Allearter.dk Tanker og erfaringer omkring en samlet dansk artsliste Lars Skipper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Allearter.dk Tanker og erfaringer omkring en samlet dansk artsliste Lars Skipper"

Transkript

1 Allearter.dk Tanker og erfaringer omkring en samlet dansk artsliste Lars Skipper Introduktion En gammel drøm blev vækket til live i sommeren Drømmen om en samlet oversigt over Danmarks dyr, planter, svampe m.v., et Allearter.dk. Initiativtageren til projektet var Dan- BIF Danish Biodiversity Information Facility (www.danbif.dk), under Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. DanBIF havde en pose penge Allearter.dk er et projekt under DanBIF, Statens Naturhistoriske Museum, der har til formål at udarbejde en samlet oversigt over Danmarks dyr, planter, svampe m.v. 9

2 til rådighed og ansatte undertegnede til at indsamle informationer om danske arter og få dem stykket sammen i en database. DanBIF har bl.a. til formål at formidle datasæt om den danske biodiversitet til Internettet museumssamlinger, registreringer af fugle via DOF-basen etc., og DanBIF er et oplagt hjemsted for et projekt som allearter.dk. Det primære formål med allearter.dk er at udarbejde lister over Danmarks dyr, planter, svampe m.v. samt deres systematiske tilhørsforhold samle dem på ét sted og gøre dem let og frit tilgængelige for alle interesserede læg såvel som lærd. Men som det vil fremgå af det følgende er det så langtfra nogen let opgave at udarbejde sådanne lister. Detektivarbejdet begynder Nu handlede det om at finde frem til tidligere publicerede lister etc. og få dem samlet og konverteret til kolonner i en database. Litteraturlister blev støvet igennem, og alt fra små artikler i obskure En samlet oversigt over Danmarks krebsdyr har ikke tidligere været udarbejdet. På billedet ses kommakrebsen, Diastylis rathkei. Foto: Steffen Lundsteen. tidsskrifter til store gedigne værker blev konsulteret. Også en jagt på eksperter begyndte, og det bredte sig som ringe i vandet. Såvel professionelle som engagerede amatører med ekspertise inden for alskens artsgrupper blev kontaktet. Og den positive respons og imødekommenhed var slående. Gamle afhandlinger blev fundet frem af og til med temmelig søgte titler, som f.eks. den præmievindende (!) Studier over Danmarks rhabdocøle og acøle Turbellarier fra en grundig gennemgang af et udvalg af danske fladorme i tidsskriftet med det tunge navn Videnskabelige Meddelelser fra Dansk Naturhistorisk Forening. De velkendte, de forsømte og de næsten ukendte Efterhånden blev det mere og mere klart, hvor uendelig lidt vi ved om den danske biodiversitet. For mange organismegruppers vedkommende findes ingen eller kun stærkt forældede publikationer og ingen eller kun stærkt aldrende eksperter. Og desværre må det konstateres, at fremtiden ikke ser lys ud, da der ikke er megen fokus på viden om forsømte grupper og ikke mange unge til at tage over. Blandt de bedre undersøgte grupper kan nævnes fugle, pattedyr, planter og en stor del af svampene, samt insekter der ser godt ud i en samling! - især biller og sommerfugle. Enkelte grupper er velundersøgte i Danmark primært takket være enkelte ildsjæle det gælder f.eks. bladlus (Ole Heie) og svirrefluer (Ernst Torp Petersen). I den anden ende af skalaen har vi en gruppe som lus, der p.t. er repræsenteret med 30 arter på listen. Et kig på vores nabolande giver imidlertid et fingerpeg om, at det reelle antal nok er flere hundrede arter. Helt galt er det for rundormenes vedkommende. Et par hundrede arter indgår foreløbig i udkastet til artslisten, men gruppen er meget dårlig undersøgt og det skønnes, at det reelle antal af danske arter kan være i størrelsesordenen ! For en del grupper foreligger nye og grundige oversigter, men flere af disse gemmer sig i bøger og tidsskrifter, der kan være svære at finde frem til og som skal bestilles hjem fra specialbiblioteker. Og kun i ganske få af de tilfælde, hvor der findes nye og gennemarbejdede oversigter, findes de på Internettet i en let tilgængelig online-version. Artsgrupper et løst men praktisk begreb På allearter.dk inddeles arterne i artsgrupper en meget subjektiv inddeling, der kan bøjes efter smag, interesse og faglig forstand. Artsgrupperne er primært valgt ud fra praktiske og traditionelle synspunkter. Nogle artsgrupper er systematisk veladskilte og følger de primære niveauer, f.eks. snegle og biller, der udgør hhv. en klasse blandt bløddyrene og en orden blandt insekterne. Andre skiller sig ud på mere skæve niveauer, såsom sækdyr, en underrække blandt rygstrengsdyrene, og mellus, en overfamilie blandt de næbmundede insekter. Enkelte artsgrupper udgør ikke naturlige systematiske enheder, men er valgt, fordi arterne traditionelt er blevet behandlet og omtalt samlet. Det gælder f.eks. dagsommerfugle og i særdeleshed algerne, der indtil videre er repræsenteret ved marine makroalger, der dækker over arter fra såvel planteriget som riget Chromista. Nogle artsgrupper dækker blot over en enkelt familie, mens andre rummer én eller flere rækker. Ligeledes er antallet af arter uhyre variabelt og svinger fra blot en enkelt art (bl.a. armfødder en selvstændig række i dyreriget) til mere end arter (tovinger = fluer og myg). Danske arter - et øjebliksbillede Antallet af arter ændrer sig konstant det har altid gjort det og vil gøre det til evig tid. Tidligere i historien var voldsomme naturkatastrofer og istider øverst på årsagslisten. I de seneste årtier er de primære årsager klimaforandringer, Allearter.dk byder også på artslister over mindre kendte grupper, f.eks. Entoprocta, små marine dyr der filtrerer småpartikler fra vandet vha. deres tentakler. Claus Nielsen, Statens Naturhistoriske Museum, er så godt som den eneste dansker der har beskæftiget sig med denne gruppe. Tegning: Kai Olsen

3 ødelæggelse af habitater samt den øgede samhandel og transport, der flytter arter rundt på kryds og tværs af kloden og hvoraf nogle får så godt og grundigt fat, at de bliver invasive og truer andre arter. Men også vores øgede viden om arternes systematik og genetik ændrer konstant billedet arter splittes og samles, ikke mindst som følge af DNA-undersøgelser. Hvor mange arter i Danmark? Et præcist svar på ovennævnte spørgsmål er i sagens natur irrelevant uden at inddrage en række andre spørgsmål: Hvad med forhistoriske arter og hvor går Danmarks grænser ikke mindst de marine og skal Grønland og Færøerne tælles med? Og snakker vi om kendte, registrerede eller dokumenterede arter? hvilket bestemt ikke altid er det samme! Eller snakker vi om de forventelige arter - eller det faktiske antal, som ingen kender eller nogensinde vil komme til at kende? Og så er der hele spørgsmålet omkring artsdefinitioner, der kan variere markant alt efter om man tyr til ekspertise blandt splittere eller samlere. Splittere definerer arter mere snævert, altså på grundlag af mindre forskelle, end samlere og opererer derfor med flere arter. Trængt op i en krog og truet til et svar, vil et usikkert bud på, hvad en dansk artsliste vil kunne presses op på i løbet af nogle år være i størrelsesordenen arter. I skrivende stund indeholder allearter. dk ca arter, hvilket dækker langt de fleste dyregrupper foruden mosser og marine makroalger. Ildpølser og pukkelhvalens blinde passager om kriterier for danske arter For overhovedet at lave en liste over danske arter er man naturligvis nødt til at opstille nogle kriterier og definitioner for, hvilke arter der skal med og hvilke der ikke skal med. Men disse regler er nødt til at være lavet af gummi og kan kun benyttes som vejledende. Hvad der virker for den ene artsgruppe vælter læsset for den anden, og hvad traditionen byder det ene sted er uhørt det andet. Der findes ikke noget endegyldigt svar, og det vil kunne diskuteres i det uendelige: - Hvad med en amerikansk fugleart, der har kuk i GPS en og forvilder sig over Atlanten? - Hvad med arter, der slæbes med hjem i kufferten fra en charterrejse i Syden eller indvortes i form af parasitter? - Hvad med haveplanter, der kravler gennem hækken og ud i vejkanten? - Hvad med ildpølser og tøndesalper bizarre dyr med bizarre navne (tilhørende de såkaldte sækdyr), der ikke findes i Danmark som sådan, men kan flyde hertil med havstrømme? - Hvad med den rur-art (krebsdyr), der i Danmark kun er fundet som gratist på en pukkelhval? De 4 store Fire ordener blandt insekterne udgør over halvdelen af Danmarks kendte dyrearter. Det drejer sig om årevinger (hvepse, bier og myrer), tovinger (fluer og myg), biller og sommerfugle, der i skrivende stund dækker over hhv , 4.023, og arter i databasen i alt næsten arter. Sommerfugle og biller er der imponerende godt styr på, men hvad tovinger og årevinger angår, er der lang vej igen. Kun få familier er der taget hånd om og ofte er det kun i kraft af en enkelt person. F.eks. har P.N. Buhl specialiseret sig i en gruppe af årevinger kaldet sorthvepse, og i forbindelse med projekt allearter.dk er der udarbejdet en opdatering med 52 nye arter for Danmark, hvoraf ca. to tredjedele er navngivet af Buhl som nye for videnskaben! Familien Braconidae, en familie af snyltehvepse, er et af de største huller på allearter.dk. Familien er repræsenteret ved i størrelsesordenen arter i samlingerne på de danske museer. Disse arter er imidlertid kun bestemt til slægt og indgår ikke på allearter.dk, der indtil videre kun rummer de ca. 200 arter angivet på Fauna Europaea (www.faunaeur.org). Fisk hvirveldyr fra overklassen For at kunne binde arter sammen i et projekt som allearter.dk kræves et skelet et taksonomisk backbone. De vigtigste knogler i skelettet er kategorierne rige, række, klasse, orden, familie og slægt. Trods de næsten arter er billerne, her grøn sandspringer Cicindela campestris, en af de grupper vi har godt styr på i Danmark. Det skyldes ikke mindst en lang samlertradition. Foto: Lars Skipper

4 Disse niveauer benyttes som udgangspunkt ved klassifikation af samtlige dyr, planter, svampe m.v., dog med enkelte undtagelser. De fleste af disse niveauer kan udbygges med over- eller under- f.eks. udgør hvirveldyrene en underrække blandt rygstrengsdyr og fisk en overklasse blandt hvirveldyrene. Også begrebet infra- benyttes af og til bl.a. inden for krebsdyrene, hvor f.eks. krabber udgør en infraorden blandt de tibenede krebsdyr. Hertil kommer enkelte andre niveauer, der benyttes mere eller mindre hyppigt, bl.a. tribus mellem familie og slægt. Hvor på det taksonomiske skelet en art skal placeres er der imidlertid tit meget forskellige meninger om. For nogle arter, f.eks. blandt algerne, går det grueligt galt, og ikke engang hvilket rige de tilhører er der enighed om. Myg og fluer, tilsammen tovinger, er den p.t. artsrigeste gruppe på ordensniveau på allearter.dk. Kun få af de over 100 familier er imidlertid godt undersøgt. En af disse er svirrefluerne, hvortil arten på billedet, tidlig silkesvirreflue, Sericomyia lappona hører. Foto: Søren Tolsgaard. Et fremtidsscenarie? Store internationale internetportaler, der beskæftiger sig med systematik og nomenklatur, bliver i disse tider bundet mere og mere sammen i et tætmasket net. Software, der kan få tingene til at snakke sammen og automatisere funktioner, popper op i alle afskygninger. Allerede i skrivende stund findes nogle imponerende værktøjer frit tilgængeligt på nettet. Nogle af disse kan findes på hjemmesiden Et eksempel: Man tager en rapport, bog el.lign. spækket med artsnavne, scanner den og kører OCR på den (Optical Character Recognition = optisk tegngenkendelse) en proces der gør at teksten kan læses af computeren. Herefter kører man teksten igennem funktionen FindIT, der genkender og plukker de videnskabelige navne ud af teksten. Listen over navne køres herefter igennem funktionen MapIT, hvor artslisten kan matches imod et udvalg af officielt godkendte referencer og vupti så har man f.eks. et regneark komplet med informationer om artsnavne og klassifikation (rige, række, klasse etc.). Med lignende værktøjer vil man i princippet automatisk kunne indhente information om de nyeste gældende navne, systematik, synonymer, referencer m.v. til allearter.dk. Men, men, men træerne vokser ikke ind i himlen. Mere herom i de næste afsnit. Konsensus, konvergens og konsekvens nej, nul og niks Det kunne være så let, hvis autoriteterne var enige. Hvis alle nikkede samtykkende til lister over navne, synonymer, takso- nomi etc. Men sådan er det så langt fra. Så godt som alt er i spil. Med DNA-analyser og andre avancerede metoder bliver store dele af biodiversiteten endevendt i disse år og stort set intet kan tages for givet. Og enigheden ser ikke ud til at blive større med tiden. Håbet kunne måske være, at der kunne opnås enighed om et fælles internationalt system, som alle arbejdede ud fra, men som man ikke nødvendigvis behøver være enig i, og hvortil man kan knytte alverdens noter, henvise til alternative synspunkter etc. Men dette er nok en utopisk tanke. Match eller mismatch Især for de grupper på allearter.dk hvor der ikke findes dansk ekspertise tilstræbes det at matche arterne på artslisterne mod nogle af de store online-spillere på banen inden for systematik og nomenklatur. Det drejer sig bl.a. om Fauna Europaea, WoRMS (World Register of Marine Species) samt CoL (Catalog of Life). En bonus ved at matche arterne er, at stavefejl bliver opdaget. Desværre er uenigheden ofte stor og en artsliste kan sjældent matches 100%. Et af de mere grelle eksempler er miderne. I 1978 blev den hidtil eneste samlede oversigt over danske arter publiceret i tidsskriftet Entomologiske Meddelelser. Listen rummer ca. 800 arter, men kun % af arterne kan matches via ovennævnte referencer. De øvrige er sandsynligvis ugyldige navne eller dækker over synonymer for andre arter! Synonymer Mange arter lever en omtumlet tilværelse - de flytter slægt, skifter navn, bliver splittet op i flere arter osv. Da jeg rendte rundt og fangede frøer, salamandre og tudser i min barndom, var verden simpel de ægte frøer hørte til slægten Rana, salamandrene hørte til slægten Salamandra, og tudserne til slægten Bufo. I dag har de grønne frøer fået deres egen slægt, de tre danske salamander-arter placeres i hver deres slægt, og det samme gælder ifølge nogle de tre danske arter af tudser. Lignende eksempler finder vi mange steder også blandt fuglene, hvor f.eks. flere terner og måger har skiftet slægt. For visse arter er listen over synonymer lang eller endog meget lang. På hjemmesiden AlgaeBase, en database over alverdens alger, findes et imponerende udvalg af synonymer. For enkelte arter er der så mange, at det er nødvendigt at Skovflåten Ixodes ricinus hører til miderne (ikke tægerne!), der udgør et af de største sorte huller blandt Danmarks dyr. Foto: Lars Skipper

5 bruge scrollfunktionen over flere skærmbilleder på computeren for at se dem alle! Hvilke navne, der bør benyttes på allearter.dk, vil ofte være en smagssag og der kan være gode argumenter for såvel at vælge traditionelle navne som at vælge nye navne. Det vigtigste er, at de benyttede navne kan genkendes af de store spillere. Kun de vigtigste synonymer medtages i databasen på allearter.dk. Fuzzy matching Mange videnskabelige navne er næsten ens og afviger kun fra hinanden ved små forskelle. Typiske forskelle er endelserne -a eller -us, som f.eks. zebracikaden Planaphrodes bifasciata / P. bifasciatus og i øvrigt en lang række andre cikader. En anden forskel er endelserne -i og -ii endelser der f.eks. ofte benyttes, når arter er navngivet efter personer, såsom nielseni eller schmidtii. Visse databaser tager højde for dette, så der kan findes frem til arterne på trods af disse forskelle. Dette kaldes ofte for fuzzy matching. Linné i flere udgaver Et komplet videnskabeligt navn rummer, ud over slægts- og artsnavn, information om hvem, der navngav den og hvornår det såkaldte autornavn. Og også her er der tit uenighed såvel i navn som årstal. I nyere navngivning tilstræbes det at angive det fulde autornavn, (i hvert fald inden for dyreriget), men især tidligere blev der ofte benyttet forkortelser, f.eks. L. for Linné eller Linnaeus, den latiniserede form af navnet. En parentes rundt om autornavnet, f.eks. (Linnaeus, 1758), angiver at arten er flyttet til en anden slægt siden arten oprindeligt blev beskrevet. I zoologisk navngivning angives som regel kun det gældende autornavn, men i bl.a. botanisk navngivning er der tradition for at angive både det oprindelige navn (basionym) og det gældende autornavn. For nogle arter kan det føre til nogle mildest talt besværlige artsangivelser. Et eksempel er havalgen almindelig rødplet, hvis fulde videnskabelige navn er: Rhodophysema elegans (P.L. Crouan & H.M. Crouan ex J. Agardh) P.S.Dixon, Og det er langt fra den værste! Taxa på afveje Begrebet taxon (taxa i flertal) benyttes hyppigt inden for zoologi og botanik og dækker over en systematisk enhed, f.eks. en art, en underart, en familie eller en orden. En artsliste udvidet med yderligere informationer om systematiske forhold kaldes således ofte en taxonliste. Arbejdet med at matche danske artslister mod Fauna Europaea, WoRMS m.fl. fører af og til nogle uventede resultater med sig. F.eks. dukkede der i listen over mosser pludselig såvel krebsdyr som mosdyr op og trods navnet på sidstnævnte er de så absolut ikke beslægtede med mosser. Forklaringen på dette er begrebet homonymer. Homonymer er betegnelsen for navne, der dækker over to eller flere forskellige taxa. Der er strenge regler for, at homonymer ikke må findes inden for planteriget eller dyreriget, men det tillades på tværs af rigerne. Det undgås dog i forbindelse med navngivning af nye arter. Sp.indet.cf.etc. Uafklarede placeringer og usikre bestemmelser kan angives vha. forskellige latinske begreber. Det mest velkendte er sp. (forkortelse for species), der benyttes, når en art ikke kan bestemmes sikkert til art inden for en slægt f.eks. Aeschna sp. (ubestemt art af guldsmedeslægten Aeschna). Er slægten også uvis, skrives i stedet f.eks. Odonata indet. (ubestemt guldsmed). Ubestemte underarter angives som ssp. (subspecies). I visse tilfælde, hvor man f.eks. har en art, der minder om en kendt art, men tilsyneladende er noget andet, benyttes forkortelsen cf. en forkortelse for det latinske ord confer, der hentyder til noget lignende, men ikke identisk. Der kan som tidligere nævnt være stor uenighed mellem de forskellige autoriteter om, hvor en gruppe af arter skal placeres. Kan de heller ikke blive enige med sig selv findes der et videnskabeligt begreb, der dækker over organismer, hvis taksonomiske placering er uafklaret Incertae sedis. Kradser, langebarn, ligrøver og flaskerenser Kun en brøkdel af danske organismer har etablerede danske navne. Blandt dyrene gælder det først og fremmest hvirveldyrene og enkelte insektordener, blandt planterne karplanter og mosser Skovfirben er en af de mange arter, der har skiftet navn i de senere år. Tidligere hed den Lacerta vivipara nu er den flyttet til slægten Zootoca. Foto: Lars Skipper

6 og blandt svampene basidiesvampe og sæksporesvampe. For de fleste øvrige grupper er kun få eller ingen arter navngivet på dansk. For enkelte artsgrupper er der oprettet særlige navneudvalg, for andre grupper har omfattende bogværker sat sig på de danske navne, men for mange grupper bruges danske navne i flæng og opfindes og ændres efter forgodtbefindende i forbindelse med udgivelse af håndbøger m.v. Allearter.dk og fremtiden Blandt de vigtigste opgaver for fremtiden er naturligvis at fortsætte arbejdet med at udbygge artslisterne ikke mindst at få koblet de store grupper planter og svampe på. Det er også en mulighed at gå et skridt videre og udarbejde lister over protozoer og evt. bakterier eller mere realistisk blot enkelte grupper blandt disse, da vores viden stadig er meget mangelfuld og uenighederne store. Udbyggelse af synonymer, danske navne, artskommentarer etc. bør også prioriteres. Naturen er dynamisk og har altid været det. Nye arter vælter ind over landets grænser og gør krav på en plads på listen. Nogle kommer ved egen hjælp andre er hjulpet på vej af os mennesker. Ny viden og ændrede opfattelser omkring systematik, nomenklatur m.v. ændrer billedet. Artslisterne bliver med andre ord hurtigt forældede. En løbende opdatering af artslisterne er derfor en vigtig opgave og flere aktuelle og potentielle bidragsydere har ytret et meget klart ønske (krav) om, at listerne bliver opdateret og vedligeholdt. Øget samarbejde er en anden vigtig opgave såvel med bl.a. de naturhistoriske museer, DMU, kommunerne, fugleognatur. dk og de grønne foreninger, som i form af udbygning af netværket af folk der vil bidrage til at holde listerne ajour. Referencer: AlgaeBASE. Allearter.dk. CoL (Catalog of Life). DanBIF. Fauna Europaea. org/ ubio (Universal Biological Indexer and Organizer). WoRMS (World Register of Marine Species. Følg med! Hvor godt kendskab har vi til den danske artsdiversitet? Hvilke grupper mangler, og hvor er de huller, som vi må erkende, at vi først om mange år - og måske aldrig - kommer til at fylde? Disse og flere spørgsmål er, eller vil blive besvaret på allearter.dk. Kontakt forfatteren Lars Skipper 18

Hvem er de, hvad hedder de og hvor hører de til? Workshop om retningslinjer for en dansk taxonliste

Hvem er de, hvad hedder de og hvor hører de til? Workshop om retningslinjer for en dansk taxonliste Hvem er de, hvad hedder de og hvor hører de til? Workshop om retningslinjer for en dansk taxonliste Dagens program Allearter.dk - en kort introduktion Præsentation og diskussion af følgende problemstillinger:

Læs mere

NOTAT fra DanBIF Workshop om retningslinjer for en dansk taxonliste Hvem

NOTAT fra DanBIF Workshop om retningslinjer for en dansk taxonliste Hvem NOTAT fra DanBIF Workshop om retningslinjer for en dansk taxonliste Hvem er de, hvad hedder de og hvor hører de til? Projekt allearter.dk, København d. 16.november 2011 1.december 2011, Sammenfattet af

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie

Læs mere

Mellem- og ældstetrinnet Darwin-år 2009. Darwins finker. Naturfag For ældstetrinnet Udarbejdet af Lars Poort, september 2009

Mellem- og ældstetrinnet Darwin-år 2009. Darwins finker. Naturfag For ældstetrinnet Udarbejdet af Lars Poort, september 2009 Darwins finker For ældstetrinnet Udarbejdet af Lars Poort, september 2009 Mellem og ældstetrinnet Side 1 Darwins finker Til faget: Klassetrin: Mellem- og ældstetrinnet Antal lektioner: 4-5 lektioner Beskrivelse:

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

Frederikke Bækhøj Ulv Aarhus Universitet, Business and Social Science Februar 2016

Frederikke Bækhøj Ulv Aarhus Universitet, Business and Social Science Februar 2016 Bilag 1-4 Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse af den primære brugergruppes brug af MultiTerm Respondent 1 1. Hvad bruger du MultiTerm til i forbindelse med dit arbejde? Svar: Når kolleger spørger efter en

Læs mere

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? 12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,

Læs mere

VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE

VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE VIDEN OM DANMARKS NATUR INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE MYNDIGHEDERNES NATURDATA MYNDIGHEDERNES NATURDATA PR. 15/12 2013 Type Metode Periode Datamængde Artslister Registreringer Levesteder 2010-2011 16.000 300.000

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

De første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

De første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Begrebsafklaring, terminologi, pædagogik og formidling

Begrebsafklaring, terminologi, pædagogik og formidling Begrebsafklaring, terminologi, pædagogik og formidling Projekt Danske Dyrenavne set i pædagogisk perspektiv Af Søren Breiting, MIND (Forskningsenhed for Matematik-, IKT- og Naturfags Didaktik) Institut

Læs mere

Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt. Per Kahlen Hansen Biblioteket

Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt. Per Kahlen Hansen Biblioteket Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt Institut for Idræt Per Kahlen Hansen Biblioteket 2007 Københavns Universitet Guide til informationssøgning... 1 ved idrætsstudiet på

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Brug af hjemmesiden www.fugleognatur.dk samt Naturbasen App.

Brug af hjemmesiden www.fugleognatur.dk samt Naturbasen App. Brug af hjemmesiden www.fugleognatur.dk samt Naturbasen App. Fugleognatur.dk er en dansk hjemmeside som blev oprettet i 2001, er nu suverænt den største naturhjemmeside i Danmark. Siden er privatejet,

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Informationssøgning. Målret din søgning skriv bedre opgaver få en bedre karakter. Henning Lorentzen Pædagogisk IT-koordinator

Informationssøgning. Målret din søgning skriv bedre opgaver få en bedre karakter. Henning Lorentzen Pædagogisk IT-koordinator Informationssøgning Målret din søgning skriv bedre opgaver få en bedre karakter Henning Lorentzen Pædagogisk IT-koordinator Hvordan kommer jeg i gang Sæt tid af, 5 minutter er ikke nok Begynd med det du

Læs mere

Trine Gregers, Naturhistorisk Museum

Trine Gregers, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? TEGNINGER Skoven - Spætter Middel (4. - 6. klasse) Den Globale Baghave på 2. sal Trine Gregers, Naturhistorisk Museum Seneste opdateret 15.04.2015 Lærervejledning

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum

Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum Jørgen Erichsen Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum I artikelserien Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN kommer jeg bl.a. ind på begrebet

Læs mere

Faunaforurening i forbindelse med insektproduktion

Faunaforurening i forbindelse med insektproduktion Faunaforurening i forbindelse med insektproduktion Regulering af udsætning af dyr Natur & Miljø 2017 Kolding Lovgrundlag Naturbeskyttelsesloven 31 Dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark,

Læs mere

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive

Læs mere

GBIF, biodiversiteten

GBIF, biodiversiteten Et kort over udbredelsen af de mere end 270 millioner fugledata i GBIF. Selvom datamængden er stor, er der stadig store områder med ret beskedne data. Kort: Jan Legind, GBIF. Af Finn Borchsenius, Isabel

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet

Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter Peter Wind Vildtbiologi & Biodiversitet Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering

Læs mere

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering EMU-gsk/webetik Medierådet for Børn og Unge Efter en kort introduktion til webetik, præsenteres eleverne for en skrabet argumentationsmodel,

Læs mere

Sprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188

Sprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution Din REgnskov Undervisningsforløb biiodiversitet og evolution BIO / NATGEO Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Elleve nye tæger. Lars Skipper

Elleve nye tæger. Lars Skipper Elleve nye tæger Lars Skipper For under et år siden skrev jeg en artikel til Gejrfuglen (Skipper 2008) om mit arbejde med tæger primært den gruppe, der kaldes blomstertæger. I artiklen bragte jeg en oversigt

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde? Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2013 Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden mens man

Læs mere

Dinosaurer og andre fortidsdyr

Dinosaurer og andre fortidsdyr A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

TEKST: CAMILLA BØDKER THOMSEN / ILLUSTRATIONER: CHARLOTTE PARDI

TEKST: CAMILLA BØDKER THOMSEN / ILLUSTRATIONER: CHARLOTTE PARDI Sådan bliver en bog til at finde TEKST: CAMILLA BØDKER THOMSEN / ILLUSTRATIONER: CHARLOTTE PARDI Jeg skal bruge en bog om rumfart, som helst ikke er alt for gammel, og som er til at forstå for en niårig,

Læs mere

Fra protokol til fondsansøgning

Fra protokol til fondsansøgning Fra protokol til fondsansøgning En protokol adskiller sig på mange områder fra en ansøgning om eksternt finansierede forskningsmidler. En protokol er som regel meget omfangsrig, detaljeret og anderledes

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND 44 7 ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND Af ANE KIRSTINE BRUNBJERG PH.D. HAR MODTAGET STØTTE TIL AT ARBEJDE MED UDVIK- LINGEN AF KONCEPTET ØKOLOGISK RUM I EN POST- DOC-STILLING VED UNIVERSITY

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især om folketællinger Hvorfor nyt Arkivalieronline (AO)? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2

www.cfufilmogtv.dk Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Titel: Menneskets opståen del 1+2 Opgaver Elev Darwins Farlige Tanker del 1+2 Tema: Evolution Fag: biologi Målgruppe: 7.-9. kl. Menneskets opståen 1+2 Darwins farlige tanker del 1+2" Alle billeder i denne pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne. Elevopgaver til del 1 Tv-udsendelserne

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Stream II Firmware. Brug af dette dokument:

Stream II Firmware. Brug af dette dokument: Stream II Firmware Dette dokument er oprettet og vedligeholdes af Instrulog A/S. Kopiering af tekster og passager skal ske efter skriftelig aftale. Yderligere information, besøg venligst www.instrulog.dk.

Læs mere

Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog

Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind Seniorbiolog Danmarks Miljøundersøgelser, Vildtbiologi og Biodiversitet pwi@dmu.dk Hvad er en rødlistevurdering?

Læs mere

Tre ud af fire svarer, at deres kolleger i høj grad eller i meget høj grad er villige til at lytte til deres problemer med arbejdet.

Tre ud af fire svarer, at deres kolleger i høj grad eller i meget høj grad er villige til at lytte til deres problemer med arbejdet. 11. august 2014 Kollegaskab FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes forhold til deres kolleger. Undersøgelsen blev udført via forbundets elektroniske medlemspanel. 2.228

Læs mere

ElevIntras værktøjer. En gennemgang af udvalgte værktøjer. Version: August 2012

ElevIntras værktøjer. En gennemgang af udvalgte værktøjer. Version: August 2012 ElevIntras værktøjer En gennemgang af udvalgte værktøjer Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Værktøjer i ElevIntra...4 Læsekontrakt...4 Motionskontrakt...7 Faglig læsning...10 Tip en tekst...12 Gæt

Læs mere

Referencehåndtering i Word

Referencehåndtering i Word Dato: 31. august 2016 Ref.: Randi Juul Nørskov og Lene Nørskov Lange, VIA Bibliotekerne Referencehåndtering i Word Når du skriver opgave i Word, kan du lave henvisninger og tilføje referencer undervejs

Læs mere

FællesNettet en introduktion

FællesNettet en introduktion FællesNettet en introduktion Læs om det samlende led i jeres SkoleIntra-hverdag Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er FællesNettet?...4 Kom på FællesNettet...4 FællesNettet vist i LærerIntra...4

Læs mere

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500

Læs mere

poedit og oversættelse af sprogfiler

poedit og oversættelse af sprogfiler poedit og oversættelse af sprogfiler af Georg S. Adamsen WordPress.Blogos.dk 2009 http://kortlink.dk/wordpressblogosdk/6g38 1 af 11 14-04-2009 14:55 Jeg får af og til spørgsmål om, hvordan man bruger poedit,

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Borgerdrevet videnskab i en hyperdivers organismegruppe hvad kan vi bruge det til?

Borgerdrevet videnskab i en hyperdivers organismegruppe hvad kan vi bruge det til? Borgerdrevet videnskab i en hyperdivers organismegruppe hvad kan vi bruge det til? Jacob Heilmann-Clausen Biodiversitetssymposiet 2013 1. Kort præsentation af Danmarks Svampeatlas 2. Muligheder og udfordringer

Læs mere

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 20. september 2015 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 JULI - AUGUST 2015 Tekst og foto: Henrik Knudsen Så er det atter

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

MUS et undervisningsmateriale fra klasse

MUS et undervisningsmateriale fra klasse MUS et undervisningsmateriale fra 5.-10. klasse 1 Forord I forbindelse med et besøg i Guldager Naturskole: http://skoletjenesten.esbjergkommune.dk/besøgssteder%20for%20folkeskoler/guldager%20natursk ole.aspx,

Læs mere

Vurdering af digitale lærermidler

Vurdering af digitale lærermidler Vurdering af digitale lærermidler...1 Indledning...1 Valg af emne...1 Første indtryk...1 Vurdering af Danske-dyr.dk...2 Hvem er www.danske-dyr.dk rettet mod...2 Hvem står bag...4 Indhold...4 Navigation...5

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

Du er velkommen på KDA bibliotek

Du er velkommen på KDA bibliotek Du har her mulighed for at søge flyvelitteratur i KDA s bibliotek, i såvel de bøger (titler), der befinder sig i KDA-huset som i de bøger, der befinder sig i Flyvevåbnets bibliotek (FLB) i Jonstrup. Krav

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv

Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Af: Susanne Teglkamp, ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co. www.teglkamp.dk 244 ledere har i en undersøgelse evalueret deres egen ledergruppe.

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Børnearbejde. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Børnearbejde. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

Flere ligninger med flere ukendte

Flere ligninger med flere ukendte Flere ligninger med flere ukendte Frank Villa 14. februar 2012 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her.

Læs mere

Retningsliner for etwinning værktøjer

Retningsliner for etwinning værktøjer Retningsliner for etwinning værktøjer Registrer til etwinning Trin 1: Deltagerens data Trin 2: Twinning præferencer Trin 3: Skole data Trin 4: Skole profil TwinFinder Automatisk søgning Gem søgning Avanceret

Læs mere

Høring af den reviderede fælleskommunale dokumentationsmetode

Høring af den reviderede fælleskommunale dokumentationsmetode Høring af den reviderede fælleskommunale dokumentationsmetode 26. maj 2011 [Resultatet af høringen] Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Status på besvarelser... 3 Gennemgang af høringssvarene... 4 Værdien

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Læseudviklingens 12 trin

Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin 1. Kan selv finde sit navn blandt mange. Fx på garderoben i børnehaven. Kan også selv skrive sit navn. Typisk med store bogstaver. Det betyder ikke noget

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund Det Nye Testamente lyd-app v. Stefan Lykkehøj Lund Indledning For nogle år siden, fik jeg Det Nye Testamente som lydbog på USB. I starten lyttede jeg en del med tiden blev det dog til mindre og mindre.

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Billedbehandling i praksis

Billedbehandling i praksis Billedbehandling i praksis Øvelser til værktøjerne i simpel billedbehandling Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Dette hæfte...4 Billedstørrelse, billedformater m.m...4 Billedstørrelse...4 Sideformat...5

Læs mere