Masteruddannelse i vidensbaseret socialt arbejde Aalborg Universitet

Transkript

1 Masteruddannelse i vidensbaseret socialt arbejde Aalborg Universitet Ny uddannelse, 2013

2 Ny uddannelse, 2013 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Grundoplysninger... 7 Uddannelsens kompetenceprofil... 8 Uddannelsens struktur... 9 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 17 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI om masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde Oplysninger til UI om masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde Særlige forhold

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution med støtte fra et akkrediteringspanel. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde består af en kernefaglig ekspert og en aftagerrepræsentant. Kernefaglig ekspert Anne Halvorsen, førsteamanuensis/institutleder for institut for sociologi og socialt arbejde på Universitetet i Agder, er uddannet sociolog og har efterfølgende taget en doktorgrad om kunnskapsutvikling i socialt arbejde. Hun har arbejdet med anvendt forskning og evaluering i 18 år i Agderforskning AS, heraf tre år som administrerende direktør. Anne Halvorsen har arbejdet 8 år med forskning og undervisning indenfor sociologi, velfærd og socialt arbejde, de seneste år også som institutleder på universitetet. Aftagerrepræsentant Rie Martens, Specialkonsulent i Frederiksberg Kommune. Socialrådgiver og cand.soc i socialt arbejde. Rie Martens har i en årrække været ansat i Dansk Flygtningehjælp og har siden 1999 været ansat i Frederiksberg Kommune, hvor hun i mange år var afdelingsleder for kommunens integrationsindsats. Hun har siden januar 2013 været ansat som specialkonsulent i centraladministrationen i Frederiksberg Kommune inden for socialsundheds og arbejdsmarkedsområdet, forsat med speciale indenfor integration og beskæftigelsesområdet. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. maj 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 6. september 2013 supplerende dokumentation indhentet af Danmarks Akkrediteringsinstitution: Vedrørende specificering af kompetenceprofilen samt dennes relationen til kvalifikationsrammen og uddybende begrundelse for uddannelsens opbygning. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 27. september 2013 Høringssvar modtaget 11. oktober 2013 Sagsbehandling afsluttet 24. oktober 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. november 2013 Bemærkninger Den ansøgte masteruddannelse i vidensbaseret socialt arbejde har store lighedspunkter med en tidligere ansøgte master i vidensbaseret praksis i socialt arbejde, som fik afslag i

6 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Master i vidensbaseret socialt arbejde på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriteriet for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1). - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3). - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4). - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Institutionens kvalitetssikringssystem lever op til kravene i ESG. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2). Forskningsmiljøet, som vil blive knyttet til uddannelsen, ikke er af tilstrækkelig kvalitet idet antallet af publikationer på niveau 1 og 2 er lavt set i relation til miljøets størrelse. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitetets proces med udvikling af uddannelsen og en analyse af det samfundsmæssige behov. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat initiativer til at løse problemerne. Masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde er en ny videreuddannelsesmulighed for frontmedarbejdere i socialt arbejde. Forskningsmiljøet, der er knyttet til uddannelsen, har ikke publiceret i et omfang, som modsvarer miljøets størrelse. Men der arbejdes fra universitetet side på at forbedre dette på sigt. Universitetet har gennemført en proces, som inddrager både aftagere og universitetets ledelse i udviklingen af uddannelsen på et relevant grundlag. På baggrund af udviklingsprocessen er det dokumenteret, at der ikke er beslægtede uddannelser og blandt andet derfor behov for uddannelsen. Der er sammenhæng mellem uddannelsens indhold og de tilknyttede forskningsområder, og uddannelsens tilrettelæggere er forskningsaktive. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet ser en sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau samt, at der er faglig progression gennem hele uddannelsen ligesom uddannelsens kompetenceprofil er understøttet af uddannelsens fagelementer. Universitetets kvalitetssikringssystem er velfungerende og vil være med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 6

7 Grundoplysninger Udbudssted Aalborg og København (Sydhavnen) Sprog Dansk Hovedområde Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde Antal forventede studerende 30 Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. september 2014 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 7

8 Uddannelsens kompetenceprofil Masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde giver de studerende viden, færdigheder og kompetencer, der gør dem i stand til selvstændigt og systematisk, at tage initiativ til og gennemføre udvikling og forandring i egen praksis på et vidensbaseret grundlag, hvor forskningsbaseret teori og empiri integreres med erfaringsbaseret viden om og i praksis med særligt fokus på det borgernære sociale arbejde. De studerende vil under uddannelsen opnå Viden om Vidensformer herunder forskellige teoretiske og forskningsmæssige tilgange til forståelsen og udviklingen af vidensbaseret socialt arbejde baseret på international forskning af højeste kvalitet. Færdigheder i at Gennemføre projekter, der er relevante for udvikling af socialt arbejde på et teoretisk og forskningsmetodisk grundlag - hvilket forudsætter evne til at identificere videnskabelige problemstillinger, at kunne reflektere over vidensformer i socialt arbejde, at kunne styre og udvikle komplekse udviklings- og forandringsprocesser, samt kunne opstille nye analyse og løsningsmodeller til brug for udvikling af det sociale arbejde med borgere og/eller klienter. Sidstnævnte involverer også inddragelsen af borgere og/eller klienters viden. Kompetencer til at Udvikle og styrke et fagligt og tværfagligt vidensbaseret socialt arbejde baseret på selvstændig anvendelse og formidling af forskningsbaseret teoretisk og empirisk viden til både fagfæller og borger og/eller klienter, samt at tage et professionelt ansvar ved at omstille og forny sig i forhold til de løbende behov for udvikling af vidensbaseret socialt arbejde. (Supplerende dokumentation af 6. september 2013) 8

9 Uddannelsens struktur MODUL/FAGFELT INDHOLD ECTS PRØVEFORM 1. modul Vidensbaseret socialt arbejde i det faglige 15 miljø og i det borgernære sociale arbejde Fagfelt 1 Professionelt socialt arbejde 3,5 Fagfelt 2 Sociale problemer 1,5 Individuel eksamen i individuel Fagfelt 3 Lovgivning og retssociologi 1,0 skriftlig opgave Fagfelt 4 Kommunikation, rådgivning og samtaler 1,5 Fagfelt 5 Det faglige miljø og dets udvikling 1,5 Fagfelt 6 Viden, praksis og forskningsmetoder 2,0 Skriftlig opgave: Udvikling af socialt arbejde i 4,0 samarbejde med fagfæller og borgere og/eller klienter 2. modul Vidensbaseret socialt arbejde i en organisatorisk og juridisk kontekst 15 Fagfelt 1 Professionelt socialt arbejde 2,0 Fagfelt 3 Lovgivning og retssociologi 1,0 Fagfelt 6 Viden, praksis og forskningsmetoder 2,0 Fagfelt 7 Organisation og organisatoriske forandringsprocesser 3,0 Fagfelt 8 Formidling, læring og kommunikation 2,0 Projektopgave: Udvikling af socialt arbejde i en 5,0 tværfaglig og kompleks organisatorisk kontekst 3. modul Vidensbaseret socialt arbejde i en samfundsmæssig 15 kontekst Fagfelt 2 Sociale problemer 3,0 Fagfelt 3 Lovgivning og retssociologi 1,0 Fagfelt 6 Viden, praksis og forskningsmetoder 3,0 Fagfelt 9 Velfærdssamfund, velfærdsstat og politik 3,0 Individuel eller gruppeeksamen i individuelt projekt eller gruppeprojekt Individuel eksamen i individuelt projekt Projektopgave: Udvikling af socialt arbejde i en 5,0 samfundsmæssig kontekst 4. modul Masterprojekt 15 Tværfaglige projektseminarer 3,0 Individuel eller gruppeeksamen Masterprojektarbejde 12,0 i individuelt pro- jekt eller gruppeprojekt I alt 9 fagfelter (34 ECTS / 1,5-7,0 ECTS) Skriftlig opgave/projektopgave (26 ECTS / 4,0-12 ECTS) 60 ECTS 9

10 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Initiativet til udvikling af uddannelsen opstod i slutningen af Beslutningen om at gennemføre en udviklingsproces blev truffet på Aalborg Universitets direktionsmøde i februar Dekanen på det samfundsvidenskabelige fakultet igangsatte efterfølgende udviklingsarbejdet ved nedsættelse af en faglig arbejdsgruppe. Ledelsen har løbende medvirket i udviklingen ved udarbejdelse af, læsning og kommentering af materiale til ansøgningen. Den ansøgte masteruddannelse i vidensbaseret socialt arbejde har store lighedspunkter med den tidligere ansøgte master i vidensbaseret praksis i socialt arbejde, som fik afslag i Det fremgår af ansøgningen, at universitetet siden det første afslag har foretaget mindre justeringer i kompetenceprofilen. Uddannelsen tager nu udgangspunkt i, at gruppen af studerende alene er uddannet socialrådgivere eller personer med lignende adgangsgivende uddannelse, ligesom der er foretaget mindre ændringer i uddannelsens indhold. Udviklingsprocessen har omfattet: Den rapport som har været en del af baggrunden for igangsættelsen af udviklingsarbejdet Analyse af behov og relevans af professionsuddannelser, Danmarks Evalueringsinstitut som efterlyser praksisnær og professionsrettet efter- og videreuddannelse på niveau over diplomuddannelserne på det sociale område.(ansøgningen s. 5). (Var også en del af den første ansøgning). Den første aftagerundersøgelse blev gennemført i foråret Aftagerundersøgelsen omfatter spørgerskemaer til 47 organisationer. Undersøgelsen er anonym. (Var også en del af den første ansøgning). Anden del af processen tager udgangspunkt i den reviderede kompetenceprofil. Processen er gennemført i vinteren Det drejer sig om: Endnu en aftagerundersøgelse omfattende 33 organisationer. Undersøgelsen er anonym, men med mulighed for at tilkendegive afsenderen. Undersøgelsen fokuserer primært på en vurdering af uddannelsen og behovet for den. (Bilag 1. S. 217) Gennemførsel af 2 samtaler med relevante personer med det formål at have en dyberegående dialog om behovet for uddannelsen og dens kvalitet. Videre er der gennemført en undersøgelse af beslægtede uddannelser og beskæftigelsen. Tredje del af processen er iværksat på baggrund af supplerende spørgsmål fra akkrediteringspanelet: Universitetet har redigeret uddannelsens formål og målsætning. Disse er indholdsmæssigt ikke ændret, men de er skærpet, og der er foretaget mindre ændringer i ECTS fordelingen (se kriterium 4). Den redigerede målsætning, kompetenceprofil og studiestruktur er sendt til udtalelse til en aftager, der tidligere har medvirket i udviklingen af uddannelsen. (Supplerende dokumentation af 6. september s. 13). Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Uddannelsen sigter mod, at dimittenderne efter endt uddannelse fortsat er beskæftigede inden for det sociale område i tæt kontakt med borgere og/eller klienter, men at de selvstændigt kan bidrage til at kvalificere udøvelsen af det praktiske sociale arbejde i et tæt samspil med fagfæller samt borgere og/eller klienter. 10

11 Uddannelsen lægger vægt på udvikling og forandring af den praksis, der knytter sig til den praktiske udførelse af socialt arbejde. De studerende udvikler i løbet af uddannelsen kompetencer til selvstændigt at påtage sig et professionelt ansvar for at igangsætte, styre, udvikle og formidle komplekse faglige og tværfaglige projekter knyttet til sådanne udviklings- og forandringsprocesser (jf. Studieordningen 5). Selvom uddannelsen naturligt bygger ovenpå nogle af de elementer, der indgår i grunduddannelser rettet mod ansættelse på det sociale område/i socialt arbejde, sigter uddannelsens kompetenceprofil mod, at de studerende får videregående teoretisk, analytisk og praktisk relevant viden, der sætter dem i stand til at kvalitetsudvikle det sociale arbejde. (Ansøgningen s.4) Aftagere af dimittenderne vil være offentlige, private og frivillige organisationer på det sociale område. Med det udgangspunkt, at de fleste studerende vil være i beskæftigelse, mens de studerer, vil aftagere i mange tilfælde være de studerendes eksisterende arbejdspladser. Dette kan f.eks. være kommuner, private virksomheder, foreninger eller andre organisationer, der udfører socialt arbejde i tæt kontakt med borgere og/eller klienter. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en velbeskrevet sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Universitetet har i januar 2013 gennemført en undersøgelse og analyse af beslægtede uddannelser. Undersøgelsen retter sig mod uddannelser, der tilbyder videreuddannelse inden for socialt arbejde og/eller uddannelser, der kunne tænkes at være beslægtede i forhold til kompetenceprofil, fagelementer og erhvervssigte. Nedenstående oversigt illustrerer resultatet af analysen: 11

12 Ansøgningen s. 11 Hvad angår diplomuddannelser skriver universitetet En række diplomuddannelser har sammenfald med Masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde, idet de beskæftiger sig med socialt arbejde. Diplomuddannelserne adskiller sig dog væsentligt, idet undervisningen på disse uddannelser ikke er forskningsbaseret og primært sigter mod specialisering af de studerende inden for et specifikt beskæftigelsesområde. Ansøgningen s. 12. Videre henviser universitetet til Analyse af behov og relevans af Professionsmasteruddannelser gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut, november Af rapporten fremgår det at udbuddet af videreuddannelsesmuligheder til socialrådgivere er dækket i forhold til forskellige specialiseringer, bl.a. beskæftigelsesområdet, børneområdet og området for udsatte voksne (p.16), at der er et behov for en videreuddannelsesmulighed over diplomniveau, og at dette kan ses som en tydelig påpegning af et behov for praksisnær uddannelse på kandidatniveau (p. 4, 15, 16). (Ansøgningen s.12). Akkrediteringspanelet konstaterer, at der er en del masteruddannelser, der tilbyder udviklingsredskaber såsom evaluering, kvalitet og ledelse, men ingen af disse er fokuseret på socialt arbejde og de udfordringer 12

13 dette område har. Kandidatuddannelsen i socialt arbejde retter sig mod samme målgruppe af studerende som masteruddannelsen, men har ikke samme formål som masteruddannelsen om at efteruddanne frontmedarbejdere, der efter endt uddannelse fortsat er beskæftigede inden for det sociale område i tæt kontakt med borgere og/eller klienter. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er de relevante uddannelser, der indgår i analysen og at uddannelsen adskiller sig fra de beskrevne uddannelser. Involvering af interessenter Initiativet til udvikling af uddannelsen opstod i slutningen af Beslutningen om at gennemføre en udviklingsproces blev truffet på Aalborg Universitets direktionsmøde i februar 2012, blandt andet som følge af rapporten Analyse af behov og relevans af professionsmasteruddannelser (se nedenstående). Dekanen på det samfundsvidenskabelige fakultet igangsatte efterfølgende udviklingsarbejdet ved nedsættelse af en faglig arbejdsgruppe (Lektor Jan Brødslev Olsen, Lektor Karin Kildedal, Lektor Lars Uggerhøj, Lektor Maria Appel Nissen samt AC-fuldmægtig Johanne Kær Berg). Beslutningen om at udvikle en masteruddannelse fik opbakning fra instituttet, skolen og den faglige arbejdsgruppe. I perioden november 2012 april 2013 har ledelsens involvering omfattet: Indledende diskussioner mellem fakultet, skole og faglig arbejdsgruppe om ansøgning om akkreditering 2013 herunder substantielle forhold vedrørende behovet for og udviklingen af uddannelsens faglige indhold Løbende diskussioner mellem fakultet, skole og faglig arbejdsgruppe på møder og i korrespondancer i forbindelse med udarbejdelse af alle elementer i ansøgningen Udarbejdelse af, læsning og kommentering af materiale til ansøgningen ved fakultet, skole og faglig Arbejdsgruppe Ansøgningen s.7. Rapporten Analyse af behov og relevans af professionsuddannelser havde til formål at afdække behovet for og relevansen af at udvikle professionsmasteruddannelser som ny udviklingsbaseret voksenuddannelse på kandidatniveau. Analysen er udarbejdet af EVA og baserer sig dels på bidrag fra centrale interessenter på området, dels på en række forskellige dataindsamlingsaktiviteter. Som tidligere beskrevet har rapporten følgende overordnede konklusion: På socialrådgiverområdet nedsatte Undervisningsministeriet i 2009 en arbejdsgruppe, der havde til opgave at vurdere, hvorvidt der var behov for at revidere socialrådgiveruddannelsen. For at imødekomme behovet for praksisnær forskning på det sociale område anbefalede arbejdsgruppen i sin rapport, at der skulle udvikles(...) en praksisnær og professionsrettet efter- og videreuddannelse på niveau over diplomuddannelserne på det sociale område, som er kendetegnet ved en stærk professionsforankring og et højt specialiseret udviklingsbaseret videngrundlag. Da det i anbefalingen understreges at kompetencebehovet er kendetegnet ved en stærk professionsforankring og er på et niveau over diplomuddannelser, vurderer EVA at der tilkendegives et behov for professionsmasteruddannelser. (Bilag 1.1). Aftager inddragelse i udviklingen Første aftageranalyse blev gennemført i foråret 2012 med udsendelse af spørgeskemaer til 47 organisationer. Første spørgeskemaundersøgelse relaterede sig til den tidligere ansøgte uddannelse og dens målgruppe. I vinteren 2013 gennemførtes 2. aftagerundersøgelse. Formålet var at undersøge behovet for uddannelsen. Målgruppen var 33 organisationer, heraf 14 kommuner, der ikke deltog i den første aftagerundersøgelse samt 4, der havde medvirket tidligere (København, Aalborg, Odense og Esbjerg). De 14 øvrige kommuner repræsenterer både mellemstore og mindre kommuner og geografisk spredt. Desuden blev der udvalgt 15 øvrige private virksomheder og/eller offentlige, private eller frivillige organisationer, der enten udfører eller har en interesse i uddannelsens målgruppe og beskæftigelsesområder. En samlet oversigt over de udvalgte respondenter fremgår af en oversigt i ansøgningen. Der blev udsendt en mail med en kort beskrivelse af uddannelsen (bilag Mail til aftager i 2. aftagerundersøgelse), studieordningen for masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde samt notat om beslægtede uddannelser (bilag 1.14). I mailen var indsat et link til et ano- 13

14 nymt elektronisk spørgeskema med en række spørgsmål (bilag Spørgeskema til 2. aftagerundersøgelse). (Ansøgningen s. 13.) Spørgeskemaundersøgelsen omfatter følgende spørgsmål: 1.Vurderer du, at der er et samfundsmæssigt behov for en masteruddannelse i vidensbaseret socialt arbejde (jf. Notat om beskæftigelse)? 2. Vurderer du, at en Masteruddannelse i vidensbaseret socialt arbejde ville kunne bidrage til at styrke kvaliteten i det sociale arbejde i din organisation? 3. Vurderer du, at en type uddannelse som Masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde dækker et behov for viden, færdigheder og kompetencer på det sociale område (jf. Studieordningen, side 2-4)? 4. Vurderer du, at din organisation kunne have et behov for at ansætte en medarbejder med en Master i vidensbaseret socialt arbejde? S. Hvis Masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde fandtes, ville du så finde det relevant at tilbyde uddannelsen til udvalgte medarbejdere? Resultaterne fra 2. aftagerundersøgelse: 28 (svarende til 85 %) responderede på henvendelsen. Ud af disse gennemførte 21 (75 %) hele spørgeskemaet, mens 7 (25 %) delvist gennemførte spørgeskemaet. 89 % vurderer, at der er et samfundsmæssigt behov for uddannelsen. 84 % vurderer, at uddannelsen dækker et behov for viden, færdigheder og kompetencer på det sociale område. 71 % (svarende til 19 aftagere eller 58 %, af alle der er blevet kontaktet) vurderer, at det ville være relevant at tilbyde uddannelsen til udvalgte medarbejdere som en overbygning på grunduddannelse og praksiserfaring. Der var 9 aftagere, der tilkendegav, at de er interesserede i at indgå i et fremtidigt aftagerpanel, der kan bidrage til kvalitetssikring af uddannelsen. (Ansøgningen s. 12f). Universitetets opsamling på 2. aftagerundersøgelse er blandt andet, at den har givet betydningsfuld indsigt i aftagernes overvejelser omkring behovet for uddannelsen. Samlet set understreger undersøgelsen vigtigheden af at synliggøre uddannelsens formål, kompetenceprofil, indhold m.m. således, at uddannelsen får den betydning, som er tilsigtet - og at der etableres tætsamarbejdemellem uddannelse og praksis - ikke mindst i form af en løbende dialog med aftagerpaneler samt dimittender. Videre gav nogle aftagere udtryk for et behov eller efterspurgte nogle elementer i uddannelsen, som ikke i udgangspunktet var tydeliggjort tilstrækkeligt eller som kunne tydeliggøres yderligere. Disse var 1) et fokus på evidensbaseret forskning og på typer af effektmålinger, der kan danne inspiration for udvikling af viden i praksis, 2) Undervisning i implementering og resultatstyring. Disse forslag er efterfølgende blevet tilføjet under indholdet i fagfelt 6: Viden, praksis og forskningsmetoder og under fagfelt 7: Organisation og organisatoriske læreprocesser. (Ansøgningen s. 15) Universitetet har desuden været i dialog med 2 relevante personer hhv. fra Dansk Socialrådgiverforening og et medlem fra aftagerpanelet for kandidatuddannelsen i socialt arbejde, der også repræsenterer en kommune og er leder for et center med fokus på udvikling på det sociale område og i socialt arbejde. Samtalerne blev gennemført i februar og marts Forud for samtalerne fik personerne tilsendt studieordningen, notat om beskæftigelse samt undersøgelse og analyse af beslægtede uddannelse. Formålet med de to interview var at etablere en mere dybdegående dialog med relevante aftagere om behovet for og kvaliteten af uddannelsen. (Ansøgningen s. 15f.) Dialogen bekræfter vigtigheden af at fastholde niveauet og perspektivet i uddannelsen. Som en følge heraf blev der foretaget ændringer i studieordningen, der yderligere understreger niveauet og perspektivet for uddannelsen set i forhold til grunduddannelsen. Konkret skete dette ved at præcisere undervisningens dybdegående teoretiske og udviklingsorienterede fokus i det konkrete indhold på modul 1, således at det er klart, at 14

15 undervisningen ikke retter sig mod professionsudøvelse på samme måde som på grunduddannelsen. ( Ansøgningen s. 17.) Tredje aftagerinddragelse. Efter universitetet, på baggrund af supplerende spørgsmål fra akkrediteringspanelet, har redigeret uddannelsens formål, kompetenceprofil og uddannelsens struktur, er disse sendt til en af aftagerne, der tidligere har medvirket i udviklingen af uddannelsen. Aftagerens kommentarer er anvendt i formuleringen af den endelige målsætning for uddannelsen. ( Supplerende dokumentation af 6. september s. 13) Akkrediteringspanelet noterer, at der overvejende er positive tilbagemeldinger omkring behovet for uddannelsen, men bemærker, at mens 89 % finder der er behov for uddannelsen, finder færre (71 %), at det ville være relevant at tilbyde uddannelsen til udvalgte medarbejdere. Der er ikke muligt ud fra det foreliggende materiale, at se hvordan kommunerne fordeler sig i besvarelserne. Den samme tendens fremgår i tilbagemeldingen fra en af de interviewede: Det er ikke realistisk, at alle organisationer, kommuner, regioner mm. vil have penge til (og prioritere) at sætte frontmedarbejdere på uddannelsen. Ift. formålet ville det være ønskeligt, hvis rigtig mange socialrådgivere/frontmedarbejdere gennemførte uddannelsen, ligesom diplomuddannelserne på nogle felter anvendes bredt i dag, men det er næppe realistisk. Lige nu er der en tilbøjelighed til, at organisationer, kommuner, regioner mm. vælger at lade frontmedarbejderne blive hjemme på kontoret i stedet for at sende dem på uddannelse. (Ansøgningen s. 16) Akkrediteringspanelet finder, at universitetet har inddraget relevante interessenter gennem flere faser, og at aftagerne i forbindelsen med inddragelsen har haft relevante informationer til rådighed i form af beskrivelse af uddannelsen mv. Men panelet undrer sig over, hvorfor kun ét medlem af aftagerpanelet for kandidatuddannelsen i socialt arbejde er inddraget i udviklingsarbejdet. Der er i aftagerundersøgelsen benyttet anonyme spørgeskemaer. Det er panelets opfattelse, at der kan være både fordele og ulemper ved anonyme undersøgelser. På den ene sider giver det, venner mulighed for at svare mere ærligt på henvendelserne, og på den anden side er det vanskeligt at se, hvilken kontekst svarene skal læses i. Spørgsmålene i den 2. aftagerundersøgelse fokuserer i højere grad på værdien af uddannelsens indhold, end det var tilfældet i den 1. aftagerundersøgelse, hvor fokus var på behovet på arbejdsmarkedet. Udbyttet af 2. aftagerundersøgelse har da også været, at der er kommet forslag til ændringer i uddannelsen, som universitetet har forholdt sig til. Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at relevante interessenter har været involveret i universitetets proces med henblik på at bidrage til udviklingen af uddannelsen. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Universitetets proces tager afsæt i rapporten, der efterlyser efteruddannelsesmuligheder for socialrådgivere. På dette grundlag beslutter ledelsen, at nedsætte en arbejdsgruppe, som får til opgave at udvikle uddannelsen. Ledelsen har løbende medvirket i udviklingen ved udarbejdelse af, læsning og kommentering af materiale til ansøgningen. Udviklingsprocessen har kørt i tre faser. Resultatet af den første udviklingsproces var en ansøgning om akkreditering i sommeren Denne ansøgning fik afslag. Universitetet beslutter, på baggrund af afslaget at udarbejde en ny og smallere profil for uddannelsen. De udarbejder en undersøgelse af beslægtede uddannelser og gennemfører en ny aftagerundersøgelse, som også spørger til aftagernes syn på uddannelsens kompetenceprofil. Sammen med spørgeskemaet får aftagerne et solidt informationsgrundlag om uddannelsen og beslægtede uddannelser. Aftagerundersøgelsen suppleres med 2 dybdegående interview, hvor aftagerne forholder sig til både behovet for uddannelsen og uddannelsens indhold. Både på baggrund af den 2. aftagerundersøgelse og de efterfølgende interview er der kommet tilbagemeldinger med forslag til ændringer i uddannelsen, som er blevet implementeret. 15

16 I forbindelse med akkrediteringspanelets behandling af ansøgningen er der stillet supplerende spørgsmål til universitetet. Disse har givet anledning til at universitetet redigeret uddannelsens formål og målsætning således, at disse ikke er indholdsmæssigt ændret, men de er skærpet. Og der er foretaget mindre ændringer i ECTS fordelingen Panelet bemærker kritisk, at universitetet efter det første afslag fortsat har arbejdet videre med en meget bred kompetenceprofil, som ikke levede op til kvalifikationsrammens krav. Og det er først i forbindelse med supplerende spørgsmål, at universitetet har foretaget den fornødne revision af kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at universitetet har tilrettelagt en udviklingsproces, som har inddraget aftagerne og vist, at der er et behov for uddannelsen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 1.3. EVA rapport Bilag Mail til aftagere i 2. aftagerundersøgelse Bilag Notat om beslægtede uddannelser Bilag Spørgeskema til 2. aftagerundersøgelse Supplerende dokumentation af 6. september 2013 vedrørende proces i forbindelse med seneste tilpasning af kompetenceprofilen. 16

17 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Følgende forskningsmiljøer vil blive knyttet til uddannelsen: FoSo - Forskning i Socialt Arbejde (Institut for Sociologi og Socialt Arbejde). - (3 professorer, 17 lektorer/adjunkter og 18 ph.d.-studerende). CASTOR - Center for Sociologiske Analyser af Sociale Transformationer (Institut for Sociologi og Socialt Arbejde). - (3 professorer, 4 lektorer, 1adjunkt, 5 ph.d.-studerende og 1 videnskabelig assistent). SocMap - Forskningsgruppen i Demografi, socialgeografi og sundhed (Institut for Sociologi og Socialt Arbejde) - (blev dannet primo 2010, og består af 1 professor, 3 lektorer, 1 Post doc., 2 adjunkter, 4 ph.d.- studerende og 1 elitestuderende). COMA - Center for Organization, Management and Administration (Institut for Sociologi og Socialt Arbejde i samarbejde med Institut for Statskundskab) - (3 professorer, 5 lektorer, 2 adjunkter og 6 ph.d.-studerende). Det juridiske forskningsmiljø (Juridisk Institut) - (2 professorer, 3 professorer MSO, 9 lektorer, 3 adjunkter og 11 ph.d.- studerende). MÆRKK - Markedskommunikation og Æstetik: Reception ift. Kognition og Kultur (Institut for Kommunikation) - (1 professor, 1 professor MSO, 6 lektorer, 6 adjunkter og 3 ph.d.-studerende) CLIO - Center for Læring i Organisationer (Institut for Læring og Filosofi) - (2 professorer, 4 lektorer, 3 adjunkter, 8 ph.d.-studerende). Institut for Socialt Arbejde (Professionshøjskolen Metropol) - (Instituttets forskningsvirksomhed rummer aktuelt 1 forskningsleder, 9 lektorer, 5 ph.d.-studerende og 5 videnskabelige assistenter). Universitetet har beskrevet de 8 forskningsmiljøer. Jævnfør bilag 2.1 er der indgået en rammeaftale mellem Aalborg Universitet og professionshøjskolen Metropol om et forpligtigende samarbejde mellem de to institutioner, og der arbejdes på en partnerskabsaftale vedrørende udvikling og gennemførsel af den ansøgte masteruddannelse (Ansøgningen s. 18). I en skematisk oversigt er der redegjort for, hvordan der er tilknyttet to fagansvarlige til hver af uddannelsens fagfelter. Disse kommer alle fra Aalborg Universitet, og har til opgave at sikre en sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og de til uddannelsen tilknyttede forskningsmiljøer. Hertil kommer, at der for 6 af fagfelterne også er fagansvarlige fra Metropol. Et af de 8 forskningsmiljøer bag uddannelsen er Forskning i Socialt Arbejde (FoSo), som 8 ud af 15 fagansvarlige er tilknyttet, jf. nedenfor. FoSo er et tværfagligt, samfundsvidenskabeligt forskningsnetværk ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ( ) Et særkende ved FoSo er, at miljøets forskning generelt er orienteret mod udforskningen af og/eller udviklingen af socialt arbejdes praksis (Ansøgning, s. 18). 17

18 Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde lægger i sit formål, kompetenceprofil, læringsmål, indhold og tilrettelæggelse op til, at der kontinuerligt er et tæt samspil mellem uddannelse og praksis. Uddannelsen samvirker med praksis på tre centrale måder: - Forskningsbaseret undervisning med fokus på og relevans for socialt arbejdes praksis - Pædagogisk og didaktisk tilrettelæggelse der sikrer samspil mellem uddannelse og praksis. - Udvikling af strukturer, der understøtter samspillet mellem uddannelse og praksis. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af forskernes CV er, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Ifølge ansøgningen har 15 VIP er udviklet og tilrettelagt uddannelsen, herunder de fire lektorer i arbejdsgruppen som omtalt i kriterium 1. De 15 VIP er er alle tilknyttet et af de ovenfor nævnte forskningsmiljøer og indgår som fagansvarlige på uddannelsen. Uddannelsen er opbygget med fire moduler og 10 fagfelter (jf. uddannelsens struktur forrest i rapporten), og hvert af fagfelterne har tilknyttet to af VIP erne som fagansvarlige. De fagansvarlige fra Metropol indgår i denne sammenhæng som yderligere fagansvarlige, og fagfelterne 1, 3, 5, 6 og 9 har således tre eller fire fagansvarlige tilknyttet. I bilag 2.3 er henvisninger til VIP ernes CV er og forskningsmæssige aktiviteter vedlagt. Universitetet anfører, at Institut for Sociologi og Socialt Arbejde vil have det primære ansvar for undervisningen på uddannelsen (Ansøgning, s. 18). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af de fagansvarliges vedlagte CV er, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Uddannelsens VIP er Af ansøgningen fremgår det, at der forventes et optag på 30. Ifølge universitetet er det realistisk at tilrettelægge og gennemføre undervisning på masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde ved hjælp af VIP-personale. (Ansøgning, s. 24). Universitetet beskriver, at undervisningen tilrettelægges således at undervisere inden for et bestemt fagfelt kan undervise i både København og Aalborg. Det betyder, at de studerende i København og Aalborg i udbredt grad vil blive undervist af de samme undervisere. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø Det fremgår af ansøgningen, at uddannelsen skal udbydes både i Aalborg og i København (ansøgning, s. 18). Jf. ovenstående vil undervisningen i henholdsvis Aalborg og København blive placeret forskudt, så de samme personer kan varetage undervisningen begge steder. Universitetet beskriver, at studerende i København og Aalborg i udbredt grad undervises af de samme undervisere og får samme indhold og kvalitet i undervisningen (Ansøgningen s. 24). Hovedparten af VIP erne har base i Aalborg, men universitetet anfører, at der er tradition for en tæt kontakt mellem studerende og undervisere gennem projektvejledning, internetbaserede dialogværktøjer (mailsystemer, undervisnings- og konferenceplatforme, Skype mv.) og en åben undervisningskultur, hvor de studerende kan kontakte underviserne for spontan sparring ud over aftalte vejledninger (Ansøgning, s. 25). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen vil blive udbudt i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. 18

19 Forskningsmiljøets kvalitet Nedenfor ses en oversigt over det samlede antal publikationer3 for FoSo som i 2013 har 17 lektor/adjunkter og 18 ph.d. Universitetet bemærker til oversigten, at der er en konkrete forventning om en væsentlig stigning i publikationer i peer review tidsskrifter niveau 1 og 2 samt bidrag til antologier i Denne forventning baserer universitetet på allerede indberettede publikationer, samt viden om publikationer under udarbejdelse. Videre fremgår det, at universitetet gør aktive tiltag i forhold til at styrke publiceringsaktiviteten, og i 2012 blev der ansat to nye professorer. Forskningsmiljøet har nu tre professorer, der har som væsentlig opgave at bidrage til at øge publikationsraten såvel som forskningsaktiviteten alment...i 2013 ansættes iht. Instituttets stillingsplan desuden en adjunkt og tre lektorer. Såfremt uddannelsens akkrediteres, ansættes endnu en lektor i socialt arbejde Ansøgningen s. 26 Akkrediteringspanelet vurderer, at antallet af artikler på niveau 1 og 2 er lavt. Det er ikke i ansøgningen dokumenteret, at der er sket en udvikling i omfanget af publikationer for FoSo, men det anerkendes at ansættelsen af 2 nye professorer sandsynliggør, at forskningsområdet på sigt kan fremvise publikationer af et større omfang. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet forskningsmiljøet, som vil blive knyttet til uddannelsen, ikke er af tilstrækkelig kvalitet da antallet af publikationer på niveau 1 og 2 er lavt set i relation til miljøets størrelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer, og at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er. Endvidere vurderer panelet, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er, og at uddannelsen vil blive udbudt i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 2.1. Rammeaftale Bilag 2.3. Oversigt over CV er på de fagansvarlige 19

20 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Universitetet anfører, at uddannelsen giver ret til den danske titel Master i vidensbaseret socialt arbejde og den engelske titel Master of Knowledge Based Social Work (Studieordning, s. 4). Det fremgår, at uddannelsen retter sig mod at det samlede uddannelsesforløb lægger op til et kontinuerligt og stadigt mere komplekst fokus på udvikling af socialt arbejde på et vidensbaseret grundlag i et tæt samspil med egen praksis og arbejdsplads såvel som borgere og/eller klienter, og at uddannelsen gør de studerende i stand til at udvikle og kvalificere de praksis- og borgernære funktioner, de i kraft af deres faglige grunduddannelse varetager og indgår i på et vidensbaseret grundlag - og dermed opnår de via uddannelsen kompetencer til at kunne varetage nye praksis- og jobfunktioner. (Ansøgningen s. 28) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet har som supplerende dokumentation fremsendt en redigeret kompetenceprofil (se kompetenceprofilen i rapportens start) idet den tidligere fremsendte var meget bred og omfattende. Universitetet skriver om den nye kompetenceprofil, at denne tager udgangspunkt i uddannelsens formål og målsætning samt tydeliggørelsen af erhvervssigtets (Supplerende oplysninger af 6. september s. 5). En analyse viser, at der er overensstemmelse mellem kvalifikationsrammens typebeskrivelse af en masteruddannelse og uddannelsens kompetenceprofil. Eksempler her på er: Kvalifikationsrammen Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde. Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflekterer over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. Kompetenceprofil Vidensformer herunder forskellige teoretiske og forskningsmæssige tilgange til forståelsen og udviklingen af vidensbaseret socialt arbejde baseret på international forskning af højeste kvalitet. Gennemføre projekter, der er relevante for udvikling af socialt arbejde på et teoretisk og forskningsmetodisk grundlag - hvilket forudsætter evne til at identificere videnskabelige problemstillinger, at kunne reflektere over vidensformer i socialt arbejde, at kunne styre og udvikle komplekse udviklings- og forandringsprocesser, samt kunne opstille nye analyse og løsningsmodeller til brug for udvikling af det sociale arbejde med borgere og/eller klienter. Akkrediteringspanelet finder, at den reviderede kompetenceprofil er bedre i overensstemmelse med uddannelsens erhvervssigte og de beskrevne fag samt deres læringsmål. Akkrediteringspanelet vurderer, at kompetenceprofilen lever op til kravene i kvalifikationsrammen. 20

21 Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Supplerende dokumentation af 6. september 21

22 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgang til Masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde er betinget af, at ansøgerne har gennemført en professionsbacheloruddannelse i socialrådgivning (BA in Social Work), en mellemlang videregående uddannelse såsom socialrådgiver, en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb eller en relevant udenlandsk uddannelse på samme niveau (jf. Studieordningen 7, stk. 1). Desuden skal ansøgere have mindst 2 års dokumenteret ansættelse inden for det sociale område med selvstændige funktioner knyttet til udførelse af socialt arbejde eller praksisnære funktioner (jf. Studieordningen 7, stk. 2). Det fremgår af ansøgningen, at de studerende på det første modul møder undervisning, der vækker genkendelse fra grunduddannelsen, men på et andet niveau (Ansøgningen, s.30), og at der tages afsæt i den praktiske virkelighed, hvori de studerende befinder sig gennem deres professionelle hverdag. (Ansøgningen, s. 29) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet beskriver, at uddannelsen er struktureret således, at de studerende gradvist præsenteres for og udvikler en øget kompleksitet i viden, færdigheder og kompetencer. På det første modul er formålet, at de studerende bliver i stand til at forholde sig til egen praksis på et reflekteret, analytisk grundlag og kan gøre sig begyndende overvejelser om forandringer i forhold til vidensbaseret socialt arbejde i det faglige miljø. På andet modul er formålet at styrke de studerendes evner til at undersøge, analysere og håndtere de organisatoriske muligheder og barrierer for at udvikle socialt arbejdes praksis og videngrundlag i en organisatorisk og juridisk kontekst. På tredje modul er formålet at styrke og videreudvikle de studerendes kompetencer til at arbejde med forandringsprocesser på et vidensbaseret grundlag i en samfundsmæssig kontekst. Masterprojektet skal dokumentere de studerendes færdigheder i at anvende og begrunde valg af videnskabelige teorier og metoder, analytiske og formidlingsmæssige færdigheder samt kompetencer til at integrere teori og praksis i analyser og løsningsforslag (Ansøgningen, s. 30 og supplerende dokumentation af 6. september 2013 s. 8). Videre beskrives, at uddannelsen er bygget op omkring 4 moduler [semestre], der udgør kerneområder for uddannelsen og i alt 9 fagfelter. Nedenfor følger en oversigt over det samlede antal ECTS for hvert af de 9 fagfelter: Fagfelt 1: Professionelt socialt arbejde Fagfelt 2: Sociale Problemer Fagfelt 3: Lovgivning og retssociologi Fagfelt 4: Kommunikation, rådgivning og samtaler Fagfelt 5: Det faglige miljø og dets udvikling Fagfelt 6: Viden, praksis og forskningsmetoder Fagfelt 7: Organisation, organisatoriske forandringsprocesser Fagfelt 8: Formidling, læring og kommunikation ECTS samlet på uddannelsen 5,5 ECTS 4,5 ECTS 3,0 ECTS 1,5 ECTS 1,5 ECTS 7,0 ECTS 3,0 ECTS 2,0 ECTS 22

23 Fagfelt 9: Velfærdssamfund, velfærdsstat og politik Tværfaglige projektseminarer med fokus på projektskrivning, teori, metode etc. Samlet ECTS for fagfelter på hele uddannelsen ECTS fordelt på 4 opgaver/projekter herunder masterprojekt IALT Kilde: Supplerende dokumentation af 6. september 2013 s. 9. 3,0 ECTS 3,0 ECTS 34 ECTS 26 ECTS 60 ECTS Akkrediteringspanelet finder, at uddannelsen består af mange fagfelter og derfor også en del små fagfelter, men at disse har en balanceret ECTS vægtning i forhold til kompetenceprofilen, og at sammenhængen til de overordnede moduler medvirker til, at hvert semester får en faglig helhed. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en klar progression i uddannelsens opbygning både horisontalt og vertikalt. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet redegør i bilag 3.4 for, at sammenhængen mellem læringsmål i [den tidligere] kompetenceprofilen og modulernes læringsmål er dynamiske, og at de enkelte læringsmål i kompetenceprofilen realiseres gennem flere læringsmål relateret til forskellige moduler, ligesom at ét læringsmål knyttet til et modul, kan bidrage til at realisere flere læringsmål i kompetenceprofilen. Universitetet har i en skematisk oversigt redegjort for, hvordan hvert enkelt element i kompetenceprofilen er understøttet af moduler og deres læringsmål. Eksempel på dette fremgår af nedenstående. Kompetenceprofilens læringsmål vidensformer herunder forskellige teoretiske og forskningsmæssige tilgange til forståelsen og udviklingen af vidensbaseret socialt arbejde Ansøgningens bilag 3.4 Moduler (fagelementer) Modul 1: Socialt arbejdes praksis muligheder, barrierer og forandring Modul 2: Socialt arbejdes praksis i en organisatorisk og juridisk kontekst Modul 3: Udvikling af socialt arbejde i en samfundsmæssig kontekst Modul 4: Masterprojekt Læringsmål i moduler - videnskabsteoretiske positioner, teori og forskning om vidensbaseret praksis, samt undersøgelsesog formidlingsmetoder (M1) - vidensformer herunder forskellige teoretiske og forskningsmæssige tilgange til forståelsen og udviklingen af vidensbaseret socialt arbejde (M2) - videnskabelige, samfundsmæssige og politiske tendenser i udviklingen af vidensbaseret socialt arbejde samt de aktørbaserede interesser og konflikter, der er forbundet hermed (M3) - Vidensbaseret socialt arbejde samt mulighederne og barrierer herfor(m4) Om fagfelt 6: Viden, praksis og forskningsmetoder, der er på 7 ECTS, hvor der blandt andet undervises i Videnskabsteori (kritisk realisme, konstruktivisme, hermeneutik, fænomenologi m.m.) samt de øvrige elementer der nævnes (forskningsmetoder) beskriver universitetet supplerende: De studerende forudsættes at have et kenskab til de nævnte videnskabsteorier og forskningsmetoder gennem deres professionsuddannelse men må forventes at mangle dybdegående forståelse for og erfaring med, hvordan de kan relateres til og indgå i udviklingen af vidensbaseret socialt arbejde. Da masteruddannelsen udgør samlet set 60 ECTS, hvor knap halvdelen af ECTS er afsat til de studerendes selvstændige arbejde, stiller det krav til undervisernes evne til at formidle komplekst stof. Underviserne på Masteruddannelsen har et særdeles godt kendskab til det adgangsgrundlag, de studerende kommer med (Socialrådgiveruddannelsen) og har mange års erfaring med at undervise studerende med dette adgangsgrundlag på både master og kandidatniveau. De har således særdeles god indsigt i, hvordan undervisningen kan tilrettelægges pædagogisk og didaktisk for denne type studerende generelt og konkret for undervisningen i videnskabsteori og metode. Sidst- 23

24 nævnte gælder ikke mindst de undervisere, der er knyttet til fagfelt 6 (Jf. Kriterium 2). (Supplerende dokumentation af 6. september 2013 s. 12.) Akkrediteringspanelet har gennemgået kompetenceprofilen i relation til fagfelternes læringsmål og finder, at fagfelternes læringsmål understøtter dens kompetenceprofil. Prøveformer Universitetet gør rede for, at uddannelsens prøveformer udprøver alle centrale elementer i kompetenceprofilen. Der gennemføres én skriftlig eksamensopgave og tre projekteksamener. (Ansøgningen s. 31). Ansøgningen s. 31. Videre fremgår det, at prøveformerne er tilrettelagt på en måde, der meningsfuldt understøtter læringsmålene i moduler og kompetenceprofilen. Eksempelvis på modul 1, hvor de studerende skal gennemføre en analyse af egen praksis, gennemføres opgaven og eksamen individuelt. På modul 2, hvor de studerende skal gennemføre en analyse af socialt arbejde i en organisatorisk tværfaglig og sektoriel kontekst, kan projektarbejdet og eksamen gennemføres i grupper af studerende, der f.eks. repræsenterer denne kontekst. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i kompetenceprofilen. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Aalborg Universitet har vedtaget en strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer, der blandt andet har som målsætning, at alle undervisere på universitetet løbende deltager i pædagogisk opkvalificering (Ansøgning, s. 31f). Det fremgår af ansøgningen, at AAU Learning Lab står for at kvalitetsudvikle undervisningen på universitet, og AAU Learning Lab udbyder eksempelvis grundkursus for universitetsundervisere, adjunktpædagogikum samt yder konsulentbistand til pædagogisk udviklingsarbejde. Desuden arbejder Learning Lab med videreudvikling og kvalitetssikring af PBL-modellen. Endvidere nævnes det, at Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i samarbejde med skolerne og AAU Learning Lab afholder en fælles Undervisningsdag for alle undervisere, som første gang fandt sted i 2009 og er et tilbagevendende arrangement, der skal understøtte, at underviserne løbende deltager i pædagogisk opkvalificering (Ansøgning, s.32). Universitetet anfører videre, at pædagogisk kompetenceudvikling indgår i de årlige medarbejderudviklingssamtaler, og at de enkelte institutter er ansvarlige for de fagdidaktiske drøftelser i relation til undervisningsopgaverne på institutterne (Ansøgning, s. 32). Det fremgår, at sikring og udvikling af undervisningskvaliteten på uddannelsesniveau sker via lærermøder, pædagogiske dage, studienævn og studieledere. Det fremhæves, at de studerende i vidt omfang inddrages i diskussionerne, eksempelvis gennem studienævn (Ansøgning, s. 32). Endvidere fremgår det, at der gennemføres undervisningsevalueringer hvert semester, som tilgår studielederen, studienævnet og lærergruppen. Lærergruppen drøfter evalueringerne på det årlige lærermøde, hvorefter eventuelle forslag til ændringer præsenteres for studienævnet (Ansøgningens bilag 5.1). Universitetet nævner desuden, at der løbende vil foregå en både formel og uformel dialog mellem de studerende og de fagansvarlige/underviserne med fokus på uddannelsen i sin helhed og problematikker på de enkelte moduler (Ansøgning, s. 38). 24