NYE KUNST- OG KULTUR- HISTORISKE FORSTÅELSER AF LUFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYE KUNST- OG KULTUR- HISTORISKE FORSTÅELSER AF LUFT"

Transkript

1 8 LUFT- VARIATIONER

2 9 DEHLIA HANNAH NYE KUNST- OG KULTUR- HISTORISKE FORSTÅELSER AF LUFT Luft har historisk set ofte været betragtet som en uendelig, ahistorisk dimension, men anses i stigende grad som dybt impliceret i jordiske sociale, videnskabelige, politiske, økologiske og økonomiske problemer. I dag italesættes luft således både som en beskidt partikelmasse, som et medie for trådløs kommunikationen og som et politiseret eller militariseret rum. Artiklen ser nærmere på denne udvikling gennem en række kultur- og kunsthistoriske nedslag. I tilhører en konstellation af begreber, såsom atmosfære, klima, gasser og skyer, der løbende ændrer betydning afhængig af ny videnskabelig vi-

3 10 Luftvariationer den og nye teknologiske praksisser. I takt med at luftens fysiske og betydninger sig, hvilket afspejles i skiftende politiske dagsordener og folkelige stemninger såsom frygt, optimisme eller indignation. I denne artikel anvender vi luft som en fællesbetegnelse for denne vikle en fyldestgørende genealogi over fænomenet luft. I stedet vil vi forsøge at fremhæve nogle af luftens utallige betydninger ved at stens historie, hvori luften fremstår særligt klar. spændingsforhold frem. Luft er således en substans, der er forudsætningen for liv, og for aktiviteter som kommunikation og konnoterer det mentale, spirituelle og drømmeagtige. Et andet spændingsforhold i luftens ontologi er luft som en allestedsnærværende, naturlig og passiv baggrund over for luft som en begrænset, konstrueret og foranderlig ressource, der både er betinget af men- tradition for at adressere, hvorfor og hvordan fænomener viser sig for os, hvilket blandt andet ses i Martin Heideggers bestræbelser på at lade det, der undviger vores opmærksomhed, indgå i ønsker The Forgetting of Air in Martin Heidegger 1 Heidegger selv for at lade luften undslippe hans opmærksomhed og for at undlade at kigge op fra den stabile jord, der i hans tænkning udgør grundlaget for væren. Irigaray efterspørger en opmærksomhed på luft, der i kraft af dens endeløshed og ubegrænsethed ifølge hende bør anses som værende det primære eksistensgrundlag et uendeligt rum, hvori mere solide elementer og habitater for beboelse og tanker kan rejses: 1 Luce Irigaray, 1999: The Forgetting of Air in Martin Heidegger Is not air the whole of our habitation as mortals? Is there a dwelling more vast, more spacious, or even more generally peaceful than that of air? Can

4 Nye kunst- og kulturhistoriske forståelser af luft 11 it than its consumption by living beings requires, and always more than that air now surrounding them, in which everything appears to them - were there not an unlimited and always irritatingly excessive resource of air, the open expanse would not take place. 2 2 Irigaray 1999: 8, 40 3 Terror from the Air - Agents Irigarays metafysik har sine begrænsninger i forhold til at forstå vor tids presserende luftproblemer, som for eksempel mangel på ren luft og atmosfæriske forandringer. Overfor hendes syn på luft, som udgørende en uudtømmelig og ahistorisk dimension, fremhæver 3 Sloterdijk trækker også på Heidegger, idet han genkalder Heideggers forklaring på, at et værktøj først bliver synligt for os, når det ikke længere fungerer Ligesom en ødelagt hammer sætter det at bygge i et andet, klarere lys, bliver luften først synlig, når den ikke længere er pålidelig at indånde. Kimen til denne nye bevidsthed om luft blev ifølge Sloter- gas i krigsførelsen: [A]ir and atmosphere the primary media for life, in both the physical and metaphorical sense only become an object of explicit consideration and monitoring in domains such as aero-technics, medicine, law, politics, aesthetics and cultural theory in response to their terrorist deprivation. 4 4 Sloterdijk 2009: 25 Denne proces, hvori luftens materielle og konceptuelle dynamikker bliver tydeliggjorte, betegner Sloterdijk som en eksplicitering - en proces, som ifølge Sloterdijk kendetegner det 20. og 21. århundrede, og som dette essay er en tilføjelse til. Efter et århundrede med gasangreb, smog og udledning af drivhusgasser italesættes luft i dag ofte som en beskidt partikelmasse, munikation. Luft er således langt fra en transparent, given substans; tværtimod er luft dybt impliceret i jordiske sociale, videnskabelige,

5 12 Luftvariationer Amy Balkin, Public Smog Over LA

6 Nye kunst- og kulturhistoriske forståelser af luft 13 politiske, økologiske og økonomiske problemer. Disse socio-tek- sentation i samtidskunsten. 5 - an Understanding of How Matter Comes to Matter. Signs 6 Timothy Choy, 2011: Ecologies of Comparison: An Ethnography of Endangerment in Hong Kong. Duke Univer- Luftens simultane implicering og eksplicitering, mener vi, bidrager til at skabe en ny forståelse af luft som en historisk og performativ materie, 5 der er uløseligt forbundet med humane og non-humane på mangfoldige måder. Når luften bliver en usikker størrelse, der træder i forgrunden for vores opmærksomhed, bliver disse for- gennem tiden har været engageret i luft som et mulighedernes, begrænset og truet. I det følgende vil vi se nærmere på, hvordan kulturelle og kunstne- tens substantieringer, 6 de måder hvorpå lufts fysiske egenskaber bliver til medicinske, politiske, økonomiske og æstetiske anliggender. Først vender vi blikket mod nogle af de historiske øjeblikke, hvor luften træder særligt tydeligt frem og ændrer status, for afslutningsvist at beskrive en række nutidige kunstprojekter, der på forskellig vis intervenerer i luftens æstetiske og politiske sfærer. II Ideen om, at luft er en kompleks substans, som er multifunktionel og forhandlet, er udpræget nutidig. Indtil det 17. århundrede blev element tilstand. Sammen med ild, vand, jord og til tider et femte element, for eksempel den kosmiske æter fremhævet af Aristoteles, blev luft opfattet som et oprindeligt stof, der kunne blive forurenet, hvis det kom i forbindelse med fremmedlegemer, men som ikke grund- Anaxemenes var luften, på grund af dens tilsyneladende uendelighed, en oplagt kandidat til at være "det første element", hvorfra

7 14 Luftvariationer alle andre ting udsprang herunder fortætninger til vind, skyer, vand, ild og endeligt jord. Selvom luften i disse tidlige iagttagelser kunne deles ind i aspekter, egenskaber og tilsynekomster, har ideen om en ren og enkel form af luft holdt ved. Dette var ikke mindst åndedrættet og åndeverdenen. 7 I midten af det 17. århundrede blev der udviklet en række nye videnskabelige instrumenter og metoder, som gjorde det muligt at indfange, observere, beregne og eksperimentere med luft. Kemikere og alkymister havde længe lavet huller i deres destilleringskolber, således at de ånder, der blev bygget op under de kemiske reaktioner, kunne undslippe fremfor at forårsage farlige eksplosioner. Da luft med disse videnskabelige metoder begyndte at blive noget, som kunne indsamles og studeres, forandredes også forståelsen af luft sig til at inkludere en kemisk forståelse af luft som luftformer. 8 Gas blev anerkendt som en fase eller tilstandsform, et grundstof risk luft blev i forlængelse heraf anset for at være en blanding af Ved begyndelsen af det 19. århundrede havde laboratoriestudier af gasarter været med til at ændre den kulturelle opfattelse af atmosfæren, alt imens den industrielle revolution fyldte himlen med røg og drivhusgasser. Luft var ikke længere en selvfølge, og der opstod nye metaforer og æstetiske repræsentationer. Nutidens historikere og geografer anvender således værker af John Con- både hvordan himlene så ud under de enorme sociale og industrielle forandringer, og hvordan de blev betragtet og gengivet. 9 Malerne repræsenterede ikke blot luften; de præsenterede og afbildede også luften i realtid, som den tog sig ud for deres samtid. I den romantiske afbildning af luft kan lokaliseres et dialektisk forhold mellem luft som let og transcendent og luft som en konkret 7 Smog. org. Tilgået august 2014, fra 2010: Matter of Air: Science and Art of the Ethereal. Reaktion Books 8 Maurice Crosland, practical and conceptual problems in the understanding of gases in the pre-lavoisier era, i: Instruments and experimentation in the history of chemistry Lawrence Holmes og Trevor Cambridge, MA 9 tural climatology and the representation of sky, atmosphere, weather and climate in selected art works of Constable, Monet and Eliasson. Geoforum

8 Nye kunst- og kulturhistoriske forståelser af luft 15 fysisk substans, der kan observeres videnskabeligt. John Constables malerier indfanger denne dobbelthed, hvor himlen på den ene side ses som et uspoleret rige, der associeres med det guddommelige og på den anden side som en empirisk virkelighed, der afspejler luftkvaliteten i de ekspanderende industribyer. Som litteraten Ste- som Sloterdijk argumenterer for, idet han daterer begyndelsen på luftens eksplicitering til Første Verdenskrig. I modsætning hertil fremhæver Connor at: new understandings like that of the air dissolve and pervade, and in the process form both mixtures and compounds with previous but still persisting ways of thinking and being Connor 2010: Thornes, 2008, p. 576 rative kvaliteter blev senere forstærket og bragt frem en plein air af impressionisterne, der lagde vægt på en personlig perception af verden uden for malerstudiet. Claude Monets London serier litet i London. Her fremstår luften som en fabrikeret substans, en blanding af kulturlige og naturlige elementer. Monet interesserede sig dog mere for samspillet mellem Londons lys og smoggede tåge og de optiske effekter, der opstod i dette møde, end for de skadelige aspekter ved luftforurening. Dette fravær af miljøbevidsthed var generel for hans samtid, hvor luftforurening blev anset som en accepteret del af den moderne industrialisering, som en repræsentation af rigdom og fremskridt 11. Selvom Monets impressionistiske studier af Londons tåge delvist kan minde om samtidskunstens metoder til at konkretisere luftforurening og miljøproblemer, var han således hovedsageligt optaget af at udforske de optiske effekter, der gjorde det muligt at opleve luft visuelt. De atmosfæriske videnskaber og kunstværker fra det 19. århundrede medførte, at luft og atmosfære i stigende grad blev fremstillet som både et komplekst fysisk og meteorologisk fænomen for

9 16 Luftvariationer videnskabelig udforskning og som et domæne for spirituelle og subjektive oplevelser. Ordet atmosfære indeholder i sig selv denne spænding. Atmosfæren betegner de gaslag, der indkapsler en planet, 12 men kan også referere til stemninger og fænomenologiske og perceptuelle kvaliteter ved et sted eller et objekt. Samtidig peger denne korte historiske gennemgang på, at luft og atmosfære gennem tiden har ændret status fra at være et relativt stabilt ele- sammenblandinger og uregelmæssigheder, men som er udgjort af dem. 13 I det 20. århundredes kunst bliver luft oftest fremstillet indkapslet, 50 cc of Paris Air der blandt andet bruges som et våben i moderne krigsførelse til at sprede giftgasser på slagmarkerne, og som infrastrukturelle - radiosignaler, og det bliver således et rum overvåget og reguleret af stater og virksomheder. For første gang i historien forbindes luft med endelighed, begrænsninger og knaphed, og med dette følger en nostalgi efter tidligere tiders frie, uproblematiske luft. III I mange nutidige kunstneriske udlægninger tænkes luften som en processuel materialitet, der er tæt forbundet med en lang række samfundsmæssige praksisser og miljømæssige problemer. Det er efterhånden bredt accepteret, at udledningen af menneskeskabte drivhusgasser 14 såsom kuldioxid, metan, freongasser og kvælstofforilte og af giftige partikler fra tungmetaller sætter sig spor i vores omgivelser og kroppe for eksempel i form af klimaforandringer og luftrelaterede sygdomme. Mange af disse luftbårne materialer frigives, når fossile brændstoffer afbrændes, og de er således efter- kalder kulstofdemokratier. 15 I det følgende vil vi se nærmere 12 Atmosfære kommer af græsk: atmós for tåge eller damp og sphaîra for kugle 13 Connor 2010: Eksistensen af drivhusgasser i atmosfæren er ikke i sig selv et problem. Tværtimod er den naturlige drivhuseffekt i jordens atmosfære en forudsætning for liv, som vi kender det, idet den forhindrer dele af den langbølgede varme- at passere gennem atmosfæren. Dette sikrer at jordens gennemsnitstemperatur på cirka + 8,5 grader celsius, hvorimod gennemsnitstemperaturen ikke ville nå over minus 18 grader celsius hvis drivhusgasserne ikke tilbageholdt dele af udstrålingen. Når de menneskeskabte drivhusgasser føjer sig til atmosfærens naturlige gasser forstærkes drivhuseffekten og temperaturen i atmosfæren stiger 15 Timothy Mitchell, Economy and Society

10 Nye kunst- og kulturhistoriske forståelser af luft 17 på en række kunstneriske tilgange til det 21. århundredes luft og særligt fremhæve tre modaliteter ved luft, der tydeliggøres i disse tilgange. For det første fremtræder luft som en delvist fabrikeret materialitet, der udgøres af både naturlige og af menneskeligt frembragte gasser, dampe og partikler. For det andet kan luft forstås som en immateriel infrastruktur til udveksling af informationer, kommunikation og transport. Og endelig er luft i høj grad et politiseret rum afhængige i den forstand, at luften som en delvist fabrikeret materialitet stimulerer udviklingen af nye trådløse teknologier til at monitorere luften; at luften som kommunikations- og informationsinfrastrukturer muliggør krigsførelse og videnskabelige studier af luft; og at krigsførelse igen foranlediger teknologiske skridt, der krydser og indtager luftlag på nye måder. Disse tre modaliteter er særligt interessante at fremhæve, fordi de ofte er delvist usynlige, samtidig med at de er vigtige for en forståelse af samtiden Hvor det 19. århundredes kunstnere afbildede luften, tager mange kunstnere i dag luften som et materiale, der kan formes, eksperimenteres med og interveneres i. I deres kunstneriske praksisser, der strækker sig fra kunst over design til aktivisme, antager luften ofte form som en fortættet materialitet. Dette ses for eksempel i Kim Abeles værk The Smog Collectors 16, der består af billeder af gasmasker og portrætter af USA s præsidenter. Billederne skabes ved at lægge plader med stencils ud på tage, så smoggen kan falde ned og lægge sig oven på pladerne. Når stencilerne fjernes, dukker motiverne, der udgøres af smogpartiklerne, frem, som et slags direkte aftryk af luften. Et andet eksempel er lysinstallationen Nuage Vert Helsinki 17 der synliggør sammenhænge mellem forurening og elektricitetsforbrug ved at projicere en grøn lasersky op på udslippet fra et lokalt kraftværk i Helsinki. Og i projektet One Tree(s) 18 af Nata- 18 -

11 18 Luftvariationer lie Jeremijenko blev klonede valnøddetræer plantet i par i forskellige områder i San Francisco Bay Area, for derigennem at undersøge hvordan træernes vækst og trivsel var forbundet med de økologiske og sociale forskelle, de blev udsat for. Ved at øge beplantningen og bevidstheden om træernes betydning, bidrog projektet også til at forbedre omgivelserne og sikre et større CO2-optag. Disse eksempler udnytter luften som et materiale, en genstand for repræsentation samt et sted for eksperimenter, og Udover at være mættet med drivhusgasser og partikelmasse, er elektroniske signaler og impulser, der transmitteres gennem elek- er utilgængelige for menneskelig sansning, påvirker de i høj grad den menneskelige virkelighed, i kraft af deres indvirkning på vores instrumenter, kroppe og kultur. 19 De kan beskrives som en form 20 til at betegne stof eller materie, der undslipper direkte, menneskelig perception. Snarere end at stå i modsætning til det materielle, etablerer immaterialitet relationer mellem isolerede materialiteter ting og mennesker, varer og individer, objekter og subjekter. 21 Immaterielle, elektromagnetiske bølger sikrer, at signaler fra trådløse teknologier som mobiltelefoner, sensorer, radioer og bærbare computere kan transmitteres, og de konstituerer dermed en vital infrastruktur og latent baggrund for nutidens digitale kultur. Dette relationelle rum undersøges i værket Sky Ear af Usman 22, en lyd- og lysinstallation bestående af en sky af balloner, der hver var udstyret med miniature sensorkredsløb og LED-lys, som reagerede på elektromagnetiske felter skabt af mobiltelefoner, radioer, torden, lyn med videre. Når ballonerne var hed for at lytte til skyens elektromagnetiske felt. Opringningerne Sky Ear eksplici- 19 Anthony Dunne, 1999: Hertzian Tales. Electronic Products, Aesthetic Experience and Critical Design. London: cations 20 udstillingen Les Immatérieux 21 - Tactics in the Age of Transparency, i: Interface criticism: aesthetics beyond buttons 22

12 Nye kunst- og kulturhistoriske forståelser af luft 19 HeHe, Nuage Vert, laser projektion, Helsinki 2008

13 20 Luftvariationer terede ikke alene den eksisterende interferens i luften omkring os, men tydeliggjorde også, hvordan vi kontinuerligt selv skaber interferens i luften gennem vores brug af trådløse teknologier. Trådløs kommunikation promoveres ofte af software-industrien liteten i stor udstrækning er reguleret af militære, kommercielle og politiske interesser. Kun en uanselig del af radiospektret er frit tilgængeligt for offentlig brug, selvom det, som Jennifer Gabrys 23 påpeger, kunne være mere offentligt end luften Terans byrumsperformance Life: A User s Manual 25, hvor hun vandrede gennem Berlins gader med en trolley udstyret med signaler fra overvågningskameraer, der transmitterer via den åbne del af radiospektret, og disse normalt utilgængelige billeder vistes derefter på trolleyens TV. Terans værk handler ikke primært om at synliggøre luften som en infrastruktur, men om at diskutere overvågningen af offentlige og private rum og det elektromagnetiske spektrum som, ideelt set, åbent for alle. 23 Jennifer Gabrys, nication, i: The Wireless Spectrum: The Politics, Practices, and Poetics of Mobile Media Toronto: University of 24 Gabrys 2010:58 25 Dette resonerer med en forståelse af luft og atmosfærer som demokratiske atmosfærer, som det fremsættes og undersøges af Making Things Public 26 forklarer Bruno Latour, at de atmosfæriske kvaliteter ved demokratisk forsamling er forbundet med materialiteter: conditions that may render the air breathable again Realpolitik to Dingpolitik or i: Making Things Public Atmospheres of Democracy 27 Latour 2005:18

14 Nye kunst- og kulturhistoriske forståelser af luft Balkin, ingen datering Forholdet mellem atmosfærens tilstand og atmosfæren som et offentligt anliggende tematiseres i Amy Balkins Public Smog der er en politisk og økonomisk intervention i luften som henholdsvis et privat marked og en politisk institution. Værket har til hensigt at skabe rene luft-parker ved at købe og tilbageholde CO2-kvoter fra brug på de regulerede kvotemarkeder og Heritage-liste for sites of outstanding natural or cultural value ved at arbejde for at få stater til at lede en ansøgningsproces. 28 Public Smog den, men ved at intervenere i de dominerende juridiske, økonomiske og politiske systemer med henblik på at skabe et kritisk og spekulativt offentligt rum inde fra disse systemer selv. Balkin gør ikke blot opmærksom på problemerne i den globale styring, der tillader kapitalen og dens biprodukter at cirkulere frit på bekostning af menneskeligt og ikke-menneskeligt liv. Hun anser også luften, atmosfæren og himlen for at være en på én gang materiel, politisk, økonomisk og social formation og en metafor, der kan anspore revolution og forandring. IV Luft er i vores postnaturlige æra ikke længere et fænomen for strumenter og kritiske perspektiver er luft blevet bragt ind i vores opmærksomhedssfære og tages ikke længere for givet. 29 Arns: 2014 Selvom transparens i hverdagssprog oftest refererer til klarhed, kontrol og synlighed, 29 har kritiske teoridannelser såsom sociologiske teorier, feminisme og teknologistudier gjort opmærksom på, at transparens også kan være noget, der tildækker og skjuler. Transparent luft er i denne optik luft, der ikke kan spores eller afdækkes. Ved at tage emner som smog, luftforurening, drivhusgasser, biodiversitet, trådløs kommunikation, overvågning og CO2-kvoter

15 22 Luftvariationer op til behandling fremhæver de beskrevne værker nogle af luftens fra er transparent. Med Sloterdijks termer bidrager værkerne til at eksplicitere og fremstille luft som en kompleks materialitet, der er uløseligt forbundet med humane og non-humane kulturelle, biologiske, politiske, økonomiske og teknologiske faktorer. Kunstprojekterne bevæger sig dog videre end blot at eksplicitere luftens latente fysiske egenskaber og kulturelle betydning, idet de udvikler eksperimenterende og spekulative tilgange til at undersøge ikke blot, hvad luft er, men også hvad og hvordan luft potentielt bliver til. Dermed peger de også på luft som en foranderlig ma- på kunsten som en aktiv deltager i at skabe og opdage luftens tilblivelse. Mere end et århundrede efter impressionisterne indfangede den første begyndende kulturelle bevidsthed om luftforurening, er luft i dag både materielt og metaforisk set et produceret fænomen, der afspejler eksisterende kulturelle, politiske og økonomiske praksisser, men som potentielt set ville kunne produceres anderledes og se anderledes ud. Tak til Aslak Aamot Kjærulff for hjælp med oversættelsen Informationsvidenskab, Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet, med et projekt om kunst, digitale teknologier og luft. Har tidligere organiseret og medkurateret den nordiske kunstudstilling Rethink Contemporary Art and Climate Change DEHLIA HANNAH forsket i kunst og klimaforandringer på både Chemical Heritage Foundation s Center for Contemporary His- Center for 21st Century Studies. Medkurator på klimakunstudstillingen Placing the Golden Spike: Landscapes of the Anthropocene, der bliver vist på University marts 2015.

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART OPLEV KUNSTEN Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART Oplev Kunsten sætter sanserne i spil, ansporer det personlige engagement og åbner en mangfoldighed af tilgange

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011

Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011 Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011 Professor Ole B. Jensen Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi Aalborg Universitet Disposition

Læs mere

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013 Side 1 af 7 Teknologisk singularitet 24. oktober 2013 Side 2 af 7 Begreberne teknologisk singularitet og accelereret udvikling dukker ofte op i transhumanistiske sammenhænge, idet de beskriver en udvikling,

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Gaffelbomben i Processortærten. Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: Antal anslag:

Gaffelbomben i Processortærten. Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: Antal anslag: Gaffelbomben i Processortærten Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: 201403769 Antal anslag: 12.617 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Analyse 3 Diskussion 6 Konklusion 6 Litteraturliste

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER SUNDHEDSAPPS KONFERENCE SDU Informations- videnskab 1 PERSONALIA PETER DANHOLT, MAIL: pdanholt@cc.au.dk INFORMATIONSVIDENSKAB, AARHUS FORSKNING: SUNDHED & TEKNOLOGI,

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Kunst, hermeneutik og teknovidenskab

Kunst, hermeneutik og teknovidenskab Kunst, hermeneutik og teknovidenskab Ph.d.-afhandling af Pernille Leth-Espensen Dansk Resumé I de seneste 10-15 år har flere og flere kunstnere bevæget sig fra atelier et og ind i laboratoriet og er begyndt

Læs mere

Mogens Jacobsen http://mj.artnode.org www.artnode.org

Mogens Jacobsen http://mj.artnode.org www.artnode.org www.artnode.org Jeg har ikke børn! Jeg kommer ikke med en konklusion. Ej heller et check-liste eller lign. Og jeg kommer heller ikke med et stort teoretisk indlæg her. Jeg kommer med personlig tvist. Ideer

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design

How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design Scott R. Klemmer, Björn Hartmann Stanford University HCL Group Leila Takayama Stanford University CHIMe Lab Kroppen spiller en central rolle i den

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

201407498 Digital Æstetik 27.3.2016. Opgave 2. Louise Scheer. Gruppe 4 Decentral En Samfundskritik i Usynlig Udgave. En analyse af Robot Stories

201407498 Digital Æstetik 27.3.2016. Opgave 2. Louise Scheer. Gruppe 4 Decentral En Samfundskritik i Usynlig Udgave. En analyse af Robot Stories Opgave 2 Gruppe 4 Decentral En Samfundskritik i Usynlig Udgave En analyse af Robot Stories 1 En Samfundskritik i Usynlig Udgave Indledning I århundreder har vi forurenet den eneste planet, vi har, og det

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

ANVENDELSE AF FATTIGDOMSGRÆNSER I FORMULERINGEN AF INDSATSER MOD FATTIGDOM

ANVENDELSE AF FATTIGDOMSGRÆNSER I FORMULERINGEN AF INDSATSER MOD FATTIGDOM ANVENDELSE AF FATTIGDOMSGRÆNSER I FORMULERINGEN AF INDSATSER MOD FATTIGDOM Professor Bent Greve 28. Januar Konference om Fattigdomsgrænser, København Hvad er fattigdom? Multifacetteret: Penge er central;

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Vi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet:

Vi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet: Liv i Universet De metoder vi anvender til at søge efter liv i Universet afhænger naturligvis af hvad vi leder efter. Her viser det sig måske lidt overraskende at de processer vi kalder for liv, ikke er

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk.

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk. Back to basics - systemic virtues for social work and clinical practise in future society Maturana: 100% of human existence is about love, all pain and suffering for which people search for help is of

Læs mere

Digital Retorik. Dagens program: Agency og medborgerskab Evaluering Lidt om opgaveskrivning

Digital Retorik. Dagens program: Agency og medborgerskab Evaluering Lidt om opgaveskrivning Dagens program: Agency og medborgerskab Evaluering Lidt om opgaveskrivning Arbejde med eksamensopgaven; problemformulering, præsenta=on, li>eratur 23/04/14 1 Introduk2on af begreberne Retorisk medborgerskab

Læs mere

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

Eksempler på spørgsmål C + B niveau Eksempler på spørgsmål C + B niveau Forbehold: 1. Det siger sig selv at spørgsmålenes udformning skal være i overensstemmelse med undervisningspraksis, som kan ses i undervisningsbeskrivelsen. 2. Eksaminanderne

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Biblioteker i oplevelsesøkonomien

Biblioteker i oplevelsesøkonomien Biblioteker i oplevelsesøkonomien Dorte Skot-Hansen Statsbiblioteket i Århus, maj 2007 Indhold Kulturpolitiske tendenser Oplevelse som omdrejningspunkt Hvad er oplevelsesøkonomi? Oplevelse som strategisk

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Opgave 1B. Billede 1 - The Liberator på Transmediale

Opgave 1B. Billede 1 - The Liberator på Transmediale Opgave 1B Denne opgave tager udgangspunkt i den årlige festival for mediekunst og digital kultur, Transmediale, der i Februar 2016 fandt sted i Berlin, Tyskland. Opgaven forsøger at tage højde for et bestemt

Læs mere

The Witness. The Witness. Lars Lykke Tornbjerg Gruppe

The Witness. The Witness. Lars Lykke Tornbjerg Gruppe The Witness Denne opgave er en analyse af computerspillet The Witness. Computerspil har altid været mere end bare underholdning for mig og dermed er formålet med denne opgave at se hvordan man kan analysere

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere

Videnskabsteori for naturvidenskab

Videnskabsteori for naturvidenskab Naturskab som fagligt kald Videnskabsteori for naturskab Fjerritslev Gymnasium Onsdag den 13. november 2013 Max Weber Tysk sociolog Munchens universitet 1918 Hvad er udsigterne for en student, der vælger

Læs mere

Diskussion af interventioner i rehabilitering. Hans Lund, SDU

Diskussion af interventioner i rehabilitering. Hans Lund, SDU Diskussion af interventioner i rehabilitering Hans Lund, SDU Identifikation af rehab. behov Rehab-team Målsætning Interventioner kan beskrives/defineres som de tiltag/ modaliteter/ aktiviteter der sættes

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Matematik i samspil - når matematikken skal bruges. Niels Grønbæk. Institut for Matematiske Fag

Matematik i samspil - når matematikken skal bruges. Niels Grønbæk. Institut for Matematiske Fag Matematik i samspil - når matematikken skal bruges Niels Grønbæk Institut for Matematiske Fag Danske Gymnasier Hvad vil vi med matematikken? 2. februar 2016 Hovedbudskaber fra Fremtidens Matematik, maj

Læs mere

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012 Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

Teknoshamanisme. Rapport fra en festival m.m. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Teknoshamanisme. Rapport fra en festival m.m. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Teknoshamanisme Rapport fra en festival m.m. Motivation I marts modtog jeg email, der inviterede til Ist International Festival for Technoshamanism Ved læsning af materiale: Kombination af hacking og fri

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Psykolog og forfatter Anne Linder Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Program. Inklusion Kl. 9 10.30 Pædagogisk relationsarbejde

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

i dag design og politik projektrapport evaluering jens pedersen ixd design og politik

i dag design og politik projektrapport evaluering jens pedersen ixd design og politik design og politik i dag design og politik projektrapport evaluering herzian tales anthony dunne man kan diskutere kvaliteten af teksten, men den har betydet meget i forhold til at sætte en mere kritisk

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

EU's vejledninger om klima

EU's vejledninger om klima EU's vejledninger om klima VED LONE KØRNØV MV dag 2011 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering hvor er koblingerne? kræver Klimaændringer kræver Forebyggelse MILJØ- VURDERING Tilpasning bidrager

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes 5 Det refleksive groundswell og dets scapes det post-traditionelle samfund Modernitetens dynamik ifølge Anthony Giddens DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Det unikke ved moderniteten som den har udviklet sig

Læs mere

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom En ny biomarkør afslører hjerneforandringer

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

BIID10 Lektion 12 Interaktionens æstetik

BIID10 Lektion 12 Interaktionens æstetik BIID10 Lektion 12 Interaktionens æstetik Lone Malmborg / malmborg@itu.dk Læringsmål 2 Kunne redegøre for hvad æstetisk interaktion betyder i en interaktionsdesignkontekst Kunne anvende designgreb og -

Læs mere

Katastrofer i historisk lys

Katastrofer i historisk lys Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere