Markarbejdet. Tirsdag den november, kl Trinity Hotel og Konferencecenter
|
|
|
- Ellen Mogensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Markarbejdet Tirsdag den november, kl Trinity Hotel og Konferencecenter Kursuslærer Landinspektør Mogens Lang Nielsen, LandSyd I/S Landinspektør Steen Utoft, LandSyd I/S Landinspektør Ole Nørgaard, Geopartner A/S Kursusleder Landinspektør Ole Nørgaard, Geopartner A/S
2 1. Program og beskrivelse af kurset ved Ole Nørgård 2. Afsætningsgrundlaget / Skelfastlæggelse ved Steen Utoft 3. Lodsejerkontakt Ved Steen Utoft 4. Kendelser fra Landinspektørnævnet 5. Artikel: Partsmedvirken ved skelfastlæggelse 6. Eksempler vedr. skelfastlæggelse 7. Referencesystemer m.m. (materialet bliver udleveret på dagen) ved Mogens Lang Nielsen 8. Kursusmaterialet bliver udleveret på dagen ved Ole Nørgaard Deltagerliste
3 Afsætningsgrundlaget / Skelfastlæggelse Informationskilder Matriklens oplysninger Matrikelkort (varierende kvalitet, kræver ofte lokalt kendskab) Måloplysninger (webmads i Sønderjylland, MAO for resten af kongeriget) Andet (interne oplysninger, flyfoto etc) Forholdene i marken Parternes oplysninger / udsagn Oplysninger indhentes ofte i rækkefølge som ovenfor. Valør af oplysningerne er tit omvendt!!!! TIlbage til index
4 Afsætning/skelfastlæggelse Ved skelafsætningen Altid udgangspunktet (jf. UL 34) Skal fastholdes, hvis en grænse IKKE er ejendomsgrænse Problem, hvis en uændret grænse ikke svarer til den registrerede eller, hvis de registrerede oplysninger er uoverensstemmende. TIlbage til index
5 Afsætning/skelfastlæggelse Grænsen er uændret, men afviger fra matriklens oplysninger. Årsag: gode nye mål. Der må være begået en fejl (dig selv eller forgænger) Aktion : Fejlen rettes, teknisk ændring eller en matrikulær sag. Årsag: ingen eller dårlige mål. Aktion : ny måling indberettes. TIlbage til index
6 Afsætning/skelfastlæggelse Indre modsætninger i de matrikulære oplysninger. Uoverensstemmelse mellem mål Brug dem der svarer til forholdene i marken hvis entydig grænse. Diffus grænse, brug nyeste, som regel overlegen. Uoverensstemmelse mellem mål og afmærkning. Fasthold skelmærker, der svarer til forhold i marken. Fasthold måling, der svarer til forhold i marken NB!! Flytning af skelmærker kræver parternes accept. Indberetning til GST om evt. nye mål, eller hvilke mål der repræsenterer skellet. TIlbage til index
7 Afsætning/skelfastlæggelse Måloplysninger Skal som udgangspunkt fastholdes (ved overensstemmelse med forhold i marken) Ikke hvis ejendomsgrænsen er ændret (hævd, aof, andet) Ikke hvis mål er fejlagtige/forkerte Ikke hvis mål er unøjagtige. (meget gamle mål) Ingen måloplysninger findes Større frihed til skelfastlæggelse (efter matrikelkort eller der hvor parterne kan nå til enighed om grænsen) TIlbage til index
8 Afsætning/skelfastlæggelse Andet. Tidligere ikke registrerede målinger (målebøger) Kort og rids Gl. fotografier, i sær flyfoto kan have interesse. Formodningsregler Midtlinieprincip ved diger/grøfter m.m. Husk kun formodning, fritager på ingen måde for undersøgelse. Kirkegårde, skove, veje o.l. hegner / afvander sig selv. Labile grænser TIlbage til index
9 Afsætning/skelfastlæggelse Forholdene i marken ved uoverensstemmelse Faktisk råden. Udøves der en ejers råden Er ejendomsgrænsen entydig Hvor længe har der været rådet (periode) og er det sket ubrudt (permanens) Baggrund for aktuel råden. Foreligger der et aftale forhold der evt. kan udelukke hævd. Rådes der i øvrigt berettiget (eks. udlagt vej, m.m.) TIlbage til index
10 Afsætning/skelfastlæggelse fortsat Er parterne enige om grænsen. Hvad er parternes ønsker. (aof, ejd.ber., skelforretning, lade stå til) Spørgsmål??? TIlbage til index
11 Kurset markarbejdet Steen Utoft Praktiserende landinspektør / udstedsbestyrer i Toftlund TIlbage til index 11. november
12 Lodsejerkontakt m.m. Sagens indhold og tilrettelæggelse Kundens ønsker og behov for skelfastlæggelse Sagstype (identifikation, tilrettelæggelse) Tilsigtet anvendelse, matrikulære arb. (UL. 20) Myndighedstilladelser forholdet til anden lovgivning. Øvrige interessenter i sagen Købere/sælgere Andre rådgivere (ingeniør, arkitekter, advokater m.m) Diskretion / aktindsigt / tavshedspligt TIlbage til index 11. november
13 Lodsejerkontakt m.m. Partsinddragelse ved skelfastlæggelse Regelgrundlaget (BMA 4) Praktisk håndtering Eksempler Hvor går det galt?? Landinspektørnævnet Ervhvervsansvarsforsikringen LGE TIlbage til index 11. november
14 Lodsejerkontakt m.m. Afklaring af servitutter og vejforhold Stedfæstelse af eksisterende servitutter Master, brønde og andre synbare genstande Overkørsler, private fællesveje, vejservitutter Behov for nye servitutter Kundepleje / mersalg Sagens gang/status supplerende rådgivning Økonomi (klient oplyst, især ved supll. og ændringer i sag) TIlbage til index 11. november
15 Afsætning af skel Regelgrundlaget Hovedregel Alene matriklens skel der kan afsættes men kun Hvis det svarer til ejendomsgrænsen undtaget hvis registerdata har fejl og unøjagtigheder, se stk.2, nr. 2 UL 34: Stk. 2 En ejendomsgrænse må kun afmærkes eller fastlægges ved mål, såfremt afsætningen sker i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed, Stk. 1 gælder dog ikke i følgende tilfælde : 1) skelafsætningen ved ejendomsberigtigelse. 2) fejl i matriklens oplysninger Landinspektøren skal sørge for indberetning af fejl til GST TIlbage til index 11. november
16 Afsætning af skel Regelgrundlaget Ved skelafsætningen -fastlæggelse: Skal ejendomsgrænsen fastlægges medmindre Andet specifikt aftales/præciseres Hvis grænsen er ændret Må skellet kun afmærkes, hvis grænsen registreres Må grænsen ikke vises som skel på kort, rids og planer, men nok som en fysisk grænse (hegn, hæk e.l.) Gælder altid, f.eks. også ved bygningsafsætning (hvis det ændrede skel er afgørende for byggeriets lovlighed) TIlbage til index 11. november
17 Afsætning af skel Regelgrundlaget Partsinddragelse (BMA 4) altid inden hvis: OBS!! Uoverensstemmelse (grænsen er forandret) Usikkerhed (diffus grænse, utilstrækkelige mål) Fejl eller unøjagtigheder Ingen formkrav til inddragelse Ikke : foreløbig afmærkning->indsigelsesfrist->afmærkning Ikke : henvise til skelforretning, hvis et FORELØBIGT skel ikke kan godkendes TIlbage til index 11. november
18 Afsætning af skel Regelgrundlaget Skal der ske partsinddragelse, hvis der ikke er nogen fysisk grænse, men tilstrækkelige mål, som tillader en afsætning???. VMA Selv om der ikke er uoverensstemmelse, kan der alligevel være tvivl om skellets præcise beliggenhed. En sådan tvivl kan navnlig opstå, når der ikke er tilstrækkelige mål til afsætning af skellet, og skellet heller ikke er tydelig på stedet Ingen eller diffus grænse => Partsinddragelse da der ikke er nogen grænse på stedet (BMA 4.1). Dette uanset måleoplysninger. TIlbage til index 11. november
19 Afsætning af skel Regelgrundlaget Partsinddragelse /orientering efterfølgende Forudsætter overensstemmelse Når der sættes mærker i registrerede skel Genafmærkning af bortkommne mærker Nye mærker i bestående skel (treskelspunkter) Ingen formkrav (måleblad til orientering) TIlbage til index 11. november
20 Afsætning af skel Regelgrundlaget Pligt til indberetning af Egentlige fejl vedr. mål, indlægning men vedr. arealer m.m. (VMA 7.3.2, 7.3.4, 16.3) Unøjagtigheder (mål erstatter tidligere mål, kortforbedring) (VMA 16.4) Mål til registrerede, ikke tidligere målsatte skel Også indberetning uden for matrikulære sammenhænge (bygningsafsætninger, tekniske arbejder o.l. ) TIlbage til index 11. november
21 Afsætning af skel Regelgrundlaget UL 38. Der kan ikke anlægges en retssag om et skels beliggenhed, herunder som følge af hævdserhvervelse, før der er afholdt en skelforretning efter reglerne i VSF afs. 1. Ifølge udstykningslovens 38 kan der ikke anlægges retssag om skels beliggenhed, før en skelforretning er afholdt. Bestemmelsen hindrer som nævnt ikke, at retssager om, hvorvidt der er vundet hævd på et særskilt beliggende areal af en ejendom, anlægges, selvom spørgsmålet ikke forinden er søgt afgjort ved en skelforretning. Lignende sager om, hvorvidt der er vundet hævd på en del af en ejendom, hvis nærmere afgrænsning parterne ikke strides om, kan efter GeodataStyrelsens mening også indbringes umiddelbart for domstolene. Giver anledning til tvivl, udhuler UL 38 TIlbage til index 11. november
22 Afsætning af skel Regelgrundlaget VMA Hovedregler for afsætning: kun afsætning i overensstemmelse med registreret skel Det der afsættes er gældende ejendomsgrænse derfor krav om overensstemmelse mellem forhold i marken og matriklens oplysninger. (retligt skel) Ved uoverensstemmelse, så godt som altid partsinddragelse. Ikke krav ved teknisk ændring, fejl. etc., men stadig klogt at inddrage parter. TIlbage til index 11. november
23 Afsætning af skel Regelgrundlaget Parternes accept påkrævet førend skelmærker anbringes Ikke levere kort med angivelse af skel i brugsgrænse såfremt det er i strid med matriklens oplysninger, men gerne kort med angivelse af registreret skel samt med fysiske grænser. TIlbage til index 11. november
24 BMA 4. Afsætning af skel Regelgrundlaget Ved afsætning af skel skal landinspektøren undersøge om ejendomsgrænsen på stedet er i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed. Stk. 2. Hvis der ikke er overensstemmelse som nævnt i stk. 1, eller hvis der i øvrigt kan være tvivl om skellets rette beliggenhed, skal landinspektøren give de berørte ejere lejlighed til at udtale sig, før skellet afsættes. Landinspektøren må derefter tage stilling til, om skellet kan afsættes i overensstemmelse med matriklens oplysninger, eller om forholdet skal søges ordnet efter reglerne om ejendomsberigtigelse, arealoverførsel eller teknisk ændring eller ved skelforretning. Stk. 3. Når et bestående skel afmærkes, skal landinspektøren underrette naboejerne om skelafmærkningen TIlbage til index 11. november
25 UL. 45 Afsætning af skel Regelgrundlaget Skelmærker, og varige mærker for opmåling, hvortil matrikulære målinger knyttes, må ikke flyttes, borttages, beskadiges eller ødelægges. Stk. 2. Den der overtræder stk. 1. skal betale udgifterne ved mærkets genanbringelse. Gælder ikke skelpunkter der bortfalder. Tidligere treskelspunkter, kan/bør?? fastholdes Rette er det lig med at flytte jf. stk. 1?? Afhjælpning af fejl?? NEJ Afhjælpning af unøjagtighed?? JA TIlbage til index 11. november
26 Afsætning af skel Regelgrundlaget UL 31. Matrikelmyndigheden fastsætter matrikelbetegnelserne. Stk. 2. Matrikelmyndigheden afgør om oplysninger, der er registreret i matriklen skal rettes som følge af tekniske ændringer af det materiale der ligger til grund for registreringen. Miljøministeren kan pålægge de praktiserende landinspektører at give indberetning til matrikelmyndigheden om forbedrede målinger og arealstørrelser m.m. der fremkommer i forbindelse med arbejder, som ikke af anden grund nødvendiggør registrering i matriklen. BMA 25. Hvis en landinspektør konstaterer fejl i de i matriklen registrerede mål vedr. et skels beliggenhed eller fejl med hensyn til skellets indlægning på matrikelkortet, skal fejlen indberettes til matrikelmyndigheden. Ved indberetningen skal der foreligge den nødvendige dokumentation for rettelse af fejlen. TIlbage til index 11. november
27 Afsætning af skel Regelgrundlaget VMA Fejl i matriklen Hvis en landinspektør i forbindelse med en matrikulær forandring eller en skelafsætning konstaterer, at der er fejl i de registrerede mål vedrørende et skels beliggenhed, eller at skellet er forkert indlagt på matrikelkortet, skal fejlen indberettes til GST jf. UL 34, stk. 2, nr. 2, og BMA 24. Der skal medfølge den nødvendige dokumentation til ændring af fejlen. Indberetningspligten omfatter ikke kun fejl i direkte mål til skel, men også fejl i mål, der må anses for nødvendige til genafsætning af skel. Indberetningspligten omfatter i øvrigt ikke enhver afvigelse fra matriklens oplysninger. Det må som hidtid bero på landinspektørens skøn, hvorvidt en afvigelse overstiger den nøjagtighed, hvormed skelpunktet kan defineres, indmåles og indlægges på matrikelkortet. Kun når dette er tilfældet, er der tale om en fejl, der skal indberettes. TIlbage til index 11. november
28 Afsætning af skel Regelgrundlaget VMA Indberetning af supplerende oplysninger. UL 31, stk. 2, sidste pkt., giver hjemmel til at pålægge de praktiserende landinspektører at give indberetning til GST om forbedrede målinger og arealstørrelser m.v., som fremkommer i f.m. arbejder, der ikke af anden grund nødvendiggør registrering i matriklen. En pligt til at indberette afmærkning og supplerende måling er fastsat i 28, stk. 2, sidste pkt., i BMA. Bestemmelsen vedr. situationer, hvor et skel der ikke tidligere er fastlagt ved mål, afmærkes på stedet. I den situation skal landinspektøren indmåle de afmærkede skelpunkter og indberette afmærkningen til GST, jf. VMA afs om hovedregler for afmærkning og indmåling af skel. TIlbage til index 11. november
29 Afsætning af skel Regelgrundlaget VMA Indberetning af supplerende oplysninger. Fortsat Landinspektøren kan også i andre tilfælde, f.eks. med henblik på forbedring af matriklens oplysninger, foretage indberetning af supplerende målinger, som fremkommer i f.m. anlægsarbejder, bygningsafsætning m.v. Det er ikke en forudsætning for registrering af en supplerende måling i marken, at der foreligger ejererklæringer om indmålte skel. En supplerende måling, der er en ny sammenhængende måling af bestående skel, skal naturligvis være i god overensstemmelse med eventuelle tidligere registrerede mål til skellet (eventuelt kun matrikelkortets udvisende) under hensyntagen til skelpunkternes definition og nøjagtighed ved indmålingen. Indberetningen af supplerende måling skal ske ved indsendelse af et måleblad og en koordinatliste i overensstemmelse med reglerne i BMA 36, evt. et indlægningskort jf. BMA 39, samt en følgeskrivelse, hvoraf det fremgår, at der er tale om indberetning af supplerende måling. TIlbage til index 11. november
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81 Deltagerliste Arrangementsnavn Markarbejdet Arrangementsnummer Dato : Sted Hovedarrangør Trinity Hotel og Konferencecenter: Gl. Færgevej 30, Snoghøj 7000 Fredericia PLF bestyrelse Deltager Firma Titel Anni Hornbæk Nielsen Geopartner Landinspektører A/S Cand. geom. Birgitte Refsing Nissen Københavns Kommune Cand. geom. Camilla Gottwald Bønnelycke Landinspektørfirma Vektor A/S Landinspektør Esben Dalsgaard Johansen Bonefeld & Bystrup A/S Cand. geom. Hanne Hjertmann Christiansen Bjørn Christiansen Landinspektører Cand. geom. Jakob Krogh Ørtved Bjørn Christiansen Landinspektører Landinspektør Jimmy Donbæk Jensen Landinspektørfirmaet Kjær I/S Landinspektør (Cand. Geom.) Jonas Lassen Jensen Tvilum Landinspektørfirma A/S Landinspektør Karen Fentz Østergaard Skel.dk Landinspektører Landinspektør Kristoffer Guldbæk Stentebjerg Landinspektørfirmaet LE34 A/S Frederikssund Landinspektør Lars Bach Landinspektørkontoret Landinspektør Maria Skov Engqvist Landinspektørkontoret Landinspektør Mikkel Torp Andersen CK - Landinspektørerne Cand.geom. Mogens Lang Nielsen LandSyd I/S Landinspektør Morten Rydén Klercke Geopartner Landinspektører A/S Landinspektør Ole Nørgård Geopartner Landinspektører A/S Landinspektør Peter Christian von Westphal Thomsen Tvilum Landinspektørfirma A/S Landinspektør Rune Wøhlk LE34 A/S,Landinspektørfirmaet Landinspektør Steen Utoft Kristensen LandSyd I/S Landinspektør Trine Lindskov LIFA A/S, Landinspektører Landinspektør TIlbage til index
Om manglende inddragelse af grundejere forud for afsætning af skel
Om manglende inddragelse af grundejere forud for afsætning af skel Landinspektør L havde i 2012 i forbindelse opførelsen af et byggeri på matr.nr. 24 afsat det matrikulære skel mellem matr.nr. 24 og matr.
Landinspektør L blev frifundet.
Om inddragelse af grundejere forud for afmærkning af skel og tilsidesættelse af måleblad, der var registreret i matriklen, men alene udfærdiget til arealberegning Ved en skelafsætning kunne landinspektør
----- I Landinspektørnævnets sag nr. 284: A klager over landinspektør L afsagde nævnet den 28. marts 2006 følgende KENDELSE:
Om manglende orientering af grundejer efter afmærkning af skel efter matriklens oplysninger om skellets beliggenhed, og om at Landinspektørnævnet ikke har beføjelse til at fastslå om en af flere målinger
I Landinspektørnævnets sag /2015 afsagde Landinspektørnævnet den 4. juli 2015 følgende: KENDELSE:
Om en landinspektørs adfærd i forbindelse med en skelafmærkning Landinspektør L afmærkede et skel uden forinden at have ladet klagerne udtale sig om skellets beliggenhed, selv om klagerne i 2011 havde
I Landinspektørnævnets sag nr. 274a: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. april 2005 følgende KENDELSE:
Landinspektørnævnet fandt, at landinspektør L ikke havde fulgt reglerne i 4 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder ved at afsætte et skel, der ikke fremtrådte synligt på stedet, efter matriklens oplysninger
I Landinspektørnævnets sag nr : A klager over landinspektør L, afsagde nævnet den 15. oktober 2008 følgende KENDELSE:
Om manglende inddragelse af naboejere forud for afmærkning af skel og om fjernelse af skelmærker, der var afsat uden at forskifterne herfor var fulgt Landinspektør L var af klageren bestilt til at afsætte
I Landinspektørnævnets sag nr. 221: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. januar 2001 følgende KENDELSE:
Et målehold under landinspektør L s ansvar foretog opmåling af et skel vedrørende klagernes ejendom. På baggrund af en måling fra 1967 genfandt de skelmærker i alle skelpunkterne undtagen skelpunktet ved
Skelforretning BSF Afsnit VSF Side Ramhøj Rekvisition 1 En skelforretning kan rekvireres af
Skelforretning BSF Afsnit VSF Side Ramhøj Rekvisition 1 En skelforretning kan rekvireres af enhver der har en retlig retlig interesse i 187 Skelforretning eller skelafsætning? at få den rette ejendomsgrænse
Om en landinspektørs forslag til skelafsætning som klager ikke ville godkende
Om en landinspektørs forslag til skelafsætning som klager ikke ville godkende Det er i klagen anført, at landinspektørfirmaet var fremkommet med et forslag til skelafsætning mellem klagers ejendom og naboejendommen,
Om en landinspektørs orientering i forbindelse med afsætning af skel mod et jordstykke der er noteret som byens gade
Om en landinspektørs orientering i forbindelse med afsætning af skel mod et jordstykke der er noteret som byens gade A, der ejer matr.nr. 76c, klagede over den skelafsætning, som landinspektør L havde
Om vildledende oplysning om bygnings afstand til skel ved fremsendelse af situationsplan til kommune og om manglende orientering af naboejer.
Om vildledende oplysning om bygnings afstand til skel ved fremsendelse af situationsplan til kommune og om manglende orientering af naboejer. Ved en skelafsætning konstaterede landinspektør M, at ejendomsgrænsen
Vejledning om skelforretninger
Vejledning om skelforretninger Vejledning om skelforretninger 1. Anvendelsesområde. Reglerne om afholdelse af skelforretning til konstatering af den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse findes i kapitel
Hvor ligger vejskellet?
Hvor ligger vejskellet? v/landinspektør Villy K. Fink, Landinspekørfirmaet LE34 A/S, [email protected] Når vejskellet ved en offentlig vej skal fastlægges er det vigtigt, om vejen er udskilt i matriklen. Ved
Skeltvister forebyggelse og løsning
Skeltvister forebyggelse og løsning Tanja L. Skovsgaard - landinspektør, [email protected] ErhvervsPhD stipendiat : Kort & Matrikelstyrelsen/Aalborg Universitet Torben Juulsager - landinspektør, [email protected]
Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen
Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen Herved bekendtgøres lov om udstykning og anden registrering i
Landinspektør L blev tildelt en irettesættelse
Om en landinspektørs utilstrækkelige grundlag for afgivelse af erklæring om vejret I en matrikulær sag om arealoverførsel og udvidelse af en privat fællesvej på kortet havde landinspektør L afgivet erklæring
Om manglende inddragelse af grundejere forud for afmærkning af skel selv om den ene grundejer var tilstede ved opmålingen
Om manglende inddragelse af grundejere forud for afmærkning af skel selv om den ene grundejer var tilstede ved opmålingen Ved en skelafsætning konstaterede landinspektør L, at der ikke var en fast og entydig
Bekendtgørelse om matrikulære arbejder
Bekendtgørelse om matrikulære arbejder I medfør af 25, stk. 4, 29, 31, stk. 2, 2. pkt., 34, stk. 3, og 43 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen (udstykningsloven), jf. lovbekendtgørelse
Bekendtgørelse om matrikulære arbejder
Bekendtgørelse om matrikulære arbejder Bekendtgørelse om matrikulære arbejder I medfør af 25, stk. 4, 29, 31, stk. 2, 2. pkt., 34, stk. 3, og 43 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen (udstykningsloven),
KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.
1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Knud Pedersen Jernbanegade 20 4690 Haslev Nævnet har modtaget klagen den 28. januar 2010. Klagen angår spørgsmålet,
Huskeliste for måleblade.
Huskeliste for måleblade. Generelle oplysninger Koordinatliste Ejendom. Opmålingstidspunkt. Ansvarlig landinspektør. Opmålingsdistrikt. Nordpil/ nordretning. Målforhold. Koordinatsystem. Evt. oplysninger
Om en landinspektørs handlemåde i forbindelse med en skelforretning
Om en landinspektørs handlemåde i forbindelse med en skelforretning Landinspektør L havde afholdt en skelforretning, som blev afsluttet med erklæring/forlig. Klager, som var en af parterne i skelforretningen,
Matrikelkort Matr.nr. 22ic Buddinge
Matrikelkort Matr.nr. 22ic Buddinge Indhold: Matrikelkort Måleblad Ændringskort Registreringsmeddelelse Opmålingsdistrikt 1 02 Måleblad RTK-tjeneste: Leica SmartNet Danmark Ifølge lovbekendtgørelse nr.
Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Eksempler på håndtering af strandbeskyttelseslinien i matrikulære sager. Til praktiserende landinspektører
Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T Til praktiserende landinspektører KORT & MATRIKELSTYRELSEN Juridisk Område Journalnr : 130-001/2002 Ref : trh Tlf : 35 87 55 44 Fax : 35 87 50 64 E-post : [email protected]
Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen
LBK nr 1213 af 07/10/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Geodatastyrelsen, j.nr. KMS-201-00019 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Skeltvister forebyggelse og løsning
Tanja L. Skovsgaard og Torben Juulsager Tanja L. Skovsgaard and Torben Juulsager: Boundary disputes prevention and resolutions KART OG PLAN, Vol. 72, pp. 216 220, P.O.B. 5003, NO-1432 Ås, ISSN 0047-3278
Notat. Vejledning til ændringer i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, der træder i kraft den 1. juni 2018
Notat Område Ejendomme og Jura Dato 4. juni 2018 J nr. 121-0111 / MAENG/JSTEE Vejledning til ændringer i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, der træder i kraft den 1. juni 2018 Geodatastyrelsen har
Bilag C Interviewspørgsmål til udvalgte landinspektører Side 1 af 6
Bilag C Interviewspørgsmål til udvalgte landinspektører Side 1 af 6 Rekvisition Hvad er typisk baggrunden for, at der rekvireres en skelforretning? o regulær skelstridighed (hævd/ikke hævd) o et projekt
Bekendtgørelse om matrikulære arbejder
BEK nr 1676 af 20/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Geodatastyrelsen, j.nr. KMS-202-00073 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Nr. Spørgsmål Krav om sikker geografisk stedbestemmelse hovedregel
Ajourføringsdato: 12.03.2019 FAQ Relation mellem matriklen og BBR i matrikulære sager Denne FAQ har til hensigt at samle og besvare ofte stillede spørgsmål i relation til 41 i bekendtgørelse om matrikulære
Hvor er kanten af vejen, når vejmyndigheden kigger?
Hvor er kanten af vejen, når vejmyndigheden kigger? Hvor er kanten af vejen, når vejmyndigheden kigger? - Den udskilte offentlige vej - Den ikke udskilte offentlige vej - Den private fællesvej Den udskilte
Forsøgsprojekt med forbedring af matrikelkortet langs kysten
Forsøgsprojekt med forbedring af matrikelkortet langs kysten September 2019 Indhold 1 Baggrund og formål... 2 1.1 Definitioner og regelgrundlag... 2 1.1.1 Ejendomsgrænse mod søterritoriet og ejendomsret
2. Udstykningsloven. Erik Stubkjær. Department of Development and Planning, Aalborg University, DK
Udstykningsloven, 2003 1 of 10 2. Udstykningsloven Erik Stubkjær Department of Development and Planning, Aalborg University, DK 5. sem. kursus: Udstykningsprocessen Aalborg Universitet, Efterår 2003 Oversigt
Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn og et godt naboskab Bygninger Anke Hegnssyn
Hegn og et godt naboskab Naboskab Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet en fælles sag. Naboerne må som hovedregel selv bestemme,
Geodatastyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1
Geodatastyrelsen Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 1. Generelle regler Denne vejledning knytter sig til reglerne i 20, stk. 1, 1. pkt., i udstykningsloven (lovbekendtgørelse nr. 494 af
Ajourføringsdato: FAQ Relation mellem matriklen og BBR i matrikulære sager
Ajourføringsdato: 12.10.2018 FAQ Relation mellem matriklen og BBR i matrikulære sager Denne FAQ har til hensigt at samle og besvare ofte stillede spørgsmål i relation til ny 41 i bekendtgørelse om matrikulære
Hegn og et godt naboskab
Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet en fælles sag. Naboerne må som regel selv bestemme, hvordan hegnet mellem deres ejendomme
(Advokat Marianne Pedersen) (Advokat Lars Bastholm)
Advokatfirma Kgs. Nytorv 15, 3. sal 1050 København K Danmark CVR nr. 25 11 09 00 12. juli 2018 J.nr. 15495 LBA SVARSKRIFT Retten i Lyngby Jan Leth Christensen BS-24410/2018-LYN Fredheim 10 2950 Vedbæk
GeoForum Rogaland seminar i DK. Landinspektørens rolle i ejendomsdannelsen Danmark
GeoForum Rogaland seminar i DK --- Landinspektørens rolle i ejendomsdannelsen Danmark Torben Juulsager, [email protected] Partner: Geopartner Landinspektører A/S Formand: Praktiserende Landinspektørers
KLAGE OVER SAGSBEHANDLING VED AREALOVERFØRSEL OG AKTINDSIGT
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. februar 2014 14/01667-20 x x x KLAGE OVER SAGSBEHANDLING VED AREALOVERFØRSEL OG AKTINDSIGT Vejdirektoratet har modtaget jeres brev af 29. januar 2014. I har
Den danske Landinspektørforening
Den danske Landinspektørforening Seminar om LIMAKS E-tinglysning Skel- og konflikthåndtering Kommuneplanjura i teori og praksis Matrikulære spots Landbrugsejendomme og grøn vækst Kvalitetskontrol ved opmåling
Ejerlejligheder v. Thomas Hammer. Status på Matriklens udvidelse v. Morten Ørtved
Program Ejerlejligheder v. Opgaver Tinglysning v. Pia Nygaard Status på Matriklens udvidelse v. Morten Ørtved Deltagerliste Kurset Tinglysning og ejerlejligheder for landinspektørassistenter 1. - 2. december
Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love
LOV nr 80 af 24/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi-, Forsynings- og Klimamin., j.nr. KMS-620-00049 Senere ændringer
Matr Syst og Landinspektørprofessionen 3. Infrastrukturen
Matr Syst og Landinspektørprofessionen 3. Infrastrukturen Erik Stubkjær Landinspektøruddannelsen, 6. semester Forår 2006 Oversigt 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Udstykningslovens hovedafsnit Definitioner af 'matrikulært
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. april 2016
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. april 2016 Sag 94/2015 (2. afdeling) PE Holding, Hemmet ApS (advokat Henrik Thorstholm) mod Konrad Krogh Stigsen (advokat Kim Stensgård, beskikket) I tidligere instanser
Vi skal derfor bede Kommunen tage stilling til disse udlæg efter privatvejslovens 11, stk. 2 og 4.
Dato 6. august 2014 Dokument 14/01667 Side Klage over sagsbehandling ved arealoverførsel - Den private fællesvej F vej Folketingets Ombudsmand har i brev af 28. maj 2014 til Vejdirektoratet bedt direktoratet
Matr.nr.: NORD. Sagen omhandler følgende: Ejerlavskode: Udstykning
NORD Kortet er ajour indtil: 04-09-2015 Geodatastyrelsen Copyright Signaturforklaring: Eksisterende skel Nyt skel Skel der slettes Fikspunkt Ny privat fællesvej optages Skelpunkt indmålt til fikspunkt
Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger
Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger i matriklen Af specialkonsulent LARS BUHL, Kort & Matrikelstyrelsen I artiklen beskrives de nye registreringer i matriklen af strandbeskyttelses-
Kort & Matrikelstyrelsen skal anmode om, at eventuelle bemærkninger til udkastet er meddelt styrelsen senest den 16. november 2007.
Matrikel- og Juraområdet J.nr. KMS-200-00010 Ref. jes Den 26. oktober 2007 Høring om udkast til ny bekendtgørelse om matrikulære arbejder Hermed fremsendes udkast til ny bekendtgørelse om matrikulære arbejder,
SKELFORRETNING. - Analyse & diskussion. Udarbejdet af gruppe L7LM_ball2011_01 ved. Aalborg Universitet København
SKELFORRETNING - Analyse & diskussion Udarbejdet af gruppe L7LM_ball2011_01 ved Aalborg Universitet København Januar 2012 Illustrationen på forsiden er udarbejdet med inspiration fra Microsoft Clipart
Landzonetilladelse og dispensation fra lokalplan 5-19 Egøje Landsby til udstykning
Returadresse TMF - Plan Torvet 1, Ann-Karina og Jan Rasmussen Egøje Byvej 8B Dato Sags nummer Teknik- og Miljøforvaltningen Plan 30. marts 2016 2016-004093 Landzonetilladelse og dispensation fra lokalplan
Om en landinspektørs udstykning af en ejerlejlighedsejendom
Om en landinspektørs udstykning af en ejerlejlighedsejendom Landinspektørnævnet konstaterede indledningsvis, at afklaring af adkomst- og/eller panteforhold i forbindelse med nedlæggelse af et ejerlejlighedsfællesskab
KENDELSE. De indklagede havde en landbrugsejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.
1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Claus Perregaard og Hans Kristensen v/ advokat Peter Klitgaard Ganløseparken 58, Ganløse 3660 Stenløse Nævnet har modtaget klagen den 7. december
