Faglig rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen December 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faglig rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen December 2006"

Transkript

1 Faglig rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen December 2006 Side 1

2 Forord Denne faglige udredning vedrørende en ny lugtvejledning er udarbejdet med henblik på at muliggøre en ensartet behandling af godkendelsessager, som vedrører vurderingen af lugtgener for omboende fra husdyrbrug. Vejledningen er en del af gyllehandlingsplanen i Vandmiljøplan III, hvoraf fremgår, at der skal udarbejdes en ny opdateret lugtvejledning til kommunernes behandling af ansøgning om udvidelse og nyetablering af husdyrproduktion. Dette er delvist en opfølgning af anbefalingerne fra Nabogeneudvalgets "Redegørelse om nabogener" fra januar 2004, hvor der ligeledes henstilles til en mere ensartet fortolkning af husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om lokalisering af husdyrbrug i forhold til naboer. Denne faglige udredning vedrørende en ny lugtvejledning beskriver grundlæggende forhold omkring lugt og lugtgener og opstiller en vejledende model for vurdering af disse i forbindelse med etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug. Vejledningen omhandler primært forhold vedrørende staldlugt. I forbindelse med klager over eksisterende husdyrbrug kan modellens anbefalinger indgå i kommunens sagsbehandling. Den angivne model for vurdering af lugtgener er baseret på : 1. En standardangivelser for lugtemissionen med udgangspunkt i tabel i kapitel 2 2. En beregning af anbefalede geneafstande ved anvendelse af OML modellen til vurdering af spredningen af lugt med udgangspunkt i figur 3.2 eller anden OML beregning (kapitel 3) udfra de fastsatte genekriterier fastsat i tabel 4.2(kapitel 4). 3. En vurdering af placeringen i forhold til hyppige vindretninger (afsnit 3.1.2) og den eksisterende husdyrproduktion i området (afsnit 3.4). Eksempel på en samlet sagsbehandling og anvendelse af lugtmodellen er beskrevet i kapitel 6. Det skal understreges, at i forbindelse med klager over eksisterende husdyrbrug kan der ikke ukritisk stilles påbud om, at genekriterierne, fastsat i tabel 4.3 (kapitel 4), skal overholdes. Indgreb overfor eksisterende brug skal følge proportionalitetsprincippet således, at det påvises at påbuddet reelt kan efterleves og at omkostningerne herved ikke er ude af proportion med problemets størrelse. Sagsbehandlingen overfor eksisterende brug er beskrevet i kapitel 7. OML modellen vil som led i VMP III forskningsprogrammet blive valideret. Dette kan på et senere tidspunkt medføre ændringer i denne lugtvejlednings spredningsmodel. Anvendelse af visse elementer er forbundet med en række usikkerheder. En række faktorer indgår derfor ikke direkte i beregningen, idet disse på nuværende tidspunkt har været for vanskelige at inddrage i modellen. Dette gælder f.eks. de forhold, som er nævnt i punkt 3. Det anbefales, at kommunerne i sagsbehandlingen i tilstrækkeligt omfang har vurderet mulighederne for en mere hensigtsmæssig lokalisering og evt. vurderet alternative muligheder for produktionens lokalisering. Den faglige udredning er baseret på en grundig gennemgang af den nyeste europæiske viden på området og anvender de nyeste data for lugtemissioner. Lugtgenekriterierne er udarbejdet under Side 2

3 hensyn hertil samt til at OML-modellen anvendes som vejledningsmodel. Anvendelsen af andre spredningsmodeller er ikke blevet vurderet. Som led i opfølgningen af Vandmiljøplan III og øvrige tiltag forventes i den kommende fremtid en stadig større viden angående lugt fra husdyrbrug. Det er derfor hensigten, at f.eks. standardangivelsen for emission fra forskellige husdyr løbende ajourføres efterhånden som nye undersøgelser giver bedre data. Udviklingen vedrørende teknologiske muligheder for lugtreduktion vil blive opdateret i såkaldte BAT byggeblade, som kan inddrages i vejledningens beregningsmodeller. Den faglige udredning er udarbejdet af en teknisk arbejdsgruppe med følgende medlemmer : Per Løfstrøm (DMU), Arne Grønkjær Hansen (Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret), Arne Oxbøl (Force Technology), Merete Lyngbye (Danske Slagterier), Kaj B. Frandsen (repræsentant fra KL), Flemming Sørensen (Dansk Landbrug), Chresten Burgaard (observatør fra Foreningen for Gylleramte) samt Søren S. Kjær og Hans Kjær fra Skov- og Naturstyrelsen, som er formand for gruppen. Skov- og Naturstyrelsen har dog afslutningsvis selvstændigt tilpasset udredningen til de konkrete anvisninger vedrørende beskyttelsesniveauet, som følger af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug incl. medfølgende bekendtgørelser og vejledning. Side 3

4 1. Lovgivning vedrørende regulering af lugt fra husdyrbrug Regler vedrørende etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug Indtil 1. januar Efter 1. januar Regler vedrørende opbevaring og anvendelse af husdyrgødning Krav om overdækning Krav til udbringning Vurdering af lugtemissionen fra husdyrbrug Indledende afsnit om staldlugt Afsnit om talmateriale Husdyrproduktion og dyr på stald Svineproduktion Fjerkræproduktion Kvægproduktion Andre husdyr Lugtreducerende tiltag i stalde incl. BAT Udbringning af husdyrgødning Vejrforholdene Udbringningsteknik Forbehandling, opbevaringsmetode og tid Afgrødedække Tilsætningsstoffer Referencer Spredning af lugt fra husdyrbrug Betydende faktorer for spredning af lugt Kildens udformning Meteorologi OML-modellen Versioner Principper i OML Modelresultater sammenholdes med genekriterier Datagrundlag for OML-beregning Relation til lugtvejledningen for industrien Diagram til vurdering af staldlugtgener Vurdering af lugtbidrag fra flere ejendomme Effekter af øgede afkasthøjder og sammenlægning af afkast Referencer Opfattelse af lugt og angivelse af genekriterier Lugt og lugtopfattelse Lugt koncentration (detekterbarhed) Intensitet Hedonisk karakter eller lugtkarakteren Genekriterier Nye genekriterier Referencer Måling af lugt Metode Side 4

5 Begrænsninger/interferens/usikkerhed Prøvetagning Udstyr Vurdering af processen og afkastluften Udførelse Måledata, opbevaring og forsendelse af prøver Analyse Analysens princip Usikkerhed Hvordan håndteres usikkerheder? Eksempler på sagsbehandling i forbindelse med etablering, udvidelse og ændring Lugtvurdering og godkendelse generelt Afklaring med hensyn til spredningsberegningen Afklaringer for ansøgninger, der ikke medfører øgede lugtgener Hvor måles den anbefalede geneafstand fra og til? Vilkår Eksempel på sagsbehandling Behandling af klager over lugtgener fra husdyrbrug Anvendelse af lugtmålinger ved vurdering af klager eller i forbindelse med udvidelser Anvendelse af andre metoder til vurdering af lugt fra husdyrproduktionen Lugtobservationer Metode for bestemmelse af lugt fra traditionelt ventilerede stalde Meterologiske forhold Referencer Bilag 1 - Ordforklaringer Bilag Eksempler på betydningen af spredningsområdets ruhed Eksempel på betydningen af kildeområdets udbredelse Betydningen af regnhætter/manglende mekanisk løft Bilag 3 - Meteorologiske forhold Vindroser til vurdering af hyppige vindretninger Vindroser for sommerperioden (maj - august) for Kastrup og Ålborg ( ) Vindroser for perioder med over 20 o C for Kastrup og Ålborg ( ) Optimale tidspunkter til lugtobservation Side 5

6 1. Lovgivning vedrørende regulering af lugt fra husdyrbrug Reguleringen af husdyrproduktionen med henblik på at begrænse risikoen for lugtgener for omboende er primært gennemført gennem afstandsreglerne i bekendtgørelsen om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen). Derudover har den generelle regulering af opbevaring og anvendelse af husdyrgødningen medført regler, som også har reduceret lugtgenerne fra husdyrgødningen. I Miljøbeskyttelsesloven er der fastsat regler for godkendelse af store husdyrbrug, som også omfatter reguleringen af lugtgenerne, og der er i loven hjemmel til at meddele påbud, hvis der konstateres uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening Regler vedrørende etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug Efter den nugældende husdyrgødningsbekendtgørelseskal der til kommunalbestyrelsen ske forhåndsanmeldelse ved etablering, udvidelse eller ændring af henholdsvis anlæg og dyrehold, Indtil 1. januar 2007 Husdyrbrug på over 15 dyreenheder (DE), men som ikke er godkendelsespligtige efter miljøbeskyttelsesloven (se afsnit 1.3), er omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens 4. Heri fastslås, at hvis et husdyrbrug, herunder stalde og lignende, og gødningsopbevaringsanlæg, ønskes etableret, udvidet eller ændret inden for en afstand af 300 meter fra en såkaldt samlet bebyggelse i landzone, til eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidig byzone eller sommerhusområde, kan dette kun ske efter godkendelse fra kommunalbestyrelsen, en såkaldt lokaliseringsgodkendelse, med mindre den pågældende udvidelse/ændring ikke medfører forøget forurening. Derudover er afstandskravet på 300 meter gældende til område i landzone, der i en lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende. På lignende måde kræves en lokaliseringsgodkendelse inden for en afstand af 100 meter fra enkeltliggende nabobeboelse for husdyrbrug over 100 DE. I eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidig byzone eller sommerhusområde samt i landzone, der i en lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende, er der forbud mod etableringer, udvidelser eller ændringer, der giver forøget forurening. Det samme er gældende inden for en afstand af 50 meter fra nabobeboelse. Der er dog mulighed for dispensation i forbindelse med rideskoler og hestepensioner. En lokaliseringsgodkendelse skal meddeles på nærmere fastsatte vilkår, således at risikoen for forurening eller ikke-uvæsentlige gener for omgivelserne begrænses. Dette betyder, at der kun bør meddeles lokaliseringsgodkendelse til projekter, hvor afstandene, eller afstandene i kombination med de fastsatte vilkår, i tilstrækkelig grad sikrer omboende mod væsentlige lugtgenerne. Godkendelsen omfatter kun det ansøgte projekt og f.eks. ikke forhold vedrørende Side 6

7 udbringsningsarealerne for husdyrgødningen eller forhold vedrørende den uændrede eksisterende produktion. Derudover skal anlæggene etableres og drives i overensstemmelse med de generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen herom. I husdyrgødningsbekendtgørelsen findes endvidere i 6 en række afstandskrav i relation til placering af stalde, møddinger m.v., herunder 30 m til naboskel, hvorfra kommunalbestyrelsen dog har mulighed for at meddele dispensation og hertil kan knyttes særlige vilkår. Omvendt har kommunalbestyrelsen også kompetence til at påbyde, at et anlæg placeres mere hensigtsmæssigt, uanset afstandskravet er overholdt, men ikke vil medføre tilstrækkelig sikkerhed mod ikkeuvæsentlige gener eller forurening for omboende. Pelsdyrfarme er ikke omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om lokalisering. Afstandskrav for denne driftsgren findes i den nugældende pelsdyrfarmbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 607 af 15. juli 2002 om pelsdyrfarme) Efter 1. januar 2007 Efter 1. januar 2007 er kravene om lokaliseringsgodkendelse efter 4 i husdyrgødningsbekendtgørelsen og kravene om miljøgodkendelse flyttet til den nye lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Der vil ifølge denne være krav om miljøgodkendelse for alle husdyrbrug over 75 DE, hvor vurderingen af lugtgenerne skal være en del heraf og følge det fastlagte beskyttelsesniveau i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. For husdyrbrug under 75 DE skal der ved etablering, udvidelse og ændring meddeles en tilladelse. Såfremt afstandskravene, som de var fastsat før 1. januar 2007 i husdyrgødningsbekendtgørelsen, ikke overholdes, skal der foretages en miljøvurdering i forhold til lugtgener. Der anvendes i denne miljøvurdering samme miljøbeskyttelsesniveau, som for husdyrbrug over 75 DE Regler vedrørende opbevaring og anvendelse af husdyrgødning Krav om overdækning Lagre af husdyrgødning m.v. skal være overdækkede. Den mest udbredte teknik til opbevaring af husdyrgødning er opbevaring af gylle i gyllebeholdere. Hovedreglen er, at der skal være fast overdækning på gyllebeholdere, dog kan brugeren af en gyllebeholder vælge at lade kravet om fast overdækning erstatte af en tæt overdækning såsom et flydelag, hvis der føres en logbog, hvor det løbende registreres, hvorledes flydelaget vedligeholdes samt om flydelagets tilstand generelt. Kravet om fast overdækning er indført pr. 1. marts 2003 som en opfølgning på regeringens ammoniakhandlingsplan. Lagre af fast gødning skal ligeledes være overdækkede med mindre der tilføres gødning dagligt. Kravet om overdækning af markstakke blev skærpet den 1. august 2004, således at overdækning derefter skal ske med kompostdug eller lufttæt materiale. Fra 1. januar 2007 er der indført et nyt krav om, at nye beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning fra svin og pelsdyr skal have fast overdækning, såfremt de er placeret 300 meter fra naboer eller 300 meter fra visse fastlagte kvælstoffølsomme naturområder. Side 7

8 Krav til udbringning Udbringning af gylle skal ske ved hjælp af slæbeslanger eller nedfældning. Pr. 1. august 2003 blev det forbudt at udbringe gylle ved hjælp af bredspredning. Fast gødning og flydende husdyrgødning, der udbringes på ubevoksede arealer, skal være nedbragt hurtigst muligt og senest seks timer efter udbringning. Husdyrgødning må ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 meter fra byzone, sommerhushusområder samt områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Fra 1. januar 2007 er der indført krav om, at flydende husdyrgødning skal nedfældes ved udbringning på sort jord og græs på arealer placeret 1000 meter fra visse fastlagte kvælstoffølsomme naturområder. 2. Vurdering af lugtemissionen fra husdyrbrug 2.1. Indledende afsnit om staldlugt Lugten fra husdyrproduktionsenheder kommer fra stalde, gødningsopbevaring og i forbindelse med udbringning. Det vurderes, at en del af de klager, der kommer over lugt fra husdyrproduktionsenheder vedrører lugt i forbindelse med gylleudbringning. Lugtgener fra udbringning er af kortere varighed, idet størstedelen af gyllen udbringes i foråret med slæbeslanger og en stadig stigende andel af gyllen bliver nedfældet. Denne praksis har ført til at lugten fra udbringning falder, men kan opfattes meget massiv pga. mange samtidige udbringninger i områder med stor husdyrproduktion. Lugten fra staldanlæg kan være relativ permanent i perioder og opfattes af naboer til husdyrbrug som værende det største problem. Denne vejledning omfatter derfor primært lugtforhold for staldanlæg. Den lugt, der udledes fra et staldanlæg, angives som lugtemissionen. Lugtemissionen bestemmes ud fra lugtkoncentrationen i afkastet og luftmængden ved ventilationen. I mange lande inklusiv Danmark har der været tradition for at sætte lugtemissionen fra staldanlæg i forhold til dyrenes vægt fx at angive lugtemissionen pr kg dyr. Bestemmelse af lugtemission: Lugtemissionen/kildestyrken (beskrives i ordliste) (OU E /sek.) = Lugtkoncentration (OU E /m 3 ) x Ventilationsflow (m 3 /sek.) Fra husdyrproduktionsanlæg angives lugtemissionen ofte i forhold til dyrenes vægt eksempelvis ved OU E /sek. pr kg dyr I kapitel 5, der har overskriften Lugtmålinger, er det beskrevet, hvorledes koncentrationen af lugt i ventilationsafkastet kan måles. Populært sagt, er en lugtenhed defineret ved den koncentration af Side 8

9 lugtstoffer, som kan registreres af halvdelen af en gruppe mennesker. Eksempelvis svarer en lugtkoncentration på 1000 OU(beskrives i ordliste)/m 3 til, at hvis prøven er fortyndet 1000 gange inden den når ud til naboerne, så kan halvdelen af en repræsentativ gruppe mennesker netop lugte den. Det er ikke kendt hvilke kemiske forbindelser i luften, der er afgørende for lugten ude hos naboerne. Det vides dog, at den i miljøhenseende ofte omtalte ammoniakkoncentration ingen betydning har for lugtkoncentrationen ude hos naboerne. I alt er der identificeret omkring 200 kemiske forbindelser i staldluften. Den ubehagelige lugt kan hovedsageligt grupperes i sulfider, fede syrer, fenoler, indoler og aminer, hvor svovlforbindelserne (methylsylfid, dimethylsulfid m.fl.) tilskrives de væsentligste geneeffekter. Der er imidlertid iværksat en række udviklingsprojekter, hvor der arbejdes intensivt med at få identificeret de mest betydende enkeltstoffer. Denne viden vil kunne bidrage til en mere målrettet indsats mod bekæmpelse af lugten fra stalde via management, fodring, tilsætningsstoffer, kemisk/biologisk udfældning af lugtstoffer i gødning og i afkastluft. Herudover vil viden om de kemiske stoffer kunne bidrage til, at dyre olfaktometriske målinger med lugtpaneler (jævnfør kapitel 5 Lugtmålinger ) kan erstattes af en form for kunstig næse Afsnit om talmateriale I Danmark har myndighederne i forbindelse med sagsbehandling oftest gjort brug af Vejledende retningslinier for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde (ref. 2) udgivet af FMK, Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne. Denne vejledning anvender "LE", hvilket ikke er det samme som den nyere europæiske OU E (forskellen er forklaret i afsnit 11 "ordforklaringer"). I vejledningen står angivet, at den dimensionsgivende staldlugtemission på varme sommerdage kan bestemmes med rimelig god nøjagtighed for ejendomme med svin, kvæg, høns og kyllinger. Emissionsværdierne er opsat af FMK på grundlag af undersøgelser gennemført i Tyskland af Oldenburg i perioden (ref. 3). Analyserne blev dengang foretaget på et Mannebeck olfaktometer, der i dag ikke opfylder CEN-standarden. Tabel 2.1 Gamle normtal for lugtemission fra husdyr, (*): søerne vejede tidligere kg. I dag vejer de i gennemsnit 260 kg. Årsmiddelemission (udetemp. ca. 8 C) Kvæg: Høns og kyllinger: - burhønsehold 95 - traditionel drift 80 Svin: - smågrise 5-25 kg - slagtesvin > 25 kg - øvrige svinestalde (*) Lugtemission (i sommerperioden med lufttemperatur > 20 C) (LE/s per 1000 kg dyr) Side 9

10 Sammenlignet med i dag har staldsystemerne ændret sig. Eksempelvis er stalde til smågrise i dag normalt indrettet med to-klimasystemer med delvist spaltegulv. Dette betyder at temperaturen i smågrisestaldene er sænket og gødningsoverfladen er reduceret. Endvidere var søerne dengang opstaldet i bokse i drægtighedsperioden, mens der i dag udelukkende bygges systemer til løsgående søer, som følge af ændret lovgivning. Nyere kvægstalde er ændret fra bindestalde med mekanisk ventilation til naturligt ventilerede stalde med store åbninger i siderne, hvilket giver, afhængig af vejr og vind, et stort luftskifte i stalden, hvilket kan sænke temperaturen i stalden til samme niveau som udetemperaturen. For alle husdyrgrenene er der således et stort behov for at få ajourført lugtemissionerne med målinger foretaget i nye stalde og med anvendelse af målemetoder, der anvendes i dag. I Landsudvalget for Svin har der gennem de sidste 2 år været gennemført et omfattende måleprogram først og fremmes med henblik på at teste teknik og metoder til lugtreduktion, og desuden mht. at kunne opdatere emissionsværdierne. De fleste danske lugtmålinger er gennemført i slagtesvinestalde, og det er også for denne dyregruppe at de første emissioner vil blive ajourført. Målingerne viser en kraftig årstidsvariation (figur 2.1). Dette skyldes dels en større fordampning fra gulv og gylleoverflader ved højere temperatur, dels et større luftskifte som tilsyneladende kan føre til at ligevægtene ved gødningsoverfladen forskydes, og fordampningen stiger endnu mere. Der er således en klar sammenhæng mellem udetemperaturen og lugtemissionen. Selv om lugtkoncentrationen i luften fra afkastene sænkes vil den samlede emission altså stige pga. øget ventilationsgrad. For at begrænse lugtemissionen ved høje temperaturer er det derfor vigtigt, at der ikke ventileres mere end nødvendigt. Lugtemissionen begrænses ved at have en variabel ventilationskapacitet, så den kan tilpasses dyrenes alder og f.eks. en lavere belægning i stalden. Normalt dimensioneres ventilationen til at kunne opretholde en overtemperatur i stalden på 4 C ved en udetemperatur på 20 C. Lugtemission (OU/sek. pr kg) sep-02 okt-02 nov-02 dec-02 jan-03 feb-03 mar-03 apr-03 maj-03 jun-03 jul-03 aug-03 Sektion 1 Sektion 2 Fig 2.1 Kraftig årstidsvariation i lugtemission. Målingerne stammer fra 4 hold slagtesvin fra kg. Side 10

11 Lugtemission (OUe/sek. pr kg) ,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 Ventilation pr. kg dyr (m3/time/kg) Figur 2.2 Jo højere ventilationsydelsen er des større er lugtemissionen. Målingerne stammer fra 4 hold slagtesvin fra kg. ) Vægten af grisene har en væsentlig indflydelse på emissionen af lugt fra stalden; jævnfør figur 2.3. Jo mere grisene vejer, des mindre er lugtemissionen pr. vægtenhed. Det vil sige, at 25 grise på 40 kg lugter mere end 10 grise på 100 kg, selvom der i begge tilfælde er 1000 kg gris. I forbindelse med stikprøvevis lugtmålinger og bestemmelse af emissionen fra et helt staldanlæg bør der tages hensyn hertil, hvis gennemsnitsvægten afgiver fra en normal produktion. Lugtemission (OUe/sek. pr kg) Grisenes vægt (kg) Sektion 1 Sektion 2 Fig 2.3 Lugtemission som funktion af grisenes vægt. Målingerne stammer fra 4 hold slagtesvin fra kg. Side 11

12 Såfremt man foretager målinger i to identiske staldsektioner, hvor grisene har samme alder og tager den procentuelle forskel på samtidige registreringer kan det beregnes, at der er en spredning på målinger og analyse på 35 pct Husdyrproduktion og dyr på stald. Værdierne stammer fra hollandske, danske og tyske undersøgelser og vil i de kommende år blive ajourført løbende når igangværende og nye undersøgelser afsluttes. På baggrund af de følgende afsnit kan anvendes følgende vejledende standardemissioner. Det skal bemærkes, at emissionsangivelserne er udtryk for den maksimale lugtemission. Tabel 2.2 Standardemissioner fra husdyrproduktionen Svin Kvæg Søer løbe- 16 OU E /s/dyr Alle staldsystemer 170 OU E /s/1000 kg /drægtighedsstald Søer Farestald delvist 72 OU E /s/dyr Fjerkræ fast gulv Søer Farestald øvrige staldsystemer 100 OU E /s/dyr Æglæggere inkl. hønniker, gulvdrift + gødningskumme 900 OU E /s/1000 kg Smågrise 7 30 kg 380 OU E /s/1000 kg Æglæggere, Burdrift, alm. 400 OU E /s/1000 kg Slagtesvin 30 kg delvist fast gulv 300 OU E /s/1000 kg Slagtekyllinger, 40 dage, dybstrøelse 400 OU E /s/1000 kg * Slagtesvin 450 OU E /s/1000 kg 30 kg øvrige staldsystemer * Der er ikke tilstrækkelige undersøgelser vedrørende slagtekyllinger. Der anvendes derfor indtil videre samme standardemission som for høns. Ifølge FMK vejledningen er standardemissionen fra høns og kyllinger ikke så forskellig. Når lugtemissionen skal beregnes for en konkret ejendom, skal emissionen som hovedregel beregnes ud fra den maksimale staldbelægning målt i kg. Ved husdyrproduktioner efter princippet "alt ind alt ud" anbefales en nærmere analyse af betydningen af dette. Dette er primært aktuelt i forbindelse med slagtekyllingproduktion. Der er i bilag 1 vist et beregningseksempel, der inkluderer disse forhold Svineproduktion Omkring halvdelen af dansk svineproduktion findes på såkaldt integrerede produktionsanlæg, der omfatter sobesætning med produktion af smågrise og slagtesvin på samme bedrift. Den anden halvdel af produktionen findes på bedrifter, der alene har sohold med salg af smågrise ved Side 12

13 fravænning eller ved kg, og på bedrifter, der alene har slagtesvin, der indkøbes ved fravænning eller ved kg, og som leveres til slagtning ved ca. 102 kg. Et begrænset antal bedrifter leverer såkaldte tungsvin, der leveres til slagtning ved ca. 110 kg. De enkelte produktionsanlæg er opdelt i separate stalde eller staldafsnit for grupper af dyr. En sobesætning er normalt opdelt i staldafsnit med henholdsvis søer til løbning, drægtige søer, og diegivende søer. Desuden findes ofte et særligt afsnit til polte, og stalde til smågrise, hvis smågrisene forbliver på bedriften efter fravænning, samt stalde til slagtesvin, hvis det er integreret produktion. En del af slagtesvineproduktionen er i dag specialiseret så der på en ejendom kun findes grise i vægtintervallet kg. Hvis produktionen er baseret på indkøb af smågrise ved fravænning findes tillige stalde til smågrise (klimastalde). I ældre stalde til slagtesvin gennemføres ofte kontinuert produktion, hvor der løbende indsættes svin i takt med levering til slagtning. Nyere staldanlæg er normalt opdelt i sektioner, hvor alle dyr i en sektion indsættes og leveres samtidigt, og staldene kan blive rengjort og desinficeret mellem hvert hold grise. Den forventede lugtemision fra staldene kan dog regnes som kontinuerlige produktioner i de fleste tilfælde, da meget få ejendomme kører med alt ind/alt ud for hele ejendommen. En soproduktion omfatter følgende grupper af dyr: - et antal årssøer, heraf - et antal diegivende søer, og - et antal søer i løbe- og drægtig-afdeling - et antal smågrise, fra fravænning til ca. 30 kg (med mindre grisene sælges ved fravænning. Der produceres normalt smågrise per årsso En slagtesvineproduktion omfatter følgende grupper af dyr: - et antal slagtesvin. For hver stiplads produceres i gennemsnit 3,5-4,0 slagtesvin ( kg) årligt og evt. - et antal smågrise. For hver stiplads til smågrise produceres i gennemsnit 6,5 smågrise (7,2-30 kg) årligt. Emissionen af lugt fra produktionsanlæggene undersøges i disse år fra forskellige staldanlæg i Danmark og sammenholdes med tilsvarende undersøgelser i andre lande. I tabel 2.3 er vist data for fordelingen af dyregrupper i en integreret svineproduktion på ca. 100 dyreenheder (DE). Lugtemissionen er angivet i europæiske lugtenheder, OU E (Odour Unit). Der er god overensstemmelse mellem målinger i danske og hollandske slagtesvinestalde. Lugtemissionen pr. sekund er forskellig, afhængigt af staldindretning, management og ventilation. Det fremgår, at den samlede mængde lugt fra en integreret svineproduktion kan forventes at være fordelt med % fra sobesætningen, % fra smågrisene og % fra slagtesvinene. Side 13

14 Tabel 2.3 Lugtemission fra integreret svineproduktion med ca. 100 dyreenheder (DE) i alt. Dyregruppe Antal dyr )* Vægt kg/dyr gennemsnit Lugt OU E /s/dyr Lugt OU E /s/1000 kg Lugtemission (OUe/s, pct) Fordeling af lugt i procent Søer i farestald, delvist fast (ca. 9,5%) gulv Søer i løbe-/drægtigstald (ca. 7,5%) Smågrise, 7 30 kg ,6 kg (ca. 14,8%) Slagtesvin, kg, delvist fast gulv kg (ca. 68,2%) Samlet besætning (100%) )*: Her er regnet med, at søerne holdes i farestald fra 1 uge før til 4 uger efter faring. Der er regnet med 23 grise pr årsso, 8 uger pr hold smågrise og 90 dage pr hold slagtesvin Fjerkræproduktion Erhvervsmæssigt fjerkræhold omfatter normalt en af følgende produktioner: Konsumæg på gulv Konsumæg i bure Produktion af rugeæg Opdræt af hønniker Produktion af slagtekyllinger på gulv Kvægproduktion Hovedparten af kvægbrugene i Danmark er malkekvægsbesætninger. Derudover findes kødkvægsog slagtekalvebesætninger. Behovet for let adgang til markerne for afgræsning i sommerhalvåret har betydet, at de fleste kvægbrug ligger frit. Kvægstalde indrettes i dag næsten udelukkende som naturligt ventilerede bygninger med store åbningsarealer i siden. I 2003 gik 62 % af køerne i naturligt ventilerede stalde. De åbne stalde betyder, at der sker et meget stort luftskifte og at temperaturen i staldene er meget nær ved udetemperaturen. Endelig opfattes lugten normalt mindre generende fra kvæggylle end lugten fra andre husdyrarter, og klager over lugt fra kvægbrug er derfor ikke så hyppigt forekomne som ved svine- og fjerkræbrug. Lugtgener fra kvægproduktion forekommer i forbindelse med specielle arbejdsopgaver som returskylning i gyllekanaler eller udkørsel af gylle/gødning fra løsdriftsstalde, og eventuelt ved arbejde med ensilage, især når rester af fordærvet ensilage ikke håndteres optimalt. I Tyskland bruges følgende data til beregning af lugt fra kvægbesætninger. I Storbritannien er der ikke indført beregningsregler vedr. kvægbrug. Side 14

15 Andre husdyr Visse andre husdyrproduktioner kan give anledning til lugtproblemer uden for den pågældende ejendom. Det gælder f. eks. heste, pelsdyr, kalkuner, m. fl. Disse dyr holdes oftest i stalde med naturlig ventilation. Der er ikke fundet eksempler på beregning af lugt fra andre husdyrproduktioner end de beskrevne. For pelsdyrproduktion er der fastsat bestemmelser for afstand til nabobeboelse, boligområder m.v. i bekendtgørelsen om pelsdyrfarme. Disse bestemmelser tager sigte på at undgå uacceptable lugtgener Lugtreducerende tiltag i stalde incl. BAT. En række tiltag har i enkelte forsøg vist at kunne reducere lugtemissionen. Ved gentagelser af forsøg eller direkte screening af en række besætninger med samme teknik finder man dog så store variationer, at der i øjeblikket kun kan peges på ganske få tekniske løsninger, som med sikkerhed vil kunne reducere lugtemisssionen ved enhver ejendom. I denne vejledning er der opstillet en model for vurdering af de nødvendige afstande til omboende ud fra emissionsangivelser i dette kapitel, spredningsberegninger ifølge kapitel 3 og de genekriterier, der er fastsat i kapitel 4. I disse beregninger kan emissionen reduceres, hvis der anvendes en teknologi med dokumenteret effekt. Kravet for dette er, at der er udarbejdet et BAT byggeblad (se afsnit 2.5) med angivelse af den dokumenterede effekt på lugt. Øvrige teknologier kan ikke indgå i beregningerne, men anvendelse heraf kan indgå i den samlede konkrete vurdering af et projekt. Tabel 2.6 Teknik der KAN HAVE effekt på lugt. Teknik Biologisk luftrensning, flade filtre, dvs. biobed af : halm+flis kokosnøddeskaller, bark, kompostbland eller lign. Organisk Biologiske luftvaskere/tricklefiltre Effekt overfor lugt og virkemåde ***= sikker effekt (60-90% reduktion) **= usikker effekt *= ingen eller lille effekt på lugt Lugtstoffer fanges i biofilm på materiale, *** hvor afgangsluft ledes igennem. Filteret holdes fugtigt ved forstøvning af vand i afgangsluften eller ved overrisling af selve biobedet. Fjernelse af lugtstoffer ved mikrobiel nedbrydning. Har typisk god effekt mht. lugtreduktion. Ændrer lugtkarakteren til mindre generende lugt. *** Lugtstoffer fanges i biofilm på såkaldte "pads" af papir eller plast. Afgangsluft ledes igennem materialet. Filteret holdes fugtigt ved overbrusning af pads. Begrænsninger Oftest meget dyrt at samle luft til central luftrensning uden for stald. Optager megen plads (ca 1 m 2 /250 m 3 luft/t) og kan derfor ikke passes ind alle steder. Tykkere filterlag betyder mindre arealkrav men større modtryk og dermed store udgifter til el. Usikker effekt over for ammoniak. Nogle undersøgelser viser, at der kan udvikles lattergas (drivhusgas) i filtre med tykke biobede af kompost o.lign. Filtermateriale skal skiftes ofte (hvis halm mindst 1 gang om året) Meget dyrt at rense al afgangsluften Oftest meget dyrt at samle luft til central luftrensning uden for stald. Løsningen er vindpåvirkelig så skal helst monteres i lukket sektion, hvilket er dyrt. Side 15

16 Kemiske luftvaskere (syrescrubber) Fjernelse af lugtstoffer ved mikrobiel nedbrydning. Har typisk god effekt mht. lugtreduktion Ændrer lugtkarakteren til mindre generende lugt. ** Luft ledes gennem renseenheder som evt. kan være decentral og placeret direkte på tag. Luften kommer i kontakt med en svovlsyreopløsning, således ammoniak reagerer med syren der dannes svovlsur ammoniumsulfid, som kan anvendes som gødning Effektive decentrale enheder er pt. kun udviklet til nybyggeri (disse optager plads i stalden) Ved fjerkræstalde kræves en forudgående rensning for støv. Store ammoniakkoncentrationer kan forgifte filteret. Meget dyrt at rense al afgangsluften Fjerner kun en meget lille del af lugtstoffer. Meget dyrt at rense al afgangsluften. Ved central rensning kan den ændrede placering af afkast i sig selv mindske lugtgener. Forhøjede ventilationsafkast ** / *** alm./samlet afkast Bedre opblanding af luft så koncentrationen fortyndes. Størst effekt tæt på stald. Effekten vil afhænge af meteorologiske forhold. Hvis der kræves store forhøjelser af skorstene, kan det kræve ændring af tagkonstruktion og afstivning. Afkast kan samles centralt og dermed forhøjes yderligere og placeres længere væk fra naboer. Det er dyrt, hvis luft skal samles i centrale afkast. Skraber i gødningkanaler, evt. kombineret med køling * begrænser ammoniakemission. Mindsker ikke ammoniaknedfald. Kan kun anvendes ved nye stalde. (ingen sikker effekt på lugt). Gyllekøling * Mindre mikrobiel aktivitet. Kølingen skal foregå i overfladen af gyllen (alternativt kan tilstræbes en lille gyllemængde i kanalerne f.eks. ved daglig udslusning). Vanskeligt at anvende ved renoveringer. Overbrusning */** Køler luft, dyr og overflader kortvarigt, binder støv og styrer dyrs gødeadfærd. Kølebehovet er størst, når der ikke er brug for den indvundne varme Relativ billig teknik, der er implementeret i mange svinestalde. Færre tilsvinede lejearealer. Kan have god effekt sammen med god management i øvrigt. Naturlig ventilation lavere temperatur, åbne stalde Risiko for svineri på meget varme dage uden vind. Ikke muligt at rense luft, hvis det viser sig at være nødvendigt. Begrænset * Mindre fordampningareal. Kan medføre større lugttoppe ved udslusning gylleoverflade, Hyppig og kan derfor ikke anbefales til løsning af udslusning af gylle Ingen gammel gylle i stalden. lugtproblemer med mindre udslusningstidspunkterne vælges omhyggeligt Mindre protein i foder * Færre unedbrudte aminosyrer, som er substrat for mikroorganismerne i gødningen (usikker effekt) med henblik på at reducere nabogenerne. Er oftest allerede taget i brug. Yderligere reduktion vil kræve ekstra dyre syntetiske aminosyrer. Tør dybstrøelse * Mindre lugt i slagtekyllingestalde Strøelse og vandteknik optimeres i forvejen af hensyn til dyrevelfærd. Side 16

17 Gylleadditiver * Ændret mikrobiel sammensætning. Ændret viskositet i gylle. Additiver kan indeholde mikroorganismer, urter, salte mv. En større sammenhængende beplantning mellem kilde og omboende * Større ruhedsgrad, hvilket giver en bedre opblanding af luft. Kan i visse situationer også virke negativt. "Ude af syne" effekt. Færre dyr på stald ** Sikker effekt. Der er mindre emission, såfremt der er samme ventilationsgrad pr. dyr og samme belægningsgrad som før. Anvendt staldareal skal altså begrænses (evt. kun om sommeren) Ingen sikker/dokumenteret effekt. Skal doseres korrekt. Mangler viden, der kan føre til konkrete anvisninger på den bedste placering af beplantning. Mindre produktion er et dyrt virkemiddel. Ingen virkning, hvis lugtgener for nogle naboer kun stammer fra enkelte ventilationsafkast, og disse fortsat kører uændret. Vanskeligt at få lov til at gå tilbage til tidligere produktion pga. kontinuitetsbrud Miljøbeskyttelsesloven bygger på det grundlæggende princip, at den samlede forurening fra omgivelserne skal forhindres eller begrænses mest muligt. Der skal foretages en samlet vurdering af forureningen fra et anlæg, og den enkelte landmand er forpligtet til at indføre renere teknologi i forbindelse med udvidelser af produktionen. Som led i gennemførelsen af EU Rådets direktiv 96/61/EF om integreret forebyggelse af forurening (IPPC-direktivet) har en arbejdsgruppe under EU peget på en lang række tekniske løsninger til begrænsning af forureningen herunder lugt- og ammoniakemissionen fra landbruget. Dette er for landbruget beskrevet i BAT Reference Document for intensive svine- og fjerkræbrug (BREFdokument). BREF dokumentet er vejledende for godkendelsespligtige svine- og fjerkræbrug i hele EU. Men det er pålagt myndighederne i de enkelte medlemslande at udarbejde vejledninger for, hvad der kan betegnes som BAT under det pågældende lands produktionsforhold. Det er ikke alle teknikker, der kan anbefales under danske forhold. Derfor har Dansk Landbrugsrådgivning udgivet en række BAT-byggeblade med beskrivelse af de bedste løsninger vurderet ud fra, hvor godt teknikken begrænser ammoniakemissionen fra stalden uden at dette samtidig har negativ indflydelse på andre faktorer som lugtemission eller andre negative konsekvenser for miljø og arbejdsmiljø. Samtidig er økonomien ved at indføre de tekniske løsninger ved etablering i nye godkendelsespligtige husdyrbrug vurderet. Endelig er det en forudsætning for udarbejdelse af byggeblad at teknikken kan anskaffes og serviceres i Danmark. I takt med at ny teknik bliver udviklet og dokumenteret ved danske uvildige afprøvningsinstitutioner vil der også blive udgivet BAT byggeblade på teknikker, der først og fremmest sigter på at begrænse lugten fra landbruget. Det kan f.eks. være biologiske og kemiske luftrensningssystemer, gødningshåndtering og behandling. De foreløbige resultater fra danske undersøgelser af sådanne tekniske løsninger viser imidlertid, at kun biologisk rensning af luften har en sikker effekt. Denne teknik er imidlertid endnu ikke dokumenteret færdig og er i nuværende form desuden vanskelig og omkostningskrævende at etablere, især ved eksisterende stalde og kan således ikke betegnes som BAT. Det fortsatte arbejde med BAT-byggebladene sikrer imidlertid, at der sker en løbende evaluering af de nye løsningers effekt og økonomi. Teknik, der har et godt potentiale for at blive BAT kan beskrives som BAT-kandidater efter samme skabelon som de godkendte BAT-byggeblade. BATbyggebladene er gratis og findes på følgende web adresse : Side 17

18 De opdaterede byggeblade på ovenstående hjemmeside vil således tjene som bilag til denne vejledning, og dette er baggrunden for at tekniske løsninger til begrænsning af lugten fra stalde kun er kort omtalt i denne vejledning Udbringning af husdyrgødning Denne vejledning fokuserer primært på lugtemissionen fra staldanlæg af hensyn til omboende. Udbringning af husdyrgødning kan dog give anledning til kortvarige lugtgener fra udbringningsarealerne, hvilket kan påvirke omboende til arealerne. I udbringningsperioden kan der desuden fra ejendommen være øget lugtemission pga. omrøring i og pumpning fra gyllebeholderen. Ved at være opmærksom på de forhold som øger risikoen for lugtgener i forbindelse med udbringning og udvise godt landmandsskab, kan landmanden mindske risikoen for disse ekstra lugtgener. På visse områder kan kommunen i forbindelse med en godkendelse fastsætte vilkår f.eks. til tidspunkter for omrøring i og pumpning fra gyllebeholderen. Hovedparten af udbringning sker i marts maj. En lille del udbringes i august til vinterraps og græs. Tidspunktet for udbringning på de enkelte ejendomme afhænger af afgrødevalg og af de aktuelle vejrforhold. I forårsmånederne udbringes især husdyrgødning på ubevoksede marker forud for såning af afgrøder og på marker med vintersæd. Perioder med regn kan betyde, at kørsel med udbringningsudstyr hindres midlertidigt. Afhængigt af den anvendte metode for udbringning og de aktuelle vejrforhold kan udbringning medføre spredning af lugt over betydelige afstande, under ugunstige vejrforhold i afstande ud over en kilometer fra marken. Det er derfor vigtigt ved udbringning at vælge udbringningstidspunkter, hvor den forventede vindretning i de efterfølgende dage reducere risikoen for gener for omboende. Det kan derudover anbefales, at landmænd inden udbringning informerer omboende om planlagte udbringningstidspunkter og så vidt muligt undgå at udbringe husdyrgødning fredag, lørdag samt søn- og helligdage. Følgende faktorer har betydning for lugtemissionen i forbindelse med udbringning: 1. Vejrforholdene ved og lige efter udbringning. 2. Udbringningsteknik 3. Forbehandling, opbevaringsmetode og -tid. 4. Afgrødedækket på marken 5. Tilsætningsstoffer Side 18

19 Vejrforholdene I perioder med høj luftfugtighed og vindstille er der ringe mulighed for spredning og fortynding af lugten. Den bedste spredning og fortynding af lugten forekommer på dage med tørvejr og let vind, der efterfølges af nætter med skydække, vind og evt. nedbør. Det peger på, at udbringning så vidt muligt bør ske i køligt vejr, da køligt vejr både reducerer fordampning og lugtgener. Det kan være tidligt forår eller hvis det er senere på året tidligt eller sent på dagen. Hvor der er risiko for lugtgener udenfor marken skal der så vidt muligt tages hensyn til vindretningen og omgivelserne Udbringningsteknik Ved udbringning skal sikres den hurtigst mulige indarbejdning i jorden for at mindske risikoen for lugtgener. En hurtig indarbejdning i jorden reducerer også risikoen for tab af ammoniak og medvirker derfor også til at øge kvælstofudnyttelsen. Udbringning på sort jord, hvor husdyrgødningen umiddelbart efter indarbejdes i jorden enten ved nedfældning eller ved efterfølgende harvning/pløjning, vurderes derfor generelt som den bedste teknik mht. at mindske risikoen for lugtgener. Ved udkørsel af husdyrgødning på en etableret afgrøde skal sikres den hurtigst mulige nedtrængning i jorden. Hvor det er muligt at nedfælde i afgrøden er dette det optimale, specielt hvis det sikres at der ikke efterlades gylle på overfladen f.eks. ved at tilpasse gyllemængden til rillernes rumfang. Hvor nedfældning ikke er mulig vil gyllen typisk udbringes med slæbeslanger. Herved placeres gyllen på jorden, hvilket er et stort fremskridt i forhold til den nu forbudte bredspredning, hvor gyllen i stort omfang blev afsat på afgrøden. Nedtrængningen i jorden afhænger derefter af nedbørsforhold, jordtype og gyllens tørstofindhold. Jo mindre tørstof i gyllen, jo hurtigere nedtrægning i jorden. Væskefraktionen af separeret gylle trænger f.eks. hurtigere ned i jorden end ubehandlet gylle og kan således give mindre fordampning af ammoniak og mindre lugt i forbindelse med udbringning Forbehandling, opbevaringsmetode og tid Generelt må det forventes, at organiske gødninger, der opbevares uden lufttilgang (anaerobt), udvikler ildelugtende stoffer. Det gælder især gylle. Afgasset gylle lugter dog mindre end almindelig gylle fordi de ildelugtende forbindelser bliver nedbrudt i biogasanlægget. Frisk gylle lugter mindre end gylle, der er opbevaret i gyllebeholder i længere tid (flere måneder). Fast gødning, der opbevares så der kan komme ilt til gødningen, vil kompostere. Jo længere tid gødningen komposterer jo færre lugtstoffer vil der være i gødningen, men prisen er ofte et større kvælstoftab. Effekten af forbehandling af gylle på tab af ammoniak og afgivelse af lugt ved lagring og udbringning af gylle er undersøgt af Danmarks JordbrugsForskning, Landsudvalget for Planteavl og Landsudvalget for Svin. Side 19

20 I forsøget indgik ubehandlet gylle, afgasset gylle og mekanisk separeret gylle. Forsøget viste, at afgasning af gyllen medfører nedbrydning af visse typer stærkt lugtende organiske syrer, og at afgasningen derfor kan være medvirkende til lavere lugtmængde fra afgasset og separeret gylle. Tabel 2.7 Lugtprøver udtaget i luftkammer over marken 20 minutter og 260 minutter efter udbringning af gylle på jordoverfladen med slæbeslanger viste følgende koncentration af lugt (LE pr. m 3 luft) Efter 20 minutter Efter 260 minutter Ubehandlet gylle Biogas gylle Biogas gylle separeret Væskefraktionen af separeret gylle trak hurtigere ned i jorden efter udbringning, hvilket antages at medvirke til den lavere mængde lugt fra afgasset, separeret gylle Afgrødedække Afgrøden på marken har stor betydning for hvor meget det lugter, når husdyrgødning udbringes på voksende afgrøder. Et stort afgrødedække giver læ ved jordoverfladen, og det holder på lugten. Omvendt er temperaturen ofte højere på den tid af året, hvor afgrøden er høj og tæt. En høj temperatur vil delvis ophæve effekten af en tæt afgrøde Tilsætningsstoffer Der findes på markedet forskellige produkter, der anprises med egenskaber som reduktion af lugt ved tilsætning til foder eller direkte til gyllen. Kun få produkter er afprøvet professionelt, og prøveresultater har næppe kunnet dokumentere den forventede effekt Referencer - Jörg Oldenburg Emissionsminderung Tierhaltung Rinder, VDI 3473, nov Geruchs- und Ammoniak-Emissionen aus der Tierhaltung. KTBL-Schrift 333, Martin N. Hansen, Torkild Birkmose, Børge Mortensen, Kent Skaaning Miljøeffekten af bioforgasning og separering af gylle; indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse maj LandbrugsInfo Side 20

Afstande mellem husdyrproduktion og nabohuse - vejledning og fortolkning

Afstande mellem husdyrproduktion og nabohuse - vejledning og fortolkning Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Udkærsvej 15, DK-8200 Århus N. Tlf. 87 40 50 00 Fax: 87 40 50 10 Byggeri, teknik, miljø. Artikel nr.: 0022 Dato: 09-05-2007 Forfatter: Arne Grønkjær Hansen Afstande

Læs mere

Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden.

Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden. Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret Plan og Miljø Typisk malkekvægs farm i 2015 1.000 køer I/S 8 ansatte 18.000 tons foder 11.000

Læs mere

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende

Læs mere

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer 6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...

Læs mere

Vejledning til udfyldning af skema for anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder

Vejledning til udfyldning af skema for anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Vejledning til udfyldning af skema for anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Anmeldelse Etablering, udvidelse eller ændring af staldanlæg og husdyrhold for erhvervsmæssigt dyrehold må ikke

Læs mere

BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj

BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj Management Bedriften drives ud fra et højt fagligt niveau. Ejer deltager således i ERFA-gruppe med andre svineproducenter.

Læs mere

Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål

Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål Krav Opbevaring Udbringning Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål I folderen kan du læse mere om hvilke krav og anbefalinger der er, når du får leveret, opbevarer og udbringer

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Mange har/får behov for

Mange har/får behov for Lugt -Muligheder for projekttilpasninger? p - Præsentation af nye resultater Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Mange har/får behov for projekttilpasninger < 100 100 1000 1000 2500 2500 5000 5000

Læs mere

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Sådan reduceres staldemissionen billigst Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til

Læs mere

Ny husdyrlov. Af Tina Madsen og Carsten Aarup, Miljø

Ny husdyrlov. Af Tina Madsen og Carsten Aarup, Miljø Ny husdyrlov Af Tina Madsen og Carsten Aarup, Miljø Ny lov om husdyrgodkendelse Loven træder i kraft 1. august 2017 Kun anlægget skal godkendes arealer udgår Begrebet DE forsvinder Godkendelse gives til

Læs mere

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Martin Nørregaard Hansen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Mette Thorsen Miljøstyrelsen 1 Dagens emner Hvad er BAT Hvorfor skal min bedrift anvende BAT BAT og Husdyraftalen Hvordan er BAT-kravene fastlagt Hvordan kan BAT-kravene

Læs mere

Lugtproblematik - Metoder og modeller. Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion

Lugtproblematik - Metoder og modeller. Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Lugtproblematik - Metoder og modeller Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Selve problematikken Der er en forræder iblandt os Ivan går på toilettet! Hvor langt væk lugter lorten? Forskelligere metoder

Læs mere

Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013

Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013 Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Fremgangsmåde... 4 Landskabskarakteranalysen områders robusthed

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

Anmeldelse af udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde, Branebjerg 21, 5471 Søndersø. CVR.nr.:

Anmeldelse af udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde, Branebjerg 21, 5471 Søndersø. CVR.nr.: Anmeldelse af udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde, Branebjerg 21, 5471 Søndersø CVR.nr.: 19724174 Februar 2013 Indholdsfortegnelse ANMELDELSE AF UDVIDELSE AF DYREHOLD I EKSISTERENDE STALDE. 4 BAGGRUND...

Læs mere

NY MILJØLOV. Chefkonsulent Bent Ib Hansen. 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle

NY MILJØLOV. Chefkonsulent Bent Ib Hansen. 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle NY MILJØLOV Chefkonsulent Bent Ib Hansen 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle Ny husdyrregulering august 2017 Ændringslov ikke en ny lov Uændret beskyttelsesniveau Fleksibilitet (bedre kunne indrette sig)

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning 1 Titel: Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Læs mere

Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder

Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Anmelder m.v. Anmelder Navn Adresse og e-mail Telefon nr. Ejer/ejere Husdyrbrugets ejendomme Adresse CVR-nr. CHR-nr. Matrikel nr. Husdyrproduktion

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug

Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug Nr. 916 af 23. juni 2017 Miljø- og Fødevareministeriet (Miljøstyrelsen) Kapitel 6 Forskellige driftsbygninger, anlæg m.v. 10. Etablering,

Læs mere

Vejledning om hestehold

Vejledning om hestehold Vejledning om hestehold Vejledning om heste hold. Hvor må man holde hest? Heste er sidestillet med landbrugsdyr og hører derfor til på landet. Det er ikke tilladt at holde heste i byzone og i sommerhusområder.

Læs mere

Teknik- og Miljøafdeling

Teknik- og Miljøafdeling Teknik- og Miljøafdeling Frans Lange Spanggårdsvej 1 5853 Ørbæk Dato: 12-08-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 63337159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 08/3702. Vurdering af anmeldelse om etablering

Læs mere

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater

Læs mere

Vejledning for ikkeerhvervsmæssigt

Vejledning for ikkeerhvervsmæssigt 2011 Vejledning for ikkeerhvervsmæssigt dyrehold www.hillerod.dk Hillerød Kommune, Miljø, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød 13-04-2011 Forskellen mellem et erhvervsmæssigt og et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold

Læs mere

AFGØRELSE i sag om godkendelse af svineproduktionen på en ejendom i Assens Kommune

AFGØRELSE i sag om godkendelse af svineproduktionen på en ejendom i Assens Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 08. marts 2013 J.nr.: NMK-132-00559 Ref.: BJX AFGØRELSE i sag om godkendelse af svineproduktionen på en ejendom i Assens

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Afgørelse om ikke godkendelsespligt POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Skabelonnavn: DTO afgørelse, version 1 Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved anmeldelse af udvidelse

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Revurdering af miljøgodkendelse af svinebruget Badskærvej Dybvad

Revurdering af miljøgodkendelse af svinebruget Badskærvej Dybvad Revurdering af miljøgodkendelse af svinebruget Badskærvej 60 9352 Dybvad I medfør af Lovbekg. nr. 442 af 13. maj 2016 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Dato for gyldighed 29-08-2016 * INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Bilag 7. Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning

Bilag 7. Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning Bilag til miljøgodkendelse af Klosterhedevej 25, Struer Kommune Bilag 1. Udspredningsarealer Bilag 2. Ejendommen ift. naboer og 3 Bilag 3. Udspredningsarealer og 7-arealer Bilag 4. Udspredningsarealer

Læs mere

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015)

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (artiklen senest ændret november

Læs mere

Udfyldning af skema til ansøgning om tilladelse til husdyrproduktion (maximalt 75 dyreenheder)

Udfyldning af skema til ansøgning om tilladelse til husdyrproduktion (maximalt 75 dyreenheder) Udfyldning af skema til ansøgning om tilladelse til husdyrproduktion (maximalt 75 dyreenheder) Tilladelsesordningen Etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end 15 DE og op til 75 DE

Læs mere

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006 ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Tilladelse til skift mellem dyretype i eksisterende stalde på Tolstrupvej 68, 9320 Hjallerup

Tilladelse til skift mellem dyretype i eksisterende stalde på Tolstrupvej 68, 9320 Hjallerup #split# SVINEAVL - V/BRIAN MARTIN SØRENSEN V Thorupvej 19 9330 Dronninglund Plan og Miljø Dato: 03-05-2016 Sags. nr.: 09.17.44-P19-4-16 Sagsbeh.: Lise Laursen Lokaltlf.: +4599455520 Ny Rådhusplads 1 9700

Læs mere

Torben Styrbæk Larsen Fruens Have 11, 5762 V. Skerninge. Afgørelse efter anmeldelse efter 19f, Fruens Have 15, 5762 V. Skerninge, CVR nr.:

Torben Styrbæk Larsen Fruens Have 11, 5762 V. Skerninge. Afgørelse efter anmeldelse efter 19f, Fruens Have 15, 5762 V. Skerninge, CVR nr.: Torben Styrbæk Larsen Fruens Have 11, 5762 V. Skerninge. Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk Afgørelse efter anmeldelse efter 19f, Fruens

Læs mere

Gyllekøling BAT-konference

Gyllekøling BAT-konference Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af en smågrisestald med foderlade og gyllebeholder i Stubbekøbing Kommune

Afgørelse i sagen om opførelse af en smågrisestald med foderlade og gyllebeholder i Stubbekøbing Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 21. november 2005 J.nr.: 03-31/350-0106 kpa Afgørelse i sagen

Læs mere

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION Bjarne Bjerg, Københavns Universitet 16.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Afgørelse om ikke godkendelsespligt POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Skabelonnavn: DTO afgørelse, version 1 Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved anmeldelse af skift

Læs mere

SÅDAN VALGTE JEG MIN MILJØTEKNOLOGI

SÅDAN VALGTE JEG MIN MILJØTEKNOLOGI SÅDAN VALGTE JEG MIN MILJØTEKNOLOGI V/ TORBEN HAUSKOV & HEIDI WENTZLAU SVINEKONGRESSEN 2015 FOREDRAG NR. 26 MILJØTEKNOLOGI -STRATEGI ELLER ROULETTE? Introduktion til valget af miljøteknologi Heidi Wentzlau,

Læs mere

Anmeldeordninger for husdyrbrug

Anmeldeordninger for husdyrbrug Notat Erhverv J.nr. Ref. ANDPE Den 11. april 2011 Anmeldeordninger for husdyrbrug Indhold Generelt om anmeldeordningerne Betingelser for at kunne bruge hver af de fem nye anmeldeordninger Ensilageplads

Læs mere

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 NOTAT NR. 1726 Regnearket kan beregne muligheder for udvidelser af slagtesvineproduktionen i eksisterende stalde godkendt efter 1. januar 2007 og opnåelig

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold

Læs mere

Bilag 3. Korrigeret. geneafstand (meter), nudrift. Genekriterie overholdt. Ingen Enkelt bolig

Bilag 3. Korrigeret. geneafstand (meter), nudrift. Genekriterie overholdt. Ingen Enkelt bolig Bilag B I L A G 1. Kort over stalde og interne transportvejet 2. Ventilationsafkast 3. Lugt 4. Afløbsforhold 5. Overfladevandsafløb fra stalde 6. Kort over gylletransportveje 7. BAT 8. Naturpunkter 9.

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Afgørelse om ikke godkendelsespligt POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Skabelonnavn: DTO afgørelse, version 1 Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved anmeldelse af skift

Læs mere

Gribskov Kommune har udarbejdet et regulativ for ikke erhvervsmæssigt dyrehold, som kan ses på kommunens hjemmeside.

Gribskov Kommune har udarbejdet et regulativ for ikke erhvervsmæssigt dyrehold, som kan ses på kommunens hjemmeside. Hvor må man holde hest? Heste hører til på landet. Det er ikke tilladt at holde heste i byzone og i sommerhusområder. I områder i landzone der ved lokalplan er udlagt til boligformål eller til blandet

Læs mere

Undersøgelse af danskernes lugtopfattelse Tekniske muligheder for reduktion af lugtproblemer ved svinestalde

Undersøgelse af danskernes lugtopfattelse Tekniske muligheder for reduktion af lugtproblemer ved svinestalde Undersøgelse af danskernes lugtopfattelse Tekniske muligheder for reduktion af lugtproblemer ved svinestalde Af seniorforsker Hisamitsu Takai, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Bygholm Få testet

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Afgørelse om ikke godkendelsespligt POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved anmeldelse af udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde

Læs mere

4. august 2011. Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten. Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten

4. august 2011. Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten. Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten 4. august 2011 Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten Ved tilsyn den 25. maj 2011, gennemgik jeg miljøforholdene på din ejendom. I den

Læs mere

Graugaard I/S v. Henrik og Ulrik Clausen Pøl Nørregade Nordborg. Land og Natur Sønderborg Kommune Rådhustorvet Sønderborg

Graugaard I/S v. Henrik og Ulrik Clausen Pøl Nørregade Nordborg. Land og Natur Sønderborg Kommune Rådhustorvet Sønderborg Graugaard I/S v. Henrik og Ulrik Clausen Pøl Nørregade 31 6430 Nordborg Afgørelse om anmeldelse af skift i dyretype, Pøl Søndergade 21, 6430 Nordborg Sønderborg Kommune har d. 7. maj 2015 modtaget en anmeldelse

Læs mere

Afgørelse om ændring af dyrehold skift af dyretype Haveskovvej 2, 5932 Humble, CVR nr. 17128485

Afgørelse om ændring af dyrehold skift af dyretype Haveskovvej 2, 5932 Humble, CVR nr. 17128485 Mogens Elnegaard Haveskovvej 2 5932 Humble Læring og Vækst Infrastruktur Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: infra@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk 21-04-2015

Læs mere

Spørgsmål B Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer hun vil tage for at fjerne de massive gener, som naboer til minkfarme udsættes for?

Spørgsmål B Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer hun vil tage for at fjerne de massive gener, som naboer til minkfarme udsættes for? Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 22 Offentligt J.nr. 001-09779 Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Per Clausen (EL). Spørgsmål

Læs mere

Teknik- og Miljøafdeling

Teknik- og Miljøafdeling Søgyden Teknik- og Miljøafdeling Jan Hansen Søgyden 15 5540 Ullerslev Dato: 16-06-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 63337159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/6805. Miljøtilladelse til ændring

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund

Læs mere

Dispensation fra afstandskrav til naboskel

Dispensation fra afstandskrav til naboskel TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Dispensation fra afstandskrav til naboskel I henhold til 6 stk. 4 i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Hæstvej

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

Navn Adresse og evt. e-post Telefonnr. Adresse CVR-nr. CHR-nr. Matrikel nr. og ejerlav. Dyretype Antal dyr Vægtgrænser/ aldersgrænser

Navn Adresse og evt. e-post Telefonnr. Adresse CVR-nr. CHR-nr. Matrikel nr. og ejerlav. Dyretype Antal dyr Vægtgrænser/ aldersgrænser Anmeldeordning for husdyrbrug 37. Økologi Gælder for ændring af konventionel produktion af søer, smågrise eller slagtesvin til autoriseret økologisk produktion af søer, smågrise eller slagtesvin. Ønskes

Læs mere

OML-lugtberegning for den ønskede svineproduktion.

OML-lugtberegning for den ønskede svineproduktion. Faxe Kommune MILJØRÅDGIVNINGEN Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Sorø d. 24. juni 2014 CVR 31 12 39 92 info@gefion.nu www.gefion.nu OML-lugtberegning for den ønskede svineproduktion. Hermed fremsendes

Læs mere

Teknik- og Miljøafdeling

Teknik- og Miljøafdeling Teknik- og Miljøafdeling Bjørn Ø. Nielsen Vældegaard Sulkendrupvej 19 5800 Nyborg Dato: 03-07-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 63337159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 08/1094. Vurdering af anmeldelse

Læs mere

Andy Jensen Borrebyvej Odense S. Afgørelse om ændring af dyrehold på Borrebyvej 30

Andy Jensen Borrebyvej Odense S. Afgørelse om ændring af dyrehold på Borrebyvej 30 Andy Jensen Borrebyvej 30 5260 Odense S By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Landbrug og Grundvand Odense Slot Indgang M Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512525

Læs mere

Afgørelsen er truffet efter 31 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 1.

Afgørelsen er truffet efter 31 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 1. I/S Landbruget Karlshøj Vandrigsvej 19-21 4660 St. Heddinge 25. JUNI 2016 JOURNALNUMMER 09.17.44-K08-3-16 Afgørelse om skift af dyretype på husdyrbruget Vandrigsvej 19-21, 4660 St. Heddinge. Stevns Kommune

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere

1. Anmeldelse på ejendommen Se vejledning! Vejnavn (stedbetegnelse)

1. Anmeldelse på ejendommen Se vejledning! Vejnavn (stedbetegnelse) 5 708410 017698 Sendes til (kommunens navn og adresse) Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Ejendomsnummer Side/dørnr. Bygn.nr. Udfyldes af ansøgeren - sæt X Forhåndsvurdering Forhåndsanmeldelse

Læs mere

Græs er velegnet til at modtage gylle

Græs er velegnet til at modtage gylle Udbringning af husdyrgødning til græsmarker (Spredeteknikk for husdyrgjødsel i grasmark) Martin N Hansen AgroTech A/S Græs er velegnet til at modtage gylle Græs har et højt kvælstofbehov Græs har en lang

Læs mere

Anmeldeordning for husdyrbrug 37. Økologi

Anmeldeordning for husdyrbrug 37. Økologi Brønderslev Kommune Tlf.: 99454545 Ny Rådhusplads 1 Fax: 99454500 9700 Brønderslev E-mail: sikkerpost@99454545.dk Web: www.bronderslev.dk Anmeldeordning for husdyrbrug 37. Økologi Gælder for ændring af

Læs mere

Grøn Viden. Lugt fra husdyrbrug. Anya B. Vinstrup og Peter Kai. Husdyrbrug nr. 42 Maj 2005

Grøn Viden. Lugt fra husdyrbrug. Anya B. Vinstrup og Peter Kai. Husdyrbrug nr. 42 Maj 2005 Grøn Viden Lugt fra husdyrbrug Anya B. Vinstrup og Peter Kai 2 Husdyrbruget er i dag så koncentreret en del steder i landet, at det medfører lugtgener for det omgivende samfund. Strukturudviklingen i retning

Læs mere

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af

Læs mere

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt

Læs mere

Redegørelse fra udvalget vedrørende nabogener i forbindelse med husdyrproduktionens stalde og gødningsopbevaringsanlæg (Nabogeneudvalget)

Redegørelse fra udvalget vedrørende nabogener i forbindelse med husdyrproduktionens stalde og gødningsopbevaringsanlæg (Nabogeneudvalget) Januar 2004 Redegørelse fra udvalget vedrørende nabogener i forbindelse med husdyrproduktionens stalde og gødningsopbevaringsanlæg (Nabogeneudvalget) Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1.1. Kommissorium

Læs mere

UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE

UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE UNDERSØGELSE AF LUGT OG AMMONIAKEMISSION SAMT MULIG MILJØTEKNOLOGI TIL BUR- OG SKRABEÆGSSTALDE Af: Niels Provstgård, Landscentret, Fjerkræ og Amparo Gomez Cortina, AgroTech A/S December 2009 Sammendrag

Læs mere

Anmeldt ændring af dyreholdet på Ustrup Skovvej 10 Dato: 5. september 2011

Anmeldt ændring af dyreholdet på Ustrup Skovvej 10 Dato: 5. september 2011 Se vedlagte udsendelsesliste Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 75601013 teknikogmiljo@horsens.dk www.horsenskommune.dk Kvalitet: HKO Sagsnr.: 2011-009230 Anmeldt

Læs mere

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme Side 1 af 7 Søg... Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme 26-03-2015 DR Kontant har til aften sendt et program om generamte naboer til minkfarme, hvoraf der kom forskellige påstande om bl.a. afstandskrav

Læs mere

Anmeldeordning for husdyrbrug 37. Økologi

Anmeldeordning for husdyrbrug 37. Økologi Anmeldeordning for husdyrbrug 37. Økologi Gælder for ændring af konventionel produktion af søer, smågrise eller slagtesvin til autoriseret økologisk produktion af søer, smågrise eller slagtesvin. Ønskes

Læs mere

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af

Læs mere

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 11 Godkendelse Ansøgningsnummer 58647 Version 1 Dato 12-11-2013 00:00:00 Navn Henrik Terkelsen Adresse Bøllemosevej 21 Telefon 62262910 Mobil 20896407 E-Mail terkelsen.dairy@gmail.com

Læs mere

Jilke Arentoft A. Andersensvej 1E 8600 Silkeborg. Afgørelse af skift i dyretype i eksisterende stalde på Ringkøbingvej 320, 6800 Varde

Jilke Arentoft A. Andersensvej 1E 8600 Silkeborg. Afgørelse af skift i dyretype i eksisterende stalde på Ringkøbingvej 320, 6800 Varde Jilke Arentoft A. Andersensvej 1E 8600 Silkeborg Teknik og Miljø Erhvervscenteret Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 79946800 www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk Afgørelse af skift i dyretype i eksisterende

Læs mere

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning

Læs mere

Jilke Arentoft A Andersensvej 1E 8600 Silkeborg. Afgørelse af skift i dyretype i eksisterende stalde på Gunderupvej 61, 6800 Varde

Jilke Arentoft A Andersensvej 1E 8600 Silkeborg. Afgørelse af skift i dyretype i eksisterende stalde på Gunderupvej 61, 6800 Varde Jilke Arentoft A Andersensvej 1E 8600 Silkeborg Teknik og Miljø Erhvervscenteret Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 79946800 www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk Afgørelse af skift i dyretype i eksisterende

Læs mere

Antal dyr DE Antal dyr DE Ammekøer over 600 kg, dybstrøelse 40 28,57 Småkalve, st race,

Antal dyr DE Antal dyr DE Ammekøer over 600 kg, dybstrøelse 40 28,57 Småkalve, st race, BOUKE HUIZINGA Ll Urlundvej 9 7500 Holstebro Dato: 07.01.2016 Sagsnr.: 08.17.44-P19-18-15 Henv. til: Christian Westergaard Natur og Miljø Direkte tlf.: 96 11 78 18 Afdeling tlf.: 96 11 75 57 naturogmiljo@holstebro.dk

Læs mere

TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE

TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE, HILTVEJ 4, 4891 TOREBY L. GULDBORGSUND KOMMUNE APRIL 2014 SAGSNR.:14/11732 Tillæg til miljøgodkendelse til svinebesætning på Hiltvej 4, 4891

Læs mere

Torben Andreasen Langemarken 26 5762 V. Skerninge

Torben Andreasen Langemarken 26 5762 V. Skerninge Torben Andreasen Langemarken 26 5762 V. Skerninge Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk Afgørelse om ikke godkendelsespligt for udvidelse

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse af smågriseproduktion Odensevej 156, 5400 Bogense. Ændring af bygninger. CVR.nr 29806071

Tillæg til miljøgodkendelse af smågriseproduktion Odensevej 156, 5400 Bogense. Ændring af bygninger. CVR.nr 29806071 Tillæg til miljøgodkendelse af smågriseproduktion Odensevej 156, 5400 Bogense. Ændring af bygninger CVR.nr 29806071 30. maj 2013 Miljøgodkendelse Baggrund Enghavegård ApS har den 21. september 2010 fået

Læs mere

Munkbro I/S Munkbrovej Holstebro. 31 afgørelse om skift i dyretype

Munkbro I/S Munkbrovej Holstebro. 31 afgørelse om skift i dyretype Munkbro I/S Munkbrovej 8 7500 Holstebro Dato: 28-08-2015 Sagsnr.: 09.17.44-P19-13-15 Henv. til: Christian Skaaning Laursen Natur og Miljø Direkte tlf.: 96 11 77 92 Afdeling tlf.: 96 11 75 57 naturogmiljo@holstebro.dk

Læs mere

Revurderinger - Eksempel fra Hedensted og Esbjerg Kommuner

Revurderinger - Eksempel fra Hedensted og Esbjerg Kommuner Revurderinger - Eksempel fra Hedensted og Esbjerg Kommuner Nye tider for revurderinger - Praksis i Esbjerg Kommune - Praksis i Hedensted Kommune - Diskussion af specifikke emner: - Generelle forhold -

Læs mere

Afgørelse om udvidelse af dyrehold (fulde stalde) Bjergvej 8, 5900 Rudkøbing. CVR nr p.nr og CHR nr

Afgørelse om udvidelse af dyrehold (fulde stalde) Bjergvej 8, 5900 Rudkøbing. CVR nr p.nr og CHR nr Bjerggården I/S Bjergvej 8 Illebølle 5900 Rudkøbing Infrastruktur Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: infra@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk 03-03-2016 J. nr.

Læs mere

Temagruppeseminar 2011

Temagruppeseminar 2011 Temagruppeseminar 2011 Grundlag for anmeldeordningen MKN rapport fra ekspertudvalg Bent Ib Hansen 1 Lovforslag L12 - anmeldeordning Dyrevelfærd (2013) Dyrehold kan forblive uændret Kun ændringer som relaterer

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække BEK nr 129 af 09/02/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr.: 12-0116-000001 Senere ændringer til forskriften

Læs mere