Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr.

Transkript

1 Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i voksenuddannelse Masteruddannelsen i voksenuddannelse (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, herunder 4. Rådet har på rådsmødet den 4. februar 2011 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 1 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 7. februar 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 24. februar 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Akkrediteringsrådet 3. marts 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Universitets- og Bygningsstyrelsen har taget universitetets ønske om ændret titel til efterretning. Efter reglerne i masterbekendtgørelsens 5 fastlægges uddannelsens titel derfor til: Dansk: Engelsk: Master i voksnes læring og kompetenceudvikling Master of Adult Learning and Human Ressource Development Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8801 AUDD 8801 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for masteruddannelserne ved DPU. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med den 1. april 2017, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Adgangskrav Adgangsgivende uddannelser: - En relevant bachelor- eller kandidatuddannelse (fx bachelor i pædagogik og kandidat i statskundskab) - en relevant professionsbacheloruddannelse (professionsbachelor i sygepleje) - en relevant mellemlang videregående uddannelse - en relevant diplomuddannelse (fx inden for voksnes læring og kompetenceudvikling) Desuden stilles krav om minimum to års relevant erhvervserfaring.

3 Relevante faggrupper kan være: - Konsulenter der arbejder med kompetenceudvikling i private og offentlige virksomheder - Uddannelsesansvarlige i private og offentlige virksomheder - Ledere af personaleafdelinger og HR-afdelinger - Medarbejdere i personaleafdelinger og HR-afdelinger. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Emdrup. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om visse masteruddannelser ved universiteterne. Uddannelsen er dansksproget, og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: andj@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Masteruddannelse i voksenuddannelse Aarhus Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 6 Juridiske opmærksomhedspunkter... 6 Grundoplysninger... 7 Uddannelsens kompetenceprofil... 8 Uddannelsens struktur... 8 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet... 9 Kriterium 1: Behov for uddannelsen... 9 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for masteruddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for voksenuddannelse Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for voksenuddannelse Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i generel pædagogik består af: Kernefaglig ekspert Professor Sven Andersson, Institutionen för beteendevetenskap och lärande, Linköping Universitet Aftagerrepræsentant Direktør Camilla Wang, Læring, Ledelse og Socialt arbejde, Professionshøjskolen Metropol Studerende Studerende Jonas Caben Iversen, stud.mag. i læring og forandringsprocesser, Aalborg Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2010 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Der er modtaget supplerende dokumentation angående uddannelsens prøveformer den 10. januar 2011 og den 18. januar 2011 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 8. oktober 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. december 2010 Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af uddannelsens prøveformer og sikringen af undervisernes pædagogiske kompetencer er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Høringssvar modtaget 10. januar 2011 Sagsbehandling afsluttet 20. januar

9 Indstilling ACE Denmark indstiller masteruddannelsen i voksenuddannelse til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Masteruddannelsen i voksenuddannelse på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Indstilling af ny titel Universitetet har jf. revideret indstilling modtaget 27. oktober 2010 indstillet en anden titel end den, uddannelsen oprindeligt er godkendt til. Masteruddannelsens danske og engelske titel er pt. godkendt til Master i voksenuddannelse MEd of Adult Learning and Human Resource Development Universitetet indstiller Master i voksnes læring og kompetenceudvikling Master of Adult Learning and Human Resource Development Begrundelse for evt. uoverensstemmelse mellem det pt. godkendte og universitetets indstilling Som det fremgår af kompetenceprofilen har en master i voksenuddannelse kompetencer inden for teorier om voksnes læring i et individuelt, organisatorisk og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at kunne analysere, vurdere og formulere problemstillinger inden for kompetenceudvikling i private og offentlige virksomheder. Derudover har personen indsigt i individuelle, organisatoriske teorier om læring og kompetenceudvikling samt samfundsmæssige teorier, der påvirker voksnes læring og kan planlægge, gennemføre og evaluere kompetenceudvikling i formaliserede og ikke formaliserede former. Som nævnt under punkt er betegnelsen Master i voksenuddannelse i øjeblikket under overvejelse, da voksnes læring og kompetenceudvikling ikke kun foregår i formaliserede sammenhænge, som ofte forstås som voksenuddannelse, men i mange andre sammenhænge, hvorfor betegnelsen Master i voksnes læring og kompetenceudvikling vil være mere dækkende (Dokumentationsrapport, s. 11). ACE Denmarks vurdering Det vurderes, at den indstillede titel er i overensstemmelse med uddannelsens kompetenceprofil. 6

