Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen

Transkript

1 Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Præsenta@on af os selv Hvordan tænker vi overordnet om stress Vi begynder hos os selv Hvad er stress? Hvor ser vi stress hos vores elever? Hvordan kan der arbejdes med reduk@on af stress og copingsstrategier?

2 Vi står temaet (jf. ATLASS- Danmark) Forældre Eleverne Personale- teamet Ledelse Dig selv Privatliv

3 Kort om stress Biologisk; at håndtere farer Neurologisk; stresshormoner eks. Psykologisk ; individuel oplevelse og tærskel 3

4 Trafikuheld= krop i alarmberedskab Stresshormoner udløses Pulsen s@ger Kolde fødder Blodkar udvider sig Kort eyer uheldet nervesystemet normal@lstand Hvis kroppen ikke kan regulere sig = problem

5 Vi forklarer ikke de grundlæggende symptomer ved ASF og ADHD ud fra stress og belastning. Men vi kan tydeliggøre at der kan være sammenhænge mellem stress og fx angst, depression, skolevægring, udfordrende adfærd osv. at håndtere stress er anderledes hos mennesker med udviklingsforstyrrelser end hos andre mennesker. Det er vidt forskelligt hvad der stresser os Måske er der flere stressende faktorer i vores elevers liv end hos så mange andre.

6 Vi begynder hos os selv: Hvor godt kender jeg mine egne måder at respondere på stress? Hvordan vælger jeg selv at håndtere stress? Hvordan arbejder jeg når jeg er stress Hvordan ved jeg med mig selv, hvad der er godt for mig, for at undgå stress?

7 Hvad kan stresse personalet? Pludselige adfærdsskiy Afmagt Ikke have kontrol over en Gentagne lyde eller bevægelser Voldsomme episoder Tanker Hvad nu hvis.? Affektsmibe 7

8 Affektsmibe Selvom vi løser en konflikt godt bliver vi påvirket og måske endda stresset af Affektsmibe er uundgåelig 8

9 9

10 10

11 11

12 12

13 Stress og arousal Der er et tæt forholdmellem stress og arousal. Stressende giver arousal, som eyerfølgende påvirker opmærksomhed, processer og ydelse Høj arousal, som under stress, resulterer I perceptuel indsnævring (Easterbrook, 1959). at hente relevant informa@on, for at ændre en situa@onen, er stærkt reduceret 13

14 14

15 Ydre faktorer Hyppige skiy Fysisk magt/ misbrug Verbal magt Svigt (omsorg) nedbrydning Indre faktorer Sensoriske forskelle Forskel i percep@on Følelsesregulering Smerte 15

16 vejrmøller Snakker Sandkasseleg Slag på andre Holder hånden for andres mund ryger Sveder Drejer rundt Bekymring Bider egen hånd Ensformig tale Lægger sig ned Sortseende Kører mooncar ekstrem Slag En stor del af den adfærd, der er stressnedsæbende for den enkelte, er det som også opleves som problemskabende adfærd af personalet! tale Løber væk Hopper i trampolin Bider Hopper på stedet Skolevægring Social isolering River hår Knyber næver Selvskadende adfærd 16

17 Stress skemaer Stressprofiler Barometer Mindfulness 17

18 Stress spørgeskema

19 Peters adfærd i skolen: -Arbejder langsomt -Kontakter ikke andre af sig selv -Kopierer han de andres adfærd? -Svært ved at skrive med blyant -Svært ved at gå i gang af sig selv -Siger selv; Jeg kan ikke huske alt det jeg skal -Særligt svært ved frie prøv dig frem opgaver -Magter bedst at løse fortrykte, systematiske opgaver -Kan lide at arbejde med koordinatsystemer -Opfatter informationer konkret Vanskeligheder der kan være på spil hos Peter og ligger til grund for den sete adfærd; -Svært ved at bearbejde informationer fra flere sansekanaler på en gang (visse indtryk kan få større betydning end andre?) -Vanskeligheder med evnen til at fortolke og give mening til det sete -Svært ved at forstå rumlige forhold f.eks. i relation til dybde og retning, egen kropsopfattelse og at danne sig et visuelt overblik -Svært ved selv at producere tekst og forstå sprog med rumlig betydning -Nye og komplekse situationer kan være vanskelige -Kobler ikke nødvendigvis tidligere erfaringer med nuværende erfaringer -Gensidig social interaktion kan være vanskeligt -Sociale udtryk kan være anderledes (mimik, smil, øjenkontakt) -Vanskeligt at opfatte, udtrykke og regulere følelser Peters ressourcer: -Trives med rutiner og forudsigelighed -Kan have selektiv opmærksomhed -Vil gerne arbejde ved PC -Har interesse for f.eks. rotter, fodbold, cykling -Vil gerne samvær med andre -Bruger gerne systemer -Profiterer af tydeligt; start og slut ved forløb -Vil gerne have hjælp/instruks af en voksen -Kan selv række hånden op når han gerne vil have hjælp 19

20 Peter i skolen: Virker s@lle og indelukket Taler meget lidt og har vanskeligt ved at få det frem han vil sige Har svært ved at tage ini@a@v Har svært ved at forstå, hvad folk omkring ham siger Mimik- fang Peter hjemme hos mor: Virker kvik og udadvendt Kan tale meget og er hur@g og ivrig på ayrækkeren Tager selv ini@a@v at forstå kommunika@onen og kan spørge om forklaring, hvis det ikke umiddelbart er forstået Rig på mimik

21 Mindfulness= at være bevidst /opmærksom Findes i mange versioner Fællestræk: Arbejder med fokus på Ro i sindet og Nærvær i nuet Afsæt i medita@on uden en Tanker = forbigående mentale begivenheder, der ikke nødvendigvis er udtryk for, hvad der er virkeligt

22 Mindfulness effekt i arbejdslivet: Mindre konflikt Mere kompromisvillighed Krea@vitet i problemløsning Bedre rela@oner Mere åbenhed Større accept af andre Mindre behov for kontrol Kilde: Hunter et McCormick (2008)