal bruges til at måle, hvor langt Århus Kommune er i forhold til eventuelle nationale mål. Operationelle indikatorer for Århus Kommune som virksomhed. Disse indikatorer skal bruges til at måle, hvor langt Århus Kommune er i forhold til sammenlignelige kommuner. Nedenfor er beskrevet, hvilke indikatorer Århus Kommune har valgt for henholdsvis vandmiljø, vandforbrug og energiforbrug. Der er ikke opstillet indikatorer for indsatsområderne miljøledelse og miljøvurderinger. Indikatorer for vandmiljø Som indikatorer for vandmiljø og vandforbrug er valgt følgende: Kommunen som bysamfund Den samlede mængde udledt kvælstof og fosfor fra kommunen som helhed målt i tons pr. år Antal km vandløb, der ikke overholder målsætningerne om vandkvalitet, som Århus Amt har stillet op for vandløb Kommunen som virksomhed Den samlede mængde udledt kvælstof og fosfor fra renseanlæg målt i tons pr. indbygger pr. år Vandforbrug i kommunale bygninger målt i kubikmeter vand pr. m2 For Kommunen som bysamfund dækker indikatorerne udledninger af fosfor og kvælstof fra både renseanlæg, overløbsbygværker, husstande og arealbidrag fra åbent land. Baggrunden for valget er, at disse udledninger er med på Miljøstyrelsens og Danmarks Statistiks liste over bæredygtighedsindikatorer. Tilsvarende optræder indikatorerne på EU s liste over Environmental Headline Indicators. 7 Miljøhandlingsplan

8 Figur 1 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 Sammenligning mellem seks kommuner i forhold til vandmiljøet. Den samlede udledning af kvælstof og fosfor pr. år pr. indbygger fra de kommunale renseanlæg. kg/år/indbygger Kvælstof Fosfor Generelt er den tekniske standard af renseanlæggene i Århus Kommune høj, og sammenligningen viser, at spildevandet renses effektivt i Århus Kommune. Som det fremgår af figuren, er den relative udledning pr. indbygger af kvælstof fra renseanlæggene i Århus Kommune på niveau med eller mindre end udledningen fra de andre byer. Århus Kommune vurderer, at en fortsat nedbringelse af kvælstofudledningen bør ske på andre områder end renseanlæggene. Som det ses på figuren, er fjernelsen af fosfor i spildevandet i Århus Kommune på omtrent samme niveau som fjernelsen i de andre kommuner. Årsagen til dette er efterbehandling af spildevandet. 0,0 Århus København Aalborg Odense Esbjerg Randers I miljøhandlingsplanen er det samlede antal km vandløb, der ikke overholder målsætningerne vurderet ud fra Dansk Vandløbsfaunaindeks, brugt som bæredygtighedsindikator. Miljøstyrelsen anvender i dag Dansk Vandløbsfaunaindeks som bæredygtighedsindikator. For Kommunen som virksomhed er indikatoren udledning af kvælstof og fosfor fra renseanlæg valgt, fordi de nødvendige data i forvejen opsamles rutinemæssigt hvert år i forbindelse med de årlige tilsynsberetninger. Figur 1 viser en sammenligning baseret på denne indikator mellem Århus og de øvrige byer i det såkaldte 6 by-samarbejde. Indikatorer for energi Som indikatorer for energi er valgt følgende: Kommunen som bysamfund Beregnet bruttoenergiforbrug divideret med det kommunale BNP Samlet udslip af drivhusgasser i kommunen som helhed divideret med det kommunale BNP Kommunen som virksomhed Elforbruget i kommunale bygninger i kwh pr. m2 Varmeforbruget i kommunale bygninger i kwh pr. m2 Samlet udslip af CO 2 fra energiforbrug i kommunale bygninger og anlæg i tons pr. år pr. ansat Det kommunale BNP dækker over kommunens andel af Danmarks samlede bruttonationalprodukt. Formålet med at bruge denne indikator er at vise sammenhængen mellem den økonomiske vækst og miljøpåvirknin- 8 Miljøhandlingsplan

9 gen fra kommunen. En lignende indikator anvendes af Miljøstyrelsen og Danmarks Statistik. Århus Kommune vurderer, at indikatoren på længere sigt vil kunne anvendes som kommunal indikator for bæredygtighed på energiområdet. I denne miljøhandlingsplan har det kun været muligt at opgøre energiforbrug og udledning af CO 2 fra kommunens egen virksomhed. Indikatorer for energiforbrug omfatter derfor el- og varmeforbrug pr. kvadratmeter fra kommunale bygninger og anlæg. Disse tal indsamles gennem ELO-ordningen for alle bygninger større end 200 kvadratmeter i Århus Kommune. Figur 2 viser en sammenligning mellem Århus, København og Odense. Sammenligningen er baseret på de grønne regnskaber for Som det ses, har Århus Kommune et relativt lavt varmeforbrug pr. kvadratmeter og et middel elforbrug pr. kvadratmeter i kommunens bygninger sammenlignet med de andre byer. I alle tre byer er varmeforbruget dog forholdsvist højt i forhold til det tilsvarende forbrug i nybyggeri. Figur 3 viser den samlede CO 2 udledning pr. ansat fra energiforbrug i kommunale ejendomme i de tre byer. Udregningen medregner ikke tekniske anlæg som renseanlæg, vandværker og forbrændingsanlæg. Hvis disse medregnes vil CO 2 udledningen i Århus Kommune være 3,48 tons pr. år pr. ansat. Figur 2 Sammenligning af el- og varmeforbrug i kommunale ejendomme i 2003 kwh/m Elforbrug Varmeforbrug Århus Odense København Figur 3 Sammenligning af CO2-udledning fra energiforbrug i kommunale bygninger og anlæg tons/år/ansat 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 1,99 2,09 2,49 Noter 2. Elforbruget i Københavns Kommune er korrigeret, så elforbruget til tekniske anlæg er udeladt, som det også er tilfældet i Odense og Århus grønne regnskaber. 0,5 0,0 Århus Odense København 9 Miljøhandlingsplan

