NYE KUNST- OG KULTUR- HISTORISKE FORSTÅELSER AF LUFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYE KUNST- OG KULTUR- HISTORISKE FORSTÅELSER AF LUFT"

Transkript

1 8 LUFT- VARIATIONER

2 9 DEHLIA HANNAH NYE KUNST- OG KULTUR- HISTORISKE FORSTÅELSER AF LUFT Luft har historisk set ofte været betragtet som en uendelig, ahistorisk dimension, men anses i stigende grad som dybt impliceret i jordiske sociale, videnskabelige, politiske, økologiske og økonomiske problemer. I dag italesættes luft således både som en beskidt partikelmasse, som et medie for trådløs kommunikationen og som et politiseret eller militariseret rum. Artiklen ser nærmere på denne udvikling gennem en række kultur- og kunsthistoriske nedslag. I tilhører en konstellation af begreber, såsom atmosfære, klima, gasser og skyer, der løbende ændrer betydning afhængig af ny videnskabelig vi-

3 10 Luftvariationer den og nye teknologiske praksisser. I takt med at luftens fysiske og betydninger sig, hvilket afspejles i skiftende politiske dagsordener og folkelige stemninger såsom frygt, optimisme eller indignation. I denne artikel anvender vi luft som en fællesbetegnelse for denne vikle en fyldestgørende genealogi over fænomenet luft. I stedet vil vi forsøge at fremhæve nogle af luftens utallige betydninger ved at stens historie, hvori luften fremstår særligt klar. spændingsforhold frem. Luft er således en substans, der er forudsætningen for liv, og for aktiviteter som kommunikation og konnoterer det mentale, spirituelle og drømmeagtige. Et andet spændingsforhold i luftens ontologi er luft som en allestedsnærværende, naturlig og passiv baggrund over for luft som en begrænset, konstrueret og foranderlig ressource, der både er betinget af men- tradition for at adressere, hvorfor og hvordan fænomener viser sig for os, hvilket blandt andet ses i Martin Heideggers bestræbelser på at lade det, der undviger vores opmærksomhed, indgå i ønsker The Forgetting of Air in Martin Heidegger 1 Heidegger selv for at lade luften undslippe hans opmærksomhed og for at undlade at kigge op fra den stabile jord, der i hans tænkning udgør grundlaget for væren. Irigaray efterspørger en opmærksomhed på luft, der i kraft af dens endeløshed og ubegrænsethed ifølge hende bør anses som værende det primære eksistensgrundlag et uendeligt rum, hvori mere solide elementer og habitater for beboelse og tanker kan rejses: 1 Luce Irigaray, 1999: The Forgetting of Air in Martin Heidegger Is not air the whole of our habitation as mortals? Is there a dwelling more vast, more spacious, or even more generally peaceful than that of air? Can

4 Nye kunst- og kulturhistoriske forståelser af luft 11 it than its consumption by living beings requires, and always more than that air now surrounding them, in which everything appears to them - were there not an unlimited and always irritatingly excessive resource of air, the open expanse would not take place. 2 2 Irigaray 1999: 8, 40 3 Terror from the Air - Agents Irigarays metafysik har sine begrænsninger i forhold til at forstå vor tids presserende luftproblemer, som for eksempel mangel på ren luft og atmosfæriske forandringer. Overfor hendes syn på luft, som udgørende en uudtømmelig og ahistorisk dimension, fremhæver 3 Sloterdijk trækker også på Heidegger, idet han genkalder Heideggers forklaring på, at et værktøj først bliver synligt for os, når det ikke længere fungerer Ligesom en ødelagt hammer sætter det at bygge i et andet, klarere lys, bliver luften først synlig, når den ikke længere er pålidelig at indånde. Kimen til denne nye bevidsthed om luft blev ifølge Sloter- gas i krigsførelsen: [A]ir and atmosphere the primary media for life, in both the physical and metaphorical sense only become an object of explicit consideration and monitoring in domains such as aero-technics, medicine, law, politics, aesthetics and cultural theory in response to their terrorist deprivation. 4 4 Sloterdijk 2009: 25 Denne proces, hvori luftens materielle og konceptuelle dynamikker bliver tydeliggjorte, betegner Sloterdijk som en eksplicitering - en proces, som ifølge Sloterdijk kendetegner det 20. og 21. århundrede, og som dette essay er en tilføjelse til. Efter et århundrede med gasangreb, smog og udledning af drivhusgasser italesættes luft i dag ofte som en beskidt partikelmasse, munikation. Luft er således langt fra en transparent, given substans; tværtimod er luft dybt impliceret i jordiske sociale, videnskabelige,

5 12 Luftvariationer Amy Balkin, Public Smog Over LA

6 Nye kunst- og kulturhistoriske forståelser af luft 13 politiske, økologiske og økonomiske problemer. Disse socio-tek- sentation i samtidskunsten. 5 - an Understanding of How Matter Comes to Matter. Signs 6 Timothy Choy, 2011: Ecologies of Comparison: An Ethnography of Endangerment in Hong Kong. Duke Univer- Luftens simultane implicering og eksplicitering, mener vi, bidrager til at skabe en ny forståelse af luft som en historisk og performativ materie, 5 der er uløseligt forbundet med humane og non-humane på mangfoldige måder. Når luften bliver en usikker størrelse, der træder i forgrunden for vores opmærksomhed, bliver disse for- gennem tiden har været engageret i luft som et mulighedernes, begrænset og truet. I det følgende vil vi se nærmere på, hvordan kulturelle og kunstne- tens substantieringer, 6 de måder hvorpå lufts fysiske egenskaber bliver til medicinske, politiske, økonomiske og æstetiske anliggender. Først vender vi blikket mod nogle af de historiske øjeblikke, hvor luften træder særligt tydeligt frem og ændrer status, for afslutningsvist at beskrive en række nutidige kunstprojekter, der på forskellig vis intervenerer i luftens æstetiske og politiske sfærer. II Ideen om, at luft er en kompleks substans, som er multifunktionel og forhandlet, er udpræget nutidig. Indtil det 17. århundrede blev element tilstand. Sammen med ild, vand, jord og til tider et femte element, for eksempel den kosmiske æter fremhævet af Aristoteles, blev luft opfattet som et oprindeligt stof, der kunne blive forurenet, hvis det kom i forbindelse med fremmedlegemer, men som ikke grund- Anaxemenes var luften, på grund af dens tilsyneladende uendelighed, en oplagt kandidat til at være "det første element", hvorfra

7 14 Luftvariationer alle andre ting udsprang herunder fortætninger til vind, skyer, vand, ild og endeligt jord. Selvom luften i disse tidlige iagttagelser kunne deles ind i aspekter, egenskaber og tilsynekomster, har ideen om en ren og enkel form af luft holdt ved. Dette var ikke mindst åndedrættet og åndeverdenen. 7 I midten af det 17. århundrede blev der udviklet en række nye videnskabelige instrumenter og metoder, som gjorde det muligt at indfange, observere, beregne og eksperimentere med luft. Kemikere og alkymister havde længe lavet huller i deres destilleringskolber, således at de ånder, der blev bygget op under de kemiske reaktioner, kunne undslippe fremfor at forårsage farlige eksplosioner. Da luft med disse videnskabelige metoder begyndte at blive noget, som kunne indsamles og studeres, forandredes også forståelsen af luft sig til at inkludere en kemisk forståelse af luft som luftformer. 8 Gas blev anerkendt som en fase eller tilstandsform, et grundstof risk luft blev i forlængelse heraf anset for at være en blanding af Ved begyndelsen af det 19. århundrede havde laboratoriestudier af gasarter været med til at ændre den kulturelle opfattelse af atmosfæren, alt imens den industrielle revolution fyldte himlen med røg og drivhusgasser. Luft var ikke længere en selvfølge, og der opstod nye metaforer og æstetiske repræsentationer. Nutidens historikere og geografer anvender således værker af John Con- både hvordan himlene så ud under de enorme sociale og industrielle forandringer, og hvordan de blev betragtet og gengivet. 9 Malerne repræsenterede ikke blot luften; de præsenterede og afbildede også luften i realtid, som den tog sig ud for deres samtid. I den romantiske afbildning af luft kan lokaliseres et dialektisk forhold mellem luft som let og transcendent og luft som en konkret 7 Smog. org. Tilgået august 2014, fra 2010: Matter of Air: Science and Art of the Ethereal. Reaktion Books 8 Maurice Crosland, practical and conceptual problems in the understanding of gases in the pre-lavoisier era, i: Instruments and experimentation in the history of chemistry Lawrence Holmes og Trevor Cambridge, MA 9 tural climatology and the representation of sky, atmosphere, weather and climate in selected art works of Constable, Monet and Eliasson. Geoforum

8 Nye kunst- og kulturhistoriske forståelser af luft 15 fysisk substans, der kan observeres videnskabeligt. John Constables malerier indfanger denne dobbelthed, hvor himlen på den ene side ses som et uspoleret rige, der associeres med det guddommelige og på den anden side som en empirisk virkelighed, der afspejler luftkvaliteten i de ekspanderende industribyer. Som litteraten Ste- som Sloterdijk argumenterer for, idet han daterer begyndelsen på luftens eksplicitering til Første Verdenskrig. I modsætning hertil fremhæver Connor at: new understandings like that of the air dissolve and pervade, and in the process form both mixtures and compounds with previous but still persisting ways of thinking and being Connor 2010: Thornes, 2008, p. 576 rative kvaliteter blev senere forstærket og bragt frem en plein air af impressionisterne, der lagde vægt på en personlig perception af verden uden for malerstudiet. Claude Monets London serier litet i London. Her fremstår luften som en fabrikeret substans, en blanding af kulturlige og naturlige elementer. Monet interesserede sig dog mere for samspillet mellem Londons lys og smoggede tåge og de optiske effekter, der opstod i dette møde, end for de skadelige aspekter ved luftforurening. Dette fravær af miljøbevidsthed var generel for hans samtid, hvor luftforurening blev anset som en accepteret del af den moderne industrialisering, som en repræsentation af rigdom og fremskridt 11. Selvom Monets impressionistiske studier af Londons tåge delvist kan minde om samtidskunstens metoder til at konkretisere luftforurening og miljøproblemer, var han således hovedsageligt optaget af at udforske de optiske effekter, der gjorde det muligt at opleve luft visuelt. De atmosfæriske videnskaber og kunstværker fra det 19. århundrede medførte, at luft og atmosfære i stigende grad blev fremstillet som både et komplekst fysisk og meteorologisk fænomen for

9 16 Luftvariationer videnskabelig udforskning og som et domæne for spirituelle og subjektive oplevelser. Ordet atmosfære indeholder i sig selv denne spænding. Atmosfæren betegner de gaslag, der indkapsler en planet, 12 men kan også referere til stemninger og fænomenologiske og perceptuelle kvaliteter ved et sted eller et objekt. Samtidig peger denne korte historiske gennemgang på, at luft og atmosfære gennem tiden har ændret status fra at være et relativt stabilt ele- sammenblandinger og uregelmæssigheder, men som er udgjort af dem. 13 I det 20. århundredes kunst bliver luft oftest fremstillet indkapslet, 50 cc of Paris Air der blandt andet bruges som et våben i moderne krigsførelse til at sprede giftgasser på slagmarkerne, og som infrastrukturelle - radiosignaler, og det bliver således et rum overvåget og reguleret af stater og virksomheder. For første gang i historien forbindes luft med endelighed, begrænsninger og knaphed, og med dette følger en nostalgi efter tidligere tiders frie, uproblematiske luft. III I mange nutidige kunstneriske udlægninger tænkes luften som en processuel materialitet, der er tæt forbundet med en lang række samfundsmæssige praksisser og miljømæssige problemer. Det er efterhånden bredt accepteret, at udledningen af menneskeskabte drivhusgasser 14 såsom kuldioxid, metan, freongasser og kvælstofforilte og af giftige partikler fra tungmetaller sætter sig spor i vores omgivelser og kroppe for eksempel i form af klimaforandringer og luftrelaterede sygdomme. Mange af disse luftbårne materialer frigives, når fossile brændstoffer afbrændes, og de er således efter- kalder kulstofdemokratier. 15 I det følgende vil vi se nærmere 12 Atmosfære kommer af græsk: atmós for tåge eller damp og sphaîra for kugle 13 Connor 2010: Eksistensen af drivhusgasser i atmosfæren er ikke i sig selv et problem. Tværtimod er den naturlige drivhuseffekt i jordens atmosfære en forudsætning for liv, som vi kender det, idet den forhindrer dele af den langbølgede varme- at passere gennem atmosfæren. Dette sikrer at jordens gennemsnitstemperatur på cirka + 8,5 grader celsius, hvorimod gennemsnitstemperaturen ikke ville nå over minus 18 grader celsius hvis drivhusgasserne ikke tilbageholdt dele af udstrålingen. Når de menneskeskabte drivhusgasser føjer sig til atmosfærens naturlige gasser forstærkes drivhuseffekten og temperaturen i atmosfæren stiger 15 Timothy Mitchell, Economy and Society

10 Nye kunst- og kulturhistoriske forståelser af luft 17 på en række kunstneriske tilgange til det 21. århundredes luft og særligt fremhæve tre modaliteter ved luft, der tydeliggøres i disse tilgange. For det første fremtræder luft som en delvist fabrikeret materialitet, der udgøres af både naturlige og af menneskeligt frembragte gasser, dampe og partikler. For det andet kan luft forstås som en immateriel infrastruktur til udveksling af informationer, kommunikation og transport. Og endelig er luft i høj grad et politiseret rum afhængige i den forstand, at luften som en delvist fabrikeret materialitet stimulerer udviklingen af nye trådløse teknologier til at monitorere luften; at luften som kommunikations- og informationsinfrastrukturer muliggør krigsførelse og videnskabelige studier af luft; og at krigsførelse igen foranlediger teknologiske skridt, der krydser og indtager luftlag på nye måder. Disse tre modaliteter er særligt interessante at fremhæve, fordi de ofte er delvist usynlige, samtidig med at de er vigtige for en forståelse af samtiden Hvor det 19. århundredes kunstnere afbildede luften, tager mange kunstnere i dag luften som et materiale, der kan formes, eksperimenteres med og interveneres i. I deres kunstneriske praksisser, der strækker sig fra kunst over design til aktivisme, antager luften ofte form som en fortættet materialitet. Dette ses for eksempel i Kim Abeles værk The Smog Collectors 16, der består af billeder af gasmasker og portrætter af USA s præsidenter. Billederne skabes ved at lægge plader med stencils ud på tage, så smoggen kan falde ned og lægge sig oven på pladerne. Når stencilerne fjernes, dukker motiverne, der udgøres af smogpartiklerne, frem, som et slags direkte aftryk af luften. Et andet eksempel er lysinstallationen Nuage Vert Helsinki 17 der synliggør sammenhænge mellem forurening og elektricitetsforbrug ved at projicere en grøn lasersky op på udslippet fra et lokalt kraftværk i Helsinki. Og i projektet One Tree(s) 18 af Nata- 18 -

11 18 Luftvariationer lie Jeremijenko blev klonede valnøddetræer plantet i par i forskellige områder i San Francisco Bay Area, for derigennem at undersøge hvordan træernes vækst og trivsel var forbundet med de økologiske og sociale forskelle, de blev udsat for. Ved at øge beplantningen og bevidstheden om træernes betydning, bidrog projektet også til at forbedre omgivelserne og sikre et større CO2-optag. Disse eksempler udnytter luften som et materiale, en genstand for repræsentation samt et sted for eksperimenter, og Udover at være mættet med drivhusgasser og partikelmasse, er elektroniske signaler og impulser, der transmitteres gennem elek- er utilgængelige for menneskelig sansning, påvirker de i høj grad den menneskelige virkelighed, i kraft af deres indvirkning på vores instrumenter, kroppe og kultur. 19 De kan beskrives som en form 20 til at betegne stof eller materie, der undslipper direkte, menneskelig perception. Snarere end at stå i modsætning til det materielle, etablerer immaterialitet relationer mellem isolerede materialiteter ting og mennesker, varer og individer, objekter og subjekter. 21 Immaterielle, elektromagnetiske bølger sikrer, at signaler fra trådløse teknologier som mobiltelefoner, sensorer, radioer og bærbare computere kan transmitteres, og de konstituerer dermed en vital infrastruktur og latent baggrund for nutidens digitale kultur. Dette relationelle rum undersøges i værket Sky Ear af Usman 22, en lyd- og lysinstallation bestående af en sky af balloner, der hver var udstyret med miniature sensorkredsløb og LED-lys, som reagerede på elektromagnetiske felter skabt af mobiltelefoner, radioer, torden, lyn med videre. Når ballonerne var hed for at lytte til skyens elektromagnetiske felt. Opringningerne Sky Ear eksplici- 19 Anthony Dunne, 1999: Hertzian Tales. Electronic Products, Aesthetic Experience and Critical Design. London: cations 20 udstillingen Les Immatérieux 21 - Tactics in the Age of Transparency, i: Interface criticism: aesthetics beyond buttons 22

12 Nye kunst- og kulturhistoriske forståelser af luft 19 HeHe, Nuage Vert, laser projektion, Helsinki 2008

13 20 Luftvariationer terede ikke alene den eksisterende interferens i luften omkring os, men tydeliggjorde også, hvordan vi kontinuerligt selv skaber interferens i luften gennem vores brug af trådløse teknologier. Trådløs kommunikation promoveres ofte af software-industrien liteten i stor udstrækning er reguleret af militære, kommercielle og politiske interesser. Kun en uanselig del af radiospektret er frit tilgængeligt for offentlig brug, selvom det, som Jennifer Gabrys 23 påpeger, kunne være mere offentligt end luften Terans byrumsperformance Life: A User s Manual 25, hvor hun vandrede gennem Berlins gader med en trolley udstyret med signaler fra overvågningskameraer, der transmitterer via den åbne del af radiospektret, og disse normalt utilgængelige billeder vistes derefter på trolleyens TV. Terans værk handler ikke primært om at synliggøre luften som en infrastruktur, men om at diskutere overvågningen af offentlige og private rum og det elektromagnetiske spektrum som, ideelt set, åbent for alle. 23 Jennifer Gabrys, nication, i: The Wireless Spectrum: The Politics, Practices, and Poetics of Mobile Media Toronto: University of 24 Gabrys 2010:58 25 Dette resonerer med en forståelse af luft og atmosfærer som demokratiske atmosfærer, som det fremsættes og undersøges af Making Things Public 26 forklarer Bruno Latour, at de atmosfæriske kvaliteter ved demokratisk forsamling er forbundet med materialiteter: conditions that may render the air breathable again Realpolitik to Dingpolitik or i: Making Things Public Atmospheres of Democracy 27 Latour 2005:18

