Bilag C Interviewspørgsmål til udvalgte landinspektører Side 1 af 6

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag C Interviewspørgsmål til udvalgte landinspektører Side 1 af 6"

Transkript

1 Bilag C Interviewspørgsmål til udvalgte landinspektører Side 1 af 6 Rekvisition Hvad er typisk baggrunden for, at der rekvireres en skelforretning? o regulær skelstridighed (hævd/ikke hævd) o et projekt rekvirenten er imod (eksempelvis når kommunen udstykker grunde) eller o en gedigen nabokonflikt som udmønter sig i en skelforretning. Hvordan afgør du, om der er behov for en skelforretning hhv. en skelafsætning? o I hvilke tilfælde starter du en skelforretning hhv. skelafsætning? o Foretrækker du en skelafsætning frem for en skelforretning, hvis det er muligt? VSF anfører, at skellet skal være omstridt eller uvis for parterne, hvilket kan diskuteres er det eksempelvis rimeligt, at en nabo kan blive pålagt omkostninger, hvis der reelt kun har været uvished om skellet? Hvordan oplever du dette forhold i praksis er det problematisk? Forsøger du at klarlægge, om der ligger en konflikt bag skelstridigheden, eller forholder du dig alene til skelspørgsmålet? Kan du ved rekvirentens første henvendelse klarlægge, om problemet omhandler skellet, eller om det bunder i en anden konflikt, hvor skellet blot er et påskud for at kunne tryne naboen? Habilitet I hvor høj grad er du opmærksom på habilitetskravet i forbindelse med rekvisition af skelforretning? Hvornår overtræder man habilitetsgrænsen? Betragter du dig selv som inhabil, hvis du tidligere har fastlagt det omstridte skel? Betragter du eksempelvis dig selv som værende inhabil, såfremt du bliver bedt om at fastlægge et skel ved en skelforretning, som landinspektører i et af jer opkøbte firma tidligere har fastlagt? Betragter du dig selv som inhabil, hvis en af parterne er en af firmaets storkunder? Spørger du, om rekvirenten selv har søgt at løse skelstridigheden med naboen? Man kan forstille sig, at nogle situationer kan løses over telefonen, fordi der er tale om misforståelser fra rekvirentens side eksempelvis om reglerne vedr. hævd, men da landinspektøren ifølge Ramhøj skal være påpasselig med at udtale sig om skellets rette beliggenhed, kan det vel være vanskeligt at komme en sådan problemstilling i forkøbet, selvom det ville være betydeligt billigere for parterne. Ramhøj anfører, at konflikten først bør diskuteres på åstedsmødet. Ved at gribe fat i problemstillingen på et tidligere tidspunkt er det dog formentlig muligt at foregribe konflikten og undgå en optrapning, som kan vanskeliggøre den efterfølgende skelforretning. Er det i praksis problematisk at håndtere balancegangen mellem at skulle agere neutralt og samtidig forsøge at klarlægge problemstillingen? Hvad gør du for at undgå beskyldninger om inhabilitet? o Indhenter du eksempelvis skriftlig erklæring fra parterne om, at de ikke anser dig for at være inhabil? Og i hvilke situationer indhenter du en sådan erklæring? (konsekvent altid eller kun i tilspidsede situationer)

2 Bilag C Interviewspørgsmål til udvalgte landinspektører Side 2 af 6 Forberedelse til åstedsmødet og i givet fald, hvornår indhentes en sådan erklæring fra parterne? (før/på åstedsmødet) Ramhøj anbefaler, at der sendes en orienteringsskrivelse til parterne om, at der er rekvireret en skelforretning, ligesom skrivelsen også kan indeholde oplysninger om landinspektørens forberedelser, mulighed for omkostningsfordeling, refusion mm. benytter du en sådan orienteringsskrivelse, eller ringer du til naboen/-erne for at orientere om forholdene, før du sender indkaldelse ud? Gør du noget særligt ud af forberedelsen, når det er til en skelforretning? o Hvilke oplysninger/kortmateriale indhentes som minimum, og hvor meget tid bruges på dette? I hvilke tilfælde foretages der indledende undersøgelser i marken (rekognoscering og opmåling)? o Orienterer du parterne inden, du foretager forberedende opmåling og undersøgelser og i givet fald hvordan? Afpasses tidspunktet for åstedsmødets afholdelse med parterne eller fastsætter du blot et tidspunkt? Hvor meget kontakt har du med parterne inden åstedsmødet, og hvordan foregår den? o Personlig, telefonisk, skriftlig, mail eller andet Hvordan undersøger du, om parterne har oplysninger eller kan henvise til personer, der kan bidrage med oplysninger vedr. skellets beliggenhed. Sker det i indkaldelsen, eller anvender du orienteringsskrivelse? Hvilke oplysninger indeholder indkaldelsen? o Findes der en standard i firmaet? Hvornår og hvordan oplyses om retshjælpsordningen og mulighederne for refusion Åstedsmødet Af BSF 2, stk. 1 fremgår det, at skelforretningen skal indledes på en af de berørte ejendomme. Giver det problemer i og med der ikke er tale om neutral grund? Hvordan strukturerer du et åstedsmøde? o Kan du ridse hovedpunkterne op for åstedsmødet, som du gennemfører det? o Følges planen for åstedsmødet stringent, flyder punkterne sammen og/eller er der mere tale om en samtale? o Kommenterer du parternes oplysninger undervejs, eller venter du til alle oplysninger er kommet frem? o Får parterne mulighed for at kommentere hinandens oplysninger? Ramhøj har lavet et forholdsvist detaljeret forslag til, hvordan åstedsmødet kan gennemføres, men der findes ikke i hverken BSF eller VSF retningslinier for, hvordan mødet skal struktureres. Strukturerer du åstedsmødet på baggrund af dine erfaringer, traditioner i firmaet, Ramhøj eller andet? Tager man på åstedsmødet højde for parternes relationer og i givet fald hvordan? o Har du forskellige fremgangsmåder for åstedsmødet alt efter, hvor optrappet situationen mellem parterne er? o Stiller det anderledes krav til struktur for åstedsmødet, hvis konflikten er meget optrappet?

