AVL MED KØDKVÆG. Avl med kødkvæg 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AVL MED KØDKVÆG. Avl med kødkvæg 1"

Transkript

1 AVL MED KØDKVÆG LandbrugsRådgivning Østjylland I/S Konsulent Jørgen Skov Nielsen, Ålevej 50, 7160 Tørring Tlf Fax Mobil Avl med kødkvæg 1

2 Forord Formålet med Avl med Kødkvæg er, at give kødkvægavleren et samlet overblik over kødkvægavlens grundlag og redskaber. De enkelte afsnit bygger på den litteratur der er udgivet om kvægavl og genetik. Emnerne er søgt tilpasset anvendelsen i kødkvægavlen. Forslag til ændringer og udvikling af hæftet modtages gerne. den 6. februar 2003 Jørgen Skov Nielsen Tlf Fax Avl med kødkvæg 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning Side: Forudsætninger for avlsfremgang 4 Det teoretiske grundlag Avlsværdital Kåring Individafprøvning Avlsplan Reproduktion Slægtskab og indavl Mendels love 6 Fænotype, genotype. 11 Heritabilitet.. 11 Korrelation Formål.. 15 Del-indeks 17 S-indeks 18 Offentliggørelse Indledning 21 Beregningseksempel 24 Korrektioner 25 Afprøvning Avlsværdital. 27 Formål.. 30 Grundlag.. 31 Fra tyrekalv til ungtyr.. 32 Fra ungtyr til brugstyr.. 33 Mål Anatomi og fysiologi Hormonregulering 37 Brunstkontrol Brunstsynkronisering.. 39 Slægtsskabsgrad Indavl beregning af %.. 42 Hornet eller polled Arveanlæg.. 44 Ordliste vedr. avl og genetik.. 45 Supplerende læsning.. 48 Avl med kødkvæg 3

4 Indledning Avlsfremgang De vigtigste forudsætninger for avlsfremgang for en given egenskab er: Arvelighedsgraden og den avlsmæssige spredning eller variation for egenskaber. Antallet af udvalgte avlsdyr også kaldet, udvalgets styrke. Kriterier for udvælgelse af avlsdyr har også betydning for hvor man bevæger sig henad. Sikkerhed i avlsarbejdet. Generationsintervallet har betydning for hvor stor en årlig avlsfremgang der kan opnås. Avlsarbejde Udpege de gode arveanlæg = avlsdyr Indenfor racen Indenfor besætningen Avlsmål: Hvilke egenskaber (arveanlæg) ønskes videregivet. Registrering i besætning og på station. Værdiforhold mellem egenskaber fastlægges. Samlet avlsværdital S-indeks. Vurdering: Arvelighedsgraden. Sammenhæng mellem egenskaber. Beregning af avlsværdital. Udbrede de gode arveanlæg = avlsdyr Avlsplanlægning. Avl med kødkvæg 4

5 Genetisk spredning De aktuelle kødproduktionsegenskaber udviser en betydelig arvelig variation, hvilket blandt andet kommer til udtryk i store raceforskelle. Men også inden for de enkelte racer kan der påvises en arvelig variation, som muliggør en avlsmæssig indsats. Heritabilitetskoefficienterne (h 2 ), også kaldet arvbarhed, er generelt høje, hvis egenskaberne er registreret på afprøvningsstationer med ensartede og kontrollerede miljøbetingelser. Tabel 1 giver en oversigt over de vigtigste egenskabers niveau, variation og heritabilitet, når de registreres på prøvestationer. Hvis beregningerne gennemføres på produktionsdata fra praksis er h 2 -værdien for tilvækst betydeligt lavere. Det skyldes en større miljøvariation, som ikke helt kan fjernes ved den statistiske analyse. Derimod er heritabiliteten for klassificering beregnet på besætningsmateriale af samme størrelsesorden som ved stationsprøver. Genetiske sammenhænge Kødproduktionsegenskabernes indbyrdes sammenhæng er i danske undersøgelser fastlagt på grundlag af materiale fra individprøvestationerne og fra de tidligere afkomsprøver for kødproduktion. Sammenfattende viser beregningerne, at der er en gunstig sammenhæng mellem slagteprocent, klassificering og kødfylde, ligesom rygmuskulaturens tværsnit målt med ultralyd er positivt korreleret til disse kvalitetsmål. Derimod er der en svagt ugunstig sammenhæng mellem den arveligt betingede vækstkapacitet og egenskaberne slagteprocent og muskelfylde. Men denne tendens kan neutraliseres ved at kombinere tilvækstevne og muskelareal i samme indeks. Endelig er der en positiv sammenhæng mellem tilvækst, optagelseskapacitet og foderudnyttelse. Det vil sige, at hurtigt voksende dyr har såvel en god appetit som en effektiv udnyttelse af foderet. Tabel 1 Typetal for de vigtigste kødproduktionsegenskaber hos ungtyre af malke- og kombinationsracer. Spredning Egenskab Gennemsnit 1 h 2 -værdi Fænotypisk Genetisk Daglig foderoptagelse, FE 5,5 0,30 0,40 0,22 Daglig tilvækst, g , Foderudnyttelse, FE/kg 4,5 0,35 0,25 0,15 Slagteprocent 53 0,35 1,5 0,9 Muskelareal, ultralyd cm ,50 4,5 3,2 Kødprocent 68 0,50 2,0 1,4 Talgprocent 15 0,40 2,0 1,3 Kød/knogle forhold 4,0 0,50 0,30 0,21 Klassificering 6,0 0,30 0,90 0,49 Kødkonsistens, kg 8,0 0,40 2,4 1,5 1 ekskl. Jersey. Avl med kødkvæg 5

6 Det teoretiske grundlag Mendels love Resultaterne fra en lang række forsøg med ærter førte i 1865 den østrigske munk Gregor Mendel på sporene af arvelovene. Hans vigtigste opdagelser og konklusioner kan sammenfattes i følgende punkter: Egenskaber er styret af visse enheder, som overføres til næste generation gennem kønscellerne. (I dag kaldes disse enheder for arveanlæg eller gener). Arveanlæggene optræder altid sammen parvis to og to, idet hvert genpar hos afkommet består at et arveanlæg fra faderen og et fra moderen. De to arveanlæg i hvert par adskiller sig, når dyret senere danner kønsceller, således at hver kønscelle kun indeholder et arveanlæg fra hvert par. De enkelte genpar spaltes uafhængigt af hinanden. Arveanlæggene forbliver rene og uforandrede fra generation til generation. I dag ved vi, at arveanlæggene ligger på kromosomer, som befinder sig i hver eneste celle hos alle planter og dyr. De vigtigste principper ved mendelsk nedarvning er illustreret i figur 1. I figuren er vist et enkelt kromosompar hos en tyr og en ko. På hvert kromosom ligger der en lang række gener, som hver især danner par med genet overfor. Et af genparrene bestemmer dyrets farve, og et andet om dyret har en given sygdom. Genet F producerer et stof, som bevirker, at dyrets farve er sort, hvis dyret ikke er bærer af dette gen, bliver det rødt. Tilsvarende producerer genet S et stof, som bevirker at dyret ikke får den pågældende sygdom. Ser vi på tyrens første genpar, består dette af to ens gener (ff). Vi siger da, at tyren er homozygotisk på dette genpar. Da genet F ikke er til stede, er tyren rød. Det andet af tyrens genpar består af to forskellige gener Ss. Vi siger da, at tyren er heterozygotisk på dette genpar. Da genet S er til stede, er tyren fri for den pågældende sygdom, men da genet s også er til stede, bærer den sygdommen i det skjulte. Koen er heterozygotisk på begge genpar. Genet F bevirker, at koen er sort, og S at den er sund men bærer af sygdommen, da den også har S. Generelt siger vi, at generne F og S dominerer over generne f og s. Når de to dyr danner kønsceller går et enkelt gen fra hvert par videre til kønscellerne. Fra tyrens første genpar vil der altid gå et f videre og fra det andet genpar skiftevis et S og s. Tyren kan derfor som vist kun danne to forskellige typer kønsceller. Fra koens første genpar vil der skiftevis gå et F og f videre til kønscellen, og da det andet genpar spalter uafhængig af første par, kan der som vist dannes i alt fire forskellige kønsceller. Befrugtningen og dermed dannelsen af afkom sker ved, at en tilfældig sædcelle smelter sammen med en tilfældig ægcelle. Hvis første sædcelle befrugter første æg, får afkommet gensammensætningen FfSs. Hvis første sædcelle smelter sammen med anden sædcelle, fås kombinationen FfSS o.s.v. Som det fremgår af figuren kan der i alt dannes seks Avl med kødkvæg 6

7 forskellige genotyper (typer af afkom), hvoraf de fire er forskellige fra begges forældres. Generne ændres ikke, men bliver blandet på en ny måde ved hvert generationsskifte. Kvalitative egenskaber Mendels forsøg vedrørte udelukkende kvalitative egenskaber, der også undertiden betegnes som enten/eller egenskaber. Disse egenskaber har to ting til fælles: De er som regel bestemt af et enkelt genpar. De er stort set upåvirkelige af miljømæssige faktorer. Som eksempler på kvalitative egenskaber kan anføres blod-, vævs- og proteintyper, farve, hornethed og en række sygdomme. I dag er arvegangen fuldstændig klarlagt for mange kvalitative egenskaber hos både mennesker og dyr, og takket være den nye genteknologi øges antallet stærkt fra år til år. Kvantitative egenskaber For de kvantitative egenskaber stiller sagen sig derimod anderledes. Til denne kategori af egenskaber hører de fleste af de egenskaber, vi interesserer os for i avlsarbejdet, såsom mælke- og kødproduktionsegenskaber, foderudnyttelse, frugtbarhed, sundhed, kropsmål o.s.v. Disse Avl med kødkvæg 7

8 egenskaber har tilfælles, at de både påvirkes af arvelige forhold og af en række miljømæssige faktorer, såsom fodring, pasning, staldforhold, stress o.s.v. Mendels arvelove gælder imidlertid også for kvantitative egenskaber. Til forskel for de kvalitative egenskaber er de kvantitative egenskaber styret af et stort antal gener, som hver har sin effekt på den pågældende egenskab. Genernes effekt på en given egenskab varierer betydeligt fra gen til gen, og der kan være et vist samspil mellem generne. Dertil kommer, at genernes aktivitet er mere eller mindre påvirket af miljømæssige forhold, som let kan tilsløre arvens betydning for de enkelte egenskaber. Af disse grunde er det ikke muligt at få en nøjagtig kortlægning af de kvantitative egenskabers nedarvningsforhold. Avlsarbejdet må derfor baseres på statistiske og genetiske beregningsmetoder ved hvis hjælp man kan fastlægge arvens og miljøets betydning for de enkelte egenskaber. I figur 2 er vist et eksempel til illustration af hovedprincipperne for nedarvningen af en kvantitativ egenskab. I eksemplet er forudsat, at dyrenes 305 dages mælkeproteinydelse udelukkende er bestemt af tre genpar. Hvert gen i hvert par har en given effekt på proteinydelsen under de gældende miljøbetingelser. I figuren er der ved hvert gen anført et tal, som viser det pågældende gens effekt målt i kg protein. Summen af disse tal er et udtryk for dyrets avlsværdi. Da avlsværdien fås ved at summere (addere) de enkelte geners effekt, betegnes avlsværdien ofte som den additive genetiske værdi. Koens avlsværdi er i eksemplet 240 kg, hvilket er den ydelse koen har anlæg for at præstere under gennemsnitlige miljøforhold. Tilsvarende har tyren anlæg for at producere 260 kg. Når de to dyr danner kønsceller, følger nedarvningen de mendelske love, idet der fra hvert genpar går et tilfældigt gen videre til hver kønscelle. Kaldes antallet af genpar for n, kan der dannes 2 n kønsceller. I eksemplet er n = 3, og der kan derfor som vist dannes 2 3 = 8 forskellige kønsceller. Hver kønscelle bærer nu en arvelig værdi for proteinydelse. Denne værdi, der er lig med summen af de tre geners effekt, er anført under hver kønscelle. Det er vigtigt at bemærke, at den gennemsnitlige værdi af de otte kønsceller er lig med halvdelen af dyrets avlsværdi. Befrugtningen og dermed dannelsen af et nyt individ sker ved, at en tilfældig af tyrens kønsceller smelter sammen med en tilfældig kønscelle fra koen. I eksemplet er der otte sædceller og otte ægceller. Der kan derfor dannes 8 x 8 = 64 forskellige genotyper. Avl med kødkvæg 8

9 Avl med kødkvæg 9

10 Hver af disse afkoms avlsværdi er bestemt af effekten af de gener de to kønsceller var bærere af. Af figuren fremgår, at der er meget stor variation i afkommets avlsværdier, men i gennemsnit er afkommets avlsværdi nøjagtig lig med gennemsnittet af forældrenes avlsværdier. Små afvigelser fra dette gennemsnit fremkommer hyppigere end store. Den mendelske udspaltning bevirker endvidere, at den dårligste del af afkommet er ringere end den dårligste af forældrene. Til gengæld er det bedste afkom bedre en den bedste af forældrene. Det sidste medfører store muligheder for at skabe avlsmæssige forbedringer, idet avlsarbejdet netop tager sigte på at finde de bedste dyr i hver generation. Når disse dyr senere parres, sker der på ny mendelsk udspaltning og dermed nye muligheder for at frembringe avlsmæssig fremgang. I eksemplet er det af pædagogiske grunde antaget, at proteinydelsen kun er bestemt af seks gener. I virkeligheden er der mange flere gener involveret, og hvert gen har tilsvarende mindre effekt. I tabel 1 er vist, hvorledes antallet af kombinationsmuligheder øges kolossalt med stigende antal gener. For de fleste kvantitative egenskaber er den avlsmæssige variation og dermed mulighederne for avlsfremgang derfor næsten uudtømmelige. Normalfordelingen Det forhold, at kvantitative egenskaber bestemmes af mange gener og desuden påvirkes af miljøfaktorer, bevirker, at der er alle mulige overgange fra de laveste til de højeste værdier. Egenskaberne udviser altså en kontinuerlig variation og har som regel en karakteristisk fordeling; kaldet normalfordelingen. Som det ses af figuren, fremkommer positive afvigelser fra gennemsnittet lige så ofte som negative afvigelser, og små afvigelser fremkommer langt hyppigere end store. Avl med kødkvæg 10

11 Fænotyper og genotyper Det udtryk, der fås ved at måle, veje eller bedømme en genskab hos et dyr, kaldes dyrets fænotype for den pågældende egenskab. Et dyrs fænotype er dels bestemt af dets arveanlæg og dels af det miljø, dyret har haft at udvikle sig i. Det kan illustreres ved følgende formel: P = G + E, hvor P = dyrets fænotype G = dyrets genotype, det vil sige effekten af dyrets arveanlæg under gennemsnitlige miljøforhold. E = miljø, det vil sige et positivt eller negativt bidrag afhængigt af, om dyret har haft gode eller dårlige miljøbetingelser. Forudsættes det, at alle dyr gives fuldstændig samme miljøbetingelser, vil E altså være O, og dyrenes fænotypiske værdier (P) vil være direkte udtryk for deres genotyper (G). I praksis er det imidlertid umuligt at give alle dyr samme miljøforhold. Lige fra det tidligste fosterstadium og hele livet igennem påvirkes dyrene af utallige miljøfaktorer, som påvirker de enkelte dyrs egenskaber i vidt forskellig grad. Skønt alle egenskaber styres af arveanlæg, er der følgelig stor forskel på, i hvilken grad arveanlæggene kommer til at præge dyrenes fænotyper. Miljøet kan derfor helt eller delvist tilsløre arvens betydning. Heritabilitet Som anført er det kun de fænotypiske værdier vi kan måle direkte, men det er dyrenes genotyper, der bestemmer i hvilken grad fremtidigt afkom kommer til at arve forældrenes egenskaber. Det er derfor af stor betydning at vide, hvilken sammenhæng der er mellem et dyrs fænotypiske og genetiske værdi. Her kommer det statistiske begreb heritabilitet (h 2 ) os til hjælp, idet heritabiliteten netop er et udtryk for denne sammenhæng. Heritabiliteten er defineret som den del af den fænotypiske variation, der skyldes arv. Heritabiliteten kan derfor antage alle værdier mellem 0 og 1. Hvis egenskaben er meget miljøfølsom og/eller den avlsmæssige variation er meget lille, vil h 2 nærme sig 0. Omvendt nærmer h 2 sig 1, hvis egenskaben er robust over for miljøpåvirkninger, således at den overvejende del af variationen skyldes, at dyrene har forskellige gener. Avl med kødkvæg 11

12 Heritabiliteten er tillige et udtryk for, hvor stor en del af et dyrs fænotypiske afvigelse fra racens gennemsnit, der kan henføres til arv. Korrelation og regression Mange kvantitative egenskaber er mere eller mindre afhængige af hinanden. Ungtyre med høj daglig tilvækst har generelt lavt foderforbrug pr. kg tilvækst, og køer med stort brystomfang har høj vægt o.s.v. Vi siger da, at der er sammenhæng eller korrelation mellem disse egenskaber. Den fasthed, med hvilken to egenskaber er knyttet til hinanden, måles ved korrelationskoefficienten (r), der kan antage alle mulige værdier mellem 1 og + 1. Er r lig 0, er de to egenskaber fuldstændig uafhængige af hinanden. Er r større end 0, vil en ændring af den ene egenskab bevirke, at den anden bevæger sig i samme retning. Er r derimod mindre end 0, vil en ændring af den ene egenskab bevirke, at den anden bevæger sig i modsat retning: Hvis r er lig med 1 eller 1, er der fuldstændig sammenhæng mellem de to egenskaber, og vi behøver kun at måle den ene for at kunne bestemme den anden med 100 procents nøjagtighed. Den gennemsnitlige sammenhæng mellem to egenskaber, x og y, kan som regel udtrykkes ved en ret linie i et koordinatsystem. I så fald kan der beregnes et skøn over værdien af den ene egenskab (y) ud fra de måleresultater, vi har for den anden (x). Hertil kan anvendes regressionsmetoden. Eksempelvis kan levende dyrs kødfylde ikke måles direkte, men indirekte ved at måle arealet af rygmusklen ved hjælp af ultralyd. På samme måde kan man indirekte få et udtryk for dyrenes genetiske værdi udfra de fænotypiske værdier. I virkeligheden er heritabiliteten en regressionskoeffieient, idet h 2 er et udtryk for, hvor meget det må forventes, at et dyrs genotype ændrer sig, når dets fænotype ændrer sig en enhed. Gentagelseskoefficient Mange egenskaber kan med fordel måles flere gange i dyrets liv. Ved at tage gennemsnittet af gentagne målinger reduceres såvel de tilfældige miljøvariationer som eventuelle målefejl. Eksempelvis er gennemsnittet af tre ultralydmålinger et bedre udtryk for en tyrs slagtekvalitet og avslværdi end blot en enkelt måling. Den sammenhæng, der er mellem uafhængige målinger af samme egenskab hos samme dyr, kaldes gentagelseskoefficienten. Avlsværdivurdering Ved et dyrs sande avlsværdi (A) forstås den samlede additive effekt af de arveanlæg dyret er bærer af, og som det derfor har mulighed for at videreføre til sit afkom (se figur 2). For at kunne sammenligne dyrenes avlsværdier korrekt må hver avlsværdi referere til nøjagtig samme miljøforhold. Som standardmiljø vælges som regel gennemsnitsmiljøet for samtlige dyr i den pågældende race. Avlsværdivurderingens formål er at beregne den additive effekt af dyrets gener under gennemsnitlige miljøforhold. I praksis er det umuligt at beregne et dyrs sande avlsværdi (A), men som følge af vort nuværende kendskab til arvelovene samt til de aktuelle racers fænotypiske og genetiske struktur, er det muligt at beregne et avlsindeks (I), som er det bedst mulige skøn over A. Beregningen af I kan foretages på grundlag af oplysninger om individet selv, dets afkom, dets afstamning, dets slægtninge i sideled eller på grundlag af en kombination af de anførte oplysningskilder. Avl med kødkvæg 12

13 Sikkerheden ved avlsværdivurderingen er meget afhængig af arvbarheden for den pågældende egenskab samt af mængden af de oplysninger, der er til rådighed om de enkelte dyr. Som udtryk for sikkerheden anvendes som regel den kvadrerede korrelation (r 2 IA) mellem dyrets avlsindeks (I) og dets sande avlsværdi (A). Avl med kødkvæg 13

14 Dyrets egne præstationer Som tidligere anført er et dyrs fænotypiske præstation et resultat af dets genotype og miljøet. I avlsarbejdet er vi først og fremmest interesseret i at få et skøn over dyrets avlsværdi (A), men da det kun er dets fænotype (P), der kan måles, må skønnet over A beregnes ud fra P. Opgaven bliver derfor at finde regressionen af A på P, idet denne netop er et udtryk for, hvor meget det kan forventes, at dyrets sande avlsværdi afviger fra racens gennemsnit, for hver enhed dets fænotypiske værdi afviger fra dette. Denne regressionskoefficient er identisk med heritabiliteten for den pågældende egenskab. Dette gælder dog kun, hvis dyret kun har en enkelt præsentation. Hvis dyrets fænotype (P) er et gennemsnit af gentagne præstationer (f.eks. flere ultralydmålinger), skal der tages højde for det. Afkommets præstationer Et dyr giver en tilfældig halvdel af sine gener videre til hvert afkom. Hvis dyret derfor er bærer af gener, der tilsammen er bedre end generne hos de dyr, det parres med, vil halvdelen af denne positive effekt kunne genfindes hos afkommet. I figur 6 er vist, hvorledes sikkerheden er afhængig af både heritabilitet og antal afkom. Som det ses, vil sikkerheden nærme sig 100 procent, når afkomsgruppen bliver meget stor. For at opnå en given sikkerhed, kræves dog et meget større antal afkom, når h 2 er lav end når den er høj. Ønskes eksempelvis en sikkerhed på 70 procent, behøver man kun 16 døtre, hvis h 2 er lig med 0,50, men 35 døtre, hvis h 2 er lig med 0,25 og 309 døtre hvis h 2 er lig med 0,03. Afstamning Avlsværdivurdering af helt unge dyr kan som regel kun foretages på grundlag af dyrenes afstamning. I så fald er det bedste skøn over et dyrs avlsværdi lig med gennemsnittet af forældrenes beregnede avlsværdier: I = (I m + I F )/2. Som følge af den mendelske udspaltning er sikkerheden ved afstamningsvurderingen relativ lav. Dette fremgår indirekte af figur 2. Moderens og faderens avlsværdier er i dette eksempel henholdsvis 210 og 230 kg. Hvis afstamning alene lægges til grund for avlsværdivurderingen, vil alle 64 stk. afkom få beregnet en avlsværdi på I = ( )/2 = 220 kg. For en stor del af afkommet er dette et nogenlunde rimeligt skøn over avlsværdien, men for andre er der tale om betydelige afvigelser. Sikkerheden ved en afstamningsvurdering er lig med halvdelen af den gennemsnitlige sikkerhed af forældrenes avlsværdier. Avl med kødkvæg 14

15 Avlsværdital Formålet med avlsværdivurdering. Et dyrs avlsværdi er et skøn over den samlede effekt af de arveanlæg, dyret har. Disse arveanlæg kan dyret give videre til sit afkom. Man kan ikke måle et dyrs avlsværdi direkte, men derimod dyrets præstationer. Det, man måler eller ser, er dyrets fænotype, der er påvirket af såvel arv som miljø. Når avlsværdien er kendt, kan man oprangere dyrene efter avlsmæssig kvalitet, og de bedste kan udvælges som forældre til næste generation. På denne måde sikrer man, at den næste generation avlsmæssigt bliver bedre end den foregående. Få dyr at drive avl med. Da der inden for de fleste kødracer er et forholdsvis beskedent antal avlsdyr er det væsentligt at alle informationer og registreringer anvendes optimalt. Også krydsningsdyr indgår... Derfor anvendes også registreringer på krydsninger mellem kødrace og malkekvæg, når det gælder egenskaber som kælvningsevne, nettotilvækst og slagteresultater. Animal Model Til beregning af avlsværdital anvendes en metode som benævnes Animal Model eller i dansk oversættelse enkeltdyrmodellen. Fordelen ved denne metode er, at den ved hjælp af meget beregningstunge procedurer kan beregne hvert dyrs mest sandsynlige avlsværdi ved at udnytte samtlige avls- og miljøinformationer om dyret optimalt. Dette bevirker, at både dyrets egen fremtidige præstation og de forventede præstationer hos dyrets afkom, kan forudsiges med større præcision end tidligere. En væsentlig forudsætning for en optimal udnyttelse af Animal Model er, at databaserne indeholder præcise afstamningsinformationer flere generationer tilbage. Hvis dette er tilfældet, er det muligt at opstille en slægtskabsmatrice, som beskriver det nøjagtige slægtskab mellem samtlige dyr i hele databasen. I sammenligning med tidligere metoder til avlsværdivurdering, er den primære fordel ved Animal Model, at der i selve beregnings proceduren foretages en samtidig korrektion for en lang række miljømæssige faktorer, som ellers ville afsløre arvens betydning og dermed reducere sikkerheden ved avlsværdivurderingen. De miljøeffekter, der systematisk påvirker et dyrs præstationer, er bl.a. : Besætningseffekt Kategori (inseminering/løbning) Køn Flerfødsler Kælvnings- eller fødselsmåned Avl med kødkvæg 15

16 Alder ved registrering (vejning) Alder ved kælvning ET-kalve Disse systematiske miljøeffekter er det som nævnt muligt at korrigere bort, det vil sige, man skræller miljøet bort, og tilbage har man de arvelige anlæg (avlsværdien). En anden fordel ved at anvende Animal Model er, at denne metode gør det muligt at få et præcist skøn for de seneste års avlsmæssige og miljømæssige ændringer i de egenskaber, beregningerne omfatter. Dette giver en enestående mulighed for at måle forskellig avlsstrategiers gennemslagskraft i praksis. Avl med kødkvæg 16

17 Egenskaber der indgår i beregningen af avlsværdital. Frugtbarhed (FRGT) Udfra kælvningsintervallet (afstand mellem hundyrets kælvninger) beregnes indekset for hunlig frugtbarhed. Kælvningsindeks (KLVN) Kælvningsindekset for et hundyr er et udtryk for dyrets evne til at føde levende og livskraftige kalve. En tyrs evne til at give døtre der har let ved at kælve udtrykkes i tyrens kælvningsindeks. Indekset beregnes på grundlag af informationer fra staldregistreringen om kælvningsforløb, kalvens størrelse samt kalvenes livskraft, både fra kødkvægbesætninger og malkeracebesætninger. Fødselsindeks (FØDS) Fødselsindekset fortæller om de egenskaber hos kalven, som påvirker dens livskraft og størrelse samt fødslens forløb. Fødselsindekset er et udtryk for tyrens evne til at give letfødte og livskraftige kalve. Også her anvendes informationerne fra staldregistreringsblokken om kælvningsforløb samt kalvenes størrelse og livskraft. Avlsværditallet bør kun anvendes i forbindelse med valg af tyre til løbning af kvier, da der er en negativ sammenhæng mellem kælvningsindeks og fødselsindeks. Avl efter letfødte kalve kan derfor på længere sigt give hundyr, der har sværere ved at kælve. Mælkeindeks (MLK) Kalvens vægt er bl.a. påvirket af hvor god en mælkeproduktion moderen præsterer. Indekset for mælk er hermed er hermed et udtryk for koens mælkeproduktion, baseret på de vejninger der foretages af kalven ved 200- og 365-dags alderen. Vækstindeks (VKST) Vækst-indekset udtrykker de egenskaber hos dyret selv, der påvirker væksten. Informationerne kommer fra de sædvanlige vejninger ved 200 og 365 dags alderen. Desuden anvendes individprøveresultaterne. Endelig indgår informationer om nettotilvækst på slagtede kalve, både renracede og krydsningskalve, via tilbagemeldinger fra slagterierne. Slagtekvalitetsindeks (SLGT) Også her kombineres flere informationskilder. Fra individafprøvningen hentes resultater fra ultralydmålingen af den lange rygmuskel, som et indirekte udtryk for slagtekvalitet. Klassificeringsresultater fra slagterierne anvendes både fra kødracedyr og malkekvægbesætninger. Indeks for eksteriør (EKST) Indekserne for eksteriør beregnes på basis af kårings-tallene for krop/racepræg, muskelfylde og lemmer. Ud over de korrektioner der allerede er foretaget på kårings-tallene, tages der ved beregning af indekserne hensyn til besætningsforskelle, år og årstid for bedømmelsen samt effekt af at et dyr er bedømt flere gange. S-indekset (Det Samlede Indeks) Ved beregningen af S-indekset sammenvejes de 7 delindekser med en vægtning der er valgt af den enkelte races ledelse. Ved valg af vægtfaktorer indgår overvejelser og viden om egenskabernes arvbarhed og økonomiske værdi, samt racens avlsmål. Avl med kødkvæg 17

18 Maksimal økonomisk fremgang. Formålet er at skabe maksimal avlsfremgang for de økonomisk vigtige egenskaber. S-indekset er et udtryk for det enkelte dyrs samlede præstation, med hensyntagen til den økonomiske værdi af de enkelte egenskaber. Desuden kan der være racepræg som skal tilgodeses i avlsarbejdet. Eksempel på beregning af S-indeks for en limousineko. Limousine ko Afvigelse Delindeks Vægtfaktor Delindeks' bidrag Fødsel ,655 4,585 Kælvning ,878 0,878 Frugtbarhed ,399 0,399 Moderegenskaber 5,862 Mælk ,457-0,457 Slagteform/klassificering ,647 3,235 Tilvækst ,655 0,655 Produktion 3,433 Krop/racepræg Muskelfylde Lemmer Eksteriør ,260 2,6 Sum vægtning 3,951 Sum af delindeksers bidrag 11,895 S-indeks 112 Vægtfaktorer, der anvendes ved beregning af S-indekset hos forskellige racer: Race FRG KLVN MLK FDS VKST SLG EKST SHK, DEX 0,333 0,533 0,333 0,500 0,500 0,333 0 ANG, KOR 0,300 0,360 0,220 0,400 1,000 0,320 0 HER 0,375 0,450 0,275 0,500 0,600 0,600 0 SIM 0,250 0,300 0,183 0,433 1,000 0,583 0 BRU, GUL, GRA, SAL, GAL 0,250 0,300 0,183 0,433 1,000 0,350 0 BDA 0,332 0,345 0,243 0,113 1,115 0,664 0,332 LIM 0,399 0,878 0,457 0,655 0,655 0,647 0,260 PIE, BBK 0,300 0,520 0,220 0,560 1,120 0,600 0 CHA 0,300 0,520 0,220 0,600 1,000 0,720 0 Avl med kødkvæg 18

19 S-indekset udtrykker dyrets samlede præstation, og det bør være det overordnede udvælgeskriterium ved udvælgelse af avlsdyr. Del-indekserne kan derefter udnyttes til at vælge de mest optimale parringskombinationer. Offentliggørelse af indekser. Ved S-indeksets opbygning er vægtfaktorer og beregningsprocedure udformet, så det tilstræbes, at S-indekset og delindekserne for alle racer har et gennemsnit på 100 og en spredning på 5. Herved opnår man, at: 68 % af alle dyr har et indeks mellem 95 og % af alle dyr har et indeks mellem 90 og ,5 % af alle dyrerace har et indeks mellem 85 og 115. Dette betyder, at de tyre, hvis S-indeks er over 110, vil være blandt racens 2,5 % bedste tyre. Er S- indekset over 115, vil de være blandt racens 0,3% bedste tyre. Beregning to gange årligt. S-indekset bliver beregnet to gange om året. Ved hver beregning opdateres avlsværditallene med de nye oplysninger, som er registreret siden sidste beregning. Racens avlsmæssige udvikling bliver samtidig indregnet i S-indekset. Udvælger man dyr efter høje S-indekser, sikrer man fremgang for de økonomiske vigtige egenskaber. Man får således dyr med: Bedre frugtbarhed hos hundyr Højere daglig tilvækst Lettere kælvninger og mere livskraftige kalve Dyr med en bedre slagtekvalitet Dyr med bedre eksteriør Avl med kødkvæg 19

20 Sikkerheden på avlsværdital. Sikkerheden udtrykkes i procent, og er således et tal mellem 0 og 100. Sikkerheden fortæller, hvor gode muligheder der har været for at bestemme den sande avlsværdi, og dermed hvor præcist det beregnede avlsværdital er. Sikkerheden afhænger af følgende faktorer: Egenskabernes arvbarhed. Hvis arvbarheden er høj, vil sikkerheden også blive høj. Antal registreringer. Jo flere registreringer, jo større sikkerhed, især er det vigtigt med mange registreringer, hvis arvbarheden er lav. Antal slægtninge med registreringer samt slægtskabet. Når der ved en ny beregning af indekserne kommer nye informationer (nye kælvninger, nyt afkom, m.m.), vil sikkerheden blive forøget, men man skal være forberedt på, at indekserne ændrer sig i positiv eller negativ retning. Sikkerhed på slagtekvalitetsindeks Far (10 stk. afkom) Mor (5 stk. afkom) Tyr Sikkerhed 18% Individprøve Tyr Sikkerhed 23% 10 stk. afkom Kødrace 20 stk. afkom Malkerace Tyr Sikkerhed 53% Tyr Sikkerhed 59% Inseminering skaber større sikkerhed. Sikkerheden stiger på indekserne jo flere registreringer der foreligger. Sikkerheden vil også stige, hvis en større procentdel af køerne insemineres, da det vil skaber flere slægtskabsforbindelser på tværs af besætninger. For at forbedre avlsværdi-vurderingen er det også vigtigt at: Veje alle kalve ved 200 og 365 dage Øge antallet af insemineringer Øge antallet af registreringer/indberetninger (kælvningsforløb m.m.) Få dyrene kåret Avl med kødkvæg 20

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2010 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2011 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1 Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere

Læs mere

Principperne for indeksberegning

Principperne for indeksberegning Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2011 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2012 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Avl og indeksberegning - får

Avl og indeksberegning - får 4. Avl og indeksberegning - får Jette Lauridsen Avlsarbejdet med får i Danmark bygger på registrering af afstamning og produktionsdata i Fåreregistreringen. Vi bruger de registrerede data til beregning

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2015 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2016 Jørgen Skov Nielsen Landskonsulent Indhold

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2013 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2014 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avlsmaskinen Input: - Racen - Biologiske omstændigheder

Læs mere

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 27. februar 2012 Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Dansk Kødkvæg Antal besætninger pr. 1. oktober 2011 Med renracede dyr og/eller krydsningsdyr

Læs mere

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race

Læs mere

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Januar 2008 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2009 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

Kønssorteret sæd giver mange muligheder!

Kønssorteret sæd giver mange muligheder! Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders

Læs mere

DANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport

DANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport DANSK KØDKVÆG 2006 Årsrapport Indhold Forord.......................................... 2 Resume......................................... 2 Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet.............................

Læs mere

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende

Læs mere

DANSK KØDKVÆG 2007. Årsrapport

DANSK KØDKVÆG 2007. Årsrapport DANSK KØDKVÆG 7 Årsrapport Indhold Forord............................................... 2 Resume.............................................. 2 Eksport af avlsdyr og sæd...............................

Læs mere

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk

Læs mere

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 23. februar 2015 Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Dansk Kødkvæg Årets aktiviteter Årsmøde Åbent Hus på Ålestrup Avlsstation Kødkvægets

Læs mere

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Slagtekalve resultater og økonomi

Slagtekalve resultater og økonomi Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve

Læs mere

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh NTM Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) STØTTET AF Dansk Holsteins fonde STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Indledning EN KO

Læs mere

Teknikken i testdagsmodellen (2)

Teknikken i testdagsmodellen (2) Teknikken i testdagsmodellen (2) Gert Pedersen Aamand Single trait versus multi trait Den gamle danske model Single trait en egenskabs model mælk fedt og protein separat NAV-model Multitrait fleregenskabsmodel

Læs mere

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen.

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen. Sådan er Limousinen Sådan er Limousinen Et hæfte til nystartede og til kommende limousineavlere om limousinekvægets adfærd og kendetegn, krydret med tips til livet med limousiner. Statistiske oplysninger

Læs mere

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling

Læs mere

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage Produktion af en 1400 gram tung kylling 1960 80 dage 2000 30 dage 1 2 Udvikling i proteinydelse 1990 til 2000 Race Arv Miljø I alt % Arv RDM 22 4 26 85 SDM 28 12 40 70 Jersey 20 11 31 65 3 Forventet avlsmæssig

Læs mere

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden S-indekset revurderet 2002 Baseret på: Økonomisk analyse Avlspolitisk vurdering Forventning til produktionsvilkår 5-15 år frem Kan

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2014 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2015 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010. Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering

Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010. Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben 2010 Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering Disposition Grundlæggende forskelle på ny og gammel model Teoretisk del Aktuelle data Præsentation

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau Nye muligheder i insemineringsplan Anders Glasius, Dansk Kvæg Sumberegning på avlsstrateginiveau Ideen til ændring af sumberegningen i insemineringsplanprogrammet kom af de begrænsninger der er i den nuværende

Læs mere

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg v/direktør Gert Pedersen Aamand status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg 1. Hvad er NAV? 2. NAV for malkekvæg

Læs mere

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland, Sverige

Læs mere

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Per Madsen & Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Genetik og Bioteknologi Baggrund Omfanget af økologisk mælkeproduktion

Læs mere

Indeks for HD BLUP - AM

Indeks for HD BLUP - AM Indeks for HD Per Madsen Seniorforsker Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Genetikk og Bioteknologi Forskningscenteret Foulum, Danmark Hofteledsdysplasi (HD) er en lidelse,

Læs mere

Anvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber

Anvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber KvægInfo nr.: 1416 Dato: 13-12-2004 Forfatter: Louise Dybdahl Pedersen,Peer Berg Af ph.d.-studerende Louise Dybdahl Pedersen og forskningsleder Peer Berg Afd. for Husdyravl og Genetik, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

En anden forudsætning for at være opdrætter er et godt kendskab til standarden for racen.

En anden forudsætning for at være opdrætter er et godt kendskab til standarden for racen. Friis Lara Lidt om Indavl En forudsætning for at være opdrætter af hunde er, at man holder af at omgås hunde, og at man sætter sig det mål med sit opdræt stadig at udvælge de avlsdyr, som kan bringe opdrættet

Læs mere

Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016

Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016 Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed,

Læs mere

DE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 DE GRÅ SIDER

DE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 DE GRÅ SIDER DE GRÅ SIDER Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 Dansk Tiroler Grauvieh DE GRÅ SIDER FORMANDENS "KLUMME" Nu er foråret ved at vise sig fra sin bedste side. De første kalve er ved at

Læs mere

Grundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens

Grundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens Hvad er HD? HD står for hofteledsdysplasi. Det er en lidelse, hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke er tilpasset hinanden optimalt. HD er en arvelig betinget sygdom. Arvegangen er "polygenetisk", d.v.s.

Læs mere

Status på data og avl

Status på data og avl Status på data og avl Avlsforum for RDM Brædstrup 9. december 2010 Anders Fogh Disposition Malketid Ny håndterminal Klovsundhed Data fra malkerobotter Afstamningsfejl Hvorfor er inddragelse af data fra

Læs mere

Bestilling inden 1. september: Næste mulighed for bestilling: Avlsudvalget

Bestilling inden 1. september: Næste mulighed for bestilling: Avlsudvalget Fransk Importsæd bestilling inden 1. September 150 121 - dansklimousine.dk Skal du have fransk sæd hjem til efterårs insemineringer? Her præsenteres avlsudvalgets bud på 7 franske tyre. Avlsudvalget har

Læs mere

Testdagsmodel for ydelse

Testdagsmodel for ydelse Bilag til Tema C Testdagsmodel for ydelse Testdagsmodel for ydelse Resultater fra testkørsler for Jersey v/jørn Pedersen og Jette Halkjær Jakobsen, Afdeling for Avlssystemer, Dansk Kvæg samt Per Madsen,

Læs mere

Dansk Limousine Forening STRATEGI 2018

Dansk Limousine Forening STRATEGI 2018 Dansk Limousine Forening STRATEGI 2018 Avlsmæssig fremgang Det primære mål er, at racen opnår så stor avlsmæssig fremgang som muligt Den nuværende avlsplan skal optimeres Vægtfaktorer i avlsmålet kan eventuelt

Læs mere

INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE

INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE Jørn Pedersen Landskontoret for Kvæg Just Jensen Statens Husdyrbrugsforsøg Landbrugets Rådgivningscenter Maj 1996 1 2 Forord I dansk kvægavl bliver der beregnet

Læs mere

Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger

Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger Staldregistreringsskema Denne blok kan anvendes både til lovpligtig registrering af kvæg i det offentlige Centralt Husdyrbrugsregister (CHR) og til frivillig registrering af øvrige oplysninger (f. eks.

Læs mere

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Af Randi Worm, dyrlæge, Nørre Nebel At bedømme et fårs huld er fåreavlerens vigtigste kompetence. For fårets evne til at skabe et gode lam og et godt produktionsresultatet

Læs mere

DE GRÅ SIDER. Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Dansk Tiroler Grauvieh

DE GRÅ SIDER. Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Dansk Tiroler Grauvieh Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2016 Dansk Tiroler Grauvieh 0 Sæt X i kalenderen 23. april Generalforsamling hos Kirsten

Læs mere

AUKTIONS-KATALOG over KØDKVÆGSDYR AGRO NORD KØDKVÆG

AUKTIONS-KATALOG over KØDKVÆGSDYR AGRO NORD KØDKVÆG AUKTIONS-KATALOG over KØDKVÆGSDYR AGRO NORD KØDKVÆG LØRDAG DEN 8. MARTS 2014 Auktionsbetingelser 1. De på auktionen solgte tyre og kvier sælges med tilhørende stamtavler med de garantibestemmelser, der

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 1 Avl 1) Hvad er en hingsteplag/-føl? A) En 3 års hoppe eller derunder B) En vallak mellem 10 og 12 år C) En hest mellem 1.48 og 1.58 cm D) En 3 års hingst og derunder

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret december 2014

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret december 2014 Tistou Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles Limousine Rådgivning 97 44 00 53 Chr. Erik Bøge Redigeret december 2014 Hercule NY SÆDTYR Hercule er søn af Frisson, som du kan læse om på side

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed. Friis Lara Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber. Der optræder

Læs mere

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer Kvæg årsmøde Heden & Fjorden - 17-2 2015 Morten Kargo Fra Kvægbrugets Task Force side 27 Avlskort som kan spilles for at trække stikket

Læs mere

Frugtbarhed i avlsarbejdet

Frugtbarhed i avlsarbejdet Frugtbarhed i avlsarbejdet Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Landskonsulent Ulrik Sander Nielsen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander ! Egenskaber! Arvbarhed Disposition!

Læs mere

DANSK KØDKVÆG Årsrapport

DANSK KØDKVÆG Årsrapport DANSK KØDKVÆG 2005 Årsrapport Indhold Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet............................. 4 Reproduktionsresultater........................... 6 Kælvningsstatistik.................................7

Læs mere

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed. Lidt om avl og indavl (4) Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber.

Læs mere

Persistens. 1. Generelt

Persistens. 1. Generelt Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Teamleder Per Spleth; SEGES Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU Møde GEFION KVÆG 9.9.215 FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret

Læs mere

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING 27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING Avlskort som kan spilles for at trække stikket hjem Systematisk krydsning i malkekobesætningen Krydsning med kødkvægssæd Brug af kønssorteret

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

Sæt mål for indsatsområder

Sæt mål for indsatsområder Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011.

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Denne artikel er en lille guide til opmærksomhedspunkter, når du læser en stamtavle på papir eller i Dyreregistrering, tiltænkt

Læs mere

Avl for moderegenskaber

Avl for moderegenskaber Avl for moderegenskaber - Avl for levende grise dag 5 - Pattegrisens vitalitet - Avlsgennemslag i produktionsbesætninger So-produktivitet Fra Warentest 2008 Levende født pr. kuld (Ø=12,05) 13,63 11,43

Læs mere

Kvægavl i fremtiden. - set med genetiske og etiske briller. Thomas Mark & Peter Sandøe. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Kvægavl i fremtiden. - set med genetiske og etiske briller. Thomas Mark & Peter Sandøe. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Kvægavl i fremtiden - set med genetiske og etiske briller Thomas Mark & Peter Sandøe Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Oversigt Avlsmål og gennemførsel DNA-information Registreringer

Læs mere

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Foto: Friis Lara Mangler schæferhunden den genetiske variation? I pressen kan man

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret marts 2014

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret marts 2014 Tistou Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles Limousine Rådgivning 97 44 00 53 Chr. Erik Bøge Redigeret marts 2014 Ryde Master Anxieux AIR Hollandais RJ Fanette Ryde Master Ryde Galla Hammel

Læs mere

Fælles nordisk avlsværdital for vækst

Fælles nordisk avlsværdital for vækst Fælles nordisk avlsværdital for vækst Projektgruppe K. Johansson, U.S. Nielsen, J. Pösö, J.-Å. Eriksson and G.P. Aamand Vækst i forbindelse med malkekvæg Specialiserede slagtekalvebesætninger malkekvægs

Læs mere

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk avlsarbejde - internationalt ƒ Total økonomisk avlsmål ƒ Detaljerede registreringer (Leitch,

Læs mere

Avlsværdital for klovsundhed

Avlsværdital for klovsundhed Avlsværdital for klovsundhed Jørn Pedersen Jan-Åke Eriksson Kjell Johansson Jukka Pösö Morten Kargo Sørensen Ulrik Sander Nielsen Gert Pedersen Aamand Anders Fogh Oversigt Generelt om klovsundhed registreringer

Læs mere

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer Side 1 af 6 Bilag 1 - Kvæg Landbrug Afklarende spørgsmål : 1. Skotsk højlandskvæg og beregning for ammekøer 2. Hvornår kan begrebet jersey anvendes? 3. Beregning af DE for opdræt 4. Korrektion i forbindelse

Læs mere

Tid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara.

Tid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara. Kvæg Testdagsmodeller og indavl samt studietur Tid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara. Baggrund

Læs mere

Det er i dag ikke muligt som landmandsbruger at registrere højde på dyret. Krydshøjde skal tilføjes som en mulighed f.eks. i dette billede.

Det er i dag ikke muligt som landmandsbruger at registrere højde på dyret. Krydshøjde skal tilføjes som en mulighed f.eks. i dette billede. Notat SEGES P/S Kvæg Kravspecifikation, registrering og enkeltdyrslister Ansvarlig SANC/LAN Redigeret 18-08-16 Projekt: Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Side 1 af 7 Kravspecifikation vedr. registreringsfelter

Læs mere

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status

Læs mere

Avlsplaner med eller uden genomisk selektion og afkomsundersøgelse. L.H. Buch, M.K. Sørensen, P. Berg, L.D. Pedersen og A.C.

Avlsplaner med eller uden genomisk selektion og afkomsundersøgelse. L.H. Buch, M.K. Sørensen, P. Berg, L.D. Pedersen og A.C. Avlsplaner med eller uden genomisk selektion og afkomsundersøgelse L.H. Buch, M.K. Sørensen, P. Berg, L.D. Pedersen og A.C. Sørensen Optimering af avlsplaner Maksimere årlig genetisk fremgang for det samlede

Læs mere

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE Indlæg på KvægKongres 2015 Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Teamleder Per Spleth; SEGES Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret

Læs mere

Fundament for værktøj til fejlfinding

Fundament for værktøj til fejlfinding Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

Resultat af medlemstilfredshedsundersøgelsen 2010

Resultat af medlemstilfredshedsundersøgelsen 2010 Resultat af medlemstilfredshedsundersøgelsen 2010 Medlemsundersøgelsen Spørgeskemaet er sendt til alle VikingDanmarks medlemmer med 30 første insemineringer med malkekvæg samt alle ejerinseminører Dette

Læs mere

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Dansk kvæg kongress 2011 Aftenmøde Holstein Morten Hansen Højgård B. S. Christiansen Jeg er mig sådan er jeg vi er alle særlinger Sig sandheden

Læs mere

Antal 1. insemineringer

Antal 1. insemineringer Områdemøder 2013 Program 10.00 11.00 Besætningsbesøg 11.15 Fællesmøde Vikings aktiviteter - på vej mod nye mål vær med til at løfte overliggeren Udpegning af områdets Repromester 12.15 Viking er vært ved

Læs mere

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet Hvad er egentlig fejl ved indavl Per-Erik Sundgren har skrevet nedenstående artikel. Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges

Læs mere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere Malketid ud fra automatiske mælkemålere Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Tidsplan Forventet 2008 Tidspunkt Resten af 2008 Forår 2009 April 2009 April 2009 Aktivitet Færdig udvikling af system til avlsværdivurdering

Læs mere

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

Underviser cand.scient Karen Hulgaard Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Nordisk Avlsværdivurdering status og planer

Nordisk Avlsværdivurdering status og planer Nordisk Avlsværdivurdering status og planer Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland,

Læs mere

tilvækst) Gennemslag i produktionen

tilvækst) Gennemslag i produktionen Avlsfremgang og omsætning SIDE 11 Tabel 1 - Avlsfremgangen de seneste fire år for hver egenskab og race samt gennemsnit for et D(LY)-slagtesvin. Race Tilvækst (0-30 kg), g/dag Tilvækst (30-100 kg), g/dag

Læs mere

De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen De bedste duer før og nu Af Marc Verheecke Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/ Duer for 100 år siden For omkring hundrede

Læs mere