Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj Kildeplads

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj Kildeplads"

Transkript

1 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj Kildeplads ROSKILDE AMT JUNI 2004

2 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj Kildeplads Udgivet af: Københavns Amt og Roskilde Amt Udgivelsesdato: Oplag: 175 Tekst og figurer: Jord- og Vandafdelingen i Københavns Amt og Teknisk Forvaltning i Roskilde Amt Kort: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Layout: Thorup Grafik ISBN: Foto: Vindinge Lokalhistoriske Forening. Side 13 Høje-Taastrup Kommunes Lokalhistoriske Arkiv. Side: 13, 2 Peter Hauerbach. Side: 4, 6, 8, 10, 14, 15 (2), 16, 17 (1), 17 (2), 21, 23, 28, 37, 35, 44 Roskilde Amt. Side: 7, 9, 15, 25, 26, 27, 37, 45 (1) 45 (2), 46 Erik Juhl, I/S Hedeland. Side: 22, 24 Amternes Videncenter for Jordforurening s billedarkiv. Side 30, 31 Københavns Amt. Side: 11, 15 (1), 40 (1), 40 (2), 41 Per Rudkjøbing. Side: 42 Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri Forside og bagside: Udsigt over Hedeland med skibakken og amfiteatret i forgrunden og Vindinge i baggrunden 2

3 Forord Amterne skal med udgangspunkt i Vandforsyningslovens 13 udarbejde indsatsplaner i områder, hvor det er nødvendigt med en særlig indsats for at beskytte grundvandsressourcen. I en indsatsplan skal de kortlægge og vurdere forureningskilder og beskrive de virkemidler, som skal afhjælpe og forebygge forurening af grundvandet. Desuden skal amterne udarbejde en tidsplan for, hvornår og af hvem indsatsen gennemføres. For at kunne udarbejde og gennemføre en indsatsplan er forudsætningen, at der forinden er foretaget en kortlægning og udpegning af de geografiske områder, hvor indsatsplanen skal gennemføres også kaldet en detaljeret hydrogeologisk kortlægning. Amterne har ansvaret for at udarbejde indsatsplanerne. Men kommunerne, vandværkerne og andre berørte parter skal inddrages og bidrage med både at udarbejde og gennemføre planerne. Denne indsatsplan for oplandet til Solhøj Kildeplads er udarbejdet for at sikre drikkevandskvaliteten på landets største kildeplads og dermed sikre områdets regionale betydning som drikkevandsområde. Samtidigt skal planen søge at sikre kvaliteten og dermed indvindingen på de vandværker, der ligger inden for oplandet til Solhøj Kildeplads. Kildepladsen er beliggende i Københavns Amt, men da oplandet også strækker sig ind i Roskilde Amt, er indsatsplanen udarbejdet i tæt samarbejde mellem de to amter. Amterne har i forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplanen nedsat en indsatsplangruppe. Baggrunden for at nedsætte gruppen var at sikre, at lokale, regionale og faglige interesser fik muligheden for at give deres mening til kende. Gruppens medlemmer har således under udarbejdelsen af indsatsplanen haft muligheder for at diskutere, kommentere og komme med forslag til indholdet i planen. Indsatsplanens endelige indhold er dog alene amternes ansvar og planen repræsenterer derfor ikke alle holdninger og ønsker i gruppen. Udover de tiltag, som er nævnt i indsatsplanen, skal Roskilde Amt følge de retningslinier, der er fastsat om ressourcens anvendelse og grundvandsbeskyttelse i den gældende regionplan. Med hensyn til vandindvinding er det blandt andet fastsat i Regionplan 2001 for Roskilde Amt, at det er amtsrådets mål, at vandindvindingen i amtet begrænses betydeligt, og indvindingen af grundvand fremover sker på en måde så skaderne på naturen mindskes. Indsatsplanen evalueres senest 2 år efter den er godkendt. Vandværker, myndigheder og interessenter som har deltaget i indsatsplangruppens møder: Københavns og Roskilde Amter Greve, Ishøj, Høje-Taastrup og Roskilde Kommuner Hedehusene Vestre, Reerslev, Stærkende og Vindinge Vandværker Københavns Energi Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomité i Høje-Taastrup Dansk Familielandbrug, Roskilde Landbocentrum Reerslev Landsbylav I/S Hedeland Hovedstadsområdets Vandsamarbejde Herudover har følgende været inviteret til at deltage i gruppen: Stikkelskær, Østre Vindingevej Vandværker Høje-Taastrup Kommunes Erhvervsråd 3

4 4

5 Indhold Indsatsplanen starter med en kort gennemgang af de nødvendige og supplerede indsatstemaer temaer som længere fremme i teksten vil blive mere grundigt gennemgået. Indimellem følger beskrivelsen af Solhøj Kildeplads opland og til sidst et afsnit om økonomi. Forord Indholdsfortegnelse Bevar det rene drikkevand Hvad skal der til? Nødvendig indsats Supplerende indsats Fortid Industrialisering Grøn kile I/S Hedeland Vand af høj kvalitet Fortid møder nutid Mange interesser i oplandet til Solhøj Kildeplads Grundvandsressourcen Vandkvaliteten Indvindingen Fremtid Visioner I/S Hedeland og grundvandet Industri og erhverv Byudvikling Landbruget Drikkevandsinteresser og -indvinding Nødvendig indsats Klorerede opløsningsmidler BAM MTBE Landbruget Boringer og brønde Risiko Overvågning Supplerende indsats Skovrejsning og græs Målrettede tilsyn Opfyldte vandhuller Information Hvad koster det og hvem betaler? Planens pris Sideeffekter Hvad koster alternativet til indsatsplanen? Bilag: De formelle krav til indholdet af indsatsplanen

6 Bevar det rene drikkevand Rent drikkevand er vitalt. Vi åbner bare vandhanen og drikker rent vand næsten direkte fra grundvandet i undergrunden en mulighed der kun findes i få andre lande. Derfor er vores grundvand en helt unik ressource. På Solhøj Kildeplads hentes landets største mængde af drikkevand helt op til 6 millioner kubikmeter godt drikkevand pumpes op om året, uden at vi behøver at rense for pesticider eller andre miljøfremmede stoffer. Kvaliteten er altså god og kvantiteten meget stor. Der hentes så enorme mængder drikkevand op fra Solhøj, at det ikke kan erstattes fra andre kildepladser. For næsten alt grundvandet der dannes i den østlige del af Sjælland udnyttes allerede i dag til drikkevand. Flytning af indvindingen til nye områder endnu længere væk er heller ikke uden problemer. For når så store vandmængder pumpes op i et område, vil det påvirke naturen voldsomt bl.a. risikerer vandløb og moser at blive tørlagt konsekvenser der kan være vanskelige at leve med. Det er derfor meget vanskeligt at finde andre steder, hvor der kan indvindes 6 millioner kubikmeter. Samtidig er indvindingen på de mindre vandværker i området landsbyernes eneste forsyning med rent drikkevand. Derfor må vi bevare og beskytte grundvandet ved Solhøj. Drikkevandet, der pumpes op ved Solhøj Kildeplads, udgør 10 % af Københavns Energis samlede indvinding. Københavns Energi forsyner udover København også delvist 19 andre kommuner. De 6 millioner kubikmeter fra Solhøj forsyner, hvad der svarer til husstande i Hovedstadsområdet. Derfor har både Roskilde og Københavns Amt lagt et stort arbejde i at beskytte området mod fortidens synder i form af forurenede grunde. Roskilde Amt har i en lang årrække haft en intensiv overvågning af gamle lossepladser. Københavns Amt har fjernet nogle af de værste trusler ved at rydde op på to meget forurenede grunde. Amternes indsats kan dog ikke stå alene og det er ikke mindst økonomisk bedre at forebygge end at rense op. Derfor appellerer vi til, at borgere, landmænd, vandværker, virksomheder og kommuner tager del i at bevare det rene drikkevand fra Solhøj og omegn. Kerneområdet, hvor drikkevandet dannes, udgør 26 kvadratkilometer og ligger syd for Hedehusene. Fra 8 boringer pumpes der grundvand op ved Solhøj. På 6 mindre vandværker i området, Hedehusene Vestre, Reerslev, Stærkende, Vindinge, Østre Vindingevej og Stikkelskær Vandværker pumpes cirka kubikmeter op. Hertil kommer det vand, der bruges i ca. 90 private brønde og boringer. 6

7 Hvad skal der til? Hvad skal der til? Kort og godt om 11 indsatstemaer Når grundvandet i et område som Solhøj skal beskyttes, er det ikke nok med få tiltag over for nogle helt bestemte forureningskilder. Beskyttelsen er derimod et puslespil med mange brikker, der samlet kan sikre grundvandet. Indsatsplanen beskriver de væsentlige brikker, men borgere, myndigheder, vandværker og virksomhederne har fortsat et stort ansvar for at være opmærksomme på at undgå forureninger af jord og grundvand. De tiltag, der er aftalt for at beskytte grundvandet ved Solhøj, kan opdeles i 11 temaer: 7 nødvendige og basale indsatstemaer, samt 4 der kan supplere indsatsen og på sigt være med til at sikre en stabil og god grundvandskvalitet. De største trusler mod indvindingen på Solhøj Kildeplads vurderes at være forureningen med klorerede opløsningsmidler og BAM, men som det vil fremgå er en række andre temaer også vigtige. Nødvendig indsats 1. Klorerede opløsningsmidler Stofferne stammer fra industri- og renseridrift. De kan være kræftfremkaldende, og udgør en risiko for både grundvand og indeklima i bygninger oven på en forurening. Truslen fra de klorerede opløsningsmidler skal derfor formindskes eller fjernes. Det kan tage flere hundrede år, inden regnen har vasket jord og grundvand rent for forurening. Derfor prioriteres opsporing og oprydning af forurening med disse stoffer meget højt. To steder i Hedehusene er den værste forurening fjernet nu afværgepumpes grundvandet for at forhindre, at restforureningen spredes. 7

8 Denne afværgepumpning fortsætter og revurderes i 2006 af Københavns Amt. Herudover vurderer Københavns Amt i begyndelsen af 2004 omfanget af oprydningsindsatsen efter en stor forurening fra et nedlagt pelsrenseri på M. W. Gjøes Vej i Reerslev Landsby, og amtet vil i løbet af etablere afværgeforanstaltninger. Roskilde Amt gennemfører senest i 2005 en historisk gennemgang af mulige forureningskilder i Vindinge med fokus på klorerede opløsningsmidler. 2. BAM I Danmark ønsker vi ikke pesticider i vores drikkevand. Det skal derfor afgøres præcist, i hvilket omfang og hvor længe nedbrydningsproduktet BAM er et problem. Pesticidet, som BAM stammer fra, blev tidligere brugt mange steder både i byen og på landet. Derfor er antallet af BAM-forureningskilder stort, og BAM er desuden næsten unedbrydeligt og meget mobilt. På Solhøj Kildeplads er BAM-indholdet i det indvundne vand steget markant i løbet af Københavns Energi opstiller i 2003/2004 en stoftransportmodel, der skal vise konsekvenserne af BAM på kort og lang sigt. Sideløbende hermed iværksætter Københavns Amt i 2004 og 2005 en række undersøgelser af kilder til pesticidforureningen og undersøger samtidigt i samarbejde med Københavns Energi pesticidniveauet i en række boringer i oplandet til Solhøj Kildeplads. 3. MTBE, olie og benzin MTBE erstattede af miljømæssige årsager bly i benzin. Det løste ét problem, men skabte et andet. For MTBE er meget opløseligt og svært nedbrydeligt. Stoffet har en meget ubehagelig og kraftig lugt af terpentin, så selv meget små mængder i drikkevandet gør det udrikkeligt. Derfor skal truslen fra MTBE fjernes. Olie- og benzinforureninger, som der findes mange af i oplandet, nedbrydes derimod, inden stofferne når indvindingerne. 8

9 Hvad skal der til? Der er konstateret forurening af grundvandet med MTBE ved Statoils Olieterminal i Hedehusene. Høje-Taastrup Kommune og Statoil har i 2003 aftalt og iværksat en handlingsplan, som skal håndtere denne forurening. 4. Nikkel På grund af nikkels allergifremkaldende egenskaber skal nikkel i drikkevandet undgås. Risikoen for stigende nikkelindhold i det indvundne vand på Solhøj Kildeplads skal derfor mindskes. På Solhøj Kildeplads er nikkelindholdet i det indvundne vand på 10 mikrogram pr. liter, hvilket er det halve af drikkevandskriteriet. Det forventes dog, at grænseværdien for drikkevandet på 20 mikrogram nikkel pr. liter sættes ned inden for en kortere årrække. Et svingende vandspejl i indvindingsboringerne bidrager til et øget nikkelindhold, og gør det vigtigt at fastholde vandspejlets niveau mest muligt under oppumpning af grundvandet. Københavns Energi indfører derfor allerede i slutningen af 2003 en bedre kildepladsstyring med løbende flowmålinger, styring af pumper og overvågning af vandspejl. 5. Landbruget I en del af oplandet dyrkes landbrugsjorden intensivt, men landbrugsdriften i området er generelt set forholdsvis ekstensiv og belastningen fra landbruget udgør ikke nogen problem for indvindingen. Risikoen for grundvandet opstår, hvis der sker en væsentlig udvidelse af f.eks. husdyrbrug derfor skal den lave belastning bevares. Væsentlig udvidelse af husdyrbrug med deraf forhøjet kvælstofbelastning er særlig kritisk i områder med tynde dæklag. Amterne har på baggrund af en detaljeret kortlægning af områdets geologi og grundvandskemi valgt at revidere udpegningen af de nitratfølsomme indvindingsområder. Områderne blev første gang udpeget i Regionplan Ved afgørelser om ændring eller udvidelse af husdyrbrug inden for de nitratfølsomme indvindingsområder, sikrer de relevante myndigheder, at kvælstofoverskudet ikke øges til et niveau, hvor det kan udgøre en risiko for grundvandskvaliteten. Herudover udpeges i 2004 i den sydlige del af oplandet nye SFL-områder (Særligt Følsomme Landbrugsområder), hvor det er muligt at søge tilskud til miljøvenlige jordbrugs-ordninger (MVJ-ordninger). SFL-udpegningen indebærer ikke begrænsninger på ejendommen, og MVJ-ordningerne bygger på frivillige aftaler. SFL-udpegningen følges op af en målrettet MVJ-kampagne i begge amter. Målet er, at der inden 2006 er indgået grundvandsbeskyttende MVJ-aftaler på 10 procent af alle de udpegede SFLområder svarende til ca. 130 hektar. 6. Boringer og brønde Utætte boringer og brønde virker som lodrette dræn, hvor bl.a. pesticider og miljøfremmede stoffer kan ledes direkte fra jordoverfladen ned til grundvandet boringerne skal derfor renoveres eller sløjfes. 9

10 Tæt på Solhøj Kildeplads ligger der en del dårlige boringer, som kan udgøre en stor trussel, især fordi en forurening uhindret vil passere direkte ned i grundvandet. Greve, Ishøj, Høje-Taastrup og Roskilde Kommuner vil søge at udnytte lovgivningens muligheder for at sløjfe alle ubenyttede boringer og brønde inden udgangen af Herudover vil kommunerne styrke informationen omkring boringskvalitet og risiko for forurening via dårligt indrettede boringer, så der ved udgangen af 2005 er sket en reduktion på 50 procent i antallet af registrerede dårlige boringer. Amterne vil ligeledes rette op på forhold, der ikke er i orden ved deres egne boringer, så tilstanden for alle boringer kan karakteriseres som værende god ved udgangen af Overvågning I mange år har vandværker, amter, kommuner og virksomheder overvåget grundvandskvaliteten, men formålene med overvågningerne har været forskellige. Der er derfor aldrig skabt et samlet program for overvågningen af forureningskilder og udviklingen af den generelle vandkvalitet i området. Overvågningen skal fremover koordineres. Derfor skal den fremtidige overvågning koordineres mellem amter, kommuner og vandværker. Overvågningen vil blive udbygget med 1-2 boringer vest for Solhøj Kildeplads. I samarbejde med amterne vil Københavns Energi stå for planlægningen og koordinationen af en helhedsorienteret overvågning af oplandet til Solhøj Kildeplads. Københavns Energi vil også have ansvaret for den samlede afrapportering. Supplerende indsats 8. Målrettede tilsyn Ikke alle stoffer truer grundvandet lige meget. Nogle skal forekomme i store mængder og koncentrationer for at udgøre en risiko. Ved andre kan ganske små spild forurene grundvandet. Derfor vil Roskilde og Københavns Amter samt Greve, Ishøj, Høje-Taastrup og Roskilde Kommuner i løbet af 2004 og 2005 gennemføre målrettede tilsyn med fokus på de specielt grundvandstruende stoffer på alle liste-, branche- og anmeldepligtige virksomheder foruden de større landbrug i oplandet til Solhøj Kildeplads. 9. Skovrejsning og græs Indvindingen på landets største kildeplads er allerede i dag afhængig af, at der nede i grundvandsmagasinet sker en opblanding af vandet fra alle forureningskilderne i øst med det gode vand der kommer fra vest. Jo flere områder der skabes, hvor der dannes rent grundvand, jo bedre er chancerne for, at den høje kvalitet af den samlede ressource kan bevares. Derfor vil Københavns Amt i dialog med Høje-Taastrup Kommune, Ishøj Kommune og interessenter fra landbrug og naturorganisationer undersøge mulighederne for at udpege skovrejsningsområder i området mellem Hedehusene, Stærkende og Solhøj. Målet er at udpege et eller flere skovrejsningsområder i forbindelse med Regionplan

11 Hvad skal der til? Herefter er det på sigt målet, at Skov- og Naturstyrelsen og Københavns Energi eller andre etablerer skov inden for de udpegede områder. Københavns Energi har over for Københavns Amt tilkendegivet, at såfremt der kan opnås en aftale med Skov og Naturstyrelsen, vil de være interesseret i at finansiere skovrejsning på op til 150 hektar. Som alternativ eller supplement til skovrejsningsområdet vil Københavns Amt, sammen med Københavns Energi og i dialog med lokale interessenter, i løbet af 2004 og 2005 undersøge mulighederne for etablering af permanente ordninger med skånsom landbrugsdrift. Roskilde Amt vil i forbindelse med en indsatsplan for Greveområdet forsøge at udpege et skovrejsningsområde på ca. 135 hektar nord for Tune i den sydøstlige del af oplandet. Denne udpegning forventes også gennemført i forbindelse med udarbejdelsen af regionplanerne i Det er målet, at vandværkerne i Greveområdet sammen udarbejder en plan for skovrejsningen i dette område. 10. Opfyldte vandhuller Mange vandhuller blev for år siden fyldt op. Der findes mange historier om, at vandhuller er fyldt med affald - også pesticidrester. Interviews med landmænd i andre dele af landet bekræfter dette, men ingen ved, om det også er tilfældet ved Solhøj. Københavns Amt iværksætter derfor i løbet af en mindre undersøgelse af risikoen for forurening af grundvandet fra opfyldte vandhuller i området ved Solhøj Kildeplads. 11. Information Beskyttelsen af grundvandet ved Solhøj hverken begynder eller slutter med indsatsplanen. Ansvaret for beskyttelsen ligger ikke kun hos myndighederne eller vandværkerne. Det er også borgernes, landmændenes og virksomhedernes ansvar og det skal de informeres om. Amterne og Københavns Energi vil derfor i samarbejde med kommunerne i tilrettelægge en informationskampagne i lokalområdet. En kampagne som skal sætte fokus på områdets uerstattelige grundvandsressource. 11

12 Fortid Det geologiske grundlag for denne indsatsplan skal findes omkring 65 millioner år tilbage i tiden. På det tidspunkt skete der omfattende aflejring af kalk i det hav, der dækkede Danmark. En række naturlige fysiske og kemiske processer fulgte med kalkaflejringen. Samlet betød disse forhold, at der blev dannet bjergarter og de grundvandsmagasiner, som vandet i området i dag indvindes fra. Hovedparten af vandet hentes op fra vandførende sprækker i et lag af Bryozokalk. Denne kalk er en havaflejring, der er kendetegnet ved et stort indhold af forstenede bundlevende kolonidannende organismer kaldet bryozoer. Bryozokalken kan i det øverste lag være stærkt opsprækket på grund af isens bevægelser hen over kalken gennem flere istider. Bryozokalken udgør det primære grundvandsmagasin i området. Over Bryozokalken findes der flere steder vekslende lag af Grønsandskalk og -ler. Også disse bjergarter er dannet i havet, dog kun for over 50 millioner år siden. Grønsandskalken kan også være vandførende på grund af et stort indhold af sprækker. De steder udgør Grøndsandskalken et sekundært grundvandsmagasin. Lag af Grønsandsler begrænser vandets gennemstrømning. Hvor der er vekslende lag af Grøndsandsler og Grøndsandskalk kan der derfor findes flere sekundære grundvandsmagasiner. Det er f.eks. tilfældet i den sydvestlige del af området. Geologisk snit gennem oplandet til Solhøj Kildeplads. 12

13 Fortid Kalkaflejringerne dækkes af vekslende lag af moræneler og sand fra is og smeltevandsfloder aflejret under den sidste istid, der sluttede for ca år siden. Især et op til 20 meter tykt lag af sand og grus, kaldet Hedeland Formationen, er dominerende i oplandet til Solhøj Kildeplads. Sandlagene over kalken kan visse steder være vandførende og også udgøre et sekundært grundvandsmagasin. Som det fremgår af det geologiske profil, er der stor forskel på de geologiske forhold i området: Tipvogne i Hedehusene Grusgrav og Skærvefabrik i 1899 områdets første råstofvirksomhed etableret i Mod øst (nordøst på profilet) er dæklagene af sand og ler relativt tynde, og her findes ikke aflejringer af Grønsandskalk og -ler. Mod vest (sydvest på profilet) findes både tykke istidsaflejringer og Grønsandsaflejringer på op til i alt 60 meters tykkelse. De steder, hvor der er gravet efter ler, grus og sand, er dæklagene naturligvis ikke længere så omfattende. Tykkelsen af aflejringerne over grundvandsmagasinerne har afgørende betydning for, hvor godt det nedsivende vand naturligt - bliver renset på vejen ned mod grundvandsmagasinet og dermed også stor betydning for kvaliteten af det vand, man senere indvinder bl.a. på Solhøj Kildeplads. Hydrogeologisk og grundvandskemisk kortlægning Københavns og Roskilde Amter iværksatte i 2001 en detailkortlægning af oplandet til Solhøj Kildeplads som første trin i arbejdet med at udarbejde indsatsplanen for kildepladsen. Undersøgelsen omfattede en detaljeret geologisk, geofysisk, hydrogeologisk og grundvandskemisk kortlægning af området. Kortlægningsrapporten kan ses på amternes hjemmesider eller Udsigt over Hedeland inden grusgravningen for alvor tog fat, Mindstrupgård i forgrunden. Industrialisering Allerede i middelalderen begyndte folk at indvinde grus og sand af høj kvalitet fra små private grusgrave i Hedeland Formationen. Op gennem 1800-tallet begynder denne udnyttelse at foregå i større stil. Industrialiseringen giver behov for ny infrastruktur med nye veje, bygninger, fabrikker og boliger. Og det kræver store mængder ler og grus. Industrien holder sit indtog ved Solhøj bl.a. med et teglværk. Jernbanen mellem Roskilde og København i 1847 satte udviklingen bogstaveligt talt på skinner. Med den, vejbyggeri og en togstation i Hedehusene i 1917, kom yderligere industri til i form af renserier, metalvirksomheder, tankstationer og værksteder. 13

14 Et af gartnerierne i oplandet til Solhøj Kildeplads. Grøn kile Mange gartnerier kom til efter 1945 og lagde sig som et grønt bælte rundt om Hedeland. Langt senere med kommunalreformen i 1970 kom Reerslev, Stærkende og den vestlige del af Hedehusene ind under Høje- Taastrup Kommune og dermed Københavns Amt. Vindinge blev knyttet til Roskilde Kommune altså Roskilde Amt. I forlængelse af kommunalreformen blev det besluttet, at Hovedstadsområdet skulle have rekreative områder i form af grønne kiler ind mod centrum. Det betød for Solhøj Kildeplads, at udviklingen af erhvervsliv og industri generelt gik i stå bortset fra i selve byområderne og langs Roskildevej. Grusgravningen fortsatte dog med uformindsket styrke. I/S Hedeland Specielt efter det blev tilladt fra 1960 at anvende grus fra Hedeland direkte, for eksempel i anlægsarbejder, steg gravningen voldsomt til 3000 vognlæs om dagen. Noget kom desværre også til den anden vej! De gabende huller i landskabet indbød både til officielle og uofficielle lossepladser. Tal for 1971 fortæller, at der dagligt kom 300 vognlæs med industriaffald, storskrald, byggematerialer og formodentlig også en del af ukendt kemisk oprindelse. Det skete, selv om sundhedsmyndighederne havde forbudt såvel dagrenovation, kemikalier, olie m.m. disse steder. Som følge af en ny strammere råstoflov, med krav om efterbehandling af alle grusgrave, blev I/S Hedeland dannet i 1978 af Roskilde, Greve og Høje-Taastrup Kommuner foruden 14

15 Fortid Fortidens sand- og grusaflejringer indvindes. Roskilde og Københavns Amter. Det gav basis for en samlet strukturplan, hvor 500 hektar blev udlagt som bynær skov og andre 1000 hektar til bakker, sletter og søer. Vand af høj kvalitet Solhøj Kildeplads blev etableret allerede i 1909 med 15 boringer, hvor de dybeste gik ned til 20 meter. Der blev indvundet mellem 3 og 5 millioner kubikmeter om året. I 1981 blev de mange gamle boringer erstattet af 8 nye meter dybe boringer. Dengang som nu indvindes vandet fra Bryozokalken, der i området ved Solhøj kun ligger 5-15 meter nede. De 6 øvrige vandværker blev etableret med de første før 1910 og det sidste i 1971, efterhånden som landsbyerne ikke længere kunne klare sig med vand fra brønde. Stikkelskær, De gamle grave fyldes op. I/S KARA Hedeland Losseplads. Østre Vindingevej og Stærkende Vandværker indvinder fra 1 boring, mens der indvindes fra 2 boringer på Vindinge, Hedehusene og Reerslev Vandværker. Indvindingen på vandværkerne sker fra meget forskellig dybde, men på alle vandværker kommer vandet ligesom på Solhøj Kildeplads fra kalklag. 15

16 Udsigt fra skibakken i Hedeland til NCC Råstoffer A/S og Reerslev Kirke. Fortid møder nutid Nutidens arealanvendelse er et produkt af industrialiseringen og indvindingen af de store råstofforekomster. Det betød en udbygning af området, der tidligere overvejende var landbrugsjord. Den udvikling kan i dag ses ved den meget forskellige arealanvendelse i oplandet. Mange interesser i oplandet til Solhøj Kildeplads Udover at være et centralt område for indvinding af drikkevand, tjener området mange formål med central betydning lokalt og i regionen som helhed. Indvindingen af grus og sand har sat sit helt specielle præg på området. Grusgravningen er imidlertid i de seneste år flyttet længere vestpå, men der er fortsat tale om en meget væsentlig råstofindvinding. De seneste opgørelser viser, at der efter et meget groft skøn resterer en grus- og sandressource omkring Roskilde på ca. 73 millioner kubikmeter, som det er muligt at indvinde. I råstofgravene mellem Tune og Vindinge 16

17 Fortid møder nutid samt sydøst for Hedehusene er der stadig aktive losse- og fyldpladser. Syd for Hedehusene er der i regionplanen udlagt et område til virksomheder med såkaldte særlige beliggenhedskrav. Det kan f.eks. være særligt forurenende, transporttunge virksomheder eller virksomheder, der på anden måde forventes at give gener for omkringboende. Dette område er med bl.a. Nymølle Stenindustri, Rockwool og Statoils Olieterminal præget af denne type virksomheder. Den øvrige del af de områder, hvor der tidligere har været gravet grus, er i stor udstrækning overgået til I/S Hedeland. Områderne omfatter flere nu nedlagte losse- og fyldpladser. I dag fremstår de som designede landskaber med det helt karakteristiske præg, der kendetegner I/S Hedelands planlægning. Omkring 600 hektar er i dag enten udlagt til økologisk landbrug eller rekreative formål. Arealanvendelse og forureningskilder Københavns og Roskilde Amter har lavet en detaljeret kortlægning af arealanvendelsen og forureningskilder i oplandet til Solhøj Kildeplads. Kortlægningen danner sammen med kortlægningen af områdets hydrogeologi og grundvandskemi grundlaget for indsatsplanen. Kortlægningsrapporten kan ses på amternes hjemmesider eller Ved landsbyerne Reerslev og Stærkende har kun en meget begrænset byudvikling fundet sted, og stjerneudstykningen fra udskiftningen i forbindelse med landboreformen i slutningen af 1700-tallet ses fortsat tydeligt i landskabet øst for Reerslev. Omkring Vindinge er et større boligområde skudt op. For alle tre byer gælder, at industri- og erhvervslivet er begrænset til relativt få og mindre virksomheder. I Hedehusene findes der ud over den tunge industri i vest også en lang række forskellige mindre virksomheder langs hovedgaden. Uden for råstofområderne, bl.a. mellem I/S KARA Hedeland Losseplads er stadig i drift. Statoils Olieterminal sydvest for Hedehusene. Reerslev og Solhøj og vestpå omkring Vindinge, er de fleste landbrugsarealer i regionplanen udpeget som særligt værdifulde landbrugsjorder, hvor amterne ønsker at bevare landbrugsdriften. En stor del af landbrugsarealerne er også udpeget som særlige følsomme landbrugsområder (SFL-områder), hvor landmænd kan søge om tilskud til miljøvenlige jordbrugsordninger (MVJ). 17

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Geologisk-, hydrogeologiskog

Geologisk-, hydrogeologiskog Detailkortlægning af Solhøj Kildeplads Opland Geologisk-, hydrogeologiskog geo- og grundvandskemisk kortlægning Resumé ROSKILDE AMT December 2002 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i Solhøjområdet

Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i Solhøjområdet Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i Solhøjområdet Bilagsrapport til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i oplandet til Solhøj Kildeplads ROSKILDE AMT August 2003 Kortlægning af arealanvendelse

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Fakta om V1-kortlægning

Fakta om V1-kortlægning Fakta om V1-kortlægning Hvad er kortlægning på vidensniveau 1? Kortlægning på vidensniveau 1 (V1) er en registrering af arealer, hvor der er eller har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Ringsted Vandsamarbejde I/S

Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Handlingsplan 2010 Ringsted Vandsamarbejde I/S Indhold 1. Baggrund for handlingsplanen... 3 Beskrivelse af vandsamarbejdet... 3 Formålet med handlingsplanen...

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Grundvandet på Orø en sårbar ressource

Grundvandet på Orø en sårbar ressource Grundvandet på Orø en sårbar ressource Derfor skal vi beskytte grundvandet Grundvandet på Orø er en værdifuld drikkevandsressource. Men den er sårbar over for forurening. Drikkevandsforsyningen skal bygge

Læs mere

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme. 9. ORDLISTE Affaldsdepot: Afværgepumpning: Almene vandværker: Artesisk vandspejl: BAM: Behandlingskapacitet: Beholderkapacitet: Bekæmpelsesmidler: Beredskabsplan: Danienkalk: Drikkevandsområde: Dæklag:

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev Indsatsplan VIBORG AMT Miljø & Teknik for at sikre drikkevandet ved Sejerslev J. nr. 8-52-2-773-1-03 Indsatsplanen der skal sikre forsyningen af drikkevand ved Sejerslev er udarbejdet af: Viborg Amt i

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE

KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE Fedt mose Tipperup å Smør mose Kags å Gynge mose Utterslev mose Kags mose INDSATSPLAN FOR OPLANDET TIL KILDEPLADS XIII OG KILDEPLADS

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD OG NFI Rekvirent Høje-Taastrup Kommune Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 1311400022 Projektleder Udarbejdet af Anette

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Strandmarken Vandværk

Fremtidssikring af grundvandet til. Strandmarken Vandværk Fremtidssikring af grundvandet til Strandmarken Vandværk 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Strandmarken Vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven Udgiver Bornholms

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen

Læs mere

594 Depot Klosterhede

594 Depot Klosterhede 594 Depot Klosterhede Indsatsplan februar 2011 Indsatsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORORD...4 1. INDLEDNING...5 1.1 Baggrund...5 1.2 Hvad er en indsatsplan...6 1.3 Udarbejdelse af indsatsplanen...6 2.

Læs mere

Søndersø Indsatsområde

Søndersø Indsatsområde INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE Søndersø Indsatsområde Oktober 2009 Udarbejdet i samarbejde mellem: Furesø, Ballerup og Herlev Kommuner Rekvirenter Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur, e-mail: Benpost@furesoe.dk

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Grundvandsstrategi 2016

Grundvandsstrategi 2016 Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Kemiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indledning Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indvindingen består af en blanding af små vandforsyninger og store HOFOR kildepladser, der tilsammen

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle ATV, 21. Maj 2008 Kortlægning skaber ikke OSD er - det gør g r politik! Ved hjælp af geologisk

Læs mere

takt med de nye udfordringer. Vandforsyningsplan 2006-2018 Vandforsyningsplan 2006-2018 beskriver

takt med de nye udfordringer. Vandforsyningsplan 2006-2018 Vandforsyningsplan 2006-2018 beskriver Forord Hvad er en vandforsyningsplan? Odense Kommune planlægger borgernes forsyning med drikkevand i vandforsyningsplanen. Vandforsyningsplanen giver svar på spørgsmål som: Hvilke områder forsyner vandværkerne?

Læs mere

Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen

Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Dansk Vand Konference 2015 Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen Gunnar Larsen, geolog 19/11/2015 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Statslig udmelding

Læs mere

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version Gentofte og Lyngby-Taarbæk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Resume af teknisk version 1. FORORD I store dele af Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner indvinder vi drikkevand af høj kvalitet. Vandindvinding

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Hvem passer på grundvandet i fremtiden?

Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Af Kristen Simonsen, formand for Brovst Vandværk, formand for FVD-Region Nord og næstformand for FVD 32 Min artikel vil omhandle de private vandværkers holdning

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 10-02-2009 Dato: 20-01-2009 Sag nr.: KB 29 Sagsbehandler: Bolette Dorrit Jensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

BILAG 3. Oversigt over retningslinieændringer FORSLAG TIL RÅSTOFPLAN 2012 RETNINGSLINIEÆNDRINGER

BILAG 3. Oversigt over retningslinieændringer FORSLAG TIL RÅSTOFPLAN 2012 RETNINGSLINIEÆNDRINGER BILAG 3 Oversigt over retningslinieændringer FORSLAG TIL RÅSTOFPLAN 2012 RETNINGSLINIEÆNDRINGER OVERSIGT OVER RETNINGSLINIEÆNDRINGER Kap. 4. Retningslinier for den fremtidige råstofforsyning Gældende retningslinier

Læs mere

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED Projektleder Ole Frimodt Pedersen Projektleder Henrik Olesen Civilingeniør, ph.d. Hanne Møller Jensen Orbicon A/S

Læs mere

Forslag til Indsatsplan. for vandindvindingsopland syd for Skagen

Forslag til Indsatsplan. for vandindvindingsopland syd for Skagen Forslag til Indsatsplan for vandindvindingsopland syd for Skagen Udarbejdet af gruppe D007 på baggrund af rapporten Vandforsyning til Skagen Efterårssemester 2009 2 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Læs mere

BILAG 2: INDSATSKATALOG KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE OG HERLEV KOMMUNE TO AF KØBENHAVNS ENERGIS KILDEPLADSER UNDER VÆRKET VED ISLEVBRO

BILAG 2: INDSATSKATALOG KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE OG HERLEV KOMMUNE TO AF KØBENHAVNS ENERGIS KILDEPLADSER UNDER VÆRKET VED ISLEVBRO KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE OG HERLEV KOMMUNE Fedt mose Tipperup å Smør mose Kags å Gynge mose Utterslev mose Kags mose INDSATSPLAN FOR OPLANDET TIL KILDEPLADS XIII OG KILDEPLADS XIV TO AF KØBENHAVNS

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde. Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i

Læs mere

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

Bilag 1 Vandværksskemaer

Bilag 1 Vandværksskemaer Bilag 1 Vandværksskemaer På de følgende sider vises vandværkskemaer for de ti vandværker/kildepladser i Søndersø Indsatsområde. Der er anvendt følgende opbygning: 1) Kort over indvindingsoplandet På første

Læs mere

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 1 Bregninge Vandværk Bregninge vandværk forsyner ca. 111 forbrugere med drikkevand og har en indvindingstilladelse på 16.000 m 3 per år. n er gældende til den 30-09-2023.

Læs mere

Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND

Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND VI SIKRER REN JORD OG RENT VAND Hovedstadsregionen skal være en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet.

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker November 2010 Miljøsekretariatet Vandgruppen Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby,

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013 Maj 2013 Forord Det Gode Liv er visionen for den Regionale Udviklingsplan i Syddanmark. Det skabes

Læs mere

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Notat Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Høringssvar til Forslag til indsatsplan for grundvand, Assens med kommentarer. Følgende har indgivet høringssvar:

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

VandCenter Syds indsats overfor pesticider

VandCenter Syds indsats overfor pesticider VandCenter Syds indsats overfor pesticider ENVINA-temadage for indsatsplanlæggere den 8. og 9. oktober 2014 Troels Kærgaard Bjerre VandCenter Syd A/S Disposition VandCenter Syd kort fortalt (inkl. historisk

Læs mere

Information. Rettigheder

Information. Rettigheder Information Rettigheder - til ejere af forurenede grunde Amtets kortlægning af jordforurening Derfor gør vi det Kortlægning I Danmark har der gennem tiderne været brugt mange kemikalier i virksomheder

Læs mere

Tved Vandværk. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Tved Vandværk. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Tved Vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Natur og Vand november 2009 Titel Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Tved Vandværk Udgiver Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762

Læs mere

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg. Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: post@skodborgvandvaerk.dk Regulering af vandindvindingstilladelse

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

OPRENSNING AF PCE-FORURENING VED TERMISK OPRENSNING AF KILDEN OG FJERNELSE AF FORURENINGSFANEN VED RENSNING AF GRUNDVAND FRA DEN BERØRTE KILDEPLADS

OPRENSNING AF PCE-FORURENING VED TERMISK OPRENSNING AF KILDEN OG FJERNELSE AF FORURENINGSFANEN VED RENSNING AF GRUNDVAND FRA DEN BERØRTE KILDEPLADS OPRENSNING AF PCE-FORURENING VED TERMISK OPRENSNING AF KILDEN OG FJERNELSE AF FORURENINGSFANEN VED RENSNING AF GRUNDVAND FRA DEN BERØRTE KILDEPLADS Projektleder Jens Rasmussen, HOFOR jera@hofor.dk Enhedschef

Læs mere

Ideer til optimal udnyttelse af moniteringsdata. Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016

Ideer til optimal udnyttelse af moniteringsdata. Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016 Ideer til optimal udnyttelse af moniteringsdata Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016 Disposition Formål Kort om Nordvand Hvordan moniterer vi i Nordvand Eksempel på monitering ved Sandholm kildeplads

Læs mere

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer NOTAT Projekt Grusgravning i Vester Hornstrup Kunde Jørgen og Peter Olesen Notat nr. 01 Dato 2012-02-06 Til Fra Kopi til Region Syddanmark, Andreas Blinkenberg Rambøll, Niels N. Christensen og Trine Mehlsen

Læs mere

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Øvrige områder RÅSTOFPLAN REGION SJÆLLAND

Øvrige områder RÅSTOFPLAN REGION SJÆLLAND Retningslinjer Generelle retningslinjer Graveområder Sand, sten, grus, kalk, kridt og ler skal primært graves indenfor de lokale eller regionale graveområder, som er angivet på figur 5. Graveområderne

Læs mere

BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder

BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder Den lette løsning? Dansk Vandkonference 2010. Tirsdag den 12. oktober 2010 Ole Silkjær 1 Program BNBO Hvad er BNBO BNBO ved stigende grundvandsstand Tilsyn og overvågning

Læs mere

VANDKREDSLØBET. Vandbalance

VANDKREDSLØBET. Vandbalance VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god under grundvandet god grundvandsbeskyttelse? Ja, da det skærmer mod anden forurening

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag

Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag Udvidelse af den eksisterende råstofindvinding ved Øde Hastrup, Roskilde Debatperiode fra den 16. marts til den 19. april 2015. Send dine idéer og

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Aalborg Kommunes høringssvar til Region Nordjyllands fornyede offentlige høring af Råstofplan Hvorupområdet

Aalborg Kommunes høringssvar til Region Nordjyllands fornyede offentlige høring af Råstofplan Hvorupområdet #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Aalborg Kommune, Direktøren Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst raastoffer@rn.dk 13-12-2016

Læs mere