3 Bilag C Interviewspørgsmål til udvalgte landinspektører Side 3 af 6 Hvem tager referat og hvordan? Hvordan synliggøres parternes påstande konkret på mødet? I forbindelse med at landinspektøren præsenterer sine undersøgelser om skelmærker, måloplysninger, luftfotos mv., er der så noget, man skal være opmærksom på? Hvad er udbyttet typisk af åstedsmødet? o Kan parterne bidrage med noget i forhold til fastlæggelsen af skellet, eller bliver skellet som regel fastlagt i overensstemmelse med det resultat, man nåede frem til under det forberedende arbejde? Sker det, at åstedsmødet afbrydes for senere at blive genoptaget? o I givet fald skyldes det, at det forberedende arbejde kunne have været bedre, eller o Skyldes det, at parterne først på åstedsmødet kommer frem med oplysninger, som kræver en nærmere undersøgelse? Kan det være en fordel at hæve åstedsmødet for at give parterne en tænkepause, eller volder det for meget besvær/udgifter? Hvor ofte deltager hegnsynsmænd? o Hvilken rolle har de, og kan de tilføre ny viden? Hvad er din holdning til hegnssynsmændenes deltagelse i åstedsmødet? Hvor ofte har parterne bisiddere i form af landinspektører eller advokater med sig? o Blander de sig meget i dit arbejde, eller respekterer de dine vurderinger og beslutninger? o Er der forskel på de forskellige bisidderes indflydelse har landinspektører eksempelvis større indflydelse end advokater? o Hvor meget forsøger de at påvirke din afgørelse? o Hvor meget påvirker de din afgørelse? o Hvor meget forstand har de på skelspørgsmålet? o Hvad mener du en bisidders rolle er? Skal de blot sikre, at deres klient forstår reglerne, eller skal de advokere for deres klient? o Hvad er din holdning til landinspektører som bisiddere? Adskiller landinspektører sig som bisiddere set i forhold til eksempelvis advokater? Og i givet fald på hvilken måde? Bliver du ofte beskyldt for at være inhabil, eller bliver det først et problem, hvis en af parterne opdager, at din beslutning går imod deres vilje? Formelt kan landinspektøren tage stilling til hævdsfrigørelse (TL 26, stk. 1), men sker det i praksis o Har du været ude for den situation og hvad gjorde du? Tager du stilling til aftaleretlige spørgsmål, eller henviser du sådanne spørgsmål til domstolene? Afslutning af skelforretning (forligsforhandling) Det fremgår af BSF 3, stk. 1, at landinspektøren skal søge at opnå enighed mellem parterne om skellets beliggenhed. Hvordan forstår du denne formulering, og hvordan anvender du den i praksis? o Angiver du din afgørelse om skellets beliggenhed med landmålerstokke eller jernskelrør, inden du søger at opnå enighed mellem parterne?

4 Bilag C Interviewspørgsmål til udvalgte landinspektører Side 4 af 6 o Har devisen: Parterne må ikke tabe ansigt relevans i forbindelse med din fremgangsmåde ved skelforretninger, og kan det ikke være problematisk at overholde, når man som landinspektør samtidig skal være tro mod skellet? Søger du eksempelvis at opnå et kompromis evt. om en anden beliggenhed af skellet end du anser for den rette, for derefter at hæve skelforretningen, eller afsætter du først skellet og søger efterfølgende at opnå tilslutning til dette skel? Hvis man kan ane, at der er mulighed for, at parterne kan nå til enighed om en beliggenhed af skellet, som ikke repræsenterer den rette ejendomsgrænse, afbryder du så skelforretningen og gennemfører det som en arealoverførsel, eller søger du at færdiggøre sagen som en skelforretningssag? (Incitamentet kunne være, at landinspektøren risikerer, at parterne ombestemmer sig og alligevel ikke kan nå til enighed. Derimod står han til ansvar for den grænse han fastlægger, og det vil være svært at argumentere for en grænse, som hverken er den registrerede eller den hævdvundne grænse.) Hvor ofte er du ude for, at parterne opnår enighed om en anden grænse og skelforretningen ophæves? Hvor ofte indgår der andre spørgsmål som eksempelvis vejretsspørgsmål i en skelforretning? Benytter du præfabrikerede dokumenter, så sagen om muligt kan afsluttes på åstedsmødet? o Er det afgørende, at underskrifterne afgives under mødet? Sker det at parterne i samråd med deres bisidder får redegørelsen efter mødet, hvor de agter at underskrive? Hvis der opnås forlig, underskrives godkendelsen af skellet da på åstedsmødet? Hvis der ikke underskrives, hvad er årsagen, og hvornår indhentes underskrift så? Omkostningsfordeling Hvornår afklares det, om fordelingen af omkostningerne skal ske ved hegnsynet? Kan der siges noget generelt gældende om fordelingen af omkostningerne afhængigt af, om der er opnået forlig eller ej? Udarbejder du ofte forslag til omkostningsfordeling, eller vil du hellere overlade det til hegnsynet? Når omkostningsspørgsmålet ikke bliver afklaret mellem parterne, selvom der opnås enighed om skellets beliggenhed, finder parterne så selv en løsning efterfølgende, betaler rekvirenten eller indbringes spørgsmålet for hegnsynet? Kan spørgsmålet om omkostningsfordelingen være til hinder for, at der opnås enighed om skellets beliggenhed? o Er der situationer, hvor splid om omkostningsfordelingen fører til, at der ikke længere kan opnås tilslutning til en beliggenhed af skellet, som der ellers var opnået enighed om? Hvordan påvirker omkostningsfordelingen spørgsmålet om skellets beliggenhed? o Indgår omkostningsfordelingen i nogen tilfælde som en forudsætning for et forlig? Hvor meget og hvornår informerer du parterne om de store omkostninger, der ofte er forbundet med at gennemføre en skelforretning? Hvad siger parterne til den store regning, der ofte følger med efter en skelforretning? o Regningen kan synes stor, især hvor striden alene har drejet sig om få centimeter/kvadratmeter påvirker det dit arbejde?

