The Witness. The Witness. Lars Lykke Tornbjerg Gruppe

Transkript

1 The Witness Denne opgave er en analyse af computerspillet The Witness. Computerspil har altid været mere end bare underholdning for mig og dermed er formålet med denne opgave at se hvordan man kan analysere et computerspil som andet end bare underholdning. Som lige nævnt vil opgaven omdrejningspunkt være computerspillet The Witness, som jeg for nyligt gennemførte efter cirka 25 timers spilletid. På grund af spillets størrelse er det derfor ikke muligt at dække alle dele af spillet, men nedenstående vil være en analyse af en helt bestemt del af spillet. Nedenstående vil der først være en beskrivelse af hvad The Witness er. Herefter er der en beskrivelse af forskellig teori, som efterfølgende vil blive anvendt i analysen af The Witness. The Witness The Witness er et computerspil udviklet af Thekla, Inc. og udkom i januar 2016 på konsol og computer. Spillet er puzzle adventure game som ses fra et første-persons perspektiv. Hele spillet foregår på en øde ø (der ses ikke et eneste levende væsen igennem hele spillet) med forskellige strukturer og naturskabte landskaber. Selve øen er delt ind i forskellige områder rundt om et bjerg. I hvert områder er der en gul boks som man kan aktiveres når man har klaret en række af puzzles i det givne område. Aktiveres den gule boks aktiveres et lys som peger mod toppen af bjerget. Har man aktivitet over 7 gule bokse får man adgang til indersiden af bjerget, for på den måde at nå spillets endelige mål. Figur 1 Den øde ø som The Witness foregår på 1 1 The Witness

2 Alle de forskellige puzzles i The Witness er baseret på at tegne en linje fra et startpunkt (repræsenteret som en cirkel), til et slutpunkt (repræsenteret som en afrundet linje). De forskellige puzzles indeholder senere i spillet forskellige symboler som bestemmer hvordan denne korrekte sti skal tegnes, hvilket betyder at det oftest ikke er nok bare at komme fra startpunkt til slutpunkt. Figur 2 Det første puzzels man prøver i The Witness 2 OBS! Nedenfor vil der være en beskrivelse af de 6 forskellige symboler som man støder på i løbet af The Witness. Beskrivelsen af hvad de forskellige symbolers funktion er bliver aldrig beskrevet i spillet, men er noget man selv skal finde ud af ved hjælp af at eksperimentere med de enkelte puzzles. Hexagon prikker For at gennemføre puzzles der indeholder hexagon formet prikker bliver man nødt til at forbinde alle prikkerne før man når slutpunktet. Fihur 3 - Eksmepel på puzzle der gør brug af hexagon prikker 3 2 3

3 Firkanter For at gennemføre puzzles der indeholder hvide og sorte firkanter bliver man nødt til at seperat alle de sorte og hvide firkanter fra hinanden inden man når slutpunktet. Senere i spillet bliver der desuden introduceret firkanter i flere forskellige farver, hvor alle farver skal være separeret inden man når slutpunktet. Figur 4 - Eksmepel på puzzle der gør brug af firkanter 4 Tetris blokke For at gennemføre puzzles der indeholder tetris blokke bliver man nødt til at tegne en linje rundt om mønsteret som forestiller mønsteret. Figur 5 - Eksmepel på puzzle der gør brug af tetris blokke 5 4 5

4 Sole For at gennemføre puzzles der indeholder sole bliver man nødt til at separere dem i par. De kan bliver grupperet med andre par af sole, så længe at de alle er forskellige farver. Figur 6 - Eksmepel på puzzle der gør brug af sole 6 Afskaffelses mærker Afskaffelses mærker fungere ved at de afskaffer et af de andre symboler fra et puzzle. For at gennemføre puzzles der indeholde afskaffelses symboler bliver man derfor nødt til at fjerne et af de eksisterende symboler på et puzzle, ved hjælp af afskaffelses symbolet, for at gøre det muligt at løse. Figur 7 - Eksmepel på puzzle der gør brug af afskaffelsesmærker 7 6 7

5 Computerspil generelt I Genrer af Digital Kunst beskriver Søren Pold en figur over værkets digitalisering. Pold beskriver at et værk ikke er enten analogt eller digitalt, men at det kan være analogt eller digitalt i 4 forskellige lag input, produktion, lagring og præsentation 8. Nedenfor vil være en model over The Witness digitalisering, som er den samme som mange traditionelle computerspil. Input Produktion Lagring Præsentation Som input til The Witness gør man brug af enten tastatur og mus eller en spil kontroller. Inputet fra disse enheder bruges til at navigere rundt i spillet. The Witness er produceret af kode, som beskriver hvordan de forskellige spilmekanikker fungere. For at kunne spille The Witness skal det være lagret på en computer, som skal have en tilstrækkelig hukommelse og styrke til at kunne kører det. The Witness fremvises på en computerskærm, som omsætte koden til et visuelt output som kan ses af spilleren. Udfra ovenstående model kan man se at The Witness er digitalt i alle de fire lag som Pold identificere. Selvom alle lagene er digitale er det ikke alle lag som er materielle. Med dette menes at input, lagring og præsentation af The Witness giver produktionen sin fysiske materialitet. I nedenstående vil der desuden blive fokusere på The Witness præsentation, da det er dette man oplever som spiller. Pold identificere derudover i Genrer af Digital Kunst i 10 forskellige digitale kunstarter/-genrer. Jeg har igennem denne opgave allerede kaldet The Witness for et computerspil, som lige netop er en af de genrer som Pold identificere. Han beskriver computerspil som det mest udbredte og lukrative digitale kunstform. Pold beskriver desuden at det kan diskuteres hvorvidt computerspil er kunst eller bare underholdning, men at computerspil har kunstneriske træk. 9 Henrik Kaare Nielsen beskriver dette som et interface der bærer sit formål i sig selv. Det vil sige at computerspil har en oplevelsesmæssig appel til brugeren. 10 Metefor / Metonymiske I interfacet som våben, værktøj og legetøj beskriver Christian Ulrik Andersen forskellen mellem mellem det metaforiske interface og det metonymiske interface. Andersen beskriver at man bruger metaforer for at skabe et billed af computerens funktionsmuligheder ved at referere til et tidligere kendt domæne (for eksempel skraldespanden på computerens skrivebord). På den måde er en metaforer efter et 8 Pold, 2005, s. 2 9 Pold, 2005, s Nielsen, 2007, s

6 lighedsprincip en ting er lig noget andet. Metonymien er modsat dette, hvor en metonymi i stedet for at være lig med noget andet, minder den om noget andet. Andersen beskriver at det sker at metaforen i et interface ikke dækker over hele den udførte proces, og dermed vil funktionaliteten i et interface i længens overgå metaforens forklarende interface. Dette går det metaforiske interface til at falde sammen og i stedet bliver til et metonymisk interface. Kendetegnet ved det metonymiske interface er derfor at man aldrig hundred procent ved hvad ens handlings igangsætter. Dermed giver det metonymiske interface ikke en fyldestgørende beskrive af verden, men man forstår måske kun dele af den og bliver nødt til at gå på opdagelse i den for at kunne forstå den. Andersen beskriver blandt andet computerspil er en af de interfaces som er metonymiske, da for eksempel anvendelsen af et gevær mod et monster i et computerspil ikke nødvendigvis beskriver helheden, da det måske ikke gør det som det skal (dræbe monsteret). 11 Analyse The Witness har både været en af de spil jeg har nydt allermest, men samtidigt også været et af de mest frustrerende spil. Når man spiller The Witness går man rundt på denne øde ø og kan selv bestemme i hvilken rækkefølge man vil løse de forskellige puzzles i. Som figur 3-7 viser kommer de forskellige puzzles i små rækker, som forsøger at lærer en hvad symbolet på det givne puzzle betyder. Hvad der dog typisk sker ved de første puzzles er at man klare dem uden at vide hvorfor, hvilket gør at ens forståelse af hvordan et bestemt symbol fungere ofte falder sammen og man bliver nødt til at starte forfra. Dette gør at man bruger lang tid i spillet på at afprøve forskellige hypoteser for hvad det enkelte symbol betyder. Det er lige netop dette element som både er fantastisk, men også kan være frustrerende. På den ene side får jeg følelse af belønning når jeg finder ud af det rigtige svar. På den anden side kan det være utrolig frustrerende at sidde og bare stirre på det samme puzzle i en time og bare ikke forstå hvordan det fungere. Pudsigt nok har jeg fundet svaret på flere puzzles imens jeg har været i gang med alt muligt andet som for eksempel at kører bus. The Witness bliver der ikke gjort brug af metaforer for at give spilleren en idé om hvordan symbolerne fungere og det er hele meningen. Alle symbolerne kunne have været noget helt andet og stadig haft den samme funktion. For eksempel kunne firkanterne lige så godt have været forskellige dyr som man skulle sørge for var separeret fra hinanden. Det valgtes symbols udformning er fuldstændigt arbitrær og har ingen sammenhæng med dets funktion. Denne arbitrærhed gør at man bliver nødt til at lærer de forskellige symbolers mening ved at gå på opdagelse i de forskellige puzzles. På den måde minder hele processen om at lærer de forskellige symboler i The Witness om den gang man skulle lærer alfabetet for første gang. Det er nemlig også arbitrær at bogstavet Å og en å, altså et vandløb, har noget med hinanden at gøre. Det er ligesom i The Witness noget der skal tillæres. The Witness er klar over at det er et metonymiske interface og prøver at fremhæve dette. 11 Andersen, 2007, s

7 Konklusion Selvom alle computerspil kan ses som værende et metonymiske interface, så gør The Witness, modsat andre spil, en klar over at det er et metonymisk interface og giver en lov til at gå på opdagelse for at forstå det. Andre computerspil bruger i mange tilfælde forskellige elementer til at forklare det metonymiske interface for spilleren. Dette sker typisk ved at have en tutorial i starten af spillet. Skal man tage Andersen eksempel med anvendelsen af et gevær og et monster, så vil mange spil typisk placere en kasse over monstrets hoved som beskriver hvor meget liv det har tilbage før det dør. På mange måder er The Witness modsat mange andre computerspil, hvor man typisk skal udføre en eller anden bestemt opgave for eksempel dræbe de monstre der kommer mod en inden for en bestemt tidsbegrænsning. Hvor The Witness i stedet har fokus på at finde ud af hvordan opgaven skal løses, og når man ved det, så er opgaven ikke særlig svær.

8 Litteraturliste Henrik Kaare Nielsen (2007): Interfacekultur og æstetisk erfaringsdannelse Søren Pold (2005): "Genrer i digital kunst, Arbejdspapirer, Center for Digital Æstetikforskning Christian Ulrik Andersen (2007): Interfacet som våben, værktøj og legetøj in Hansen & Pold: Interface Digital kunst og kultur The Witness, time_14_39_n01.png, d. 26/5 2016, puzzle types, d. 26/5 2016