10 Indførelse af miljøledelse Visionen er, at der indføres miljøledelse i alle sektorer i Århus Kommune Indsatsen påbegyndes med demonstrationsprojekter i 2-3 sektorer Evaluering af projekterne er udgangspunkt for den videre implementering Baggrund Byrådet i Århus Kommune ønsker, at kommunen skal være førende i indsatsen for et bedre miljø. Det er derfor vigtigt, at kommunen selv går foran med et godt eksempel. Gennem en øget styring af alle former for ressourceforbrug ønsker Byrådet både at spare ressourcer og at reducere den miljøbelastning, som kommunens forskellige aktiviteter forårsager. Dette kan opnås ved gradvist at indføre miljøledelse i alle kommunens sektorer. Siden 1999 har Byrådet bevilget ressourcer til miljøledelse i Folkeskolen. Baggrunden er den vedtagne Lokal Agenda 21-strategi for Århus Kommune: Der er behov for drøftelser og beslutninger om, hvordan der i Århus Kommune indføres en struktureret miljøledelsesordning, der sikrer bedst mulig klarhed over, hvordan ansvar og kompetence er fordelt i den samlede miljøledelse og sikrer den ønskede fremdrift i Århus Kommunes vedtagne miljøpolitik. Det langsigtede mål er, at der i alle kommunens aktiviteter indføres miljøledelse på et niveau, der svarer til Figur 4 Kerneelementer i miljøledelsessystemet Miljøhandlingsplan Effektmål Aktivitetsmål Grønt regnskab Indikatorer for miljøhandlingsplan Andre indikatorer Implementering Incitamenter de enkelte aktiviteters betydning for miljøet. Miljøledelse dækker i denne forbindelse over både operationelle tiltag i enkelte institutioner og langsigtede strategier for hele sektorer m.m. Eksempelvis vil certificering efter et standardiseret system som ISO eller EMAS være relevant for meget miljøtunge aktiviteter som kloakforsyning og forbrændingsanlæg. Andre aktiviteter som for eksempel skoler, daginstitutioner og administrationer vil ikke nødvendigvis have behov for disse administrativt tunge systemer, men vil kunne klare sig med mere enkle systemer for miljøledelse. Århus Kommune har valgt, at miljøledelsessystemet indledningsvist bygges op over de tre kerneelementer, som vist i figur Miljøhandlingsplan

11 Figur 5 Tidsplan for implementering af miljøledelsessysstem i Århus Kommune Miljøhandlingsplan udarbejdes centralt via Miljøkontoret Temaer i miljøhandlingsplanen: Miljøledelse Miljøvurdering Vandmiljø Vandforbrug Energi Gælder kun for kommunale virksomheder Vurdering af behovet for at medtage yderligere temaer i Demonstrationsprojekt med indførelse af miljøledelse i kloakforsyningen og Århus Kommunale Værker, Affald Strukturreform Indikatorer for 'Kommunen som samfund' tilføjes i miljøhandlingsplanen 2-3 temaer yderligere i miljøhandlingsplanen Flere institutioner får miljøledelse Evaluering af erfaringer med miljøledelse Miljøhandlingsplan baseres på decentrale handlingsplaner i sektorer 2-3 temaer yderligere i miljøhandlingsplanen Miljøledelse indføres i kommunen, hvor det er relevant Mål Som konkrete mål for miljøledelse i Århus Kommune foreslås: At der i perioden gennemføres demonstrationsprojekter i kloakforsyningen og Århus Kommunale Værker, Affald (havekomposteringsanlæg, byggeaffaldsanlæg, slaggebehandlingsanlæg m.m.), som viser, hvordan man opbygger og implementerer et miljøledelsessystem. At der foretages en evaluering af demonstrationsprojekterne og udarbejdes et forslag til, hvordan miljøledelse kan implementeres i andre sektorer i perioden Det er de enkelte sektorer, der er ansvarlige for, at målene opfyldes. Målene kan illustreres i et trappediagram som i figur Miljøhandlingsplan

