STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE VED AALBORG UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE VED AALBORG UNIVERSITET"

Transkript

1 STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE VED AALBORG UNIVERSITET I medfør af bekendtgørelse af lov nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde. 1 Bekendtgørelsesgrundlag Masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse BEK nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne samt bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser. 2 Fakultetstilhørsforhold Masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. 3 Studienævnstilhørsforhold Masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde hører under Studienævnet for Masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde. Uddannelsen hører under Censorkorpset for Kandidatuddannelsen i socialt arbejde og Masteruddannelsen i udsatte børn og unge. 4 Uddannelsens formål Masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde er en forskningsbaseret videregående uddannelse, der henvender sig til medarbejdere, der udfører socialt arbejde i offentligt, privat og frivilligt regi. Formålet med uddannelsen er at kvalificere de studerende til at udvikle og styrke egen såvel som arbejdspladsens vidensbaserede praksis samt til løbende at gennemføre og formidle praksisnære faglige udviklings- og forandringsprocesser på et forskningsbaseret grundlag og med et særligt fokus på det borgernære sociale arbejde. 5 Uddannelsens kompetenceprofil Masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde giver de studerende viden, færdigheder og kompetencer, der gør dem i stand til selvstændigt og systematisk at tage initiativ til og gennemføre udvikling og forandring med det formål udvikle vidensbaseret socialt arbejde. Det sker på et forskningsbaseret grundlag, hvor teori og empiri integreres med erfaringsbaseret viden om og i praksis, og med et særligt fokus på det borgernære sociale arbejde. De studerende vil under uddannelsen opnå 1

2 Viden om Teoretiske perspektiver og forskningsmæssige tilgange, herunder forskningsmetoder, inden for en række vidensområder med relevans for forståelsen og udviklingen af vidensbaseret socialt arbejde baseret på international forskning af højeste kvalitet. Færdigheder i at Gennemføre projekter, der er relevante for udvikling af vidensbaseret socialt arbejde, på et teoretisk og forskningsmetodisk grundlag, hvilket forudsætter evne til at identificere videnskabelige problemstillinger, at kunne reflektere over vidensformer i socialt arbejde, at kunne styre og udvikle komplekse udviklings- og forandringsprocesser, samt kunne opstille nye analyse og løsningsmodeller til brug for udvikling af det sociale arbejde med borgere og/eller klienter. Sidstnævnte involverer også inddragelsen af borgere og/eller klienters viden. Kompetencer til at Udvikle og styrke et fagligt og tværfagligt vidensbaseret socialt arbejde baseret på selvstændig anvendelse og formidling af forskningsbaseret teoretisk og empirisk viden til både fagfæller og borger og/eller klienter, samt at tage et professionelt ansvar ved at omstille og forny sig i forhold til de løbende behov for udvikling af vidensbaseret socialt arbejde. Ovenstående kompetenceprofil lægger op til, at de studerende opnår viden, færdigheder og kompetencer, der understøtter evnen til at analysere betingelserne for såvel som de praktiske muligheder for at styrke og udvikle vidensbaseret socialt arbejde. På uddannelsen er der et tæt samspil mellem forskningsviden, uddannelse og den studerendes egen praksis, samt et særligt fokus på forandring og forbedring af de områder i socialt arbejde, der har betydning for borgere og/eller klienter. Uddannelsen giver viden, færdigheder og kompetencer, der understøtter evnen til at inddrage og gå i dialog med fagfæller såvel som borgere og/eller klienter om faglige problemer og løsninger i praksis. Uddannelsen lægger vægt på, at de studerende bliver i stand til at analysere, reflektere over og udvikle vidensgrundlaget i socialt arbejde. Uddannelsen lægger desuden vægt på den enkelte studerendes eget ansvar for egen faglige udvikling samt den studerendes evne til at arbejde selvstændigt med denne udvikling gennem problembaseret læring og projektarbejde. Samlet set opnår de studerende viden, færdigheder og kompetencer til selvstændigt at påtage sig et professionelt ansvar for at igangsætte, styre, udvikle og formidle komplekse og uforudsigelige faglige og tværfaglige projekter samt nye løsningsmodeller, der knytter sig til udviklingen af vidensbaseret socialt arbejde. 2