10 Grundoplysninger Udbudssted København Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Masteruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Årselever Betalende deltagere Fuldførte , , , Definitioner til studiemæssige nøgletal Årselever (udfyldt i feltet - Antal studerende optaget): Det samlede antal årselever i foråret og i efteråret i indberetningsåret (i alt perioden 16. september (i året før) til 15. september i året). Ved 1 årselev forstås, at en eller flere studerende har betalt for 60 ECTS-point. Én årselev kan eksempelvis være 4 studerende, der hver har betalt for 15 ECTS i løbet af året, eller det kan være 2 studerende, der hver har betalt for 30 ECTS i løbet af året. Antal betalende deltagere (udfyldt i feltet - Antal studerende på uddannelsen): Det samlede antal unikke CPR-numre, der har betalt for at deltage i en åben uddannelsesaktivitet i året. Det er betalingen for at deltage i en aktivitet, der er afgørende. Hvis en studerende har betalt for at deltage i flere forskellige aktiviteter i årets løb vil den studerende tælle med én gang for hver betalt aktivitet. Færdiguddannede: Antallet af studerende, der har færdiggjort deres masteruddannelse i perioden 1/10 i året før til og med 30/9 i året. Generelt: Nøgletallene til akkreditering af masteruddannelser svarer til de nøgletal, der indleveres til Danske Universiteter for deltidsuddannelse. Til brug for akkrediteringen opdeles disse på fag. Studerende der har betalt for et enkelt fag på en masteruddannelse samt studerende der er optaget på en hel masteruddannelse og har betalt er inkluderet. Indskrevne på fleksible masteruddannelser er ikke inkluderet i opgørelserne. Antal årselever vil typisk være meget lavere end antal betalende studerende. Det skyldes, at antal årselever er en brøk baseret på et studieår på 60 ECTS-point, mens de studerende typisk betaler for højst 30 ECTS-point på et år (Samlet ansøgning, s. 40f). 7

11 Uddannelsens kompetenceprofil Viden og forståelse En master i voksenuddannelse har: - viden om voksnes læring, kompetenceudvikling og organisatorisk læring på individuelle, organisatoriske og samfundsmæssige niveauer - indsigt i og forståelse af de videnskabsteoretiske tilgange, der knyttes til undersøgelse af voksnes læreprocesser, kompetenceudvikling og organisatorisk læring - forståelse af faktorer der påvirker voksnes læring og kompetenceudvikling i såvel formaliserede som ikke-formaliserede sammenhænge - indsigt i og forståelse af teorier om voksnes udvikling og læring, læring i organisationer og de samfundsmæssige vilkår for planlægning og gennemførelse af kompetenceudvikling. - indsigt i måder at udvikle og reflektere over praksis ved hjælp af nyere forskning i relevante nationale og internationale sammenhænge i forhold til udvikling af medarbejdernes og organisationens kompetencer og viden. - forståelse af samspillet mellem formelle og uformelle kompetencer. Færdigheder En master i voksenuddannelse kan: - analysere, vurdere og formulere problemstillinger indenfor voksnes læring, kompetenceudvikling og organisatorisk læring i private og offentlige virksomheder og organisationer - anvende viden om teorier om voksnes udvikling og læring, læring i organisationer og de samfundsmæssige vilkår for planlægning og gennemførelse af kompetenceudvikling til at planlægge og gennemføre kompetenceudvikling i formaliserede og ikke-formaliserede kontekster - anvende relevante videnskabelige redskaber og metoder inden for fagområdet til at løse problemstillinger i praksis - formidle faglige problemstillinger inden for voksnes læring, kompetenceudvikling og organisatorisk læring til såvel relevante faggrupper som personer uden for feltet samt diskutere disse problemstillinger. Kompetencer En master i voksenuddannelse kan: - selvstændigt forestå, udvikle og vurdere komplekse arbejdssituationer vedrørende voksnes læring og kompetenceudvikling i uddannelse og på arbejdspladsen - indgå i tværfaglige samarbejder om planlægning, gennemførelse og evaluering af formidlingsaktiviteter og projekter om voksnes læring, kompetenceudvikling og organisatorisk læring. - gennem diskussioner om problemstillinger om voksnes læring og kompetenceudvikling inden for egen og andres professioner bidrage til udvikling af arbejdsfeltet - selvstændigt reflektere over og udvikle egne kompetencer indenfor arbejdsfeltet - anvende teori, resultater fra udviklingsarbejde og empiriske undersøgelser til at forestå og facilitere kompetenceudvikling i formaliserede og ikke-formaliserede sammenhænge. Bilag 16: Ny studieordning for masteruddannelsen i voksenuddannelse Uddannelsens struktur 1. semester 2. semester Voksnes liv og læreprocesser, 15 ECTS Læring og kompetenceudvikling i videnssamfundet, 15 ECTS Læring og kompetenceudvikling i arbejde og organisationer, 15 Masterprojekt, 15 ECTS ECTS 8

