Studieplan Sygeplejestuderende 6. semester

Transkript

1 Studieplan Sygeplejestuderende 6. semester Lungemedicinsk afdeling B Århus Sygehus Nørrebrogade

2 Indholdsfortegnelse 2 Generel information om Lungemedicinsk afdeling B...3 Patientkategorier i Lungemedicinsk afdeling...3 Sygeplejen i de lungemedicinske afsnit...4 Rammer for uddannelse og undervisning i Lungemedicinsk afdeling...5 Afdelingssygeplejerske...5 Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske...5 Klinisk Vejleder...5 Ad hoc vejledere...5 Om vejledning i praksis...6 Om vejleder og den studerende...6 Førvejledning...7 Eftervejledning...7 Vejledning i situationen...7 Uddannelsesperiodens opbygning...7 Refleksionssamtale...7 Om studieaktivitet og obligatoriske kliniske indholdselementer...8 Den studerendes deltagelse i kliniske studieaktiviteter...8 Forventninger til den studerende...8 Manglende studieaktivitet...8 Fokusområder i klinisk undervisningsperiode...9 "At udføre sygepleje"...9 Eksempler på læringsmuligheder:...9 "At formidle sygepleje"...10 Eksempler på læringsmuligheder:...10 "At lede sygepleje"...11 Eksempler på læringsmuligheder:...11 "At udvikle sygepleje"...11 Eksempler på læringsmuligheder:...11 Bilag Studieplan for 4 ugers klinisk undervisning i Lungemedicinsk Ambulatorium...13

3 3 Generel information om Lungemedicinsk afdeling B Lungemedicinsk afdeling fungerer som en samlet helhed med fælles overordnet ledelse. Afdelingen er i det daglige arbejde opdelt i selvstændigt fungerende enheder, bestående af 6 tværfaglige teams, som arbejder tæt sammen: Lungemedicinsk afdeling B6 er et 7-døgnsafsnit, normeret til 14 patienter Lungemedicinsk afdeling B5 er et 5-døgnsafsnit, normeret til 13 patienter Lungemedicinsk dagafsnit Lungemedicinsk ambulatorium Lungemedicinsk allergiafsnit Lungemedicinsk forskningsafdeling Endelig råder afdelingen over 3 pladser på patienthotellet. Den sygeplejefaglige ledelse i B6 varetages af afdelingssygeplejersken Solveig Kær Rasmussen. B6 består af to teams: 1 og 2, hvortil der er knyttet sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, studerende og elever. Til afdeling B6 er desuden tilknyttet en iltsygeplejerske (en sygeplejerske, som besøger patienten i eget hjem og følger op på den ordinerede iltbehandling), fysioterapeuter, læger og serviceassistenter. Alle teammedlemmerne samt læger og fysioterapeuter mødes i eget team til konference på hverdage fra hhv. klokken 8.35 til 8.50 og 8.50 til Her gennemgås hver enkelt patient. Alle teammedlemmer bidrager med relevante oplysninger, og der lægges planer for patientens undersøgelse, behandling og pleje. Samtidig tages stilling til hvilke patienter, der har behov for stuegang ud fra faglig vurdering eller patientønske. Teamkonferencen anvendes endvidere til ad hoc undervisning, når der opstår behov herfor, ligesom der kan være mulighed for en generel erfarings- og videnudveksling. Foruden teamkonferencen holder sygeplejepersonalet ved middagstid, når dette er muligt, en kort konference med gensidig orientering og drøftelse af udvalgte sygeplejeproblemer. Patientkategorier i Lungemedicinsk afdeling Lungemedicinsk Afdeling B modtager fortrinsvis patienter fra Århus Kommune til udredning og behandling af lungesygdomme. Afdelingen har ligeledes landsdelsfunktion for forundersøgelse og efterbehandling af lungetransplantationspatienter, ligesom undersøgelse og behandling af lungefibrosepatienter fra Vest-Danmark foregår i de lungemedicinske sengeafsnit. Afsnit B6 har specialepatienter med: lungetuberkulose, lungecancer, lungeabces, pneumothorax, astma bronkiale, interstitielle lungesygdomme, herunder lungefibrose og sarcoidose samt lungetransplantationspatienter. Endvidere modtager B6 interne medicinske patienter med eksempelvis pneumoni og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Akutte patienter indlægges via MVA (medicinsk visitations afsnit) eller skadestuen. Afsnit B5 er kendetegnet ved et stort patientflow, og har fortrinsvis elektivt patientindtag. I afsnit B5 modtages hovedsageligt patienter med en interstitielle lungesygdom eller patienter, der udredes/ kontrolleres i forhold til lungetransplantation.

4 4 Lungemedicinsk dagafsnit har tilknyttet i alt 3 sygeplejersker, og her foregår al ambulant lungecancerudredning. Dagafsnittet har tæt samarbejde med Lungemedicinsk afsnit B6, Lungemedicinsk ambulatorium, Onkologisk afdeling og Thoraxkirurgisk afdeling. Lungemedicinsk ambulatorium har tilknyttet i alt 9 sygeplejersker. I ambulatoriet kommer patienter, henvist fra almen praksis, til undersøgelse for lungesygdom. Det drejer sig om patienter med kroniske obstruktive lungelidelser (astma, kronisk bronkitis og emfysem) og patienter med restriktive lungelidelser (sarcoidose, fibrose). Ligeledes kommer der patienter som har tuberkulose eller har været udsat for smitte med tuberkulose. I Respirationsfysiologisk laboratorium foretages forskellige undersøgelser: lungefunktionsundersøgelser, arbejdsbelastninger med ilt-monitorering, bronkoskopi og bronkoalveolær lavage (BAL) i lokalanæstesi. Lungemedicinsk allergiambulatorium har tilknyttet i alt 3 sygeplejersker. Her undersøges patienter med astma, høfeber, fødemiddelintolerance og -allergi, penicillin- og anden medikamentel allergi, samt patienter, med bi-/hvepseallergi. Ilt- patienter tilknyttet Lungemedicinsk afdelings distriktssygepleje Afdelingen har en veletableret udadgående funktion for patienter i vedvarende iltbehandling. Iltsygeplejersken besøger patienten i hjemmet, hvor hun følger op på den vejledning som er givet i afdelingen om iltbehandling og brug af iltudstyret, og kontrollerer at patienten har optimal gavn af sin iltbehandling. Ligeledes følges op på evt. problemer patienten måtte have i forbindelse med iltbehandlingen. Undervisning af patienten og personer som indgår i dennes netværk - f.eks. familie, hjemmesygepleje - med henblik på forståelse for og håndtering af sygdom og behandling indgår også i distriktssygeplejerskens arbejdsområder. Funktionen er tilknyttet afsnit B6 og varetages af en specialuddannet sygeplejersker, som på alle hverdage deltager i teamkonference i afsnittet. Sygeplejen i de lungemedicinske afsnit Sværhedsgraden af de lungemedicinske patienters sygdom varierer meget. Nogle lungepatienter er i vid udstrækning fysisk selvhjulpne. Hos dem består den væsentlige del af sygeplejen i observation, information og vejledning. Andre patienter er afhængige af total fysisk pleje, og akut indsat behandling. Rehabilitering er også et væsentligt element i sygeplejen. Ofte kræves der forståelse for etiske dilemmaer og evne til at magte samtaler om, hvordan patienten kan/skal lære at leve bedst muligt med en svær kronisk sygdom, som evt. har et terminalt forløb. Det kan for patienten være svært at se mulighederne, når begrænsningerne er så iøjnefaldende. Psykisk pleje, ro, tilstedeværelse og indlevelse er væsentlige ingredienser i plejen til en patient, som ikke kan få luft, og hvis liv er truet. Der anvendes teknisk udstyr, som det kræver viden, snilde og godt håndelag at benytte. Til dokumentation af sygeplejen anvendes Århus Sygehus VIPS inspireret sygeplejejournal. Vi anvender ikke "åbne plejeplaner", men enhver patient kan bede om aktindsigt.