3 6 Varighed, struktur mv. Masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde er normeret til 1 årsværk, svarende til 60 ECTSpoint. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Stk. 2 Uddannelsen er opdelt i 3 fagmoduler på 15 ECTS hver og et masterprojekt på 15 ECTS. Stk. 3 Gennemført uddannelse giver ret til betegnelsen master i vidensbaseret socialt arbejde. På engelsk anvendes betegnelsen Master of Knowledge Based Social Work. Stk. 4 Den studerende skal have afsluttet uddannelsen senest 5 år efter, at vedkommende har påbegyndt den. 7 Adgangsbetingelser og forudsætninger Stk. 1 Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøgere enten har gennemført 1) en professionsbacheloruddannelse i socialrådgivning (BA in Social Work) 2) en mellemlang videregående uddannelse som socialrådgiver 3) en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb, eller 4) en relevant udenlandsk uddannelse på samme niveau Stk. 2 Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring er mindst 2 års dokumenteret ansættelse inden for det sociale område med selvstændige funktioner knyttet til udførelsen af socialt arbejde eller praksisnære funktioner. Stk. 3 Ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, kan optages på dispensation ud fra en konkret vurdering af, hvorvidt deres uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige forudsætninger kan sidestilles hermed. Dette kan f.eks. dreje sig om ansøgere med en relevant professionsbacheloruddannelse som f.eks. pædagog, lærer, sundhedsplejerske, sygeplejerske, ergoterapeut m.v. og med mindst 2 års relevant erhvervserfaring (jf. stk. 2). I forbindelse med denne vurdering kan uddannelsen stille krav om, at disse ansøgere, senest inden studiestart, skal bestå supplerende prøver. 3

4 8 Generelle prøvebestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives karakter efter 7-trinsskalaen. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern eller ekstern censor. Stk. 3 Individuelle opgaver udarbejdes individuelt. Projekter udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende. Masterprojekter kan udarbejdes individuelt eller i fællesskab af indtil 3 studerende. De studerende, som vælger at arbejde i projektgrupper, kan ikke vælge at gå til eksamen individuelt. Ved prøver i opgaver og projekter gælder det, at der gennemføres en kombineret skriftlig og mundtlig prøve. Den skriftlige og mundtlige prøve gennemføres som én af følgende prøveformer: 1) en individuel skriftlig opgave efterfulgt af en individuel mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i det samlede skriftlige arbejde 2) et skriftlig projekt lavet af flere studerende i fællesskab efterfulgt af en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i det samlede skriftlige arbejde 3) et skriftlig projekt lavet af flere studerende i fællesskab efterfulgt af en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i det samlede skriftlige arbejde, men hvor det i det skriftlige arbejde er angivet, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet Stk. 4 Prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet. Stk. 5 I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Alle prøver aflægges på dansk. Ønske om afvigelse herfra skal fremsendes til behandling i studienævnet. Stk. 6 Det er en betingelse for at indstille sig til prøven i masterprojektet, at samtlige forudgående prøver i det foreskrevne omfang er bestået. 4

5 Stk. 7 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig 60 ECTS-point. Stk. 8 For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. 9 Regler om moduler, fagelementer og valgfag Masteruddannelsen i vidensbaseret socialt arbejde er et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, den studerende har erhvervet i adgangsgrundlaget. Uddannelsen består af fire moduler, hvor det sidste udgør masterprojektet. Et modul er et fagelement bestående af en gruppe af fagfelter, der til sammen giver den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng således, at de studerende opnår kompetenceprofilen. På uddannelsen moduler lægges der vægt på at skabe samspil mellem forskning, uddannelse og praksis. Fra studiestart til og med det afsluttede masterprojekt, tilstræbes et dialektisk forhold mellem den forskningsbaserede undervisning, de studerendes selvstændige opgaver/projekter, samt de studerendes egen praksis. Konkret sker det ved, at de studerende arbejder problembaseret med konkrete problemstillinger fra praksis i deres opgaver/projekter. Undervisningen i fagfelterne tilrettelægges, således at den forskningsbaserede undervisning løbende sættes i spil med de studerendes praksisviden. De studerende arbejder desuden selvstændigt med at sætte forskningsviden, herunder teorier og metoder, i relation til egen praksis samt at anvende denne viden i egne opgaver/projekter. Gennem disse samspil mellem forskning, uddannelse og praksis understøttes de studerende i at opnå viden, færdigheder og kompetencer, der gør dem i stand til at kunne undersøge, analysere, reflektere over og udvikle vidensbaseret socialt arbejde på et forskningsmæssigt grundlag. Kravene til at kunne dette forøges gradvist gennem uddannelsens fire moduler. 5

