Faglig rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen December 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faglig rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen December 2006"

Transkript

1 Faglig rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen December 2006 Side 1

2 Forord Denne faglige udredning vedrørende en ny lugtvejledning er udarbejdet med henblik på at muliggøre en ensartet behandling af godkendelsessager, som vedrører vurderingen af lugtgener for omboende fra husdyrbrug. Vejledningen er en del af gyllehandlingsplanen i Vandmiljøplan III, hvoraf fremgår, at der skal udarbejdes en ny opdateret lugtvejledning til kommunernes behandling af ansøgning om udvidelse og nyetablering af husdyrproduktion. Dette er delvist en opfølgning af anbefalingerne fra Nabogeneudvalgets "Redegørelse om nabogener" fra januar 2004, hvor der ligeledes henstilles til en mere ensartet fortolkning af husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om lokalisering af husdyrbrug i forhold til naboer. Denne faglige udredning vedrørende en ny lugtvejledning beskriver grundlæggende forhold omkring lugt og lugtgener og opstiller en vejledende model for vurdering af disse i forbindelse med etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug. Vejledningen omhandler primært forhold vedrørende staldlugt. I forbindelse med klager over eksisterende husdyrbrug kan modellens anbefalinger indgå i kommunens sagsbehandling. Den angivne model for vurdering af lugtgener er baseret på : 1. En standardangivelser for lugtemissionen med udgangspunkt i tabel i kapitel 2 2. En beregning af anbefalede geneafstande ved anvendelse af OML modellen til vurdering af spredningen af lugt med udgangspunkt i figur 3.2 eller anden OML beregning (kapitel 3) udfra de fastsatte genekriterier fastsat i tabel 4.2(kapitel 4). 3. En vurdering af placeringen i forhold til hyppige vindretninger (afsnit 3.1.2) og den eksisterende husdyrproduktion i området (afsnit 3.4). Eksempel på en samlet sagsbehandling og anvendelse af lugtmodellen er beskrevet i kapitel 6. Det skal understreges, at i forbindelse med klager over eksisterende husdyrbrug kan der ikke ukritisk stilles påbud om, at genekriterierne, fastsat i tabel 4.3 (kapitel 4), skal overholdes. Indgreb overfor eksisterende brug skal følge proportionalitetsprincippet således, at det påvises at påbuddet reelt kan efterleves og at omkostningerne herved ikke er ude af proportion med problemets størrelse. Sagsbehandlingen overfor eksisterende brug er beskrevet i kapitel 7. OML modellen vil som led i VMP III forskningsprogrammet blive valideret. Dette kan på et senere tidspunkt medføre ændringer i denne lugtvejlednings spredningsmodel. Anvendelse af visse elementer er forbundet med en række usikkerheder. En række faktorer indgår derfor ikke direkte i beregningen, idet disse på nuværende tidspunkt har været for vanskelige at inddrage i modellen. Dette gælder f.eks. de forhold, som er nævnt i punkt 3. Det anbefales, at kommunerne i sagsbehandlingen i tilstrækkeligt omfang har vurderet mulighederne for en mere hensigtsmæssig lokalisering og evt. vurderet alternative muligheder for produktionens lokalisering. Den faglige udredning er baseret på en grundig gennemgang af den nyeste europæiske viden på området og anvender de nyeste data for lugtemissioner. Lugtgenekriterierne er udarbejdet under Side 2

3 hensyn hertil samt til at OML-modellen anvendes som vejledningsmodel. Anvendelsen af andre spredningsmodeller er ikke blevet vurderet. Som led i opfølgningen af Vandmiljøplan III og øvrige tiltag forventes i den kommende fremtid en stadig større viden angående lugt fra husdyrbrug. Det er derfor hensigten, at f.eks. standardangivelsen for emission fra forskellige husdyr løbende ajourføres efterhånden som nye undersøgelser giver bedre data. Udviklingen vedrørende teknologiske muligheder for lugtreduktion vil blive opdateret i såkaldte BAT byggeblade, som kan inddrages i vejledningens beregningsmodeller. Den faglige udredning er udarbejdet af en teknisk arbejdsgruppe med følgende medlemmer : Per Løfstrøm (DMU), Arne Grønkjær Hansen (Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret), Arne Oxbøl (Force Technology), Merete Lyngbye (Danske Slagterier), Kaj B. Frandsen (repræsentant fra KL), Flemming Sørensen (Dansk Landbrug), Chresten Burgaard (observatør fra Foreningen for Gylleramte) samt Søren S. Kjær og Hans Kjær fra Skov- og Naturstyrelsen, som er formand for gruppen. Skov- og Naturstyrelsen har dog afslutningsvis selvstændigt tilpasset udredningen til de konkrete anvisninger vedrørende beskyttelsesniveauet, som følger af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug incl. medfølgende bekendtgørelser og vejledning. Side 3

4 1. Lovgivning vedrørende regulering af lugt fra husdyrbrug Regler vedrørende etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug Indtil 1. januar Efter 1. januar Regler vedrørende opbevaring og anvendelse af husdyrgødning Krav om overdækning Krav til udbringning Vurdering af lugtemissionen fra husdyrbrug Indledende afsnit om staldlugt Afsnit om talmateriale Husdyrproduktion og dyr på stald Svineproduktion Fjerkræproduktion Kvægproduktion Andre husdyr Lugtreducerende tiltag i stalde incl. BAT Udbringning af husdyrgødning Vejrforholdene Udbringningsteknik Forbehandling, opbevaringsmetode og tid Afgrødedække Tilsætningsstoffer Referencer Spredning af lugt fra husdyrbrug Betydende faktorer for spredning af lugt Kildens udformning Meteorologi OML-modellen Versioner Principper i OML Modelresultater sammenholdes med genekriterier Datagrundlag for OML-beregning Relation til lugtvejledningen for industrien Diagram til vurdering af staldlugtgener Vurdering af lugtbidrag fra flere ejendomme Effekter af øgede afkasthøjder og sammenlægning af afkast Referencer Opfattelse af lugt og angivelse af genekriterier Lugt og lugtopfattelse Lugt koncentration (detekterbarhed) Intensitet Hedonisk karakter eller lugtkarakteren Genekriterier Nye genekriterier Referencer Måling af lugt Metode Side 4

5 Begrænsninger/interferens/usikkerhed Prøvetagning Udstyr Vurdering af processen og afkastluften Udførelse Måledata, opbevaring og forsendelse af prøver Analyse Analysens princip Usikkerhed Hvordan håndteres usikkerheder? Eksempler på sagsbehandling i forbindelse med etablering, udvidelse og ændring Lugtvurdering og godkendelse generelt Afklaring med hensyn til spredningsberegningen Afklaringer for ansøgninger, der ikke medfører øgede lugtgener Hvor måles den anbefalede geneafstand fra og til? Vilkår Eksempel på sagsbehandling Behandling af klager over lugtgener fra husdyrbrug Anvendelse af lugtmålinger ved vurdering af klager eller i forbindelse med udvidelser Anvendelse af andre metoder til vurdering af lugt fra husdyrproduktionen Lugtobservationer Metode for bestemmelse af lugt fra traditionelt ventilerede stalde Meterologiske forhold Referencer Bilag 1 - Ordforklaringer Bilag Eksempler på betydningen af spredningsområdets ruhed Eksempel på betydningen af kildeområdets udbredelse Betydningen af regnhætter/manglende mekanisk løft Bilag 3 - Meteorologiske forhold Vindroser til vurdering af hyppige vindretninger Vindroser for sommerperioden (maj - august) for Kastrup og Ålborg ( ) Vindroser for perioder med over 20 o C for Kastrup og Ålborg ( ) Optimale tidspunkter til lugtobservation Side 5

6 1. Lovgivning vedrørende regulering af lugt fra husdyrbrug Reguleringen af husdyrproduktionen med henblik på at begrænse risikoen for lugtgener for omboende er primært gennemført gennem afstandsreglerne i bekendtgørelsen om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen). Derudover har den generelle regulering af opbevaring og anvendelse af husdyrgødningen medført regler, som også har reduceret lugtgenerne fra husdyrgødningen. I Miljøbeskyttelsesloven er der fastsat regler for godkendelse af store husdyrbrug, som også omfatter reguleringen af lugtgenerne, og der er i loven hjemmel til at meddele påbud, hvis der konstateres uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening Regler vedrørende etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug Efter den nugældende husdyrgødningsbekendtgørelseskal der til kommunalbestyrelsen ske forhåndsanmeldelse ved etablering, udvidelse eller ændring af henholdsvis anlæg og dyrehold, Indtil 1. januar 2007 Husdyrbrug på over 15 dyreenheder (DE), men som ikke er godkendelsespligtige efter miljøbeskyttelsesloven (se afsnit 1.3), er omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens 4. Heri fastslås, at hvis et husdyrbrug, herunder stalde og lignende, og gødningsopbevaringsanlæg, ønskes etableret, udvidet eller ændret inden for en afstand af 300 meter fra en såkaldt samlet bebyggelse i landzone, til eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidig byzone eller sommerhusområde, kan dette kun ske efter godkendelse fra kommunalbestyrelsen, en såkaldt lokaliseringsgodkendelse, med mindre den pågældende udvidelse/ændring ikke medfører forøget forurening. Derudover er afstandskravet på 300 meter gældende til område i landzone, der i en lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende. På lignende måde kræves en lokaliseringsgodkendelse inden for en afstand af 100 meter fra enkeltliggende nabobeboelse for husdyrbrug over 100 DE. I eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidig byzone eller sommerhusområde samt i landzone, der i en lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende, er der forbud mod etableringer, udvidelser eller ændringer, der giver forøget forurening. Det samme er gældende inden for en afstand af 50 meter fra nabobeboelse. Der er dog mulighed for dispensation i forbindelse med rideskoler og hestepensioner. En lokaliseringsgodkendelse skal meddeles på nærmere fastsatte vilkår, således at risikoen for forurening eller ikke-uvæsentlige gener for omgivelserne begrænses. Dette betyder, at der kun bør meddeles lokaliseringsgodkendelse til projekter, hvor afstandene, eller afstandene i kombination med de fastsatte vilkår, i tilstrækkelig grad sikrer omboende mod væsentlige lugtgenerne. Godkendelsen omfatter kun det ansøgte projekt og f.eks. ikke forhold vedrørende Side 6

7 udbringsningsarealerne for husdyrgødningen eller forhold vedrørende den uændrede eksisterende produktion. Derudover skal anlæggene etableres og drives i overensstemmelse med de generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen herom. I husdyrgødningsbekendtgørelsen findes endvidere i 6 en række afstandskrav i relation til placering af stalde, møddinger m.v., herunder 30 m til naboskel, hvorfra kommunalbestyrelsen dog har mulighed for at meddele dispensation og hertil kan knyttes særlige vilkår. Omvendt har kommunalbestyrelsen også kompetence til at påbyde, at et anlæg placeres mere hensigtsmæssigt, uanset afstandskravet er overholdt, men ikke vil medføre tilstrækkelig sikkerhed mod ikkeuvæsentlige gener eller forurening for omboende. Pelsdyrfarme er ikke omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om lokalisering. Afstandskrav for denne driftsgren findes i den nugældende pelsdyrfarmbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 607 af 15. juli 2002 om pelsdyrfarme) Efter 1. januar 2007 Efter 1. januar 2007 er kravene om lokaliseringsgodkendelse efter 4 i husdyrgødningsbekendtgørelsen og kravene om miljøgodkendelse flyttet til den nye lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Der vil ifølge denne være krav om miljøgodkendelse for alle husdyrbrug over 75 DE, hvor vurderingen af lugtgenerne skal være en del heraf og følge det fastlagte beskyttelsesniveau i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. For husdyrbrug under 75 DE skal der ved etablering, udvidelse og ændring meddeles en tilladelse. Såfremt afstandskravene, som de var fastsat før 1. januar 2007 i husdyrgødningsbekendtgørelsen, ikke overholdes, skal der foretages en miljøvurdering i forhold til lugtgener. Der anvendes i denne miljøvurdering samme miljøbeskyttelsesniveau, som for husdyrbrug over 75 DE Regler vedrørende opbevaring og anvendelse af husdyrgødning Krav om overdækning Lagre af husdyrgødning m.v. skal være overdækkede. Den mest udbredte teknik til opbevaring af husdyrgødning er opbevaring af gylle i gyllebeholdere. Hovedreglen er, at der skal være fast overdækning på gyllebeholdere, dog kan brugeren af en gyllebeholder vælge at lade kravet om fast overdækning erstatte af en tæt overdækning såsom et flydelag, hvis der føres en logbog, hvor det løbende registreres, hvorledes flydelaget vedligeholdes samt om flydelagets tilstand generelt. Kravet om fast overdækning er indført pr. 1. marts 2003 som en opfølgning på regeringens ammoniakhandlingsplan. Lagre af fast gødning skal ligeledes være overdækkede med mindre der tilføres gødning dagligt. Kravet om overdækning af markstakke blev skærpet den 1. august 2004, således at overdækning derefter skal ske med kompostdug eller lufttæt materiale. Fra 1. januar 2007 er der indført et nyt krav om, at nye beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning fra svin og pelsdyr skal have fast overdækning, såfremt de er placeret 300 meter fra naboer eller 300 meter fra visse fastlagte kvælstoffølsomme naturområder. Side 7

8 Krav til udbringning Udbringning af gylle skal ske ved hjælp af slæbeslanger eller nedfældning. Pr. 1. august 2003 blev det forbudt at udbringe gylle ved hjælp af bredspredning. Fast gødning og flydende husdyrgødning, der udbringes på ubevoksede arealer, skal være nedbragt hurtigst muligt og senest seks timer efter udbringning. Husdyrgødning må ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 meter fra byzone, sommerhushusområder samt områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Fra 1. januar 2007 er der indført krav om, at flydende husdyrgødning skal nedfældes ved udbringning på sort jord og græs på arealer placeret 1000 meter fra visse fastlagte kvælstoffølsomme naturområder. 2. Vurdering af lugtemissionen fra husdyrbrug 2.1. Indledende afsnit om staldlugt Lugten fra husdyrproduktionsenheder kommer fra stalde, gødningsopbevaring og i forbindelse med udbringning. Det vurderes, at en del af de klager, der kommer over lugt fra husdyrproduktionsenheder vedrører lugt i forbindelse med gylleudbringning. Lugtgener fra udbringning er af kortere varighed, idet størstedelen af gyllen udbringes i foråret med slæbeslanger og en stadig stigende andel af gyllen bliver nedfældet. Denne praksis har ført til at lugten fra udbringning falder, men kan opfattes meget massiv pga. mange samtidige udbringninger i områder med stor husdyrproduktion. Lugten fra staldanlæg kan være relativ permanent i perioder og opfattes af naboer til husdyrbrug som værende det største problem. Denne vejledning omfatter derfor primært lugtforhold for staldanlæg. Den lugt, der udledes fra et staldanlæg, angives som lugtemissionen. Lugtemissionen bestemmes ud fra lugtkoncentrationen i afkastet og luftmængden ved ventilationen. I mange lande inklusiv Danmark har der været tradition for at sætte lugtemissionen fra staldanlæg i forhold til dyrenes vægt fx at angive lugtemissionen pr kg dyr. Bestemmelse af lugtemission: Lugtemissionen/kildestyrken (beskrives i ordliste) (OU E /sek.) = Lugtkoncentration (OU E /m 3 ) x Ventilationsflow (m 3 /sek.) Fra husdyrproduktionsanlæg angives lugtemissionen ofte i forhold til dyrenes vægt eksempelvis ved OU E /sek. pr kg dyr I kapitel 5, der har overskriften Lugtmålinger, er det beskrevet, hvorledes koncentrationen af lugt i ventilationsafkastet kan måles. Populært sagt, er en lugtenhed defineret ved den koncentration af Side 8

9 lugtstoffer, som kan registreres af halvdelen af en gruppe mennesker. Eksempelvis svarer en lugtkoncentration på 1000 OU(beskrives i ordliste)/m 3 til, at hvis prøven er fortyndet 1000 gange inden den når ud til naboerne, så kan halvdelen af en repræsentativ gruppe mennesker netop lugte den. Det er ikke kendt hvilke kemiske forbindelser i luften, der er afgørende for lugten ude hos naboerne. Det vides dog, at den i miljøhenseende ofte omtalte ammoniakkoncentration ingen betydning har for lugtkoncentrationen ude hos naboerne. I alt er der identificeret omkring 200 kemiske forbindelser i staldluften. Den ubehagelige lugt kan hovedsageligt grupperes i sulfider, fede syrer, fenoler, indoler og aminer, hvor svovlforbindelserne (methylsylfid, dimethylsulfid m.fl.) tilskrives de væsentligste geneeffekter. Der er imidlertid iværksat en række udviklingsprojekter, hvor der arbejdes intensivt med at få identificeret de mest betydende enkeltstoffer. Denne viden vil kunne bidrage til en mere målrettet indsats mod bekæmpelse af lugten fra stalde via management, fodring, tilsætningsstoffer, kemisk/biologisk udfældning af lugtstoffer i gødning og i afkastluft. Herudover vil viden om de kemiske stoffer kunne bidrage til, at dyre olfaktometriske målinger med lugtpaneler (jævnfør kapitel 5 Lugtmålinger ) kan erstattes af en form for kunstig næse Afsnit om talmateriale I Danmark har myndighederne i forbindelse med sagsbehandling oftest gjort brug af Vejledende retningslinier for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde (ref. 2) udgivet af FMK, Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne. Denne vejledning anvender "LE", hvilket ikke er det samme som den nyere europæiske OU E (forskellen er forklaret i afsnit 11 "ordforklaringer"). I vejledningen står angivet, at den dimensionsgivende staldlugtemission på varme sommerdage kan bestemmes med rimelig god nøjagtighed for ejendomme med svin, kvæg, høns og kyllinger. Emissionsværdierne er opsat af FMK på grundlag af undersøgelser gennemført i Tyskland af Oldenburg i perioden (ref. 3). Analyserne blev dengang foretaget på et Mannebeck olfaktometer, der i dag ikke opfylder CEN-standarden. Tabel 2.1 Gamle normtal for lugtemission fra husdyr, (*): søerne vejede tidligere kg. I dag vejer de i gennemsnit 260 kg. Årsmiddelemission (udetemp. ca. 8 C) Kvæg: Høns og kyllinger: - burhønsehold 95 - traditionel drift 80 Svin: - smågrise 5-25 kg - slagtesvin > 25 kg - øvrige svinestalde (*) Lugtemission (i sommerperioden med lufttemperatur > 20 C) (LE/s per 1000 kg dyr) Side 9

10 Sammenlignet med i dag har staldsystemerne ændret sig. Eksempelvis er stalde til smågrise i dag normalt indrettet med to-klimasystemer med delvist spaltegulv. Dette betyder at temperaturen i smågrisestaldene er sænket og gødningsoverfladen er reduceret. Endvidere var søerne dengang opstaldet i bokse i drægtighedsperioden, mens der i dag udelukkende bygges systemer til løsgående søer, som følge af ændret lovgivning. Nyere kvægstalde er ændret fra bindestalde med mekanisk ventilation til naturligt ventilerede stalde med store åbninger i siderne, hvilket giver, afhængig af vejr og vind, et stort luftskifte i stalden, hvilket kan sænke temperaturen i stalden til samme niveau som udetemperaturen. For alle husdyrgrenene er der således et stort behov for at få ajourført lugtemissionerne med målinger foretaget i nye stalde og med anvendelse af målemetoder, der anvendes i dag. I Landsudvalget for Svin har der gennem de sidste 2 år været gennemført et omfattende måleprogram først og fremmes med henblik på at teste teknik og metoder til lugtreduktion, og desuden mht. at kunne opdatere emissionsværdierne. De fleste danske lugtmålinger er gennemført i slagtesvinestalde, og det er også for denne dyregruppe at de første emissioner vil blive ajourført. Målingerne viser en kraftig årstidsvariation (figur 2.1). Dette skyldes dels en større fordampning fra gulv og gylleoverflader ved højere temperatur, dels et større luftskifte som tilsyneladende kan føre til at ligevægtene ved gødningsoverfladen forskydes, og fordampningen stiger endnu mere. Der er således en klar sammenhæng mellem udetemperaturen og lugtemissionen. Selv om lugtkoncentrationen i luften fra afkastene sænkes vil den samlede emission altså stige pga. øget ventilationsgrad. For at begrænse lugtemissionen ved høje temperaturer er det derfor vigtigt, at der ikke ventileres mere end nødvendigt. Lugtemissionen begrænses ved at have en variabel ventilationskapacitet, så den kan tilpasses dyrenes alder og f.eks. en lavere belægning i stalden. Normalt dimensioneres ventilationen til at kunne opretholde en overtemperatur i stalden på 4 C ved en udetemperatur på 20 C. Lugtemission (OU/sek. pr kg) sep-02 okt-02 nov-02 dec-02 jan-03 feb-03 mar-03 apr-03 maj-03 jun-03 jul-03 aug-03 Sektion 1 Sektion 2 Fig 2.1 Kraftig årstidsvariation i lugtemission. Målingerne stammer fra 4 hold slagtesvin fra kg. Side 10

11 Lugtemission (OUe/sek. pr kg) ,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 Ventilation pr. kg dyr (m3/time/kg) Figur 2.2 Jo højere ventilationsydelsen er des større er lugtemissionen. Målingerne stammer fra 4 hold slagtesvin fra kg. ) Vægten af grisene har en væsentlig indflydelse på emissionen af lugt fra stalden; jævnfør figur 2.3. Jo mere grisene vejer, des mindre er lugtemissionen pr. vægtenhed. Det vil sige, at 25 grise på 40 kg lugter mere end 10 grise på 100 kg, selvom der i begge tilfælde er 1000 kg gris. I forbindelse med stikprøvevis lugtmålinger og bestemmelse af emissionen fra et helt staldanlæg bør der tages hensyn hertil, hvis gennemsnitsvægten afgiver fra en normal produktion. Lugtemission (OUe/sek. pr kg) Grisenes vægt (kg) Sektion 1 Sektion 2 Fig 2.3 Lugtemission som funktion af grisenes vægt. Målingerne stammer fra 4 hold slagtesvin fra kg. Side 11

12 Såfremt man foretager målinger i to identiske staldsektioner, hvor grisene har samme alder og tager den procentuelle forskel på samtidige registreringer kan det beregnes, at der er en spredning på målinger og analyse på 35 pct Husdyrproduktion og dyr på stald. Værdierne stammer fra hollandske, danske og tyske undersøgelser og vil i de kommende år blive ajourført løbende når igangværende og nye undersøgelser afsluttes. På baggrund af de følgende afsnit kan anvendes følgende vejledende standardemissioner. Det skal bemærkes, at emissionsangivelserne er udtryk for den maksimale lugtemission. Tabel 2.2 Standardemissioner fra husdyrproduktionen Svin Kvæg Søer løbe- 16 OU E /s/dyr Alle staldsystemer 170 OU E /s/1000 kg /drægtighedsstald Søer Farestald delvist 72 OU E /s/dyr Fjerkræ fast gulv Søer Farestald øvrige staldsystemer 100 OU E /s/dyr Æglæggere inkl. hønniker, gulvdrift + gødningskumme 900 OU E /s/1000 kg Smågrise 7 30 kg 380 OU E /s/1000 kg Æglæggere, Burdrift, alm. 400 OU E /s/1000 kg Slagtesvin 30 kg delvist fast gulv 300 OU E /s/1000 kg Slagtekyllinger, 40 dage, dybstrøelse 400 OU E /s/1000 kg * Slagtesvin 450 OU E /s/1000 kg 30 kg øvrige staldsystemer * Der er ikke tilstrækkelige undersøgelser vedrørende slagtekyllinger. Der anvendes derfor indtil videre samme standardemission som for høns. Ifølge FMK vejledningen er standardemissionen fra høns og kyllinger ikke så forskellig. Når lugtemissionen skal beregnes for en konkret ejendom, skal emissionen som hovedregel beregnes ud fra den maksimale staldbelægning målt i kg. Ved husdyrproduktioner efter princippet "alt ind alt ud" anbefales en nærmere analyse af betydningen af dette. Dette er primært aktuelt i forbindelse med slagtekyllingproduktion. Der er i bilag 1 vist et beregningseksempel, der inkluderer disse forhold Svineproduktion Omkring halvdelen af dansk svineproduktion findes på såkaldt integrerede produktionsanlæg, der omfatter sobesætning med produktion af smågrise og slagtesvin på samme bedrift. Den anden halvdel af produktionen findes på bedrifter, der alene har sohold med salg af smågrise ved Side 12

13 fravænning eller ved kg, og på bedrifter, der alene har slagtesvin, der indkøbes ved fravænning eller ved kg, og som leveres til slagtning ved ca. 102 kg. Et begrænset antal bedrifter leverer såkaldte tungsvin, der leveres til slagtning ved ca. 110 kg. De enkelte produktionsanlæg er opdelt i separate stalde eller staldafsnit for grupper af dyr. En sobesætning er normalt opdelt i staldafsnit med henholdsvis søer til løbning, drægtige søer, og diegivende søer. Desuden findes ofte et særligt afsnit til polte, og stalde til smågrise, hvis smågrisene forbliver på bedriften efter fravænning, samt stalde til slagtesvin, hvis det er integreret produktion. En del af slagtesvineproduktionen er i dag specialiseret så der på en ejendom kun findes grise i vægtintervallet kg. Hvis produktionen er baseret på indkøb af smågrise ved fravænning findes tillige stalde til smågrise (klimastalde). I ældre stalde til slagtesvin gennemføres ofte kontinuert produktion, hvor der løbende indsættes svin i takt med levering til slagtning. Nyere staldanlæg er normalt opdelt i sektioner, hvor alle dyr i en sektion indsættes og leveres samtidigt, og staldene kan blive rengjort og desinficeret mellem hvert hold grise. Den forventede lugtemision fra staldene kan dog regnes som kontinuerlige produktioner i de fleste tilfælde, da meget få ejendomme kører med alt ind/alt ud for hele ejendommen. En soproduktion omfatter følgende grupper af dyr: - et antal årssøer, heraf - et antal diegivende søer, og - et antal søer i løbe- og drægtig-afdeling - et antal smågrise, fra fravænning til ca. 30 kg (med mindre grisene sælges ved fravænning. Der produceres normalt smågrise per årsso En slagtesvineproduktion omfatter følgende grupper af dyr: - et antal slagtesvin. For hver stiplads produceres i gennemsnit 3,5-4,0 slagtesvin ( kg) årligt og evt. - et antal smågrise. For hver stiplads til smågrise produceres i gennemsnit 6,5 smågrise (7,2-30 kg) årligt. Emissionen af lugt fra produktionsanlæggene undersøges i disse år fra forskellige staldanlæg i Danmark og sammenholdes med tilsvarende undersøgelser i andre lande. I tabel 2.3 er vist data for fordelingen af dyregrupper i en integreret svineproduktion på ca. 100 dyreenheder (DE). Lugtemissionen er angivet i europæiske lugtenheder, OU E (Odour Unit). Der er god overensstemmelse mellem målinger i danske og hollandske slagtesvinestalde. Lugtemissionen pr. sekund er forskellig, afhængigt af staldindretning, management og ventilation. Det fremgår, at den samlede mængde lugt fra en integreret svineproduktion kan forventes at være fordelt med % fra sobesætningen, % fra smågrisene og % fra slagtesvinene. Side 13

14 Tabel 2.3 Lugtemission fra integreret svineproduktion med ca. 100 dyreenheder (DE) i alt. Dyregruppe Antal dyr )* Vægt kg/dyr gennemsnit Lugt OU E /s/dyr Lugt OU E /s/1000 kg Lugtemission (OUe/s, pct) Fordeling af lugt i procent Søer i farestald, delvist fast (ca. 9,5%) gulv Søer i løbe-/drægtigstald (ca. 7,5%) Smågrise, 7 30 kg ,6 kg (ca. 14,8%) Slagtesvin, kg, delvist fast gulv kg (ca. 68,2%) Samlet besætning (100%) )*: Her er regnet med, at søerne holdes i farestald fra 1 uge før til 4 uger efter faring. Der er regnet med 23 grise pr årsso, 8 uger pr hold smågrise og 90 dage pr hold slagtesvin Fjerkræproduktion Erhvervsmæssigt fjerkræhold omfatter normalt en af følgende produktioner: Konsumæg på gulv Konsumæg i bure Produktion af rugeæg Opdræt af hønniker Produktion af slagtekyllinger på gulv Kvægproduktion Hovedparten af kvægbrugene i Danmark er malkekvægsbesætninger. Derudover findes kødkvægsog slagtekalvebesætninger. Behovet for let adgang til markerne for afgræsning i sommerhalvåret har betydet, at de fleste kvægbrug ligger frit. Kvægstalde indrettes i dag næsten udelukkende som naturligt ventilerede bygninger med store åbningsarealer i siden. I 2003 gik 62 % af køerne i naturligt ventilerede stalde. De åbne stalde betyder, at der sker et meget stort luftskifte og at temperaturen i staldene er meget nær ved udetemperaturen. Endelig opfattes lugten normalt mindre generende fra kvæggylle end lugten fra andre husdyrarter, og klager over lugt fra kvægbrug er derfor ikke så hyppigt forekomne som ved svine- og fjerkræbrug. Lugtgener fra kvægproduktion forekommer i forbindelse med specielle arbejdsopgaver som returskylning i gyllekanaler eller udkørsel af gylle/gødning fra løsdriftsstalde, og eventuelt ved arbejde med ensilage, især når rester af fordærvet ensilage ikke håndteres optimalt. I Tyskland bruges følgende data til beregning af lugt fra kvægbesætninger. I Storbritannien er der ikke indført beregningsregler vedr. kvægbrug. Side 14

15 Andre husdyr Visse andre husdyrproduktioner kan give anledning til lugtproblemer uden for den pågældende ejendom. Det gælder f. eks. heste, pelsdyr, kalkuner, m. fl. Disse dyr holdes oftest i stalde med naturlig ventilation. Der er ikke fundet eksempler på beregning af lugt fra andre husdyrproduktioner end de beskrevne. For pelsdyrproduktion er der fastsat bestemmelser for afstand til nabobeboelse, boligområder m.v. i bekendtgørelsen om pelsdyrfarme. Disse bestemmelser tager sigte på at undgå uacceptable lugtgener Lugtreducerende tiltag i stalde incl. BAT. En række tiltag har i enkelte forsøg vist at kunne reducere lugtemissionen. Ved gentagelser af forsøg eller direkte screening af en række besætninger med samme teknik finder man dog så store variationer, at der i øjeblikket kun kan peges på ganske få tekniske løsninger, som med sikkerhed vil kunne reducere lugtemisssionen ved enhver ejendom. I denne vejledning er der opstillet en model for vurdering af de nødvendige afstande til omboende ud fra emissionsangivelser i dette kapitel, spredningsberegninger ifølge kapitel 3 og de genekriterier, der er fastsat i kapitel 4. I disse beregninger kan emissionen reduceres, hvis der anvendes en teknologi med dokumenteret effekt. Kravet for dette er, at der er udarbejdet et BAT byggeblad (se afsnit 2.5) med angivelse af den dokumenterede effekt på lugt. Øvrige teknologier kan ikke indgå i beregningerne, men anvendelse heraf kan indgå i den samlede konkrete vurdering af et projekt. Tabel 2.6 Teknik der KAN HAVE effekt på lugt. Teknik Biologisk luftrensning, flade filtre, dvs. biobed af : halm+flis kokosnøddeskaller, bark, kompostbland eller lign. Organisk Biologiske luftvaskere/tricklefiltre Effekt overfor lugt og virkemåde ***= sikker effekt (60-90% reduktion) **= usikker effekt *= ingen eller lille effekt på lugt Lugtstoffer fanges i biofilm på materiale, *** hvor afgangsluft ledes igennem. Filteret holdes fugtigt ved forstøvning af vand i afgangsluften eller ved overrisling af selve biobedet. Fjernelse af lugtstoffer ved mikrobiel nedbrydning. Har typisk god effekt mht. lugtreduktion. Ændrer lugtkarakteren til mindre generende lugt. *** Lugtstoffer fanges i biofilm på såkaldte "pads" af papir eller plast. Afgangsluft ledes igennem materialet. Filteret holdes fugtigt ved overbrusning af pads. Begrænsninger Oftest meget dyrt at samle luft til central luftrensning uden for stald. Optager megen plads (ca 1 m 2 /250 m 3 luft/t) og kan derfor ikke passes ind alle steder. Tykkere filterlag betyder mindre arealkrav men større modtryk og dermed store udgifter til el. Usikker effekt over for ammoniak. Nogle undersøgelser viser, at der kan udvikles lattergas (drivhusgas) i filtre med tykke biobede af kompost o.lign. Filtermateriale skal skiftes ofte (hvis halm mindst 1 gang om året) Meget dyrt at rense al afgangsluften Oftest meget dyrt at samle luft til central luftrensning uden for stald. Løsningen er vindpåvirkelig så skal helst monteres i lukket sektion, hvilket er dyrt. Side 15

16 Kemiske luftvaskere (syrescrubber) Fjernelse af lugtstoffer ved mikrobiel nedbrydning. Har typisk god effekt mht. lugtreduktion Ændrer lugtkarakteren til mindre generende lugt. ** Luft ledes gennem renseenheder som evt. kan være decentral og placeret direkte på tag. Luften kommer i kontakt med en svovlsyreopløsning, således ammoniak reagerer med syren der dannes svovlsur ammoniumsulfid, som kan anvendes som gødning Effektive decentrale enheder er pt. kun udviklet til nybyggeri (disse optager plads i stalden) Ved fjerkræstalde kræves en forudgående rensning for støv. Store ammoniakkoncentrationer kan forgifte filteret. Meget dyrt at rense al afgangsluften Fjerner kun en meget lille del af lugtstoffer. Meget dyrt at rense al afgangsluften. Ved central rensning kan den ændrede placering af afkast i sig selv mindske lugtgener. Forhøjede ventilationsafkast ** / *** alm./samlet afkast Bedre opblanding af luft så koncentrationen fortyndes. Størst effekt tæt på stald. Effekten vil afhænge af meteorologiske forhold. Hvis der kræves store forhøjelser af skorstene, kan det kræve ændring af tagkonstruktion og afstivning. Afkast kan samles centralt og dermed forhøjes yderligere og placeres længere væk fra naboer. Det er dyrt, hvis luft skal samles i centrale afkast. Skraber i gødningkanaler, evt. kombineret med køling * begrænser ammoniakemission. Mindsker ikke ammoniaknedfald. Kan kun anvendes ved nye stalde. (ingen sikker effekt på lugt). Gyllekøling * Mindre mikrobiel aktivitet. Kølingen skal foregå i overfladen af gyllen (alternativt kan tilstræbes en lille gyllemængde i kanalerne f.eks. ved daglig udslusning). Vanskeligt at anvende ved renoveringer. Overbrusning */** Køler luft, dyr og overflader kortvarigt, binder støv og styrer dyrs gødeadfærd. Kølebehovet er størst, når der ikke er brug for den indvundne varme Relativ billig teknik, der er implementeret i mange svinestalde. Færre tilsvinede lejearealer. Kan have god effekt sammen med god management i øvrigt. Naturlig ventilation lavere temperatur, åbne stalde Risiko for svineri på meget varme dage uden vind. Ikke muligt at rense luft, hvis det viser sig at være nødvendigt. Begrænset * Mindre fordampningareal. Kan medføre større lugttoppe ved udslusning gylleoverflade, Hyppig og kan derfor ikke anbefales til løsning af udslusning af gylle Ingen gammel gylle i stalden. lugtproblemer med mindre udslusningstidspunkterne vælges omhyggeligt Mindre protein i foder * Færre unedbrudte aminosyrer, som er substrat for mikroorganismerne i gødningen (usikker effekt) med henblik på at reducere nabogenerne. Er oftest allerede taget i brug. Yderligere reduktion vil kræve ekstra dyre syntetiske aminosyrer. Tør dybstrøelse * Mindre lugt i slagtekyllingestalde Strøelse og vandteknik optimeres i forvejen af hensyn til dyrevelfærd. Side 16

17 Gylleadditiver * Ændret mikrobiel sammensætning. Ændret viskositet i gylle. Additiver kan indeholde mikroorganismer, urter, salte mv. En større sammenhængende beplantning mellem kilde og omboende * Større ruhedsgrad, hvilket giver en bedre opblanding af luft. Kan i visse situationer også virke negativt. "Ude af syne" effekt. Færre dyr på stald ** Sikker effekt. Der er mindre emission, såfremt der er samme ventilationsgrad pr. dyr og samme belægningsgrad som før. Anvendt staldareal skal altså begrænses (evt. kun om sommeren) Ingen sikker/dokumenteret effekt. Skal doseres korrekt. Mangler viden, der kan føre til konkrete anvisninger på den bedste placering af beplantning. Mindre produktion er et dyrt virkemiddel. Ingen virkning, hvis lugtgener for nogle naboer kun stammer fra enkelte ventilationsafkast, og disse fortsat kører uændret. Vanskeligt at få lov til at gå tilbage til tidligere produktion pga. kontinuitetsbrud Miljøbeskyttelsesloven bygger på det grundlæggende princip, at den samlede forurening fra omgivelserne skal forhindres eller begrænses mest muligt. Der skal foretages en samlet vurdering af forureningen fra et anlæg, og den enkelte landmand er forpligtet til at indføre renere teknologi i forbindelse med udvidelser af produktionen. Som led i gennemførelsen af EU Rådets direktiv 96/61/EF om integreret forebyggelse af forurening (IPPC-direktivet) har en arbejdsgruppe under EU peget på en lang række tekniske løsninger til begrænsning af forureningen herunder lugt- og ammoniakemissionen fra landbruget. Dette er for landbruget beskrevet i BAT Reference Document for intensive svine- og fjerkræbrug (BREFdokument). BREF dokumentet er vejledende for godkendelsespligtige svine- og fjerkræbrug i hele EU. Men det er pålagt myndighederne i de enkelte medlemslande at udarbejde vejledninger for, hvad der kan betegnes som BAT under det pågældende lands produktionsforhold. Det er ikke alle teknikker, der kan anbefales under danske forhold. Derfor har Dansk Landbrugsrådgivning udgivet en række BAT-byggeblade med beskrivelse af de bedste løsninger vurderet ud fra, hvor godt teknikken begrænser ammoniakemissionen fra stalden uden at dette samtidig har negativ indflydelse på andre faktorer som lugtemission eller andre negative konsekvenser for miljø og arbejdsmiljø. Samtidig er økonomien ved at indføre de tekniske løsninger ved etablering i nye godkendelsespligtige husdyrbrug vurderet. Endelig er det en forudsætning for udarbejdelse af byggeblad at teknikken kan anskaffes og serviceres i Danmark. I takt med at ny teknik bliver udviklet og dokumenteret ved danske uvildige afprøvningsinstitutioner vil der også blive udgivet BAT byggeblade på teknikker, der først og fremmest sigter på at begrænse lugten fra landbruget. Det kan f.eks. være biologiske og kemiske luftrensningssystemer, gødningshåndtering og behandling. De foreløbige resultater fra danske undersøgelser af sådanne tekniske løsninger viser imidlertid, at kun biologisk rensning af luften har en sikker effekt. Denne teknik er imidlertid endnu ikke dokumenteret færdig og er i nuværende form desuden vanskelig og omkostningskrævende at etablere, især ved eksisterende stalde og kan således ikke betegnes som BAT. Det fortsatte arbejde med BAT-byggebladene sikrer imidlertid, at der sker en løbende evaluering af de nye løsningers effekt og økonomi. Teknik, der har et godt potentiale for at blive BAT kan beskrives som BAT-kandidater efter samme skabelon som de godkendte BAT-byggeblade. BATbyggebladene er gratis og findes på følgende web adresse : Side 17

18 De opdaterede byggeblade på ovenstående hjemmeside vil således tjene som bilag til denne vejledning, og dette er baggrunden for at tekniske løsninger til begrænsning af lugten fra stalde kun er kort omtalt i denne vejledning Udbringning af husdyrgødning Denne vejledning fokuserer primært på lugtemissionen fra staldanlæg af hensyn til omboende. Udbringning af husdyrgødning kan dog give anledning til kortvarige lugtgener fra udbringningsarealerne, hvilket kan påvirke omboende til arealerne. I udbringningsperioden kan der desuden fra ejendommen være øget lugtemission pga. omrøring i og pumpning fra gyllebeholderen. Ved at være opmærksom på de forhold som øger risikoen for lugtgener i forbindelse med udbringning og udvise godt landmandsskab, kan landmanden mindske risikoen for disse ekstra lugtgener. På visse områder kan kommunen i forbindelse med en godkendelse fastsætte vilkår f.eks. til tidspunkter for omrøring i og pumpning fra gyllebeholderen. Hovedparten af udbringning sker i marts maj. En lille del udbringes i august til vinterraps og græs. Tidspunktet for udbringning på de enkelte ejendomme afhænger af afgrødevalg og af de aktuelle vejrforhold. I forårsmånederne udbringes især husdyrgødning på ubevoksede marker forud for såning af afgrøder og på marker med vintersæd. Perioder med regn kan betyde, at kørsel med udbringningsudstyr hindres midlertidigt. Afhængigt af den anvendte metode for udbringning og de aktuelle vejrforhold kan udbringning medføre spredning af lugt over betydelige afstande, under ugunstige vejrforhold i afstande ud over en kilometer fra marken. Det er derfor vigtigt ved udbringning at vælge udbringningstidspunkter, hvor den forventede vindretning i de efterfølgende dage reducere risikoen for gener for omboende. Det kan derudover anbefales, at landmænd inden udbringning informerer omboende om planlagte udbringningstidspunkter og så vidt muligt undgå at udbringe husdyrgødning fredag, lørdag samt søn- og helligdage. Følgende faktorer har betydning for lugtemissionen i forbindelse med udbringning: 1. Vejrforholdene ved og lige efter udbringning. 2. Udbringningsteknik 3. Forbehandling, opbevaringsmetode og -tid. 4. Afgrødedækket på marken 5. Tilsætningsstoffer Side 18

19 Vejrforholdene I perioder med høj luftfugtighed og vindstille er der ringe mulighed for spredning og fortynding af lugten. Den bedste spredning og fortynding af lugten forekommer på dage med tørvejr og let vind, der efterfølges af nætter med skydække, vind og evt. nedbør. Det peger på, at udbringning så vidt muligt bør ske i køligt vejr, da køligt vejr både reducerer fordampning og lugtgener. Det kan være tidligt forår eller hvis det er senere på året tidligt eller sent på dagen. Hvor der er risiko for lugtgener udenfor marken skal der så vidt muligt tages hensyn til vindretningen og omgivelserne Udbringningsteknik Ved udbringning skal sikres den hurtigst mulige indarbejdning i jorden for at mindske risikoen for lugtgener. En hurtig indarbejdning i jorden reducerer også risikoen for tab af ammoniak og medvirker derfor også til at øge kvælstofudnyttelsen. Udbringning på sort jord, hvor husdyrgødningen umiddelbart efter indarbejdes i jorden enten ved nedfældning eller ved efterfølgende harvning/pløjning, vurderes derfor generelt som den bedste teknik mht. at mindske risikoen for lugtgener. Ved udkørsel af husdyrgødning på en etableret afgrøde skal sikres den hurtigst mulige nedtrængning i jorden. Hvor det er muligt at nedfælde i afgrøden er dette det optimale, specielt hvis det sikres at der ikke efterlades gylle på overfladen f.eks. ved at tilpasse gyllemængden til rillernes rumfang. Hvor nedfældning ikke er mulig vil gyllen typisk udbringes med slæbeslanger. Herved placeres gyllen på jorden, hvilket er et stort fremskridt i forhold til den nu forbudte bredspredning, hvor gyllen i stort omfang blev afsat på afgrøden. Nedtrængningen i jorden afhænger derefter af nedbørsforhold, jordtype og gyllens tørstofindhold. Jo mindre tørstof i gyllen, jo hurtigere nedtrægning i jorden. Væskefraktionen af separeret gylle trænger f.eks. hurtigere ned i jorden end ubehandlet gylle og kan således give mindre fordampning af ammoniak og mindre lugt i forbindelse med udbringning Forbehandling, opbevaringsmetode og tid Generelt må det forventes, at organiske gødninger, der opbevares uden lufttilgang (anaerobt), udvikler ildelugtende stoffer. Det gælder især gylle. Afgasset gylle lugter dog mindre end almindelig gylle fordi de ildelugtende forbindelser bliver nedbrudt i biogasanlægget. Frisk gylle lugter mindre end gylle, der er opbevaret i gyllebeholder i længere tid (flere måneder). Fast gødning, der opbevares så der kan komme ilt til gødningen, vil kompostere. Jo længere tid gødningen komposterer jo færre lugtstoffer vil der være i gødningen, men prisen er ofte et større kvælstoftab. Effekten af forbehandling af gylle på tab af ammoniak og afgivelse af lugt ved lagring og udbringning af gylle er undersøgt af Danmarks JordbrugsForskning, Landsudvalget for Planteavl og Landsudvalget for Svin. Side 19

20 I forsøget indgik ubehandlet gylle, afgasset gylle og mekanisk separeret gylle. Forsøget viste, at afgasning af gyllen medfører nedbrydning af visse typer stærkt lugtende organiske syrer, og at afgasningen derfor kan være medvirkende til lavere lugtmængde fra afgasset og separeret gylle. Tabel 2.7 Lugtprøver udtaget i luftkammer over marken 20 minutter og 260 minutter efter udbringning af gylle på jordoverfladen med slæbeslanger viste følgende koncentration af lugt (LE pr. m 3 luft) Efter 20 minutter Efter 260 minutter Ubehandlet gylle Biogas gylle Biogas gylle separeret Væskefraktionen af separeret gylle trak hurtigere ned i jorden efter udbringning, hvilket antages at medvirke til den lavere mængde lugt fra afgasset, separeret gylle Afgrødedække Afgrøden på marken har stor betydning for hvor meget det lugter, når husdyrgødning udbringes på voksende afgrøder. Et stort afgrødedække giver læ ved jordoverfladen, og det holder på lugten. Omvendt er temperaturen ofte højere på den tid af året, hvor afgrøden er høj og tæt. En høj temperatur vil delvis ophæve effekten af en tæt afgrøde Tilsætningsstoffer Der findes på markedet forskellige produkter, der anprises med egenskaber som reduktion af lugt ved tilsætning til foder eller direkte til gyllen. Kun få produkter er afprøvet professionelt, og prøveresultater har næppe kunnet dokumentere den forventede effekt Referencer - Jörg Oldenburg Emissionsminderung Tierhaltung Rinder, VDI 3473, nov Geruchs- und Ammoniak-Emissionen aus der Tierhaltung. KTBL-Schrift 333, Martin N. Hansen, Torkild Birkmose, Børge Mortensen, Kent Skaaning Miljøeffekten af bioforgasning og separering af gylle; indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse maj LandbrugsInfo Side 20

Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder

Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Anmelder m.v. Anmelder Navn Adresse og e-mail Telefon nr. Ejer/ejere Husdyrbrugets ejendomme Adresse CVR-nr. CHR-nr. Matrikel nr. Husdyrproduktion

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold

Læs mere

Bemærkning / Klage vedr: Høring i forbindelse med udkast til miljøgodkendelse af udvidelse af Husdyrproduktion på ejendommen Vielshøjen 6, 9500 Hobro.

Bemærkning / Klage vedr: Høring i forbindelse med udkast til miljøgodkendelse af udvidelse af Husdyrproduktion på ejendommen Vielshøjen 6, 9500 Hobro. Til Mariagerfjord Kommune Natur og Miljø Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Hobro 02-12-2014 Bemærkning / Klage vedr: Høring i forbindelse med udkast til miljøgodkendelse af udvidelse af Husdyrproduktion på ejendommen

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Årstal og startdato for denne logbog....

Læs mere

Ejendommen har en miljøgodkendelse fra 1. september 2010

Ejendommen har en miljøgodkendelse fra 1. september 2010 Jørgen Jakobsen Ersholtvej 17 8670 Låsby Dato: 12. juni 2014 Sagsnr.: 14/35015 Afgørelse om afprøvning af miljøeffektive teknologier på svineproduktionen Østerskovvej 4, 8670 Låsby Skanderborg kommune

Læs mere

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 932 INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN KIM ALBRECHTSEN UDGIVET: 7. MARTS

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse

Tillæg til miljøgodkendelse Tillæg til miljøgodkendelse af husdyrbrug Kværndrup Vænge 17 5772 Kværndrup 12 Denne godkendelse er givet til: CVR-nr. 14 05 12 87 Gitte Hansen og Jens Erik Hansen Kværndrup Vænge 17, 5772 Kværndrup Miljøgodkendelsen

Læs mere

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme Side 1 af 7 Søg... Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme 26-03-2015 DR Kontant har til aften sendt et program om generamte naboer til minkfarme, hvoraf der kom forskellige påstande om bl.a. afstandskrav

Læs mere

Terra Biosa Landbrug

Terra Biosa Landbrug Terra Biosa Landbrug Landbrug Terra Biosa Jordforbedrings- og komposteringsmiddel Terra Biosa er et flydende produkt, baseret på naturlige mikroorganismer (GMO-frie) og en økologisk urteblanding. Terra

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Egelund, Bøllundvej 15, 7330 Brande

Egelund, Bøllundvej 15, 7330 Brande Tillæg nr. 1 til miljøgodkendelse af 7. januar 2008 for svinebruget Egelund, Bøllundvej 15, 7330 Brande - efter 12 i Lovbekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Godkendelsesdato: 29.

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Skema nummer: 2070 Dato: 14-06-2007

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Skema nummer: 2070 Dato: 14-06-2007 husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Skema nummer: 2070 Dato: 14-06-2007 Navn Niels Birkmand Adresse Hellemosevej 11, 8305 Samsø Telefon 86592676 Mobil 24942222 E-Mail Birkmand@mail.tele.dk 1. Oplysninger

Læs mere

Tillægsgodkendelse af det økologiske fjerkræbrug Ingebølvej 15, 6392 Bolderslev

Tillægsgodkendelse af det økologiske fjerkræbrug Ingebølvej 15, 6392 Bolderslev Kultur, Miljø & Erhverv Byg, Natur & Miljø Skelbækvej 2 DK-6200 Aabenraa Tlf.: 73 76 76 76 Digital annonce Aabenraa Kommunes hjemmeside Dato: 31-07-2013 Sagsnr.: 11/44250 Dok.nr.: 61 Kontakt: Tina Ketelsen

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Revurdering Ribevej 4, 7171 Uldum. Materiale udarbejdet af LMO. Annette Pihl Pedersen. app@lmo.dk

Revurdering Ribevej 4, 7171 Uldum. Materiale udarbejdet af LMO. Annette Pihl Pedersen. app@lmo.dk Revurdering Ribevej 4, 7171 Uldum 2014 Materiale udarbejdet af LMO Annette Pihl Pedersen 23316380 app@lmo.dk 1 REDEGØRELSE TIL BRUG VED REVURDERING AF Ribevej 4 Husdyrbrugets indretning og drift Til brug

Læs mere

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v.

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. BYG OG MILJØ Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Registreringsblad Titel Ikke-godkendelsespligtig

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Tjekskema Miljøgodkendelse 11 / 12 (TL = Team Landbrug, det er os. TNatur = Team Natur og Vandløb. TBYG = Team Byg. TVand = Team Vand og Affald)

Tjekskema Miljøgodkendelse 11 / 12 (TL = Team Landbrug, det er os. TNatur = Team Natur og Vandløb. TBYG = Team Byg. TVand = Team Vand og Affald) Tjekskema Miljøgodkendelse 11 / 12 (TL = Team Landbrug, det er os. TNatur = Team Natur og Vandløb. TBYG = Team Byg. TVand = Team Vand og Affald) Når der nedenfor konstateres forhold, der ikke er i orden

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Afgørelse om ikke godkendelsespligt POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Skabelonnavn: 19d-afgørelse, etab af opbevaringsanlæg 101011, version 1 Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

Ansøgning om miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelseslovens 11

Ansøgning om miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelseslovens 11 Ansøgning om miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelseslovens 11 Svineproduktion på Ottestrupvej 29, 4100 Ringsted. 1.udgave 17 marts 2014 2. udgave 22 april 2014 (ammoniak beregninger) 1/ 39 Indhold Indhold...

Læs mere

Revurdering af miljøgodkendelse

Revurdering af miljøgodkendelse Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96 28 28 28 teknik@herning.dk www.herning.dk Revurdering af miljøgodkendelse Volsgaard Agro Aps Askovvej 25 6973 Ørnhøj Afgørelsesdato: 18. maj 2015 Sags

Læs mere

Tillægget er meddelt den 21. november 2013

Tillægget er meddelt den 21. november 2013 Tillæg til miljøgodkendelse, Spøttrup Mark 2, v/ Spøttrup Svineproduktion ApS, Spøttrup Mark 7,, Tillæg til godkendelse meddelt den 14. september 2010 Tillægget er meddelt den 21. november 2013 Tillæg

Læs mere

REVURDERING AF MILJØGODKENDELSE. Fjerkræfarm Nr. Økse Engvej 15, Arentsminde, 9460 Brovst

REVURDERING AF MILJØGODKENDELSE. Fjerkræfarm Nr. Økse Engvej 15, Arentsminde, 9460 Brovst REVURDERING AF MILJØGODKENDELSE Fjerkræfarm Nr. Økse Engvej 15, Arentsminde, 9460 Brovst Godkendt den 5. december 2006 af teknik- og miljøudvalget Sagsnr. 1849-5933 OPLYSNINGER OM BEDRIFTEN Landbrugets

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

Konsekvenser af ny beregningsmetode for skorstenshøjder ved lugtemission

Konsekvenser af ny beregningsmetode for skorstenshøjder ved lugtemission Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Konsekvenser af ny beregningsmetode for skorstenshøjder ved lugtemission Faglig rapport fra DMU, nr. 327 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Revurdering af miljøgodkendelse af husdyrbruget på adressen Fårborgvej 5 6900 Skjern

Revurdering af miljøgodkendelse af husdyrbruget på adressen Fårborgvej 5 6900 Skjern Returadresse Land og Vand, Landbrug Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Lars Arne Jensen Fårborgvej 5 6900 Skjern Revurdering af miljøgodkendelse af husdyrbruget på adressen Fårborgvej 5 6900 Skjern

Læs mere

MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste

MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kyndestoft Maskinfabrik Aps Kontaktperson Albert Hedegaard, Kyndestoft Maskinfabrik, Vesterled 38A, 7830 Vinderup, tlf. 96 13 30

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt på Tanderupgårdsvej 19, 9690 Fjerritslev

Afgørelse om ikke godkendelsespligt på Tanderupgårdsvej 19, 9690 Fjerritslev Poul Erik Andersen Tanderupgårdsvej 19 Skræm 9690 Fjerritslev Miljø Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Bettina Brøndum Andersen Direkte 7257

Læs mere

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2)

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2) (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-666-00045 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om påfyldning

Læs mere

Tilsyn udført dato: 19-06-2012. Miljøgodkendelse/Tilladelse: Kap. 5 (før 2007) 10 11 12 16 19

Tilsyn udført dato: 19-06-2012. Miljøgodkendelse/Tilladelse: Kap. 5 (før 2007) 10 11 12 16 19 Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon direkte: 7376 7283 Email: jnp@aabenraa.dk Miljøtilsyn på landbrugsejendom Acadresag: 07/50725 Ankomst: 9.00 Afgang: 10.00 1. Ejendommen Navn: Søren Winum Jessen Ejendommens

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

Nymarksgyden 61, 5474 Veflinge. Miljøgodkendelse af svineproduktion på. CVR.nr 28209045

Nymarksgyden 61, 5474 Veflinge. Miljøgodkendelse af svineproduktion på. CVR.nr 28209045 12 godkendelse Miljøgodkendelse af svineproduktion på Nymarksgyden 61, 5474 Veflinge CVR.nr 28209045 31. Januar 2012 Indholdsfortegnelse MILJØGODKENDELSE... 5 BAGGRUND... 5 AFGØRELSE... 5 VILKÅR FOR GODKENDELSEN...

Læs mere

Miljøgodkendelse af svinehold på Kolshave 20, 5400 Bogense. CVR.nr 30136284

Miljøgodkendelse af svinehold på Kolshave 20, 5400 Bogense. CVR.nr 30136284 Miljøgodkendelse af svinehold på Kolshave 20, 5400 Bogense. CVR.nr 30136284 Januar 2010 Indholdsfortegnelse MILJØGODKENDELSE...5 BAGGRUND... 5 AFGØRELSE... 5 VILKÅR FOR GODKENDELSEN... 6 PRODUKTION...

Læs mere

Forlængelse af miljøgodkendelse vedr. midlertidige lugtkrav

Forlængelse af miljøgodkendelse vedr. midlertidige lugtkrav Dalum Papir A/S, afd. Maglemølle Maglemølle 60 4700 Næstved Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-430-00182 Ref. ANSKR/kigni Den 7. juli 2009 Forlængelse af miljøgodkendelse vedr. midlertidige lugtkrav

Læs mere

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10 Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011 Kode: TB Side: 1 af 10 Delvist fast gulv Resumé Ammoniakfordampning

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Host, lort og hale på rette sted

Host, lort og hale på rette sted Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement

Læs mere

Separering af gylle med kemisk fældning

Separering af gylle med kemisk fældning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Behandling af husdyrgødning Gylleseparering Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Separering af gylle med kemisk fældning

Læs mere

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg.

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg. Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer marts + april Innovative løsninger

Læs mere

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg Member of the Danfoss group Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg KH nordtherm s baggrund Specialiseret indenfor varmepumper til landbruget Mere end 28 års erfaring Anlæg indenfor jordvarme, kartoffelkøl,

Læs mere

Fordeling af dyr Antal, alder, staldsystem Planlagt 875- søer (244 stipladser), farestald, kassestier, delvis spaltegulv

Fordeling af dyr Antal, alder, staldsystem Planlagt 875- søer (244 stipladser), farestald, kassestier, delvis spaltegulv 74506417, I/S Skovgård Skovgårdvej 15, 6500 Vojens Miljørådgiver Marina Berndt Opdateret, den 25. august 2014 Bygning Stald 1 ST-235154 Nu 875- søer (244 stipladser), farestald, kassestier, delvis spaltegulv

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Revurdering af miljøgodkendelse af svineproduktionen på Vestre Skivevej 130a, Sjørup 8800 Viborg

Revurdering af miljøgodkendelse af svineproduktionen på Vestre Skivevej 130a, Sjørup 8800 Viborg af svineproduktionen på Vestre Skivevej 130a, Sjørup 8800 Viborg efter 39 og 41 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, Lov nr. 1486 af 4. december 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resumé og samlet vurdering...

Læs mere

Revurdering af miljøgodkendelse af svineproduktionen på

Revurdering af miljøgodkendelse af svineproduktionen på Revurdering af miljøgodkendelse af svineproduktionen på Skovvej 2 8832 skals efter 39 og 41 i Lovbekendtgørelse nr. 868 af 3. juli 2015 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resumé

Læs mere

Forslag. Teknik & Miljø -

Forslag. Teknik & Miljø - Forslag Teknik & Miljø - Kolofon: Bornholms Regionskommune; Juni 2015 Udarbejdet af: Teknik & Miljø Layout & Tryk: Teknik & Miljø Journalnummer: 09.17.16P19-0009 Sagsbehandler: Helle Thers Kortbilag: Geodatastyrelsen

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Udkastet til ny beholderkontrolbekendtgørelse indeholder i hovedtræk følgende forslag til ændringer:

Udkastet til ny beholderkontrolbekendtgørelse indeholder i hovedtræk følgende forslag til ændringer: Erhverv J.nr. MST-12411-00093 Ref. lisvi Den 12. oktober 2012 Høring af udkast til bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning og ensilagesaft og ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt

Læs mere

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Reducer energiforbruget Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Disposition Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger Salg af energibesparelser

Læs mere

Revurdering af miljøgodkendelsen for slagtekyllingeproduktionen Grundvadvej 10, 7860 Spøttrup

Revurdering af miljøgodkendelsen for slagtekyllingeproduktionen Grundvadvej 10, 7860 Spøttrup Revurdering af miljøgodkendelsen for slagtekyllingeproduktionen Grundvadvej 10, 7860 Spøttrup efter 39 og 41 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 1486 af 4. december 2009 Meddelt den 18. marts

Læs mere

Svineproduktion, Maglemosegård Strandvej 23

Svineproduktion, Maglemosegård Strandvej 23 Miljøgodkendelse Svineproduktion, Maglemosegård Strandvej 23 4573 Højby 23 Odsherred Kommune Natur, Miljø og Trafik Nyvej 22 4573 Højby Miljøgodkendelse udarbejdet af Odsherred Kommune med bistand fra

Læs mere

Miljøgodkendelsen er meddelt i henhold til 12, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Miljøgodkendelsen er meddelt i henhold til 12, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Kommunens afgørelse Sønderborg Kommune godkender hermed en husdyrproduktion på i alt 1.600 årssøer med 30 grise pr. årsso til 7,4 kg, 42.000 smågrise 7,4 32 kg, 2.000 slagtesvin 32 107 kg og 1.040 polte

Læs mere

12 Miljøgodkendelse af svineproduktion på Bollervej 13, 8800 Viborg

12 Miljøgodkendelse af svineproduktion på Bollervej 13, 8800 Viborg 12 Miljøgodkendelse af svineproduktion på Bollervej 13, 8800 Viborg INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Datablad... 3 1 Resumé og samlet vurdering... 4 1.1 Ansøgning om miljøgodkendelse... 4 1.2

Læs mere

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Martin Nørregaard Hansen og Torkild S. Birkmose En stor del af kvælstofindholdet i husdyrgødning

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse af den 22. april 2015 Ødisvej 15, 6000 Kolding

Tillæg til miljøgodkendelse af den 22. april 2015 Ødisvej 15, 6000 Kolding Tillæg til miljøgodkendelse af den 22. april 2015 Meddelelsesdato 23. september 2015 Kolding Kommune Landbrug Nytorv 11 6000 Kolding Tlf.: 79 79 74 39 Tillæg til miljøgodkendelse efter husdyrlovens 11,

Læs mere

Tilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden:

Tilsynet gav anledning til følgende bemærkninger til de miljømæssige forhold på virksomheden: Sdrkrogsdam@mail.dk Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 2. december 2014 Center for Teknik og Miljø

Læs mere

Den nordvestlige Del, Nøvling. Tlf. 97 36 17 37 Mobil: 40 53 75 89 Mail: TTROELSEN@hotmail.com

Den nordvestlige Del, Nøvling. Tlf. 97 36 17 37 Mobil: 40 53 75 89 Mail: TTROELSEN@hotmail.com Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96 28 28 28 teknik@herning.dk www.herning.dk 2. Revurdering af miljøgodkendelse Torsten Troelsen Herningvej 67 7480 Vildbjerg Afgørelsesdato: 21. november

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

27 afgørelse om ikke-godkendelsespligt til etablering af et nyt maskinhus på 2240 m² på ejendommen Stejlhøjvej 7, Gl Nørager, 9610 Nørager.

27 afgørelse om ikke-godkendelsespligt til etablering af et nyt maskinhus på 2240 m² på ejendommen Stejlhøjvej 7, Gl Nørager, 9610 Nørager. Center Natur og Miljø Stejlhøj - v/jens-henrik Carøe Klitgaard Stejlhøjvej 7, Gl Nørager 9610 Nørager Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 09.17.24-P19-9-14

Læs mere

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw. NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast

Læs mere

Kopi af husdyrgødningsbekendtgørelsens 15 a og bilag 3 til husdyrgødningsbekendtgørelsen findes i bilag 1.

Kopi af husdyrgødningsbekendtgørelsens 15 a og bilag 3 til husdyrgødningsbekendtgørelsen findes i bilag 1. Erhverv J.nr. Udsendt: 8. september 2011 Revideret: 20. december 2011 Miljøstyrelsens vejledning til kravene i 15 a i husdyrgødningsbekendtgørelsen om etablering af beholderbarrierer, terrænændringer og

Læs mere

Udkast. Miljøgodkendelse. af husdyrbruget. Uur Mink, Toftlundvej 7A, 7430 Ikast

Udkast. Miljøgodkendelse. af husdyrbruget. Uur Mink, Toftlundvej 7A, 7430 Ikast Miljøgodkendelse af husdyrbruget Uur Mink, Toftlundvej 7A, 7430 Ikast - efter 12 i Lovbekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Godkendelsesdato: [dag]. [mdr.] [år] 1 2 Ib Nielsen Toftlundvej

Læs mere

Heden, Timring 2o Hovedejerlavet, Nr. Omme 35c Askov By, Nr. Omme 3b Hovedejerlavet, Nr. Omme 35o Askov By, Nr. Omme 2ag

Heden, Timring 2o Hovedejerlavet, Nr. Omme 35c Askov By, Nr. Omme 3b Hovedejerlavet, Nr. Omme 35o Askov By, Nr. Omme 2ag Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96 28 28 28 teknik@herning.dk www.herning.dk Tillæg nr. 1 til kap 5 miljøgodkendelse af Volsgaard Agro ApS Askovvej 25 6973 Ørnhøj Afgørelsesdato: X. XX

Læs mere

12 Miljøgodkendelse. af svineproduktion på Skjesbjergvej 34, 8860 Ulstrup

12 Miljøgodkendelse. af svineproduktion på Skjesbjergvej 34, 8860 Ulstrup 12 Miljøgodkendelse af svineproduktion på Skjesbjergvej 34, 8860 Ulstrup 1 Registreringsblad Landbrugets navn og beliggenhed Vellev Nedergård Skjesbjergvej 34 Vellev 8860 Ulstrup Matrikel nr. CVR. nr.

Læs mere

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret

Læs mere

Revurdering af miljøgodkendelse for Højbogård Sommerstedvej 7, 6500 Vojens

Revurdering af miljøgodkendelse for Højbogård Sommerstedvej 7, 6500 Vojens Revurdering af miljøgodkendelse for Højbogård Sommerstedvej 7, 6500 Vojens Jf. 41 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (LBK nr. 1486 af 04/12/2009) 29. november 2013 Haderslev

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Miljøgodkendelse af husdyrbrug efter 12 i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug, lov nr. 1572 af 20. december 2006.

Miljøgodkendelse af husdyrbrug efter 12 i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug, lov nr. 1572 af 20. december 2006. BYG OG MILJØ 12 Miljøgodkendelse af husdyrbrug Emmelevvej 1 B (Horsballumvej 1) Tilhørende Jesper K. Andersen Birkedalvej 17 8500 Grenaa Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Optimal gyllehåndtering og mere kvælstof

Optimal gyllehåndtering og mere kvælstof ACTIVE NS Perfekte løsninger giver perfekte resultater Din gylle er guld værd Gylleanalyser fra danske landbrug viser, at Active NS kan binde op til 1,2 kg NH3 pr. tons gylle Active NS gør din gylle mere

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Miljøgodkendelsen er meddelt i henhold til 12, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Miljøgodkendelsen er meddelt i henhold til 12, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 1 Kommunens afgørelse Sønderborg Kommune godkender hermed en husdyrproduktion på i alt 750 årssøer med smågrise (30 grise/so) til 7,2 kg, produktion af 22.500 smågrise fra 7,2 til 30 kg, samt 2.900 polte/slagtesvin

Læs mere

Miljøgodkendelse af svinebruget Lille Knivsigvej 16, 6372 Bylderup-Bov

Miljøgodkendelse af svinebruget Lille Knivsigvej 16, 6372 Bylderup-Bov Teknik og Miljø Miljø og Landbrug Skelbækvej 2 DK-6200 Aabenraa Tlf.: 73 76 76 76 Digital annonce Aabenraa Kommunes hjemmeside Dato: 26-02-2013 Sagsnr.: 11/32235 Dok.nr.: 79 Kontakt: Tina Ketelsen Direkte

Læs mere

Revurdering af miljøgodkendelse. af svinebruget. Over Isen Vej 9, 7430 Ikast

Revurdering af miljøgodkendelse. af svinebruget. Over Isen Vej 9, 7430 Ikast Revurdering af miljøgodkendelse af svinebruget Over Isen Vej 9, 7430 Ikast - efter 39, jævnfør 41 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Godkendelsesdato: 20. november 2006 Revurderingsdato:

Læs mere

12 MILJØGODKENDELSE Pinnebjergvej 3 8620 Kjellerup

12 MILJØGODKENDELSE Pinnebjergvej 3 8620 Kjellerup 12 MILJØGODKENDELSE Pinnebjergvej 3 8620 Kjellerup Annonceres 2. juli 2015 Klagefristen udløber 30. juli 2015 Fristen for søgsmål udløber 2. januar 2016 0. INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Baggrund for udvikling af SyreN

Baggrund for udvikling af SyreN Baggrund for udvikling af SyreN I de senere år, har miljølovgivning været meget fokuseret på at reducere udledninger af miljøbelastende stoffer. Dette gælder især for landbruget, hvor anvendelse af mange

Læs mere

www.ikast-brande.dk Henrik Obling Hagelskærvej 46 7430 Ikast 26. februar 2015 Anmeldelse af velfærdsudvidelse, Hagelskærvej 46, 7430 Ikast

www.ikast-brande.dk Henrik Obling Hagelskærvej 46 7430 Ikast 26. februar 2015 Anmeldelse af velfærdsudvidelse, Hagelskærvej 46, 7430 Ikast Henrik Obling Hagelskærvej 46 7430 Ikast 26. februar 2015 Anmeldelse af velfærdsudvidelse, Hagelskærvej 46, 7430 Ikast Ikast-Brande Kommune har den 18. februar 2015 modtaget en anmeldelse efter 30 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/11848 Flishåndtering på Assens Havn...1. 3. Eventuelt...3

1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 14/11848 Flishåndtering på Assens Havn...1. 3. Eventuelt...3 Referat Miljø- og Teknikudvalget Tid Tirsdag den 19. august 2014 - kl. 16:00 Sted Mødelokale 4, Mødet starter kl. 16.00 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 14/11848

Læs mere

Vejledning om pelsdyrfarme

Vejledning om pelsdyrfarme MILJØMINISTERIET Skov- og Naturstyrelsen Den 25. marts 2004 Vejledning om pelsdyrfarme Miljøministeriet har i medfør af miljøbeskyttelsesloven udstedt en ny bekendtgørelse om pelsdyrfarme (Bekendtgørelse

Læs mere