12 Planen forholder sig ikke til, hvad der kan ske på miljøområdet som følge af strukturreformen, da dette ikke er fuldt afklaret på nuværende tidspunkt. Initiativer For at nå de skitserede mål gennemføres følgende initiativer: Valg af sektorer til demonstrationsprojekt Det foreslås, at kloakforsyningen og Århus Kommunale Værker, Affald opstarter demonstrationsprojekt om indførelse af miljøledelse. Udarbejdelse af projektbeskrivelse Der udarbejdes en detaljeret beskrivelse af miljøledelsesprojektet. Beskrivelsen skal indeholde forslag til projektorganisation samt et detailbudget. Projektbeskrivelsen skal også tage stilling til, hvordan miljøledelsessystemet skal afgrænses organisatorisk og geografisk, ligesom systemet skal sættes i forhold til standarder på området (f.eks. ISO , OHSAS og EMAS) og eventuelt andre mere uformelle miljøledelsessystemer. Endelig skal der tages stilling til en eventuel certificering samt i hvilket omfang, der skal anvendes intern arbejdskraft og eksterne konsulenter. Indledende miljøgennemgang Der udføres en indledende miljøgennemgang, som beskriver alle aktiviteter, miljøpåvirkninger, eksisterende miljøledelsesprocedurer og -instruktioner samt lovgivningen inden for det område, der skal dækkes af miljøledelsessystemet. En stor del af disse informationer findes allerede samlet i forskellige registre og redegørelser, og formålet med gennemgangen er at skabe ét samlet overblik over disse. Som en væsentlig del af gennemgangen udarbejdes korte vejledninger til, hvordan miljøpåvirkningerne kortlægges og vurderes. Disse vejledninger skal kunne bruges som generelle vejledninger i lignende sektorer. Udarbejdelse af lokal miljøhandlingsplan Der udarbejdes en lokal miljøhandlingsplan for det område, der omfattes af miljøledelsessystemet. Handlingsplanen udarbejdes efter en standardiseret vejledning, så lignende planer kan udarbejdes for andre sektorer og samles i en central miljøhandlingsplan for Århus Kommune. På langt sigt vil denne form for opbygning af miljøhandlingsplanen sikre, at der indsamles et stort antal forslag til miljøforbedringer i samtlige sektorer. 12 Miljøhandlingsplan

13 Udarbejdelse af miljøledelseshåndbog Der udarbejdes en generel miljøledelseshåndbog for Århus Kommune. Håndbogen udformes på en måde, så den kan tilpasses de institutionsspecifikke forhold. På basis af den indledende miljøgennemgang udarbejdes herefter et førsteudkast til procedurer og instruktioner til en lokal miljøledelseshåndbog på det aktuelle område. For at sikre en korrekt beskrivelse af fremgangsmåder og metoder gennemgås hver enkelt procedure i håndbogen med de berørte medarbejdere. Håndbogen skal baseres på de indsamlede erfaringer og skal indeholde alle nødvendige instrukser og skemaer for mil-jøarbejdet eksempelvis instrukser til miljøhandlingsplaner, miljøgodkendelser, grønne regnskaber, audits etc. Træning af medarbejdere Projektet vil i nødvendigt omfang omfatte træning af medarbejdere til de opgaver, de har i forbindelse med miljøledelsessystemet. Herunder vil der indgå træning i de påvirkninger, medarbejderne selv har indflydelse på og kan begrænse. Omfanget af træningen aftales igennem forløbet. Gennemførelse af audits Hvis miljøledelsessystemet skal kunne certificeres, skal der både gennemføres interne audits og uvildige tredjeparts-audits af systemet. I andre tilfælde vil interne audits være nok. Afrapportering og eventuel indførelse af miljøledelse i andre sektorer I hele projektperioden foretages en løbende evaluering af systemet, og senest i 2007 samles resultaterne i en rapport. Formålet er at vurdere, om det skal anbefales at indføre tilsvarende miljøledelsessystemer i andre sektorer. I så fald udarbejdes et projektforslag for dette. Relevansen vil dog ikke være lige stor i alle sektorer Skoleforvaltningen har eksempelvis arbejdet med miljøledelse i lang tid. Der vil være udgifter forbundet med arbejdet med miljøledelse i form af projektledelse og konsulentbistand. Udgifterne afholdes af de enkelte afdelinger. Sikring af omkostningseffektivitet Hvis miljøledelse skal indføres på en omkostningseffektiv måde, bør systemet udvikles på baggrund af en vurdering af de eksisterende behov i hver sektor. Ellers er der fare for, at resultatet bliver et bureaukratisk system med en meget lille miljøeffekt. Som led i afrapportering og anbefalinger udarbejdes en oversigt over, hvor meget de enkelte sektorer bidrager med miljøbelastninger i kommunens virksomhed. På den måde kan vælges de mest udbyggede systemer, eventuelt med certificering i de miljømæssigt tungeste områder. 13 Miljøhandlingsplan