14 Nye kunst- og kulturhistoriske forståelser af luft Balkin, ingen datering Forholdet mellem atmosfærens tilstand og atmosfæren som et offentligt anliggende tematiseres i Amy Balkins Public Smog der er en politisk og økonomisk intervention i luften som henholdsvis et privat marked og en politisk institution. Værket har til hensigt at skabe rene luft-parker ved at købe og tilbageholde CO2-kvoter fra brug på de regulerede kvotemarkeder og Heritage-liste for sites of outstanding natural or cultural value ved at arbejde for at få stater til at lede en ansøgningsproces. 28 Public Smog den, men ved at intervenere i de dominerende juridiske, økonomiske og politiske systemer med henblik på at skabe et kritisk og spekulativt offentligt rum inde fra disse systemer selv. Balkin gør ikke blot opmærksom på problemerne i den globale styring, der tillader kapitalen og dens biprodukter at cirkulere frit på bekostning af menneskeligt og ikke-menneskeligt liv. Hun anser også luften, atmosfæren og himlen for at være en på én gang materiel, politisk, økonomisk og social formation og en metafor, der kan anspore revolution og forandring. IV Luft er i vores postnaturlige æra ikke længere et fænomen for strumenter og kritiske perspektiver er luft blevet bragt ind i vores opmærksomhedssfære og tages ikke længere for givet. 29 Arns: 2014 Selvom transparens i hverdagssprog oftest refererer til klarhed, kontrol og synlighed, 29 har kritiske teoridannelser såsom sociologiske teorier, feminisme og teknologistudier gjort opmærksom på, at transparens også kan være noget, der tildækker og skjuler. Transparent luft er i denne optik luft, der ikke kan spores eller afdækkes. Ved at tage emner som smog, luftforurening, drivhusgasser, biodiversitet, trådløs kommunikation, overvågning og CO2-kvoter

15 22 Luftvariationer op til behandling fremhæver de beskrevne værker nogle af luftens fra er transparent. Med Sloterdijks termer bidrager værkerne til at eksplicitere og fremstille luft som en kompleks materialitet, der er uløseligt forbundet med humane og non-humane kulturelle, biologiske, politiske, økonomiske og teknologiske faktorer. Kunstprojekterne bevæger sig dog videre end blot at eksplicitere luftens latente fysiske egenskaber og kulturelle betydning, idet de udvikler eksperimenterende og spekulative tilgange til at undersøge ikke blot, hvad luft er, men også hvad og hvordan luft potentielt bliver til. Dermed peger de også på luft som en foranderlig ma- på kunsten som en aktiv deltager i at skabe og opdage luftens tilblivelse. Mere end et århundrede efter impressionisterne indfangede den første begyndende kulturelle bevidsthed om luftforurening, er luft i dag både materielt og metaforisk set et produceret fænomen, der afspejler eksisterende kulturelle, politiske og økonomiske praksisser, men som potentielt set ville kunne produceres anderledes og se anderledes ud. Tak til Aslak Aamot Kjærulff for hjælp med oversættelsen Informationsvidenskab, Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet, med et projekt om kunst, digitale teknologier og luft. Har tidligere organiseret og medkurateret den nordiske kunstudstilling Rethink Contemporary Art and Climate Change DEHLIA HANNAH forsket i kunst og klimaforandringer på både Chemical Heritage Foundation s Center for Contemporary His- Center for 21st Century Studies. Medkurator på klimakunstudstillingen Placing the Golden Spike: Landscapes of the Anthropocene, der bliver vist på University marts 2015.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet

Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, Kemisk Institut, Københavns Universitet Klimaforandringer: Hvilken Nønne Prisle og Merete Bilde, Copenhagen Center for Atmospheric Research, sk Institut, Københavns Universitet Skyer er en central del af klimasystemet og vandcirkulationen på

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Hvordan genererer vi viden i projektet?

Hvordan genererer vi viden i projektet? #TEORIER Dagens program Hvad skal vi med teori? Hvad er teori ift. design? Hvordan genererer vi viden i projektet? Latour (online) Fallman 2003 Kimbell 2009 Zimmerman et al. 2007 Spørgsmål Hvad er en bruger?

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Arkitektonisk kulturarv en mangfoldig sandhed Udvalgte chartre problematiseret i et poststrukturalistisk perspektiv.

Arkitektonisk kulturarv en mangfoldig sandhed Udvalgte chartre problematiseret i et poststrukturalistisk perspektiv. Arkitektonisk kulturarv en mangfoldig sandhed Udvalgte chartre problematiseret i et poststrukturalistisk perspektiv. Forelæsningens disposition DEL I En teoretisk og filosofisk refleksionsplatform om det

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Teknologistudier & Design 1/5-2009, v.nj

Teknologistudier & Design 1/5-2009, v.nj Teknologistudier & Design 1/5-2009, v.nj Agenda - intro Teknologiens politik Teknologistudier natur og baggrund Aktør-netværksteori Dørens sociologi Scriptmetaforen Diskussion - kritik og implikationer

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Pilot Co.Pilot??? Scandlines brug af pilot/co-pilot systemet.

Pilot Co.Pilot??? Scandlines brug af pilot/co-pilot systemet. Pilot Co.Pilot??? Scandlines brug af pilot/co-pilot systemet. Scandlines samarbejde medoxford Aviation Academy i forbindelse med afholdelse af BRM/MCRM kurser. Scandlines brug af simulator, i forbindelse

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

HVORFOR USA MÅ GÅ MED I BRIKS EN NY INTERNATIONAL ORDEN FOR MENNESKEHEDEN. IV. Et nyt system: Menneskets fremtid som en Vernadskij-art

HVORFOR USA MÅ GÅ MED I BRIKS EN NY INTERNATIONAL ORDEN FOR MENNESKEHEDEN. IV. Et nyt system: Menneskets fremtid som en Vernadskij-art EN NY INTERNATIONAL ORDEN FOR MENNESKEHEDEN Afbildning af det kinesiske Chang e-3 Yutu månefartøj på Månens overflade, med tilbageblik på Jorden. (billede: CNSA) IV. Et nyt system: Menneskets fremtid som

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ. Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016

JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ. Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016 JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016 Det Nationale Fotomuseum, Den Sorte Diamant Søren Kierkegaards Plads 1, København K Alle dage undtagen søndag: 10-19

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

EU's vejledninger om klima

EU's vejledninger om klima EU's vejledninger om klima VED LONE KØRNØV MV dag 2011 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering hvor er koblingerne? kræver Klimaændringer kræver Forebyggelse MILJØ- VURDERING Tilpasning bidrager

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

BEVIDSTHEDENS MATERIALISERINGER - et seminar på Sorø Kunstmuseum lørdag 5. april

BEVIDSTHEDENS MATERIALISERINGER - et seminar på Sorø Kunstmuseum lørdag 5. april - et seminar på Sorø Kunstmuseum lørdag 5. april Bevidsthedens materialiseringer præsenterer forskellige vinkler på bevidsthed og forholdet mellem det immaterielle og det materielle. Bevidsthed er en uløst

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Det Jyske kunstakademi i u.n k J D

Det Jyske kunstakademi i u.n k J D Det Jyske Kunstakademi i djk.nu ? Søger du et kunstakademi med : et internationalt netværk af kunstnere, undervisere og institutioner? en åben studiestruktur med individuel specialisering? de studerende

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse

Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse Dette materiale består af følgende afsnit Om udstillingen... 1 Om undervisningstilbuddet på Trapholt... 2 Hvem er Bent Rej og Søren Solkær?...

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Michael E. Caspersen Institut for Datalogi og Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet 40 år Datalære, Edb, Datalogi, It, Service og kommunikation, Programmering

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

1 Et Offentligt Domæne Filter

1 Et Offentligt Domæne Filter E T O F F E N T L I G T D O M Æ N E I et skæringspunkt mellem byens virtuelle lag af medielovgivning, ejendomsret og elektromagnetiske signaler og det konkrete fysiske byrum etableres Et Offentligt Domæne.

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

MYPLACE. Fotodeling på nettet med topografisk fokus. Et samarbejde mellem de fem kunstmuseer i Region Sjælland (KURS)

MYPLACE. Fotodeling på nettet med topografisk fokus. Et samarbejde mellem de fem kunstmuseer i Region Sjælland (KURS) MYPLACE Fotodeling på nettet med topografisk fokus Et samarbejde mellem de fem kunstmuseer i Region Sjælland (KURS) Kulturnet DK tematimer 10.12.2008 Andreas Brøgger Vestsjællands Kunstmuseum ab@vestkunst.dk

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere