DANSK KØDKVÆG Årsrapport

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK KØDKVÆG 2007. Årsrapport"

Transkript

1 DANSK KØDKVÆG 7 Årsrapport

2 Indhold Forord Resume Eksport af avlsdyr og sæd Registreringsarbejdet Reproduktionsresultater Kælvningsstatistik Produktionsresultater God reproduktion forbedrer tilvækstværdien i besætningen Slagteresultater Slagteresultater - krydsning på malkekvæg Individafprøvning af kødkvægstyre Bedømmelse Aktive Avlsbesætninger Regler og retningsliner for kontrol af vejetal inden for kødkvæg S-indekset det overordnede indeks for valg af avlsdyr Offentliggørelse af S-indeks Avlsmæssig udvikling hos kødkvæg Regler for officiel registrering af afstamning Registering af importerede dyr Fordele ved at have anerkendt afstamning på dyrene Brugsplan Appendiks: insemineringsaftale og individafprøvningsaftale.. 50 Forord Årsrapporten fra Dansk Kødkvæg foreligger i samme layout som tidligere år. Det faglige indhold omfatter statistik om registreringsarbejdet, reproduktionsresultater, produktionsresultater, individafprøvning, den lineære bedømmelse, Aktive Avlsbesætninger, S-indeksets opbygning og racernes genetiske udvikling, målt på S-indekset. Rapporten indeholder endvidere regler for officiel registrering og afstamningskontrol og retningslinjer for vejekontrol. Racernes oplysninger om aktuelle insemineringstyre pr. 1. januar 8 er optrykt på de sidste sider i rapporten. Insemineringsaftalen og Aftalen om individafprøvning mellem raceforeningerne og Viking Danmark (Kvægavlsforeningen Dansire) er vist sidst i rapporten. Aftalerne gælder kun for 8. Skejby, december 7 H. C. Hansen Landskonsulent og avlsleder Resumé Den årlige rapport om kødkvægsavlen omfatter statistik om registreringsarbejdet, reproduktionsresultater, produktionsresultater, individafprøvning, opbygning af den lineære bedømmelse, Aktive Avlsbesætninger, S-indeksets opbygning og racernes genetiske udvikling, målt på S-indekset. Rapporten indeholder også regler for officiel registrering, afstamningskontrol, retningslinjer for vejekontrol samt oplysninger om racernes aktuelle insemineringstyre pr. 1. januar 8. Bagest i rapporten er vist kødraceforeningernes samarbejdsaftaler med Viking Danmark (Kvægavlsforeningen Dansire): 1. Insemineringsaftalen mellem kødraceforeningerne og Viking Danmark 2. Aftalen mellem kødraceforeningerne og Viking Danmark om individafprøvningen. Dansk Kødkvægs bestyrelse og landskonsulent HC Hansen I 7 har der været avlsbesætninger (vejebesætninger) med køer. Den gennemsnitlige besætningsstørrelse er på 11 køer. I Dyreomsætningsbesætningerne var der renracede køer, hvilket er flere i forhold til 6. Totalt har der således været renracede køer, hvilket er fire procent flere end i 6. Der har været renracede kødkvægsdyr. Totalt har vi registrerede kødkvægsdyr i Danmark, hvilket er 3,5 procent flere end i 6. Eksporten af avlsdyr er steget med 80 procent i forhold til det foregående år. Der er eksporteret 696 avlsdyr. Dansire International har i 7 eksporteret doser sæd af kødkvægstyre. Værdien af eksporterede sæd er kr., hvilket svarer til eksportværdien i det foregående år. Den gennemsnitlige eksportpris blev 25 kr. pr. dosis. 2

3 Det er første gang i fire år, at eksportmængden er faldet. Insemineringsarbejdet omfatter insemineringer, hvilket er 2,5 procent færre insemineringer end i 6. Kødkvægsinsemineringer udgør 3,6 procent af samtlige 1. insemineringer i kvægavlsforeningen. 60 procent af kødkvægssæden anvendes til insemination på malkekvægsdyr. Kun cirka 10 procent af de registrerede hundyr bliver insemineret. Kælvningsstatistikken viser, at køerne generelt har lette kælvninger. For flere racer er kalvedødeligheden for 1. gangs kælvende stadig 10 procent. De lettest fødte kalve fødes inden for Skotsk Højlandskvæg og Aberdeen-Angus. Kalve af Dexter er de mindste ved fødsel. Fødselsvægtene er ret konstante i forhold til tidligere år. De største kalve fødes inden for racerne Charolais og Blonde d Aquitaine. Charolais, Simmental og Blonde d Aquitaine er de tre racer, hvor førstegangskælvningerne giver anledning til mest fødselshjælp. Kalvenes korrigerede og dages vægte er meget lig tidligere år. De største kalve ved dage findes hos Simmental med 637 kg for tyre. Derefter følger Blonde d Aquitaine med 626 kg. Blonde d Aquitaine har som altid den største nettotilvækst med 897 gram pr. dag. Limousine, Charolais og Simmental ligger også på et højt niveau for nettotilvækst. Klassificering af slagtekroppens form er højest inden for Blonde d Aquitaine, tæt fulgt af Limousine. Der er god fremgang i nettotilvæksten for alle racer størst fremgang har Charolais og Limousine. Cirka 20 procent af tyrene slagtes inden de er 13 måneder gamle. De bedste besætninger kan præstere nettotilvækster på cirka gram, og de bedste besætninger får ungtyrene klassificeret i klasse 13 til 14. I oktoberåret 6/07 er der individafprøvet 225 tyre. Charolais har haft den højeste gennemsnitlige daglige tilvækst på individafprøvede tyre. Rekorden blev indtaget med en Aberdeen-Angus tyr. Foderforbruget til 1 kg tilvækst kan stadig forbedres væsentligt kun fire racer kan demonstrere et foderforbrug på under 5 FE/kg tilvækst. Racernes avlsmæssige fremgang beregnes årligt, udtrykt i S- indeksenheder pr. år. På samme måde udtrykkes den avlsmæssige fremgang for egenskaberne frugtbarhed, kælvningsevne, fødselsevne, mælkeproduktion, vækst, slagteegenskaber og eksteriør. Limousine, Simmental, Hereford, Aberdeen-Angus, Charolais og Dansk Korthorn har størst avlsmæssig fremgang med 1,5 til 1,8 S-indeksenheder pr. år. Samtlige racer kan notere avlsfremgang. Bedømmelse af kødkvæg sker i de avlsbesætninger, der tilmelder sig kåringsaktiviteten. Fem bedømmelsesinspektører udfører arbejdet. Raceforeningerne udpeger den inspektør, man ønsker skal udføre arbejdet inden for den enkelte race. Opgørelsen over bedømmelsesarbejdet omfatter samtlige be- dømte dyr. Årligt bedømmes cirka dyr; det svarer til 5 procent af de renracede køer. Dansk Kødkvæg anbefaler besætningsbedømmelse, da det giver det mest retvisende niveau for dyrenes eksteriør i den enkelte besætning og inden for racen. Det enkelte dyr bliver holdt op imod gennemsnittet for den enkelte besætning og for racen. Projektet Aktive Avlsbesætninger stiller krav til avlsarbejdets gennemførelse i den enkelte besætning. Pr. december 7 var 209 besætninger certificeret som Aktive Avlsbesætninger. I alle Aktive Avlsbesætninger skal kalvene vejes ved fødsel, dage og dage. De frivillige krav, hvoraf mindst ét skal opfyldes, går på bedømmelse af køerne, at løbetyre/insemineringstyre har et S-indeks på minimum 108, samt at mindst 10 procent af en årgang tyrekalve indsættes på individprøven. Dansk Kødkvæg i 8 Prognoserne for den fremtidige bestand af kødkvæg er ved indgangen til 8 noget usikre. Priserne på oksekød er faldet lidt, og samtidig er udgifterne til foder steget betragteligt, cirka 40 procent en afledt effekt af de store prisstigninger på korn. Ved indgangen til 8 forudser kødbranchen en prisstigning på oksekød i sidste halvdel af 8 på forventeligt 10 procent. Prognosen peger på mindre prisstigninger for oksekød i 8. Prisen på avlsdyr har ikke været præget af de forringede produktionsvilkår i 7. Overordnet vil markedsadgang for udenlandsk produceret oksekød samt evt. veterinære restriktioner i relation til markedsadgang i EU være den alt afgørende faktor for prisudviklingen på oksekød. I 8 får alle kødkvægsproducenter for første gang adgang til at levere til et fælles kødkvægskoncept i regi af Friland Kødkvæg. Det er en betingelse, at besætninger i konceptet skal kunne godkendes af Dyrenes Beskyttelse; samtidig skal dyrenes afstamning kunne bekræftes på Kvægdatabasen for at få det højeste kg-tillæg ved slagtning. For dyr, som ikke kan dokumenteres værende kødkvæg, er tillægget til prisen lavere. Dansk Kødkvæg har indledt en kampagne i samarbejde med RYK om information til alle landets kødkvægsbesætninger om at være opmærksomme på fordelen ved at have afstamningsoplysninger på plads for alle kalve. På organisationsplan blev avlsarbejdet i Sverige og Danmark samlet i en ny organisation, som har fået navnet VikingGenetics. På kødkvægsområdet bliver udfordringerne store i 8 for at få etableret en model for avlsarbejdet, som tilgodeser avlsarbejdet med kødkvægsracerne i Sverige og Danmark. Grundlæggende har der i de to lande været en meget forskellig opbygning af den økonomiske model for avlsarbejdet med kødkvægsracerne. I Danmark har raceforeningerne haft det økonomiske og avlsmæssige ansvar for avlsarbejdet, hvorimod insemineringstyrene i Sverige er købt af Svensk 3

4 Avel, og provenuet ved salget af kødkvægssæd er tilfaldet malkeracerne i Svensk Avel. Der forestår derfor en stor opgave for den nyvalgte bestyrelse for kødkvæg i VikingGenetics med at udarbejde et kompromis, som kan tilgodese såvel raceforeningernes som VikingGenetics interesser. Organisationen Dansk Kødkvæg er udbygget til at være en fælles paraplyorganisation for alle aktiviteter omkring kødkvægsinteresser, såvel avl, produktion som marketing. I 8 planlægger Dansk Kødkvæg afholdt en Landsdækkende Kødkvægsdag, lanceret som en forbrugermesse. Dansk Kødkvæg ønsker således, at alle racer arrangerer Åbent Hus på én og samme dag. I den forbindelse forventes etableret aktiviteter, som skal vise, hvordan kødkvæget i Danmark kan præstere en produktion, som er bæredygtig og naturlig, og som foregår på et etisk niveau, som tilfredsstiller et efterhånden større forbrugerpotentiale her i landet. Nyt Rådgivningsteam for Kødkvæg På landsplan blev der i 7 etableret et team af 16 kødkvægsrådgivere. Teamets målsætning er at udvikle rådgivningen og målrette rådgivningen til alle kødkvægsproducenter. Teamets leder er Per Spleth, Dansk Kvæg. Eksport af avlsdyr og sæd Eksport af avlsdyr stiger Eksporten af avlsdyr er i 7 den største de seneste fem år. Den største eksport er foregået inden for Hereford og Aberdeen Angus. I 7 eksporteredes 696 avlsdyr med eksportcertifikat. Sædeksport Sædeksporten faldt med 27 procent målt på antal doser. Prisen pr. dosis steg med 40 procent fra 18 kr. til 25 kr. pr dosis Dansire International har formidlet eksporten af doser sæd til forskellige lande. Sædeksporten omfatter 13 forskellige racer (jvf. tabel 2). Simmental tegner sig for 53 procent af den eksporterede mængde. Eksportværdien af den eksporterede sæd har været kr. Det foregående år var eksportværdien kr. Tabel 1. Eksport af avlsdyr. 3-7 Race Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Charolais Dexter Galloway Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Pinzgauer Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg Eksport i alt Tabel 2. Eksport af sæd, antal sæddoser, 3-7 Race Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Brunkvæg Charolais Dexter Galloway Gelbvieh Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg I alt

5 Registreringsarbejdet Flere kødkvægsdyr antallet af renracede dyr stiger Registrerede dyr I 7 er der registreret kødkvægsdyr, hvilket er flere end året før. Fremgangen er størst i antallet af racerene dyr med syv procent. Samlet er kødkvægsbestanden gået frem med 3,5 procent. Tabellen over registrerede dyr er opdelt i to kategorier: Renracede dyr (stambogs- førte dyr) og ikke-racerene dyr (dyr uden treleddet stamtavle). Der er renracede dyr, svarende til en fjerdedel af alle kødkvægsdyr. Limousine har med dyr flest renracede dyr med treleddet stamtavle. Simmental er fortsat næststørste race med renracede dyr, og Hereford er den tredjestørste race med renracede dyr. Der er ikke racerene dyr og krydsninger. Fremgang i antal renracede dyr Størst fremgang har Dansk Tiroler Grauvieh med 17 procent og Galloway med 16 procent. Det er fortsat de ekstensive racer, som har den største procentvise fremgang. Tabel 3. dyr ogantal besætninger inden for den enkelte race Renracede dyr Renracede køer Besætninger med renracede dyr dyr og besætninger Krydsningsdyr Krydsningskøer Besætninger med krydsningsdyr RACE % af % af % af % af LIM SIM HER CHA ANG HLC BLOND GAL DEX GRA KOR PIE BBK SAL BRKV GEL I alt Avlsbesætninger I 7 har avlsbesætninger været tilmeldt vejekontrollen. Der er køer i avlsbesætningerne, det vil sige som gennemsnit 11 køer pr. besætning. Dyreomsætningsbesætninger Der er såkaldte dyreomsætningsbesætninger. I disse besætninger er der køer. ammekøer stiger Der er renracede ammekøer, hvilket er fire procent flere end i 6. Dertil kommer krydsningskøer. I alt er der således ammekøer, hvilket er 1,6 procent flere end i 6 5

6 Reproduktionsresultater To ud af tre insemineringer foretages med Limousine- og Simmentalsæd; 60 procent af den anvendte sæd bruges på malkeracer Insemineringsstatistikken i tabel 4 er opgjort for de seneste 12 måneder. Der er udført insemineringer med sæd af kødracetyre, hvilket er en tilbagegang på 2,5 procent. Limousine er traditionelt den mest anvendte race med insemineringer, hvilket er 33 procent af samtlige. Simmental har insemineringer, hvilket er 28 procent af samtlige. Den tredje mest anvendte race er fortsat Belgisk Blåhvidt Kvæg med insemineringer, hvilket er 13 procent af samtlige insemineringer. For Belgisk Blåhvidt Kvæg er der tale om en tilbagegang på 20 procent i forhold til 6. Det vigende insemineringstal for Belgisk Blåhvidt Kvæg kan tilskrives en hård konkurrence fra udenlandske sædfirmaer, som sælger en del Belgisk Blåhvidt sæd til danske malkekvægsbesætninger uden om kvægavlsforeningen. Tabel 4. Insemineringer med kødracesæd Insemineringer 7 Insemineringer okt. 06 sept. 07 Race % fordelt på racer 1. ins. I alt ins. %ændring ANG 3, ,9 BBK 13, ,2 BLOND 4, ,7 CHA 7, DEX 0, ,6 GRA 0, ,9 HER 7, ,2 KOR 0, ,2 LIM 32, ,4 PIE 0, ,4 SAL 0, ,5 SIM 28, ,5 Øvrige 0, I alt ,5 6

7 Kælvningsstatistik Livskraften skal forbedres for førstegangs kælvende inden for flere racer. I 7 er der registreret kælvninger, hvor faderen til kalven er kendt og dokumenteret ved indberetning til Kvægdatabasen. Dertil kommer kødkvægskalve, som ikke har indberettet oplysning om faderen. Det er væsentligt fortsat at gøre en indsats for at få kælvningsforløbet registreret ved hver kælvning, da flere informationer fremmer sikkerheden i de beregnede indekser. Dansk Kødkvæg iværksatte sammen med Dansk Kvæg og RYK en kampagne i 7 for at tilskynde besætningsejerne til at være omhyggelige med korrekt indberetning af fædrene til kalvene (se herom på side 48) Let fødselshjælp ved 1. kælvninger men der er raceforskelle De letteste kælvninger forekommer som sædvanligt hos Skotsk Højlandskvæg. Hos Skotsk Højlandskvæg er over 81 procent af alle kælvninger på 1. gangs kælvende registreret som lette kælvninger. Kvier af Charolais og Blonde d Aquitaine skal have let fødselshjælp ved hver fjerde kælvning. Hos Simmental og Limousine skal hver syvende fødsel have let hjælp. For øvrige racer er der hovedsageligt tale om meget lette kælvninger ved 1. gangskælvende. Ved 2. og senere kælvninger er fødselshjælp oftest påkrævet hos Piemontese, Blonde d Aquitaine og Belgisk Blåhvidt Kvæg. Kalvedødeligheden ved 1. gangs kælvende stadig for høj Skotsk Højlandskvæg og Charolais har forbedret fødselsstatistik i forhold til 6. Skotsk Højlandskvæg har suverænt den højeste livskraft af samtlige racer med 96,7 procent levende kalve efter 1. levemåned. Køerne har generelt lette kælvninger For flere racers vedkommende er der som sædvanligt over 95 procent levende kalve ved køerne. Dansk Korthorn er helt oppe på 99 procent levende kalve efter 1. levemåned. Belgisk Blåhvidt Kvæg har over 10 procent døde kalve. Tabel 5.a Fødselsstatistik for 1. kalvs køer seneste 12 mdr. pr. 1. oktober 7 Race født vejet ved fødsel vægt v. fødsel % let u. hjælp % let m. hjælp % vanskelig u. dyrlæge % vanskelig m. dyrlæge % døde 1-14 dage % døde dg % dødfødte + døde (1-30 dg) 7 6 % dødfødte Limousine ,6 66,2 13,9 4 3,7 5,9 1,7 0,7 8,3 7,3 Simmental ,7 51,8 14,8 8,2 6,5 6,9 1,8 0,2 8,9 7,4 Hereford ,3 67,4 11,1 3,6 4,3 6,1 1,2 0,4 7,7 7,0 Aberdeen- 10,3 9,9 Angus ,5 75,7 5,9 4,2 3,1 7,8 2,3 0,2 Charolais ,3 49,1 23,1 6,3 9,9 6,8 3,6 0,4 10,8 12,7 Skotsk Højlandskvæg ,8 81,4 2 0,7 1,4 2,7 0,3 0,3 3,3 8,8 Blonde ,6 53,8 24,2 6,4 7,2 8 3,4 1,1 12,5 8,5 Dexter ,2 8,8 2,9 7,3 8 0,7 0,7 9,4 4,1 Galloway ,3 69,9 3,8 1,6 2,7 4,9 0,5 0,5 5,9 5,9 Korthorn ,3 54,2 25 2,1 6,3 4,2 2,1 2,1 8,4 Få data Grauvieh ,4 Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Piemontese ,3 Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Salers ,7 Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data 7