6 MODUL/FAGFELT INDHOLD ECTS PRØVEFORM 1. modul Vidensbaseret socialt arbejde i det faglige 15 miljø og i det borgernære sociale arbejde Fagfelt 1 Professionelt socialt arbejde 3,5 Fagfelt 2 Sociale problemer 1,5 Individuel eksamen i Fagfelt 3 Lovgivning og retssociologi 1,0 individuel skriftlig opgave Fagfelt 4 Kommunikation, rådgivning og samtaler 1,5 Fagfelt 5 Det faglige miljø og dets udvikling 1,5 Fagfelt 6 Viden, praksis og forskningsmetoder 2,0 Skriftlig opgave: Udvikling af socialt arbejde i 4,0 samarbejde med fagfæller og borgere og/eller klienter 2. modul Vidensbaseret socialt arbejde i en organisatorisk og juridisk kontekst 15 Fagfelt 1 Professionelt socialt arbejde 2,0 Fagfelt 3 Lovgivning og retssociologi 1,0 Fagfelt 6 Viden, praksis og forskningsmetoder 2,0 Fagfelt 7 Organisation og organisatoriske forandringsprocesser 3,0 Fagfelt 8 Formidling, læring og kommunikation 2,0 Projektopgave: Udvikling af socialt arbejde i 5,0 en tværfaglig og kompleks organisatorisk kontekst 3. modul Vidensbaseret socialt arbejde i en samfundsmæssig 15 kontekst Fagfelt 2 Sociale problemer 3,0 Fagfelt 3 Lovgivning og retssociologi 1,0 Fagfelt 6 Viden, praksis og forskningsmetoder 3,0 Fagfelt 9 Velfærdssamfund, velfærdsstat og politik 3,0 Individuel eller gruppeeksamen i individuelt projekt eller gruppeprojekt Individuel eksamen i individuelt projekt Projektopgave: Udvikling af socialt arbejde i 5,0 en samfundsmæssig kontekst 4. modul Masterprojekt 15 Tværfaglige projektseminarer 3,0 Individuel eller gruppeeksamen Masterprojektarbejde 12,0 i individu- elt projekt eller gruppeprojekt I alt 9 fagfelter: i alt 34 ECTS Skriftlig opgave/projektopgave: i alt 26 ECTS 60 ECTS 6

7 Modul 1: Vidensbaseret socialt arbejde i det faglige miljø og i det borgernære sociale arbejde Dette modul har til formål at styrke de studerendes analytiske og læringsmæssige kompetencer, således at de bliver i stand til at forholde sig til egen praksis og viden på et reflekteret og forskningsbaseret grundlag. I undervisningen lægges der vægt på at øge de studerendes viden, færdigheder og kompetencer, så de bliver i stand til at analysere egen og kollegers faglige praksis i det sociale arbejde med borgere og/eller klienter. Undervisningen har fokus på forskningsbaseret viden om professionelt socialt arbejde, sociale problemer, viden, praksis og forskningsmetoder, det faglige miljø og dets udvikling, kommunikation, rådgivning og samtaler samt lovgivning og retssociologi og der er fokus på, at de studerende udvikler evnen til at foretage problemorienterede undersøgelser og analyser af vidensgrundlaget i egen praksis. De studerende udarbejder af en opgave, hvor de inddrager viden fra undervisningen, og hvor de, med afsæt i dialog med og inddragelse af fagfællers og/eller borgeres og/eller klienters viden, analyserer og identificerer områder for udvikling af vidensbaseret socialt arbejde, samt overvejer mulige konkrete løsningsmodeller. På modulet er der desuden fokus på de studerendes egen læring i samspil med det faglige miljø, herunder udvikling af rollen som udvikler og formidler af viden i egen praksis. Læringsmål Det er målet, at den studerende efter afsluttet modul 1 har: Viden om - Professionelt socialt arbejdes vidensgrundlag og vidensbaseret socialt arbejde - Sociale problemer herunder viden om borgernes og/eller klienternes viden - Centrale socialfaglige og lovgivningsmæssige forhold i det borgernære sociale arbejde - Videnskabsteoretiske positioner og undersøgelses- og formidlingsmetoder - Problembaseret læring og projektarbejde Færdigheder i at - gennemføre problem- og forskningsbaserede undersøgelser og analyser i og af det sociale arbejde med fokus på udvikling af socialt arbejdes vidensgrundlag, herunder viden om sociale problemer, socialfaglige og lovgivningsmæssige forhold samt borgernes og/eller klienternes viden - analysere og reflektere selvstændigt over egen og andres viden, færdigheder og kompetencer samt behovet for at tilegne sig ny viden - anvende og formidle analyser med det formål at identificere områder for udvikling af nye løsningsmodeller, der knytter sig til udvikling af vidensbaseret socialt arbejde. Kompetencer til at - skabe grundlaget for at udvikle vidensbaseret socialt arbejde ved at 7

8 - identificere, undersøge, analysere, formidle og anvende relevant forskningsviden såvel som praktisk viden med det formål at identificere områder for udvikling af nye løsningsmodeller knyttet til udvikling af vidensbaseret socialt arbejde - tilegne sig og udvikle ny viden på selvstændig vis, herunder identificere egne og fagfællers behov for viden og læring samt arbejde med dette gennem problembaseret undersøgelse og analyse Indhold på 1. modul: Professionelt socialt arbejde (Fagfelt 1) - Professionsfaglighed og professionsudvikling - Teoretiske perspektiver i socialt arbejde og faglige miljøer - Vidensbaseret socialt arbejde Sociale problemer (Fagfelt 2) - Udviklingen i forståelsen af sociale problemer historisk og samfundsmæssigt - Teorier og teoriudvikling om sociale problemer - Borgernes og/eller klienternes viden Lovgivning og retssociologi (Fagfelt 3) - De lovgivningsmæssige rammer i forhold til kommunikation, samtaler og rådgivning samt samarbejde med og inddragelse af borgere og/eller klienter - Udviklingen i lovgivningen med hensyn til forholdet mellem professionelle og borgeren og/eller klienten - Retssikkerhed Kommunikation, rådgivning og samtaler (Fagfelt 4) - Kommunikationsteorier og modeller - Kommunikation i situations- og kontekstuel belysning - Konflikt og konflikthåndtering - Spændingsfeltet mellem myndighedsudøvelse, vidensformidling og støtte - Magt, afmagt og inddragelse i det sociale arbejde Det faglige miljø og dets udvikling (Fagfelt 5) - Teorier om faglige miljøer og grupper og deres udvikling - Teorier om individuelle og kollektive læringsprocesser - Supervision, kollegial sparring i relation til borgernært socialt arbejde Viden, praksis og forskningsmetoder (Fagfelt 6) 8

9 - Problembaseret projektarbejde og analyse - Individuelle og gruppebaserede læreprocesser - Forholdet mellem videnskabelig viden og praksis (videnssociologi) - Vidensbaseret socialt arbejde - Videnskabsteori (kritisk realisme, konstruktivisme, hermeneutik, fænomenologi m.m.) - Forskningsmetoder (kvalitative interviews, deltagende observation, udvalgte evalueringsmetoder) - Formidlingsmetoder Individuel skriftlig opgave: Udvikling af socialt arbejde i samarbejde med fagfæller og borgere og/eller klienter Den studerende arbejder individuelt med en selvvalgt problemstilling, der retter sig mod at undersøge og analysere det professionelle sociale arbejde, der udføres i samspil med eller har betydning for det konkrete arbejde med borgere og/eller klienter. Opgavens problemstilling udvikles, undersøges og analyseres på grundlag af et samspil mellem forskningsviden og dialog med egen praksis og/eller de mennesker, denne praksis retter sig mod. Dette involverer også formidling af undersøgelse og analyse samt områder for udvikling af vidensbaseret socialt arbejde til fagfæller og/eller ikke-specialister. Undervisnings- og arbejdsformer - Forelæsninger - Øvelser - Seminarer - Opgaveskrivning - Vejledning Forudsætninger for deltagelse: Adgangsbetingelser for uddannelsen Modul 2: Vidensbaseret socialt arbejde i en organisatorisk og juridisk kontekst Dette modul har til formål at styrke de studerendes evne til at undersøge, analysere og håndtere komplekse barrierer og muligheder for udvikling af vidensbaseret socialt arbejde og at kunne indgå i et udviklende tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med forskellige offentlige, private og frivillige aktører, der har betydning for det borgernære sociale arbejde. Undervisningen har fokus på forskningsbaseret viden om organisationer, organisatoriske forandringsprocesser, viden, praksis og forskningsmetoder, professionelt socialt arbejde, formidling, læring og kommunikation samt lovgivning og retssociologi og der er fokus på at udvikle at de studerende udvikler færdigheder og kompetencer til dels at foretage mere komplekse analyser af det sociale arbejde, dels at udarbejde løsningsforslag, der kan bidrage til at udvikle socialt arbejdes vidensgrundlag. De studerende arbejder problemorienteret med viden fra undervisningen i et konkret projekt, der har fokus på udvikling af socialt arbejde i en tværfaglig og kompleks organisatorisk kontekst. Dette implicerer, at de studerende indgår i dialog 9

10 og et udviklende samarbejde med offentlige, private og/eller frivillige aktører på det sociale område. Der er fokus på de studerendes egen læring i samspil i andre professioner, praksisser og organisatoriske kontekster. Læringsmål: Det er målet, at den studerende efter afsluttet modul 2 har: Viden om: - Professionelt socialt arbejde i en organisatorisk kontekst inden for den offentlige, private og/eller frivillige sektor samt betydningen heraf for borgere og/eller klienter - tværfaglige, -professionelle og -sektorielle samarbejdsrelationer herunder retlige forhold af betydning for disse relationer - Organisationsteori samt muligheder og barrierer for organisatorisk læring, implementering og/eller resultatstyring i arbejdet med at udvikle vidensbaseret socialt arbejde - Vidensformer herunder teoretiske tilgange til forståelsen af vidensbaseret socialt arbejde - evaluerings-, undersøgelses- og forskningsmetoder - formidling, læring og kommunikation Færdigheder i at - identificere tværfaglige, tværprofessionelle og tværsektorielle problemstillinger knyttet til udvikling af vidensbaseret socialt arbejde i det borgernære sociale arbejde - identificere, gennemføre undersøgelser af, analysere og reflektere over de faglige, organisatoriske og retlige forudsætninger for at kunne udvikle vidensbaseret socialt arbejde - kunne identificere og analysere vidensformer på et forskningsmetodisk grundlag - identificere behov for og udarbejde løsningsforslag til udvikling af vidensbaseret socialt arbejde på grundlag af analyser af vidensgrundlaget i socialt arbejde - udforske og indgå i samarbejde med forskellige aktører i en kompleks organisatorisk kontekst Kompetencer til at - identificere, undersøge, analysere og reflektere over faglige problemstillinger i en kompleks tværfaglig, -professionel, -sektoriel, organisatorisk og retlig kontekst samt at omsætte denne viden til nye løsningsmodeller knyttet til udvikling af vidensbaseret socialt arbejde - gennemføre undersøgelser og analyser af vidensformer på et forskningsmetodisk grundlag - formidle viden overfor samarbejdspartnere i en kompleks organisatorisk kontekst Indhold i 2. modul Professionelt socialt arbejde (Fagfelt 1) 10

