AVL MED KØDKVÆG. Avl med kødkvæg 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AVL MED KØDKVÆG. Avl med kødkvæg 1"

Transkript

1 AVL MED KØDKVÆG LandbrugsRådgivning Østjylland I/S Konsulent Jørgen Skov Nielsen, Ålevej 50, 7160 Tørring Tlf Fax Mobil Avl med kødkvæg 1

2 Forord Formålet med Avl med Kødkvæg er, at give kødkvægavleren et samlet overblik over kødkvægavlens grundlag og redskaber. De enkelte afsnit bygger på den litteratur der er udgivet om kvægavl og genetik. Emnerne er søgt tilpasset anvendelsen i kødkvægavlen. Forslag til ændringer og udvikling af hæftet modtages gerne. den 6. februar 2003 Jørgen Skov Nielsen Tlf Fax Avl med kødkvæg 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning Side: Forudsætninger for avlsfremgang 4 Det teoretiske grundlag Avlsværdital Kåring Individafprøvning Avlsplan Reproduktion Slægtskab og indavl Mendels love 6 Fænotype, genotype. 11 Heritabilitet.. 11 Korrelation Formål.. 15 Del-indeks 17 S-indeks 18 Offentliggørelse Indledning 21 Beregningseksempel 24 Korrektioner 25 Afprøvning Avlsværdital. 27 Formål.. 30 Grundlag.. 31 Fra tyrekalv til ungtyr.. 32 Fra ungtyr til brugstyr.. 33 Mål Anatomi og fysiologi Hormonregulering 37 Brunstkontrol Brunstsynkronisering.. 39 Slægtsskabsgrad Indavl beregning af %.. 42 Hornet eller polled Arveanlæg.. 44 Ordliste vedr. avl og genetik.. 45 Supplerende læsning.. 48 Avl med kødkvæg 3

4 Indledning Avlsfremgang De vigtigste forudsætninger for avlsfremgang for en given egenskab er: Arvelighedsgraden og den avlsmæssige spredning eller variation for egenskaber. Antallet af udvalgte avlsdyr også kaldet, udvalgets styrke. Kriterier for udvælgelse af avlsdyr har også betydning for hvor man bevæger sig henad. Sikkerhed i avlsarbejdet. Generationsintervallet har betydning for hvor stor en årlig avlsfremgang der kan opnås. Avlsarbejde Udpege de gode arveanlæg = avlsdyr Indenfor racen Indenfor besætningen Avlsmål: Hvilke egenskaber (arveanlæg) ønskes videregivet. Registrering i besætning og på station. Værdiforhold mellem egenskaber fastlægges. Samlet avlsværdital S-indeks. Vurdering: Arvelighedsgraden. Sammenhæng mellem egenskaber. Beregning af avlsværdital. Udbrede de gode arveanlæg = avlsdyr Avlsplanlægning. Avl med kødkvæg 4

5 Genetisk spredning De aktuelle kødproduktionsegenskaber udviser en betydelig arvelig variation, hvilket blandt andet kommer til udtryk i store raceforskelle. Men også inden for de enkelte racer kan der påvises en arvelig variation, som muliggør en avlsmæssig indsats. Heritabilitetskoefficienterne (h 2 ), også kaldet arvbarhed, er generelt høje, hvis egenskaberne er registreret på afprøvningsstationer med ensartede og kontrollerede miljøbetingelser. Tabel 1 giver en oversigt over de vigtigste egenskabers niveau, variation og heritabilitet, når de registreres på prøvestationer. Hvis beregningerne gennemføres på produktionsdata fra praksis er h 2 -værdien for tilvækst betydeligt lavere. Det skyldes en større miljøvariation, som ikke helt kan fjernes ved den statistiske analyse. Derimod er heritabiliteten for klassificering beregnet på besætningsmateriale af samme størrelsesorden som ved stationsprøver. Genetiske sammenhænge Kødproduktionsegenskabernes indbyrdes sammenhæng er i danske undersøgelser fastlagt på grundlag af materiale fra individprøvestationerne og fra de tidligere afkomsprøver for kødproduktion. Sammenfattende viser beregningerne, at der er en gunstig sammenhæng mellem slagteprocent, klassificering og kødfylde, ligesom rygmuskulaturens tværsnit målt med ultralyd er positivt korreleret til disse kvalitetsmål. Derimod er der en svagt ugunstig sammenhæng mellem den arveligt betingede vækstkapacitet og egenskaberne slagteprocent og muskelfylde. Men denne tendens kan neutraliseres ved at kombinere tilvækstevne og muskelareal i samme indeks. Endelig er der en positiv sammenhæng mellem tilvækst, optagelseskapacitet og foderudnyttelse. Det vil sige, at hurtigt voksende dyr har såvel en god appetit som en effektiv udnyttelse af foderet. Tabel 1 Typetal for de vigtigste kødproduktionsegenskaber hos ungtyre af malke- og kombinationsracer. Spredning Egenskab Gennemsnit 1 h 2 -værdi Fænotypisk Genetisk Daglig foderoptagelse, FE 5,5 0,30 0,40 0,22 Daglig tilvækst, g , Foderudnyttelse, FE/kg 4,5 0,35 0,25 0,15 Slagteprocent 53 0,35 1,5 0,9 Muskelareal, ultralyd cm ,50 4,5 3,2 Kødprocent 68 0,50 2,0 1,4 Talgprocent 15 0,40 2,0 1,3 Kød/knogle forhold 4,0 0,50 0,30 0,21 Klassificering 6,0 0,30 0,90 0,49 Kødkonsistens, kg 8,0 0,40 2,4 1,5 1 ekskl. Jersey. Avl med kødkvæg 5

6 Det teoretiske grundlag Mendels love Resultaterne fra en lang række forsøg med ærter førte i 1865 den østrigske munk Gregor Mendel på sporene af arvelovene. Hans vigtigste opdagelser og konklusioner kan sammenfattes i følgende punkter: Egenskaber er styret af visse enheder, som overføres til næste generation gennem kønscellerne. (I dag kaldes disse enheder for arveanlæg eller gener). Arveanlæggene optræder altid sammen parvis to og to, idet hvert genpar hos afkommet består at et arveanlæg fra faderen og et fra moderen. De to arveanlæg i hvert par adskiller sig, når dyret senere danner kønsceller, således at hver kønscelle kun indeholder et arveanlæg fra hvert par. De enkelte genpar spaltes uafhængigt af hinanden. Arveanlæggene forbliver rene og uforandrede fra generation til generation. I dag ved vi, at arveanlæggene ligger på kromosomer, som befinder sig i hver eneste celle hos alle planter og dyr. De vigtigste principper ved mendelsk nedarvning er illustreret i figur 1. I figuren er vist et enkelt kromosompar hos en tyr og en ko. På hvert kromosom ligger der en lang række gener, som hver især danner par med genet overfor. Et af genparrene bestemmer dyrets farve, og et andet om dyret har en given sygdom. Genet F producerer et stof, som bevirker, at dyrets farve er sort, hvis dyret ikke er bærer af dette gen, bliver det rødt. Tilsvarende producerer genet S et stof, som bevirker at dyret ikke får den pågældende sygdom. Ser vi på tyrens første genpar, består dette af to ens gener (ff). Vi siger da, at tyren er homozygotisk på dette genpar. Da genet F ikke er til stede, er tyren rød. Det andet af tyrens genpar består af to forskellige gener Ss. Vi siger da, at tyren er heterozygotisk på dette genpar. Da genet S er til stede, er tyren fri for den pågældende sygdom, men da genet s også er til stede, bærer den sygdommen i det skjulte. Koen er heterozygotisk på begge genpar. Genet F bevirker, at koen er sort, og S at den er sund men bærer af sygdommen, da den også har S. Generelt siger vi, at generne F og S dominerer over generne f og s. Når de to dyr danner kønsceller går et enkelt gen fra hvert par videre til kønscellerne. Fra tyrens første genpar vil der altid gå et f videre og fra det andet genpar skiftevis et S og s. Tyren kan derfor som vist kun danne to forskellige typer kønsceller. Fra koens første genpar vil der skiftevis gå et F og f videre til kønscellen, og da det andet genpar spalter uafhængig af første par, kan der som vist dannes i alt fire forskellige kønsceller. Befrugtningen og dermed dannelsen af afkom sker ved, at en tilfældig sædcelle smelter sammen med en tilfældig ægcelle. Hvis første sædcelle befrugter første æg, får afkommet gensammensætningen FfSs. Hvis første sædcelle smelter sammen med anden sædcelle, fås kombinationen FfSS o.s.v. Som det fremgår af figuren kan der i alt dannes seks Avl med kødkvæg 6

7 forskellige genotyper (typer af afkom), hvoraf de fire er forskellige fra begges forældres. Generne ændres ikke, men bliver blandet på en ny måde ved hvert generationsskifte. Kvalitative egenskaber Mendels forsøg vedrørte udelukkende kvalitative egenskaber, der også undertiden betegnes som enten/eller egenskaber. Disse egenskaber har to ting til fælles: De er som regel bestemt af et enkelt genpar. De er stort set upåvirkelige af miljømæssige faktorer. Som eksempler på kvalitative egenskaber kan anføres blod-, vævs- og proteintyper, farve, hornethed og en række sygdomme. I dag er arvegangen fuldstændig klarlagt for mange kvalitative egenskaber hos både mennesker og dyr, og takket være den nye genteknologi øges antallet stærkt fra år til år. Kvantitative egenskaber For de kvantitative egenskaber stiller sagen sig derimod anderledes. Til denne kategori af egenskaber hører de fleste af de egenskaber, vi interesserer os for i avlsarbejdet, såsom mælke- og kødproduktionsegenskaber, foderudnyttelse, frugtbarhed, sundhed, kropsmål o.s.v. Disse Avl med kødkvæg 7

8 egenskaber har tilfælles, at de både påvirkes af arvelige forhold og af en række miljømæssige faktorer, såsom fodring, pasning, staldforhold, stress o.s.v. Mendels arvelove gælder imidlertid også for kvantitative egenskaber. Til forskel for de kvalitative egenskaber er de kvantitative egenskaber styret af et stort antal gener, som hver har sin effekt på den pågældende egenskab. Genernes effekt på en given egenskab varierer betydeligt fra gen til gen, og der kan være et vist samspil mellem generne. Dertil kommer, at genernes aktivitet er mere eller mindre påvirket af miljømæssige forhold, som let kan tilsløre arvens betydning for de enkelte egenskaber. Af disse grunde er det ikke muligt at få en nøjagtig kortlægning af de kvantitative egenskabers nedarvningsforhold. Avlsarbejdet må derfor baseres på statistiske og genetiske beregningsmetoder ved hvis hjælp man kan fastlægge arvens og miljøets betydning for de enkelte egenskaber. I figur 2 er vist et eksempel til illustration af hovedprincipperne for nedarvningen af en kvantitativ egenskab. I eksemplet er forudsat, at dyrenes 305 dages mælkeproteinydelse udelukkende er bestemt af tre genpar. Hvert gen i hvert par har en given effekt på proteinydelsen under de gældende miljøbetingelser. I figuren er der ved hvert gen anført et tal, som viser det pågældende gens effekt målt i kg protein. Summen af disse tal er et udtryk for dyrets avlsværdi. Da avlsværdien fås ved at summere (addere) de enkelte geners effekt, betegnes avlsværdien ofte som den additive genetiske værdi. Koens avlsværdi er i eksemplet 240 kg, hvilket er den ydelse koen har anlæg for at præstere under gennemsnitlige miljøforhold. Tilsvarende har tyren anlæg for at producere 260 kg. Når de to dyr danner kønsceller, følger nedarvningen de mendelske love, idet der fra hvert genpar går et tilfældigt gen videre til hver kønscelle. Kaldes antallet af genpar for n, kan der dannes 2 n kønsceller. I eksemplet er n = 3, og der kan derfor som vist dannes 2 3 = 8 forskellige kønsceller. Hver kønscelle bærer nu en arvelig værdi for proteinydelse. Denne værdi, der er lig med summen af de tre geners effekt, er anført under hver kønscelle. Det er vigtigt at bemærke, at den gennemsnitlige værdi af de otte kønsceller er lig med halvdelen af dyrets avlsværdi. Befrugtningen og dermed dannelsen af et nyt individ sker ved, at en tilfældig af tyrens kønsceller smelter sammen med en tilfældig kønscelle fra koen. I eksemplet er der otte sædceller og otte ægceller. Der kan derfor dannes 8 x 8 = 64 forskellige genotyper. Avl med kødkvæg 8

9 Avl med kødkvæg 9

10 Hver af disse afkoms avlsværdi er bestemt af effekten af de gener de to kønsceller var bærere af. Af figuren fremgår, at der er meget stor variation i afkommets avlsværdier, men i gennemsnit er afkommets avlsværdi nøjagtig lig med gennemsnittet af forældrenes avlsværdier. Små afvigelser fra dette gennemsnit fremkommer hyppigere end store. Den mendelske udspaltning bevirker endvidere, at den dårligste del af afkommet er ringere end den dårligste af forældrene. Til gengæld er det bedste afkom bedre en den bedste af forældrene. Det sidste medfører store muligheder for at skabe avlsmæssige forbedringer, idet avlsarbejdet netop tager sigte på at finde de bedste dyr i hver generation. Når disse dyr senere parres, sker der på ny mendelsk udspaltning og dermed nye muligheder for at frembringe avlsmæssig fremgang. I eksemplet er det af pædagogiske grunde antaget, at proteinydelsen kun er bestemt af seks gener. I virkeligheden er der mange flere gener involveret, og hvert gen har tilsvarende mindre effekt. I tabel 1 er vist, hvorledes antallet af kombinationsmuligheder øges kolossalt med stigende antal gener. For de fleste kvantitative egenskaber er den avlsmæssige variation og dermed mulighederne for avlsfremgang derfor næsten uudtømmelige. Normalfordelingen Det forhold, at kvantitative egenskaber bestemmes af mange gener og desuden påvirkes af miljøfaktorer, bevirker, at der er alle mulige overgange fra de laveste til de højeste værdier. Egenskaberne udviser altså en kontinuerlig variation og har som regel en karakteristisk fordeling; kaldet normalfordelingen. Som det ses af figuren, fremkommer positive afvigelser fra gennemsnittet lige så ofte som negative afvigelser, og små afvigelser fremkommer langt hyppigere end store. Avl med kødkvæg 10

11 Fænotyper og genotyper Det udtryk, der fås ved at måle, veje eller bedømme en genskab hos et dyr, kaldes dyrets fænotype for den pågældende egenskab. Et dyrs fænotype er dels bestemt af dets arveanlæg og dels af det miljø, dyret har haft at udvikle sig i. Det kan illustreres ved følgende formel: P = G + E, hvor P = dyrets fænotype G = dyrets genotype, det vil sige effekten af dyrets arveanlæg under gennemsnitlige miljøforhold. E = miljø, det vil sige et positivt eller negativt bidrag afhængigt af, om dyret har haft gode eller dårlige miljøbetingelser. Forudsættes det, at alle dyr gives fuldstændig samme miljøbetingelser, vil E altså være O, og dyrenes fænotypiske værdier (P) vil være direkte udtryk for deres genotyper (G). I praksis er det imidlertid umuligt at give alle dyr samme miljøforhold. Lige fra det tidligste fosterstadium og hele livet igennem påvirkes dyrene af utallige miljøfaktorer, som påvirker de enkelte dyrs egenskaber i vidt forskellig grad. Skønt alle egenskaber styres af arveanlæg, er der følgelig stor forskel på, i hvilken grad arveanlæggene kommer til at præge dyrenes fænotyper. Miljøet kan derfor helt eller delvist tilsløre arvens betydning. Heritabilitet Som anført er det kun de fænotypiske værdier vi kan måle direkte, men det er dyrenes genotyper, der bestemmer i hvilken grad fremtidigt afkom kommer til at arve forældrenes egenskaber. Det er derfor af stor betydning at vide, hvilken sammenhæng der er mellem et dyrs fænotypiske og genetiske værdi. Her kommer det statistiske begreb heritabilitet (h 2 ) os til hjælp, idet heritabiliteten netop er et udtryk for denne sammenhæng. Heritabiliteten er defineret som den del af den fænotypiske variation, der skyldes arv. Heritabiliteten kan derfor antage alle værdier mellem 0 og 1. Hvis egenskaben er meget miljøfølsom og/eller den avlsmæssige variation er meget lille, vil h 2 nærme sig 0. Omvendt nærmer h 2 sig 1, hvis egenskaben er robust over for miljøpåvirkninger, således at den overvejende del af variationen skyldes, at dyrene har forskellige gener. Avl med kødkvæg 11

12 Heritabiliteten er tillige et udtryk for, hvor stor en del af et dyrs fænotypiske afvigelse fra racens gennemsnit, der kan henføres til arv. Korrelation og regression Mange kvantitative egenskaber er mere eller mindre afhængige af hinanden. Ungtyre med høj daglig tilvækst har generelt lavt foderforbrug pr. kg tilvækst, og køer med stort brystomfang har høj vægt o.s.v. Vi siger da, at der er sammenhæng eller korrelation mellem disse egenskaber. Den fasthed, med hvilken to egenskaber er knyttet til hinanden, måles ved korrelationskoefficienten (r), der kan antage alle mulige værdier mellem 1 og + 1. Er r lig 0, er de to egenskaber fuldstændig uafhængige af hinanden. Er r større end 0, vil en ændring af den ene egenskab bevirke, at den anden bevæger sig i samme retning. Er r derimod mindre end 0, vil en ændring af den ene egenskab bevirke, at den anden bevæger sig i modsat retning: Hvis r er lig med 1 eller 1, er der fuldstændig sammenhæng mellem de to egenskaber, og vi behøver kun at måle den ene for at kunne bestemme den anden med 100 procents nøjagtighed. Den gennemsnitlige sammenhæng mellem to egenskaber, x og y, kan som regel udtrykkes ved en ret linie i et koordinatsystem. I så fald kan der beregnes et skøn over værdien af den ene egenskab (y) ud fra de måleresultater, vi har for den anden (x). Hertil kan anvendes regressionsmetoden. Eksempelvis kan levende dyrs kødfylde ikke måles direkte, men indirekte ved at måle arealet af rygmusklen ved hjælp af ultralyd. På samme måde kan man indirekte få et udtryk for dyrenes genetiske værdi udfra de fænotypiske værdier. I virkeligheden er heritabiliteten en regressionskoeffieient, idet h 2 er et udtryk for, hvor meget det må forventes, at et dyrs genotype ændrer sig, når dets fænotype ændrer sig en enhed. Gentagelseskoefficient Mange egenskaber kan med fordel måles flere gange i dyrets liv. Ved at tage gennemsnittet af gentagne målinger reduceres såvel de tilfældige miljøvariationer som eventuelle målefejl. Eksempelvis er gennemsnittet af tre ultralydmålinger et bedre udtryk for en tyrs slagtekvalitet og avslværdi end blot en enkelt måling. Den sammenhæng, der er mellem uafhængige målinger af samme egenskab hos samme dyr, kaldes gentagelseskoefficienten. Avlsværdivurdering Ved et dyrs sande avlsværdi (A) forstås den samlede additive effekt af de arveanlæg dyret er bærer af, og som det derfor har mulighed for at videreføre til sit afkom (se figur 2). For at kunne sammenligne dyrenes avlsværdier korrekt må hver avlsværdi referere til nøjagtig samme miljøforhold. Som standardmiljø vælges som regel gennemsnitsmiljøet for samtlige dyr i den pågældende race. Avlsværdivurderingens formål er at beregne den additive effekt af dyrets gener under gennemsnitlige miljøforhold. I praksis er det umuligt at beregne et dyrs sande avlsværdi (A), men som følge af vort nuværende kendskab til arvelovene samt til de aktuelle racers fænotypiske og genetiske struktur, er det muligt at beregne et avlsindeks (I), som er det bedst mulige skøn over A. Beregningen af I kan foretages på grundlag af oplysninger om individet selv, dets afkom, dets afstamning, dets slægtninge i sideled eller på grundlag af en kombination af de anførte oplysningskilder. Avl med kødkvæg 12

13 Sikkerheden ved avlsværdivurderingen er meget afhængig af arvbarheden for den pågældende egenskab samt af mængden af de oplysninger, der er til rådighed om de enkelte dyr. Som udtryk for sikkerheden anvendes som regel den kvadrerede korrelation (r 2 IA) mellem dyrets avlsindeks (I) og dets sande avlsværdi (A). Avl med kødkvæg 13

14 Dyrets egne præstationer Som tidligere anført er et dyrs fænotypiske præstation et resultat af dets genotype og miljøet. I avlsarbejdet er vi først og fremmest interesseret i at få et skøn over dyrets avlsværdi (A), men da det kun er dets fænotype (P), der kan måles, må skønnet over A beregnes ud fra P. Opgaven bliver derfor at finde regressionen af A på P, idet denne netop er et udtryk for, hvor meget det kan forventes, at dyrets sande avlsværdi afviger fra racens gennemsnit, for hver enhed dets fænotypiske værdi afviger fra dette. Denne regressionskoefficient er identisk med heritabiliteten for den pågældende egenskab. Dette gælder dog kun, hvis dyret kun har en enkelt præsentation. Hvis dyrets fænotype (P) er et gennemsnit af gentagne præstationer (f.eks. flere ultralydmålinger), skal der tages højde for det. Afkommets præstationer Et dyr giver en tilfældig halvdel af sine gener videre til hvert afkom. Hvis dyret derfor er bærer af gener, der tilsammen er bedre end generne hos de dyr, det parres med, vil halvdelen af denne positive effekt kunne genfindes hos afkommet. I figur 6 er vist, hvorledes sikkerheden er afhængig af både heritabilitet og antal afkom. Som det ses, vil sikkerheden nærme sig 100 procent, når afkomsgruppen bliver meget stor. For at opnå en given sikkerhed, kræves dog et meget større antal afkom, når h 2 er lav end når den er høj. Ønskes eksempelvis en sikkerhed på 70 procent, behøver man kun 16 døtre, hvis h 2 er lig med 0,50, men 35 døtre, hvis h 2 er lig med 0,25 og 309 døtre hvis h 2 er lig med 0,03. Afstamning Avlsværdivurdering af helt unge dyr kan som regel kun foretages på grundlag af dyrenes afstamning. I så fald er det bedste skøn over et dyrs avlsværdi lig med gennemsnittet af forældrenes beregnede avlsværdier: I = (I m + I F )/2. Som følge af den mendelske udspaltning er sikkerheden ved afstamningsvurderingen relativ lav. Dette fremgår indirekte af figur 2. Moderens og faderens avlsværdier er i dette eksempel henholdsvis 210 og 230 kg. Hvis afstamning alene lægges til grund for avlsværdivurderingen, vil alle 64 stk. afkom få beregnet en avlsværdi på I = ( )/2 = 220 kg. For en stor del af afkommet er dette et nogenlunde rimeligt skøn over avlsværdien, men for andre er der tale om betydelige afvigelser. Sikkerheden ved en afstamningsvurdering er lig med halvdelen af den gennemsnitlige sikkerhed af forældrenes avlsværdier. Avl med kødkvæg 14

15 Avlsværdital Formålet med avlsværdivurdering. Et dyrs avlsværdi er et skøn over den samlede effekt af de arveanlæg, dyret har. Disse arveanlæg kan dyret give videre til sit afkom. Man kan ikke måle et dyrs avlsværdi direkte, men derimod dyrets præstationer. Det, man måler eller ser, er dyrets fænotype, der er påvirket af såvel arv som miljø. Når avlsværdien er kendt, kan man oprangere dyrene efter avlsmæssig kvalitet, og de bedste kan udvælges som forældre til næste generation. På denne måde sikrer man, at den næste generation avlsmæssigt bliver bedre end den foregående. Få dyr at drive avl med. Da der inden for de fleste kødracer er et forholdsvis beskedent antal avlsdyr er det væsentligt at alle informationer og registreringer anvendes optimalt. Også krydsningsdyr indgår... Derfor anvendes også registreringer på krydsninger mellem kødrace og malkekvæg, når det gælder egenskaber som kælvningsevne, nettotilvækst og slagteresultater. Animal Model Til beregning af avlsværdital anvendes en metode som benævnes Animal Model eller i dansk oversættelse enkeltdyrmodellen. Fordelen ved denne metode er, at den ved hjælp af meget beregningstunge procedurer kan beregne hvert dyrs mest sandsynlige avlsværdi ved at udnytte samtlige avls- og miljøinformationer om dyret optimalt. Dette bevirker, at både dyrets egen fremtidige præstation og de forventede præstationer hos dyrets afkom, kan forudsiges med større præcision end tidligere. En væsentlig forudsætning for en optimal udnyttelse af Animal Model er, at databaserne indeholder præcise afstamningsinformationer flere generationer tilbage. Hvis dette er tilfældet, er det muligt at opstille en slægtskabsmatrice, som beskriver det nøjagtige slægtskab mellem samtlige dyr i hele databasen. I sammenligning med tidligere metoder til avlsværdivurdering, er den primære fordel ved Animal Model, at der i selve beregnings proceduren foretages en samtidig korrektion for en lang række miljømæssige faktorer, som ellers ville afsløre arvens betydning og dermed reducere sikkerheden ved avlsværdivurderingen. De miljøeffekter, der systematisk påvirker et dyrs præstationer, er bl.a. : Besætningseffekt Kategori (inseminering/løbning) Køn Flerfødsler Kælvnings- eller fødselsmåned Avl med kødkvæg 15

16 Alder ved registrering (vejning) Alder ved kælvning ET-kalve Disse systematiske miljøeffekter er det som nævnt muligt at korrigere bort, det vil sige, man skræller miljøet bort, og tilbage har man de arvelige anlæg (avlsværdien). En anden fordel ved at anvende Animal Model er, at denne metode gør det muligt at få et præcist skøn for de seneste års avlsmæssige og miljømæssige ændringer i de egenskaber, beregningerne omfatter. Dette giver en enestående mulighed for at måle forskellig avlsstrategiers gennemslagskraft i praksis. Avl med kødkvæg 16

17 Egenskaber der indgår i beregningen af avlsværdital. Frugtbarhed (FRGT) Udfra kælvningsintervallet (afstand mellem hundyrets kælvninger) beregnes indekset for hunlig frugtbarhed. Kælvningsindeks (KLVN) Kælvningsindekset for et hundyr er et udtryk for dyrets evne til at føde levende og livskraftige kalve. En tyrs evne til at give døtre der har let ved at kælve udtrykkes i tyrens kælvningsindeks. Indekset beregnes på grundlag af informationer fra staldregistreringen om kælvningsforløb, kalvens størrelse samt kalvenes livskraft, både fra kødkvægbesætninger og malkeracebesætninger. Fødselsindeks (FØDS) Fødselsindekset fortæller om de egenskaber hos kalven, som påvirker dens livskraft og størrelse samt fødslens forløb. Fødselsindekset er et udtryk for tyrens evne til at give letfødte og livskraftige kalve. Også her anvendes informationerne fra staldregistreringsblokken om kælvningsforløb samt kalvenes størrelse og livskraft. Avlsværditallet bør kun anvendes i forbindelse med valg af tyre til løbning af kvier, da der er en negativ sammenhæng mellem kælvningsindeks og fødselsindeks. Avl efter letfødte kalve kan derfor på længere sigt give hundyr, der har sværere ved at kælve. Mælkeindeks (MLK) Kalvens vægt er bl.a. påvirket af hvor god en mælkeproduktion moderen præsterer. Indekset for mælk er hermed er hermed et udtryk for koens mælkeproduktion, baseret på de vejninger der foretages af kalven ved 200- og 365-dags alderen. Vækstindeks (VKST) Vækst-indekset udtrykker de egenskaber hos dyret selv, der påvirker væksten. Informationerne kommer fra de sædvanlige vejninger ved 200 og 365 dags alderen. Desuden anvendes individprøveresultaterne. Endelig indgår informationer om nettotilvækst på slagtede kalve, både renracede og krydsningskalve, via tilbagemeldinger fra slagterierne. Slagtekvalitetsindeks (SLGT) Også her kombineres flere informationskilder. Fra individafprøvningen hentes resultater fra ultralydmålingen af den lange rygmuskel, som et indirekte udtryk for slagtekvalitet. Klassificeringsresultater fra slagterierne anvendes både fra kødracedyr og malkekvægbesætninger. Indeks for eksteriør (EKST) Indekserne for eksteriør beregnes på basis af kårings-tallene for krop/racepræg, muskelfylde og lemmer. Ud over de korrektioner der allerede er foretaget på kårings-tallene, tages der ved beregning af indekserne hensyn til besætningsforskelle, år og årstid for bedømmelsen samt effekt af at et dyr er bedømt flere gange. S-indekset (Det Samlede Indeks) Ved beregningen af S-indekset sammenvejes de 7 delindekser med en vægtning der er valgt af den enkelte races ledelse. Ved valg af vægtfaktorer indgår overvejelser og viden om egenskabernes arvbarhed og økonomiske værdi, samt racens avlsmål. Avl med kødkvæg 17

18 Maksimal økonomisk fremgang. Formålet er at skabe maksimal avlsfremgang for de økonomisk vigtige egenskaber. S-indekset er et udtryk for det enkelte dyrs samlede præstation, med hensyntagen til den økonomiske værdi af de enkelte egenskaber. Desuden kan der være racepræg som skal tilgodeses i avlsarbejdet. Eksempel på beregning af S-indeks for en limousineko. Limousine ko Afvigelse Delindeks Vægtfaktor Delindeks' bidrag Fødsel ,655 4,585 Kælvning ,878 0,878 Frugtbarhed ,399 0,399 Moderegenskaber 5,862 Mælk ,457-0,457 Slagteform/klassificering ,647 3,235 Tilvækst ,655 0,655 Produktion 3,433 Krop/racepræg Muskelfylde Lemmer Eksteriør ,260 2,6 Sum vægtning 3,951 Sum af delindeksers bidrag 11,895 S-indeks 112 Vægtfaktorer, der anvendes ved beregning af S-indekset hos forskellige racer: Race FRG KLVN MLK FDS VKST SLG EKST SHK, DEX 0,333 0,533 0,333 0,500 0,500 0,333 0 ANG, KOR 0,300 0,360 0,220 0,400 1,000 0,320 0 HER 0,375 0,450 0,275 0,500 0,600 0,600 0 SIM 0,250 0,300 0,183 0,433 1,000 0,583 0 BRU, GUL, GRA, SAL, GAL 0,250 0,300 0,183 0,433 1,000 0,350 0 BDA 0,332 0,345 0,243 0,113 1,115 0,664 0,332 LIM 0,399 0,878 0,457 0,655 0,655 0,647 0,260 PIE, BBK 0,300 0,520 0,220 0,560 1,120 0,600 0 CHA 0,300 0,520 0,220 0,600 1,000 0,720 0 Avl med kødkvæg 18

19 S-indekset udtrykker dyrets samlede præstation, og det bør være det overordnede udvælgeskriterium ved udvælgelse af avlsdyr. Del-indekserne kan derefter udnyttes til at vælge de mest optimale parringskombinationer. Offentliggørelse af indekser. Ved S-indeksets opbygning er vægtfaktorer og beregningsprocedure udformet, så det tilstræbes, at S-indekset og delindekserne for alle racer har et gennemsnit på 100 og en spredning på 5. Herved opnår man, at: 68 % af alle dyr har et indeks mellem 95 og % af alle dyr har et indeks mellem 90 og ,5 % af alle dyrerace har et indeks mellem 85 og 115. Dette betyder, at de tyre, hvis S-indeks er over 110, vil være blandt racens 2,5 % bedste tyre. Er S- indekset over 115, vil de være blandt racens 0,3% bedste tyre. Beregning to gange årligt. S-indekset bliver beregnet to gange om året. Ved hver beregning opdateres avlsværditallene med de nye oplysninger, som er registreret siden sidste beregning. Racens avlsmæssige udvikling bliver samtidig indregnet i S-indekset. Udvælger man dyr efter høje S-indekser, sikrer man fremgang for de økonomiske vigtige egenskaber. Man får således dyr med: Bedre frugtbarhed hos hundyr Højere daglig tilvækst Lettere kælvninger og mere livskraftige kalve Dyr med en bedre slagtekvalitet Dyr med bedre eksteriør Avl med kødkvæg 19

20 Sikkerheden på avlsværdital. Sikkerheden udtrykkes i procent, og er således et tal mellem 0 og 100. Sikkerheden fortæller, hvor gode muligheder der har været for at bestemme den sande avlsværdi, og dermed hvor præcist det beregnede avlsværdital er. Sikkerheden afhænger af følgende faktorer: Egenskabernes arvbarhed. Hvis arvbarheden er høj, vil sikkerheden også blive høj. Antal registreringer. Jo flere registreringer, jo større sikkerhed, især er det vigtigt med mange registreringer, hvis arvbarheden er lav. Antal slægtninge med registreringer samt slægtskabet. Når der ved en ny beregning af indekserne kommer nye informationer (nye kælvninger, nyt afkom, m.m.), vil sikkerheden blive forøget, men man skal være forberedt på, at indekserne ændrer sig i positiv eller negativ retning. Sikkerhed på slagtekvalitetsindeks Far (10 stk. afkom) Mor (5 stk. afkom) Tyr Sikkerhed 18% Individprøve Tyr Sikkerhed 23% 10 stk. afkom Kødrace 20 stk. afkom Malkerace Tyr Sikkerhed 53% Tyr Sikkerhed 59% Inseminering skaber større sikkerhed. Sikkerheden stiger på indekserne jo flere registreringer der foreligger. Sikkerheden vil også stige, hvis en større procentdel af køerne insemineres, da det vil skaber flere slægtskabsforbindelser på tværs af besætninger. For at forbedre avlsværdi-vurderingen er det også vigtigt at: Veje alle kalve ved 200 og 365 dage Øge antallet af insemineringer Øge antallet af registreringer/indberetninger (kælvningsforløb m.m.) Få dyrene kåret Avl med kødkvæg 20

DANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport

DANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport DANSK KØDKVÆG 2006 Årsrapport Indhold Forord.......................................... 2 Resume......................................... 2 Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet.............................

Læs mere

DANSK KØDKVÆG 2007. Årsrapport

DANSK KØDKVÆG 2007. Årsrapport DANSK KØDKVÆG 7 Årsrapport Indhold Forord............................................... 2 Resume.............................................. 2 Eksport af avlsdyr og sæd...............................

Læs mere

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg v/direktør Gert Pedersen Aamand status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg 1. Hvad er NAV? 2. NAV for malkekvæg

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 1 Avl 1) Hvad er en hingsteplag/-føl? A) En 3 års hoppe eller derunder B) En vallak mellem 10 og 12 år C) En hest mellem 1.48 og 1.58 cm D) En 3 års hingst og derunder

Læs mere

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret december 2014

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret december 2014 Tistou Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles Limousine Rådgivning 97 44 00 53 Chr. Erik Bøge Redigeret december 2014 Hercule NY SÆDTYR Hercule er søn af Frisson, som du kan læse om på side

Læs mere

Persistens. 1. Generelt

Persistens. 1. Generelt Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og

Læs mere

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011.

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Denne artikel er en lille guide til opmærksomhedspunkter, når du læser en stamtavle på papir eller i Dyreregistrering, tiltænkt

Læs mere

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk avlsarbejde - internationalt ƒ Total økonomisk avlsmål ƒ Detaljerede registreringer (Leitch,

Læs mere

NYT Nr. 2 2014. Bestyrelsen i Dansk Oxforddown:

NYT Nr. 2 2014. Bestyrelsen i Dansk Oxforddown: NYT Nr. 2 2014 Bestyrelsen i Dansk Oxforddown: Formand: Asger Markussen, Kærvej 50, Gl. Sole, 8722 Hedensted, tlf 7585 2035, 2461 2035, asger.markussen@mail.dk Næstformand: Bjarne Wohlfarth, Grønlandsvej

Læs mere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere Malketid ud fra automatiske mælkemålere Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Tidsplan Forventet 2008 Tidspunkt Resten af 2008 Forår 2009 April 2009 April 2009 Aktivitet Færdig udvikling af system til avlsværdivurdering

Læs mere

jubilæumsbog Belgisk Blåhvidt Kvæg i danmark 25 år Jubilæumsbog Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark

jubilæumsbog Belgisk Blåhvidt Kvæg i danmark 25 år Jubilæumsbog Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark jubilæumsbog Belgisk Blåhvidt Kvæg i danmark 25 år Jubilæumsbog Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark 1979 2004 Omslagsfotos: Frijsenborgmotiver: Kaj Grosen Motiv med kalv: Jens Tønnesen,

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation Nyt fra NAV Gert Pedersen Aamand Implementeret i 2014 Egenskab/indeks Dato Kommentar GEBV Februar 2014 Justering Holstein holdbarhed GEBV Marts 2014 US Jersey tyre inkluderet i ref population Yversundhed

Læs mere

Kom godt i gang. med Dansk Varmblod

Kom godt i gang. med Dansk Varmblod Kom godt i gang med Dansk Varmblod 1 Kom godt i gang med Dansk Varmblod Af Karina Christiansen Avlskonsulent for Dansk Varmblod Velkommen i Danmarks største hesteavlsforbund, Dansk Varmblod. Forbundet

Læs mere

MAJ KVÆGAVLEREN 3 2005. Premiere på NAV Kønssorteret sæd Fremgang i sædeksporten

MAJ KVÆGAVLEREN 3 2005. Premiere på NAV Kønssorteret sæd Fremgang i sædeksporten MAJ KVÆGAVLEREN 3 2005 Premiere på NAV Kønssorteret sæd Fremgang i sædeksporten Kvægavleren, nr. 3, maj 2005, 3. årgang Hovedkontor: Ebeltoftvej 16, Assentoft 8900 Randers Tlf.: 8795 9400 Fax: 8795 9401

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev Januar 2014.

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev Januar 2014. Nyhedsbrev Januar 2014. Nyt fra formanden Håber, at i alle kom godt ind i det nye år! Rigtigt mange er jer havde valgt at komme forbi til vores nye årlige generalforsamlingsdag, som fra nu af kommer til

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet

5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet 5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet Per Madsen og Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning 5.1 Baggrund Økologisk mælkeproduktion har i løbet af det sidste årti fået

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Insemination med donor sæd

Insemination med donor sæd 1 Insemination med donor sæd - IUID Når mandens sædkvalitet ikke efter nøje vurdering kan anvendes, kan man vælge at anvende donor. Kvinder som ikke lever sammen med en mand, kan også vælge denne løsning

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Kom godt i gang med Dyreregistrering

Kom godt i gang med Dyreregistrering Kom godt i gang med Dyreregistrering Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme i gang med Dyreregistrering. Derfor er kun de mest nødvendige funktioner beskrevet.

Læs mere

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 ERFARINGER FRA KLOVREGISTRERING I SVERIGE Svensk mælkeproduktion Christer Bergsten Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar

Læs mere

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

Stambogsreglement 2012

Stambogsreglement 2012 Stambogsreglement 2012 Dette stambogsreglement er gældende for avlen af renracede islandske heste i Danmark. Indhold 1. Avlsmål, ledelse, organisation 2. Optagelse i Stambogen 3. Stambogsklasser 4. Kåringer

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

uge for uge KALENDER

uge for uge KALENDER JOAN TØNDER GRØNNING E-bog uge for uge KALENDER Til dig, der venter tvillinger 1 Kalenderen her kan blive et hyggeligt minde fra nogle helt specielle måneder, ligesom den kan blive jeres helt egen, individuelle

Læs mere

statistik statistik viden fra data statistik viden fra data Jens Ledet Jensen Aarhus Universitetsforlag Aarhus Universitetsforlag

statistik statistik viden fra data statistik viden fra data Jens Ledet Jensen Aarhus Universitetsforlag Aarhus Universitetsforlag Jens Ledet Jensen på data, og statistik er derfor et nødvendigt værktøj i disse sammenhænge. Gennem konkrete datasæt og problemstillinger giver Statistik viden fra data en grundig indføring i de basale

Læs mere

Juni 2014. Juni 2014. Midsommer 2014. Nyhedsbrev. Årsmøde og generalforsamling. maj 2015 i Vestjylland. kalender og sæt et blåt

Juni 2014. Juni 2014. Midsommer 2014. Nyhedsbrev. Årsmøde og generalforsamling. maj 2015 i Vestjylland. kalender og sæt et blåt Juni 2014 Juni 2014 Blå krydsninger med stænk af Jersey hos Ulla & Holger Bolvig Nielsen Nyhedsbrev Midsommer 2014 Nu hvor næsten halvdelen af 2014 er forbi, kan man godt tænke over, hvordan den første

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Nyhedsbrev fra Piemontese foreningen December 2014

Nyhedsbrev fra Piemontese foreningen December 2014 I dette nummer: Formanden har ordet 1 Nyt fra bestyrelsen 2 Landsskuet 2014 3 Andre dyrskuer 2014 6 Billeder fra Schweitz 6 Nye Italienske tyre 7 Kalenderen 10 Ansvarlige: John Engsig je@business.aau.dk

Læs mere

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014 Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Tilskudsåret 2014 Kolofon Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Denne vejledning er udarbejdet

Læs mere

Ny KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2

Ny KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2 Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4 Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2 Smagstest af forskellige mælketyper Side 10 Kviefodringens

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

SDM Dansk Holstein 1949-1999

SDM Dansk Holstein 1949-1999 SDM Dansk Holstein 1949-1999 Forside: SDM-køer på græs hos Niels Møller Nicolajsen, Enner, Horsens. Bagside: Danmarks Smukkeste Malkeko 1998: Ko nr. 1200 (Blackstar Gold) fra Inger og Tage Aagaard Winther,

Læs mere

DANSK HOLSTEIN. Avlsforeningen Dansk Holstein. Nr. 2 Juni 2015

DANSK HOLSTEIN. Avlsforeningen Dansk Holstein. Nr. 2 Juni 2015 DANSK HOLSTEIN Avlsforeningen Dansk Holstein Nr. 2 Juni 2015 2 Dansk Holstein Nr. 1-2015 Hvad er rammerne? Hvad skal I måle? Efter 31 år med kvoter på mælkeproduktionen er der nu frihed til at producere

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Newfoundlandklubben i 2012 Danmark Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Danmark NFK Sundhedsudvalget v/wivi Mørch 01-05- 2012 Indledning...

Læs mere

ESPE-HOLM LEVERER TYRENE

ESPE-HOLM LEVERER TYRENE { NR 04 DECEMBER 2013 } Magasinet for kvægavl og reproduktion ESPE-HOLM LEVERER TYRENE Side 4 27 52 40 FEBRUAR 2013 avlsnyt 3 Hovedkontor Ebeltoftvej 16, 8960 Randers SØ T: 8795 9400, F: 8795 9401 info@vikinggenetics.com

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218 Brunstmanagement Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 9188 / 1818 Udfordringer med polte Antal løbeklare og brugbare polte svinger Svingende antal søer i holdene Poltene løbes ved varierende alder Udskiftningsklare

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet.

Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet. Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet. Af Lykke Wiborg Christensen, december 2012 03 Soen er fastspændt i otte uger 06 Skabt til billig

Læs mere

AfiFarm. Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger

AfiFarm. Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger AfiFarm Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger AfiFarm Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger Tidens hårde markedsbetingelser kræver, at kvægavlere har effektive styringsredskaber,

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018

STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018 STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018 STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK - 2018 11. REVIDEREDE VERSION, AUGUST 2011 FORSKNINGSSTRATEGI 2018 ER UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM KVÆGBRUGSERHVERVET,

Læs mere

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen.

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Side 1 af 6 Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning? Denne vejledning dækker

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Udpeg punkter til handlingsplan

Udpeg punkter til handlingsplan Kapitel 5 Udpeg punkter til handlingsplan At forbedre reproduktionseffektiviteten kræver en systematisk fremgangsmåde i den enkelte besætning. Hvis insemineringsprocenten er lav, er det så fordi man ikke

Læs mere

Forbedrede sikkerheden 4 repromestre 5 den optimale kødracetyr 6. nyt fra. VR Balfa-datter fra Niels Holger Nielsen, Nykøbing Mors

Forbedrede sikkerheden 4 repromestre 5 den optimale kødracetyr 6. nyt fra. VR Balfa-datter fra Niels Holger Nielsen, Nykøbing Mors nyt fra { nr 04 DeCember 2013 } Magasinet for kvægavl og reproduktion Foto: elly Geverink Forbedrede sikkerheden 4 repromestre 5 den optimale kødracetyr 6 VR Balfa-datter fra Niels Holger Nielsen, Nykøbing

Læs mere

Dyrevelfærd kan måles!

Dyrevelfærd kan måles! Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum

Læs mere

Etablering af platform for optimering af avlsfremgange i dansk akvakultur

Etablering af platform for optimering af avlsfremgange i dansk akvakultur Etablering af platform for optimering af avlsfremgange i dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-2 Rapport for projekt avlsarbejde i dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer:

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

1. Foreningens navn er VikingDanmark FMBA cvr nr. 54334915, efterfølgende kaldet foreningen.

1. Foreningens navn er VikingDanmark FMBA cvr nr. 54334915, efterfølgende kaldet foreningen. Vedtægter for 1 Navn og hjemsted 1. Foreningens navn er VikingDanmark FMBA cvr nr. 54334915, efterfølgende kaldet foreningen. 2. Foreningens hjemsted er Asmildklostervej 11, 8800 Viborg 2 Vision og målsætninger

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Spidsen af penis kaldes for glans. Dens funktion er som klitoris hos kvinden at stimulere til seksuel ophidselse og nydelse. sædleder blærehalskirtel

Spidsen af penis kaldes for glans. Dens funktion er som klitoris hos kvinden at stimulere til seksuel ophidselse og nydelse. sædleder blærehalskirtel 12 FORPLANTNING Det var nogle af de overskrifter, der prægede i aviserne i 1992, da professor Erik Skakkebæk fra Rigshospitalet i København første gang offentliggjorde sin undersøgelse om mænds faldende

Læs mere

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen

Læs mere

Patient information. Ægdonation. - I udlandet. www.nordica.org 1

Patient information. Ægdonation. - I udlandet. www.nordica.org 1 Patient information Ægdonation - I udlandet 1 Patient information Nordica Fertilitetsklinik Lygten 2C 1.sal 2400 København NV Tlf.: +45 3325 7000 E-mail: copenhagen@nordica.org Ægdonation - I udlandet

Læs mere

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Forskningsenheden for Statistik IMADA Syddansk Universitet Alle skriftlige hjælpemidler samt brug af lommeregner er tilladt.

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse 124567 John Schollar National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Dansk oversættelse og

Læs mere

BoPil transponder-system (ESF)

BoPil transponder-system (ESF) BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring

Læs mere

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Insemination med partners sæd Insemination med partnerens sæd, hvor sæden sprøjtes direkte op i livmoderhulen, kan øge chancen for graviditet hos par med uforklarlig, ufrivillig barnløshed, let til moderat

Læs mere

ReproManagement sund fornuft

ReproManagement sund fornuft ReproManagement sund fornuft Dansk Kvægs Kongres 2010 Konsulent Søs Ancker Dansk Kvæg ReproManagement sund fornuft Værktøjet der forbedrer reproduktionseffektiviteten Lægger op til samarbejde inseminører

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan, Ungdyr. Med DLBR NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og

Læs mere

Huldstyring i praksis

Huldstyring i praksis Huldstyring i praksis Michael Sønderup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Pelsdyr, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N mis@landscentret.dk Indledning Styring af minkens huld har til formål at få en

Læs mere

Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN

Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN ISSN 0105-7294 SDM i en ny tid....................................... side 4 Avlsmatadorernes indflydelse................... side 16 Erfaringer med danske tyre......................

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D GYNÆKOLOGISK KLINIK Speciallæge Niels Lund Odensevej 25, 1. sal, 5500 Middelfart Tlf. 6440 0046 E-mail: gyn@drlund.dk BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D 1 Barnløshed Først undersøges årsagen

Læs mere

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning Oksekød Nr. 1/2014 Orientering 8. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. Indholdsfortegnelse

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Dansk Blåkvæg. Dansk Blåkvæg Danish Blues. Forår i Blåkvægs tegn. Nyhedsbrev 28. Tag nyhedsbrevet med til

Dansk Blåkvæg. Dansk Blåkvæg Danish Blues. Forår i Blåkvægs tegn. Nyhedsbrev 28. Tag nyhedsbrevet med til Dansk Blåkvæg Nyhedsbrev 28 Tag nyhedsbrevet med til årsmødet. I AVLERTIMEN ser vi på nogle af tabellerne I dette nummer: BLÅs ledelse 2 Status kejsersnit 2 Krydsningsindeks 3 Vej dine kalve 4 Årsmøde

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Racespecifik avls strategi for Border-Terrier

Racespecifik avls strategi for Border-Terrier Racespecifik avls strategi for Border-Terrier 1. Racen historiske baggrund og udvikling 2. Beskrivelse af den nuværende situation 3. Målsætning og prioriteringer for fremtiden Historisk Borderterrieren

Læs mere

Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN

Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN ISSN 0105-7294 VAR Camaro eminent gode lemmer.......... side 10 Mål og valg af avlsmateriale..................... side 14 V Curtis topkarakter til ydelsestyr............

Læs mere