12 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere DPU har et aftagerpanel (Advisory Board) for masteruddannelser. Det fremgår af Bilag 1: Liste over medlemmer af Advisory Board for DPU s masteruddannelser og anden efter- og videreuddannelse, at panelet består af 7 repræsentanter fra primært offentlige forvaltninger, uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer f.eks. Ishøj Kommune, Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling, Dansk Sygeplejeråd, Københavns Erhvervsakademi og Danmarks Lærerforening. Det fremgik af besøget på uddannelsen, at universitetet bl.a. henvender sig til uddannelsernes dimittender, når der skal rekrutteres nye medlemmer. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på at aftagerpanelet skal dække alle DPU s masteruddannelser, og bemærker, at det som en konsekvens af dette hovedsageligt består af repræsentanter fra interesseorganisationer og i mindre grad repræsentanter fra dimittendernes primære arbejdsmarked. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at aftagerpanelet mødes minimum en gang om året, og siden etableringen i efteråret 2009 har der været tre møder. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetet er i løbende dialog med aftagerpanelet. På møderne er masteruddannelsen i voksenuddannelse blevet diskuteret dels i forhold til den nye studieordning, der trådte i kraft pr. 1. september 2010, og dels i forhold til at udvikle uddannelsens titel jf. kriterium 3. Referatet af det møde, der blev holdt den 8. marts, fremgår af bilag 3. Som et eksempel på anvendelsen af dialogen, nævner universitetet tilføjelsen af elementer til kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af referatet, at dialogen omkring uddannelsen er foregået på et overordnet plan med fokus på f.eks. markedsføringsmæssige forhold, men at uddannelsens ledelse har forholdt sig til panelets kommentarer og anvendt dem i forhold til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. En anden form for input fra aftagere er sket gennem DPU s arbejdsmarkedsundersøgelse, som blev gennemført i Undersøgelsen havde til formål at kortlægge dimittendernes karriereveje og identificere nye arbejdsmarkeder. Undersøgelsen bestod af en registerundersøgelse og en spørgeskemaundersøgelse blandt arbejdsgivere (445 respondenter) og dimittender (46 respondenter) med 15 opfølgende interviews. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at der endnu ikke er fulgt op på undersøgelsens endelige resultater, men at planen er, at både aftagerpanelet og studienævnet for DPU s masteruddannelser skal drøfte resultaterne. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetet på systematisk vis har indhentet informationer om arbejdsmarkedet for uddannelsens dimittender, som forventes at blive anvendt i udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet bemærker dog samtidig, at det fremgik af besøget på uddannelsen, at arbejdsmarkedsundersøgelsen har været ressourcekrævende og ikke vil være løbende. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at den formelle dialog med aftagerpanelet suppleres af en mere direkte dialog med uddannelsens primære aftagere. På besøget på uddannelsen blev det således pointeret, at underviserne og uddannelsens ledelse især får viden om det aktuelle arbejdsmarked gennem de studerende, som er i beskæftigelse. De studerende vælger typisk at skrive deres projekter med udgangspunkt i konkrete problemstillinger fra deres arbejde, hvilket vurderes at gøre det muligt for underviserne løbende at holde sig opdateret med de aktuelle forhold på de studerendes arbejdsmarked. Akkrediteringspanelet vurderer dog samtidig, at denne form for dialog først og fremmest indgår indirekte i kvalitetssikringen og udviklingen af uddannelsen. Dialogen med uddannelsens dimittender udfoldes nedenfor. 9

13 Dialog med dimittender Akkrediteringspanelet vurderer, at DPU overordnet set har løbende dialog med dimittenderne fra masteruddannelsen i voksenuddannelse, og at denne dialog i nogen grad anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialogen består dels af mere generelle dimittendundersøgelser og dels af den løbende kontakt med uddannelsens alumneforening. DPU gennemførte således i 2006 en dimittendundersøgelse, som bl.a. førte til oprettelsen af et akademisk skrivecenter i Arbejdsmarkedsundersøgelsen fra 2009, der blev beskrevet ovenfor, indeholdt også en dimittenddel. Denne del af undersøgelsen viste bl.a., at selvom langt de fleste masterdimittender er i beskæftigelse, så er der stadig behov for at forbedre sammenhængen mellem uddannelsernes kompetenceprofiler og arbejdsmarkedets behov. Den mere konkrete opfølgning på resultaterne i arbejdsmarkedsundersøgelsen er jf. ovenstående, endnu ikke gennemført. På besøget på uddannelsen blev det dog uddybet, at uddannelsens undervisere er opmærksomme på resultaterne, som sammenlignes med resultaterne fra tidligere undersøgelser, for at se, om der sker en udvikling i dimittendernes typiske beskæftigelsessituation. På mødet med underviserne blev arbejdet med uddannelsens alumnenetværk uddybet, og det fremgik, at netværket består af tidligere studerende, som bl.a. arrangerer faglige arrangementer to gange om året. En af underviserne har et koordinerende ansvar. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen ikke anvendes systematisk i forhold til sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans, men det bemærkes samtidig positivt, at den løbende, uformelle kontakt til dimittenderne giver mulighed for en direkte sparring mellem underviserne og dimittenderne, som fungerer som et supplement til de løbende dimittendundersøgelser. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 3-5 Bilag 1: Liste over medlemmer af Advisory Board for DPU s masteruddannelser og anden efter- og videreuddannelse Bilag 2: Spørgsmål til Advisory Board-møde den 8. marts 2010 Bilag 3: Referat af Advisory Board-møde den 8. marts 2010 Bilag 4: Uddrag af dimittendundersøgelse 10

14 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Universitetet har udarbejdet en skematisk oversigt, der viser sammenhængen mellem uddannelsens forskningsområder og indholdet i modulerne. Hvert modul består af en række fagelementer, som varetages af mange forskellige undervisere fra universitetet med specifikke forskningsmæssig aktiviteter inden for området. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af skemaerne, at det faglige indhold på uddannelsens moduler samlet set er dækket af forskningsområder på DPU. Det vurderes samtidig, at underviserne på uddannelsen overordnet set forsker inden for det område, de underviser i. På besøget på uddannelsen blev det uddybet, at voksenundervisning tidligere havde været et selvstændigt, samlet forskningsmiljø, som imidlertid efterhånden er blevet mere fragmenteret og fordelt under forskellige institutter og forskningsenheder. Center for National Kompetenceudvikling og forskningsprogrammet Organisation og læring blev dog nævnt som de vigtigste aktuelle forskningsmæssige omdrejningspunkter for uddannelsen. Center for National Kompetenceudvikling blev oprettet i 2007 og har til formål at styrke voksen- og efteruddannelsen og voksenvejledningen i Danmark. Forskningsprogrammet Organisation og læring fokuserer bl.a. på læreprocesser i organisationer. Forskningens samvirke med praksis Universitetet angiver, at undervisernes forskningsområder er relevante for uddannelsens praksisfelt. Et eksempel på dette er, når en underviser/forsker inddrager eksempler fra igangværende eller tidligere forskning i sin undervisning og diskuterer dette med de studerende, der relaterer det til deres praksis. Eksempelvis når data fra en undersøgelse af voksnes opfattelse af mening i uddannelse sammenhæng mellem efteruddannelse og arbejde i et meningsperspektiv bliver analyseret med J. Mezirows teori om transformativ læring som eksempel på anvendelse af en læringsteori (Dokumentationsrapport, s. 7). Akkrediteringspanelet er således opmærksomt på, at institutionen vurderer, at forskningsområderne bag uddannelsen er særligt professions- eller praksisrettede, og det vurderes på baggrund af ovenstående, at forskningen overordnet set samvirker med praksis primært gennem det løbende empiriske arbejde men også i kraft af Center for National Kompetenceudvikling, som bl.a. har til formål at styrke voksen- og efteruddannelsen samt voksenvejledningen i Danmark. Uddannelsens tilrettelæggere Masteruddannelsen i voksenuddannelse hører under DPU s studienævn for masteruddannelser. Det fremgik af besøget på uddannelsen, at der aktuelt ikke sidder repræsentanter fra uddannelsen i studienævnet, men at det primære ansvar for den daglige tilrettelæggelse af uddannelsen ligger hos studiekoordinatoren i samarbejde med modultilrettelæggerne for hvert modul. Universitetet har vedlagt cv er og publikationslister for studieleder, studiekoordinator og modultilrettelæggere, og akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsen i nogen grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker således, at uddannelsens studiekoordinator har stor forskningsaktivitet inden for området, men aktuelt er ansat som undervisningsadjunkt uden forskningsforpligtelse, og at modultilrettelæggeren for modul 1 er ansat som fuldmægtig og videnskabelig assistent ved Center for National Kompetenceudvikling. På besøget på uddannelsen blev de pågældende tilrettelæggeres ansættelsesforhold uddybet, og akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund og på baggrund af cv erne, at selvom begge aktuelt ikke har forskningsforpligtelse, så er deres aktiviteter knyttet til uddannelsens forsk- 11

15 ningsområde. Det vurderes yderligere, at studielederens forskningsområde, sundhedspædagogik, ikke er direkte relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Det fremgår af dokumentationsrapporten, at der i det akademiske år 2008/09 ikke har været anvendt DVIP på uddannelsen. De VIP er, der har undervist, har samlet set lagt 4,45 årsværk. Akkrediteringspanelet bemærker jf. ovenstående, at to af uddannelsens tilrettelæggere, der også underviser, aktuelt ikke er ansat med forskningsforpligtelse. Det vurderes imidlertid, at universitetet overordnet set har dokumenteret, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Universitetet har redegjort for antallet af studerende pr. VIP med følgende tabel: Studerende/VIP-ratio Studieåret 08/09 Antal betalende deltagere 115 Antal VIP 31 Studerende/VIP-ratio i antal 3,71 Årselever i årsværk 28,75 VIP i årsværk 4,45 Studerende/VIP-ratio i årsværk 6.46 (Dokumentationsrapport, s. 8 begrebsafklaring fremgår af noten til grundoplysningerne på side 7 i denne rapport) Det fremgår samtidig af dokumentationsrapporten, at undervisningen på hvert modul afholdes via 10 seminardage a 6 timer fra kl , heraf er ca. 2 seminardage lørdage og de resterende hverdage. Dette er med til at give de studerende mulighed for at kontakte og mødes med undervisere og vejledere (Dokumentationsrapport, s. 9). Akkrediteringspanelet bemærker i forlængelse af dette, at de studerende og underviserne derudover anvender det virtuelle læringsmiljø, Blackboard, som et fælles forum i forbindelse med undervisningen. Det fremgik imidlertid af besøget på uddannelsen, at Blackboard primært anvendes som en informationskanal i forbindelse med den praktiske planlægning af undervisningen og ikke udgør et elektronisk udgangspunkt for kontakten mellem undervisere og studerende. På besøget på uddannelsen blev kontakten mellem studerende og forskere uddybet, og akkrediteringspanelet bemærker positivt, at selvom den enkelte underviser ofte kun underviser i et mindre fagelement på uddannelsen, og at undervisningen typisk foregår på tidspunkter, hvor der ikke er så meget aktivitet på universitetet, så anså de studerende underviserne som tilgængelige. Akkrediteringspanelet vurderer, at ovenstående oversigt og antallet af konfrontationstimer viser, at de studerende har mulighed for tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har vedlagt en oversigt over det samlede antal af forskningspublikationer udarbejdet af de 27 VIP er, der har undervist på uddannelsen i årene (Bilag 14). Af oversigten fremgår, at gruppen har produceret mellem 13 og 17 peer-reviewed artikler, 4-12 videnskabelige bøger samt bidrag til videnskabelige bøger pr. år i de tre år. Akkrediteringspanelet vurderer, at antallet af forskningspublikationer viser, at der er tale om et forskningsmiljø af høj kvalitet. Akkrediteringspanelet bemærker i den forbindelse, at der jf. ovenstående, ikke er tale om et samlet forskningsmiljø omkring voksenuddannelse, men at VIP erne indgår i forskellige forskningsmiljøer på universitetet. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 12

16 Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 5: Sammenhæng mellem fagelement, VIP og forskningsområde for modul 2 og 3 Bilag 7: CV for Milana Bilag 8: CV for Brandi Bilag 9: CV for Larson Bilag 10: CV for Hemmingsen Bilag 11: CV for Carlsson Bilag 12: CV for Marquard Bilag 13: Publikationsliste for tilrettelæggere Bilag 14: Oversigt over forskningsmiljøets publikationer Bilag 15: Oversigt over DPU s forskningsprofil 13

17 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Uddannelsen giver ret til titlen: Master i voksenuddannelse / Master in Adult Learning and Human Reource Development. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at uddannelsen giver de studerende kompetencer inden for teorier om voksnes læring i et individuelt, organisatorisk og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at kunne analysere, vurdere og formulere problemstillinger inden for kompetenceudvikling i private og offentlige virksomheder. Derudover har personen indsigt i individuelle, organisatoriske teorier om læring og kompetenceudvikling samt samfundsmæssige teorier, der påvirker voksnes læring og kan planlægge, gennemføre og evaluere kompetenceudvikling i formaliserede og ikke formaliserede former (Dokumentationsrapport, s. 11). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at uddannelsens kompetenceprofil overordnet set svarer til uddannelsens eksisterende titel. Det bemærkes dog, at voksenuddannelse først og fremmest dækker den del af kompetenceprofilen, der handler om formaliseret kompetenceudvikling. Akkrediteringspanelet er samtidig opmærksomt på, at universitetet i forbindelse med akkrediteringen har søgt om at få ændret den danske titel til Master i voksnes læring og kompetenceudvikling. Universitetet pointerer, at den nye titel dækker over et bredere syn på genstandsfeltet, som således ikke begrænses til voksnes formelle uddannelsesprocesser, men i højere grad også dækker læring og kompetenceudvikling i mere uformelle rammer. Niveau Universitetet har i dokumentationsrapporten udarbejdet en skematisk opstilling af sammenhængen mellem målene for masterniveauets viden, færdigheder og kompetencer i kvalifikationsrammen og den aktuelle kompetenceprofil for masteruddannelsen i voksenuddannelse. Kvalifikationsrammen stiller f.eks. krav om, at de studerende skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. De mål i kompetenceprofilen, der skal sikre dette, udgøres af, at en master i voksenuddannelse kan selvstændigt forestå, udvikle og vurdere komplekse arbejdssituationer vedrørende voksnes læring og kompetenceudvikling i uddannelse og på arbejdspladsen [og] anvende teori, resultater fra udviklingsarbejde og empiriske undersøgelser til at forestå og facilitere kompetenceudvikling i formaliserede og ikke-formaliserede sammenhænge (Dokumentationsrapport, s. 12). Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at universitetet har arbejdet med at implementere kvalifikationsrammens typebeskrivelser både i forhold til kompetenceprofilen og de enkelte fagelementers læringsmål og vurderer, at kompetenceprofilen lever op til typebeskrivelsen for masterniveauet. Det bemærkes yderligere, at det fremgik af besøget, at der var eksempler på, at masterdimittender fra uddannelsen er blevet optaget som ph.d.-studerende på andre universiteter, hvilket vurderes at understrege uddannelsens niveau i forhold til f.eks. videnskabsteori og forskningsmetode. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 16: Ny studieordning for masteruddannelsen i voksenuddannelse 14

