VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER"

Transkript

1 VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

2 INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer. Formålet var at bidrage til en kvalificeret håndtering af risikofyldte it-projekter i Københavns Kommune og sikre overblik på tværs af kommunens it-projektportefølje. IT-projektrådets medlemmer rådgiver kommunens forvaltninger og institutioner, tilbyder sparring til direktionerne og deltager aktivt i risikovurdering af alle it-projekter over 5 mio. kr., projekter der rummer ny teknologi eller projekter der er særligt rettede mod borgere. Formålet med denne vejledning er at hjælpe forvaltninger og institutioner i Københavns Kommune med at forstå, hvilke it-projekter der skal risikovurderes, og hvordan det sker. Vejledningen giver også projektledere kendskab til processen, så de ved, hvad der forventes af dem under en risikovurdering. For yderligere indsigt i rollefordelingen læs Rollebeskrivelser i forbindelse med risikovurderinger. HVAD ER ET IT-PROJEKT? IT-projektrådet skal som hovedregel risikovurdere alle it-projekter med samlede omkostninger på 5 mio. kr. eller derover, it-projekter der bygger på ny teknologi eller har særligt borgerrettede leverancer. Visse it-projekter med investeringer over 5 mio. kr. betragtes i denne sammenhæng ikke som it-projekter. Det gælder i de tilfælde, hvor der fx er tale om ren anskaffelse, hvor der købes nyt udstyr, som erstatter det eksisterende fx servere, telefoni og scannere. Der kan også være tale om projekter, som består i anskaffelse af nyt udstyr, som er nyt for forvaltningen, men hvor elementet af udvikling eller tilpasning, herunder i form af internt ressourceforbrug, er yderst begrænset. Såfremt it-projektet kun i mindre grad resulterer i en anskaffelse, og i højere grad tilrettelægges som en længerevarende aftale om levering af en tjenesteydelse, er det fortsat størrelsen af de samlede udgifter, der knytter sig til den reelle anskaffelse og udvikling af it-projektet, der er afgørende for, om it-projektet skal gennemgå en risikovurdering. Det vil i mange tilfælde være nødvendigt at vurdere projektbeskrivelsen for at afgøre, om et it-projekt bør risikovurderes. IT-projektrådets sekretariat tilbyder at hjælpe forvaltningerne med denne vurdering. Vurderingen sker på baggrund af den projektbeskrivelse, som forvaltningen sender til sekretariatet for IT-projektrådet eller dialog. SÅDAN UDREGNES ET IT-PROJEKTS SAMLEDE OMKOSTNINGER For it-projekter hvor de samlede budgetterede udgifter til anskaffelse og udvikling, herunder internt ressourceforbrug, udgør 5 mio. kr. eller derover, skal business case og projektinitieringsdokument indsendes til ITprojektrådets sekretariat. De budgetterede udgifter til anskaffelse og udvikling svarer til alle udgifter, frem til it-projektet tages i brug og overgår til drift (realiseringsfasen iværksættes), herunder internt medgåede lønomkostninger og øvrige medgåede ressourcer. Dvs. at både forvaltningens interne omkostninger (inklusive lønudgifter) og omkostninger til leverandører og rådgivere skal medregnes, såfremt de indeholdes i projektets idé-, analyse-, anskaffelsesog gennemførselsfase. Driftsomkostninger efter ibrugtagning medregnes derimod ikke i de samlede omkostninger.

3 Projektomkostningerne skal opgøres risikojusteret, hvormed den økonomiske risiko indarbejdes i budgettet. De risikojusterede udgifter beregnes ved simpel sandsynlighed (vægtet sandsynlighed): Nogle gange overskrider et it-projekt sit budget og et projekt, der som udgangspunkt ikke var over 5 mio. kr., kan på et senere tidspunkt komme over den fastlagte grænse på 5 mio. kr. Det er tidspunktet for budgetoverskridelsen, der afgør, hvordan dette håndteres: Kommer it-projektet over 5 mio. kr. inden eller i forbindelse med kravspecificeringen, forventes det, at it-projektet rescopes, business casen opdateres, og der udarbejdes en ny direktionssag. Et rescopet it-projekt skal indsendes til risikovurdering, inden forvaltningen går videre til anskaffelsesfasen og igangsætter udbud. Kommer it-projektet over 5 mio. kr. efter anskaffelsen, forventes det, at forvaltningen opdaterer business casen og direktionen godkender det nye budget. It-projektet skal i det tilfælde ikke indsendes til risikovurdering. I stedet skal it-projektet fremadrettet indgå i statusrapporteringen. Sekretariatet for ITprojektrådet skal hurtigst muligt orienteres med henblik på, at itprojektet skal indgå i forestående statusrapportering. OMKOSTNINGER PÅ 5 MIO. KR., NY TEKNOLOGI ELLER BORGERRETTEDE LEVERANCER MEDFØRER RISIKOVURDERING Hvis it-projektet opfylder ovenstående krav vedr. omkostninger på over 5 mio. kr., ny teknologi eller borgerrettet leverance, skal det risikovurderes. Risikovurdering sker i regi af IT-projektrådet. Risikovurderingen resulterer i et anbefalingsbrev til projektejende direktion. Anbefalingsbrevet skal vedlægges forelæggelser for Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget. I vejledningens trin 1-4 gennemgås processen for risikovurdering. HVORNÅR SKAL ET IT-PROJEKT INDSENDES TIL RISIKOVURDERING? It-projekter skal risikovurderes ved afslutningen af analysefasen og før anskaffelsen begyndes. Faserne defineres ud fra it-projektmodellen. HVORNÅR ER ANALYSEFASEN AFSLUTTET? Analysefasen er først afsluttet, når de centrale analyser er gennemført og alle de centrale oplysninger til at begynde kravspecificering og udbud er afdækket. Forvaltningen forventes efter analysefasen at have kendskab til og styr på centrale områder som: Forretningsmodel Business casen og gevinstpotentialer Organisering og projektmodel Kendskab til markedet Teknologiske overvejelser og potentielle tekniske løsninger Implementeringsovervejelser og inddragelse af interessenter Slutbrugerprodukt ved overgang til drift og når løsningen tages i brug. 3

4 TRIN 1 INDMELDING AF IT-PROJEKT FORVALTNINGERNE SKAL INDMELDE NYE IT-PROJEKTER Det er forvaltningernes ansvar at sikre, at IT-projektrådet i god tid bliver informeret om nye it-projekter. Sekretariatet for IT-projektrådet vil løbende kontakte forvaltningerne for at vedligeholde en oversigt over planlagte it-projekter. IT-projektrådet gennemgår og drøfter oversigten på deres 4 årlige møder. Sekretariatet følger også løbende med i, om der er forvaltninger, som ikke har kendskab til de nye krav til it-projekter over 5 mio. kr. og herunder, om der eksisterer it-projekter der opfylder kriterierne, som ikke er indmeldt til IT-projektrådet. Det er altid projektlederen og ikke eksterne konsulenter, der tager kontakt til sekretariatet. Projektlederen vil i samarbejde med sekretariatet vurdere, hvornår it-projektet er klar til risikovurdering. Institutionerne skal indmelde it-projektet i god tid, da sekretariatet for ITprojektrådet skal rekruttere vurderingspersoner og reservere tid hos et rådsmedlem. Sekretariatet bestræber sig på at imødekomme forvaltningernes ønske om et vurderingstidspunkt. Der er dog størst sandsynlighed for, at vurderingstidspunktet kan imødekommes, hvis projektet indmeldes senest fire arbejdsuger før, risikovurderingen ønskes påbegyndt. Når it-projektet er indmeldt, indgår det i planlægningen af ITprojektrådets opgaver. Det er forvaltningens ansvar at kontakte sekretariatet for at fastlægge en dato for indsendelse af projektgrundlaget. Fastlæggelsen af datoen afhænger af, hvornår forvaltningen forventer, at direktionen har godkendt projektgrundlaget. FØLG IT-PROJEKTMODELLEN It-projekterne bør følge it-projektmodellen. Det betyder, at alle itprojekter over 5 mio. kr., med ny teknologi eller med borgerrettede leverancer bør udarbejde de obligatoriske produkter i projektgrundlaget. Skabelonerne for projektgrundlaget kan hentes på IT-projektrådets hjemmeside. Sekretariatet for IT-projektrådet tilbyder rådgivning og vejledning under udarbejdelsen af projektgrundlaget. Der gives specifikt hjælp til scoping (opdeling og afgrænsning) af et it-projekt og udarbejdelse af de obligatoriske dokumenter såsom business casen. Der kan også vejledes om andre spørgsmål. Skriv til IT-projektrådets postkasse og få mere information. HVAD INDEHOLDER PROJEKTGRUNDLAGET? Forvaltningen skal sende følgende dokumenter om it-projektet til ITprojektrådet: Projektinitieringsdokument (PID) herunder: - Risikoanalyse - Gevinstrealiseringsplan - Kvalitetsplan Business case (med tilhørende dokumenter). Skabeloner til ovenstående dokumenter findes på IT-projektrådets hjemmeside. 4

5 HVORNÅR INDSENDES PROJEKTGRUNDLAGET TIL RISIKOVURDERING? Risikovurderingsprocessen sættes i gang på den fastlagte dato for indsendelse af projektgrundlag. Projektgrundlaget sendes elektronisk til ITprojektrådets postkasse den aftalte dato. Dokumenterne skal være godkendt af direktionen i den projektejende forvaltning såvel som i it-projektets styregruppe. TRIN 2 10 DAGES RISIKOVURDERING RISIKOVURDERINGSPROCESSEN En risikovurdering tager 10 arbejdsdage. Set fra forvaltningens side starter de 10 arbejdsdage en uge efter indsendelsen af projektgrundlaget. Denne uge er indlagt som en mulighed for sikring og udfoldelse af projektgrundlaget. Risikovurderingen sker over tre dage. Dag 1 er læsedag for de involverede parter, dag 2 er risikovurderingsdag for vurderingspersonerne og dag 3 indeholder både formøde og dialogmøde hvor rådsmedlem og forvaltning deltager. Forvaltningen deltager dermed først på 3. dagen under dialogmødet, der afholdes ude i forvaltningen. De 10 dages risikovurdering er organiseret i to dele og består af en faglig risikovurdering og IT-projektrådets vurdering af risikoprofil og formulering af anbefalinger. DEL 1: DEN FAGLIGE RISIKOVURDERING Til den faglige risikovurderingen rekrutterer sekretariatet tre vurderingspersoner fra vurderingskorpset, der går på tværs af alle forvaltninger i Københavns Kommune. De tre personer har alle solid erfaring fra store it- og udviklingsprojekter. De vil typisk dække forskellige kompetenceområder som business case, teknologi og arkitektur samt forretningsmodeller og processer. Vurderingspersonerne mødes om projektgrundlaget og begynder den faglige risikovurdering og forbereder formødet med rådsmedlemmet samt dialogmødet i forvaltningen. 5

6 En facilitator fra sekretariatet hjælper de tre vurderingspersoner igennem den faglige risikovurdering og sikrer, at risikovurderingen sker inden for de 10 arbejdsdage. Formødet er en mulighed for, at vurderingspersoner og rådsmedlem kan drøfte observationer og mangler i projektgrundlaget og få en dialog om it-projektets risici. Dialogmødet afholdes i forvaltningen. Ved mødet deltager rådsmedlemmet og en repræsentant fra den projektejende direktion samt projektejer og -leder. Under mødet præsenterer rådsmedlemmet risikovurderingen. Afhængigt af dialogmødet er det muligt for direktionsmedlemmet at beslutte at sætte risikovurderingen på pause med henblik på at forbedre projektgrundlaget eller ændre på it-projektets scope med den på dialogmødet tilvejebragte viden. Det kan være lige fra en pause på få dage til flere måneder. Forvaltningen vurderer selv, hvornår risikovurderingen ønskes færdiggjort. Risikoprofil og anbefalinger sendes til det ansvarlige direktionsmedlem samt projektejer og -leder. Afhængigt af risikoprofil og anbefalinger, kan der være en videre dialog og opfølgning. SÅDAN FORBEREDER FORVALTNINGEN SIG TIL EN RISIKOVURDERING IT-projektrådet baserer sin risikovurdering på en analyse af forvaltningens projektgrundlag via en række centrale emner, som har betydning for den samlede risikoprofil for it-projektet: Forretningsmæssige forhold Governance Markedsafklaring og teknisk løsning Projektets tilrettelæggelse Slutbrugere og slutprodukt Det er derfor vigtigt, at forvaltningen har forholdt sig aktivt til netop disse fem centrale emner, når projektet sendes til risikovurdering. DEL 2: RISIKOPROFILEN, ANBEFALINGER OG ANBEFALINGSBREVET Efter dialogmødet vil rådsmedlemmet udarbejde anbefalinger og vurdere it-projektets risikoprofil. Risikoprofilen vil enten være normal eller høj. Anbefalingerne kan spænde meget bredt og tager udgangspunkt i de identificerede risici eller mangler, som kan udgøre en risiko for itprojektet. FORVALTNINGENS INTERNE RESSOURCEFORBRUG I FORBINDELSE MED RISIKOVURDERING Nedenstående aktiviteter kræver interne ressourcer: Forbered det ansvarlige direktionsmedlem på processen omkring godkendelse af projektgrundlaget, dialogmødet og det efterfølgende anbefalingsbrev. 6

7 Indarbejd procestid i projektplanerne til de 10 dages risikovurdering. Der kan arbejdes videre med it-projektet, mens det er til risikovurdering i IT-projektrådet. TRIN 3 OPFØLGNING PÅ ANBEFALING Anbefalingsbrevet vil indeholde en vurdering af it-projektets risikoprofil og en række konkrete anbefalinger til at reducere risici. Risikoprofilen kan enten være normal eller høj. Risikoprofilen er funderet i en analyse af projektgrundlaget i forhold til nedenstående områder: Forretningsmæssige forhold (ex hvordan ser forretningsmodellen ud og er den realiserbar) Governance (ex er interessenter inddraget og hvordan er styringen overvejet) Markedsafklaring og teknisk løsning (ex er løsningen velovervejet) Projektets tilrettelæggelse (ex er projektet planlagt efter forskrifterne og realiserbart) Slutbrugere og slutprodukt (ex er slutbruger identificeret og inddraget) Rådets arbejde fungerer som et review af projektet, og rådets rolle er rådgivende. Det er derfor forvaltningens ansvar, at tage stilling til anbefalingerne og indarbejde passende aktiviteter i det videre projektforløb. Forvaltningen modtager anbefalingerne i et anbefalingsbrev. LØBENDE STATUSRAPPORTERING Der indhentes løbende statusrapporter til brug ved rådsmøder. Status indhentes via referater fra styregruppemøder samt via p-overblik, hvor alle igangværende, risikovurderede it-projekter vil blive bedt om at opdatere status. 7

8 TRIN 4 PROJEKTAFSLUTNING Når it-projektet afsluttes, og it-systemet overgår til drift i den forretningsenhed, der overdrages til, skal it-projektet formelt afsluttes. IT-projektrådet skal ikke se den endelige projektafslutningsrapport, men forvaltningen skal deklarere over for IT-projektrådet, at projektet er afsluttet. Dette sker gennem de løbende statusrapporteringer, hvor der ved projektafslutningen statusrapporteres for sidste gang. Projektleder afgiver, som ved de andre statusrapporteringer, økonomiske nøgletal og andre centrale oplysninger. Under tidsplan skal den faktiske slutdato, for it-projektets gennemførelsesfase anføres. It-projektet er nu principielt afsluttet, og der skal fremover ikke statusrapporteres for it-projektet. Et år efter projektafslutning vil sekretariatet for IT-projektrådet følge op på gevinstrealiseringen. Forvaltningen skal på det tidspunkt oplyse nøgletal om it-projektets gevinstrealisering. Sekretariatet for IT-projektrådet vil efter projektafslutning tage initiativ til et evalueringsmøde. 8

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Risikovurdering af it-projekter 1 Indhold 2 RISIKOVURDERING AF IT-PROJEKTER I REGI AF IT-PROJEKTRÅDET 3 TRIN 1 INDMELDING AF IT-PROJEKT TIL

Læs mere

ROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED RISIKOVURDERINGER

ROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED RISIKOVURDERINGER ROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED ER PROJEKTEJER/-LEDER (FORVALTNING) INDLEDENDE AKTIVITETER Det er forvaltningernes ansvar at sikre, at IT-projektrådet i god tid bliver informeret om nye it-projekter.

Læs mere

Statens IT-projektråd. Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013

Statens IT-projektråd. Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013 Statens IT-projektråd Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013 1 Krav til statslige it-projekter Alle it-projekter skal følge den fælles it-projektmodel, itprojekter over 10 mio. skal endvidere

Læs mere

Om Statens It-projektråd. Version 1.3

Om Statens It-projektråd. Version 1.3 Om Statens It-projektråd Version 1.3 Januar 2016 Læsevejledning 4. januar 2016 Version 1.3 Hvem henvender vejledningen sig til? Vejledningen henvender sig til statslige myndigheder, der skal gennemføre

Læs mere

Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet

Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Morten Ellegaard, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 24. 1 PROFESSIONALISERING

Læs mere

Professionalisering af itprojektarbejdet

Professionalisering af itprojektarbejdet Professionalisering af itprojektarbejdet i staten Ministeriernes projektkontor 1 HVEM ER VI? 2 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 1. Modelområdet - Modeller (projekt, program, business case) - Netværk - Kompetencer

Læs mere

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Vejledning om risikovurdering af programmer 1 Indhold 2 BAGGRUND FOR IT-PROJEKTRÅDETS RISIKOVURDERING AF PROGRAMMER 3 HVILKE PROGRAMMER SKAL

Læs mere

Case: Danmarks statslige it- projektmodel

Case: Danmarks statslige it- projektmodel Case: Danmarks statslige it- projektmodel Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen, Danmark Præsentation for NOKIOS, Trondheim, 21. september 2011 1 AGENDA 1. Hvorfor professionalisere it-projekter

Læs mere

Inspiration fra Danmark: Erfaringer

Inspiration fra Danmark: Erfaringer Den fællesstatslige Business casemodel Inspiration fra Danmark: Erfaringer Maj 2011 med obligatorisk statslig itprojektmodel Storsamling Oslo, d. 29. januar 2013 Specialkonsulent Peter Jynberg Haas 1 Statens

Læs mere

BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME. Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1.

BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME. Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1. BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1. december 2011 1 PROGRAM 1. Præsentation af digitaliseringsstyrelsen/ministeriernes

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Københavns Kommunes erfaringer med IT-projektråd

Københavns Kommunes erfaringer med IT-projektråd Københavns Kommunes erfaringer med IT-projektråd / Stig Lundbech Direktør i Koncern IT og Rådsmedlem 24.08.2017 Hvad laver IT-projektrådet? Københavns Kommunes IT-projektråd blev etableret i 2014. Formålet

Læs mere

Retningslinjer for udformning af it-aktstykker. Juli 2017

Retningslinjer for udformning af it-aktstykker. Juli 2017 Retningslinjer for udformning af it-aktstykker Juli 2017 Retningslinjer for udformningen af it-aktstykker Budgetvejledningen fastsætter i pkt. 2.2.18 regler for håndtering af statslige it-projekter. Denne

Læs mere

Den fællesstatslige it-projektmodel

Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel består af: En model for faseopdeling af projektforløbet Principper for overgang fra en fase til næste fase Et antal ledelsesprodukter

Læs mere

Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015

Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015 Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015 HVEM ER VI? PROFESSIONALISERING AF IT-PROJEKTER Fokus på risikofyldte

Læs mere

Om Rådets arbejde og erfaringer fra gode projekter (hvad kendetegner disse) Konferencen Gode offentlige it-projekter

Om Rådets arbejde og erfaringer fra gode projekter (hvad kendetegner disse) Konferencen Gode offentlige it-projekter Om Rådets arbejde og erfaringer fra gode projekter (hvad kendetegner disse) Konferencen Gode offentlige it-projekter August 2017 Erik Andreasen It-projektrådets arbejde - Vurdere risikoprofilen for statslige

Læs mere

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015 Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens

Læs mere

Vejledning til statusrapportering

Vejledning til statusrapportering Vejledning til statusrapportering INDHOLD FORORD.... 3 INDLEDNING.... 4 PROCES FOR STATUSRAPPORTERING.... 6 PROCES FOR ANALYSE OG SAGSBEHANDLING.... 8 PROCES FOR DEN POLITISKE BEHANDLING....11 PROJEKTAFSLUTNING

Læs mere

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Stamdata... 2 2 Forretningens

Læs mere

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles Microsoft aftale 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Fælles Microsoft aftale Mads Konge Nielsen, VIA Effektivisering,

Læs mere

RSD it-projektmodellen December 2013

RSD it-projektmodellen December 2013 RSD it-projektmodellen December 2013 RSD projektmodel version 1.0 1 18-12-2013 Indhold 1 Indledning...3 1.1 Formål...3 1.2 Introduktion...3 1.2.1 Generelle overvejelser før etablering af et projekt...3

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Retningslinjer for udformningen af it aktstykker

Retningslinjer for udformningen af it aktstykker Retningslinjer for udformningen af it aktstykker September 2012 Retningslinjer for udformningen af it-aktstykker Nyt kapitel 1. Formål Med Budgetvejledning 2011 punkt 2.2.18 It-projekter er der indført

Læs mere

PROJEKTINITIERINGSDOKUMENTATION (PID)

PROJEKTINITIERINGSDOKUMENTATION (PID) AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø (PID) [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Stamdata... 3 3 Projektbeskrivelse...

Læs mere

[Skriv projektets navn]

[Skriv projektets navn] 1.1 Projektafslutningsrapport [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold 1 STAMDATA...2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET...2 3 AFGRÆNSNING...2 4 MÅL OG SUCCESKRITERIER...2 5 ØKONOMISKE HOVEDTAL OG

Læs mere

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Ledelsesintroduktion til programmodellen Januar 2014 Ledelsesintroduktion til programmodellen Formålet med den fællesstatslige programmodel er at

Læs mere

Evaluering af Itprojektrådet. Ministeriernes projektkontor

Evaluering af Itprojektrådet. Ministeriernes projektkontor Evaluering af Itprojektrådet og Ministeriernes projektkontor 2016 Indhold 1. Indledning 4 2. Øget ledelsesfokus 7 3. Øget fokus på risikovurdering 9 4. Udbredelse af den fællesstatslige it-projektmodel

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej Aalborg Ø. Afvigelsesanmodning. [Skriv projektets navn] [Skriv dato]

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej Aalborg Ø. Afvigelsesanmodning. [Skriv projektets navn] [Skriv dato] AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Afvigelsesanmodning [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold INTRODUKTION TIL AFVIGELSESANMODNINGER... 2 1 STAMDATA... 3 2 ANMODNING... 3 3 KONSEKVENSER

Læs mere

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog. Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om

Læs mere

Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0. Maj 2017

Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0. Maj 2017 Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0 Maj 2017 Indhold Indhold... 2 Introduktion til retningslinjerne... 3 Hvilke projekter skal have foretaget arkitektur-reviews?... 3 Tre trin for arkitekturreviews...

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Sådan gennemføres arkitekturreviews. September 2017

Sådan gennemføres arkitekturreviews. September 2017 Sådan gennemføres arkitekturs September 2017 2 HVORFOR? HVAD? - PROCESSEN 1. Forudgående rådgivning og planlægning af Forudgående rådgivning og planlægning af - Dialog og bistand fra sekretariatet fra

Læs mere

Om Statens IT-projektråd. Version 1.1

Om Statens IT-projektråd. Version 1.1 Om Statens IT-projektråd Marts 2011 Læsevejledning 2 Hvem henvender vejledningen sig til? Vejledningen henvender sig til statslige institutioner, der ønsker at gennemføre itprojekter, hvis samlede omkostninger

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Sådan bliver du en succes med strategiarbejdet

Sådan bliver du en succes med strategiarbejdet Sådan bliver du en succes med strategiarbejdet - en case om implementeringen af et QMS-system IDA Proces 1. oktober 2015 John Thomsen, QP Consult ApS Konsulent i effektivt projektarbejde Udviklet QP Modellen

Læs mere

Fra udgift til omkostning. Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret

Fra udgift til omkostning. Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret Fra udgift til omkostning Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret bevilling September 2012 Introduktion Denne vejledning er til dig, der skal

Læs mere

KUNSTEN AT UDVIKLE OG STYRE IT-PROJEKTER HVOR ER STATEN BLEVET BEDRE OG HVOR ER DER FORTSAT PLADS TIL FORBEDRING?

KUNSTEN AT UDVIKLE OG STYRE IT-PROJEKTER HVOR ER STATEN BLEVET BEDRE OG HVOR ER DER FORTSAT PLADS TIL FORBEDRING? KUNSTEN AT UDVIKLE OG STYRE IT-PROJEKTER HVOR ER STATEN BLEVET BEDRE OG HVOR ER DER FORTSAT PLADS TIL FORBEDRING? Lars Mathiesen, Professionelt bestyrelsesmedlem og executive advisor (Tidl. Direktør i

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel Vejledning Om den fællesstatslige it-projektmodel August 2013 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 7 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 9 4 FASER... 12 5 LEDELSESPRODUKTER...

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering. Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets

Læs mere

Projektledelse som karrierevej

Projektledelse som karrierevej Projektledelse som karrierevej Capacent oplæg på Dansk Projektledelses seminar Senior Manager, Jesper Lind Capacent A/S 0Capacent 28. Januar 2011 Indhold Typer af projektopgaver Perspektiv som projektleder

Læs mere

Ledelse og styregruppe

Ledelse og styregruppe Ledelse og styregruppe It-projektlederdag 3. oktober 2013 niels.zachariassen@skat.dk Metodekontoret Styregrupper på fem kvarter Hvad er designprincipperne bag den professionelle styregruppe? -------------------------------------------------

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel

Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel December 2015 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 6 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 8 4 FASER... 12 5 LEDELSESPRODUKTER...

Læs mere

Aktstykke nr. 33 Folketinget Finansministeriet. København, den 29. november 2016.

Aktstykke nr. 33 Folketinget Finansministeriet. København, den 29. november 2016. Aktstykke nr. 33 Folketinget 2016-17 33 Finansministeriet. København, den 29. november 2016. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at det fællesoffentlige grunddataprogram fortsættes,

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

(Bilaget ligger på i pdfformat og word-format.)

(Bilaget ligger på  i pdfformat og word-format.) BILAG 7 DEN AGILE METODE OG SAMARBEJDSORGANISATION (Bilaget ligger på http://silkeborgkommune.dk/erhverv/udbud/varer-og-tjenesteydelser i pdfformat og word-format.) Skemaer udfyldes af Tilbudsgiver. Besvarelsen

Læs mere

Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning

Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. HVAD ER PROJEKTKATALOGET (PROJECT DOSSIER)?... 1 2. FORMÅLET MED PROJEKTKATALOGET... 1 3. HVEM MODTAGER PROJEKTKATALOGET?... 1 4. UDARBEJDELSE

Læs mere

Fælles projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering

Fælles projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Version 3.1 opdateret 04/03-2016 Fælles projektmodel Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Formål: Fælles metodik for projekter der involverer AU IT.

Læs mere

Workshop om den fællesstatslige programmodel

Workshop om den fællesstatslige programmodel Workshop om den fællesstatslige programmodel 1 Agenda 10.45 10.50 Velkommen 10.50 11.15 Præsentation af den fællesstatslige programodel 11.15 11.30 Afklarende spørgsmål (Ultra kort) 11.30 12.00 Debat:

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter Vejledning om risikovurdering af IT-projekter 1. Indledning Gennemførelsen af IT-projekter er forbundet med risiko. Nogle risici har institutionerne selv indflydelse på. Andre risici er det ikke muligt

Læs mere

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler December 2015 Den fællesstatslige programmodel er med Budgetvejledning 2016 frivillig at bruge for statslige myndigheder. Opdelingen i frivillige og obligatoriske

Læs mere

STATUS. Statens it-projekter

STATUS. Statens it-projekter STATUS 02 2012 Statens it-projekter indhold 1. IT-projektrådets vurdering.... 3 It-projekter genovervejes og genplanlægges.... 3 Forsinkelser... 4 Usikkert om business cases opdateres.... 4 Få effektiviseringsprojekter....

Læs mere

PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE

PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE IT PROJEKTLEDELSE 14. marts 2014 Princip 1: Fortsat forretningsbegrundelse Ingen projekter gennemføres, med mindre der foreligger en godkendt Business Case! Styregruppeformanden

Læs mere

1. STATUSRAPPORT 2015

1. STATUSRAPPORT 2015 1. STATUSRAPPORT 2015 1 STATUSRAPPORT FRA KØBENHAVNS KOMMUENS IT-PROJEKTRÅD - 2015 Indhold IT-projektrådets medlemmer... 3 Beretning fra IT-projektrådets formand... 4 Derfor har vi etableret et IT-projektråd

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

Ny anlægsbudgettering. Af Peter Jonasson

Ny anlægsbudgettering. Af Peter Jonasson Ny anlægsbudgettering Af Peter Jonasson Baggrund Gentagende kritik at budgetteringen af større statslige anlægsprojekter. Både nyere dansk forskning og internationale erfaringer (f.eks. Norge og England)

Læs mere

Gevinstrealisering for projekter og programmer

Gevinstrealisering for projekter og programmer Gevinstrealisering for projekter og programmer 18. december 2013 Morten Ellegaard, kontorchef Ministeriernes Projektkontor, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 2

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

I den forbindelse er målet med Sundhedsplatformen konkretiseret og gjort nemmere kommunikerbart.

I den forbindelse er målet med Sundhedsplatformen konkretiseret og gjort nemmere kommunikerbart. Dato: 15. maj 2014 Brevid: 2255385 Status for Sundhedsplatformen Baggrund Den 20. december 2013 underskrev Region Sjælland og Region Hovedstaden kontrakt med den amerikanske leverandør Epic om levering

Læs mere

Bilag 4. Konsulentkategorier og Konsulentteam

Bilag 4. Konsulentkategorier og Konsulentteam Bilag 4 gorier og Konsulentteam [Vejledning: Bilaget udfyldes af tilbudsgiver. Bilaget skal omfatte en beskrivelse af det tilbudte Konsulentteam, der stilles til rådighed under Kontrakten, og som vil blive

Læs mere

Afgjort den 12. december 2013. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevareministeriet, den 3. december 2013.

Afgjort den 12. december 2013. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevareministeriet, den 3. december 2013. Aktstykke nr. 56 Folketinget 2013-14 Afgjort den 12. december 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevareministeriet, den 3. december 2013. 56 a. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Aktivt projektejerskab

Aktivt projektejerskab Aktivt projektejerskab Juni 2017 Aktivt Projektejerskab understøttes af stærk rolle- og ansvarsfordeling i projektets øverste ledelse 1. Bestem, hvordan projektorganisationen skal se ud Topledelse/direktion

Læs mere

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel Vejledning Om den fællesstatslige it-projektmodel Januar 2014 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 7 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 9 4 FASER... 12 5 LEDELSESPRODUKTER...

Læs mere

1. Styrings- og beslutningsmodel (del af digitaliseringsstrategi)

1. Styrings- og beslutningsmodel (del af digitaliseringsstrategi) Notat Afdeling/enhed Oprettelsesdato Ledelsessekretariatet 04-jun-2014 Udarbejdet af MTV Journalnummer Dokumentnavn 446432.Governance.docx Dokumentnummer 1. Styrings- og beslutningsmodel (del af digitaliseringsstrategi)

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Ledelse af digitalisering

Ledelse af digitalisering Ledelse af digitalisering SCKK temamøde om digital forvaltning 7. april 2006 Mikael Skov Mikkelsen Finansministeriet msm@fm.dk - www.e.gov.dk Dagsorden Hvorfor og hvordan ledelse af digitalisering? Den

Læs mere

Handlingsplan for program 1: Monopolbrud

Handlingsplan for program 1: Monopolbrud Handlingsplan for program 1: Monopolbrud Version af 11. december 2015 Version Dato Status Kommentar 0.3 22. oktober Udkast Struktur og eksisterende data lagt ind 0.4 27/10-15 Udkast Kommentarer fra styregruppe

Læs mere

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø. Interessenthåndtering. [Skriv projektets navn] [Skriv dato]

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø. Interessenthåndtering. [Skriv projektets navn] [Skriv dato] AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Interessenthåndtering [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold INTRODUKTION TIL INTERESSENTHÅNDTERING... 2 1 STAMDATA... 4 2 INTERESSENTANALYSE...

Læs mere

Bilag 5: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD2 s risikolog.

Bilag 5: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD2 s risikolog. MBBL 27. august 2013 Bilag 5: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD2 s risikolog. GD2/Adresseprogrammet identificerer løbende en række risici, som har tværgående betydning for delprogrammets projekter.

Læs mere

1. Tidsplan og deadlines... 1

1. Tidsplan og deadlines... 1 November 2015 Vejledning Processen fra invitation til kontraktforhandling til kontraktindgåelse Projekter som i starten af november 2015 har fået invitation til kontraktforhandlinger om en investering

Læs mere

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Januar 2014 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER ET GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4

Læs mere

Projektplan Syddjurs Smart Community

Projektplan Syddjurs Smart Community Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...

Læs mere

BILAG 7 SAMARBEJDSORGANISATION

BILAG 7 SAMARBEJDSORGANISATION BILAG 7 SAMARBEJDSORGANISATION INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Kontraktansvarlig... 5 3. Styregruppe... 5 3.1 Styregruppens etablering... 5 3.2 Styregruppens ansvar... 5 3.3 Møder i styregruppen...

Læs mere

Bilag 4: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD1 s risikolog.

Bilag 4: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD1 s risikolog. MBBL 26. august 2013 Bilag 4: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD1 s risikolog. GD1/Ejendomsdataprogrammet identificerer løbende en række risici, som har tværgående betydning for delprogrammets

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

PRINCE2 Posters. 29. November 2013, Hellerup

PRINCE2 Posters. 29. November 2013, Hellerup PRINCE2 Posters 29. November 2013, Hellerup Projektledelse og -kontor Topledelse En model for implementering af strategien via projekter Prioritér projektporteføljen Værdi for: 1. Kunder 2. Medarbejdere

Læs mere

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne KolleKolle - 25. November 2013 WS1 sat ind i et lokalt

Læs mere

STATUS. Statens it-projekter

STATUS. Statens it-projekter STATUS 01 2013 Statens it-projekter indhold 1. IT-projektrådets vurdering.... 3 2. Statslige myndigheders it-projekter.... 7 Udviklingen siden sidste rapportering..................................................................................................................10

Læs mere

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Baggrund Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 indebærer, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skal udarbejde en klimatilpasningsplan,

Læs mere

1. Tidsplan og deadlines... 2

1. Tidsplan og deadlines... 2 Oktober 2016 Vejledning Processen fra invitation til aftaleforhandling til aftaleindgåelse Projekter som medio oktober 2016 har fået invitation til aftaleforhandlinger om en investering fra Innovationsfonden,

Læs mere

STATUS. Statens it-projekter

STATUS. Statens it-projekter STATUS 02 2013 Statens it-projekter statens it-projekter 2/201 3 indhold 1. IT-projektrådets vurdering.... 3 2. Statusoverblik...6 It-projekter vurderet til rødt trafiklys.... 7 It-projekter vurderet til

Læs mere

Referatet blev godkendt. Fremadrettet sendes referat fra det foregående møde med som en del af bilagsmaterialet.

Referatet blev godkendt. Fremadrettet sendes referat fra det foregående møde med som en del af bilagsmaterialet. Referat Styregruppen for DDB Møde den 26. marts 2014, kl. 15.00-17.00 og d. 27. marts 2014, kl. 17.00 18.00. Deltagere: Ralf Klitgaard Jensen (KL), Steen Kyed (Kulturministeriet), Lone Gladbo (Kulturdirektør

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen MARTS Projekthåndbog. Om SUF s projektmodel

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen MARTS Projekthåndbog. Om SUF s projektmodel MARTS 2016 Projekthåndbog Om SUF s projektmodel PROJEKTHÅNDBOG 2 Indhold Indledning 4 Formål 4 Definition af et projekt 5 Processer og formkrav 5 Videreudvikling af projektmodellen 6 Fem principper for

Læs mere

ÆNDRINGSANMODNING [SKRIV PROJEKTETS NAVN HER] Revisionshistorik. AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej Aalborg Ø

ÆNDRINGSANMODNING [SKRIV PROJEKTETS NAVN HER] Revisionshistorik. AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej Aalborg Ø AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Introduktion til ændringsanmodninger... 2 2.1 Udarbejdelse

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT

ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT Executive summary 1. ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT Regeringen har et mål om, at den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden, og for at

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Projektkontrakter med fokus på gevinstrealisering. Nicolai Dragsted, Bender von Haller Dragsted. 30. oktober 2012

Projektkontrakter med fokus på gevinstrealisering. Nicolai Dragsted, Bender von Haller Dragsted. 30. oktober 2012 Projektkontrakter med fokus på gevinstrealisering Nicolai Dragsted, Bender von Haller Dragsted 30. oktober 2012 Kontaktoplysninger Advokatvirksomheden BvHD www.bvhd.dk Blog: http://www.version2.dk/blogs/nicolai-dragsted

Læs mere

DD110 - Detaljeret projektplan

DD110 - Detaljeret projektplan Version: 1.3 Status: Godkendt Godkender: Dokumenthistorik Version Dato Navn Status Bemærkninger 1.0 9-11-2007 Endelig Initiel version 1.1 22-11-2007 Godkendt 1.2 28-11-2007

Læs mere

DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL 1.5

DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL 1.5 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL 1.5 1 HVORFOR HAVE EN FÆLLESSTATSLIG IT- PROJEKTMODEL? Den giver et fælles referencegrundlag for alle, der arbejder med projekter Så får vi endelig dokumenteret Det

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere