Generel klinisk studieplan Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Lungemedicinsk Afdeling B, afsnit B6 NBG

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Lungemedicinsk afdeling består af følgende 6 afsnit: Lungemedicinsk afdeling B6 er 7-døgnsafsnit Lungemedicinsk afdeling B5 er et 5-døgnsafsnit Lungemedicinsk dagafsnit Lungemedicinsk ambulatorium Lungemedicinsk allergiafsnit Lungemedicinsk forskningsafdeling Afdelingen over 3 pladser på patienthotellet. Afsnit B6 består af to teams med en fælles afdelingssygeplejerske. Der er meget samarbejde mellem personalet på tværs af de to teams. Som studerende på bliver du tilknyttet et af de to teams. Lungemedicinsk dagafsnit, ambulatorium og allergiafsnit fungerer som tre selvstændige teams med en fælles afdelingssygeplejerske. Afsnit B5 udgør et team med egen afdelingssygeplejerske. Afsnit B6 er normeret til 14 patienter. Samarbejdsrelationer Sygeplejen på afsnit B6 afspejles af den teamstruktur, der er i afsnittet. Den daglige teamleder er den sygeplejerske der går stuegang. Teamlederen som uddelegerer og koordinerer sygeplejen i samarbejde med det øvrige plejepersonale. Udover det tætte samarbejde, der er afsnittene imellem i lungemedicinsk afdeling, samarbejder afsnit B6 med blandt andet radiologisk afdeling, onkologisk afdeling og øre-næse-hals afdeling. Derudover er der et tæt samarbejde med medicinsk visitations afsnit (MVA), hvor akutte medicinske patienter indlægges, inden de overflyttes til afsnit B6. Endvidere samarbejdes der med primærsektoren. Patient/borger kategorier Lungemedicinsk Afdeling B modtager fortrinsvis patienter fra Århus Kommune til udredning og behandling af lungesygdomme. Afdelingen har landsdelsfunktion for forundersøgelse og efterbehandling af lungetransplantationspatienter og lungefibrosepatienter. I afsnit B6 indlægges specialepatienter til udredning eller behandling for kroniske lungesygdomme som: interstitielle lungesygdomme (fx lungefibrose og sarkoidose) astma bronkiale lungetransplantationspatienter. patienter til udredning eller behandling for tuberkulose, lungecancer, lungeabsces og pneumothorax Oftest indlægges patienterne akutte på grund af forværring i deres tilstand, men der indlægges også dagligt planlagte patienter til fx behandling af pseudomonas infektion. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 8

2 Sengeafsnit B6 modtager interne medicinske patienter med eksempelvis pneumoni og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). De fleste patienter i afsnit B6 tilhører den ældre del af befolkningen (over 65 år), men flere af patienterne med interstitielle lungesygdomme og lungetransplantationspatienterne er yngre mennesker (mellem 20 og 50 år). Centrale kliniske problemstillinger De centrale kliniske problemstillinger for patienterne i B6 er knyttet til respiration, ernæring, udskillelse, smerter og mobilisering herunder personlig hygiejne. Der psykosociale og eksistentielle problemstillinger, idet mange af de patienter, der får diagnosticeret lungecancer på afsnit B6, kun kan tilbydes palliativ behandling. Mange patienter skal lære at leve med en kronisk sygdom som fx lungefibrose, hvor den nedsatte ventilation i lungerne ofte vil påvirke deres sociale liv. Der er ofte sociale problemstillinger der skal tages højde for ved udskrivelse. Mange af patienterne har brug for undervisning og vejledning i forhold til at kunne leve med en kronisk sygdom. Det kan være i forhold til at patienterne tager deres medicin korrekt og er i stand til tidligt at observere forværringer i deres tilstand. Undervisning er nødvendigt i forhold til ernæring, mobilisering og respiration for både lungekræftpatienter og patienter med en kronisk lungesygdom. Der er problemstillinger i forbindelse med at sygeplejersken administrer medicin korrekt til patienten og observere bivirkninger. Der er problemstillinger knyttet til koordinering af behandling og undersøgelser herunder samarbejdet med lægen og patienten. På afsnit B6 er dokumentation i sygeplejejournalen et væsentlig redskab for den enkelte patientforløb, herunder en grundig dataindsamling om patienten, som er grundlag for, at relevante plejeplaner for patienten kan udformes. De r er et tæt tværfagligt samarbejde mellem læge og sygeplejerske om behandling og undersøgelsesforløb og også et tæt samarbejde mellem sygeplejerske og afsnittets fysioterapeut omkring lungefysioterapi. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Afsnit B6 består af to teams, hvortil der er knyttet læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, iltsygeplejerske (en sygeplejerske, som besøger patienten i eget hjem og følger op på den ordinerede iltbehandling), fysioterapeut, sekretærer, serviceassistenter, studerende og elever. I stabsfunktion til afdelingsledelsen er der i ansat en udviklingsansvarlig sygeplejerske, en kvalitetskoordinator og en uddannelsesansvarlig sygeplejerske. På B6 er der desuden en speciale ansvarlig sygeplejerske i lungekræft. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 8

3 I plejegruppen er der nøglepersoner indenfor en række områder bl.a.: Dokumentation Rygestop Forflytning Arbejdsmiljø Epj Palliation Hygiejne Ernæring I afsnit B6 er der tilknyttet 7 sygeplejestuderende fra henholdsvis Modul 1, Modul 4, Modul 11 og Modul 12. Der er tilknyttet 3 social- og sundhedsassistentelever i deres 1. praktikperiode. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Afsnit B6 modtager både akutte og planlagte patienter med lungelidelser som typisk har almene symptomer såsom dehydrering, dyspnø og temperaturforhøjelse. Ofte skal patienterne igennem et udredningsforløb, så deres sygdom kan diagnosticeres. I andre tilfælde indlægges patienter med kendte diagnoser med forværring af deres sygdom typisk på grund af tiltagende dyspnø og almen svækkelse. Der er ofte behov for iltbehandling og antibiotisk behandling. Indlæggelsesforløbet kan variere fra få dage til flere uger. Sygeplejefaglige opgaver Da mange af patienterne er ældre og/eller er respiratorisk påvirket, er deres egenomsorgskapacitet ofte nedsat, og de har brug for hjælp til at varetage de grundlæggende behov. Sygeplejen har fokus på at styrke og bevare patientens egenomsorgskapacitet. På afsnit B6 er der i sygeplejen størst vægt på den forebyggende, rehabiliterende, lindrende og behandlende sygepleje, og en mindre grad på den sundhedsfremmende sygepleje. Nedenfor er de typiske sygeplejefaglige opgaver detailbeskrevet. Respiration/cirkulation Observere og beskrive patientens respiration og vurdere om den afviger fra det normale Observere og handle i forhold til patient med iltmangel Sende ekspektoratprøver og kunne vurdere svarerne Observere og beskrive patientens cirkulatoriske status både før og efter undersøgelser som fx en bronkoskopi. Vurdere om cirkulationen afviger fra det normale og viderebringe observationerne Kende principperne i lungefysioterapi herunder CPAP, PEP-fløjte og stillingsdrænage Skabe optimale betingelser for patientens respiration ud fra kendskab til forhold som påvirker menneskets respiration, herunder lejring af sengeliggende patient Iværksætte iltbehandling herunder såvel tør, kold- som varmfugtet iltbehandling (Lomholt Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 8

4 fugtersystem) Observere ødemer og venestase og tilrettelægge plejen i forhold til dette Ernæring Vurdere patientens ernæringstilstand, herunder at udregne BMI, energi- og væskebehov samt igangsætte nødvendige tiltag Kende til afdelingens mest benyttede diæter herunder brug af tilskudsdrikke Smerter Observere akutte og kroniske smerter ved at kende lokalisation, karakter, mønster og intensitet af smerterne Kende og anvende diverse hjælpemidler til at lindre smerter fx medicin Psykosociale og eksistentielle behov Tale og lytte til patienters oplevelser ved at være indlagt og være syg Lytte og tale med patienter, der er i den terminale fase af deres sygdom Etablere kontakt til hospitalspræst Vurdere patientens behov for støtte, kontakt og omsorg Hjælpe patienten til at være i kontakt med pårørende Etablere kontakt til og samarbejde med patientens pårørende Samtale med mennesker, der har fået en ikke kurativ diagnose Deltage i pleje af patienter, der oplever angst Deltage i pleje og samtaler med patienter, der er til udredning for en alvorlig lungelidelse Patientologisk aspekt (kommunikation og relationelle udfordringer) Støtte patient i rygeophør under hensyntagen til magtaspektet mellem patient og behandlersystemet Inddrage patientens erfaringer med deres sygdom, pleje og behandling, herunder at planlægge dagen for patienten under hensyntagen til patientens vaner Kommunikation med patienter i krise Kommunikere på en værdig og tillidsfuld måde med patienter og pårørende Overholde tavshedspligten Respektere den enkeltes patients identitet og integritet Respektere den enkeltes patients tro, kultur og ønsker i forhold til etiske spørgsmål Mestring af sygdom og behandling (vejlednings- og undervisningsopgaver) Informere patient om undersøgelser og behandling Undervise patient i inhalationsteknik Måle og vurdere lungefunktion herunder peak-flow monitorering og spirometrimåling Undervise patient og pårørende i omgang med ilt Undervise, vejlede og styrke patient i mestring af åndenød Undervise og vejlede ernæringstruede eller adipøse patienter i forhold til ernæring og væske Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 8

5 Informere lungekræft patienter om det palliative team og mulighed for samtale med præst Varetage undervisende opgaver ved rehabilitering af lungesyge Undervise patient i sammenhæng mellem rygning og visse lungesygdomme Formidling af pleje og behandling, hvor tolk fungerer som bindeled Informere om tuberkulose og behandling heraf til patient, pårørende og kolleger herunder instruere i sikker medicinindtag og vigtigheden af kontinuitet i behandlingen Intervenere ved non-compliant patient ud fra pædagogiske teorier og metoder Uddelegende opgaver (medicinering, undersøgelsesforløb og behandling) Deltage i informationssamtaler og indlæggelsessamtaler med patient/ pårørende og læge Deltage i udskrivelse af en patient samt i skrivning af sygeplejeepikriser eller opdateret status Klargøre patienter til de almindeligt forekommende undersøgelser Modtage patienter efter en undersøgelse og fortage de nødvendige observationer efter dette Varetage medicindispensering og administration til en gruppe af patienter Dispensering af i.v. medicin og administration via perifert venekateter Rekvirere ilt til hjemmebehandling til patienter som udskrives Anvende epj til bestilling og aflæsning af blodprøver samt medicinadministration Tilrettelægge og koordinere patientforløb og undersøgelsesprogrammer Planlægge og gennemføre stuegang for egne patienter Følge op på stuegang og sikre at ordinationer udføres, herunder delegere relevante arbejdsopgaver til plejeteamets medlemmer i forhold til de enkeltes kompetencer Planlægge ambulant undersøgelsesprogram og bestille undersøgelser Planlægge og gennemføre udskrivelse af patient til genindlæggelse, ambulatoriet, eget hjem eller primærsektor /hospice Lede og fordele arbejdet for plejepersonale tilknyttet egne patienter Patientforløb (dokumentation, plejeplaner og tværfagligt samarbejde) Foretage dokumentation i forhold til sygepleje og data om patienten i sygeplejejournalen ud fra beslutningsdiagrammet Opstarte plejeplaner i forhold til relevante problemstillinger for patienten Deltage i teamkonferencer og bidrage med relevante observationer af patienten Koordinere lungefysioterapi med fysioterapeuten Etablere samarbejde med primær sundhedstjeneste herunder videregive relevante informationer til primærsektoren via sygeplejeepikriser og visitationssamtaler Modtage indkaldte patienter og akutte indlagte patienter i henhold til afdelingens forskrifter herunder gennemføre indlæggelsessamtale, observere patienten og analysere indsamlede data med henblik på at vurdere patientens behov for sygepleje Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 8

6 Udviklings- og forskningsområder og -tiltag I afdelingen er der en klinisk retningslinje under udarbejdelse i forhold til, hvad en instruktion i inhalationsmedicin skal indeholde, og hvordan det skal formidles, for at voksne lungesygepatienter kan anvende medicininhalator til optimal deponering af medicin i lungerne. Der er udarbejdet plejeplaner indenfor blandt andet ernæring, obstipation, drænpleje og CVK- pleje. Endvidere er der udarbejdet diverse tjeklister i forhold til sygeplejehandlinger før, under og efter en undersøgelse. Implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel varetages af kvalitetskoodinatoren samt afdelingsledelsen, afdelingssygeplejerske og medlemmer af afdelingens kvalitetsråd. Der foretages jævnligt audit i forhold til Den Danske Kvalitetsmodel. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Af sygeplejefaglige metoder arbejdes der i afsnit B6 med monitorering af den enkelte patient. Således foretages der ved indlæggelse af en patient en ankomst status, ernæringsscreening og rygeregistrering. Der foretages tjek af inhalationsteknik, hvis patienten får inhalationsmedicin. Der anvendes observationsskemaer i forhold til måling af centrale værdier. Ca. en gang hver uge afholdes tværfaglig undervisning for hele afdelingen af 1 times varighed. Der afholdes i afsnit B6 dagligt sygeplejekonference af minutters varighed. Ca. en gang om ugen afholdes tværfaglig undervisning for hele afdelingen af 1 times varighed Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I afsnit B5 er du tilknyttet en klinisk vejleder, der fortrinsvist er til stede i dagtimerne. Ifølge praktikaftalen er der afsat 8 timer pr. uge til vejledning for en studerende. Ud af disse timer skal dog påregnes tid til forberedelser af diverse samtaler og lignende. Den studerende vil ca. en gang om ugen have en vejledningsdag, hvor den studerende vejledes og evalueres af klinisk vejleder. Den studerende vil også være tilknyttet ad hoc vejledere, der oftest er den sygeplejerske eller social og sundhedsassistent, der har det overordnede ansvar for patienten. Vejledning tilrettelægges ud fra før-, under- og eftervejledning. Endvidere inddrages Model for praktisk færdighedsudøvelse som redskab i vejledningen, når den studerende vejledes af den klinisk vejleder. Førvejledning Her planlægges en situation som siden skal gennemføres. Formålet med det, der skal gøres, beskrives, og Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 8

7 der lægges en plan for, hvordan det tænkes gennemført. Den studerende sætter ord på sine tanker og kan spørge vejleder til råds, hvis der er noget, hun er usikker på. Vejleder stiller spørgsmål til den studerendes planlægning og begrundelser, og henleder den studerendes opmærksomhed på områder, som eventuelt skal medtænkes. Undervejledning Vejledning kan foregå i selve situationen. Det bør så vidt det er muligt aftales forinden, hvad der skal være fokus i vejledningen/observationen. Eftervejledning Eftervejledning kan benyttes såvel når vejleder har været til stede under handlingen, som når den studerende har været alene. Den studerende beskriver sine overvejelser omkring intension, handling, begrundelser og evaluering af situationen. Vejleder stiller spørgsmål, der fremmer refleksionen. Sammen analyserer de situationen i forhold til, hvad der gik godt, hvad der kunne være gjort anderledes. Det drøftes, hvad den studerende har lært, og hvilke kompetencer den studerende har anvendt, samt hvilke erkendelser og erfaringer, der er udviklet. Har vejleder været til stede, kan denne rette opmærksomheden mod det, som var rigtig godt, og eventuelt det, som vejlederen mener, at den studerende skal arbejde videre med. Læringsmiljø /Studiemiljø Overordnet vurderer vi, at der er et godt læringsmiljø i B6, idet hele personalegruppen er vant til at fungere som ad hoc vejledere og finder det spændende at vejlede de studerende. Der gives i begyndelsen meget støtte til den studerende i forhold til at yde sygepleje. Langsomt udfordres den studerende i forhold til at yde mere selvstændig sygepleje. Det forventes, at den studerende siger fra, hvis han/hun ikke føler sig værende kompetent til at udføre en given sygeplejeopgave Det forventes, at den studerende, eventuelt i samråd med vejlederen, fremlægger sygeplejefaglige problemstillinger i det mono- og tværfaglige samarbejde. Det forventes, at den studerende er ansvarlig for egen læring. Den studerende forventes selv at være ansvarlig for at få læst pensum. Det forventes, at den studerende forbereder sig såvel mundtligt som skriftligt i forhold til planlægningsog evalueringssamtaler samt afrapportering af patientforløb samt udviklingsbaseret temaforløb. Den studerende skal mundtlige præsentere det udviklingsbaserede temaforløb overfor det øvrige plejepersonale og varetage rollen som ordstyrer i den efterfølgende diskussion. Det forventes, at den studerende holder sin e-portfolio ajourført. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 8

8 Vejlednings- og evalueringstilbud Indenfor den første uge afholdes en planlægningssamtale, hvor den individuelle kliniske studieplan opstartes. Der afholdes evalueringsmøder bl.a. med udgangspunkt i patientforløb. I evalueringsmøderne indgår en evaluering af den studerendes faglige udvikling og niveau set fra den studerendes og vejleders side, og den individuelle kliniske studieplan ajourføres. Der gennemføres et udviklingsbaseret temaforløb, og den kliniske vejleder vil introducere og vejlede til denne studiemetode. Den kliniske vejleder introducerer til den interne kliniske prøve. Der vil i slutningen af være et møde hvor der foretages en slutevaluering. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Der er i afdelingen ansat en klinisk vejleder, der har stor erfaring med lungemedicinske patienter. Hun har gennemført en klinisk vejlederuddannelse. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrevet til den studerende ca. 14 dage før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i e-portfolio. Relevansen af det selvvalgte pensum vurderes af den kliniske vejleder. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at den studerende kan blive indstillet til den interne kliniske prøve, forventes følgende af den studerende: Udarbejdelse af den individuelle kliniske studieplan, som ajourføres, så målene for nås Udarbejdelse af patientforløb Udarbejdelse og præsentation af et udviklingsbaseret temaforløb for det øvrige plejepersonale Forberedelse såvel mundtligt som skriftligt i forhold til vejlednings-, planlægnings- og evalueringsmøder Anvendelse af e-portfolio til at tydeliggøre sin læring Varetagelse af sygepleje til udvalgte patienter i forhold til ledende og koordinerende sygeplejefaglige opgaver Dokumentation af selvvalgt pensum senest 2 uger inden den interne kliniske prøve. Relevansen af litteraturen godkendes af den kliniske vejleder Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 8