Forsvaret har forladt det danske folk

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Ledelse og Organisation VUT-II/L STK 2008/09 Kaptajn Martin Lysemose April 2009 Forsvaret har forladt det danske folk Legitimitetsdannelse og forsvarets indsats i Afghanistan UKLASSIFICERET

2 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Ledelse og Organisation VUT-II/L STK 2008/09 Kaptajn Martin Lysemose April 2009 SPECIALEEMNE: Forsvaret har forladt den danske befolkning Legitimitetsdannelse og forsvarets indsats i Afghanistan PROBLEMFORMULERING: Hvilke diskurser kan identificeres omkring forsvarets rolle i Afghanistan? Hvad betyder de identificerede diskurser for forsvarets legitimitet? Antal ord: Vejleder: Cand. psyk. aut. Annemarie Damkjer Opgave: Speciale Forside: Billede er anvendt efter tilladelse fra Hærens Operative Kommando. Copyright: Hærens Operative Kommando. Bilag: Materiale er gengivet efter tilladelse fra Infomedia. Copyright: Infomedia. UKLASSIFICERET ii

3 Abstract 13 th September 2008 an article claims that the Danish population s support to the Danish armed forces is decreasing. It appears that the Danish armed forces are loosing legitimacy and the article claims the reason is the increased involvement in international operations. If that is correct, how can that be? The focus in this paper is to analyze the legitimacy of organizations. The main questions are: Which discourses can be identified about the Danish armed forces engagement in Afghanistan? Which influence do the identified discourses have on the legitimacy of the Danish armed forces? The main conclusions are: Two different discourses have been identified about the Danish armed forces engagement in Afghanistan. There is an antagonism between the two discourses which makes it possible to understand the situation in Afghanistan and the Danish engagement in Afghanistan differently. Establishment of group and identity in connection with the two different discourses can affect the legitimacy of the Danish armed forces. The Danish armed forces have had a focus on public support and legitimacy. But it takes more than just conducting operations and engagements. It is also a matter of perspective which is formed through a socially constructed common understanding. UKLASSIFICERET ii

4 Resume Med baggrund i en artikel i Berlingske Tidende fra 13. september 2008, der hævder, at befolkningens opbakning til forsvaret smulder, er emnet for dette speciale udledt: Forsvaret har forladt den danske befolkning Legitimitetsdannelse og forsvarets indsats i Afghanistan. Ud fra specialeemnet er den følgende problemformulering udledt: Hvilke diskurser kan identificeres omkring forsvarets rolle i Afghanistan? Hvad betyder de identificerede diskurser for forsvarets legitimitet? De to spørgsmål i problemformuleringen peger på en analyse i to dele. Der foretages indledningsvis en analyse af hvilke diskurser om forsvarets indsats i Afghanistan, der kan identificeres. Derefter foretages en analyse af, hvilken betydning de identificerede diskurser kan have for dannelsen af forsvarets legitimitet. Med udgangspunkt i Klausens teori om strategisk ledelse og de mange arenaer fokuseres specialet mod arenaen for bevidsthedsdannelse. Arenaen for bevidsthedsdannelse omhandler betydningen af, at vi forsøger at forstå og fortolke vores omverden gennem diskurs. På arenaen for bevidsthedsdannelse opstår der konflikt, når andre aktører blander sig i hvordan verden skal forstås. Konflikten drejer sig om at have magten til at kunne definere hvordan omverden skal forstås, og om at vinde legitimitet. Med et diskursteoretisk grundlag baseret på Laclau & Mouffe s diskursteori fokuseres den indledende analyse mod betydningsudfyldelsen af diskurser om forsvaret ved at se på fire begreber: Trussel, fokus, indsats og succes. De fire begreber er identificeret med baggrund i Buzan et al. teori om sikkerhedsliggørelse, der med et socialkonstruktionistisk grundlag ser på international politik og sikkerhed. Herefter foretages en analyse af betydningen af antagonisme og gruppedannelse på grundlag af Laclau & Mouffe s diskursteori. Analysen af antagonisme og gruppedannelse foretages i forhold til de forskellige diskurser, der er identificeret i den indledende analyse. Som case anvendes Afghanistan, og hvordan to politiske aktører, Søren Gade (V) og Holger K. Nielsen (SF), italesætter forsvarets rolle i Afghanistan. Den indledende analyse har afdækket, at Søren Gade og Holger K. Nielsen italesætter forsvarets indsats i Afghanistan forskelligt, og der er på det grundlag identificeret forskellige diskurser. Søren Gades sikkerhedsdiskurs meningsudfylder trussel med terror og Taleban. Fokus er betydningsudfyldt med både militær og civil indsats. Succes er italesat som sikkerhed for Danmark, den vestlige verden, en positiv udvikling i Afghanistan, en tilbagetrækning af danske styrker og en effektiv dansk Afghanistan-strategi. Slutteligt er indsatsen italesat som en nødvendig kombineret indsats, med et foreløbigt fokus på den militære del. Holger K. Nielsens sikkerhedsdiskurs italesætter truslen som terrorisme, inspiration til terror, og en militær tilstedeværelse i Afghanistan. Dernæst betydningsudfylder Holger K. Nielsen fokus med en civil indsats og en afstandstagen fra militær indsats. Succesen meningsudfylder Holger K. Nielsen med exit af danske militære styrker, et politisk kompromis i Afghanistan, mindre samarbejde med USA og at vinde den afghanske befolknings gunst. UKLASSIFICERET iii

5 Til sidst italesættes indsats med en nødvendig civil indsats og en afstandstagen fra militær indsats, der ses som årsag til en øget trussel. Efter at have identificeret to forskellige diskurser om forsvaret rolle i Afghanistan videreføres disse diskurser i det efterfølgende afsnit for at analysere betydningen i forhold til forsvarets legitimitet. Først analyseres betydningen af antagonisme og dernæst betydningen af gruppedannelse. Søren Gade og Holger K. Nielsens forskellige sikkerhedsdiskurser er i et antagonistisk forhold, om hvordan forsvarets rolle i Afghanistan kan forstås. De to diskurser giver forskellige måder at forstå situationen og forsvarets indsats på. Perspektiver, der trækker på Søren Gades sikkerhedsdiskurs skaber legitimitet for forsvaret, mens perspektiver, der trækker på Holger K. Nielsens sikkerhedsdiskurs fjerne legitimitet fra forsvaret. Sammenholdes de forskellige måder at forstå forsvarets rolle i Afghanistan med dannelsen af grupper ses en sammenhæng til befolkningens generelle opbakning til forsvaret. Diskursernes kamp om at opnå hegemoni og den tilslutning, som opnås gennem gruppedannelse, er med til at bestemme hvor stor en andel af den danske befolkning, der ser forsvarets rolle i Afghanistan som legitimitetsskabende eller som legitimitetsnedbrydende. Analysen bekræfter, at forskellige diskurser kan have betydning for forsvaret, og at gruppedannelsen omkring disse diskurser har betydning for befolkningens opbakning til forsvaret og dannelse af legitimitet. Specialet har således afdækket forskellige diskurser om forsvarets indsats i Afghanistan, og deres betydning for forsvarets legitimitet. UKLASSIFICERET iv

6 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning Motivation og relevans Opgaveanalyse Formål Opgavediskussion Problemstilling Problemanalyse Problemformulering Valg af teori Formål Teoretisk vinkel Valg af empiri Validitet og reliabilitet Afgrænsning Metode Ontologi og epistemologi Analysemodel Formalia Specialets opbygning Teori- og metode Indledning Præsentation af teori Strategisk ledelse og de mange arenaer, Klausen Socialkonstruktionisme Diskursanalyse som teori Diskussion af teoretiske positioner Valg af undersøgelsesmetode og teori Sikkerhedsdiskursers diskursive orden Sikkerhedspraksis og elementer i sikkerhedsliggørelse Sikkerhedsdiskurser Udledning af væsentlige elementer i sikkerhedsdiskurser Analyse Indledning Konstruktionen af sikkerhedsdiskurser Den diskursive konstruktion af trussel Den diskursive konstruktion af fokus Den diskursive konstruktion af succes Den diskursive konstruktion af indsats Sammenfatning på konstruktionen af sikkerhedsdiskurser Legitimitetsdannelse UKLASSIFICERET v

7 Forsvarets legitimitet set i forhold til de to diskurser om Afghanistan Delkonklusion på diskursernes betydning for dannelsen af legitimitet Betydningen af gruppedannelse Delkonklusion på betydningen af gruppedannelse Sammenfatning på legitimitetsdannelse Vurdering af det teoretisk redskab Vurdering og kritik af metode Diskussion af resultater Konklusion Sikkerhedsdiskurser Forsvarets legitimitet Perspektivering Tillæg Bilag 1 Debat: Afghanistan 2: For vor egen sikkerhedsskyld Bilag 2 Debat: Letkøbt argumentation Bilag 3 Debat: Små lande kan gøre en forskel Bilag 4 Kronik: En indsats vi kan være bekendt Bilag 5 Krig og Terror Bilag 6 Debat: Forrykt sidestilling Bilag 7 Kronik: Den danske Afghanistan-strategi et kritisk blik efter syv års krig UKLASSIFICERET vi

8 1. INDLEDNING 1.1. Motivation og relevans. I en kronik i Berlingske Tidende d. 13. september 2008 hævder forfatteren Rolf Bagger, at Forsvaret har forladt det danske folk 1. Artiklen hævder, at befolkningens opbakning smuldrer. Dette er sket, hævder forfatteren, fordi skiftende regeringer har kappet den levende og direkte forbindelse mellem forsvar og befolkning. Forbindelsen blev tidligere opretholdt med et territorialforsvar og en værnepligtsbaseret mobiliseringshær, og den folkelige opbakning forsvinder derfor i takt med, at territorialforsvaret bliver droppet til fordel for krige i fjerne egne, og brugen af professionelle soldater øges. Forsvaret selv har en interesse i den opbakning, omdømme og kommunikation, som det opfattes af forskellige grupper i det danske samfund. Forsvaret har i den forbindelse foretaget en undersøgelse om forsvarets kommunikation med omgivelserne lavet af Advice Analyse og Strategi, oktober 2004, der viser befolkningen som den gruppe, der har det mest negative indtryk af forsvarets omdømme, om end alle gruppe samlet set giver forsvaret en pæn bedømmelse (Forsvarskommandoen, 2004b). De øvrige grupper, som blev adspurgt var 1) professionelle aktører, som bl.a. journalister og folketingspolitikere, 2) pårørende til medarbejdere i forsvaret, 3) de unge og 4) medarbejderne. Det interesserer mig både personligt og professionelt, at undersøgelsen peger på, at indstillingen i befolkningen som gruppe er mere negativ end de andre grupper, og om hvorvidt der kan være en sammenhæng mellem krige i fjerne egne og den folkelige opbakning, som artiklen af Rolf Bagger hævder. Forsvaret er i høj grad afhængig af, hvordan befolkningen opfatter forsvaret som organisation og dets formål. Dette skyldes bl.a., at forsvaret ikke er en profitforretning, men en organisation som er afhængig af offentlige budgetter, og befolkningens syn på organisationen er derfor vigtig. Spørgsmål som forsvarets image og legitimitet i befolkningen er på den måde væsentlige for organisationen. Jeg fik derfor en interesse for at undersøge, hvordan forsvarets image og legitimitet skabes, for at se om jeg kan finde en forståelse for, hvor den kritik, som er nævnt i undersøgelsen og i artiklen, kan stamme fra. Jeg foretog en indledende undersøgelse af ledelsesteorier med fokus på organisationers dannelse af image og legitimitet. I forbindelse med denne undersøgelse fandt jeg Kurt Klaudi Klausens Strategisk Ledelse de mange arenaer, fra 2006, der behandler strategisk ledelse fra flere vinkler. Klausen peger på, at strategisk ledelse rummer beslutninger, prioriteringer og valg af strategier og tilhørende arenaer (Klausen, 2006: 45), herunder bevidsthedsdannelse, hvor der er et fokus på imagedannelse og omdømme. Set i det perspektiv skal forsvarets image og legitimitet undersøges ved at spørge til, hvordan den viden og de opfattelser, som er afgørende for, hvordan omverden opfattes og forstås, bliver til. Det er det forhold som jeg ønsker at undersøge med dette speciale. 1 Berlingske Tidende, 13. september UKLASSIFICERET 5

9 1.2. Opgaveanalyse Formål. Opgaveanalysens formål er at udlede en mere præcis opgaveformulering i rammen af specialets emne. Udgangspunktet er en opgavediskussion, hvor specialeemnets indhold diskuteres, og hvor det specifikke indhold anskueliggøres. Indholdet vil dernæst blive diskuteret i forhold til en forsvarsrelevant kontekst, for at synliggøre emnets relevans. Slutteligt vil der blive gennemført en problemanalyse for at indkredse problemet. Problemanalysen vil munde ud i en problemformulering Opgavediskussion. I min indledning introduceres strategisk ledelse og arenaer. Klausen (2006) arbejder med strategisk ledelse, strategi og tilhørende arenaer. Det at kunne forstå, hvilke arenaer der er i spil, og forstå hvilke handlingsmuligheder og rationaler, der er på de forskellige arenaer, hører med til at forstå begrebet strategisk ledelse. Udgangspunktet for opgavediskussionen skal findes i Klausens definition af strategisk ledelse: [D]en proces, hvorigennem en gruppe af relevante aktører [ ] i lyset af den strategiske situation træffer beslutninger om og løbende prioriteter, reviderer og justerer langsigtede mål og vælger mellem passende strategier på strategiske arenaer, samt implementerer strategierne [ ] (Klausen, 2006: 44) Det drejer sig således om at vælge både strategi og strategisk arena i forhold til den strategiske situation. Med strategiske situation menes: [H]elhedsvurderingen, som skabes gennem fortolkning af, hvordan omverdenen i bred forstand, dvs. den interne organisering og kapabilitet samt den eksterne situation ser ud i forhold til den mission, organisationen har. Denne vurdering må hvile på realistisk viden, som ofte fremkommer på baggrund af forforståelser og analyser af den eller de strategiske arenaer, som for nærværende er af særlig betydning. Dette vil afsløre den strategiske platform, organisationen som udgangspunkt har på forskellige strategiske arenaer, skabt gennem fortolkning (Klausen, 2006: 45). En af de strategiske arenaer, som Klausens teori arbejder med, er arena for bevidsthedsdannelse. Denne arena udspiller sig i den diskursive omverden, hvilket vil sige en omverden skabt gennem diskurser. Diskurs kan forstås som [E]n bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på. (Jørgensen et al., 1999: 9). Med anvendelse af definitionen vil en omskrivning lyde således: Forsvarsdiskurs er en bestemt måde at tale om og forstå forsvaret på. I arenaen for bevidsthedsdannelse arbejdes der med, hvordan vi gennem diskurs forsøger at begrebsliggøre, forstå og fortolke omverden og den strategiske situation. På denne are- UKLASSIFICERET 6

10 na opstår der konflikt, når andre aktører blander sig i, hvordan verden skal forstås og fortolkes. Altså søger at udfordre den eksisterende fremherskende diskurs. Dette er også tilfældet, når der opstår usikkerhed om, hvordan den strategiske situation og omverden skal fortolkes, og når der opstår usikkerhed om, hvad organisationen står for. Kampen står om at kunne sætte dagsordnen og have magten til at definere, hvordan omverden og forskellige situationer skal forstås og om at vinde legitimitet med et godt image og godt omdømme (Klausen, 2006: 94) Succes på arenaen for bevidsthedsdannelse kan have afsmittende effekt på andre strategiske arenaer, da bevidsthedsdannelse kan bringe fokus på problemer/udfordringer på andre arenaer. Arenaen er vigtig for forsvaret alene ud fra det faktum, at forsvaret er en offentlig organisation. Forsvaret har i særlig grad brug for opbakning og legitimitet fra det politiske niveau. Befolkningen også er en vigtig aktør, da de er brugere, og det er deres valg, som allokerer ressourcer til forsvaret og vælger de politikere, som skal træffe beslutninger om forsvarets struktur, opgaver og anvendelse (Klausen, 2006: 62 og 95). Klausen har i denne arena et fokus på, at viden og bevidsthed om, hvordan verden er, er resultat af den subjektivt og intersubjektive perciperede og konciperede konstruktion af erfaringer og ideer til opfattelser (Klausen, 2006: 97). Dette peger på anvendelsen af teorier med udgangspunkt socialkonstruktionismen, der ser forståelsen af verden som en social konstruktion, og sproget som et medie til at gennemføre analyse med. Specialet vil derfor arbejde med diskursteori til forståelse af den strategiske situation og den omverden, som forsvaret står i. Det sker fordi diskursteori arbejder i en socialkonstruktionistisk kontekst, og ser diskurser som konstruerende for vores verden. I det perspektiv er det interessant at se på betydningen af, at der eksisterer flere forsvarsdiskurser, og at der er en kamp om meningstilskrivelsen af forsvaret Problemstilling. Trusselsbilledet for Danmark har ændret sig. Der er ikke længere er nogen konventionel trussel mod Danmark, som der var under den kolde krig. Til gengæld har terrorisme taget transnational karakter, som sammen med globalisering betyder, at Danmarks trusselsbillede tegnes af terrorisme og dets følger (Forsvarets Efterretningstjeneste, 2003: 33). Forsvaret har som følge af det ændrede trusselsbillede gennemgået en større forandring fra et territorialt forsvar til et internationalt deployerbart forsvar og anvendes i en meget større grad end tidligere til internationale missioner (VK, 2003: 28). Denne ændring er væsentlig for forsvaret at forstå, da det kan påvirke forsvarets legitimitet. Forsvaret er som offentlig myndighed i både offentlighedens, mediernes og det politiske niveaus bevågenhed, og det er i disse sammenhænge, at det er væsentligt at se på den diskursive kamp om meningstilskrivelsen af forsvaret i det offentlige rum, da meningstilskrivelsen har betydning for image- og legitimitetsdannelsen. Med udgangspunkt heri kan et foreløbigt udgangspunkt for problemanalysen lyde: Hvordan udfoldes diskurser omkring forsvaret, og hvilken betydning kan det have? UKLASSIFICERET 7

11 Dette er oplægget til en yderligere præcisering af hvad problemformuleringen skal indeholde Problemanalyse. I de seneste år har dansk sikkerhedspolitik medført et større brug af det danske forsvar i internationale operationer, hvilket er en ændret situation både for forsvaret og for Danmark. Det har også betydet, at forsvaret har været indsat i en række operationer, hvor forsvaret har anvendt ultimativ magt, og at danske soldater kan blive dræbt eller såret. Igen en ændret situation i forhold til tiden under den kolde krig. Den ændrede situation for forsvaret og dansk sikkerhedspolitik muliggør en ny dynamik i italesættelsen af forsvaret. Dynamikken giver mulighed for, at nye aktører kan komme til at blande sig i meningstilskrivelsen, såvel som der opstår mulighed for at tilskrive mening på nye måder, og påvirke dannelsen af legitimitet. Fokuseringen i opgavediskussionen er lagt på forsvaret som genstand for omtale og forståelse. Udgangspunktet er imagedannelse og legitimitetsdannelse, og specialet vil fokusere på betydningen af forskellige diskurser for forsvarets legitimitet. Genstandsfeltet for teorier omkring diskurser er sprog, primært i tekst og tale. Den sociale konstruktion rummer samtidig en afsender/modtagerproces. For at modtageren accepterer budskabet, er det nødvendigt, at modtageren også anser afsenderen som en legitim budbringer af det pågældende budskab. Som eksempel kan man nævne, at et budskab som enden er nær accepteres på forskellig vis, afhængig af om det er en dommedagsprofet på et gadehjørne eller en klimaforsker på et klimatopmøde, der er afsenderen. Ser man befolkningen som modtagere, må man i forhold til diskurser omkring forsvaret således se på budbringere, som af befolkningen anses for legitime til at omtale og meningstilskrive forsvaret. De centrale aktører, som dette speciale vil fokusere på, er aktører på det politiske niveau, der påvirker den offentlige debat gennem indlæg i massemedier. Jeg vælger at se på det politiske niveau, da jeg finder dette niveau mest relevant i lyset af, at diskurser, som meningsudfyldes på dette niveau, påvirker befolkningens opfattelse af, hvordan den ændrede situation omkring dansk sikkerhedspolitik kan forstås, og i den kontekst, hvordan forsvarets indsats kan forstås. Et komplet billede af, hvordan diskurser omkring dansk sikkerhedspolitik betydningsudfyldes vil være mere omfattende end specialets afgrænsninger tillader. Derfor fokuseres på to politiske aktører, som har forskellige holdninger til forsvars- og sikkerhedspolitik. Disse to aktører er Forsvarsministeren Søren Gade fra Venstre (V) og Holger K. Nielsen fra Socialistisk Folkeparti (SF) som repræsentanter for to sider af dansk politik. Holger K. Nielsen har gennem en årrække været forsvarspolitisk ordfører. Med fokus på Holger K. Nielsen og Forsvarsministeren anses diskurser fra både regering og opposition og de to nævnte partier på det politiske niveau at være repræsenteret, uden det må opfattes som altomfattende for de to sider i dansk politik. I stedet skal repræsentationen ses som betydende for meningsdannelsen omkring forsvarets indsats. Centralt for specialet er, hvordan de to aktører italesætter forsvaret og forsvarets indsats i forbindelse med indsættelse i Afghanistan. Jeg vælger at se på Afghanistan, fordi det er en aktuel situation, som fylder i det offentlige rum, og fordi det er skueplads for en dansk UKLASSIFICERET 8

12 international indsats. Afghanistan er på den måde en situation, der illustrerer en ændring i forhold til tiden inden forsvarets internationale engagement begyndte at fylde meget i det offentlige rum Problemformulering. På baggrund af min undren og den gennemførte opgaveanalyse er min problemformulering: Hvilke diskurser kan identificeres omkring forsvarets rolle i Afghanistan? Dette munder ud i et spørgsmål, der relaterer sig til arenaen for bevidsthedsdannelse: Hvad betyder de identificerede diskurser for forsvarets legitimitet? 1.4. Valg af teori Formål. Afsnittet har til formål at diskutere relevante teorier, som kan anvendes for at skabe en forståelse af problemstillingen. Teorierne diskuteres for at anskueliggøre og foretage en fokusering på den teori, der vurderes mest anvendelig Teoretisk vinkel. Som nævnt i indledningen er jeg optaget af, hvordan image og legitimitet dannes, og hvordan man kan løse de ledelsesmæssige strategiske udfordringer disse dannelsesprocesser skaber. Strategisk ledelse drejer sig her om at kæmpe om retten til at få lov til at definere forsvaret. Det sker gennem anvendelsen og udviklingen af strategier i relation til de diskurser, der kæmper om retten til at definere forsvaret og derigennem skabe legitimitet (Klausen, 2006: 94). Jeg ønsker derfor at undersøge, hvordan den strategiske situation, i form af den sociale virkelighed, søges skabt, forstået og fortolket. Den teoretiske indgangsvinkel har et socialkonstruktionistisk grundlag, idet jeg ønsker at undersøge viden som et produkt af social interaktion. Jeg er optaget af, hvordan forskellige aktører prøver at skabe en bestemt social virkelighed, hvor forsvarets rolle i Afghanistan forstås på en bestemt måde. Dette har betydning for den legitimitet, som tilskrives forsvaret. Viden som produkt af social interaktion peger på, at det vil være oplagt at anvende teorier med udgangspunkt i socialkonstruktionismen, og anvendelse af diskursanalyse til at undersøge sproget som medie i den sociale konstruktion af virkelighed. Anvendelsen af diskursteorien skal give mig et billede af, hvordan forsvaret kan forstås, og på den måde give et perspektiv på, hvordan den strategiske situation kunne se ud, når det drejer sig om kampen om legitimitet. Den strategiske situation skal ses som et udgangspunkt for forsvarets valg af strategier i legitimitetsdannelse, hvilket kunne være bevidsthedsstrategier, holdnings-vidensstrategier, ekspressive strategier, storytelling (Klausen, 2006: 98). UKLASSIFICERET 9

13 1.5. Valg af empiri. Jeg vil nu introducere den empiri, som jeg har gjort til genstand for min analyse. Jeg ønsker at undersøge diskurser om forsvarets indsats i Afghanistan og dannelsen af legitimitet. Det betyder, at jeg skal undersøge empiri, hvor Søren Gade og Holger K. Nielsen søger at betydningsudfylde diskurser om forsvaret og indsatsen i Afghanistan. Samtidig er min interesse udsprunget af en nyligt skreven artikel af Rolf Bagger, som nævnt i indledningen. Jeg søger derfor efter empiri, 1) som er forholdsvis nutidig (inden for de sidste par år), 2) hvor befolkningen er modtager, 3) hvor Holger K. Nielsen og Søren Gade er afsendere, 4) og hvor temaet er Afghanistan og den danske indsats. Jeg vælger at fokusere på aviser og fravælge TV og radio, fordi det ligger uden for dette speciales omfang at rumme analyse af både aviser, TV og radio. Jeg vælger at gøre aviser til mit nedslagspunkt ud fra udgangspunktet for min undren, som var Rolf Baggers indlæg i en avis. Endvidere vælger jeg at se på indlæg i aviser, fordi undersøgelsen foretaget af Advice Analyse og Strategi (2004) 2 peger på, at aviser tegner sig for en af de vigtigste informationskilder - næsten på højde med TV og radio (TV og radio (95 %), aviser (71 %) og familier og venner (15 %)). Dermed. Dette peger på, at befolkningens adgang til meningsdannelse omkring forsvaret for en stor del kommer gennem aviser, og at de politiske aktørers italesættelse af forsvaret bl.a. formidles gennem dette medie til befolkningen. Jeg har sorteret i de forskellige indlæg, som jeg har fundet i aviser, og udvalgt indlæg, hvor Søren Gade og Holger K. Nielsen står som forfatter. Jeg fravælger kilder, som er forfattet af andre end Søren Gade og Holger K. Nielsen, fordi jeg gerne vil så tæt på den meningstilskrivelse som netop de to foretager. Empiri indsamling er afsluttet 1. januar 2009 og empirien er vedlagt i bilag som hjælp til læseren. For at undersøge hvordan Søren Gade meningsudfylder diskurs omkring forsvarets indsats i Afghanistan analyserer jeg følgende tekster, som repræsenterer de indlæg, som Søren Gade har indsendt til danske aviser inden for det sidste år, og hvor temaet er Afghanistan og den danske indsats. Debat: Afghanistan 2: For vor egen sikkerheds skyld, Politiken, 23. marts Indlægget er indsendt til Politiken i en tid, hvor danske soldater er blevet beskudt, og to soldater er blevet dræbt (17. marts 2008). Samtidig ønsker den amerikanske udenrigsminister Cheney og den afghanske præsident Karzai en øget indsats i Afghanistan. Der ses et stigende pres på de lande, som er involveret i Afghanistan om at skabe resultater, mens der samtidig ikke ser ud til at være den store fremgang i Afghanistan. Artiklen er gengivet i bilag 1. Debat: Letkøbt argumentation, Berlingske Tidende, 7. april Indlægget er skrevet som et svar på et andet indlæg af Claus Perregaard og Tom Clark, der har rettet en kritik mod den danske indsats i Afghanistan. Som det også gjorde sig gældende artiklen i bilag 1, er indlægget skrevet i en periode, hvor der ikke er ses stor fremgang i Afghanistan, og der er et stigende pres på de lande, som har indsatser i Afghanistan, for at levere resultater. Konflikten har stået på i mere end seks år. 2 UKLASSIFICERET 10

14 Artiklen er gengivet i bilag 2. Debat: Små lande kan gøre en forskel, Lemvig Folkeblad, 4. august Artiklen kommer som et resume på et netop overstået besøg i Norge af Søren Gade. I Afghanistan har NATO presser Taleban hårdt, men operationerne koster også flere NATO soldaters liv. Artiklen er gengivet i bilag 3. Kronik: En indsats vi kan være bekendt, Politiken, 18. august Kronikken er skrevet i en periode, hvor NATO har voldsomme kampe med Taleban, og hvor der er tab på begge sider. Artiklen er skrevet som en ros til den indsats, der er blevet leveret af danske soldater i det civil-militære samarbejde, som har fundet sted i Feyzabad, men som fra dansk side på dette tidspunkt stopper. Samtidigt gøres der status over opnåede resultater og strategien for Afghanistan. Artiklen er gengivet i bilag 4. For se på Holger K. Nielsens betydningsudfyldning af diskurs omkring forsvarets indsats i Afghanistan undersøger jeg nedenstående indlæg. Disse indlæg repræsenterer det materiale inden for de sidste to år, hvor Holger K. Nielsen er forfatter, og hvor temaet er Afghanistan og forsvarets indsats. Krig og Terror, Ekstra Bladet, 12. maj Artiklen er skrevet op til en folketingsbeslutning om at forstærke den danske militære indsats i Afghanistan, og på et tidspunkt hvor situationen i Irak ikke er blevet mere stabil. Den danske indsats i Irak, og beslutningen om at deltage i Irak debatteres, herunder grundlaget for den politiske beslutning. Den amerikanske indsats i både Afghanistan og Irak er under kritik for manglende succes, for overgreb og mange civile tab. Den danske indsats, som skal ses i et samarbejde med USA, er derfor under kritik. Artiklen er gengivet i bilag 5. Debat: Forrykt sidestilling, Jyllands-Posten, 7. juni Artiklen er skrevet som et svar på et kritisk indlæg, som fremkommer med en sammenligning mellem Anden Verdenskrig og krigen i Afghanistan. Kort tid for inden har der været et terrorangreb mod den danske ambassade i Pakistan, hvilket har fået kritikere til at stille spørgsmål ved den danske udenrigspolitik, og den øgede risiko for at danskere, danske interesser, og om Danmark som mål for terror. Artiklen er gengivet i bilag 6. Kronik: Den danske Afghanistan-strategi et kritisk blik efter syv års krig, Information, 7. oktober Indlægget er skrevet som en statusrapport på den danske indsats i Afghanistan i en periode, hvor forskellige aktører i og uden for forsvaret havde været på banen omkring flere andre typer af militære styrker til Afghanistan end de nuværende. Få måneder forinden havde Regeringen udgivet deres nye strategi for Afghanistan. Danmark har haft mange UKLASSIFICERET 11

15 tab. Medier og kritikere er optaget at stille spørgsmål til effektiviteten af indsatsen, prisen, typen af indsats og størrelsen af den danske indsats, samt materiel og træningsstandard for danske soldater. Artiklen er gengivet i bilag 7. Som det fremgå har jeg valgt en empiri, der er nutidig og har befolkningen som modtager og hhv. Holger K. Nielsen og Søren Gade som afsender. Deres indhold dækker Afghanistan og den danske indsats, og på den måde relevant for min opgaves interesse, forsvarets indsats i Afghanistan og dannelsen af legitimitet Validitet og reliabilitet. Validitet og reliabilitet hører generelt set hjemme i samfundsvidenskabernes bekræftelse af viden. Jeg vil med udgangspunkt i Kvale (1997) forholde mig til de to begreber i relation til mit speciale. Diskussionen som Kvale gennemfører, står på et moderat postmodernistisk fundament, hvor muligheden for specifikke lokale, personlige og sociale former for sandhed kan eksistere (Kvale, 1997: 227). Med udgangspunkt i denne opfattelse er det muligt at omforme begreberne validitet og reliabilitet, der har rødder i positivismen, til relevans for analyser med udgangspunkt i socialkonstruktionismen Reliabilitet. Reliabilitet [pålidelighed] (Kvale, 1997: 226) vedrører konsistensen af mit forskningsresultat. Reliabilitetspørgsmålet relaterer sig til mit speciale ved at spørge til pålideligheden af det resultat, som jeg finder. Altså hvor pålidelig er anvendelsen af diskursteori til at finde svaret på mine spørgsmål. Mit analyseredskab er diskursanalyse, hvor der lægges stor vægt på fortolkning. Der vil derfor være kritik at rette mod reliabiliteten af mit speciale, da jeg vil foretage en fortolkning af den empiri, jeg anvender. Fortolkningen opnår jeg gennem diskursanalyse, hvor der principielt kunne være mange andre fortolkninger afhængig af, hvad der fokuseres på, og hvad man som forsker er optaget af. Reliabiliteten af mit speciale skulle så kunne efterprøves ved, om andre kan opnå de samme resultater som jeg gennem anvendelse af samme analysestrategier, og derigennem nå til en lignende fortolkning. Derved opnås en intersubjektiv reliabilitet. Hvor pålideligt resultat et resultat, der opnås ved denne metode er, kan der stilles spørgsmål ved, da reliabiliteten er opnået gennem det, der kunne opnås enighed om, hvilket vil være den laveste fællesnævner (Kvale, 1997:180). Jeg vil i den henseende forsøge at styrke mit speciales reliabilitet, ved at belyse den diskursive analysestrategi jeg anvender. Jeg vil forholde mig kritisk til min egen position som forsker i forhold til den fortolkning, ved at være opmærksom på at mit eget bias kan påvirke den måde, som jeg anvender diskursanalyse på. Jeg vil dermed forholde mig kritisk til, hvor pålidelig analysen er Validitet. Validitet [gyldighed] (Kvale, 1997: 226) er ifølge Kvale forbundet med spørgsmål om sandhed og viden (Kvale, 1997: 231). I forhold til mit speciale relaterer validitet sig til hvor sandt eller hvor tæt på sandheden resultatet, som jeg ender med at finde, er. UKLASSIFICERET 12

16 I en positivistisk og modernistisk forståelse af sandhed og viden er der en direkte sammenhæng mellem viden og en objektiv verden. Derfor opfattes validitet som den eneste korrekte opfattelse af den objektive verden, da viden er en afspejling af virkeligheden (Kvale, 1997: 234). I den postmoderne tid er det opfattelsen, at viden er en konstruktion, og at sandhed konstitueres gennem dialog. Gyldig [valid] viden opstår gennem diskussion og forhandling af modstridende fortolkninger og handlemuligheder blandt medlemmerne af samfundet (Kvale, 1997: 234). I en socialkonstruktionistisk tradition kan den moderne tro på viden som et spejl af virkeligheden ikke udfolde sig. I stedet træder den sociale konstruktion af virkeligheden med kohærens og pragmatiske sandhedskriterier i forgrunden (Kvale, 1997: 235). Når virkeligheden er en social konstruktion, vil samfundets diskurs om viden være dominerende (Kvale, 1997: 235). Validitet i kvalitativ forskning skabes ifølge Kvale gennem den håndværksmæssige kvalitet i forskningen, efterprøvningen af gyldigheden af et vidensudsagn i en dialog og gennem handling (Kvale, 1997: 236). Det drejer sig om at forholde sig kritisk til sin analyse, forskningsemnet og at argumentationen underbygger resultatets gyldighed, samt pragmatisk set, at resultatet kan hjælpe til at handle på en måde, så ønskede resultater opnås (Kvale, 1997: 236, 239, 243). I et socialkonstruktionistisk perspektiv skal validiteten skabes ved, at jeg forholder mig kritisk til min egen rolle som forsker, og til den rolle min forskning har i forhold til at opretholde eller udfordre magtrelationer i samfundet (Jørgensen et al., 1999: 121). Resultatet vil være et produkt af min fortolkning, og dermed en sandhed skabt af mig, selvom jeg er kritisk over for min egen rolle som forsker. Dette mener jeg er acceptabelt, da mit speciale har et socialkonstruktionistisk grundlag, hvor sandhed konstrueres i dialog. Mit speciale kan således opfattes som et indspil i den sociale konstruktion af viden omkring forsvaret. Validiteten vil fremkomme såfremt mit speciale vil afstedkomme dialog, hvor de fundne resultater bliver efterprøvet og vinder indpas, som en anvendelig måde til at forstå forsvarets situation i forhold til legitimitetsdannelse Afgrænsning. Specialet analyserer forskellige diskurser, som de er meningsudfyldt ved Søren Gade og Holger K. Nielsen omkring Afghanistan og forsvarets indsats der. Udover disse diskurser vil der eksisterer mange andre diskurser om forsvaret og om forsvarets indsats andre steder. Der vil også være mange andre aktører, som betydningsudfylder forskellige diskurser om forsvaret. De forskellige aktører kunne udgøres af pårørende til soldater, og soldater der har været udsendt og lign. Det ligger uden for denne opgaves rammer både i tid og størrelse og kunne behandle alt materiale, hvori de forskellige aktører omtaler forsvaret med henblik på at opnå et fuldstændigt overblik. Specialet vil i stedet søge at påvise eksistensen af nogle forskellige diskurser, og den betydning de kan have for dannelsen af legitimitet, for på den måde at undersøge om der kan ses en sammenhæng. Jeg fokuserer på politiske aktører, fordi det politiske niveau har en stor betydning for forsvarets anvendelse gennem de beslutninger som de politiske niveau træffer om forsvaret UKLASSIFICERET 13

17 opgaver, formål og anvendelse. Jeg vælger også at lægge et snit på empiri omkring Afghanistan og forsvarets indsats, fordi denne indsats er aktuel og stadig i gang og fylder meget i det offentlige rum i forhold til andre af forsvarets internationale indsatser Metode. Der bygges i specialet på et diskursteoretisk grundlag, der er valgt for at belyse forskellige diskurser, som optræder i Danmark. Hertil anvendes en kvalitativ metode, da specialet sigter mod at fortolke og forstå (Riis, 2005: 149). Analyseformen er induktiv, da specialet vil anvende teorier til at foretage en fortolkning af den indsamlede empiri (Riis, 2005: 162). Formålet er at undersøge, hvad man kan analysere ud fra en række specifikke tekster og specialet vil derfor ikke forsøge at udtale sig generelt på baggrund af det som afdækkes. Min rolle i forbindelse med analyse af diskurser er ikke at finde ud af, hvad folk i virkeligheden mener, eller hvordan virkeligheden er bag diskursen. Diskursen er genstanden for analysen (Jørgensen & Phillips, 1999: 31). Jeg er selv er en del af den kultur, som jeg undersøger. Med en socialkonstruktionistisk præmis vil jeg filosofisk indtage en eller anden position i forhold til forskningsemnet, der vil gøre det svært at fremmedgøre mig fra sit materiale, og undgå at min mening influerer på analysen. En del af analysen, som jeg gennemfører, er derfor refleksion over det som jeg ser i min rolle som forsker i forhold til diskursers betydning for dannelsen af legitimitet. Samtidig er jeg bevidst om, at dette kun er én fremlægning blandt mange andre mulige, og at findes mange andre positioner, hvorfra situationen kunne fremlægges anderledes. Specialet anvender teorier med udgangspunkt i socialkonstruktionismen. Socialkonstruktionismens præmisser indeholder en kritisk indstilling overfor selvfølgelig viden og eksistensen af en sammenhæng mellem viden og sociale processer (Jørgensen et al., 1999: 13). Denne vinkel ses som hensigtsmæssig i forhold til min interesse for diskursers betydning for dannelsen af legitimitet. Forsvaret og indsatsen i Afghanistan er valgt som case og dermed er de kvalitative data indsamlet med fokus på forsvaret og dets rolle i Afghanistan Ontologi og epistemologi. Brugen af diskursteorien til analyse har behov for en diskussion af de ontologiske og epistemologiske præmisser, der gør sig gældende for denne teori (Fuglsang, 2004: ). Diskursanalyser har et udgangspunkt i strukturalistisk og poststrukturalistisk sprogfilosofi, der hævder, at vores adgang til virkeligheden altid går gennem sproget (Jørgensen et al., 1999: 17). Med baggrund heri hævder diskursteorien, ontologisk, at alt er diskursivt. Det fysiske eksisterer godt nok, men skal igennem mediering, for at vi forstår det. Der foregår en artikulation, der indholdsfylder objekter. Der er i diskursteorien en forskel mellem objekters eksistens (den fysiske virkelighed ) og deres væren (den sociale virkelighed ). Uden for vores bevidsthed eksisterer objekter, men for at de kan være, skal de have været igennem en medieringsproces for at eksistere i vores bevidsthed. Ifølge diskursteorien kan objekters eksistens og væren aldrig blive den samme, da objekterne siges at rumme et overskud for meningsdannelse. Objektet vil derfor aldrig kunne blive endeligt fastlagt, men vil altid være åben for nye betydninger. UKLASSIFICERET 14

18 Dette skaber et problem for teoriens epistemologi, da der så ikke kan være noget endeligt. Diskursteorien vil søge at finde andre alternativer til en given løsning, da den diskursive formation aldrig vil være lukket. Diskursteorien vil søge at problematisere det givne og søge at sandsynliggøre andre muligheder, der blot er blevet valgt fra, som følge af en magts indflydelse. Derved kommer diskursteorien ind på betydningen af magt og betydningen af diskursers magt over valgmuligheder og indflydelse på beslutninger. Min analyse vil derfor have et epistemologisk startsted, da jeg netop ønsker at undersøge det givne og muligheden for eksistensen af andre diskursive muligheder, og de forhold og former hvorunder bestemte systemer af mening bliver til Analysemodel. Den indledende behandling af problemstillingen peger på en to-delt analyse, sekventielt adskilt. Indledningsvist er der ikke noget, der peger på, at en efterfølgende komparativ analyse af de forhold, som de to analyser afdækker, er nødvendig. Modellen for specialet vil derfor være et indledende analysekapitel, der undersøger hvilke diskurser, der gør sig gældende, og et afsluttende analysekapitel, der undersøger betydningen af disse diskurser for forsvarets legitimitetsdannelse. Kilde: Egen produktion Analysedel diskurs Analysedel legitimitetsdannelse Resultat Figur 1. Analysemodel Formalia. Specialet er baseret på åbne kilder og klassificeres til UKLASSIFICERET. Specialet følger Forsvarsakademiets formalia for skriftlig arbejder (Forsvarsakademiet, 2008) og Forsvarskommandoens bestemmelser for dokumenters udformning (Forsvarskommandoen, 2004a), samt undervisning i metodelære. UKLASSIFICERET 15

19 1.9. Specialets opbygning. Specialet er bygget op over et indledende kapitel, et teorikapitel, et analysekapitel med to analyser, et vurderingskapitel og en konklusion. Kapitel 1 indledning Kapitel 1 er en indledning i opgaven og problemformulering. Endvidere introduceres valg af teoriapparat og det empiriske grundlag. Kapitel 2 Teori og metode Kapitel 2 præsenterer den teorien, jeg vil anvende til at finde svarene på mine spørgsmål. Kapitlet operationaliserer teorien til det analyseværktøj, som jeg vil gennemføre analyse med. Kapitel 3 Analyse af diskurser og legitimitetsdannelse Dette kapitel er en analyse af Søren Gade og Holger K. Nielsens betydningsdannelse af diskurser om Afghanistan og forsvarets indsats. Kapitlet vil også analysere diskursernes indflydelse på forsvarets legitimitetsdannelse set i forhold til indsatsen i Afghanistan. Kapitel 4 Vurdering af teoretisk redskab Kapitel 4 diskuterer anvendelsen af den diskursteoretiske metode til at besvare mine spørgsmål, samt vurdere anvendeligheden af de fremkommende resultater. Kapitel 5 Konklusion Kapitlet er konklusionen på de to analyser, og hvilken fortolkning der er opnået. UKLASSIFICERET 16

20 2. TEORI- OG METODE 2.1. Indledning. Jeg har i kapitel 1 udledt min problemformulering og valgt den teoretiske vinkel, som jeg vil anvende til at besvare denne. Mit speciale fokuserer på diskursers betydning for forsvarets legitimitetsdannelse, så spørgsmålet er, hvilken diskursteoretisk analysestrategi er hensigtsmæssig at anvende for at finde svar på mine spørgsmål. Det er det, som jeg vil finde svar på i dette kapitel. Samtidig præsenteres specialets undersøgelsesmetode Præsentation af teori Strategisk ledelse og de mange arenaer, Klausen. I forhold til legitimitetsdannelse og betydningen af forskellige meningstilskrivelser af forsvaret og af forsvarets indsats, har jeg valgt at bruge Klausens teori om strategisk ledelse (Klausen, 2006). Klausen er anvendelig, fordi teorien har en vinkel til, hvad der finder sted, når en organisations omdømme og legitimitet er på spil. Det drejer sig her om at vinde retten til at sætte dagsorden og til at definere rigtigt og forkert (Klausen, 2006: 94). På arenaen for bevidsthedsdannelse bliver legitimitet til en opfattelse af organisationen. Opfattelsen skal her forstås, som den forhandlede og intersubjektive ramme, som anvendes til at forstå og fortolke forsvaret, og de handlinger som forsvaret gennemfører. At rammen er forhandlet og intersubjektiv vil sige, at den danske befolkning har en social interaktion, hvor de rationaler og baggrunde, som anvendes til at skelne rigtigt og forkert, godt og ondt, gensidigt forhandles på plads. Opfattelsen af det, som forsvaret gør i Afghanistan, skal derfor ses resultatet af en social proces i vores samfund. Jeg har et fokus på skabelsen af legitimitet, og efter min opfattelse er det de bagvedliggende rationalers, der kommer til udtryk i Klausens teori, som har betydning for skabelsen af legitimitet. Rationalerne er dimensionerende for, hvad vi opfatter som passende adfærd og for vores argumenter i forbindelse med beslutningstagning (Klausen, 2006: 225). Hvis præmissen er, at vi som mennesker trækker på forskellige rationaler til at vurdere rigtigt og forkert, så er det derfor interessant at undersøge, hvilke rationaler vi trækker på for at vurdere forsvarets legitimitet. I mit speciale vil det sige, hvilke rationaler trækkes der på, når man skal vurdere de handlinger, som forsvaret udfører Socialkonstruktionisme. Socialkonstruktionismen er et samfundsvidenskabeligt perspektiv, der fremhæver samfundsmæssige fænomeners praksis- og fortolkningsafhængige karakter (Fuglsang, 2004: 349). Som teori kan den opfattes som en modstilling til realismen, som hævder, at virkeligheden er en objektiv realitet. Socialkonstruktionismen mener, at virkeligheden skabes af vores erkendelse af den. Det er centralt i socialkonstruktionismen, at samfundsmæssige fænomener opfattes som skabt gennem historiske og sociale processer, og derfor kan forandres over tid. Menneskets handlinger skaber disse fænomener, og menneskets handlinger kan forandre de selvsamme fænomener (Fuglsang, 2004: 349). Socialkonstruktionismen rejser fundamentale spørgsmål om, hvad erkendelse er. Erkendelse indebærer et subjekt, der erkender, og et objekt, der erkendes. Erkendelse anvender begreber, der nødvendigvis eksisterer i sproget, så erkendelse er derved ensbetydende UKLASSIFICERET 17

21 med at kunne formulere det sprogligt (Fuglsang, 2004: 350). Erkendelsesrelationen beskrives som en relation mellem sproget og det, som sproget er om. Erkendelsesrelationen rummer endvidere også en intersubjektiv dimension, hvor flere subjekter kommunikere indbyrdes om forhold i den objektive, den sociale og den subjektive verden (Fuglsang, 2004: 350). Erkendelsesrelationen beskriver det, som Klausen betegner, som de relationer vi som mennesker trækker på for at forstå og vurdere. Det socialkonstruktionistiske grundlag hviler derfor på en præmis om, at mening ikke er objektiv, men opstår i en forhandling mellem subjekter. Sandheden vil således i et socialkonstruktionistisk perspektiv have en intersubjektiv karakter. Det er bestemt af, hvad man kan blive enige om er sandt inden for et kommunikationsfællesskab, og hvad der kan argumenteres for på den mest overbevisende måde (Fuglsang, 2004: 381). Med andre ord så vil opfattelsen af, hvad der er sandheden om Afghanistan og forsvarets indsats være et spørgsmål om, hvad man i et fællesskab (f. eks. Danmark) kan blive enige om på baggrund af relevante oplysninger. En sandhed der kan have betydning for opfattelsen af forsvarets legitimitet Diskursanalyse som teori. I rammen af Klausens teori om strategisk ledelse vil jeg nu gå dybere ind i de teoretiske perspektiver, som jeg vil anvende for at kunne forstå den strategiske situation, som forsvaret er i, når det drejer sig om legitimitet. Diskursanalyse dækker som teori over en række forskellige retninger, der deler det udgangspunkt, at vores måde at tale om verden, vores identiteter og vores sociale relationer på ikke er neutral, men er aktiv i at forme og skabe dem (Jørgensen et al., 1999: 9). Jeg vil kort præsentere disse tilgange. Derefter vil jeg gennemføre en diskussion for at udlede den tilgang, som jeg vil anvende for at analysere diskursers betydning for forsvarets legitimitet Laclau og Mouffe. Laclau & Mouffe s diskursteori mener, at diskurs konstruerer den sociale verden i betydning. Laclau & Mouffe hævder, at betydningen aldrig låses fast, da sproget grundlæggende er ustabilt. Der vil derfor konstant være en kamp om, hvilken diskurs der skal være dominerende, da diskurserne påvirker og omformer hinanden (Jørgensen et al., 1999: 15). Diskursteoriens udgangspunkt er, at diskurser aldrig kan etableres totalt. Det vil derfor ikke være muligt at etablere en eviggyldig måde at forstå og tale om omverden på. Diskurser vil altid blive udfordret af andre diskurser, som definerer virkeligheden anderledes. Denne kamp eller konflikt benævnes antagonisme og opstår, når flere diskurser udfordrer hinanden om retten til at skabe betydning (Jørgensen et al., 1999: 60). Antagonisme kan ophæves gennem en krafts artikulation, der genopretter entydigheden. Dette betegnes som en hegemonistisk intervention. Den hegemonistiske intervention foretager en fastlåsning af betydninger på tværs af de stridende diskurser. Interventionen er en succes, hvis en diskurs igen alene er dominerende (Jørgensen et al., 1999: 60). Diskurser forsøger at fastlåse tegns betydninger i forhold til hinanden. Diskursanalysen netop har til formål at kortlægge de processer, hvori vi prøver at fastlægge tegnenes betydning (Jørgensen et al., 1999: 35). Det diskursive felt betegner alle de muligheder for betydning, som en bestemt diskurs udelukker. I tid og rum forsøger en diskurs at standse UKLASSIFICERET 18

22 glidningen af tegns betydning og skabe en entydighed. Det diskursive felt rummer så alle de tidligere betydningstilskrivninger, som tegnene har haft, eller som de har i andre diskurser (Jørgensen et al., 1999: 37) Fairclough. Fra en præsentation af Laclau & Mouffe vil jeg nu præsentere Fairclough, der repræsenterer en anden diskursanalytisk tilgang. Den kritiske diskursanalyse, som Fairclough repræsenterer, ser diskurser som en del af social praksis, der er med til at skabe den sociale verden. Fairclough fokuserer på forandringer. Diskurser trækker altid tilbage til tidligere struktureringer, og Fairclough ser på intertekstualitet, altså hvordan en tekst trækker på elementer og diskurser fra andre tekster (Jørgensen et al., 1999: 15). Fairclough skelner mellem flere forskellige aspekter af social praksis, hvor diskurs blot er en. Adskillelsen mellem diskurs og andre sociale praksisser betyder, at diskursive praksisser påvirkes af sociale strukturer, identiteter og samfundsmæssige kræfter. Den kritiske diskursanalyse fokuserer på at undersøge sprogbruget i den sociale interaktion og på den diskursive praksis, som skaber verdensbilleder og sociale relationer, samt de rolle diskursive konstruktioner har i forhold til at fremme bestemte sociale gruppers interesser (Jørgensen et al., 1999: 75). Som jeg forstår Faircloughs kritiske diskursanalyse, så har de strukturelle forhold stor betydning for udformningen og forandringen af diskurser. Betydningen af de strukturelle forhold medfører, at man ifølge den kritiske diskursteori må forholde sig til de bagvedliggende strukturelle forhold for den diskurs, som man søger at analysere. Men da disse forhold er ikke-diskursiv praksis, skal der anvendes andre teorier om f. eks sociologi og kultur for at undersøge disse forhold. I forhold til mit speciale vil det betyde, at jeg må undersøge de strukturelle forhold som former diskurserne, og som diskurserne også afspejler, hvis jeg vil bruge kritisk diskursanalyse til at finde svar på mine spørgsmål. Dvs. folketinget og det politiske niveaus strukturs påvirkning af diskursiv praksis Diskurspsykologi. Fra Faircloughs kritiske diskursanalyse vender jeg nu blikket mod en tredje diskursteoretisk tilgang til at finde svar på mine spørgsmål. Diskurspsykologien fokuserer på at undersøge konkret sprogbrug, og på hvordan diskurser anvendes af personer i det sociale samspil til at fremstå bedre og fremstille verden på en bedre måde (Jørgensen et al., 1999: 15). Diskurspsykologien ser diskurs og de resulterende sociale handlinger som betydningsfulde. Diskurspsykologiens perspektiv bygger på en præmis om, at mennesket opstiller en række mentale strukturer, der kan anvendes til at strukturere al den information, som man bliver bombarderet med (Jørgensen et al., 1999: 107). Strukturerne er med til at skabe orden i kaos. Strukturer indeholder skitser på rutinesituationer og på passende opførsel (Jørgensen et al., 1999: 107). Som jeg forstår det, ses sammenhængen mellem diskurs, mental struktur og social handling på den måde, at individet katalogiserer informationer vægtet med diskurser, der omgiver individet, og individet anvender disse strukturer i sin interaktion med andre. Derved giver individet sig selv en måde at forstå omverden på, og UKLASSIFICERET 19

23 præsenterer den på for andre, samt giver sig selv en række handlingsmuligheder, som værdimæssigt er vægtet mod de måder, som omverden er italesat på Foucault. Efter præsentation af hhv. diskursteori, kritisk diskursanalyse og diskurspsykologi vil jeg nu præsentere Foucaults diskursteori, som en analysetilgang til at finde ud af diskursers betydning for forsvarets legitimitetsdannelse. Det vil jeg gøre med reference til Niels Åkerstrøms bog Diskursive analysestrategier fra 1999, udover Jørgensen og Phillips bog Diskursanalyse (1999), som jeg allerede har introduceret. Niels Åkerstrøm Andersen ser i sin udgivelse (Andersen, 1999) på anvendelsen af diskursanalyser i videnskabelige undersøgelser. Andersen ser på fire forskellige teoretikere, Foucault, Koselleck, Laclau (og Mouffe, red.) og Luhmann. Andersens udgivelse beskriver, hvordan man kan udforme forskellige analysestrategier med baggrund i forskellige diskursteorier, baseret på de spørgsmål som man ønsker at besvare. Foucaults diskursteori er optaget af diskursive selvfølgeligheder. Fokus er på at påvise, hvordan enhver tale foregår i en bestemt diskurs påhæftet bestemte regler for acceptabilitet (Andersen, 1999: 31). Foucaults teoretiske perspektiv er rettet mod diskursers arkæologi og genealogi. Arkæologien skal afdække de regler, som har betydning for, hvilke udsagn der bliver accepteret som sande i bestemte historiske perioder (Jørgensen et al., 1999: 21). Da alle fremstillinger er fremstillinger i en diskurs, skal man søge at etablere et arkiv bestående af diskursive fremstillinger. Arkæologien består i at undersøge fremstillingernes diskursive formation, og de regler som påvirker deres tilblivelse (Andersen, 1999: 49). Genealogiens sigte er mod at efterforske nutidens diskurser ved at undersøge de tråde de trækker på gennem historien og på de hegemoniske situationer, hvorunder de er opstået (Andersen, 1999: 56) Diskussion af teoretiske positioner. Der findes som vist flere forskellige diskursteoretiske perspektiver, der kan anvendes som udgangspunkt for en diskursiv analysestrategi. Jeg vil efterfølgende diskutere de forskellige perspektiver i forhold til hinanden. Jeg ønsker at udlede den teoretiske position, der vil være bedst egnet til at finde svar på min undersøgelse af diskursers betydning for forsvarets legitimitetsdannelse. De fire tilgange har deres fokus rettet mod forskellige sammenhænge mellem sprog og subjekt, og dermed hvordan viden konstitueres. Legitimitet, ville Foucault sige, afhænger af, hvem der har magt til at definere, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Foucault ville derfor have et fokus på at undersøge det dominerende vidensregime for den tidsperiode, som diskursen optræder i (Jørgensen et al., 1999: 22). Analysen skal rettes mod at afdække strukturen i vidensregimet, reglerne for hvad der kan udsiges, og hvad der anses for sandt og falsk. Hertil ville de øvrige tilgange sige, at der ikke eksisterer blot ét vidensregime til enhver periode, men at der ofte vil eksistere samtidige vidensregimer, og at forskellige diskurser vil eksistere samtidigt eller kæmpe om retten til at skabe viden (Jørgensen et al., 1999: 22). UKLASSIFICERET 20

24 Subjektets konstitution er et fokus for de forskellige tilgange, selvom de er uenige om forholdet mellem subjekt og struktur. Foucault anses for at levere udgangspunktet for subjektforståelsen i relation til diskursanalyser (Jørgensen et al., 1999: 24). Subjektet anses ikke for at være en autonom og suveræn enhed, men som værende skabt gennem diskurser. Subjektet skabes ved at diskurser appellere til individet, og ved at individet bliver et medium for sprog og kultur (Jørgensen et al., 1999: 24). Foucault, Laclau & Mouffe vil hævde, at subjektet skabes i diskurser, og at strukturen afgør individet (Jørgensen et al., 1999: 24 og 27). Heroverfor vil diskurspsykologien og Fairclough sige, at subjektet har en mere fri rolle, og er i stand til at bruge diskurser som ressourcer til at skabe nye hybrid-diskurser (Jørgensen et al., 1999: 27). Diskurspsykologien og Fairclough vil dermed sige, at aktører spiller en aktiv rolle i reproduktionen og forandringen af diskurser, og at disse aktørers dynamiske diskursive praksis er genstand for analyse. Diskurspsykologien og Fairclough vægter subjektets rolle væsentligt, men dog inden for rammerne af eksisterende diskurser (Jørgensen et al., 1999: 27). I forhold til legitimitetsdannelse ville Foucault, Laclau & Mouffe hævde, at diskurs og subjektets position i den diskursive praksis vil afgøre opfattelsen af legitimitet, mens diskurspsykologien og Fairclough ville sige, at det afhænger af subjektets aktive brug af diskurser som ressourcer til at positionere sig. De fire tilganges syn på ideologi er ligeledes forskellige. Fairclough og diskurspsykologien er optaget af ideologiske virkninger i de diskursive praksisser. Der gemmer sig her en antagelse om, at der er både ideologiske og ikke-ideologiske diskurser, og der er mulighed for at komme ud over ideologien (Jørgensen et al., 1999: 27). Foucault, Laclau & Mouffe indtager et perspektiv, hvor alt er skabt i diskurs. Ideologi, som en forestilling om hvad der sandt og reelt, anses som naivt (Jørgensen et al., 1999: 27 og 28). Laclau & Mouffe ville ud fra den betragtning sige, at betydningsdannelsen har betydning for opfattelsen af, hvad der er legitimt, og at forståelsen af sandt og reelt skabes af den diskurs, der har hegemonisk status, dvs. den diskurs, som er etableret og uimodsagt (Jørgensen et al., 1999: 60). Ligeledes ville Foucault pege på betydningen af det dominerende vidensregimes magt til at definere rigtigt og forkert, som betydende for legitmitetsskabelsen. Fairclough ville sige, at ideologien er styrende for betydningskonstruktionerne i samfundet. Ideologien er en del af den diskursive praksis, og ideologien er et abstrakt værdisystem, der sikrer den sociale ordens sammenhæng (Jørgensen et al., 1999: 87). Legitimitet afhænger af, om betydningsdannelsen er konstitueret, altså søger at opretholde de eksisterende magtrelationer, eller er konstituerende, og dermed søger at ændre på betydningsdannelsen. Over for det ville diskurspsykologien sige, at legitimitet er et spørgsmål om skemaer og scripter i en diskursiv praksis, der er under indflydelse af ideologi. Som jeg ser det, så ville diskurspsykologien sige, at legitimitet skal ses i forhold til mentale repræsentationer, som anvendes til at kategorisere information og skitsere mulige handlingsmønstre. Ideologien er her det bagvedliggende abstrakt, som værdisætter de overordnede rammer for skemaer og scripter. De fire tilgange skiller sig også fra hinanden i forhold til deres syn på udøvelsen af diskurs. I Laclau & Mouffe s diskursteori er holdningen, at alle sociale praksisser er diskursive, og der er derfor ikke en skelnen til ikke-diskursiv praksis. Diskurs er i deres optik fuldt ud kon- UKLASSIFICERET 21

25 stituerende for vor verden. Diskurspsykologien, Foucault og Fairclough opfatter diskurs som delvist konstituerende, og at der også er andre ikke-diskursive sociale praksisser, der sammen med diskurs konstituerer vor verden (Jørgensen et al., 1999: 28). For at undersøge hvordan vor verden skabes, vil disse tilgange være nødt til at forholde sig til andre sociale praksisser, og på den gensidige påvirkning som disse og den diskursive praksis måtte have på hinanden. De fire tilgange adskiller sig også ved deres analytiske fokus. Laclau & Mouffe er optaget af de mere abstrakte diskurser, som findes på bestemte tidspunkter i et samfund. Foucault ligger sig op af det samme fokus, mens diskurspsykologien og Fairclough er optaget af skabelsen og ændringen af diskurser i dagligdagen (Jørgensen et al., 1999: 30). Laclau & Mouffe, samt Foucault er optaget af, hvordan de diskurser, som gennemstrømmer samfundet, sætter rammer for vore handlemuligheder. Diskurspsykologien og Fairclough er mere interesseret i, hvordan der trækkes på eksisterende diskurser, som ressourcer i den menneskelige interaktion (Jørgensen et al., 1999: 31). I gennem min diskussion af de forskellige tilgange har jeg nu vist, hvorledes de adskiller sig fra hinanden på en række områder. Foucault, Laclau & Mouffe fremstår med et fokus på de store diskursstrømninger i samfundet, og på hvilken betydning det har for samfundet i de store træk, mens diskurspsykologien og Fairclough mere ser på diskursers anvendelse og transformation i den daglige sociale interaktion. Laclau & Mouffe adskiller sig endvidere ved ikke at opdele den sociale praksis i diskursiv og ikke-diskursiv praksis. Al social praksis opfattes diskursiv praksis, og virkeligheden omkring os kan forstås ved analyse af dens skabelsesproces gennem et diskursteoretisk perspektiv Valg af undersøgelsesmetode og teori. Arenaen for bevidsthedsdannelse handler om magten til at kunne sætte dagsorden, og magten til at definere, hvordan omverden og forskellige situationer skal forstås (Klausen, 2006: 94). Netop den ikke-fikserede mening er omdrejningspunktet for kampen på denne arena. Laclau & Mouffe arbejder i diskursteorien med diskurs og diskursive felt. Det diskursive felt er flydende relationer og diskurs er de delvist fikserede relationer (Andersen, 1999: 90, Jørgensen et al., 1999: 39). Jf. Jørgensen et al. anvendelse af diskursteorien skal diskurs forstås som en fastlæggelse af betydning inden for et bestemt domæne (Jørgensen et al., 1999: 36). Alle tegn og deres betydning i en bestemt diskurs holdes fast ved at være forskellige fra hinanden, men samtidigt relaterer de sig til hinanden på en bestemt måde. Dvs. i en militær diskurs fremstilles våben og mænd på en bestemt måde, som adskiller sig fra den måde, som de samme elementer kunne fremstilles på i andre diskurser, f. eks om jagt. Der udspiller sig en diskursiv kamp, fordi diskursen som struktur ikke fuldt ud lukker sig om sig selv. Netop dette forhold giver plads til politik om, hvordan relationer bliver fastlåst på en måde, når de kunne være fastlåst på andre måder (Andersen, 1999: 90). Laclau & Mouffe s diskursteori giver på den måde et teoretisk grundlag for at kunne foretage en analyse af, hvad der foregår på arenaen for bevidsthedsdannelse. Analysen ser på de diskurser, som gennemstrømmer vores samfund, hvilket er interessant i forhold til min interesse for diskursers betydninger for legitimitetsdannelse i forhold til den danske befolkning. UKLASSIFICERET 22

26 På den baggrund finder jeg Laclau & Mouffe s diskursteori bedst egnet til at fyldestgøre undersøgelsen af diskursers betydning for forsvarets legitimitet. Jeg vil derfor anvende diskursteorien til at undersøge forskellige diskursers betydning for forståelsen og fortolkningen af situationen i Afghanistan samt forsvarets indsats. Og jeg vil anvende diskursteorien til at undersøge diskursernes betydning for forsvarets legitimitet Sikkerhedsdiskursers diskursive orden. I det foregående afsnit har jeg gennem diskussion udledt diskursteorien som det teoretiske grundlag for min analyse. Men hvilke nedslagspunkter er interessante at se på i forhold til betydningsudfyldning af diskurser omkring Afghanistan og forsvarets indsats? Jeg vil i det efterfølgende gennemgå en teori, der arbejder med sikkerhedsdiskurser i international politik. Formålet med gennemgangen af denne teori er at tegne et teoretisk omrids af den diskursive orden, hvori forskellige diskurser om sikkerhed udspiller sig i. Med brug af denne teori vil jeg udlede de nedslagspunkter, som jeg mener, er interessante at lede efter i Søren Gade og Holger K. Nielsens meningsudfyldelse af situationen i Afghanistan og forsvarets indsats. Danmarks tilstedeværelse i Afghanistan skal ses i forhold til international politik og brugen af militær magt i et andet land. Brugen af militær magt betegnes typisk som ekstraordinært middel, da det kan inkludere brugen af ultimativ vold. Samtidig betegnes det også som ekstraordinært, når den militære magt bringes i anvendelse i et land, der er langt fra Danmark. Der må derfor ses på, hvorfor Danmark træffer beslutning om at indsætte styrker i Afghanistan, og dermed hvad der retfærdiggør indsættelsen af fremmed styrker i et andet land. I international politik kunne dette grundlag opstå, hvis der er en trussel mod vores lands sikkerhed og overlevelse. Blandt teorierne vedrørende international politik og sikkerhedsstudier er der er en teori, som har et socialkonstruktionistisk grundlag. Security A new framework for analysis (1998), skrevet af Buzan, Wæver og de Wilde, definerer sikkerhed [security] som overlevelse [survival], og at et sikkerhedsanliggende [security issue] opstår, når noget præsenteres som en eksistentiel trussel mod udpegede referenceobjekter, der traditionelt, men ikke udelukkende, omfatter stat, regering, territorium og samfund (Buzan et al., 1998: 21). At kunne påkalde sikkerhed er nøglen for staten til at legitimere brugen af magt, mobilisere ressourcer eller anvende ekstraordinære midler og metoder til at håndtere de eksistentielle trusler (Buzan et al., 1998: 21). Dette begreb benævner Buzan et al. sikkerhedsliggørelse [Securitization], der er en mere ekstrem form for politisering [politicization] (Buzan et al., 1998:23). I teorien placerer ethvert offentligt anliggende sig på et spektrum strækkende sig fra ikke-politisering over politisering til sikkerhedsliggørelse. Ikke-politisering betegner situationer, hvor staten ikke beskæftiger sig med det, og det ikke på anden måde er genstand for offentlig debat. Politisering, er forhold, der har brug for en regerings beslutning og ressourceallokering, og sikkerhedsliggørelse, hvor forholdet præsenteres som en eksistentiel trussel, og der er behov for foranstaltninger og handlinger, der ligger uden for de normale grænser for politiske procedurer. Sikkerhedsliggørelse kan på den måde i en diskursmæssig sammenhæng ses som en hegemonisk intervention, hvor det som er blevet accepteret som sikkerhedsliggjort stopper andre betydningsmuligheder. UKLASSIFICERET 23

27 Sikkerhedspraksis og elementer i sikkerhedsliggørelse. Sikkerhedsliggørelse kan praktiseres enten ad hoc eller institutionaliseret (Buzan et al., 1998: 27). Det ses f.eks. i den militære sektor, hvor der er dannet bureaukratier, procedurer og myndigheder, som skal imødegå eksistentielle trusler mod referenceobjekter. Kendskab til potentielle eksistentielle trusler kan forårsage denne institutionalisering, som sigter mod at reducere sikkerhedsliggørelsen til at ligge inden for det normale politiske område, selvom det ikke er tilfældet (Buzan et al., 1998: 28). Som nævnt oven for skal eksistentielle trusler forstås i relation til referenceobjekter. Buzan et al. anvender overordnet fem sektorer til at analysere sikkerhedsliggørelse og til at adskille forskellige referenceobjekter analytisk fra hinanden. De fem sektorer er militær, politik, økonomi, gruppeidentitet (jeg oversætter det oprindelige engelske udtryk brugt af Buzan et al., Societal, der skal forstås som kollektive identiteter som nationer og religioner) og miljø (Buzan et al., 1998: 22). Hver af disse sektorer rummer en række referenceobjekter, der kendetegner sektoren. I den militære sektor er referenceobjekterne typisk staten, men kan også være andre politiske sager. Den politiske sektor har traditionelt forfatning, suverænitet eller ideologi som referenceobjekt. Den økonomiske sektor betegner eksistentielle trusler ud fra økonomien, og trusler ville tage form af konkurser eller økonomisk lammelse. I sektoren for gruppeidentitet er referenceobjektet netop gruppeidentiteten. Og i miljøsektoren kan referenceobjektet sprede sig over en række forskellige typer, fra bestemte dyrearter til planetens overlevelse (Buzan et al., 1998: 22). Udover referenceobjekter og eksistentiel trussel arbejder teorien med den sikkerhedsliggørende aktør (Securitizing actor), der er den aktør, som sikkerhedsliggør forhold ved at erklære et referenceobjekt eksistentielt truet (Buzan et al., 1998: 36). Den sikkerhedsliggørende aktør kan være en person eller en gruppe og er typisk politiske ledere, bureaukratier, regeringer, lobbyister og interesseorganisationer (Buzan et al., 1998: 40). Sikkerhedsliggørelse er jf. Buzan et al. en social konstruktion, som er intersubjektiv, hvor der skal være en forståelse mellem den sikkerhedsliggørende aktør og andre subjekter, som omtales som publikum, og en accept fra publikum, for at kunne tale om sikkerhedsliggørelse (Buzan et al., 1998: 31). Det er ikke muligt at sikkerhedsliggøre noget uden den intersubjektive forståelse, der opnås med accepten fra publikum (Buzan et al., 1998: 25 og 39). Sammenholdes dette med Laclau & Mouffe s diskursteori vil gruppedannelsen omkring diskurser have betydning for diskursens indflydelse på vores måde at forstå forsvarets rolle i Afghanistan Sikkerhedsdiskurser. Som jeg forstår Buzan et al. teori om sikkerhedsliggørelse, så mener jeg at kunne udlede en række punkter, som kan anvendes i analyse af diskurser omkring sikkerhed. I studier af sikkerhed bør fokus rettes mod, hvem der sikkerhedsliggør, på hvilket grundlag (truslen), mod hvad (referenceobjekt), af hvilken årsag, med hvilket resultat og under hvilke forhold (Buzan et al., 1998: 32). Som jeg ser teorien om sikkerhedsliggørelse, så er der ikke noget til hinder for, at der kan eksistere flere diskurser om sikkerhed samtidigt. Hvis disse diskurser havde samme refe- UKLASSIFICERET 24

28 renceobjekt som nodalpunkt, vil jeg hævde, at der også kunne eksistere en diskurskamp omkring sikkerhed. Buzan et al. ville i forhold til formålet med Danmarks tilstedeværelse i Afghanistan spørge: Hvem sikkerhedsliggør hvilken trussel i/fra Afghanistan mod hvad, på hvilken foranledning (fokus), under hvilke forhold og med hvilket resultat?. Da jeg ser på bestemte aktører (og derfor har udset hvem ), ville elementer i en diskursanalyse af sikkerhedsdiskurser kunne være trussel og fokus. Dette kunne dernæst pege på to yderligere elementer, som ligger sig i forlængelse, nemlig indsats og succeskriterium. Disse to elementer berører opfattelsen af sammenhæng mellem trussel og fokus på den ene side og proportionaliteten af den aktivitet, som anvendes for at neutralisere truslen, og hvor effektivt aktiviteten anses for at være. Altså hvorfor netop denne indsats ift. truslen, og hvad ønskes opnået ift. truslen og med indsatsen Udledning af væsentlige elementer i sikkerhedsdiskurser. I forhold til Buzan et al. (1998) kan der udledes en række elementer som indgår i diskurser omkring sikkerhed. Teorien om sikkerhedsliggørelse er rettet mod international politik, men kan også anvendes i andre sammenhænge. Mit fokus er rettet mod det nationale og på relationen mellem politikere og befolkning. Buzan et al. har fokus rettet mod en sikkerhedsliggørende aktør og et publikum, hvilket kunne være politikere og befolkningsgruppe. Deres tema er sikkerhedsliggørelse, hvilket også kan anvendes i nationale sammenhænge og ikke kun i internationalt regi. Teorien bygger på et socialkonstruktionistisk grundlag, og søger at skabe forståelse for konstruktionen af en slags virkelighed, meget lig det perspektiv som jeg også har på meningsdannelsen omkring forsvarets indsats i Afghanistan. I forhold til forskellige diskursers kamp om at meningsudfylde forsvarets indsats i Afghanistan giver denne teori en overordnet ramme for det diskursive felt inden for sikkerhedsdiskurser. De elementer, som optræder i diskurser omkring sikkerhed, og som de forskellige diskurser forsøger at meningsudfylde, ser ud til at kunne sammenfattes til: Trussel Fokus Indsats Succes Dette vil jeg anvende i min videre analyse i kapitel 3 ved at undersøge, hvordan forskellige politiske aktører forsøger at udfylde disse elementer og artikulere sikkerhedsdiskurser omkring den danske indsats i Afghanistan. UKLASSIFICERET 25

29 3. ANALYSE 3.1. Indledning. Formålet med dette kapitel er at gennemføre en diskursanalyse baseret på Laclau & Mouffe s diskursteori af diskursen omkring den danske indsats i Afghanistan. Jeg ønsker med analysen at finde ud af, hvordan Søren Gade og Holger K. Nielsen betydningsudfylder sikkerhedsdiskurser om Afghanistan og forsvarets indsats. Jeg ønsker endvidere at finde ud, hvilken betydning disse diskurser har for forsvarets legitimitetsdannelse. Da jeg har valgt at have fokus på Søren Gade og Holger K. Nielsen vil jeg i et diskursteoretisk perspektiv undersøge de indlæg, som de har i danske aviser. Jeg vil analysere deres indlæg for meningsudfyldelse af diskurser omkring sikkerhed og Danmarks indsats i Afghanistan. Jeg gør dette for at undersøge, hvordan aktøren producerer den sociale virkelighed. Mit fokus vil være mod Søren Gade og Holger K. Nielsens meningsdannelse omkring de fire begreber, jeg identificerede i afsnit 2.6.3: Trussel Fokus Indsats Succes 3.2. Konstruktionen af sikkerhedsdiskurser. Jeg vil nu undersøge, hvordan Søren Gade og Holger K. Nielsen forsøger at meningsudfylde den danske indsats i Afghanistan. Formålet er at finde ud af, hvilken måde de forskellige diskurser adskiller sig på. Dette skal bruges i en senere analyse, af hvilken betydning det har for forsvarets legitimitet. I min analyse af Søren Gade og Holger K. Nielsens indlæg vil jeg anvende sikkerhedsdiskurs som den overordnede betegnelse for de diskurser, som jeg undersøger. Analysen vil være rettet mod deres meningsdannelse af begreberne trussel, fokus, indsats og succes, som i min analyse betegnes flydende betegnere. Flydende betegner beskrives som tegn, som forskellige diskurser i hver deres diskurs forsøger at meningsudfylde (Jørgensen et al., 1999: 39). Flydende betegnere beskriver i modsætning til nodalpunkter en diskursiv kamp. Nodalpunkter fungerer som et fikseret punkt (Jørgensen et al., 1999: 38). Nodalpunkter er privilegerede tegn, hvorom andre tegn organiseres og hvorfra de henter deres betydning. I en militær diskurs vil trussel f.eks. være et nodalpunkt hvorom operation, indsats og våben organiseres. Jeg vil foretage en analyse af, hvordan aktørerne forsøger at meningsudfylde de forskellige flydende betegnere ved at undersøge ækvivalenskæder omkring de flydende betegnere. Det vil sige at undersøge, hvilke andre betegnere, der bliver knyttet til den flydende betegner. UKLASSIFICERET 26

30 Den diskursive konstruktion af trussel. I forhold til teorien om sikkerhedsliggørelse (Buzan et al., 1998) har jeg identificeret trussel som en flydende betegner, som indgår i diskurser omkring sikkerhed. Først vil jeg se på hvordan Søren Gade meningsudfylder begrebet trussel. Danmarks sikkerhed bliver i dag ikke afgjort ved grænsen til Tyskland, men derimod i fjerne egne som Afghanistan. [ ]. Hvis ikke man forstår dette, forstår man ikke, hvad der lå bag angrebet på USA 11. september 2001.[ ]. De terrorister, der fløj ind i World Trade Center, var uddannet i Afghanistan. 3 (Søren Gade). Til gengæld er det et faktum, at terroristerne, som stod bag terrorangrebet i USA 11. september 2001, var uddannet i træningslejre i Afghanistan, fordi Taleban tillod det. 4 (Søren Gade). Søren Gade italesætter her truslen som terrorister. Truslen, der kunne have rummet andre betydninger, får givet betydning af terror og terrorister. Samtidig foretages der en artikulation i den sidste sætning, hvor truslen udvides ved at delagtiggøre Taleban i terrorangreb, og som en del af truslen. Ækvivalenskæden, der bygges her, er en sammenhæng mellem trussel, terrorister, arnested, Afghanistan og Taleban. Den konstruktion, der foretages af truslen, skaber en sammenhæng mellem en trussel fra terror og Taleban, som indikerer, at Taleban opfattes som en del af truslen. I konstruktionen af truslen anvender Søren Gade begrebet vor del af verden. Det peger på, at Danmark er referenceobjektet. Referenceobjektet Danmark er det objekt, som truslen relaterer sig til. Den er derved også et startpunkt for den sikkerhedsdiskurs, som Søren Gade vil indholdsudfylde. Over for dette betegner Holger K. Nielsen truslen anderledes. Et ofte forekommende svar er, at vi skal bekæmpe Taleban for at undgå terrorisme i Danmark. Andre gange lyder svaret, at vi skal kæmpe for demokrati og sikre den menige afghaner bedre levevilkår. Ingen af forklaringerne er særligt gode. I det omfang, terrorister er en trussel for Danmark, er det næppe forklædte Taleban-krigere, som smugles ind i landet 5 (Holger K. Nielsen). I indlægget gives truslen betydning af, at det er terrorister, men ikke Taleban, der udgør en trussel. Ækvivalenskæden som anvendes i dette indlæg hægter trussel sammen med terrorister, men afskriver sammenhængen med Taleban. Konstruktionen af truslen trækkes, i forhold til Søren Gade, sammen til at bestå af terrorister. 3 Debat: Afghanistan 2: For vor egen sikkerheds skyld, Søren Gade, Forsvarsminister (V), Politiken, 23. marts 2008, (bilag 1). 4 Debat: Letkøbt argumentation, Søren Gade forsvarsminister (V), Berlingske Tidende, 7. april 2008 (bilag 2). 5 Kronik: Den danske Afghanistan-strategi et kritisk blik efter syv års krig, Emilie Turunen og Holger K. Nielsen (SF), Information, 7. oktober 2008 (Bilag 7). UKLASSIFICERET 27

31 I et andet indlæg lyder det: Det vil jo ikke være Taliban-krigere, som på forunderlig vis skulle komme til landet for at gennemføre en terrorhandling. Det vil med langt større sandsynlighed være utilpassede unge, som bliver inspireret af de syge ideer, som Taliban og Al-Qaida udspreder. Og den inspiration fjernes jo ikke ved at føre krig i Afghanistan nærmere tværtimod 6 (Holger K. Nielsen). Her artikuleres truslen gennem en ækvivalenskæde, der igen udvider truslen til at være terrorister, utilpassede unge sammen med inspiration. Inspirationen fås fra Al-Qaida og Taleban, men også fra Danmarks krigsførelse i Afghanistan. Truslen, som konstrueres her rummer en forbindelse til Danmark, og peger på, at Danmarks egen indsats for skabe sikkerhed opfattes som en del af den trussel, der er mod Danmark. I Holger K. Nielsens indlæg konstrueres truslen mod Danmark. Danmark er således referenceobjektet i den sikkerhedsdiskurs, som han forsøger at meningsudfylde Delkonklusion på konstruktion af trussel. I forhold til min analyse af det første element i sikkerhedsdiskurser, trussel, har Holger K. Nielsen og Søren Gade Danmark som referenceobjekt. I teorien om sikkerhedsliggørelse optræder staten typisk som referenceobjekt i den militære sektor, mens forfatning typisk er politisk sektor, økonomi er referenceobjekt i den økonomiske sektor, gruppeidentitet er referenceobjekt i sektor for gruppeidentitet, og dyrearter, miljø og planetens overlevelse er referenceobjekt i miljøsektoren (Buzan et al., 1998: 22). Holger K. Nielsen og Søren Gade meningsudfylder truslen i forhold til staten, hvilket typisk vil være sikkerhedsliggørelse inden for den militære sektor. Men i det første element, den flydende betegner, truslen, giver de hver især et forskelligt meningsindhold. Søren Gades konstruktion rummer terrorisme, Afghanistan og Taleban, mens Holger K. Nielsens konstruktion giver truslen indhold af terrorisme, utilpassede unge inspireret af Al-Qaida og Taleban og Danmarks krigsførelse i Afghanistan. Søren Gades konstruktion af truslen udfordres på denne måde af Holger K. Nielsens artikulation af truslen, hvilket indikerer, at truslen ikke længere er fastlåst i betydning, hvis den havde været det, men nu har flertydighed igen. Forskelligheden peger indtil videre på en antagonisme i konstruktionen af trussel Den diskursive konstruktion af fokus. Den diskursive konstruktion af fokus har betydning i forhold til selve etableringen af en sikkerhedsdiskurs. Begrundelsen skal findes i sikkerhedsliggørelsesbegrebet. Fordi sikkerhed har vanskeligt ved at overføre objektive måleforhold, drejer argumenter i sikkerhedsliggørelse sig om skildre mulige fremtider (Buzan et al., 1998: 32). Dette skal forstås i relation til argumentet omkring sikkerhed og i forhold til en mulig fremtid. Det gøres ved at spørge til, på hvilken foranledning foretages sikkerhedsliggørelse omkring denne trussel og dette referenceobjekt. Svaret findes i konstruktionen af fokus. Fokus er konstruktionen, hvor foranledningen meningsudfyldes med mulige fremtider. De mulige fremtider i argumenter ses som to forudsigelser: Hvad vil der ske, hvis vi ikke gør noget ved truslen, og hvad vil der ske, hvis vi gør noget ved truslen (Buzan et al., 1998: 32). 6 Krig og Terror, Holger K. Nielsen (SF), Ekstra Bladet, 12. maj 2007 (bilag 5). UKLASSIFICERET 28

32 Søren Gade anvender konstruktionen af fokus ved se betydningsudfylde fremtiden med, hvad der vil ske, hvis vi ikke gøre noget, og hvad vil der ske, hvis vi gør noget. Havde koalitionen ikke grebet ind, ville terroristerne have haft deres sikre tilholdssteder i et land, hvor styret holdt hånden over dem. Derfra kunne de i ro og mag have planlagt flere terroraktioner 7 (Søren Gade). Konstruktionen af fremtiden skal i denne udlægning ses i forhold til den betydning, som truslen har i forhold til fremtiden, mens den også peger på betydningen af, at vi har grebet ind. Søren Gade kommer med en forudsigelse, der argumenterer for, hvad en mulig fremtid ville være, hvis vi ikke havde interveneret i Afghanistan, nemlig en fremtid med flere terroraktioner. En lignende fremtid tegner Søren Gade i et andet indlæg i Politiken: Vi må tage ansvar for vores fælles sikkerhed og hjælpe med til at forhindre, at mørkemænd kommet til vores del af verden og sprænger sig selv og uskyldige civile i luften 8. Provinsregeringen bliver løbende bedre til at klare de administrative opgaver, selvom reformeringen af den offentlige forvaltning kun lige er begyndt. Men det er samtidigt klart, at der er brug for en international civil og militær tilstedeværelse i området i mange år fremover 9 (Søren Gade). Og siger videre:..[s]ikkerhedssituationen er fortsat skrøbelig. Alligevel er der tegn på en positiv udvikling 10 (Søren Gade). Her ses en konstruktion af fokus i forhold til en fremtid, hvor vi har gjort noget ved truslen, nemlig et stabilt Afghanistan med en stabil regering. Søren Gade anvender også den positive udvikling til at betydningsudfylde fokus. Der er ingen tvivl om at udviklingen i det sydlige og østlige Afghanistan er vital.[ ]. De sikkerhedsmæssige udfordringer i Helmand er massive, og det er derfor godt, at vi fokuserer vores kræfter i syd 11 (Søren Gade). Fokus betydningsudfyldelse med vigtigheden af, at Danmark samler sin indsats og gør noget ved truslen i de vitale områder for Afghanistan. Der tegnes her en mulig fremtid, hvor den positive udvikling sammenkædes med en aktion (vores indsats) rettet mod truslen Samtidig anvendes en sprogkonstruktion, der samtidig indikerer, at den positive udvikling vil stoppe, hvis vi ikke gør en indsats. 7 Kronik: En indsats vi kan være bekendt, Søren Gade, Forsvarsminister (V), Politiken, 18. august 2008 (bilag 4). 8 Debat: Afghanistan 2: For vor egen sikkerheds skyld, Søren Gade, Forsvarsminister (V), Politiken, 23. marts 2008, (bilag 1). 9 Kronik: En indsats vi kan være bekendt, Søren Gade, Forsvarsminister (V), Politiken, 18. august 2008 (bilag 4). 10 Kronik: En indsats vi kan være bekendt, Søren Gade, Forsvarsminister (V), Politiken, 18. august 2008 (bilag 4). 11 Kronik: En indsats vi kan være bekendt, Søren Gade, Forsvarsminister (V), Politiken, 18. august 2008, (bilag 4). UKLASSIFICERET 29

33 [D]et er fortsat nødvendigt med en militær indsats for at bekæmpe forskellige voldelige grupperinger. De skyer ingen midler og tager ingen hensyn til deres landsmænd. De afbrænder skoler, henretter og terroriserer civilbefolkningen og bomber uskyldige.[ ]. 12 (Søren Gade). Søren Gade italesætter i disse sætninger fokus med nødvendigheden af en civil og militær indsats for at gøre noget ved truslen, men tegner et billede af en mulig fremtid med terror og overgreb mod befolkningen, hvis der ikke er en militær indsats. Konstruktionen af en mulig fremtid uden en militær indsats peger på en fortsat trussel mod den afghanske befolkning, og en ikke-holdbar løsning for den interne sikkerhedssituation. Søren Gade skaber på den måde to mulige fremtider, en med og en uden en indsats i Afghanistan. I ækvivalenskæden indgår ansvar, fælles sikkerhed sammen med et billede af, hvad der vil ske uden indsats (sprænger sig selv og uskyldige civile i luften). Det andet billede af en mulig fremtid er en ækvivalenskæde der binder indsats sammen med positiv udvikling. Søren Gade konstruerer to mulige fremtider i en ækvivalenskæde med den danske indsats, der betydningsudfylder den flydende betegner fokus: En bedre fremtid for Afghanistan (positiv udvikling) en indsats vs. En uvis fremtid (ingen positiv udvikling) ingen indsats. Holger K. Nielsen tegner et andet billede af de mulige fremtider. Konstruktionen af fokus indeholder en opdeling af den internationale (og danske) indsats. I juni fremlagde regeringen en ny Afghanistan-politik, hvor det blandt andet fremgår, at der frem til 2012 skal ske en opprioritering af den civile indsats og en mere tilbagetrukket indsats. Siden har vi intet hørt om den styrkede civile indsats. I stedet er der kommet talrige meldinger om en optrapning af den militære indsats 13 (Holger K. Nielsen). Holger K. Nielsen forholder sig her til en Afghanistan-politik, fremlagt af regeringen, der peger på en større civil indsats og mere tilbagetrukket militær indsats frem mod Men det konstateres, at der snarere er modtaget melding om optrappet militær indsats og intet om en civil indsats. På den baggrund konstrueres de mulige fremtider og dermed fokus. Det var et fremskridt, at Taleban-regimet blev væltet, men skuffelsen over de nye magthavere er udtalt.[ ]. [O]g de stigende civile tab vækker modstand mod alliancen i befolkningen 14 (Holger K. Nielsen). Det centrale fremover skal være den civile genopbygning [ ] vi kan ikke dræbe os til sejr 15 (Holger K. Nielsen). 12 Kronik: En indsats vi kan være bekendt, Søren Gade, Forsvarsminister (V), Politiken, 18. august 2008, (bilag 4). 13 Kronik: Den danske Afghanistan-strategi et kritisk blik efter syv års krig, Emilie Turunen og Holger K. Nielsen (SF), Information, 7. oktober 2008, (bilag 7). 14 Kronik: Den danske Afghanistan-strategi et kritisk blik efter syv års krig, Emilie Turunen og Holger K. Nielsen (SF), Information, 7. oktober 2008, (bilag 7). 15 Kronik: Den danske Afghanistan-strategi et kritisk blik efter syv års krig, Emilie Turunen og Holger K. Nielsen (SF), Information, 7. oktober 2008, (bilag 7). UKLASSIFICERET 30

34 Billedet, der bliver tegnet, indeholder en negativ udvikling af den afghanske befolknings støtte til alliancen. Fokus meningsudfyldes derigennem med en fremtid, hvor den fortsatte aktion betyder flere civile tab, selvom den sættes i sammenhæng med en oprindelig positiv aktion (alliancen, der væltede Taleban-regimet). Fokus italesættes som en ændring af den indsats der skal ydes i Afghanistan. Krigen i Afghanistan handler mere om USA s krig mod terror og om NATO s fortsatte overlevelse, end om levevilkårene for den menige afghaner 16 (Holger K. Nielsen). Nej, den reelle sandhed om vort engagement i Afghanistan er, at vi er der fordi amerikanerne er der.[..]. Og i forlængelse heraf er Afghanistan-krigen blevet en del af NATO s eksistenskamp 17 (Holger K. Nielsen). Det centrale fremover skal være genopbygning.[ ]. 18 (Holger K. Nielsen). [C]ivil genopbygning må finde sted med militær tilstedeværelse.[ ]. 19 (Holger K. Nielsen). Afghanistan får ikke et vestligt demokrati, som vi kender det. Men mindre kan også gøre det: sociale fremskridt, kvinders rettigheder, opgør med korruptionen og kriminaliteten.[ ]. 20 (Holger K. Nielsen). Meningsdannelsen, der anvendes her, peger på en bedre fremtid for Afghanistan, som følge af en international indsats, ligesom den Søren Gade også peger på. Men i forhold til Søren Gade skaber den to andre ækvivalenskæder, hvor der er forskel på italesættelsen af fokus når der ses på typen af indsats og de mulige fremtider. En kæde som binder en fremtid med katastrofale forhold sammen med en militær indsats. De katastrofale forhold bliver bundet sammen med den militære indsats ved et forsøg på en lukning omkring den reelle sandhed om, hvorfor vi er engageret i Afghanistan. I stedet for at være engageret i Afghanistan for at gøre noget ved de katastrofale forhold, er NATO engageret pga. en eksistenskamp og USA pga. krigen mod terror. Ækvivalenskæden, der skabes her, er: Militær indsats eksistenskamp og krig mod terror, men ikke bedre levevilkår. Den anden kæde knytter en større civil indsats (under militær tilstedeværelse og medvirken) sammen med hjælp til den civile befolkning i form af investeringer i veje, uddannelse og landbrug og et internt politisk kompromis med sociale fremskridt, kvinders rettigheder, opgør med korruption og kriminalitet. Holger K. Nielsens italesættelse af fokus er anderledes fra Søren Gades ved i forhold til betydningen af militær og civil indsats. 16 Kronik: Den danske Afghanistan-strategi et kritisk blik efter syv års krig, Emilie Turunen og Holger K. Nielsen (SF), Information, 7. oktober 2008, (bilag 7). 17 Kronik: Den danske Afghanistan-strategi et kritisk blik efter syv års krig, Emilie Turunen og Holger K. Nielsen (SF), Information, 7. oktober 2008, (bilag 7). 18 Kronik: Den danske Afghanistan-strategi et kritisk blik efter syv års krig, Emilie Turunen og Holger K. Nielsen (SF), Information, 7. oktober 2008, (bilag 7). 19 Kronik: Den danske Afghanistan-strategi et kritisk blik efter syv års krig, Emilie Turunen og Holger K. Nielsen (SF), Information, 7. oktober 2008, (bilag 7). 20 Kronik: Den danske Afghanistan-strategi et kritisk blik efter syv års krig, Emilie Turunen og Holger K. Nielsen (SF), Information, 7. oktober 2008, (bilag 7). UKLASSIFICERET 31

35 Søren Gade ækvivalerer den ønskede fremtidige tilstand med både en militær og civil indsats. Den bryder Holger K. Nielsen ved at artikulere, at den ønskede fremtidige tilstand opnås med en optrapning af den civile indsats og en nedtrapning af den militære indsats, altså en reartikulering af de elementer, der også indgår i Søren Gades meningsudfyldelse Delkonklusion på konstruktion af fokus. I analysen af Søren Gade og Holger K. Nielsens italesættelse af fokus er der identificeret forskellighed. Søren Gades konstruktion af fokus rummer både en militær og en civil indsats, der skal forhindre, at en trussel mod vores del af verden og mod den positive udvikling i Afghanistan virkeliggøres. I Holger K. Nielsens konstruktion af fokus, adskiller fremtiden sig ikke meget fra den, som Søren Gade ønsker. Men Holger K. Nielsens italesættelse af fokus rummer en betydelig civil indsats, mens den militære indsats ikke præsenteres som en løsning, hvilket er en reartikulering af elementerne. De forskellige tilgange til måden man når frem til den ønskede fremtid på, peger foreløbigt på antagonisme mellem sikkerhedsdiskurser om den flydende betegner fokus Den diskursive konstruktion af succes. I de tidligere afsnit er der set på konstruktionen af trussel og fokus. I dette afsnit ses der på konstruktionen af succes. Konstruktionen af succes skal ses i forhold til, hvordan en sikkerhedsdiskurs italesætter et formål med indsats og en neutralisering af trussel. Jeg starter med at se på, hvordan Søren Gade søger at give mening til begrebet succes. Danmarks sikkerhed starter ikke længere ved vores grænser og kyster. Den starter i Afghanistan.[ ]. 21 (Søren Gade). Søren Gade italesætter succesen ud fra et traditionelt sikkerhedspolitisk standpunkt, hvor der spilles på stat, sikkerhed og overlevelse. Succesen betegnes som en tilstand, hvor terror med oprindelse i Afghanistan ikke længere truer Danmark. Konstruktionen skaber en mening af, at sikkerhed for Danmark er et succeskriterium. Danmark som begreb kan rumme både stat, i forståelsen af den suveræne statsenhed i international politik. Men det kan også rumme begrebet nation, der betegner en gruppe af individer med en fælles identitet, danske værdier, dansk kultur og danskhed. I den sammenhæng udgør et succeskriterium en overlevelse af Danmark som statsenhed, identitet, værdier og kultur. Vi må tage et ansvar for vores fælles sikkerhed og hjælpe med til at forhindre, at mærkemænd kommer til vor del af verden og sprænger sig selv og uskyldige civile i luften.. 22 (Søren Gade). Der ses her meningsudfyldelse af succes, som bygger på et grundlag, der forbindes med mere end blot Danmarks sikkerhed. I den efterfølgende del af sætningen betegnes fælles sikkerhed i forhold til vores del af verden. Sætningen rummer konstruktionen af et succeskriterium, hvor succesen betegnes som sikkerhed for vores del af verden. 21 Debat: Små lande kan gøre en forskel, Søren Gade, Forsvarsminister (V), Lemvig Folkeblad, 4. august 2008, (bilag 3). 22 Debat: Afghanistan 2: For vor egen sikkerheds skyld, Søren Gade, Forsvarsminister (V), Politiken, 23. marts 2008, (bilag 1). UKLASSIFICERET 32

36 Vor del af verden udfyldes ikke videre i de undersøgte tekster, men kan rumme forskellige typer af mening. Det kunne betyde vor del af verden, som en geografisk afgrænsning, som en afgrænsning i forhold til etnicitet (kaukasisk folkefærd) eller som en afgrænsning i fælles værdier. I andre sammenhænge betegnes Danmark som en del af den vestlige verden, hvor den vestlige verden rummer betydning af en gruppe af lande med flere fælles værdier og interesser. For Danmark var der ingen tvivl om, at det ikke kun var et angreb på USA. Det var et anslag mod hele den vestlige verden (Gade, 2005). Søren Gade anvender i denne artikel om et besøg i USA, meningsdannelse af den vestlige verden i forhold til terrorangrebet rettet mod USA 11. september Angrebet var ikke blot var et angreb på USA, men på den vestlige verden, med værdier, som fred, frihed og demokrati, det kunne rumme. Ses dette i forhold til konstruktionen af succes, i forhold til fælles sikkerhed og vor del af verden, kunne dette pege på, at Søren Gade konstruerer en succes, hvor meningen er sikkerhed for den vestlige verdens værdier. Soldaterne forlader en region, hvor situationen er bedre end da de kom. 23 (Søren Gade). Jeg er stolt af, at et bredt flertal i det danske folketing valgte at følge FNs opfordring til verdenssamfundet om at bringe stabilitet til Afghanistan. 24 (Søren Gade). Alligevel er der mange tegn på positiv udvikling, Det kan ærgre mig, at nogle hjemlige kritikere af indsatsen i Afghanistan stiller sig på sidelinjen.[ ]. uden at anerkende, at der er sket positive ting i Afghanistan. 25 (Søren Gade). Det er netop en af prioriteterne i den danske Afghanistan strategi.[ ]. Jo mere afghanerne selv kan tage ansvaret for deres land, desto mere kan vores soldater spille en støttende rolle. 26 (Søren Gade). Søren Gade meningsudfylder succes med genopbygningsindsatsen og stabilitetsdannelsen i Afghanistan. Derved får succeskriteriet et dynamisk udseende, hvor den løbende udvikling kan opfattes som en succes i sig selv. Selve den positive udvikling konstrueres som succes, og den løbende overdragelse af opgaver til afghanske myndigheder inddrages også i italesættelsen af succes. Når man lægger en ny strategi, er det nødvendigt, at man gør status på den gamle, Samtænkning kaldte vi det, fordi det gjaldt om at få mest muligt ud af vores ressourcer ved at koordinere indsatsen, Vi er nået meget langt i dette samarbejde og det er min 23 Kronik: En indsats vi kan være bekendt, Søren Gade, Forsvarsminister (V), Politiken, 18. august 2008, (bilag 4). 24 Debat: Letkøbt argumentation, Søren Gade forsvarsminister (V), Berlingske Tidende, 7. april 2008, (bilag 2). 25 Kronik: En indsats vi kan være bekendt, Søren Gade, Forsvarsminister (V), Politiken, 18. august 2008, (bilag 4). 26 Kronik: En indsats vi kan være bekendt, Søren Gade, Forsvarsminister (V), Politiken, 18. august 2008, (bilag 4). UKLASSIFICERET 33

37 opfattelse, at alle parter og ikke mindst det afghanske folk nyder godt af det. 27 (Søren Gade). Succes betegnes her som opfyldelsesgraden af, i hvor stor en grad den lagte strategi for Afghanistan er anvendelig og effektiv. Succes bliver således givet betydning af, at Samtænkning som er den strategi regeringen har anvendt for indsatsen i Afghanistan hidtil, har båret frugt. Lad os dernæst se på, hvorledes Holger K. Nielsen udfylder begrebet succes i sin konstruktion. Krigen i Afghanistan handler om oprørsbekæmpelse, hvor målet er at vinde lokalbefolkningens hearts and minds. 28 (Holger K. Nielsen). Vi skal være der nu, for at vi kan trække os ud igen på en ordentlig måde., Men strategien skal vendes, og den skal fokuseres på at overlade sikkerheden til afghanerne. 29 (Holger K. Nielsen). Målet, siger Holger K. Nielsen, er at vinde lokalbefolkningens hearts and minds, derigennem kan islamister isoleres og en stabil statsopbygning kan gennemføres. Succes beskrives som en tilstand, hvor vi (Danmark) kan trække sig ud, og Afghanistan selv kan varetage sin situation. Afghanistan-konflikten løses alene gennem et internt politisk kompromis, der om nødvendigt indbefatter dele af Taleban. 30 (Holger K. Nielsen). Men mindre kan også gøre det: sociale fremskridt, kvinders rettigheder, opgør med korruptionen og kriminaliteten vil være skridt i den rigtige retning 31 (Holger K. Nielsen). Succesen betydningsudfyldes af et internt (i Afghanistan) politisk kompromis, der om nødvendigt indbefatter dele af Taleban, og hvor der er sociale fremskridt, mindre korruption og kriminalitet samt kvinders rettigheder. Succes italesættes som en hjemtrækning af militære styrker, hvilket også var en prioritet ved Søren Gade. Men i forhold til Søren Gade har den militære indsats også en anden betydning for italesættelsen af succes. Problemet er imidlertid, at specielt den amerikanske krigsførelse i Afghanistan har styrket Talibans position i civilbefolkningen. 32 (Holger K. Nielsen). 27 Kronik: En indsats vi kan være bekendt, Søren Gade, Forsvarsminister (V), Politiken, 18. august 2008, (bilag 4). 28 Debat: Forrykt sidestilling, Holger K. Nielsen (SF), Jyllands-posten, 7. juni 2008, (bilag 6). 29 Kronik: Den danske Afghanistan-strategi et kritisk blik efter syv års krig, Emilie Turunen og Holger K. Nielsen (SF), Information, 7. oktober 2008, (bilag 7). 30 Kronik: Den danske Afghanistan-strategi et kritisk blik efter syv års krig, Emilie Turunen og Holger K. Nielsen (SF), Information, 7. oktober 2008, (bilag 7). 31 Kronik: Den danske Afghanistan-strategi et kritisk blik efter syv års krig, Emilie Turunen og Holger K. Nielsen (SF), Information, 7. oktober 2008, (bilag 7). 32 Krig og Terror, Holger K. Nielsen (SF), Ekstra Bladet, 12. maj 2007, (bilag 5). UKLASSIFICERET 34

38 Også i Afghanistan er vi en del af en militær besættelsesstyrke, som ikke adskilles fra den amerikanske krig mod terror. 33 (Holger K. Nielsen). Holger K. Nielsen peger på, at befolkningens hearts and minds skal vindes. Men Taleban vinder for tiden kampen om befolkningen, fordi den amerikanske krigsførelse styrker Talebans opbakning i befolkningen. Den danske indsats artikuleres som en del af den amerikanske krig mod terror og en del af den amerikanske krigsførelse. Holger K. Nielsen italesætter en sammenhæng mellem den danske indsats og den amerikanske krig, som altså skaber mere modstand i befolkningen og styrker Taleban. Mere modstand i den afghanske befolkning var ikke sammenhængende med italesættelsen af succes: At vinde befolkningens hearts and minds. Holger K. Nielsen konstruerer her flere succeskriterier, der har sit udgangspunkt i succeskriteriet at vinde hearts and minds : Den militære indsats kan ikke vinde kampen mod terror, hvilket indirekte rummer italesættelsen af succes: Ingen militær indsats i Afghanistan. Endvidere ses det danske samarbejde med USA at udgøre endnu et problem i forhold til at opnå succes, da den danske indsats er svær at adskille fra den amerikanske, set fra den menige afghaner. Derved står det dansk-amerikanske samarbejde i vejen for succes, så længe dette arbejde eksisterer. På den måde italesættes et indirekte succeskriterium med et ophør af det dansk-amerikanske samarbejde. Midt i dette kaos står et dansk forsvar, som slides ned af en krig.[ ] Søren Gade bruger det som anledning til at kræve flere penge til militæret. Det må vi tage afstand fra. 34 (Holger K. Nielsen). Holger K. Nielsen artikulerer her endnu et succeskriterium som relaterer sig til de militære styrker. Succes gives her en betydning af, at forsvarets økonomiske udgifter skal afholdes inden for de økonomiske rammer. Overholdelse af forsvarets økonomiske ramme er på den måde en del af italesættelsen af succes. Holger K. Nielsens giver succes en række andre betydninger end Søren Gade gør, om end der er ligheder. Begge betegner en positiv udvikling og tilbagetrækning af militære styrker som en succes. Udover dette fælles punkt betegnes succes anderledes. Holger K. Nielsen italesætter succes så det rummer et politisk kompromis inkl. Taleban. Succes betegnes også som et stop af den danske militære indsats, hvilket hænger sammen med betegnelsen af succes på en anden måde: At vinde befolkningens hearts and minds. Til slut betegnes det indirekte som en succes, hvis Danmark stopper med at følge USA deres krigsførelse mod terror Delkonklusion på konstruktionen af succes. I analysen af de to aktørers konstruktion af succes er der fundet forskellighed. Søren Gade italesætter succes med sikkerhed for Danmark, stat og nation, sikkerhed for den vestlige verden og dens værdier, et dynamisk og positivt udviklingsforløb i Afghanistan samt en effektiv Afghanistan-strategi. Italesættelsen af succes ser den danske indsats, herunder en væsentlig militær indsats, som positiv. Over for dette artikulerer Holger K. Nielsen succes som udvikling for Afghanistan, politisk kompromis (i Afghanistan), exit af danske styrker (hvilket også er et succeskriterium for Søren Gade), vinde befolkningens hearts and 33 Krig og Terror, Holger K. Nielsen (SF), Ekstra Bladet, 12. maj 2007, (bilag 5). 34 Kronik: Den danske Afghanistan-strategi et kritisk blik efter syv års krig, Emilie Turunen og Holger K. Nielsen (SF), Information, 7. oktober 2008, (bilag 7). UKLASSIFICERET 35

39 minds og mindre militært samarbejde med USA. Holger K. Nielsen reartikulerer den danske militære indsats og samarbejdet med USA, som af Søren Gade var konstrueret som positivt i forhold til succes, til negativt i forhold til succes, da begge betegnes som en hindring for opnåelse af succes. Det ovenstående peger på endnu en antagonisme inden for sikkerhedsdiskurser som følge af forskelligheden i italesættelsen af den flydende betegner succes Den diskursive konstruktion af indsats. I dette afsnit ses der på den diskursive konstruktion af indsats. Formålet er at se på, hvordan indsats meningsudfyldes af Søren Gade og Holger K. Nielsen. Italesættelsen af indsats skal ses i forhold til de øvrige elementer, som jeg har undersøgt trussel, årsag og succes. Er f.eks. truslen konstrueret så truende, at indsatsen skal være ekstraordinær? Ses indsatsen som successkabende eller som hindring for succes? Søren Gades og Holger K. Nielsens forskellige konstruktioner af trussel, årsag og succes kan derfor påvirke deres meningstilskrivelse af indsats. Det vil jeg undersøge i dette afsnit med en diskursanalyse af aktørernes meningstilskrivelse af den danske indsats i Afghanistan. I første omgang ses på Søren Gades meningstilskrivelse af indsats. Der er ingen tvivl om, at indsatsen nytter. 35 (Søren Gade). Jeg har med egne øjne set, at kombinationen af militær tilstedeværelse og civil genopbygning bærer frugt. 36 (Søren Gade). Her italesætter Søren Gade indsatsen som succes. Den danske indsats har hjulpet afghanerne, og det er den kombinerede militære og civile indsats, der er årsag til succes. Krigen kan vindes med militære midler, det kan freden ikke. 37 (Søren Gade). Kombinationen af civil og militær indsats italesættes som nødvendig. I sætningen gives indsatsen betydning af en nødvendighed for både militære og civile midler ved at bruge ækvivalenskæden krig og militære midler og modsætningen freden, der ækvivaleres med en ikke-militær indsats. Både norske og danske styrker har været i ildkamp med Taleban. Vi står over for en fjende, der ikke respekterer den Humanitære Folkeret. 38 (Søren Gade). Begge lande ved, at vi ikke kan vinde freden i Afghanistan med militære midler alene. 39 (Søren Gade). 35 Debat: Afghanistan 2: For vor egen sikkerheds skyld, Søren Gade, Forsvarsminister (V), Politiken, 23. marts 2008, (bilag 1). 36 Debat: Afghanistan 2: For vor egen sikkerheds skyld, Søren Gade, Forsvarsminister (V), Politiken, 23. marts 2008, (bilag 1). 37 Debat: Afghanistan 2: For vor egen sikkerheds skyld, Søren Gade, Forsvarsminister (V), Politiken, 23. marts 2008, (bilag 1). 38 Debat: Små lande kan gøre en forskel, Søren Gade, Forsvarsminister (V), Lemvig Folkeblad, 4. august 2008, (bilag 3). UKLASSIFICERET 36

40 De sikkerhedsmæssige udfordringer i Helmand er massive.[ ]. Danmark vil i højere grad bidrage til opbygningen af afghanernes egne sikkerhedsstyrker i dette område. Dermed bliver afghanerne også i Helmand gradvis i stand til selv at varetage flere og flere sikkerhedsopgaver, som i dag varetages af internationale sikkerhedsstyrker. 40 (Søren Gade). Italesættelsen af indsats indeholder her elementer fra italesættelsen af trussel og succes. Indsatsen italesættes som militær, fordi truslen Taleban søger at bekæmpe den internationale, herunder den danske indsats for at forbedre afghanske forhold. Nødvendigheden af en kombineret indsats meningsudfyldes i forhold til spørgsmålet om sikkerhed, både for Danmark og Afghanistan. Så længe der er en trussel fra Taleban om at anvende våbenmagt for at forhindre en positiv udvikling af Afghanistan (tidligere konstrueret som succes), vil der være behov for en militær indsats, for at sikre den civile indsats rettet mod den afghanske befolkning. Sikkerhedsspørgsmålet, som indeholder konstruktionen af trussel, skaber et forstærket behov for en militær indsats, når indsatsen artikuleres sammen med krig eller kamp. Dette kan jf. Buzan et al. teori om sikkerhedsliggørelse ses som et forsøg på at italesætte nødvendigheden af ekstraordinære midler til at imødegå truslen (Buzan et al., 1998: 21). Nødvendigheden skabes ved at ækvivalere truslen med angreb: [A]ngrebet på USA 11. september (Søren Gade) og Slaget om Afghanistans fremtid.[..]. 42 (Søren Gade). Italesættelsen af indsats rummer en sammenhæng, som giver proportionalitet. Intervention i et andet suverænt land er generelt ikke accepteret i forhold til FN-pagten, men i forbindelse med retten til selvforsvar og trusler der udgør trusler mod international fred og sikkerhed, kan der optræde undtagelser. Indsatsen italesættes i forhold til angrebet på USA 11. september 2001 og Talebans accept af terroristers træningslejrer i Afghanistan. På den måde rummer italesættelsen af indsats proportionalitet i forhold til at indsætte militære styrker i Afghanistan og legitimiteten i forhold til med magt at holde Taleban fra at tage magten i Afghanistan igen. Danmark kan ikke indtage en usolidarisk holdning over for Verdenssamfundet og Derfor vedtog et flertal i Folketinget også at følge FN-resolution 1386 om oprettelse af en international sikkerhedsstyrke i Afghanistan. 43 (Søren Gade). Proportionaliteten og legitimiteten er skabt i forhold til international politik, hvilket Søren Gade italesætter i den hjemlige sikkerhedsdiskurs ved at artikulere Danmarks indsats i forhold til disse internationale forhold. 39 Debat: Små lande kan gøre en forskel, Søren Gade, Forsvarsminister (V), Lemvig Folkeblad, 4. august 2008, (bilag 3). 40 Kronik: En indsats vi kan være bekendt, Søren Gade, Forsvarsminister (V), Politiken, 18. august 2008, (bilag 4). 41 Debat: Afghanistan 2: For vor egen sikkerheds skyld, Søren Gade, Forsvarsminister (V), Politiken, 23. marts 2008, (bilag 1). 42 Kronik: En indsats vi kan være bekendt, Søren Gade, Forsvarsminister (V), Politiken, 18. august 2008, (bilag 4). 43 Debat: Afghanistan 2: For vor egen sikkerheds skyld, Søren Gade, Forsvarsminister (V), Politiken, 23. marts 2008, (bilag 1). UKLASSIFICERET 37

41 Provinsregeringen bliver løbende bedre til at klare de administrative opgaver [ ]. Men det er samtidigt klart at der er brug for en international civil og militær tilstedeværelse i området i mange år fremover. 44 (Søren Gade). En af de største landvindinger i området er de mange børn, der nu går i skole. 45 (Søren Gade). Italesættelsen af indsats rummer nødvendighed for både en militær og en civil indsats. En forbedret sikkerhedssituation skaber bedre forhold for både afghanere og danskere. Denne situation nås ved en militær indsats for at vinde krigen. Mens de forbedrede forhold også rummer forbedret skolegang og reformering af den offentlige forvaltning, som opnås gennem en civil indsats. Indsatsen betydningsudfyldes med et foreløbigt fokus på militær indsats, da de afghanske sikkerhedsstyrker betegnes som utilstrækkelige i forhold til at give den tilstrækkelige sikkerhed til egen befolkning og til genopbygningsindsatsen: Dermed bliver afghanerne også i Helmand gradvis i stand til selv at varetage flere og flere sikkerhedsopgaver, som i dag varetages af internationale styrker. 46 (Søren Gade). Søren Gade meningsudfylder den danske indsats på forskellige måder, der forholder sig til trussel, årsag og succes. Indsatsen konstrueres som proportional og legitim, hvilket er hentet fra forhold i international politik. Den konstrueres som en nødvendig kombination med et større fokus på militær indsats ved at bringe trussel og sikkerhed ind som vigtige for opnåelse af succes (sikkerhed og udvikling), fordi sikkerhed fylder meget i konstruktionen af indsatsen. Indsatsen defineres på den måde som en nødvendig kombination for at opnå de ønskede succeser om positiv udvikling, sikkerhed for Danmark, den vestlige verden og Afghanistan. Overfor denne konstruktion af indsats vil jeg nu se på, hvordan Holger K. Nielsen meningsudfylder den flydende betegner indsats. SOCIALDEMOKRATERNE forsøger at give indtryk af, at der blot er tale om civil genopbygning. Men Afghanistankrigen er en del af Georges Bush krig mod terror. 47 (Holger K. Nielsen). Den danske indsats i Afghanistan er en del af krigen mod terror og ikke civil genopbygning, siger Holger K. Nielsen. Holger K. Nielsen reartikulerer konstruktionen af indsats ved at italesætte den som krig i bogstavelig forstand: Når han taler om det, mener han krig i bogstavelig forstand 48. Indsatsen beskrives som forkert: [D]en inspiration fjernes jo ikke ved at føre krig i Afghanistan nærmere tværtimod. 49 (Holger K. Nielsen). 44 Kronik: En indsats vi kan være bekendt, Søren Gade, Forsvarsminister (V), Politiken, 18. august 2008, (bilag 4). 45 Kronik: En indsats vi kan være bekendt, Søren Gade, Forsvarsminister (V), Politiken, 18. august 2008, (bilag 4). 46 Kronik: En indsats vi kan være bekendt, Søren Gade, Forsvarsminister (V), Politiken, 18. august 2008, (bilag 4). 47 Krig og Terror, Holger K. Nielsen, Ekstra Bladet, 12. maj 2007, (bilag 5). 48 Krig og Terror, Holger K. Nielsen, Ekstra Bladet, 12. maj 2007, (bilag 5). 49 Krig og Terror, Holger K. Nielsen, Ekstra Bladet, 12. maj 2007, (bilag 5). UKLASSIFICERET 38

42 Hver gang uskyldige civile er blevet dræbt, har Taliban styrket sig selv og været i stand til at rette civilbefolkningens vrede mod besættelsesmagten. 50 (Holger K. Nielsen). Meningsdannelsen omkring indsatsen skal ses sammen med konstruktionen af succes og trussel. Truslen er konstrueret som utilpassede unge inspireret af syge ideer fra Taleban og Al-Qaida, og at vinde befolkningens hearts and minds. Holger K. Nielsen italesætter her den militære del af indsatsen. Denne indsats rammer uskyldige civile og fører til befolkningens vrede rettet mod koalitionsstyrkerne. Og dette inspirerer flere utilpassede unge, der kan true os. En militær indsats meningsudfyldes på den måde som skadelig for opnåelsen af succes både i Afghanistan og Danmark. Indsatsen forholder sig også til konstruktionen af trussel. Inspirationen af utilpassede unge, som kommer til Danmark og gennemføre terrorhandlinger øges jf. ækvivalenskæden som Holger K. Nielsen anvender som følge af en militær indsats: Krig i Afghanistan dræbte uskyldige civile øget inspiration øget tilslutning til Taleban og Al-Qaida flere utilpassede unge større trussel mod Danmark. [V]i er der, fordi amerikanerne er der 51 (Holger K. Nielsen). [D]en såkaldte krig mod terror og NATO s eksistenskamp 52 (Holger K. Nielsen). Krigen i Afghanistan er på mange måder a mission impossible [ ]. Der findes ingen militær løsning på konflikten. 53 (Holger K. Nielsen). Midt i dette kaos står et dansk forsvar, som slides ned af en krig.[ ] Søren Gade bruger det som anledning til at kræve flere penge til militæret. Det må vi tage afstand fra. 54 (Holger K. Nielsen). Den danske indsats italesættes som et led i det dansk-amerikanske samarbejde. Denne konstruktion af indsats strider mod med et af de tidligere italesatte succeskriterier: Mindre militært samarbejde med USA. Videre italesættes den danske indsats som er en mission impossible, hvor der ingen militær løsning eksisterer. Og slutteligt Holger K. Nielsen italesætter indsatsen med en opslidning at det danske forsvar og et øget budget til forsvaret. Set i forhold til succes betegner Holger K. Nielsen indsatsen som fejlagtig og forkert på flere måder. Forkert, fordi der ikke er en militær løsning. Forkert, fordi den rigtige grund til, at vi er i Afghanistan, er at USA og NATO er der. Fejlagtig fordi den ikke skaber succes: I dag lever Afghanistan kvinder under endnu mere katastrofale forhold end nogensinde og Både arbejdsløsheden, sulten og korruptionen er vokset. Det samme er opiumsproduktionen 55 (Holger K. Nielsen). 50 Krig og Terror, Holger K. Nielsen, Ekstra Bladet, 12. maj 2007, (bilag 5). 51 Kronik: Den danske Afghanistan-strategi et kritisk blik efter syv års krig, Emilie Turunen og Holger K. Nielsen (SF), Information, 7. oktober 2008, (bilag 7). 52 Kronik: Den danske Afghanistan-strategi et kritisk blik efter syv års krig, Emilie Turunen og Holger K. Nielsen (SF), Information, 7. oktober 2008, (bilag 7). 53 Kronik: Den danske Afghanistan-strategi et kritisk blik efter syv års krig, Emilie Turunen og Holger K. Nielsen (SF), Information, 7. oktober 2008, (bilag 7). 54 Kronik: Den danske Afghanistan-strategi et kritisk blik efter syv års krig, Emilie Turunen og Holger K. Nielsen (SF), Information, 7. oktober 2008, (bilag 7). 55 Kronik: Den danske Afghanistan-strategi et kritisk blik efter syv års krig, Emilie Turunen og Holger K. Nielsen (SF), Information, 7. oktober 2008, (bilag 7). UKLASSIFICERET 39

43 Den danske indsats, som den burde være, italesættes ud fra de tidligere omtalte succeskriterier, et politisk kompromis, forbedringer i leveforhold for den afghanske befolkning og ophør af korruption og kriminalitet (se afsnit ). Det centrale fremover må være den civile genopbygning.[ ] 56 (Holger K. Nielsen). Indsatsen italesættes til fremover at være det civile og ikke det militære, som kun skal være til stede i det omfang, at sikkerhedssituationen omkring genopbygningsarbejdet nødvendiggør det. Ses dette i forhold til tidligere konstruktioner af succes og indsats vil sikkerhedssituationen ikke blive bedre med en fortsat militær tilstedeværelse, der inspirerer voldelige grupperinger og fører til flere mulige terrorister. Holger K. Nielsens foretager en reartikulation af succes og trussel i relation til indsatsen. Indsatsen, som er valgt af regeringen, italesættes som forkert, fordi den reartikuleres som en et led i USA s krig mod terror og NATO s eksistenskamp. Et formål, som ved Holger K. Nielsen ikke hænger sammen med truslen eller fokus. Meningen, der dannes i indsatsen, skaber endvidere et billede af unødvendighed ved at beskrive nedslidningen af forsvaret, som underbygger konstruktionen af en forkert indsats. Den forkerte og fejlslagne indsats betydningsudfyldes med forværrede forhold for den afghanske befolkning og sandsynligheden for en øget trussel mod Danmark og genopbygningsindsatsen i Afghanistan. Den rette indsats italesættes som en civil indsats med genopbygning og udvikling Delkonklusion på konstruktion af indsats. I konstruktionen af indsats adskiller Søren Gade og Holger K. Nielsen sig på flere områder. Søren Gades italesætter indsatsen med en kombineret indsats, hvor der er et fokus på den militære indsats. Betydningsdannelsen skal forstås ud fra et større fokus på sikkerhedssituationen i Afghanistan og opfattelsen af truslen mod Danmark, den vestlige verden og de afghanske myndigheder. Dette fokus skal ses som et udtryk for, hvad der sker her og nu, da Søren Gade også ser en civil indsats og genopbygning som en væsentlig del af indsatsen. Men hans italesættelse af indsats sker med et foreløbigt fokus på den militære del, da krigen fortsat er i gang. Modsat artikulerer Holger K. Nielsen et civilt fokus for den danske indsats i Afghanistan, hvilket skabes ud fra et lidt andet perspektiv på succes. Konstruktionen af indsats er i højere grad set i forhold til andre succeskriterier, hvor den afghanske befolkning er centralt placeret, og succesen tegnes som bedre forhold og udvikling. Endvidere italesætte Holger K. Nielsen indsats i forhold til truslen, hvilket betyder, at den militære indsats og samarbejdet med USA blot øger truslen. Den sidste analyse af de flydende betegnere viser en forskellighed i konstruktionen af indsats, som indikerer forskellighed i den meningsdannelse, som de to aktører ønsker, at sikkerhedsdiskursen i Danmark bør have. 56 Kronik: Den danske Afghanistan-strategi et kritisk blik efter syv års krig, Emilie Turunen og Holger K. Nielsen (SF), Information, 7. oktober 2008, (bilag 7). UKLASSIFICERET 40

44 3.3. Sammenfatning på konstruktionen af sikkerhedsdiskurser. Jeg har i det ovenstående analyseret Søren Gade og Holger K. Nielsens betydningsudfyldelse af flydende betegnere inden for rammen af den diskursive orden, der rummer sikkerhedsdiskurser. Jeg har i min analyse fundet, at Søren Gade og Holger K. Nielsen udfylder de fire flydende betegnere forskelligt, og at der er tegn på antagonisme mellem diskurserne. Holger K. Nielsen adskiller sig fra Søren Gade i italesættelsen af trussel ved at skabe en ækvivalenskæde mellem den danske indsats og truslen, idet en militær indsats inspirerer til øget terror og dermed øget trussel. Søren Gade italesætter den danske indsats som et middel mod truslen. Truslen er i Søren Gades meningsdannelse ikke afhængig af en dansk indsats, og truslen italesættes som rettet mod mere end Danmark og Afghanistan. Den er også konstrueret ud fra den vestlige verden som referenceobjekt i betydning af fælles værdier. I Holger K. Nielsens betydningsdannelse af truslen, er Danmark og den afghanske befolkning anvendt som referenceobjekt. Både Holger K. Nielsen og Søren Gade anvender et referenceobjekt, som i forbindelse med teorien om sikkerhedsliggørelse (Buzan et al., 1998) peger på en diskurs inden for den militære sektor, der typisk har staten og politiske sager som referenceobjekt. I konstruktionen af fokus, som beskriver foranledningen til en indsats og rummer betydningsdannelsen af mulige fremtider, adskiller Søren Gade og Holger K. Nielsen sig. Søren Gade ser den kombinerede indsats som vejen til den ønskede fremtid, mens Holger K. Nielsen har størst fokus på den civile indsats, da den militære indsats leder mod en uønsket fremtid. Søren Gade italesætter fremtiden, som et udviklet Afghanistan, hvorfra terrortrusler ikke kan udspringe, hvilket også er den fremtid som Holger K. Nielsen betydningsudfylder. Vejen dertil adskiller Søren Gade og Holger K. Nielsen. I Søren Gades italesættelse opnås fremtiden gennem den kombinerede indsats, mens Holger K. Nielsens italesættelse rummer en afstandtagen fra en militær indsats, da den betydningsudfyldes som modvirkende i forhold til den indgriben, som skal sikre en ønskelig fremtid. Søren Gade og Holger K. Nielsen adskiller sig på mange punkter i betydningsdannelsen af succes. Søren Gade betegner succes som sikkerhed for Danmark, den vestlige verden, en positiv udvikling i Afghanistan, tilbagetrækning af danske styrker og effektiviteten af den lagte danske Afghanistan-strategi. Modsat giver Holger K. Nielsen succes mening af en exit af danske militære styrker, et politisk kompromis, mindre samarbejde med USA og at vinde den afghanske befolknings gunst ( hearts and minds ). Meningstilskrivelsen af indsatsen rummer for både Søren Gade og Holger K. Nielsens vedkommende en militær og en civil indsats. Der forekommer dog forskellighed i den mening som de to typer har i forhold til sikkerhedsdiskursen. Søren Gades italesættelse bruger den militære indsats ud fra et fokus på det sikkerhedsmæssige aspekt af trussel og succes. Overfor dette reartikuleres den militære indsats som en forstærkende faktor for truslen mod Danmark og genopbygningen af Holger K. Nielsen. Holger K. Nielsen italesætte i stedet indsats med nødvendigheden af et øget civilt bidrag. UKLASSIFICERET 41

45 Derved tegner de to aktører sig for forskellig meningsdannelse af sikkerhedsdiskurser i Danmark (Figur 2). Søren Gade Trussel Terrorisme, Taleban-regime Fokus Sikkerhedssituation Succes Sikkerhed for Danmark, den vestlige verdens værdier og interesser, positiv udvikling, Afghanistan-strategien Indsats Både militær og civil nødvendigt, fokus på militær, Civil og militær indsats opfattes nødvendig og positiv Holger K. Nielsen Trussel Terrorister, utilpassede unge, Danmarks krigsførelse (indirekte) Fokus Genopbygningssituationen Succes Bedre forhold, et politisk kompromis, vinde hearts and minds, exit af danske styrker, mindre samarbejde med USA Indsats Civil opfattes nødvendigt, militær indsats opfattes som modvirkende succes, forkert og fejl Figur 2. Sikkerhedsdiskurser om den danske indsats i Afghanistan Legitimitetsdannelse. Specialet undersøger dannelsen af legitimitet og diskursers indflydelse på denne proces. I det foregående afsnit analyserede jeg en række indlæg fra Søren Gade og Holger K. Nielsen for at undersøge, hvorledes de forsøger at meningsudfylde sikkerhedsdiskurser. I det efterfølgende vil jeg undersøge de to diskursers indflydelse på forsvarets legitimitetsdannelse. I arenaen for bevidsthedsdannelse har Klausen fokus på kampen om, hvordan en given situation skal fortolkes, og på skabelsen af troværdighed for det som organisationen står for (Klausen, 2006: 94). Kampen står om at få lov til at sætte dagsordnen for, hvordan forskellige situationer skal fortolkes, hvilket også giver grundlaget for de efterfølgende beslutninger og aktioner. Troværdigheden betegner image og omdømme for en organisation i forståelsen at håndtere situationer, hvor man (som organisation) skal forklare sig (issue management) og skabe forståelse for, hvad man står for (branding) (Klausen, 2006: 94). UKLASSIFICERET 42

46 Hvis menneskets opfattelse af omverdenen er en social konstruktion, så bliver iagttagelse, analyse, fortolkning, dialog og forhandling vigtige for hvordan situationen skal forstås, og for beslutning og handling (Klausen, 2006: 100). Hvis omverdenen ses som en social konstruktion, bliver italesættelsen og konstruktionsprocessen betydningsfuld for hvilken konstruktion af omverdenen, man som individ og gruppe skal tilslutte sig (Klausen, 2006: 99). Som jeg ser det, er det den sociale konstruktionsproces, som Klausen er optaget af i kampen om legitimitet. Og at det netop er én specifik konstruktion, og ikke andre konstruktioner, der for lov til at skabe grundlaget for, hvordan forskellige situationer skal fortolkes, og dermed også hvilke beslutninger og handlinger, der er acceptable og forventelige. Laclau & Mouffe s diskursbegreb rummer ikke blot sprog, men alle sociale processer (Jørgensen et al., 1999: 44). Diskursteoriens analytiske fokus er på, hvordan vi søger at skabe en virkelighed, der kan forstås som en objektiv (Jørgensen et al., 1999: 44). En objektiv og selvfølgelig omverden findes ikke i forhold til diskursteoriens præmis, men der kan optræde midlertidige etableringer (lukninger) af, hvordan situationer skal fortolkes. Jo længere tid en sådan lukning får lov til at eksistere, jo mere glemmer man dens mulige flertydighed, og netop denne fortolkningspræmis kommer til at fremstå med et skær af objektivitet. I den anden ende af spektret findes det politiske, hvilket i diskursteorien referer til den evige konstituering af det sociale, reproduktion og forandring af betydningstilskrivninger (Jørgensen et al., 1999: 47). Det at skabe samfundet på en bestemt måde, og derved udelukke alle andre mulige måder, er det, Laclau og Mouffe forstår ved politik (Jørgensen et al., 1999: 47) Hegemoni optræder mellem objektivitet i diskursteoriens forstand og det politiske og betegner de diskursive processer, som søger at skabe en entydig opfattelse ud fra de mange mulige, som findes i den politiske ende af spektret. En hegemonisk intervention betegner den proces, hvormed alternative opfattelser og fremstillinger undertrykkes, således at der kun står en mulig tilbage som den naturlige fremstilling (Jørgensen et al., 1999: 48) (Figur 3). Støder diskurser sammen, således at den enes entydighed trues, betegnes det som antagonisme, der er diskursteoriens udtryk for konflikt (Jørgensen et al., 1999: 60) (Figur 3). UKLASSIFICERET 43

47 Kilde: Egen produktion Objektivitet Politik Hegemonisk intervention Entydighed Flertydighed Antagonisme Figur 3. Hegemoni og antagonisme. Begreberne hegemoni og antagonisme kan hjælpe mig til at finde et svar på, hvorfor netop en bestemt social konstruktion får lov til at bestemme, hvordan forskellige situationer skal forstås og fortolkes. Den hegemoniske intervention, som indtræffer, når dette sker, beskriver sikkerhedsliggørelse, som Buzan et al. omtaler (Buzan et al., 1998: 27). En intervention, der standser de antagonistiske betydningsmuligheder, der eksisterer. Og når dette indtræffer, vil den diskurs, som opnår hegemoni, have afgørende betydning for forsvarets legitimitetsdannelse. Hegemoni og antagonisme inden for sikkerhedsdiskurser omkring forsvarets indsats kan derfor influerer på legitimitetsdannelsen. Hegemoni og antagonisme inden for sikkerhedsdiskurser påvirker fortolkning af både situation, beslutning og handlinger omkring forsvarets indsats i Afghanistan, hvilket jeg vil se på i det efterfølgende afsnit Forsvarets legitimitet set i forhold til de to diskurser om Afghanistan. I dette afsnit vil jeg se på betydningen af antagonisme (konflikt) mellem de to diskurser omkring forsvarets indsats i Afghanistan. Legitimitetsdannelsen omkring forsvarets indsats, som er det, jeg er optaget af, er afhængig af det forståelsesmæssige perspektiv, som indsatsen bliver set på med. I dette afsnit søger jeg at besvare, hvilken betydning det har for legitimitetsdannelsen at se på forsvarets indsats gennem de to diskurser. Jeg har set på Søren Gade og Holger K. Nielsen, som på hver deres måde konstruerer en sikkerhedsdiskurs om Afghanistan. Som det er blevet vist i afsnit 3.4, har Søren Gade og Holger K. Nielsen forskellige opfattelser af, hvordan situationen i Afghanistan skal forstås. Søren Gade og Holger K. Nielsens konstruktioner kunne principielt have eksisteret fredeligt sammen, og hver have skabt betydning for forskellige elementer og i forskellige sammenhænge, men dette er ikke tilfældet. Konstruktionerne er i konflikt om at danne betydning om de samme elementer og i den samme sammenhæng. De to diskurser søger på hver deres vis at meningsdanne bestemte flydende betegnere, som skal anvendes til at forstå den samme situation på. UKLASSIFICERET 44

48 Denne antagonisme peger på, at Søren Gade og Holger K. Nielsen og deres diskurser strides om retten til at sætte dagsorden for, hvordan indsatsen i Afghanistan skal forstås. Antagonismen viser, at der er flertydige opfattelser, hvilket har betydning for, hvordan det, som forsvaret står for, opfattes. Eksisterede der en hegemoni i sikkerhedsdiskursen om indsatsen i Afghanistan ville forsvarets indsats skulle forstås set i gennem dette perspektiv. Hvis der eksisterer flere diskurser omkring indsatsen, giver det flere forskellige perspektiver at se forsvarets indsats på. Dannelsen af legitimitet skal ses både som en social konstruktion af, hvordan en situation skal forstås og fortolkes, og som den sociale konstruktion af, hvordan organisationen passer ind i denne situation. Det som forsvarets står for (image), og billedet af forsvarets indsats, som konstrueres, skal give mening i forhold til den måde som situationen forstås på. Søren Gades sikkerhedsdiskurs har et fokus på sikkerhed. Truslen fylder meget, og den militære indsats, som skal forsøge at minimere truslen, fylder derfor meget. Den civile genopbygning indgår også i sikkerhedsdiskursen, men kan først få et større fokus, når sikkerhedsproblemet er løst i tilstrækkelig grad. Succesen er afhængig af både en civil og militær indsats, og begge indsatser ses som et nødvendigt middel til at nå målet med. Succesen rummer også den positive udvikling, som både den civile og den militære indsats bidrager til dagligt. Truslen italesættes både som rettet mod den indsats, som er i Afghanistan og som rettet mod vor del af verden, og betydningsudfyldes af både terrorister og Taleban. Ser man på forsvarets indsats i Afghanistan gennem et perspektiv, som er dannet gennem den sikkerhedsdiskurs, som Søren Gade har konstrueret, dannes et billede af, hvordan legitimiteten skabes. Forsvaret fremstår legitimt, når dets indsats i Afghanistan: Bekæmper den terrorisme, som truer Danmark og vor del af verden Bekæmper Taleban, som truer vores og den internationale indsats i Afghanistan Bidrager til en positiv udvikling af Afghanistan Skaber sikkerhed for Afghanistans befolkning, indtil Afghanistan selv er i stand at gøre det Indsatsen måles på traditionelle militære opgaver, såsom at gå i kamp og vinde slag mod en trussel, der truer vores sikkerhed både i Danmark og i Afghanistan. Indsatsen måles også på blødere aktiviteter, såsom koordinering af genopbygningsprojekter, træning og uddannelse af afghanske sikkerhedsstyrker. Legitimitet set gennem et perspektiv, der bygger på den sikkerhedsdiskurs, som Søren Gade italesætter, skabes ved, at forsvarets indsats fortsat skal rumme traditionelle militære aspekter, som kamp og krig. Men den skabes også ved at forsvarets indsats rummer blødere aspekter, som genopbygning af landet samt uddannelse og træning af afghanske sikkerhedsstyrker. Den dagsorden, som Søren Gades diskurs vil sætte, ser anvendelsen af både en militær og en civil indsats, som et middel til at løse situationen på. Den militære indsats bør rumme traditionelle militære opgaver, da konstruktionen af trussel og sikkerhed kalder på brugen af disse midler. I forhold til den sikkerhedsdiskurs, som Søren Gade konstruerer, vil forsvaret fremstå legitimt ved at forsætte med at løse opgaverne i Afghani- UKLASSIFICERET 45

49 stan på den måde som er gjort hidtil. Dette skyldes, at der er en sammenhæng mellem dagsorden og indsats, der gør, at forsvarets indsats ses som rigtig og nødvendig. Holger K. Nielsens sikkerhedsdiskurs indeholder en anden meningsdannelse omkring Afghanistan og forsvarets indsats. Når man ser på forsvarets indsats og Afghanistan med et perspektiv, der trækker på Holger K. Nielsens sikkerhedsdiskurs, influeres legitimitetsdannelsen på en anden måde. Holger K. Nielsens sikkerhedsdiskurs har et fokus, der primært er rettet på genopbygningen af Afghanistan. Truslen, som også ved Holger K. Nielsen fylder meget, er meningsudfyldt med terrorister og utilpassede unge, samt krigsførelsen i Afghanistan som Danmark deltager i. Indsatsen, som skal imødegå disse trusler, er italesat med en civil genopbygningsindsats. En militær indsats indgår dog også i betydningsudfyldelsen af indsats, da det for tiden er uansvarligt at lade NGO er arbejde uden en militær tilstedeværelse: [N]GO erne kan ikke arbejde videre under den nuværende usikkerhed. 57 (Holger K. Nielsen. Derfor foreslår SF, at der etableres en særskilt genopbygningsstyrke, bestående af folk med militær erfaring, men hvor de skal bruge deres civile kvalifikationer 58 (Holger K. Nielsen). Den militære del af indsatsen meningsudfyldes med personel, der har en militær baggrund, men ikke med decideret militær personel. Succesen, som Holger K. Nielsen betydningsudfylder den, har en ækvivalenskæde, der rummer både en civil og en militær indsats. Men til forskel for Søren Gade, ækvivaleres succesen med en civil indsats og uden en militær indsats. Succesen er betydningsudfyldt med politisk kompromis, bedre forhold (for afghanerne) og en folkelig opbakning til den internationale indsats. En militær indsats er ikke sammenhængende med fokus og succes, da den ses som en del af truslen, og derfor står i vejen for den situation, som Afghanistan ses at stå i dag, og den ønskede fremtid som succesen rummer. En anden del af den betydningsdannelse, som Holger K. Nielsen anvender i konstruktionen af succes, er problemstillingen om samarbejdet med USA. Succesen rummer en italesættelse, hvor mindre samarbejde ses som et ønsket mål. Ækvivalenskæden, der anvendes, etablere en sammenhæng mellem den situation, som ses i Afghanistan og de terrorister og utilpassede unge, som er en trussel, samt den indsats USA yder. Denne ækvivalenskæde strider mod det fokus om genopbygning, som diskursen har. Ækvivalenskæden konstruerer en sammenhæng, der peger på, at USA s indsats skaber en større trussel, ved at skabe flere terrorister og mere modstand mod genopbygningsindsatsen. Det ses som et problem, både for Holger K. Nielsens italesættelse af fokus, hvor genopbygning og andre elementer i konstruktionen af succes, som befolkningsopbakning og politisk kompromis, indgår. Set i det lys er der en sammenhæng mellem trussel, fokus og succes, hvor samarbejdet med USA mindskes. 57 Kronik: Den danske Afghanistan-strategi et kritisk blik efter syv års krig, Emilie Turunen og Holger K. Nielsen (SF), Information, 7. oktober 2008, (bilag 7). 58 Kronik: Den danske Afghanistan-strategi et kritisk blik efter syv års krig, Emilie Turunen og Holger K. Nielsen (SF), Information, 7. oktober 2008, (bilag 7). UKLASSIFICERET 46

50 Indsatsen meningsudfyldelses derfor ikke overraskende af mere civil indsats og mindre militær. Dannelsen af legitimitet omkring forsvarets indsats i Afghanistan set gennem et perspektiv, der trækker på den sikkerhedsdiskurs, som Holger K. Nielsen har meningsudfyldt vil være gennem: Opstilling og anvendelsen af en genopbygningsstyrke med folk, der civile genopbygningskompetencer og militær baggrund, i en civil genopbyningsindsats Tilbagetrækning af militære styrker fra Afghanistan Ingen deltagelse i krigsførelse (kamphandlinger, red.) Mindre/ingen samarbejde med USA Set gennem et perspektiv, der trækker på Holger K. Nielsens sikkerhedsdiskurs, dannes legitimitet gennem brugen af styrker, som ikke har traditionelle militære opgaver (som kamphandlinger), og gennem mindre samarbejde med USA. I et perspektiv, som trækker på Holger K. Nielsens sikkerhedsdiskurs, vil forsvarets indsats, som rummer en civil koordinationsdel, men også mange traditionelle militære opgaver og kamphandlinger, ikke se den nødvendige sammenhæng mellem situation og indsats. Den manglende sammenhæng forstærkes af den tidligere nævnte ækvivalenskæde, hvor Danmarks deltagelse i krigsførelse ses som en del af truslen. Betydningsudfyldelsen af en militær indsats, der bidrager til truslen, og meningsdannelsen omkring forsvaret som en del af i krigsførelsen i Afghanistan og USA s krig, har negativ betydning for dannelsen af legitimitet. Disse meningsdannelser omkring forsvarets rolle i Afghanistan nedbryder legitimitet. Sættes dagsordnen med Holger K. Nielsens sikkerhedsdiskurs for hvordan Afghanistan og forsvarets rolle skal forstås, vil forsvaret nedbryde legitimitet ved at fortsætte med at løse opgaver, på den måde som det er blevet gjort hidtil Delkonklusion på diskursernes betydning for dannelsen af legitimitet. Holger K. Nielsen og Søren Gades diskurser har et forskelligt perspektiv på, hvordan situationen i Afghanistan kan forstås. Deres perspektiv på, hvordan forsvarets indsats passer ind i denne fortolkning af situationen, er også forskellig. Antagonismen omkring Søren Gade og Holger K. Nielsens sikkerhedsdiskurser viser, at det er muligt at forstå situationen i Afghanistan og forsvarets indsats på forskellige måder. Disse måder har betydning for dannelsen af forsvarets legitimitet. Set igennem et perspektiv, som trækker på Søren Gades sikkerhedsdiskurs, vil forsvarets indsats ses som relevant og proportionalt til trussel, fokus, og succes. Forsvarets indsats skaber på den måde legitimitet for forsvaret, da den påvirker organisationens omdømme positivt, og fordi perspektivet ser anvendelsen af traditionelle militære styrker i traditionelle militære opgaver, som kamp og forsvar som legitim. I et perspektiv, hvor man trækker på den sikkerhedsdiskurs, som Holger K. Nielsen har meningsudfyldt, er der ikke den samme sammenhæng. Forsvarets indsats ses i en anden sammenhæng mellem trussel, fokus og succes. Forsvarets indsats italesættes som medvirkende til truslen og ikke bidragende til succes. Forsvarets indsats vil gennem dette perspektiv kunne ses som ude af trit med den situation, som Afghanistan forstås at befinde sig i. I stedet for at danne legitimitet, vil forsvarets indsats nedbryde legitimitet, da indsatsen ikke ses som korrekt til situationen. UKLASSIFICERET 47

51 Så længe der er antagonisme, er der mulighed for at forstå forsvarets rolle i Afghanistan som enten legitimitetsdannende eller legitimitetsnedbrydende. Tilstedeværelsen af antagonismen, kan betyde manglende opbakning til forsvaret, hvis dem, der træffer beslutningen om at udsende forsvaret til Afghanistan, trækker på en anden diskurs end den diskurs, som befolkningen trækker på. Dette peger på, at gruppedannelse bør undersøges for at finde diskursers betydning for forsvarets legitimitet. Det vil jeg gøre i det næste afsnit Betydningen af gruppedannelse. Men hvilken betydning har det så for forsvarets legitimitet, at der optræder flere diskurser om indsatsen? Diskurserne fremtræder jo som en måde at forstå og tale om en situation på. Indtil videre har jeg vist, hvordan Holger K. Nielsen og Søren Gade betydningsudfylder diskurserne. Svaret skal søges i den diskursteoretiske præmis om, at omverdenen er en social konstruktion, en intersubjektiv proces, hvor gensidig dialog skaber en afstemt forhandling, om hvordan situationen skal forstås (Jørgensen et al., 1999: 13). Gruppedannelse og individuel identitet kan ifølge diskursteorien forstås med brug af de samme principper (Jørgensen et al., 1999: 56). Det vil jeg anvende til at se på de to diskursers betydning for gruppedannelse. Grupper opfattes grundlæggende som splittede, og de får deres identitet ved at blive repræsenteret diskursivt (Jørgensen et al., 1999: 56). Identitet og gruppe struktureres gennem relation, der betegner forskellen, mellem det man er, og det man ikke er. Dvs. man identificeres sig både i forhold det, som man tilslutter sig, men også i forhold til det man tager afstand fra (Jørgensen et al., 1999: 56). Endelig ses grupper som overdetermineret. Det betyder, at der til enhver situation, vil være muligheden for at identificeres sig i forhold til flere samtidige diskurser, da der umiddelbart altid vil være flere forskellige diskurser at trække på i en given situation (Jørgensen et al., 1999: 56). Grupper dannes først, når de bliver italesat, hvilket kræver, at nogen træder frem og repræsenterer gruppen (Jørgensen et al., 1999: 57). På den måde kan Søren Gade og Holger K. Nielsen kunne udgøre en repræsentant for hver deres gruppe og være i gang med en italesættelse af grupper. Som min analyse i afsnit 3.3 har vist, er der en forskel på de to diskurser, som Søren Gade og Holger K. Nielsen meningsudfylder, og der eksisterer en antagonisme, som muliggør dannelsen af forskellige grupper. Forskellen kan betegnes som en forskel mellem for og imod en militær indsats i Afghanistan. Jeg adskiller derfor de to grupper, der kan organiserer sig i forhold til Søren Gade og Holger K. Nielsens diskurser, som imod -gruppen og for -gruppen. Holger K. Nielsen italesætter imod -gruppen og Søren Gade italesætter for -gruppen med hver deres diskurser. Både repræsentationen af imod - og for -gruppen har betydning for hele den sociale konstruktion af vores samfund, fordi grupperne konstituerer sig i forhold til andre grupper, og fordi der er en implikation af, at de forskellige billeder, som grupperne har, har betydning for, hvordan samfundet indholdudfyldes (Jørgensen et al., 1999: 58). Ved at Holger K. Nielsen og Søren Gade udtaler sig på vegne af dem der er imod og dem der er for, sker der en konstituering af grupper og en ny dannelse af samfundsbilledet. Den danske befolkning af individer bliver igennem de to diskurser stillet over for muligheden for at slutte op om den ene eller den anden måde at forstå verden på, fordi der eksisterer en antagonisme. De har i deres valg af beslutninger omkring stillingstagen til UKLASSIFICERET 48

52 forsvarets indsats i Afghanistan mulighed for at identificere sig med imod - eller for - gruppen. Denne valgmulighed griber ind i allerede eksisterende diskurser, som den danske befolkning kan finde deres individuelle identiteter fra. Det kunne være som venstrevælger, SF-vælger, patriot, mand og kvinde. Konstitutionen af de nye grupper tilbyder nye måder at identificere sig på, på tværs af de tidligere grupper. Det afgørende er, hvilken diskurs befolkningen, som individer trækker deres identitet fra, når de vælger at forstå og fortolke situationen i Afghanistan og forsvarets indsats. Den danske befolknings holdning til forsvarets indsats i Afghanistan kan i et diskursteoretisk perspektiv ses som et spørgsmål om, hvordan gruppedannelsen sker i forhold til de to diskurser. Forskydninger blandt individerne i befolkningen mellem imod - og for - grupperne vil indebære forskydninger i befolkningens holdning til forsvaret og indsatsen i Afghanistan. Eksistensen af to diskurser omkring indsatsen i Afghanistan kan på den måde forstås som afgørende for konstitutionen af for - og imod -grupper. Hvordan befolkningen relaterer sin identitet i forhold til grupperne vil have betydning for den holdning, som den danske befolkning har over for forsvarets indsats i Afghanistan. En større andel af befolkningen, som bliver repræsenteret af imod -gruppen, og som forstår situationen i Afghanistan og forsvarets indsats ud fra Holger K. Nielsens diskurs, som denne gruppe konstitueres efter, vil kunne betyde en mindre positiv holdning blandt befolkningen til forsvarets indsats i Afghanistan. Og omvendt, hvis en større andel repræsenteres af for - gruppen vil en større andel af befolkning se forsvarets indsats som legitim. Men forskydningerne er hele tiden mulige fordi ingen af diskurserne har opnået hegemonisk status. Det afgørende er, hvilken diskurs og hvilken gruppe, der opnår hegemoni, for det vil være denne diskurs, som har magten til at sætte dagsordnen Delkonklusion på betydningen af gruppedannelse. Grupper og repræsentanter konstitueres samtidigt. På det tidspunkt, hvor Søren Gade og Holger K. Nielsen betydningsudfylder sikkerhedsdiskurser om Afghanistan og forsvarets indsats, foregår der også en konstituering af grupper. Gruppedannelsen påvirker den måde, som verden forstås på, fordi der følger nye perspektiver med. Forsvarets legitimitet er påvirket af, hvordan den danske befolkning konstituerer sig som gruppe, fordi perspektivet hvormed Afghanistan skal forstås, er forskelligt. Men også fordi andelen af den danske befolkning, som finder repræsentation i en af de to grupper, påvirker den samlede befolknings perspektiv på forsvaret. Jo flere af den danske befolkning, der ser sig repræsenteret gennem imod -gruppen, jo mindre legitim vil forsvaret fremstå. Og jo mere af befolkningen, der finder repræsentation i for -gruppen, jo mere legitim vil forsvaret ses af befolkningen. I den konflikt, som eksisterer mellem for og imod grupperne, vil det være afgørende for forsvarets legitimitet, hvilken diskurs og gruppe, der opnår hegemoni. Den, der opnår hegemoni, vil have vundet retten til at sætte dagsordnen for, hvordan forsvarets indsats skal forstås Sammenfatning på legitimitetsdannelse. I to afsnit har jeg nu analyseret Holger K. Nielsen og Søren Gades diskursers og gruppedannelses betydning for dannelsen af legitimitet. UKLASSIFICERET 49

53 Søren Gade og Holger K. Nielsens diskurser giver to forskellige måder at forstå situationen i Afghanistan og forsvarets indsats på. Diskursen, som Søren Gade betydningsudfylder, giver et perspektiv, hvor forsvarets indsats i Afghanistan skaber legitimitet til forsvaret som organisation. Indsatsen forstået gennem dette perspektiv vil styrke et image af forsvaret som en offentlig myndighed, der skaber sikkerhed for Danmark i en god sags tjeneste. Forsvarets indsats forstået med udgangspunkt i Holger K. Nielsens sikkerhedsdiskurs vil fjerne forsvarets legitimitet, da indsatsen ikke styrker forsvarets image, idet forsvaret ikke ses som sikkerhedsskabende, og sagen er tvivlsom. Gruppedannelsen, som de to diskurser udløser, påvirker allerede etablerede grupper, og giver nye muligheder for at forstå Afghanistan og forsvarets indsats på. Sammenholdes gruppedannelsen med legitimitet i lyset af de to diskurser, vil gruppedannelsen påvirke den danske befolknings syn på forsvarets legitimitet. Grupperne kæmper om at få overtaget og dermed opnå en hegemonisk status, der også giver retten til at sætte dagsordnen. Kampen står om den danske befolkning og om at få den største andel, der identificerer sig med en bestemt gruppes måde at forstå Afghanistan på. UKLASSIFICERET 50

54 4. VURDERING AF DET TEORETISK REDSKAB Jeg har anvendt diskursteorien til at finde svar på mine hovedspørgsmål. Dette teoretiske grundlag ser objektivitet og sandhed som sociale konstruktioner gennem brugen af sprog. På det grundlag kan jeg udfordres ved at spørge til, hvordan jeg så kan udsige noget om legitimitetsdannelse. Det vil jeg prøve at besvare i det efterfølgende Vurdering og kritik af metode. Diskursteorien udspringer fra et socialkonstruktionistisk grundlag. Jeg foretager derfor både en kritisk vurdering af socialkonstruktionismen og diskursteorien for at finde diskursteoriens egnethed til at finde svarene på mine hovedspørgsmål. Socialkonstruktionismen er videnskabsteoretisk modstillet realismen, som betegner virkeligheden som en objektiv realitet, uafhængig af om vi erkender den eller ej. Socialkonstruktionismen hævder overfor dette, at virkeligheden præges af vores erkendelse af den (Fuglsang, 2004: 349). Immanuel Kant giver startskuddet til socialkonstruktionismen ved i sit hovedværk Kritik af den rene fornuft (1781) at gøre op med forestillingen om, at virkeligheden (objektet) går forud for den erkendende bevidsthed (subjektet) og forud for sproget. Hos socialkonstruktivister forholder det sig omvendt. Her er sproget afgørende for erkendelsen. Sproget går dermed forud for virkeligheden. Kritikken rettes mod socialkonstruktionismens konstruktion af omverdenen. I forhold til det funktionalistiske paradigme er det således ikke muligt at foretage forskning, da der så ikke eksisterer real virkelighed, som kan gøres til genstand for forskning. Et andet kritikpunkt vil være rettet mod min rolle som forsker, som med et socialkonstruktionistisk perspektiv gør det umuligt at være en neutral undersøger. Der vil heller ikke være uafhængighed mellem genstandsfeltet og undersøgeren. Argumentet for at bruge et socialkonstruktionistisk perspektiv er, at jeg ønsker at undersøge, hvordan en virkelighed konstrueres. Endvidere ønsker jeg at undersøge, hvordan det påvirker legitimitet. Det kan et socialkonstruktionistisk perspektiv tilbyde. I forhold til at undersøge disse forhold står de socialkonstruktionistiske teorier stærkere end de modernistiske teorier, da de netop gør det muligt at undersøge forhold, der ikke er direkte adgang til, såsom fortolkninger af fortolkninger. Specialet anvender Laclau & Mouffe s diskursteori til at kortlægge de processer, hvori der kæmpes om, hvordan tegnenes betydning skal fastlægges. Kampen ses som en social interaktion i vores kommunikationsfællesskab, og som en forhandling af den mening forsvaret og dets indsats skal have. Kritikken, der rettes mod diskursteorien, er dens syn på, at alle sociale praksisser er diskursive, og at den diskursive konstituering af virkelighed og sandhed, samt at diskurser altid flyder. Diskursteorien ser ganske rigtigt på virkeligheden som diskursivt konstitueret, men skelner mellem fysisk og social virkelighed. Vi omsætter den fysiske virkelighed til social virkelighed gennem diskurser, hvorved fysiske objekter tillægges betydning. Et gevær er en genstand i den fysiske virkelighed, men det er den betydning, som vi tillægger geværet gennem den diskursive sammenhæng, den placeres i, der afgør om geværet ses som en trussel eller ej. UKLASSIFICERET 51

55 Mit argument for at anvende diskursteori er, at jeg ønsker at undersøge, hvordan den fysiske virkelighed i Afghanistan og forsvarets indsats omsættes til social virkelighed, da der er noget som tyder på, at der er forskelle i den sociale virkelighed. Betydningstillæggelsen og den diskursive kontekst, som diskursteorien arbejder med, giver en mulighed for netop at undersøge denne formidling Diskussion af resultater. Hvad kan jeg så bruge de resultater til, som jeg har fundet med brug af diskursteorien? Når jeg nu anvender diskursteori, som siger, at virkeligheden og sandhed er diskursive konstruktioner, er de resultater jeg fremkommer med så ikke bare endnu en historie, der alligevel ikke kan afgøre, hvad der er rigtigt og forkert, eller hvad der er sandt eller falsk? Selvom diskursteorien ser det, vi opfatter som virkelighed og sandhed som diskursivt konstitueret, så betyder det ikke, at det ikke er virkeligt (Jørgensen et al., 1999: 163). Diskurserne er med til at udstikke handlemuligheder og skabe påvirkninger, som kan være lige så betydningsfulde som den fysiske virkelighed (Jørgensen et al., 1999: 163). Det betyder, at de resultater, som mit speciale har fundet, kan bruges til at forstå, hvordan vi skaber den sociale virkelighed, der lige som den fysiske virkelighed også sætter rammer, begrænsninger og handlemønstre for vores adfærd. Resultaterne fra mit speciale kan derfor ses som et bidrag til forståelse af, hvorfor forsvarets handlinger i nogle situationer ses som rigtige og i andre situationer som forkerte, uanset om de er legale (lovlige og politisk godkendte). Resultaterne kan også anvendes til at forstå betydningen af ændringer i de perspektiver, som vi danskere trækker på for forstå forsvaret som organisation. Specialets resultater kan derfor også ses som et bidrag til andre perspektiver på samfundsmæssige forhold, der kan have betydning for befolkningens opfattelse af forsvaret. Specialet er ikke altomfavnende i forhold til en undersøgelse af alle diskurser om forsvaret eller om forsvarets rolle i internationale operationer. Resultaterne kan derfor ikke anvendes til en generalisering om, at de to diskurser er de eneste, der har betydning for forsvarets legitimitet. Der vil være andre sammenhænge og andre forklaringer, set fra andre teoretiske perspektiver, der også har betydning, som dette speciale ikke har undersøgt. Men resultaterne kan anvendes til at pege på en sammenhæng mellem diskurs og dannelsen af legitimitet, der har betydning for, hvordan forsvaret opfattes og for befolkningens opbakning. UKLASSIFICERET 52

56 5. KONKLUSION Jeg har i dette speciale forsøgt at undersøge, hvordan legitimitet dannes for forsvaret i forbindelse med indsættelse i en international operation. Mit udgangspunkt for min undersøgelse er en kritik, der peger på en manglende folkelig opbakning til forsvaret. Dette fik mig til at interessere mig for dannelsen af forsvarets legitimitet. På den baggrund udledte jeg mine spørgsmål for mit speciale: Hvilke diskurser kan identificeres omkring forsvarets rolle i Afghanistan? Hvad betyder de identificerede diskurser for forsvarets legitimitet? På baggrund af min analyse vil jeg efterfølgende svare på disse to spørgsmål Sikkerhedsdiskurser. Min undersøgelse af hvilke diskurser, der kan identificeres omkring forsvarets rolle i Afghanistan, blev rettet mod Søren Gade og Holger K. Nielsen. Valget er faldet på disse to aktører, da de er politiske aktører fra hver side af folketinget. Jeg har valgt to politiske aktører, fordi de er vigtige i forhold til betydningsudfyldningen af diskurser, som flyder gennem det danske samfund. Diskurser som påvirker de perspektiver, som befolkningen anvender til at forstå og fortolke omverdenen på. Jeg præsenterede Laclau & Mouffe s diskursteori som det teoretiske grundlag for, hvordan jeg ville identificere diskurser omkring forsvarets rolle i Afghanistan, og hvordan Søren Gade og Holger K. Nielsen betydningsudfylder disse diskurser. Samtidig introducerede jeg Buzan et al. teori om sikkerhedsliggørelse for at udlede de elementer, der er interessante at se på i sikkerhedsdiskurser. Efter at have analyseret en række indlæg fra Holger K. Nielsen og Søren Gade kan jeg konkludere, at der eksisterer forskellige diskurser omkring Afghanistan og forsvarets indsats. Søren Gade og Holger K. Nielsen meningsudfylder diskurserne forskelligt. Forskelligheden af de to diskurser viser en antagonisme, der samtidigt viser, at det vil være muligt at trække på forskellige diskurser for at forstå og tale om forsvarets rolle i Afghanistan Forsvarets legitimitet. Efter at have identificeret to forskellige diskurser omkring Afghanistan og forsvarets indsats, har jeg analyseret diskursernes betydning for forsvarets legitimitet. Til denne analyse har jeg anvendt Laclau & Mouffe s diskursteoris hegemoni- og antagonismebegreber. På den baggrund kan jeg konkludere, at antagonismen mellem Søren Gade og Holger K. Nielsens diskurser kan have betydning for om forsvarets indsats ses som legitimitetsskabende eller legitimitetsnedbrydende. Søren Gades diskurs er betydningsudfyldt på en måde, hvor en forbedring af situationen i Afghanistan sammenhænges med forsvarets indsats og brugen af militære midler. Holger K. Nielsens diskurs meningsudfyldes med en situation i Afghanistan, hvor forsvarets indsats ikke bidrager, men nærmere forværrer situationen. Gennem anvendelse af Søren Gades sikkerhedsdiskurs vil forsvarets indsats understøtte forsvarets rolle som sikkerhedspolitisk instrument. Der sker fordi forsvaret anvendes i en UKLASSIFICERET 53

57 situation, hvor det giver mening i forhold til at skabe sikkerhed for Danmark og befolkningen. Dette skaber legitimitet for forsvaret. Ses forsvarets rolle i Afghanistan gennem Holger K. Nielsens sikkerhedsdiskurs, så er der ikke sammenhæng i forhold til at skabe sikkerhed for Danmark og den danske befolkning. Forsvarets indsats ses nærmest som det modsatte, og indsatsen skaber usikkerhed og øger truslen mod Danmark. Forsvarets legitimitet i forhold til at være det offentlige sikkerhedsinstrument i Danmark vil nedbrydes, da indsatsen ikke ses at bringe mere sikkerhed, hvilket skulle være formålet med organisationen. Efter at have set på diskursernes betydning for legitimitetsdannelsen har jeg anvendt Laclau & Mouffe s diskursteori til at undersøge betydningen af gruppedannelse for forsvarets legitimitet. På baggrund af min analyse kan jeg konstatere, at gruppedannelse kombineret med antagonismen mellem diskurser om forsvarets rolle i Afghanistan kan være medvirkende til at forsvarets legitimitet nedbrydes, og til at der kan være tale om dalende folkelig opbakning til forsvaret. Jeg har gennem analyse vist, at Søren Gade og Holger K. Nielsen meningsudfylder sikkerhedsdiskurser, der konstituerer grupper. Betydningsdannelsen af disse sikkerhedsdiskurser og konstitueringen af grupper påvirker allerede eksisterende diskurser, som er i anvendelse af den danske befolkning for at forstå omverdenen. Søren Gade og Holger K. Nielsens diskurser tilbyder individer i befolkningen nye måder at identificere sig på, som f. eks. imod eller for forsvares indsats i Afghanistan. Min analyse har vist, at gruppedannelsen kan have en betydning for forsvarets legitimitet. Det er afgørende for forsvarets legitimitet, om størstedelen af befolkningen henter sin identitet gennem Søren Gades for -gruppe eller Holger K. Nielsens imod -gruppe. Den diskurs flertallet henter sin identitet fra vil opnå en hegemonisk status, der vil give retten til at sætte dagsordnen og definere, hvad der ses som rigtigt og forkert Perspektivering. Jeg har i mit speciale undersøgt eksistensen af forskellige diskurser om forsvarets rolle i Afghanistan og deres betydning for forsvarets legitimitet. Specialet har fokuseret på diskurser italesat af Søren Gade og Holger K. Nielsen. Specialet har vist, at der kan være en sammenhæng mellem diskurser og legitimitetsdannelse. Der åbnes på den måde op for at undersøge, om der skulle være andre diskurser, der kan have indflydelse, og andre aktører som meningsudfylder diskurser, der kan have indflydelse på forsvarets legitimitet. Undersøgelse af disse diskurser kunne både være rettet mod andre af forsvarets internationale operationer, men kunne også være rettet mod diskurser om forsvaret i andre sammenhænge, f.eks. økonomi, værnepligt eller materielprojekter. Jeg har i mit speciale vist, at der kan være en sammenhæng mellem forskellige diskurser og dannelsen af forsvarets legitimitet. Jeg har på den måde givet et diskursteoretisk perspektiv på, hvordan legitimitet dannes. Specialet kan betragtes som et bidrag til vores viden om, hvordan forsvarets image og legitimitet påvirkes af de sociale interaktioner, som foregår i vores samfund. Der peges dermed også på, at den måde som forsvaret og forsvarets indsats skal forstås på er genstand for en social forhandling. UKLASSIFICERET 54

58 Stiller man så spørgsmålet om, hvordan forsvaret skaber legitimitet, set i konteksten af dette speciale, så vil et muligt bud være gennem kommunikationsstrategier, der betydningsudfylder diskurser om forsvaret, og dannelsen af forestillinger (storytelling) om forsvaret. Det er ikke nyt at bruge kommunikationsstrategier. Men set i et diskursteoretisk perspektiv vil det ikke være tilstrækkeligt blot at give flere informationer om forsvaret til befolkningen. Specialet har netop vist, at der sker en fortolkning, gennem en social proces. I et diskursteoretisk perspektiv skal forsvaret i dialog med befolkningen om hvordan forsvaret og dets indsats skal fortolkes, hvis forsvaret vil skabe legitimitet blandt befolkningen. UKLASSIFICERET 55

59 UKLASSIFICERET Tillæg Kildeliste Fuglsang, Lars og Olsen, Poul Bitsch (2004), Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne: på tværs af fagkulturer og paradigmer: på tværs af fagkulturer og paradigmer, 2. udg., 1. udg. (2003), Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg. Klausen, Kurt Klaudi (2006), Strategisk ledelse de mange arenaer, 2. opl. 1. udg. (2004), Syddansk Universitetsforlag, Odense. Forsvarsministeriet (2004), Forsvarsministeriet skrivelse af 10. juni 2004, Aftale om Forsvarets ordning fra (2004), Forsvarsministeriet, København. Forsvarets Efterretningstjeneste (2003), Den sikkerhedspolitiske udvikling en risikovurdering, Forsvarets Efterretningstjeneste, København. Andersen, Niels Åkerstrøm (1999), Diskursive analysestrategier, Nyt fra Samfundsvidenskaberne, København. Jørgensen, Marianne Winther og Louise Phillips (1999), Diskursanalyse, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg. Riis, Ole (2005), Samfundsvidenskab i praksis, Hans Reitzels forlag, København. Forsvarskommandoen (2004a), FKOBST af , Dokumenters udformning, Forsvarskommandoen, Vedbæk. Forsvarsakademiet (2008), FSMO DIR STK bilag 10, Formalia for skriftlige arbejder på stabskursus, Forsvarsakademiet, København. Kvale, Steinar (1997), Interview, Hans Reitzels Forlag, København. Buzan, Barry, Wæver, Ole og de Wilder, Jaap (1998), Security A new framework for analysis, Lynne Rienner Publishers, Inc., Boulder, Colorado, United States of America. Statsministeriet (2003), Vækst, Velfærd, Fornyelse II, 27. august Tilgængelig på adressen: (hentet ned 20. december 2008). Forsvarskommandoen (2007), Forsvarets strategier, Forsvarskommandoen, København. Gade, Søren (2005), Besøg hos en god allieret, Jyllands-posten, 22. oktober Tilgængelig på adressen: 20i%20USA.aspx (hentet ned 24. november 2008). Forsvarskommandoen (2004b), Forsvarskommandoen: Forsvarets kommunikation med omgivelserne, Advice Analyse og Strategi, oktober Tilgængelig på adressen: apportudkast_e6.pdf (hentet ned 1. november 2008). UKLASSIFICERET

60 UKLASSIFICERET Bilag 1 Debat: Afghanistan 2: For vor egen sikkerheds skyld, Søren Gade, Politiken, 23. marts UKLASSIFICERET

61 UKLASSIFICERET Bilag 2 Debat: Letkøbt argumentation, Søren Gade, Berlingske Tidende, 7. april UKLASSIFICERET

62 UKLASSIFICERET Bilag 3 Debat: Små lande kan gøre en forskel, Søren Gade, Lemvig Folkeblad, 4. august UKLASSIFICERET

63 UKLASSIFICERET Bilag 4 Kronik: En indsats vi kan være bekendt, Søren Gade, Politiken, 18. august UKLASSIFICERET

64 UKLASSIFICERET UKLASSIFICERET

65 UKLASSIFICERET Bilag 5 Krig og Terror, Holger K. Nielsen, Ekstra Bladet, 12. maj UKLASSIFICERET

66 UKLASSIFICERET Bilag 6 Debat: Forrykt sidestilling, Holger K. Nielsen, Jyllands-Posten, 7. juni UKLASSIFICERET

67 UKLASSIFICERET Bilag 7 Kronik: Den danske Afghanistan-strategi et kritisk blik efter syv års krig, Emilie Turunen og Holger K. Nielsen, Information, 7. oktober UKLASSIFICERET

68 UKLASSIFICERET UKLASSIFICERET