Banenotat, ny anlægsbudgettering på baneområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Banenotat, ny anlægsbudgettering på baneområdet"

Transkript

1 Banenotat, ny anlægsbudgettering på baneområdet Version 2 af 1. december 2010

2 1. Indledning Fasemodel Fælles tværgående datastruktur... 3 Standardtilbudslister... 6 Principper for vedligeholdelse af fælles tværgående datastruktur Fornyelsesprojekter... 8 Definitionsfasen... 8 Kalkulation og budgetoverslag... 9 Risikostyring... 9 Rapportering... 9 Eksternt review... 9 Programfasen... 9 Kalkulation og budgetoverslag Risikostyring Eksternt review Afrapportering Tidligt udbud Projekteringsfasen Risikostyring Rapportering Udførelsesfasen Risikostyring Rapportering Afslutningsfasen Anlægsprojekter Definitionsfasen Kalkulation og budgetoverslag Leverancer i definitionsfasen Programfasen Kalkulation af basisoverslag Indregning af efterkalkulationsbidrag i basisoverslaget Rapportering Eksternt review Projekteringsfasen Kalkulation og budgetoverslag Risikostyring Rapportering Eksternt review Udførelsesfasen Afslutningsfasen Bilag

3 1. Indledning Dette notat beskriver, hvordan Transportministeriets økonomistyringsmodel for anlægsprojekter implementeres på baneområdet. Modellen omfatter alle nyanlægsprojekter samt fornyelsesprojekter ( ) med en samlet bevilling på mindst 50 mio. kr. (forelæggelsesgrænsen). I det efterfølgende beskrives økonomistyringsmodellen for baneområdet, som skal understøtte de beskrevne styringsinitiativer og hovedlinjerne fra den generelle økonomistyringsmodel for anlægsprojekter. Formålet er endvidere at sikre en fælles referenceramme for anlægsmyndigheden/bygherrerollen og opdragsgiverne. I det følgende sondres der mellem anlægs- og fornyelsesprojekter. Projekterne forudsættes styringsmæssigt at følge den samme struktur, men der er forskel på de konkrete værktøjer, der anvendes. Banenotatet indledes med at beskrive de fælles overordnede strukturer for økonomistyringen på baneområdet i form af datastruktur og faseopdelt projektmodel. I afsnit 4 beskrives økonomistyringsmodellen for fornyelsesprojekter, med en beskrivelse af rammerne for budgettering, risikostyring, rapportering og ekstern kvalitetssikring for hver fase i projektforløbet. For yderligere beskrivelse henvises til bilag 3. I afsnit 5 beskrives tilsvarende økonomistyringsmodellen for anlægsprojekter. 2. Fasemodel Økonomimodellen på baneområdet baserer sig på den fasemodel, som er beskrevet i Banedanmarks ledelsessystem. Fasemodellen gælder således for både anlægs- og fornyelsesprojekter. Fasernes betegnelser og placering kan ses i figuren herunder. Indholdet i faserne vil kort blive beskrevet i forbindelse med gennemgangen af økonomistyringen i de enkelte faser. Faserne i økonomimodellen på Baneområdet adskiller sig fra den fasemodel der er beskrevet i hovednotatet for ny anlægsbudgettering. Sammenhængen mellem faserne er beskrevet i bilag til hovednotatet. Figur 1 fasemodellen Alle faser foregår i Banedanmark regi. Projektet kan efter vedtagelse af anlægslov eller anden stillingtagen til udførelse overdrages til anden bygherre end Banedanmark. I visse tilfælde kan der efter vedtagelse af anlægslov eller lignende være et ønske om at gennemføre yderligere undersøgelser som afslutning af programfasen, eksempelvis hvis projektmaterialet skal anvendes som udbudsgrundlag ved totalentreprise. 3. Fælles tværgående datastruktur Et af hovedformålene med ny anlægsbudgettering er at etablere en datastruktur, der sikrer sporbarhed fra de indledende basisoverslag (fase 1), over basisoverslaget (fase 2) og til udførelsen (fase 3 til 5). 3

4 Strukturen kan repræsenteres ved fire niveauer, hovedpost-, mellempost-, post- og underpostniveau. Dog anvendes mellempostniveauet kun i forbindelse med fase 1 for anlægsprojekter. Opbygningen af poststrukturen tager udgangspunkt i, at der i forskellige faser vil være behov for at budgettere på forskellige niveauer, jf. at der i fase 1 tillægges et korrektionstillæg på 50 pct., mens der i fase 2 tillægges 30 pct., men at der på tværs af faserne skal kunne foretages opfølgning. Derfor er det, for at implementere ny anlægsbudgettering, nødvendigt at anvende en fælles tværgående datastruktur fra ankerbudgettet fastlægges til anlægsregnskabet udarbejdes. Den fælles tværgående datastruktur er gennemgående fra udarbejdelsen af indledende anlægsoverslag i definitionsfasen til udarbejdelsen af anlægsregnskabet i afslutningsfasen. Datastrukturen i Banedanmarks økonomisystem SAP vil udgøre det mest detaljerede underpostniveau svarende til tilbudslister, bygherreleverancer, rådgiveraftaler og timeregistrering af interne ressourcer osv. Det øverste niveau i poststrukturen kaldes hovedpost-niveauet. Hovedposterne svarer til den traditionelle inddeling af baneområdet i de forskellige fagområder, se figur 2.: Figur 2 - Hovedposterne på baneområdet I de indledende faser (1 og 2) arbejdes på postniveauet, som er et aggregeringsniveau mellem hovedpostniveau og underpostniveau. Postniveauet er et udtryk for et hensigtsmæssigt planlægnings- og budgetteringsniveau for ankerbudgettet. Detaljering og budgetsikkerhed følges ad. Et ankerbudget udarbejdet på postniveau i fase 2 vurderes til at have en nøjagtighed, der hænger sammen med et samlet korrektionstillæg på 30 pct.. Det indledende basisoverslag kan udarbejdes for anlægsprojekter på et mere aggregeret niveau, mellempostniveaut. Mellempostniveauet afspejler vidensniveauet og budgetsikkerheden for fase 1 svarende til korrektionstillæget på 50 pct.. På fornyelsesområdet indeholder projekterne som regel alene én væsentlig hovedpost. Der er derfor ikke behov for at variere projekteringsdybden i de indledende faser. Der indgår således generelt tre niveauer i poststrukturen (Se figur 3). For anlægsprojekter kan man i fase 1 vælge at projektere og budgettere på mellempostniveauet. Strukturen for anlægsprojekter fremgår af figur 4. 4

5 Figur 3 - Uddrag af skitse for poststrukturen på fornyelsesprojekter Den samlede poststruktur for alle fire niveauer for anlægsprojekter fremgår af bilag 1. Poststrukturen for fornyelsesprojekter fremgår af bilag 2. På anlægsprojekter er der i høj grad tale om en konsistens inden for de faglige entrepriser for alle niveauer i strukturen. På fornyelsesprojekter vil der typisk være tale om, at projekter i langt overvejende grad kan kategoriseres inden for en hovedpost, men med enkelte elementer fra fagområder (typisk sikring). Ovenstående betyder, at dette ikke umiddelbart vil være muligt at anvende alle erfaringspriser på postniveau på tværs af anlægs- og fornyelsesprojekter. Banedanmark arbejder på at strukturere den fremtidige prisdatabase således, at erfaringspriserne i størst muligt omfang kan anvendes på tværs af nyanlæg og fornyelse. Prisdatabasen er under udvikling og er klar til ibrugtagning ultimo Generelt er alle erfaringspriser på postniveau baseret på opsamling af erfaringsdata på det underliggende underpostniveau (svarende til standardtilbudslister, bygherreleverancer, ATR, interne timer etc.). Den fælles underpoststruktur sikrer en fælles erfaringsbase og udgør samtidig nøglen til sporbarheden i projekterne. 5

6 Den fælles tværgående datastruktur udgør også strukturen for pris- og mængdebibliotekerne med henblik på, at der kan opsamles priser og mængder til brug i projekteringen af fremtidige projekter. Priser og mængder vil blive opsamlet på det laveste niveau. Budgetteringen vil, efterhånden som der opsamles erfaringspriser på de anvendte poster, baseres udelukkende på realiserede projekter. I opstartsfasen, hvor der fortsat ikke er erfaringspriser på alle poster, vil det være nødvendigt at anvende ekspertvurderinger, internationale benchmarks og lignende fremgangsmåder. Det vigtige i den sammenhæng er, at der sker en dokumentation af det grundlag priserne baseres på. Figur 4 Uddrag af skitse for poststrukturen på anlægsprojekter Standardtilbudslister Der vil blive udviklet standardtilbudslister hvor der er: 6

7 Samspil mellem tilbudslister og udformning af licitationsmateriale (herunder definitioner og retningslinjer for tilbudsgivere) Koordinering med vejområdet (jordarbejder, broer, konstruktioner, mv.) I forbindelse med fornyelsesprojektet Tinglev-Sønderborg er første version af standardtilbudslisten udarbejdet for sporfornyelse. På baggrund af evalueringen af denne liste, vil standardtilbudslisten blive revideret. I forbindelse med gennemførsel af andre projekttyper vil der ligeledes blive udarbejdet standardtilbudslister for disse projekttyper. Der vil tilsvarende blive udarbejdet en standardtilbudsliste for anlægsprojekter, der vil tage sit udgangspunkt i den fælles tværgående datastruktur. Standardtilbudslisterne (stbl) (med tilhørende standardtilbuds- og afregningsgrundlag stag) udgør det dybeste detaljeringsniveau for beskrivelsen af projekterne. Underposterne i standardtilbudslisterne er således byggeklodser for de mere aggregerede datastruktur, som anvendes i forbindelse med kalkulationsopgaverne. Principper for vedligeholdelse af fælles tværgående datastruktur Planlægning i Banedanmark vil forestå vedligeholdelsen af den fælles tværgående datastruktur i dialog med Anlæg & Fornyelse og Anlægsudvikling i Banedanmark. Anlæg og Fornyelse vil have ansvaret for at udvikle og vedligeholde standardtilbudslisterne. For signalområdet vil dette skulle ske i samarbejde med Signalprogrammet. Med henblik på efterkalkulation og opsamling af erfaringsdata til nøgletal, skal der udvikles og vedligeholdes en databro mellem standardtilbudslister og standardenhedspriser, således at alle poster i standardtilbudslisterne peger på en post i kataloget over standardenhedspriser eller på særlige poster (hvis der ikke er defineret en standardenhedspris). Ansvaret for vedligeholdelsen af databroen placeres hos Teknisk Planlægning, der varetager opgaven med bistand fra Anlæg og Fornyelse. 7

8 4. Fornyelsesprojekter Formelt set gælder ny anlægsbudgettering ikke for fornyelsesprojekter, men det er besluttet at anvende en række elementer fra ny anlægsbudgettering til budgettering og styring af fornyelsesprojekterne. Fornyelsesprojekter finansieres som udgangspunkt fra den fagopdelte fornyelsesbevilling. Ankerbudgettet for det konkrete projekt etableres med udgangen af programfasen, hvor aktstykket godkendes. De i nærværende banenotat beskrevne styringsprincipper omfatter de projekter, der ligger over forelæggelsesgrænsen i forhold til Finansudvalget. Der er udarbejdet en underliggende vejledning for budgettering af fornyelsesprojekter, hvor den konkrete udarbejdelse af budget- og risikonotat beskrives. Definitionsfasen Fornyelsesprojekter Før projektet igangsættes Definitionsfasen Teknisk drift Indmelder behov Teknisk planlægning Behovsopgørelse og prioritering Projektaftale Revision af projektaftale Opdateret projektaftale Anlæg og Fonyelse Analyse Definitionsfaserapport/notat Figur 5 Et fornyelsesprojekt initieres på baggrund af behov konstateret af Teknisk drift. Teknisk drift og Teknisk planlægning prioriterer i samarbejde de konkrete fornyelsesprojekter. Herefter udformer Teknisk Planlægning en projektaftale, som indgås med Anlæg & Fornyelse. Projektaftalen indeholder det overordnede indhold i fornyelsesprojektet og initierer fornyelsesprojektets definitionsfase. Projektaftalen reserverer også Anlæg & Fornyelse budget til at gennemføre hele projektet, men der frigives kun midler til definitionsfasen, programfasen og projekteringsfasen. Afhængigt af projektets kompleksitet gennemfører Anlæg & Fornyelse analyser af realismen i projektaftalens budgetforudsætninger samt vurdering af alternative tekniske løsninger. Analyserne sammenfattes i en definitionsfaserapport, som udgør beslutningsgrundlaget for igangsættelse af programfasen. Anlæg & Fornyelses analyser kan medføre, at fysik og økonomi opdateres i projektaftalen og forventet træk på fornyelsesbevilling dermed ajourføres. 8

9 Kalkulation og budgetoverslag Sporfornyelsesprojekter har gennem de seneste år været kalkuleret og prioriteret af Teknisk Planlægning vha. erfaringspriser (nøgletal). Processen for kalkulation af projektbudgettet vurderes som velfungerende og den hidtidige metodik og detaljeringsniveau for nøgletallene vil derfor blive fortsat. Nøgletallene er oprindelig udarbejdet til effektiviseringsopgørelserne, som Banedanmark udarbejder to gange om året. Nøgletallene er veldefinerede og bygger på efterkalkulerede priser og mængder fra afsluttede projekter. Ny anlægsbudgetterings krav om erfaringsbaserede priser er derfor opfyldt. Anvendelse af standardtilbudslister er nyt i forhold til Banedanmarks fornyelsesprojekter. Standardtilbudslisternes struktur følger den fælles tværgående datastruktur jf. figur 2. ovenfor. Nøgletallene inkluderer projektstyring, rådgivning, tilsyn og byggeplads. I definitionsfasen sker der ikke en selvstændig budgettering af disse tværgående poster. Det sker først i programfasen. Nøgletallenes opbygning betyder, at de indeholder elementer, der afviger fra den udførelse og teknologianvendelse, som gælder for nyanlæg. Dermed vil en række af de erfaringstal, der ligger på det aggregerede postniveau ikke uden videre kunne anvendes i forbindelse med prissætning af anlægsprojekter. Der findes ikke erfaringstal for alle fysikposter i det indledende basisoverslag som vist i bilag 1. For fysikposter, der ikke har repetetiv karakter samt poster hvor der udøves en høj grad af skøn, f.eks. dræning og arkæologi opereres med særlige poster og tillæg (sumposter). Erfaringsgrundlaget for fornyelsesprojekter vil blive udbygget efterhånden som data samles op med de nye standardtilbudslister. Der beregnes ikke nogen budgettillæg for fornyelsesprojekter i definitionsfasen, fordi disse udgiftsestimater ikke anvendes til bevillingsudmåling, men alene til foreløbig intern prioritering af fornyelsesarbejder og som beslutningsgrundlag for igangsætning af programfasen. Risikostyring I definitionsfasen initieres projektets risikoregister. Risikoregisteret vedligeholdes løbende gennem resten af projektet (se også bilag 3). Rapportering Definitionsfasen medfører ingen særskilt afrapportering til departementet. Internt afrapporteres definitionsfasen i en rapport (eller et notat afhængigt af projektets omfang). I definitionsfaserapporten indgår et kalkuleret budget for projektet, der kan give anledning til at budgettet ifølge projektaftalen revideres. Eksternt review Der vil ikke blive fortaget eksternt review af fornyelsesprojekter i forbindelse med definitionsfasen. Programfasen Programfasens resultater dokumenteres i en programfaserapport, hvor der bl.a. beskrives projektøkonomi, fysik og anvendte budgetforudsætninger. Som en del af programfaserapporten ud- 9

10 arbejdes budget- og risikonotatet. Programfaserapporten er grundlag for aktstykket. Økonomien som beskrevet i aktstykket bliver ankerbudget for projektet. Indholdet og detaljeringsgrad i programfasen er principielt set det samme for fornyelses- og anlægsprojekter, under hensyntagen til projektets omfang og kompleksitet. Kalkulation og budgetoverslag Programfaserapporten skal indeholde et anlægsoverslag bestående af fysikestimat og mængder. Anlægsoverslaget udarbejdes ved at arbejde videre på kalkulationen fra definitionsfasen. I denne fase er der særligt fokus på at beskrive de særlige omkostningstillæg, som ikke er indeholdt i det fysikestimat, der kan kalkuleres med nøgletallene. Desuden budgetteres projektets faste omkostninger, dvs. omkostningen til administration, projektering, tilsyn og byggeplads. Anlægsoverslaget tillægges et korrektionstillæg på 10 %, som indgår i ankerbudgettet. Når der er indsamlet erfaringsmateriale fra efterkalkulation af en række fornyelsesprojekter, kan der blive tale om at ændre korrektionstillægget. Der anvendes ikke efterkalkulationsbidrag på postniveau ved budgettering af fornyelsesprojekter, idet efterkalkulationsbidraget i udgangspunktet antages indeholdt i nøgletallene. Konkret vil der etableres et beredskab til at vurdere behovet for efterkalkulationsbidrag på hovedpostniveau. Risikostyring I programfasen arbejdes videre med det i definitionsfasen etablerede risikoregister, så det kan anvendes som projektlederens liste over opmærksomhedspunkter. Risikoanalysens udformning er beskrevet i bilag 3. Eksternt review Som udgangspunkt vil der ikke blive fortaget eksternt review af fornyelsesprojekter efter programfasen. Eksternt review kan komme på tale for meget store fornyelsesprojekter. Initiativ hertil vil i givet fald blive taget af Teknisk Planlægning eller departementet. Afrapportering Afrapporteringen fra programfasen består af programfaserapporten og det efterfølgende aktstykke. Der er udarbejdet en skabelon for budget- og risikonotater, der fremsendes til departementet i forbindelse med udarbejdelse af aktstykker. Se bilag 3. Tidligt udbud Undtagelsesvis gennemføres udbud af et fornyelsesprojekt allerede i programfasen mod normalt efter projekteringsfasen. Dette kaldes tidligt udbud. Tidligt udbud anvendes for at etablere et partneringlignende samarbejde, da entreprenøren, som vinder udbuddet, efterfølgende vil deltage i detailprojekteringen. En afledt fordel er at processen speedes op, fordi entreprenøren kan begynde sin mobilisering tidligere. Der spares således tid fra udbuddet og frem til udførelsesfasen starter. Udbudsmaterialet udarbejdes parallelt med programfasen. På grund af det tidlige tidspunkt for udbuddet vil fysikestimatet være mere usikkert. Entreprenørkontrakten indgås således på et mindre sikkert grundlag end ved normalt udbud. 10

