Strategisk kommunikation og dansk strategiudvikling

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer STK/MASTER (MMS) - VUT II/L 2009/2010 Kaptajn Steen Kjærgaard 26. august 2010 Strategisk kommunikation og dansk strategiudvikling Vejleder Orlogskaptajn, Cand. Jur, Kenneth Buhl Dansk Institut for Militære Studier Antal ord:

2 Forsiden HKH Kronprinsesse Mary på besøg i Helmand provinsen sammen med daværende forsvarsminister Søren Gade (V). Billede fra Jyllandsposten, december Side 2 af 132

3 Abstract Information pervades today s strategic environment. Events are reviewed not by what actually occurs but on the context and by the way in which they are presented, mediated, received and interpreted. Perception becomes reality. Credibility counts more than content. Information is a strategic instrument in this paradigm. Denmark participates in today s international Wars by Choice. These require legitimization and support across both national and theatre audiences. This thesis asks the question: What is strategic communication and how does it integrate in a Danish strategic framework? It concludes that Denmark, as part of its strategic process, must institutionalize its ability to conduct strategic communication as an integral part of an overall comprehensive approach. It suggests a framework in which a Danish approach to strategic communication can exist. It explains what it is in terms of concept, function and process. It explains how it can be developed, coordinated and applied. It provides an overview over stakeholders, audiences and how effectiveness can be ensured. Finally this thesis remarks, that despite Danish strategic communication is unique towards its domestic dimension it must acknowledge its international context in order to secure an international coherent approach specifically towards audiences in the theatres of operations. Side 3 af 132

4 Resume Strategisk kommunikation har opnået stor opmærksomhed i de seneste år. Denne opgave undersøger, hvad det er i en dansk kontekst og hvordan det kan integreres i dansk strategiudvikling. Danmarks sikkerhedspolitik i det 21. århundrede drives af politiske tilvalg Wars by Choise. Disse har komplicerede målsætninger, gennemføres med begrænset styrkeanvendelse og udkæmpes blandt civilbefolkninger. War Amongst the People kræver en balanceret strategisk indsats. Bløde magtmidler komplementerer i stigende grad de traditionelle hårde magtmidler. Nogle gange er de toneangivende. Fordi Wars by Choise, ikke er drevet af eksistentielle trusler, men et udtryk for tilvalg er legitimitet en grundlæggende strategisk præmis. Det samme er befolkningens opbakning i indsatsområderne. Legitimitet og opbakning er afgørende for at kunne opnå succes. Legitimitet og opbakning skal vindes, fastholdes og udbygges den er ikke givet i en verden, hvor mange aktører slås at fortælle hvad der er rigtigt og forkert. Derfor bliver den aktør, der er bedst til at kunne levere en rettidig, troværdig og kulturel tilpasset fortælling ofte den legitime og støttede part. Der eksisterer en tæt sammenhæng imellem legitimitet, evnen til at vinde lokal opbakning og evnen til at kunne kommunikere strategisk. Denne opgave argumenter, at information er en afgørende strategisk faktor i det 21. århundredes strategiske miljø. Denne opgave konkluderer på baggrund af en analyse af hvordan Storbritannien og USA arbejder med strategisk kommunikation og en analyse af hvordan centrale aktører i Danmark ser på brugen af begrebet, at Danmark må institutionalisere sin tilgang til anvendelse af strategisk kommunikation. Hvad er strategisk kommunikation? Strategisk kommunikation handler om at opnå indflydelse på målgrupper, der har betydning for de strategiske målsætninger. Strategisk kommunikation er en funktion, der sikrer en troværdig ensartet effektiv dansk kommunikationsvirksomhed i forhold til relevante målgrupper i Danmark, i indsatsområdet og internationalt. Strategisk kommunikation skaber tværministeriel strategisk til taktisk sammenhæng ved, at formulere rammedannende ledetråde i form af målsætninger og hovedbudskaber. Den danner rammen for politisk kommunikation, Public Diplomacy, Departementale Side 4 af 132

5 kommunikationsaktiviteter samt operative og taktiske medieaktiviter, herunder Public Affairs og militære informationsoperationer. Strategisk kommunikations fokus rettes imod: - At tilsikre skabelse og fastholdelse af legitimitet med relation til den danske debat - At tilsikre faglighed og kvalitet i den danske debat - At tilsikre de operative betingelser i form af opbakning og accept med relation til indsatsområdet Strategisk kommunikation er en iterativ og adaptiv proces med den ønskede effekt i centrum. Processen omfatter planlægning, udførelse og evaluering. Hvordan integreres strategisk kommunikation i dansk strategiudvikling? Strategisk kommunikation hænger uløseligt sammen med strategiudvikling og dermed samtænkning. Det er en integreret del af et samlet strategikompleks rettet imod specifikke internationale indsatser. Unity of Effort imellem selvstændige aktører er det gældende styringsprincip for strategisk kommunikation. Strategisk kommunikation koordineres med strukturelt udgangspunkt i Udenrigsministeriets stabiliseringskontor. En særlig rådgiver til statsministeriet er ham der binder processerne sammen. På det strategiske niveau, har en tværministeriel styregruppe godkendelsesansvaret. Denne tilsikrer politisk ledelse i processen og varetager koordination med partnerlande og allierede. På det operative niveau varetager en tværministeriel embedsmandsgruppe, med fast repræsentation fra relevante aktører, udvikling, implementering og koordinering af strategisk kommunikation. På det taktiske niveau koordineres aktiviteter, operationer og engagementer direkte og fleksibelt i forhold til situationen og mulighederne. Størsteaktøren har det koordinerende ansvar samt forbindelsesansvaret. En tværministeriel rammesættende informationsstrategi, som er en integreret del af det samlede strategikompleks, danner grundlag for koordinering, implementering og evaluering af engagementer på såvel strategisk som operativt og taktisk niveau. Aktørerne kan principielt findes på tværs af det departementale område, herunder disses styrelser. Situationen og opgaven afgør aktørstatus. NGOér og akademia skal søges involveret mest muligt. Udvikling af Host Nations strategiske kommunikationsevner skal indgå i målsætningerne. Side 5 af 132

6 Den ønskede effekt er drivende for udpegningen af målgrupper. Målgrupper relateres til aktørniveauet [strategisk-taktisk]. Opgaven, situationen tyngden eller andre opgaver kan have indflydelse på målgruppe valget. Generelt kan målgrupper findes indenfor følgende segmenter: - Danmark. - Indsatsområdet, herunder regionale og i Host Nation samt - Internationale. Effektmåling er en integreret del af strategisk kommunikation. Effektmåling hænger sammen situationsopfattelse. Etablering af kapaciteter og processer for at kunne lave effektmåling er afgørende for at kunne lave effektiv strategisk kommunikation. Dansk strategisk kommunikation, må trods et stort fokus på den danske legitimitetsdannelse, eksistere i rammen af alliancens. I forhold til indsatsområdet må Danmarks indsats integreres den internationale strategiske kommunikation. Side 6 af 132

7 Indholdsfortegnelse Indhold 1. KAPITEL Indledning Baggrund - Legitimitet i Nye krige Problemformulering Metode (Hertil analysemodel grafisk i bilag 1) Undersøgende variable Argument for valg af undersøgende variable Kritik af valg af undersøgende variable Beskrivelse af opgavens delelementer Redegørelse: Strategibegrebet og samtænkning Redegørende analyse: Information som en strategisk faktor Delanalyse 1: Doktrinært perspektiv Delanalyse 2: Empirisk baseret perspektiv Syntese Empiri Bias, Validitet og reliabilitet Opgavens Struktur Afgrænsninger Forudsætninger Formalia Kapitel 2 Strategi og de nye krige De Nye krige Information og de nye krige Strategibegrebet Det 21. århundredes strategiske miljø Samtænkning Samtænkning i Danmark Dansk strategiudvikling Delkonklusion...32 Side 7 af 132

8 3. Kapitel 3 information som strategisk faktor Socialkonstruktivismens grundlæggende betydning Soft Power Informationsmiljøet De traditionelle mediers rolle i informationsmiljøet New Medias rolle i informationsmiljøet Delkonklusion Kapitel 4 DELANALYSE 1: det doktrinære perspektiv Strategisk kommunikation som koncept Funktion Proces Koordination og styring Aktører i strategisk kommunikation Målgrupper for strategisk kommunikation Effektmåling Delkonklusion KAPITEL DELANALYSE 2: DET empiriske perspektiv Indledning Strategisk kommunikation ud fra et empirisk perspektiv Strategisk kommunikation som koncept Koordination og styring Aktører i strategisk kommunikation Målgrupper for strategisk kommunikation Effektmåling Delkonklusion Kapitel SYNTESE Strategisk kommunikation som koncept Koordination og styring Aktører i strategisk kommunikation Målgrupper for den strategiske kommunikation Effektmåling...78 Side 8 af 132

9 7. Kapitel KONKLUSION Hvad er strategisk kommunikation? Strategisk kommunikation som koncept Hvordan integreres strategisk kommunikation i dansk strategiudvikling? Sammenhæng til dansk strategiudvikling Koordination og Styring Aktører i strategisk kommunikation Målgrupper for strategisk kommunikation Effektmåling Kapitel Perspektivering Bibliografi Bilag 1 ANALYSEMODEL grafisk Bilag 2 Interviewguide Underbilag 1 til bilag 2 spørgeguide Bilag 3 Oversigt over interviewpersoner Bilag 4 ELEMENTERNE i Informationsmiljøet - Kommenteret definitionsliste Public Diplomacy (PD) Defence Support for Public Diplomacy (DSPD) Public Affairs (PA) Informationsoperationer (Info Ops) Psykologiske operationer (PSYOPS) Bilag 5 interviewreferater Jens Garly, Forsvarsministeriet Klavs Holm, Udenrigsministeriet Martin La-Cour Andersen, Statsministeriet Peter Dahl Thruelsen, Forsvarsakademiet Rolf Holmboe, Udenrigsministeriet Jens Ole Rossen-Jørgensen, Forsvarskommandoen Side 9 af 132

10 1. KAPITEL Indledning Danmark fører en international aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Aktivismen dækker over, at der ikke eksisterer en eksistenstrussel imod det danske nærområde. Dette har givet strategisk handlefrihed. En handlefrihed, som har medført, at Danmark har kunnet foretaget en række sikkerhedspolitiske tilvalg - såkaldte Wars by Choise (Haas, 2009) for at fremme værdier og sikkerhedspolitiske interesser. Herunder har Danmark aktivt støttet internationale indsatser, såvel politisk, som ved at stille især militære ressourcer til rådighed for NATO osv. En grundpille i dansk sikkerhedspolitik har siden 2004 været en integreret politisk, militær og udviklingsmæssig indsats for at sikre bæredygtige løsninger. (Udenrigsministeriet, Afghanistanportalen, 2009) Konceptet er blevet kendt under betegnelsen samtænkning. Med Afghanistanstrategien (Forsvarsministeriet, forsvarsministeriet.dk, 2008) er Danmark for alvor begyndt at arbejde med sikkerhedspolitiske strategier. Således udgør Afghanistanstrategien et sikkerhedspolitisk kompas: Et styringsinstrument til brug for sikkerhedspolitikkens konkrete udførelse på tværs af de civile og militære aktører, der er involverede i Danmarks Afghanistan indsats. I strategien omtales kommunikation i Danmark og i Afghanistan i brede termer. I Helmandplanen for 2009 fremgår specifikke målsætninger for strategisk kommunikation i forhold til Afghanistan indsatsen. (Forsvarsministeriet, Helmandplanen 2009). Vigtigheden af strategisk anvendelse af kommunikation lærte Danmark for alvor i fm. Tegningesagen i Information var et af de væsentligste instrumenter man bragte i anvendelse for at håndtere krisen. (Vedby Rasmusen, 2007). Wall Street Journal undrer sig over, at Danmark fortsat har en høj opbakning til indsatsen i Afghanistan (WSJ.com, s ). Ifølge Wall Street Journal er svaret: at der er elite konsensus, og at den pågældende konsensus inkluderer politikere, intellektuelle, akademikere og kommentatorer; at de store aviser alle i deres ledere har støttet indsatsen; at den tidligere danske forsvarsminister Søren Gade citeres for at sige, at uden at have vundet befolkningens opbakning kan man ikke vinde en krig. key to winning the public was giving reporters deep access to soldiers, who were allowed to talk. (WSJ.com) Gade citeres desuden for at sige, at den folkelige opbakning ikke mindst stammer fra soldaterne selv. Trods erfaringerne fra Tegningesagen, den strategiske modningsproces udviklingen af Afghanistanstrategien repræsenterer samt det faktum, at Danmark øjensynligt kommunikerer godt, har Danmark ikke nogen policy eller doktrin for, hvad strategisk kommunikation er i en dansk strategisk kontekst og hvordan det integreres i en dansk strategisk tilgang til dansk aktivistisk sikkerhedspolitik. Denne opgaves rationale er at undersøge, hvad strategisk kommunikation er, og hvordan det kan integreres som et instrument i dansk strategiudvikling? Side 10 af 132

11 Det er i disse spørgsmål denne opgaves relevans findes Baggrund - Legitimitet i Nye krige Sikkerhedspolitikkens betingelser har ændret sig fundamentalt i det 21. århundrede. Udfordringerne i det strategiske miljø konstitueres ofte af diffuse risici frem for konkrete objektive trusler. Nye krige handler ikke om overlevelse, men om politisk vilje og globale værdier. Nye krige er et instrument for internationale interventioner på det internationale samfunds vegne, De har til formål at løse kriser, mildne menneskelige katastrofer og genopbygge skrøbelige stater. Tidligere skulle man sejre, nu skal krige sikre specifikke vilkår. Det skal forhindre brud på folkeretten, sikre menneskerettigheder, frihedsrettigheder og fastholde en global retfærdig orden. Nye krige gennemføres med begrænset styrkeanvendelse. Der er ingen fronter i de nye krige, de udkæmpes blandt civilbefolkningen. Denne form for krig War Amongst the People (Smith, 2006, s. 271) er den mest komplicerede form for væbnet konflikt og er en langvarig affære. I en ny krigskontekst kommer legitimiteten af Wars by Choise ikke automatisk. Borgernes sikkerhedsopfattelse ligger oftest fjernt fra konfliktområderne. Krigenes rationaler skal dyste med en lang række andre samfundsproblematikker, som ligger nærmere for befolkningen. Legitimiteten for den førte sikkerhedspolitik må derfor vindes, fastholdes og udbygges!.. Hvem ville have lagt mærke til det, hvis vi havde sagt pas til at være med i krigen i Afghanistan. Hvor ville den milliard til gengæld have gjort godt i sygehusvæsnet lige nu? [.]. Det koster at satse på død i stedet for liv. Men Anders Fogh Rasmussen fik sin post som NATO generalsekretær. I dagbladet Urban, onsdag 10. februar Et eksempel finder vi i krigen imellem Israel og Hamas i januar For Israel var det helt nyt at måtte slås for legitimiteten til at gå i krig. Israel har historisk opfattet, at de i den blotte eksistens af staten Israel har haft en iboende legitimitet og derfor ikke behøver at kæmpe om den. Men i denne konflikt oplevede man for første gang Israel rulle en enorm informationsstrategi ud, blandt andet indeholdende en kraftig satsning på internettet, herunder i form af en TV kanal (Karlsen, 2009) Radioprogrammet Orientering på P1 stillede det fundamentale spørgsmål: Hvordan defineres sejren i en moderne konflikt? Programmet argumenterede for, at sejren defineres i opfattelsen af legitimitet. Sejren blev defineret i medierne ikke i Gaza by sagde DR P1. (Foigel, Juli 2009) Side 11 af 132

12 1.3. Problemformulering Legitimitet er altså en væsentlig faktor for dansk sikkerhedspolitisk i det 21. århundredes strategiske miljø. Wars by Choise må retfærdiggøres, sættes i den rigtige ramme, og der må tydeliggøres en sammenhæng til danske sikkerhedsforhold eller bevidste værdipolitiske tilvalg for at legitimere deltagelse i en international indsats. Power can no longer speak for itself in the global perceptual environment; it needs to be explained. Professor Philip M. Taylor, University of Leeds. (Taylor, s. slide 13) I et demokratisk samfund som Danmark bliver det derfor afgørende vigtigt at kunne overbevise og skabe forståelse for den trufne beslutning på tværs af alle tænkelige målgrupper. Tilføjer man, at hovedudfordringen i War Amongst the People ikke er at vinde militært, men at vinde lokalbefolkningernes vilje i form af opbakning og forståelse [Hearts and Minds] (Smith, 2006), ja så synes en systematisk strategisk tilgang til det at kommunikere i forhold til internationale indsatser evident. Med udgangspunkt i ovenstående opstilles følgende problemformulering: Hvad er strategisk kommunikation, og hvordan kan det integreres i dansk strategiudvikling? 1.4. Metode (Hertil analysemodel grafisk i bilag 1) Opgavens genstandsfelt er strategisk kommunikation. Opgaven er normativ i sin karakter. Den søger at fremkomme med et svar på, hvorledes strategisk kommunikation kan implementeres i dansk strategiudvikling, når rammen er samtænkning. For at kunne bevare problemformuleringen er det nødvendigt at foretage to indledende redegørende analyser. Strategibegrebet introduceres i et indledende redegørende kapitel med henblik på at kunne konkludere i hvilken strategisk kontekst strategisk kommunikation skal operere. Herefter foretages en redegørende analyse, som svarer på det grundlæggende spørgsmål: Hvorfor information er en strategisk faktor i det 21. århundredes strategiske miljø? Side 12 af 132

13 Herefter undersøger opgaven, hvad strategisk kommunikation er, og hvordan det kan anvendes i et dansk strategisk perspektiv. Dette gøres med baggrund i to delanalyser, som undersøges med de samme variable for at sikre komparativitet. Delanalyse 1 undersøger strategisk kommunikation ud fra et doktrinært perspektiv. Delanalyse 2 undersøger strategisk kommunikation ud fra et empirisk perspektiv. For at finde den for Danmark optimale måde at anvende strategisk kommunikation, gennemføres en syntese af de to delanalyser, hvor de to indledende kapitlers delkonklusioner danner rammen. Konklusionen fremkommer i forlængelse af syntesens resultater. Den fremkomne konklusion perspektiveres afslutningsvis Undersøgende variable Valg af undersøgende variable er foretaget med udgangspunkt i teorien Strategisk brug af kommunikation (Lund, 2005) og den amerikanske doktrin for strategisk kommunikation (DoD, 2008). Hovedpointen i begge teorier er: en afsender transmitterer et budskab via et medie igennem et antal filtre til en modtager. Opgavens genstandsfelt er strategisk kommunikation. Rammen er strategiudvikling og samtænkning. For bedst at kunne danne grundlaget for at besvare opgavens spørgsmål: Hvad er strategisk kommunikation, og hvordan kan det integreres i dansk strategiudvikling? Kan der med udgangspunkt i teorierne oplistes en række delspørgsmål: Hvad er strategisk kommunikation? Hvordan sikres samvirke, koordination og synergi imellem samtænkningens aktører? Hvem er aktørerne? Hvem kommunikeres der med? Hvilke kommunikationskanaler(medier) anvendes der til at transmittere budskaberne? Hvilke filtre skal kommunikationen igennem? Hvordan fremkommer de budskaber der skal transmitteres(retorik)? Hvordan måles og evalueres effektivitet? Argument for valg af undersøgende variable Eftersom opgavens fokus er på et strategisk metaniveau og handler om hvad strategisk kommunikation er og integreringen deraf i den samlede strategiske tilgang til dansk sikkerhedspolitiks udførelse, fravælges kommunikations taktiske/tekniske aspekter som medievalg, budskabsformulering mv., og fokus holdes på de overordnede aspekter. Med udgangspunkt i ovenstående er følgende variable udvalgt: Strategisk kommunikation som koncept, Koordination og styring, Aktører i strategisk kommunikation, Målgrupper for Strategisk kommunikation. Effektmåling (Feedback). Side 13 af 132

14 Kritik af valg af undersøgende variable Der kan opstå en fejlkilde i det forhold, at de valgte undersøgelsesvariable ikke afdækker hele genstandsfeltet, men kun en del deraf. Med baggrund i at variablene er udvalgt udfra såvel teori som anerkendt doktrin samt det forhold, at hovedpointerne i begge teorier er relativt ens, vurderes variablene at kunne afdækkede genstandsfeltet tilfredsstillende Beskrivelse af opgavens delelementer Redegørelse: Strategibegrebet og samtænkning Formålet med redegørelsen er at skabe en kontekstuel ramme omkring analysen. Der gennemføres en redegørelse for karakteren af det strategiske miljø i det 21. århundrede. Herefter introduceres strategibegrebet ud fra et teoretisk perspektiv. Samtænkningskoncepten introduceres. Afslutningsvist gives en opsummerende delkonklusion, som danner grundlaget for den fortsatte opgave Teorivalg. Til at sætte en teoretisk ramme for redegørelsen af det strategiske miljø og strategibegrebet er valgt følgende teorier: Harry R. Yarger Strategy and the National Security Professional - Strategic Thinking and Strategy Formulation in the 21st Century, 2008 (Yarger, 2008) Rupert Smith The Utility of Force The Art of War in a Modern World, 2006 Bertel Heurlin Krig og Fred i det 21. århundrede, 2009 (Heurlin, 2009) Argument for teorivalg Strategiteori er et snævert forskningsfelt. Der eksisterer ældre britisk teori i form af Sir Basil Liddel-Harts værk Strategy. (Liddel Hart, 1967). Liddel-Hart introducerer strateginiveauerne, herunder begrebet Grand Strategy. US Army War College, og dermed Yarger, er den moderne teoridannelses arnested. Yarger opstiller et moderne systematiseret strategihierarki, og det vurderes at give forklaringskraft i forhold til opgavens problem. Rupert Smiths bog har opnået stor anerkendelse i samfundsvidenskabelige kredse. Hans klassifikation af nye krige War Amongst the People som modstilling til gamle krige Industrial Wars anvendes i dag bredt som forklaringsværktøj. Smith er meget bevidst om betydningen af information i de nye krige. Heurlin er brugt som rammeskabende teori grundet dens meget overskuelige og pædagogiske tilgang til emnet nye krige Kritik af teorivalg Der eksisterer en opmærksomhedskilde i, at teorien beskrives entydigt ud fra et amerikansk perspektiv. Smith skriver fra et militært perspektiv. Han giver dermed ikke nogen forklaringer på krige. Derimod ligger det implicit i hans analyser, at der kan være alle mulige årsager til krig. Side 14 af 132

15 Afgørende er det, at krige fundamentalt ikke udkæmpes på nye måder, men at de har fået andre dimensioner. Side 15 af 132

16 Redegørende analyse: Information som en strategisk faktor Besvarelsen baseres på en indledningsvis redegørende analyse vedrørende karakteren af information som en strategisk faktor. Denne baseres på et samfundsvidenskabeligt teoretisk grundlag samt på en analyse af betydningen af information i en moderne konfliktkontekst i forhold til såvel pressen som moderne teknologidrevne medier Teorivalg: Den redegørende analyse tager sit teoretiske udgangspunkt i flg. grundlag: Socialkonstruktivisme, (flere forskellige forfattere anvendes jf. bibliografi). Soft Power, (Nye, 2004) Argument for teorivalg: For at understøtte min hypotese om, at information er en strategisk faktor, har jeg valgt to forskellige perspektiver. Konstruktivismen giver et teoretisk udgangspunkt når man taler om kommunikation og effekten deraf. Når virkeligheden er en social konstruktion og når denne konstruktion skabes af menneskers sansning og opfattelse (perception), kan den påvirkes. Dette forholds potentiale afdækkes. Soft Power er en skelsættende teori indledningsvist fremsat i slutningen af 1990érne. Dens forklaringskraft har fået stor betydning for moderne tænkning om anvendelsen af ikke-kinetiske virkemidler i militære operationer. Teorien påpeger vigtigheden af at kunne samtænke traditionelle militære midler med bløde sikkerhedselementer i et samlet holistisk hele Kritik af teorivalg Ikke alle grene af den samfundsvidenskabelige verden, især i USA, anerkender til fulde de konstruktivistiske grundideer. I en dansk kontekst, hvor konstruktivisterne har haft stor indflydelse (fx Ole Wævers Københavnerskole), har teorigrenens forklaringskraft aldrig været for alvor betvivlet som en komplementerende forklaringsteori. Soft Power har igennem Bush æraen været underkendt i magtens kredse i USA. Teorien er blevet kritiseret for at være den militært og økonomisk svage parts teori og derved overspille den bløde sikkerheds rolle. I USA har mange ment, at teorien primært kunne passe på europæeres tilgang til sikkerhedspolitikken. Nye har dog genfremsat sin teori i rammen af smart power. Denne foreskriver kombinationen imellem hard og soft power som det ideelle sikkerhedspolitiske instrument. Efter skiftet i administration og erfaringer gjort primært efter Irak krigen har Nye s tanker igen fundet ørenlyd. Dette understregede den amerikanske forsvarsminister, Robert Gates: there is a need for a dramatic increase in spending on the civilian instruments of national security diplomacy, strategic communications, foreign assistance, civic action, and economic reconstruction and development (Gates, 2007). En undersekretær til Gates videreførte dette argument i fm. Quadrennial Defense Review 2010: Side 16 af 132

17 We need to be more proactive in the use of our Soft Power and the non-military elements: diplomacy, information, economics and so forth (Flournoy, 2009) Side 17 af 132

18 Delanalyse 1: Doktrinært perspektiv Strategisk kommunikation analyseres ved hjælp af de opstillede analysevariable ud fra et teoretisk grundlag. Herved fremkommer en delkonklusion, som kan give et teoretisk baseret input til, hvad strategisk kommunikation er, og hvordan strategisk kommunikation kan anvendes i en dansk strategisk kontekst Teorivalg Til analysen er valgt følgende teorier: USA: Task force on Strategic Communication, Defence Science Board, January (DScB, Jan. 2008) US STRATCOM, US DoD, Joint Integrated Concept v 0.1, SC, (DoD, 2008) Commander s Handbook for Strategic Communication, US Joint Forces Command, September 2008 (JFCOM, 2008) Storbritannien (UK): UK Comprehensive Approach, Joint Doctrinal note (JDN) 4/05, (DCDC, 2005) Brief: Implementing UK Information Strategy, UK MoD/DTIO, Nov Argument for teorivalg I 2007 indledte USA en revision af hidtidig praksis på strategisk kommunikationsområdet, med baggrund i erfaringerne fra Irak. Som resultat udgav den amerikanske regering en national strategi for Public Diplomacy og Strategisk kommunikation i juni (PCC, June 2007). Denne medførte fornyet teoridannelse i form af Task Force on Strategic Communication, Defence Science Board, January 2008 rapporten. (DScB, Jan. 2008) Rapporten beskriver konteksten for strategisk kommunikation, hvad det er, og hvordan USA kan styrke sin samlede indsats på feltet. Denne rapport har dannet baggrund for fornyet doktrinskrivning indenfor US DoD. Rapporten og US DoD doktrin og håndbogen er det gældende teoretiske og doktrinære grundlag for amerikansk strategisk kommunikation. Disse er derfor valgt som teorigrundlag for denne analyse. Definitioner hentes fra US DoD autoriserede definitions publikation (JP1-02, 2009). UK Comprehensive Approach, Joint Doctinal note (JDN) 4/05, 2005 er gældende doktringrundlag for Storbritanniens overordnede sikkerhedspolitiske indsats. Samtænkning i form af Comprehensive approach er den grundlæggende ramme. I denne ramme eksisterer britisk tilgang til at anvende information som et strategisk virkemiddel. Storbritannien benytter ikke begrebet strategisk kommunikation, men anvender begrebet HMG Information Strategy. Doktrinen ligger til grund for Storbritanniens overordnede strategi for Afghanistan The Helmand Road Map (HRM, 2009). Storbritannien har som led i HRM udviklet en informationsstrategi, som er klassificeret. Derfor er et eksempel på en britisk informationsstrategi hentet til brug for analysen igennem en briefing afholdt på Forsvarsakademiet i november 2006 (Bergman, 8. november 2006) Side 18 af 132

19 Kritik af teorivalg Ingen for Danmark sammenlignelige lande (NOR, NLD, BEL) har noget teoretisk grundlag på feltet. Derfor er amerikansk og britisk teori valgt. Der er naturligvis stor forskel på Danmark som sikkerhedspolitisk aktør i forhold til USA og Storbritannien. Det både i form af Danmarks betydning i det internationale system, indre politiske forhold og ressourcer til rådighed. Derfor må principper og perspektiver afvejes ud fra disse forhold før den kan appliceres i en dansk kontekst Delanalyse 2: Empirisk baseret perspektiv Strategisk kommunikation analyseres ved hjælp af de opstillede analysevariable ud fra et empirisk grundlag. Empiri indhentes igennem en interviewundersøgelse. Herved fremkommer en delkonklusion, som kan give empirisk normativt baserede input til, hvad strategisk kommunikation er, og hvordan det kan integreres i en dansk strategisk kontekst Syntese Syntesen gennemføres med redegørelsen i kapitel 2 som fundament og hviler på svaret af, hvorfor information er en strategisk faktor. Syntesen samler hhv. det doktrinære og empiriske perspektiv og diskuterer den for Danmark mest optimale forståelse og anvendelse af strategisk kommunikation. Syntesen leder direkte frem til opgavens konklusion, der præsenterer et bud på, hvad strategisk kommunikation er, og hvordan det kan integreres i dansk strategiudvikling, hvor samtænkning er en grundparameter Empiri Der indhentes empiri til besvarelse af delanalyse 2, kapitel 4, igennem en række interviews med nøglepersoner i såvel Forsvaret som Udenrigsministeriet samt andre myndigheder. For at opnå dybde og nuance i den indhentede empiri vælges det at gennemføre en række kvalitative interviews (Riis, 2005, s. 203). Resultaterne skal kunne sammenlignes og skal alle relateres til strategisk kommunikation. Derfor vælges et struktureret ekspertinterview (Riis, 2005, s. 108) med udgangspunkt i de udvalgte analysevariable. Der er udarbejdet en interviewguide, som skal tilsikre stringens i interviews. (Riis, 2005, s. 112). Denne er bygget op omkring de fem gennemgående analysevariable, som dermed udgør den teoretiske interviewguide. Alle teoretiske analysevariable er operationaliseret til en række operationelle interviewspørgsmål, som danner grundlag for det senere interview. Se bilag 2. Der er gennemført et mindre antal interviews. Der er som minimum interviewet en nøgleperson pr. myndighed. For at sikre et udefrakommende perspektiv, der ikke er farvet af interviewpersonens embedsmands position, er der gennemført et interview med en forsker fra en uafhængig institution. Interviewpersoner fremgår af bilag 3. Her fremgår endvidere tid og sted for interviewene. Alle de adspurgte interviewpersoner har ønsket at deltage. Side 19 af 132

20 Der udarbejdes referater af interviews i form af konklusionsreferater. Alle konklusionsreferater er godkendt af interviewpersonerne. Se bilag 5. Side 20 af 132

21 1.7. Bias, Validitet og reliabilitet Betydning af metode, analyse og teori for resultatet vurderes her. Det relativt smalle udsnit af interviewpersoner, samt at de alle er embedsmænd kan have betydning den eksterne validitet af den fremkomne konklusion. Problemet er, at interviewpopulationen er lille, samt at interviewpersonerne kan være farvet af deres position. Der kompenseres herfor ved at tilsikre, at der er interviewpersoner fra alle tænkelige myndigheder, der er involveret i dansk strategiudvikling pt. Desuden ved at der præsenteres et uafhængigt forskerperspektiv. Valget af dokumentationsform (konklusionsreferat) kan medføre en usikkerhed på den indhentede validitet af data. Valget er gjort af ressourcehensyn. Usikkerhed søges reduceret ved, at alle konklusionsreferater godkendes af interviewpersonerne. Metoden vurderes at give en tilfredsstillende grad af reliabilitet. Alle de adspurgte er fagpersoner, som har været underkastet et kvalitativt interview under anvendelse af en systematiseret interviewguide. Derved bør alle svar falde ud indenfor det udfaldsrum, som er defineret af den teoretiske interviewguide. Jeg har distanceret mig fra den såkaldte interviewereffekt (Riis, 2005, s. 101) ved at fremsende interviewskemaerne på forhånd, således interviewpersonerne er mindre påvirkelige af mit kropssprog, metakommunikation mv. Side 21 af 132

22 1.8. Opgavens Struktur Der benyttes i specialet den kapitelinddelte metode. Med det menes, at indledning, redegørelse, analyse, konklusion og perspektivering placeres i adskilte kapitler. Hvert kapitel indledes med en kort redegørelse for kapitlets formål og indhold samt sammenhæng til andre afsnit. Der afsluttes med en kort opsummering og konklusion af kapitlet i form af en delkonklusion Opgaven indledes med et abstract på engelsk og et resume. Kapitel 1 - indledning Kapitlet indeholder baggrund og relevans for det valgte emne med henblik på at klarlægge specialets problemformulering. Kapitlet indeholder opgavens metode overvejelser og valg, teorivalg og begrundelser for teorivalg. Endeligt indeholder kapitlet specialets afgrænsninger, og forudsætninger og der redegøres for brug af kilder. Kapitel 2 Redegørelse Kapitlets introducerer strategibegrebet, det strategiske miljø og konceptet vedr. samtænkning. Kapitlet afsluttes med en rammesættende delkonklusion for resten af opgaven. Kapitel 3 Information som strategisk faktor Der gives et teoretisk fundament for at betragte information som en strategisk faktor i det strategiske miljø. Kapitlet introducerer informationsmiljøet som en integreret del af det post-moderne operationsmiljø. Kapitlet undersøger betydningen af pressen og moderne medietyper i forhold til nutidens operationer. Kapitlet afsluttes med en delkonklusion. Kapitel 4 Delanalyse 1 (teoretisk perspektiv) Kapitlet indeholder en analyse af strategisk kommunikation ud fra et teoretisk perspektiv. Amerikansk og britisk strategisk kommunikation analyseres i kapitlet under anvendelse af specialets analysevariable: Kapitlet afsluttes med en delkonklusion Kapitel 5 Delanalyse 2 (Empirisk perspektiv) Kapitlet indeholder en analyse af strategisk kommunikation ud fra et empirisk grundlag. De igennem interviewundersøgelsen indsamlede data analyseres under anvendelse af specialets analysevariable: Kapitlet afsluttes med en delkonklusion Kapitel 5 Syntese I dette kapitel skabes en syntese, der kan lede frem til en besvarelse af opgavens problemformulering. Kapitlet følger opgavens gennemgående struktur idet det følger anvendelsen af opgavens analysevariable. Delkonklusionerne fra kapitel 2-5 diskuteres i lyset af dansk strategisk niveau. Kapitlet leder direkte frem til opgavens konklusion Kapitel 6 Konklusion og perspektivering Kapitlet opstiller svaret på problemformuleringen i form af opgavens konklusion. Herefter udledes perspektiver på baggrund af specialets konklusion. Side 22 af 132

23 Hertil kommer følgende bilag: Bilag 1: Analysemodel grafisk. (Kan udfoldes) Bilag 2: Interviewundersøgelsesdesign, hertil underbilag 1. Bilag 3: Oversigt over interviewpersoner, samt datoer. Bilag 4: Introduktion af elementerne i informationsmiljøet inkl. kommentering. Bilag 5: Interviewreferater i godkendt form. (Underskrevet kun i censor udgave) 1.9. Afgrænsninger Krise kommunikation behandles ikke. Kommunikationsteknik, herunder målgruppeanalyse, retorik, budskabsformulering, medievalg osv. behandles ikke Forudsætninger Danmark agerer under en Lead Nation (Storbritannien), som er indsat i rammen af NATO. Der arbejdes med en fiktiv international indsats, hvori der udover civile elementer indgår et substantielt militært bidrag. Indsatsen indeholdes i et FN sikkerhedsrådsmandat jf. alle folkeretslige principper og love. Den sikkerhedsmæssige situation muliggør en samtænkt strategisk indsats Formalia Generelt Formalia er baseret på Fakultet for Strategi og Militære Operationer, Direktiv for Stabskursus , bilag 10: Formalia for skriftlige arbejder på Stabskursus. Der udarbejdes ikke stikordsregister. Der anvendes grammatisk kommatering jf. dansk sprognævn. Noteapparat Der anvendes fortløbende nummererede fodnoter. Noter indikeres med et hævet tal, der henviser til noteforklaringen nederst på den aktuelle side. Noteforklaringer indeholder supplerende oplysninger. Der anvendes parentetiske kildehenvisninger. Forkortelser. Almindeligt anerkendte civile og militære forkortelser anvendes i overensstemmelse med FKOBST Øvrige forkortelser anføres i parentes, første gang de anvendes. Side 23 af 132

24 2. KAPITEL 2 STRATEGI OG DE NYE KRIGE Kapitlets introducerer de nye krige som begreb og diskuterer information som faktor deri. Kapitlet introducerer strategibegrebet, det strategiske miljø og konceptet vedr. samtænkning. Kapitlet afsluttes med delkonklusion, der er rammesættende for resten af opgaven De Nye krige Krige i det 21. århundrede er meget anderledes end det 20. århundredes totale interstatslige konfrontationer. Rupert Smith har forsøgt at systematisere og modstille de gamle krige med de nye krige. Gamle krige, som Smith kalder for industrikrige (Smith, 2006, s. 270), vedrørte staters vitale interesser - ultimativt overlevelse. I dette paradigme kan man tale om en hård sikkerhedsopfattelse, hvor militær, industriel kapacitet og økonomiske evne var determinerende faktorer. Nye krige handler ikke om vitale interesser, men om politisk vilje og globale værdier. Man kan i dette paradigme tale om en blød sikkerhedsopfattelse. (Heurlin, 2009, s ). Udfordringerne i det moderne strategiske miljø konstitueres ofte af diffuse risici frem for konkrete objektive trusler. Krig anvendes i dag som instrument for internationale interventioner på det internationale samfunds vegne, for at løse kriser og mildne menneskelige katastrofer. Tidligere skulle man sejre, nu skal krige sikre specifikke vilkår. Det skal forhindre brud på folkeretten, sikre menneskerettigheder, frihedsrettigheder og fastholde en global retfærdig orden. Nye krige gennemføres med begrænset styrkeanvendelse. Der er ingen fronter, de udkæmpes blandt civilbefolkningen. Denne form for krig, som Smith kalder for War Amongst the People (Smith, 2006, s. 271) er den mest komplicerede form for væbnet konflikt og er en langvarig affære. Nye krige medfører ofte en militær og teknologisk asymmetri i indsatsområdet. En konsekvens heraf er, at den militære fase hurtigt overstås. Dermed kan fokus rettes imod de politiske mål fx nationsopbygning. Nationsopbygning tager lang tid, 5-12 år jf. US National Defence University (Binnedijk, 2004, s. 4-5). Dette lange tidsperspektiv har vist, at modstand og oprør typisk vil være en uønsket sideeffekt ved intervention. Oprørere har i dette lys god mulighed for at vinde befolkningen over på deres side. En rapport understreger nemlig, at befolkningerne i post-konfliktfaser ikke fokuserer på skabelsen af negativ fred, altså fraværet af krig. De fokuserer derimod på positiv fred, nemlig, at der er en positiv civil, økonomisk og legitim udvikling i gang i deres nærområde. (DIIS, 2006, s ) Information og de nye krige Nye krige foregår iblandt befolkningerne med den ultimative udfordring at vinde disses vilje i form af støtte og accept. I War Amongst The People er det ikke den militære styrkeprøve, der afgør det endelige udfald af konfrontationen. Afgørelsen ligger i evnen til at kunne påvirke befolkningen i konfliktområdet til at støtte vore handlinger og målsætninger. Smith siger: In war amongst the people, the strategic objective is to capture the will of the people and their leaders, and thereby win the trial of strength (Smith, 2006, s. 277). Side 24 af 132

25 Kampen om lokalbefolkningernes Hearts and Minds 1, som er den populære udlægning af Smiths pointe, anses i dag for at være en af de moderne kriges hovedudfordringer - deres operative Center of Gravity (CoG) 2. (Army, 2008). Denne foregår ofte i kamp med oprørere, som nyder godt af lokalt og kulturelt kendskab. Fokus på positiv fred blandt lokalbefolkningerne stiller et stort krav om at få sine budskaber ud til lokalbefolkningen og konstant vise dem sammenhængen imellem indsatsen og forbedrede livsvilkår for dem. Kun derved kan vore fortællinger vinde over modstanderens. Dette er ikke nemt, fordi begrænses af krigen love og etiske og moralske grundværdier, som ikke synes at konstituere en hindring for modstanderes, fx Taliban, brug af propaganda mv. En yderligere udfordring for Wars by Choise er, at tilsikre den folkelige og politiske opbakning i hjemlandet. I kapitel 1 viste jeg, hvordan Danmark i dag har en bred opbakning til indsatsen i Afghanistan. Det er ret enestående. Flere peger på, at denne udfordring er det strategiske CoG. (Thruelsen, 2010) Det kan godt være, at man kan håndtere en krise rigtigt godt, men hvis man ikke for det formidlet effektivt ud så har man intet vundet. Martin La-Cour Sikkerhedspolitisk rådgiver, Statsministeriet Et eksempel herpå har vi fra Holland. Trods en dygtig indsats i Afghanistan må Holland trække sig ud af missionen på baggrund af manglende folkelig opbakning og politiske uenighed, som har sprængt regeringen. 3 Når evnen til at påvirke befolkningernes, såvel i hjemlandet som i indsatsområdet, vilje er en af de determinerende parametre i moderne krige bliver det afgørende at betragte faktoren Information som en strategisk faktor. Denne pointe understøtter Smith som siger: In War amongst the people - Information is Currency. (Smith, 2006, s. 42) NATO har indset vigtigheden af information som strategisk faktor. I hvidbogen for NATO nye strategiske koncept Multiple Futures Navigating Towards 2030 benævnes evnen To win the strategic narrative (ACT, 2009, s. 63) som et af de syv vigtigste fokusområder for NATO i Begrebet tilskrives Sir Gerald Templer, British High Commisioner of Malaya, "The answer [to the uprising] lies not in pouring more troops into the jungle, but in the hearts and minds of the people." [ (Læst ) 2 Militært fokuseringsbegreb, der i sin oprindelige form tilskrives Carl von Clausevitz. 3 (Læst ) Side 25 af 132

26 Dermed forandres den militæroperative modus, og fokus på ikke-kinetiske virkemidler forøges. Udviklingen i gang. Der er ved at opstå en accept af, hvor vigtig evnen til at håndtere information, medier og moderne informationsteknologi er i nye krige. Dette kan illustreres med nedenstående citat af den australske forsker David Kilcullen: We typically design physical operations first and then craft supporting information operations to explain our actions. This is reverse of Al Qaida s approach. For all our professionalism, compared to the enemy s, our public information is an afterthought. In military terms, for Al Qaida the main effort is information; for us, information is a supporting effect. (Kilcullen, Countering the terroristmentality, New paradigms for 21st century Conflict., 2007, s. 46) 2.3. Strategibegrebet Strategibegrebet bruges i dag i flæng. I en sikkerhedspolitisk kontekst kan det defineres således: Strategy is the employment of the instruments of power (political/diplomatic, economic, military and informational) to achieve the political objectives of the state [..] (Yarger, 2006, s. 107). Yarger anfører specifikt, at strategi er antitesen til krisestyring, fordi det indebærer, at der ikke er en strategi eller, at den er slået fejl. For at kunne opstille sin strategiteori, anfører Yarger en grundlæggende forudsætning: an underlying assumption of strategy from a national perspective is that all nation-states and non-state actors have interests that they will pursue to the best of their abilities..[through the use of instruments of power]. (Yarger, 2008, s. 17). Yarger skriver: Instruments of power are defined as the methods in which the resources derived from the elements of power of the state are applied (Yarger, 2008, s. 70). USA definerer instruments of power således: (DOD) All of the means available to the government in its pursuit of national objectives. They are expressed as diplomatic, economic, informational and military (DIME). (JP1-02, 2009). Storbritannien definerer disse som diplomatiske, økonomiske og militære. (DCDC, 2005, s. 1-1). Storbritannien tilføjer, at disse anvendes sammen med [..] an independant package of devellopmental and humanitarian activity and a customised, agile and sensitive influence and information effort (DCDC, 2005, s. 1-2). Således erkender begge lande vigtigheden af information i en strategisk kontekst. USA som et direkte magtinstrument, Storbritannien som et relateret instrument. Side 26 af 132

27 Fig.1 Model udvisende USA s instruments of Power (Rochte, 2006) Strategiudvikling er baseret på forståelsen af det strategiske miljø samt de magtinstrumenter, man råder over. De specifikke sikkerhedspolitiske faktorer, der driver strategiudvikling har traditionelt været et defineret trusselsbillede. I en nutidig kontekst er faktorer som risici og ikke mindst muligheder i det strategiske miljø blevet strategiske drivkræfter. Strategier er et bevidst valg, siger Yarger (Yarger, 2008, s. 20). Med strategier søger man at influere og shape det fremtidige strategiske miljø, som modsætning til blot at reagere på dynamikkerne deri. En grundlæggende strategiteoretisk pointe er ifølge Yarger, at political purpose dominates all strategy (Yarger, 2008, s. 17). Det højeste sikkerhedspolitiske niveau er altså politisk. Strategier er underlagt policy og dermed sikkerhedspolitikken. Som vist i fig.2. nedenfor opdeler Yarger strategibegrebet i hierarkiske niveauer. Grand Strategy repræsenterer policy niveauet. Sikkerhedsstrategier den overordnede holistiske strategiske tilgang til at sikre opnåelsen af sikkerhedspolitiske mål igennem koordineret anvendelse af de nationale magtinstrumenter. (Yarger, 2008, s. 21). USA s seneste sikkerhedsstrategi dækker et globalt amerikansk perspektiv på USA s overordnede sikkerhed. (NationalSecurityCounsil, 2006). I forhold til specifikke operationsområder, benævnt Theatres, eksisterer der i rammen af sikkerhedsstrategien specifikke Theatre strategier. Som eksempel kan nævnes USA s indsats i Afghanistan og den omliggende region. Side 27 af 132

28 Fig. 2. Model af Yargers Strategihieraki, udvisende policy, strategisk, operativt og taktisk niveau med tilhørende strategier. (Yarger, 2008, s. 17) 2.4. Det 21. århundredes strategiske miljø Det 21. århundredes strategiske miljø er usikkert, komplekst og fyldt med modsætninger. (Yarger, 2008). Det involverer en stor grad af usikkerhed omkring sammenhænge imellem årsager og effekt på stabilitet og fred. Det strategiske miljøs kompleksitet illustreres ofte ved, at det beskrives som et system af systemer. (Yarger, 2008, s. 32). Herved forstås, at det strategiske miljø består af en række komplekse delsystemer der er sammenhængende i alle dimensioner. Det strategiske miljø er det miljø, hvori stater med brug af strategier søger at skabe effekter for at fremme egne ønskelige sikkerhedspolitiske mål og forhindre uønskede udviklinger. Det strategiske miljø består af en hjemlig [domestic] som en ekstern dimension, som vist på fig.2. Den hjemlige dimension dækker over interessenter, aktører, temaer, politiske dynamikker mv. på den hjemlige arena. Den eksterne dimension består af tilstande, relationer, trends, temaer, risici, muligheder og trusler samt interaktioner i det internationale system. Strategi er et bevidst forsøg på at fremme og beskytte egne interesser i det internationale system ved at skabe effekter i det strategiske miljø. (Yarger, 2008, s. 27). Side 28 af 132

29 En grundlæggende pointe, ifølge Yarger, er: To be successful the strategist must comprehend the nature of the strategic environment and construct strategy that is consistent with it [..] (Yarger, 2008, s. 28). Hermed menes, at fundamentet for at kunne opnå sine strategiske målsætninger består i en grundlæggende forståelse af det strategiske miljøs dynamik og sammenhænge Samtænkning Nye krige indebærer et fokus på den samlede strategiske tilgang for at opnå såvel sikkerhed og stabilitet, men også udvikling, der kan føre til bæredygtighed. (EBAO, 2007) Bæredygtighed henfører til politiske, militære, økonomiske, sociale, infrastrukturelle og kommunikationsreformer. Dette kræver en koordineret indsættelse af såvel civile og militære magtinstrumenter i et strategisk hele. Det hele er blevet kendt under navnet samtænkning. Militæret rolle er fundamentalt forandret i den kontekst. Denne pointe kan illustreres med Rupert Smith, som siger: military force is no longer used to decide the matter directly by force of arms: it is used to create a condition in which the strategic result is to be achieved by other means we seek to create a conceptual space for diplomacy, economic incentives, political pressure and other measures to create a political outcome of stability and if possible democracy. (Smith, 2006, s. 270) Side 29 af 132

30 Samtænkning i Danmark Samtænkningsinitiativet Danmark opnåede stor international opmærksomhed, da man i 2004 lancerede dokumentet Samtænkning af civil og militær indsats i internationale operationer - det såkaldte samtænkningsinitiativ. (Udenrigsministeriet, 2004). I dokumentet står der: Regeringen vil [med initiativet] sikre, at anvendelsen af danske statslige ressourcer i internationale krisestyringsoperationer sker fokuseret, effektivt og koordineret uanset sikkerhedssituationen (Udenrigsministeriet, Samtænkningsinitiativet, 2004, s. 2) Dokumentets grundtese er, at nye krige kun kan føre til målopfyldelse (stabilitet og normaliserede forhold) igennem en samordnet anvendelse af militære og civile virkemidler. I dokumentet fremgår det: Formålet med den samlede danske indsats i et konfliktområde er, at stabilisere og normalisere forholdende. [ ]. Internationale krisestyringsoperationer er således ikke kun en militær opgave. (Udenrigsministeriet, 2004, s. 1) En væsentlig pointe er, at militæret kan skabe en sikkerhedssituation, hvorfra civile komponenter må tage over for at skabe bæredygtige langvarige løsninger. Dokumentet omtaler, at der fra indsatsens start skal ske en centraliseret planlægning og målformulering omfattende alle danske bidrag, der indgår i operationen. Der er tale om instrumenter på tværs af nationale ressorts. Bidragene kan være aktiviteter udført fra: Forsvaret, beredskabskorpset, politiet, udenrigstjenesten og i videst muligt omfang de private hjælpeorganisationer (Udenrigsministeriet, 2004, s. 2). Der skal etableres en stående embedsmandsgruppe, som skal varetage planlægning og samtænkning. I denne skal der indgå repræsentanter for alle deltagende aktører. Udenrigsministeriet skal være formand for gruppen. Det anføres eksplicit, at der ikke etableres et beslutningsmæssigt over-underforhold imellem de forskellige aktører. Der er tale om en ramme og en proces til gavn for samarbejdet. I missionsområdet skal der etableres en styringsenhed, der, såfremt det er muligt, lokalt kan varetage koordinering, informationsudveksling og generelt effektivisering i forbindelse med danske aktiviteter. (Udenrigsministeriet, 2004, s. 2) Side 30 af 132

31 Forsvarets koncept for støtte til samtænkning I Forsvarets koncept for dets støtte til samtænkning har Forsvaret udspecificeret samtænkningsinitiativet. Herunder har man tolket, hvad der menes med stabilisering og normalisering. Det er, ifølge forsvaret, en kombination af tre sammenhængende elementer, nemlig: sikkerhed, udvikling og god regeringsførelse. Forsvaret skriver: Der er [..] en lige linje mellem forbedring af den sociale og økonomiske situation til forbedringer i sikkerhedssituationen. (Forsvarskommandoen, 2009, s. 4) Figur 3 Model der udviser sammenhængen imellem niveauer og aktører i samtænkning. Modellen viser, at samtænkning foregår på såvel nationalt strategisk, nationalt operativt og nationalt taktisk niveau. Herudover tilkommer internationale aktører og civile aktører. (Forsvarskommandoen, 2009, s. 6) 2.6. Dansk strategiudvikling Samtænkningsinitiativets principper blev anvendt i fm. den danske indsats i Irak De danner grundstenen for det danske strategiske engagement i Afghanistan. Med udviklingen af en overordnet fireårig dansk strategi for den samlede [samtænkte] indsats i Afghanistan, samt en løbende årlig opdatering, i form af en specifik Helmandstrategi, er Danmark for alvor begyndt at gå strategisk til sine aktivistiske internationale indsatser - Wars by Choise. En række udviklinger forstærker opfattelsen af denne modningsproces. Forsvarskommisionsrapporten fra 2008 gav en meget udførlig dansk vurdering af det strategiske miljø (Forsvarskommisionen, 2008). Forsvarsforliget introducerede Side 31 af 132

32 en global ramme, der indeholder ressourcer til brug på tværs af de klassiske aktørressorts (samtænkning) i sikkerhedspolitikken. Som en konsekvens af denne globale ramme oprettede man i regi af Udenrigsministeriet et stabiliseringskontor, der har til opgave at koordinere den tværministerielle indsats i Afghanistan. Endeligt anviser forsvarsforliget , at der fra 2010 skal udfærdiges en sikkerhedspolitisk redegørelse med en efterfølgende sikkerhedspolitisk debat i folketinget. (Forsvarsforliget, 2009) Delkonklusion Dansk strategiudvikling foregår i rammen af nye krige. Det vil sige internationale interventioner, baseret på politiske eller værdibaserede tilvalg kendt som Wars by Choise. Nye krige har komplicerede mål, foregår blandt civilbefolkningen [War Amongst the People] og kan være langvarige. De komplicerede mål indebærer mere end blot at skabe fred og sikkerhed. De indebærer elementer som god regeringsførelse, genopbygning og reformer alt sammen i rammen af nationsopbygning. Som følge deraf må strategiudviklingen samtænke brugen af de rådige virkemidler, civile som militære, til et strategisk hele i forfølgelsen af politiske civile mål, hvori militære mål blot er en delmængde. Samtænkning skal foregå på såvel det strategiske, det operative og det taktiske niveau, dvs. såvel på tværs af regeringen, de departementale styrelser, men også imellem disses udførende led i indsatsområdet. Det 21. århundredes strategiske miljø er komplekst, uforudsigeligt og multidimensionalt. At opnå forståelse for dets natur er en grundforudsætning for at kunne agere deri. Det har både en hjemlig og en ekstern dimension. I disse dimensioner ligger de nye kriges hovedudfordringer. I den hjemlige dimension består udfordringen i at skabe, udbygge og fastholde legitimiteten iblandt befolkningen, medierne samt meningsdannerne. Derudover ligger der en udfordring i at sikre grundlaget for den fortsatte politiske vilje til at fortsætte indsatsen. I den eksterne dimension er kampen om lokalbefolkningens vilje i form af opbakning og accept den operative hovedudfordring. Dette skyldes, at kun derved kan man matche oprørere og opnå langsigtede bæredygtige løsninger. Danmark gennemløber en strategisk modningsproces. Dansk strategipraksis klassificeres som theatre strategi. Det betyder, at Danmark udfærdiger specifikke strategier for sine War by Choise. Samtænkning er en grundpræmis for strategiudvikling. Ikke militære (kinetiske) virkemidler er et vigtigt instrument i de nye krige. Herunder er evnen til at kommunikere, anvende moderne informationsteknologi samt mediehåndtering et element, der får større og større vigtighed. Således skal dansk strategiudvikling adressere såvel den eksterne som den hjemlige dimension. Den skal skabe sammenhæng imellem traditionelle og moderne magtinstrumenter, herunder information, for at kunne opnå de ønskede målsætninger for de nye krige. Side 32 af 132

33 3. KAPITEL 3 INFORMATION SOM STRATEGISK FAKTOR Der gives et teoretisk fundament for at betragte information som en strategisk faktor i det 21. århundredes strategiske miljø. Kapitlet introducerer informationsmiljøet som begreb. Kapitlet undersøger betydningen af pressen og moderne medietyper i forhold til nutidens operationer. Kapitlet afsluttes med en delkonklusion Socialkonstruktivismens grundlæggende betydning Socialkonstruktivisme beskrives som havende den filosofiske og videnskabsteoretiske grundopfattelse, at al menneskelig erkendelse er socialt konstrueret. Herved forstås, at alle former for erkendelse sker via en optik eller en forståelsesramme, der ikke er medfødt, men er resultat af den kultur og den historiske fortid, som det enkelte menneske er en del af. Hertil kommer, at alle mennesker reproducerer viden og fortolkning af verden i daglig interaktion med hinanden, hvorigennem visse handlinger og meninger får karakter af naturlighed, mens andre fx opfattes som socialt uacceptable. Tilhængerne af denne grundopfattelse forkaster derfor muligheden for objektiv viden og betoner til gengæld erkendelsens sociale elementer. (Gyldendal, 2010) En af socialkonstruktivismens grundantagelser er, at vores måder at tale på ikke afspejler vores omverden, vores identiteter og sociale relationer neutralt, men spiller en aktiv rolle i at skabe og forandre dem. Socialkonstruktivismen hævder, at vores adgang til virkeligheden altid går gennem sproget. Ved hjælp af sproget skaber vi repræsentationer af virkeligheden, som aldrig bare er spejlinger af en allerede eksisterende virkelighed. Repræsentationerne er med til at skabe den. Det betyder ikke, at virkeligheden ikke findes. Betydninger og repræsentationer er nok så virkelige. Den fysiske verden findes også, men den får kun betydning gennem diskurs. (Jørgensen, 1999, s. 17) Sproget er således ikke bare en kanal, hvorigennem information om underliggende sindstilstande og adfærd formidles eller fakta om verden kommunikeres, sproget er derimod en 'maskine', der konstituerer den sociale verden. Det gælder også for konstitueringen af sociale identiteter og sociale relationer. Der foregår kampe på det diskursive niveau, som er med til både at forandre og reproducere den sociale virkelighed. (Jørgensen, 1999, s. 18). Det essentielle i at anse information som en strategisk faktor - et magtinstrument fremkommer af, at man ud fra ovenstående teoretiske perspektiv er i stand til at influere, påvirke og dermed forme perception ved brug af ord, billede og sproglig diskurs. Det bliver særligt vigtigt i en sikkerhedspolitisk kontekst, fordi nutidens konflikter i dag er så afhængige af legitimitet og oftest afgøres til fordel for den, som kan vinde det globale narrativ og den lokale befolknings vilje og accept. You dont win unless CNN says you have won 4 står den dag i dag fortsat som et validt parameter for betingelserne i nutidens krige. Tilføjer man citatet med udviklingen i form af globalisering og teknologisering og erstatter CNN med people, så får det efterhånden gamle citat et mere tidssvarende og absolut 4 General John Sashkiavilli, USA, i forbindelse med Kuwaitkrigen, Side 33 af 132

34 centralt betydning. Det nytter ikke at have gennemført den perfekte militære kampagne, hvis den ikke kan italesættes som værende led i en politisk legitim indsats. Hvordan legitimiteten opstår, er en anden sag. Men påvirkning af perceptionen af indsatsens legitimitet har utvivlsomt stor betydning deri. Det gamle mundheld hvis det ikke kan forklares, kan det ikke forsvares er så at sige blevet en meget væsentlig faktor i nutidens krige og konflikter. Det er oftest i fortællingen, at nutidens kriges sejrherrer identificeres. Sociologen Herbert Blumers teori vedrørende symbolsk interaktionisme giver yderligere forklaringskraft til grundforudsætningen om, at information er en strategisk magtfaktor. Symbolsk interaktionisme undersøger sociale systemer i et perspektiv, hvori individer og grupper interagerer og fokuserer på at skabe personlig identitet gennem interaktion med andre. Dette perspektiv understøtter den socialkonstruktivistiske tese med, at opfattelser er socialt konstruerede og at disse opfattelser interrelateres med objektive handlinger. Subjektive opfattelser bliver delt og kommunikeret ved hjælp symboler, fx information, som repræsenterer virkeligheden. (Blumer, 1969). Dermed forklares, at man ved hjælp af symboler kan påvirke opfattelser. Meningen og værdien af information afhænger af den kontekst, den sættes ind i af dens fortolkere og måden den formidles på. For at gøre information til en strategisk magtfaktor må man sætte den i en kontekst og give den sammenhæng til strategiske målsætninger. To elementer hentet fra moderne kommunikationsforskning har stor strategisk betydning. Direkte oversat betyder priming at grunde. Det er, hvad den professionelle gør, før der skal males. Pointen er, at maleren i lighed med kommunikationsstrategen må forberede og bearbejde sit grundlag, før han sætter sit blivende aftryk i hvert fald hvis det skal fremstå nogenlunde dækkende. Priming handler derfor om at definere modtagergruppernes dagsorden. På den baggrund fungerer framing som indramning af udspil og begivenheder. Det svarer stort set til det, danske journalister kalder at vinkle en historie. Den, der magter at vinkle et budskab på en meningsdannede (diskursiv) måde, kan udøve betydelig strategisk indflydelse. (Lund, 2005) Et afsluttende teoretisk perspektiv er det faktum, at enhver form for adfærd er en slags kommunikation. Den østrigsk-amerikanske filosof Paul Watzlawick formulerede fem grundsætninger vedr. effektiv kommunikation. En af disse grundsætninger er vigtig i en sikkerhedspolitisk kontekst: One Cannot Not Communicate. (Watzlawick, 1967) Dermed beskrives umuligheden af ikke at kommunikere som en afgørende menneskelig faktor. Dette er særligt vigtigt i en sikkerhedspolitisk kontekst, hvor hele verden er med som tilskuere. Ved uproportional og indiskrimant fremfærd kommunikerer militære styrker uden at bruge ord. Eller omvendt, som i Irak 2003, hvor styrkerne intet gjorde ved plyndringerne. Resultatet var, at de gennem manglende kommunikativ handling sendte et signal om magtesløshed og ubeslutsomhed. Opfattelsen af deres opgave i den globale perception og hos den lokale befolkning kom således at kunne til at stå i stærk modsætning til de politiske narrativer, som blev anvendt for interventionens rationale og legitimitet. Side 34 af 132

35 3.2. Soft Power Den strategiske effekt af information understøttes i teorien Soft Power, som blev introduceret i 1990erne og videreudbygget til Smart Power i 2005 af den amerikanske forfatter Joseph S. Nye Jr: Soft Power (is) [ ]. the ability to get what you want through attraction rather than coercion or payments. (Nye, 2004, s. preface x) Nye underbygger sit argument med: Soft Power is not merely the same as influence (and) Soft Power is more than just persuasion or the ability to move people by argument, though it an important part of it. It is also the ability to attract, and attraction often leads to acquiescence (Nye, 2004, s. 6) Soft Power hviler på evnen til at overbevise andre ud fra ens egne ideer, kultur og værdier. Nye skriver, at hvis en stat magter dette, vil den kunne ofte kunne undgå at skulle anvende de traditionelle magtmidler som militær og økonomi. Nye skriver, at Soft Power trods alt ikke er det eneste magtmiddel i det 21. århundrede. Også i det 21. århunderedes globaliserede informationsalder er alle fire magtmidler fortsat relevante blot i et andet og mere varieret miks, deraf smart power. Men hvis de nuværende økonomiske og sociale trends i informationsrevolutionen fortsætter, så vil Soft Power komme til at spille en meget mere betydningsfuld rolle i dette miks. Fordi, som Nye skriver: Politics becomes part in a competition for attractiveness, legitimacy, and credibility. The ability to share information and to be believed - becomes an important source of attraction and power.. The countries that are likely to be more attractive and gain Soft Power in the information age are those with multiple channels of communication that help to frame issues (Nye, 2004, s. 31) Dermed sætter Nye anvendelsen af information som en strategisk faktor ind som en væsentlig komponent i Soft Power. Nye bruger endda et helt kapitel i bogen til at drøfte og udvide amerikansk Public Diplomacy til mere end blot propaganda og presse og informationstjeneste, idet han tilføjer, at det i ligeså høj grad handler om at bygge longterm relationships that create an enabling environment for government policies (Nye, 2004, s. 107) Der eksisterer, ifølge Nye, en kobling imellem et lands værdier, kultur og politiske legitimitet og dets magtposition i det 21. århundredes internationale system (Nye, 2004, s. 9-11). Heri ligger et potentiale som også Danmark forfølge og kan udfolde endnu mere blandt andet igennem en mere systematisk tilgang til brugen af Soft Power og information som strategisk faktor. Side 35 af 132

36 3.3. Informationsmiljøet Begrebet informationsmiljøet er opstået i doktrinudviklingskredse i NATO og USA i forbindelse med udviklingen af koncepter og doktriner for det militære begreb informationsoperationer. Informationsmiljøet defineres som det fysiske og virtuelle rum hvor information skabes, flyder og anvendes (AJP3.10, 2009). Det indeholder såvel en kognitiv som en systemisk komponent. Den systemiske dimension er tæt knyttet til IT netværk og traditionelle kommunikationssystemer. Den kognitive dimension er der, hvor perceptioner dannes i mennesker. Informationsmiljøet er med andre ord der, hvor mennesker, støttet og påvirket af information og kommunikationsteknologi, orienterer sig, observerer, beslutter sig og i sidste ende handler på baggrund af informationer til rådighed. Teknologiudviklingen og globalisering har medført at tidsdimensionen i informationsmiljøet er markant ændret (Forsvarskommisionen, 2008, s ). I tidligere tider kunne der gå dage fra en situation opstod til den blev rapporteret i medier langt derfra. Nutidens situation er den, at handlinger nærmest øjeblikkeligt bliver rapporteret. Dette begreb kalder man Time and Space Compression (Harvey, 1989). Denne sammenpresning har betydet, at taktiske hændelser i missionsområder næsten øjeblikkeligt, via digitalt kamera, mobiltelefonteknologi og internettet, kan komme strategiske beslutningstagere for øre via medierne, og dermed give dem meget kort tid til at træffe beslutninger på. Det betyder også, at taktiske hændelser kan blive strategiske og kræve strategisk kommunikativ handling, selv om det fremstår som micromanagement, men set i lyset af bl.a. Watzlawick sætning: One Cannot Not-Communicate er det dog nødvendigt. Man taler i dag om begrebet The Strategic Corporal. (Krulak, 2001) Det dækker over, at soldaters adfærd kan få strategisk betydning, fordi billeder som konsekvens af informationsmiljøets permissive karakter altid før eller siden vil ramme tilskuerne langt fra indsatsområderne. Udviklingen har medført, at den klassiske opdeling imellem strategisk, operativt og taktisk niveau er stærkt udfordret De traditionelle mediers rolle i informationsmiljøet De traditionelle broadcast mediers rolle i forbindelse med opinionsdannelsen omkring moderne operationer er fortsat stor. Satellit TV er til stede overalt 24 timer i døgnet ugen rundt. TV er fortsat en af de største platforme for nyhedsformidling. TV er i stand til at rapportere i real time fra hvilket som helst sted på kloden. Dets målgrupper er store og brede. TV har meget stor gennemtrængningskraft med deres dækning. Dermed bliver deres redaktionelle linje og valg af vinkel stærkt medvirkende til at påvirke opbakningen til statens udenrigs- og sikkerhedspolitik. Side 36 af 132

37 Embedded systemet, som medfører, at journalisterne følger militæret tæt, har givet kritik af mediernes uafhængighed og objektivitet. Kritikken går på, at systemet skaber en gensidig afhængighed, som giver militæret mulighed for kontrol med, hvad der kan rapporteres, og hvad journalister kan få lov at filme. Udviklingen i det operative miljø har dog betydet, at det de-facto ofte er den eneste mulighed journalister har for at følge med militæret, fordi de ikke selv kan tilvejebringe sig den sikkerhed, som der kræves. (Baumann, 2008) Kommercialisering af medierne og afskaffelse af det meste statsmonopol er et andet kritisk aspekt. Hård konkurrence har betydet mindre specialisering samt en konstant jagt på sensation og breaking news. Man taler om Info-tainment. (Baumann, 2008) Medierne er ikke længere partout en garant for, at deres dækning vil overholde de traditionelle journalistiske objektivitetskriterier. Der er eksempler på, at medierne i jagten på læsere og penge vil gå meget langt i deres redaktionelle linje. Fx inviterede Ekstra Bladet Talibans primære talsmand, Qari Yousuf Ahmadi, til et eksklusivt interview og trykte dennes udsagn (budskaber) uimodsagt på forsiden af avisen 5 Dette på trods er de traditionelle medier fortsat stærkt medvirkende til formningen af den offentlige mening herunder legitimiteten af sikkerhedspolitikken. Et eksempel herpå, er at DR i februar 2009 gennemførte en temauge med fokus på konflikten i Afghanistan med en bred og veldokumenteret dækning af en række aspekter. Befolkningens opbakning til det danske engagement måltes som væsentlig forøget efter denne uge. (Salquist, 2009, s. 43ff) 3.5. New Medias rolle i informationsmiljøet Internettet er et væsentligt medie i forhold til legitimitetsdannelsen omkring sikkerhedspolitikken. Internettet indeholder en bred vifte af aktiviteter, der understøtter dette. Det er kampplads, rum for aktivisme, mobilisering, debat og dialog, oplysning, information og propaganda. Internettet er fyldt med øjenvidendeskildringer, dagbøger, artikler og rapporter. (Danmarks Medie & Journalisthøjskole, 2004) 5 Ekstra bladet 20. oktober 2008 Side 37 af 132

38 En amerikansk undersøgelse fra the Pew Internet & American Life Project, viser, at 77 % af alle de amerikanere, der er on-line, brugte internettet i forbindelse med krigen i Irak (henholdsvis for at få information, for at høre andre meninger, for at sende/modtage e- mails, for at mobilisere andre eller få støtte til deres syn på krigen). Desuden viser undersøgelsen, at langt de fleste internetbrugere stadig får hovedparten af deres nyheder fra tv (87%), men imidlertid kan der ses en betydelig stigning i internetbrugen i forhold til tv blandt de, der bruger internettet som primær nyhedskilde. I forbindelse med 11. september fik 3%, hovedsagelig nyhederne fra nettet, mens dette tal i forbindelse med Irak-krigen steg til 17%. (Pew Internet & American Life Project, 2003) Denne tendens betydning vurderes at være steget betydeligt siden De traditionelle medier og internettet eksisterer i tæt sameksistens. Danmarks journalisthøjskole anfører, at nettet komplementerer de traditionelle medier i forhold til indhold, modtagere og økonomi, men at det ikke erstatter eller fortrænger dem. Nettet kan, skriver Danmarks journalisthøjskole, således ikke ses isoleret, [ ]. Irak-krigen burde retteligen ikke blive husket som "an 'Internet war', men derimod som en avis-, radio-, tv- og internetkrig. (Danmarks Medie & Journalisthøjskole, 2004) At internettet, herunder Citizen Journalism 6 (Bowman, 2003), Strategic Corporal og Time- Space Compression, har været med til at ændre strategiske sammenhænge, er der masser af eksempler på; Billederne fra Abu Ghraib fængslet i Bagdad er nok det mest oplagte eksempel herpå. De ikke-statslige aktører i det strategiske miljø er meget bevidste om betydningen af at udnytte informationsmiljøet i deres kamp. De kan med informationskrigsførelse, Propaganda By The Deed (Dickinson) 7, afbalancere den militærteknologiske asymmetri i de vestlige landes favør og ramme disses ømmeste punkt den folkelige opbakning til Wars by Choise. I say to you: That we are in a battle and that more than half of this battle is taking place in the battlefield of the media. And that we are in a media battle in a race for hearts and minds of our Umma. (Zawahiri, 2005, 9. juli) 6 Optagelser foretaget af borgere via mobilteknologi og som spredes via internettet. 7 Dækker over at udnytte medieeffekten af spektakulære angreb mv. Side 38 af 132

39 3.6. Delkonklusion Moderne sikkerhedspolitik foregår i et strategisk informationsmiljø, hvor aktører og målgrupper løbende interagerer. Alle handlinger, intenderede eller ej, bliver observeret, analyseret og kommenteret og sender dermed et budskab. Meninger og opfattelser konstrueres ikke udelukkende ud fra, hvad der sker, men ud fra konteksten og den måde, hvorpå de bliver præsenterede, formidlet, modtaget og fortolket. Fordi perception becomes reality kan virkeligheden påvirkes. Troværdighed bliver mere vigtig end selve indholdet. Moderne sikkerhedspolitiske indsatser har komplicerede målsætninger, der kræver en balanceret indsats under stigende behov for brug af bløde magtmidler. Legitimitet og opbakning er afgørende for at kunne opnå succes. Legitimitet og opbakning skal vindes, fastholdes og udbygges den er ikke givet i en verden, hvor mange aktører slås at fortælle, hvad der er rigtigt og forkert. Derfor bliver den aktør, der er bedst til at kunne levere en rettidig, troværdig og kulturel tilpasset fortælling ofte den legitime og støttede part. Evnen til at anvende information som en strategisk faktor er en afgørende evne i en 21. århundredes sikkerhedspolitisk kontekst. Derfor må information betragtes som en strategisk faktor på lige fod med militære, økonomiske, politiske og andre. Side 39 af 132

40 4. KAPITEL 4 DELANALYSE 1: DET DOKTRINÆRE PERSPEKTIV Kapitlet indeholder en analyse af strategisk kommunikation ud fra et doktrinært teoretisk perspektiv. Amerikansk og britisk strategisk kommunikation analyseres i kapitlet under anvendelse af specialets analysevariable. Kapitlet afsluttes med en delkonklusion Strategisk kommunikation som koncept Denne variable brydes op i to undervariable, som er funktion og proces Funktion Storbritannien bruger ikke begrebet strategisk kommunikation. Funktionaliteten, HMG 8 Information Strategy, eksisterer i rammen af britisk Comprehensive Approach(CA) som en integreret del af britisk strategisk tilgang. Britisk Comprehensive Approach bygger på fire overordnede principper: A proactive Cross-Whitehall approach. Shared Understanding. Outcome-based thinking. Collaborative Working. (DCDC, 2005, s. 1-7) Storbritannien beskriver vigtigheden af information. Information is the lifeblood of the CA concept[.] And it should be managed to support joined up activity in the diplomatic, economic and military arenas (DCDC, 2005, s. 1-9) HMG Information Strategy defineres således: The Information Strategy Information activity co-ordinated across Government that influences decisions, opinions and outcomes in order to support the national strategic Aim and associated policy objectives. (DCDC, 2005, s. 1-9) Der er altså tale om en tværministeriel proces, hvori man samtænker det strategiske informationsarbejde i et samlet hele. Som illustreret i nedenstående figur 4. kan det ses, at informationsstrategien er det centrale omdrejningspunkt for de forskellige aktørers informations- og kommunikationsaktiviter. Man ser de militære informationsoperationer, herunder den militære presse og informationsvirksomhed (P Info). Ligeledes ser man uspecificerede informationsaktiviteter indenfor det politiske, økonomiske, civile og andre aktørers ressortområder. Disse informationsaktiviteter har blandt andet karakter af Public Affairs. Storbritannien bruger ikke begrebet Public Diplomacy. 8 Her Majestys Government. Side 40 af 132

41 Nøgleelementer i informationsstrategien er udviklingen af målsætninger og temaer, som danner den strategiske ramme for alle deltagende departementers informationsaktiviteter. Det er specielt vigtigt, at etablere et sammenhængende og konsistent narrativ, og en kontekst, indenfor hvilken opnåelse af målsætninger kan blive skabt. Vigtigt er det også, at den kan tilsikre effektiv gendrivelse af propaganda rettet imod Storbritanniens regering. Fig. 4. Model der illustrerer at informationsstrategien er det centrale omdrejningspunkt for såvel militære som politiske og økonomiske som andre aktørers informations. Modellen viser, at britisk Informationsstrategi understøtter det overordnede strategiske mål (Campaign Objectives) i rammen af Comprehensive Approach (Bergman, 8. november 2006) Som beskrevet i kap. 2 definerer USA information som et selvstændigt magtinstrument. Nedenstående definition giver en operationalisering af begrebet information som magtfaktor: Use of information content and technology as strategic instruments to shape fundamental political, economic, military and cultural forces on a long-term basis to affect the global behavior of governments, supra-governmental organizations, and societies to support national security. (Kuehl, 1999) citeret i (White, 2007, s. 21/22) Side 41 af 132

42 USA definerer strategisk kommunikation som: (DOD) Focused United States Government efforts to understand and engage key audiences to create, strengthen, or preserve conditions favorable for the advancement of United States Government interests, policies, and objectives through the use of coordinated programs, plans, themes, messages, and products synchronized with the actions of all instruments of national power. (JP1-02, 2009) Strategisk kommunikation ses at være en paraplybetegnelse for de forskellige kommunikationsdiscipliner, der anvendes på såvel det strategiske, operative og det taktiske niveau. Definitionen er drevet af den amerikanske regerings interesser, politikker og målsætninger. Den ønskede effekt på nøglemålgrupper er i centrum. Det er interessant at se, at elementerne, der hører under I i DIME (coordinated programs, plans, themes, messages, and products), skal synkroniseres med handlingerne gjort af de andre magtinstrumenter [Diplomatic, Military, Economic]. Dermed omfatter strategisk kommunikation i amerikansk doktrin mere end medie kommunikation. I tråd med betragtningerne i kap 3 omkring effekten af non-verbal kommunikation, ses det, at USA opfatter de kognitive effekter af politiske, økonomiske og militære handlinger som en del af den strategiske kommunikations virkemidler. Disse kan anvendes til at opnå den ønskede effekt på nøglemålgruppene. 9 Funktionen af strategisk kommunikation beskrives i doktrinen ved hjælp af en metafor, som et orkester, der producerer harmoni, fig.5. (JFCOM, 2008, s. II-7) Modellen foreskriver, at alle instrumenter i orkestret beholder deres unikke lyd og speciale, men at de ved at spille sammen, ud fra samme partitur og med én dirigent, kan skabe en smukkere lyd. Denne metafor kan overføres til definitionen af strategisk kommunikation. Derved forstås, at alle aktørerne på baggrund af et fælles udgangspunkt og mål, ved koordinering og synkronisering af deres aktiviteter, kan opnå optimal effekt på målgrupperne. Udvælgelsen, timingen og tyngden i anvendelsen af de forskellige instrumenter skal ske således, at den perfekte fremførelse af det musiske værk opstår i publikums ører. Overført til strategisk kommunikation betyder det, at alle der kommunikerer igennem ord og/eller handlinger understøtter de politiske målsætninger for den givne indsats med mest mulig effekt gennem harmoneret og synkroniseret anvendelse af de rådige virkemidler. 9 Fx da USA i 2008 mobiliserede sin 4. flåde inkl. hangarskibet USS George Washington og placerede det ud for Venezuelansk territorialfarvand udelbritiskkende for at sende et budskab til præsident Hugo Chavez. Side 42 af 132

43 Fig.5. Model der beskriver fu som et orkester. I centrum e ud fra et fælles forum på bag Instrumenterne (aktørerne) s effektivitet i form af harmoni der ses på tilskuerpladserne Dirigenten og aktørerne får f intenderede, reaktioner (Effe Proces Britisk doktrin foreskriver, at Comprehensive Approach har en naturlig sammenhæng til effekt baseret tilgang (DCDC, 2005, s. 1-8). Et væsentligt parameter Campaigning, som er det nyeste ord for effektbaseret tilgang (Marrup, 26. januar 2010) er den cykliske processammenhæng, der er imellem planlægning, udførelse og evaluering. Evaluering udføres med henblik på en vurdering af, om den ønskede effekt er opnået. Denne vurdering danner baggrund for fornyet planlægning og gennemløb af cyklus. (JDN7/06, 2006, s. 2-17) Den nyeste amerikanske teoridannelse beskriver strategisk kommunikation som en iterativ proces, der gennemløbes kontinuerligt. Processen består af følgende sammenhængende delelementer: (DScB, Jan. 2008, s ) Etablering af forståelse af dynamik i informationsmiljøet. Rådgivning omkring muligheder og implikationer. Etablering af fælles fodslag imellem interessenter. Påvirkningsaktiviteter igennem informationsstrategi i samvirke med andre aktiviteter. Effektmåling. Tilpasning og justering. Side 43 af 132

44 Nedenstående model illustrerer den processuelle sammenhæng: Fig.6. Model der beskriver de delprocesser, der tilsammen danner USA strategisk kommunikations proces. (DScB, Jan. 2008) Side 44 af 132

45 4.2. Koordination og styring Koordination og styring fremhæves eksplicit i britisk doktrin. Den foreskriver, at udvikling, tilrettelæggelse og udførelse af informationsstrategien skal koordineres horisontalt og diagonalt på tværs af Storbritanniens regering og imellem diverse interessentgrupper. Ligeledes anføres det, at informationsstrategien skal koordineres vertikalt fra det nationale politisk strategiske niveau til det departementale strategiske niveau over det operative niveau og helt ned til det taktiske feltniveau. En væsentlig styringsparameter er udviklingen af en egentlig plan, som den der kan ses i fig. 7. Her ses de styrende målsætninger (Information Campaign Objectives), som er udledt af det overordnede strategiske mål (Strategic Objective). Disse udvikles tværministerielt og godkendes principielt i Downingstreet nr. 10. Dermed er de styrende for alle aktiviteter på området. Synkronisering, som også er en væsentlig styringsmekanisme, indeholdes i planen. Fig.7. Eksempel på britisk informationsstrategi. Den udviser sammenhængen til de overordnede strategiske mål, de specifikke informationsmålsætninger, samt temaer, budskaber, målgrupper, midler og effektmåling. (Bergman, 8. november 2006) Som en del af det britiske Forsvarsministerium (MOD) eksisterer en enhed, der hedder Departement of Targeting and Information Operations (DTIO). DTIO har det overordnede Side 45 af 132

46 ansvar for informationsstrategien. Informationsstrategien er et integreret element af den samlede strategi (Campaign plan), som ejes af udenrigsministeriet (FCO). Der er etableret to tværministerielle strukturer, som har til opgave at styre og koordinere informationsstrategien som led i den samlede strategiske proces: Information Strategy Co-ordination Group (ISCG), som har en civil-politisk formand, referer direkte til regeringen og varetager strategiformuleringen og herunder koordinationsarbejdet med internationale samarbejdspartnere. Cross Government Implementation Group(CGIG), som har DTIO som formand, refererer til ISCG og har til opgave at implementere, koordinere og evaluere det daglige strategiske informationsarbejde. (DCDC, 2005, s. 1-13). I USA gennemføres operationer i rammen af Combattant Commands. 10 dermed overordnet ansvarlig for amerikansk strategisk kommunikation. Militæret er Unity of Effort er et nøglebegreb i denne sammenhæng. Det er modstillingen til Unity of Command Unity of Effort involverer, at selvstændige aktører samarbejder henimod et fælles accepteret mål uden nogen har kommando- og kontrolret. (JP1-02, 2009). Ifølge JP 3-08 eksisterer der en række grundprincipper, som vil facilitere Unity of Effort: (JP3-08, 2006, s. vii) Forge a collective definition of the problem in clear and unambiguous terms. Understand the overall US Government strategic goal in addition to the Objectives, End State, and Transition Criteria for each involved organization or agency. Understand the Differences Between US National Objectives, End State and Transition Criteria and those of IGOs and NGOs. Establish a Common Frame of Reference. Capitalize on Experience. Develop COAs or Options. Establish Responsibility. Plan for the Transition of Key Responsibilities, Capabilities,and Functions. Direct All Means Toward Unity of Effort. Jf. orkestermodellen er det styrende udgangspunkt for amerikansk strategisk kommunikation en strategisk kommunikationsplan og en dirigent med tilhørende arbejdsgruppe. Et eksempel er US DoD, Strategic Communication Plan for Afghanistan, 12. Sep (OSD , 2007). Se figur.8 nedenfor. Denne beskriver overordnede informations målsætninger og bryder disse ned til ønskelige effekter opnået på en vifte af globale målgrupper. Planen anviser detaljerede effekter, opgaver, metoder, medier, effektmåling og udførende myndigheder fordelt på USA har opdelt kloden i 6 geografiske kommandoer, som hver især har ansvaret for gennemførelsen af USA sikkerhedspolitik i det pågældende område. Side 46 af 132

47 strategiske målgrupper spændende fra allierede nationer over amerikanske borgere, centralasiatiske regeringer og borgere, Taliban og Afghanske målgrupper. Fig.8. Amerikansk Strategic Communication Plan. Det viste eksempel er en såkaldt Execution matrix. Der er en matrix for hver målgruppe i planen. Matrixen er en oversigt over hvilke ønskede effekter man ønsker at opnå, hvordan man vil opnå den, hvem der skal gøre det, samt succeskriterier. (OSD , 2007, s. annex B) Side 47 af 132

48 For at fremme den tværministerielle integration og sikre Unity of Effort på kommunikationsområdet har USA en national strategi for Strategic Communication og Public Diplomacy (PCC, June 2007), som er udviklet i rammen af USA s globale sikkerhedsstrategi (NationalSecurityCounsil, 2006). Denne oplister nationale prioriteringer, målsætninger, strategiske målgrupper og temaer. (PCC, June 2007, s. 3-6), som skal være styrende for alt USA s kommunikationsaktivitet. For at facilitere Unity of Effort etableres følgende strukturer: (PCC, June 2007, s. 8) Et State Departement (DoS) Counterterrorism Communications Center, som primært skal beskæftige sig med Public Diplomacy og Public Affairs i forhold til at bekæmpe terrorisme globalt. Et Interagency Crisis Communication Team, som skal støtte integrationen på tværs af regeringen til støtte for USA s krise- og konfliktstyringsoperationer, som fx i Afghanistan. Defence Science Board går i sin rapport fra 2008 videre i sine anbefalinger. Den anbefaler, at der etableres en permanent Strategisk Kommunikationsstruktur i White House, med en Deputy National Security Advisor & Assistant to the President for Strategic Communication. (DScB, Jan. 2008, s. xv) Dermed anbefales det, at strategisk kommunikation bør koordineres fra højeste myndighed. Dette med henblik på optimal Unity of Effort imellem alle aktører indenfor strategisk kommunikation. Side 48 af 132

49 4.3. Aktører i strategisk kommunikation Premierministeren og hans kontor giver den overordnede Direction & Guidance til sin Communications Group, som varetager den samlede britiske regerings kommunikation indenfor alle politik felter. (Bergman, 8. november 2006) Som vist i fig.9. varetages den sikkerhedspolitiske kommunikation af fire hovedaktører: Department of Foreign Development (DfiD), Foreign and Commonwealth Office (FCO), Special Intelligence Services (SIS), MOD og Ground Government Communications Headquarters (GCHQ) 11. Fig. 9. Model udvisende aktører og disses sammenhæng i fm. udviklingen af britisk informationsstrategi. (Bergman, 8. november 2006) Således er både den politiske kommunikation og den specifikke sikkerhedspolitiske kommunikation samlet i et hele af en struktur og en proces. For at lette planlægning, gennemførelse, og evalueringsprocesserne har disse myndigheder permanent repræsentation i Permanent Joint Headquarters (PJHQ) 12, som i praksis gennemfører Storbritanniens internationale indsatser. 11 En kommunikationsafdeling under MI5, svarende til T-sektoren ved Forsvarets Efterretningstjeneste. 12 Fx har FCO, DFiD repræsentation i PJHQ fremskudte hovedkvarter på Kandahar Airfield i Afghanistan. Ligeledes er Provencial Reconstruction Team Helmand (PRT) et eksempel herpå. Den militære task force og elementerne fra FCO og DFiD arbejder i samme organisation under civil ledelse. Side 49 af 132

50 (MIWG, 24. oktober 2008, s. 8) Storbritannien udvikler løbende Comprehensive Approach. Gennem deltagelse i Multinational Experiment 5 (MNE 5) 13 har Storbritannien eksperimenteret med, hvordan man kan forstærke samvirket med multiagency miljøet. Dette dækker over NGOér, semistatslige eller private organisationer, der har tilknytning til britisk konfliktløsning på en eller anden måde. Multiagency miljøet identificerer en række aktører, som bør omfattes af koordination i det omfang det er ønskeligt og muligt. (MIWG, 24. oktober 2008, s. 9) Der eksisterer en række parallelle spor i amerikansk kommunikationsvirksomhed på det strategiske niveau: (DScB, Jan. 2008, s. xviii). Således er strategisk kommunikation i sin eksisterende teoretiske form ikke en tværministeriel funktion. Departement of Defense (DoD) gennemfører Strategic Communication. Orkestermodellen danner grundlaget for dette. Interessant er det, at man udover de direkte kommunikationsaktører som Psykologiske Operationer (PSYOPS), Public Affairs, Defence Support to Public Diplomacy(DSPD) også anvender Visual Information, Operations og Theatre Security Ops som aktører, der kan skabe effekter i informationsmiljøet. Dette udviser en god forståelse for umuligheden af at ikkekommunikere. Departement of State (DoS) gennemfører Public Diplomacy og Public Affairs (StateDepartement, 2010) 14. DoD støtter DoS indsatsers udenfor de egentlige krigszoner i form af Defence Support to Public Diplomacy. Et eksempel på dette er US Africa Command Trans Sahara Counter Terrorism Partnership program. (USAFRICACOM) Hertil kommer en række andre aktører, fx Radio Free Europe, Voice of America osv., som også gennemfører kommunikationsaktiviteter. Dette styres af et Board of Broadcasting Governors, under DoS og er en del af Public Diplomacy. (DScB, Jan. 2008) Med udviklingen af den nationale strategi for Public Diplomacy og Strategic Communication har USA taget et væsentligt skridt i retningen af at gøre strategisk kommunikation til en tværministeriel aktivitet. Således anfører strategien at: White House(forskellige Offices), DoS, herunder ambassaderne, og DoD skal dele information, udvikle egne planer i rammen af den nationale strategi og være proaktive i at anvende regeringsejede medier for at sikre samvirke og gensidig støtte. 15 (PCC, June 2007, s. 9) 13 US JFCOM koncept & eksperimenteringsprojekt (CD&E), som havde Multinational Comprehensive Approach som genstandsfelt. Information Strategy var et delområde heri. 14 Office of Under Secretary of State for Public Diplomacy and Public Affairs. 15 Fx State Departement har etableret tre Mediahubs i London, Bruxelles og Dubai, som kan støtte med al tænkelig teknologi. Side 50 af 132

51 Eksemplet i fig.8. viser, at USA i sin strategiske kommunikationsplan forsøger at integrere instrumenter fra DoS, herunder Public Diplomacy. Der sker dermed en de-facto integration på trods af den doktrinære adskillelse. NGO, andre private og semi-statsligeaktører har kun i meget begrænset omfang deltaget i strategisk kommunikation. Defence Science Board peger i lyset af den nationale strategi på, at der skal oprettes et uafhængigt center for globalt engagement. Dette skal være omdrejningspunktet for samarbejdet imellem NGO, ekspertise fra den akademiske verden og regeringen vedrørende strategisk kommuniation. Dette center skal varetage koordination, skabe et forum for fælles forståelse og dialog, tilvejebringe forskningsbaseret viden til brug for strategisk kommunikation, deltage i processen omkring effektmåling samt endeligt være et kraftcenter der skal tiltrække og fastholde viden, kompetence og talent. (DScB, Jan. 2008, s. xv). 13. januar 2009 fremkom et lovforslag i repræsentanternes hus vedr. etablering af dette center (H.R. 489). I lovforslaget understreges vigtigheden af strategisk kommunikation: [ ] The ability of the United States to credibly communicate to populations throughout the world is critical for achieving national objectives. (Thornberry, 2009). Den politiske proces er nu i gang. 2. marts 2010 blev lovforslaget fulgt op i kongressen. (Armstrong, 2010) 4.4. Målgrupper for strategisk kommunikation Joint Doctrinal Note 4/05, (JDN 4/05) beskriver ikke noget vedrørende dette. I sagens natur er ingen konflikter ens. Hver konflikt er unik i sin natur, sine årsager, aktører og problemstillinger. Dermed bliver konfliktløsningen også unik. Og dermed bliver målgrupper, der skal adresseres ligeledes unikke. Dette til trods, så er det muligt at udkode nogle generiske målgrupper ud fra de rådige data. Disse vil så skulle nedbrydes i under(sub)målgrupper afhængigt af konfliktens geografi, karakter, årsag mv. Af britisk informationsstrategi eksemplet, fig. 7., fremgår følgende: Målgruppe Hjemlandet Regionale Internationale Afghanistan Sub målgrupper Pakistan Lederskab Befolkningen Diaspora ATA Ekstremist- og oprørsgrupper Regionale ledere Det afghanske folk Narkotikakartellerne, På baggrund af ovenstående kan der udledes en række generiske målgrupper, som vil være relevante i næsten alle situationer. Målgruppen Home er ikke nedbrudt i eksemplet. Af væsentlige målgrupper kan der dog peges på: befolkningen, medierne, NGO miljøet, det akademiske miljø og de politiske eliter. Det er alle meningsdannende målgrupper, som man er nødt til at kommunikere til uafhængigt af konfliktens karakter. Side 51 af 132

52 Målgruppen Regional er i eksemplet nedbrudt i: Pakistan. Det kan generaliseres til nabolande til indsatsområdet. Lederskab, dermed menes regeringer og meningsdannere i nabolandende. Den generelle befolkning i nabolandende. I målgruppen internationalt er særligt diasporaer fremhævet. Ikke alle konflikter vil medføre at der er sådanne, men målgruppen kan generaliseres til sympatisører og økonomiske støtter. Der bør også her ses på internationale organisationer, der er aktører i konflikten, eller som har indflydelse på nogle af de øvrige målgrupper. Målgruppen Afghanistan generaliseres til indsatsområdet. Det underopdeles i: Afghan Temporary Authorities(ATA), som kan generaliseres til myndighederne. Ekstremist og oprørsgrupper, som kan generaliseres til modstanderne. Religiøse ledere, som kan generaliseres til kulturelle ledere. Regionale ledere. (forstået som delstater, distrikter, amter mv.) Det afghanske folk, som generaliseres til det lokale folk. Dette kan yderligere opdeles i religiøse, etniske eller politiske undermålgrupper. Narkotikakartellerne, som kan generaliseres til erhvervslivet (lovlige) og organiserede kriminelle(ulovlige). Side 52 af 132

53 Den ønskede effekt står i centrum for amerikansk strategisk kommunikation. Fra det udgangspunkt identificeres de målgrupper, der ønskes påvirket. Dette ses i sammenhæng til definitionen, hvor effekten står i centrum. Af orkestermodellen fremgår amerikanske målgrupper, allierede, modstandere, neutrale, medier og støtter som generiske målgrupper idet de opdeles som interessenter og/eller tilsigtede målgrupper (publikum). (JFCOM, 2008, s. app.g). Såvel orkestermodellen som eksemplet på en amerikansk strategisk kommunikationsplan viser, at målgrupper for amerikansk strategisk kommunikation udelukkende styres af den ønskede effekt på den specifikke målgruppe. Hvis det tjener en ønsket effekt, så kan allierede regeringer og befolkninger sagtens være en målgruppe, som illustreret i fig.10., pkt. E og F. Fig.10. Målgrupper fra US STRATCOM plan for Afghanistan 2007 (OSD , 2007, s. 2) Vigtigt er det, at utilsigtede målgrupper (Unintended audiences) identificeres. Man skal overvåge mulige negative effekter, således man kan tilpasse og justere planen for at kunne imødegå disse. (JFCOM, 2008, s. app. G) Side 53 af 132

54 4.5. Effektmåling I det viste eksempel på en britisk informationsstrategi, fig. 7, er der anført eksplicitte effektkriterier, Measures of Effectiveness (MoE). MoE stammer som begreb fra tilhørsforholdet til effektsbaseret tilgang. MoE skal relatere sig til hver effekt og tilhørende målgruppe i systemet, der søges påvirket. MoE skal være specifikke og objektivt målbare. (JDN7/06, 2006, s ) MoE er et væsentligt element i informationsstrategien, idet de angiver succeskriterier og fokuserer aktørerne, der deltager i evalueringsprocessens arbejde. I Storbritanniens tilfælde blandt andet efterretningstjenesterne (SIS). Af den amerikanske orkestermodel, fig.5., kan feedback pilene tolkes til, at dirigenten løbende må tilpasse musikkens karakter og type i forhold til publikums feedback. Hvis de kan lide musikken, skal han spille mere og forsøge nye toner for at få dem til at kunne lide det endnu mere. Udvandrer publikum eller råber de buh, må han forsøge nye kombinationer osv. Overføres denne metafor til strategisk kommunikation, og ihukommes den cykliske karakter af amerikansk strategisk kommunikation, så bliver effektmålingselementet af afgørende vigtighed. Doktrinerne fremfører to meget væsentlige elementer i forhold til effektmåling: For at opnå effektiv påvirkning og minimere risikoen for uintenderede effekter er det nødvendigt at tilvejebringe en dyb forståelse for dynamikkerne i informationsmiljøet. Grundlæggende er kulturel forståelse for, hvordan målgruppernes perception dannes på baggrund af historiske, kulturelle og religiøse faktorer af afgørende vigtighed. Nøglekommunikatorer og disses indflydelse i området skal identificeres. Målgruppernes brug af informationskanaler, dvs. om de mest lytter til stammeældre og mullaher eller de bruger new media og i givet fald hvilke er meget væsentligt. Endeligt må man vide, hvilke emner der optager målgrupperne. Fx nytter det ikke at man fokuserer på demokrati og menneskerettigheder, hvis målgruppernes bekymringer går på overlevelse. (JFCOM, 2008, s. IV-3) Selve evalueringsdelen er en kompleks sag. Grundlæggende er beskrivelse af såkaldte Impact Indikators(II) og Measures og Effectivess (MoE) en væsentlig del af planlægningen. Der kan måles kvantitativt(objektiv) eller kvalitativt(subjektiv) under anvendes af en lang række metoder, som ligeledes kendes fra den kommercielle verden 16. Doktrinen foreskriver, at man foretrækker kvantitative målinger, da disse er mindst behæftede med fejl som følge af subjektivitet. Effektmåling er en proces, der tager lang tid. Det væsentligste i denne proces er at identificere mønstre i ændringer i de kriterier, der er opsat for de systemer, der ønskes påvirket. Ligesom man skal være opmærksom på eksterne begivenheder, der kan påvirke processen og dermed resultatet. 16 Fokusgruppe undersøgelser, medieanalyser, opinionsundersøgelser osv. Side 54 af 132

55 Fig 11. Eksempel på effektmåling (MoE). For at kvantitative målinger skal være brugbare skal de mindst indeholde tre elementer. Hver indikator skal som minimum indeholde en måling (meassure), en aflæsning(metric) og en standard som der måles fra (threshold). (JFCOM, 2008, s. iv-14) Side 55 af 132

56 4.6. Delkonklusion Strategisk kommunikation som koncept Overordnet eksisterer der en semantisk forskel imellem britisk brug af ordet information og USA s brug af kommunikation. Britisk doktrin omtaler information som et strategisk værktøj. Britisk informationsstrategi udviser udelukkende mediekommunikationsmetoder, fx tv. Men definitionen på Information Strategy omtaler informationsaktiviteter der influences decisions, opinions and outcomes. Således kan den i princippet rumme andre former for aktiviteter så længe de rettes imod at skabe influence. USA bruger begrebet strategisk kommunikation som en paraply betegnelse for en lang række verbale og nonverbale kommunikationsdiscipliner. Amerikansk doktrin har effekten man ønsker at opnå i centrum. Det handler om, at forstå og engagere målgrupper for derved at skabe tilstande der understøtter de overordnede strategiske mål. USA s definition på strategisk kommunikation omfatter kognitive effekter af andre virkemidler end traditionelle kommunikationsaktiviteter, fx militære eller økonomiske handlinger. Dermed ses en god forståelse af det Watzlawitz benævnte som umuligheden af at ikke-kommunikere. Som citatet her nedenfor angiver, så er der en forskel på information og kommunikation. The two words information and communication are often used interchangeably, but they signify quite different things. Information is giving out, communication is getting through. (Harris) Information antyder envejs karakter. Dermed fokus på at afsenderen for overleveret sit budskab til modtageren. Kommunikation kan kun foregå imellem to aktører, i en situation hvor man kan indgå i dialog. Der er altså fokus på at skabe en platform for dialog, herunder såvel fysiske som kognitive muligheder. Som eksempel kan nævnes, at man må mødes fysisk (evt. hjulpet af informationsteknologi), man må tale samme sprog (evt. hjulpet af tolkning). Gensidig vilje og respekt må etableres i fornødent omfang. Kulturelle koder må være kendte osv. Funktion Britisk informationsstrategi er en integreret del af en overordnet britiske strategisk tilgang (Comprehensive Approach). amerikansk strategisk kommunikation ses som en selvstændig søjle i et strategisk kompleks, alt sammen i rammen af den overordnede sikkerhedsstrategi Af begge definitioner fås at det handler om at influere på målgrupper således at det understøtter overordnede strategiske målsætninger. Der er i begge tilgange fokus på at skabe sammenhængende informations og kommunikationsaktiviteter på tværs af aktører. Side 56 af 132

57 Britisk doktrins sammenkædning til Comprehensive Approach og dermed principper som Cross Whitehall og Shared Understanding understreger, at funktionen handler om at skabe koordinerede aktiviteter i en samlet strategisk ramme. Dermed understreger den militære og civile samhørighed. USA binder ikke i på samme måde strategisk kommunikation op på samtænkning. Funktionen af orkestermodellen er dog klar. Det handler om at få en lang række aktører til at tale med samme tunge ud fra samme udgangspunkt. Eftersom orkestermodellen kun beskriver forhold under DoD, er den civile-militære samhørighed svagere funderet. Proces Britisk doktrin beskriver at informationsstrategien har en naturlig sammenhæng til effektsbaseret tilgang. Dermed udtrykkes en ligeværdig cyklisk processammenhæng imellem planlægning, udførelse of evaluering. Amerikansk doktrin er endnu mere specifik omkring denne sammenhæng. Strategisk kommunikation er en cyklisk proces, der gennemløbes kontinuerligt. Den består af en række sammenhængende delprocesser, som tilsammen udgør strategisk kommunikation. Heraf kan fremhæves, at USA s definition påpeger, at man skal forstå målgrupperne før end man engagerer dem. Kun derved kan man påregne at få effekt. Ligeledes at rådgivning omkring effekter i informationsmiljøet skabt af planlagte handlinger er en rådgivningsopgave for strategisk kommunikation,således utilsigtede effekter ikke opstår. Strategisk kommunikations delprocesser er: Etablering af fælles udgangsplatform Tilvejebringelse af kulturel og teknologisk viden om informationsmiljøet. Koordineret planlægning og rådgivning omkring muligheder Gennemførelse af påvirkningsaktiviteter i rammen af en fælles strategi i samvirke med andre strategiske aktiviteter. Effektmåling og Tilpasning og justering Koordination og styring Fælles for begge doktriner er udviklingen af en central koordineringsmekanisme og et autoritativt referencepunkt i form af en informationsstrategi (UK) hhv. Strategic Communication Plan (USA) Forskellen ligger i hvilke aktører, der omfattes af dette referencepunkt. Den britiske informationsstrategi er en integreret del af den samlede britiske strategiske tilgang i form af en Comprehensive Approach. Den udvikles og styres med udgangspunkt i regeringens top og implementeres igennem to tværministerielle strukturer og en række processer ned igennem det britiske system. Side 57 af 132

58 Disse omfatter: Information Strategy Co-ordination Group (ISCG), som varetager strategiformuleringen og koordinationsarbejdet med internationale samarbejdspartnere. Cross Government Implementation Group(CGIG), som refererer til ISCG og har til opgave at implementere, koordinere og evaluere det daglige strategiske informationsarbejde. Dermed omfattes alle aktører, fra strategisk til taktisk niveau, civile som militære, af informationsstrategien. Amerikansk strategisk kommunikation omfatter kun aktørerne indenfor Departement of Defence. Dermed når denne plan ikke op på det strategiske niveau men holder sig til det operative og taktiske niveau. 17 Det tværministerielle aspekt søges dog styrket i kraft af udviklingen af en strategi der styrer såvel civil Public Diplomacy og Public Affairs i rammen af State Departement og militær strategisk kommunikation. Yderligere styrkelse ses ligeledes igennem etableringen af tværministerielle strukturer, som fx Interagency Crisis Communication Team. Etablering af en egentlig rådgiver til præsidenten vedr. strategisk kommunikation ses yderligere at være en styrkelse af den tværministerielle funktionalitet. Aktører i Strategisk kommunikation For begge lande gør det sig gældende at strategisk kommunikation i praksis gennemføres af et stående hovedkvarter. Storbritanniens permanente hovedkvarter (PJHQ) har såvel i sin hjemmeorganisation, som i sit fremskudte element, fast repræsentation fra hovedaktørerne som udover MOD er FCO og DfiD. Dermed gives mulighed for kontinuerlig dialog og udveksling af vurderinger samt hurtig justering og iværksættelse af nye tiltag. I Storbritannien er efterretningstjenesterne ligeledes en væsentlig aktør. At Storbritannien kæder informationsstrategi sammen med Comprehensive Approach, betyder i princippet at alle tænkelige aktører i britisk strategi kan blive aktører i informationsstrategi arbejdet. USA anfører, at hvilken som helst aktør kan deltage såfremt disses kommunikationsaktiviteter påvirker informationsmiljøet og dermed den ønskede effekt. Etableringen af det globale engagement center åbner for nye muligheder for netop dette. 17 Her skal man dog huske på, at USA Commanders ofte har en stor politiserende rolle at spille. Fx er dette senest blevet set i fm. General Mc. Crystals udtalelser omkring Afghanistan og behovet for forstærket europæisk involvering. Side 58 af 132

59 Særligt interessant er det, at USA såvel definitorisk som i modelbeskrivelsen anvender såvel begrebet visual information og operationer som aktører i strategisk kommunikation. Derved antydes, at alle aktører i strategisk kommunikation skal vurdere betimeligheden og betydningen i informationsmiljøet af deres planlagte handlinger. Begge lande eksperimenterer med hvordan multiagency miljøet og akademia kan blive en del af den strategiske kommunikation med henblik på at opnå en konsolideret effekt. Det er en vanskelig proces, men absolut nødvendigt grundet disses kendskab til konfliktområderne, som er uvurderlige i ft. at skabe kulturelt tilpassede kommunikationsaktiviteter Målgrupper i strategisk kommunikation Begge doktriner beskriver strategisk kommunikation efter de effektbaserede principper. Den ønskede effekt ses i såvel den britiske som i amerikansk doktrin som værende central. Målgruppers beslutninger, meninger og adfærd skal påvirkes jf. britisk definition. Nøgle målgrupper skal forstås og engageres med henblik på at skabe eller styrke tilstande hos dem, som understøtter USA s interesser og målsætninger. USA s orkestermodel er eksplicit vedr. målgrupper, som den opdeler i interessenter og/eller uintenderede målgrupper. Fælles for begge doktriner kan følgende intenderede målgrupper oplistes: Målgrupper Hjemlandet Regionale Indsatsområdet Indsatsområdet Internationale Sub målgrupper Befolkningen NGO miljøet Akademia Politiske eliter Medierne Nabolande Regeringer og meningsdannere Befolkningerne Myndighederne Kulturelle ledere Regionale ledere Det lokale folk Lokale medier Modstandere Erhvervslivet Kriminelle grupper Sympatisører og økonomiske støtter. En vigtig pointe er, at man ikke kan isolere information til bestemte målgrupper. I planlægningen skal man identificere utilsigtede målgrupper, for derved at kunne planlægge på imødegåelse af mulige negative effekter. Side 59 af 132

60 Effektmåling Begge doktriner anfører, at effektmåling er et afgørende element. Da begge bekender sig til effektbaserede principper er effektmåling at regne for ligeværdigt i forhold til planlægning og udførelse. Storbritannien anfører at effektmåling er en integreret del af planen. Dette i form af opstilling af specifikke effektmålingskriterier for hver målsætning. USA tilføjer, at grundlaget for at lave effektive effektmålinger er, at man har et grundigt kulturelt og systemkendskab til konfliktområdet. Dette opnås gennem involvering af efterretningstjenester, akademia og NGO m.fl. Dette miljø har et dybt kendskab til konfliktzonerne, som kan spille en afgørende rolle i effektmåling. Etableringen af det globale center for engagement kan give betydelig større muligheden at trække på såvel regerings ejede som private institutioner i forhold til effektmåling. Effektmåling foretages under anvendelse af målingsmetoder kendt fra den videnskabelige og kommercielle verden. Side 60 af 132

61 5. KAPITEL DELANALYSE 2: DET EMPIRISKE PERSPEKTIV Dette kapitel indeholder en samstilling af data indhentet ved interview med en række centrale aktører indenfor dansk strategiudvikling. Kapitlet behandler de indhentede data vha. opgavens analysevariable. Kapitlet afsluttes med en delkonklusion. Interviewguide, interviewreferater i godkendt version samt en oversigt over interviewpersoner mv. er vedlagt som bilag Indledning Interviews er gennemført i perioden 11. marts 24. marts Følgende aktører er blevet interviewet mhp. at skabe et internt perspektiv: Statsministeriet, den militære rådgiver (STM). Udenrigsministeriet, herunder stabiliseringskontoret (UM, STAB) og Public Diplomacy kontoret (UM, PD). Forsvarsministeriet, 1. kontor. (FMN, 1. KT) Forsvarskommandoen, policy og strategiafdelingen. (PDU2). For at sikre et kritisk uafhængigt perspektiv blev følgende forsker interviewet: Peter Dahl Thruelsen, Forsvarsakademiet. (PDT) En række forudsætninger lå til grund for interviews: Opgavens normative karakter skulle holdes in mente. Interviews skulle gennemføres med baggrund i en idealtypisk kontekst, som muliggør samtænkning. En kontekst af en international dansk indsats i rammen af en international mandateret mission. Indsatsen forudsattes at indeholde et signifikant militært bidrag sammen med civile komponenter. Danmark indgår under en Lead Nation. For at give respondenterne et rammegrundlag at forholde sig til, kunne Afghanistan missionen anvendes som referencegrundlag Strategisk kommunikation ud fra et empirisk perspektiv Strategisk kommunikation som koncept Fælles for alle interviewpersoner fremstår det, at man alle er meget bevidste om den rolle information spiller i det strategiske miljø. Martin La-Cour fra statsministeriet siger, at netop strategisk kommunikation er noget, der ligger allerhøjest på agendaen i relation til sikkerhedspolitikken i regeringen. Han anfører vigtigheden af, at de forskellige ministerieområder tydeligt og klart får kommunikeret deres aktiviteter og handlinger ud. Forståelsen af nødvendigheden af at skabe et fælles og sammenhængende budskab er nu om dage meget høj på tværs af involverede ministerier. (Cour, 2010) Ifølge Jens Garly fra Forsvarsministeriet hænger strategi, samtænkning og strategisk kommunikation uløseligt sammen. Han underbygger argumentet med, at italesættelsen af denne sammenhæng er en stor del af årsagen til opbakningen til Afghanistan missionen. Dette udsagn bakkes op af Jens-Ole Rossen-Jørgensen fra Forsvarskommandoen, der Side 61 af 132

62 anfører: Du kan vinde militært og tabe politisk og derfor hænger de ting sammen (Rossen-Jørgensen, 2010). Indflydelse er det det hele handler om (Holm, 2010). Indflydelse på ikke-statslige målgrupper, som får mere og mere betydning. Public diplomacy komplementerer derfor det klassiske diplomati. Sådan siger den danske ambassadør for Public Diplomacy (PD), Klavs Holm. Holm ser, at denne indflydelse sker på to planer. Det ene plan er relateret til de løbende udenrigspolitiske målsætninger om at få indflydelse på ikke-statslige aktører for at opnå danske målsætninger. Han nævner, som et eksempel, den PD indsats, der blev gennemført for at lægge pres på internationale interessenter i fm. klimatopmødet i København i december Et andet plan er indflydelse relateret til internationale indsatser. Strategisk kommunikation er, ifølge Holm, et værktøj, som anvendes for at opnå PD mål. Holm tilføjer, at der pt. ikke er systematiseret sammenhæng imellem forsvarets informationsindsats og PD indsatsen i forhold til internationale indsatser (i.e. Afghanistan). Holm giver eksemplet, hvor PD er i gang med at uddele LEGO i Afghanistan og udnytte medieeffekten deraf. Dette er ikke koordineret med militærets indsats. Holm tilføjer; at der givetvis er en række potentielle fordele at opnå ved at samtænke militærets (og andre aktørers) informationsindsats med PD i relation til en specifik international operation. Kontorchef i Udenrigsministeriet Rolf Holmboe bekræfter, at PD ikke direkte er involveret i den kommunikationsindsats, der gennemføres i rammen af stabiliseringskontoret. Holmboe tilføjer, at det er en partner. Holmboe siger endvidere, at Når vi laver samtænkte indsatser er der et stort behov for at lave strategisk kommunikation såvel udadtil som indadtil. (Holmboe, 2010) Holmboe ser strategisk kommunikation som en komplementærmængde af tre aspekter. Disse er: udadtil, hjemadtil og herhjemme. Udadtil, definerer Holmboe, som værende lokalt i missionsområdet. Her er dialogbaserede aktiviteter klart de mest effektive. De kan ikke erstatte mediekommunikation, men er komplementærværktøjer dertil. Disse værktøjer kan være dialog workshops, brug af proxy kommunikatorer 18, outreach arrangementer 19, dialog med centrale aktører 20 samt skræddersyede kommunikationspakker til udviklingsprojekter. Hjemadtil definerer Holmboe, som et vigtigt link imellem, hvad der foregår ude i missionsområdet og hjem til det politiske niveau i Danmark. Han anerkender dermed den strategiske effekt, et tiltag gjort i missionsområdet kan få på den danske debat. Et forhold [Strategic Corporal] som alle interviewpersoner var bevidste om. 18 Det at bruge en lokal person, med kulturel og politisk troværdighed til at overbringe ens budskaber. 19 Outreach dækker over aktiviteter som gennemføres i et område, fx at tilbyde medicinsk hjælp og nødhjælp, og så i den forbindelse overbringe ens budskaber. 20 Key Leadership Engagement (KLE) Side 62 af 132

63 Kommunikationen herhjemme, som udgør Holmboes tredje element, ses af mange af interviewpersonerne som det absolut væsentligste. Peter Dahl Thruelsen fra Forsvarsakademiet henfører strategisk kommunikation imod det strategiske CoG, som han betegner som evnen til at vinde og fastholde den folkelige opbakning og den politiske vilje til indsatsen i hjemlandet. Såvel La-Cour som Garly anførte den danske opbakning og politiske vilje som helt centralt fokus for strategisk kommunikation. Holmboe skelner imellem politisk kommunikation, som gennemføres af politikerne og anden strategisk kommunikation, som fx udarbejdelse af skolematerialer, som UM gør meget i i ft. Afghanistanindsatsen. Disse to komplementerer hinanden men omfattes af samme centrale koordineringsmekanisme, som ligger i stabiliseringskontoret. Holmboe giver eksemplet, hvor ministeren kommunikerer godt til den ældre målgruppe, så retter stabiliseringskontoret sin indsats imod de yngre målgrupper. Peter Dahl Thruelsen bruger benævelserne Out of Theatre og In Theatre kommunikation (Thruelsen, 2010). Han beskriver, at Out of Theatre kommunikation relaterer sig til det politisk strategiske niveau og dermed primært mod nationale forhold. In Theatre kommunikation henføres af Thruelsen til det operative og taktiske niveau og henføres dermed til kommunikation i indsatsområdet. Der ligger jf. Thruelsen en udfordring i at skabe strategisk til taktisk sammenhæng i kommunikationen. Han pointerer vigtigheden af, at budskaberne er tilpasset målgrupperne og situationen. Ligeledes pointerer han, at sammenhængen ikke må være mere stram, end at der gives mulighed for at kunne agere smidigt og hurtigt i felten. Garly siger, at strategisk kommunikation hænger sammen såvel vertikalt som horisontalt. Det starter fra enhederne (soldaterne, politifolkene, rådgiverne) på jorden i missionen og ender ved det politiske niveau. Hvis ikke de kommunikerer koordineret kan det koste på troværdigheden, som er afgørende for effektiviteten, siger Garly. Garly er bevidst om vigtigheden af denne sammenhæng. Han siger: Kommunikation i Danmark og i missionsområdet hænger tæt sammen trods disses væsensforskelligheder. Vi bliver nødt til at sige i Danmark, hvad vi har sagt og stillet af krav i missionsområdet og vice versa (Garly, 2010) Rossen-Jørgensen ser strategisk kommunikation som et værktøj og konceptuel tilgangsmåde, som skal sikre, at man ikke får modsatrettede budskaber fra de involverede aktører. Det er et forsøg på at skabe synergi og parallelitet imellem budskaberne således, at man får en ledetråd i kommunikationsvirksomheden. Formålet er, at budskaber dels i missionsområderne og dels i de styrkeafgivende landes debatter, ikke stritter i alle mulige retninger afhængigt af hvilken aktør de kommer fra, og fra hvilket niveau de kommer. (taktisk operativt politisk-strategisk). (Rossen-Jørgensen, 2010) Side 63 af 132

64 Koordination og styring Holm slog fast, at der ikke eksisterer nogen mekanisme, der samordner PD med anden kommunikationsindsats. Han tilføjer, at i forhold til højpolitiske områder, som krig, er det dog væsentligt at det gøres. Han siger: Effektiv kommunikation får man ved at have en meget målrettet og samordnet måde at kommunikere på. Der skal kommunikeres det samme fra forsvarsministeriet i København, folkene i marken, politikere der kommer på besøg osv. (Holm, 2010) Holmboe fortæller, at stabiliseringskontoret er ansvarlig for kommunikation vedr. specifikke indsatser overfor målgruppen: danskere. PD tager det brede perspektiv i UM. Såvel Holmboe, som Garly, fortæller, at der i forbindelse med Afghanistan eksisterer en koordinationsgruppe imellem UM og FMN. UM er formand, men der er ikke noget entydigt kommando og kontrol forhold. Styringen foregår ad hoc og på personligt basis. Denne koordinationsgruppe varetager koordinationen af de to myndigheders kommunikation. Holmboe er overbevist om, at der skal eksistere en koordinationsmekanisme såfremt der er flere aktører i indsatsområde. Den skal skabe sammenhæng ml. det nationale niveaus kommunikation og den kommunikation der gennemføres i indsatsområdet.. Det er afgørende at koordinationen er effektiv og at man forfølger nogle fælles mål, selvom de [budskaberne] godt kan se forskellige ud når de kommer ud (Holmboe, 2010) Holmboe mener, at kun UM kan have det koordinerende ansvar, i forhold til specifikke internationale indsatser og at det bør ligge i rammen af stabiliseringskontoret. Thruelsen anfører, at Forsvarsministeriet altid har været underdog ift. Udenrigsministeriet. Det er et problem, siger han, at en ressort har de-facto magt over et andet. Koordination og styring bør ligge i en tværministeriel funktion for at det ikke bliver Udenrigsministeriets behov, ressourcer og opgaver, der bliver determinerende. Denne pointe er La-Cour enig i. Han tilføjer at, det er vigtigt at have en struktur. En proces er ikke nok. Strukturen skal tilsikre kontinuerligt samarbejde imellem nøgleaktører og disses indsatser. Strukturen skal facilitere, at man ikke kun mødes når der er en krise at håndtere, men at der tilsikres en kontinuerlig langsigtet tilgang. La-Cour er ikke overbevist om, at der bør være et eksplicit magtforhold, idet han anfører, at koordinationen altid foregår og at Statsministeriet altid bliver taget med på råd. Thruelsen giver eksemplet: Embedsmandsgruppen for samtænkning med Statsministeriet som ankermand, som er indskrevet i samtænkningsinitiativet. Kun Statsministeriet kan ophæve denne magt diskrepans. Denne pointe fremføres ligeledes af såvel Garly som Rossen-Jørgensen, i det Garly dog pointerer, at samarbejdet omkring Afghanistan fungerer godt. Side 64 af 132

65 Alle interviewpersoner er enige i, at en tværministeriel plan for strategisk kommunikation kan være et værdifuldt koordinerings og styringsværktøj. Thruelsen anfører, at den bør være en del af landeplanen [Theatre Strategien], fx Afghanistanstrategien. Garly anfører, at for at en sådan plan kan være et effektivt værktøj skal den være proaktiv, fleksibel og up to date. Han siger: Jeg er ikke tilhænger af en plan for planens skyld, men en kvalificeret overvejelse af, hvordan vi kommunikerer, hvilke budskaber til hvem, over tid, er en rigtigt overvejelse (Garly, 2010) Holmboe tilføjer, som Thruelsen, at den skal give rum for fleksibilitet og kun bevæge sig på de helt overordnede temaer og budskaber. La-Cour mener at en proces kan udgøre det for en plan i dansk sammenhæng, fordi: Forståelsen af nødvendigheden af at skabe et fælles og sammenhængende budskab nu om dage er meget høj på tværs af involverede ministerier. (Cour, 2010) Han anerkender, at en plan er godt at have, hvis der er behov for stram styring og kommando, fordi den kan tjene som et autoritativt referencegrundlag Aktører i strategisk kommunikation La-Cour siger, at statsministeriet ønsker at se aktørerne bag samtænkning, og dermed også strategisk kommunikation, meget bredt. Han nævner en række potentielle aktører på tværs af de ministerielle ressorts. Blandt andet pointeres det, at udviklingsministeren nu er en integreret del af den sikkerhedspolitiske forligskreds omkring Afghanistan indsatsen. Garly pointerer den vertikale sammenhæng når han siger: troværdigheden af soldaten der står nede på jorden og fortæller sin historie og peger ud i terrænet er milevidt fra den centrale gennemtyggede kommunikations [troværdighed] (Garly, 2010). Også Rossen- Jørgensen tilføjer aktører på det operative og taktiske niveau. Garly tilføjer NGOér og påpeger vigtigheden af dialog og koordinering med disse. Holmboe tilføjer, at det er vigtigt at have et tæt samarbejde med NGO så de kender de rammer vi arbejder i og vores begrænsninger (Garly, 2010). Rossen-Jørgensen er i tvivl om de vil underkaste sig en statsligt udviklet hovedskudsretning (Rossen-Jørgensen, 2010). Han anfører, at det dog er væsentligt, at de kender de statslige hovedbudskaber i den overordnede ramme for den pågældende indsats. Thruelsen er meget klar i sin opfattelse af NGOérne og det akademiske miljøs rolle som aktører. NGO vil ikke være en del deraf, siger Thruelsen. Han ser det som en styrke, at der kan være dialog og debat imellem de forskellige aktører og at denne vil kunne give forstærket legitimitet. Debat imellem de akademiske miljøer, NGO miljøet og de statslige aktører kan være stærkt legitimerende. Dynamikken forsvinder, hvis det er alt for styret vi kritiseres af ikke at have en åben debat (Thruelsen, 2010) Thruelsen tilføjer værtsnationens regering (Host Nation) som en væsentlig aktør. Han erkender, at det ikke kan være en fordel at styre dennes kommunikation men anfører at det at skabe en ramme, hvori der er plads til modsætninger, kan være legitimerende. Side 65 af 132

66 Målgrupper for strategisk kommunikation Holmboe opdeler disse i: Indsatsområdet og Danmark. Målgrupper defineres ud fra opgaven, situationen, tyngden og tilrettelæggelsen af andre aktiviteter (Holmboe, 2010). Garly siger, at målgrupper defineres afhængigt af hvor vi er på spektret. [Strategisk til taktisk]. Fra Garlys position er fokus på det strategiske [politiske] niveau og den danske befolkning. Der synes at være bred konsensus om, at de danske målgrupper er de væsentligste. Flere peger på eksemplet, hvor Holland må trække sig ud af ISAF opgaven pga. manglende politisk og folkelig opbakning til projektet i Holland. Thruelsen anfører, at medierne i Danmark er vigtige målgrupper. Det er vigtigt, at de gives gode betingelser for en lødig debat. Garly understøtter, når han påpeger, at Soldaternes historier samt pressens og politikkernes adgang til soldaterne er et væsentligt og meget effektivt værktøj i den strategiske kommunikation. Det giver faglighed i debatten. Det er et værktøj som skal anvendes fuldt ud og systematisk. (Garly, 2010) Politikerne, siger Thruelsen og Holmboe samstemmende, er væsentlige men også de mest kontroversielle målgrupper. Opbakning kommer fra toppen og ikke nedefra i Danmark, siger de. Derfor er de en meget væsentlig målgruppe. Thruelsen giver eksemplet, at Politikken forsøgte at fremprovokere en debat om exitstrategi efter det fejlslagne Afghanske valg i august 09 men at det intet gav, fordi ingen politikere tog den op. Udenlandske målgrupper, udenfor indsatsområdet, er ikke hovedmålgrupper for dansk strategisk kommunikation. Allierede og samarbejdspartnere bliver dog målgrupper i fm. ministerbesøg mv. siger La-Cour. Lokalbefolkningen og de lokale politikere i indsatsområdet er afgørende målgrupper jf. Klavs Holm. Den internationale sammenhæng Danmark opererer i er rammesættende for kommunikationen siger Garly. Man kan godt kommunikere danske budskaber her, men de skal være koordinerede med partnerne tilføjer Garly. Dette understøttes af såvel Holm som Thruelsen. Thruelsen tilføjer, at vores impact på lokalbefolkningen er minimal. For at få optimal effekt, må den eksistere i rammen af Host Nations kommunikationsvirksomhed. Side 66 af 132

67 Effektmåling Effektmåling er vigtigt, siger Holm. Holmboe tilføjer, at en fælles affarende platform er en forudsætning for effektiv planlægning, gennemførelse og evaluering af strategiske kommunikationsaktiviteter. Der skal eksistere en tæt og tværgående funderet kommunikationsgruppe, hvori man definerer spillepladen, aftaler mål, budskaber og kommunikationsmetoder samt succeskriterier. Elementerne bør løbende revideres i form af en rolling brief, siger Holmboe. Den bedste måde at tilvejebringe en fælles situationsopfattelse på, er ved at lave en grundlæggende strategi, indeholdende de overordnede budskaber for missionerne, som fx Afghanistan strategien, siger Garly. Thruelsen tilføjer, at skal være akademisk deltagelse heri, fordi der er ringe institutionel vidensforankring i departementsstrukturen. Jeg har været med i udviklingen af stort set alle Helmandplaner, og der har kun været én genganger i forhold til den plan der kommer lige straks (Thruelsen, 2010) La-Cour siger, at det er væsentligt, at er der er kulturforståelse ministerierne imellem, herunder forståelse for hinandens opgaver, behov og prioriteringer. Derved kan samarbejde og fælles fokus mod fælles mål skabes. Det er i virkeligheden hovedessensen i samtænkning, siger han. Der er bred enighed om, at Danmark ikke har ressourcer til at lave egne opinionsmålinger. I Danmark belaver Forsvaret sig på den kommercielle verdens meningsmålinger som referencegrundlag, siger Garly. Holmboe tilføjer, at Udenrigsministeriet ikke laver specifikke meningsmålinger i Danmark, fordi de vil blive anset som utroværdige. Gallup mv. giver et godt grundlag, fordi de oftest besvarer de spørgsmål, som Udenrigsministeriet selv ville have stillet. (Holmboe, 2010) I forhold til indsatsområder kan udviklingsmidler gå til meningsmålinger mv. Det er yderst relevant, tilføjer Holmboe. Holm tilføjer, at man her også kan trække på Lead Nations ressourcer. Side 67 af 132

68 5.3. Delkonklusion Strategisk kommunikation som koncept Der tegner sig en bred dansk forståelse for den strategiske vigtighed af information i nutidens i internationale sikkerhedspolitiske indsatser. Empirien betegner strategisk kommunikation som en proces, der skal tilsikre en troværdig sammenhængende, effektiv kommunikationsvirksomhed baseret på centrale overordnede temaer og budskaber. Strategisk kommunikation binder kommunikationsvirksomheden sammen vertikalt og horisontalt på det taktiske, det operative og det strategiske niveau. Således skabes en ledetråd i kommunikationsvirksomheden, som ikke skal være mere styrende, end at der er plads til fleksibilitet. Der tegnes en forståelse af en tredelt funktion for strategisk kommunikation Rettet imod missionsområdet: Strategisk kommunikation skal, i harmoni med Lead Nation og alliancen/koalitionen, medvirke til at sikre de operative betingelser for at kunne opnå de strategiske målsætninger. Dette gøres igennem en koordineret kombination af mediekommunikation, militære informationsoperationer og dialog baserede aktiviteter. Rettet imod den danske debat: Strategisk kommunikation spiller en afgørende rolle i skabelsen og fastholdelsen af indsatsens legitimitet i befolkningens øjne og den bagvedliggende politiske vilje og vedholdenhed til indsatsen. Denne funktion betegnes af de fleste fokuspersoner som den vigtigste funktion for strategisk kommunikation. Dette gøres igennem en koordineret anvendelse af politisk kommunikation, mediekommunikation og andre kommunikationstiltag (fx udvikling af skolematerialer). Rettet imod at sikre kvalitet og faglighed i den danske debat Strategisk kommunikation spiller en væsentlig rolle i at sikre sammenhængen imellem missionsområdet og den danske debat. Dette gøres gennem involvering af det akademiske miljø, at give medier og politikere mest mulig adgang til kilder i form af soldater og andre i indsatsområdet. Hermed kan man udbygge og fastholde legitimitet og politisk fokus omkring indsatsen. Koordination og styring Der tegnes et billede af en fælles forståelse af, at strategisk kommunikation skal styres i samme struktur, som varetager strategi og samtænkning af indsatsen. Der er ikke helt enighed om behovet for og i givet fald hvem, der skal have det koordinerende ansvar for udviklingen af strategisk kommunikation. Flere peger på problemerne omkring dysfunktionaliteten ved, at Udenrigsministeriet i dag de-facto har ansvaret for samtænkning i forhold til en specifik indsats, samtidigt med at det kun har ansvaret for kommunikation overfor danske målgrupper. Det efterlader PD og det taktiske aspekt på jorden i indsatsområder ukoordineret. Side 68 af 132

69 Flere peger på, at man ved at lade Statsministeriet overtage den koordinerende funktion, vil kunne få udenrigsministeriets indsats rettet imod danske målgrupper, udenrigsministeriets PD og forsvarsministeriets indsats rettet primært imod målgrupper i indsatsområdet i bedre funktionel samklang. I Statsministeriet mener man, at den proces, der eksisterer i dag er funktionsduelig. Statsministeriet ønsker ikke at diktere overfor ressort ministerierne. Dette fordi de ikke har volumen til at være eksperter, og fordi der i det tværdepartementale arbejde i dag allerede koordineres op imod statsministeriets overordnede ledelse. Der peges på, at en tværministeriel gruppe, hvor alle potentielle aktører i princippet kan plugge in vil være en optimal løsning. Der tegner sig klart et bilede af, at udviklingen af en tværministeriel overordnet og rammesættende kommunikationsplan, i rammen af den strategiske plan, vil være et godt og ønskeligt styringsværktøj. Planen skal indeholde overordnede målsætninger, målgrupper, budskaber og benchmarks. Budskaberne skal være så brede, at de kan tilpasses situationen og målgrupperne for de deltagende aktører. Planen skal være dynamisk og løbende evalueres og rulles. Man peger på, at denne plan skal kunne anvendes som overordnet grundlag for det operative og taktiske niveaus informationsaktiviteter, herunder i missionsområderne. (ambassader, militære bidrag, politi, m.fl.) Det er ikke nok, at man kun mødes, når de er en krise. Det skal være en fortløbende proces, hvor budskaber, metoder mv. løbende revideres og ajourføres. Aktører i strategisk kommunikation Der kan være tale om aktører i den strategiske kommunikation på såvel det strategiske, det operative og det taktiske niveau. Aktørerne findes på tværs af det statslige område. Der vil være aktører på det strategiske niveau med fokus rettet på den hjemlige debat. De vil betjene sig af deres ministers politiske kommunikation eller deres departementale kommunikationsaktiviteter. Aktører på det operative og taktiske niveau vil primært holde fokus rettet imod indsatsområdet. Ikke-statslige organisationer bør søges inddraget i strategisk kommunikation. Som minimum må man sikre sig, at de kender statens rammer og betingelser mhp. at skabe en lødig og konstruktiv debat, der i sig selv kan være legitimerende. Host Nation kommunikationsindsats [i indsatsområdet] skal faciliteres igennem støtte og rådgivning. Host Nations indsats bør forsøgt harmoniseret og proxy potentialet skal udnyttes, fordi denne ofte har en væsentligt højere tilgængelighed og troværdighed i forhold til lokale målgrupper. Der tegnes et billede af et udnyttet potentiale i integrationen af Udenrigsministeriets Public Diplomacy i strategisk kommunikation. Side 69 af 132

70 Målgrupper for strategisk kommunikation Målgrupper defineres ud fra, hvor man [aktøren] befinder sig på spektret, dvs. strategisk, operativt eller taktisk. Målgrupper defineres ud fra opgaven, situationen, tyngden og tilrettelæggelsen af andre aktiviteter Målgrupperne for strategisk kommunikation kan bredt opdeles i tre: Danmark, Indsatsområdet og internationale målgrupper Danske målgrupper Den suverænt væsentligste hovedmålgruppe er målgruppen, der relaterer sig til den danske debat og dermed det strategiske niveau. Kampen om at tilvejebringe, fastholde og udbygge indsatsens legitimitet er hovedfunktionen for strategisk kommunikation. Denne legitimitet skal dannes i befolkningens, de meningsdannende eliter og mediernes øjne samt understøtte den politiske vilje til indsatsen. Medierne og politikerne i Danmark er meget væsentlige målgrupper heri, fordi opbakning i Danmark kommer fra toppen og ikke nedefra. Det er vigtigt at de gives så gode betingelser for en lødig fagligt baseret debat, herunder adgang til folkene i felten. Målgrupper i indsatsområdet Målgrupperne, der relaterer sig til det operative og taktiske niveau, omfatter primært målgrupper i indsatsområdet. Lokalbefolkningen og de lokale politikere i missionsområdet er afgørende målgrupper. Kommunikationen skal her harmoniseres med den internationale ramme Danmark opererer i. Dette fratager ikke muligheden for at kommunikere danske budskaber, hvis det er passende eller nødvendigt. Kommunikationen til lokalbefolkningen bør eksistere i rammen af Host Nations kommunikationsvirksomhed, grundet dennes bedre tilgængelighed og troværdighed. Internationale målgrupper Alliancelande og partnere er ikke i fokus for den daglige strategiske kommunikation, da de politiske forhold i landene ofte er væsensforskellige fra det danske. Dermed har disse ikke stor indvirkning på debatten om indsatsens legitimitet. Dog rettes fokus på disse målgrupper i fm. topmøder, ministerbesøg samt andre store begivenheder med relevans for indsatsen. Danske budskaber skal her være i tråd med partnerlandenes. Side 70 af 132

71 Effektmåling Ved planlægningen af strategisk kommunikation skal der indføres succeskriterier, [benchmarks], i forhold til de opstillede målsætninger. Dette skal være en integreret del af den overordnede strategi. Disse danner grundlaget for, at indflydelsen på målgrupperne kan evalueres og planerne kan justeres derudfra. Ved at arbejde tæt med den akademiske verden, kan vigtigt grundviden og kontinuitet tilsikres. Etablering af en fælles platform samt tilvejebringelse af situationsfornemmelse gennem kontinuerlig monitering, evaluering og vurdering af effekterne i informationsmiljøet er alfa og omega. Det er i Danmark forbundet med utroværdighed at gennemføre meningsmålinger fra departementalt hold. Kommercielle målinger gennemført at Gallup mfl. giver gode trendindikatorer, som brugt over tid, kan bruges til effektmåling. Overfor målgrupperne i indsatsområder skal indvirkningen af danske strategisk kommunikation indarbejdes i og udlæses af Lead Nations effektmålinger af forskellig karakter. Side 71 af 132

72 6. KAPITEL SYNTESE I dette kapitel foretages en syntese af de i kapitel 4 og kapitel 5 fremkomne doktrinære og empiriske perspektiver. Delkonklusionen fra kapitel 3, vedrørende den strategiske betydning af information, er en grundlæggende parameter. Der tages udgangspunkt i de danske empiriske perspektiver. Disse suppleres med de udenlandske doktrinære perspektiver. Formålet er at kunne anvise de for Danmark bedste muligheder. Syntesen foretages over opgavens fem analysevariabel, idet undervariable til strategisk kommunikation som koncept videreføres. Resultatet af syntesen føres videre i opgavens konklusion Strategisk kommunikation som koncept Generelt Fra både doktrin og empiri fremkommer at strategisk kommunikation handler om at skabe indflydelse, i form af effekter, på nøglemålgrupper. Disse effekter skal bidrage til at fremme, styrke og konsolidere tilstande, der understøtter danske strategiske målsætninger. Der er empirisk forståelse i Danmark for af vigtigheden af information som strategisk virkemiddel. Sammenhæng til strategiudvikling Fra kapitel 2 har vi, at Danmark gennemløber en strategisk modningsproces. I denne udfærdiges strategier for specifikke internationale indsatser [Theatre Strategy]. Fra doktrinerne ses, at strategisk kommunikation hænger sammen med strategiudvikling. Jf. britisk doktrin hænger informationsstrategi sammen med samtænkning i forhold til specifikke internationale indsatser. Amerikansk strategisk kommunikation eksisterer i rammen af den overordnede amerikanske sikkerhedsstrategi og er kun i kraft af en overordnet national policy for Public Diplomacy og Strategisk kommunikation løseligt relateret til samtænkning. Da samtænkning er en grundparameter i dansk strategiudviking, og eftersom Danmark ikke har en sikkerhedsstrategi, så findes britisk tilgang, dog benævnt strategisk kommunikation jf. ovenfor, mest anvendelig for Danmark. Det vil sige strategisk kommunikation er en integreret del af en samlet strategiudvikling rettet imod en specifik international indsats under hensyntagen til principperne omkring samtænkning. Information vs. kommunikation. Stort set alle danske interviewpersoner brugte ordet kommunikation. Holmboe var meget specifik i sin karakteristik, idet han omtalte en række discipliner, der alle har kommunikationens tovejs karakter, herunder fx dialog workshops, Key leaderships Engagement osv. For at kunne omfatte alle aspekter af, hvordan indflydelse opstår, og i hvilke domæner det sker, må dansk strategisk kommunikation omfatte engagementer i den bredest mulige form. Effekten og mulighederne styrer hvilken engagementsform man vælger. Side 72 af 132

73 Dermed bør dansk strategisk kommunikation omfatte både traditionel envejs mediekommunikation samt moderne tovejs aktiviteter - alt sammen for at opnå ønskelige effekter på de valgte målgrupper. Vigtigheden den kommunikative effekt, som skabes i informationsmiljøet ved bruges af ikke-kommunikative instrumenter, skal omfattes af en dansk forståelse af, hvad strategisk kommunikation er. Et væsentligt doktrinært aspekt er, at skabe et grundlag for at kunne opnå indflydelse. Grundigt kendskab til målgrupperne er en forudsætning for at kunne skabe effektive engagementer. Man skal sikre sig, at såvel de fysiske som kognitive grundforudsætninger er skabt forud for iværksættelsen af engagement af målgrupperne. Funktion Empirien beskriver, at strategisk kommunikation er én funktionen, der skal tilsikre en troværdig og ensartet, effektiv kommunikationsvirksomhed i forhold alle relevante målgrupper. Fra såvel empiri og doktrin fås, at strategisk kommunikation skaber en ledetråd for den samlede danske kommunikationsaktivitet. Fra britisk doktrin kan tilføjes, at den gennem udviklingen af fælles målsætninger og temaer/budskaber skaber en ramme for alle deltagende aktørers informations og kommunikationsaktiviteter. Rammen skal give plads til særpræg og fleksibilitet. Den skal bevæge sig på de store overordnede linjer og kun give ramme og retning. Strategisk kommunikation binder kommunikationsvirksomheden sammen i et samtænkt tværministerielt hele. Den skaber strategisk til taktisk sammenhæng. Derved guider såvel den politiske kommunikation, Public Diplomacy, de tværdepartementale kommunikationsaktiviteter samt de taktiske Public Affairs og Informationsaktiviteter. Strategisk kommunikation handler om at få indflydelse på målgrupper i Danmark, i indsatsområdet, internationalt og imellem disse theatres alt sammen til støtte for strategiske målsætninger. Der tegnes en forståelse af en tredelt funktion for strategisk kommunikation. Rettet imod i missionsområdet: Strategisk kommunikation skal, i harmoni med Lead Nation, medvirke til at sikre de operative betingelser for at kunne opnå de strategiske målsætninger. Dette gøres igennem en koordineret kombination af mediekommunikation, militære informationsoperationer og dialog baserede aktiviteter. Rettet imod i den danske debat: Strategisk kommunikation spiller en afgørende rolle i skabelsen og fastholdelsen af indsatsens legitimitet. Dette gøres igennem en koordineret anvendelse af politisk kommunikation, mediekommunikation og andre kommunikationstiltag (fx udvikling af skolematerialer). Side 73 af 132

74 Rettet imod at sikre kvalitet og faglighed i den danske debat Strategisk kommunikation spiller en væsentlig rolle i at sikre sammenhængen imellem missionsområdet og den danske debat. Dette gøres gennem involvering af det akademiske miljø, at give medier og politikere mest mulig adgang til kilder i form af soldater og andre indsatsområdet. Proces Begge doktriner har baggrund i en cyklisk sammenhæng imellem planlægning, gennemførelse og evaluering. Kun igennem en sådan iterativ og adaptiv proces kan effektiv strategisk kommunikation gennemføres. Dette aspekt blev perifert berørt i empiren under drøftelserne af effektmåling. Processen består af følgende sammenhængende delprocesser: Etablering af fælles udgangsplatform Tilvejebringelse af kulturel og teknologisk viden om informationsmiljøet. Koordineret planlægning og rådgivning omkring informationsmiljøet. Gennemførelse af påvirkningsaktiviteter i rammen af en fælles strategi i samvirke med andre strategiske aktiviteter. Effektmåling og Tilpasning og justering Dansk strategisk kommunikation bør adoptere denne tilgang Koordination og styring Empirien tilskriver, at strategisk kommunikation bør styres i samme struktur som samtænkning og strategi. Der er ikke enighed om behovet for, og i givet fald hvem, der skal have det koordinerende ansvar for udviklingen af strategisk kommunikation. Ud fra de doktrinære perspektiver kan man pege på to mulige løsninger på dette koordinations og styringsperspektiv: Storbritannien har en strukturel tilgang. Der er beskrevet en klar hierarkisk proces, hvori forskellige myndigheder, på forskellige niveauer, har specifikke ansvar og opgaver. USA arbejder med begrebet Unity of Effort. Koordinationen imellem aktørerne er vanskeligere, når der ikke er et entydigt kommandoforhold. Unity of Effort åbner dog muligheder for civil og militær samarbejde som et kommandoforhold ikke ville kunne give. Empirisk ses en god forståelse for samarbejde på tværs af statsadministrationen når det kommer til sikkerhedspolitikken. Man anerkender, at samtænkning er en betingelse, ja faktisk en forudsætning, for at lave bæredygtige sikkerhedspolitiske indsatser. Statsministeriet vil og kan ikke tage styringen men kun være en væsentlig aktør. Side 74 af 132

75 Alle disse forhold gør, at jeg vil pege på, at Unity of Effort bør være styringsprincippet. Alle aktører bevarer sin autonomi og sit særpræg, men de forpligtes af dette princip til at forfølge fælles mål. Orkestermodellens funktionalitet kan anvendes som metafor. Fra amerikansk doktrin kan man tilføje følgende grundprincipper, som vil tilsikre Unity of Effort : Udvikling af en fælles problemformulering Etablering af en fællesopfattelse af strategiske endstates, mål og kriterier Forstå aktørernes særpræg og situation Etabler fælles referenceramme [En strategi] Etabler klar ansvarsfordeling. Inspireret af USA s etablering af et global engagement center samt et interagency Crisis Communication team kan man pege på etableringen af en tværministeriel proces, der kan facilitere en dansk samlet strategiudvikling, herunder strategisk kommunikation. Et forhold, der forstærker denne ide, er at man i dag allerede har afsat midler i den såkaldte globale ramme i fm. det seneste forsvarsforlig. Med afsæt i britisk doktrin og i forlængelse af Forsvarets model for sammenhænge i samtænkning, kap. 2., kan der peges på følgende: På det strategiske niveau bør topembedsmænd, tæt på den politiske top, formere en tværministeriel styregruppe, a la Storbritanniens Information Strategy Coordination Group. Hermed kan politisk ledelse og indflydelse sikres i processen. Denne gruppe bør, inspireret af britisk doktrin, skabe kontakten til den øvrige politiske kommunikation. Denne gruppe bør have godkendelsesmyndigheden, som set i britisk doktrin. Denne gruppe skal ligeledes, som i Storbritannien, varetages arbejdet med at koordinere og samvirke med allierede og partnere. På det operative niveau skal udvikling, implementering og koordinering foregå i tæt parløb imellem alle aktører. Dette kan med fordel gennemføres i en embedsmandsgruppe a la Storbritanniens Cross Government Implementation Group. Der er i Storbritannien civil ledelse af Comprehensive Approach i form af Udenrigsministeriet (FCO). Det vil være utænkeligt at forestille sig militær ledelse af civile aktører i en dansk sammenhæng, sådan som USA gør det. I lyset af disse betragtninger bør den strukturelle grundstamme omkring den danske proces ligge i Udenrigsministeriet og det vil i praksis sige Stabiliseringskontoret. I forlængelse af de britiske principper, hvor der i PJHQ er permanente repræsentanter fra andre myndigheder, kan det være en fordel med permanent repræsentation i stabiliseringskontoret fra alle deltagende aktører. På det taktiske niveau, og det vil i en dansk kontekst sige i indsatsområdet, er der ligeledes behov for koordinering og samarbejde. Indtil Danmark påtager sig at opstille et Side 75 af 132

76 PRT lignede bidrag, vil en pragmatisk tilgang være, at størsteaktøren påtager sig den koordinerende rolle og at de mindre aktører plugger ind hos størsteaktøren. Denne rolle bør også omfatte ansvaret for kontakten til Danmark. Empirien viser, at det et problem med ledelsesforholdet imellem de involverede ministerier. I lyset af det overordnede styringsprincip Unity of Effort kan man forestille sig en model, hvor formandskabet i embedsmandsgruppen gøres roterende. Statsministeriet bør påtage sig godkendelsesmyndigheden og lederskabet i topembedsmandsgruppen. Empirisk som doktrinært tegner der sig et billede af, at udviklingen af en tværministeriel overordnet og rammesættende kommunikationsplan, i rammen af den strategiske plan, vil være et godt og ønskeligt styringsværktøj. Udviklingen af og den løbende tilpasning af denne plan vil sikre en fælles platform, et referencepunkt og en fælles forståelse for dansk strategisk kommunikations målsætninger og metoder. Planen skal indeholde overordnede målsætninger, effekter, målgrupper, budskaber og succeskriterier. Planen kan doktrinært også bruges til at koordinere medieanvendelse og metoder. Budskaberne skal være så brede, at de kan tilpasses situationen og målgrupperne for de deltagende aktører. Planen skal være dynamisk og skal løbende evalueres og rulles. Denne plan skal kunne anvendes som overordnet grundlag for det operative og taktiske niveaus informationsaktiviteter, i såvel den hjemlige dimension som i missionsområderne. (ambassader, militære bidrag, politi, m.fl.) Aktører i strategisk kommunikation Inspireret at USA s etablering af en permanent rådgiver til præsidenten for strategisk kommunikation, bør en sådan ligeledes etableres i Danmark. Denne kan være personen, der binder hele sammen og fungerer som hovedtalsmand. En sådan funktion er netop etableret i NATO under Anders Fogh Rasmussen. 21 Samtænkning på såvel strategisk, operativ som taktisk niveau er en grundpræmis for danske internationale indsatser. Primæraktører vil altid være statsministeriet, udenrigsministeriet og forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder. Empirien betonede, i lighed med især britisk doktrin, udviklingsministerens tættere og tættere sammenhæng til sikkerhedspolitikken. Men i princippet kan der eksistere aktører i den strategiske kommunikationsindsats på tværs af hele det statslige område fordi samtænkning er grundpræmissen. Dermed vil antallet af statslige aktører kunne blive anseeligt. Udover de allerede nævnte kan man tænke sig: Justitsministeriet (politi og domstole), Undervisningsministeriet, fødevare- og landbrugsministeriet med tilhørende styrelser. 21 Michael Ulveman fungerer som Special Advisor for Strategic Communication to the Secretary General. Side 76 af 132

77 På det strategiske niveau vil der findes aktører med fokus på den hjemlige debat i kraft af deres ministers politiske kommunikation eller deres departementale kommunikation. På det operative og taktiske niveau vil der primært være aktører med fokus rettet imod forhold i indsatsområdet. Disse forhold vil dog ligeledes blive brugt i forhold til den hjemlige strategiske kommunikation. Enkelte interviewpersoner betonede dog, at den slags gode historier ikke udgør ret godt mediestof i forhold til den danske debat. De opfylder ikke den danske presses jagt på sensation og skandaler, som i dag er et af de væsentligste nyhedskriterier. Doktrinært fremgår vigtigheden af at samarbejde med Multiagency miljøet. Empirien betonede ligeledes vigtigheden af at inddrage Ikke-statslige organisationer i den strategiske kommunikation. I forlængelse af princippet om Unity of Effort synes det, at være et styrende parameter at søge disse aktører inddraget i en tæt og integreret overordnede tilgang. Man må som minimum sikre sig, at de kender statens rammer og betingelser mhp. at skabe en lødig og konstruktiv debat, der i sig selv kan være legitimerende. Host Nation s kommunikationsindsats skal ikke direkte omfattes, men dansk strategisk kommunikation skal forsøges harmoniseret og proxy potentialet skal udnyttes. Host Nation har ofte højere tilgængelighed og troværdighed i forhold til lokale målgrupper. Som led i planen for den strategiske kommunikation bør Danmark understøtte opbyggelse af Host Nation s egen kommunikationskapacitet, tilbyde medietræning af lokale, stille rådgivere til rådighed, give økonomisk støtte til NGO er, der arbejder inden for området international media support osv. Udenrigsministeriets Public Diplomacy aktiviteter skal i højere grad bindes sammen med den strategiske kommunikation. Eftersom den institutionelle hukommelse traditionelt ikke er lang i det danske embedsværk er det vigtigt, at den akademiske verden inddrages som aktører. Dette tilsikrer, i forlængelse af betragtningerne omkring vigtigheden af at forstå målgrupperne og informationsmiljøet, et væsentligt vidensgrundlag for strategisk kommunikation Målgrupper for den strategiske kommunikation Målgrupper defineres ud fra, hvor man [aktøren] befinder sig på spektret, dvs. strategisk, operativt eller taktisk. Målgrupper defineres ud fra opgaven, effekten, situationen, tyngden og tilrettelæggelsen af andre aktiviteter. Effekten bør altid være den drivende. Doktrinært ses en opdeling af målgrupper i interessenter og utilsigtede målgrupper at kunne være formålstjenstligt. Utilsigtede målgrupper bør man altid have for øje. Side 77 af 132

78 Målgrupperne for strategisk kommunikation kan bredt opdeles i tre: Danmark, Indsatsområdet og internationale målgrupper Danske målgrupper Den suverænt væsentligste hovedmålgruppe er målgruppen, der relaterer sig til den danske debat og dermed det strategiske niveau. Medierne og politikerne i Danmark er meget væsentlige målgrupper heri, fordi opbakning i Danmark kommer fra toppen og ikke nedefra. Det er vigtigt at disse gives så gode betingelser for en lødig fagligt baseret debat, herunder adgang til folkene i felten. Målgrupper i indsatsområdet Målgrupperne, der relaterer sig til det operative og taktiske niveau, omfatter primært målgrupper i indsatsområdet. Lokalbefolkningen og de lokale politikere i missionsområdet er afgørende målgrupper. Hertil kommer fra det doktrinære perspektiv modstandere, kriminelle, lokale medier og andre. Kommunikationen skal harmoniseres med Lead Nation og alliancen. Kommunikationen til lokalbefolkningen bør eksistere i rammen af Host Nations kommunikationsvirksomhed, grundet dennes bedre tilgængelighed og troværdighed. Internationale målgrupper Danske budskaber skal her være i tråd med partnerlandenes i fm. topmøder, ministerbesøg samt andre store begivenheder med relevans. Her kommer særligt målgrupper for Public Diplomacy ind i billedet. Ifølge amerikansk doktrin kan partnerlandes regeringer og befolkninger godt være målgrupper. Dette vurderes ikke at være i tråd med dansk regeringsførelse og skik Effektmåling Som et fællestræk fra både doktriner og empiri gælder det, at effektmåling er et afgørende element for at kunne gennemføre effektiv strategisk kommunikation. Elementet betragtes på samme niveau som planlægning og gennemførelse. Effektkriterier bør være en integreret del af den overordnede strategi. Disse danner grundlaget for at indflydelsen på målgrupperne kan evalueres og planerne kan justeres og tilpasses derudfra. USA s globale engagement center skal skabe tæt samvirke med den akademiske verden. Herved kan vigtigt kulturel og akademisk grundviden og kontinuitet tilsikres. Tilvejebringelse af situationsfornemmelse gennem kontinuerlig monitering og evaluering af effekterne i informationsmiljøet er vigtigt. Denne kapacitet bør være en del af den tværministerielle proces. Jf. britisk doktrin er efterretningstjenesterne en del heraf. Side 78 af 132

79 I forhold til det hjemlige perspektiv tilsiger empirien, at kommercielle meningsmålinger kan udgøre det som trendindikatorer, som brugt over tid, kan bruges til effektmåling. Her kan der peges på, at en mediemoniteringskapacitet vil kunne tilsikre et godt grundlag for kontinuerligt adaptiv strategisk kommunikation. Effektmåling i indsatsområder skal indarbejdes i og gennemføres i rammen af Lead Nations effektmålinger af forskellig karakter, siger det empiriske perspektiv. Empirisk peges der på, at der kan bruges udviklingsmidler til en årlig effektmåling, som skal danne baggrund for den årlige rulning af strategien, som man kender det fra Afghanistan strategiens årlige Helmand planer. Side 79 af 132

80 7. KAPITEL KONKLUSION Konklusionen besvarer opgavens problem i to dele. Indledningsvist svares på, hvad strategisk kommunikation er? Dernæst besvares spørgsmålet, hvordan strategisk kommunikation kan integreres i dansk strategiudvikling? Besvarelserne bygges op omkring opgavens undersøgelsesvariable, idet der ligeledes konkluderes på strategisk kommunikations sammenhæng til dansk strategiudvikling. Konklusionen hviler på konklusionen fra kapitel 3, der anfører, at information er en determinerende strategisk faktor i det 21. århundredes strategiske miljø Hvad er strategisk kommunikation? Strategisk kommunikation som koncept Strategisk kommunikation handler om, at opnå indflydelse på målgrupper med relation til Danmarks strategiske målsætninger. Målgrupper for strategisk kommunikation engageres med baggrund i den ønskede effekt og de muligheder, der er i informationsmiljøet. Engagementerne omfatter såvel mediekommunikation, som dialogbaserede kommunikationsaktiviteter. Væsentligt er det at indbefatte effekter skabt af bevidst brug af andre virkemidler ud fra en forståelse af umuligheden af at kunne ikke-kommunikere. Grundlaget for effektiv strategisk kommunikation, hviler på evnen til at tilvejebringe grundigt kendskab til informationsmiljøet, målgrupperne og disses situation i informationsmiljøet. Funktion Strategisk kommunikation er en funktion, der sikrer en troværdig ensartet effektiv dansk kommunikationsvirksomhed i forhold til relevante målgrupper i Danmark, i indsatsområdet og internationalt. Strategisk kommunikation skaber tværministeriel strategisk til taktisk sammenhæng ved, at formulere rammedannende ledetråde i form af målsætninger og hovedbudskaber. Derved guider den, politisk kommunikation, Public Diplomacy, Departementale kommunikationsaktiviteter samt operative og taktiske medieaktiviter (Public Affairs) og militære informationsoperationer. Strategisk kommunikation har et tredelt fokus: Rettet imod missionsområdet: Strategisk kommunikation skal, i harmoni med Lead Nation, medvirke til, at tilsikre de operative betingelser i form af bred lokal accept og opbakning. Dette gøres igennem en kombination af mediekommunikation, militære informationsoperationer og dialog baserede aktiviteter i gensidig samvirke med andre aktiviteter. Side 80 af 132

81 Rettet imod den danske debat: Strategisk kommunikation spiller en afgørende rolle i skabelsen og fastholdelsen af indsatsens legitimitet. Dette gøres igennem en koordineret anvendelse af politisk kommunikation, mediekommunikation og andre kommunikationstiltag (fx udvikling af skolematerialer). Rettet imod at sikre kvalitet og faglighed i den danske debat: Strategisk kommunikation spiller en væsentlig rolle i at sikre sammenhængen imellem missionsområdet og den danske debat. Dette gøres gennem involvering af det akademiske miljø, at give medier og politikere bedst mulig adgang til kilder i form af soldater og andre indsatsområdet samt åbenhed. Proces Strategisk kommunikation er en iterativ og adaptiv proces med den ønskede effekt i centrum. Strategisk kommunikation bestående af følgende sammenhængende delprocesser, der gennemløbes kontinuerligt: Etablering af fælles udgangsplatform aktørerne imellem. Tilvejebringelse af grundlæggende viden om informationsmiljøet. Koordineret planlægning og rådgivning omkring muligheder og implikationer af planlagte handlinger på informationsmiljøet. Gennemførelse af engagementer i rammen af fælles strategi i samvirke med andre strategiske aktiviteter. Effektmåling samt Tilpasning og justering. Side 81 af 132

82 7.2. Hvordan integreres strategisk kommunikation i dansk strategiudvikling? Sammenhæng til dansk strategiudvikling Dansk sikkerhedspolitik gennemløber i disse år en strategisk modningsproces. Danmark udvikler en specifik strategi [Theatre Strategy] med henblik på at nå sine internationale sikkerhedspolitiske mål. Samtænkning er en grundpræmis heri. Strategisk kommunikation hænger uløseligt sammen med strategiudvikling og dermed også samtænkning Koordination og Styring Unity of Effort imellem selvstændige aktører er det gældende styringsprincip for strategisk kommunikation. Følgende er grundprincipperne herfor: Udvikl en fælles problemformulering! Etabler en fællesopfattelse af mål og kriterier! Forstå aktørernes særpræg og situation! Etabler fælles referenceramme! [En strategi] Etabler klar ansvarsfordeling! Den strukturelle grundstamme ligger i Udenrigsministeriets stabiliseringskontor. En hierarkisk tværministeriel proces koordinerer strategisk kommunikation. På det strategiske niveau etableres en tværministeriel styregruppe (departementschef niveau). Denne har godkendelsesansvaret. Denne tilsikrer politisk ledelse og guidance i processen. Gruppen varetager ligeledes koordination med partnerlande og allierede. På det operative niveau varetages udvikling, implementering og koordinering i en tværministeriel embedsmandsgruppe i rammen af stabiliseringskontoret. Heri er fast repræsentation fra deltagende aktører. På det taktiske niveau koordineres aktiviteter, operationer og engagementer direkte og fleksibelt i forhold til situationen og mulighederne. Størsteaktøren har det koordinerende ansvar, mens mindre aktører plugger ind. Størsteaktøren varetager forbindelsen til det operative niveau i Danmark med henblik på at sikre sammenhæng, ensartethed og troværdighed. Ligeledes er det vigtigt at forhold på dette niveau, som kan have betydning på det operative og strategiske niveau, rapporteres eller udnyttes. På det strategiske niveau har Statsministeriets særlige rådgiver for strategisk kommunikation formandskabet. I embedsmandsgruppen er der roterende formandskab. På taktisk niveau har chefen for størsteaktøren det koordinerende ansvar. Et fælles referencepunkt dannes af en tværministeriel rammesættende informationsstrategi, som er en integreret del af det samlede strategikompleks. Denne danner grundlag for koordinering og implementering og evaluering af engagementer på strategisk som operativt som taktisk niveau. Planen indeholder som minimum målsætninger, effekter, målgrupper, budskaber og succeskriterier. Side 82 af 132

83 Planen skal være dynamisk og give plads til fleksibel og situationsbestemt handling indenfor den givne ramme. Planen moniteres og rulles løbende Aktører i strategisk kommunikation I princippet kan der være aktører på tværs af hele det ministerielle ressortområde. Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Udviklingsministeren og Forsvarsministeriet med tilhørende styrelser på respektive niveauer er hovedaktører. På det strategiske niveau vil der findes aktører med fokus primært på den hjemlige debat. På det operative og taktiske niveau vil der være aktører med fokus primært rettet imod forhold i indsatsområdet samt på at komplementere strategisk niveau. En særlig rådgiver for strategisk kommunikation til Statsministeriet er funktionen der binder det hele sammen. Denne er ligeledes national talsmand. NGO miljøet, medier, forskere og andre ikke-statslige aktører bør, i forlængelse af princippet om Unity of Effort, søges inddraget mest muligt. Som minimum må man tilsikre, at de kender statens rammer og betingelser mhp. at tilsikre en lødig og faglig debat. Host Nations kommunikationsaktiviteter skal harmoniseres med dansk strategisk kommunikation. Dennes fordel i form af troværdighed og tilgængelighed til lokale målgrupper bør udnyttes. Som led i den strategiske kommunikation bør Danmark understøtte opbyggelse af Host Nations egen kommunikationskapacitet Målgrupper for strategisk kommunikation Den ønskede effekt er primært drivende for udpegningen af målgrupper. Målgrupper relateres til aktørniveauet [strategisk-taktisk]. Opgaven, situationen tyngden eller andre opgaver kan have indflydelse på målgruppe valget. En opdeling af målgrupperne i interessenter og evt. uintenderede målgrupper giver god mulighed for at kunne imødegå eventuelle uønskede effekter. Følgende skema giver et overblik over generiske målgrupper, som dog vil være forskellige fra situation til situation: Målgrupper Danmark Regionale Indsatsområdet Host Nation Internationale Sub målgrupper Befolkningen NGO miljøet Akademia Politiske eliter Medierne Nabolande Regeringer og meningsdannere Befolkningerne Myndighederne Kulturelle ledere Regionale ledere Det lokale folk Erhvervslivet Kriminelle Sympatisører og økonomiske støtter Målgrupper for Public Diplomacy. Side 83 af 132

84 Alliancepartnere bør ikke indgå som målgrupper Effektmåling Effektmåling er en integreret del af strategisk kommunikation. Effektkriterier skal fremgå eksplicit af kommunikationsplanen og relatere sig til alle opsatte målsætninger. Effektmåling hænger sammen med evnen til at skaffe sig situationsopfattelse. Væsentlige elementer i skabelsen af situationsopfattelse fremkommer igennem tæt samarbejde med efterretningstjenesterne samt den akademiske verden Igennem etablering af en mediamoniteringskapacitet kan effektmåling løbende vurderes med henblik på løbende tilpasning af engagementerne. Kommercielle meningsmålinger kan anvendes til trendindikatorer, der kan bruges til effektmåling i forhold til den danske debat. Effektmåling i indsatsområdet bør indbefattes i samvirket med Lead Nation. Der bør laves en dansk effektmåling forud for rulningen af den årlige plan, som er en del af strategien. Side 84 af 132

85 8. KAPITEL PERSPEKTIVERING Jeg har i opgaven valgt ikke at behandle det internationale aspekt af strategisk kommunikation. I nedenstående vil jeg kort perspektivere over denne væsentlige ramme for dansk sikkerhedspolitik og strategi og dermed også strategisk kommunikation. Ligeledes vil jeg perspektivere konklusionen omkring fremtidig dansk strategiudvikling og sammenhæng til strategisk kommunikation mhp. at vurdere konklusionens eksterne validitet Danmark opererer ikke alene i internationale operative sammenhænge. (Garly, 2010). Danmark har tradition at stille ressourcer til rådighed for internationale institutioner, herunder militære bidrag til primært NATO og FN. NATO koncept for strategisk kommunikation blev godkendt kort tid efter Fogh- Rasmussens tiltrædelse (PO(2009)0141, sep 2009). I februar 2010 udgav NATO for første gang sin strategiske kommunikationsplan til NATO nationerne som led i sine bestræbelser på at harmonisere og skabe forstærket effekt på området i forhold til operationen i Afghanistan (ISAF). (SG(2010)0175, februar 2010). NATO skriver: I propose that all ISAF nations should also orient their national communications campaigns around this approach, so that we can have coordinated and coherent communications efforts during this important year. (SG(2010)0175, februar 2010, s. 1) I forhold til det nationale perspektiv forholder sammenhængen til NATOs strategiske kommunikation sig anderledes end den tætte sammenhæng til Lead Nation for så vidt angår strategisk kommunikation i indsatsområdet. Den politiske udgangssituation og diskurs vedr. sikkerhedspolitikken er væsensforskellig i de forskellige alliancelande. Landene må tilpasse hjemlige forhold, herunder behov for legitimering, timing og andre nationale politiske agendaer i den strategiske kommunikation. Martin La-Cour fra Statsministeriet sagde: NATO strategiske budskaber moniteres og vi deltager i NATOs proces, men danske budskaber bygges ikke på NATOs, selvom Danmark følger NATO strategiske plan. Vi har en national plan med nationale mål og dertil hørende nationale budskaber for strategisk kommunikation. (Cour, 2010) Nationale hjemlige politiske forhold driver den politiske debat om opbakningen til missionen. At der er et behov for en national profil på nogle af aktiviteterne i missionsområdet skyldes ligeledes nationale behov. Fx er der i Danmark stort behov for at kommunikere om de ikke-militære aktiviteter, som fylder mediebilledet. Der er stor forskel imellem NATO landende om hvad der legitimerer sælger operationen. I USA har kampen imod terror været et hovedbudskab. I Storbritannien har kampen Side 85 af 132

86 imod narkotika været meget toneangivende. I Tyskland har civil genopbygning og humanitære principper været lagt til grund for den strategiske kommunikation. Rossen-Jørgensen fra Forsvarskommandoen berørte dette aspekt: Kommunikationen skal tilpasses den virkelighed, som er til stede der hvor målgrupperne er og hvor budskaberne skal opfattes. Hovedbudskaberne skal kunne rumme at de tilpasses den samfundskontekst de skal opfattes i. Hvis man prøver at forstå rationaler og handlingsmønstre i et missionsområde med den norm og værdigrundlag, som er til stede i Danmark, så taler man forbi hinanden. (Rossen-Jørgensen, 2010) Danmark må altså i forhold til det hjemlige perspektiv anlægge et rent dansk grundlag for den strategiske kommunikation for at tilsikre den danske opbakning og dermed indsatsens legitimitet. Dansk strategiudvikling er i gang med en modningsproces. Om Danmark en dag udvikler en egentlig sikkerhedsstrategi, som fx Det Radikale Venstre har slået til lyd for er uvis. (RadikaleVenstre, 2008). Ovenstående konklusioner vurderes ligeledes at kunne rumme en sådan strategiudvikling. Konklusionerne samler civile og militære aktører på tværs af departementer og vertikalt fra taktisk til strategisk niveau. Dermed indarbejdes Public Diplomacy og Public Affairs i et sikkerhedspolitisk lys til et samlet hele. En sikkerhedsstrategi vil naturligvis brede sikkerhedsspørgsmålet meget bred ud og det vil få indflydelse på målgrupper, aktører og budskaber. Men funktionen og processerne vil være de samme. Dermed vurderes validiteten af den fremkomne konklusion som værende tilfredsstillende trods det spinkle empirigrundlag. Side 86 af 132

87 9. BIBLIOGRAFI 422/3, M. (2008). NATO policy on Information Operations. NATO. 457/1, M. (2007). NATO Public Affairs Policy. NATO. ACT. (2009). Multiple Futures - Navigating towards Norfolk, USA: NATO - Allied Command Transformation. AJP3.10. (2009). Allied Joint Doctrine for Information Operations. Mons, Belgium: NATO. Armstrong, M. (2010, marts 6). mountainrunner.us. Retrieved marts 25, 2010, from Congress steps up: a caucus for strategic communication and public diplomacy: Army, U. (2008). Field Manual 3-24, Counter Insurgency (COIN). Virginia, USA: US Army. Baumann, T. (2008). Svin med læbestift. København: Dansk institut for militære studier. Bergman, S. (8. november 2006). Brief: MAJ Simon Bergmann, DTIO/UK MoD, på The UK approach to Information Operations. Forsvarsakademiets Info Ops seminar den.. København: DTIO/UK MOD. Binnedijk, J. &. (2004). Transforming for Stabilization and Reconstruction Operations. Washington DC: National Defence University of USA. Blumer, H. (1969). Symbolic Interaction - Perspective and Method. Bowman, S. a. (2003). We Media: How audiences are shaping the future of news and information. Cour, M. L. (2010, marts 24). Militær rådgiver til Statsministeren. (S. Kjærgaard, Interviewer) Danmarks Medie & Journalisthøjskole. (2004). Retrieved marts 16, 2010, from pendocument DCDC. (2005). Joint Doctrinal Note (JDN) 4/05. Shrivenham, UK: Doctrin and Concept Devellopment Center. Dickinson, E. S. (n.d.). New York University. Retrieved maj 11, 2010, from DIIS. (2006). Samtænkning, modstand og muligheder. københavn: Dansk instutut for internationale studier. DoD. ( 2008). Strategic Communication Joint Integrating Concept v 0.1. Washington DC: US Departement of Defence. DScB. (Jan. 2008). Report of the Defense Science Board Task Force on Strategic Communication. Retrieved februar 24, 2010, from DTIC - Information for the Defense Community: EBAO, P. D. (2007). Pre Doctrinal Handbook on EBAO. Bruxelles: NATO. FKODIR (2008). Direktiv vedrørende informationsoperationer. København: Forsvarskommandoen. FKODIRPD (2008). Direktiv vedrørende Psykologiske Operationer (PSYOPS). København: Forsvarskommandoen. Side 87 af 132

88 Flournoy, M. (2009, april 29). US Departement of Defence. Retrieved januar 12, 2010, from Foigel, H. (Juli 2009). En krig på Ord. københavn: Orientering, Danmarks Radio P1. Forsvarsforliget. (2009). Forsvarsforliget København: Forsvarsministeriet. Forsvarskommandoen. (2009). Koncept for Forsvarets bidrag til samtænkning. København: Forsvarskommandoen. Forsvarskommisionen. (2008). Forsvarskommisionsberetningen. København: Forsvarsministeriet. Forsvarsministeriet, U. o. (n.d.). Retrieved april 1, 2010, from Helmandplanen 2009: andplanen2009.pdf Forsvarsministeriet, U. o. (2008, juni 16). forsvarsministeriet.dk. Retrieved april 1, 2010, from Afghanistanstrategien : Garly, J. H. (2010, marts 22). Kontorchef, Forsvarsministeriets, 1. Kontor. (S. Kjærgaard, Interviewer) Gates, R. (2007, november 26). US Departement of Defence. Retrieved januar 12, 2010, from Gyldendal. (2010, januar 10). Retrieved from Den Store Danske Encyklopædi: _og_1900-t./socialkonstruktivisme?highlight=socialkonstruktivisme Harris, S. J. (n.d.). Brainy Quotes.com. Retrieved maj 3, 2010, from inyquote.com/quotes/authors/s/sydney_j_harris_2.html Harvey, D. (1989). The Condition of Postmodernity (1989).. ukendt. Heurlin, B. (2009). Krig og Fred i det 21. århundrede. København: Samfundslitteratur. Holm, K. (2010, marts 12). Ambassadør, Public diplomacy, Udenrigsministeriet. (S. Kjærgaard, Interviewer) Holmboe, R. M. (2010, marts 24). Kontorchef, Udenrigsministeriets, kontor for stabiliseringsindsatser. (S. Kjærgaard, Interviewer) HRM. (2009, feb 20). Retrieved feb 21, 2010, from Udenrigsministeriet: Haas, R. N. (2009, maj). Council on Foreign Relations. Retrieved maj 06, 2010, from JDN7/06. (2006). Incorporating and Extending the UK Military Effects Based Approach to Operations. Shrivenham, UK: UK Doctrine and Devellopment Center (DCDC). JFCOM, U. (2008). Commanders Handbook for Strategic Communication. Washington DC: United States Joint Forces Command. JP1-02. (2009). JP 1-02, DOD Dictionary of Military and Associated Terms,. Washington DC: US Departement of Defence. Side 88 af 132

89 JP3-0. (2008). Joint Publication 3.0 Joint Operations. Washington DC: US departement of Defence. JP3-08. (2006). Interagency, Intergovernmental Organization, and Nongovernmental Organisation Coordination During Joint Operations VOL I. Washington DC: US Departement og Defence. Jørgensen, L. P. (1999). Diskursanalyse - som teori og metode. Roskilde Universitetsforlag. Karlsen, G. H. (2009). Brief: Israel - Hamas : Psykologiske operasjoner. Oslo, Norge: Stabsskolen. Kilcullen, D. (2009). Counter Insurgency - Redux. Kilcullen, D. (2007, May 06). Countering the terroristmentality, New paradigms for 21st century Conflict. Retrieved februar 16, 2010, from america.gov: Krulak, C. C. (2001). Three Block Warfare, Marines Magazine. Marines Magazine. Kuehl, R. E. (1999). Evolutionary Change in Revolutionary Times: A Case for a New National Security Education Program. National Security Strategy Quarterly, 5, Autumn, Liddel Hart, S. B. (1967). Strategy, 2nd. Ed. Lund, A. B. (2005). Strategisk brug af kommunikation: ledelsesretorik, offentlighedsarbejde. Copenhagen Business School. Marrup, K. (26. januar 2010). Brief: Effectsbased thinking. København: Forsvarsakademiet. MC (2003). NATO policy on Psychological Operations. NATO. MIWG. (24. oktober 2008). Train of thought paper on Comprehensive Approach. Multinational Interoperability Council (MIC). MNIOE. (2008). Devvelopment of a Multinational Information Strategy v.1.0. Bonn: Multinational Informations Operations Experiment. MNIOE. (2009). The Information Factor within a Comprehensive approach to Multinational Crisis Management. Bonn: Multinational Information Operation Experiment. NationalSecurityCounsil, U. (2006). US National Security Strategy. Retrieved april 10, 2010, from Studies Institute, US Army War college: Nissen, T. (2008). Brief: The Danish Cartoon Crisis in a communications perspective. København: Royal Danish Defence Gollege. Nye, J. S. (2004). Soft Power: The Means to Success in World Politics. PublicAffairs. OSD (2007). Strategic Communicationplan for Afghanistan. Retrieved april 29, 2010, from mountainrunner: PCC, U. P. (June 2007). US National Strategy for Public Diplomacy and Strategic Communication. Washington DC: US Policy Coordinating Comitee, US Government. Pew Internet & American Life Project. (2003, april). Retrieved marts 16, 2010, from The internet and the Iraq war: Internet-and-the-Iraq-war.aspx?r=1 Side 89 af 132

90 PO(2009)0141. (sep 2009). NATO Strategic Communications Policy. Bruxelles: NATO. RadikaleVenstre. (2008, juni 2008). 12 radikale forlag til en aktiv udenrigs og sikkerhedspolitik. Retrieved maj 10, 2010, from edspolitik.pdf.pdf RDMFA. (2007). Handbook on Public Diplomacy. København: Udenrigsministeriet. Riis, O. (2005). Samfundsvidenskab i praksis - introduktion til anvendt metode. København: Hans Reitzels forlag. Rochte, D. R. (2006). Brief: Information as Power. Washington DC: National Defence University. Rossen-Jørgensen, J. O. (2010, marts 15). Oberstløjtnant, Forsvarskommandoen (PDU2). (S. Kjærgaard, Interviewer) Salquist, A.-C. (2009). Legitimering af det danske engagement i Afghanistan. København: Speciale ved Copenhagen Business School. SG(2009)0794. (2009). NATO Strategic Communication policy. SG(2009)0794. NATO. SG(2010)0175. (februar 2010) NATO Strategic Communications Approach in support of the ISAF mission. Bruxelles: NATO. Smith, R. (2006). The Utility of Force - The Art of War in a Modern World. London. StateDepartement. (2010). US Departement of State. Retrieved Februar 24, 2010, from Under Secretary for Public Diplomacy and Public Affairs: Taylor, P. P. (n.d.). Univerity of Leeds. Retrieved Februar 24, 2010, from Institute of Communications Studies: formation.ppt Thornberry, M. (2009, januar 13). govtrack.us. Retrieved marts 25, 2010, from Text of H.R. 489: Strategic Communication Act of 2009: Thruelsen, P. D. (2010, marts 13). Forsker, Ph.D stud.,forsvarsakademiet. (S. Kjærgaard, Interviewer) Udenrigsministeriet. (2009, februar 12). Retrieved marts 15, 2010, from Afghanistanportalen: cipper/denintegreredeindsats/ Udenrigsministeriet. (2004). Samtænkning af civil og militær indsats i internationale operationer. København: Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet. Udenrigsministeriet. (2004). Samtænkningsinitiativet. København: UM. USAFRICACOM. (n.d.). Trans Sahara Counter Terrorism Partnership. Retrieved Februar 24, 24, from Magharebia: Vedby Rasmusen, M. (2007). karrikaturkrisen. Atlantsammenslutningen. Watzlawick, P. (1967). Pragmatics of Human Communication - a study of interactional patterns, pathologies, and paradoxes. New York: Norton. White, D. M. (2007, autumn). Propaganda: Can a word decide a war. Retrieved februar 23, 2010, from Parameters, US Army War College Quarterly: Side 90 af 132

91 Wright, G. (2008). Brief: Implementing a UK Comprehensive Approach. Info Ops Symposium Shrivenham, UK: UK DTIO & UK Defence College. WSJ.com. (n.d.). Wall Street Journal. Retrieved februar 24, 2010, from html#printmode Yarger, H. R. (2008). Strategy and the National Security Professional - Strategic Thinking and Strategy Formulation in the 21st Century. Westport: Preager Security International. Yarger, H. R. (2006). Towards a Theory of Strategy. In J. B. jr., U.S. Army War College Guide To National Security Policy and Strategy, 2.nd edition. U.S. Army War College. Zawahiri, A. (2005, 9. juli). Brev til Abu Musab al-al Zarqawi. -//- Side 91 af 132

92 10. BILAG 1 ANALYSEMODEL GRAFISK Kapitel 1. Indledning og metodeovervejelser Kapitel 2. Redegørelse Strategibegrebet, det strategiske miljø og samtænkning Delkonklusion Kapitel 3. Redegørende analyse Information som strategisk faktor. Delkonklusion Kapitel 4 Delanalyse 1 Analyse af strategisk kommunikation ud fra et doktrinært perspektiv: Strategisk kom. som koncept. Koordination og styring. Aktører i strategisk kommunikation. Målgrupper for strategisk kommunikation. Effektmåling. Kapitel 5 Delanalyse 2 Analyse af strategisk kommunikation ud fra et empirisk perspektiv: Strategisk kom. som koncept. Koordination og styring. Aktører i strategisk kommunikation. Målgrupper for strategisk kommunikation. Effektmåling. Delkonklusion Delkonklusion Kapitel 6. Syntese af doktrinært og empirisk perspektiv med baggrund i kap 2 og 3 Kapitel 7 og kapitel 8 Konklusion og Perspektivering Side 92 af 132

93 11. BILAG 2 INTERVIEWGUIDE Interview undersøgelse vedr. anvendelse af strategisk kommunikation i rammen af dansk strategiudvikling I min søgen efter ressourcepersoner vedr. ovenstående emne har jeg identificeret dig som en central kilde indenfor internationale sikkerhedspolitiske indsatser. Jeg håber du vil hjælpe mig med at opbygge et empirisk grundlag for min hovedopgave. På forhånd tak. Baggrund Denne spørgeguide er en del af dataindsamlingen til et masterspeciale ved Forsvarsakademiet vedrørende anvendelsen strategisk kommunikation i rammen dansk strategisk udvikling. Denne opgave bygger på erkendelsen af, at information er en strategisk faktor, som det er nødvendigt at forstå betydningen af i nutidige krise og konfliktstyringsindsatser. Ydermere bygger opgaven på den grundpræmis, at det er nødvendigt af at anvende information sammen med militære, politiske, økonomiske og civile magtinstrumenter for at kunne opnå legitime og bæredygtige løsninger. Der findes ikke nogen dansk definition eller dansk koncept for strategisk kommunikation. Opgaven er rent normativ i sin karakter. Den har derfor ikke til formål at beskrive, hvordan man har gjort. Dens ærinde er at undersøge, hvordan Danmark kan implementere strategisk kommunikation og dermed forstærke effekten af dansk samtænkning. Følgende er specialets hovedspørgsmål: Hvad er og hvordan integreres strategisk kommunikation i dansk strategiudvikling? Forudsætninger Der arbejdes med en fiktiv krise og konfliktstyringsindsats. Den sikkerhedsmæssige situation muliggør en samtænkt strategisk indsats, hvori såvel forsvarsministeriet, udenrigsministeriet, udviklingsministerens område og andre statslige og ikke-statslige organisationer er aktører. Danmark er indsat i en multinational ramme, som er internationalt mandateret. Formålet At tilvejebringe et overblik over kendskabet til og forståelsen af strategisk kommunikation iblandt centrale personer omkring internationale indsatser. Derudover ønsker jeg at indsamle holdninger til, hvordan strategisk kommunikation kan anvendes i rammen af dansk strategiudvikling. Side 93 af 132

94 Det praktiske Jeg håber du vil deltage i et interview med udgangspunkt i den interviewguide, som er vedlagt i underbilag 1 til nærværende skrivelse. Interviewet vurderes at tage ca. 30 minutter. Jeg laver et konklusionsreferat af vores samtale, som jeg vil bede dig godkende efterfølgende. Af hensyn til den videre proces bedes du tilkendegive om du vil deltage på mail @fak.dk senest fredag 5. marts. Herefter vil vi aftale tidspunkt for interviewet direkte. Jeg agter at have gennemført de ønskede interviews senest 24. marts. Jeg kan kontaktes på mail og på telefon såfremt du har nogle spørgsmål eller kommentarer. På forhånd tak for din hjælp. Med venlig hilsen Steen Kjærgaard Kaptajn Elev på Forsvarsakademiet Side 94 af 132

95 11.1. Underbilag 1 til bilag 2 spørgeguide Tema Strategisk kommunikation som koncept Spørgsmål Hvordan definerer du strategisk kommunikation som et begreb? Underbygger anvendelse af strategisk kommunikation i tilstrækkelig grad dansk strategiudvikling, og hvis ikke, hvorfor ikke, og hvordan kan den i givet fald forbedres? Koordination og styring Aktører i strategisk kommunikation (De myndigheder der gennemfører kommunikationsaktiviteter i fm. Indsatsen) Hvem bør have ansvaret for udvikling og styring af dansk strategisk kommunikation? FM? FSV?, UM? STM? andre? og hvorfor? Er der efter din mening behov for at udvikle en egentlig strategisk kommunikationsplan ifm. en dansk indsats (som fx STORBRITANNIEN gør det), eller kan det gennemføres på en mere ad hoc baseret måde med udgangspunkt i et sæt målsætninger som nu? Fordele og ulemper? Hvilke myndigheder udenfor dit eget ressort anser du som potentielle aktører i strategisk kommunikation? Hvad er det de gør? Hvilke myndigheder indenfor dit eget ressort anser du som potentielle aktører i en strategisk kommunikationsindsats? Hvad er det de gør? Målgrupper for strategisk kommunikation Hvem anser du som målgrupperne for strategisk kommunikation? og hvad ønsker vi at opnå for en effekt ved dem? Anser du nogen målgrupper som værende vigtigere end andre? Effektmåling Hvordan mener du, at vi kan tilvejebringe en fælles grundlæggende situationsopfattelse at planlægge, gennemføre og evaluere kommunikationsaktiviteter ud fra? Hvem vurderer du skal opstille succes-kriterier og hvordan skal det anvendes? Side 95 af 132

96 Side 96 af 132

97 12. BILAG 3 OVERSIGT OVER INTERVIEWPERSONER Myndighed Funktion Navn Kontaktdata Dato for interview Dato for godkendelse af referat Interne kilder Statsministeriet Militærrådgiver Martin La Cour [email protected] Udenrigsministeriet/ Udviklingsministerens område Forsvarsministeriet Ambassadør Public Diplomacy Chef for stabiliseringskontoret Chef for kontoret vedr. internationale operationer kontor Onsdag Kl Statsministeriet Klavs Holm [email protected] Torsdag Kl Telefonisk Rolf Holmboe Jens H Garly [email protected] / [email protected] Tirsdag Udenrigsministeriet Mandag Kl Forsvarsministeriet Forsvarskommandoen Chef for afd. Policy og Strategi (PDU) Jens-Ole Rossen Jørgensen Eksterne kilder Forsvarsakademiet Forsker Peter Dahl Thruelsen [email protected] Mandag 15.3 Kl Forsvarskommandoen [email protected] Fredag Kl Telefonisk

98 13. BILAG 4 ELEMENTERNE I INFORMATIONSMILJØET - KOMMENTERET DEFINITIONSLISTE Public Diplomacy (PD) Danmark har sin egen definition på PD, udviklet af Udenrigsministeriet: Public Diplomacy (PD) relates to a states contact and dialogue with general public or nonofficial target groups in other countries. Public Diplomacy entails that a state uses means at its disposal to influence another decision-maker or a decision-making environment. The intention, therefore, may be to influence governmental actors though non-governmental actors by practising Public Diplomacy (RDMFA, 2007, s. 3) PD rettes imod specifikke målgrupper med henblik på at opnå specifikke resultater på det strategiske niveau. PD kan gennemføres i såvel fred, krise som krig (det fulde konfliktspektrum) og er ikke begrænset at skulle operere under et mandat i et veldefineret ansvarsområde. PD gennemføres løbende med henblik på, at sikre forståelse, opbakning og viden om Danmark. 22 Danmark har en PD ambassadør Defence Support for Public Diplomacy (DSPD). Danmark har ingen definition herpå. USA definerer Defence Support for Public Diplomacy (DSPD) som: Those activities and measures taken by the Department of Defence components to support and facilitate public diplomacy efforts of the United States Government. (JP1-02, 2009) DSPD viser sig eksempelvis ved at militærets PSYOPS enheder, opstiller og driver et antal Military Information Support Teams (MIST), der arbejder ud fra USA ambassader med det formål at influere og påvirke målgrupper i ambassadens område Public Affairs (PA). Danmark har ikke nogen definition på PA NATO definerer PA således: NATO military PA is the function responsible to promote NATO's military aims and objectives to audiences in order to enhance awareness and understanding of military aspects of the Alliance. This includes planning and conducting media relations, internal communications, and community relations. (457/1, 2007, s. 4) Formålet er, at kommunikere redelig, faktuel, og rettidig information til målgrupper mhp. at forstærke offentlig viden og forståelse for de militære aspekter af NATO rolle, mål, operationer, missioner, aktiviteter og emner og derved at styrke alliancens troværdighed. Målgrupperne kan være allierede, internationale, regionale, lokale eller interne afhængig af situationen. 22 Under Tegningesagen gennemførtes en række tiltag fra den etablerede Task Force overfor specifikke målgrupper, i blandt andet mellemøsten, for at påvirke opfattelsen af Danmark og den danske regering.

99 PA har forskellige roller afhængigt af niveau. På strategisk niveau anvendes PA til at styrke NATO image, skabe opbakning til operationer samt forstærke kendskabet til NATO som organisation. På operativt og taktisk niveau har PA stadig til opgave at levere information om operationen til brug på det strategiske niveau. Men derudover har PA på det operative og taktiske niveau har tillige til opgave, at etablere samarbejde med, monitere og øve indflydelse på den lokale og regionale presse, til støtte for den militære målsætning og opgave. (457/1, 2007, s. 5) Informationsoperationer (Info Ops) Danmark definerer militære informationsoperationer således: Info Ops er en militær funktion, hvis formål er at rådgive om og koordinere militære informationsaktiviteter med henblik på at skabe den ønskede effekt på modstanderens, potentielle modstanderes og andre nationalt godkendte parters vilje, forståelse og kapaciteter. (FKODIR , 2008) Info Ops er en militært funktionalitet på det operative og taktiske niveau, som har til formål at rådgive om og koordinere effekterne af militære aktiviteter, som har en effekt på informationsmiljøet. Info Ops gør principielt brug af alle rådige midler for at kunne påvirke vilje, forståelse eller evne hos modstandere, potentielle modstandere og andre godkendte målgrupper. Info Ops er en relateret men separat funktionalitet i forhold til PA. (422/3, 2008) Psykologiske operationer (PSYOPS) Danmark definerer PSYOPS således: Fig.12 Info Ops funktionaliteten (AJP 3.10,Ch.1) Planlagte, kulturelt tilpassede, psykologiske aktiviteter, der anvender kommunikationsmetoder og andre midler imod godkendte målgrupper, for derigennem at influere deres perceptioner, holdninger og adfærd, og dermed understøtte opnåelsen af politiske og militære mål (FKODIRPD-147-1, 2008) Psyops opdeles i to kerneaktiviteter: (FKODIRPD-147-1, 2008) PSYOPS støtte til Strategisk Kommunikation, PSYOPS støtte til Fuldspektrumoperationer. PSYOPS har til formål, gennem kommunikation, at øve indflydelse på perception, holdninger og adfærd hos udvalgte målgrupper med henblik på at fremkalde eller styrke en adfærd, der er til fordel for egne målsætninger. PSYOPS har som målsætning at, fastholde og styrke støtten fra loyale, at vinde og fastholde støtte fra ubesluttede og neutrale, og at svække viljen hos eller undergrave støtten til modstandere. I modsætning til PA råder PSYOPS over kontrollen af såvel budskab som medie fra afsender til modtager (målgrupperne). Udover at anvende egne medier kan PSYOPS gøre brug af kontrakter med lokale medievirksomheder. Side 99 af 132

100 14. BILAG 5 INTERVIEWREFERATER Jens Garly, Forsvarsministeriet Interview referat Anvendelse af strategisk kommunikation i rammen af strategiudvikling Interviewperson: Jens Garly Funktion: Kontorchef, Kontoret for internationale operationer (1. KT), Forsvarsministeriet Interview gennemført, dato/sted: Forsvarsministeriet, 22. marts 2010 Interview godkendt, dato/underskrift: Tema Strategisk kommunikation som koncept Spørgsmål Hvordan definerer du strategisk kommunikation som et begreb? Kommunikation i relation til en specifik strategisk situation fx indsatsen i Afghanistan Strategisk kommunikation omfatter mange forskellige aspekter, herunder: Soldaternes historier - pressens og politikkernes adgang til missionsområdet og til soldaterne er et væsentligt værktøj i den strategiske kommunikation. Et andet aspekt er den centralt udviklede kommunikationsvirksomhed rettet imod målgrupper, der har relevans for indsatsen.

101 Underbygger anvendelse af strategisk kommunikation i tilstrækkelig grad dansk strategiudvikling. Hvis ikke, hvorfor ikke, og hvordan kan den i givet fald forbedres? Samtænkning og strategisk kommunikation hænger uløseligt sammen det er en stor del af årsagen til, at Danmark har så stærk en opbakning til Afghanistanmissionen. Det er også personafhængigt. Strategisk kommunikation starter fra enhederne (soldaterne, politifolkene, rådgiverne) på jorden i missionen og ender ved det politiske niveau (både nationalt og i fx NATO). Hvis ikke man kommunikerer koordineret, kan det blive ubalanceret kommunikation og kan koste på troværdigheden, som er en nøglefaktor. Der eksisterer en TF Afghanistan under UM formandskab, hvori FMN deltager. Denne holder ugentlige møder, og i dette regi drøftes også strategisk kommunikation indenfor de givne rammer. Der er en løbende koordination på tværs af regeringen. Der er et behov for at koordinere kommunikationen ude i missionsområdet. Det gælder imellem. soldaterne, mellem Hærens Operative Kommando, Udenrigsministeriets folk og ambassaderne mv. Kommunikation i Danmark og i missionsområdet hænger tæt sammen trods disses væsensforskelligheder. Strategisk kommunikation og militær Info Ops hænger sammen. Det er nødvendigt, at de samme grundlæggende budskaber anvendes både i missionsområdet og i forhold til de danske målgrupper. Deres konkrete udformning vil dog ofte være forskellig, henset til at de skal tilpasses situationen og den specifikke målgruppe Centrale budskaber og policy skal koordineres og formidles på alle niveauer. Det gælder fx de overordnede krav, vi stiller til afghanerne. Side 101 af 132

102 Koordination og styring Hvem bør have ansvaret for udvikling og styring af dansk strategisk kommunikation? FM? FSV? UM? STM? andre? og hvorfor? I dag har UM formandskabet i en tværministeriel koordinationsgruppe vedrørende den samlede danske indsats i Afghanistan. Denne gruppe arbejder ligeledes med kommunikationsvirksomhed. Koordination af budskaberne ude i missionsområdet er svært at gøre hjemmefra. Der kræves kulturel viden, nærvær og timing for at kunne at skabe effektiv strategisk kommunikation. Der er med andre ord en forskel i grundlaget ml. den danske strategiske kommunikation og den missionsspecifikke. UM står for formandskabet fordi det er dem, der står for beslutningsforlaget i folketinget. Er der efter din mening behov for at udvikle en egentlig strategisk kommunikationsplan ifm. en dansk indsats (som fx UK gør det), eller kan det gennemføres på en mere ad hoc baseret måde med udgangspunkt i et sæt målsætninger som nu? Fordele og ulemper? En plan er kun af værdi, såfremt den giver aktuel værdi for missionen. Den skal være fleksibel og up to date med situationens udvikling. Ellers er den ikke noget værd. Ikke brug for en plan for planens skyld. Det er en god ide med en strategisk kommunikationsplan det fokuserer indsatsen og skaber overblik og sammenhæng. Pt. er der en plan under udvikling i rammen af Task force Afghanistan. Aktører i strategisk kommunikation (De myndigheder der gennemfører Hvilke myndigheder udenfor dit eget ressort anser du for potentielle aktører i strategisk kommunikation? Hvad er det de gør? Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet. NGO er en væsentlig interessent. Uddannelsesmiljøet. Side 102 af 132

103 kommunikationsaktiviteter i fm. Indsatsen) Målgrupper for strategisk kommunikation Hvilke myndigheder indenfor dit eget ressort anser du som potentielle aktører i en strategisk kommunikationsindsats? Hvad er det de gør? I FMN: Kommunikationsfolkene, operationsfolkene og dem der laver samtænkning (8. KT) Hele vejen igennem FSV fra soldaterne på jorden op til FKO. Hvem anser du som målgrupperne for strategisk kommunikation i forbindelse med samtænkning? og hvad ønsker vi at opnå for en effekt ved dem? Den teknologiske udvikling har overhalet at man låser sig fast på niveauer og begreber. Målgrupper hænger sammen i dagens strategiske miljø Målgrupper omfatter: Hele den danske befolkning,. Pårørendekredsen Politikerne NGO er en væsentlig interessent Uddannelsesmiljøet Disse målgrupper identificeres af underarbejdsgruppen vedr. kommunikation i TF Afghanistan Befolkningen og de lokale politikere i missionsområdet er afgørende vigtige. Her skal vi blot huske, at vi skal kommunikere ud fra den internationale ramme, vi opererer i. Man kan godt kommunikere danske budskaber her også, men det skal være koordineret. Anser du nogen målgrupper som værende vigtigere end andre? Afhængigt af hvor vi er på spektret.(strategisk eller taktisk) Fra Garlys position: Det politiske niveau og den danske befolkning. Effektmåling Hvordan mener du, at vi kan tilvejebringe en fælles grundlæggende situationsopfattelse at planlægge, gennemføre og evaluere kommunikationsaktiviteter ud fra? Ved at lave en grundlæggende strategi, indeholdende de overordnede budskaber for missionerne fx Afghanistan strategien Side 103 af 132

104 Hvem vurderer du skal opstille succes-kriterier, og hvordan skal de anvendes? Der er lavet benchmarks i Afghanistan-strategien, også for strategisk kommunikation. FMN belaver sig på den kommercielle verdens meningsmålinger som referencegrundlag. Laver ikke egne målinger. Citater: I forhold til målgrupperne i missionsområdet er det supervigtigt, at vi er velkoordinerede. Danmark er blot en lille aktør blandt andre store aktører Jeg er ikke tilhænger af en plan for planens skyld, men en kvalificeret overvejelse af, hvordan vi kommunikerer hvilke budskaber til hvem over tid, er en rigtig overvejelse Kommunikation i Danmark og i missionsområdet hænger tæt sammen trods disses væsensforskelligheder. Vi bliver nødt til at sige i Danmark, hvad vi har sagt og stillet af krav i missionsområdet og vice versa Soldaternes historier og pressens og politikkernes adgang til soldaterne er et væsentlig og meget effektivt værktøj i den strategiske kommunikation. Det giver faglighed i debatten. Det er et værktøj, som skal anvendes fuldt ud og systematisk. Troværdigheden af soldaterne, der står nede på jorden og fortæller deres historie og peger ud i terrænet, er milevidt fra den centrale gennemtyggede kommunikations [troværdighed] Side 104 af 132

105 14.2. Klavs Holm, Udenrigsministeriet Interview referat: Anvendelse af strategisk kommunikation i rammen af samtænkning Interviewperson: Klavs Holm Funktion: Ambassadør Public Diplomacy, Udenrigsministeriet Interview gennemført, dato/sted: 11. marts 2010 kl.1030 Telefonisk Interview godkendt, dato/underskrift: Tema Strategisk kommunikation som koncept Spørgsmål Hvordan definerer du strategisk kommunikation som et begreb? Indflydelse er nøgleordet. Ikke-statslige aktører får større og større indflydelse på bekostning af de traditionelle statslige aktører Hocedformålet for PD er at få indflydelse på ikke-statslige aktører (befolkninger, medier, religiøse ledere). PD komplementerer klassisk diplomati mhp. at få mest mulig indflydelse PD bruger strategisk kommunikation som værktøjer for at opnå PD mål. De virkemidler der bruges i den strategiske kommunikation er afhængige at situation, målgruppe, osv PD gennemføres ikke kun i forhold til krise og konfliktstyring, men også til støtte for andre løbende udenrigspolitiske målsætninger Eksempel: at få ikke statslige aktører (civilsamfundet, business livet og NGO) til at støtte op omkring Side 105 af 132

106 at lave en aftale omkring klimatopmødet(cop 15) Der er brug for et værktøj der skal tilsikre at der sker en målrettet og samordenet kommunikation imellem militæret, folkene i marken, ministre der kommer på besøg. Underbygger anvendelse af strategisk kommunikation i tilstrækkelig grad samtænkning i danske sammenhænge, og hvis ikke, hvorfor ikke, og hvordan kan den i givet fald forbedres? Ambassadøren ser to niveauer i samtænkning. Den der foregår løbende og generelt, (Branding af Denmark, Muhammed krisestyring, et direktiv i EU, COP 15) og så den samtænkning, der er relateret til en given specifik international operation. Nej Der er givetvis masser af fordele at opnå ved at samtænke militærets (og andre aktøres) informationsindsats og Public Diplomacy i relation til en specifik international operation. Fx er PD i gang med en indsats hvor man vil uddele LEGO til Afghanistan og dermed udnytte medieeffekten deraf. Dette er ikke koordineret med militærets indsats. Der er generelt ingen sammenhæng imellem militæret informationsindsats og Public Diplomacy indsats i forhold til en specifik international indsats (i.e. Afghanistan) Koordination og styring Hvem bør have ansvaret for udvikling og styring af dansk strategisk kommunikation? FM? FSV?, UM? STM? andre? og hvorfor? Der er i øjeblikket ikke nogen der har ansvar for at koordinere og samordne kommunikationsindsats. Det er nødvendigt at samordne dette i så væsentligt område som en krig. Der bør være en tættere samordning og samarbejde imellem forsvaret i København, folkene i marken, UM folk, bistandsfolkene. Der er ikke rigtigt nogen der ved hvad de andre gør. Det værste kan være at man over-kommunikerer. Side 106 af 132

107 Vidensdeling og koordination bør være helt naturligt på dette felt. PD er en ung disciplin i DNK så der kan være et modenhedsaspekt. Ambassadøren er klar i mælet om nødvendigheden af at der defineres en tydelig og klar kommando og kontrol struktur, hvorunder der udpeges en overordnet ansvarlig for koordinering og synkronisering. Det er ikke vigtigt hvem det er, der får ansvaret for koordinationen men det skal være. En mulighed kunne være at ambassaden har det overordnede ansvar. UM har f.eks. en Task force (TF) som varetager inflydelsesarbejdet i ft. Den muslimske verden. Er der efter din mening behov for at udvikle en egentlig strategisk kommunikationsplan ifm. en dansk indsats (som fx UK gør det), eller kan det gennemføres på en mere ad hoc baseret måde med udgangspunkt i et sæt målsætninger som nu? Fordele og ulemper? Ja en plan er det nødvendigt at lave som udgangspunkt for at kunne koordinere og styre. Denne skal give en fælles forståelse af ambitioner og hvad vej vi går. At udvikle en sådan plan vil give et realitycheck på virkeligheden og et billede af hvilke ressourcer vi har til rådighed imellem aktørerne. Aktører i strategisk kommunikation (De myndigheder der gennemfører kommunikationsaktiviteter i fm. Indsatsen) Hvilke myndigheder udenfor dit eget ressort anser du som potentielle aktører i strategisk kommunikation? Hvad er det de gør? Forsvaret i København Folkene i marken (de danske styrker) Tilrejsende ministre og andre danskere i området Hvilke myndigheder indenfor dit eget ressort anser du som potentielle aktører i en strategisk kommunikationsindsats? Hvad er det de gør? Der er mange potentielle aktører. Side 107 af 132

108 UM i København Ambassaden Erhvervsindsats, Eksportrådet Erhvervsfremme -> stabilitet Bistandsindsatsen udviklingsfremme -> kommunikation bliver en væsentlig del af den kommende udviklingsstrategi (medio 2010) Målgrupper for strategisk kommunikation Effektmåling Hvem anser du som målgrupperne for strategisk kommunikation i forbindelse med samtænkning? og hvad ønsker vi at opnå for en effekt ved dem? Lokale befolkning, betydende middelklasse, den danske befolkning, medierne der passer til de målgrupper (TV stationer), religiøse ledere Nye medier i det omfang det tjener et formål Anser du nogen målgrupper som værende vigtigere end andre?nej Hvordan mener du, at vi kan tilvejebringe en fælles grundlæggende situationsopfattelse at planlægge, gennemføre og evaluere kommunikationsaktiviteter ud fra? Effektmåling er vigtigt, men det er meget ambitiøst. Vi har ikke ressourcer til at lave målgruppe analyser, effektmålinger osv Hvem vurderer du skal opstille succes-kriterier og hvordan skal det anvendes? Bruge eksisterende ressourcer, Gallup, UK- Framework ressourcer skal anvendes. Slettet: Andet (Perspektiv) Det er farligt at sammenligne DNK med UK og USA fordi de er ressourcestærke NATO er i gang på det konceptuelle niveau, men Ambassadøren er meget i tvivl om hvad der medfører ude i virkeligheden. Kommunikationsindsatsen skal og bør samordnes med lead nation og NATO. PD har Ingen koordinerende møder med UK, NATO på det her område. Det er nogle andre end PD der kører kommunikationen i forhold til Afghanistan. Der kører separate spor på det her felt. Side 108 af 132

109 Citater der ønskes anvendt i opgaven: Indflydelse er nøgleordet det er det det handler om Effektiv kommunikation får man ved at have en meget målrettet og samordnet måde at kommunikere på. Der skal kommunikeres det samme fra forsvarsministeriet i København, folkene i marken (danske styrker og ambassaderne, politikere der kommer på besøg osv. Der er i øjeblikket ikke nogen central for samordning af kommunikation i Danmark Vi burde nok have et lidt bedre samarbejde imellem de forskellige grene; det være sig bistandsfolk,, øvrige folk, Forsvarsministeriet og folkene i marken. Man bliver nødt til at have en plan for et sådant arbejde. Det vil skabe en fælles forståelse for hvad vej vi går og ambitionerne dermed. Det vil man kunne opnå at sætte sig sammen de forskellige aktører og se på hvad det egentligt er vi gør Side 109 af 132

110 14.3. Martin La-Cour Andersen, Statsministeriet Interview referat: Anvendelse af strategisk kommunikation i rammen af samtænkning Interview person: Martin La-Cour Andersen Funktion: Kommandør, Senior konsulent til statsministeren vedr. sikkerhedspolitik og regeringens krisestyring Interview gennemført, dato/sted: Statsministeriet, 24. marts 2010 Interview godkendt, dato/underskrift: Tema Strategisk kommunikation som koncept Spørgsmål Hvordan definerer du strategisk kommunikation som et begreb? Strategisk kommunikation er noget af det der ligger allerhøjest på agendaen på møder i krisestyringsregi. Strategisk kommunikation er altid alfa og omega for statsministeren i hans egenskab af leder af regeringen. (STM). Statsministerens budskab er altid det endelige budskab. Strategisk kommunikation er en velgennemtænkt proces i Statsministeriet. Fordi det kan medføre en krise for hele regeringen hvis STM strategiske budskaber lander forkert. Det er meget vigtigt at de forskellige ministerier får klart og tydeligt kommunikeret ud hvad de går og laver. Side 110 af 132

111 Underbygger anvendelse af strategisk kommunikation i tilstrækkelig grad dansk strategiudviklingog hvis ikke, hvorfor ikke, og hvordan kan den i givet fald forbedres? NIL Koordination og styring Hvem bør have ansvaret for udvikling og styring af dansk strategisk kommunikation? FM? FSV?, UM? STM? andre? og hvorfor? De forskellige ressort har egne detaljerede behov og dermed tilknyttede budskaber, men koordination med andre relevante ministerier og i nogle tilfælde Statsministeriet er vigtigt, såfremt emnet er bredere og har berøring med flere ministerier eller principielle tværgående spørgsmål. Statsministeriet bygger sine budskaber meget på ekspertministerierne, fordi departementet alene i kraft af sin størrelse ikke er gearet til at have ekspertviden. Statsministeriets departement tilsikrer, at statsministerens budskaber til stadighed er afstemt med alle relevante aktører i den aktuelle proces. Den optimale form for styring ses af mange som værende statsministeriet, fordi det i princippet er det eneste ministerium der kan diktere noget overfor de andre ministerier. Men det er en rolle, som Statsministeriet ikke har kapacitet til og ikke ønsker at spille. Statsministeriets rolle er ikke at sætte de andre ressorts ud af spil ved diktat, fordi de ikke er eksperterne. Tæt koordination med statsministeriet er derimod absolut vigtigt, herunder kan statsministeriet give sine input. En struktur er vigtigt at have. En proces er ikke nok. Strukturen skal tilsikre kontinuerligt samarbejde imellem nøgleaktører og disses indsatser. Det skal facilitere, at man ikke kun mødes når der er en krise at håndtere, men at der tilsikres en kontinuerlig langsigtet tilgang. Er der efter din mening behov for at udvikle en egentlig strategisk kommunikationsplan ifm. en dansk indsats (som fx UK gør det), eller kan det gennemføres på en mere ad hoc baseret måde med udgangspunkt i et sæt målsætninger som nu? Fordele og ulemper? Forståelsen af nødvendigheden af at skabe et fælles og sammenhængende budskab er nu om dage meget høj på tværs af involverede ministerier. Der eksisterer en indbyrdes forståelse for behovet for samordning af kommunikationen. Det ligger altid højt på agendaen. Det er derfor min personlige Side 111 af 132

112 opfattelse, at der derfor ikke er et udpræget behov for at nedfælde det på skrift. En plan er godt at have, hvis der er behov for stram styring og kommando, fordi den kan tjene som et autoritativt referencegrundlag. Statsministeriet gør meget ud af at sikre sig at der er en fælles forståelse af budskaberne og at der er et sammenhængende og klokkeklart ens budskab fra den samlede regering. Budskaberne kan kommunikeres på forskellig måde i de forskellige ressorts. Aktører i strategisk kommunikation (De myndigheder der gennemfører kommunikationsaktiviteter i fm. Indsatsen) Hvilke myndigheder udenfor dit eget ressort anser du som potentielle aktører i strategisk kommunikation? Hvad er det de gør? Samtænkning defineres i dens optimale form meget bredt. Landbrug/fødevarer, undervisning, justits, udenrigs/udvikling samt forsvarsministerium som min. Pt. Ikke hele kontinuummet, men en konceptuel proces synes at være i gang, og indledende spadestik er ved at blive taget strukturmæssigt. Bevidst politik fra regeringens side at bringe udviklingsbistanden tættere på sikkerhedspolitikken, Danmarks indsats skal ses som en samlet pakke. Stort kommunikationspotentiale heri. Udviklingsministeren er nu med i forligskredsmøderne omkring Afghanistan strategien. FSV rolle er at skabe forudsætninger for næste skridt. Hvilke myndigheder indenfor dit eget ressort anser du som potentielle aktører i en strategisk kommunikationsindsats? Hvad er det de gør? NIL Side 112 af 132

113 Målgrupper for strategisk kommunikation Hvem anser du som målgrupperne for strategisk kommunikation i forbindelse med samtænkning? og hvad ønsker vi at opnå for en effekt ved dem? Meget bred tilgang fra statsministeriet fordi de er den generelle politikformulerings arnested skal kunne favne alle befolkningsgrupper. Det er vigtigt at statsministeriet rammer bedt, og derfor er budskaberne ofte mere overordnede og mindre specifikke. I modsætning til visse ressorts, der i højere grad kan kommunikere til mere specifikke målgrupper med mere detaljerede og tekniske budskaber. Internationale målgrupper er vigtige at have in mente inden for visse emneområder. Anser du nogen målgrupper som værende vigtigere end andre? Effektmåling Den danske befolkning Hvordan mener du, at vi kan tilvejebringe en fælles grundlæggende situationsopfattelse at planlægge, gennemføre og evaluere kommunikationsaktiviteter ud fra? Forholdet til leadnation og NATO Væsentligst er det med kulturforståelse ministerierne imellem, herunder forståelse for hinandens opgaver, behov og prioriteringer. Derved kan samarbejde og fælles fokus imod fælles mål skabes. Det er i virkeligheden hovedessensen i samtænkning Hvem vurderer du skal opstille succes-kriterier og hvordan skal det anvendes? NIL Det er vældigt vigtigt at være i synch med Danmarks nære partnere, det vil i Afghanistan casen sige UK og USA. Danmark og UK taler stort set med samme stemme når det gælder Afghanistan kommunikationen hjemad til. NATO strategiske budskaber moniteres og vi deltager i NATO proces, men danske budskaber bygges ikke på NATOs, selvom Danmark følger NATO strategiske plan. Vi har en national plan med nationale mål og dertil hørende nationale budskaber for strategisk kommunikation. Side 113 af 132

114 Citater: Det kan godt være at man kan håndtere en krise rigtigt godt, men hvis man ikke for det formidlet effektivt ud så har man intet vundet Forståelsen af nødvendigheden af at skabe et fælles og sammenhængende budskab er nu om dage meget høj på tværs af involverede ministerier. Statsministeriet gør meget ud af at sikre sig at der er en fælles forståelse af budskaberne og at der er et sammenhængende og klokkeklart ens budskab fra den samlede regering. De forskellige ressort har egne behov og dermed tilknyttede budskaber, men de bliver altid koordineret med statsministeriet. Side 114 af 132

115 14.4. Peter Dahl Thruelsen, Forsvarsakademiet Interview referat: Anvendelse af strategisk kommunikation i rammen af dansk strategiudvikling Interviewperson: Peter Dahl Thruelsen Funktion: Forsker, Forsvarsakademiet Interview gennemført, dato/sted: 12. marts 2010 / Telefonisk Interview godkendt, dato/underskrift: Tema Strategisk kommunikation som koncept Spørgsmål Hvordan definerer du strategisk kommunikation som et begreb? Det der går out of theatre fra missionen og det der foregår på det politiske ministerielle niveau i DNK. Det politiske lag. I n and out of theatre med den tilføjelse at HN regeringen også laver strategisk kommunikation til egne borgere Indenfor theatre ligger på et andet niveau. Kan godt skelne imellem strategisk og operativet/taktisk niveau når man blot ihukommer sammenhængen. Strategisk kommunikation henfører sig imod det strategiske CoG evnen til at vinde og fastholde den folkelige opbakning og den politiske vilje til indsatsen Side 115 af 132

116 Strategisk til taktisk sammenhæng er meget svært og måske ikke særligt vigtigt i COIN miljøet. Skal kunne agere smidigt og hurtigt i felten Budskaberne skal være tilpasset målgrupperne. Demokrati sælger ikke i Afghanistan som det gør i DNK. (Kontekstafhængigt) ligesom forskel imellem NATO landende hvad der sælger Det fælles skal være bredt og rummeligt. Og give plads til tilpasning. Underbygger anvendelse af strategisk kommunikation i tilstrækkelig dansk strategiudvikling, og hvis ikke, hvorfor ikke, og hvordan kan den i givet fald forbedres? Problemet er at FKO definitionen ikke indeholder ikke-statslige aktører, som retteligen bør indeholdes i samtænkinng. Og med den tilføjelse nej så gør vi det ikke. Der er en klar rød tråd der udgår fra de danske ministerier vedr. den mission vi er i gang med. Den årlige kronik fra UDVK gives som eksempel Ser det ikke som en systematiseret tilgang. UM har en komm. strategi og den virker som om den er synkroniseret med FMN og STM. De siger det samme hver gang og det peger på en koordinering. Koordination og styring Hvem bør have ansvaret for udvikling og styring af dansk strategisk kommunikation? FM? FSV?, UM? STM? andre? og hvorfor? Samtænkningskernen ligger i dag i stabiliseringskontoret i UM. Den bør ligge i en tværministeriel funktion for at det ikke bliver UM behov, ressourcer og opgaver, der bliver determinerende. Problemet er at FMN altid har været underdog ift. UM når der drøftes samtænkning som det er nu og det opfatter PDT er et problem at et ressort har de-facto magt over et andet. PDT giver eksemplet med embedsmandsgruppen for samtænkning som blev introduceret ifm forsvarsforliget 2005 med statsministeriet som ankermand. Kun STM kan ophæve denne magt diskrepans. STM har ikke pt. En organisation der kan varetage denne opgave. Må finde en konstruktion ml. ministerierne med som gives den rette kompetence. Side 116 af 132

117 Der bør være forskere med i denne styregruppe for at sikre dybde og kontinuitet Er der efter din mening behov for at udvikle en egentlig strategisk kommunikationsplan ifm. en dansk indsats (som fx UK gør det), eller kan det gennemføres på en mere ad hoc baseret måde med udgangspunkt i et sæt målsætninger som nu? Fordele og ulemper? En tværministeriel plan er klart at foretrække. Enten skal den eksistere der hvor samtænkningen er forankret eller skal der være en for hver ressort som så skal koordineres løbende. Den bør være en del af landeplanen ie. Afghanistanstrategien eller udviklingsstrategien for Tanzania. Aktører i strategisk kommunikation (De myndigheder der gennemfører kommunikationsaktiviteter i fm. Indsatsen) Hvilke myndigheder udenfor dit eget ressort anser du som potentielle aktører i strategisk kommunikation? Hvad er det de gør? Host regeringen Caseafhængigt. STM, UM, UDVM, FMN samt andre statslige aktører og ministerier afh. af kontekst, konfliktens karakter og sikkerhedssituationen. NGO vil ikke være en del deraf. PDT ser det som en styrke at der kan være dialog og debat imellem de forskellige aktører og at denne vil kunne give forstærket legitimitet. Lad NGO sige hvad de vil. Debat imellem de akademiske miljø, NGO miljøet og de statslige aktører kan være stærkt legitimerende. Dynamikken forsvinder hvis det er alt for styret vi kritiseres af ikke at have en åben debat Opgaven er: Ligge en ramme hvori der er plads til debat. Hvilke myndigheder indenfor dit eget ressort anser du som potentielle aktører i en strategisk kommunikationsindsats? Hvad er det de gør? NIL Side 117 af 132

118 Målgrupper for strategisk kommunikation Hvem anser du som målgrupperne for strategisk kommunikation i forbindelse med samtænkning? og hvad ønsker vi at opnå for en effekt ved dem? Host nation befolkningen som vi ikke skal styre plads til modsætninger kan være legitimitet dannende. Vil være svært at styre og det kan vende sig negativt imod os. Info Ops kan køre indenfor theatre. Vores strategiske impact på befolkningen er minimal skal eksistere i rammen af den overordnede kommunikationsplan. Den danske befolkning Medierne (Her skal være plads til debat) Politikkerne Anser du nogen målgrupper som værende vigtigere end andre? Politisk enighed der det væsentligste og dermed politikkerne som ligeledes er den mest kontroversielle målgruppe. Opbakningen kommer ikke nede fra (befolkningen), den kommer fra toppen. PDT giver eksemplet på af Politikken forsøgte at fremprovokere en debat om exitstrategi efter det fejlslagne valg i august 09 men det betød intet og døede ud fordi ingen politikere tog den op. Side 118 af 132

119 Effektmåling Hvordan mener du, at vi kan tilvejebringe en fælles grundlæggende situationsopfattelse at planlægge, gennemføre og evaluere kommunikationsaktiviteter ud fra? Skal laves af det tværministerielle organ eller i landestrategien. Der skal være akademisk deltagelse fordi der ikke er nogen institutionel vidensforankring i ministeriestrukturen. Jeg har været med i udviklingen af alle Helmandplaner, og der har kun været én genganger i forhold til den plan der kommer lige straks Hvem vurderer du skal opstille succes-kriterier og hvordan skal det anvendes? NIL Andet: Koordination med leadnation skal eksistere på in-theatre niveau men på det politiske strategiske niveau er det ikke nødvendigt, fordi det ikke er de samme budskaber der sælger missionen i de forskellige lande. Citater: Jeg har været mere eller mindre med i udviklingen af alle Helmandplanerne, og der har kun været én genganger i forhold til den plan der kommer lige straks Side 119 af 132

120 14.5. Rolf Holmboe, Udenrigsministeriet Interview referat: Anvendelse af strategisk kommunikation i rammen dansk strategiudvikling Interviewperson: Rolf Holmboe Funktion: Kontorchef, Chef for Udenrigsministeriets Stabiliseringskontor Interview gennemført, dato/sted: Udenrigsministeriet 16. Marts 2010 Interview godkendt, dato/underskrift: Tema Strategisk kommunikation som koncept Spørgsmål Hvordan definerer du strategisk kommunikation som et begreb? Er to ting i indsatsområdet og herhjemme. Der er brug for et koncept eller en doktrin ikke blot en definition det findes ikke. Udadtil: Når vi laver samtænkte indsatser er der et stort behov for at lave strategisk kommunikation lokalt. Det gøres klart bedst vha. dialogbaserede aktiviter med målgrupperne det virker bedre end mediekommunikation, hvor der allerede er overbeviste eliter. Dialog workshops ( lokale meningsdannere nogle inviterede politikere, religiøse osv og så åbne for lokalbef). Tovejs metoden er vældigt effektiv og giver mulighed for mediering. Brug af proxy kommunikatorer er effektive kommunikationsmidler Outreach er effektivt, men kan virke modsat hensigten hvis man ikke gør det meget præcist, fordi hvis man køber sig ind kan det blive set som utroværdigt det sker tit for donorer. Gode effektive outreach aktiviteter generer medie opmærksomhed Dialog med centrale aktører top meningsdannere som virker som motiverende / Side 120 af 132

121 afmotiverende for andre målgrupper. Mediekommunikation. Penge der kan støtte journalisters indhentning, er effektive midler. Kommunikere igennem indsatser og projekter idet man skræddersyer kommunikationspakker og deler det ud til medierne. Hjemadtil: Der skal være et link imellem kommunikationen ude og det der går hjem derudefra. Professionel, fleksibel og åben håndtering af korrespondenter er afgørende vigtigt. Her hjemme: Planlægges igennem stabiliseringskontoret in casu Afghanistan. Fokusindsats imod unge og ungdommen. (undervisningspakker til børn, udvikling af artikelserier til magasiner osv (fx Euroman), hvor der samtænkes og hvor der indtænkes centrale budskaber Politisk kommunikation - Ministerens rolle er afgørende Der udvikles centrale pressetalepunkter i forhold til indsatserne (Case: Afgh hovedbudskabet er tiltro til at det nok skal lykkes vi mangler det og det og det). Per Stig(Målgruppe +50), Søren Gade (målgruppe 30-50) troværdighed er nøgle. Politisk kommunikation og stabiliseringskontorets indsats skal virke Komplementerende. In Casu stabiliseringskontorets ungdomsindsats med de politiske narrativer. Relationen til PD: Public Diplomacy er det, at man tager kommunikation alvorligt. Strategisk kommunikation er det man gør. PD er ikke indarbejdet i samtænkningsindsatsens kommunikation men de er en partner. Underbygger anvendelse af strategisk kommunikation i tilstrækkelig grad dansk strategiudvikling, og hvis ikke, hvorfor ikke, og hvordan kan den i givet fald forbedres? NIL Side 121 af 132

122 Koordination og styring Hvem bør have ansvaret for udvikling og styring af dansk strategisk kommunikation? FM? FSV?, UM? STM? andre? og hvorfor? Stabiliseringskontoret er en ansvarlig for kommunikation vedr. specifikke indsatser - kun overfor målgruppen danskere. PD tager det store brede arbejde i UM. Der eksisterer en koordinationsgruppe imellem UM,FKO og FMN men der er ikke noget entydigt kommando og kontrol struktur det foregår ad hoc og på personligt basis. In Casu: TF Afghanistan, underarbejdsgruppe kommunikation. Der skal eksistere en koordinations mekanisme såfremt der er multiple aktører i indsatsområde. Den skal linke med et nationalt center mhp. at afstemme budskaber i mellem indsatsområde og et nationalt kommandocenter Kun UM kan have det koordinerende ansvar. I forhold til specifikke internationale indsatser er det i stabiliseringskontoret. Det er afgørende af koordinationen er effektiv og at man forfølger nogle fælles mål, selvom de godt kan se forskellige ud når de kommer ud Er der efter din mening behov for at udvikle en egentlig strategisk kommunikationsplan ifm. en dansk indsats (som fx UK gør det), eller kan det gennemføres på en mere ad hoc baseret måde med udgangspunkt i et sæt målsætninger som nu? Fordele og ulemper? Klart bedst at have en kommunikationsplan på skrift det eksisterer ikke i dag. Bør rulles periodisk. Skal give rum for fleksibilitet. Aktører i strategisk kommunikation (De myndigheder der gennemfører kommunikationsaktiviteter i fm. Indsatsen) Core scripts kan guide kommunikationen hjemmefra Hvilke myndigheder udenfor dit eget ressort anser du som potentielle aktører i strategisk kommunikation? Hvad er det de gør? Vi mangler at bringe niveauet lavere end politikerne på banen i en offensivt kommunikerende profil men hvis man ikke har en plan er det svært. Hvis det ikke bliver gjort professionelt så kan det backfire gevaldigt fx spokespersons. Side 122 af 132

123 Politi fra justitsministeriet NGO kommunikation igennem pressen hvori de har brug for at kunne være kritiske overfor regeringen. Det der er vigtigt er at have så tæt et samarbejde med NGO så de kender de rammer vi arbejder i og vores begrænsninger. Fx NGO kritiske overfor militariseringen af bistanden(planerne om at rykke den udviklingsmæssige bistand tættere på sikkerhedspolitikken) de har fået bedre forståelse nu. Udviklingsministerens område er helt naturligt element i samtænkning. Stabiliseringskontoret arbejder på hvordan man kan bedrive kommunikation imod danske målgrupper som følge af udviklingsprojekter. Svært at få mediedækning af. Små atypiske projekter, der får lokal effekt, kan give medieopmærksomhed. Hvilke myndigheder indenfor dit eget ressort anser du som potentielle aktører i en strategisk kommunikationsindsats? Hvad er det de gør? Ministeren er hovedkommunikatoren i politiske indsatser det skal være regeringen der tager ansvaret og ligger linjen. Ambassadøren, den militære chef og PRT manden kan kommunikere om situationen og indsatsen dernede - men ikke om den politiske linje. Målgrupper for strategisk kommunikation Danmark har behov for at kæde sammen hvad UM PRT, ambassaden, styrken, FMN, FKO, mediecenteret, Forsvarsministeren, udenrigsministeren og udviklingsministeren siger. Hvem anser du som målgrupperne for strategisk kommunikation i forbindelse med samtænkning? og hvad ønsker vi at opnå for en effekt ved dem? Indsatsområdet Danmark Anser du nogen målgrupper som værende vigtigere end andre? Skal være drevet af opgaven, situationen, tyngden, tilrettelæggelsen af andre indsatser Side 123 af 132

124 Danmark i den globale verden Unge mennesker (de der kan flyttes) Regeringer Meningsdannere blandt almindelige mennekser I Danmark: Vi må se på hvem ministeren kommunikerer til og så må vi komplementere det med de departementale indsatser Effektmåling Hvordan mener du, at vi kan tilvejebringe en fælles grundlæggende situationsopfattelse at planlægge, gennemføre og evaluere kommunikationsaktiviteter ud fra? Fælles platform i en konkret indsats er en forudsætning for effektivitet. Skal eksistere en tæt og operativt kommunikationsgruppe tværgående Aftaler mål og hvordan man rækker ud imod målgrupperne. Rolling brief på budskaber Hvem vurderer du skal opstille succes-kriterier og hvordan skal det anvendes? I indsatsområdet kan udviklingsmidler gå til meningsmålinger mv. Yderst relevant Der laves ikke specifikke meningsmålinger i DNK fra departementalt hold, fordi de vil blive anset som utroværdige De skal være uafhængige. Gallup mv. giver gode grundlag fordi de oftest besvarer de spørgsmål vi selv ville have stillet. Det vi skal måles på er om befolkningen er enige i den indsats vi gør i Afghanistan og om befolkningen er enige i de prioriteter vi ligger deri Lokale erfaringer fra dialogworkshops er, at faktorer er 1:3 dvs når der har været dialog med en person er mindst tre blevet påvirket deraf Side 124 af 132

125 Citater: Det at alle kommunikerende aktører understøtter det samme budskab, uden at de nødvendigvis siger det samme. Troværdighed er afgørende vigtigt Når vi laver samtænkte indsatser er der et stort behov for at lave strategisk kommunikation såvel udadtil som indadtil Det er afgørende at koordinationen er effektiv og at man forfølger nogle fælles mål, selvom de godt kan se forskellige ud når de kommer ud Vi mangler at bringe niveauet lavere end politikerne på banen i en offensivt kommunikerende profil men hvis man ikke har en plan er det svært Vi er ved at opbygge vores samtænkningsapparat, og det vil være meget naturligt at vi som led i det bliver mere strategiske i vores planlægning. Jeg kan sagtens forestille mig at en styrket strategisk tilgang til kommunikation bl.a. i form af en plan Det vi skal måles på, er om befolkningen er enige i den indsats vi gør i Afghanistan, og om befolkningen er enige i de prioriteter vi ligger deri Side 125 af 132

126 14.6. Jens Ole Rossen-Jørgensen, Forsvarskommandoen Interview referat: Anvendelse af strategisk kommunikation i rammen af samtænkning Interviewperson: Jens Ole Rossen-Jørgensen Funktion: Oberstløjtnant, Chef for policy og strategiudviklingsafdelingen, Forsvarskommandoen Interview gennemført, dato/sted: Forsvarskommandoen, 20. marts 2010 Interview godkendt, dato/underskrift: Tema Strategisk kommunikation som koncept Spørgsmål Hvordan definerer du strategisk kommunikation som et begreb? Et værktøj og konceptuel tilgangsmåde som skal sikre at man ikke får modsatrettede budskaber fra de der er involverede i den pågældende indsats. Et forsøg på at skabe en synergi og parallelitet imellem budskaberne således at man får en ledetråd i kommunikationsvirksomheden. Formålet er at budskaber dels i missionsområderne og dels i de styrkeafgivende landes debatter ikke stritter i alle mulige retninger afhængigt af hvilken aktør de kommer fra og fra hvilket niveau de kommer. (taktisk operativt politisk). Dels møntet på et specifikt operationsområde eller mission men i lige så høj grad møntet på kampen om indsatsens eksistensberettigelse i NATO landende mv. Foregår under paraplyen af Public Diplomacy indsatsen i kampen om opbakning til indsatserne. Skal sikre en rød tråd fra i princippet NATO eksistensberettigelse og ned til hvorfor vi gør vi som gør i den enkelte operation Side 126 af 132

127 Ikke nødvendigvis knyttet til en specifik operation. Sammenhæng med Mil Info Ops. Der er et problem i navngivningen omkring PSYOPS, som har en negativ konnotation. PSYOPS kan kun have sin gang i tid og rum i et missionsområde. Ubetinget krav om kildehenvisning. Radio Geresk eksemplet: anvendes til at genopbygge lokale folks tillid til lokale myndigheder distriktsguvernøren, politichefen osv (at få dem til at støtte de lokale myndigheder). Underbygger anvendelse af strategisk kommunikation i tilstrækkelig grad samtænkning i danske sammenhænge, og hvis ikke, hvorfor ikke, og hvordan kan den i givet fald forbedres? Der er ikke nogen 100 % rød tråd ned igennem NATO kommandostrukturen. Der er ej heller nogen tydelig national koordinering af budskaber ned til missionsområderne. (Set nedefra) Indsatsen i missionsområderne påvirker den danske befolkning og politikerne direkte og betyder mere end et central aftalt og mere udvandet NATO budskab. Koordination og styring Hvem bør have ansvaret for udvikling og styring af dansk strategisk kommunikation? FM? FSV?, UM? STM? andre? og hvorfor? Forsvarets koncept for dets bidrag i samtænkning indebærer at FSV indgår som en enabler i rammen af de civile interessenter, som de ser det nødvendigt at koordinere med. Hvis militæret tager lead vil denne koordination ikke kunne finde sted. Derfor er det tvingende nødvendigt med civilt lead. Hvis der opereres med henstillinger og opfordringer til samarbejde så kan det foregå i ad hoc fora hvori man mødes, koordinerer og informationsudveksler med de som ønsker at deltage. Her kunne det meget vel være UM stabiliseringskontoret der skal varetage koordinering men spørgsmålet er om de kan bære det helt ned i den taktiske ende. Side 127 af 132

128 Hvis man vil have udviklet et helt ensartet budskab mv. så kan det kun styres fra bordenden dvs. STM. Hvis man i stedet alene vil have et fælles generelt budskab, så skal det være meget overordnede budskaber og ikke særligt detaljeret fordi de skal kunne rumme variationerne i de enkelte deltageres opgave, behov og situation. Er der efter din mening behov for at udvikle en egentlig strategisk kommunikationsplan ifm. en dansk indsats (som fx UK gør det), eller kan det gennemføres på en mere ad hoc baseret måde med udgangspunkt i et sæt målsætninger som nu? Fordele og ulemper? En fælles plan med få nøgle budskaber, som alle skal kunne se sig selv og deres opgave i er klart at foretrække i praksis skal der etableres samarbejde på jorden ude i missionsområdet med en udpræget grad af uddelegeret handlefrihed til at koordinere og synkronisere. Må ikke blive en intellektuel øvelse uden værdi ude på jorden Aktører i strategisk kommunikation (De myndigheder der gennemfører kommunikationsaktiviteter i fm. Indsatsen) Kommunikationen skal tilpasses den virkelighed som er til stede der hvor målgrupperne er og hvor budskaberne skal opfattes. Hovedbudskaberne skal kunne rumme at de tilpasses den samfundskontekst de skal opfattes i. Hvis man prøver at forstå rationaler og handlingsmønstre i et missionsområde med den norm og værdigrundlag, som er til stede i Danmark, så taler man forbi hinanden. F.eks. skal man passe på med at slå ud med armene og love demokrati osv., det er nok bedre med afgrænsede og pragmatisk tilpassede budskaber Hvilke myndigheder udenfor dit eget ressort anser du som potentielle aktører i strategisk kommunikation? Hvad er det de gør? Der kan være fordele ved at få NGO med på vognen. Har sin tvivl om de vil underkaste sig en statsligt udviklet hovedskudsretning. De skal dog kende de statslige hovedbudskaber i den overordnede ramme for den pågældende indsats. Om de vælger at følge dem eller ej er en anden sag. Tror ikke man kan lave et regime, hvorunder man kan få NGO til at sige de samme budskaber som de statslige aktører gør og det er nok heller ikke sikkert at det er nødvendigt i et oplyst demokratisk rum som det danske. Side 128 af 132

129 Men det kan medføre at opgaveløsningen på jorden, i det aktuelle missionsområde, vanskeliggøres ganske gevaldigt, hvis der kommer modsatrettede budskaber fra danske NGO og de statslige aktører. Hvilke myndigheder indenfor dit eget ressort anser du som potentielle aktører i en strategisk kommunikationsindsats? Hvad er det de gør? Hvis det militære bidrag er en delmængde af samtænkning, så må den militære informations indsats være det ligeså - Den indsatte styrke - KOMSEK/FKO militær PA rolle som skal hænge sammen med den overordnede strategiske kommunikationsindsats. - Operative kommando rolle er at sørge for at der er et link imellem de missionsindsatte enheder og den indsats der foregår hjemad via FKO KOMSEK og ind i det militære bidrag til den strategiske kommunikationsindsats via FMN. Det er farligt for Forsvaret at være agendasættende prøve at påvirke hvad som er diskursen (politiserende) derfor er FKO rolle at reflektere den rene militærfaglige PA. Det er således ikke deres opgave at vinkle budskaber i en grad, der implicit afspejler politisk stillingtagen. Hvis man er en spiller opfattes man ofte som en spinner og dermed fjerner man troværdigheden fra det budskab man i sin iver for at gøre det bedst muligt har skabt Det vil forbedre FKO KOMSEK muligheder hvis man i rammen af samtænkning får samtænkt budskaberne imellem aktørerne for så kender man i det mindste de andres hovedbudskaber. Målgrupper for strategisk kommunikation Hvem anser du som målgrupperne for strategisk kommunikation i forbindelse med samtænkning? og hvad ønsker vi at opnå for en effekt ved dem? Der er to vinkler (indadrettet og udadrettet) Fokus på lokale (missionsområdet) aktører for at oplyse lokale målgrupper Fokus på at oplyse hjemlige målgrupper - som er vigtige for den hjemlige politiske debat - Side 129 af 132

130 denne er nemmest at styre centralt den bør man sætte rammerne om med nogle klare hovedbudskaber om hvorfor vi er involveret mv. Det er problematisk hvis man har forskellige budskaber til borger X i ft. hans opbakning og så ham som pårørende Det er ikke altid nødvendigt at banke den hjemlige vinkel helt i bund(ud i missionsområdet) og styre det fra Kbh, da der kan være helt andre behov ude i den operative del. Der er klart behov for koordinering, synkronisering men det er vigtigt at der gives handlefrihed ud i den spidse ende der skal dog være sammenhæng i de budskaber der sendes ud Anser du nogen målgrupper som værende vigtigere end andre? Når der ikke er tale om eksistenskamp, så er den hjemlige opbakning til indsatsen (og dermed den politiske vilje) den absolut vigtigste se bare Holland eksemplet, hvor Holland trods en fremragende indsats i Uruzgan må trækkes hjem fordi befolkningen har mistet opbakningen til indsatsen. Effektmåling Hvordan mener du, at vi kan tilvejebringe en fælles grundlæggende situationsopfattelse at planlægge, gennemføre og evaluere kommunikationsaktiviteter ud fra? FSV har mulighed for effektmåling lokalt i form af meningsmålinger mv. Disse kombineres med objektive observationer (butikker åbne, børn på gaden). Det er svært at måle effekten udover den hjemlige opbakning. Nemt at komme til at efterrationalisere succes, fordi hvilke faktorer var det egentligt der fik målopfyldelsen til at ske. Du kan vinde militært og tabe politisk og derfor hænger de ting sammen Hvem vurderer du skal opstille succes-kriterier og hvordan skal det anvendes? Informationsudveksling er muligt national selvom det er følsomt, fordi man med de ting man deler også udstiller de ting man ikke er gode til. Side 130 af 132

131 Farligt for en politisk styret myndighed, som FSV, er når vi deler assessments der har politisk bæring. Forskel på civile udviklingsmål (succeskriterier) (langt sigt, kvantitative) mod ikke vanskeligt kvantificerbaresucceskriterier som typisk henføres til den militære opgave (Sikkerhed) Netop forskellen i tidsperspektivet er en kæmpe udfordring for samtænkning det ligger på en eller anden måde i vores måde at tænke på, at vi i militæret gerne vil have det overstået på en formiddag, bl.a. fordi det er voldsomt dyrt og det ligger som kontrast til de langsigtede civile måder at arbejde på.. hvis vi skal have succes i rammen af samtænkning så skal vi (FSV) nok også have et lidt længere tidsperspektiv Citater: Du kan vinde militært og tabe politisk og derfor hænger de ting sammen Jeg tror ikke man kan lave et regime, hvorunder man kan få NGO til at anvende de samme budskaber som de statslige aktører gør og det er nok heller ikke sikkert at det er nødvendigt i et oplyst demokratisk rum som det danske. Men det kan medføre ganske gevaldige vanskeligheder for opgaveløsningen på jorden i det aktuelle missionsområde, hvis der kommer modsatrettede budskaber fra danske NGO og de statslige aktører hvis det militære bidrag er en delmængde af samtænkning, så må den militære informations indsats være det ligeså Hvis man er en spiller opfattes man ofte som en spinner og dermed fjerner man troværdigheden fra det budskab man i sin iver for at gøre det bedst muligt har skabt det er jo os i militæret der gerne vil have det overstået på en formiddag bl.a. fordi det er voldsomt dyrt og det ligger som kontrast til de langsigtede civile måder at arbejde på,[.] hvis vi skal have succes i rammen af samtænkning så skal vi(fsv) nok også have et lidt længere tidsperspektiv Det er ikke altid nødvendigt at banke den hjemlige vinkel helt i bund(ud i missionsområdet) og styre det fra Kbh, da der kan være helt andre behov ude i den operative del. Der er klart behov for koordinering, synkronisering men det er vigtigt at der gives handlefrihed ud i den spidse ende der skal dog være sammenhæng i de budskaber der sendes ud Side 131 af 132

132 Hvis der opereres med henstillinger og opfordringer til samarbejde så kan det foregå i ad hoc fora hvori man mødes, koordinerer og informationsudveksler med de som ønsker at deltage. Her kunne det meget vel være UM stabiliseringskontoret der skal varetage koordinering men spørgsmålet er om de kan bære det helt ned i den taktiske ende. Hvis man vil have udviklet et ensartet budskab mv. så kan det kun ligge for bordenden dvs. STM. Hvis man vil have et fælles budskab skal det være meget overordnet budskaber og ikke særligt detaljeret fordi de skal kunne rumme variationerne i de enkelte deltageres opgave, behov og situation Side 132 af 132