5 Bilag C Interviewspørgsmål til udvalgte landinspektører Side 5 af 6 Afmærkning og indmåling Udføres afmærkning/indmåling mere omhyggeligt ved en skelforretning set i forhold til alm. matrikulære forandringer? o Laver du eksempelvis måleblad i situationer, hvor det ikke er et krav? o Hvornår foretages afmærkning/indmåling? (i forbindelse med åstedsmødet mens parterne er til stede eller efterfølgende uden opsyn?) o Hvordan afmærkes skellet og afhænger dette af, om der er opnået forlig eller ej? Konflikthåndtering Hvilke forudsætninger har du for at gennemføre skelforretninger, og hvilken litteratur støtter du dig til i tvivlstilfælde? o Har du taget kurser omkring skelforretning eller konflikthåndtering? o Er det udelukkende erfaring og i givet fald hvilken? (Der kan skelnes mellem faglig/matrikulær erfaring og livserfaring hvordan har disse typer erfaringer indflydelse på dit arbejde med skelforretninger?) Hvor meget fylder konfliktelementet typisk i skelforretninger overskygger det til tider spørgsmålet om skellets beliggenhed? Hvordan håndteres situationer, hvor problemet reelt ikke omhandler skellets beliggenhed, men derimod bunder i uenighed mellem parterne, som skyldes andre forhold? o Hvor meget skærer man eksempelvis igennem for at komme ind til sagens kerne, og hvor meget giver man parterne mulighed for at få afløb for deres frustrationer? o Sørger du for taletid til hver part for at undgå åbne skænderier? Og i givet fald, i hvilken rækkefølge får parterne så lov at tale? o Går du ind som konfliktmægler, hvis det er åbenlyst, at skelstridigheden bunder i andre forhold eller forholder du dig neutral og forsøger at fokusere på skelspørgsmålet? Har du nogensinde følt dig utryg i forbindelse med en skelforretning? Kunne du forestille dig et kursus i konflikthåndtering som en integreret del af studiet, måske på kandidatdelen land management? Kvalificering til at gennemføre skelforretninger Er det korrekt, at det kræver en vis portion praktisk erfaring at gennemføre en skelforretning eller er arbejdsfordelingen blot traditionsbundet? Er der forhold som hindrer, at landinspektører går i gang med skelforretninger? o Såfremt der er, skyldes det så? manglende retningslinier for afviklingen af åstedsmødet? at elementet med at skulle optræde som dommer afskrækker? at man helst vil undgå konflikten, som ofte er en del af en skelforretning? Reglernes udformning og anvendelighed Ved en gennemgang af BSF synes der umiddelbart at være overladt landinspektøren et stort frirum for, hvordan skelforretninger gribes an. Er du enig i denne betragtning?

6 Bilag C Interviewspørgsmål til udvalgte landinspektører Side 6 af 6 o Er det i givet fald positivt eller negativt med et sådant frirum? Opstår der i praksis uhensigtsmæssige situationer pga. kravene i BSF/manglende regler? Er der regler, som du vil foreslå ændret/tilføjet for at gøre skelforretningsinstrumentet mere fleksibelt eller handlekraftigt? o Mener du, at der burde være krav om en særlig autorisation i forhold til at afholde skelforretning? o Burde der være mere klare regler for, hvornår der skal igangsættes en skelforretning, og hvornår der ikke skal? Autoritet Hvilken betydning har det, at landinspektøren udstråler autoritet? Betragter parterne landinspektøren som en autoritet? Har graden af autoritet overfor landinspektøren ændret sig inden for den tid, du har gennemført skelforretninger? Hvad har ifølge din mening betydning for graden af landinspektørens autoritet?