5 Rammer for uddannelse og undervisning i Lungemedicinsk afdeling Notatet Organisering og tilrettelæggelse af Praktikforløb findes i Bachelormappen fra Sygeplejeskolen i Århus (pkt. 2.1). Heri kan i forhold til samarbejdet i teoretisk / klinisk undervisning læses en detaljeret præcisering af: Det faglige ansvar for praktik Organisering af den kliniske praksis Den uddannelsesansvarlige sygeplejerskes funktion Den kliniske vejleders funktion Afdelingssygeplejerske Afdelingssygeplejersken deltager i udvikling af kliniske uddannelsesforløb, sørger for at uddannelse prioriteres på linie med anden aktivitet i afdelingen og sikrer via sin arbejdstilrettelæggelse, at der afsættes tid og ressourcer til klinisk vejledning jævnfør Visioner og strategi for klinisk undervisning i sygepleje, der er udarbejdet af Region Midt. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Afdelingens uddannelsesansvarlige sygeplejerske er specialekendt og er uddannet cand. cur. fra Århus Universitet. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske er overordnet ansvarlig for sygeplejestuderendes og social- og sundhedsassistentelevers kliniske uddannelsesforløb/praktikforløb i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske sikrer i samarbejde med afdelingssygeplejersken, at de relevante uddannelsesvilkår er til stede i afsnittene. Til funktionen som uddannelsesansvarlig er der normeret 1 time pr. studerende/elev pr. uge. Klinisk vejleder Lungemedicinsk afdeling har specialekendte kliniske vejledere, som har gennemført obligatorisk efteruddannelse i pædagogik og vejledning. Planlægning og afvikling af klinisk vejledning sker i samarbejde med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og afdelingssygeplejersken. Klinisk Vejleder er ansvarlig for undervisningsprocessen, dvs. alle de tiltag klinisk vejleder iværksætter for, at den studerende skal lære noget. Hun fremmer, letter og støtter den studerendes udvikling ved at iscenesætte rammer for læring. Dette gøres ved at vurdere gode læresituationer og støtte den studerende i at opsøge og tilegne sig disse. Klinisk vejleder tilrettelægger således den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende, som er ansvarlig for at udnytte undervisning og vejledning i egen læring. Klinisk vejleder deltager i : * introduktion til afdelingen * planlægningsmøde og evalueringsmøder * refleksionssamtale og intern prøve 6. semesters kliniske prøve er beskrevet i Bacheloruddannelsen, Sygeplejeskolen i Århus. Der er i klinisk vejleders tjenestetidsplan afsat i alt 8 timer om ugen for hver studerende til varetagelse af den kliniske vejleders funktionsområde. Ad hoc vejledere Det forventes, at hele personalet i afdeling B deltager i vejledning af studerende og elever som en naturlig del af deres arbejdsområde. At alle er positivt indstillet på at have studerende og elever i afdelingen og er villige til at fungere som ad hoc vejledere i udvalgte situationer. 5

6 Ad hoc vejledere er ofte den person, som er ansvarlig for plejen af den patient, den studerende følger. Ad hoc vejledere i dialog med den studerende gør sig kendt med den faglige og personlige læringsproces den studerende befinder sig i, og i sin vejledning tager udgangspunkt heri. Ad hoc vejledere udvælges ud fra såvel faglige som personlige kvalifikationer i forhold til den konkrete situation, hvor personen er "specialisten". Om vejledning i praksis "Vejledning" kan udmønte sig i flere pædagogiske aktiviteter: samarbejde om praksisbeskrivelser/studiebog/plejeplaner/patient- og temaforløb oplæring demonstration korrektion opfølgning rådgivning rådføring vurdering / evaluering instruktion orientering supervision samtaler om sygeplejeproblemer og dilemmaer 6 Om vejleder og den studerende Enhver vejledning har 2 sider: vejlederens indsats og den studerendes indsats. Vi finder, at vejleder og den studerende er ligeværdige samarbejdspartnere, men da vejleder har større viden i forhold til den praksis den studerende befinder sig i, vil det være vejleders faglighed, som skal sikre, at den studerende er på ret kurs. Vejleder fungerer som konsulent for den studerendes læreproces. Vejleders opgave er at fremme, lette og støtte den studerendes udvikling. Iscenesætte rammer for læring, vurdere gode læresituationer og støtte den studerende i at opsøge og tilegne sig disse. Vejleder skal hjælpe den studerende til at afdække egne læringsbehov og evt. anbefale egnede metoder til tilegnelse af et stof eller et praksisområde. Det betyder, at vejleder har ansvaret for undervisningsprocessen - dvs. alle de tiltag vejleder iværksætter for at den studerende skal lære noget. Men den studerende deltager selv i egen kundskabsproduktion; den studerende bærer selv ansvar for at udnytte de bestræbelser vejlederen gør sig for at realisere målrettet læring. Den studerende må have vilje til at lære - den studerende har ansvaret for læreprocessen. Vejledning kan forestås af klinisk vejleder, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, "ad hoc vejleder" samt alle andre som indgår i det tværfaglige team. Den studerende hjælpes til at trække forbindelseslinier mellem egne værdier, teoretisk viden og praktiske handlinger i sygeplejen ved hjælp af før- og eftervejledning. Dette sker ved, at vejleder stiller spørgsmål, der fremmer den studerendes refleksion.

7 7 Førvejledning Her planlægges en situation, som siden skal gennemføres. Det er den studerendes tænkning og viden om temaet/emnet, der er genstand for opmærksomhed. Formålet med det, der skal gøres, beskrives og der lægges plan for, hvordan det tænkes gennemført. Den studerende sætter ord på sine tanker og kan spørge vejleder til råds, hvis der er noget hun er usikker på. Vejleder stiller spørgsmål til den studerendes planlægning og begrundelser, og henleder den studerendes opmærksomhed på områder, som evt. skal medtænkes. Eftervejledning Eftervejledning kan benyttes både når vejleder har været til stede under handlingen, og når den studerende har været alene. Vejleder stiller spørgsmål til, hvilke tanker og følelser den studerende havde i situationen - Hvad skete der? Hvad blev der sagt? Hvad betyder det? Sammen analyserer de situationen med henblik på: Hvad der gik godt? Hvad der kunne være gjort anderledes? Hvad har den studerende lært? Hvilke kompetencer har den studerende anvendt og hvilke erkendelser og erfaringer er udviklet? Har vejleder været til stede, kan denne rette opmærksomheden mod det, som var rigtig godt, og evt. det, som han/hun mener, der er vigtigt, at den studerende arbejder videre med. Vejledning i situationen Vejledning kan naturligvis også foregå i selve situationen, men så bør rollefordelingen og hvad der skal være fokus for vejledning/observation så vidt det er muligt aftales forinden. Uddannelsesperiodens opbygning Den studerende vil overordnet være tilknyttet samme afsnit i hele den kliniske uddannelsesperiode, og have samme kliniske vejleder som ankerperson igennem hele semesteret. Den studerende starter og slutter af i sit basisafsnit, og vil igennem semesteret komme til at studere sygepleje på tværs af afsnit og sektorer. Nedenstående illustration eksemplificerer tidsforløb, og skal opfattes som en overordnet skabelon. Hvert forløb vil blive justeret individuelt, under hensyntagen til den enkelte studerende og de implicerede afsnit, samt naturligvis semesterplanens bindinger/krav. 9 uger + 1 uge 4 uger 7 uger Sengeafsnit + lungedistriktssygeplejerske Ambulatorium Sengeafsnit 6 uger 4 uger 10 uger + 1 uge Sengeafsnit Ambulatorium Sengeafsnit + lungedistriktssygeplejerske For at sikre kontinuiteten i det kliniske uddannelsesforløb vil den studerendes kliniske vejleder fra basisafsnit deltage i et overgangsmøde med den studerende og klinisk vejleder i de afsnit, hvor patientforløbene er karakteriseret ved henholdsvis korttidskontakter og tværsektorielt samarbejde. Den studerendes opdaterede studiebog, som skal være tilgængelig for vejledere, vil ligeledes være medvirkende til at skabe kontinuitet i uddannelsesforløbet (Bilag 1 viser særskilt studieplan for korttidsafsnit (Lungemedicinsk ambulatorium)). Refleksionssamtale Refleksionssamtalen (se semesterplan) placeres ca. midtvejs i studieperioden.

8 8 Om studieaktivitet og obligatoriske kliniske indholdselementer Obligatoriske kliniske indholdselementer er en samlet betegnelse for hvad den studerende forventes at deltage i og gøre i studieforløbet som tegn på at være studieaktiv. Den studerendes deltagelse i kliniske studieaktiviteter Den studerende har, jævnfør Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsens 11 stk. 2, pligt til at deltage i den kliniske undervisning. Det tolkes af sygeplejeskolen som en pligt til at udnytte de uddannelsestilbud, det kliniske uddannelsessted stiller til rådighed for den studerende. Deltagelse i planlagte studieaktiviteter forventes at være 30 timer/uge, fordelt på 4 dage. Tidspunkt for tilstedeværelse i afdelingen planlægger den studerende i samarbejde med klinisk vejleder ud fra et læringssyn. Den studerende indgår ikke i planlagte aften-, natte- og weekendvagter, men kan dog deltage i disse såfremt det har en læringsværdi (i forhold til patient- og temaforløb). Tilstedeværelse ud over de ovennævnte angivelser foregår efter den studerendes eget valg og læringsbehov. Forventninger til den studerende Afdelingens forventninger til den studerende og opfattelse af, hvad der indgår som obligatoriske kliniske indholdselementer er udover nedenstående også beskrevet i semesterplan for 6. semester, Bilag 1 ansvars- og opgavefordeling og i forordet til Studiebogen At den studerende beskriver forventninger til og afklarer eget ansvar i forhold til samarbejdet med kliniske uddannelsessted. At den studerende tager aktivt del i tilrettelæggelse og ajourføring af sin kliniske studieplan og sammen med klinisk vejleder er ansvarlig for at formidle aktuelle læringsmål til det øvrige personale. At den studerende i det daglige arbejde viser interesse for undervisningen, overholder aftaler og er opsøgende og reflekterende i forhold til læringssituationer. At den studerende ud over at være studerende også ser sig selv som en del af et samarbejdende team. At den studerende kan reflektere over egen personlige og faglige andel i samarbejdsrelationer. At den studerende anvender sin studiebog til at nedskrive hændelser, oplevelser, tanker og refleksioner over disse, og sikrer at studiebogen er tilgængelig for de vejledere, den studerende kommer i kontakt med under de kliniske studier. At den studerende møder forberedt til aftalte statussamtaler/refleksionssamtale. At den studerende tager initiativ til såvel patient- som temaforløb, og skriftligt evaluerer disse forløb med fokus på resultat, proces og læringsudbytte. Forventet antal i korttidsafsnit: 1 temaforløb og 1 undervisningsoplæg eller patientforløb. I sengeafsnittet: 2 skriftlige patientforløb samt 1 mundtligt patientforløb. Derudover 1 temaforløb. Tema- og patientforløb må ikke overstige 5 sider med 1½ linieafstand. Manglende studieaktivitet Studerende, som ikke lever op til kravet om studieaktivitet, kan ikke indstilles til intern klinisk prøve eller få godkendt studieopholdet.

9 Fokusområder i klinisk undervisningsperiode Fokus for de kliniske studier på 6. semester er sygepleje med henblik på selvstændigt at kunne varetage sygeplejens virksomhedsfelt, herunder at udføre sygepleje, at formidle sygepleje, at lede sygepleje og at udvikle sygepleje (semesterplan, 6. semester) Udviklingen af disse kvalifikationer søges opnået ved overvejende at tilrettelægge den kliniske undervisning i forhold til patientforløb. For at understøtte den faglige og metodiske kvalificering arbejder den studerende sideløbende med temaforløb. For nærmere redegørelse for patient- og temaforløb henvises til Sygeplejeskolen i Århus studieordning, Semesterplan for 6. semester, og den studerendes studiebog. Mål for de kliniske studier er beskrevet i Semesterplan, 6. semester. Vores anbefaling er, at den studerende i starten af uddannelsesperioden gør sig kendt med afdelingens personale, døgnrytme, samarbejdsmåder, rutiner, indretning af afdelingen og lignende. Den studerende skal koncentrere sig om at planlægge og udføre klinisk sygepleje til 1-2 patienter. Derudover skal den studerende tilegne sig viden om og forståelse for patienter med de i afdelingen mest almindeligt forekommende sygdomme og kendskab til undersøgelser og behandlinger. At den studerende først efter introduktionsperioden begynder at arbejde med de pædagogiske, organisatoriske og udviklingsmæssige aspekter; dvs. når hun/han har opnået viden om og forståelse for, hvad det er der skal formidles, ledes og udvikles, og hvordan tværfaglig og tværsektoriel ekspertise evt. kan inddrages. 9 "At udføre sygepleje" Den studerende skal yde sygepleje i forhold til patientens problemstillinger og til patientens oplevelser og mestring af livs- og sygdomssituation. Den studerende inddrager sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende som behandlende, rehabiliterende og lindrende aspekter i sygepleje. Den studerende deltager i og argumenterer for konkrete patientforløb på tværs af afsnit og afdelinger. Den studerende skal med stigende selvstændighed vise samarbejdsevne og udvikle handleberedskab i uforudsigelige plejesituationer samt demonstrere selvstændig klinisk sygepleje. Den studerende skal med stigende selvstændighed vise ansvarlighed for at vurdere og træffe etiske og faglige velbegrundede valg. (Semesterplan, 6. semester) Eksempler på læringsmuligheder: Modtage indkaldt patient og akut indlagt patient i henhold til afdelingens forskrifter - herunder gennemføre indlæggelsessamtale; observere patienten og analysere indsamlede data med henblik på at vurdere patientens behov for sygepleje Klassificere sygeplejeproblemer, allerede eksisterende og potentielle efter VIPSmodellen, planlægge og udføre sygeplejehandlinger, evaluere resultatet af disse, og evt. justere plejen - dvs. varetage patientens totale behov for sygepleje Opøve evne til at indsamle og analysere data i korttids-kontakter med henblik på prioritering af sygeplejehandlinger Opøve bevidsthed om, at dataindsamlingsmetode får betydning for plejen

10 10 Iværksætte iltbehandling, både tør, kold- og varmfugtet (Lomholt fugtersystem) Måle og vurdere lungefunktion, både peak-flow monitorering og spirometrimåling Administrere medicin, incl. i.v. administration via perifert og centralt venekateter Forberede en patient til de mest almindeligt forekommende undersøgelser Modtage en patient efter undersøgelse, hvor patienten har været i generel anæstesi Deltage i rehabilitering af lungesyge Forebyggelse af sengelejekomplikationer Ernæring til respirationsinsufficiente patienter Pleje alvorligt syge og døende patienter Tale med patient om dennes etiske overvejelser i forbindelse med transplantation Pleje af patienter i krise mestring af stress Pleje af isolationspatient Pleje af fremmedsproget patient, hvor verbal kommunikation ikke er mulig Assistere patient ved undersøgelser, f. eks. bronkoskopi og bronchiallavage Modtage ambulant patient, og udføre rutineundersøgelser forud for lægekonsultation Deltage i sygeplejekonsultation i ambulatoriet Deltage i samarbejdet med iltpatienten i dennes hjem, hvor sygeplejersken er specialisten, og samtidig gæst i patientens hjem. "At formidle sygepleje" Den studerende øver formidlingsmæssige færdigheder i forbindelse med information, vejledning og undervisning af patienter og pårørende med udgangspunkt i patientens helhedssituation. Den studerende arbejder med at vejlede og informere kolleger samt argumenterer for og diskuterer sygeplejefaglige aspekter i mono- og tværfaglige fora. Den studerende skal med stigende selvstændighed formidle og udveksle data i forbindelse med patientforløb på tværs af afdelinger, afsnit og sektorer. (Semesterplan, 6. semester) Eksempler på læringsmuligheder: Informere patient om undersøgelser, formål og forventede resultat Undervise patient i inhalationsteknik Undervise patient og pårørende i omgang med ilt Undervise, vejlede og styrke patient i mestring af åndenød Varetage undervisende opgaver ved rehabilitering af lungesyge Undervise patient i sammenhæng mellem rygning og visse lungesygdomme Støtte patient i rygeophør under hensyntagen til magtaspektet mellem patient og behandlersystemet Kommunikation med patienter i krise Deltage i statussamtaler med patient/pårørende/læge Etablere kontakt til og samarbejde med patientens pårørende Etablere samarbejde med primær sundhedstjeneste, incl. udarbejde sygeplejerapport Formidling af pleje og behandling, hvor tolk fungerer som bindeled Vejlede og undervise medstuderende og social- og sundhedsassistent elever Planlægge og gennemføre introduktion for yngre studerende / elever Medvirke ved evaluering af yngre studerende / elever Informere om tuberkulose og behandling til patient, pårørende og kolleger, instruere i sikker medicin indtagning mhp. behandlingskontinuitet

11 Intervenere ved til non-compliant patient ud fra pædagogiske teorier og metoder Argumentere for sygeplejefaglige standpunkter i mono- og tværfaglige sammenhænge, på tværs af afsnit, afdelinger og sektorer 11 "At lede sygepleje" Den studerende øver med stigende selvstændighed ledelsesmæssige færdigheder herunder at udforme, sikre gennemførelse og evaluering af de enkelte patienters plejeplaner. Endvidere øver den studerende administrative og koordinerende funktioner i et tværfagligt team/samarbejde omkring pleje- og behandlingsprogrammer, på tværs af afsnit og afdelinger. (Semesterplan, 6. semester) Eksempler på læringsmuligheder: Overskue den totale sygepleje til i begyndelsen 1, senere flere patienter, ud fra viden om sygeplejerskens ansvar og kompetence Tilrettelægge og koordinere patientforløb og undersøgelsesprogrammer Lede og fordele arbejdet for plejepersonale tilknyttet egne patienter Planlægge og gennemføre stuegang for egne patienter Planlægge og lede konference for egne patienter Følge op på stuegang og sikre at ordinationer udføres, herunder delegere relevante arbejdsopgaver til plejeteamets medlemmer i forhold til den enkeltes kompetence Planlægge næste dags arbejde og stuegang ved hjælp af afdelingens arbejdsredskaber Reflektere over anvendelse af personaleressourcer i afdelingen, og selv i en fiktiv eller aktuel situation - planlægge og argumentere for anvendelse af de personaleressourcer der er til rådighed Planlægge og gennemføre udskrivelse af patient til genindlæggelse / ambulatoriet / hjemmet / plejehjem / rekreation Rekvirere ilt til hjemmebehandling til patienter som udskrives Anvende Labka til bestilling / aflæsning af prøvesvar Tage initiativ til løsning af egne konflikter; såvel personale- som patientkonflikter Planlægge ambulant undersøgelsesprogram og bestille undersøgelser Evt. deltage i miljøundersøgelser / opsporing ved tuberkulosepatienter Reflektere over arbejdsmiljø i afdelingen "At udvikle sygepleje" Den studerende udvikler i stigende grad erfaringsbaserede kundskaber bl.a. på baggrund af sanseskarphed og kommunikative færdigheder. Den studerende øver sig med stigende selvstændighed i brugen af evidensbaseret viden i sygepleje. Tillige forholder den studerende sig systematisk og metodisk i diskussion af afdelingens valgte metoder til sikring og udvikling af sygeplejen. (Semesterplan, 6. semester) Eksempler på læringsmuligheder: Anvende afdelingens sygeplejejournal til dokumentation af sygeplejen, til synliggørelse, bevisførelse og sikring af kontinuitet i plejen Evaluere og dokumentere sygeplejen mhp stadig udvikling Basere sygeplejen på veldokumenteret viden, herunder anvende informations- og

12 kommunikationsteknologi som arbejdsredskab Anvende afdelingens metodebøger og interne vejledninger til sikring af kontinuitet og konsistens i plejen Udnytte konferencer til formidling af sygeplejefaglig viden Bidrage til at formidle viden fra og om sygeplejestudiet til personalet i afdelingen Deltage i mono- og tværfaglige diskussioner i afdelingen om sygeplejefaglige emner Forholde sig fagligt kritisk til de metoder der anvendes i sygeplejen og sundhedsvæsenet, og tage initiativ til forbedringer af plejen hvor det skønnes relevant Deltage aktivt, kritisk og konstruktivt i den daglige teamkonference Sætte ord på egne refleksioner over sygeplejeproblemer Anvende studiebog og udarbejde patientforløb med evaluering af disse med fokus på resultat og proces og læringsudbytte, som efterfølgende drøftes med den kliniske vejleder, evt. ad hoc vejleder og andre involverede. Formidling af temaforløb ved monofaglig konference 12

13 13 Bilag 1 Studieplan for 4 ugers klinisk undervisning i Lungemedicinsk Ambulatorium. Lungemedicinsk ambulatorium har åbent hverdage kl (fredag til kl. 15). En uge før starten af de denne undervisningsperiode holdes et overgangsmøde, hvor den studerende, klinisk vejleder fra afdelingen og klinisk vejleder fra lungemedicinsk ambulatorium deltager. Dette for at sikre kontinuiteten i det kliniske uddannelsesforløb. Den studerendes studiebog vil også bidrage til dette. I den første uge anbefaler vi, at den studerende koncentrerer sig om at lære ambulatoriet at kende. Den studerende vil blive præsenteret for og deltage i ambulatorie-sygeplejerskens arbejdsopgaver. Ligeledes vil den studerende blive introduceret til de områder, hvor der kan arbejdes med patientforløb i korttidskontakter. De næste 3 uger vil den studerende arbejde med stigende selvstændighed i ambulatoriet, samt på bronkoskopistuen. Fokus vil være på udførende, formidlende, ledende og udviklende aspekter, som i øvrige del af 6. semesters kliniske studium. Muligheder og begrænsninger i sygepleje i korttidskontakter med patienter. At arbejde bevidst med forskellige typer af kommunikation, og udvikle færdigheder til en målrettet kommunikation i korttidskontakter med planlægning af og afrunding af mødet med en patient. Prioritering af sygeplejeopgaver, og udførelse indenfor de givne rammer. Arbejdet med det pædagogiske, f.eks. i forbindelse med instruktion af patient i brug af inhalator samt brug af astmamedicin. Forberedelse af patienten forud for lægekonsultation inkl. udførelse af sygeplejeopgaver (delegerede og inden for sygeplejens selvstændige område) før og efter konsultationen. Planlægge ambulant undersøgelsesprogram og bestille undersøgelser samt informere patienten om disse. Forberede patienten til bronkoskopi, assisterer patienten under undersøgelsen, og observere patienten efter undersøgelsen. Informere/undervise om tuberkulose og behandling til patient, samt instruere patient i korrekt medicinindtagelse. Det forventes, at den studerende udarbejder min. 1 patientforløb eller undervisningsoplæg ud fra et oplevet patientforløb og 1 temaforløb. Der vil være indlagt tid til drøftelse af disse sammen med klinisk vejleder. Ved temaforløb deltager desuden klinisk vejleder fra sengeafdelingen samt evt. den uddannelsesansvarlige. Efter gennemgang af temaforløb evalueres klinisk undervisningsperiode i korttidsafsnit. Der henvises i øvrigt til studieplan for sygeplejestuderende 6. semester fra Lungemedicinsk afdeling afd. B samt semesterplan for 6. semester fra Sygeplejeskolen i Århus.