Agility i oprørsbekæmpelse.

Transkript

1 Agility i oprørsbekæmpelse. Kaptajn Michael Orup Petersen STABSKURSUS

2 TITELSIDE Specialets titel: Agility i oprørsbekæmpelse. Problemformulering: Hvordan kan agility påvirke landstyrkers evne til at tilpasse sig oprørsbekæmpelse? Udarbejdet af: Kaptajn Michael Orup Petersen. Elev på Stabskursus Vejleder: William Leslie Mitchell, Ph.d. Institut for Militære Operationer, Forsvarsakademiet. Antal ord: ord. Eksklusiv abstract, resumé, titelside, indholdsfortegnelse, noteapparatet, litteraturliste og bilag. Indhentning af kilder er afsluttet 25. april Tilgængelighed af internetkilder er kontrolleret 1. maj Forsvarsakademiet Ryvangs Allé København Ø Tlf.: fak@fak.dk i

3 ABSTRACT Agility in counter-insurgency. This master thesis sets out to investigate how the effects of agility will influence land forces ability in counter-insurgency operations. In a historical perspective land forces have often encountered difficulties when operating in such environments, often resulting in being reactionary and handing over the initiative to the insurgents. Through an analysis of how the six enablers of agility will affect land forces doctrine, organization and technology, this thesis identifies how agility will improve the land forces ability in a complex an uncertain insurgency environment. The master thesis concludes that the application of agility will have a positive effect on land forces during counter insurgency operations. Agility will have an influence on land forces doctrine, organisation and technology. In turn this will offer the ability to have a more flexible and adaptable approach in order to deliver the effects that will make land forces the acting part with the initiative at hand. However the different enablers should be carefully balanced in order not to be an inhibitor of agility. Agility must be a mentality to succeed. Thus leading it to be operationalized and institutionalized in the land forces. ii

4 RESUMÉ Dette speciale sætter sig for at undersøge, hvorledes agility kan påvirke landstyrkers indsættelse i oprørsbekæmpelse. Erfaringer fra Irak og Afghanistan har vist, at landstyrker har haft vanskeligheder i forbindelse med oprørsbekæmpelse. Dels grundet kompleksiteten og de mange aktører, og dels de grundet de gensidige påvirkninger i operationsmiljøet. Men også fordi man møder en modstander, der kæmper irregulært og asymmetrisk. Det kan medføre, at landstyrker kan blive reagerende og miste initiativet. Ved at anvende Arquilla og Ronfeldts begreber om Networks and Netwars karakteriseres konflikter i informationsalderen. Kendetegnende for konflikterne er at man skal interagere med oprørsgrupperinger, der anvender netværksorganisationer og informationsalderens teknologiske muligheder til deres fordel. Analysen gennemføres efter den kvalitative metode, da jeg ved hjælp af teorien om agility, kombineret med en casestudie, søger at finde forklaringen i problemfeltet. Analysen gennemføres med baggrund i agility-konceptet. Her antages det, at ved at udvikle sig indenfor en eller flere delelementer, kan en landstyrke forbedre sin agility. Agility defineres som evnen til succesfyldt at påvirke, håndtere og/eller udnytte forandringer i operationsmiljøet. De seks delelementer i agility-konceptet; responsiveness, versatility, flexibility, resilience, innovativeness og adaptability anvendes som den analytiske ramme. Med hver enkelt delement gennemføres der en delanalyse, der udleder hvorledes delelementet påvirker en landstyrkes doktrin, organisation og teknologi. I delanalyserne inddrages der en casestudie, der omhandler en britisk enhed, som i Helmand, Afghanistan skabte en positiv effekt, ved at tilpasse sig operationsmiljøet og dets aktører. Sammenfatningen på analysen bemærker de mange dynamikker og sammenhænge, der findes mellem de enkelte delelementer. Derfor er det væsentligt at se holistisk på agility som koncept. Interdependensen imellem de enkelte delelementer skal identificeres. Derefter skal der foretages en afvejning af den nødvendige agility, i forhold til det miljø man skal indsættes i, og de aktører man møder. iii

5 Det kan konkluderes at, det kræver en stor mental forståelse for agility for at blive og vedblive med at være agile. For at dette kan lykkes, er det en nødvendighed at Agility operationaliseres og institutionaliseres ved såvel fører som enheder. Dette vil særligt være gældende, når en landstyrke indsættes i et udfordrende og komplekst oprørsmiljø. Doktrinært kræver det en balanceret tilgang, der, på den ene side, ikke er for restriktiv eller præskriptiv, men, på den anden side, dog også har nogle grundlæggende parametre, man kan opererer ud fra. Det væsentlige er at den ikke ligger begrænsninger på anvendelsen af organisation og teknologi i et miljø der ændrer sig. Organisatorisk kræves der en meget dynamisk tilgang. Der kan være tale om, at det kan være en fordel at organisere sig i en hybrid mellem hierarki og netværk. Dette skal understøttes af en flad og ubesværet kommando- og kontrolstruktur, hvor beslutningskompetencerne er uddelegeret. Derfor skal hensigten og ånden i operationen være meget klar og tydelig. Den grundlæggende mentale forståelse for agility skal indlejres i individerne og organisationen igennem uddannelse og træning. Teknologien påvirkes ikke som sådan, men der stilles dog krav til, at denne skal understøtte det doktrinære og organisatoriske behov. Her er særligt teknologiens muligheder for at indhente, dele og formidle viden af væsentlig betydning. Agility fordrer dog, at teknologien principielt skal være fleksibel og multianvendelig, hvis det er muligt. Samlet set kan agility bidrage til landstyrkens evne i oprørsbekæmpelse med en væsentlig mulighed for fleksibilitet og tilpasning, i relation til det miljø man indsættes i. Det kræver en forståelse for at afbalancere delementerne i agility i forhold til det miljø man møder i oprørsbekæmpelse, og afpasse doktrin, organisation og teknologi i forhold til det. Til gengæld kan en landstyrke opnå, ikke alene at reagere rettidigt, men også at anvende de rette handlemuligheder, og tilpasse sig de dynamikker man finder under oprørsbekæmpelse. Dermed kan landstyrken gribe initiativet og blive den agerende part. Det konkluderes dog også at Agility er ikke nødvendigvis en løsning på alt. Men med en indlejret tilgang til agility i landstyrkens karakteristika, vil der være en større sandsynlighed for, at man kan navigere i et komplekst operationsmiljø. iv

6 Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION Indledning Problemfelt og problemformulering Afgrænsning Specialets struktur METODE- OG TEORIDISKUSSION Definition af undersøgelsens elementer Diskussion af empiri Diskussion af teori Operationalisering af teori og metode Validitet og reliabilitet ANALYSE AF AGILITY I OPRØRSBEKÆMPELSE Analysens udgangspunkt Delanalyse: Responsiveness Delanalyse: Versatility Delanalyse: Flexibility Delanalyse: Resilience Delanalyse: Innovativeness Delanalyse: Adaptability Sammenfatning af analysens dynamikker, sammenhænge og relationer KONKLUSION PERSPEKTIVERING Bilag 1: Litteraturliste..3 sider Bilag 2: Definitioner.2 sider 1

7 1. INTRODUKTION. Agility is the capability to successfully effect, cope with and/or exploit changes in circumstances Indledning. Jeg vil i dette speciale belyse, hvilke muligheder agility 2 giver en militær styrke for at tilpasse indsættelsen til den diversitet og kompleksitet, der findes i forbindelse med oprørsbekæmpelse 3. Oprør 4 har været et fremtrædende karakteristika i verdenshistorien, både som et selvstændigt element og som delementer i konflikter. 5 Oprøreret i Irak i 00 erne er et eksempel, men anderledes eksempler kan findes i både den franske revolution i 1700-tallet og oprøret i Nordirland i den sidste del af det 20. århundrede. Der er forskellige faktorer, der medvirker til at inspirere såvel befolkningsgrupperinger, som ideologiske ikke-statsbaserede aktører, til at involvere sig i et oprør. 6 Den teknologiske udvikling, den øgede globalisering og den afledte sammenhæng mellem forskellige samfund og kulturer er nogle af disse. Derfor er det sandsynligt, at oprør også vil være til stede i fremtidens konflikter, og at militære styrker må være forberedt på dette aspekt. Det danske forsvar har, i både Irak og Afghanistan, været engageret i sådanne oprørskampe. Her har jeg selv oplevet, hvorledes operationsmiljøet i disse konflikter har udfordret en militær styrke. Håndteringen af et komplekst operationsmiljø, der involverede flere aktører og niveauer, var i sig selv en udfordring. Men også den blotte tilstedeværelse af en fremmed militær styrke påvirkede operationsmiljøet. Denne kompleksitet, og store grad af interdependens, i konflikterne, gør dem svært overskuelige. Modstanderen i sådanne konflikter kan anvende ukonventionel krigsførelse, og knytter sig ikke nødvendigvis til samme 1 Definitionen er fra NATO C2 Agility Report SAS 085, 2013, p. 54. Se desuden bilag 2 for en detaljeret redegørelse af de enkelte nøgleords betydning. 2 Agility eller agile dækker over flere ord og begreber. Gyldendals røde ordbog oversætter agility til; raskhed, hurtighed; adræthed, behændighed. Jeg vil i hele specialet, for at undgå begrebsforvirring, anvende de engelske termer; agility eller agile. 3 Se bilag 2 for definition. 4 Se bilag 2 for definition. 5 Der kan på Wikipedia findes en omfattende historisk fortegnelse over oprør og revolutioner, der understreger denne pointe. ( 6 NATO, 2011, p

8 moralske eller etiske værdier som de indsatte militære styrker. Min egen oplevelse er, at militære styrker har været tvunget til at være reaktiv, og initiativet har været ved modstanderne. Min undring er derfor, om det nødvendigvis behøver at være sådan? Hvad kan en militær styrke gøre for at tiltvinge sig initiativet, og blive den agerende part, i konflikter med elementer af oprør? Jeg vil med dette speciale undersøge og konkludere, hvordan man kan imødegå disse udfordringer, hvis man befinder sig i en kompleks konflikt, der involverer oprør Problemfelt og problemformulering Problemfelt. Clausewitz har skrevet, at konfliktens iboende natur er en konstant, hvorimod krigens karakter er en variabel, der kan påvirkes og byder på omskiftelighed i tid og rum. 7 Konfliktens karakter tilpasser sig den tidsalder og det miljø krigen udkæmpes i, 8 herunder blandt andet faktorer som; samfundets udvikling, socialpolitiske forhold, teknologi, ideologi m.m. Hvis karakteren kan ændres, må det være muligt at øve indflydelse på, hvordan konflikten udvikler sig, ved at påvirke faktorerne. Denne mulighed må ligge i hænderne på de aktører i konflikten, der griber initiativet og bliver den agerende part. Det være sig såvel modstandere, neutrale som de militære styrker. Det er svært at give konkrette bud på udfaldet, eller karakteren, af fremtidens konflikter. Det er dog sandsynligt, at de vil være defineret af informationsalderen og dens teknologiske udvikling. Arquilla og Ronfeldt (2001) har defineret netwars som en konsekvens af dette. Netwars udkæmpes i netværksorganisationer, og kan have en voldelig karakter, udført af terrorrister, kriminelle eller militante, eller en ikke-voldelig karakter, udført af aktivister, hackere m.m. 9 Dette påvirker karakteren af fremtidens konflikter på to områder; organisatorisk og anvendelsen af informationsmulighederne. For det første vil dette medføre, at elementer af grupperinger, herunder oprørsgrupperinger, anvender forskellige netværks- 7 Clausewitz, 1984, pp , Clausewitz, 1984, p Arquilla, 2001, pp

9 former som organisationsform. For det andet byder informationsalderen og dens teknologiske landvindinger også på kampen om viden og kampen om at påvirke omverden. 10 Fremtidens konflikter foregår altså både i den fysiske og den kognitive dimension Det teoretiske grundlag. Forklaringen på hvordan man kan gribe initiativet, og dermed blive den agerende part, kan findes i interaktionerne imellem parterne i en given konflikt. Dette problemfelt behandles i teorierne om agility 11 og/eller OODA-loop 12. Disse to teorier beskæftiger sig med hvilke parametre, der skal kendetegne en organisation og dennes beslutningsprocesser for, at organisationen kan være på forkant med den udvikling, der sker i et operationsmiljø. Her kan den militære styrke være med til at påvirke konfliktens karakter. John R. Boyd har, med OODA-loopet, beskrevet en model til hvorledes en organisation, og særligt dennes beslutninger og handlinger, bliver agile. Formålet er, at organisationen derved kan komme på forkant ved at påvirke modstanderen og ændre operationsmiljøet, før modstanderen når at registrere det. 13 Agility beskriver også dette, men bygger dog ovenpå. Agility kan være en facilitator til at håndtere den kombinerede effekt af kompleksitet og usikkerhed i et operationsmiljø. 14 Agility er et meta-begreb, der dækker over en række underliggende delelementer, der beskriver, hvorledes man opnår evnen til succesfuldt at påvirke, klare og/eller udnytte forandringer i de omkringliggende forhold. 15 Hvor forandringerne i forholdene kan beskrives som forandringer i andre entiteter, i operationsmiljøet og forandringer i en selv. 16 Agility kan derfor anvendes til at vurdere hvilke delementer ved selvet, der skal ændres for at skabe den ønskede effekt i forhold til en modstander og operationsmiljøet. For at finde en ramme til at beskrive parametrene for selvet i en militær kontekst, vil det for en militær styrke kunne defineres indenfor parametrene; organisation, teknologi og doktrin, der alle udgør en del af krigsførelsens kredsløb Ibid., pp Teorien om agility, i en militær kontekst, kan ikke føres tilbage til enkelte forfattere. Teorien er udviklet igennem næsten to årtier med fremtrædende NATO-medlemmer i spidsen. 12 Teorien om OODA-loop er forfattet af den amerikanske oberst John R. Boyd i 70 erne og frem. 13 Richards, 2012, pp Alberts, 2011, p C2 Agility Report SAS 085, p Ibid., p Som beskrevet i artikel af Mikkel Storm Jensen, Krigsførelsens kredsløb, Militært Tidsskrift, 133/1 (2004), pp

10 Teorien omhandlende agility, med en indbygget behandling af elementerne fra krigsførelsens kredsløb, ses derfor at kunne udgøre den bedste teoretiske ramme for analysen. Agility er i naturen subjektivt, da det inddrager selvet og dannes i interaktionen med andre aktører og operationsmiljøet. Denne interaktion finder sted i både den fysiske og kognitive dimension. Derfor taler det for, at den meta-teoretiske ramme for agility kan findes indenfor det socialteoretiske felt. Jeg ser i den forbindelse to mulige teorier; rational choice theory eller socialkonstruktivisme. Den ene teori tager udgangspunkt i en antagelse om, at organisationen er opbygget af individer, der træffer beslutninger ud fra et subjektivt rationale, der er i egen interesse og er optimale for vedkommende 18. Dette vil være i rammen af rational choice theory. Udgangspunktet for den anden teori er, at den sociale aktion og interaktion mellem mennesker former den fysiske virkelighed. Dette sker i en afhængighed af normative og erkendelsesmæssige fortolkninger. 19 Dermed danner denne virkelighed også grundlaget for hvorledes, der organiseres, træffes beslutninger og handles. Dette vil således være i rammen af socialkonstruktivisme. Problemfeltet, der skal danne grundlag for min undersøgelse, omhandler dog, hvorledes en militær styrke kan gribe initiativet og blive den agerende part. Derfor vil det mest nærliggende være at anvende rational choice theory. Udgangspunktet er, at militære styrker, bestående af individer, har en egeninteresse i at tilpasse sig for at kunne skabe den mest optimale effekt, og derigennem håndtere den modstander og det miljø de står overfor Det empiriske grundlag. Min undersøgelse har fundament i, hvilken evne agility kan give en militær styrke til at levere den ønskede effekt i mødet med oprørsgrupperinger. Empirien i undersøgelsen skal derfor underbygge, hvorledes delelementerne i agility har påvirket en modstander eller operationsmiljøet i positiv retning. Denne empiri kan findes i casestudier, og kan være i en direkte eller eventuel indirekte form. De karakteristika, der skal identificeres i empirien vil derfor være: En militær styrke, der ikke kommer fra værtslandet. 18 Turner, 2000, p Mitchell, 2010, p. 4. 5

11 Oprørsbekæmpelse skal medføre en positiv effekt på aktører eller operationsmiljøet. Konflikten, og dens aktører, skal være præget af informationsalderens muligheder Den metodiske tilgang. Da jeg søger at finde forklaring på et specifikt problemfelt med baggrund i agility teorien, vil det være naturligt at anvende den kvalitative og deduktive metode. Jeg tager dermed udgangspunkt i teorien om agility, og underbygger og kvalificerer denne med casestudier, for at udlede konklusionerne og besvare min problemstilling. Casestudierne skal således bidrage med en empirisk underbygning af de parametre, der medvirker til, at en organisation kan anvende agility og tilpasse sig det operationsmiljø, den skal agere i. Ved at inddrage casestudier opnår jeg at operationalisere konklusionerne, så de ikke er udelukkende teoretiske betragtninger Problemformulering. På baggrund af ovenstående vil min problemformulering for dette speciale derfor være: Hvordan kan agility påvirke landstyrkers evne til at tilpasse sig oprørsbekæmpelse? 1.3. Afgrænsning. Specialet er specifikt afgrænset til at behandle agility i forhold til oprørsbekæmpelse. Den specifikke afgrænsning, og dermed også begrænsning, betyder, at det principielt kun er interaktionen mellem landstyrker og operationsmiljøet, der behandles. Der er naturligvis mange flere facetter og aktører i oprørsbekæmpelse. Det er dog ikke min intention at analysere doktrinen for oprørsbekæmpelse, men netop at undersøge effekten af agility på landstyrkers evne ved indsættelse i oprørskamp. Andre elementer inddrages derfor kun, hvor det findes nødvendigt eller naturligt Landstyrker. Specialet vil som udgangspunkt kun behandle landstyrker, da interaktionen som regel er størst, hvor landstyrker indsættes. Da landstyrker sjældent indsættes alene, skal dette dog ses i en værnsfælles sammenhæng. 6

12 Netværksgrupperinger. Der kan identificeres forskellige voldelige og ikke-voldelige grupperinger, der organiserer sig i netværk og udkæmper netwars til at opnå deres formål. 20 Arquilla og Ronfeldt angiver, at de voldelige grupperinger kan være i form af terrorisme, kriminalitet og militante handlinger. Grupperinger kan dog være hybrider og udkæmpe netwars på tværs af organisationsformer og metoder. 21 Oprørsgrupperinger kan derfor principielt dække alle, eller enkelte områder, både fra starten eller som en udvikling over tid. Jeg vil i dette speciale beskæftige mig med oprørsgrupperinger i den voldelige kontekst. Det vil som oftest være her interaktioner med en militær styrke vil foregå Sociale og narrative forhold. Mit fokus på at identificere hvorledes agility påvirker landstyrkes evne indenfor områderne doktrin, organisation og teknologi, giver en afgrænsning i forhold til andre dele, der er kendetegnende for oprørsbekæmpelse, nemlig de sociale og narrative forhold. Jeg vil ikke behandle disse eksplicit i mit speciale, fordi de falder udenfor mit undersøgelsesfelt, men inddrager dem dog, hvor det kan være relevant ved de andre områder Specialets struktur. Specialet struktureres i fem hovedafsnit som illustreret herunder (figur 1.1). Efter dette indledende afsnit vil jeg i afsnit 2 behandle metode, empiri samt teori. Dermed skaber jeg forudsætningerne for fastlæggelsen af analysens elementer, dens struktur samt operationaliseringen af teorien til brug for analysen. I afsnit 3 vil jeg gennemføre analysen af problemstillingen. Analysen opdeles i et antal delanalyser i forhold til agility begrebet. Jeg vil i delanalyserne inddrage de pågældende teoretiske delelementer, og sammenholde dem med casestudier samt krigsførelsens kredsløb, med henblik på at delkonkludere, hvorledes dette påvirker landstyrkers evne til at gennemføre oprørsbekæmpelse. I afsnit 4 konkluderer jeg samlet på baggrund af delanalyserne, og besvare problemstillingen i problemformuleringen. Jeg perspektiverer afslutningsvist agility i en større kontekst i afsnit Arquilla, 2001, pp Arquilla, 2001, pp

13 Figur 1.1. Specialets struktur. 8

14 combined effects of presence of complexity and uncertainty David S. Alberts, METODE- OG TEORIDISKUSSION. 22 Agility is not a way of reducing problem difficulty, but rather a way of dealing with the Jeg vil i dette afsnit diskutere metode og teori og koble det sammen med empirien. Jeg vil således først etablere modellen for analysen, og efterfølgende diskuterer jeg den anvendte teori og empiri for at identificere, hvordan agility kan facilitere, at en militær landstyrke får evnen til at tilpasse sig forholdene under oprørsbekæmpelse Definition af undersøgelsens elementer Agility begrebet. Agility er et meta-begreb, der dækker over seks underliggende delelementer benævnt: Responsiveness, Versatility, Flexibility, Resilience, Innovativeness og Adaptability. 24 Det antages, at en udvikling indenfor en eller flere af disse delelementer, vil medføre at en entitet, for eksempel en landstyrke, kan forbedre sin agility. 25 De enkelte delelementer kan ikke ses som uafhængige. Der er indbyrdes relationer, dynamikker og sammenhænge, der også medfører et behov for nøje at vurdere ens eget nødvendige niveau af agility. Dette skal altså ses og afvejes i relation, til de forhold man møder, eller er oppe imod. 26 De seks delementer 27 defineres således: Responsiveness er hjørnestenen i agility. Det relaterer sig til den tid, det tager at erkende og reagere på forudsete og uforudsete forandringer, der finder sted i det omkringliggende miljø. Det udmønter sig altså i evnen til at reagere rettidigt i forhold til forandringer. 22 Den overordnede metodiske tilgang (opdeling og hovedpunkterne) er inspireret af specialet med titlen Sydafrika Softpower som strategi udfærdiget af KN Flemming B. Asmussen, Stabskursus Alberts, 2011, p Jeg vil i den resterende del af specialet, for at undgå begrebsforvirring, anvende de engelske termer for de enkelte delelementer under agility. 25 Alberts, 2011, pp Ibid., p Beskrivelsen af de seks delelementer er en sammenfatning fra Alberts, 2011, pp samt Mitchell, 2013, pp

15 Versatility giver evnen til at opnå en acceptabel ydeevne eller effektivitet for at kunne iværksætte en helt ny opgave, eller en opgave der i væsentlig grad er ændret, uden nødvendigvis at fortage en handling. Flexibility giver evnen til at fuldføre en given opgave på flere måder. Det medfører altså alternative muligheder, såfremt den planlagte måde har vist sig ineffektiv, eller møder uventet modstand. Resilience medfører evnen til at kapere situationer, hvor en enhed bliver skadet eller nedbrudt, enten af en modstander, selvpåført eller udefrakommende forhold. Enheden har således evnen til at opretholde kapabiliteten, og evnen til at fuldføre opgaven, på trods af at have lidt skade. Innovativeness giver en enhed evnen til at opdage og opfinde. Altså det at finde nye måder og metoder til at udfører opgaverne på, der ikke i forvejen findes i den ordinære tilgang. Det giver således evnen til at tilpasse fremgangsmåder, der kan bruges i situationer, hvor enheden ikke har en kendt og tilstrækkelig måde at håndtere det på. Hvor flexibility giver alternative muligheder, giver innovativeness nye muligheder, men er samtidig med til at understøtte flexibility. Adaptability indebærer, at man har en indlejret evne til at tilpasse sin egen organisation, doktrin og/eller fremgangsmåder for bedre at kunne håndtere de situationer, der opstår. Summen af delelementer indikerer, at agility er et relativt koncept. Selvet er derfor ikke agile i sig selv, det er agile i forhold til noget. Der er en nødvendig sammenhæng mellem operationsmiljøet, andre aktører og landstyrken. Delelementerne i agility er også forskellige i deres natur. Hvor nogen kræver en aktiv indsats, er andre af mere passiv karakter. Responsiveness, flexibility, innovativeness og adaptability er alle aktive af natur, og indebærer en handling. Omvendt kræver versatility eller resilience ikke umiddelbar handling i situationen. De har en indbygget mekanisme, der tillader landstyrken at fortsætte med at operere effektivt uden nødvendigvis at iværksætte ændringer. Agility må dog ikke ses i et reaktivt perspektiv. Hele formålet med agility er at være på forkant med situationen. Derfor er grundforudsætningen også et kendskab til operationsmiljøet og aktørerne, således man er forberedt på og/eller kan forudsige og tilpasse sig til forandringer i miljøet Alberts, 2011, pp samt C2 Agility Report SAS 085, pp

16 De seks delelementer relaterer sig til, og er indbyrdes afhængige af, hindanden. Men agility og delelementerne kan også sættes i en større kontekst. Det er illustreret i nedenstående agility value chain (figur 2.1.). Figur 2.1. Agility value chain. 29 Figuren viser et underliggende og sammenhængende net af faktorer, der alle påvirker udformningen af agility. Kæden skal således ikke ses som en trinvis opskrift på agility. Faktorerne påvirker hinanden horisontalt og vertikalt. Figuren viser agility som en funktion af de seks delelementer. Disse delelementer er afhængige af kvaliteten af information, og hvordan individer/kollektivet agerer, der i sidste ende bestemmes af hvordan selvet er karakteriseret. 30 Selvet er her illustreret ved individer, organisationer, processer og systemer. Omvendt må modellen også kunne anvendes til at finde forklaringer på hvilke påvirkninger der sker, når agility applikeres på selvet. Hvis selvet sættes i en militær kontekst, vil det her være en militær styrke. Det danske forsvar anvender en generisk model til at karakterise en militær styrke. Modellen er benævnt krigsførelsens kredsløb. Den indre ring i kredsløbet består af områderne doktrin, organisation og teknologi, der alle er kendetegnende for den militære styrke, de beskriver. 29 C2 Agility Report SAS 085, p Ibid., p

17 Krigsførelsens kredsløb. 31 Krigsførelsens kredsløb (figur 2.2.) som model argumenterer for, at der er indbyrdes sammenhænge og påvirkninger imellem den militære styrkes doktrin, teknologi og organisation (den indre ring). Samtidig påvirkes elementer i den indre ring af samfundets ideologi, økonomiske udviklingsniveau og politiske strukturer (den ydre ring). 32 Figur 2.2. Krigsførelsens kredsløb 33. Den indre rings elementer skal være i balance for, at den militære styrkes evne er optimal, og kan levere den ønskede effekt og løse opgaverne. Ændres et af elementerne, påvirker det de andre, og fordrer, at der fortages ændringer for at opretholde balancen, så den militære styrkes evne bibeholdes. 34 De tre elementer, doktrin, organisation og teknologi, dækker over følgende forhold: Doktrin er de grundlæggende principper, der beskriver hvorledes de militære styrker udfører de handlinger, der skal til for at levere den ønskede effekt og opnå de fastsatte mål. Doktrin beskriver hvordan de andre elementer i det indre kredsløb, skal anvendes optimalt For en mere udførlig beskrivelse af krigsførelsens kredsløb se Jensen, Jensen, 2001, pp Ibid., p Ibid., p Ibid., p

18 Organisation beskriver den strukturelle sammensætning af den militære styrke. Elementet omfatter altså, på den ene side, det målbare i hvorledes ressourcer organiseres. Men, på den anden side, omfatter det også det ikke-målbare, der kan beskrive interaktioner i organisationen 36, moral, uddannelse m.m. 37 Teknologi omfatter det materiel, der anvendes ved en militær styrke. Elementet er således direkte mål- og observerbart. Teknologi dækker over et bredt spektrum fra våbensystemer, over logistik samt kommando- og kontrolsystemer til den enkelte soldats personlige udrustning. 38 Som modellen viser, påvirkes den indre ring, altså den militære styrkes evne, af de interne faktorer (den indre ring). Men der er ligeledes en klar sammenhæng til nogle ydre faktorer (den ydre ring samfundet). Isoleret set kan man således anvende den indre ring til at beskrive de forhold, der skal gøre en militær styrke i stand til at fungere optimalt. Ligeledes kan den sættes i en kontekst hvor ydre faktorer påvirker forholdene. Da jeg i denne undersøgelse ønsker at se, hvorledes agility, fremfor samfundet, påvirker den militære styrkes evne, vil jeg her lade de ydre faktorer være agility med dets delementer Oprørsbekæmpelsens karakteristika og niveau. Min undersøgelse søger ikke at finde udførlige anbefalinger på, hvorledes doktrin, organisation og teknologi skal indrettes for at gennemføre oprørsbekæmpelse. Jeg ønsker med denne undersøgelse at fastlægge den evne agility tilfører de tre elementer, der karakteriserer en militær landstyrke. Niveau og størrelse for en landstyrke vil derfor være mindre relevant, og jeg vil derfor tage udgangspunkt i en generisk landstyrke, der indgår i et værnsfælles miljø. Det vil dog være nødvendigt at beskrive et udgangspunkt for denne landstyrke, som skal danne grundlag for analysen. Beskrivelsen vil basere sig på det nutidige stade som landstyrker befinder sig på. Jeg vil gøre det i en dansk kontekst for at gøre det håndgribeligt. Beskrivelsen skal indeholde de elementer, der karakteriserer en militær styrke, altså doktrin, organisation og teknologi. Dermed vil der være en sammenhæng til de øvrige dele i analysen. 36 For eksempel kommando- og kontrolforhold imellem enheder og førere. 37 Jensen, 2001, p Ibid., pp

19 Da agility er et relativt koncept, er det nødvendigt for undersøgelsen at fastlægge hvilke sandsynlige karakteristika, der er for det operationsmiljø, og de aktører en landstyrke skal interagere med. Da jeg vil undersøge oprørsbekæmpelse, vil det altså være det operationsmiljø og de oprørsgrupperinger, som opererer i dette miljø, der vil være relevante for undersøgelse. Det vil derfor ligeledes være nødvendigt at beskrive et udgangspunkt for at danne rammen for analysen. Karakteristika for oprørsgrupperinger holdes også indenfor doktrin, organisation og teknologi for at skabe sammenhæng i analysen Casestudier i oprørsbekæmpelse. En del af analysen vil også være at inddrage casestudier. Formålet med at anvende casestudier er at koble de teoretiske betragtninger med aktuelle empiriske eksempler. Dermed vil jeg opnå at få operationaliseret disse fundne elementer yderligere i forhold til landstyrkens karakteristika. Jeg vil søge at finde eksempler på, hvordan de enkelte delelementer i agility kommer i spil i forhold til casen, og har gjort en forskel. Det er sandsynligt, at det ikke vil være muligt finde eksempler, der eksplicit og direkte viser, hvorledes det enkelte delement kom i spil. Det vil nok i særlig grad være gældende for de passive delelementer. Det kan derfor være nødvendigt at vurdere de enkelte delelementer indirekte i forhold til casen. Casestudier med de karakteristika, der kan udledes i forhold til agility-delelementet, vil blive behandlet i den første del af delanalysen. Derved identificeres der et empirisk grundlag, der kan behandles af teorien igennem analysen Sammenfatning af undersøgelsens elementer. Jeg har identificeret de elementer, der er nødvendige for at gennemføre analysen. I kraft af at agility er et relativt begreb, skal jeg i første omgang have skabt et udgangspunkt for den videre analyse. Det skabes i forhold til de generiske karakteristika for en landstyrke, der indgår i et værnsfælles miljø, samt operationsmiljøet og de aktører, der findes i oprørsbekæmpelse. Doktrin, organisation og teknologi vil være rammen for beskrivelsen. Når udgangspunktet for analysen er fastlagt, kan analysen gennemføres deduktivt fra agility, med dets delelementer. Der udledes hvordan det påvirker landstyrkers karakteristika. Dette gennemføres i seks forskellige delanalyser, men grundet de naturlige relationer og sammenhænge, der findes imellem delelementerne, er det nødvendigt afslutningsvist at 14

20 lave en sammenfatning. Formålet er at fange op på disse sammenhænge, dynamikker og relationer. Den samlede model for specialet er illustreret herunder i figur 2.3. Figur 2.3. Specialets samlede model Diskussion af empiri. Jeg vil, for at identificere agility i oprørsbekæmpelse, fortage en analyse af landstyrkers interaktion med oprørsgrupperinger i informationsalderens operationsmiljø. Empirien, der skal ligge til grund for specialets analyse, kan derfor generelt kategoriseres indenfor følgende områder: Redegørelse af konflikter og operationsmiljøets karakteristika i informationsalderen. Redegørelse af oprørsgrupperingers karakteristika i informationsalderen. Redegørelse af danske landstyrkers karakteristika og hvorledes dette hænger sammen med oprørsbekæmpelse. Casestudier af landstyrkes indsættelse i oprørsbekæmpelse, hvorfra der kan udledes hvordan delelementerne i agility er kommet i spil. 15

21 Empirien kan generelt hentes fra statslige eller internationale organisationer, der har forsket i de pågældende områder. Selvom agility ikke er et nyt begreb, er det fortsat et område der forskes i, ligesom der arbejdes for at introducere og operationalisere dette i militære styrker. 39 Den meget eksplicitte sammenhæng i teori og empiri er derfor ikke udtalt. Der ligger dog stærke implicitte antydninger om værdien i agility på tværs af empirien, hvilket understøtter validitet og reliabilitet. Da min undersøgelse er af kvalitativ karakter, vil der blive lagt vægt på at finde empiri hvor agility, eksplicit og implicit, er repræsenteret, og tilsyneladende har haft den ønskede effekt i oprørsbekæmpelse. De karakteristika 40, der skal identificeres i casestudier, peger på at jeg kan tage udgangspunkt Talibans oprør i Helmand, Afghanistan. Det kunne måske være hensigtsmæssigt at anvende empiri baseret på danske landstyrker, omvendt kan empiriske eksempler med udenlandske landstyrker give andre vinkler. Casestudien vil derfor tage udgangspunkt i en britisk landstyrkes bekæmpelse af Talibans oprør i Helmand. Jeg vil ikke inddrage eksisterende doktriner specifikt i min undersøgelse. Det ligger dels ikke indenfor det felt jeg ønsker at undersøge, og jeg ønsker heller ikke at inddrage den bias, der ligger i forbindelse med doktrinerne. Jeg vil dog referere til det doktrinære grundlag, når det tjener at underbygge eller udbygge pointer i empirien Diskussion af teori. Jeg vil her definere den teoretiske ramme for analysen af agility i oprørsbekæmpelse. Jeg vil forklare Agility som en relativ og rationel teori, og forbinde det med meta-teorien. Jeg slutter af med at operationalisere agility, så det kan anvendes specifikt i delanalyserne Agility som teori. Agility er defineret som evnen til succesfyldt at påvirke, håndtere og/eller udnytte forandringer i operationsmiljøet. 42 Agility skal ses som et subjektivt begreb, fordi det tager sit udgangspunkt i selvets karakteristika (figur 2.1). Samtidig er det også et relativt begreb, der er direkte afhængig af såvel operationsmiljøet som de aktører, der indgår i det. 39 Som angivet i forhold til command and control agility i C2 Agility Report SAS 085, 2013, pp Både britiske og amerikanske doktriner angiver dog evnen til at kunne learn and adapt som en af grundprincipperne i oprørsbekæmpelse. 40 Som beskrevet i punkt Her vil jeg som udgangspunkt anvende NATO doktrinen for oprørsbekæmpelse, AJP Allied Joint Doctrine for Counter-insurgency, da den er repræsentativ for danske forhold, og indeholder erfaringer taget fra de førende NATO medlemmers doktrinære grundlag, som for eksempel USA og Storbritannien. 42 Frit oversat efter definitionen i C2 Agility Report SAS 085, 2013, p

22 Alberts (2011) beskriver disse forhold således: Given that self and environment contain humans, perceptions are very important. The mental models of the humans involved ultimately determine actions/reactions. Self contains a value model that drives behaviors. This value model determines [ ] what constitutes an entity s goals and objectives. The state of the environment, since it contains humans [ ], includes perceptions and value models. 43 Aktioner og reaktioner påvirker altså selvet, aktører og operationsmiljøet, ligesom de styrer beslutningsprocessen med en indlejret afvejning af hvad og hvor meget, der skal til for at nå enhedens opgave. Selve applikationen af agility er således funderet i opfattelser og erkendelser af operationsmiljøet, baseret på individers rationale. Agility opererer både i den fysiske og kognitive dimension. Det kan således omfatte både hvordan en landstyrke fysisk agerer, og reagerer, på forandringer i operationsmiljøet (fysisk agility) eller hvad perceptionen af selvet og operationsmiljøet er (mental agility). 44 Derfor må agility både være en handling, man iværksætter fysisk, men måske endnu mere vigtigt, det skal ubetinget være et handlingsmønster, der er indlejret mentalt. Forudsætningen er, at man har evnen til at forstå operationsmiljøet, og derigennem udvikler evnen til at reagere i rettidigt og på rette sted. 45 Dermed bliver responsiveness også en af de vigtigste delelementer i agility. Det er både aktive og passive delelementer i agility. Begge dele er væsentlige for begrebet. De passive elementer giver en iboende mulighed for at tilpasse sig uden at fortage en handling, hvorimod de aktive naturligvis kræver det modsatte. Der kan ikke sættes entydige grænser for, hvornår et delelement er aktivt eller passivt. 46 Når forholdene i operationsmiljøet pludselig falder udenfor de grænser, som man passivt har indrettet sig på, kræver det en aktiv indsats for at tilpasse sig. Opdelingen i passive og aktive delelementer giver principielt to forskellige måder at observere agility på; enten som et udfald af en handling eller som et indlejret potentiale eller en evne Alberts, 2011, p Ibid., p Ibid., p Ibid., p C2 Agility Report SAS 085, 2013, p

23 Agility, med dets seks delelementer, tilbyder dermed grundlæggende en landstyrke muligheden for situationsbestemt at tilpasse sig forholdene i et komplekst og usikkert operationsmiljø. Som teori tilbyder agility brede rammer for situationsbestemt at tilpasse sig komplekse operationsmiljøer i informationsalderen. Kritikken af teorien ligger derfor ikke lige for. Man kan dog sige, at meget er hængt op på de seks delelementer og deres semantiske betydning. Skal man udfordre teorien, kan det være på spørgsmålet om den har rammesat sig selv for meget inden for disse delelementer. Hvad der umiddelbart kan karakteriseres som en styrke ved teorien, kan dermed også blive dens akilleshæl. Der kan sandsynligvis være andre elementer eller fortolkninger, der kan skabe ligeså meget værdi for en entitet. Derfor må teorien, og det den tilbyder, selvfølgelig ses indenfor det perspektiv Krigsførelsens kredsløb som teori. I denne teori er idealet en balance i den indre rings delementer. Det giver den militære styrke den optimale evne til at levere den ønskede effekt og løse sin opgave. Men da både omgivelserne, der påvirker den indre ring, og elementerne i den indre ring ændrer sig, vil der altid være dynamik i den indre ring. Ny teknologi ændrer måden hvorpå man indsætter og organiserer militære styrker. Ligesom erfaringer fra operationer ændrer doktrinen, der fordrer ny teknologi og organisatoriske tilpasninger. Dynamikken er med til at skabe udvikling blandt militære styrker Rational Choice Theory som meta-teori. Som tidligere beskrevet vil jeg anlægge et meta-teoretisk perspektiv med fundament I rational choice theory. Teorien vil ikke blive udtrykt eksplicit, men vil dog være den referenceramme, jeg ligger til grund for analysen. Rational choice theory giver, som teori, forklaring til sociale og individuelle handlinger. Udgangspunktet for teorien er individet og dennes interesse for egennyttemaksimering, vurderet i forhold til subjektiv rationalitet. 48 Der er nogle grundlæggende forudsætninger for teorien. Abell (2000) beskriver dem således 49 : 48 Turner, 2000, p Methodological Individualism, Optimality og Self-Regard er fra Turner, 2000, p

24 Methodological Individualism: "It is only individuals who ultimately take actions and social actions. Det er altså individet og dets handlinger med andre individer, der er fundamentet for alle sociale handlinger og fænomener, herunder organisationer. Optimality: Individual actions and social actions are optimally chosen". Individet træffer ultimativt de beslutninger, der er optimale for vedkommende. Dette er subjektivt baseret ud fra den viden og information, der er tilgængelig. Self-regard: "individuals actions and social actions are entirely concerned with their own welfare". Individet og dets profit kommer altså i første række. Teoriens grundlæggende antagelse er derfor, at organisationer er opbygget af individer, der interagere og handler subjektivt. Det gør de på baggrund af et rationale, der giver bedst mening, mest profit og mest optimale forhold for individet. Dette kan delvist forklare hvorfor individer organiserer sig i organisationer, det være sig oprørsgrupperinger eller landstyrker, for igennem organisationen at kunne opnå målet. Man ønsker således også, i egen interesse, at skabe de mest optimale vilkår. Det kunne for eksempel være at adoptere delelementerne i agility i egen doktrin, organisation og/eller teknologi for at kunne imødegå kompleksiteten og usikkerheden i operationsmiljøet, og ultimativt, for at overleve. Begrænsningerne ved rational choice theory er netop, at alt reduceres til og tager sit udgangspunkt i individuelle handlinger. Kompleksiteten og interdependensen i sociale sammenhænge, der rækker ud over individuelle rationelle handlinger, simplificeres. Ligesom der er problemer med entydigt at forklare incitamentet for, hvorfor individer vælger at indgå i organisationer, hvor de for eksempel sætter livet i fare, eller hvorfor man lever op til normer, der ikke giver individet en profit. 50 Her kunne for eksempel en socialkonstruktivistisk tilgang skabe bedre forklaringskraft. Rational choice theory som en meta-teori vil dog fortsat have sin plads i denne analyse. Mit fokus her er på at individet, der indgår i en organisation, vil have et ønske om at skabe de mest optimale vilkår i egen interesse. Dette er samtidig i god tråd med den grundlæggende tankegang i agility, med den indlejrede afvejning af hvilke handlinger der skal fortages for at nå det mest optimale resultat, baseret på en viden om operationsmiljøet. 50 Uddrag fra Coleman, 1992, kapitlerne 6 og

25 2.4. Operationalisering af teori og metode. Som tidligere angivet er Agility et begreb, eller et koncept. Teoretisk set kan det dog fortsat anvendes til analysen, da de seks delelementer i agility tilbyder en god ramme til at analysere tilgangen til oprørsbekæmpelse med. Jeg vil anvende dette afsnit til at beskrive de seks delelementer, og identificere de områder, der eksplicit og implicit, kan anvendes som parametre i analysen. Det skal ses i forhold til landstyrkers karakteristika; doktrin, organisation, teknologi, og interaktionerne i operationsmiljøet. Indtil videre har jeg holdt agility på et teoretisk niveau, men for at anvende begrebet og dets delelementer i min analyse er det nødvendigt at operationalisere begreberne, altså gøre dem til noget konkret og målbart. Som angivet i NATO s C2 Agility Report (2013) kan man anse agility og delelementerne på to måder; både som et udfald og en evne. Ved at få defineret måderne kan man finde en metode til at observere eller vurdere dem. Et udfald repræsenterer en handling, der kan observeres, når en landstyrke manifesterer agility, eller når den ikke gør. En evne repræsenterer et indlejret potentiale. Det skal identificeres i landstyrkens karakteristika, egenskaber og adfærd, der enten forstærker eller hæmmer agility i at komme til udtryk, når det er nødvendigt. 51 Flytter man agility fra teoretiske betragtninger, fra en ønsket tilstand til en fremgangsmåde og en reel evne ved en landstyrke, skal man kunne: Observere agility eller manglen på agility (et udfald). Vurdere eller måle i hvilket omfang agility bliver bragt i spil ved en landstyrke i en specifik situation (et udfald). Vurdere den grad af effektivitet en landstyrke kan bringe i spil i en given situation (en evne). Vurdere landstyrkers agility potentiale i relation til nogle mulige omkringliggende forhold (en evne) Punktet er en sammenfatning fra C2 Agility Report SAS 085, 2013, p C2 Agility Report SAS 085, 2013, p. 63 samt Mitchell, 2013, pp

26 Jeg laver herunder en opgørelse over de seks delelementer, som analysen vil behandle. Jeg identificerer spørgsmålene, der skal undersøges for at kunne identificere hvorledes agility bringes i spil. Det vil relatere sig til både udfald og evne indenfor en landstyrkes karakteristika; doktrin, organisation og teknologi. Spørgsmålene bliver ikke nødvendigvist besvaret specifikt, men de vil tjene til at fokusere og begrænse anvendelsen af min empiri, og til at finde det, der kan danner grundlag for analysen og diskussionen. Samtidig vil det fokusere imod en besvarelse af problemformuleringen Responsiveness. De væsentligste karakteristika er at have evnen til at identificere forandringer og at kunne reagere i tide. Det bevæger sig både i det fysiske og kognitive dimension, og involverer både udfald og evne. Man skal altså opfatte og indstille sig på forandringer mentalt, videreformidle og iværksætte nogle fysiske handlinger, der har den ønskede effekt. Hvordan kommer landstyrkes doktrin, organisation og teknologi i spil for at kunne identificere, opfatte og videreformidle forandringer? Hvordan forandres tilgangen til doktrin, organisation og teknologi ved landstyrker for at kunne iværksætte forandringer rettidigt? Versatility. Her det vigtigt at have en indlejret evne til at imødegå forandringer i operationsmiljøet, uden nødvendigvist at foretage en handling. Dette kan forgå både i den fysiske og kognitive dimension, men er dog primært en evne. Det indebærer altså at have en fysisk formåen og en mental parathed, der passer til et bredt udsnit af forandringer. Hvordan er landstyrkers doktrin, organisation og teknologi fysisk og mentalt indrettet for at kunne imødegå forandringer uden at skulle fortage en handling? Flexibility. De væsentlige karakteristika er, at man kan tilgå opgaven på flere forskellige måder. Tilgangen kan her foregå i den fysiske og kognitive dimension, og kan ses både som et udfald og en evne. Det kendetegnes ved, at man mentalt er i stand til at identificere forskellige handlemuligheder, og at man mentalt og fysisk er indstillet på at kunne reagere på en eller flere alternative måder, og eventuelt skifte i mellem disse, for at opnå den ønskede effekt. 21

27 Hvordan er landstyrkers doktrin, organisation og teknologi indrettet for at man fysisk og mentalt har flere alternative handlingsmuligheder? Hvordan understøtter doktrinen, organisationen og teknologien, at man erkender forandringer og får de(n) rette handlingsmulighed(er) iværksat, og eventuelt skifter imellem dem, i forhold til operationsmiljøet? Resilience. Man skal absorbere forandringer, der påfører skader eller ødelæggelse på en landstyrke, og fortsat levere den ønskede effekt. Der kan her findes elementer indenfor det fysiske og kognitive domæne, men det vil dog primært være en evne. Der kræver naturligt en mental robusthed men det kræver også at der er fysiske foranstaltninger, der kan erstatte eller udligne de skader og ødelæggelser, der er opstået. Hvordan er landstyrkers doktrin, organisation og teknologi indrettet for fysisk og mentalt at kunne absorbere skader og/eller ødelæggelser, uden det påvirker den effekt man ønsker at levere? Innovativeness. Det er væsentligt, at man har evnen til at skabe noget nyt og bringe det til udnyttelse for at skabe den ønskede effekt. Det bevæger sig med overvægt i den kognitive dimension, og er både et udfald og en evne. Det kræver, at man mentalt er i stand til at se udover vante rammer, og kan finde nye måder at udføre tingene på, anderledes måder at organisere sig på m.m. for at få den ønskede effekt. Hvordan er landstyrkers doktrin, organisation og teknologi fysisk og mentalt indrettet til at identificere og finde ny tilgange for at få den ønskede effekt? Adaptability. Det er vigtigt at have evnen til at ændre sig selv i relation til de forandringer, der sker i operationsmiljøet. Det er således handlinger i såvel den kognitive som den fysiske dimension, men indebærer mest et udfald. Det er således det at opfatte og omstille sig mentalt til de forandringer der sker og omsætte det til fysiske handlinger i forhold til ændringer i tilgangsmåden, organisationen m.m. for at opnå den ønskede effekt. 22

28 Hvordan er landstyrkers doktrin, organisation og teknologi indrettet således, at man kan ændre dem som en reaktion på forandringer i operationsmiljøet? 2.5. Validitet og reliabilitet. Jeg vil i dette afsnit tage stilling til validitet og reliabilitet i specialet. Vurderingen vil både være i forhold til metoden og den empiri, der ligger til grund for specialet Validitet. Validitet i opgaven drejer sig om, hvor høj en grad af sikkerhed metoden har for at undersøge det, den har til formål at undersøge. 53 Metoden til dette speciale er konstrueret med baggrund i problemformuleringen. Metoden bidrager derfor til at vise, hvorledes elementerne i agility påvirker en landstyrkes evne og karakteristika, konkretiseret til doktrin, organisation og teknologi, under oprørsbekæmpelse. Jeg anvender delelementerne i agility som analytisk ramme, og kombinerer dette med empiriske eksempler på, hvorledes disse delelementer har gjort en forskel i oprørsbekæmpelse. Derved skaber jeg forudsætningerne til at kunne udlede hvorledes agility påvirker en landstyrke. Der arbejdes i metoden med anerkendte og anvendte begreber, som kan identificeres på tværs i teori og empiri, hvilket understøtter validiteten i metoden. Metoden har dog også sine begrænsninger, da den undersøger et snævert felt, og dermed ikke inddrager det nødvendige holistiske syn for at overskue den fulde kompleksitet i oprørsbekæmpelse. Det kan medføre at undersøgelsen overser nogle områder. Det kan også medføre, at konklusionerne ikke nødvendigvis bliver generaliserbare. Derfor vil de principielt kun være valide indenfor undersøgelsesfeltet. Sættes konklusionerne i en holistisk kontekst ved oprørsbekæmpelse, vil der sandsynligvis fortsat være en stor grad af validitet. Undersøgelsen er rettet mod de interne karakteristika, en landstyrkes skal have for at tilpasse sig. Mange af konklusionerne vil derfor være universelle, og kun i mindre omfang stride imod det samlede formål. Dermed vil konklusionerne fortsat kunne applikeres helt eller delvist i den store kontekst. Opgavens kildegrundlag har sit udgangspunkt i analyser og forskning skrevet af forfattere fra internationale, statslige eller uafhængige statsstøttede organisationer 54. Der trækkes i mange tilfælde referencer på tværs i kilderne, således disse underbygger hinanden. Det øger dermed pålideligheden. 53 Rienecker, 2006, p RAND Corporation, US DoD Command and Control Research Group, NATO, militære institutioner i Danmark, Storbritannien og USA m.m. 23