Skelforretning BSF Afsnit VSF Side Ramhøj Rekvisition 1 En skelforretning kan rekvireres af

Skelforretning BSF Afsnit VSF Side Ramhøj Rekvisition 1 En skelforretning kan rekvireres af Skelforretning BSF Afsnit VSF Side Ramhøj Rekvisition 1 En skelforretning kan rekvireres af enhver der har en retlig retlig interesse i 187 Skelforretning eller skelafsætning? at få den rette ejendomsgrænse

Læs mere

Vejledning om skelforretninger

Vejledning om skelforretninger Vejledning om skelforretninger Vejledning om skelforretninger 1. Anvendelsesområde. Reglerne om afholdelse af skelforretning til konstatering af den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse findes i kapitel

Læs mere

----- I Landinspektørnævnets sag nr. 284: A klager over landinspektør L afsagde nævnet den 28. marts 2006 følgende KENDELSE:

----- I Landinspektørnævnets sag nr. 284: A klager over landinspektør L afsagde nævnet den 28. marts 2006 følgende KENDELSE: Om manglende orientering af grundejer efter afmærkning af skel efter matriklens oplysninger om skellets beliggenhed, og om at Landinspektørnævnet ikke har beføjelse til at fastslå om en af flere målinger

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr : A og B klager over landinspektør L, afsagde nævnet den 15. oktober 2008 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr : A og B klager over landinspektør L, afsagde nævnet den 15. oktober 2008 følgende KENDELSE: Om manglende inddragelse af grundejere forud for afmærkning af skel og om anvendelse af interne mål fra landinspektørens eget arkiv Landinspektør L blev af to naboer bestilt til at afsætte skellet mellem

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag /2015 afsagde Landinspektørnævnet den 4. juli 2015 følgende: KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag /2015 afsagde Landinspektørnævnet den 4. juli 2015 følgende: KENDELSE: Om en landinspektørs adfærd i forbindelse med en skelafmærkning Landinspektør L afmærkede et skel uden forinden at have ladet klagerne udtale sig om skellets beliggenhed, selv om klagerne i 2011 havde

Læs mere

Om manglende inddragelse af grundejere forud for afmærkning af skel selv om den ene grundejer var tilstede ved opmålingen

Om manglende inddragelse af grundejere forud for afmærkning af skel selv om den ene grundejer var tilstede ved opmålingen Om manglende inddragelse af grundejere forud for afmærkning af skel selv om den ene grundejer var tilstede ved opmålingen Ved en skelafsætning konstaterede landinspektør L, at der ikke var en fast og entydig

Læs mere

Hegn og et godt naboskab

Hegn og et godt naboskab Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet en fælles sag. Naboerne må som regel selv bestemme, hvordan hegnet mellem deres ejendomme

Læs mere

Om en landinspektørs handlemåde i forbindelse med en skelforretning

Om en landinspektørs handlemåde i forbindelse med en skelforretning Om en landinspektørs handlemåde i forbindelse med en skelforretning Landinspektør L havde afholdt en skelforretning, som blev afsluttet med erklæring/forlig. Klager, som var en af parterne i skelforretningen,

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 274a: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. april 2005 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr. 274a: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. april 2005 følgende KENDELSE: Landinspektørnævnet fandt, at landinspektør L ikke havde fulgt reglerne i 4 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder ved at afsætte et skel, der ikke fremtrådte synligt på stedet, efter matriklens oplysninger

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr : A klager over landinspektør L, afsagde nævnet den 15. oktober 2008 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr : A klager over landinspektør L, afsagde nævnet den 15. oktober 2008 følgende KENDELSE: Om manglende inddragelse af naboejere forud for afmærkning af skel og om fjernelse af skelmærker, der var afsat uden at forskifterne herfor var fulgt Landinspektør L var af klageren bestilt til at afsætte

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 269: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 4. marts 2005 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr. 269: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 4. marts 2005 følgende KENDELSE: Landinspektør L var indklaget for Landinspektørnævnet for at have initieret afholdelsen af en skelforretning og misbrugt skelforretningsinstituttet for at dække over, at Landinspektørfirmaet, som L er

Læs mere

SKELFORRETNING. - Analyse & diskussion. Udarbejdet af gruppe L7LM_ball2011_01 ved. Aalborg Universitet København

SKELFORRETNING. - Analyse & diskussion. Udarbejdet af gruppe L7LM_ball2011_01 ved. Aalborg Universitet København SKELFORRETNING - Analyse & diskussion Udarbejdet af gruppe L7LM_ball2011_01 ved Aalborg Universitet København Januar 2012 Illustrationen på forsiden er udarbejdet med inspiration fra Microsoft Clipart

Læs mere

Landinspektør L blev frifundet.

Landinspektør L blev frifundet. Om inddragelse af grundejere forud for afsætning af skel Ved en skelafsætning konstaterede landinspektør L, at ejendomsgrænsen på stedet passede med oplysningerne i matriklen om skellets beliggenhed, bortset

Læs mere

Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn og et godt naboskab Bygninger Anke Hegnssyn

Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn og et godt naboskab Bygninger Anke Hegnssyn Hegn og et godt naboskab Naboskab Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet en fælles sag. Naboerne må som hovedregel selv bestemme,

Læs mere

Hvor ligger vejskellet?

Hvor ligger vejskellet? Hvor ligger vejskellet? v/landinspektør Villy K. Fink, Landinspekørfirmaet LE34 A/S, vkf@le34.dk Når vejskellet ved en offentlig vej skal fastlægges er det vigtigt, om vejen er udskilt i matriklen. Ved

Læs mere

Om manglende inddragelse af grundejere før afsætning af skel, og om ikke åbent at lægge løsningsmuligheder frem for grundejerne

Om manglende inddragelse af grundejere før afsætning af skel, og om ikke åbent at lægge løsningsmuligheder frem for grundejerne Om manglende inddragelse af grundejere før afsætning af skel, og om ikke åbent at lægge løsningsmuligheder frem for grundejerne I forbindelse med opmålingen til en arealoverførsel konstaterede landinspektør

Læs mere

Om vildledende oplysning om bygnings afstand til skel ved fremsendelse af situationsplan til kommune og om manglende orientering af naboejer.

Om vildledende oplysning om bygnings afstand til skel ved fremsendelse af situationsplan til kommune og om manglende orientering af naboejer. Om vildledende oplysning om bygnings afstand til skel ved fremsendelse af situationsplan til kommune og om manglende orientering af naboejer. Ved en skelafsætning konstaterede landinspektør M, at ejendomsgrænsen

Læs mere

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Retsmægling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget har med en lovændring fra februar 2008 vedtaget en landsdækkende ordning om retsmægling ved domstolene. Der er næppe tvivl om,

Læs mere

Skeltvister forebyggelse og løsning

Skeltvister forebyggelse og løsning Skeltvister forebyggelse og løsning Tanja L. Skovsgaard - landinspektør, tansk@land.aau.dk ErhvervsPhD stipendiat : Kort & Matrikelstyrelsen/Aalborg Universitet Torben Juulsager - landinspektør, tgj@geopartner.dk

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 262: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. september 2004 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr. 262: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. september 2004 følgende KENDELSE: Landinspektør L var rekvireret til at gennemføre en skelforretning. Åstedsmødet blev afsluttet med, at landinspektøren oplyste til parterne, at han ville orientere sig yderligere om skelforholdene og enten

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 221: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. januar 2001 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr. 221: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 15. januar 2001 følgende KENDELSE: Et målehold under landinspektør L s ansvar foretog opmåling af et skel vedrørende klagernes ejendom. På baggrund af en måling fra 1967 genfandt de skelmærker i alle skelpunkterne undtagen skelpunktet ved

Læs mere

Om landinspektørs fremsættelse af beskyldning mod advokat og om landinspektørs ordvalg og udvist adfærd overfor grundejere.

Om landinspektørs fremsættelse af beskyldning mod advokat og om landinspektørs ordvalg og udvist adfærd overfor grundejere. Om landinspektørs fremsættelse af beskyldning mod advokat og om landinspektørs ordvalg og udvist adfærd overfor grundejere. I forbindelse med opmåling til en udstykning konstaterede Landinspektørkontoret

Læs mere

Skelforretninger i praksis

Skelforretninger i praksis Skelforretninger i praksis - Redegørelse, diskussion og vurdering af de erfarne landinspektørers praksis Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet Afgangsprojekt Ann-Marie Frydendal Sørensen & Flemming

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 265: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 2. februar 2005 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr. 265: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 2. februar 2005 følgende KENDELSE: Landinspektør L var af A rekvireret til at gennemføre en sag om udstykning og arealoverførsel. A klagede over, at L havde været 13 ½ måned om at ekspedere sagen. Nævnet fandt, at det ikke kunne bebrejdes

Læs mere

Brug en bisidder. Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver

Brug en bisidder. Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver Brug en bisidder Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver Hvad kan jeg bruge en bisidder til? Din bisidder er din hjælp og støtte i svære samtaler med din arbejdsgiver. Din

Læs mere

Hegn og Hegnsyn Praktisk information

Hegn og Hegnsyn Praktisk information Hegn og Hegnsyn Praktisk information 1/6 Hvad er et Hegnsyn? Hegnsynet er et uafhængigt tvistnævn, der tager stilling til hegnstvister mellem private grundejere. Hegnsynet består af 3 medlemmer som er

Læs mere

Vejledning om hegn og hegnssyn.

Vejledning om hegn og hegnssyn. Hegnsynet for Egedal Kommune Hegnsynssekretariatet Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 72 66 e-post: hegnssyn@egekom.dk Revideret den. 15. marts 2013 Vejledning om hegn og hegnssyn. Her kan du læse

Læs mere

Geodatastyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1

Geodatastyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 Geodatastyrelsen Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 1. Generelle regler Denne vejledning knytter sig til reglerne i 20, stk. 1, 1. pkt., i udstykningsloven (lovbekendtgørelse nr. 494 af

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 10. juni 2014 blev der i sag 248 2013 AA mod Ejendomsmægler BB og CC afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 28. november 2013 har AA indbragt ejendomsmægler BB og trainee CC for Disciplinærnævnet

Læs mere

Du har på vegne af dine klienter S og L, klaget over Kommunens afgørelse af 19. juni 2014, om istandsættelse af den private fællesvej N vej 96-98.

Du har på vegne af dine klienter S og L, klaget over Kommunens afgørelse af 19. juni 2014, om istandsættelse af den private fællesvej N vej 96-98. Dato 11. september 2014 Dokument 14/10156 Side Klage over Kommunens afgørelse af 19. juni 2014 om istandsættelse Du har på vegne af dine klienter S og L, klaget over Kommunens afgørelse af 19. juni 2014,

Læs mere

Skeltvister forebyggelse og løsning

Skeltvister forebyggelse og løsning Tanja L. Skovsgaard og Torben Juulsager Tanja L. Skovsgaard and Torben Juulsager: Boundary disputes prevention and resolutions KART OG PLAN, Vol. 72, pp. 216 220, P.O.B. 5003, NO-1432 Ås, ISSN 0047-3278

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Afsnit Lidt om akkordaftalens forhandling. a. Forhandlingsteknik. b. Forhandlingsreferat afsnit 8

Afsnit Lidt om akkordaftalens forhandling. a. Forhandlingsteknik. b. Forhandlingsreferat afsnit 8 Afsnit 8 1. Lidt om akkordaftalens forhandling a. Forhandlingsteknik b. Forhandlingsreferat Forhandlingsteknik Indledningsvis tror jeg ikke på, at der findes nogen nem metode til at få sin vilje sat igennem

Læs mere

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger

Læs mere

Brug en bisidder. Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver

Brug en bisidder. Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver Brug en bisidder Brug din ret - tag en bisidder med til samtaler med din arbejdsgiver Hvad kan jeg bruge en bisidder til? Din bisidder er din hjælp og støtte i svære samtaler med din arbejdsgiver. Din

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 224: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 12. juni 2001 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr. 224: A mod landinspektør L afsagde nævnet den 12. juni 2001 følgende KENDELSE: A overvejede frasalg af en byggegrund og rekvirerede landinspektør L til at måle sine to matr.nre. op. Ejendommenes samlede areal var efter landinspektørens opmåling ca. 40 m 2 mindre end det registrerede

Læs mere

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til.

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. august 2008 08/05640 KOMMUNENS MANGLENDE UDSKILLELSE AF OFFENTLIG VEJ I MATRIKLEN Hvornår er en vej en offentlig vej? Om udskillelse af en offentlig vej i matriklen.

Læs mere

Aalborg Universitet. Procesvalg, rekvisition og forberedelse Skovsgaard, Tanja. Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning

Aalborg Universitet. Procesvalg, rekvisition og forberedelse Skovsgaard, Tanja. Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Aalborg Universitet Procesvalg, rekvisition og forberedelse Skovsgaard, Tanja Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version

Læs mere

Aalborg Universitet. Procesvalg, rekvisition og forberedelse Skovsgaard, Tanja. Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning

Aalborg Universitet. Procesvalg, rekvisition og forberedelse Skovsgaard, Tanja. Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Aalborg Universitet Procesvalg, rekvisition og forberedelse Skovsgaard, Tanja Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version

Læs mere

Regler for mediation ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed

Regler for mediation ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed Regler for mediation ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed Regler for mediation ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed er udarbejdet med henblik på anvendelse af parter i aftale

Læs mere

Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten

Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten BEK nr 1428 af 13/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-5144854 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om forretningsorden

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Kommunikation og samarbejde. Oplæg til spilleregler i seniorbofællesskabet

Kommunikation og samarbejde. Oplæg til spilleregler i seniorbofællesskabet Kommunikation og samarbejde Oplæg til spilleregler i seniorbofællesskabet Kvaliteten af jeres kommunikation = Fællesskabets grad af succes De hyppigste årsager til konflikter Manglende forventningsafstemning

Læs mere

file://c:\adlib Express\Work\20160121T060127.843\20160121T060129.014\8fd5ee35-7bb4-4f...

file://c:\adlib Express\Work\20160121T060127.843\20160121T060129.014\8fd5ee35-7bb4-4f... Page 1 of 91 of 9 From: syddjurs Sent: 19-01-2016 11:03:56 To: Team Byggeri Subject: VS: Angående akt indsigt Denne mail er videresendt fra hovedpostkassen syddjurs@syddjurs.dk - BEMÆRK - er din afdeling

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe. 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Knud Pedersen Jernbanegade 20 4690 Haslev Nævnet har modtaget klagen den 28. januar 2010. Klagen angår spørgsmålet,

Læs mere

DECEMBER 2009 RET & SKEL. Regionsmøde 2009. Information for hegnsyn. Foreningen af Hegnsyn i Danmark

DECEMBER 2009 RET & SKEL. Regionsmøde 2009. Information for hegnsyn. Foreningen af Hegnsyn i Danmark 120 DECEMBER 2009 Regionsmøde 2009 RET & SKEL Information for hegnsyn Foreningen af Hegnsyn i Danmark RET & SKEL, Information for Hegnsyn Udgives af Foreningen af Hegnsyn i Danmark og udkommer 4 gange

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

VEJLEDNING FOR SKØNSMÆND. Anvisning af skønsmænd

VEJLEDNING FOR SKØNSMÆND. Anvisning af skønsmænd PATENTAGENTFORENINGEN VEJLEDNING FOR SKØNSMÆND Anvisning af skønsmænd 1. Inden Patentagentforeningens skønsmandsudvalg bringer et foreningsmedlem i forslag som skønsmand i en retssag om industriel retsbeskyttelse,

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

En tjenstlig samtale handler om, at du har udført dit arbejde utilfredsstillende. Du bør forberede dig godt inden.

En tjenstlig samtale handler om, at du har udført dit arbejde utilfredsstillende. Du bør forberede dig godt inden. Ergoterapeutforeningen Tjenstlig samtale En tjenstlig samtale handler om, at du har udført dit arbejde utilfredsstillende. Du bør forberede dig godt inden. Hvad er formålet med en tjenstlig samtale? Formålet

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr : A klager over landinspektør L, afsagde nævnet den 25. juni 2009 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr : A klager over landinspektør L, afsagde nævnet den 25. juni 2009 følgende KENDELSE: Om inddragelse af køber af bygningsparcel fra nedlagt landbrugsejendom ved fastlæggelse af nyt skel mod bygningsparcellen Landinspektør L var af C rekvireret til at fraskille landbrugsjorden fra en landbrugsejendom

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. april 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. april 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. april 2016 Sag 94/2015 (2. afdeling) PE Holding, Hemmet ApS (advokat Henrik Thorstholm) mod Konrad Krogh Stigsen (advokat Kim Stensgård, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

København, den 14. maj 2008 J.nr

København, den 14. maj 2008 J.nr København, den 14. maj 2008 J.nr. 02-0408-07-0690 K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat A, på vegne af klager, klaget over indklagede og indklagede modklaget over advokat A. Sagens tema:

Læs mere

HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET

HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET Manglende opmærksomhed på almindelige forvaltningsretlige krav til offentlig myndighedsudøvelse, Børne- og Ungdomsforvaltningen Mægling

Læs mere

Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl)

Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl) Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl) Indledning: Konflikthåndteringsmodellen fjerner ikke konflikter, men den giver børnene en model for, hvordan man selv konstruktivt

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14 konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige

Læs mere

Konflikter med kunder

Konflikter med kunder Konflikter med kunder BAR Transport og Engros Årskonference 2015 Torsdag d. 22. oktober 2015 Eva Thoft, eth@teamarbejdsliv.dk HVAD ER EN KONFLIKT? En uenighed, hvor en eller flere bliver følelsesmæssigt

Læs mere

ROLLEN SOM BISIDDER VED TJENSTLIGE SAMTALER. Sydjylland

ROLLEN SOM BISIDDER VED TJENSTLIGE SAMTALER. Sydjylland ROLLEN SOM BISIDDER VED TJENSTLIGE SAMTALER Sydjylland FORORD Som Tillidsrepræsentant kan du få til opgave at skulle være bisidder for en kollega under en tjenstlig samtale. Retten til at have en bisidder

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,

Læs mere

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og

Læs mere

Hvornår bliver man indhentet af sin fortid? Steffen Pihlblad og Johan Tufte-Kristensen

Hvornår bliver man indhentet af sin fortid? Steffen Pihlblad og Johan Tufte-Kristensen Hvornår bliver man indhentet af sin fortid? Steffen Pihlblad og Johan Tufte-Kristensen 1 Emnet Voldgiftsinstituttets inhabilitetspraksis 2 Sagerne Kendelser om dommere og formandskabsafgørelserom voldgiftsdommere

Læs mere

Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt?

Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt? Konflikthåndtering Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt? 2 Men hvad er en konflikt? En konflikt kan defineres som en uoverensstemmelse, der indebærer spændinger i og mellem mennesker. Det kan være

Læs mere

file://c:\adlib Express\Work\ T \ T \c549a495-ed

file://c:\adlib Express\Work\ T \ T \c549a495-ed Page 1 of 51 of 5 From: Morten Byrial Sent: 19-01-2016 09:51:48 To: Henrik Elstrup; Jørgen Borregaard Sørensen Cc: 'Tina Toft'; 'Ida Thøgersen'; syddjurs Subject: SV: Angående akt indsigt Hermed mine kommentarer

Læs mere

Landinspektør L blev frifundet.

Landinspektør L blev frifundet. Om underretning af grundejere i forbindelse med skelafsætning og om hvordan underretning skal ske Klager A havde overtaget sin mors ejendom og blev i forbindelse med rydning af et skræntareal opmærksom

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Bech-Bruun Dragsted INTERESSEKONFLIKT

Bech-Bruun Dragsted INTERESSEKONFLIKT Bech-Bruun Dragsted Advokatfirma Langelinie Allé 35 2100 København Ø Tlf. +45 72 27 00 00 Fax +45 72 27 00 27 INTERESSEKONFLIKT Problemstilling Dette notat omhandler to problemstillinger. Den ene problemstilling

Læs mere

Aalborg Universitet. Sagens resultat Skovsgaard, Tanja. Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning. Publication date: 2014

Aalborg Universitet. Sagens resultat Skovsgaard, Tanja. Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning. Publication date: 2014 Aalborg Universitet Sagens resultat Skovsgaard, Tanja Published in: Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 4 til afdelingsbestyrelserne: Sådan behandles klager fra beboere i DUAB s afdelinger

DUAB-retningslinie nr. 4 til afdelingsbestyrelserne: Sådan behandles klager fra beboere i DUAB s afdelinger Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 4 til afdelingsbestyrelserne: Sådan behandles klager fra beboere i DUAB s afdelinger Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Velkommen! KONFLIKTHÅNDTERING FORMÅLET MED MØDET PLAN FOR MØDET

Velkommen! KONFLIKTHÅNDTERING FORMÅLET MED MØDET PLAN FOR MØDET KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! FORMÅLET MED MØDET At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige konflikter PLAN FOR

Læs mere

Regler for mægling ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed

Regler for mægling ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed Regler for mægling ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed Regler for mægling ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed er udarbejdet med henblik på anvendelse af parter i aftale om

Læs mere

om at klage sådan skal du gøre

om at klage sådan skal du gøre om at klage sådan skal du gøre 02 om Om at klage Heldigvis lever de fleste beboere i fsb fredeligt side om side. Heldigvis tager de fleste hensyn til naboen på den anden side af væggen. Og heldigvis kan

Læs mere

Elevernes rettigheder skal sikres!

Elevernes rettigheder skal sikres! Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 379 Offentligt 2009 Elevernes rettigheder skal sikres! En undersøgelse foretaget af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning viser, at bekendtgørelserne på en

Læs mere

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse 1. Formål. Vedtægter for DIPU's kursusråd. 1.1 Styrke samarbejdet mellem studerende, terapeuter og ledelse 1.2 Inspirere til fornyelse og ændringer af såvel administrative som undervisningsmæssige arbejdsgange.

Læs mere

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline INDKØBSJURA 2014 Advokat hotline Spørgsmål 1 Ønsker rammekontraktbegreb belyst ud fra specifikke spørgsmål: En kontrakt, hvor sortimentet er fastlagt, alle priser er fastlagt, og kredsen af udbydere er

Læs mere

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"

Læs mere

Samarbejdsudvalgets arbejdsform

Samarbejdsudvalgets arbejdsform Denne pjece har til formål at bidrage til forbedrede rutiner i det daglige samarbejde til fordel for både virksomhedens resultater og de ansattes trivsel Samarbejdsudvalgets arbejdsform Samarbejdsudvalgets

Læs mere

I brev af 24. november 2014 har kommunen fremsendt udkast til, hvordan udgiftsfordelingen kan udformes for vedligeholdelsen af de forskellige veje.

I brev af 24. november 2014 har kommunen fremsendt udkast til, hvordan udgiftsfordelingen kan udformes for vedligeholdelsen af de forskellige veje. Dato 1. juli 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 16/03024-11 Side 1/5 Vedligeholdelse af en række private fællesveje Jeres sagsnr.: H-860-41470 I brev

Læs mere

Afgørelse af klage over tildeling af vejret til Hybenrosevej jeres j.nr

Afgørelse af klage over tildeling af vejret til Hybenrosevej jeres j.nr Dato 4. marts 2016 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 16/00108-5 Side 1/6 Afgørelse af klage over tildeling af vejret til Hybenrosevej jeres j.nr. 33-0111 Vejdirektoratet

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben marts 2011 TR og klubben indgår aftaler Siden 1. juli 2002 har aftale- og forhandlingsretten været uddelegeret til klubberne. Med decentraliseringen

Læs mere

Landinspektør L blev frifundet

Landinspektør L blev frifundet Om en landinspektørs sagstilrettelæggelse i forbindelse med afgivelse af en lykke- og fromme-erklæring I en matrikulær sag om udstykning af to ejendomme, som skulle have adgang til offentlig vej via en

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion Konflikter med kunder Dias 1/16? Konflikter med kunder Formålet med denne lektion er at lære hvad vi kan gøre i en konfliktsituation med en kunde at øve håndtering af konflikter med kunder KonfliktHåndtering

Læs mere

Landinspektøren har afvist klagen.

Landinspektøren har afvist klagen. Landinspektørnævnet fandt - efter en samlet vurdering af omstændighederne i forbindelse med landinspektør L s gennemførelse af en skelforretning, som bl.a. omfattede udskillelse af en kommunal sti over

Læs mere

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger kommer

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret revisor C.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret revisor C. Den 20. december 2011 blev i sag nr. 34/2011 A ved advokat B mod Registreret revisor C afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret

Læs mere

Det professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål?

Det professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål? Det professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål? Vingsted den 5. december 2017 Hver gang vi begynder en faglig samtale med et

Læs mere

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnets sekretariat den 23. september 2011.

K E N D E L S E. Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnets sekretariat den 23. september 2011. København, den 24. april 2012 Sagsnr. 2011 3838/MKJ/JML 8. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har X klaget over advokat A. Sagens tema: X har klaget over, at advokat A har tilsidesat

Læs mere

En anden problemstilling, der har været berørt i denne forbindelse, er spørgsmålet om etablering af administrationsgrundlag.

En anden problemstilling, der har været berørt i denne forbindelse, er spørgsmålet om etablering af administrationsgrundlag. Hjørring Kommune Knud Suhr Nørregade 2 9800 Hjørring Mads Kobberø Advokat mko@bechbruun.com J.nr. 038439-0003 mko/lf Sekretær Lene Fjord Hocksdahl T +45 72 27 31 91 lf@bechbruun.com 8. januar 2008 Husdyrbrug

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune redegør i udtalelse af 23. juni 2014 for indholdet af aftalen.

Lyngby-Taarbæk Kommune redegør i udtalelse af 23. juni 2014 for indholdet af aftalen. Dato 7. november 2016 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 16/14172-2 Side 1/5 Lyngby-Taarbæk Kommunes serviceaftale vedrørende private fællesveje Statsforvaltningens

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Responsumudvalg. 01 Formål

Responsumudvalg. 01 Formål 01 Formål 1.1 et afgiver på foreningens vegne responsa i sager vedrørende godkendte revisorer med beskikkelse og godkendte revisionsvirksom-heder angående god revisorskik, herunder god revisionsskik, god

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Børn og unge-udvalget

Børn og unge-udvalget Børn og unge-udvalget Her kan du læse om hvilke rettigheder du, som forælder med forældremyndighed, har og hvordan du kan forberede dig bedst muligt til mødet. Når dit barns sag skal for børn og ungeudvalget,

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Nyhedsbrev Udbud

Nyhedsbrev Udbud Nyhedsbrev Udbud 16.04.2015 KONCESSIONER OG GRÆNSE- OVERSKRIDENDE INTERESSE 16.4.2015 Klagenævnet for Udbud har i en ny kendelse inddraget de endnu ikke implementerede tærskelværdier i det nye Koncessionsdirektiv

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere