Dybe følelser og stærke holdninger

Transkript

1 Side 1 af 7 Danskerne og Euroen: Dybe følelser og stærke holdninger Spørgsmålet om dansk deltagelse i den fælles mønt er et spørgsmål, som vækker dybe følelser hos danskerne, viser en Gallup undersøgelse. For både ja- og nejsigerne er holdningen til dansk deltagelse i den fælles mønt dermed ikke kun et spørgsmål, som afgøres med hovedet, men i høj grad også med hjertet. Ved hjælp af en serie dybdeborende personlige interview med 19 danskere, som er blevet udvalgt på en sådan måde, at de dækker et bredt udsnit af det politiske spektrum i Danmark, har Gallup belyst en række af de følelser og holdninger, euro-debatten vækker til live hos danskerne. Undersøgelsen adskiller sig i sin metode markant fra de undersøgelser, Gallup Instituttet primært er kendt for i offentligheden. Men en undersøgelse, som sigter på at afdække de dybereliggende følelser og holdninger, der ligger til grund for, om danskerne stemmer ja eller nej til euroen, er et vigtigt supplement til den omfattende statistiske viden om danskerne og euroen, som Gallup hidtil har frembragt. Den ændrede undersøgelsesmetode medfører, at denne artikels resultater ikke skal opfattes som dækkende for den danske befolkning som helhed dertil er antallet af deltagere for lavt. Men mange danskere vil kunne nikke genkendende til de resultater, der fremgår af artiklen. De interviewede personers holdninger til euroen adskiller sig i høj grad og blandt de emner, som blev anset for at være vigtigst i euro-debatten, blev der givet udtryk for yderst forskellige holdninger: At udskifte kronen er som at udskifte sit barn med et stedbarn Det mest synlige tegn på et dansk ja til euroen vil være, at kronen om få år udskiftes med euroen. Det perspektiv vækker langtfra begejstring hos en del af deltagerne. En person konstaterer, at "udskiftningen af kronen er at sammenligne med at udskifte sit barn med et stedbarn." Selvom de færreste udtrykker sig så bastant, er tendensen klar. Blandt nejsigere og tvivlere opfattes kronen som et væsentligt nationalt symbol. Ikke nødvendigvis fordi kronen i sig selv er meget vigtig, men fordi opgivelsen af kronen frygtes at ville føre til yderligere tab af national selvstændighed og identitet. Blandt de deltagere, der nødigt vil opgive kronen, er der en angst for at blive en lille del af en større enhed. Man frygter en situation, hvor beslutningstagerne befinder sig langt væk fra befolkningen og dermed ikke har nogen fornemmelse for Danmarks situation og behov. Euroen - bare et kreditkort i møntform For en del af de interviewede ja-sigere indebærer opgivelsen af kronen ikke noget tab. Enkelte oplever slet ikke, at de har nogen følelsesmæssig tilknytning til kronen. Euroen er for disse personer langt at foretrække frem for kronen. "Når alt kommer til alt, er euroen jo bare et kreditkort i møntform," som en af deltagerne udtrykker det. I stedet for at fokusere på tabet af kronen, ser man euroen som en kærkommen lejlighed til at udnytte mulighederne for stordriftsfordele inden for økonomi og politik. Stordriftsfordele, som på sigt vil kunne føre til en

2 Side 2 af 7 højere dansk levestandard, en øget stabilitet internt i Europa samt en øget mulighed for at kunne gøre sig gældende internationalt. I følge denne opfattelse vil euroen således medføre et opgør med den indelukkethed og selvtilstrækkelighed, der er blandt danskernes værste sider. Mangel på visioner Undersøgelsen viser meget klart, at der på trods af de store holdningsforskelle blandt de interviewede nej- og jasigere, der endnu kan nå at ændre mening, hersker en udbredt utilfredshed med den mangel på visioner og den nedladenhed over for vælgerne, som en del af deltagerne oplever, at mange danske politikere udviser - ikke alene i forbindelse med euro-debatten, men også i forbindelse med EU-spørgsmålet som sådan. Mange vælgere oplever tilsyneladende et visionært tomrum, hvor ingen evner at formulere klare og overbevisende visioner for Danmarks fremtidige kurs i forhold til EU. I flere tilfælde kobles denne kritik af mangelen på visioner ofte sammen med en udbredt opfattelse af, at beslutningstagerne ikke kommunikerer godt med den brede befolkning. Befolkningen får for lidt information og for lidt dokumentation. En typisk reaktion på politikernes lovprisninger af euro-projektet er derfor: "Der må nødvendigvis være både fordele og ulemper ved euroen, ligesom der er ved alt andet her i tilværelsen. Ergo må der være noget, der udelades og forties, og derved ikke kommer frem på bordet." Euroen og EU Samtlige deltagere i undersøgelsen understregede meget klart, at folkeafstemningen om den fælles mønt ikke udelukkende er et spørgsmål om Danmarks fremtidige møntenhed. Afstemningen handler for undersøgelsesdeltagerne i lige så høj grad om den generelle holdning til EU og først og fremmest om Danmarks rolle i fremtidens europæiske samarbejde. Ethvert forsøg på at påvirke udfaldet af afstemningen ved at nedtone de dybereliggende, fremtidige konsekvenser for Danmark, hvis kronen udskiftes med en fælleseuropæisk mønt, vil derfor blive opfattet som yderst utroværdigt af de interviewede personer. Utilfredshed med politikerne Samtidig opfattes folkeafstemningen også af en del af deltagerne som en kærkommen lejlighed til at give udtryk for deres utilfredshed med de folkevalgte politikere. Den udtrykte politikerlede har blandt andet som resultat, at det ikke alene opleves som yderst risikofyldt at overlade politikerne ansvaret for at træffe de overordnede beslutninger om Danmarks fremtidige kurs over for EU, der er også udbredt uvilje mod at give politikerne frie tøjler til at varetage Danmarks interesser i det daglige politiske arbejde i Bruxelles. Tvivlere vil overbevises ikke overtales Alt i alt viser undersøgelsen, at spørgsmålet om den fælles mønt vækker en lang række, meget forskellige holdninger og følelser blandt danskerne. Det fremgår blandt andet af figurerne, som viser forskellen mellem forskellige partier og mellem nogle ja- og nejsigere. Men på trods af de forskellige holdninger, de interviewede personer gav udtryk for, er der tilsyneladende blandt en del af tvivlerne en åbenhed overfor at lade sig overbevise om fordelene ved euroen. Men det, der opleves som skræmmekampagner, et alt for ensidigt fokus på fordelene ved den fælles mønt og en utiltalende fremstilling af tvivlere og nej-sigere, synes indtil nu kun at have vakt irritation og modvilje blandt disse vælgere. Og disse følelser ønsker mange blandt de interviewede nej-sigere ikke at gå til valg på.

3 Side 3 af 7 Gallups undersøgelse er baseret på 19 personlige dybdeinterview i perioden juli-august Interviewene er gennemført af Anette Buur Bangsgaard, psykolog, Gallup Instituttet. For yderligere oplysninger om undersøgelsens metode og resultater: Kontakt Gallup Instituttet, Gallup Instituttet Eftertryk/citat må kun ske mod flg. kildeangivelse: Gallup Instituttet for Berlingske Tidende Om undersøgelsens metode: Undersøgelsen af holdningerne og følelserne over for euroen er baseret på to kvalitative interviewmetoder, der sigter på at gå i dybden og indfange de interviewede personers dybere og ofte usagte handlingsmotivationer. NeedScope metoden: Ved at anvende billeder af dyr, abstrakte malerier m.m. igangsættes en proces, hvor den interviewede person langsomt bevidstgøres om sine dybere bevæggrunde for at ville stemme nej eller ja til møntunionen. Laddering metoden: V.h.a. en speciel psykologisk interviewmetode afdækkes forbindelserne mellem menneskers umiddelbare holdninger og deres dybereliggende værdier.

4 Side 4 af 7 Nedenstående figurer viser, hvilke dybereliggende årsager, der betinger, om de interviewede personer stemmer henholdsvis ja eller nej. Ved at følge pilene ses det, hvordan de umiddelbare motiver til at stemme ofte skyldes dybereliggende holdninger og værdier." De socialdemokratiske ja-sigeres grunde til at stemme ja til dansk deltagelse i den fælles mønt "Umiddelbare motiver for at stemme ja:" JA TIL Ens valuta Skabe dybere europæisk samarbejde Tilfredsstille materielle behov "Virkninger af et ja:" Nemt og overskueligt Skabe et forum til udvikling af stabile, indbyrdes forpligtende adfærdsnormer samt et redskab til håndhævelse heraf Bibeholdelse af velfærdsstaten Nye muligheder Tryghed

5 Side 5 af 7 De socialdemokratiske nej-sigeres grunde til at stemme nej til dansk deltagelse i den fælles mønt "umiddelbare motiver for at stemme nej:" NEJ TIL Stoppe det europæiske tog Sikre de svages overlevelse og eksistensberettigelse Bibeholde vigtige danske symboler (mønt, styreform, monarki) Bevare velfærden Skabe lydhørhed og interesse for befolkningens behov "Virkninger af et nej:" Bevare det man holder af og kender Sikre værdighed og plads til alle Skabe sikkerhed og tryghed for befolkningen Bevare selvtillid og værdighed Bevare sin identitet Sikre demokratiet

6 Side 6 af 7 Enhedslistens og SF s vælgeres grunde/motiver til at stemme nej til dansk deltagelse i den fælles mønt "Umiddelbare motiver for at stemme nej:" Modarbejde kapitalisme NEJ TIL Modarbejde centralisering Få luft for sin skepsis over for politikerne og manglen på information "Virkninger af et nej:" Værne om kulturel mangfoldighed Vise at lille ikke er lig med handlingslam og konform (David-Goliath mytologi) Værne om suverænitet Fremme humanismen og omsorgen for det enkelte menneske og dets udfoldelsesmuligheder.

7 Side 7 af 7 Dansk Folkepartis vælgeres grunde/motiver til at stemme nej til dansk deltagelse i den fælles mønt "umiddelbare motiver for at stemme nej:" NEJ TIL Bevare kontrollen ved egne grænser Slippe for EU s mange regler Politikerne og EU er ikke lydhøre over for folk "Virkninger af et nej:" Minimere tilstrømningen af indvandrere Sikre at nationale politikere med forståelse for danske forhold opstiller det danske samfunds regler EU skal tage hensyn til danske interesser og behov Sikre at velfærdsstaten bevares med særlig vægt på ældrepolitikken