11 Entreprenøren vil indgå i arbejdet i projekteringsfasen, så der udarbejdes et fuldt projekteret fysikestimat, før udførelsesfasen begynder. Poster i de fuldt projekterede tilbudslister, som afviger med >100 % ift. kontraktgrundlaget, skal genforhandles med entreprenøren. Tidligt udbud er således sårbart overfor usikkerhederne omkring fysikestimatet i programfasen, som giver entreprenøren en gunstig forhandlingsposition i forhold til fastlæggelsen af det endelige afregningsgrundlag. Til gengæld er der mulighed for at indarbejde entreprenørers ideer og forslag til arbejdstilrettelæggelse, der kan indebære en bedre løsning og et mere effektivt projektforløb. Projekteringsfasen I projekteringsfasen gennemføres detailprojekteringen. Projektet opdeles i entrepriser, og der udarbejdes tilbudslister til brug for udbuddet. Projekteringsfasen indledes med, at projektlederen strukturerer projektet i forhold til forventede entrepriser. Projektlederen ombryder i den forbindelse sit budget fra den nøgletalsbaserede struktur, som er præsenteret i ankerbudgettet, jf. bilag 1, til en entreprisestruktur. Der vil være en budgetbro tilbage til ankerbudgettet. De valgte rådgivere forestår arbejdet med detailprojekteringen, herunder udfyldelse af standardtilbudslisternes fysik. Der gennemføres udbud og licitation, og efter licitationsresultatet gennemføres mellemkalkulation, hvor der er mulighed for at vurdere konsekvensen af de realiserede priser på prognosen samt om projektets reserver er tilstrækkelige. I vurderingen af dette indgår, at der i løbet af projekteringsfasen og udførelsesfasen konstateres behov for merarbejder, eller at licitationsresultaterne afviger fra det forventede. Risikostyring Afrapporteringsskemaet inklusive dokumentation af godkendte ændringer opdateres på baggrund af mellemkalkulationen. Rapportering Når udbuddet er gennemført, opdaterer projektlederen anlægsoverslaget, som herefter opdateres på baggrund af de opnåede licitationspriser. Ved afslutningen af projekteringsfasen oprettes som nævnt en ny budgetversion, som sammenholdes med ankerbudgettet. Udførelsesfasen I udførelsesfasen overgår projektet til entreprisestyring. Selve entreprisestyringen vil blive integreret i SAP (i forbindelse med PROBAT), mens rapporteringen og sammenholdelse med budgettet ikke for nærværende er systemunderstøttet. Der arbejdes med en model, hvor den databro der etableres i forbindelse med projekteringsfasen kan vedligeholdes og løbende anvendes som værktøj til opfølgning på prognosen og rapportering i poststrukturen. Risikostyring Efter mobiliseringen forestår byggeledelsen risikostyringen i forhold til udestående risici fra projekteringsfasen samt eventuelle nye risici identificeret i udførelsesfasen. 11

12 Rapportering I udførelsesfasen rapporterer byggeledere månedligt på fremdrift og prognose på projektets totale udgifter i forbindelse med den interne rapportering i Banedanmark. Det er projektlederens opgave at etablere det samlede økonomiske overblik for projektet. Hvis prognosen viser væsentlige afvigelser i forhold til seneste godkendte budgetversion, vil der blive gennemført formel ændringshåndtering. Den formelle ændringshåndtering vil involvere rapportering i poststrukturens format og udarbejdelse af afvigelsesforklaring herunder rapportering i afrapporteringsskemaet. To gange årligt konsolideres rapporteringen i en samlet anlægsstatus der udarbejdes på baggrund af de mest aktuelle versioner af afrapporteringsskemaet. Der skal endvidere fremsendes afrapporteringsskemaer til departementet når der bruges af projektets 10 pct. korrektionstillæg. Denne rapportering gælder for samtlige faser og for aktstykkeprojekter (fornyelse) såvel som anlægsprojekter fra projekteringsfasen og frem. For et samlet overblik over rapporteringskrav henvises til departementets vejledning, bilag 4. Afslutningsfasen I afslutningsfasen udarbejdes byggeregnskaber for de enkelte entrepriser. Byggeregnskaberne konsolideres med de interne omkostninger til et samlet projektregnskab. Projektregnskabet kan således anvendes til sammenholdelse med ankerbudgettet og budget efter indhentet tilbud, mellemkalkulationen. Efterkalkulationen sker ved, at projektlederen opgør følgende efterkalkulerede poster: 1. Nøgletalsposterne, nedbrudt på realiserede mængder, materialeomkostninger og udførelsesomkostninger. 2. Faste omkostninger, nedbrudt på projektstyring, rådgivning, tilsyn samt byggeplads. 3. Særlige omkostninger/tillæg Projektlederen har hidtil været nødsaget til at udøve subjektive skøn omkring nøgletal, da tilbudslister og SAP- byggeregnskaber har haft en anden datastruktur end nøgletallene. Når der bliver bygget bro fra standardtilbudslisterne til nøgletal, faste omkostninger og særlige omkostninger/tillæg i SAP, vil de subjektive skøn blive minimeret, da efterkalkulationen i vid udstrækning vil kunne automatiseres. Når der er udviklet it-understøttelse for prisdatabase og til udarbejdelse af overslag, forventes det, at Teknisk Planlægning vil kunne generere nøgletal ved enten at beregne nøgletal på grundlag af samtlige (pristalsregulerede) erfaringsdata for et nøgletal eller ved at beregne nøgletallet på grundlag af udvalgte projekter. 12

13 5. Anlægsprojekter Anlægsudvikling i Banedanmark har ansvaret for anlægsprojektet frem til vedtagelse af anlægslov eller anden formel beslutning om at gennemføre projektet, hvorefter projektet overdrages til Anlæg og Fornyelse/alternativ bygherre og anlægsloven bliver vedtaget. Anlæg og Fornyelse/alternativ bygherre overtager herefter ansvaret for projektet. Definitionsfasen Definitionsfasen (foreløbige undersøgelser) har til formål at danne grundlag for at vurdere om et projekt er relevant og rentabelt at gå videre med. Formålet er således at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for en beslutning om at undersøge bestemte alternativer yderligere. Beslutning om igangsættelse kan initieres fra både politisk hold, departementet og Banedanmark. Beslutning om eventuel igangsættelse af definitionsfasen tages i en dialog mellem departementet og Banedanmark. Banedanmark udarbejder i givet fald forslag til opgavebeskrivelse, hvor scope og ressourcebehov beskrives. I fald der stilles særlige krav, i forhold til hvad der er fastlagt i Banenotatet, beskrives dette i opgavebeskrivelsen. Dette kan f.eks. være særlige krav til budgetteringsdybde, anden detaljering af undersøgelserne eller krav om yderligere review, udover hvad der er fastlagt i aktstykke 16. af 26. oktober Tilsvarende estimeres eventuelt behov for eksternt rådgivningsbehov og det anføres, hvorledes udgifter hertil skal finansieres. Det samlede forløb i definitionsfasen og programfasen er illustreret nedenfor i figur 6. Figur 6 13

14 Kalkulation og budgetoverslag Udarbejdelse af udgiftsoverslag for definitionsfasen skal ske på et overordnet fysikniveau med udstrakt anvendelse af standardenhedspriser på mellempostniveau, (se bilag 6). Standardenhedspriserne vil i en overgangsperiode primært stamme fra tidligere rådgiveroverslag, der har været udsat for en ekstern kvalitetssikring. Først når der er gennemført nye anlægsprojekter, vil der være opsamlet data, der kan anvendes i den nye struktur. I forhold til denne generelle tilgang vil der være tilfælde, hvor eksisterende erfaringspriser fra fornyelsesprojekter og/eller tilsvarende erfaringspriser fra Vejdirektoratet kan anvendes til dele af budgetterne for et anlægsprojekt. Det vil fremgå eksplicit af budgetrapporten, hvad grundlaget for de enkelte poster er. Der kan på mindre omkostningstunge poster anvendes procentsatser til at estimere disse poster. Dette sker i en balancering mellem ønsket om kvalitet i budgettet, betydningen af den pågældende post og den pågældende omkostningsstruktur. Såvel vurderingen af posterne baseret på en egentlig fysikbeskrivelse, som poster vurderet som procentsatser vil indtil der foreligger erfaringstal blive fastlagt som ekspertvurderinger og kvalificerede skøn fra specialister i Banedanmark eller dennes rådgivere. Fysikoverslaget tillægges korrektionstillæg på 50 pct, hvorved det samlede budgetoverslag for definitionsfasen fremkommer. Der kan gøre sig særlige forhold (f.eks. sporspærring) gældende for et givet projekt, hvor der kan være behov for at justere den anvendte enhedspris i forhold til standardenhedsprisen. I givet fald skal korrektionen dokumenteres med hensyn til årsag og konsekvens. Udmålingen af særlige poster sker som udgangspunkt i form af begrundede skøn. Særlige poster kan ligeledes indeholde konkrete aktiviteter afledt af risikoanalysen (der henvises til Hovednotatet for en uddybning af begrebet særlige poster ). Leverancer i definitionsfasen Definitionsfasen afsluttes med udarbejdelse af en definitionsfaserapport, hvor de alternative trafikale løsninger belyses. Endvidere beskrives begrundelsen for priser og mængder og de største risici behandles eksplicit, svare til budget- og risikonotaterne på fornyelsesområdet, Endvidere udarbejdes i fornødent omfang udkast til projekteringslov og aktstykke til bevilling af udgifter til gennemførelse af eventuel programfase. Under opgavebeskrivelsen fastlægges scope for programfasen, herunder særlige krav til budgetteringsdybde, tekniske analyser, review og risikostyring. I forbindelse med afslutningen af definitionsfasen udarbejdes der også et estimat for udgifterne til gennemførelse af programfasen. Dette estimat danner grundlag for bevillingen til programfasen, der udmåles i forbindelse med projekteringsloven. Programfasen Formålet med programfasen er at etablere et grundlag for den politiske beslutning om, at projektet skal gennemføres eller ej. Programfasen skal endvidere danne grundlag for bevillingen, der skal udmåles i forbindelse med anlægsloven eller tilsvarende hjemmel. 14

15 Programfasen indebærer en nedbrydning og konkretisering af budgetforudsætninger og risici i forhold til definitionsfasen. Ressourceindsatsen i programfasen vil være væsentligt større end i definitionsfasen. Det konkrete omfang beskrives i afrapporteringen fra definitionsfasen og aftales med departementet i forbindelse med bevillingsudmålingen og projekteringsloven. Der vil således altid være involveret eksterne rådgivere, der varetager analyseopgaver, projektering og øvrige afklaringer, konkretiseringer samt udarbejdelse af dokumentation. Anlægsudviklings projektdeltagere har primært til opgave at varetage projektstyringen, koordinering, tilsyn med rådgiverne samt servicering af politikere og departementet. Programfasen består i praksis af en række delfaser: 1. Vurdering af alternative tekniske løsninger 2. Udarbejdelse af dispositions- eller projektforslag til VVM-proces 3. Gennemførelse af VVM-proces/anden undersøgelse i marken 4. Udarbejdelse eller tilretning af projektforslag på baggrund af VVM-høring 5. Politisk godkendelse inkl. bevilling. 6. Beslutningsgrundlag eller lignende. Det er ikke alle baneprojekter, der gennemgår en VVM-proces. I overdragelsesrapporten, der er afrapportering af arbejdet frem til og med projektforslaget beskrives kravene til fysikken (kravspecifikation). Endvidere specificeres forudsætningerne, der ligger til grund for anlægsoverslaget. En del af projekteringsopgaven foretages således i programfasen. Der udestår dog en række detailprojekteringsopgaver til projekteringsfasen, herunder udarbejdelse af udbudsmateriale. Banedanmark kan med begrænset indsats inden for visse fagområder vælge at lade et opdateret programfasemateriale danne grundlag for et totalentrepriseudbud. Der er dog fagområder og banelokaliteter, der i struktur og kompleksitet ikke egner sig for denne udbudsform. Kalkulation af basisoverslag Basisoverslaget udarbejdes i den fastlagte poststruktur, jf bilag 1. Det betyder, at fysikken fremover vil blive specificeret svarende til denne struktur. De anvendte priser skal fremover baseres på erfaringspriser indsamlet fra konkrete gennemførte projekter opsamlet i en prisdatabase for baneområdet suppleret med licitations- og erfaringspriser fra anlægsprojekter hos Vejdirektoratet og sekundært priser fra øvrige eksterne projekter samt ekspertskøn. Banedanmark er ejere af prisdatabasen. En standard skabelon for udarbejdelse af et ankerbudget er angivet i bilag 1. I programfasen foretages et ganske omfattende projekteringsarbejde, hvor der sker en betydelig konkretisering af fysikken i forhold til definitionsfasen. I forhold til overslaget i definitionsfasen bliver fysikken konkretiseret i basisoverslaget for de hovedposter, som i definitionsfasen blev budgetteret med en faktor. Idet projektet projekteres i den aftalte poststruktur, vil det, efterhånden som der opsamles erfaringspriser, være muligt at knytte relevante erfaringspriser til de enkelte poster i budgettet. 15

16 For hovedposten sikring og fjernstyring anvendes standardenhedssatser fra Signalprogrammet. I det omfang, der er tale om anlægsprojekter, som skal virke med den eksisterende signalinfrastruktur, vil der naturligvis være behov for erfaringspriser fra tidligere projekter. Der etableres et beredskab i Banedanmark til håndtering af denne situation. Givet den begrænsede projektaktivitet vil det være et vilkår frem til Signalprogrammets afslutning, at priser på Sikring vil begrænse sig til få anlægstyper. En mindre del af ankerbudgettet vil ligge på særlige poster. Disse optages på baggrund af risikovurderingen af projektet, eller hvor der er tale om særlige konstruktioner, der vurderes på baggrund af ekspertskøn eller benchmarks. Et eksempel kan være arkæologiske arbejder. Der kan også være tale hensættelser til udgifter, der forventes at skulle afholdes, men hvor prognoseusikkerheden er meget høj. Sumposter kan imidlertid ikke anvendes til at dække generelle risici, hvor der fremkommer en sum ved at multiplicere estimeret risiko (i procent) med eventuel budgetkonsekvens. Budgetposten for projektstyring budgetteres på basis af estimeret årsværkforbrug og estimerede årsværkspriser for henholdsvis eksterne rådgivere og Banedanmark medarbejdere, nedbrudt på projektering, byggeledelse, projektstyring og projektadministration. Indtil der er opbygget et solidt erfaringsmateriale i Banedanmark, udarbejdes estimatet på grundlag kvalificerede skøn fra Banedanmark og deres rådgivere. Skønnet dokumenteres inkl. benchmarking i forhold til andre sammenlignelige projekter. Indtil der er indhentet tilstrækkeligt med erfaringspriser i den fælles prisdatabase, vil der i høj grad blive gjort brug af priser fra tidligere projekter, hvor der har været gennemført ekstern kvalitetssikring (som f.eks. København-Ringsted projektet). Indregning af efterkalkulationsbidrag i basisoverslaget Fysiskmængder til bygning af den planlagte funktionalitet, der ikke er identificeret på tidspunktet for basisoverslagets udarbejdelse, benævnes projekteringsgap. Til dækning af projekteringsgap et kan der beregnes et erfaringsbaseret efterkalkulationsbidrag for de relevante poster. Projekteringsgap fremkommer ved efterkalkulation af et realiseret projekt ned til laveste anlægselementniveau. Efterkalkulationsbidraget udmåles for flere anlægselementer under ét, og på baneområdet skal dette være på hovedpostniveau. Størrelsen og anvendelsen af efterkalkulatonsbidrag vil afhænge af anlægspostens karakter, idet kvantificeringen er baseret på realiserede erfaringer. En kvalificeret udmåling af projekteringsgap forudsætter således, at der er tale om standardiserede anlægsarbejder. Der vil gennem systematisk efterkalkulation kunne udmåles realistiske efterkalkulationsbidragsprocenter. Det må imødeses, at der vil opstå tilfælde, hvor der er behov for at fastlægge projekteringsgap ets størrelse uden at dette kan fastlægges på baggrund af en fuldstændig efterkalkulation. Det vil dog kun ske i meget sjældne tilfælde, idet sådanne projekter typisk i større grad vil gøre brug af særlige poster, jf. ovenfor. Således fordres altid, at der gives en udførlig beskrivelse af de overvejelser og forudsætninger, som efterkalkulationsbidragets størrelse hviler på, så dette kan danne grundlag for en dialog med departementet. Det forventes, at projekteringsgap ets relative størrelse (procentsatsen) vil blive reduceret over de kommende år som følge af forbedret erfaringsopsamling og forbedret risikostyring. For hovedposterne broer og konstruktioner samt jordarbejde baseres udmålingen af efterkalkulationsbidrag på efterkalkulationer hos Vejdirektoratet 16

17 Risikostyring Projektets risikostyring påbegyndes i definitionsfasen, hvor der føres log over identificerede projektrisici i forbindelse med projektets tidsplan og anlægsøkonomi. Riskologgen opdateres igennem de efterfølgende faser og følger projektet frem til dets realisering. Forhold omkring jernbanesikkerhed indgår ikke i den i banenotatet behandlede risikostyring. Spørgsmål om jernbanesikkerhed håndteres i andet regi. Jernbanesikkerhed er i forhold til anlægsbudgettering en forudsætning, der er dimensionerende for fysikken. Risikodatabasen indeholder: 1. Samtlige identificerede risici 2. En vurdering af risikoklasse for hver af de identificerede risici 3. Besluttede tiltag til at imødegå risici Inden anlægsoverslaget i definitionsfasen og basisoverslaget i programfasen færdiggøres, gennemføres en struktureret indsamling og vurdering af projektets risici, jf. figur 7. Figur 7 - Risk management processen De identificerede risici vurderes i forhold til følgende: Giver de pågældende risici anledning til at revurdere den forudsatte fysik med hensyn til funktionalitet, teknologi og mængder? Giver de pågældende risici anledning til at revurdere de forudsatte enhedspriser? Giver de pågældende risici anledning til at budgettere med en sumpost, idet der må imødeses en udgift, men der ikke findes et validt grundlag til at kvantificere mængde og priser (f.eks. arkæologi)? Giver de pågældende risici anledning til at iværksætte og budgettere med særlige strategier/aktiviteter omkring organiseringen af projektet, f.eks. udbudsstrategi, jordbundsanalyser, udvidet byggetilsyn, review og bemanding af projektorganisationen? 17

18 Den budgetmæssige konsekvens af en identificeret risiko udtrykkes som en procentdel af projektbevillingen (konsekvensklassen), ligesom sandsynligheden for at risikoen materialiserer sig også udtrykkes som en procentsats (sandsynlighedsklassen). Den samlede risikoklasse udledes af kombinationen af konsekvens- og sandsynlighedsklassen, jf. figur 8. Bemærk at konsekvensen af en risiko også kan være andet end budgetmæssig. Konsekvens Sandsynlighed Næsten sikkert > 60% Sandsynligt % Muligt % Sjældent % Usandsynligt 0-9 % Ubetydelig Mindre Moderat Større Katastrofal < 1 % 1-3 % 3-10 % % > 25 % Risikoklasse: Lav Moderat Høj Figur 8 - Risikomatrix Samtlige identificerede risici gennemgås for at identificere mulige forebyggende tiltag samt tiltag, der kan iværksættes, hvis risikoen indtræffer. Det noteres i risikoregisteret, hvordan de forskellige risici søges imødegået. Opdatering af risikodatabasen sker løbende gennem projektets levetid med eventuelle nye risici samt revurdering af tidligere angivne risici. Der føres en ændringslog, så det er muligt at spore alle ændringer. Det anbefales, at den nedenstående risikomatrix anvendes, hvor anlægsmyndigheden vurderer, at projektet er af en særlig karakter i form af for eksempel størrelse (>5 mia. kr.), kompleksitet eller anvendelse af ny teknologi. ubetydelig Mindre Moderat Større Katastrofal < % 1-5 % 5-10 % >10 % Tabel 1 Konsekvensklasser ved projekter af særlig karakter Risikorapportering ved anlægsstatus Ved anlægsstatus opdateres risikoanalysen gennem den ovenfor nævnte proces. Herudover beskrives for hvert projekt ved anlægsstatus, kvalitativt (i prosa) de mest betydende risici for projektet. Afhængigt af projektets kompleksitet og størrelse forventes de aktuelt mest betydende risici beskrevet ved Risikoklasse (Høj, Moderat eller Lav), Planer for håndtering af risici samt ændringer af de mest betydende risici siden sidste anlægsstatus, beskrevet under Status ift. sidste anlægsstatus. Antallet af beskrevne risici kan således variere mellem projekter og mellem rapporteringer i det enkelte projekt. Af tabel 2 fremgår et eksempel på afrapporteringsskema til anlægsstatus. 18

19 Beskrivelse af risiko Risikoklasse Planer for håndtering af risiko Status ift. sidste anlægsstatus Beskrivelse af risiko Jf. vurdering udført i overensstemmelse med krav i NAB Beskrivelse af risikominimerende tiltag. Eks: - Kan ikke påvirkes (markedsvilkår) - intensiveret fokus på KS - indtruffet, indført i budget på postnr. X (finansieret af reserve) - ændring af budget Uændret, ny, opjusteret, nedjusteret Risiko for større mængde tillægsarbejder end forudsat Dårligt samarbejde mellem bygherre, rådgiver og entreprenør Høj Moderat Ingen umiddelbar aktion. Må afvente detailprojektering og deraf følgende mulighed for detailopgørelse af mængder. Ved kontrahering gennemføres systematisk projektgennemgang med entreprenøren Udbudsmateriale angiver at der lægges vægt på samarbejde. Tilsynsplan beskriver nøje planen for samarbejde. Tilsynsseminar er afholdt med fokus på samarbejde. Ugentlige planlægningsmøder. Tilsyn og entreprenør er placeret sammen med skurby. Tabel 2 Eksempel på afrapporteringsskema til anlægsstatus Uændret Nedjusteret (fra høj) Prisregulering På anlægsprojekter foretages prisopregningen enten via et generelt indeks (typisk anlægsindekset) eller en mere detaljeret prisopregning, hvor der tages stilling til det relevante indeks på postniveau. Denne model er første gang implementeret i forbindelse med København-Ringsted, (dog ikke fuldt ud på postniveau). Banedanmark vurderer konkret i forhold til det enkelte projekt, om der skal anvendes et generelt eller specifikke indeks afhængig af projektets udformning og erfaringsgrundlaget for de underliggende priser. Vurderingen foretages efter dialog med departementet. I forbindelse med indbudgettering på finansloven henvises til notat om indbudgettering af anlægsprojekter på finansloven (under udarbejdelse). Rapportering Kravene til rapportering overfor Transportministeriets departement mv. er angivet i Transportministeriets vejledning, jf. bilag 4. Eksternt review Der skal udføres eksternt review i forbindelse med udarbejdelsen af basisoverslaget for på projekter på mere end 250 mio. kr. Departementet kan stille krav om yderligere review i løbet af programfasen. Projekteringsfasen Projekteringsfasen forestås typisk af Banedanmark. Ved større nyanlæg kan der etableres en selvstændig bygherreorganisation jf. f.eks. Sund og Bælt. Eventuelle ændringer i tilrettelæggelsen af økonomistyringen i sådanne tilfælde beskrives ikke i dette notat. Detailprojektering og udarbejdelse af udbudsmateriale er en integreret proces på baneområdet, idet myndighedsafklaringer i stort omfang er blevet foretaget i programfasen. 19

20 Kalkulation og budgetoverslag Ved starten af projekteringsfasen anvendes en budgetversion, der afspejler ankerbudgettet. Der er indholdsmæssigt tale om en kopi af det anlægsoverslag, der lå til grund for anlægslovens bevilling. I løbet af projekteringsfasen konkretiseres fysikken på underpostniveau samt på entrepriser. På store projekter vil dette ske trinvist for de forskellige hovedposter. Der vil typisk være gennemført licitationer for f.eks. anlægsarbejder inden projekteringsarbejdet og udarbejdelse af standardtilbudsliste er afsluttet for f.eks. sikring og kørestrøm. Projekteringsfasen vil løbende resultere i en række tilbudslister for projektets entrepriser. Tilbudslisterne vil indeholde de projekterede mængder. Der etableres en databro mellem ankerbudgettets postniveau og underpostniveauet der etableres i projekteringsfasen. Der henvises til vejledning for opdatering af afrapporteringsskemaerne for, hvorledes dette håndteres. I praksis kan der gå år mellem de første og de sidste licitationer. For disse projekter skal det i forbindelse med budgetversionerne, der ligger til grund for de halvårlige statusrapporter til departementet, være dokumenteret, hvilke poster der hviler på henholdsvis overslag og indgåede entreprisekontrakter. For hver indgået entreprisekontrakt vil der blive gennemført mellemkalkulation, og der vil blive udarbejdet revideret afrapporteringsskema, herunder eventuelt ny formel budgetversion ved væsentlige ændringer. Risikostyring Projektet viderefører risikostyringen fra de tidligere faser. Omfanget af risikostyringen bør vurderes i forhold til anlægsprojektets økonomiske størrelse og kompleksitet. Som minimum skal der gennemføres risikostyring på samme måde som for fornyelsesprojekter (tidligere beskrevet i notatet). Dvs. at identificerede risici skal vurderes i forhold til sandsynlighed og konsekvens og med beskrivelse af forebyggende handlinger samt overvejelser om håndtering heraf. Rapportering Banedanmark skal for hvert anlægsprojekt udarbejde en halvårlig statusrapport til departementet. Rapporteringen er beskrevet i vejledningen fra Transportministeriet jf bilag 4. Ved rapporteringerne skal ændringer forklares i de definerede ændringsdokumentationskategorier, vist nedenfor. Kategori Projektorganisationen Forklaring Kategorien indeholder ændringer der vedrører kompetencer og kapacitet og kan bl.a. skyldes mangelfuld projektering. Ændringerne kan også skyldes mangelfuld bemanding og herved manglende kompetencer hos bygherre, rådgivere, leverandører og entreprenører under projektering og udførelse. Endelig kan ændringerne skyldes mangelfuld intern kommunikation i projektorganisationen. Ændringerne kan endvidere skyldes fejl og mangler i det datagrundlag, der har ligget til grund for den politiske godkendelse af projektet. Endelig hører ændringer som følge af udbudsformen og -strategien under denne kategori. Ændringer som følge af mangelfuldt tilsyn 20

Ny anlægsbudgettering. Af Peter Jonasson

Ny anlægsbudgettering. Af Peter Jonasson Ny anlægsbudgettering Af Peter Jonasson Baggrund Gentagende kritik at budgetteringen af større statslige anlægsprojekter. Både nyere dansk forskning og internationale erfaringer (f.eks. Norge og England)

Læs mere

Banenotat, ny anlægsbudgettering på baneområdet

Banenotat, ny anlægsbudgettering på baneområdet Banenotat, ny anlægsbudgettering på baneområdet 7. april 2010 1. Indledning... 3 2. Fasemodel... 3 3. Fælles tværgående datastruktur... 4 Standardtilbudslister... 7 Principper for vedligeholdelse af fælles

Læs mere

Hvorfor risikostyring i VD?

Hvorfor risikostyring i VD? Risikostyring i Vejdirektoratet RISK, Ingeniørforeningen i Århus 20. november 2009 Trine Holst Veicherts Risk manager thv@vd.dk Hvorfor risikostyring i VD? Vi ønsker løbende at kende, have fokus på og

Læs mere

Implementering af ny anlægsbudgettering. Helle Hagen Blæsbjerg Fagkoordinator, Anlægsanalyse

Implementering af ny anlægsbudgettering. Helle Hagen Blæsbjerg Fagkoordinator, Anlægsanalyse Implementering af ny anlægsbudgettering Helle Hagen Blæsbjerg Fagkoordinator, Anlægsanalyse Baggrunden for ny anlægsbudgettering Gentagende kritik af budgetteringen af større statslige anlægsprojekter.

Læs mere

Ny anlægsbudgettering på banen. 24.08.10 Præsenteret ved Trafikdage Aalborg af Mads Brandt og Didde Mohr Morberg

Ny anlægsbudgettering på banen. 24.08.10 Præsenteret ved Trafikdage Aalborg af Mads Brandt og Didde Mohr Morberg Ny anlægsbudgettering på banen 24.08.10 Præsenteret ved Trafikdage Aalborg af Mads Brandt og Didde Mohr Morberg 1 Hvem er vi? Mads Brandt Analytiker, Teknisk Økonomisk Planlægning, Banedanmark Didde Mohr

Læs mere

Ny anlægsbudgettering på Transportministeriets område, herunder om økonomistyringsmodel og risikohåndtering for anlægsprojekter

Ny anlægsbudgettering på Transportministeriets område, herunder om økonomistyringsmodel og risikohåndtering for anlægsprojekter Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 20 oktober 2010 J. nr. 010-76 Center for Økonomi og HR Ny anlægsbudgettering på Transportministeriets område, herunder om økonomistyringsmodel og risikohåndtering for anlægsprojekter

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København- Ringsted. September 2015

Beretning til Statsrevisorerne om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København- Ringsted. September 2015 Beretning til Statsrevisorerne om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København- Ringsted September 2015 BERETNING OM BRUG AF NY ANLÆGSBUDGETTERING I PROJEKTET DEN NYE BANE KØBENHAVN-RINGSTED

Læs mere

NOTAT. Udkast. [Navn] Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 2. 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring

NOTAT. Udkast. [Navn] Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 2. 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Udkast NOTAT DEPARTEMENTET [Navn] Dato 17. maj 2011 J. nr. Center for Veje og Broer Karsten Kirk Larsen Telefon 33 92 38 95 kkl@trm.dk Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 2 1. Baggrund

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON september 2011 Helle Hagen Blæsbjerg (HBL) hbl@vd.dk 7244 2410 Trine Holst Veicherts (THV) thv@vd.dk 7244 3603 VEJNOTAT NY ANLÆGSBUDGETTERING PÅ TRANSPORTMINISTERIETS

Læs mere

22/2014. Beretning om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København- Ringsted

22/2014. Beretning om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København- Ringsted 22/2014 Beretning om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København- Ringsted 22/2014 Beretning om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København- Ringsted Statsrevisorerne

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Dato J. nr. 25. november 2015 2015-257 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Vedr. Statsrevisorernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om budgetoverskridelser i statslige bygge- og anlægsprojekter. August 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om budgetoverskridelser i statslige bygge- og anlægsprojekter. August 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om budgetoverskridelser i statslige bygge- og anlægsprojekter August 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Ny Anlægsbudgettering på banen

Ny Anlægsbudgettering på banen Ny Anlægsbudgettering på banen Datamodel til erfaringsbaseret budgettering Analytiker Mads Brandt, Banedanmark Analytiker Didde Mohr Morberg, Banedanmark 1 Sammenfatning I nærværende artikel diskuteres

Læs mere

Transport- og Bygningsministeriet. Granskning af letbanen på Ring 3 Ledelsesresumé

Transport- og Bygningsministeriet. Granskning af letbanen på Ring 3 Ledelsesresumé Transport- og Bygningsministeriet Granskning af letbanen på Ring 3 Ledelsesresumé Ledelsesresumé Transport- og Bygningsministeriet har igangsat en granskning af anlægsbudget og udbudsmateriale for letbanen

Læs mere

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog. Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

EU-udbud af bygherrerådgivning Ydelsesbeskrivelse

EU-udbud af bygherrerådgivning Ydelsesbeskrivelse Region Syddanmark EU-udbud af bygherrerådgivning Ydelsesbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 2. Udarbejdelse af udbudsgrundlag for Projektkonkurrence... 4 3. Varetagelse af Projektkonkurrence...

Læs mere

Anlægsøkonomi sporsløsningen

Anlægsøkonomi sporsløsningen Anlægsøkonomi - 5. sporsløsningen September 2009 København-Ringsted projektet 3 Anlægsøkonomi Forord Forord Dette notat omhandler anlægsøkonomien for 5. sporsløsningen. Det er udarbejdet i 2009 af Trafikstyrelsen

Læs mere

Tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst, april 2012

Tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst, april 2012 Tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst, april 2012 1. Baggrund Femern A/S har i april 2012 udarbejdet en revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet, som tager højde for de udfordringer, der er

Læs mere

GENERELLE ERFARINGER MED ORGANISERING AF VEJPROJEKTER SAMT MERE SPECIFIKKE ERFARINGER FRA OPP PROJEKTET KLIPLEV - SØNDERBORG

GENERELLE ERFARINGER MED ORGANISERING AF VEJPROJEKTER SAMT MERE SPECIFIKKE ERFARINGER FRA OPP PROJEKTET KLIPLEV - SØNDERBORG Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 2 Offentligt GENERELLE ERFARINGER MED ORGANISERING AF VEJPROJEKTER SAMT MERE SPECIFIKKE ERFARINGER FRA OPP PROJEKTET KLIPLEV - SØNDERBORG TRANSPORTUDVALGETS

Læs mere

Køreplan for projekter Øvrige anlæg, IT og teknologiprojekter og. udviklingsprojekter m.v. Retningslinier og tjeklister.

Køreplan for projekter Øvrige anlæg, IT og teknologiprojekter og. udviklingsprojekter m.v. Retningslinier og tjeklister. Køreplan for projekter Øvrige anlæg, IT og teknologiprojekter og udviklingsprojekter m.v. Retningslinier og tjeklister Udarbejdet af: Torben Gregersen Dato: 25-08-2010 Sagsnummer.: 85.00.00-A00-1-10 Version

Læs mere

Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S

Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S Baggrund og forudsætninger Aarhus Letbane I/S blev stiftet i 2012 med baggrund

Læs mere

Byggeprogram og anlægsbevilling. (vejledning)

Byggeprogram og anlægsbevilling. (vejledning) Byggeprogram og anlægsbevilling (vejledning) Senest ajourført den 4. november 2008 BYGGEPROGRAM OG ANLÆGSBEVILLING 1. KOMPETENCE- OG OPGAVEFORDELING I HENHOLD TIL BYGGEREGULATIVET Byggeprogram Byggeregulativets

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brug af ny anlægsbudgettering. bane København-Ringsted. Januar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brug af ny anlægsbudgettering. bane København-Ringsted. Januar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København-Ringsted Januar 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 2.1 ETAPER I UDVIKLINGSPROJEKTET... 3 2.1.1 ETAPE I - AFKLARING... 3 2.1.2 ETAPE II ANALYSE, DESIGN,

Læs mere

Aktstykke nr. 149 Folketinget 2010-11. Afgjort den 23. juni 2011. Transportministeriet. Transportministeriet, den 15. juni 2011.

Aktstykke nr. 149 Folketinget 2010-11. Afgjort den 23. juni 2011. Transportministeriet. Transportministeriet, den 15. juni 2011. Aktstykke nr. 149 Folketinget 2010-11 Afgjort den 23. juni 2011 149 Transportministeriet. Transportministeriet, den 15. juni 2011. a. Transportministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring

Ekstern kvalitetssikring Ekstern kvalitetssikring Anders H. Kaas, afdelingschef Atkins Danmark A/S Banekonference, 15.05.2017 Hvad? Uafhængig vurdering af anlægsmyndighedens projektgrundlag og anlægsoverslag Gennem de seneste

Læs mere

(Bilaget ligger på i pdfformat og word-format.)

(Bilaget ligger på  i pdfformat og word-format.) BILAG 7 DEN AGILE METODE OG SAMARBEJDSORGANISATION (Bilaget ligger på http://silkeborgkommune.dk/erhverv/udbud/varer-og-tjenesteydelser i pdfformat og word-format.) Skemaer udfyldes af Tilbudsgiver. Besvarelsen

Læs mere

O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\559276\dokumenter\akt162.fm 15-06-07 12:42:20 k02 pz

O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\559276\dokumenter\akt162.fm 15-06-07 12:42:20 k02 pz 1 Kulturministeriet. København, den 12. juni 2007. 162 a. Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at overføre 11 mio. kr. fra det overskydende licensprovenu fra 2006 til 21.11.01 Kulturministeriets

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

RÅDGIVNING VEDR. STØJSKÆRMSPROJEKTER

RÅDGIVNING VEDR. STØJSKÆRMSPROJEKTER TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG (TAG) RÅDGIVNING VEDR. STØJSKÆRMSPROJEKTER APRIL 2014 1 af 6 TILBUDS- OG AFREGNINGSGRUNDLAG (TAG) Der skal afgives tilbud på den vedlagte tilbudsliste (TBL). På tilbudslisten

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 195 Offentligt Notat Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret 13. juni J. nr. 08-048898 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

Elektrificering af strækningerne i Togfonden DK.

Elektrificering af strækningerne i Togfonden DK. Notat 30.08.13 Elektrificering af strækningerne i Togfonden DK. Transportministeriet har gennemført kvalitetssikring af Banedanmarks redegørelse for resultaterne af de begrundede anlægsoverslag for en

Læs mere

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering Paradigme for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse OPP egnethedsvurdering skabelon... 3 1. Beskrivelse af projektet... 3 2. Erfaringer med lignende

Læs mere

ENGPARKEN - SUNDBY- HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7

ENGPARKEN - SUNDBY- HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowidk ENGPARKEN - SUNDBY- HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD 7 TOTALRÅDGIVERAFTALE PROJEKTNR A061791 DOKUMENTNR 00 VERSION 01 UDGIVELSESDATO

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON September 2009 Helle Hagen Blæsbjerg (HBL) hbl@vd.dk 7244 2410 Trine Holst Veicherts (THV) thv@vd.dk 7244 3603 VEJNOTAT NY ANLÆGSBUDGETTERING PÅ TRANSPORTMINISTERIETS

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Dato J. nr. 3. april 2017 2017-1012 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Vedr. Statsrevisorernes

Læs mere

Afgjort den 3. juni Tidligere fortroligt aktstykke I ( ). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af

Afgjort den 3. juni Tidligere fortroligt aktstykke I ( ). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af Aktstykke nr. 69 Folketinget 2012-13 Afgjort den 3. juni 2010 Tidligere fortroligt aktstykke I (2009-10). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 25.02.2013. Transportministeriet. København,

Læs mere

Anlægsoverslag for en sænketunnel sammenligning med projekteringsloven

Anlægsoverslag for en sænketunnel sammenligning med projekteringsloven 1. november 2010 Anlægsoverslag for en sænketunnel sammenligning med projekteringsloven 1. Indledning I projekteringsloven, som blev vedtaget i april 2009, fremgår det af bemærkningerne, at en sænketunnel

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning

Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning A1. Krav til totalrådgiveren Deltagelse i alle projekterings-, bygherre- & byggeudvalgsmøder. Totalrådgiveren indkalder til alle projekteringsmøder og bygherremøder.

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

AALBORG LETBANE - FASE 2 - UDVIKLING I ANLÆGSOVERSLAG INDHOLD. 1 Baggrund. 2 NAB principper. 1 Baggrund 1. 2 NAB principper 1

AALBORG LETBANE - FASE 2 - UDVIKLING I ANLÆGSOVERSLAG INDHOLD. 1 Baggrund. 2 NAB principper. 1 Baggrund 1. 2 NAB principper 1 AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE - FASE 2 - UDVIKLING I ANLÆGSOVERSLAG ARBEJDSNOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i 5 sager i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2003 (beretning nr. 15/03)

Læs mere

Bilag 7 - Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst

Bilag 7 - Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst Bilag 7 - Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst 1. Indledning Som varslet i Aktstykke 140 (afgjort den 3. juni 2010) har Femern A/S på baggrund af drøftelser med de danske og tyske myndigheder

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S

Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Mødedato: d. 07-11-2014 Mødetid: 9:00 Mødested: Åstrupvej 9,. Afbud: Henrik Jørgensen. Fraværende: Referent: Ole Madsen. Punkt 1. Referat. Der er udarbejdet

Læs mere

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006 RIGSREVISIONEN København, den 23. maj 2006 RN A606/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om midtvejsstatus for udredningsarbejdet mv. om Banedanmark I. Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede mig på deres

Læs mere

Bilag 5: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD2 s risikolog.

Bilag 5: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD2 s risikolog. MBBL 27. august 2013 Bilag 5: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD2 s risikolog. GD2/Adresseprogrammet identificerer løbende en række risici, som har tværgående betydning for delprogrammets projekter.

Læs mere

Rådgiverens opgaver og udfordringer

Rådgiverens opgaver og udfordringer DAKOFAs Netværk for B&AA møde 16.09.2014 Rådgiverens opgaver og udfordringer Erik K. Lauritzen Projektfaser for et større nedrivningsprojekt Kr. 5. Miljøsanering 6. Nedrivning 7. Håndtering af B&AA 2.

Læs mere

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger Delopgave 1: Vurdering af de enkelte afdelingers procedure for regnskabsføring, økonomiopfølgning, ledelse og tilsyn, målsætninger samt produktivitet og effektivitet 1 Det anbefales, at der løbende foretages

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING

UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Maj 2012 Hans-Carl Nielsen hcn@vd.dk 7244 3652 UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING OPGAVEBESKRIVELSE

Læs mere

Bilag 11 Ændringshåndtering

Bilag 11 Ændringshåndtering Bilag 11 Ændringshåndtering Version 1.0 04-07-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 TYPER AF ÆNDRINGER... 3 4 GENERELT... 3 5 ATP S FREMSÆTTELSE AF ÆNDRINGSANMODNINGER...

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

OMBYGNING AF RINGSTED STATION OPGØRELSE AF BEVILLINGSBEHOV INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Grundlag 2

OMBYGNING AF RINGSTED STATION OPGØRELSE AF BEVILLINGSBEHOV INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Grundlag 2 BANEDANMARK OMBYGNING AF RINGSTED STATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OPGØRELSE AF BEVILLINGSBEHOV INDHOLD 1 Indledning 1 2 Grundlag

Læs mere

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter Vejledning om risikovurdering af IT-projekter 1. Indledning Gennemførelsen af IT-projekter er forbundet med risiko. Nogle risici har institutionerne selv indflydelse på. Andre risici er det ikke muligt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. Oktober 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. Oktober 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel Oktober 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets procedurer for anskaffelse

Læs mere

Til. Københavns Kommune - CAU. Dokumenttype. Rapport. Dato. august 2010 RISIKOANALYSE AF AN- LÆGSOVERSLAG NORDHAVNSVEJ

Til. Københavns Kommune - CAU. Dokumenttype. Rapport. Dato. august 2010 RISIKOANALYSE AF AN- LÆGSOVERSLAG NORDHAVNSVEJ Til Københavns Kommune - CAU Dokumenttype Rapport Dato august 2010 RISIKOANALYSE AF AN- LÆGSOVERSLAG NORDHAVNSVEJ Revision 0 Doc. ID NHV 882-011-0 Risikoanalyse af anlægsoverslag August 2010.docx Dato

Læs mere

Allerødruten Konkurrencebetingelser

Allerødruten Konkurrencebetingelser 1 Generel information... 2 1.1 Overordnet tidsplan... 2 1.2 Udbyder... 3 1.3 Tilbudsgivere... 3 2 Udbudsform... 3 3 Udbudsmateriale... 3 4 Regler for afgivelse af tilbud... 4 5 Ydelsesbeskrivelse... 4

Læs mere

Afgjort den 26. februar 2009. Tidligere fortroligt aktstykke F (2008-09). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 25.02.2013.

Afgjort den 26. februar 2009. Tidligere fortroligt aktstykke F (2008-09). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 25.02.2013. Aktstykke nr. 70 Folketinget 2012-13 Afgjort den 26. februar 2009 Tidligere fortroligt aktstykke F (2008-09). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 25.02.2013. Transportministeriet. København,

Læs mere

En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om...

En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... ger n i n e r o if En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... I DATEA leverer vi skræddersyede løsninger til andels- og ejerforeninger

Læs mere

Bilag 4: Udkast til kommunal drejebog for Serviceplatformen (Hører til dagsordenspunkt 9: Krav og vejledninger til kommunernes kravspecifikationer)

Bilag 4: Udkast til kommunal drejebog for Serviceplatformen (Hører til dagsordenspunkt 9: Krav og vejledninger til kommunernes kravspecifikationer) Klik her for at angive tekst. Bilag 4: Udkast til kommunal drejebog for Serviceplatformen (Hører til dagsordenspunkt 9: Krav og vejledninger til kommunernes kravspecifikationer) Krav og vejledning til

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen.

Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen. Koncern Byggestyring Opgang Blok E Afsnit 1. sal Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 51150795 EAN-nr: 5798000384095 Dato: 28. juni 2013 Kompetenceskema for projektorganisationerne Vejledning til anvendelse

Læs mere

UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE

UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE UDKAST December 2010 Sagsnr. 10/9903 2 Udbudsstrategi I henhold til Styrelsesloven skal Byrådet inden udgang af funktionsperiodens første år i en udbudsstrategi vurdere,

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 156 Offentligt Notat Skatteministeren Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret Dato 25. maj J. nr. 07-061430 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Bilag 4: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD1 s risikolog.

Bilag 4: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD1 s risikolog. MBBL 26. august 2013 Bilag 4: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD1 s risikolog. GD1/Ejendomsdataprogrammet identificerer løbende en række risici, som har tværgående betydning for delprogrammets

Læs mere

Vejdirektoratet har modtaget spørgsmål til udbudsmaterialet for ovennævnte udbud. Spørgsmål og tilhørende svar fremgår af nedenstående:

Vejdirektoratet har modtaget spørgsmål til udbudsmaterialet for ovennævnte udbud. Spørgsmål og tilhørende svar fremgår af nedenstående: DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20. juli 2012 12/05799-2 Anne Mette Sommer ANSO@vd.dk +45 7244 2239 Til samtlige modtagere af udbudsmateriale vedrørende udbud ANL-UDB.R002 Rammeaftale om rådgivning

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

ETC sæt strøm til projektstyringen

ETC sæt strøm til projektstyringen ETC sæt strøm til projektstyringen Sådan får du succes med projektestimering Få styr på projekter og deadlines Denne publikation indeholder en gennemgang af den nye ETC-funktion i TimeLog Project. Med

Læs mere

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet for Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for 30. april 2009 for Der er i løbet af 2008 og 2009 udført en række aktiviteter i med henblik på at opnå en økonomistyring

Læs mere

Bilag Bilag 1 Retningslinjer for udarbejdelse af tilbudsliste (TBL) til konkret projekt

Bilag Bilag 1 Retningslinjer for udarbejdelse af tilbudsliste (TBL) til konkret projekt Bilag Bilag 1 Retningslinjer for udarbejdelse af tilbudsliste (TBL) til konkret projekt Bilag 1 Retningslinjer for at anvende prisbogen til et konkret projekt Dette bilag beskriver de arbejdsprocesser

Læs mere

Licitation. Afholdelse og godkendelse samt indgåelse af entreprisekontrakter

Licitation. Afholdelse og godkendelse samt indgåelse af entreprisekontrakter Licitation Afholdelse og godkendelse samt indgåelse af entreprisekontrakter Senest ajourført den 26. januar 2010 LICITATION AFHOLDELSE OG GODKENDELSE SAMT INDGÅELSE AF ENTREPRISEKONTRAKTER 1. KOMPETENCE-

Læs mere

Planlægning og styring i praksis hos

Planlægning og styring i praksis hos MARSTRAND PLANNING INTELLIGENCE Planlægning og styring i praksis hos Visuel portefølje-, ressource- projekt- og finansiel styring Bedre beslutninger i tide Agenda Skanderborg Forsyningsvirksomheds(SFV)

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

[Skriv projektets navn]

[Skriv projektets navn] 1.1 Projektafslutningsrapport [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold 1 STAMDATA...2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET...2 3 AFGRÆNSNING...2 4 MÅL OG SUCCESKRITERIER...2 5 ØKONOMISKE HOVEDTAL OG

Læs mere

Standard for Programoplæg

Standard for Programoplæg Standard for Programoplæg Etablering af (institution, sted) Firmanavn. Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Byggeri og Ejendomme PROGRAMOPLÆG Etablering af (institution, sted) ORIENTERING Al kursiv-tekst

Læs mere

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår Notat Sagsnr.: 2016/0002042 Dato: 1. november 2016 Titel: Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår 1. Indledning I bestræbelserne på at sikre god økonomistyring og en

Læs mere

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav.

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. 1 Bilag 1 Kvalitetsstyring. 1. Indledning. Generelt Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. Entreprenøren skal indenfor rammerne af sit kvalitetsstyringssystem

Læs mere

Forslag til tilpasset anlægsproces Fra ide til nøgle med fokus på planlægningsfasen. v/bo Colbe, Deloitte, Nuuk

Forslag til tilpasset anlægsproces Fra ide til nøgle med fokus på planlægningsfasen. v/bo Colbe, Deloitte, Nuuk Forslag til tilpasset anlægsproces Fra ide til nøgle med fokus på planlægningsfasen v/bo Colbe, Deloitte, Nuuk Bygge- og anlægskonference den 23. og 24 september 2014 Processen skal sikre En smidig politisk

Læs mere

Det er hensigten at kommunen udarbejder kontrolbud på opgaven. Afsnit 6 viser en samlet oversigt over honoraroverslag for fase 1-4.

Det er hensigten at kommunen udarbejder kontrolbud på opgaven. Afsnit 6 viser en samlet oversigt over honoraroverslag for fase 1-4. Notat Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Ishøj Kommune. Udbud af udvalgte områder. Projektbeskrivelse og honoraroverslag REV. 1 7.

Læs mere

A. EJERSEN. Udkast til Rådgivningskontrakt

A. EJERSEN. Udkast til Rådgivningskontrakt A. EJERSEN Udkast til Rådgivningskontrakt Indholdsfortegnelse 1. Parterne 1 2. Opgaven 1 3. Aftalegrundlag 2 4. B. RÅDGIVERSENS ydelser 2 5. A. EJERSENS ydelser 2 6. Tidsfrister 3 7. Økonomisk grundlag

Læs mere

UDKAST AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND 1. PARTERNE

UDKAST AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND 1. PARTERNE UDKAST AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND 1. PARTERNE 1.1 Undertegnede, Fonden Skødstrup Idræts- og Kulturcenter i det følgende kaldet bygherren, 1.2 og medundertegnede i det følgende kaldet rådgiveren,

Læs mere

Rapport. Projektmanual - udkast - Dato: 15. marts [ [Dobbeltklik for at indsætte et billede] Udarbejdet af: Niels Møller Jensen.

Rapport. Projektmanual - udkast - Dato: 15. marts [ [Dobbeltklik for at indsætte et billede] Udarbejdet af: Niels Møller Jensen. Dato: 15. marts 2012 [ [Dobbeltklik for at indsætte et billede] Udarbejdet af: Kontrol: Godkendt: Niels Møller Jensen BEN NMJ Herning Vand A/S Ålykkevej 5 7400 Herning Tlf.: 9999 2299 CVR 2581 0619 EAN.

Læs mere

Den nye bane København-Ringsted. Bentleyusers.dk 11. November 2013

Den nye bane København-Ringsted. Bentleyusers.dk 11. November 2013 Den nye bane København-Ringsted Bentleyusers.dk 11. November 2013 Den nye bane København-Ringsted Udbudspakker Udbudsorganisation 5 rådgiver kontrakter ART: Jernbane, veje, broer og konstruktioner SNC:

Læs mere

Rapporteringen er lavet efter seneste regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri pr. 26. juni 2014.

Rapporteringen er lavet efter seneste regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri pr. 26. juni 2014. Generelle principper Rapporteringen er lavet efter seneste regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri pr. 26. juni 2014. Regnskabsmæssige principper Generelt er

Læs mere

Risikoskema. Aalborg Letbane (LRT), Fase 2, Risiko workshop 6. maj 2015, konsolideret 10. juni 201. Årsager og kommentarer

Risikoskema. Aalborg Letbane (LRT), Fase 2, Risiko workshop 6. maj 2015, konsolideret 10. juni 201. Årsager og kommentarer Søgekriterier Kriterier for hændelser Projekt 5 (Del af) hændelsens navn (Del af) beskrivelse for hændelse Identificeret Udgået Kriterier for hændelsernes risikohåndtering Ansvarlig Kriterier for hændelsernes

Læs mere

xxxxxxxx xxxxxxxxxx xxxx xxxxxxxxxx xxxxxxxx xxxxxxxxxx v/arkitekt MAA xxxxxxx xxxxxxx xxxxxx Xxxxxxxxx xxx Xxxx xxxxxxxxx

xxxxxxxx xxxxxxxxxx xxxx xxxxxxxxxx xxxxxxxx xxxxxxxxxx v/arkitekt MAA xxxxxxx xxxxxxx xxxxxx Xxxxxxxxx xxx Xxxx xxxxxxxxx Xxxxxxxx xx xxxxxxx xxxxxx Xxxxx xxxxx xxx xx Xxxx xxxxxxxxx xxxxxxxx xxxxxxxxxx Arkitekt MAA xxxxxxx xxxxxxx xxxxxx Xxxxxxxxx xxx xxxx xxxxxxxxxx Om- og tilbygning enfamiliehus Xxxxx xxxxx xxx xx, xxxxxxxxx

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere