Vejen til Brexit - Et EU uden Storbritannien?

Transkript

1 Vejen til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Speciale RUC EU Studier Af Christian Wilche Vejleder: Kennet Lynggaard

2 2 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle kandidatprojekter og specialer på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Virksomhedsstudier Virksomhedsledelse Projekt- eller specialetitel: Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Projektseminar/værkstedsseminar: Speciale EU-Studier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Christian Wilche Speciale EU-studier Vejleders navn: Kennet Lynggaard Afleveringsdato: Antal anslag inkl. mellemrum: Tilladte antal anslag inkl. mellemrum: Jeg/vi erklærer, at der i projektet/specialet/opgaven ikke er afskrift fra tidligere publicerede tekster (inklusive egne eller andres opgaver), medmindre disse passager er tilføjet reference. 2

3 3 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche Undgå plagiat: lær at referere korrekt. Klik her: Hvis du overskrider det tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder. 3

4 4 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche Liste over figurer... 6 Abstract Introduktion Problemfelt Problemformulering Metode Afgrænsning Casestudiet Metodisk tilgang og brug af data Teori Teoretisk afklaring Historisk Institutionalisme Liberal Intergovernmentalisme Intergovernmentalisme Teoretisk analysebegreber og tilgange Anvendelse af Historisk Institutionalisme Anvendelse af Liberal Intergovernmentalisme Anvendelse af Intergovernmentalisme Analyse Storbritanniens Historisk Perspektiv Forfatningstraktaten som en Critical Juncture EU skeptisk Path Dependency Opsummering Storbritanniens og Lissabontraktaten Storbritanniens Nationale Interesser Storbritanniens forhandlingsposition Mere EU med Lissabontraktaten Opsummering Storbritanniens selvstændighedskompleks Opsummering Diskussion

5 5 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche 5.1. Storbritanniens EU flugt Konklusion Bibliografi

6 6 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche Figur 1: Side 10 Perception of benefits (UK) Bilag 1 European Commission Figur 2: Side 11 Perception of benefits (EU) Bilag 2 European Commision Figur 3: Side 31 oversigt over Liberal Intergovernmentalisme - selvkonstueret Figur 4: Side 35 - Perception of benefits (UK) Bilag 1 European Commision Figur 5: Side 36 Level of Citizens Confidence in the EU - Bilag 7 - EuroStat 6

7 7 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche Abstract The following master thesis is looking at the current situation of the United Kingdoms, and their relationship with the EU up till June The thesis is seeking to understand the reasoning behind and the contributing factors for the choice, by David Cameron, to call for a referendum on UK s continued membership of the EU, also called Brexit. This is done through the usage of Historical Institutionalism, Liberal Intergovernmentalism and Intergovernmentalism, in an attempt to get insight into the historical contexts and the situation of the UK at the time. But also to discuss possible Path Dependencies that might have led to the current circumstances. The thesis is looking at Euroscepticism both in a historical context and as a historical element to the British decision. It is concluded that the Euroscepticism is based on a national historical identity, that has been tested over a multitude of international treaties and agreements and have now reached a breaking point. The understanding of Euroscepticism in the project is, that it is defined by a historical context, and that to see it solely on the publics current situation, would be to misunderstand the greater picture. In this sense it can be said that: To understand Euroscepticism, one must understand the culture of the individuals and their national identity. The thesis also concludes that the choice of calling for a referendum, in many ways is based on a greater national self-understanding and a basis of heavy historical baggage in a national sence. 7

8 8 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche 8

9 9 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche Den 23. juni 2016 står den Europæiske Union overfor en milepæl, som kan ændre den måde EU bliver set på i dag. I Storbritannien bliver der afholdt folkeafstemning om hvorvidt de skal fortsætte deres medlemskab af EU eller gå ad andre veje. Det er interessant at kigge på hvad der motiverer Briterne til at skulle tage en sådan beslutning. Men det er måske endnu mere interessant at vende blikket indad mod unionen, og se på hvor denne EU-skepsis, i Storbritannien egentlig kommer fra Problemfelt EU som vi kender det i dag, står overfor hidtil uforudsete udfordringer. Udefra set er der over flere år opstået en skepsis overfor projektet, som der ikke er nogle konkrete svar på eller planer for at udbedre. Dette kan blandt andet ses i tilfældet med Storbritannien, og hvordan de nationale politikere har valgt at udskrive valg om hvorvidt Storbritannien skal melde sig ud af EU, også kaldet Brexit (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, u.d.) Som vi kan se i Bilag 1 er der en relativ høj utilfredshed med EU i Storbritannien, især sammenlignet med hele EU som ses i Bilag 2 (Bilag 1, Bilag 2). Som vi kan se i figur 1 har der før 1998 været en nedadgående trend i forhold til negativitet overfor EU i Storbritannien (se figur 1). Men fra 1998 og frem ser vi en voksende negativitet. Det ses også hvordan der samtidig er en stigning i positivitet indtil omkring , som falder sammen med starten på euro-krisen. Det betyder altså at flere, som ikke tidligere har taget stilling til EU, fra DK (Don t Know) delen af undersøgelsen har (i højere grad) taget større stilling til EU. Men fra 2007 ser vi at også de EU-positive ændrer holdning til enten DK eller Negativt. 9

10 10 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche Figur 1 (Perception of benefits of membership in United Kingdom, Bilag 1) Det samme kan også siges om meningsmålingen fra(for) hele EU, som set i figur 2. Her er der dog en langt højere positivitet overfor EU. Vi kan dog se at der fra 2007 til 2010 er flere der ser EU i et mere negativt lys. Der er altså en voksende EU negativitet generelt. Det der er interessant ved netop Storbritannien er, at det kan ses som en ekstrem case, hvor det er mere tydeligt. I den sammenhæng kan også valget om Brexit (at forlade EU), eller Bremain (at forblive medlem), give indblik i denne negativitet, og hvordan de britiske politiske partier mener at man skal snakke til befolkningen. Dette vil give et indblik i hvordan EU bliver opfattet, da der kan siges at være en sammenhæng mellem, hvordan politikerne opfatter befolkningens holdning og de diskurser der hersker overordnet i samfundet, i dette tilfælde udelukkende-specifikt? Storbritannien, hvilket jeg vil komme ind på i min analyse. 10

11 11 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche Figur 2 (Perception of benefits of membership in EU, Bilag 2) Det interessante er at se på, hvorfor man i Storbritannien har besluttet at udskrive valg. Da vi kan se de samme tendenser rundt omkring i Europa, er det i højere grad et spørgsmål om hvor EU bevæger sig hen, og hvordan man håndtere dette. På mange måder kan det siges at den grundlæggende mistro til EU, består i et forståelses problem, og mangel på information. Hvis vi kigger på Bilag 3 og Bilag 4, ses en skræmmende tendens. Omkring 20 % af EU borgere har aldrig hørt om den Europæiske centralbank (Bilag 3), og mere end 20 % har ikke hørt om den europæiske unions domstol (Bilag 4). Disse funktioner, som er ret grundlæggende for det daglige arbejde inden for EU, har altså et ret basalt informationsproblem. Hvis vi siger at 20 % aldrig har hørt om disse institutioner, kan man så gætte sig til at det nok er mere end 20 % der ikke er klar over, hvad disse institutioner arbejder med. 11

12 12 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche Det ser lidt lysere ud hvis vi kigger på europaparlamentet, hvor det i det mindste er under 10 % af EU-borgerne der ikke har hørt om dette (Bilag 5). Men det er stadig ikke godt nok, at 10 % ikke har hørt om det repræsentative organ i EU. Og når det kommer til EU-kommissionen, ser vi igen at omkring 20 % af de adspurgte ikke har hørt om dette (Bilag 6). Det er altså 20 % der ikke har hørt om et ledende EU organ. På denne baggrund vil jeg mene at det kan siges, at EU har et grundlæggende informations problem. Og hvis der kan findes en sammenhæng eller en forklaring, kan det siges at negativiteten kunne hænge sammen med mangel på information og forståelse for EUs arbejdsområder og -opgaver. Jeg vil derfor tage udgangspunkt i casen om valget i Storbritannien, Brexit or Bremain, som eksempel på en større problematik. Jeg vil dog ikke kigge på problemet i en britisk optik, men som et symptom på et Europæisk problem. Jeg vil derimod kigge på hvordan EU har arbejdet med sagen, og hvad der har gjort at vi bevæger os mod denne tendens. Med udgangspunkt i dette problemfelt, er jeg kommet frem til følgende problemformulering, som skal indramme og sætte tonen for mit speciale. Samtidig skal det også virke som en rød tråd i form af arbejdsspørgsmålene Problemformulering Med Storbritannien som case vil dette speciale beskæftige sig med spørgsmålet; Hvad er årsagen til den stigende skepsis overfor EU i perioden ? 12

13 13 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche 13

14 14 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche Dette afsnit vil beskrive hvordan jeg arbejder med data, hvilke valg jeg tager i løbet af projektet og hvordan jeg bruger den teori jeg har valgt. Afsnittet vil fokusere på hvordan min analyse og diskussion kommer til at være opbygget. Dette afsnit vil derfor både inddrage metodiske tilgange, og teoretisk afklaring. Da der i specialet ikke vil indgå en decideret gennemgang af den valgte teori, vil introduktionen til teorien foregå i dette afsnit Afgrænsning Da specialet kommer til at tage udgangspunkt i den Britiske EU-skepsis, og at dette får en konklusion i og med valget Brexit/Bremain afstemningen den 23. juni (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, u.d.), er det vigtigt at sige, at jeg ikke kommer til at tage udgangspunkt i resultatet. For det første, føler jeg ikke at jeg ville kunne nå at give en ordentlig analyse af resultatet, i og med at det ligger så tæt på færdiggørelsen af dette speciale. For det andet, er det for mig heller ikke så interessant at analysere på valgresultater, da jeg i højere grad har fokus på vejen dertil og folkestemningen. For det tredje, ville jeg blive nødt til at arbejde med forudsigelser, og dette mener jeg ikke vil være givende for en analyse, da det hurtigt bliver til gætteri. Derfor vil specialet have en tidsmæssig afgrænsning, så jeg ikke arbejder med selve valget. Men da kampagnerne fra både ja- og nej-siden kan afspejle de politiske aktørers forståelse af målgruppen, vil specialet kigge på data op til 1. juni

15 15 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche For at begrænse den data jeg analyserer på, til en overskuelig mængde, vælger jeg at tage udgangspunkt i den stigning i negativitet set fra omkring 1998 (se problemfelt, figur 1). Da det dog stadig kan have betydning hvordan man overordnet ser politik i Storbritannien i en historisk kontekst, vil jeg dog ikke holde mig tilbage fra at bruge kilder, som refererer til før dette punkt. Jeg vil dog kun kigge på data fra før 1998 hvis det giver en historisk kontekst, eller etablerer en baggrund for beslutninger taget i perioden Casestudiet I specialet vil jeg have fokus på Storbritannien, og valget om Brexit eller Bremain, som et eksempel på en overordnet udvikling i EU. For at finde ud af, om man overhovedet kan sammenligne Storbritannien med resten af EU, giver det mening at kigge på casestudiet som arbejdsværktøj. Ifølge Bent Flyvbjerg er der forskellige tilgange til casestudiet som arbejdsværktøj, og hver tilgang bruges til at få forskellige resultater (Flyvbjerg, 2010, s. 475). Da jeg forsøger at sige noget om en generel udvikling i EU, ved at kigge på tilfældet med Storbritannien, og at vi nu er kommet til et punkt, hvor borgerne skal til afstemning om fortsat medlemskab, benytter jeg mig af det Bent Flyvbjerg kalder for en ekstrem case (Flyvbjerg, 2010, s. 474). Ekstrem casen har det formål at kigge på et tilfælde af en overordnet tendens, som er tydelig i sådan en grad, at nuancerne bliver mere gennemskuelige. Flyvbjerg formulerer det på denne måde: Den ekstreme case er velegnet til at markere en pointe på en særlig dramatisk måde - (Flyvbjerg, 2010, s. 474). Casen om Storbritannien bliver en ekstrem case i den forstand, at vi ser en anderledes, eller større modstand mod EU, end blandt den gennemsnitlige EU befolkning (Se figur 1 og figur 2), og man kan derfor ikke sige at der eksisterer de samme forhold alle andre steder. Det kan derfor ikke med sikkerhed siges, at Storbritannien er et første eksempel på en negativ tendens 15

16 16 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche i EU. Men det er muligt at undersøge om utilfredsheden stammer fra EU-beslutninger, eller om der er tale om nationale forhold. Der har været en voksende utilfredshed med den Europæiske Union i Storbritannien, som blandt andet kan ses i det meget højreorienterede parti, UKIP, fremgang i britisk politik (Hunt, 2014). Partiet er overvejende EU modstandere og går ind for, at Storbritannien skal forlade EU, men beholde et samarbejde på nogle områder, som fx. handel (Hunt, 2014). Casen med Storbritannien skal bruges for at se et nutidigt eksempel på hvordan EU står over for en identitetskrise. For mig er det relevant at bruge dette som case, da det på mange måder kunne ses som et decideret symptom på den tillidskrise vi har set i de seneste år. I stedet for at tage udgangspunkt i hele EU eller flere forskellige lande, kan en case som Storbritannien og Brexit/Bremain, skabe fokus på og give mulighed for at sige noget mere præcist, især i forhold til de teorier jeg gerne vil have i spil. Med casen kan der mere præcist siges noget om hvordan briterne ser EU historisk set, og hvordan deres forståelse af institutioner er vigtige i forhold til holdning. Dermed på hvilken den diskurs der er blevet opbygget i Storbritannien igennem en årrække, og hvorvidt briterne ser sig selv som europæiske borgere eller om de måtte have et forhold til andre institutioner Metodisk tilgang og brug af data Specialet vil have fokus på empirisk data, som vil være lavet af andre instanser, og der vil derfor ikke indgå egen indsamlet empiri. Det at indsamle egen empiri ville i dette tilfælde være upraktisk, da jeg vil fokusere på statistikker. Dette kræver utrolig meget arbejde og mange ressourcer, og disse data er desuden at finde, lavet af valide kilder såsom Eurostat og 16

17 17 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche Dansk statistik, europa.eu osv. Samtidig vil der indgå artikler og publikationer, skrevet af forskellige nyhedshuse. Disse vil til tider være partiske. Jeg benytter blandt andet kilder som The Guardian, der har en tendens til at være konservativ i sin politiske beskrivelse af situationer. I disse tilfælde forsøger jeg at sortere i det der er skribentens egen holdning og det der er reelle fakta. Derfor benytter jeg mig også hovedsageligt kun af citater og udtalelser fra de egentlige politikkere, når jeg benytter disse typer kilder. Det er vigtigt at sige at specialet ikke kommer til at være et decideret statistisk speciale, og at jeg ikke vil lave statistiske analyser. Den måde statistik vil indgå i specialet, er at de skal være med til at give et billede, af den måde den britiske befolkning ser EU på, og på den måde give baggrund for en politologisk analyse. 17

18 18 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche 18

19 19 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche I denne del af specialet vil jeg redegøre for de teorier jeg benytter mig af, til analyse af problemformuleringen. Først vil jeg forklare teoriens udgangspunkt, og gå i dybden med de dele af teorien jeg specifikt benytter mig af. Dernæst vil jeg beskrive hvordan jeg bruger det teoretiske apparat til selve analysen, sådan at hovedpointerne bliver klargjort Teoretisk afklaring I dette underafsnit vil jeg beskrive de teorier som vil blive benyttet, til at udarbejde en analytisk besvarelse af min problemformulering. Dette afsnit vil hovedsageligt fokusere på de overordnede teorier, og gå i dybden med deres hovedpointer Historisk Institutionalisme Ifølge John L. Campbell er der tre hovedretninger inden for institutionsanalyse, helt specifikt rational choice-institutionalisme, organisations institutionalisme og historisk institutionalisme (Campbell, 2004, s. 15). De tre former for institutionsanalyse betegnes som nyinstitutionalisme, da de hver især grunder i ældre retninger af institutionsanalyse (Campbell, 2004, s. 15). I dette speciale vil jeg fokusere på brugen af historisk institutionalisme, og hvordan dette kan være med til at forklare de trends vi ser i Storbritannien i øjeblikket. 19

20 20 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche Institutionel arrangering af samfundet, ses i Historisk Institutionalisme som det grundlag lovgivning og organisering af samfundet er bygget på, som regel ud fra historisk kulturelle normer og værdier (Campbell, 2004, s. 36). Dermed mener forskere inden for Historisk Institutionalisme at en politisk beslutning, altid vil have en historisk kontekst som man accepterer som del af sit beslutningsgrundlag. Inden for Historiske Institutionalistisk forskning, benytter man sig hovedsageligt af de to begreber Critical Juncture og Path Dependence som der nu vil blive redegjort for (Oxford University Press, 2015). Critical Junctures Critical Junctures omhandler, hvordan enkelte begivenheder eller korte perioder har betydning for fremtidige beslutninger i organisationer eller politik (Oxford University Press, 2015). Altså hvor en Institutionel tilgang til beslutningstagen, enten kan opstå eller blive ændret fra en tidligere tilgang. For at identificere noget som værende en Critical Junction, bliver perioden denne hændelse har forløbet sig over, nødt til at være kortere end den præcedens der bliver skabt (Oxford University Press, 2015, s. Critical Juncture and Path Dependence). Capoccia and Kelemen (2007, 348) argue that critical junctures are best understood as periods of time that are significantly shorter than the path-dependent processes resulting from them. (Oxford University Press, 2015, s. Critical Juncture and Path Dependence). Man kigger derfor efter relevante historiske begivenheder, som ændrer tilgangen til beslutningstagen i et givent land eller organisation. Grunden til at man inden for Historisk Institutionalisme ser efter Critical Junctions, er fordi de kan være med til at forklare path dependency (Oxford University Press, 2015, s. Critical Juncture and Path Dependence). I The Oxford Handbook of Historical Institutionalisme burger Soifer, Latin Amerika som eksempel. Her beskrives det hvordan der i stigende grad var en tendens til Import substitution 20

21 21 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche industrialization (ISI), og hvordan man kan se, at denne tendens fortsat figurerede i lande som var påvirket af Depressionen og 2. Verdenskrig, og hvordan denne praksis forsætter op igennem 1940 erne og 1950 erne, på trods af nyopståede politiske koalitioner (Oxford University Press, 2015, s. Critical Juncture and Path Dependence). Vi kan altså se hvordan historiske begivenheder er med til at skabe præcedens, for den måde man foretager politiske beslutninger på trods af begrænset direkte påvirkning. Path Dependence Path Dependence kan altså opstå på baggrund af critical junctures, hvor beslutningstagere er blevet tvunget af udefrakommende kræfter, til at gå i en specifik retning. Path Dependence er et begreb man benytter, til at forklare hvorfor institutioner består, selv længe efter de er holdt op med at være effektive (Oxford University Press, 2015, s. Critical Juncture and Path Dependence). Grundlæggende benyttes begrebet til at forklare, hvordan trends bliver sværere og sværere at ændre på over tid, da de skaber præcedens (Oxford University Press, 2015, s. Critical Juncture and Path Dependence). Man taler om forskellige tilgange til tanken om Path Dependence, hvor man blandt andet kigger på positiv feedback. Forståelsen af positiv feedback handler om, at en institution skaber nogle rammer, og når aktørerne så arbejder med disse rammer, og får positive resultater, skaber det en feedback effekt, som forstærker institutionen og dermed gør den sværere at ændre på (Oxford University Press, 2015, s. Critical Juncture and Path Dependence). En anden tilgang er at kigge på hvordan historisk begivenheder har direkte forstærkende effekt på en given institution (Oxford University Press, 2015, s. Critical Juncture and Path Dependence). Dette skal forstås på den måde, at man arbejder inden for en speciel tilgang indtil man rammer et critical juncture. Her vil man så i første omgang forsøge at benytte de metoder og rammer man hidtil har arbejdet ud fra. Virker disse ikke vil man skulle ændre sin 21

22 22 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche tilgang, og dermed skabe en ny trend eller en ændring, afhængig af resultat (Oxford University Press, 2015, s. Critical Juncture and Path Dependence). Har de derimod den ønskede effekt, vil de forstærke de hidtil brugte metoder og rammer, og øge tiltroen til, at dette er den rigtige måde at gøre tingene på (Oxford University Press, 2015, s. Critical Juncture and Path Dependence). Dermed kan historiske begivenheder og tilfældige hændelser, være med til at skabe nye institutionelle arbejdsmetoder, eller forstærke de allerede eksisterende tilgange Liberal Intergovernmentalisme I specialet vil jeg kigge på to forskellige tilgange til integrationsteori. Den første af disse teorier er Liberal Intergovernmentalisme, som bygger på Andrew Moravcsiks tanker om det europæiske projekt. Grundlæggende har den Liberale Intergovernmentalisme en rationalistisk ramme, hvilket Moravcsik ser som en nødvendighed for at kunne sige noget overordnet (Moravcsik, The Choice for Europe, 1998, s. 20). Denne rationalistiske ramme for den analytiske tilgang, går ud fra at nationale interesser er ensartede, og at man i en forhandlingssituation ikke har forskellige nationale holdninger, når det kommer til internationale sammenhæng (Moravcsik, The Choice for Europe, 1998, s. 20). Rammen indbefatter at man kigger på forskellige omgange af en given forhandling, og dermed får indsigt i aktørenes nationale interesser (hvad der er vigtigst for dem) og hvilke forhold de er villige til at gå på kompromis med (de ændringer vi ser i aftalen, igennem forhandlingsrunderne) (Moravcsik, The Choice for Europe, 1998, s. 20). Dermed går man ikke i dybden med de enkelte motiver bag udlægningen af aftaler, da det i højere grad skal ses som en flydende analyse der beskæftiger sig med de overordnede bevægelser (Moravcsik, The Choice for Europe, 1998, s. 20). By explaining less at each stage, we seek to explain more overall Moravcsik (Moravcsik, The Choice for Europe, 1998, s. 20). 22

23 23 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche Moravcsik forklarer at denne rationalistiske ramme bliver delt op i tre sammenhængende stadier, som skal ses som havende indflydelse på hinanden (Moravcsik, The Choice for Europe, 1998, s. 20). Disse stager er Nationale Præferencer, Substantive Forhandlinger, også kaldet Interstatslige Forhandlinger, og Institutionelle Valg (Moravcsik & Schimmelfennig, Liberal Intergovernmentalism, 2009, s. 69). Nationale Præferencer Nationale Præferencer bliver i en Liberal intergovernmentalistisk tilgang, set som en samlet og ensidig forståelse af nationale behov. Altså at en national repræsentant vil følge nationens samlede behov i deres forhandlinger i en interstatslig arena (Moravcsik & Schimmelfennig, Liberal Intergovernmentalism, 2009, s. 69). Interne nationale stridigheder bliver altså ikke anset som en faktor der har relevans for det interstatslige plan, da nationens interne forhandlinger, repræsentation og diplomati, er med til at skabe en konsistent præference i den givende forhandling (Moravcsik & Schimmelfennig, Liberal Intergovernmentalism, 2009, s. 69). Dog er nationale præferencer flydende og skifter over tid afhængig af nationale sociale bevægelser, og deres evne til at influere den politiske agenda på et nationalt niveau (Moravcsik & Schimmelfennig, Liberal Intergovernmentalism, 2009, s. 69). I en given forhandlingssituation vil de nationale præferencer altså være præget af nationalt funderede behov såsom økonomiske behov, forudsat at dette er den største trussel mod den givende nations levevis (Moravcsik & Schimmelfennig, Liberal Intergovernmentalism, 2009, s. 70). Ifølge Moravcsik, har økonomiske behov i flere tilfælde været vigtigere end eksempelvis sikkerhedsmæssige behov eller Europæiske idealer i EU forhandlinger (Moravcsik & Schimmelfennig, Liberal Intergovernmentalism, 2009, s. 70). 23

24 24 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche Dette gør dog ikke de nationale præferencer flydende på nogen måde, i en specifik forhandlings situation, eftersom de nationale behov, ifølge Moravcsik, på forhånd er blevet defineret inden den givende forhandling (Moravcsik & Schimmelfennig, Liberal Intergovernmentalism, 2009, s. 70). Dermed er det klargjort, hvordan de nationale aktører bør agere i forhandlingssituationen, og man kan derfor kigge udelukkende på forhandlingssituationen og hvem der har et stærkt eller svagt forhandlingsudgangspunkt (Moravcsik & Schimmelfennig, Liberal Intergovernmentalism, 2009, s ). Dette leder os over til Interstatslig Forhandling, og den givende nations forhandlingsudgangspunkt. Interstatslig Forhandling Ifølge Liberal intergovernmentalisme, bliver man nødt til at benytte en teori om forhandlinger, som kan forklare hvordan stater vælger at gå på kompromis i forhandlingssituationer (Moravcsik & Schimmelfennig, Liberal Intergovernmentalism, 2009, s ). I disse situationer vil stater have forskellige præferencer, og for at komme frem til et resultat som er acceptabelt for alle parter, bliver de enkelte aktører nødt til at vurdere, hvilke elementer der er vigtigst for dem og hvad de er villige til at give slip på (Moravcsik & Schimmelfennig, Liberal Intergovernmentalism, 2009, s. 71). Da en aftale i høj grad handler om de indrømmelser en nationalstats agent er villig til at give, overfor de andre aktører i forhandlingerne, er det vigtigt at kigge på fordelingen af indrømmelser mellem aktørerne (Moravcsik & Schimmelfennig, Liberal Intergovernmentalism, 2009, s. 71). Resultater af internationale aftaler, vil derfor være dybt afhængige af styrkeforholdet blandt aktørerne, og man er derfor nødt til at kigge på 24

25 25 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche nationalstatens forhandlingsposition i forhold til deres præferencer (Moravcsik & Schimmelfennig, Liberal Intergovernmentalism, 2009, s. 71). Forhandlingspositionen for en given nationalstat er baseret på de fordele en endelig aftale vil resultere i, altså hvad nationalstaten får ud af at indgå i denne aftale. Da de forskellige parter i den internationale forhandling ikke vil få lige meget ud af aftalen, har de forskellige interesser for at få den gennemført (Moravcsik & Schimmelfennig, Liberal Intergovernmentalism, 2009, s. 71). Derfor er information og præferencer vigtige i forhold til resultatet af forhandlingerne. Dette skal ses i den kontekst at en nationalstat som får meget ud af aftalen, i højere grad er villig til at gå på kompromis, hvorimod en nationalstat der ikke får så meget ud af aftalen, har en bedre position til at true de andre aktører med ikke at lade aftalen gå igennem (Moravcsik & Schimmelfennig, Liberal Intergovernmentalism, 2009, s. 71). For at udnytte dette til fulde, vil de bedst informerede aktører, som har viden om andre aktørers præferencer og de institutionelle tilgange i en given forhandling, have en bedre position til at kunne kontrollere og manipulere forhandlingerne (Moravcsik & Schimmelfennig, Liberal Intergovernmentalism, 2009, s. 71). Alt dette er med til at skabe et asymmetrisk magtforhold i en given forhandlingssituation. En aktør som får meget ud af en aftale, vil gå langt for at få den gennemført og dermed komme med indrømmelser til de parter som ikke har samme gevinst eller tab ved at gennemføre aftalen, samtidig med at de bedst informerede parter har en bedre position (Moravcsik & Schimmelfennig, Liberal Intergovernmentalism, 2009, s. 71). Det asymmetriske magtforhold gør at aktørerne i højere grad ville være åbne til at integrere sig i internationale samarbejder og gå på kompromis med nationale forhold, hvis de har en opfattelse af at de får mest ud af disse forhandlinger. Derfor er det relevant at kigge på aktørenes magtforhold, over en række forhandlinger, da en nationalstat med en dårlig magtposition igennem længere tid, vil være meget afhængig af de andre aktørers vilje til at gå på kompromis, for ikke at føle for store tab på nationale værdier og ressourcer (Moravcsik & Schimmelfennig, Liberal Intergovernmentalism, 2009, s. 71). 25

26 26 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche Omvendt vil en aktør med en god magtposition over flere forhandlinger, være bedre i stand til at kontrollere resultatet, på en sådan måde at de får mest muligt ud af det internationale samarbejde (Moravcsik & Schimmelfennig, Liberal Intergovernmentalism, 2009, s. 71). Institutionelle Valg Ifølge Moravcsik og Schimmelfennig er internationale institutioner nødvendige, for at være i stand til at skabe et vedvarende og holdende internationalt samarbejde (Moravcsik & Schimmelfennig, Liberal Intergovernmentalism, 2009, s. 72). De forklarer hvordan nationalstater overgiver beslutningstagen på nogle områder til supranationale organisationer, hvis disse er i stand til at tage beslutninger på vegne af et internationalt samarbejde. Dette gøres på trods af hver enkelt nationalstats efterfølgende ønsker, sådan at de supranationale organisationer kan se ud over enkelte nationale præferencer, og tage beslutninger der gavner samarbejdet som helhed (Moravcsik & Schimmelfennig, Liberal Intergovernmentalism, 2009, s. 72). De argumenterer også for at de supranationale institutioner er med til at give samarbejdet bedre levevilkår, da der bliver skabt basis for sanktioner og andre kontrol vilkår, som skal sørge for at nationalstaterne overholder de indgåede aftaler (Moravcsik & Schimmelfennig, Liberal Intergovernmentalism, 2009, s. 72). Dette gør at de fremtidige forhandlinger inden for den supranationale institution, i højere grad vil være på lige vilkår, da nationalstaterne ikke vil bruge lige så mange kræfter på at forsøge at gennemskue de andre aktøres fremtidige præferencer, og der er dermed basis for at skabe gensidig tillid til et holdbart samarbejde, og tillid til den valgte institution (Moravcsik & Schimmelfennig, Liberal Intergovernmentalism, 2009, s. 72). På denne baggrund er det derfor helt grundlæggende for det internationale samarbejde, og organisering af samarbejdet igennem supranationale institutioner, at de nationale aktører 26

27 27 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche støtter op om de supranationale beslutninger (Moravcsik & Schimmelfennig, Liberal Intergovernmentalism, 2009, s. 73). Dette gøres ifølge Moravcsik og Schimmelfennig, på det nationale plan af igennem implementering og håndhævelse af de ledende organer, juridiske organer og grupper og aktører der på nationalt plan støtter op om den givende policy, og de aftaler der bliver lavet på det supranationale niveau (Moravcsik & Schimmelfennig, Liberal Intergovernmentalism, 2009, s. 72) Intergovernmentalisme For at kæde de to tidligere teorier sammen, vil jeg i det følgende afsnit komme ind på den sidste teori jeg vil benytte mig af, nemlig Intergovernmentalisme. Intergovernmentalisme er ligesom Liberal Intergovernmentalisme, en integrationsteori og den forsøger derfor at forklare nogle af de samme ting som Moravcsik, dog med nationalstaten og dennes historie i fokus (Hoffmann, 1966, s ). Intergovernmentalisme, som Hoffmann ser det, tager udgangspunkt i det internationale samarbejde som figurerer i 60 erne og det er derfor en helt anden form for EU (dengang EF) han beskæftiger sig med på. Dermed mener han at det internationale samarbejde har nogle grundlæggende karaktertræk ( (Hoffmann, 1966, s. 159). 1) Alle internationale systemer løser sine problemer på baggrund af en række motiver, som er definerede af den kontekst systemet er skabt af, det værende geo-historisk og -politisk situation, nationale præferencer og medlemmernes internationale målsætninger uden for fællesskabet (Hoffmann, 1966, s. 160). Han mener at det Europæiske samarbejde blev skabt på baggrund af et ønske om sammenhold, fra nationer som tidligere har haft store konflikter, hvilket har kostet dem dyrt (Hoffmann, 1966, s. 160). Andre karaktertræk vi ser specifikt på det Europæiske samarbejde, er ifølge Hoffmann den store mængde af nye nationer i en geografisk kontekst, og at dette biddrager til et større ønske om internationalt samarbejde, da nationalisme ikke har en dyb rod i befolkningerne i disse nationer (Hoffmann, 1966, s. 160). 27

28 28 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche Hoffman mener dermed at den historiske baggrund for en given nation, er med til at skabe modstand eller støtte til et internationalt samarbejde, da nationale magtværdier spiller en helt konkret rolle (Hoffmann, 1966, s. 160). På den baggrund kan vi kigge på tung og let historiske bagage: En af de nyere nationalstater i samarbejdet, vil i større grad overlade værdier og kulturel identitet til et internationalt samarbejde; hvorimod en nation med tung historisk bagage vil have større modvilje mod at overlade kontrol til et internationalt system (Hoffmann, 1966, s ). Nationalstaterne beskytter deres egne interesser ud fra kulturelle værdier, og man kigger derfor på den historiske kontekst af nationale værdier. På den måde skelner Intergovernmentalisme mellem to former for politiske interesser igennem hvilket integration kan ske, eller ikke ske, afhængig af kulturel baggrund og historisk bagage (Nwaneri, 2009, s. Arguments by the Intergovernmentalists). Her er der tale om det intergovernmentalisme kalder for henholdsvis High og Low politics (Nwaneri, 2009, s. Arguments by the Intergovernmentalists). Det der anses for at være low politics er blandt andet spørgsmål omkring økonomi, produktion, import og export (Nwaneri, 2009, s. Arguments by the Intergovernmentalists). Disse vil ifølge intergovernmentalisterne hovedsageligt knytte sig til den lette bagage, og vil betyde mindre for national identitet at ændre på, eller at uddelegere, beslutningsmæssigt, til et internationalt system. På den anden side har man high politics, som er politik der knytter sig til de grundlæggende nationale værdier, og har betydning i en historisk kontekst (Nwaneri, 2009, s. Arguments by the Intergovernmentalists). Disse former for politik er emner såsom suverænitet, nationalitet, flag mm. (Nwaneri, 2009, s. Arguments by the Intergovernmentalists). Ifølge intergovermentalisterne er disse former for politik overordnet sværere at ændre på, især hvis der er tale om nationer med tung historisk bagage. Med tung historisk bagage vil de nationale kulturelle værdier være tæt knyttet til de former for politik, som anses for at være high politics. De nationer med tung historisk bagage vil 28

29 29 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche derfor ifølge intergovernmentalisterne være mindre tilbøjelige, hvis overhoved villige, til at uddelegere beslutningstagen til et internationalt niveau Teoretisk analysebegreber og tilgange I dette afsnit vil jeg beskrive hvordan jeg bruger de forskellige teorier i en praktisk forståelse. Dette gør jeg for at skabe en indsigt i den teoretiske brugbarhed, men samtidig også for at give læseren en bedre forståelse af den teoretiske sammenhæng Anvendelse af Historisk Institutionalisme I afsnittet om Historisk Institutionalisme redegjorde jeg for begreberne Critical Junctures og Path Dependence, som er hovedbegreberne inden for forståelsen af institutioner i denne teoretiske retning (se afsnit , historisk institutionalisme). Med disse begreber i mente vil jeg nu redegøre for, hvordan dette skal bruges i en analytisk forstand. For at kigge på hvordan en nationalstats beslutningstagen og motivationen for en given afgørelse er, bliver man nødt til at kigge på de specifikke historiske begivenheder der kan ligge til grund for fremtidige beslutninger. Derfor vil jeg i min analyse af Storbritanniens beslutning om at udskrive valg, kigge på hvilken motivation de kunne have for at gøre dette i kraft af historiske begivenheder. Her bliver det især vigtigt at kigge på den selvforståelse og det værdigrundlag, den britiske befolkning og de britiske politikkere har af sig selv. For at gøre dette vil jeg kigge på historiske begivenheder, som kan have indflydelse på Storbritanniens selvforståelse. Altså vil jeg kigge på Critical Junktures og hvordan disse har indflydelse på de politiske trends inden for politik i Storbritannien. 29

30 30 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche Ved at kigge efter begivenheder som har haft et markant efterspil, vil det blive muligt at se på Path Dependence. Dermed kan det ses hvordan briterne afgører deres nationale præferencer, på baggrund af deres nationale institutionelle baggrund. Det kan omvendt være værd at kigge på faste politiske praksisser, da disse ville kunne identificeres som værende Path Dependent, og man kan på den måde gå baglæns for at se på grundlaget for disse politiske praksisser, og hvornår de er opstået. Derfor vil jeg i min analyse, både kigge efter politiske trends og forsøge at spore dem tilbage til en form for Critical Juncture. Og samtidig se om begivenheder af stor betydning, eksempelvis finanskrisen, kan have været en critical juncture som har skabt en efterfølgende path dependence Anvendelse af Liberal Intergovernmentalisme I afsnittet om Liberal Intergovernmentalisme beskriver jeg i hovedtræk, de tanker og ideer der ligger til grund for teorien (se afsnit , liberal intergovernmentalisme). Modsat Historiske Institutionalisme, går Liberal Intergovernmentalisme meget lineært til værks. Her er det nødvendigt at identificere de nationale interesser, for så at kunne sige noget om deres position i en interstatslig forhandling, for så til sidst at kunne sige noget om hvilken institutionel betydning en given forhandling kommer til at have. 30

31 31 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche Processen kan eventuelt illustreres på følgende måde: Figur 3 (Udarbejdet på baggrund af afsnit , Liberal Intergovernmentalisme) Med dette udgangspunkt vil jeg i analysen kigge på nogle forhandlinger hvor Storbritannien har været inde over, og kigge på deres forhandlingssituation. Samtidig vil jeg se på det man kan vurdere som værende deres nationale præferencer, og dermed se hvordan de forsøger at påvirke den Europæiske Unions arbejde. Dette vil give et indblik i deres institutionelle valg og deres ønsker i forhold til europæisk integration. Altså om deres forhandlingssituation giver dem mulighed for at påvirke EU, på en måde så de institutionelle valg stemmer overens med deres nationale præferencer Anvendelse af Intergovernmentalisme I afsnittet om Intergovernmentalisme beskriver jeg hvordan nationale præferencer skal ses i en historisk kontekst og ikke bare ud fra nuværende værdier og økonomiske gevinster (se afsnit Intergovernmentalisme). Ifølge Intergovernmentalisterne bliver man nødt til at differentiere mellem stater med tung historiske bagage og let historisk bagage, da den tunge bagage i højere grad vil være præget af stærke nationale værdier og symboler, som gør at de i meget lav grad vil være tilbøjelige til at integrere sig på High Politics områder. 31

32 32 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche Med dette som teoretisk værktøj, vil jeg kigge på hvordan de to tidligere teorier kan være med til at skabe en fælles forståelse for den måde Storbritannien er kommet frem til deres beslutning om at udskrive valg. Jeg vil fokusere på den form for historisk bagage Storbritannien har og hvordan dette spiller ind i de forhandlinger jeg kigger på. Er der tale om low politics har det en given betydning for hvordan Storbritannien vælger deres nationale præferencer, og ligeså med forhandlinger på områder som ville anses som high politics. Dermed benytter jeg Intergovernmentalisme som teori til at se på de nationale aktøres ønsker, og som Intergovernmentalisterne siger, behøver det ikke kun at være økonomisk motivation, hvilket skaber et behov for at kunne identificere andre motiver for nationale præferencer. Der ses altså på hver enkelt aftale, om denne måtte være low eller high politics, og hvilken form for bagage deres nationale præferencer i disse aftaler ligger op til. Samtidig kigger jeg også på hvilken form for bagage deres path dependence og eventuelle critical junctures ligger op til. Altså om man kan undersøge historisk bagage i en historiske institutionel kontekst. 32

33 33 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche 33

34 34 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche I denne del af specialet vil jeg ud fra teorien i kapitel 3 lave en analyse af det jeg ser som grunden og motivationen for at udskrive valg i Storbritannien. Analysen vil bestå af tre dele, som vil lede til diskussionen i kapitel 5. De tre dele vil være delt op efter teoretisk udgangspunkt; den første analyse tager udgangspunkt i Historisk Institutionalisme, den anden i Liberal Intergovernmentalisme og den sidste Intergovernmentalisme. Det sidste afsnit skal også ses som afrundingen på analysen, da jeg her vil benytte nogle af de fænomener jeg finder frem til i de to tidligere analyser Storbritanniens Historisk Perspektiv I dette afsnit af analysen vil jeg undersøge de historiske perspektiver i den britiske beslutning om folkeafstemninger. Dette gør jeg ved at benytte mig af Historisk Institutionalisme, for at undersøge den institutionelle opbygning af Storbritannien. Ved at inddrage en historisk indsigt i Storbritanniens politiske og organisatoriske baggrund, vil jeg forsøge at udpege nogle af de helt grundlæggende britiske motivation som ligger bag beslutningen om at udskrive valg. Når man ser på Storbritannien i en Historisk Institutionel kontekst, skal der fokuseres på den måde deres institutioner er sammensat på. Det værende den politiske såvel som den organisatoriske sammensætning. For at kunne sige noget om den historiske kontekst for Storbritanniens beslutning om at gå til valg om fortsat medlemskab af EU, bliver man nødt til at se på de politiske praksis og udgangspunkter for lovgivninger. Derfor vil jeg se efter både Critical Junctures i en kulturel og politisk forståelse. Samtidig vil jeg kigge på Path Dependence med henblik på at få en forståelse af Storbritanniens institutionelle forhold. 34

35 35 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche Hvis vi kigger på Storbritannien og hvad befolkningen mener de får ud af deres medlemskab, kan vi se at der er sket ændringer siden , hvor der har været en stødt stigende følelse af mangel på fordele ved at være medlem af det europæiske projekt: Figur 4 (Bilag 1). Men en anden interessant observation i denne figur er, at der fra 1989 til 1992 sker en ret voldsom stigning i befolkningens glæde over at være i EU. Hvis vi derfor i en historisk kontekst kigger på hvad der sker i 1992, er det året hvor medlemslandende underskriver Maastricht-traktaten (EUR-Lex, 2010). Traktaten bliver indført i Storbritannien i 1993, efter en enorm modstand fra visse dele af parlamentet (euro know, u.d.). Maastricht traktaten indeholder en række suverænitetsoverdragelser, på områder som historisk set har været set som nationalt eksklusive områder, så som udenrigs- og sikkerhedspolitik, skabelsen af den monetære union og dermed startskuddet til indførelsen af Euroen som fælles valuta (EUR-Lex, 2010). På flere af disse områder lagde Storbritannien sig i gruppe med blandt andet Danmark, som valgte at stemme imod, for så senere at underskrive aftalen med visse forbehold, for eksempel at beholde den nationale valuta(dkk) og i Storbritanniens tilfælde Pund Sterling, som kan ses som et kulturelt varemærke der stammer helt tilbage fra Commonwealths storhedstid og Romerriget (Ellemann, 2016) (Lowther, 2014). Der er altså tale om nationale kulturelle 35

36 36 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche symboler som man i Storbritannien ikke har være villige til at skille sig af med, til fordel for det der ville blive et symbol på Euro-samarbejdet. Men hvordan har dette så noget med Historisk Institutionalisering at gøre, og hvordan skal dette ses i forhold til Path Dependence og Critical Junctures? Det man bliver nødt til at forstå er, at Maastricht traktaten på mange måder kan ses som startskuddet på den stigende negativitet eller skepsis over for EU, og dermed har betydning for hvordan Storbritannien forhandler med EU fremover. I figur 5 kan vi se niveauet af euroskepsis overordnet i EU, stillet op imod Storbritannien. Det ses hvordan der løbende har været et gab mellem EU samlet set og Storbritannien fra 1999 til Dette er også tilfældet før 1999 som grafen ikke viser. Dog kan vi se er at der i 2004 sker en stigning i tiltroen til EU, og man kan derfor spørge: Hvad sker der i 2004? Figur 5 (Bilag 7, eurostat) 36

37 37 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche Den 29. oktober 2004 underskrives den europæiske forfatningstraktat i Rom og det forventes herefter at medlemslandende ratificerer denne på nationalt plan, så den kan træde i kraft i november 2006 (EU-Oplysningen, 1). Dette var dog ikke uden problemer. En lang række lande så som Ungarn, Spanien, Tyskland, Italien og Malta valgte at ratificere traktaten i deres nationale parlamenter, mens man i Frankrig og Holland beslutter, at denne ratificering skal til folkeafstemning, da man ikke føler en tilstrækkelig opbakning fra befolkningen. Det ender da også med et nej-flertal i begge afstemninger og man beslutter i 2005 af sætte beslutningen på en tænkepause (EU- Oplysningen, 1). Dette betyder at Storbritannien aldrig når at give deres svar på forfatningstraktaten, da man i stedet for denne, ligger de essentielle dele af traktaten ind under Lissabontraktaten i 2007, dog uden de kulturelle dele såsom et europæisk flag og nationalhymne er indskrevet. (EU- Oplysningen, 1). Det var dog blevet besluttet at man i Storbritannien skulle gå til valg på baggrund af ratificeringen af traktaten (BBC News, 2004). Ifølge Tony Blair som var Prime Minister på dette tidpunkt, skulle en folkeafstemning om forfatningstraktaten endeligt afgøre hvorvidt Storbritannien ville være et fuldbyrdet medlem af Unionen (BBC News, 2004). Mr Blair told MPs it was time to resolve "once and for all" whether Britain wanted to be at the centre of Europe or not ( ) The question will be on the treaty, but the implications go far wider Tony Blair (BBC News, 2004). Ifølge Tony Blair har der altså været decideret tvivl om den egentlige interesse til at forpligte sig fuldt ud, og han mente at den afstemning de aldrig nåede til, kunne være en måde at afgive et endeligt svar på. 37

38 38 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche Forfatningstraktaten som en Critical Juncture På mange måder kan Maastrichttraktaten ses som den egentlige Critical Juncture der skabte en EU-skeptisk Path Dependence i nyere tid, men som Tony Blair selv siger det, var der en klar uvished om den almene borgers holdning til EU. I modsætning til Maastrichttraktaten var der den en hensigt om at spørge folket, da det kom til Forfatningstraktaten, hvilket siger noget om den nationale betydning, en sådan afgørelse kunne have på Storbritanniens fortsatte medlemskab. Under forfatningstraktatens forhandlinger opstod der problemer omkring de rent symbolske værdier og det faktum at aftalen havde en forfatningsmæssig karakter (EU-Oplysningen, 2). Dette kunne på mange måder ses som et forsøg på at opføre en Europæisk samlet stat da aftalen indeholdte symbolske elementer, såsom flag, motto og hymne (EU-Oplysningen, 2). Man kan altså tale om symbolpolitiske værdier, og det står klart at de lande der var klar til at ratificere aftalen, i højere grad var villige til at skabe en europæisk stat, og på den måde forstærke den europæiske institution. Som vi kan se i Bilag 8 ligger Storbritannien næstsidst når det kommer til folkeopbakning til en EU forfatning, kun overgået af Danmark, men selv med denne position lå tallene omkring 49 % for en EU forfatning og 29 % imod i 2005 (Bilag 5). Der var altså ikke en klar opbakning, men ja-siden havde en klar overvægt. Det sagt virkede ingenting klart dengang, da et land som Frankrig siger nej til traktaten, og det var i 2005 omkring 70 % af befolkningen som var for en traktat. I figur 5 kan vi i se at der i 2005 skete et styrtdyk i tiltroen til EU. Hvor omkring 39 % af den britiske befolkning i 2004 havde tiltro til EU, falder det til omkring 27 %. Altså sker der et fald på 12 procentpoint (figur 5, bilag 7). Folket mister troen på det europæiske projekt, og man rammer en decideret EU skepsis-krise hvor tiltroen bare falder og falder i de efterfølgende 10 år. Man kan altså se at vi har haft en periode med krise i form af en forfejlet EU traktat, som har skabt en løbende skepsis til det 38