Banenotat, ny anlægsbudgettering på baneområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Banenotat, ny anlægsbudgettering på baneområdet"

Transkript

1 Banenotat, ny anlægsbudgettering på baneområdet Version 2 af 1. december 2010

2 1. Indledning Fasemodel Fælles tværgående datastruktur... 3 Standardtilbudslister... 6 Principper for vedligeholdelse af fælles tværgående datastruktur Fornyelsesprojekter... 8 Definitionsfasen... 8 Kalkulation og budgetoverslag... 9 Risikostyring... 9 Rapportering... 9 Eksternt review... 9 Programfasen... 9 Kalkulation og budgetoverslag Risikostyring Eksternt review Afrapportering Tidligt udbud Projekteringsfasen Risikostyring Rapportering Udførelsesfasen Risikostyring Rapportering Afslutningsfasen Anlægsprojekter Definitionsfasen Kalkulation og budgetoverslag Leverancer i definitionsfasen Programfasen Kalkulation af basisoverslag Indregning af efterkalkulationsbidrag i basisoverslaget Rapportering Eksternt review Projekteringsfasen Kalkulation og budgetoverslag Risikostyring Rapportering Eksternt review Udførelsesfasen Afslutningsfasen Bilag

3 1. Indledning Dette notat beskriver, hvordan Transportministeriets økonomistyringsmodel for anlægsprojekter implementeres på baneområdet. Modellen omfatter alle nyanlægsprojekter samt fornyelsesprojekter ( ) med en samlet bevilling på mindst 50 mio. kr. (forelæggelsesgrænsen). I det efterfølgende beskrives økonomistyringsmodellen for baneområdet, som skal understøtte de beskrevne styringsinitiativer og hovedlinjerne fra den generelle økonomistyringsmodel for anlægsprojekter. Formålet er endvidere at sikre en fælles referenceramme for anlægsmyndigheden/bygherrerollen og opdragsgiverne. I det følgende sondres der mellem anlægs- og fornyelsesprojekter. Projekterne forudsættes styringsmæssigt at følge den samme struktur, men der er forskel på de konkrete værktøjer, der anvendes. Banenotatet indledes med at beskrive de fælles overordnede strukturer for økonomistyringen på baneområdet i form af datastruktur og faseopdelt projektmodel. I afsnit 4 beskrives økonomistyringsmodellen for fornyelsesprojekter, med en beskrivelse af rammerne for budgettering, risikostyring, rapportering og ekstern kvalitetssikring for hver fase i projektforløbet. For yderligere beskrivelse henvises til bilag 3. I afsnit 5 beskrives tilsvarende økonomistyringsmodellen for anlægsprojekter. 2. Fasemodel Økonomimodellen på baneområdet baserer sig på den fasemodel, som er beskrevet i Banedanmarks ledelsessystem. Fasemodellen gælder således for både anlægs- og fornyelsesprojekter. Fasernes betegnelser og placering kan ses i figuren herunder. Indholdet i faserne vil kort blive beskrevet i forbindelse med gennemgangen af økonomistyringen i de enkelte faser. Faserne i økonomimodellen på Baneområdet adskiller sig fra den fasemodel der er beskrevet i hovednotatet for ny anlægsbudgettering. Sammenhængen mellem faserne er beskrevet i bilag til hovednotatet. Figur 1 fasemodellen Alle faser foregår i Banedanmark regi. Projektet kan efter vedtagelse af anlægslov eller anden stillingtagen til udførelse overdrages til anden bygherre end Banedanmark. I visse tilfælde kan der efter vedtagelse af anlægslov eller lignende være et ønske om at gennemføre yderligere undersøgelser som afslutning af programfasen, eksempelvis hvis projektmaterialet skal anvendes som udbudsgrundlag ved totalentreprise. 3. Fælles tværgående datastruktur Et af hovedformålene med ny anlægsbudgettering er at etablere en datastruktur, der sikrer sporbarhed fra de indledende basisoverslag (fase 1), over basisoverslaget (fase 2) og til udførelsen (fase 3 til 5). 3

4 Strukturen kan repræsenteres ved fire niveauer, hovedpost-, mellempost-, post- og underpostniveau. Dog anvendes mellempostniveauet kun i forbindelse med fase 1 for anlægsprojekter. Opbygningen af poststrukturen tager udgangspunkt i, at der i forskellige faser vil være behov for at budgettere på forskellige niveauer, jf. at der i fase 1 tillægges et korrektionstillæg på 50 pct., mens der i fase 2 tillægges 30 pct., men at der på tværs af faserne skal kunne foretages opfølgning. Derfor er det, for at implementere ny anlægsbudgettering, nødvendigt at anvende en fælles tværgående datastruktur fra ankerbudgettet fastlægges til anlægsregnskabet udarbejdes. Den fælles tværgående datastruktur er gennemgående fra udarbejdelsen af indledende anlægsoverslag i definitionsfasen til udarbejdelsen af anlægsregnskabet i afslutningsfasen. Datastrukturen i Banedanmarks økonomisystem SAP vil udgøre det mest detaljerede underpostniveau svarende til tilbudslister, bygherreleverancer, rådgiveraftaler og timeregistrering af interne ressourcer osv. Det øverste niveau i poststrukturen kaldes hovedpost-niveauet. Hovedposterne svarer til den traditionelle inddeling af baneområdet i de forskellige fagområder, se figur 2.: Figur 2 - Hovedposterne på baneområdet I de indledende faser (1 og 2) arbejdes på postniveauet, som er et aggregeringsniveau mellem hovedpostniveau og underpostniveau. Postniveauet er et udtryk for et hensigtsmæssigt planlægnings- og budgetteringsniveau for ankerbudgettet. Detaljering og budgetsikkerhed følges ad. Et ankerbudget udarbejdet på postniveau i fase 2 vurderes til at have en nøjagtighed, der hænger sammen med et samlet korrektionstillæg på 30 pct.. Det indledende basisoverslag kan udarbejdes for anlægsprojekter på et mere aggregeret niveau, mellempostniveaut. Mellempostniveauet afspejler vidensniveauet og budgetsikkerheden for fase 1 svarende til korrektionstillæget på 50 pct.. På fornyelsesområdet indeholder projekterne som regel alene én væsentlig hovedpost. Der er derfor ikke behov for at variere projekteringsdybden i de indledende faser. Der indgår således generelt tre niveauer i poststrukturen (Se figur 3). For anlægsprojekter kan man i fase 1 vælge at projektere og budgettere på mellempostniveauet. Strukturen for anlægsprojekter fremgår af figur 4. 4

5 Figur 3 - Uddrag af skitse for poststrukturen på fornyelsesprojekter Den samlede poststruktur for alle fire niveauer for anlægsprojekter fremgår af bilag 1. Poststrukturen for fornyelsesprojekter fremgår af bilag 2. På anlægsprojekter er der i høj grad tale om en konsistens inden for de faglige entrepriser for alle niveauer i strukturen. På fornyelsesprojekter vil der typisk være tale om, at projekter i langt overvejende grad kan kategoriseres inden for en hovedpost, men med enkelte elementer fra fagområder (typisk sikring). Ovenstående betyder, at dette ikke umiddelbart vil være muligt at anvende alle erfaringspriser på postniveau på tværs af anlægs- og fornyelsesprojekter. Banedanmark arbejder på at strukturere den fremtidige prisdatabase således, at erfaringspriserne i størst muligt omfang kan anvendes på tværs af nyanlæg og fornyelse. Prisdatabasen er under udvikling og er klar til ibrugtagning ultimo Generelt er alle erfaringspriser på postniveau baseret på opsamling af erfaringsdata på det underliggende underpostniveau (svarende til standardtilbudslister, bygherreleverancer, ATR, interne timer etc.). Den fælles underpoststruktur sikrer en fælles erfaringsbase og udgør samtidig nøglen til sporbarheden i projekterne. 5

6 Den fælles tværgående datastruktur udgør også strukturen for pris- og mængdebibliotekerne med henblik på, at der kan opsamles priser og mængder til brug i projekteringen af fremtidige projekter. Priser og mængder vil blive opsamlet på det laveste niveau. Budgetteringen vil, efterhånden som der opsamles erfaringspriser på de anvendte poster, baseres udelukkende på realiserede projekter. I opstartsfasen, hvor der fortsat ikke er erfaringspriser på alle poster, vil det være nødvendigt at anvende ekspertvurderinger, internationale benchmarks og lignende fremgangsmåder. Det vigtige i den sammenhæng er, at der sker en dokumentation af det grundlag priserne baseres på. Figur 4 Uddrag af skitse for poststrukturen på anlægsprojekter Standardtilbudslister Der vil blive udviklet standardtilbudslister hvor der er: 6

7 Samspil mellem tilbudslister og udformning af licitationsmateriale (herunder definitioner og retningslinjer for tilbudsgivere) Koordinering med vejområdet (jordarbejder, broer, konstruktioner, mv.) I forbindelse med fornyelsesprojektet Tinglev-Sønderborg er første version af standardtilbudslisten udarbejdet for sporfornyelse. På baggrund af evalueringen af denne liste, vil standardtilbudslisten blive revideret. I forbindelse med gennemførsel af andre projekttyper vil der ligeledes blive udarbejdet standardtilbudslister for disse projekttyper. Der vil tilsvarende blive udarbejdet en standardtilbudsliste for anlægsprojekter, der vil tage sit udgangspunkt i den fælles tværgående datastruktur. Standardtilbudslisterne (stbl) (med tilhørende standardtilbuds- og afregningsgrundlag stag) udgør det dybeste detaljeringsniveau for beskrivelsen af projekterne. Underposterne i standardtilbudslisterne er således byggeklodser for de mere aggregerede datastruktur, som anvendes i forbindelse med kalkulationsopgaverne. Principper for vedligeholdelse af fælles tværgående datastruktur Planlægning i Banedanmark vil forestå vedligeholdelsen af den fælles tværgående datastruktur i dialog med Anlæg & Fornyelse og Anlægsudvikling i Banedanmark. Anlæg og Fornyelse vil have ansvaret for at udvikle og vedligeholde standardtilbudslisterne. For signalområdet vil dette skulle ske i samarbejde med Signalprogrammet. Med henblik på efterkalkulation og opsamling af erfaringsdata til nøgletal, skal der udvikles og vedligeholdes en databro mellem standardtilbudslister og standardenhedspriser, således at alle poster i standardtilbudslisterne peger på en post i kataloget over standardenhedspriser eller på særlige poster (hvis der ikke er defineret en standardenhedspris). Ansvaret for vedligeholdelsen af databroen placeres hos Teknisk Planlægning, der varetager opgaven med bistand fra Anlæg og Fornyelse. 7

8 4. Fornyelsesprojekter Formelt set gælder ny anlægsbudgettering ikke for fornyelsesprojekter, men det er besluttet at anvende en række elementer fra ny anlægsbudgettering til budgettering og styring af fornyelsesprojekterne. Fornyelsesprojekter finansieres som udgangspunkt fra den fagopdelte fornyelsesbevilling. Ankerbudgettet for det konkrete projekt etableres med udgangen af programfasen, hvor aktstykket godkendes. De i nærværende banenotat beskrevne styringsprincipper omfatter de projekter, der ligger over forelæggelsesgrænsen i forhold til Finansudvalget. Der er udarbejdet en underliggende vejledning for budgettering af fornyelsesprojekter, hvor den konkrete udarbejdelse af budget- og risikonotat beskrives. Definitionsfasen Fornyelsesprojekter Før projektet igangsættes Definitionsfasen Teknisk drift Indmelder behov Teknisk planlægning Behovsopgørelse og prioritering Projektaftale Revision af projektaftale Opdateret projektaftale Anlæg og Fonyelse Analyse Definitionsfaserapport/notat Figur 5 Et fornyelsesprojekt initieres på baggrund af behov konstateret af Teknisk drift. Teknisk drift og Teknisk planlægning prioriterer i samarbejde de konkrete fornyelsesprojekter. Herefter udformer Teknisk Planlægning en projektaftale, som indgås med Anlæg & Fornyelse. Projektaftalen indeholder det overordnede indhold i fornyelsesprojektet og initierer fornyelsesprojektets definitionsfase. Projektaftalen reserverer også Anlæg & Fornyelse budget til at gennemføre hele projektet, men der frigives kun midler til definitionsfasen, programfasen og projekteringsfasen. Afhængigt af projektets kompleksitet gennemfører Anlæg & Fornyelse analyser af realismen i projektaftalens budgetforudsætninger samt vurdering af alternative tekniske løsninger. Analyserne sammenfattes i en definitionsfaserapport, som udgør beslutningsgrundlaget for igangsættelse af programfasen. Anlæg & Fornyelses analyser kan medføre, at fysik og økonomi opdateres i projektaftalen og forventet træk på fornyelsesbevilling dermed ajourføres. 8

9 Kalkulation og budgetoverslag Sporfornyelsesprojekter har gennem de seneste år været kalkuleret og prioriteret af Teknisk Planlægning vha. erfaringspriser (nøgletal). Processen for kalkulation af projektbudgettet vurderes som velfungerende og den hidtidige metodik og detaljeringsniveau for nøgletallene vil derfor blive fortsat. Nøgletallene er oprindelig udarbejdet til effektiviseringsopgørelserne, som Banedanmark udarbejder to gange om året. Nøgletallene er veldefinerede og bygger på efterkalkulerede priser og mængder fra afsluttede projekter. Ny anlægsbudgetterings krav om erfaringsbaserede priser er derfor opfyldt. Anvendelse af standardtilbudslister er nyt i forhold til Banedanmarks fornyelsesprojekter. Standardtilbudslisternes struktur følger den fælles tværgående datastruktur jf. figur 2. ovenfor. Nøgletallene inkluderer projektstyring, rådgivning, tilsyn og byggeplads. I definitionsfasen sker der ikke en selvstændig budgettering af disse tværgående poster. Det sker først i programfasen. Nøgletallenes opbygning betyder, at de indeholder elementer, der afviger fra den udførelse og teknologianvendelse, som gælder for nyanlæg. Dermed vil en række af de erfaringstal, der ligger på det aggregerede postniveau ikke uden videre kunne anvendes i forbindelse med prissætning af anlægsprojekter. Der findes ikke erfaringstal for alle fysikposter i det indledende basisoverslag som vist i bilag 1. For fysikposter, der ikke har repetetiv karakter samt poster hvor der udøves en høj grad af skøn, f.eks. dræning og arkæologi opereres med særlige poster og tillæg (sumposter). Erfaringsgrundlaget for fornyelsesprojekter vil blive udbygget efterhånden som data samles op med de nye standardtilbudslister. Der beregnes ikke nogen budgettillæg for fornyelsesprojekter i definitionsfasen, fordi disse udgiftsestimater ikke anvendes til bevillingsudmåling, men alene til foreløbig intern prioritering af fornyelsesarbejder og som beslutningsgrundlag for igangsætning af programfasen. Risikostyring I definitionsfasen initieres projektets risikoregister. Risikoregisteret vedligeholdes løbende gennem resten af projektet (se også bilag 3). Rapportering Definitionsfasen medfører ingen særskilt afrapportering til departementet. Internt afrapporteres definitionsfasen i en rapport (eller et notat afhængigt af projektets omfang). I definitionsfaserapporten indgår et kalkuleret budget for projektet, der kan give anledning til at budgettet ifølge projektaftalen revideres. Eksternt review Der vil ikke blive fortaget eksternt review af fornyelsesprojekter i forbindelse med definitionsfasen. Programfasen Programfasens resultater dokumenteres i en programfaserapport, hvor der bl.a. beskrives projektøkonomi, fysik og anvendte budgetforudsætninger. Som en del af programfaserapporten ud- 9

10 arbejdes budget- og risikonotatet. Programfaserapporten er grundlag for aktstykket. Økonomien som beskrevet i aktstykket bliver ankerbudget for projektet. Indholdet og detaljeringsgrad i programfasen er principielt set det samme for fornyelses- og anlægsprojekter, under hensyntagen til projektets omfang og kompleksitet. Kalkulation og budgetoverslag Programfaserapporten skal indeholde et anlægsoverslag bestående af fysikestimat og mængder. Anlægsoverslaget udarbejdes ved at arbejde videre på kalkulationen fra definitionsfasen. I denne fase er der særligt fokus på at beskrive de særlige omkostningstillæg, som ikke er indeholdt i det fysikestimat, der kan kalkuleres med nøgletallene. Desuden budgetteres projektets faste omkostninger, dvs. omkostningen til administration, projektering, tilsyn og byggeplads. Anlægsoverslaget tillægges et korrektionstillæg på 10 %, som indgår i ankerbudgettet. Når der er indsamlet erfaringsmateriale fra efterkalkulation af en række fornyelsesprojekter, kan der blive tale om at ændre korrektionstillægget. Der anvendes ikke efterkalkulationsbidrag på postniveau ved budgettering af fornyelsesprojekter, idet efterkalkulationsbidraget i udgangspunktet antages indeholdt i nøgletallene. Konkret vil der etableres et beredskab til at vurdere behovet for efterkalkulationsbidrag på hovedpostniveau. Risikostyring I programfasen arbejdes videre med det i definitionsfasen etablerede risikoregister, så det kan anvendes som projektlederens liste over opmærksomhedspunkter. Risikoanalysens udformning er beskrevet i bilag 3. Eksternt review Som udgangspunkt vil der ikke blive fortaget eksternt review af fornyelsesprojekter efter programfasen. Eksternt review kan komme på tale for meget store fornyelsesprojekter. Initiativ hertil vil i givet fald blive taget af Teknisk Planlægning eller departementet. Afrapportering Afrapporteringen fra programfasen består af programfaserapporten og det efterfølgende aktstykke. Der er udarbejdet en skabelon for budget- og risikonotater, der fremsendes til departementet i forbindelse med udarbejdelse af aktstykker. Se bilag 3. Tidligt udbud Undtagelsesvis gennemføres udbud af et fornyelsesprojekt allerede i programfasen mod normalt efter projekteringsfasen. Dette kaldes tidligt udbud. Tidligt udbud anvendes for at etablere et partneringlignende samarbejde, da entreprenøren, som vinder udbuddet, efterfølgende vil deltage i detailprojekteringen. En afledt fordel er at processen speedes op, fordi entreprenøren kan begynde sin mobilisering tidligere. Der spares således tid fra udbuddet og frem til udførelsesfasen starter. Udbudsmaterialet udarbejdes parallelt med programfasen. På grund af det tidlige tidspunkt for udbuddet vil fysikestimatet være mere usikkert. Entreprenørkontrakten indgås således på et mindre sikkert grundlag end ved normalt udbud. 10

11 Entreprenøren vil indgå i arbejdet i projekteringsfasen, så der udarbejdes et fuldt projekteret fysikestimat, før udførelsesfasen begynder. Poster i de fuldt projekterede tilbudslister, som afviger med >100 % ift. kontraktgrundlaget, skal genforhandles med entreprenøren. Tidligt udbud er således sårbart overfor usikkerhederne omkring fysikestimatet i programfasen, som giver entreprenøren en gunstig forhandlingsposition i forhold til fastlæggelsen af det endelige afregningsgrundlag. Til gengæld er der mulighed for at indarbejde entreprenørers ideer og forslag til arbejdstilrettelæggelse, der kan indebære en bedre løsning og et mere effektivt projektforløb. Projekteringsfasen I projekteringsfasen gennemføres detailprojekteringen. Projektet opdeles i entrepriser, og der udarbejdes tilbudslister til brug for udbuddet. Projekteringsfasen indledes med, at projektlederen strukturerer projektet i forhold til forventede entrepriser. Projektlederen ombryder i den forbindelse sit budget fra den nøgletalsbaserede struktur, som er præsenteret i ankerbudgettet, jf. bilag 1, til en entreprisestruktur. Der vil være en budgetbro tilbage til ankerbudgettet. De valgte rådgivere forestår arbejdet med detailprojekteringen, herunder udfyldelse af standardtilbudslisternes fysik. Der gennemføres udbud og licitation, og efter licitationsresultatet gennemføres mellemkalkulation, hvor der er mulighed for at vurdere konsekvensen af de realiserede priser på prognosen samt om projektets reserver er tilstrækkelige. I vurderingen af dette indgår, at der i løbet af projekteringsfasen og udførelsesfasen konstateres behov for merarbejder, eller at licitationsresultaterne afviger fra det forventede. Risikostyring Afrapporteringsskemaet inklusive dokumentation af godkendte ændringer opdateres på baggrund af mellemkalkulationen. Rapportering Når udbuddet er gennemført, opdaterer projektlederen anlægsoverslaget, som herefter opdateres på baggrund af de opnåede licitationspriser. Ved afslutningen af projekteringsfasen oprettes som nævnt en ny budgetversion, som sammenholdes med ankerbudgettet. Udførelsesfasen I udførelsesfasen overgår projektet til entreprisestyring. Selve entreprisestyringen vil blive integreret i SAP (i forbindelse med PROBAT), mens rapporteringen og sammenholdelse med budgettet ikke for nærværende er systemunderstøttet. Der arbejdes med en model, hvor den databro der etableres i forbindelse med projekteringsfasen kan vedligeholdes og løbende anvendes som værktøj til opfølgning på prognosen og rapportering i poststrukturen. Risikostyring Efter mobiliseringen forestår byggeledelsen risikostyringen i forhold til udestående risici fra projekteringsfasen samt eventuelle nye risici identificeret i udførelsesfasen. 11

12 Rapportering I udførelsesfasen rapporterer byggeledere månedligt på fremdrift og prognose på projektets totale udgifter i forbindelse med den interne rapportering i Banedanmark. Det er projektlederens opgave at etablere det samlede økonomiske overblik for projektet. Hvis prognosen viser væsentlige afvigelser i forhold til seneste godkendte budgetversion, vil der blive gennemført formel ændringshåndtering. Den formelle ændringshåndtering vil involvere rapportering i poststrukturens format og udarbejdelse af afvigelsesforklaring herunder rapportering i afrapporteringsskemaet. To gange årligt konsolideres rapporteringen i en samlet anlægsstatus der udarbejdes på baggrund af de mest aktuelle versioner af afrapporteringsskemaet. Der skal endvidere fremsendes afrapporteringsskemaer til departementet når der bruges af projektets 10 pct. korrektionstillæg. Denne rapportering gælder for samtlige faser og for aktstykkeprojekter (fornyelse) såvel som anlægsprojekter fra projekteringsfasen og frem. For et samlet overblik over rapporteringskrav henvises til departementets vejledning, bilag 4. Afslutningsfasen I afslutningsfasen udarbejdes byggeregnskaber for de enkelte entrepriser. Byggeregnskaberne konsolideres med de interne omkostninger til et samlet projektregnskab. Projektregnskabet kan således anvendes til sammenholdelse med ankerbudgettet og budget efter indhentet tilbud, mellemkalkulationen. Efterkalkulationen sker ved, at projektlederen opgør følgende efterkalkulerede poster: 1. Nøgletalsposterne, nedbrudt på realiserede mængder, materialeomkostninger og udførelsesomkostninger. 2. Faste omkostninger, nedbrudt på projektstyring, rådgivning, tilsyn samt byggeplads. 3. Særlige omkostninger/tillæg Projektlederen har hidtil været nødsaget til at udøve subjektive skøn omkring nøgletal, da tilbudslister og SAP- byggeregnskaber har haft en anden datastruktur end nøgletallene. Når der bliver bygget bro fra standardtilbudslisterne til nøgletal, faste omkostninger og særlige omkostninger/tillæg i SAP, vil de subjektive skøn blive minimeret, da efterkalkulationen i vid udstrækning vil kunne automatiseres. Når der er udviklet it-understøttelse for prisdatabase og til udarbejdelse af overslag, forventes det, at Teknisk Planlægning vil kunne generere nøgletal ved enten at beregne nøgletal på grundlag af samtlige (pristalsregulerede) erfaringsdata for et nøgletal eller ved at beregne nøgletallet på grundlag af udvalgte projekter. 12

