Plejeplan for grønt område ved Birkevang
|
|
- Andrea Madsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Plejeplan for grønt område ved Udarbejdet for Værløse Kommune af Stine Holm, september 2005.
2 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse.. 1 Indledning 2 Kort over eksisterende forhold. 4 Detaljeret beskrivelse af området. 5 Målsætning med plejen af området.. 10 Restaureringsindgreb og andre engangsindgreb.. 10 Den til løbende pleje Kilder 15
3 3 Indledning Kort karakteristik Området ligger i udkanten af Hareskovby op til Lille Hareskov, mellem og skovbrynet. Hovedparten af området er skovbevokset. Gennem området løber en slugt med randbevoksning og i den lavest liggende nordlige del er der et vådområde med en sø samt et lille overdrevsareal. Området ligger i byzone og er i kommunens eje. Det er offentligt tilgængeligt og der er små stier, der fra fører gennem området til Lille Hareskov. Arealet omfatter matriklerne 444au og 447d, Hareskov By. Historie Hareskov By-området blev tidligere kaldt Lille Værløse Overdrev, fordi bønderne i omegnen drev deres kvæg ind på området ad vejen Fægyden. Landskabet er præget af den sidste istid, der har skabt et morænelandskab med dødisrelief-karakter i hovedparten af byområdet. Mod syd blev skabt en tunneldal hvori Tibberup Å løber i dag. Derfor er arealet stærkt kuperet med et generelt fald ned fra Lille og Store Hareskov i nord mod Tibberup Å i syd. Området blev især kendt blandt københavnerne på grund af forlystelsesstedet Hareskov Pavillonen, hvortil der fra 1906 blev arrangeret Måneskinsture med særtog fra Nørrebro til Hareskoven. Eftermiddagen og aftenen kunne så veksle mellem besøg på forlystelsesstedet, skoven og overdrevet. Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen. Målebordsblade 1: Selve arealet, som plejeplanen omfatter, er præget af sidste istid med store terrænforskelle. Områdets vestlige del stiger kraftigt ind mod Lille Hareskov, hvor åsen Svineryggen
4 4 befinder sig. På den anden side af slugten stiger terrænet igen og fortsætter i et bakkedrag ind i Hareskovby-området mod øst. Søen i områdets nordlige ende var oprindeligt en del af en større mose. Indtil midten af 1980 erne var mosen et sumpet område med tæt bevoksning af pil, el og birk. Ved hjælp af et restaureringsindgreb med opgravninger og rydninger blev den nuværende sø med to mindre øer dengang skabt. Søen indgår i Hareskovbys regnvandssystem. I 1994 blev søens sydlige ende oprenset til fast bund. Området i kommuneplan og lokalplan samt i regionplan I kommuneplan og i lokalplan nr. 7 a er området fastlagt som rekreativt grønt område. Naboområdet mellem slugten og er fastlagt til boligbebyggelse. I Regionplan 2001 indgår området i et stort biologisk kerneområde 1, der omfatter hovedparten af skov, land- og søområderne i Værløse Kommune samt store dele af Gladsaxe og Lyngby- Tårbæk Kommuner. Naturbeskyttelseslov og skovlov Hovedparten af områdets skovbevoksning er fredskov i henhold til Lov om skove 2 og efter Naturbeskyttelsesloven er den øvrige del af området omfattet af skovbyggelinie (omkring fredskovarealerne), hvilket betyder at der ikke må placeres bebyggelse, campingvogne o.l. i området. Områdets vådområde er en beskyttet naturtype efter naturbeskyttelseslovens 3. Vådområdet er beskrevet i rapporten Vådområder i Værløse Kommune, udgivet af kommunen i Rapporten indeholder også anvisninger for pleje af søen og dens bredder. 1 I udpegede biologiske kerneområder skal det tilstræbes, at opretholde eller genskabe et alsidigt plante- og dyreliv ved at pleje, etablere eller genoprette naturområder og småbiotoper. 2 Lov om skove (lov nr. 453 af ).
5 5 Eksisterende forhold for plejeplanens område 16 N 0 m 100 m 20C 18 Tilløb Nordlige ø 20B Tilgroning Tilgroning 23 Lille Hareskov Fredskov Grussti Grussti Grussti Sø nr. 60 Sydlige ø 444au Udløb Søbred Tilløb 20A d Fredskov au Fredskov Søbred Overdrev Areal uden fredskovs- pligt Kommende bebyggelse Ravnehusparken
6
7 Detaljeret beskrivelse af området 7 Fredskovsarealet Fredskovsarealet dækker i alt 3520 m 2 med 2929 m 2 på matr. 444au 3 og hele matr. 447d på 591 m 2. Fredskovsarealet består af tilgroningsskov med ældre solitærtræer. (bl.a. bøg, ær, ask, birk, lind og eg samt lærk og skovfyr). De ældste træer er egetræer på knap 200 år. Fredskovsarealet set fra grusstien og ind ad skovstien Jordbunden er egentlig skovbund med betydelig omsætning samt uens naturlig foryngelse af bl.a. bøg og ær. Desuden er der opvækst af røn, fuglekirsebær, elm og bævreasp. På matrikel 447d findes nogle tidligere stævnede hasselbuske ud mod vejen. Her er bunden præget af mange vincaplanter. I den højere beliggende del af skoven er der anemoner samt en smule skvalderkål. I den lavere beliggende del af skoven er der en blandet urteflora med en del skvalderkål og brændenælder, foruden anemoner og Kæmpe-bjørneklo. Langs skellet ind mod nåletræsbevoksningen i Lille Hareskov findes et gammelt stengærde i den sydvestlige ende og resterne af et jorddige i den nordøstlige ende. Begge diger hører til Lille Hareskov, da skellet ligger nogle meter sydøst for digerne 4. 3 Ifølge landinspektøropmåling med deltagelse af skovdistriktet i februar Oplyst af Skov- og Naturstyrelsen, Københavns Statsskovdistrikt, juni 2004.
8 8 Området set fra stendiget ind mod Lille Hareskov en opleves i dag med sine stejle sider som et markant landskabselement i området. Den oprindelige slugt er dog ændret ved gravearbejder uden efterfølgende reetablering. De øverste dele af slugtens skråninger er træbevokset. ens midte er åben og med yngre bund uden skovbundspræg. Her er fugtigt med en del brændenælder, balsaminer og enkelte bjørneklo. en set fra enden og ned mod søen Slid på grund af færdsel på skrænten mellem slugten og den nye bebyggelse I forbindelse med byggeriet af vil bevoksningen på den sydøstlige skråning fremstå som enkeltstående træer. Her er rester af et stendige langs slugtens sydøstlige kant.
9 arealet er godt 900 m 2. I slugtens bund mod sydvest er der en del opvækst, så den næsten er usynlig fra vejen. Her ville det være muligt at skabe et flot kig oppe fra vejen og ned gennem slugten til vådområdet/søen. 9 Bevokset areal mellem og stien ned mod søen Arealet udgør ca. 550 m 2 og har en sluttet bevoksning af yngre tilgroningsskov med ældre solitærtræer. Jordbunden svarer til yngre skovbund med en begyndende omsætning og naturlig foryngelse. Foruden opvækst af ahorn og elm er der lidt opvækst af røn og hyld samt rester af enkelte havebuske (snebær og spiræa). Det bevoksede areal ind mod den nye bebyggelse ses her til højre for stien Sø/vådområde Der har oprindelig været en større mose på det sted, hvor søen ligger. Mosens nordlige del er nu delvis opfyldt og udstykket. Den sydlige del fungerede frem til starten af 1960 erne som overløbsbassin for kommunens kombinerede regn- og spildevandssystem. Mosen fremstod som et sumpet område med tæt bevoksning af pil, el og birk indtil vinteren , hvor den blev opgravet, og der blev foretaget omfattende rydninger. Herved opstod den nuværende sø med to mindre øer. Søens areal udgør godt m 2. Søens sydende blev oprenset i Søen fungerer sammen med andre søer i Hareskovby som reservoir for regnvandsafløb, hvilket betyder, at vandspejlet kan stige i forbindelse med regnskyl. Der er et nordvestligt tilløb til søen fra Lille Hareskov og et sydøstligt tilløb fra sø nr. 61 samt drænvand fra en nærliggende boldbane. Mod sydvest er et rørlagt afløb i kote 19,62. Herfra føres vandet videre ud mod Tibberup Å.
10 10 Søen set fra Området er naturligt næringsrigt, og søen er derfor under tilgroning med rørskov og vedplanter (især pil, el og birk). Langs bredderne er der iris og forskellige andre sump- og fugtigbundsplanter. Ved øerne og den lavvandede østlige bred dominerer rørskov og opvækst af el og birk. Enkelte store solitærtræer findes i området foruden mindre holme af træer. Ind mod nåleskovsområdet findes rester af et jorddige. I træerne på den ene af øerne findes resterne af et gammelt skur/legehus. Eventuelle ændringer af vådområdets tilstand kræver tilladelse fra Københavns Amt. Der skal ikke søges tilladelse til almindelig pleje som udtynding af træer og buske, opsamling af grene, blade mv. fra søbunden eller høst af rørskov og vandplanter. Eng, overdrev og græsarealer samt udstyr Mellem søen og vejen/stien, hvor jorden er noget mere tør, trives forskellige lavere og højere urter. Fra toppen af søskrænten og til vejen holdes området kortklippet. Her er bord og bænke, en affaldskurv samt et mindre græsareal som benyttes til parkering for besøgende. På skrænten ned mod søen gror de invasive plantearter som Japan pileurt og Stor tusindstråle. I området er der jævnligt problemer med henkastning af haveaffald. Stier Foruden forskellige trampestier er der to egentlige stier. Den største er en grussti, der løber langs søens sydside og forbinder vejen med en sti i skoven på skovvæsenets areal. Ved stiens begyndelse ligger en stor kampesten.
11 Mellem grusstien og Ravnehusparken løber en skovsti oppe langs slugtens vestlige skrænt. Fra denne sti fører et par trampestier ind i skovbevoksningen i retning af granskoven. Stien inde i nåleskoven har forbindelse til boldbanerne ved Ravnehusparken mod vest og til Fægyden ved Bakkehus mod nordøst. 11 Grusstien langs søen mellem og Lille Hareskov
12 12 Målsætning med plejen af området Hovedformål Hovedformålet med plejen er at sikre et rekreativt naturområde med et alsidigt dyre- og planteliv. Fredskovsarealet og vådområdet plejes som naturområder med hensyntagen til de rekreative værdier. Øvrige arealer plejes som rekreative arealer med hensyntagen til naturværdierne. Restaureringsindgreb og andre engangsindgreb Vådområdet Ved den sidste store ændring af området i vinteren blev et sumpet område med opvækst af pil, birk og el omdannet til en sø med to øer. Formålet med øerne var at skabe områder, hvor fuglene kunne yngle i fred for rovdyr (bl.a. ræve) og andre fredsforstyrrere (løse hunde mv.). Området er naturligt næringsrigt, og søen gror derfor til med rørsump og vedplanter som el, birk og pil. Søens sydlige ende, hvor der i 1994 blev oprenset til fast bund, fremtræder i fin stand. På nuværende tidspunkt, forekommer søen i en rimelig god balance. Størstedelen af vandoverfladen er åbent, og der kommer lys og luft til den sydlige del af søen. Rørsumpen dækker ca. 1/5 del af vandoverfladen og er et godt ynglested for padder og fugle. Vandet er en anelse grumset, hvilket bl.a. medfører en begrænset vækst af bundplanter. Tilgroningen vurderes ikke at være så fremskreden så der er behov for en restaurering af søen på nuværende tidspunkt. Der vil løbende ske en overvågning af søens udvikling, for at sikre at søen ikke gror helt til. en en opleves i dag med sine stejle sider som et markant element i området. Flere steder er slugtens sider præget af stærkt slid pga. færdsel på jordskrænterne. Det giver risiko for erosion og dermed en udjævning af terrænspringene. Såfremt byggeriet af medfører at nogle af de eksisterende og blivende træer oppe langs slugtens kant får skåret rødder over, bør de følges nøje, af hensyn til risikoen for at de vælter. I dag fanger og optager træerne noget af regnvandet og nogle af træernes rødder hjælper med at holde på skræntens sider. Hvis erosion bliver et stort problem bør skrænten søges sikret. Træer langs slugtens kant i området mellem byggezone og slugt
13 Oppe fra den asfalterede vej () etableres et kig ned gennem slugten og videre ned til søen. Dette gøres ved at tynde ud i træopvæksten i slugtens sydvestende og evt. længere nede i slugten. Der efterlades nogle træer, således at der skabes dybde i synslinien. I den forbindelse bør der etableres et rækværk i vejsiden. en kan næsten ikke ses oppe fra på grund af træer. En udtynding af træerne vil give mulighed for et flot kig ned gennem slugten. Bevokset areal mellem Birkavang og stien ved søen Plejeplanens område mellem skellet ind mod og grusstien er et forholdsvist smalt areal, der er 5 m i den vestlige ende og m i den østlige ende. Det vil være ønskeligt med en form for afskærmning/sløring af især bygningernes nederste plan med parkering i de indbyggede garager set nedefra stien. De eksisterende større træer på arealet bevares. I arealets østlige ende falder terrænet fra og ind i området. Her sikres/etableres en mindre gruppe af træer i en bund af opvækst/buske, som kan skærme af for bebyggelsen ude fra og den første del af stien. Langs skellet fortættes bevoksningen med hasselbuske. I fredskovs-området findes i forvejen hassel. Det levende hegn vil skærme af for den visuelle kontakt mellem stien og bygningerne, for at opretholde indtrykket af naturområde ved søen. Overdrevs- og græsareal I den nordvestlige del af området mellem søen og fredskovsområdet etableres en siddemulighed med en siddetræstamme. Træstammen tilvejebringes i forbindelse med plejen af fredskovsområdet. Arrangementet med bord og bænke ved søens sydøstlige ende udskiftes.
14 14 Vest for søen etableres en siddemulighed vha. en liggende træstamme i overdrevsområdet Den løbende pleje Fredskovsområdet Fredskovsområdet drives som skov med sigte på at skabe og bevare en varieret bevoksning med forskellige træarter og gode biotoper for planter og dyr. Driften/plejen er naturnær skovdrift, hvor plejen koncentreres omkring hovedtræerne. Ved denne driftsform lader man underskoven hjælpe med oprensning af stammerne, så der skabes en fleretageret skov med en naturlig omsætningscyklus i underskoven. Af hensyn til færdsel beskæres træerne og opvæksten langs områdets hovedstier, og høje urter slås hvis de generer færdslen. Landskabsukrudt som Kæmpe-bjørneklo og Japan-pileurt bekæmpes.
15 Et eksempel fra området på naturnær skovdrift med etageret skov. Nederst til højre ses en af områdets trampestier. Vådområdet Opvæksten af vedplanter ved søen og på øerne udtyndes, således at den kraftigste halvdel skæres ned/stævnes hvert 5.-6.år. Landskabsukrudt som Kæmpe-bjørneklo, Japan-pileurt og den invasive urt Stor tusindstråle bekæmpes. Inden fuglenes yngletid fjernes væltede træer og større nedfaldne grene, der danner bro over til øerne. Overdrevs- og græsarealer Det eksisterende græsareal klippes jævnligt. Overdrevsområdet med lave og høje urter slås nogle gange årligt for at bekæmpe Kæmpe-bjørneklo, Japan-pileurt og Stor tusindstråle samt opvækst af vedplanter. Der slås jævnligt 1-2 stier gennem urtefloraen og ned til søens bred for at forbedre adgangen til søen. F. eks. i området ved kampestenen og i den vestlige del af overdrevsområdet i tilknytning til siddetræstammen. Området lige omkring siddetræstammen friholdes for høj urtevegetation ved hjælp af slåning. Udsigtslinien friholdes ved beskæring og udtynding hver år. Plejen koncentreres om hovedtræerne og skovbrynet. Landskabsukrudt som Kæmpe-bjørneklo og Japan-pileurt bekæmpes ved årligt at slå slugtens bund. Potentielt farlige træer, der kan være skadet af byggeriet på 24-26, holdes under opsyn. Omfanget af erosion af slugtens sider vurderes årligt og evt. sikring af skrænterne iværksættes. Bevokset areal mellem og stien ved søen De større træer samt den øvrige opvækst af træer og buske plejes så den naturlige opvækst hjælper til at danne/bevare en etageret trævækst og til at skærme af visuelt for bebyggelsen. Området i øvrigt holdes åbent med spredte træer. Arealet slås 1-2 gange om året og evt. landskabsukrudt bekæmpes. Stier Der foretages befæstelsespleje på hovedstien og kanterne slås.
16 16 Udstyr Tømning af affaldskurve, reparation/vedligeholdelse af bord og bænke, udskiftning af siddetræstamme. Området generelt Henkastet haveaffald fjernes en gang årligt. Evt. storskrald fjernes hurtigst muligt.
17 17 Kilder: Kommuneplan Værløse Kommune. Konstatering samt berigtigelse af fredskovspligt på del af matrikelnumrene 444a samt 447d Hareskov By, Værløse. Skov- og Naturstyrelsen, Københavns Statsskovdistrikt. Maj Lokalplan nr. 7a. Værløse Kommune Regionplan 2001 for Københavns Amt. Hovedstadens Udviklingsråd. November Vådområder i Værløse Kommune. Januar
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.
Læs merePlejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse
Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse Oversigtskort Forhistorie om plejen og områdets udvikling Området for fældning- og plejeplanen illustreres af kortudsnittet herover og omfatter
Læs mereHareskov By BIRKEVANG LLE VBO SE A SKANDRUPS ALLE LINDEVEJ PPEL ALLE JE 82 SEVEJ83 78 T S 89 VILD P A IG L RINGVEJ B 4
Hareskov By 500 0 250 meter 89 89 89 89 89 89 89 89 89 88 88 88 88 88 88 88 88 88 90 90 90 90 90 90 90 90 90 62 62 62 62 62 62 62 62 62 64 64 64 64 64 64 64 64 64 66 66 66 66 66 66 66 66 66 80 80 80 80
Læs mereAnsøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken
Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken Hermed ansøges om tilladelse til at gennemføre en rydning af op til 5 kiler ind i
Læs mereFuresø, den Til Furesø Kommune Stiager Værløse. Sendt pr. mail til
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø, den 28.3.2018 Til Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Sendt pr. mail til bme@furesoe.dk Høringssvar til Udkast til revideret plejeplan for Skallepanden
Læs mereNotat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten
By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede
Læs mereTilstandsvurdering BASTRUPTÅRNET
Tilstandsvurdering 22-05-2015 CHA BASTRUPTÅRNET Fr.nr. 2928:34 HISTORIE Bastruptårnet er beliggende ved nordbredden af Bastrup Sø. Det runde tidlige middelalderlige tårn har en diameter på ca. 21 meter
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mere16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)
16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer
Læs mereSkovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov
12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til
Læs mereGladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN
Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Rekvirent Rådgiver Anja Friis-Christensen Orbicon A/S Ringstedvej
Læs mereSkovplanen November 2015 Revideret august 2017
November 2015 Revideret august 2017 Skovplanen 2015 2025 Denne plan er udarbejdet for perioden 2015 2025 og Skovudvalget gør opmærksom på, at skovejere/kommuner ofte har skovplaner, der rækker 20 til 40
Læs mereKlostermarken - areal nr. 408
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.
Læs mereUDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Læs mereHjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Læs mereNotat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven
Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober
Læs mereLisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
Læs mereKim Søderlund og Jens Nielsen gennemgik styrelsens forslag til arealanvendelse mv. som var udsendt sammen med dagsordenen.
NST-203-00044 Referat fra møde den 2.11 2016 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune Nicolai Reinhold Christensen,
Læs mereJonstrup/Jonstrup Vang
Jonstrup/Jonstrup Vang ET 34 BALLERUPVEJ 28 0 250 meter BRINGEVEJ 500 JONSTRUPVEJ 29 35 33 39 37 38 32 36 31 30 JONSTRUPVANGVEJ WALGERHOLM 131 132 Sø nr. 28 Nr. 28, Bringe By Den nordlige del af Møllemosen
Læs mereRetningslinjer for pleje af vegetation i Bagsværd Sø og Lyngby Sø Udarbejdet af Gladsaxe Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune. Version
Retningslinjer for pleje af vegetation i Bagsværd Sø og Lyngby Sø Udarbejdet af Gladsaxe Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune. Version 27.10.2015 Formål Retningslinjerne for pleje af vegetationen i Bagsværd
Læs mereGrundejerforeningen Smidstrup Strandpark
Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative
Læs mereHøringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen
Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mereLokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst. Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ R DOVRE MOTORRING 3 BYSTIEN
Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ BYSTIEN MOTORRING 3 R DOVRE BIRKESKOVEN BYSTIEN FRALIGSVEJ PAUL BERGS ES VEJ MOTORRING 3 Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst
Læs mereKystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.
Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod
Læs mereKommunalbestyrelsen har siden 1992 haft kompetencen til at dispensere fra bestemmelserne i byzone og siden 2007 i hele kommunen.
GLADSAXE KOMMUNE Naturteam Forslag til reduktion af naturbeskyttelseslovens skovbyggelinjer og beskyttelseslinjer for søer og åer i Gladsaxe Kommune NOTAT Dato: 3. maj 2011 Af: Lene Madsen Indledning Naturbeskyttelsesloven
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mereBilag: 1. kort med optegnelser over skovområderne 2. oversigt over opgaverne og hvornår de er udført i løbet af de 10år.
November 2015 Skovplanen 2015 2025 Denne plan er udarbejdet for perioden 2015 2025 og Skovudvalget gør opmærksom på, at skovejere/kommuner ofte har skovplaner, der rækker 20 til 40 år ud i fremtiden. Formålet
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mereNaturplan Granhøjgaard marts 2012
1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af
Læs mereProjektbeskrivelse Skægs Mølle
Projektbeskrivelse Skægs Mølle Ansøgning til brug ved myndighedsgodkendelser efter skovloven, naturbeskyttelsesloven og planloven Billede 1: Overløbsværket ved Skægs Mølle Projektejer Odder Kommune Rådhusgade
Læs mereDispensation til oprensning og udvidelse af sø på Frøstjernevej 26
Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 24 E-mail: natur@gladsaxe.dk Jacob Øhlenschlæger Frøstjernevej 26 2880 Bagsværd 20. oktober 2015 Dispensation til oprensning og udvidelse af
Læs mereDispensation til rydning af vedplanter på hede på matr. 692 og 739 Brøns ejerlav, Brøns
Miljø og Natur Niels Lund Frifeltvej 42 6780 Skærbæk Direkte tlf.: +4574929295 Mail: cb1@toender.dk Sags id.: 01.05.08-P25-49-18 Ks: LSJ 20. februar 2019 Dispensation til rydning af vedplanter på hede
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereHILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 133 FOR ET GRØNT OMRÅDE I HILLERØD ØST
HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 133 FOR ET GRØNT OMRÅDE I HILLERØD ØST Grundlaget for lokalplanen Indledning Hillerød Kommune har i henhold til Planlægningslovens bestemmelser udarbejdet lokalplan for et
Læs merePlejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær
Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets
Læs merePlan for vedligeholdelse af Navet, matr. 63a
Plan for vedligeholdelse af Navet, matr. 63a Hensigten med denne plan er at beskrive Navet, som området fremstår med forskellige naturtyper og beplantninger samt den blanding af begge, som findes mellem
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres
Læs mereGILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING
GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING MÅLSÆTNING FOR FORENINGENS OMRÅDE Kik ned ad Skovstien med havet i horisonten under træerne Indholdsfortegnelse 1. Redegørelse 1.1. Formål og indhold 1.2. Sammenhæng med
Læs mereFORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN
FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles
Læs mereIndsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt
FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.
Læs mereJUUL & FROST. arkitekter
JUUL & FROST arkitekter ORIENTERINGSMØDE OM FLYVESTATION VÆRLØSE 12. MARTS 2005 HUR Regionplan 2005 Fingerplanen Offentlig høring 02. februar 27. april HUR Regionplan 2005 Nye udlæg Kileforlængelse Forslag
Læs mereLOKALPLAN 1.41 ISHØJ IDRÆTS- OG FRITIDSCENTER LOKALPLAN 1.41 ISHØJ IDRÆTS- OG FRITIDSCENTER. Ishøj Kommune 2003
LOKALPLAN 1.41 LOKALPLAN 1.41 Ishøj Kommune 2003 LOKALPLAN 1.41 INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål side 3 Lokalplanens område side 4 Lokalplanens indhold side 4 Forhold til
Læs merePlejeplan for Lergravssøen. Dronningmølle
Plejeplan for Lergravssøen Dronningmølle November 2012 Redaktion: Svend Eide Joensen Christian Lundberg Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Plejeplan for Lergravssøen,
Læs mereVelkommen i Jensen & Sørensens Plantage
Der er dog nogle regler, du skal overholde af hensyn til naturen og dyrelivet samt skovens drift som erhvervsøkonomisk virksomhed: Om natten skal der være fred, så du må være her fra klokken 6 om morgenen
Læs mereDispensation til oprensning af søer og ny sø på ejendommen Have Borupvej 141, Kr. Eskilstrup
PALUDAN ApS Hesnæsvej 71 Hesnæs 4850 Stubbekøbing HOLBÆK KOMMUNE Dato: 29. januar 2016 Sagsb.: Morten Holme Sagsnr.: 16 / 3338 Dir.tlf.: 72366291 E-mail: moho@holb.dk Dispensation til oprensning af søer
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs mereTekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen
Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven
Læs merePlejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer
Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer Indhold 1. Indledning... 3 2.Særlige bestemmelser og myndighedsforhold... 3 3.Lokalitetsbeskrivelse... 4 4.Plejeplan... 5 4.1.Område 1 se kortbilag 1....
Læs mereDispensation til 3 sø
Grundejerforeningen Eldrup v/formand Per B. Frederiksen Losvej 3, Ertebølle 9640 Farsø Sendt på e-mail: per@yde-frederiksen.dk Dato: 2. februar 2016 Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX s Plads 1 9640
Læs merePlejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855
2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og
Læs merePå jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose
På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose Om brochuren Dette lille hæfte er lavet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Lyngby- Taarbæk Kommune. Vi håber, at det vil kunne give jer en ekstra
Læs mereFuresø vejkanter fotos. Farum. Maj 2012
1 Furesø vejkanter fotos.. Maj 2012 Vejstrækning Vejside Vurdering *) Foto Kommentarer Høveltevej sydlig 4, vestvendt skrænt Begge sider af vejen fra Motorvejen og til Høveltevangsvej bør slås tidligt.
Læs mereBeplantningsplan for Hulvejen 2014
Beplantningsplan for Hulvejen 2014 Indholdsfortegnelse GENERELT... 2 OMRÅDERNE 1, 2, 3 OG 4... 3 OMRÅDE 5... 4 OMRÅDE 6... 5 OMRÅDE 7 OG 8... 6 OMRÅDE 9... 7 OMRÅDE 10... 8 OMRÅDE 11... 9 OMRÅDE 12...
Læs mereVenø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?
Læs mereKort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS.
Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13 1956 Specielt inden for det markerede felt har området forandret sig meget siden 1956. Strandengen / overdrevet var dengang uden nogen form for bevoksning.
Læs mereNybæk Plantage (skov nr. 73)
Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af
Læs mereThy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Læs mereTilstandsvurdering BØNNET SLOTSRUIN. HISTORIE Bønnet slot blev opført i 1501 for Oluf Holgersen Ulfstand.
Tilstandsvurdering 02-11-2016 CHA BØNNET SLOTSRUIN F.nr.4427:107 HISTORIE Bønnet slot blev opført i 1501 for Oluf Holgersen Ulfstand. Slottet plyndres og beskadiges under svenskekrigene i 1658-60. Genopføres
Læs merePlej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?
Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright
Læs mereHøringssvar Forvaltningens kommentarer Ændringer på baggrund af høringssvar
Samling af høringssvar for Plejeplan for Skallepanden 2018 Der er indkommet et enkelt høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening (herefter DN). Dette svar indeholder en række punkter. Afsnit i plejeplan
Læs mereVand- og Natura2000 planer
Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen
Læs mereForslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke
Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø
Læs mereHØRNING KOMMUNE. Lokalplan nr. 18 For et grønt område ved Lethsmindevej. Teknisk afdeling okt. 96. FiiEWSEWLOK18.DW
HØRNING KOMMUNE Lokalplan nr. 18 For et grønt område ved Lethsmindevej Teknisk afdeling okt. 96 FiiEWSEWLOK18.DW lokalplan nr. 18 2 LOKALPLAN NR. 18 for et grønt område i den sydvestlige del af Hørning
Læs mereBilag 3 - Tyndingsinstruks
Bilag 3 - Tyndingsinstruks Tyndingsinstruks, Bylderup-Bov, Hegn 1 Hegn tyndes stærkest tæt ved beboelse og mindst i midten. Omtrentlig stamtalsreduktion, ca. 1/5 af træerne fjernes. Ingen Side 1 af 19
Læs mereLokalplan nr. 77. for et sommerhusområde ved Brøndalstien. Hundested Kommmune
Lokalplan nr. 77 for et sommerhusområde ved Brøndalstien Hundested Kommmune Redegørelse, side 4 Indledning Lokalplanlægning Området for lokalplanen Forhold til anden planlægning Regionplanlægning Servitutter
Læs mereOmråde 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)
Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Læs mere1. kort med optegnelser over skovområderne 2. oversigt over opgaverne og hvornår de er udført i løbet af de 10år.
November 2015 SKOVPLAN Denne plan er udarbejdet for de næste 10 år, men Skovudvalget gør opmærksom på, at skovejere/kommuner ofte har skovplaner, der rækker 20 til 40 år ud i fremtiden. Formålet med skovplanen
Læs merePlejeplan for Piledybet
Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.
Læs mereLokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.
Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan
Læs mereLøjt Feriecenter. Fællesområder Beplantninger og naturindhold Referat fra besigtigelse 4. oktober 2016
Løjt Feriecenter Fællesområder Beplantninger og naturindhold Referat fra besigtigelse 4. oktober 2016 moos+looft, landskabsarkitekter MDL Haderslevvej 36, 6000 Kolding telefon: 29 40 36 10 Haderslevvej
Læs mereLandskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013
Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune Marts-april 2013 Indledning Herning Kommune har modtaget to ansøgninger med projektforslag til opstilling af vindmøller i to områder
Læs mereMødereferat fra møde den 10. oktober 2018 i Skovrejsningsrådet for Hørup Skov Afholdt i Frederikssund Kommunes Tekniske Forvaltning i Slangerup
Skovrejsningsråd Hørup Skov Nordsjælland J.nr. NST -210-00007 Ref. iddni Den 9. april 2019 Mødereferat fra møde den 10. oktober 2018 i Skovrejsningsrådet for Hørup Skov Afholdt i Frederikssund Kommunes
Læs mereOversigtskort for delstrækning 2
Oversigtskort for delstrækning 2 1: 2000 35 Furesøvej nr. 37 (matr. 29b) samt Furesøparken (matr. 29c) Registrering Note: For delstrækning 2, gælder det at Lyngby-Taarbæk Kommune ejer området og at begge
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereCenter for Teknik og Miljø Natur og Vand
Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Stiplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile 1 Indledning Natur- og Miljøklagenævnet meddelte med brev af 23. september 2011, at Natur- og Miljøklagenævnet
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig
Læs mereThurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31
Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil
Læs mereNordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018.
Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Denne plan er udarbejdet af baneudvalget med input og ideer fra personer rundt om baneudvalget. Denne udviklingsplan vil beskrive banepleje og målsætning
Læs mereNaturvisioner for Bøtø Plantage
Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring
Læs merePleje af tørre naturtyper
Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis
Læs mereMiljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk
Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereOvergangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2
Overgangszone 4-2 Overgangszone 3-2 Overgangszone 4-2 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-2. Hvidbjerg landskabelige værdier biologiske værdier friluftsmæssige
Læs mereNaturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer
Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Denne plan for bevarende naturpleje danner grundlag for vedligeholdelse af Klitborg Grundejerforenings fællesarealer (Matrikel: Flyvesandslodderne
Læs mereVandmiljøet i Pennehavesøen
Christian Strøbech Østre Pennehavevej 31 2960 Rungsted ciss@ofir.dk Vandmiljøet i Pennehavesøen Søens tilstand Søen er 17 x 22 meter målt på flyfoto fra Frederiksborg Amt. Største dybde 1,5 meter. Der
Læs mereKlagebegrundelse klage over 3-dispensation vedr. ejendommen Åvej 20B, Hareskovby
Furesø Kommune Center for By, Miljø og Erhverv Att.: Susanna Kjær Nielsen Mail: furesoe@furesoe.dk Hareskovby, den 12. august 2014 Klagebegrundelse klage over 3-dispensation vedr. ejendommen Åvej 20B,
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.
Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
Læs mereHedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af
Læs mereVej- og Parkafdelingen har modtaget 8 tilkendegivelser til forslag til plejeplan.
GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Bagsværd Søpark - kommentarer til modtagne tilkendegivelser til forslag til plejeplan Dato: 21. februar 2008 Af: Elin Dybdal NOTAT Vej-
Læs mereFor meget regnvand i dit sommerhusområde?
For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereKuperet skovnært landskab
Nøglekarakter Nørreskov Skovnært bakkeland med afvekslende terræn og bebyggelse som spredte punkter i landskabet. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Østerholm Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs mereFyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til
Svendborg Kommune att. Peter Møller, sendt som mail til Peter.Moller@Svendborg.dk Fyn J.nr. NST-321-05150 Ref. eea Den 11. december 2014 Udtalelse om drift Svendborg Kommunes skov ved Christiansminde Svendborg
Læs mere