18 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Det fremgår af side 13 i dokumentationsrapporten, at der stilles følgende adgangskrav: Uddannelsesbaggrund - En relevant bachelor- eller kandidatuddannelse (fx bachelor i pædagogik og kandidat i statskundskab) - En relevant professionsuddannelse (fx sygeplejerske) - En relevant mellemlang videregående uddannelse - En relevant diplomuddannelse (fx i voksenlæring) Og erhvervserfaring - Konsulenter der arbejder med kompetenceudvikling i private og offentlige virksomheder - Uddannelsesansvarlige i private og offentlige virksomheder - Ledere af personaleafdelinger og HR-afdelinger - Medarbejdere i personaleafdelinger og HR- afdelinger Akkrediteringspanelet bemærker i forlængelse af ovenstående, at der er tale om relativt brede adgangskrav, og at uddannelsen henvender sig til et bredt udsnit af akademiske og ikke-akademiske faggrupper, som har det tilfældes, at de arbejder med uddannelse og kompetenceudvikling af voksne. På besøget på uddannelsen fremgik det også, at der også optages ansøgere, som allerede har en uddannelse på kandidatniveau. Universitetet argumenter i dokumentationsrapporten for, at det brede adgangsgrundlag har vist sig at være en stor fordel for uddannelsen, hvilket de studerende også nævner i deres evalueringer. Gennem uddannelsen sættes forskellige faglige tilgange i spil, og dermed ser de studerende deres tilgang og deres erhvervsfunktioner og erfaringer i et nyt lys og kan forholde sig til og indgå i udvikling af disse tilgange. I uddannelsen bygges der på mange måder videre på de studerendes uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige baggrund. Grundlæggende pædagogiske begreber som fx motivation er et fælles fundament hos de studerende, og de studerende er i stand til at anvende disse. Undervisningen bygger videre på disse forståelser ved at diskutere og reflektere over dem - specielt i forhold til voksnes motivation for læring og kompetenceudvikling i forskellige kontekster som fx de studerendes arbejdspladser. De studerende placeres allerede ved studiets start i studiegrupper, som er sammensat ud fra kriterier om, at der i studiegruppen både er studerende med samme uddannelsesmæssige baggrund, og studerende der har en uddannelsesbaggrund fra et helt andet område, Dette udfordrer diskussionerne og arbejdet i studiegruppen i forhold en indforstået faglig tilgang. I diskussioner og øvelser i undervisningen sker en kobling mellem en teoretisk tilgang og en kobling til de studerendes erfaringer. Dels ved at en væsentlig del af de studerendes læring foregår igennem vejledning, såvel individuel og i grupper, hvor der blandt andet arbejdes med koblingen mellem teori, erfaringer og problemstillinger fra den studerendes arbejdsplads (Dokumentationsrapport, s. 14). På besøget på uddannelsen blev det desuden uddybet, at universitetet tilbyder hjælp i forbindelse med opgaveskrivning og problemformulering gennem det akademiske skrivecenter, som udbyder kurser og vejledning. 15

19 Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at uddannelsens tre første moduler i princippet kan tages i vilkårlig rækkefølge, men det fremgik af besøget på uddannelsen, at de fleste studerende starter med modul 1. I den forbindelse bemærkes det, at det fremgik af mødet med de studerende, at de godt kunne føle sig lidt fortabte på modul 1. Dette hang bl.a. sammen med, at det teoretiske niveau blev oplevet som højt, og at den modulansvarlige på modul 1 i en periode var engelsksproglig, hvorfor dele af undervisningen foregik på engelsk, selvom engelsk ikke indgår i adgangskravene. På mødet med de studerende kom det således frem, at den sproglige barriere især havde været et problem i forbindelse med vejledningen ligesom det blev oplevet som et problem, at nogle undervisere kun vejledte indtil problemformuleringen lå fast. Samtidig blev modul 2 oplevet som mere tilgængeligt primært fordi de studerendes praksiserfaring i højere grad blev inddraget. Det fremgik yderligere af mødet med de studerende, at der var eksempler på, at de studerende, der startede på modul 3, havde svært ved at følge med. På mødet med ledelsen og undervisere blev det pointeret, at selvom det blev anset for vigtigt ikke at gå på kompromis med det faglige niveau, så er der blevet taget hånd om disse problematikker bl.a. i form af mere konkrete retningslinjer for vejledningen, udarbejdet af DPU samt ved at indføre studiegrupper og mentorordning for nye studerende. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på at fleksibiliteten er et vilkår ved masteruddannelser og vurderer, at universitetet overordnet set har fokus på at sikre sammenhængen fra det brede adgangsgrundlag og uddannelsens faglige niveau. Det bemærkes dog samtidig kritisk på baggrund af mødet med de studerende, at der har været konkrete problemstillinger i forhold til at tage udgangspunkt i adgangskravene ved tilrettelæggelsen af undervisningen og vejledningen. Uddannelsens tilrettelæggelse og kompetenceprofil Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at uddannelsen jf. ovenstående, er tilrettelagt således, at de første tre moduler formelt set kan følges i vilkårlig rækkefølge, men at det anbefales, at de tages i rækkefølgen 1 til 3. Masterprojektet i modul 4 skal altid afslutte uddannelsen Akkrediteringspanelet er yderligere opmærksomt på, at de studerende, der ikke følger uddannelsens moduler i den anbefalede rækkefølge, ofte vil være indskrevet på den fleksible masteruddannelse på DPU, hvorfor de ikke skal nå målene i kompetenceprofilen for masteruddannelsen i voksenuddannelse. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at den emnemæssige forskel på modulerne består i, at nøglebegreber som læring, erfaring, refleksion, voksne og kompetenceudvikling belyses, ud fra forskellige tilgange, der svarer til uddannelsens moduler: På modul 1 belyses disse nøglebegreber ud fra et individuelt perspektiv, for på modul 2 at blive belyst og behandlet ud fra et organisatorisk og arbejdsplads perspektiv. På modul 3 belyses begreberne ud fra en samfundsmæssig og uddannelsespolitisk tilgang, for på modul 4, masterprojektet, at kunne belyses fra alle tre perspektiver (Dokumentationsrapport, s. 14). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at den tematiske sammenhæng mellem modulerne skaber en faglig progression i bredden, hvor voksnes læring og kompetenceudvikling studeres fra forskellige perspektiver, som der samles op på i forbindelse med masterprojektet. På mødet med de studerende fremgik det jf. ovenstående, at de studerende, der starter på modul 3, mangler nogle af de forudsætninger, som blev introduceret på modul 1. Akkrediteringspanelet bemærker i den forbindelse, at selvom fleksibiliteten i modulernes rækkefølge er et vilkår for masteruddannelser, så vurderes masteruddannelsen i voksenuddannelse at være tilrettelagt på en måde, der primært skaber faglig progression i bredden fra første til sidste semester. Universitetet har dokumenteret sammenhængen mellem modulernes læringsmål og kompetenceprofilen i et skema i dokumentationsrapporten. Af skemaet fremgår, at alle mål i kompetenceprofilen dækkes af læringsmål i hvert modul. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at skemaet ikke tager udgangspunkt i den nyeste studieordning. I den nyeste studieordning, der er gældende fra september 2010, er kompetenceprofilen struktureret efter kvalifikationsrammens mål for viden, færdigheder og kompetencer. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af den gældende studieordning, at der er sammenhæng mellem modulernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. I kompetenceprofilen fokuseres der f.eks. både på individuelle, organisa- 16

20 toriske og samfundsmæssige perspektiver på voksnes læring og kompetenceudvikling hvilket genfindes i læringsmålene for hhv. modul 1, 2 og 3. Samtidig vurderes det, at samtlige mål for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen dækkes af et eller flere læringsmål i modulerne. Akkrediteringspanelet er yderligere opmærksomt på, at det fremgår af dokumentationsrapporten, at underviserne på hvert modul er organiseret i teams, og ved at undervisere fra et modul også har få undervisningsgange på et andet modul. Et tema kan således belyses med en anden tilgang senere i uddannelsen - fx undervisning i erfaring og læring af en underviser fra teamet på modul 2 (Dokumentationsrapport, s. 15). Akkrediteringspanelet vurderer, at denne prioritering giver underviserne mulighed for at skabe sammenhæng mellem de temaer, der belyses i de forskellige moduler. Prøveformer Det fremgår af dokumentationsrapporten, at modul 1, 2 og 3 udprøves med en skriftlig opgave på 15 sider med efterfølgende mundtlig eksamination. Masterprojektet på modul 4 består af en projektopgave på 60 sider, som ligeledes efterfølges af mundtlig eksamination, og som indeholder et handlingsorienteret perspektiv. Universitetet fremfører, at begge prøveformer tilgodeser centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil ved at praktiske problemstillinger i relation til centrale nøglebegreber som læring, voksne og kompetenceudvikling i forskellige kontekster bearbejdes ud fra relevante teorier. Dette såvel i de skriftlige opgaver som i den efterfølgende mundtlige eksamination (Dokumentationsrapport, s. 17). På mødet med de studerende blev prøveformerne diskuteret, og selvom de generelt blev oplevet som tilfredsstillende blev det bl.a. pointeret, at der kunne arbejdes mere med prøveformernes udviklings- og diskussionsdel især på modul 1. Det fremgik yderligere, at de studerende ofte udarbejder deres projekter med henblik på at anvende dem i deres arbejde. Underviserne havde på den baggrund diskuteret muligheden for at gøre prøveformen på modul 2 mere anvendelsesorienteret, men var samtidig bevidste om at holde en hensigtsmæssig balance mellem den akademiske og praktiske tilgang til genstandsfeltet. I universitetets høringssvar uddybes uddannelsens prøveformer: På Master i voksenuddannelse benyttes på modulerne 1-3 en prøveform, som kombinerer et skriftligt produkt på ca. 15 sider om et selvvalgt emne indenfor modulbeskrivelsen med en 30 minutters mundtligt eksamen. Denne ressourcekrævende prøveform er valgt netop, fordi den rummer variationsmuligheder, hvor modulets læringsmål udprøves samtidig med, at den studerende har mulighed for at integrere eget praksis- og interesseperspektiv i arbejdet med opfyldelsen af læringsmålene. Som det fremgår af studieordningens beskrivelser af modulerne, varierer f.eks. inddragelsen af de studerendes praksis. Universitetet mener derfor ikke, det er korrekt, at påpege manglende variation i prøveformerne, når der her er tale om brede og dynamiske prøveformer, der kan rumme stor variation i forhold til modulbeskrivelser og den enkelte studerendes interesseområde og praksisfokus. Der er således klar sammenhæng mellem uddannelsens prøveformer og uddannelsens kompetenceprofil, læringsmål, indholdsbeskrivelser samt masteruddannelsens praksisfokus. Universitetet har iværksat et arbejde med at vurdere, om man med fordel vil kunne benytte andre prøveformer på masteruddannelserne. Dette fordi der er tale om ressourcekrævende prøveformer, som i visse tilfælde muligvis kan erstattes af andre prøveformer. Aarhus Universitet bekræfter samtidig i den supplerende dokumentation modtaget 18. januar 2011, at prøveformerne på masteruddannelserne på DPU vil blive ændret ved en kommende studieordningsrevision. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dokumentationsrapporten, høringssvaret og den supplerende dokumentation, at der aktuelt ikke er tilstrækkelig variation i prøveformerne på de tre moduler før masterprojektet i forhold til at udprøve de centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil. Det bemærkes imidlertid positivt, at det fremgik af besøget på uddannelsen, at uddannelsens ledelse og undervisere har fokus på at diskutere prøveformerne, og at det er bekræftet i den supplerende dokumentation, at der konkret arbejdes hen imod at indføre andre prøveformer, som kan sikr e en bredere udprøvning af de centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil. 17

21 Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at DPU har et obligatorisk pædagogisk undervisningsforløb for adjunkter, og akkrediteringspanelet vurderer, at dette er med til sikre den pædagogiske grunduddannelse af uddannelsens undervisere. Derudover indgår undervisernes undervisningskompetence som et element i universitetets medarbejderudviklingskoncept, hvilket bl.a. kobles til undervisningsevalueringerne. Det fremgår samtidig, at universitetet for at leve op til udviklingskontrakten i de seneste år har afsat flere timer til pædagogisk efteruddannelse af undervisere. Universitetet nævner desuden, at den pædagogiske kompetenceudvikling af underviserne indgår i Aarhus Universitets kvalitetspolitik for uddannelsesområdet hvor det bl.a. fremgår, at underviserne skal fremvise en undervisningsportfolio ved ansættelsen. Akkrediteringspanelet vurderer dog på baggrund af besøget på uddannelsen, at status for implementeringen af politikken på DPU er uklar. Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at institutionen indhenter de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen, og at evalueringerne anvendes i forbindelse med medarbejderudviklingssamtalerne og i den løbende pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at studienævnet løbende følger op på de evalueringsrapporter, der udarbejdes på baggrund af undervisningsevalueringerne ligesom der gives eksempler på, hvordan undervisningen løbende justeres på baggrund af de studerendes tilbagemeldinger. Det drejer sig f.eks. om, hvordan underviserne kan arbejde med i højere grad at inddrage de studerendes erfaringer i undervisningen. I dokumentationsrapporten henvises der yderligere til, at DPU har universitetspædagogik som et særligt forsknings- og udviklingsområde, men akkrediteringspanelet vurderer, at dette arbejdes status og betydningen for masteruddannelsen i voksenuddannelse er uklar. I forhold til udviklingen af undervisernes pædagogiske kompetencer skriver universitetet i høringssvaret: DPU bruger løbende og systematisk betydelige ressourcer på at sikre og fremme den pædagogiske afvikling af undervisningen på masteruddannelserne gennem uddannelses- og efteruddannelsestilbud til alle kategorier af medarbejdere. Dels gennem omfattende uddannelsestilbud til ph.d. studerende og adjunkter. Dels gennem løbende kurser for alle undervisere i brugen af tekniske hjælpemidler i forbindelse med undervisningen, f.eks. powerpoint og e-learning. Endelig gennemføres der evalueringer af undervisningen hvert semester og opfølgninger herpå, som er med til at sikre den pædagogiske kvalitet i undervisningen. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at uddannelsens undervisere har pædagogik og didaktik som deres forsknings- og undervisningsfelt, men det vurderes samtidig på baggrund af besøget på uddannelsen, at der er en uklar praksis omkring anvendelsen af universitetets tilbud om efteruddannelse. Det fremgik f.eks. af mødet med de studerende, at der løbende var behov for at udvikle undervisernes kompetencer - f.eks. i forhold til brug af ikt i undervisningen. Fysiske forhold Det fremgår af dokumentationsrapporten, at masteruddannelsen i voksenuddannelsen ikke stiller særlige krav til udstyr eller fysiske rammer. På besøget på uddannelsen blev de fysiske rammer alligevel uddybet, og det fremgik, at både studerende og undervisere overordnet set var tilfredse med de undervisningslokaler og øvrige faciliteter, som uddannelsen har til rådighed. Det fremgik således også, at undervisningen for nyligt er blevet placeret i lokaler med en højere grad af rumlig fleksibilitet end tidligere. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at universitetet gennemfører de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger hvert 3. år. På baggrund af den seneste undersøgelse fra 2007 er der iværksat en række tiltag, som dog kun i mindre grad drejer sig om uddannelsens fysiske rammer. Akkrediteringspanelet bemærker, at det fremgår af Bilag 27: Vision og strategi for DPU's uddannelsesreform, at DPU er udfordret af at score lavere end gennemsnittet på AU mht. tilfredsheden med Studiemiljøet (Bilag 27: Vision og strategi for DPU's uddannelsesreform, Samlet ansøgning, s. 145). Det vurderes dog at være uklart, hvordan masteruddannelsen i voksenuddannelse indgår i undervisningsmiljøundersøgelsen. Akkrediteringspanelet vurderer 18