14 Udvikling af model for miljøvurderinger Udvikling af kommunal model for miljøvurderinger af byrådsindstillinger Implementering i de enkelte magistratsafdelinger Evaluering af modellen Baggrund Miljøvurderinger dækker over vurderinger af de konsekvenser, kommunens beslutninger har på miljøet. Århus Kommune udfører i dag bl.a. følgende former for miljøvurderinger: Miljøvurderinger på tværs af magistratsafdelingerne, som skal bruges til at bestemme hvilke indsatsområder i miljøhandlingsplanen, der skal prioriteres. Denne vurdering udføres af Magistratens 2. Afdeling, Miljøkontoret, og er ikke lovpligtig. Strategiske miljøvurderinger af kommune- og sektorplaner. Disse vurderinger er lovpligtige for visse planarbejder påbegyndt efter juli Vurderingen udføres af de magistratsafdelinger, der er ansvarlige for udarbejdelse af planerne. Detaljerede miljøvurderinger i forbindelse med store anlægsprojekter. Disse vurderinger er ligeledes lovpligtige. Miljøvurderinger af en række byrådsindstillinger. Disse er ikke lovpligtige. Baggrunden for den sidste type miljøvurderinger er, at Byrådet har besluttet følgende: I indstillinger, hvor det af magistratsafdelingerne skønnes relevant, foretages en beskrivelse af de miljømæssige konsekvenser. Hvis de samlede projektomkostninger forventes at være under 10 mio. kr., eller hvis de miljømæssige konsekvenser vurderes som begrænsede, skal beslutningen om at foretage en miljøvurdering ses i forhold til det økonomiske, tidsmæssige og personalemæssige forbrug forbundet med udarbejdelsen. Dette gælder dog kun indstillinger om projekteringsog anlægsbevillinger i Magistratens 2. Afdeling. En miljøvurdering kan bestå af en beskrivelse af den direkte påvirkning af miljøet, dvs. jord, luft, vand og støj eksempelvis i forbindelse med brug af sprøjtegifte, udledning af røg og spildevand, risiko for uheld med kemikalier eller brændstoffer. Vurderingen kan dog også bestå af en beskrivelse af den indirekte miljøpåvirkning i form af ressourceforbrug, dvs. elektricitet, vand, varme, brændstof og affald. Mål De konkrete mål for Århus Kommunes miljøvurderinger fra fastlægges som følger: At der udvikles en fælles kommunal model for miljøvurderinger af indstillinger og større projekter, hvor der ikke allerede er krav til miljøvurdering i dag. At modellen implementeres i de enkelte magistratsafdelinger. 14 Miljøhandlingsplan

15 Magistratens 2. afdeling er overordnet ansvarlig for udviklingen af modellen og står for mødeplanlægning m.v., mens de enkelte magistratsafdelinger er ansvarlige for implementering af initiativerne i de enkelte afdelinger. Initiativer Byrådets beslutning om miljøvurderinger af byrådsindstillinger forudsætter, at der udvikles og afprøves miljøvurderingsværktøjer. Det er grunden til, at der igangsættes et arbejde med at udvikle en fælles model for miljøvurderingerne, og at modellen efterfølgende implementeres i de enkelte magistratsafdelinger. Dette arbejde vil ikke berøre udviklingen af koncepter til at gennemføre de strategiske miljøvurderinger af kommune- og sektorplaner. Udviklingen af modellen foregår i en arbejdsgruppe på tværs af magistratsafdelingerne. Udviklingsarbejdet bør i første omgang tage fat på områderne vandmiljø, vandforbrug og energi samt de tilknyttede målsætninger og indikatorer altså fokusområderne i denne miljøhandlingsplan. Hertil kommer andre områder, hvor det skønnes relevant. For at nå de skitserede mål foreslås det, at der gennemføres en proces med følgende delaktiviteter i perioden : 1. Nedsættelse af arbejdsgruppe Der nedsættes en arbejdsgruppe, som er ansvarlig for udviklingen af miljøvurderingsmodellen og den efterfølgende implementering. Arbejdsgruppen skal bestå af en person fra hver magistratsafdeling, og de respektive magistratsafdelinger udpeger selv de relevante personer til gruppen. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis de enkelte repræsentanter også fremover skal varetage miljøvurderingsopgaver i deres respektive afdelinger. 2. Udvikling af model Der udvikles en fælles kommunal model for miljøvurderinger af byrådsindstillinger. Modellen skal opfylde følgende krav: Modellen skal tage udgangspunkt i en beslutnings konsekvenser for miljøet set i forhold til kommunens målsætninger for miljøet og de tilknyttede indikatorer. Modellen skal kunne rumme udvidelser med andre miljømæssige mål. Modellen skal være fleksibel, så det bliver muligt at tilpasse ambitionsniveauet i miljøvurderingen efter, hvor meget miljøet påvirkes. På den måde skal der ikke bruges ressourcer på indstillinger med begrænsede miljøeffekter, samtidig med at der er mulighed for at gå i dybden med vurderinger, hvor effekten på miljøet skønnes at være stor.3 15 Miljøhandlingsplan

16 Modellen skal ikke udelukkende kunne rumme indstillinger om anlægsprojekter, men også andre indstillinger med væsentlige miljøkonsekvenser. Modellen skal være let at kommunikere ud til brugerne, så de kan få et indblik i miljøpåvirkningen uden at skulle igennem tekniske forklaringer. Modellen evalueres i 2007 for at tage stilling til, om der skal foretages tilpasninger af modellen eller processen, inden miljøhandlingsplanen udvides med andre temaer. Hvis modellen viser sig at fungere optimalt, udvides fokusområderne i miljøvurderingen til også at omfatte de nye mål i den kommende miljøhandlingsplan. Det foreslås, at udviklingsarbejdet tager udgangspunkt i modellen Værktøj til miljøvurdering af kommunale anlægsprojekter, som Miljøkontoret har udarbejdet. 3. Implementering af modellen I indførelsen af modellen er det vigtigt, at de relevante personer i de enkelte magistratsafdelinger bliver bekendt med modellen og dens anvendelsesmuligheder, og at de lærer at bruge den. Modellen er ikke meget værd, hvis den ikke anvendes, når det er relevant. Det er dog op til de enkelte afdelinger at beslutte, om der skal foretages miljøvurderinger, der ligger ud over de af Byrådet besluttede. Ansvaret for implementeringen ligger hos arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen kan overveje at inddrage relevante personer fra de enkelte magistratsafdelinger i udviklingen af modellen. Det vil både kunne styrke udviklingsarbejdet og lette indførelsen. 4. Evaluering Noter 3. Eksempelvis vil indstillinger om etablering af minirenseanlæg i det åbne land kræve en mere omfattende miljøvurdering end indstillinger om indkøb af bøger til folkeskolen. 16 Miljøhandlingsplan

17 Forbedring af vandmiljøet Fosfor- og kvælstofbelastningen af Århus-bugten skal nedsættes Flere vandløb skal overholde målsætningen Baggrund Ifølge Århus Kommunes Spildevandsplan skønnes belastningen på vandmiljøet i Århus-bugten at være på 623 tons kvælstof pr. år og 44 tons fosfor pr. år. Ved udgangen af 2004 var belastningen dog mindre, nemlig 542 tons kvælstof pr. år og 41,8 tons fosfor pr. år. Ved udgangen af 2003 var der samtidig 168 km af 300 km vandløb i Århus Kommune, som ikke levede op til målsætningen om vandløbskvalitet. Belastningen med kvælstof og fosfor og vandløbenes manglende opfyldelse af målsætningen kan ikke løses uden en målrettet indsats inden for de tre områder. Der er ikke i dag videnskabelig baggrund for at fastlægge præcist, hvor meget den totale belastning af Århus-bugten og vandløbene skal reduceres for at opnå et bæredygtigt niveau. Mål Århus Amt har formuleret et overordnet mål for bæredygtighed på vandmiljøområdet, som Århus Kommune opfatter som den langsigtede målsætning i forhold til at mindske belastningen af vandmiljøet i kommunen. Amtets målsætning lyder som følger: Vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt. De fysiske forhold i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på de naturgivne som praktisk muligt under hensyntagen til de erhvervsmæssige interesser, herunder jordbrugets interesser. Den hygiejniske vandkvalitet skal være så god, at anvendelsen af vandløb, søer og kystvande ikke indebærer sundhedsrisici. 17 Miljøhandlingsplan

18 Figur 6 Status for vandmiljø i 2004 samt tilsvarende mål for og vision for Fosfor tons/år Kvælstof tons/år Km vandløb der ikke overholder målsætningen , ,9 39,9 32,4 30, Målene i denne miljøhandlingsplan er i forlængelse deraf dels at reducere kvælstof- og fosforbelastningen fra alle kilder, dels at iværksætte indgreb som sikrer, at kommunens vandløb overholder amtets målsætning. De konkrete mål for indsatsen i fremgår af figur 6 på side 18. De er fastsat i overensstemmelse med Spildevandsplan og Århus Kommunes Budget Visionen for 2015 er baseret på spildevandsplanens forslag til projekter frem til Det er Miljøkontoret, Magistratens 2. afdeling, der gennem implementering af de følgende initiativer på vandmiljøområdet er ansvarlig for, at målene opfyldes. Initiativer til reduktion af fosfor Som det ses i figuren, er målet at nedsætte den samlede udledning af fosfor i 2015 fra 41,8 til 30 tons om året. Årsagen er, at dette mål forventes at være Århus Amts langsigtede mål for fosforudledning. 18 Miljøhandlingsplan

19 Spildevandsplan peger på tre indsatsområder, som en reduktion af fosforudledningen i Århusbugten kan tage udgangspunkt i. De tre indsatsområder er: Etablering af nye vådområder Forbedring af Marselisborg Renseanlæg Nedsættelse af regnbetingede udledninger Initiativerne i denne miljøhandlingsplan ligger primært inden for disse tre indsatsområder. Fordele og ulemper ved at gennemføre initiativer til nedsættelse af fosforudledningen inden for de tre områder kan opsummeres i figur 7. Miljøhandlingsplanen anbefaler, at der iværksættes initiativer inden for alle tre områder. Figur 8 på side 20 viser, hvor langt det er muligt at nå i retning af upåvirket tilstand ved at sætte forskellige initiativer i gang under de tre indsatsområder. Figuren viser desuden, hvor meget de enkelte initiativer koster3. De enkelte initiativer er beskrevet nedenfor. Som udgangspunkt skal de initiativer, der er billigst iværksættes først, hvis det ellers er hensigtsmæssigt når andre forhold tages i betragtning jævnfør figur 7. Etablering af nye vådområder og braklægning I forlængelse af fordelene i skemaet foreslår miljøhandlingsplanen, at der etableres nye vådområder ved bl.a. Lisbjerg-Terp, mens etablering af et vådområde ved Egå Engsø allerede er besluttet. Det foreslås også, at kommunen opkøber jordbræmmer langs udvalgte vandløb og braklægger dem for at reducere udvasknin- Figur 7 Fordele og ulemper ved nedsættelse af fosforudledning inden for tre områder Projekttype Forbedring af Marselisborg Renseanlæg Etablering af vådområder Reduktion af regnbetingede udledninger Indikatorer Omkostning pr. kg fjernet fosfor Investeringens størrelse Kemikalie- og energiforbrug Rensning for andre stoffer Afhjælpning af oversvømmelser Naturværdier Omkostning pr. kg fjernet fosfor Investeringens størrelse Kemikalie- og energiforbrug Rensning for andre stoffer Afhjælpning af oversvømmelser Naturværdier Omkostning pr. kg fjernet fosfor Investeringens størrelse Kemikalie- og energiforbrug Rensning for andre stoffer Afhjælpning af oversvømmelser Naturværdier gen af næringsstoffer. Disse initiativer vil samtidig nedsætte udledningen af kvælstof. Forbedring af Marselisborg Renseanlæg Århus Amt varslede i 2001 en maksimal udledning af fosfor på 16 tons pr. år fra de kommunale renseanlæg, og kommunens nuværende udledning ligger på tons pr. år Derfor foreslås det at forbedre Marselisborg Renseanlæg, fordi det er klart den billigste måde at nedsætte fosforudledningen målt i kr. pr. kg. En udbygning af Marselisborg Renseanlæg med Samlet vurdering 19 Miljøhandlingsplan

20 Figur 8 Forventede projektomkostninger og reduktion af fosforudledningen Projekter i Miljøhandlingsplan Potentielle projekter i Omkostninger kr/kg P fjernet Egå Engsø Spildevandsrensning i det åbne land kr/kg P Regnbetingede udledninger kr/kg P Marselisborg Renseanlæg Øvrige renseanlæg: Avanceret styring Marselisborg Renseanlæg: Efterklaringstanke Marselisborg Renseanlæg: Luftningstanke Øvrige renseanlæg: Bassiner Opkøb af jordbræmmer Lisbjerg-Terp kr/kg P Nye vådområder kr/kg P Visionsmål 2015 Tons P/år sandfilter forventes at nedsætte fosforudledningen med 7,5 tons pr. år. Kommunen har dog allerede forbedret renseanlægget, og en yderligere forbedring vil kræve investeringer på ca. 35 mio. kr. Derfor foreslås det, at en eventuel udbygning af Marselisborg Renseanlæg med sandfilter først udføres i 2006 eller På den måde kan Århus Amts fosforkvote på maks. 16 tons pr. år overholdes fra I perioden 2008 til 2015 kan udledningen af fosfor desuden nedsættes med yderligere 2,4 tons pr. år ved at udbygge anlægget med efterklaringstanke og luftningstanke. Indføring af avanceret styring af øvrige renseanlæg i samme periode kan desuden nedsætte 20 Miljøhandlingsplan

21 udledningen med 2,5 tons pr. år, ligesom etablering af bassiner på øvrige renseanlæg kan nedsætte udledningen med 1,4 tons pr. år. Regnbetingede udledninger Der udledes hvert år 8 tons fosfor til Århus-bugten gennem regnvandet i kloaksystemerne. Miljøkontoret foreslår at nedsætte disse regnbetingede udledninger ved etablering af regnvandsbassiner, hvormed fosforudledningen kan reduceres med ca. 1,2 tons pr. år. Der er pt. ikke varslet en kvote for de regnbetingede udledninger, men det forventes at ske i forbindelse med Regionplan Figur 8 viser, hvor langt det er muligt at nå i retning af upåvirket tilstand ved at sætte forskellige initiativer igang under de 3 indsatsområder. Figuren viser desuden, hvor meget de enkjelte initiativer koster3. Som udgangspunkt skal de initiativer der er billigst iværksættes først, hvis det ellers er hensigtsmæssigt når andre forhold tages i betragtning, jvf. figur 7. Initiativer til reduktion af kvælstof Som det ses i figur 6, er målet at nedsætte den samlede udledning af kvælstof fra de nuværende 542 tons om året til 350 tons om året i Årsagen er, at dette mål forventes at være Århus Amts langsigtede mål for kvælstofudledning. Det vurderes, at gennemførelse af samtlige potentielle vådområdeprojekter og øvrige initiativer beskrevet i det følgende kan reducere den samlede kvælstofudledning til 329 tons pr. år frem mod De enkelte initiativer til nedsættelse af kvælstofudledningen er som følger: Det er allerede besluttet at etablere et nyt vådområde, Egå Engsø i Lystrup Syd i Dette vådområde vil også i begrænset omfang nedsætte fosforudledningen, og det kommer til at bestå af en sø på 110 hektar, et såkaldt Vandmiljøplan II-område. Det foreslås, at Århus Kommune udarbejder en strategi på landbrugsområdet, som styrker det administrative grundlag og klargør hvilke reguleringsmuligheder, kommunen har i forhold til landbrugets udledning af kvælstof og fosfor. Årsagen er, at arealbidrag inklusive landbrug i Århus Kommune bidrager med en tredjedel af den samlede kvælstofudledning og en femtedel af den samlede fosforudledning til Århus-bugten. I perioden kan der desuden gennemføres yderligere vådområdeprojekter i blandt andet Egådalen ved Lisbjerg-Terp, Tåstrup, Spørring, Gl. Harlev, Mårslet samt ved Lyngbygårds Å, Odder Å, Yderup Bæk og Århus Å ved Hørning. En del af disse potentielle vådområdeprojekter indgik i Århus Amts pulje af Vandmiljøplan II-projekter, men har hidtil ikke kunnet gennemføres på grund af uenighed med lodsejerne om tilskuddets størrelse. Det er derfor pt. usikkert, om de kan gennemføres. Det foreslås desuden, at der i perioden Miljøhandlingsplan

22 Figur 9 Forventede projektomkostninger og reduktion af kvælstofudledningen Projekter i Miljøhandlingsplan Potentielle projekter i Omkostninger kr/kg N fjernet Egå Engsø Spildevandsrensning i det åbne land kr/kg N Regnbetingede udledninger kr/kg N Opkøb af randjordbræmmer Nye potentielle vådområder Lisbjerg-Terp Visionsmål 2015 Tons N/år udledt 0 gennemføres et projekt om opkøb af randjordsbræmmer for at reducere udvaskningen af næringsstoffer fra disse. Projekterne er udenfor kloakforsyningens rammer, og vil blive indarbejdet i en kommunal vandmiljøplan. I den forbindelse skal der etableres et beslutningsgrundlag for hvilke projekter, der skal udføres, og hvordan de skal finansieres. Figur 9 på side 22 viser, hvor langt det er muligt at nå i retning af upåvirket tilstand i forhold til reduktion af kvælstof ved forskellige initiativer. Figuren viser også, hvor meget de enkelte initiativer koster.4 Det foreslås, at de projekter, der har de laveste omkostninger målt i kr. pr. kg fjernet kvælstof, udføres først, hvis de ellers er hensigtsmæssige at gennemføre set ud fra andre hensyn. 22 Miljøhandlingsplan

23 Figur 10 Forventede projektomkostninger og reduktion af vandløbsstrækninger, der ikke opfylder målsætningerne Omkostninger 1000 kr/km år Projekter i Miljøhandlingsplan Potentielle projekter i Fjernelse af fejlkoblinger i kloak Skånsom vandløbsvedligeholdelse Bassiner ved Voldbækken Spildevandsrensning i det åbne land Visionsmål 2015 Skånsom vandløbsvedligeholdelse Fjernelse af fejlkoblinger i kloak Spildevandsrensning i det åbne land M vandløbsstrækninger der ikke opfylder målsætningen 0 Initiativer til overholdelse af målsætninger for vandløb I alt 168 km vandløb i Århus Kommune opfylder ikke amtets vandløbsmålsætninger i dag. Heraf er der 25 km vandløb, der ikke opfylder målsætningen på grund af regnbetingede udledninger. I spildevandsplan er der planlagt en række projekter, som skal reducere disse udledninger blandt andet bassiner ved Kalkværksvej, på Trøjborg og i Mølleparken, som skal afhjælpe oversvømmelser af kældre og hygiejniske gener fra udledning af opspædt spildevand. Projekterne vil medføre, at yderligere 6-7 km vandløb vil overholde målsætningen, og de vil samtidig reducere udledningen af fosfor. Af de 168 km vandløb er der 62 km vandløb, hvor amtets målsætninger ikke er opfyldt på grund af dårligt 23 Miljøhandlingsplan

24 renset spildevand fra ejendomme i det åbne land. Derfor gennemføres en række projekter med fokus på spildevandsrensning ved spredte bebyggelser. Projekterne vil medføre, at yderligere 43 km vandløb vil komme til at overholde målsætningerne i perioden Af de 168 km er der endvidere 81 km vandløb i kommunen, hvor målsætningerne ikke opfyldes på grund af fysiske forhold, som typisk bunder i for hårdhændet vedligeholdelse af vandløbet. Det foreslås, at der gennemføres tre projekter for at forbedre de fysiske forhold i henholdsvis Yderup Bæk, Voldbæk og Egåen. Projektet i Voldbækken vil samtidig øge bestanden af vandrende fisk. De tre projekter vil i perioden medføre, at yderligere 9 km vandløb kan overholde målsætningen. I perioden foreslås det, at yderligere 24 km vandløb i kommunen overføres til miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse. Det foreslås også, at der gennemføres spildevandsrensning i det åbne land i forbindelse med 19 km vandløb. Endelig foreslås det at fjerne de såkaldte fejlkoblinger, hvilket vil medføre, at 1,5 km vandløb derudover kommer til at overholde målsætningerne. I spildevandsplanen er det desuden besluttet at nedlægge tre af kommunens lavteknologiske renseanlæg i perioden , så spildevandet overføres til de højteknologiske renseanlæg. Projektet vil give en lille reduktion af udledningen af fosfor og kvælstof samt en bedre vandkvalitet i recipienten nedstrøms de anlæg, der nedlægges. Figur 10 på side 23 viser hvor langt det er muligt at nå for at opfylde målsætningen i vandløbene, og hvad det koster pr. km vandløb.4 Som det ses af figuren, er skånsom vandløbsvedligeholdelse den mest omkostningseffektive foranstaltning. Som det også fremgår af figuren, opnås den største samlede miljømæssige effekt dog ved spildevandsrensning i det åbne land. Noter 4. Der er beregnet en samlet årlig omkostning for hvert projekt, som består af de løbende driftsomkostninger med tillæg af kapitalomkostningerne. Kapitalomkostningen er beregnet som den faste årlige ydelse som skulle betales, hvis projektet blev finansieret som et 20-årigt annuitetslån med en rente på 6%. 24 Miljøhandlingsplan

25 Nedsættelse af vandforbruget Vandforbruget i kommunale bygninger mindskes med 1 procent inden 2008 Vandtabet i ledningsnettet skal reduceres Fire konkrete initiativer for at reducere forbruget Eksisterende kommunale vandspareinitiativer fortsætter Baggrund Vandforbruget har været faldende gennem de seneste ca. 10 år. Den udpumpede vandmængde fra vandværkerne i Århus Kommune er faldet med 17% siden 1992, og vandforbruget i Århus Kommune udgør i dag 44 kubikmeter pr. person pr. år. Landsgennemsnittet er på 48 kubikmeter pr. person pr. år. En af de vigtigste årsager til, at vandforbruget er faldet, har været en stigning i den oplevede vandpris5 som følge af øgede udgifter til spildevandsrensning og indførelsen af grønne afgifter. Udviklingen i vandprisen har i sig selv tilskyndet både husholdninger, virksomheder og offentlige institutioner til at investere i vandbesparende aktiviteter som lavtskyllende toiletter, vaskemaskiner med lavt vandforbrug, vandbesparende armaturer m.m. Kommunen vurderer, at disse investeringer vil fortsætte, primært fordi de har en meget kort tilbagebetalingstid. Århus Amt vurderer samtidig, at grundvandsressourcen er tilstrækkelig til den fremtidige vandforsyning i Århus Kommune under forudsætning af, at der ikke sker yderligere forurening af grundvandet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at betydelige vandbesparelser ud over de foreslåede kan konflikte med andre forhold. Eksempelvis kan peges på følgende: Vandforsyning: Når vandforbruget sænkes, øges vandets opholdstid i vandledningerne. Det giver en mulighed for øget temperaturstigning i vandet med risiko for kvalitetsforringelse. Kloakforsyning: En øget opholdstid for vandet i trykledningerne vil forøge risikoen for svovlbrintedannelse, som kan medføre tæringer i ledningsanlæggene. Hvis spildevandsmængden falder, kan det få betydning for selvrensningsevnen i spildevandsledningerne, fordi denne er afhængig af blandt andet vandmængde og ledningsfald. En faldende spildevandsmængde kan medføre en forøget udledning af forurenende stoffer til i forbindelse med first flush, dvs. afstrømning i forbindelse med et kraftigt regnskyl efter en længere tørvejrsperiode. Århus Kommune har endvidere ingen hjemmel til at kræve vandbesparelser hos borgerne, ligesom der kun er svage virkemidler til at afkræve vandbesparelser i de private virksomheder. I kommunens virksomheder er der derimod frit spil til at gennemføre såvel tekniske som adfærdsregulerede vandbesparelser. I nogle sektorer eksempelvis i skolerne er der allerede sat fokus på vandbesparelser. 25 Miljøhandlingsplan

26 På trods af et forventet fald i vandforbruget uden yderligere incitamenter og en tilstrækkelig grundvandressource har Århus Kommune alligevel valgt at sætte et konkret mål for reduktion af vandforbruget i de kommunale ejendomme. Det skyldes, at der er sat lignende mål for private husholdninger i vandforsyningsplanen, og at kommunen ønsker at bidrage med en indsats for at spare på ressourcerne. Det vurderes samtidig ikke, at de nævnte negative forhold vil være aktuelle med de målsætninger, der foreslås for vandbesparelser. Mål Århus Kommune har i dag det overordnede mål for vandforbruget, at tab, spild og anden utilsigtet anvendelse af vand skal minimeres mest muligt. Tanken med målsætningen er at tilgodese de almene hensyn til en ressourcemæssig bæredygtighed og samtidig tage hensyn til hygiejne, sundhed og drikkevandskvalitet. I forlængelse af kommunens målsætning er det konkrete mål for nedsættelse af vandforbruget i denne miljøhandlingsplan som følger: At Århus Kommune vil gennemføre en samlet besparelse på vandforbruget i de kommunale ejendomme på mindst 1% over perioden målt i kubikmeter pr. kvadratmeter i forhold til vandforbruget i Kommunens øvrige mål for vandbesparelser lyder således: Det nuværende vandforbrug i husholdninger i Århus Kommune på 44 kubikmeter pr. person pr. år skal reduceres til 41 kubikmeter pr. person pr. år i Vandtabet i Århus Kommunale Vandværkers ledningsnet skal nedsættes med 0,5% årligt og skal stabiliseres på 5%. Initiativer Der foreslås overordnet tre initiativer, der har til formål at nedsætte kommunens vandforbrug. De to første initiativer ligger i forlængelse af eksisterende kommunale initiativer. 1. Reduktion af vandforbrug i kommunale bygninger Århus Byråd har etableret en intern ELO-ordning for kommunale ejendomme over 200 kvadratmeter. Gennem ordningen er der siden 1. januar 2003 fundet 42 rentable projekter, som kan medføre vandbesparelser i de kommunale bygninger. Dette tal er dog behæftet med nogen usikkerhed, da ELO-ordningen ikke har kunnet identificere investeringsbehovet ved nogle af projekterne. Det er dog det bedste bud på et projektkatalog over vandsparemuligheder, som kommunen har på nuværende tidspunkt. 26 Miljøhandlingsplan