8 Tabel 5.b Fødselsstatistik for køer seneste 12 mdr. pr. 1. oktober 7 Race født vejet ved fødsel vægt v. fødsel % let u. hjælp % let m. hjælp % vanskelig u. dyrlæge % vanskelig m. dyrlæge % dødfødte % døde 1-14 dage % døde dg % dødfødte + døde (1-30 dg) 7 6 Limousine ,5 79,2 4 0,9 1,2 2,2 1,5 0,6 4,3 2,9 Simmental ,1 1,4 2,9 3,8 1,8 0,4 6,0 4,4 Hereford ,5 3,7 0,8 1,7 2,7 1,3 0,4 4,4 2,8 Angus ,3 0,4 0,8 2,9 1,5 0,5 4,9 3,2 Charolais ,2 2,1 2,3 4,2 2,4 0,7 7,3 4,4 Skotsk Højlands Kvæg ,1 87,1 0,7 0,2 0,5 1,7 2 0,4 4,1 2,1 Blonde ,6 53,8 24,2 6,4 7,2 0,8 3,4 1,1 5,3 4,1 Dexter ,6 81,6 3 0,5 2,1 3 0,2 0,2 3,4 2,3 Galloway ,1 1, ,2 1,6 0,4 3,2 3,3 Korthorn ,6 3,4 0,9 0 0, ,9 0,9 Grauvieh ,9 75,6 9,4 1,6 2,4 0,8 0,8 0,8 2,4 Få data Piemontese , ,9 4,6 1,9 0,9 0,9 3,7 Få data Salers Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Få data Belgisk Blåhvidt , ,0 12,5 Livskraftige kalve, kødkvæg X malkekvæg I 7 er der registreret kælvninger på malkekvægsracerne, hvor faderen til kalvene er en renracet kødracetyr. let af registrerede krydsningskalve med en kødracetyr som far-race og malkerace som mor-race er steget med 3 procent i forhold til 6. Den mest benyttede race til krydsning på malkekvæg er Belgisk Blåhvidt Kvæg med registrerede kælvninger, mens Limousine og Simmental har henholdsvis og 1. registrerede kælvninger. Det kan ikke anbefales at bruge kødracetyre til kvier af malkerace. Statistikken viser alt for høj dødelighed for alle kombinationer. Ved 2. og senere kælvning fødes kalvene let uden hjælp ved syv ud af ti kælvninger. Den største livskraft har kalve- ne efter Aberdeen-Angustyre og Herefordtyre. En alt afgørende faktor for høj livskraft er anvendelsen af tyre med højt fødselsindeks. De mest anvendte racer til krydsning på malkeracekøer er Belgisk Blåhvidt Kvæg, Limousine og Simmental. For disse tre racers vedkommende er der ingen nævneværdig forskel på livskraften af krydsningskalvene (tabel 6). 8

9 Tabel 6. Kælvningsstatistik, kødkvæg X malkekvæg, 7 Fars race Aberdeen- Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Mors race kælv. Pct. med forløb 1. kælvninger 2. og senere kælvninger Pct. lette u/ hjælp Pct. lette m/ hjælp Pct. dødfødte 1) 6 Pct. dødfødte 1) 7 kælv. Pct. med forløb Pct. lette u/ hjælp Pct. lette m/ hjælp Pct. dødfødte 1) 6 Pct. dødfødte 1) 7 I alt 19 94, ,1 75,9 13,0 4,3 1,4 RDM 4 5 SDM-DH ,4 13,8 2,6 Jersey ,0 15,0 DRH 2 I alt 39 71,8 53,6 14,3 6,7 23, ,4 64,8 28,4 7,9 8,5 RDM 83 81,9 77,9 19,1 2,4 2,4 SDM-DH 32 47,6 19,0 6,1 25, ,7 60,2 32,6 7,6 9,4 Jersey ,8 82,8 11,3 9,4 6,3 DRH 19 Blonde I alt 25 48, ,7 0,0 12, ,0 73,2 22,3 10,1 6,8 d Aquitaine RDM ,9 89,7 10,3 SDM-DH 23 43,5 40,0 50,0 13, ,2 68,3 26,2 8,9 8,2 Jersey 20 75,0 86,7 6,7 5,0 DRH 9 Charolais I alt ,8 73,3 19,3 7,9 7,1 RDM 1 10 SDM-DH ,6 67,8 23,0 11,1 7,4 Jersey 62 83,9 80,8 13,5 5,5 6,5 DRH 3 1 Hereford I alt 31 67,7 71,4 9,5 10,0 16, ,0 79,2 18,8 6,0 4,0 RDM 4 19 SDM-DH 21 71,4 73,3 13,3 23, ,4 82,4 11,8 Jersey ,8 81,8 18,2 8,3 DRH Limousine I alt ,8 52,1 32,4 14,5 12, ,0 70,7 24,9 6,3 5,5 RDM 94 71,3 47,8 35,8 4,8 13, ,5 71,3 25,3 3,7 3,6 SDM-DH ,2 50,0 34,4 19,1 11, ,8 64,2 31,6 7,1 6,1 Jersey 32 75,0 75,0 8,3 5,4 12, ,4 84,7 9,8 6,7 5,7 DRH 12 62,5 37, ,4 84,0 12,0 5,7 Simmental I alt ,1 52,2 35,7 8,2 7, ,1 68,4 24,0 6,5 7,7 RDM 25 72,0 61,1 33,3 6,5 12, ,4 80,5 12,6 6,7 11,4 SDM-DH 99 64,6 50,0 35,9 10,3 8, ,4 64,1 27,9 6,8 7,5 Jersey ,9 85,9 10,3 6,1 3,6 DRH 31 80,6 52,0 32, ,4 52,3 36,9 4,9 5,2 9

10 Produktionsresultater Tabel 7. fødte, renracede kalve 5, 6 og 7 Race 4/05 5/06 6/07 Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Brunkvæg Charolais Dexter Galloway Gelbvieh Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg I alt renracede kalve Tabel 7 viser, at der er registreret levendefødte, renracede kalve i 7, hvilket er flere end i 6 og således en fortsat stigning i forhold til de foregående år. Der kunne registreres flere renracede kalve på årsbasis, idet der findes renracede køer. Ofte er der uoverensstemmelse mellem kælvningsoplysninger og indberetning om løbetyr og løbeperiode, hvilket resulterer i fødte kalve uden kendt afstamning. Krydsning af renracede hundyr er naturligvis også en af årsagerne til det forholdsvis lille antal. Reglerne for godkendelse af forældreskab ved indberetning af kælvninger fremgår sidst i rapporten. Kalvenes vægt ved fødsel, dage og dage De største kalve fødes inden for Charolais og Blonde d Aquitaine, hvor fødselsvægtene er 50 kg for tyre og cirka 46 kg for kvier. De mindste kalve fødes inden for Dexter, Skotsk Højlandskvæg og Galloway med fødselsvægte på cirka 30 kg eller derunder. Kalvenes dages vægte er som sædvanlig størst hos simmentaltyrene med 637 kg. Herefter følger Blonde d Aquitaine med 626 kg. Øvrige racer ligger på niveau med 6. Hereford og Dansk Tiroler Grauvieh har en stigning i tyrenes dages vægte med cirka 20 kg. Enkelte racer har kun få vejninger ved og dage, hvorfor der ikke er data for de pågældende racer. Tabel 8. Fødselsvægt, vægt ved og dage for tyre og kvier. Renracede kalve, 7 (tallet i parentes er antal dyr) Fødselsvægt, kg Korrigeret dages vægt, kg Korrigeret dages vægt, kg Race Tyre Kvier Tyre Kvier Tyre Kvier Aberdeen-Angus 38 (501) 36 (442) 296 (138) 257 (124) 536 (72) 415 (85) Belgisk Blåhvidt Kvæg 49 (41) 43(53) 314 (7) 259 (7) 542 (13) 355(14) Blonde d Aquitaine 50 (225) 47 (267) 354 (104) 307 (103) 626(77) 463 (93) Charolais 50 (659) 46 (654) 339 (213) 298 (212) 590 (145) 466 (184) Dexter 21 (128) 20(108) 160 (30) 143 (26) 255 (16) 221 (17) Galloway 30 (37) 28 (32) 198 (23) 153 (18) få data få data Grauvieh 41 (49) 38 (50) 305 (15) 254 (38) 512 (16) 373 (27) Hereford 43 (893) 40 (931) 305 (329) 268 (323) 556 (235) 408 (169) Korthorn 41 (57) 38 (45) 299 (24) 289 (14) 521 (9) 362 (8) Limousine 42 (1.976) 40 (1.853) 310 (600) 269 (540) 556 (346) 430 (399) Piemontese 45 (46) 42 (55) 296 (17) 258 (19) 507 (11) 328 (14) Salers 42 (29) 40 (24) 285 (10) få data 517 (9) få data Simmental 47 (791) 44 (743) 357 (202) 320 () 637 (89) 477 (142) Skotsk Højlandskvæg 31 (277) 29 (283) 213 (123) 190 (116) 335 (53) 283 (76) 10

11 God reproduktion forbedrer tilvækstværdien i besætningen Kælvningsinterval For Belgisk Blåhvidt Kvæg og Piemontese er kælvningsintervallet som gennemsnit fortsat høj. Der er fire racer med et kælvningsinterval over 400 dage. Det korteste kælvningsinterval har Aberdeen-Angus med under 390 dage. Alder ved 1. kælvning De fleste racer ligger nogenlunde konstant i forhold til tidligere år. Laveste kælvningsalder har Dexter, Grauvieh, Aberdeen-Angus og Hereford. Kalve pr. årsko Fem racer kan fortsat ikke præstere 1 kalv pr. årsko, en væsentlig parameter i produktionsøkonomien. Tabel 9. Kælvningsinterval, alder ved 1. kælvning samt kalve/årsko, gennemsnit Kælvningsinterval, dage Alder ved 1. Kælvning, mdr. Kalve/årsko Race Aberdeen-Angus ,1 26,3 27,9 1,0 0,9 1,0 Belgisk Blåhvidt Kvæg ,7 29,4 30,4 xxx xxx xxx Blonde d Aquitaine ,5 32,6 31,8 1,0 1,0 1,0 Charolais ,6 30,2 30,2 0,9 1,0 1,0 Dexter ,7 25,3 25,3 0,9 0,9 0,9 Galloway ,9 37,0 33,6 0,7 0,9 0,8 Grauvieh ,1 26,7 26,2 1,0 0,9 1,0 Hereford ,2 28,3 27,9 1,0 1,0 1,0 Korthorn ,0 28,8 30,3 0,8 1,1 1,0 Limousine ,4 30,0 30,0 1,0 1,0 1,0 Piemontese ,0 32,8 29,8 0,8 0,8 0,8 Salers , ,2 Simmental ,6 28,7 29,7 1,0 1,0 1,0 Skotsk Højlandskvæg ,0 36,2 37,2 0,9 0,9 0,9 xxx = krydsningskalve er ikke med i statistikken derfor er Belgisk Blåhvidt Kvæg udeladt af statistikken, da langt de fleste første kalvs køer føder krydsningskalve 11

12 Slagteresultater Klassificeringerne er i top inden for: Blonde d Aquitaine, Limousine, Charolais og Piemontese. Nettotilvæksten er højst hos Blonde d Aquitaine. Der er god fremgang i nettotilvæksten for alle racer størst fremgang har Charolais og Limousine. Renracede tyrekalve I oktoberåret 6/07, er der på autoriserede eksportslagterier registreret slagtning af renracede kødkvægstyrekalve. 21 procent af tyrene blev slagtet, inden de var fyldt 13 måneder, og 79 procent blev slagtet i alderen 13 til 18 måneder. Tyre, slagtet inden 13 måneder Blonde d Aquitaine og Limousine opnåede de højeste klassificeringer med henholdsvis 12,2 og 12,1. Charolaistyrene opnåede 11,0 i klassificering. De bedste besætninger inden for Blonde d Aquitaine og Limousine havde klassificeringsresultater på 14,0 for tyre, leveret i alderen 8 til 13 måneder. Der var kun få tyre af Dansk Tiroler Grauvieh og Belgisk Blåhvide, slagtet inden 13 måneder. Derfor er resultaterne ikke vist. Blonde d Aquitaine havde den største gennemsnitlige slagtevægt, 322 kg, og den højeste nettotilvækst med 897 g/ dag (fremgang på 11 gram). Limousine 845 gram, Charolais 831 gram og Simmental 809 gram nettotilvækster, hvilket er en stigning på cirka 30 gram i forhold til 6. De bedste besætninger kan præstere nettotilvækster på cirka gram. De bedste besætninger har en fremgang på cirka 20 gram. Tyre, slagtet måneder Blonde d Aquitaine tyre havde den bedste klassificering med 12,2. Tyre af Limousine og Belgisk Blåhvidt Kvæg lå også på et højt niveau med henholdsvis 11,8 og 11,5. De bedste besætninger inden for Blonde d Aquitaine, Limousine og Charolais lå med klassificeringsresultater mellem 13 og 14. Blonde d Aquitaine havde den største slagtevægt med 376 kg, efterfulgt af Charolais med 331 kg. Limousine og Simmental har en slagtevægt på cirka 320 kg. Blonde d Aquitaine havde den højeste nettotilvækst med 822 gram, en fremgang på 37 gram. Limousine, Charolais og Belgisk Blåhvidt Kvæg havde gennemsnitlige nettotilvækster på cirka 710 gram. Tabel 10. Slagtedata for kødkvægsungtyre, slagtet 6/07 (seneste 12 måneder pr. 1. oktober) Aberdeen-Angus Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. laveste 10 % Alder v. slagtning (mdr.) (+0.2) (+0.4) (0) (+0.1) (0) Slagtevægt (+1) (-3) (+3) (+8) (+16) Klassificering form (-0.2) (-1) (0) (0) (0) Nettotilvækst g/dag (-7) (-34) (-10) (+21) (+29) Belgisk Blåhvidt Kvæg Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. Alder v. slagtning (mdr.) (+0.7) Slagtevægt (+34) Klassificering form (+0.4) Nettotilvækst g/dag (+37) ( ) angiver ændringen fra 6 til 7 laveste 10 % 12.5 (+0.3) 282 (+28) 10 (+3) 542 (+70) højeste 10 % 17.2 (0) 363 (+2) 11 (0) 778 (-1) højeste 10 % 17.6 (+1.1) 465 (+78) 14 (0) 926 (+63) 12

13 Blonde d Aquitaine Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. laveste 10 % Alder v. slagtning (mdr.) (-0.2) (-0.3) (-0.1) (+0.1) (+0.1) Slagtevægt (-1) (-9) (+11) (+12) (+22) Klassificering form (0) (-1) (0) (+0.3) (+2) Nettotilvækst g/dag (+9) (-13) (+32) (+27) (+27) Charolais Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. laveste 10 % Alder v. slagtning (mdr.) (-0.1) (+0.2) (0) (+0.1) (+0.1) Slagtevægt (+12) (+8) (+15) (+6) (+9) Klassificering form (-0.1) (0) (0) (+0.2) (0) Nettotilvækst g/dag (+32) (+15) (+19) (+12) (+26) Grauvieh Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. laveste 10 % Alder v. slagtning (mdr.) (+0.4) (+1.2) (+0.1) (+0.6) (+0.3) Slagtevægt (+20) (+15) (+39) (+12) (0) Klassificering form (-0.2) (+1) (0) (+0.1) (-1) Nettotilvækst g/dag (+36) (-36) (+133) (+4) (-4) Hereford Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. laveste 10 % Alder v. slagtning (mdr.) (0) (-0.1) (0) (0) (0) Slagtevægt (+7) (+1) (+4) (+9) (+10) Klassificering form (+0.1) (0) (0) (0) (0) Nettotilvækst g/dag (+16) (+17) (-10) (+20) (+17) Korthorn Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre måneder Gns. Alder v. slagtning (mdr.) (+0.1) Slagtevægt (+3) Klassificering form (+0.1) Nettotilvækst g/dag (+7) ( ) angiver ændringen fra 6 til 7 laveste 10 % 9.9 (+0.2) 229 (+24) 7 (+1) 625 (+76) højeste 10 % Gns. 12 (+0.1) 290 (-11) 10 (-1) 863 (-73) (+0.6) (+13) (0) (-1) laveste 10 % 12.5 (+0.1) 225 (+3) 6 (+1) 442 (-7) højeste 10 % 16.7 (0) 488 (+28) 14 (0) 1041 (+44) højeste 10 % 16.9 (+0.2) 391 (+3) 13 (0) 871 (+9) højeste 10 % 16.7 (+1,2) 363 (+33) 13 (0) 801 (101) højeste 10 % 17.3 (+0.2) 352 (+4) 10 (0) 767 (+19) højeste 10 % 17.3 (+0.4) 347 (+28) 10 (-1) 718 (-14) 13

14 Limousine Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. laveste 10 % Alder v. slagtning (mdr.) (0) (+0.2) (0) (0) (0) Slagtevægt (+12) (+13) (+7) (+8) (+11) Klassificering form (+0.3) (0) (0) (+0.2) (+1) Nettotilvækst g/dag (+31) (+38) (+21) (+20) (+23) Simmental Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. laveste 10 % Alder v. slagtning (mdr.) (+0.2) (+0.4) (+0.1) (0) (0) Slagtevægt (+11) (+7) (+9) (+8) (+12) Klassificering form (+0.3) (0) (+1) (+0,2) (0) Nettotilvækst g/dag (+18) (+8) (+18) (+18) (+20) Skotsk Højlandskvæg Ungtyre 8 12 måneder Ungtyre måneder Gns. laveste 10 % højeste 10 % Gns. Alder v. slagtning (mdr.) 15 Få data Få data Få data (+0.1) Slagtevægt 15 Få data Få data Få data (+4) Klassificering form 5 Få data Få data Få data (0) Nettotilvækst g/dag 15 Få data Få data Få data (+2) ( ) angiver ændringen fra 6 til 7 laveste 10 % 16.2 (+1.1) 150 (-6) 3 (0) 214 (-6) højeste 10 % 16.7 (0) 381 (+6) 14 (+1) 862 (+15) højeste 10 % 16.4 (-0.1) 383 (+8) 12 (+1) 867 (+18) højeste 10 % 28.1 (-0.6) 282 (-4) 8 (0) 456 (+21) 14

15 Slagteresultater krydsninger på malkekvæg Årligt slagtes krydsningstyre på autoriserede slagterier De mest anvendte racer til krydsning på malkekvæg er Belgisk Blåhvidt Kvæg, Limousine og Simmental racerne bruges i næsten lige stort omfang Krydsning med Belgisk Blåhvide tyre giver klart de højeste klassificeringer Simmental giver de største tilvækster på RDM Charolais giver de største tilvækster på SDM-DH Aberdeen-Angus giver de højeste tilvækster på Jersey Krydsninger på malkekvæg I oktoberåret 6/07 blev der registreret krydsningstyre, tillagt på RDM (tabel 11), krydsningstyre på SDM-HF (tabel 12) og krydsningstyre på jerseyhundyr (tabel 13). RDM-krydsninger Krydsninger med Limousine var mest anvendt cirka 50 procent. Med 8,3 blev klassificeringsresultatet bedst med Belgisk Blåhvidt Kvæg som farrace. Dernæst fulgte krydsninger med Limousine med 7,5. Nettotilvæksten var med 717 g/dag størst for krydsninger med Simmental, tæt fulgt af krydsninger med Limousine med 709 g/dag nettotilvækst. SDM-HF-krydsninger Krydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg, Simmental, og Limousine udgør 95 procent af samtlige krydsningstyre. Med 7,9 blev klassificeringsresultatet for SDM-HF-krydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg den bedste kombination efterfulgt af krydsninger med Charolais og Limousine med 7,0. Nettotilvæksten var med 737gram /dag størst for krydsninger med Charolais. Jerseykrydsninger Krydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg var mest anvendt, svarende til 32 procent. De bedste klassificeringsresultater for jerseykrydsninger blev opnået med en Belgisk Blåhvid tyr som far 6,7. Dernæst fulgte krydsninger med Limousine og Charolais med 6,3 og 6,1. Nettotilvæksten var med 647 g/dag størst for krydsninger med Aberdeen Angus. Krydsninger med Belgisk Blåhvidt Kvæg, Simmental og Limousine havde nettotilvækster på cirka 600 g/ dag for tyre, slagtet før 12 måneders alderen. Tabel 11. Ungtyre, krydsninger mellem kødkvægsracer og RDM (seneste 12 måneder okt. 7) RDM RDM x LIM RDM X LIM Forbedring ift. RDM RDM SIM RDM X SIM Forbedring ift. RDM RDM BBK RDM X BBK Forbedring ift. RDM Slagtet 8-12 mdr. (5.431) (275) (152) (49) (40) Alder, mdr. 9,0 11,0 10,9 10,8 10,8 RDM HER RDM X HER Forbedring ift. RDM Slagtet vægt, kg Form 4,6 7,5 2,0 6,7 2,1 8,3 3,7 5,5 0,9 Nettotilvækst g/dag Slagtet over 12 mdr. (6.092) (226) (169) (55) (34) Alder, mdr. 12,5 14,3 14,4 14,5 14,6 Slagtet vægt, kg Form 4,8 7,4 2,6 6,3 1,5 8,9 4,1 5,7 0,9 Nettotilvækst g/dag ( ) angiver antal tyre 15

16 Tabel 12. Ungtyre, krydsninger mellem kødkvægsracer og SDM-DH (seneste 12 måneder okt. 7) SDM- DH SDM- DH LIM SDM-DH X LIM Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH SIM SDM-DH X SIM Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH BBK SDM-DH X BBK Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH CHA SDM-DH CHA Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH BAQ SDM-DH X BAQ Forbedring ift. SDM-DH SDM- DH HER SDM- DH HER Forbedring ift. SDM-DH Slagtet 8-12 måneder (56.325) (728) (909) (1050) (101) (120) (63) Alder, mdr. 9,1 10,8 10,8 10,6 11,0 10,4 10,5 Slagtet vægt, kg Form 3,8 7,0 3,2 6,3-0,7 7,9 4,1 7,0 3,2 6,7 2,9 5,5 1,7 Nettotilvækst g/dag Slagtet over 12 måneder gamle (61.210) (793) (847) (1014) (105) (92) (90) Alder, mdr. 12,4 14,3 14,2 14,1 14,2 14,1 15,0 Slagtet vægt, kg Form 3,8 7,1 3,3 6,3 2,5 8,2 4, ,1 7,0 3,2 5,3 1,5 Nettotilvækst g/dag ( ) angiver antal tyre Tabel 13. Ungtyre, krydsninger mellem kødkvægsracer og Jersey (seneste 12 måneder okt. 7) ( ) angiver antal tyre JER JER LIM JER LIM Forbedring ift. JER JER SIM JER SIM Forbedring ift. JER JER BBK JER BBK Forbedring ift. JER JER CHA JER CHA Forbedring ift. JER JER ANG JER X ANG Forbedring ift. JER JER HER JER HER Forbedring ift. JER Slagtet 8-12 måneder (240) (196) (224) (279) (65) (51) (40) Alder, mdr. 9,7 10,8 10,9 10,7 10,6 11,4 10,8 Slagtet vægt, kg Form 2,9 6,3 3,4 5,4 2,5 6,7 3,8 6,1 3,2 5,3 2,4 4,5 1,6 Nettotilvækst g/dag Slagtet over 12 måneder gamle (1.987) (394) (232) (367) (57) (71) (59) Alder, mdr. 15,6 14,6 14,4 14,3 14,3 13,6 14,4 Slagtet vægt, kg Form 3,3 6,2 2,9 5,6 2,3 7,2 3,9 6,0 2,7 6,3 3,0 4,9 1,6 Nettotilvækst g/dag

17 Individafprøvning af kødkvægstyre Individprøverne for kødkvægstyre gennemføres på Aalestrup Avlsstation. Kvægavlsforeningen Dansire ejer avlsstationen og stiller den til rådighed for individafprøvningen. Kødkvægsafdelingen i Kvægavlsforeningen Dansire har det økonomiske og faglige ansvar for individprøverne, hvis primære formål er at afprøve et antal tyre, som gør det muligt at selektere de 5-7 procent af de genetisk bedste tyre til insemineringsprogrammet, svarende til cirka 12 ungtyre pr. år på tværs af racer. Sekundært har individprøverne til formål at afprøve tyre til brug i private kødkvægsbesætninger. let af tilmeldinger har fra efteråret 7 været præget af Bluetongue situationen. Indførelse af overvågningszonen for Bluetongue har betydet, at flere tilmeldte tyrekalve fra de østlige øer og det sydlige Jylland ikke har kunnet indsættes på grund af transportforbuddet ud af overvågningszonen. Kun 160 tyre blev individafprøvet 7 mod 202 i 6 Alle raceforeninger deltager i individafprøvningen på grundlag af et godkendt budget og en garanteret afprøvningspris. I aftalen stiller raceforeningerne garanti for afprøvning af mindst 175 tyre om året. Aftalen betyder, at der betales en afgift på kroner pr. manglende tyr, hvis der ikke indsættes det aftalte antal tyre. På grund af Bluetongue restriktioner i 7 vil ingen raceforeninger blive opkrævet afgift på grund af for få individafprøvede tyre i 7. Individafprøvningsaftalen Årligt gives et driftstilskud fra Kvægavlsforeningen Dansires kødkvægsafdeling til individafprøvningen. Tilskuddet er sammensat af et beløb på kr. pr. individafprøvet tyr, plus 10 kr. pr. inseminering foretaget med kødkvægssæd. Driftstilskuddet svarer årligt til cirka kr. I forbindelse med dannelsen af det nye svensk danske avlsselskab Viking Genetics er der indgået en aftale om, at Aftalen om Individafprøvning mellem kødraceforeningerne og kvægavlsforeningen fortsætter uændret for 1 år i 8. (Aftalen kan ses på side 52) Tilmelding af tyre til individprøven Tilmelding skal ske senest, når tyren er fem måneder gammel, til Viking Danmark på eller telefon Hver 6. uge bliver der indsat tyre i karantænestalden på Aalestrup Avlsstation. Registreringer på individprøven Afprøvningen begynder, når tyren er 8 måneder og afsluttes, når den er 13 måneder gammel. I prøveperioden måles tyrens tilvækst, muskelareal og fodereffektivitet, ligesom ædeadfærd og eventuelle sygdomme registreres. Individafprøvningsprisen ændret i 8 Afprøvningsprisen er fastsat af et grundbeløb + foderomkostning + transport + forsikring Grundbeløb: For tyre født i perioden 13. juni dec. 7: kr. pr. tyr For tyre født i periode 2.dec maj. 8: kr. pr. tyr Foderomkostning: efter foderforbrug Transport: 500 kr. pr. transport Forsikring: 300 kr. pr. tyr Foderomkostningerne afregnes efter foderforbrug og aktuel foderpris Tilskud til individafprøvning Viking Danmark yder et afprøvningstilskud på kr. pr. tyr, såfremt ejeren af tyren underskriver erklæring om, at tyren stilles til rådighed for racens insemineringsprogram. Godkendte tyre tildeles avlstilskud. Raceforeningerne opstiller krav for godkendelse af tyre til afprøvning. Tilskuddets størrelse afhænger af besætningens avlsmæssige status. Viking Danmark og Raceforeningerne bidrager hver især med mindst kr. til alm. avlsbesætninger og kr. til Aktive Avlsbesætninger pr. godkendt tyr. Samlet bliver tilskuddet til kroner pr. tyr. Tilskuddene er betinget af opfyldelse af de respektive racers minimumskrav til forældrenes S-indeks. Derudover kan der være krav om en mindstevægt ved tyrenes indsættelse i individprøven. Forældreskabsbestemmelse Der er ikke krav til, at tyrene er forældreskabsbestemt for at kunne individafprøves. Det er op til ejer/køber at sørge for, at tyren bliver faderskabsbestemt, inden den bliver indsat i avlen. Vær opmærksom på, at bekræftet faderskab er en betingelse for, at tyrens afkom kan have officiel afstamning. Åbningstider for besøgende er som hidtil den 1. lørdag i hver måned i tidsrummet fra klokken til Eventuelle besøg på andre tider skal aftales ved henvendelse på telefon Racernes avlsudvalg har adgang til stationen efter aftale. 17

18 18

19 Tabel 14. Individprøveresultater, 3/07 Race År tyre Vægt, kg v/8 mdr. Vægt, kg v/13 mdr. Daglig tilvækst, g. Muskelareal, cm2 (ultralyd) *) FE pr. kg tilvækst Aberdeen-Angus 3/ ,2 5,68 4/ ,5 5,75 5/ ,3 5,11 6/ ,0 5,59 Belgisk Blåhvidt Kvæg 3/ ,1 4,86 4/ ,6 4,82 5/ ,4 5,52 6/ ,4 5,75 Blonde d Aquitaine 3/ ,2 4,93 4/ ,8 4,98 5/ ,5 4,31 6/ ,9 4,87 Charolais 3/ ,0 4,91 4/ ,2 5,22 5/ ,5 4,87 6/ ,8 4,93 Dexter 4/ ,7 5,78 6/ ,6 6,17 Galloway 4/ ,6 5,96 5/ ,8 5,38 6/ ,9 5,11 Grauvieh 3/ ,6 6,03 4/ ,8 6,04 6/ ,5 6,20 Hereford 3/ ,5 5,60 4/ ,0 5,68 5/ ,2 5,33 6/ ,2 5,79 Korthorn 3/ ,3 5,95 4/ ,3 5,81 5/ ,4 4,51 6/ ,1 5,47 Limousine 3/ ,6 5,24 4/ ,0 5,31 5/ ,8 4,87 6/ ,6 5,14 Piemontese 3/ ,7 4,58 4/ ,2 5,53 5/ ,3 4,92 6/ ,2 4,81 Salers 3/ ,9 6,22 4/ ,4 5,75 5/ ,4 4,41 6/ ,1 4,57 Simmental 3/ ,7 5,51 4/ ,3 5,52 5/ ,7 5,07 6/ ,3 5,53 Skotsk Højlandskvæg 3/ ,4 4,41 4/ ,3 5,37 5/ ,9 5,28 6/ ,2 5,40 *) Korrigeret til en levendevægt på 600 kg. 19

20 Avlsværdivurdering på basis af registreringer Registreringerne på individprøven anvendes til at beregne avlsværdital for tilvækst (T-tal), muskelfylde (U-tal) og fodereffektivitet (FEF-tal). Arvbarheden for tilvækst er 40 procent, muskelfylde 43 procent og foderudnyttelse 37 procent. Det er forholdsvis høje arvbarheder. Formålet med individafprøvningen er at fastlægge tyrenes avlsværdier så sikkert som muligt. Derfor indregnes slægtskabsinformation i de pågældende avlsværdital. T-tal, U-tal og FEF-tal Avlsværditallene udtrykkes i procent af racens gennemsnit (100) og er baseret på de seneste to års resultater. For antalsmæssigt mindre racer er det de seneste fem års resultater. T-tallet indgår i tyrens Vækst-indeks. Til beregning af Vækstindekset indgår også data for indberettede slagtevægte i Kvægdatabasen. U-tallet indgår i tyrens Slagteindeks. Til beregning af Slagteindekset indgår også data fra slagteriernes indberetninger af klassificeringsresultater til Kvægdatabasen. Publicering af avlsværdital Hver uge beregnes T-, U- og FEF-tal for de tyre, som netop har afsluttet prøven. Spredningen på T- U- og FEF tal er henholdsvis 5, 5 og 4 indeksenheder, i modsætning til alle andre avlsværdital, som nu har en spredning på 10 enheder. Ældre tyres avlsværdital kan ændre sig over tid, hvis søskende individafprøves og på grund af den avlsmæssige udvikling. Ældre tyres avlsværdital genberegnes fire gange årligt ved hver beregning af avlsværdital. Tiset Vagn P Lykke Atlantis P Hedetoft Vito P Søgård Amir Høgsgård Søren Mandix Landlord Præstebro Burrito Hedegaard Ami Resdal Polled Anton Arkin Atle Akkedal Polled Benjamin 20

21 Resultater Daglig tilvækst Tilvækstresultaterne fremgår af tabel 14. Resultaterne er især forbedret for Charolais i forhold til tidligere års afprøvningsresultater med gennemsnit på nu gram daglig tilvækst. Charolaistyren Gabslund Ben havde en tilvækst på gram Aberdeen-Angus tyren Kjærgårds Bounty havde den højeste daglige tilvækst med gram, og det gav et T-tal på 114. Det er samtidig den højeste tilvækst inden for Aberdeen-Angus gennem samtlige år. Simmental tyren Skellerup Boston P blev den bedste mht. tilvækst inden for racen med gram. Tyren er godkendt som insemineringstyr i avlsprogammet. Muskelarealet udtrykt i cm2 Kødarealet offentliggøres ukorrigeret på tyrenes slutopgørelse. Det vil sige, at tyre, som har en lav 13 måneders vægt, vil alt andet lige få mindre absolutte tal for kødareal, end når arealerne som hidtil har været korrigerede til 600 kg, og tyre med en stor 13 måneders vægt vil alt andet lige få større tal for kødareal. Dermed er det også helt klart, at man ikke kan sammenligne mellem racer, eftersom den gennemsnitlige 13 måneders vægt er vidt forskellig for de respektive racer. Avlsværditallet for muskelfylde (U-tallet) bliver fortsat beregnet ud fra den korrigerede vægt. Fodereffektivitet Fire racer ligger nu under 5 FE pr. kg tilvækst i gennemsnit for de afprøvede tyre. Følgende racer har passeret denne grænse: Blonde d Aquitaine, Charolais, Piemontese og Salers. Vurdering af resultater Individprøven er ikke en konkurrence mellem racer. Individprøven går ud på inden for den enkelte race at finde tyre med de bedste arvelige egenskaber med hensyn til daglig tilvækst, muskelfylde og foderudnyttelse og derefter anvende dem i avlsarbejdet. Mere konsekvent udvælgelse af avlsdyr Hvis vi skal vende den genetiske trend for samtlige tre parametre, tilvækst, ultralyd og foderudnyttelse til en større fremgang inden for racerne, er det nødvendigt med en meget konsekvent udvælgelse, dels af tyre til afprøvning, men sidst og ikke mindst af de tyre, som indsættes i avlsarbejdet. Raceforeningerne kan via det økonomiske tilskud styre og tilskynde, at opdrættere af tyre med høj afstamningsværdi får dem afprøvet. Bedømmelse af tyre og køer Tabel 15. kårede dyr fordelt på racer Race Total Aberdeen-Angus Belgisk Blåhvidt Kvæg Blonde d Aquitaine Charolais Dexter Grauvieh Hereford Korthorn Limousine Piemontese Salers Simmental Skotsk Højlandskvæg

22 Bedømmelse af tyre og køer Regler for bedømmelse Tyrene skal være mindst 12 måneder gamle ved bedømmelsen. Køer skal være mindst én måned fra kælvning. Ældre køer kan bedømmes sidste gang efter 3. kælvning. Bedømmelsesterminerne fastlægges af de enkelte racers bedømmelsesinspektører under hensyntagen til rationelle besøgsruter. I god tid inden besøget sendes besked om dato og omtrentligt tidspunkt for besøget. Klargøring til bedømmelse Dyrene er normalt opbundne ved bedømmelsen. Bedømmelse kan eventuelt foregå ved, at dyrene er løsgående på et mindre afgrænset areal kan være enten ude eller indendørs. Underlaget skal være jævnt og tørt. Besætningsbedømmelse: Grundbeløb 315 kr. plus 47 kr. pr. bedømt dyr + moms (pris gældende for 8). Betingelse: Alle køer, der ikke har fået 4. kalv, samt avlstyre i besætningen skal bedømmes. Bedømmelsesinspektører: RACER Kåringsdommere: Simmental Rolf Bross Andersen (Dansk Kvæg) Aberdeen Angus Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Dansk Korthorn Udkærsvej 15 Grauvieh Skejby Hereford 8 Århus N. Privat tlf Mobil: Galloway Morten Ege Thomsen (Dansk Kvæg) Charolais Landbocentret Belgisk Blåhvidt Kvæg Horsøvej Hobro Tlf.: Mobil: Skotsk Højlandskvæg Henrik Baymler Piemontese Herningvej 3-5 Dexter 6950 Ringkøbing Tlf Mobil: Limousine Jørgen Skov Nielsen Salers Ålevej Tørring Tlf.: Mobil: Blonde d Aquitaine Jens Holm Danielsen Hobrovej Aalborg SV Tlf.: Mobil:

DANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport

DANSK KØDKVÆG 2006. Årsrapport DANSK KØDKVÆG 2006 Årsrapport Indhold Forord.......................................... 2 Resume......................................... 2 Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet.............................

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2010 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2011 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2011 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2012 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2013 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2014 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2015 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. SEGES, februar 2016 Jørgen Skov Nielsen Landskonsulent Indhold

Læs mere

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 27. februar 2012 Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Dansk Kødkvæg Antal besætninger pr. 1. oktober 2011 Med renracede dyr og/eller krydsningsdyr

Læs mere

DANSK KØDKVÆG Årsrapport

DANSK KØDKVÆG Årsrapport DANSK KØDKVÆG 4 Årsrapport Indhold Forord.......................................... 2 Resume......................................... 2 Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet.............................

Læs mere

DANSK KØDKVÆG Årsrapport

DANSK KØDKVÆG Årsrapport DANSK KØDKVÆG 2005 Årsrapport Indhold Eksport af avlsdyr og sæd.......................... 4 Registreringsarbejdet............................. 4 Reproduktionsresultater........................... 6 Kælvningsstatistik.................................7

Læs mere

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Årsstatistik 2014 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Videncentret for Landbrug, februar 2015 Jørgen Skov Nielsen

Læs mere

Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr

Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr Kevin Byskov & Morten Kargo, Dansk Kvæg Projektet er udført i samarbejde med Landscentret

Læs mere

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010

Læs mere

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt Dansk Kødkvægs Årsmøde Ann Margaret Sørensen, Dansk Kvæg Ingen registreringer Ingen avl Ingen produktionsstyring 2... 27. februar

Læs mere

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende

Læs mere

Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg

Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg I nedenstående statistik er vist niveau af fødselsegenskaber (livskraft og forløb), samt slagteegenskaber (slagtevægt og form) for kalve som har malkeracemødre

Læs mere

Principperne for indeksberegning

Principperne for indeksberegning Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem

Læs mere

Kønssorteret sæd giver mange muligheder!

Kønssorteret sæd giver mange muligheder! Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders

Læs mere

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avlsmaskinen Input: - Racen - Biologiske omstændigheder

Læs mere

Slagtekalve resultater og økonomi

Slagtekalve resultater og økonomi Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve

Læs mere

DE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 DE GRÅ SIDER

DE GRÅ SIDER. Dansk Tiroler Grauvieh. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 DE GRÅ SIDER DE GRÅ SIDER Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2014 Dansk Tiroler Grauvieh DE GRÅ SIDER FORMANDENS "KLUMME" Nu er foråret ved at vise sig fra sin bedste side. De første kalve er ved at

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Avl og indeksberegning - får

Avl og indeksberegning - får 4. Avl og indeksberegning - får Jette Lauridsen Avlsarbejdet med får i Danmark bygger på registrering af afstamning og produktionsdata i Fåreregistreringen. Vi bruger de registrerede data til beregning

Læs mere

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer

Læs mere

Holdinddeling for de enkelte racer 20. juli 2016

Holdinddeling for de enkelte racer 20. juli 2016 Holdinddeling for de enkelte racer 20. juli 2016 Skotsk Højlandskvæg Kvier Køer Tyre > 1 år 30 36 mdr. > 12 mdr. 12 18 mdr. 36 48 mdr. 12 24 mdr. 18 24 mdr. > 36 mdr. 24 36 mdr. 24 36 mdr. > 36 mdr. Ved

Læs mere

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015 Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 3. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 16. februar 2016

Læs mere

DE GRÅ SIDER. Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Dansk Tiroler Grauvieh

DE GRÅ SIDER. Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs. Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh. Dansk Tiroler Grauvieh Nu venter vi kun på forår/sommer så vi kan få dyrene på græs Nyhedsbrev for Dansk Tiroler Grauvieh Nr. 1 - Marts 2016 Dansk Tiroler Grauvieh 0 Sæt X i kalenderen 23. april Generalforsamling hos Kirsten

Læs mere

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk

Læs mere

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling

Læs mere

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race

Læs mere

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg v/direktør Gert Pedersen Aamand status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg 1. Hvad er NAV? 2. NAV for malkekvæg

Læs mere

Dyr, som ikke er på reservelisten, og som frameldes senest den 3. november 2016 får 50 % af tilmeldingsgebyret refunderet.

Dyr, som ikke er på reservelisten, og som frameldes senest den 3. november 2016 får 50 % af tilmeldingsgebyret refunderet. Opdateret: 25. oktober 2016 Tilmelding Tilmeldingsskemaerne skal være sekretariatet i hænde senest fredag den 21. oktober 2016. Tilmeldinger kan sendes med post til Kødkvægsskuet s sekretariat Jonna Christoffersen,

Læs mere

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Teamleder Per Spleth; SEGES Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU Møde GEFION KVÆG 9.9.215 FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret

Læs mere

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg Dansk Kødkvægs Årsmøde Mandag den 23. februar 2015 Landskonsulent Jørgen Skov Nielsen, Dansk Kødkvæg Årets aktiviteter Årsmøde Åbent Hus på Ålestrup Avlsstation Kødkvægets

Læs mere

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer Kvæg årsmøde Heden & Fjorden - 17-2 2015 Morten Kargo Fra Kvægbrugets Task Force side 27 Avlskort som kan spilles for at trække stikket

Læs mere

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Januar 2008 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2009 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

jubilæumsbog Belgisk Blåhvidt Kvæg i danmark 25 år Jubilæumsbog Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark

jubilæumsbog Belgisk Blåhvidt Kvæg i danmark 25 år Jubilæumsbog Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark jubilæumsbog Belgisk Blåhvidt Kvæg i danmark 25 år Jubilæumsbog Landsforeningen for Belgisk Blåhvidt Kvæg i Danmark 1979 2004 Omslagsfotos: Frijsenborgmotiver: Kaj Grosen Motiv med kalv: Jens Tønnesen,

Læs mere

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011.

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Denne artikel er en lille guide til opmærksomhedspunkter, når du læser en stamtavle på papir eller i Dyreregistrering, tiltænkt

Læs mere

Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg. Rådgivning Kødkvæg 2011-2012 Rådgivningsteam Kødkvæg består af 16 rådgivere fordelt over landet: Rådgivningsteam

Læs mere

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE Indlæg på KvægKongres 2015 Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Teamleder Per Spleth; SEGES Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret

Læs mere

Endnu et år med masser af Service-tjek

Endnu et år med masser af Service-tjek Endnu et år med masser af Service-tjek Under indlægget sætter vi fokus på: Kvægbrugets økonomiske situation og udvikling Krydsningskalveprojekt Eksport Genomisk selektion Avlsplanen i dag og i fremtiden

Læs mere

AUKTIONS-KATALOG over KØDKVÆGSDYR AGRO NORD KØDKVÆG

AUKTIONS-KATALOG over KØDKVÆGSDYR AGRO NORD KØDKVÆG AUKTIONS-KATALOG over KØDKVÆGSDYR AGRO NORD KØDKVÆG LØRDAG DEN 8. MARTS 2014 Auktionsbetingelser 1. De på auktionen solgte tyre og kvier sælges med tilhørende stamtavler med de garantibestemmelser, der

Læs mere

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014 Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed

Læs mere

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Kvæg i Danmark i 2013

Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Kvæg i Danmark i 2013 Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Axeltorv 3, 4. sal, 1609 København V www.klassificeringskontrollen.dk 5. februar 2014 Statistik over slagtedata vedrørende vejning og klassificering af Kvæg

Læs mere

Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning

Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning December 2013 Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning Vejledning vedrørende typiske mangler og fejl ved handlet kvæg Videncentret for Landbrug og SamMark foreslår i dette dokument konkret håndtering

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt

Læs mere

smagen af godt oksekød

smagen af godt oksekød smagen af godt oksekød smagen af godt oksekød Smagen af godt oksekød Rådet for Agroindustri Grafisk produktion: Par No. 1 A/S, Århus Tryk: Scanprint a s Tekst og billeder: Smagen af Nordjylland Rådet for

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

AVL MED KØDKVÆG. Avl med kødkvæg 1

AVL MED KØDKVÆG. Avl med kødkvæg 1 AVL MED KØDKVÆG LandbrugsRådgivning Østjylland I/S Konsulent Jørgen Skov Nielsen, Ålevej 50, 7160 Tørring Tlf. 76 90 25 77. Fax. 75 80 17 31. Mobil. 20 12 07 96. www.lro.dk. E-mail: jos@lro.dk Avl med

Læs mere

Kvægbruget i tal DANSK KVÆG

Kvægbruget i tal DANSK KVÆG 2009 Kvægbruget i tal DANSK KVÆG Dansk Kvæg har i denne folder samlet en række statistiske oplysninger om kvægbruget og kvægsektoren. Folderen samler relevant statistisk materiale fra Dansk Kvægs basisorganisationer

Læs mere

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen.

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen. Sådan er Limousinen Sådan er Limousinen Et hæfte til nystartede og til kommende limousineavlere om limousinekvægets adfærd og kendetegn, krydret med tips til livet med limousiner. Statistiske oplysninger

Læs mere

Frugtbarhed i avlsarbejdet

Frugtbarhed i avlsarbejdet Frugtbarhed i avlsarbejdet Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Landskonsulent Ulrik Sander Nielsen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander ! Egenskaber! Arvbarhed Disposition!

Læs mere

Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed?

Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Per Spleth, Teamleder i Kødproduktion. Udfordringer kødkvæg 10.000 besætninger med 100.000 moderdyr 1-30 køer Svært at lave en effektiv

Læs mere

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland, Sverige

Læs mere

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh NTM Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) STØTTET AF Dansk Holsteins fonde STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Indledning EN KO

Læs mere

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014 Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Tilskudsåret 2014 Kolofon Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Denne vejledning er udarbejdet

Læs mere

Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger

Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger Staldregistreringsskema Denne blok kan anvendes både til lovpligtig registrering af kvæg i det offentlige Centralt Husdyrbrugsregister (CHR) og til frivillig registrering af øvrige oplysninger (f. eks.

Læs mere

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau Nye muligheder i insemineringsplan Anders Glasius, Dansk Kvæg Sumberegning på avlsstrateginiveau Ideen til ændring af sumberegningen i insemineringsplanprogrammet kom af de begrænsninger der er i den nuværende

Læs mere

- I pct. af ugen før ,1 99,9 100,4 100,1 99,4 99,8 - I pct. af samme uge sidste år 104,5 105,3 105,3 105,1 106,6 111,0

- I pct. af ugen før ,1 99,9 100,4 100,1 99,4 99,8 - I pct. af samme uge sidste år 104,5 105,3 105,3 105,1 106,6 111,0 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 46/17 15-11-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.800 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 36/16. Danmark

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 36/16. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 36/16 Markedsnyt 07-09-16 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 10.000 stk. Afregningspriser

Læs mere

Strategier for anvendelse af genomiske test på besætningsniveau

Strategier for anvendelse af genomiske test på besætningsniveau Strategier for anvendelse af genomiske test på besætningsniveau Line Hjortø Jehan Ettema Morten Kargo Christian Sørensen Torben Nørremark Anders Fogh Baggrund Brugen af KSS er nu en integreret del af dansk

Læs mere

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer Side 1 af 6 Bilag 1 - Kvæg Landbrug Afklarende spørgsmål : 1. Skotsk højlandskvæg og beregning for ammekøer 2. Hvornår kan begrebet jersey anvendes? 3. Beregning af DE for opdræt 4. Korrektion i forbindelse

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

Nordisk Avlsværdivurdering status og planer

Nordisk Avlsværdivurdering status og planer Nordisk Avlsværdivurdering status og planer Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland,

Læs mere

Sæt mål for indsatsområder

Sæt mål for indsatsområder Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,

Læs mere

Erfa-Gruppen kan kontaktes på adressen:

Erfa-Gruppen kan kontaktes på adressen: Jeg havde planer om at kommentere GRUs arbejdsplan for 2006, men har valgt at forbigå den i næsten tavshed, der er ikke afsnit om kvæg, der fortjener en kommentar. Planen er ikke til diskussion, så kan

Læs mere

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

KØDKVÆGETS DAG. En ko oplevelse! SE ÅBENT HUS BESÆTNINGERNE PÅ MIDTERSIDERNE LØRDAG 13. SEPTEMBER 2008. danskkødkvæg.dk

KØDKVÆGETS DAG. En ko oplevelse! SE ÅBENT HUS BESÆTNINGERNE PÅ MIDTERSIDERNE LØRDAG 13. SEPTEMBER 2008. danskkødkvæg.dk En ko oplevelse! KØDKVÆGETS DAG LØRDAG 13. SEPTEMBER 2008 danskkødkvæg.dk Velkommen til Kødkvægets Dag den 13. september 2008 Der er efterhånden en del dage, der er taget patent på som et-eller-andets

Læs mere

08-12-2011. Program. Antal 1. insemineringer. Program. Hvorfor flere insemineringer. Krydsning med kødkvæg Kød på Kalven

08-12-2011. Program. Antal 1. insemineringer. Program. Hvorfor flere insemineringer. Krydsning med kødkvæg Kød på Kalven Program Mødebilag Områdemøder November 2011 10.00 10.45 Besætningsbesøg 11.00 Fællesmøde Orientering om Vikings aktiviteter Udpegning af områdets Repromester 12.30 Viking er vært ved middag og kaffe 13.00

Læs mere

Dansk Limousine Forening STRATEGI 2018

Dansk Limousine Forening STRATEGI 2018 Dansk Limousine Forening STRATEGI 2018 Avlsmæssig fremgang Det primære mål er, at racen opnår så stor avlsmæssig fremgang som muligt Den nuværende avlsplan skal optimeres Vægtfaktorer i avlsmålet kan eventuelt

Læs mere

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 12/17. Danmark

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 12/17. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 12/17-03-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Efter sidste

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage Produktion af en 1400 gram tung kylling 1960 80 dage 2000 30 dage 1 2 Udvikling i proteinydelse 1990 til 2000 Race Arv Miljø I alt % Arv RDM 22 4 26 85 SDM 28 12 40 70 Jersey 20 11 31 65 3 Forventet avlsmæssig

Læs mere

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000

Læs mere

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 03/17. Danmark

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 03/17. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 03/17-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.700 stk. Notering = uændret Tilførslen af

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Rationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden

Rationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden Rationel drift med 150 ammekøer Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden Historie om Overlund Ditte og Nicolai overtog ejendommen i januar 2007 Parret

Læs mere

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret december 2014

Tistou. Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles. Limousine Rådgivning. Chr. Erik Bøge. Redigeret december 2014 Tistou Sæd efter andre tyre samt embryoner kan bestilles Limousine Rådgivning 97 44 00 53 Chr. Erik Bøge Redigeret december 2014 Hercule NY SÆDTYR Hercule er søn af Frisson, som du kan læse om på side

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden S-indekset revurderet 2002 Baseret på: Økonomisk analyse Avlspolitisk vurdering Forventning til produktionsvilkår 5-15 år frem Kan

Læs mere

INSEMINERINGSPLANER BRUGERVEJLEDNING AGROMEK 2002 VIBEKE CHRISTENSEN KRISTIAN SØBORG ANDERS GLASIUS DANSK KVÆG

INSEMINERINGSPLANER BRUGERVEJLEDNING AGROMEK 2002 VIBEKE CHRISTENSEN KRISTIAN SØBORG ANDERS GLASIUS DANSK KVÆG Insemineringsplaner Agromek 2002 Side 1. INSEMINERINGSPLANER BRUGERVEJLEDNING AGROMEK 2002 VIBEKE CHRISTENSEN KRISTIAN SØBORG ANDERS GLASIUS DANSK KVÆG Insemineringsplaner Agromek 2002 Side 2. Version

Læs mere

Hidtil mange sejre i nordisk kvægavl

Hidtil mange sejre i nordisk kvægavl Mandag den 28. juli Hvorledes skabes en effektiv nordisk organisation på tværs af landegrænser rfaringer fra VikingGenetics og Nordisk Avlsværdivurdering Lars-Inge Gunnarsson Hidtil mange sejre i nordisk

Læs mere

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 10/17. Danmark

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 10/17. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 10/17 08-03-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

NYHEDSBREV. Arrangementskalender: Fokus på Kødkvæg og Naturpleje. Nr

NYHEDSBREV. Arrangementskalender: Fokus på Kødkvæg og Naturpleje. Nr NYHEDSBREV Nr. 1-2016 Arrangementskalender: Mandag den 29. februar 2016, Dansk Kødkvægs årsmøde Start kl. 19.00 i Messecenter Herning Kongrescenter Se mere på www.danskkødkvæg.dk Lørdag den 19. marts 2016,

Læs mere

KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING

KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING Morten Kargo, AU, SEGES, Torben Nørremark, VikingDanmark, Mette Sandholm, VikingDanmark Søren Østergård, AU og Anders Fogh, SEGES Kvægkongressen februar 2017 2..

Læs mere

Notat vedr. datakvalitet af kælvningsoplysninger Opgørelse for perioden

Notat vedr. datakvalitet af kælvningsoplysninger Opgørelse for perioden Notat vedr. datakvalitet af kælvningsoplysninger Opgørelse for perioden 1.1.1985 31.12.27 Indberetning I forbindelse med en kælvning er der pligt til at indberette følgende: Koens CHR-nr. Kælvnings Kalvens

Læs mere

Næste udgave udkommer i uge 2/2014. Efterspørgslen fra hjemmemarkedet er rolig.

Næste udgave udkommer i uge 2/2014. Efterspørgslen fra hjemmemarkedet er rolig. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 51/13 Markedsnyt -12-13 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Læserne af Priser og produktionstal for oksekød

Læs mere

Status på data og avl

Status på data og avl Status på data og avl Avlsforum for RDM Brædstrup 9. december 2010 Anders Fogh Disposition Malketid Ny håndterminal Klovsundhed Data fra malkerobotter Afstamningsfejl Hvorfor er inddragelse af data fra

Læs mere

Det er i dag ikke muligt som landmandsbruger at registrere højde på dyret. Krydshøjde skal tilføjes som en mulighed f.eks. i dette billede.

Det er i dag ikke muligt som landmandsbruger at registrere højde på dyret. Krydshøjde skal tilføjes som en mulighed f.eks. i dette billede. Notat SEGES P/S Kvæg Kravspecifikation, registrering og enkeltdyrslister Ansvarlig SANC/LAN Redigeret 18-08-16 Projekt: Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Side 1 af 7 Kravspecifikation vedr. registreringsfelter

Læs mere

Avlsplaner i VikingGenetics. Lars Nielsen Avlsleder Holstein VikingGenetics

Avlsplaner i VikingGenetics. Lars Nielsen Avlsleder Holstein VikingGenetics Avlsplaner i VikingGenetics Lars Nielsen Avlsleder Holstein VikingGenetics Avlsplanerne i VikingGenetics I VikingGenetics er avlsarbejdet opdelt i fire racer, der arbejder med individuelle avlsplaner Holstein,

Læs mere

Bestilling inden 1. september: Næste mulighed for bestilling: Avlsudvalget

Bestilling inden 1. september: Næste mulighed for bestilling: Avlsudvalget Fransk Importsæd bestilling inden 1. September 150 121 - dansklimousine.dk Skal du have fransk sæd hjem til efterårs insemineringer? Her præsenteres avlsudvalgets bud på 7 franske tyre. Avlsudvalget har

Læs mere

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING 27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING Avlskort som kan spilles for at trække stikket hjem Systematisk krydsning i malkekobesætningen Krydsning med kødkvægssæd Brug af kønssorteret

Læs mere