13 5. Anlægsprojekter Anlægsudvikling i Banedanmark har ansvaret for anlægsprojektet frem til vedtagelse af anlægslov eller anden formel beslutning om at gennemføre projektet, hvorefter projektet overdrages til Anlæg og Fornyelse/alternativ bygherre og anlægsloven bliver vedtaget. Anlæg og Fornyelse/alternativ bygherre overtager herefter ansvaret for projektet. Definitionsfasen Definitionsfasen (foreløbige undersøgelser) har til formål at danne grundlag for at vurdere om et projekt er relevant og rentabelt at gå videre med. Formålet er således at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for en beslutning om at undersøge bestemte alternativer yderligere. Beslutning om igangsættelse kan initieres fra både politisk hold, departementet og Banedanmark. Beslutning om eventuel igangsættelse af definitionsfasen tages i en dialog mellem departementet og Banedanmark. Banedanmark udarbejder i givet fald forslag til opgavebeskrivelse, hvor scope og ressourcebehov beskrives. I fald der stilles særlige krav, i forhold til hvad der er fastlagt i Banenotatet, beskrives dette i opgavebeskrivelsen. Dette kan f.eks. være særlige krav til budgetteringsdybde, anden detaljering af undersøgelserne eller krav om yderligere review, udover hvad der er fastlagt i aktstykke 16. af 26. oktober Tilsvarende estimeres eventuelt behov for eksternt rådgivningsbehov og det anføres, hvorledes udgifter hertil skal finansieres. Det samlede forløb i definitionsfasen og programfasen er illustreret nedenfor i figur 6. Figur 6 13

14 Kalkulation og budgetoverslag Udarbejdelse af udgiftsoverslag for definitionsfasen skal ske på et overordnet fysikniveau med udstrakt anvendelse af standardenhedspriser på mellempostniveau, (se bilag 6). Standardenhedspriserne vil i en overgangsperiode primært stamme fra tidligere rådgiveroverslag, der har været udsat for en ekstern kvalitetssikring. Først når der er gennemført nye anlægsprojekter, vil der være opsamlet data, der kan anvendes i den nye struktur. I forhold til denne generelle tilgang vil der være tilfælde, hvor eksisterende erfaringspriser fra fornyelsesprojekter og/eller tilsvarende erfaringspriser fra Vejdirektoratet kan anvendes til dele af budgetterne for et anlægsprojekt. Det vil fremgå eksplicit af budgetrapporten, hvad grundlaget for de enkelte poster er. Der kan på mindre omkostningstunge poster anvendes procentsatser til at estimere disse poster. Dette sker i en balancering mellem ønsket om kvalitet i budgettet, betydningen af den pågældende post og den pågældende omkostningsstruktur. Såvel vurderingen af posterne baseret på en egentlig fysikbeskrivelse, som poster vurderet som procentsatser vil indtil der foreligger erfaringstal blive fastlagt som ekspertvurderinger og kvalificerede skøn fra specialister i Banedanmark eller dennes rådgivere. Fysikoverslaget tillægges korrektionstillæg på 50 pct, hvorved det samlede budgetoverslag for definitionsfasen fremkommer. Der kan gøre sig særlige forhold (f.eks. sporspærring) gældende for et givet projekt, hvor der kan være behov for at justere den anvendte enhedspris i forhold til standardenhedsprisen. I givet fald skal korrektionen dokumenteres med hensyn til årsag og konsekvens. Udmålingen af særlige poster sker som udgangspunkt i form af begrundede skøn. Særlige poster kan ligeledes indeholde konkrete aktiviteter afledt af risikoanalysen (der henvises til Hovednotatet for en uddybning af begrebet særlige poster ). Leverancer i definitionsfasen Definitionsfasen afsluttes med udarbejdelse af en definitionsfaserapport, hvor de alternative trafikale løsninger belyses. Endvidere beskrives begrundelsen for priser og mængder og de største risici behandles eksplicit, svare til budget- og risikonotaterne på fornyelsesområdet, Endvidere udarbejdes i fornødent omfang udkast til projekteringslov og aktstykke til bevilling af udgifter til gennemførelse af eventuel programfase. Under opgavebeskrivelsen fastlægges scope for programfasen, herunder særlige krav til budgetteringsdybde, tekniske analyser, review og risikostyring. I forbindelse med afslutningen af definitionsfasen udarbejdes der også et estimat for udgifterne til gennemførelse af programfasen. Dette estimat danner grundlag for bevillingen til programfasen, der udmåles i forbindelse med projekteringsloven. Programfasen Formålet med programfasen er at etablere et grundlag for den politiske beslutning om, at projektet skal gennemføres eller ej. Programfasen skal endvidere danne grundlag for bevillingen, der skal udmåles i forbindelse med anlægsloven eller tilsvarende hjemmel. 14

15 Programfasen indebærer en nedbrydning og konkretisering af budgetforudsætninger og risici i forhold til definitionsfasen. Ressourceindsatsen i programfasen vil være væsentligt større end i definitionsfasen. Det konkrete omfang beskrives i afrapporteringen fra definitionsfasen og aftales med departementet i forbindelse med bevillingsudmålingen og projekteringsloven. Der vil således altid være involveret eksterne rådgivere, der varetager analyseopgaver, projektering og øvrige afklaringer, konkretiseringer samt udarbejdelse af dokumentation. Anlægsudviklings projektdeltagere har primært til opgave at varetage projektstyringen, koordinering, tilsyn med rådgiverne samt servicering af politikere og departementet. Programfasen består i praksis af en række delfaser: 1. Vurdering af alternative tekniske løsninger 2. Udarbejdelse af dispositions- eller projektforslag til VVM-proces 3. Gennemførelse af VVM-proces/anden undersøgelse i marken 4. Udarbejdelse eller tilretning af projektforslag på baggrund af VVM-høring 5. Politisk godkendelse inkl. bevilling. 6. Beslutningsgrundlag eller lignende. Det er ikke alle baneprojekter, der gennemgår en VVM-proces. I overdragelsesrapporten, der er afrapportering af arbejdet frem til og med projektforslaget beskrives kravene til fysikken (kravspecifikation). Endvidere specificeres forudsætningerne, der ligger til grund for anlægsoverslaget. En del af projekteringsopgaven foretages således i programfasen. Der udestår dog en række detailprojekteringsopgaver til projekteringsfasen, herunder udarbejdelse af udbudsmateriale. Banedanmark kan med begrænset indsats inden for visse fagområder vælge at lade et opdateret programfasemateriale danne grundlag for et totalentrepriseudbud. Der er dog fagområder og banelokaliteter, der i struktur og kompleksitet ikke egner sig for denne udbudsform. Kalkulation af basisoverslag Basisoverslaget udarbejdes i den fastlagte poststruktur, jf bilag 1. Det betyder, at fysikken fremover vil blive specificeret svarende til denne struktur. De anvendte priser skal fremover baseres på erfaringspriser indsamlet fra konkrete gennemførte projekter opsamlet i en prisdatabase for baneområdet suppleret med licitations- og erfaringspriser fra anlægsprojekter hos Vejdirektoratet og sekundært priser fra øvrige eksterne projekter samt ekspertskøn. Banedanmark er ejere af prisdatabasen. En standard skabelon for udarbejdelse af et ankerbudget er angivet i bilag 1. I programfasen foretages et ganske omfattende projekteringsarbejde, hvor der sker en betydelig konkretisering af fysikken i forhold til definitionsfasen. I forhold til overslaget i definitionsfasen bliver fysikken konkretiseret i basisoverslaget for de hovedposter, som i definitionsfasen blev budgetteret med en faktor. Idet projektet projekteres i den aftalte poststruktur, vil det, efterhånden som der opsamles erfaringspriser, være muligt at knytte relevante erfaringspriser til de enkelte poster i budgettet. 15

16 For hovedposten sikring og fjernstyring anvendes standardenhedssatser fra Signalprogrammet. I det omfang, der er tale om anlægsprojekter, som skal virke med den eksisterende signalinfrastruktur, vil der naturligvis være behov for erfaringspriser fra tidligere projekter. Der etableres et beredskab i Banedanmark til håndtering af denne situation. Givet den begrænsede projektaktivitet vil det være et vilkår frem til Signalprogrammets afslutning, at priser på Sikring vil begrænse sig til få anlægstyper. En mindre del af ankerbudgettet vil ligge på særlige poster. Disse optages på baggrund af risikovurderingen af projektet, eller hvor der er tale om særlige konstruktioner, der vurderes på baggrund af ekspertskøn eller benchmarks. Et eksempel kan være arkæologiske arbejder. Der kan også være tale hensættelser til udgifter, der forventes at skulle afholdes, men hvor prognoseusikkerheden er meget høj. Sumposter kan imidlertid ikke anvendes til at dække generelle risici, hvor der fremkommer en sum ved at multiplicere estimeret risiko (i procent) med eventuel budgetkonsekvens. Budgetposten for projektstyring budgetteres på basis af estimeret årsværkforbrug og estimerede årsværkspriser for henholdsvis eksterne rådgivere og Banedanmark medarbejdere, nedbrudt på projektering, byggeledelse, projektstyring og projektadministration. Indtil der er opbygget et solidt erfaringsmateriale i Banedanmark, udarbejdes estimatet på grundlag kvalificerede skøn fra Banedanmark og deres rådgivere. Skønnet dokumenteres inkl. benchmarking i forhold til andre sammenlignelige projekter. Indtil der er indhentet tilstrækkeligt med erfaringspriser i den fælles prisdatabase, vil der i høj grad blive gjort brug af priser fra tidligere projekter, hvor der har været gennemført ekstern kvalitetssikring (som f.eks. København-Ringsted projektet). Indregning af efterkalkulationsbidrag i basisoverslaget Fysiskmængder til bygning af den planlagte funktionalitet, der ikke er identificeret på tidspunktet for basisoverslagets udarbejdelse, benævnes projekteringsgap. Til dækning af projekteringsgap et kan der beregnes et erfaringsbaseret efterkalkulationsbidrag for de relevante poster. Projekteringsgap fremkommer ved efterkalkulation af et realiseret projekt ned til laveste anlægselementniveau. Efterkalkulationsbidraget udmåles for flere anlægselementer under ét, og på baneområdet skal dette være på hovedpostniveau. Størrelsen og anvendelsen af efterkalkulatonsbidrag vil afhænge af anlægspostens karakter, idet kvantificeringen er baseret på realiserede erfaringer. En kvalificeret udmåling af projekteringsgap forudsætter således, at der er tale om standardiserede anlægsarbejder. Der vil gennem systematisk efterkalkulation kunne udmåles realistiske efterkalkulationsbidragsprocenter. Det må imødeses, at der vil opstå tilfælde, hvor der er behov for at fastlægge projekteringsgap ets størrelse uden at dette kan fastlægges på baggrund af en fuldstændig efterkalkulation. Det vil dog kun ske i meget sjældne tilfælde, idet sådanne projekter typisk i større grad vil gøre brug af særlige poster, jf. ovenfor. Således fordres altid, at der gives en udførlig beskrivelse af de overvejelser og forudsætninger, som efterkalkulationsbidragets størrelse hviler på, så dette kan danne grundlag for en dialog med departementet. Det forventes, at projekteringsgap ets relative størrelse (procentsatsen) vil blive reduceret over de kommende år som følge af forbedret erfaringsopsamling og forbedret risikostyring. For hovedposterne broer og konstruktioner samt jordarbejde baseres udmålingen af efterkalkulationsbidrag på efterkalkulationer hos Vejdirektoratet 16

17 Risikostyring Projektets risikostyring påbegyndes i definitionsfasen, hvor der føres log over identificerede projektrisici i forbindelse med projektets tidsplan og anlægsøkonomi. Riskologgen opdateres igennem de efterfølgende faser og følger projektet frem til dets realisering. Forhold omkring jernbanesikkerhed indgår ikke i den i banenotatet behandlede risikostyring. Spørgsmål om jernbanesikkerhed håndteres i andet regi. Jernbanesikkerhed er i forhold til anlægsbudgettering en forudsætning, der er dimensionerende for fysikken. Risikodatabasen indeholder: 1. Samtlige identificerede risici 2. En vurdering af risikoklasse for hver af de identificerede risici 3. Besluttede tiltag til at imødegå risici Inden anlægsoverslaget i definitionsfasen og basisoverslaget i programfasen færdiggøres, gennemføres en struktureret indsamling og vurdering af projektets risici, jf. figur 7. Figur 7 - Risk management processen De identificerede risici vurderes i forhold til følgende: Giver de pågældende risici anledning til at revurdere den forudsatte fysik med hensyn til funktionalitet, teknologi og mængder? Giver de pågældende risici anledning til at revurdere de forudsatte enhedspriser? Giver de pågældende risici anledning til at budgettere med en sumpost, idet der må imødeses en udgift, men der ikke findes et validt grundlag til at kvantificere mængde og priser (f.eks. arkæologi)? Giver de pågældende risici anledning til at iværksætte og budgettere med særlige strategier/aktiviteter omkring organiseringen af projektet, f.eks. udbudsstrategi, jordbundsanalyser, udvidet byggetilsyn, review og bemanding af projektorganisationen? 17

18 Den budgetmæssige konsekvens af en identificeret risiko udtrykkes som en procentdel af projektbevillingen (konsekvensklassen), ligesom sandsynligheden for at risikoen materialiserer sig også udtrykkes som en procentsats (sandsynlighedsklassen). Den samlede risikoklasse udledes af kombinationen af konsekvens- og sandsynlighedsklassen, jf. figur 8. Bemærk at konsekvensen af en risiko også kan være andet end budgetmæssig. Konsekvens Sandsynlighed Næsten sikkert > 60% Sandsynligt % Muligt % Sjældent % Usandsynligt 0-9 % Ubetydelig Mindre Moderat Større Katastrofal < 1 % 1-3 % 3-10 % % > 25 % Risikoklasse: Lav Moderat Høj Figur 8 - Risikomatrix Samtlige identificerede risici gennemgås for at identificere mulige forebyggende tiltag samt tiltag, der kan iværksættes, hvis risikoen indtræffer. Det noteres i risikoregisteret, hvordan de forskellige risici søges imødegået. Opdatering af risikodatabasen sker løbende gennem projektets levetid med eventuelle nye risici samt revurdering af tidligere angivne risici. Der føres en ændringslog, så det er muligt at spore alle ændringer. Det anbefales, at den nedenstående risikomatrix anvendes, hvor anlægsmyndigheden vurderer, at projektet er af en særlig karakter i form af for eksempel størrelse (>5 mia. kr.), kompleksitet eller anvendelse af ny teknologi. ubetydelig Mindre Moderat Større Katastrofal < % 1-5 % 5-10 % >10 % Tabel 1 Konsekvensklasser ved projekter af særlig karakter Risikorapportering ved anlægsstatus Ved anlægsstatus opdateres risikoanalysen gennem den ovenfor nævnte proces. Herudover beskrives for hvert projekt ved anlægsstatus, kvalitativt (i prosa) de mest betydende risici for projektet. Afhængigt af projektets kompleksitet og størrelse forventes de aktuelt mest betydende risici beskrevet ved Risikoklasse (Høj, Moderat eller Lav), Planer for håndtering af risici samt ændringer af de mest betydende risici siden sidste anlægsstatus, beskrevet under Status ift. sidste anlægsstatus. Antallet af beskrevne risici kan således variere mellem projekter og mellem rapporteringer i det enkelte projekt. Af tabel 2 fremgår et eksempel på afrapporteringsskema til anlægsstatus. 18

19 Beskrivelse af risiko Risikoklasse Planer for håndtering af risiko Status ift. sidste anlægsstatus Beskrivelse af risiko Jf. vurdering udført i overensstemmelse med krav i NAB Beskrivelse af risikominimerende tiltag. Eks: - Kan ikke påvirkes (markedsvilkår) - intensiveret fokus på KS - indtruffet, indført i budget på postnr. X (finansieret af reserve) - ændring af budget Uændret, ny, opjusteret, nedjusteret Risiko for større mængde tillægsarbejder end forudsat Dårligt samarbejde mellem bygherre, rådgiver og entreprenør Høj Moderat Ingen umiddelbar aktion. Må afvente detailprojektering og deraf følgende mulighed for detailopgørelse af mængder. Ved kontrahering gennemføres systematisk projektgennemgang med entreprenøren Udbudsmateriale angiver at der lægges vægt på samarbejde. Tilsynsplan beskriver nøje planen for samarbejde. Tilsynsseminar er afholdt med fokus på samarbejde. Ugentlige planlægningsmøder. Tilsyn og entreprenør er placeret sammen med skurby. Tabel 2 Eksempel på afrapporteringsskema til anlægsstatus Uændret Nedjusteret (fra høj) Prisregulering På anlægsprojekter foretages prisopregningen enten via et generelt indeks (typisk anlægsindekset) eller en mere detaljeret prisopregning, hvor der tages stilling til det relevante indeks på postniveau. Denne model er første gang implementeret i forbindelse med København-Ringsted, (dog ikke fuldt ud på postniveau). Banedanmark vurderer konkret i forhold til det enkelte projekt, om der skal anvendes et generelt eller specifikke indeks afhængig af projektets udformning og erfaringsgrundlaget for de underliggende priser. Vurderingen foretages efter dialog med departementet. I forbindelse med indbudgettering på finansloven henvises til notat om indbudgettering af anlægsprojekter på finansloven (under udarbejdelse). Rapportering Kravene til rapportering overfor Transportministeriets departement mv. er angivet i Transportministeriets vejledning, jf. bilag 4. Eksternt review Der skal udføres eksternt review i forbindelse med udarbejdelsen af basisoverslaget for på projekter på mere end 250 mio. kr. Departementet kan stille krav om yderligere review i løbet af programfasen. Projekteringsfasen Projekteringsfasen forestås typisk af Banedanmark. Ved større nyanlæg kan der etableres en selvstændig bygherreorganisation jf. f.eks. Sund og Bælt. Eventuelle ændringer i tilrettelæggelsen af økonomistyringen i sådanne tilfælde beskrives ikke i dette notat. Detailprojektering og udarbejdelse af udbudsmateriale er en integreret proces på baneområdet, idet myndighedsafklaringer i stort omfang er blevet foretaget i programfasen. 19

20 Kalkulation og budgetoverslag Ved starten af projekteringsfasen anvendes en budgetversion, der afspejler ankerbudgettet. Der er indholdsmæssigt tale om en kopi af det anlægsoverslag, der lå til grund for anlægslovens bevilling. I løbet af projekteringsfasen konkretiseres fysikken på underpostniveau samt på entrepriser. På store projekter vil dette ske trinvist for de forskellige hovedposter. Der vil typisk være gennemført licitationer for f.eks. anlægsarbejder inden projekteringsarbejdet og udarbejdelse af standardtilbudsliste er afsluttet for f.eks. sikring og kørestrøm. Projekteringsfasen vil løbende resultere i en række tilbudslister for projektets entrepriser. Tilbudslisterne vil indeholde de projekterede mængder. Der etableres en databro mellem ankerbudgettets postniveau og underpostniveauet der etableres i projekteringsfasen. Der henvises til vejledning for opdatering af afrapporteringsskemaerne for, hvorledes dette håndteres. I praksis kan der gå år mellem de første og de sidste licitationer. For disse projekter skal det i forbindelse med budgetversionerne, der ligger til grund for de halvårlige statusrapporter til departementet, være dokumenteret, hvilke poster der hviler på henholdsvis overslag og indgåede entreprisekontrakter. For hver indgået entreprisekontrakt vil der blive gennemført mellemkalkulation, og der vil blive udarbejdet revideret afrapporteringsskema, herunder eventuelt ny formel budgetversion ved væsentlige ændringer. Risikostyring Projektet viderefører risikostyringen fra de tidligere faser. Omfanget af risikostyringen bør vurderes i forhold til anlægsprojektets økonomiske størrelse og kompleksitet. Som minimum skal der gennemføres risikostyring på samme måde som for fornyelsesprojekter (tidligere beskrevet i notatet). Dvs. at identificerede risici skal vurderes i forhold til sandsynlighed og konsekvens og med beskrivelse af forebyggende handlinger samt overvejelser om håndtering heraf. Rapportering Banedanmark skal for hvert anlægsprojekt udarbejde en halvårlig statusrapport til departementet. Rapporteringen er beskrevet i vejledningen fra Transportministeriet jf bilag 4. Ved rapporteringerne skal ændringer forklares i de definerede ændringsdokumentationskategorier, vist nedenfor. Kategori Projektorganisationen Forklaring Kategorien indeholder ændringer der vedrører kompetencer og kapacitet og kan bl.a. skyldes mangelfuld projektering. Ændringerne kan også skyldes mangelfuld bemanding og herved manglende kompetencer hos bygherre, rådgivere, leverandører og entreprenører under projektering og udførelse. Endelig kan ændringerne skyldes mangelfuld intern kommunikation i projektorganisationen. Ændringerne kan endvidere skyldes fejl og mangler i det datagrundlag, der har ligget til grund for den politiske godkendelse af projektet. Endelig hører ændringer som følge af udbudsformen og -strategien under denne kategori. Ændringer som følge af mangelfuldt tilsyn 20

Ny anlægsbudgettering på Transportministeriets område, herunder om økonomistyringsmodel og risikohåndtering for anlægsprojekter

Ny anlægsbudgettering på Transportministeriets område, herunder om økonomistyringsmodel og risikohåndtering for anlægsprojekter Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 20 oktober 2010 J. nr. 010-76 Center for Økonomi og HR Ny anlægsbudgettering på Transportministeriets område, herunder om økonomistyringsmodel og risikohåndtering for anlægsprojekter

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København- Ringsted. September 2015

Beretning til Statsrevisorerne om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København- Ringsted. September 2015 Beretning til Statsrevisorerne om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København- Ringsted September 2015 BERETNING OM BRUG AF NY ANLÆGSBUDGETTERING I PROJEKTET DEN NYE BANE KØBENHAVN-RINGSTED

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON september 2011 Helle Hagen Blæsbjerg (HBL) hbl@vd.dk 7244 2410 Trine Holst Veicherts (THV) thv@vd.dk 7244 3603 VEJNOTAT NY ANLÆGSBUDGETTERING PÅ TRANSPORTMINISTERIETS

Læs mere

Ny Anlægsbudgettering på banen

Ny Anlægsbudgettering på banen Ny Anlægsbudgettering på banen Datamodel til erfaringsbaseret budgettering Analytiker Mads Brandt, Banedanmark Analytiker Didde Mohr Morberg, Banedanmark 1 Sammenfatning I nærværende artikel diskuteres

Læs mere

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs

Læs mere

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 2.1 ETAPER I UDVIKLINGSPROJEKTET... 3 2.1.1 ETAPE I - AFKLARING... 3 2.1.2 ETAPE II ANALYSE, DESIGN,

Læs mere

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger Delopgave 1: Vurdering af de enkelte afdelingers procedure for regnskabsføring, økonomiopfølgning, ledelse og tilsyn, målsætninger samt produktivitet og effektivitet 1 Det anbefales, at der løbende foretages

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i 5 sager i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2003 (beretning nr. 15/03)

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

Bilag Bilag 1 Retningslinjer for udarbejdelse af tilbudsliste (TBL) til konkret projekt

Bilag Bilag 1 Retningslinjer for udarbejdelse af tilbudsliste (TBL) til konkret projekt Bilag Bilag 1 Retningslinjer for udarbejdelse af tilbudsliste (TBL) til konkret projekt Bilag 1 Retningslinjer for at anvende prisbogen til et konkret projekt Dette bilag beskriver de arbejdsprocesser

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S

Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Mødedato: d. 07-11-2014 Mødetid: 9:00 Mødested: Åstrupvej 9,. Afbud: Henrik Jørgensen. Fraværende: Referent: Ole Madsen. Punkt 1. Referat. Der er udarbejdet

Læs mere

Procedure for risikostyring

Procedure for risikostyring Procedure for risikostyring på projekterne i Anlæg & Fornyelse Indhold Side 1 Introduktion... 5 1.1 Anvendelse... 5 1.2 Rammer for risikostyringen... 5 2 Hvad forstår vi ved risiko?... 7 2.1 Risiko...

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

Dvs. konklusionen er, at A får tildelt Vejle Fjord og B får tildelt Vestfyn, da denne kombination giver den højeste, vægtede sum af pointtal.

Dvs. konklusionen er, at A får tildelt Vejle Fjord og B får tildelt Vestfyn, da denne kombination giver den højeste, vægtede sum af pointtal. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 12. august 2014 14/08340-9 Leif Hald Pedersen lhp@vd.dk 7244 3606 Til samtlige modtagere af udbudsmateriale vedrørende udbud PLA-PA.R001 og PLA-PA.R002 Ny bane

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006 RIGSREVISIONEN København, den 23. maj 2006 RN A606/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om midtvejsstatus for udredningsarbejdet mv. om Banedanmark I. Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede mig på deres

Læs mere

En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om...

En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... ger n i n e r o if En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... I DATEA leverer vi skræddersyede løsninger til andels- og ejerforeninger

Læs mere

A. EJERSEN. Udkast til Rådgivningskontrakt

A. EJERSEN. Udkast til Rådgivningskontrakt A. EJERSEN Udkast til Rådgivningskontrakt Indholdsfortegnelse 1. Parterne 1 2. Opgaven 1 3. Aftalegrundlag 2 4. B. RÅDGIVERSENS ydelser 2 5. A. EJERSENS ydelser 2 6. Tidsfrister 3 7. Økonomisk grundlag

Læs mere

Den nye bane København-Ringsted. Bentleyusers.dk 11. November 2013

Den nye bane København-Ringsted. Bentleyusers.dk 11. November 2013 Den nye bane København-Ringsted Bentleyusers.dk 11. November 2013 Den nye bane København-Ringsted Udbudspakker Udbudsorganisation 5 rådgiver kontrakter ART: Jernbane, veje, broer og konstruktioner SNC:

Læs mere

Paradigme for PROJEKTHÅNDBOG. (virksomhed) (projektnavn) (version) (dato) Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato

Paradigme for PROJEKTHÅNDBOG. (virksomhed) (projektnavn) (version) (dato) Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato Paradigme for PROJEKTHÅNDBOG Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato Indholdsfortegnelse 0 Introduktion 1 Projekthåndbog 2 Projektbeskrivelse 3 Organisation 4 Månedsrapportering

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

xxxxxxxx xxxxxxxxxx xxxx xxxxxxxxxx xxxxxxxx xxxxxxxxxx v/arkitekt MAA xxxxxxx xxxxxxx xxxxxx Xxxxxxxxx xxx Xxxx xxxxxxxxx

xxxxxxxx xxxxxxxxxx xxxx xxxxxxxxxx xxxxxxxx xxxxxxxxxx v/arkitekt MAA xxxxxxx xxxxxxx xxxxxx Xxxxxxxxx xxx Xxxx xxxxxxxxx Xxxxxxxx xx xxxxxxx xxxxxx Xxxxx xxxxx xxx xx Xxxx xxxxxxxxx xxxxxxxx xxxxxxxxxx Arkitekt MAA xxxxxxx xxxxxxx xxxxxx Xxxxxxxxx xxx xxxx xxxxxxxxxx Om- og tilbygning enfamiliehus Xxxxx xxxxx xxx xx, xxxxxxxxx

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

ETC sæt strøm til projektstyringen

ETC sæt strøm til projektstyringen ETC sæt strøm til projektstyringen Sådan får du succes med projektestimering Få styr på projekter og deadlines Denne publikation indeholder en gennemgang af den nye ETC-funktion i TimeLog Project. Med

Læs mere

Elektrificering af banenettet

Elektrificering af banenettet Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske

Læs mere

Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen.

Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen. Koncern Byggestyring Opgang Blok E Afsnit 1. sal Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 51150795 EAN-nr: 5798000384095 Dato: 28. juni 2013 Kompetenceskema for projektorganisationerne Vejledning til anvendelse

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Standard for Programoplæg

Standard for Programoplæg Standard for Programoplæg Etablering af (institution, sted) Firmanavn. Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Byggeri og Ejendomme PROGRAMOPLÆG Etablering af (institution, sted) ORIENTERING Al kursiv-tekst

Læs mere

Kvalitet og Udvikling/KU-Byg - Kurt Reitz

Kvalitet og Udvikling/KU-Byg - Kurt Reitz Oversigtskort Region Sjælland Præsentation 1. Organisationsstruktur i Region Sjælland 2. Generalplanlægning i Region Sjælland 3. Fasedeling og basisorganisation i Region Sjælland 4. Organisationsstruktur

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

PROfessiOnel RisikOstyRing med RamRisk

PROfessiOnel RisikOstyRing med RamRisk 4 Professionel risikostyring med ramrisk www.ramrisk.dk Risikostyring med RamRisk Rettidig håndtering af risici og muligheder er afgørende for enhver organisation og for succesfuld gennemførelse af ethvert

Læs mere

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Risikovurdering af it-projekter 1 Indhold 2 RISIKOVURDERING AF IT-PROJEKTER I REGI AF IT-PROJEKTRÅDET 3 TRIN 1 INDMELDING AF IT-PROJEKT TIL

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET

SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET Sporbeskrivelse for Dokumentkontrol Revisionshistorik Ændringer: Ændrings dato Hvad er der blevet ændret 11062008 Dokument oprettet Distribution Dette dokument

Læs mere

Udbud af kvalifikationsordning vedrørende teknisk rådgivning og anden konsulentbistand til Aarhus Letbane I/S

Udbud af kvalifikationsordning vedrørende teknisk rådgivning og anden konsulentbistand til Aarhus Letbane I/S DATO Udbud af kvalifikationsordning vedrørende teknisk rådgivning og anden konsulentbistand til Aarhus Letbane I/S 16. juli 2013 VERSION 1.0 Betingelser for optagelse i kvalifikationsordningen KONTAKT

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Partnering i Favrskov Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Favrskov Forsyning Favrskov Spildevand Ledningsnettet Fakta om ledningsnettet i Favrskov 827 km. ledning - heraf 173 km. fællesledninger

Læs mere

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Ledelsesintroduktion til programmodellen Januar 2014 Ledelsesintroduktion til programmodellen Formålet med den fællesstatslige programmodel er at

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Projektrisikoanalyse. - Fagnotat, fase 1. Ny forbindelse/eksisterende forbindelse - Storstrømmen

Projektrisikoanalyse. - Fagnotat, fase 1. Ny forbindelse/eksisterende forbindelse - Storstrømmen Projektrisikoanalyse - Fagnotat, fase 1 Ny forbindelse/eksisterende forbindelse - Storstrømmen PROJEKTNR. A023755 DOKUMENTNR. A023755-12-002 VERSION 2.1 UDGIVELSESDATO 24.04.2012 UDARBEJDET LSC KONTROLLERET

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Velkommen til følgegruppen

Velkommen til følgegruppen Velkommen til følgegruppen - En introduktion til følgegruppens arbejde i renoveringssager Du går en spændende tid i møde. Som medlem af en følgegruppe vil du følge en byggesag på nærmeste hold og ganske

Læs mere

VEJDIREKTORATET. Vejdirektoratet. DANBRO+ Forvaltningsmanual. Modul 0; Bilag Generelle beskrivelser; Årets gang. Dato: 2010-03-29 Revision: 2

VEJDIREKTORATET. Vejdirektoratet. DANBRO+ Forvaltningsmanual. Modul 0; Bilag Generelle beskrivelser; Årets gang. Dato: 2010-03-29 Revision: 2 VEJDIREKTORATET Generelle beskrivelser Bilag 3: Årets gang dokument: VD_Drift_Modul_0_Bilag_Årets_gang.doc Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Revision og Gyldighed... 3 2. ÅRETS GANG - OVERSIGT...

Læs mere

Analyse af økonomistyringsniveauet i Københavns Kommune - supplement

Analyse af økonomistyringsniveauet i Københavns Kommune - supplement Analyse af økonomistyringsniveauet i Københavns Kommune - supplement Indledning Deloitte Revisionsaktieselskab har som led i forberedelsen af den kommende revision for 2009 gennemført en interviewbaseret

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Helsinge Vandværk s.m.b.a.

Helsinge Vandværk s.m.b.a. Helsinge Vandværk s.m.b.a. Årsberetning 1. juli 31. december af 12. april 2011 Intern overvågning af indgåelse af aftaler 1 I overensstemmelse med bestemmelserne i Vejledning olm internt overvågningsprogram

Læs mere

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med Velkommen til Akademifaget Projektstyring - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Prince2 læsegrupper 2 Projektfaser

Læs mere

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Formularen benyttes sammen med Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand, ABR 89. Aftaleformularen er

Læs mere

Økonomistyring af projektporteføljen

Økonomistyring af projektporteføljen Økonomistyring af projektporteføljen integration af SAP og MS Project Server 2007 v/ Henrik Helsinghoff, Progressive IT A/S Jens Overbech Rasmussen, Globeteam A/S Peter Birkedal, Globeteam A/S Ved at benytte

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 4. februar 2014 Bilag 2 Økonomistyring og tid 1 Grundlag Regnskabsinstruks

Læs mere

14210.R01. oktober 2013

14210.R01. oktober 2013 tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) 14210.R01 HOVEDRÅDGIVER ROSKILDE FJORD - FORBINDELSEN oktober 2013 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON September 2013 13/19160 Peter Boding pbod@vd.dk +45 7244

Læs mere

Byggestyringsregler 2011

Byggestyringsregler 2011 Byggestyringsregler 2011 Byggestyringsregler - 2011 2 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund... 2 3. Formål... 2 4. Anvendelsesområde... 3 5. Kompetence og opgavefordeling... 3 6. Administrative regler og

Læs mere

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen. NOTAT PROCEDURER VEDRØRENDE STATSBYGGESAGER 3.maj 2013 Juridisk Center LKR Almindelig orientering Statens byggevirksomhed er organiseret ved lov om offentlig byggevirksomhed nr. 1712 af 16. december 2010

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs 21. april 2014 Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs I udviklingsprojektet Det Nye Refsnæs ( Projekt 1 ) er der udviklet en række metoder og processer, der udgør grundstenen i arbejdsmetoder

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Status på Ørestadsprojektet - DR Byen - september 2006

Status på Ørestadsprojektet - DR Byen - september 2006 Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 226 Offentligt Bilag 1 25.9.2006 Status på Ørestadsprojektet - DR Byen - september 2006 DR Byens ledelse har foretaget en gennemgang af projektet og estimerer i en slutprognose,

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

IT-projektledelse F2006. Opfølgning og kvalitetssikring

IT-projektledelse F2006. Opfølgning og kvalitetssikring IT-projektledelse F2006 Opfølgning og kvalitetssikring Hvorfor planlægge når projekter sjældent følger planen? Hvad er opfølgning? Hvad skal der følges op på? Levels of control checkpoint reports project

Læs mere

Dynamisk hverdag Dynamiske processer

Dynamisk hverdag Dynamiske processer Dynamisk hverdag Dynamiske processer Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring - og derfor skal den måde vi arbejder med projekter og implementering være enkel og forandringsparat. Agil

Læs mere

RAMMEAFTALER VEDRØRENDE RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED ITS-SYSTEMER BESKRIVELSE AF YDELSERNE

RAMMEAFTALER VEDRØRENDE RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED ITS-SYSTEMER BESKRIVELSE AF YDELSERNE BILAG 1 RAMMEAFTALER VEDRØRENDE RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED ITS-SYSTEMER BESKRIVELSE AF YDELSERNE MAJ 2013 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Indledning til vejledning for intern overvågning...2. Aftaleprogram...3. Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3

Indledning til vejledning for intern overvågning...2. Aftaleprogram...3. Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3 FVD vejledning 09/2010 Indholdsfortegnelse Indledning til vejledning for intern overvågning...2 Praktisk vejledning til internovervågnings program....3 Aftaleprogram...3 Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Aftale om bygherrerådgivning i forbindelse med opførelse af sportshal i Hillerød

Aftale om bygherrerådgivning i forbindelse med opførelse af sportshal i Hillerød J.nr.: 8914557 RHH/LCM/mer Aftale om bygherrerådgivning i forbindelse med opførelse af sportshal i Hillerød 1. PARTERNE Frederiksborg Gymnasium og HF Carlsbergvej 15 3400 Hillerød Danmark www.frederiksborg-gymhf.dk

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer )

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) AFTALE [indsæt udkastdato] Mellem [Navn] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) og [HOFOR Spildevand København A/S] Ørestads Boulevard 35 2300 København S [Cvr.nr. 26043182] ( HOFOR ) Om

Læs mere

Bygherreorganisation. Bygherreorganisationen, generelt

Bygherreorganisation. Bygherreorganisationen, generelt Bygherreorganisationen, generelt Et anlægsprojekt, som samling af administrationen i et renoveret Frederikshavn rådhus og en nybygning på Værkergrunden, omfatter en lang række aktører, der i større eller

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Version 2 (den 4. oktober 2012)

Version 2 (den 4. oktober 2012) Regler for administration af bæredygtige energiprojekter der gennemføres med støtte fra Energifonden 2012 (Krav til de projektansvarlige virksomheder, organisationer eller institutioner vedrørende projektbeskrivelse,

Læs mere

Rapporteringen er lavet efter seneste regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri pr. 26. juni 2014.

Rapporteringen er lavet efter seneste regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri pr. 26. juni 2014. Generelle principper Rapporteringen er lavet efter seneste regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri pr. 26. juni 2014. Regnskabsmæssige principper Generelt er

Læs mere

Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15. Afgjort den 20. november 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014.

Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15. Afgjort den 20. november 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014. Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15 Afgjort den 20. november 2014 30 Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014. a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til

Læs mere

Grundlag for tjenesteyders tilbud og projekteringsarbejdets udførelse

Grundlag for tjenesteyders tilbud og projekteringsarbejdets udførelse Vordingborg Kommune Side 1 af 5 Almindelige bestemmelser Denne SBV er supplerende, særlige betingelser til "Almindelige betingelser for teknisk rådgivning og bistand, ABR 89". Alle dokumenter i nærværende

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP)

Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Projektbeskrivelse Projektgruppen(ISP) Dato 12-10-2012 Rev. 7-12-2012 1. Baggrund Baggrund Styregruppen Der har fra politisk side været ønske om et større fokus på energibesparelser i Svendborg kommune.

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

Projektledelse. midtconsult. rådgivende ingeniører

Projektledelse. midtconsult. rådgivende ingeniører Projektledelse midtconsult rådgivende ingeniører Indholdsfortegnelse Midtconsult samler trådene 3 Projektmodellen 4 De fire faser 6 Fase 1 - Idégenerering og tilbud 8 Fase 2 - Planlægning og specifikation

Læs mere

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Oktober 2002 Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen pndb@asb.dk & mrj@asb.dk www.pnbukh.com Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs

Læs mere

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014 Glostrup Hospital Materiale til tekniske dialogmøder Februar 2014 Nyt køle- og nødstrømsanlæg som offentlig-privat partnerskab Glostrup Hospital har i dag et utilstrækkeligt og nedslidt køleanlæg samt

Læs mere

Bilag 1. Kravspecifikation

Bilag 1. Kravspecifikation Bilag 1 Kravspecifikation Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den nuværende organisering af 2 2.1 Kundens overordnede organisering 2 2.2 2 2.3 Kvalitetsstandarder 3 2.4

Læs mere

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk

Læs mere