DANSK KØDKVÆG Årsrapport

Transkript

1 DANSK KØDKVÆG 7 Årsrapport

2 Indhold Forord Resume Eksport af avlsdyr og sæd Registreringsarbejdet Reproduktionsresultater Kælvningsstatistik Produktionsresultater God reproduktion forbedrer tilvækstværdien i besætningen Slagteresultater Slagteresultater - krydsning på malkekvæg Individafprøvning af kødkvægstyre Bedømmelse Aktive Avlsbesætninger Regler og retningsliner for kontrol af vejetal inden for kødkvæg S-indekset det overordnede indeks for valg af avlsdyr Offentliggørelse af S-indeks Avlsmæssig udvikling hos kødkvæg Regler for officiel registrering af afstamning Registering af importerede dyr Fordele ved at have anerkendt afstamning på dyrene Brugsplan Appendiks: insemineringsaftale og individafprøvningsaftale.. 50 Forord Årsrapporten fra Dansk Kødkvæg foreligger i samme layout som tidligere år. Det faglige indhold omfatter statistik om registreringsarbejdet, reproduktionsresultater, produktionsresultater, individafprøvning, den lineære bedømmelse, Aktive Avlsbesætninger, S-indeksets opbygning og racernes genetiske udvikling, målt på S-indekset. Rapporten indeholder endvidere regler for officiel registrering og afstamningskontrol og retningslinjer for vejekontrol. Racernes oplysninger om aktuelle insemineringstyre pr. 1. januar 8 er optrykt på de sidste sider i rapporten. Insemineringsaftalen og Aftalen om individafprøvning mellem raceforeningerne og Viking Danmark (Kvægavlsforeningen Dansire) er vist sidst i rapporten. Aftalerne gælder kun for 8. Skejby, december 7 H. C. Hansen Landskonsulent og avlsleder Resumé Den årlige rapport om kødkvægsavlen omfatter statistik om registreringsarbejdet, reproduktionsresultater, produktionsresultater, individafprøvning, opbygning af den lineære bedømmelse, Aktive Avlsbesætninger, S-indeksets opbygning og racernes genetiske udvikling, målt på S-indekset. Rapporten indeholder også regler for officiel registrering, afstamningskontrol, retningslinjer for vejekontrol samt oplysninger om racernes aktuelle insemineringstyre pr. 1. januar 8. Bagest i rapporten er vist kødraceforeningernes samarbejdsaftaler med Viking Danmark (Kvægavlsforeningen Dansire): 1. Insemineringsaftalen mellem kødraceforeningerne og Viking Danmark 2. Aftalen mellem kødraceforeningerne og Viking Danmark om individafprøvningen. Dansk Kødkvægs bestyrelse og landskonsulent HC Hansen I 7 har der været avlsbesætninger (vejebesætninger) med køer. Den gennemsnitlige besætningsstørrelse er på 11 køer. I Dyreomsætningsbesætningerne var der renracede køer, hvilket er flere i forhold til 6. Totalt har der således været renracede køer, hvilket er fire procent flere end i 6. Der har været renracede kødkvægsdyr. Totalt har vi registrerede kødkvægsdyr i Danmark, hvilket er 3,5 procent flere end i 6. Eksporten af avlsdyr er steget med 80 procent i forhold til det foregående år. Der er eksporteret 696 avlsdyr. Dansire International har i 7 eksporteret doser sæd af kødkvægstyre. Værdien af eksporterede sæd er kr., hvilket svarer til eksportværdien i det foregående år. Den gennemsnitlige eksportpris blev 25 kr. pr. dosis. 2

3 Det er første gang i fire år, at eksportmængden er faldet. Insemineringsarbejdet omfatter insemineringer, hvilket er 2,5 procent færre insemineringer end i 6. Kødkvægsinsemineringer udgør 3,6 procent af samtlige 1. insemineringer i kvægavlsforeningen. 60 procent af kødkvægssæden anvendes til insemination på malkekvægsdyr. Kun cirka 10 procent af de registrerede hundyr bliver insemineret. Kælvningsstatistikken viser, at køerne generelt har lette kælvninger. For flere racer er kalvedødeligheden for 1. gangs kælvende stadig 10 procent. De lettest fødte kalve fødes inden for Skotsk Højlandskvæg og Aberdeen-Angus. Kalve af Dexter er de mindste ved fødsel. Fødselsvægtene er ret konstante i forhold til tidligere år. De største kalve fødes inden for racerne Charolais og Blonde d Aquitaine. Charolais, Simmental og Blonde d Aquitaine er de tre racer, hvor førstegangskælvningerne giver anledning til mest fødselshjælp. Kalvenes korrigerede og dages vægte er meget lig tidligere år. De største kalve ved dage findes hos Simmental med 637 kg for tyre. Derefter følger Blonde d Aquitaine med 626 kg. Blonde d Aquitaine har som altid den største nettotilvækst med 897 gram pr. dag. Limousine, Charolais og Simmental ligger også på et højt niveau for nettotilvækst. Klassificering af slagtekroppens form er højest inden for Blonde d Aquitaine, tæt fulgt af Limousine. Der er god fremgang i nettotilvæksten for alle racer størst fremgang har Charolais og Limousine. Cirka 20 procent af tyrene slagtes inden de er 13 måneder gamle. De bedste besætninger kan præstere nettotilvækster på cirka gram, og de bedste besætninger får ungtyrene klassificeret i klasse 13 til 14. I oktoberåret 6/07 er der individafprøvet 225 tyre. Charolais har haft den højeste gennemsnitlige daglige tilvækst på individafprøvede tyre. Rekorden blev indtaget med en Aberdeen-Angus tyr. Foderforbruget til 1 kg tilvækst kan stadig forbedres væsentligt kun fire racer kan demonstrere et foderforbrug på under 5 FE/kg tilvækst. Racernes avlsmæssige fremgang beregnes årligt, udtrykt i S- indeksenheder pr. år. På samme måde udtrykkes den avlsmæssige fremgang for egenskaberne frugtbarhed, kælvningsevne, fødselsevne, mælkeproduktion, vækst, slagteegenskaber og eksteriør. Limousine, Simmental, Hereford, Aberdeen-Angus, Charolais og Dansk Korthorn har størst avlsmæssig fremgang med 1,5 til 1,8 S-indeksenheder pr. år. Samtlige racer kan notere avlsfremgang. Bedømmelse af kødkvæg sker i de avlsbesætninger, der tilmelder sig kåringsaktiviteten. Fem bedømmelsesinspektører udfører arbejdet. Raceforeningerne udpeger den inspektør, man ønsker skal udføre arbejdet inden for den enkelte race. Opgørelsen over bedømmelsesarbejdet omfatter samtlige be- dømte dyr. Årligt bedømmes cirka dyr; det svarer til 5 procent af de renracede køer. Dansk Kødkvæg anbefaler besætningsbedømmelse, da det giver det mest retvisende niveau for dyrenes eksteriør i den enkelte besætning og inden for racen. Det enkelte dyr bliver holdt op imod gennemsnittet for den enkelte besætning og for racen. Projektet Aktive Avlsbesætninger stiller krav til avlsarbejdets gennemførelse i den enkelte besætning. Pr. december 7 var 209 besætninger certificeret som Aktive Avlsbesætninger. I alle Aktive Avlsbesætninger skal kalvene vejes ved fødsel, dage og dage. De frivillige krav, hvoraf mindst ét skal opfyldes, går på bedømmelse af køerne, at løbetyre/insemineringstyre har et S-indeks på minimum 108, samt at mindst 10 procent af en årgang tyrekalve indsættes på individprøven. Dansk Kødkvæg i 8 Prognoserne for den fremtidige bestand af kødkvæg er ved indgangen til 8 noget usikre. Priserne på oksekød er faldet lidt, og samtidig er udgifterne til foder steget betragteligt, cirka 40 procent en afledt effekt af de store prisstigninger på korn. Ved indgangen til 8 forudser kødbranchen en prisstigning på oksekød i sidste halvdel af 8 på forventeligt 10 procent. Prognosen peger på mindre prisstigninger for oksekød i 8. Prisen på avlsdyr har ikke været præget af de forringede produktionsvilkår i 7. Overordnet vil markedsadgang for udenlandsk produceret oksekød samt evt. veterinære restriktioner i relation til markedsadgang i EU være den alt afgørende faktor for prisudviklingen på oksekød. I 8 får alle kødkvægsproducenter for første gang adgang til at levere til et fælles kødkvægskoncept i regi af Friland Kødkvæg. Det er en betingelse, at besætninger i konceptet skal kunne godkendes af Dyrenes Beskyttelse; samtidig skal dyrenes afstamning kunne bekræftes på Kvægdatabasen for at få det højeste kg-tillæg ved slagtning. For dyr, som ikke kan dokumenteres værende kødkvæg, er tillægget til prisen lavere. Dansk Kødkvæg har indledt en kampagne i samarbejde med RYK om information til alle landets kødkvægsbesætninger om at være opmærksomme på fordelen ved at have afstamningsoplysninger på plads for alle kalve. På organisationsplan blev avlsarbejdet i Sverige og Danmark samlet i en ny organisation, som har fået navnet VikingGenetics. På kødkvægsområdet bliver udfordringerne store i 8 for at få etableret en model for avlsarbejdet, som tilgodeser avlsarbejdet med kødkvægsracerne i Sverige og Danmark. Grundlæggende har der i de to lande været en meget forskellig opbygning af den økonomiske model for avlsarbejdet med kødkvægsracerne. I Danmark har raceforeningerne haft det økonomiske og avlsmæssige ansvar for avlsarbejdet, hvorimod insemineringstyrene i Sverige er købt af Svensk 3

4 Avel, og provenuet ved salget af kødkvægssæd er tilfaldet malkeracerne i Svensk Avel. Der forestår derfor en stor opgave for den nyvalgte bestyrelse for kødkvæg i VikingGenetics med at udarbejde et kompromis, som kan tilgodese såvel raceforeningernes som VikingGenetics interesser. Organisationen Dansk Kødkvæg er udbygget til at være en fælles paraplyorganisation for alle aktiviteter omkring kødkvægsinteresser, såvel avl, produktion som marketing. I 8 planlægger Dansk Kødkvæg afholdt en Landsdækkende Kødkvægsdag, lanceret som en forbrugermesse. Dansk Kødkvæg ønsker således, at alle racer arrangerer Åbent Hus på én og samme dag. I den forbindelse forventes etableret aktiviteter, som skal vise, hvordan kødkvæget i Danmark kan præstere en produktion, som er bæredygtig og naturlig, og som foregår på et etisk niveau, som tilfredsstiller et efterhånden større forbrugerpotentiale her i landet. Nyt Rådgivningsteam for Kødkvæg På landsplan blev der i 7 etableret et team af 16 kødkvægsrådgivere. Teamets målsætning er at udvikle rådgivningen og målrette rådgivningen til alle kødkvægsproducenter. Teamets leder er Per Spleth, Dansk Kvæg. Eksport af avlsdyr og sæd Eksport af avlsdyr stiger Eksporten af avlsdyr er i 7 den største de seneste fem år. Den største eksport er foregået inden for Hereford og Aberdeen Angus. I 7 eksporteredes 696 avlsdyr med eksportcertifikat. Sædeksport Sædeksporten faldt med 27 procent målt på antal doser. Prisen pr. dosis steg med 40 procent fra 18 kr. til 25 kr. pr dosis Dansire International har formidlet eksporten af doser sæd til forskellige lande. Sædeksporten omfatter 13 forskellige racer (jvf. tabel 2). Simmental tegner sig for 53 procent af den eksporterede mængde. Eksportværdien af den eksporterede sæd har været kr. Det foregående år var eksportværdien kr. Tabel 1. Eksport af avlsdyr. 3-7 Race Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Charolais Dexter Galloway Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Pinzgauer Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg Eksport i alt Tabel 2. Eksport af sæd, antal sæddoser, 3-7 Race Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Brunkvæg Charolais Dexter Galloway Gelbvieh Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg I alt

5 Registreringsarbejdet Flere kødkvægsdyr antallet af renracede dyr stiger Registrerede dyr I 7 er der registreret kødkvægsdyr, hvilket er flere end året før. Fremgangen er størst i antallet af racerene dyr med syv procent. Samlet er kødkvægsbestanden gået frem med 3,5 procent. Tabellen over registrerede dyr er opdelt i to kategorier: Renracede dyr (stambogs- førte dyr) og ikke-racerene dyr (dyr uden treleddet stamtavle). Der er renracede dyr, svarende til en fjerdedel af alle kødkvægsdyr. Limousine har med dyr flest renracede dyr med treleddet stamtavle. Simmental er fortsat næststørste race med renracede dyr, og Hereford er den tredjestørste race med renracede dyr. Der er ikke racerene dyr og krydsninger. Fremgang i antal renracede dyr Størst fremgang har Dansk Tiroler Grauvieh med 17 procent og Galloway med 16 procent. Det er fortsat de ekstensive racer, som har den største procentvise fremgang. Tabel 3. dyr ogantal besætninger inden for den enkelte race Renracede dyr Renracede køer Besætninger med renracede dyr dyr og besætninger Krydsningsdyr Krydsningskøer Besætninger med krydsningsdyr RACE % af % af % af % af LIM SIM HER CHA ANG HLC BLOND GAL DEX GRA KOR PIE BBK SAL BRKV GEL I alt Avlsbesætninger I 7 har avlsbesætninger været tilmeldt vejekontrollen. Der er køer i avlsbesætningerne, det vil sige som gennemsnit 11 køer pr. besætning. Dyreomsætningsbesætninger Der er såkaldte dyreomsætningsbesætninger. I disse besætninger er der køer. ammekøer stiger Der er renracede ammekøer, hvilket er fire procent flere end i 6. Dertil kommer krydsningskøer. I alt er der således ammekøer, hvilket er 1,6 procent flere end i 6 5

6 Reproduktionsresultater To ud af tre insemineringer foretages med Limousine- og Simmentalsæd; 60 procent af den anvendte sæd bruges på malkeracer Insemineringsstatistikken i tabel 4 er opgjort for de seneste 12 måneder. Der er udført insemineringer med sæd af kødracetyre, hvilket er en tilbagegang på 2,5 procent. Limousine er traditionelt den mest anvendte race med insemineringer, hvilket er 33 procent af samtlige. Simmental har insemineringer, hvilket er 28 procent af samtlige. Den tredje mest anvendte race er fortsat Belgisk Blåhvidt Kvæg med insemineringer, hvilket er 13 procent af samtlige insemineringer. For Belgisk Blåhvidt Kvæg er der tale om en tilbagegang på 20 procent i forhold til 6. Det vigende insemineringstal for Belgisk Blåhvidt Kvæg kan tilskrives en hård konkurrence fra udenlandske sædfirmaer, som sælger en del Belgisk Blåhvidt sæd til danske malkekvægsbesætninger uden om kvægavlsforeningen. Tabel 4. Insemineringer med kødracesæd Insemineringer 7 Insemineringer okt. 06 sept. 07 Race % fordelt på racer 1. ins. I alt ins. %ændring ANG 3, ,9 BBK 13, ,2 BLOND 4, ,7 CHA 7, DEX 0, ,6 GRA 0, ,9 HER 7, ,2 KOR 0, ,2 LIM 32, ,4 PIE 0, ,4 SAL 0, ,5 SIM 28, ,5 Øvrige 0, I alt ,5 6

7 Kælvningsstatistik Livskraften skal forbedres for førstegangs kælvende inden for flere racer. I 7 er der registreret kælvninger, hvor faderen til kalven er kendt og dokumenteret ved indberetning til Kvægdatabasen. Dertil kommer kødkvægskalve, som ikke har indberettet oplysning om faderen. Det er væsentligt fortsat at gøre en indsats for at få kælvningsforløbet registreret ved hver kælvning, da flere informationer fremmer sikkerheden i de beregnede indekser. Dansk Kødkvæg iværksatte sammen med Dansk Kvæg og RYK en kampagne i 7 for at tilskynde besætningsejerne til at være omhyggelige med korrekt indberetning af fædrene til kalvene (se herom på side 48) Let fødselshjælp ved 1. kælvninger men der er raceforskelle De letteste kælvninger forekommer som sædvanligt hos Skotsk Højlandskvæg. Hos Skotsk Højlandskvæg er over 81 procent af alle kælvninger på 1. gangs kælvende registreret som lette kælvninger. Kvier af Charolais og Blonde d Aquitaine skal have let fødselshjælp ved hver fjerde kælvning. Hos Simmental og Limousine skal hver syvende fødsel have let hjælp. For øvrige racer er der hovedsageligt tale om meget lette kælvninger ved 1. gangskælvende. Ved 2. og senere kælvninger er fødselshjælp oftest påkrævet hos Piemontese, Blonde d Aquitaine og Belgisk Blåhvidt Kvæg. Kalvedødeligheden ved 1. gangs kælvende stadig for høj Skotsk Højlandskvæg og Charolais har forbedret fødselsstatistik i forhold til 6. Skotsk Højlandskvæg har suverænt den højeste livskraft af samtlige racer med 96,7 procent levende kalve efter 1. levemåned. Køerne har generelt lette kælvninger For flere racers vedkommende er der som sædvanligt over 95 procent levende kalve ved køerne. Dansk Korthorn er helt oppe på 99 procent levende kalve efter 1. levemåned. Belgisk Blåhvidt Kvæg har over 10 procent døde kalve. Tabel 5.a Fødselsstatistik for 1. kalvs køer seneste 12 mdr. pr. 1. oktober 7 Race født vejet ved fødsel vægt v. fødsel % let u. hjælp % let m. hjælp % vanskelig u. dyrlæge % vanskelig m. dyrlæge % døde 1-14 dage % døde dg % dødfødte + døde (1-30 dg) 7 6 % dødfødte Limousine ,6 66,2 13,9 4 3,7 5,9 1,7 0,7 8,3 7,3 Simmental ,7 51,8 14,8 8,2 6,5 6,9 1,8 0,2 8,9 7,4 Hereford ,3 67,4 11,1 3,6 4,3 6,1 1,2 0,4 7,7 7,0 Aberdeen- 10,3 9,9 Angus ,5 75,7 5,9 4,2 3,1 7,8 2,3 0,2 Charolais ,3 49,1 23,1 6,3 9,9 6,8 3,6 0,4 10,8 12,7 Skotsk Højlandskvæg ,8 81,4 2 0,7 1,4 2,7 0,3 0,3 3,3 8,8 Blonde ,6 53,8 24,2 6,4 7,2 8 3,4 1,1 12,5 8,5 Dexter ,2 8,8 2,9 7,3 8 0,7 0,7 9,4 4,1 Galloway ,3 69,9 3,8 1,6 2,7 4,9 0,5 0,5 5,9 5,9 Korthorn ,3 54,2 25 2,1 6,3 4,2 2,1 2,1 8,4 Få data Grauvieh ,4 Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Piemontese ,3 Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Salers ,7 Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data 7

8 Tabel 5.b Fødselsstatistik for køer seneste 12 mdr. pr. 1. oktober 7 Race født vejet ved fødsel vægt v. fødsel % let u. hjælp % let m. hjælp % vanskelig u. dyrlæge % vanskelig m. dyrlæge % dødfødte % døde 1-14 dage % døde dg % dødfødte + døde (1-30 dg) 7 6 Limousine ,5 79,2 4 0,9 1,2 2,2 1,5 0,6 4,3 2,9 Simmental ,1 1,4 2,9 3,8 1,8 0,4 6,0 4,4 Hereford ,5 3,7 0,8 1,7 2,7 1,3 0,4 4,4 2,8 Angus ,3 0,4 0,8 2,9 1,5 0,5 4,9 3,2 Charolais ,2 2,1 2,3 4,2 2,4 0,7 7,3 4,4 Skotsk Højlands Kvæg ,1 87,1 0,7 0,2 0,5 1,7 2 0,4 4,1 2,1 Blonde ,6 53,8 24,2 6,4 7,2 0,8 3,4 1,1 5,3 4,1 Dexter ,6 81,6 3 0,5 2,1 3 0,2 0,2 3,4 2,3 Galloway ,1 1, ,2 1,6 0,4 3,2 3,3 Korthorn ,6 3,4 0,9 0 0, ,9 0,9 Grauvieh ,9 75,6 9,4 1,6 2,4 0,8 0,8 0,8 2,4 Få data Piemontese , ,9 4,6 1,9 0,9 0,9 3,7 Få data Salers Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Belgisk Blåhvidt , ,0 12,5 Livskraftige kalve, kødkvæg X malkekvæg I 7 er der registreret kælvninger på malkekvægsracerne, hvor faderen til kalvene er en renracet kødracetyr. let af registrerede krydsningskalve med en kødracetyr som far-race og malkerace som mor-race er steget med 3 procent i forhold til 6. Den mest benyttede race til krydsning på malkekvæg er Belgisk Blåhvidt Kvæg med registrerede kælvninger, mens Limousine og Simmental har henholdsvis og 1. registrerede kælvninger. Det kan ikke anbefales at bruge kødracetyre til kvier af malkerace. Statistikken viser alt for høj dødelighed for alle kombinationer. Ved 2. og senere kælvning fødes kalvene let uden hjælp ved syv ud af ti kælvninger. Den største livskraft har kalve- ne efter Aberdeen-Angustyre og Herefordtyre. En alt afgørende faktor for høj livskraft er anvendelsen af tyre med højt fødselsindeks. De mest anvendte racer til krydsning på malkeracekøer er Belgisk Blåhvidt Kvæg, Limousine og Simmental. For disse tre racers vedkommende er der ingen nævneværdig forskel på livskraften af krydsningskalvene (tabel 6). 8

9 Tabel 6. Kælvningsstatistik, kødkvæg X malkekvæg, 7 Fars race Aberdeen- Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Mors race kælv. Pct. med forløb 1. kælvninger 2. og senere kælvninger Pct. lette u/ hjælp Pct. lette m/ hjælp Pct. dødfødte 1) 6 Pct. dødfødte 1) 7 kælv. Pct. med forløb Pct. lette u/ hjælp Pct. lette m/ hjælp Pct. dødfødte 1) 6 Pct. dødfødte 1) 7 I alt 19 94, ,1 75,9 13,0 4,3 1,4 RDM 4 5 SDM-DH ,4 13,8 2,6 Jersey ,0 15,0 DRH 2 I alt 39 71,8 53,6 14,3 6,7 23, ,4 64,8 28,4 7,9 8,5 RDM 83 81,9 77,9 19,1 2,4 2,4 SDM-DH 32 47,6 19,0 6,1 25, ,7 60,2 32,6 7,6 9,4 Jersey ,8 82,8 11,3 9,4 6,3 DRH 19 Blonde I alt 25 48, ,7 0,0 12, ,0 73,2 22,3 10,1 6,8 d Aquitaine RDM ,9 89,7 10,3 SDM-DH 23 43,5 40,0 50,0 13, ,2 68,3 26,2 8,9 8,2 Jersey 20 75,0 86,7 6,7 5,0 DRH 9 Charolais I alt ,8 73,3 19,3 7,9 7,1 RDM 1 10 SDM-DH ,6 67,8 23,0 11,1 7,4 Jersey 62 83,9 80,8 13,5 5,5 6,5 DRH 3 1 Hereford I alt 31 67,7 71,4 9,5 10,0 16, ,0 79,2 18,8 6,0 4,0 RDM 4 19 SDM-DH 21 71,4 73,3 13,3 23, ,4 82,4 11,8 Jersey ,8 81,8 18,2 8,3 DRH Limousine I alt ,8 52,1 32,4 14,5 12, ,0 70,7 24,9 6,3 5,5 RDM 94 71,3 47,8 35,8 4,8 13, ,5 71,3 25,3 3,7 3,6 SDM-DH ,2 50,0 34,4 19,1 11, ,8 64,2 31,6 7,1 6,1 Jersey 32 75,0 75,0 8,3 5,4 12, ,4 84,7 9,8 6,7 5,7 DRH 12 62,5 37, ,4 84,0 12,0 5,7 Simmental I alt ,1 52,2 35,7 8,2 7, ,1 68,4 24,0 6,5 7,7 RDM 25 72,0 61,1 33,3 6,5 12, ,4 80,5 12,6 6,7 11,4 SDM-DH 99 64,6 50,0 35,9 10,3 8, ,4 64,1 27,9 6,8 7,5 Jersey ,9 85,9 10,3 6,1 3,6 DRH 31 80,6 52,0 32, ,4 52,3 36,9 4,9 5,2 9

10 Produktionsresultater Tabel 7. fødte, renracede kalve 5, 6 og 7 Race 4/05 5/06 6/07 Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Brunkvæg Charolais Dexter Galloway Gelbvieh Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg I alt renracede kalve Tabel 7 viser, at der er registreret levendefødte, renracede kalve i 7, hvilket er flere end i 6 og således en fortsat stigning i forhold til de foregående år. Der kunne registreres flere renracede kalve på årsbasis, idet der findes renracede køer. Ofte er der uoverensstemmelse mellem kælvningsoplysninger og indberetning om løbetyr og løbeperiode, hvilket resulterer i fødte kalve uden kendt afstamning. Krydsning af renracede hundyr er naturligvis også en af årsagerne til det forholdsvis lille antal. Reglerne for godkendelse af forældreskab ved indberetning af kælvninger fremgår sidst i rapporten. Kalvenes vægt ved fødsel, dage og dage De største kalve fødes inden for Charolais og Blonde d Aquitaine, hvor fødselsvægtene er 50 kg for tyre og cirka 46 kg for kvier. De mindste kalve fødes inden for Dexter, Skotsk Højlandskvæg og Galloway med fødselsvægte på cirka 30 kg eller derunder. Kalvenes dages vægte er som sædvanlig størst hos simmentaltyrene med 637 kg. Herefter følger Blonde d Aquitaine med 626 kg. Øvrige racer ligger på niveau med 6. Hereford og Dansk Tiroler Grauvieh har en stigning i tyrenes dages vægte med cirka 20 kg. Enkelte racer har kun få vejninger ved og dage, hvorfor der ikke er data for de pågældende racer. Tabel 8. Fødselsvægt, vægt ved og dage for tyre og kvier. Renracede kalve, 7 (tallet i parentes er antal dyr) Fødselsvægt, kg Korrigeret dages vægt, kg Korrigeret dages vægt, kg Race Tyre Kvier Tyre Kvier Tyre Kvier Aberdeen-Angus 38 (501) 36 (442) 296 (138) 257 (124) 536 (72) 415 (85) Belgisk Blåhvidt Kvæg 49 (41) 43(53) 314 (7) 259 (7) 542 (13) 355(14) Blonde d Aquitaine 50 (225) 47 (267) 354 (104) 307 (103) 626(77) 463 (93) Charolais 50 (659) 46 (654) 339 (213) 298 (212) 590 (145) 466 (184) Dexter 21 (128) 20(108) 160 (30) 143 (26) 255 (16) 221 (17) Galloway 30 (37) 28 (32) 198 (23) 153 (18) få data få data Grauvieh 41 (49) 38 (50) 305 (15) 254 (38) 512 (16) 373 (27) Hereford 43 (893) 40 (931) 305 (329) 268 (323) 556 (235) 408 (169) Korthorn 41 (57) 38 (45) 299 (24) 289 (14) 521 (9) 362 (8) Limousine 42 (1.976) 40 (1.853) 310 (600) 269 (540) 556 (346) 430 (399) Piemontese 45 (46) 42 (55) 296 (17) 258 (19) 507 (11) 328 (14) Salers 42 (29) 40 (24) 285 (10) få data 517 (9) få data Simmental 47 (791) 44 (743) 357 (202) 320 () 637 (89) 477 (142) Skotsk Højlandskvæg 31 (277) 29 (283) 213 (123) 190 (116) 335 (53) 283 (76) 10

11 God reproduktion forbedrer tilvækstværdien i besætningen Kælvningsinterval For Belgisk Blåhvidt Kvæg og Piemontese er kælvningsintervallet som gennemsnit fortsat høj. Der er fire racer med et kælvningsinterval over 400 dage. Det korteste kælvningsinterval har Aberdeen-Angus med under 390 dage. Alder ved 1. kælvning De fleste racer ligger nogenlunde konstant i forhold til tidligere år. Laveste kælvningsalder har Dexter, Grauvieh, Aberdeen-Angus og Hereford. Kalve pr. årsko Fem racer kan fortsat ikke præstere 1 kalv pr. årsko, en væsentlig parameter i produktionsøkonomien. Tabel 9. Kælvningsinterval, alder ved 1. kælvning samt kalve/årsko, gennemsnit Kælvningsinterval, dage Alder ved 1. Kælvning, mdr. Kalve/årsko Race Aberdeen-Angus ,1 26,3 27,9 1,0 0,9 1,0 Belgisk Blåhvidt Kvæg ,7 29,4 30,4 xxx xxx xxx Blonde d Aquitaine ,5 32,6 31,8 1,0 1,0 1,0 Charolais ,6 30,2 30,2 0,9 1,0 1,0 Dexter ,7 25,3 25,3 0,9 0,9 0,9 Galloway ,9 37,0 33,6 0,7 0,9 0,8 Grauvieh ,1 26,7 26,2 1,0 0,9 1,0 Hereford ,2 28,3 27,9 1,0 1,0 1,0 Korthorn ,0 28,8 30,3 0,8 1,1 1,0 Limousine ,4 30,0 30,0 1,0 1,0 1,0 Piemontese ,0 32,8 29,8 0,8 0,8 0,8 Salers , ,2 Simmental ,6 28,7 29,7 1,0 1,0 1,0 Skotsk Højlandskvæg ,0 36,2 37,2 0,9 0,9 0,9 xxx = krydsningskalve er ikke med i statistikken derfor er Belgisk Blåhvidt Kvæg udeladt af statistikken, da langt de fleste første kalvs køer føder krydsningskalve 11

12 Slagteresultater Klassificeringerne er i top inden for: Blonde d Aquitaine, Limousine, Charolais og Piemontese. Nettotilvæksten er højst hos Blonde d Aquitaine. Der er god fremgang i nettotilvæksten for alle racer størst fremgang har Charolais og Limousine. Renracede tyrekalve I oktoberåret 6/07, er der på autoriserede eksportslagterier registreret slagtning af renracede kødkvægstyrekalve. 21 procent af tyrene blev slagtet, inden de var fyldt 13 måneder, og 79 procent blev slagtet i alderen 13 til 18 måneder. Tyre, slagtet inden 13 måneder Blonde d Aquitaine og Limousine opnåede de højeste klassificeringer med henholdsvis 12,2 og 12,1. Charolaistyrene opnåede 11,0 i klassificering. De bedste besætninger inden for Blonde d Aquitaine og Limousine havde klassificeringsresultater på 14,0 for tyre, leveret i alderen 8 til 13 måneder. Der var kun få tyre af Dansk Tiroler Grauvieh og Belgisk Blåhvide, slagtet inden 13 måneder. Derfor er resultaterne ikke vist. Blonde d Aquitaine havde den største gennemsnitlige slagtevægt, 322 kg, og den højeste nettotilvækst med 897 g/ dag (fremgang på 11 gram). Limousine 845 gram, Charolais 831 gram og Simmental 809 gram nettotilvækster, hvilket er en stigning på cirka 30 gram i forhold til 6. De bedste besætninger kan præstere nettotilvækster på cirka gram. De bedste besætninger har en fremgang på cirka 20 gram. Tyre, slagtet måneder Blonde d Aquitaine tyre havde den bedste klassificering med 12,2. Tyre af Limousine og Belgisk Blåhvidt Kvæg lå også på et højt niveau med henholdsvis 11,8 og 11,5. De bedste besætninger inden for Blonde d Aquitaine, Limousine og Charolais lå med klassificeringsresultater mellem 13 og 14. Blonde d Aquitaine havde den største slagtevægt med 376 kg, efterfulgt af Charolais med 331 kg. Limousine og Simmental har en slagtevægt på cirka 320 kg. Blonde d Aquitaine havde den højeste nettotilvækst med 822 gram, en fremgang på 37 gram. Limousine, Charolais og Belgisk Blåhvidt Kvæg havde gennemsnitlige nettotilvækster på cirka 710 gram. Tabel 10. Slagtedata for kødkvægsungtyre, slagtet 6/07 (seneste 12 måneder pr. 1. oktober) Aberdeen-Angus Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. laveste 10 % Alder v. slagtning (mdr.) (+0.2) (+0.4) (0) (+0.1) (0) Slagtevægt (+1) (-3) (+3) (+8) (+16) Klassificering form (-0.2) (-1) (0) (0) (0) Nettotilvækst g/dag (-7) (-34) (-10) (+21) (+29) Belgisk Blåhvidt Kvæg Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. Alder v. slagtning (mdr.) (+0.7) Slagtevægt (+34) Klassificering form (+0.4) Nettotilvækst g/dag (+37) ( ) angiver ændringen fra 6 til 7 laveste 10 % 12.5 (+0.3) 282 (+28) 10 (+3) 542 (+70) højeste 10 % 17.2 (0) 363 (+2) 11 (0) 778 (-1) højeste 10 % 17.6 (+1.1) 465 (+78) 14 (0) 926 (+63) 12

13 Blonde d Aquitaine Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. laveste 10 % Alder v. slagtning (mdr.) (-0.2) (-0.3) (-0.1) (+0.1) (+0.1) Slagtevægt (-1) (-9) (+11) (+12) (+22) Klassificering form (0) (-1) (0) (+0.3) (+2) Nettotilvækst g/dag (+9) (-13) (+32) (+27) (+27) Charolais Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. laveste 10 % Alder v. slagtning (mdr.) (-0.1) (+0.2) (0) (+0.1) (+0.1) Slagtevægt (+12) (+8) (+15) (+6) (+9) Klassificering form (-0.1) (0) (0) (+0.2) (0) Nettotilvækst g/dag (+32) (+15) (+19) (+12) (+26) Grauvieh Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. laveste 10 % Alder v. slagtning (mdr.) (+0.4) (+1.2) (+0.1) (+0.6) (+0.3) Slagtevægt (+20) (+15) (+39) (+12) (0) Klassificering form (-0.2) (+1) (0) (+0.1) (-1) Nettotilvækst g/dag (+36) (-36) (+133) (+4) (-4) Hereford Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. laveste 10 % Alder v. slagtning (mdr.) (0) (-0.1) (0) (0) (0) Slagtevægt (+7) (+1) (+4) (+9) (+10) Klassificering form (+0.1) (0) (0) (0) (0) Nettotilvækst g/dag (+16) (+17) (-10) (+20) (+17) Korthorn Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre måneder Gns. Alder v. slagtning (mdr.) (+0.1) Slagtevægt (+3) Klassificering form (+0.1) Nettotilvækst g/dag (+7) ( ) angiver ændringen fra 6 til 7 laveste 10 % 9.9 (+0.2) 229 (+24) 7 (+1) 625 (+76) højeste 10 % Gns. 12 (+0.1) 290 (-11) 10 (-1) 863 (-73) (+0.6) (+13) (0) (-1) laveste 10 % 12.5 (+0.1) 225 (+3) 6 (+1) 442 (-7) højeste 10 % 16.7 (0) 488 (+28) 14 (0) 1041 (+44) højeste 10 % 16.9 (+0.2) 391 (+3) 13 (0) 871 (+9) højeste 10 % 16.7 (+1,2) 363 (+33) 13 (0) 801 (101) højeste 10 % 17.3 (+0.2) 352 (+4) 10 (0) 767 (+19) højeste 10 % 17.3 (+0.4) 347 (+28) 10 (-1) 718 (-14) 13

14 Limousine Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. laveste 10 % Alder v. slagtning (mdr.) (0) (+0.2) (0) (0) (0) Slagtevægt (+12) (+13) (+7) (+8) (+11) Klassificering form (+0.3) (0) (0) (+0.2) (+1) Nettotilvækst g/dag (+31) (+38) (+21) (+20) (+23) Simmental Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. laveste 10 % Alder v. slagtning (mdr.) (+0.2) (+0.4) (+0.1) (0) (0) Slagtevægt (+11) (+7) (+9) (+8) (+12) Klassificering form (+0.3) (0) (+1) (+0,2) (0) Nettotilvækst g/dag (+18) (+8) (+18) (+18) (+20) Skotsk Højlandskvæg Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. Alder v. slagtning (mdr.) 15 Få data Få data Få data (+0.1) Slagtevægt 15 Få data Få data Få data (+4) Klassificering form 5 Få data Få data Få data (0) Nettotilvækst g/dag 15 Få data Få data Få data (+2) ( ) angiver ændringen fra 6 til 7 laveste 10 % 16.2 (+1.1) 150 (-6) 3 (0) 214 (-6) højeste 10 % 16.7 (0) 381 (+6) 14 (+1) 862 (+15) højeste 10 % 16.4 (-0.1) 383 (+8) 12 (+1) 867 (+18) højeste 10 % 28.1 (-0.6) 282 (-4) 8 (0) 456 (+21) 14

15 Slagteresultater krydsninger på malkekvæg Årligt slagtes krydsningstyre på autoriserede slagterier De mest anvendte racer til krydsning på malkekvæg er Belgisk Blåhvidt Kvæg, Limousine og Simmental racerne bruges i næsten lige stort omfang Krydsning med Belgisk Blåhvide tyre giver klart de højeste klassificeringer Simmental giver de største tilvækster på RDM Charolais giver de største tilvækster på SDM-DH Aberdeen-Angus giver de højeste tilvækster på Jersey Krydsninger på malkekvæg I oktoberåret 6/07 blev der registreret krydsningstyre, tillagt på RDM (tabel 11), krydsningstyre på SDM-HF (tabel 12) og krydsningstyre på jerseyhundyr (tabel 13). RDM-krydsninger Krydsninger med Limousine var mest anvendt cirka 50 procent. Med 8,3 blev klassificeringsresultatet bedst med Belgisk Blåhvidt Kvæg som farrace. Dernæst fulgte krydsninger med Limousine med 7,5. Nettotilvæksten var med 717 g/dag størst for krydsninger med Simmental, tæt fulgt af krydsninger med Limousine med 709 g/dag nettotilvækst. SDM-HF-krydsninger Krydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg, Simmental, og Limousine udgør 95 procent af samtlige krydsningstyre. Med 7,9 blev klassificeringsresultatet for SDM-HF-krydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg den bedste kombination efterfulgt af krydsninger med Charolais og Limousine med 7,0. Nettotilvæksten var med 737gram /dag størst for krydsninger med Charolais. Jerseykrydsninger Krydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg var mest anvendt, svarende til 32 procent. De bedste klassificeringsresultater for jerseykrydsninger blev opnået med en Belgisk Blåhvid tyr som far 6,7. Dernæst fulgte krydsninger med Limousine og Charolais med 6,3 og 6,1. Nettotilvæksten var med 647 g/dag størst for krydsninger med Aberdeen Angus. Krydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg, Simmental og Limousine havde nettotilvækster på cirka 600 g/ dag for tyre, slagtet før 12 måneders alderen. Tabel 11. Ungtyre, krydsninger mellem kødkvægsracer og RDM (seneste 12 måneder okt. 7) RDM RDM x LIM RDM X LIM Forbedring ift. RDM RDM SIM RDM X SIM Forbedring ift. RDM RDM BBK RDM X BBK Forbedring ift. RDM Slagtet 8-12 mdr. (5.431) (275) (152) (49) (40) Alder, mdr. 9,0 11,0 10,9 10,8 10,8 RDM HER RDM X HER Forbedring ift. RDM Slagtet vægt, kg Form 4,6 7,5 2,0 6,7 2,1 8,3 3,7 5,5 0,9 Nettotilvækst g/dag Slagtet over 12 mdr. (6.092) (226) (169) (55) (34) Alder, mdr. 12,5 14,3 14,4 14,5 14,6 Slagtet vægt, kg Form 4,8 7,4 2,6 6,3 1,5 8,9 4,1 5,7 0,9 Nettotilvækst g/dag ( ) angiver antal tyre 15

16 Tabel 12. Ungtyre, krydsninger mellem kødkvægsracer og SDM-DH (seneste 12 måneder okt. 7) SDM- DH SDM- DH LIM SDM-DH X LIM Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH SIM SDM-DH X SIM Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH BBK SDM-DH X BBK Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH CHA SDM-DH CHA Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH BAQ SDM-DH X BAQ Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH HER SDM- DH HER Forbedring ift. SDM-DH Slagtet 8-12 måneder (56.325) (728) (909) (1050) (101) (120) (63) Alder, mdr. 9,1 10,8 10,8 10,6 11,0 10,4 10,5 Slagtet vægt, kg Form 3,8 7,0 3,2 6,3-0,7 7,9 4,1 7,0 3,2 6,7 2,9 5,5 1,7 Nettotilvækst g/dag Slagtet over 12 måneder gamle (61.210) (793) (847) (1014) (105) (92) (90) Alder, mdr. 12,4 14,3 14,2 14,1 14,2 14,1 15,0 Slagtet vægt, kg Form 3,8 7,1 3,3 6,3 2,5 8,2 4, ,1 7,0 3,2 5,3 1,5 Nettotilvækst g/dag ( ) angiver antal tyre Tabel 13. Ungtyre, krydsninger mellem kødkvægsracer og Jersey (seneste 12 måneder okt. 7) ( ) angiver antal tyre JER JER LIM JER LIM Forbedring ift. JER JER SIM JER SIM Forbedring ift. JER JER BBK JER BBK Forbedring ift. JER JER CHA JER CHA Forbedring ift. JER JER ANG JER X ANG Forbedring ift. JER JER HER JER HER Forbedring ift. JER Slagtet 8-12 måneder (240) (196) (224) (279) (65) (51) (40) Alder, mdr. 9,7 10,8 10,9 10,7 10,6 11,4 10,8 Slagtet vægt, kg Form 2,9 6,3 3,4 5,4 2,5 6,7 3,8 6,1 3,2 5,3 2,4 4,5 1,6 Nettotilvækst g/dag Slagtet over 12 måneder gamle (1.987) (394) (232) (367) (57) (71) (59) Alder, mdr. 15,6 14,6 14,4 14,3 14,3 13,6 14,4 Slagtet vægt, kg Form 3,3 6,2 2,9 5,6 2,3 7,2 3,9 6,0 2,7 6,3 3,0 4,9 1,6 Nettotilvækst g/dag

17 Individafprøvning af kødkvægstyre Individprøverne for kødkvægstyre gennemføres på Aalestrup Avlsstation. Kvægavlsforeningen Dansire ejer avlsstationen og stiller den til rådighed for individafprøvningen. Kødkvægsafdelingen i Kvægavlsforeningen Dansire har det økonomiske og faglige ansvar for individprøverne, hvis primære formål er at afprøve et antal tyre, som gør det muligt at selektere de 5-7 procent af de genetisk bedste tyre til insemineringsprogrammet, svarende til cirka 12 ungtyre pr. år på tværs af racer. Sekundært har individprøverne til formål at afprøve tyre til brug i private kødkvægsbesætninger. let af tilmeldinger har fra efteråret 7 været præget af Bluetongue situationen. Indførelse af overvågningszonen for Bluetongue har betydet, at flere tilmeldte tyrekalve fra de østlige øer og det sydlige Jylland ikke har kunnet indsættes på grund af transportforbuddet ud af overvågningszonen. Kun 160 tyre blev individafprøvet 7 mod 202 i 6 Alle raceforeninger deltager i individafprøvningen på grundlag af et godkendt budget og en garanteret afprøvningspris. I aftalen stiller raceforeningerne garanti for afprøvning af mindst 175 tyre om året. Aftalen betyder, at der betales en afgift på kroner pr. manglende tyr, hvis der ikke indsættes det aftalte antal tyre. På grund af Bluetongue restriktioner i 7 vil ingen raceforeninger blive opkrævet afgift på grund af for få individafprøvede tyre i 7. Individafprøvningsaftalen Årligt gives et driftstilskud fra Kvægavlsforeningen Dansires kødkvægsafdeling til individafprøvningen. Tilskuddet er sammensat af et beløb på kr. pr. individafprøvet tyr, plus 10 kr. pr. inseminering foretaget med kødkvægssæd. Driftstilskuddet svarer årligt til cirka kr. I forbindelse med dannelsen af det nye svensk danske avlsselskab Viking Genetics er der indgået en aftale om, at Aftalen om Individafprøvning mellem kødraceforeningerne og kvægavlsforeningen fortsætter uændret for 1 år i 8. (Aftalen kan ses på side 52) Tilmelding af tyre til individprøven Tilmelding skal ske senest, når tyren er fem måneder gammel, til Viking Danmark på SYD@dansire.dk eller telefon Hver 6. uge bliver der indsat tyre i karantænestalden på Aalestrup Avlsstation. Registreringer på individprøven Afprøvningen begynder, når tyren er 8 måneder og afsluttes, når den er 13 måneder gammel. I prøveperioden måles tyrens tilvækst, muskelareal og fodereffektivitet, ligesom ædeadfærd og eventuelle sygdomme registreres. Individafprøvningsprisen ændret i 8 Afprøvningsprisen er fastsat af et grundbeløb + foderomkostning + transport + forsikring Grundbeløb: For tyre født i perioden 13. juni dec. 7: kr. pr. tyr For tyre født i periode 2.dec maj. 8: kr. pr. tyr Foderomkostning: efter foderforbrug Transport: 500 kr. pr. transport Forsikring: 300 kr. pr. tyr Foderomkostningerne afregnes efter foderforbrug og aktuel foderpris Tilskud til individafprøvning Viking Danmark yder et afprøvningstilskud på kr. pr. tyr, såfremt ejeren af tyren underskriver erklæring om, at tyren stilles til rådighed for racens insemineringsprogram. Godkendte tyre tildeles avlstilskud. Raceforeningerne opstiller krav for godkendelse af tyre til afprøvning. Tilskuddets størrelse afhænger af besætningens avlsmæssige status. Viking Danmark og Raceforeningerne bidrager hver især med mindst kr. til alm. avlsbesætninger og kr. til Aktive Avlsbesætninger pr. godkendt tyr. Samlet bliver tilskuddet til kroner pr. tyr. Tilskuddene er betinget af opfyldelse af de respektive racers minimumskrav til forældrenes S-indeks. Derudover kan der være krav om en mindstevægt ved tyrenes indsættelse i individprøven. Forældreskabsbestemmelse Der er ikke krav til, at tyrene er forældreskabsbestemt for at kunne individafprøves. Det er op til ejer/køber at sørge for, at tyren bliver faderskabsbestemt, inden den bliver indsat i avlen. Vær opmærksom på, at bekræftet faderskab er en betingelse for, at tyrens afkom kan have officiel afstamning. Åbningstider for besøgende er som hidtil den 1. lørdag i hver måned i tidsrummet fra klokken til Eventuelle besøg på andre tider skal aftales ved henvendelse på telefon Racernes avlsudvalg har adgang til stationen efter aftale. 17

18 18

19 Tabel 14. Individprøveresultater, 3/07 Race År tyre Vægt, kg v/8 mdr. Vægt, kg v/13 mdr. Daglig tilvækst, g. Muskelareal, cm2 (ultralyd) *) FE pr. kg tilvækst Aberdeen-Angus 3/ ,2 5,68 4/ ,5 5,75 5/ ,3 5,11 6/ ,0 5,59 Belgisk Blåhvidt Kvæg 3/ ,1 4,86 4/ ,6 4,82 5/ ,4 5,52 6/ ,4 5,75 Blonde d Aquitaine 3/ ,2 4,93 4/ ,8 4,98 5/ ,5 4,31 6/ ,9 4,87 Charolais 3/ ,0 4,91 4/ ,2 5,22 5/ ,5 4,87 6/ ,8 4,93 Dexter 4/ ,7 5,78 6/ ,6 6,17 Galloway 4/ ,6 5,96 5/ ,8 5,38 6/ ,9 5,11 Grauvieh 3/ ,6 6,03 4/ ,8 6,04 6/ ,5 6,20 Hereford 3/ ,5 5,60 4/ ,0 5,68 5/ ,2 5,33 6/ ,2 5,79 Korthorn 3/ ,3 5,95 4/ ,3 5,81 5/ ,4 4,51 6/ ,1 5,47 Limousine 3/ ,6 5,24 4/ ,0 5,31 5/ ,8 4,87 6/ ,6 5,14 Piemontese 3/ ,7 4,58 4/ ,2 5,53 5/ ,3 4,92 6/ ,2 4,81 Salers 3/ ,9 6,22 4/ ,4 5,75 5/ ,4 4,41 6/ ,1 4,57 Simmental 3/ ,7 5,51 4/ ,3 5,52 5/ ,7 5,07 6/ ,3 5,53 Skotsk Højlandskvæg 3/ ,4 4,41 4/ ,3 5,37 5/ ,9 5,28 6/ ,2 5,40 *) Korrigeret til en levendevægt på 600 kg. 19

20 Avlsværdivurdering på basis af registreringer Registreringerne på individprøven anvendes til at beregne avlsværdital for tilvækst (T-tal), muskelfylde (U-tal) og fodereffektivitet (FEF-tal). Arvbarheden for tilvækst er 40 procent, muskelfylde 43 procent og foderudnyttelse 37 procent. Det er forholdsvis høje arvbarheder. Formålet med individafprøvningen er at fastlægge tyrenes avlsværdier så sikkert som muligt. Derfor indregnes slægtskabsinformation i de pågældende avlsværdital. T-tal, U-tal og FEF-tal Avlsværditallene udtrykkes i procent af racens gennemsnit (100) og er baseret på de seneste to års resultater. For antalsmæssigt mindre racer er det de seneste fem års resultater. T-tallet indgår i tyrens Vækst-indeks. Til beregning af Vækstindekset indgår også data for indberettede slagtevægte i Kvægdatabasen. U-tallet indgår i tyrens Slagteindeks. Til beregning af Slagteindekset indgår også data fra slagteriernes indberetninger af klassificeringsresultater til Kvægdatabasen. Publicering af avlsværdital Hver uge beregnes T-, U- og FEF-tal for de tyre, som netop har afsluttet prøven. Spredningen på T- U- og FEF tal er henholdsvis 5, 5 og 4 indeksenheder, i modsætning til alle andre avlsværdital, som nu har en spredning på 10 enheder. Ældre tyres avlsværdital kan ændre sig over tid, hvis søskende individafprøves og på grund af den avlsmæssige udvikling. Ældre tyres avlsværdital genberegnes fire gange årligt ved hver beregning af avlsværdital. Tiset Vagn P Lykke Atlantis P Hedetoft Vito P Søgård Amir Høgsgård Søren Mandix Landlord Præstebro Burrito Hedegaard Ami Resdal Polled Anton Arkin Atle Akkedal Polled Benjamin 20

21 Resultater Daglig tilvækst Tilvækstresultaterne fremgår af tabel 14. Resultaterne er især forbedret for Charolais i forhold til tidligere års afprøvningsresultater med gennemsnit på nu gram daglig tilvækst. Charolaistyren Gabslund Ben havde en tilvækst på gram Aberdeen-Angus tyren Kjærgårds Bounty havde den højeste daglige tilvækst med gram, og det gav et T-tal på 114. Det er samtidig den højeste tilvækst inden for Aberdeen-Angus gennem samtlige år. Simmental tyren Skellerup Boston P blev den bedste mht. tilvækst inden for racen med gram. Tyren er godkendt som insemineringstyr i avlsprogammet. Muskelarealet udtrykt i cm2 Kødarealet offentliggøres ukorrigeret på tyrenes slutopgørelse. Det vil sige, at tyre, som har en lav 13 måneders vægt, vil alt andet lige få mindre absolutte tal for kødareal, end når arealerne som hidtil har været korrigerede til 600 kg, og tyre med en stor 13 måneders vægt vil alt andet lige få større tal for kødareal. Dermed er det også helt klart, at man ikke kan sammenligne mellem racer, eftersom den gennemsnitlige 13 måneders vægt er vidt forskellig for de respektive racer. Avlsværditallet for muskelfylde (U-tallet) bliver fortsat beregnet ud fra den korrigerede vægt. Fodereffektivitet Fire racer ligger nu under 5 FE pr. kg tilvækst i gennemsnit for de afprøvede tyre. Følgende racer har passeret denne grænse: Blonde d Aquitaine, Charolais, Piemontese og Salers. Vurdering af resultater Individprøven er ikke en konkurrence mellem racer. Individprøven går ud på inden for den enkelte race at finde tyre med de bedste arvelige egenskaber med hensyn til daglig tilvækst, muskelfylde og foderudnyttelse og derefter anvende dem i avlsarbejdet. Mere konsekvent udvælgelse af avlsdyr Hvis vi skal vende den genetiske trend for samtlige tre parametre, tilvækst, ultralyd og foderudnyttelse til en større fremgang inden for racerne, er det nødvendigt med en meget konsekvent udvælgelse, dels af tyre til afprøvning, men sidst og ikke mindst af de tyre, som indsættes i avlsarbejdet. Raceforeningerne kan via det økonomiske tilskud styre og tilskynde, at opdrættere af tyre med høj afstamningsværdi får dem afprøvet. Bedømmelse af tyre og køer Tabel 15. kårede dyr fordelt på racer Race Total Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Charolais Dexter Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg

22 Bedømmelse af tyre og køer Regler for bedømmelse Tyrene skal være mindst 12 måneder gamle ved bedømmelsen. Køer skal være mindst én måned fra kælvning. Ældre køer kan bedømmes sidste gang efter 3. kælvning. Bedømmelsesterminerne fastlægges af de enkelte racers bedømmelsesinspektører under hensyntagen til rationelle besøgsruter. I god tid inden besøget sendes besked om dato og omtrentligt tidspunkt for besøget. Klargøring til bedømmelse Dyrene er normalt opbundne ved bedømmelsen. Bedømmelse kan eventuelt foregå ved, at dyrene er løsgående på et mindre afgrænset areal kan være enten ude eller indendørs. Underlaget skal være jævnt og tørt. Besætningsbedømmelse: Grundbeløb 315 kr. plus 47 kr. pr. bedømt dyr + moms (pris gældende for 8). Betingelse: Alle køer, der ikke har fået 4. kalv, samt avlstyre i besætningen skal bedømmes. Bedømmelsesinspektører: RACER Kåringsdommere: Simmental Rolf Bross Andersen (Dansk Kvæg) Aberdeen Angus Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Dansk Korthorn Udkærsvej 15 Grauvieh Skejby Hereford 8 Århus N. Privat tlf Mobil: rba@landscentret.dk Galloway Morten Ege Thomsen (Dansk Kvæg) Charolais Landbocentret Belgisk Blåhvidt Kvæg Horsøvej Hobro Tlf.: Mobil: met@hobro-landbo.dk Skotsk Højlandskvæg Henrik Baymler Piemontese Herningvej 3-5 Dexter 6950 Ringkøbing Tlf Mobil: hba@vjl.dk Limousine Jørgen Skov Nielsen Salers Ålevej Tørring Tlf.: Mobil: jos@lro.dk Blonde d Aquitaine Jens Holm Danielsen Hobrovej Aalborg SV Tlf.: Mobil: jhd@aalandbrug.dk 22