11 - Tværfagligt samarbejde - Tværsektorielt samarbejde - Professionssociologiske perspektiver på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Organisation og organisatoriske forandringsprocesser (Fagfelt 7) - Organisationsteori og -analyse - Lærende organisationer, organisatoriske forandringsprocesser og vidensorganisationer - Forhandlinger og samarbejdsformer mellem aktører i hverdagens praksis - Samspillet mellem offentlige, private og frivillige organisationer Lovgivning og retssociologi (Fagfelt 3) - Den lovgivningsmæssige kontekst for organisatoriske og faglige forandringsprocesser - Forholdet mellem statens, regionernes og kommunernes forpligtigelser Viden, praksis og forskningsmetoder (Fagfelt 6) - Professionelles viden og integration mellem vidensformer (videnssociologi) - Forsknings- og evalueringsmetoder og deres videnskabsteoretiske grundlag (casestudier, kvantitative og kvalitative undersøgelser, udvalgte evalueringsmetoder) - Problembaseret læring Formidling, læring og kommunikation (Fagfelt 9) - Formidlings- og kommunikationsmetoder - Retorik og forandringskommunikation - Diskurs og diskursanalyse - Dialogbaserede metoder til udvikling af nye løsningsmodeller - Individuelle, gruppebaserede og organisatoriske læreprocesser, herunder blokering for læring Undervisnings- og arbejdsformer - Forelæsninger - Øvelser - Seminarer - Projektarbejde - Vejledning Individuelt eller gruppeprojekt: Udvikling af socialt arbejde i en tværfaglig og kompleks organisatorisk kontekst De studerende arbejder individuelt eller i grupper med en selvvalgt og praksisrelevant problemstilling, der lægger op til at undersøge, analysere og reflektere over muligheder og barrierer for udvikling af 11

12 vidensbaseret socialt arbejde i en tværfaglig og kompleks organisatorisk kontekst. Det forventes, at de studerendes problemstilling udvikles i dialog med fagfæller, og at der foretages en undersøgelse og analyse, der kan anvendes til at identificere områder for og løsningsmodeller til at udvikle vidensbaseret socialt arbejde i komplekse faglige og organisatoriske kontekster præget af forskellige former for viden. I projektet lægges der vægt på de studerendes evne til at studere, analysere, kommunikere og formidle i et felt præget af faglige og organisatoriske forskelle herunder forskellige former for viden. Forudsætninger for deltagelse: Bestået første modul Modul 3: Vidensbaseret socialt arbejde i en samfundsmæssig kontekst Dette modul har til formål, at videreudvikle de studerendes færdigheder i og kompetencer til at arbejde med forandringsprocesser på et vidensbaseret grundlag, hvor der udover de borgernære faglige og organisatoriske forhold inddrages den samfundsmæssig kontekst og dennes indflydelse på udviklingen af socialt arbejde hhv. forholdet til borgere og/eller klienter. Undervisningen har fokus på forskningsbaseret viden om velfærdssamfund, velfærdsstat, politik, sociale problemer, viden, praksis og forskningsmetoder samt lovgivning og retssociologi. De studerende arbejder problemorienteret med viden fra undervisningen, og det sker konkret ved at de gennemfører et mindre udviklingsprojekt i egen praksis. Udviklingsprojektet indbefatter identifikation af problemstilling, analyse, refleksion og udvikling i form af udarbejdelse af løsningsforslag, der kan bidrage til at udvikle socialt arbejde og dets vidensgrundlag. Der lægges vægt på, at de studerende medreflekterer organisations- og samfundsniveauet i relation til udviklingsarbejdet. Tilsvarende er der fokus på de studerendes egen læring i og refleksion over rollen som forandringsagent i socialt arbejde. Læringsmål Det er målet, at den studerende efter afsluttet modul 3 har: Viden om - Den samfundsmæssige kontekst for udvikling af vidensbaseret socialt arbejde herunder forhold knyttet til udviklingen af velfærdssamfundet, velfærdsstaten, politik, lovgivning, forståelse og viden om sociale problemer herunder forholdet til borgere og/eller klienter - udviklingen i forskellige indsatsområder samt samarbejdet mellem offentlige, private og frivillige aktører i en dansk og international kontekst - videnskabelige, samfundsmæssige og politiske tendenser i udviklingen af vidensbaseret socialt arbejde samt de aktørbaserede interesser og konflikter, der er forbundet hermed - forsknings og evalueringsmetoder med relevans for udvikling vidensbaseret socialt arbejde herunder viden om forskellige roller i forsknings- og evalueringsprocesser. Færdigheder i at 12

13 - gennemføre problemorienterede, forskningsbaserede undersøgelser og evalueringer, der er relevante for udviklingen af vidensgrundlaget af det borgernære sociale arbejde - analysere og reflektere over muligheder og barrierer for vidensbaseret socialt arbejde set i lyset af forskellige aktørers interesser, konflikter, positioner - positionere konkrete udviklingstiltag i relation til udviklinger i samfundet, i forståelsen af sociale problemer, i velfærds- og socialpolitik, i retlig udvikling og i udviklingen i sociale indsatser i Danmark samt at kunne relatere dette til internationale udviklingstendenser - reflektere over egen rolle og position som forandringsagent - Kompetencer til at - udvikle og styrke vidensbaseret socialt arbejde baseret på anvendelsen af forskningsbaseret viden og på grundlag af undersøgelser foretaget på et forskningsmetodisk grundlag - iværksætte, gennemføre, evaluere og kvalitetssikre praksisrelevante og komplekse udviklings-, lærings- og forandringsprocesser på et analytisk og reflekteret grundlag, der inddrager forskellige aktørers interesser, konflikter og positioner. - positionere eget udviklingsarbejde i forhold til komplekse nationale og internationale udviklingstendenser, der præger udviklingen af vidensbaseret socialt arbejde - etablere og fremme samarbejds- og læringsprocesser i socialt arbejde - reflektere over egen rolle og position i forhold til udviklingen af vidensbaseret socialt arbejde Indhold i 3. modul Velfærdssamfund, velfærdsstat og politik (Fagfelt 9) - Velfærdsteorier - Velfærdspolitik - Socialpolitik - Velfærd og økonomi - Socialpolitiske programmer og udviklingen i sociale indsatser og målgrupper Sociale problemer (Fagfelt 2) - Teorier om sociale problemer - Empirisk forskning i sociale problemer og i forholdet mellem sociale problemer og socialt arbejde - Socialt arbejdes betydning for reproduktion henholdsvis løsning af sociale problemer Lovgivning og retssociologi (Fagfelt 3) - Udviklingen i lovgivningen og forholdet mellem stat, forvaltning, professionelle og borgere og/eller klienter - Retssikkerhed 13

14 - Forholdet mellem økonomi og lovgivning Viden, praksis og forskningsmetoder (Fagfelt 6) - Forskningsmetoder, evalueringsmetoder og det videnskabsteoretiske grundlag for disse (reviews, praksisforskning, aktionsforskning, udvalgte evalueringsmetoder) - Forholdet mellem evidensbaseret viden (effektmåling) og vidensbaseret praksis - Videnssociologiske perspektiver på forskellige former for viden i samfundet, herunder borgeres og/eller klienters viden - Problembaseret læring - Formidling, offentlighed og diskursanalyse Individuelt projekt: Udvikling af socialt arbejde i en samfundsmæssig kontekst De studerende arbejder individuelt med en selvvalgt og praksisrelevant problemstilling. I projektet arbejdes der med tilrettelæggelse, gennemførelse, undersøgelse og/eller evaluering og formidling af et konkret udviklingsprojekt, der har til formål at udvikle viden, færdigheder og kompetencer, som kan styrke vidensbaseret socialt arbejde. Der lægges vægt på anvendelse af forskningsviden (teoretisk og empirisk) og forskningsmetoder som et grundlag for undersøgelse, analyse og udvikling. Der lægges også vægt på de studerendes evne til styring og problemløsning i og af komplekse arbejdssituationer. Endelig lægges der vægt på, at de studerende kan relatere udviklingsprojektet, dets forløb, viden og resultater, til egen læring såvel som den position og rolle, vedkommende har som forandringsagent i en kompleks samfundsmæssig kontekst. Undervisnings- og arbejdsformer: - Forelæsninger - Øvelser - Seminarer - Projektarbejde - Vejledning Forudsætninger for deltagelse: Bestået første og andet modul Modul 4: Masterprojekt Masterprojektet indeholder elementer fra alle foregående moduler. Formålet er, at de studerende arbejder med en selvvalgt problemstilling, der relaterer sig til udvikling af vidensbaseret socialt arbejde. De studerende arbejder på fokuseret og dybdegående vis med et udvalgt område af socialt arbejdes praksis. I masterprojektet demonstrerer de studerende, at de har viden, færdigheder og kompetencer til at foretage komplekse analyser, at reflektere over og at udvikle det sociale arbejdes vidensgrundlag. Der lægges vægt på at dette sker på et forskningsbaseret grundlag med inddragelse af in- 14

15 ternational forskning samt teori og metoder, der er relevante for problemstillingen. Her er der fokus på, at de studerende kan demonstrere evne til at udvælge og begrunde valg af relevant viden, og kan anvende viden analytisk på en måde der integrerer forskning og praksis. Der lægges vægt på, at de studerende kan inddrage og anvende professionelles og andre aktøres viden herunder borgerne og/eller klienternes viden, og er i stand til at formidle komplekse forhold på en forståelig måde. Endelig lægges der vægt på, at problemstillingen relateres til en kompleks social, organisatorisk, politisk, retlig og samfundsmæssige kontekst herunder udviklingstendenser, der er centrale for problemstillingen. Ved færdiggørelse af masterprojektet skal den studerende have opnået den samlede uddannelses kompetenceprofil se 5. Dette sikres gennem følgende specifikke læringsmål for masterprojektet: Læringsmål Viden om - Et udvalgt område af professionelt socialt arbejde, herunder dansk og international forskningsviden (teori og empirisk forskning) om dette område - De komplekse samfundsmæssige, organisatoriske og faglige forhold, der præger det udvalgte område samt hvilken betydning det har for borgere og/eller klienter - Samfundsmæssige, organisatoriske og faglige muligheder og barrierer for udvikling af vidensbaseret socialt arbejde på det udvalgte område - Relevante teorier, der kan anvendes til at analysere og reflektere over den valgte problemstilling - Relevante forskningsmetoder, der kan anvendes til at studere den valgte problemstilling Færdigheder i at - arbejde selvstændigt med en kompleks problemstilling, som er relevant for udviklingen af vidensbaseret socialt arbejde, herunder at kunne opstille en præcis problemformulering, der kan gøres til genstand for fokuseret undersøgelse, analyse og refleksion. - redegøre for og begrunde anvendelsen af dansk og international forskningsviden (teorier, begreber, empiriske undersøgelser m.m.) - gennemføre et selvstændigt undersøgelses-, evaluerings- og/eller udviklingsarbejde knyttet til udvikling af vidensbaseret socialt arbejde herunder at kunne håndtere komplekse processer. - foretage en analyse præget af præcision, kritisk refleksion, integration af forskningsviden (teori/empiri) og praktisk viden samt selvstændige og velunderbyggede konklusioner, der kan anvendes som grundlag for og konkret udvikling af nye løsningsmodeller. - udarbejde et masterprojekt, der på problembaseret, fokuseret og meningssammenhængende vis formidler og udforsker en problemstilling, og hvor dette dels formidles i et sprog, der kan forstås af fagfæller såvel som ikke-specialister, dels lever op til videnskabelige standarder for dokumentation og kildehenvisninger. 15

16 Kompetencer til at - selvstændigt og professionelt at planlægge og gennemføre undersøgelser, analyser og udviklingsprojekter inden for et afgrænset område knyttet til udvikling af vidensbaseret socialt arbejde - udvælge, anvende, analysere og reflektere kritisk over dansk og international forskningsviden (teorier, begreber, empiriske undersøgelser m.m.) inden for et udvalgt afgrænset område - udvælge, reflektere over og anvende forskningsmetoder baseret på viden om deres videnskabsteoretiske, teoretiske og metodologiske forudsætninger og egenskaber. - udvælge og samarbejde med fagfæller, borgere og/eller klienter i forhold til identifikation af problemstillinger, undersøgelse, analyse og/eller i forhold til at identificere nye løsningsmuligheder - formidle viden, problemstillinger, analyser og løsningsmodeller i en rapport, der kan læses af fagfæller og ikke-specialister, og som lever op til videnskabelige standarder for dokumentation og kildehenvisninger. Indhold Den studerende udarbejder et masterprojekt med inddragelse af de foregående tre semestres fagfelter. Undervisningsformer På modulet afholdes der projektseminarer. Formålet er at understøtte arbejdet med masterprojektet. På projektseminarerne undervises der i alle elementer i projektskrivning (problemstilling og problemformulering, anvendelse af teori, metode, analyse, formidling m.m.) og med inddragelse af uddannelsens fagfelter. Undervisnings- og arbejdsformer - Projektseminar med forelæsning, gruppearbejde, refleksionsøvelser og/eller studenteroplæg - Vejledning - Projektarbejde Forudsætninger for deltagelse: Bestået første, andet og tredje modul 10 Oversigt over obligatoriske prøver 16

17 Modul Navn Intern/ekstern 7-trins- Skala/B/I.B 1 Individuel skriftlig opgave og mundtlig eksamen Intern 7 trins skala Udvikling af socialt arbejde i samarbejde med fagfæller og borgere og/eller klienter 2 Projektarbejde (individuelt eller i gruppe) og mundtlig eksamen Udvikling af socialt arbejde i en tværfaglig og kompleks organisatorisk kontekst 3 Projektarbejde (individuelt) og mundtlig eksamen Udvikling af socialt arbejde i en samfundsmæssig kontekst 4 Masterprojekt (individuelt eller i gruppe) og mundtlig eksamen Ekstern Intern Ekstern 7 trins skala 7 trins skala 7 trins skala ECTS Oversigt over prøver i valgfag Der udbydes ikke valgfag. Der henvises i stedet til regler om merit jf Omprøve Vedrørende omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer henvises til den til enhver tid gældende eksamensordning på 13 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre masteruddannelser, der vurderes at ækvivalere med uddannelseselementer i masteruddannelsen for vidensbaseret socialt arbejde, kan træde i stedet (merit). Studienævnet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. Er det meritgivende uddannelseselement bedømt efter en anden skala end den gældende danske karakterskala eller som bestået/ikke bestået, overføres det altid med betegnelsen: bestået. Fakultetet træffer afgørelse om, hvorvidt karakteren efter den gældende karakterskala eventuelt kan overføres. 14 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. 17

18 15 Uddybende information Studienævnet offentliggør og vedligeholder på sin hjemmeside mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen. 16 Ikrafttrædelse Studieordningen er indstillet af Studienævnet for Masteruddannelser på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde. Studieordningen har virkning fra den 1. september 2014 og gælder for alle studerende, der påbegynder masteruddannelsen på denne dato eller senere. 18

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE VED AALBORG UNIVERSITET I medfør af bekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

REVIDERET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I POLITIVIRKSOMHED VED AALBORG UNIVERSITET 2013 Med ændringer 2014

REVIDERET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I POLITIVIRKSOMHED VED AALBORG UNIVERSITET 2013 Med ændringer 2014 REVIDERET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I POLITIVIRKSOMHED VED AALBORG UNIVERSITET 2013 Med ændringer 2014 I medfør af bekendtgørelse af lov nr. 960 af 14. august 2014 om universiteter (universitetsloven)

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Semesterevaluering MVSA modul 4 foråret 2016

Semesterevaluering MVSA modul 4 foråret 2016 Semesterevaluering MVSA modul 4 foråret 2016 Hvor mange dage har du deltaget i undervisningen på modulet? (Et modul består af 5 seminardage: 2 seminardage i februar, 2 seminardage i marts og 1 seminardag

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Masteruddannelsen som

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 Indholdsfortegnelse Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 2 2. Studienævn og fakultet... 2 3. Optagelse... 2

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed

Læs mere

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Studieordning for Master i teknologiledelse Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Forord: I medfør af lov 985 af 21.

Læs mere

Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management

Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management Udbydes af Aalborg Universitet (AAU) i samarbejde med Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) 1 1. Bekendtgørelsesgrundlag Masteruddannelsen

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

REVIDERET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I POLITIVIRKSOMHED VED AALBORG UNIVERSITET 2013 Med ændringer 2014 og 2015 J. nr.

REVIDERET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I POLITIVIRKSOMHED VED AALBORG UNIVERSITET 2013 Med ændringer 2014 og 2015 J. nr. REVIDERET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I POLITIVIRKSOMHED VED AALBORG UNIVERSITET 2013 Med ændringer 2014 og 2015 J. nr. 2015-422-00655 I medfør af bekendtgørelse af lov nr. 960 af 14. august 2014

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Studieordning for. Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet semester med korrektioner 2007, 2009, 2010 og 2012

Studieordning for. Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet semester med korrektioner 2007, 2009, 2010 og 2012 Studieordning for Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet 2. - 7. semester 2002 med korrektioner 2007, 2009, 2010 og 2012 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 3 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018

BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning Link(s) til andre versioner af samme studieordning: Bacheloruddannelsen i matematik-økonomi, 2015 (Version

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi. Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi. Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling Aalborg Universitet 2014 Forord I medfør af lov 367 af 25. marts

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)

Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen) BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED STUDIEORDNING FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF STUDIENÆVNET FOR UDDANNELSERNE VED DET TEKNISKE FAKULTET DEN 11. MARTS 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen) BEK nr 1187 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Profilbeskrivelse for Business Controlling Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING

STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET FEBRUAR 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Hvor lang tid har du i gennemsnit brugt til at forberede dig til hvert enkelt seminar?

Hvor lang tid har du i gennemsnit brugt til at forberede dig til hvert enkelt seminar? Hvor mange dage har du deltaget i undervisningen på modulet? (Et modul består af 12 seminardage. Hvert seminar består af 3 dage) Hvad synes du om antallet af seminarer? Hvordan vurderer du din egen forberedelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i billedkunst

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i billedkunst Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i billedkunst og design 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3

Læs mere

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier BEK nr 1231 af 21/11/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2014/000549 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Centralasien- og Afghanistanstudier,

Centralasien- og Afghanistanstudier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Centralasien- og Afghanistanstudier, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt. 2013-studieordning for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere