SKOV LANDSKABS PARK PARK INGENIØR INGENIØR ØR INGENIØR LANDSKABS. ingeniør ingeniør HANDLEKRAFT HANDLEKRAFT NDLEKRAFT.

Transkript

1 Frynseegen er fremtidens bytræ SKOV LANDSKABS HAVE SKOV PAK LANDSKABS LANDSKABS PAKSKOV INGENIØ INGENIØ Ø INGENIØ LEDELSE OG ØKONOMI Gadebilledet vil ændre sig i de kommende år, når nye bytræer vinder indpas. De første dimittender på have- og parkingeniøruddannelsen har den viden, der skal til, for at vælge den rigtige beplantning i byerne PAK SKOV LANDSKABS AKHAVE SKOV SKOV LANDSKABS LANDSKABS r ingeniør ingeniør ingeniør ingeniør Økonomisk analyse ser lovende ud for have- og parkingeniørerne 12 Fremtidens gadetræer skal være robuste overfor et ændret klima og samtidig kunne vokse i komprimeret jord og klare at blive påvirt af salt. Det stiller helt særlige krav til træet. Et af de træer, der har disse kvaliteter, er Frynseegen. Netop dette træ og fremtidens krav til planter i byerne nder have- og parkingeniørerne rigtig godt. De allerførste dimitterer her i sommeren Nye grønne ingeniører Frynseegen står have- og parkingeniørerne særligt nær. Som symbol på studiestart og de bedste ønsr for en succesfuld og levedygtig uddannelse, plantede 20 studerende og deres undervisere nemlig for fire år siden en n grøn grøn HANDLEKAF NDLEKAF HANDLEKAF EKNIK OG DESIGN Nu skal alle klimatilpasningsplanerne gøres til virlighed frynseeg foran deres undervisningsbygning i Nødebo. Egen, der kan blive op til 30 meter høj, står i dag flot med et smukt løv og mørgrønne, frynsede blade. På have- og parkingeniøruddannelsen har de studerende fået et indgående ndskab til træer og plantevækst, parkdrift og klimatilpasning i kombination med ledelse og økonomi. En fagkombination, som erhvervet har efterspurgt siden midten af 90 erne. Uddannelsen er nu en realitet og de første dimittender er klar til, med den nyeste viden, at varetage den urbane naturforvaltning. Du kan læse mere om uddannelsen til have- og parkingeniør på side 4 og 5 og om fremtidens bytræer i artiklen side 10. Frynseegen har et smukt mørgrønt løv og træet er have- og parkingeniørernes signaturtræ. 15 PLANE OG GØN DIF Fodbold og golf: Græs er ik bare græs 19 POÆ Læs portræt af alle de nye have- og parkingeniører rundt omkring i avisen

2 FAGLIG FOKUS Leder illyk til den grønne sektor! Have- og parkingeniøruddannelsen er skabt til at udfy det tomrum, der har været mellem anlægsgartnerne og landskabsarkitekterne. På søsteruddannelsen, Skov- og landskabsingeniøren, har vi haft stor erfaring med og ndt til de ønsr og behov, der ligger mellem den faglærte og universitetskandidaten. Have- og parkingeniøren bliver bindeleddet, der både kan styre og organisere, og som kan gennemføre ideerne i praksis. De første nyuddannede Have- og parkingeniører er nu en realitet. ilfældigvis i en tid, hvor den grønne sektor er i kraftig forvandling med nye krav og forventninger til de mangesidede dagsordener, de grønne områder skal udfy. Lige fra klimatilpasning, urban farming, sport og rekreation, festivaler, leg, ophold og meget mere. Have- og parkingeniøren er via sin konstruktion født til at få det bedste fra tre verdener: Det praktis fra (anlægsgartnere), det forskningsbaserede fra Sektion for Landskab og Planlægning/KU (landskabsarkitekter) og det ledelses- og ingeniørfaglige fra Skovskolen/KU. Med dette faglige bagland er undervisning og videngrundlag unik. ak til følgegruppen for uddannelsen for jeres indsigtsfu guidning, og til praktikværterne for jeres store indsats, til ekskursionsværter og alle de personer fra sektoren, der aktivt har bakt op. Uden jeres aktive indsats var det ik lykdes. Også en stor tak til Erhvervs akademi Sjælland (EASJ) og for et rigtig godt samarbejde om etablering og udbud af Have- og parkingeniøruddannelsen. Og til jer nye dimittender: Nu er det op til jer at bevise både jeres eget samt jeres uddannelses værdi. Jeg håber, I vil få stor succes med begge dele. Anders Bülow, Chef for Skovskolen FAGLIG FOKUS Have- og parkingeniøren - den grønne sektors pioner Får materialerne i hænderne En af de store forcer ved have- og parkingeniøruddannelsen er, at de studerende både får det praktis ndskab til grej og materialer og indsigt i metoder til projektering og design. Grundlaget for de praktis færdigheder bliver skabt i introduktionsforløbet på. Hos os på den såkaldte professionsintroduktion roder de studerende med de mest almindelige maskiner inden for både nyanlæg og parkdrift, fortæller uddannelseschef på, S, Niels-Ole Vibo Jensen. Samtidig stifter de bendtskab med de første planter, lige som de lærer om forsllige belægningsmaterialer. De prøver også at etablere mindre anlæg og får dermed materialerne i hænderne. De ved med andre ord, For fire år siden bød jeg stolt det første hold have- og parkingeniører velkommen på Skovskolen. Solen skinnede fra en skyfri himmel og jeg var som ny studieleder lige så spændt som de nye studerende. Jeg er stadig meget stolt endda mere end dengang. For de første dimittender er både fagligt og personligt af en særlig kaliber Af Susanne Ogstrup, studieleder Vi havde på Skovskolen i 2010 brugt lang tid på at tilrettelægge en have- og parkingeniøruddannelse, der indeholdt præcis de faglige elementer, der var efterspurgt i erhvervet. En kombination af ledelsesfaglige, teknis og grønne fag og med et helt særligt fokus på planter. Uddannelsen havde længe ja faktisk siden 1990 erne - været efterspurgt. Derfor var det en stor glæde at kigge ud på alle de forventningsfu ansigter, der havde modet til at kaste sig ud i en helt ny uddannelse. Branchens pionerarter Det kræver en særlig styr at være de første. I naturen nder vi pionertræarterne de første arter, der allerede efter kort tid indfinder sig i et område. Arter som er robuste og fleksible og har den store styr, at de hurtigt kan tilpasse sig nye vækstforhold. Lige præcis disse ndetegn gær for det første hold af have- og parkingeniører. De studerende har med stort gåpåmod gennem hele deres uddannelse været med til at bryde nyt land. De har været de første, der har gennemført de konkrete kurser og eksamener. De første til at søge praktikpladser. De første til at skrive bachelorprojekt. Og de første til at bevise, at have- og parkingeniørerne har den af erhvervet efterspurgte faglige profil. Det kræver helt særlige personlige kvalifikationer, som de nye ingeniører alle besidder. Bedre dialog og kvalitet i den grønne sektor Det er og har været inspirerende at skabe rammen for have- og parkingeniørernes faglige udvikling og læring. Jeg glæder mig til at se de forslle, denne nye faggruppe vil betyde for sektoren. Jeg tror blandt andet, at det betyder bedre samarbejde imellem faggrupperne, større kvalitet i drift og anlæg af grønne projekter samt nytænkning og udvikling af arbejdsgange og teknis løsninger med positive økonomis resultater til følge. Jeg har med ndskab til de første dimittender god grund til høje forventninger. Jeg håber, I vil tage godt imod dem derude. hvordan grejet opfører sig. Det er nyttig viden, når de som færdiguddannede fx skal føre tilsyn med et anlæg, siger Niels-Ole Vibo Jensen. Et bindeled Niels-Ole Vibo Jensen har som medlem af følgegruppen været med til at planlægge have- og parkingeniøruddannelsen fra starten. Grundtann har hele tiden været at skabe et bindeled mellem planen og det, der bliver virlighed. Vi har manglet ingeniører, der har mere teknik end landskabsarkitekten, mere ledelse og økonomi end anlægsgartneren og mere viden om bynatur end skov- og landskabsingeniøren. Det har vi nu fået i have- og parkingeniørerne, slutter Niels-Ole Vibo Jensen. En stolt have- og parkingeniørstuderende præsenterer sit nyplantede træ. Studieleder Susanne Ogstrup omgivet af sine studerende ved uddannelsens start i Større realiseringsgrad i udviklingsplaner POÆ: EMIL HEJBEG SE I SI BACHELO-POJEK NÆMEE PÅ UDVIKLINGSPLANE OG DEES EALISEINGSGAD I KOMMUNE. E EMNE, DE LIGGE HØJ PÅ KOMMUNENES AGENDA Udviklingsplaner opstiller kommuners og de lokale borgernes visioner og mål med deres grønne områder. Udviklingsplanerne skal - udover at fungere som forvaltningsværktøj for de fredede arealer og ønsliste for de lokale borgere - udstik retningen for kommunernes driftsplaner, men ofte er realiseringsgraden ik altid så tilfredsstillende. Erfaringen viser at udviklingsplanerne er svære at indarbejde i den daglige drift, hvilt kan betyde, at en masse gode initiativer bliver tabt på gulvet og at man spir en masse tid hos de involverede interessenter og penge på projekter, der ik bliver til noget ealiseringen af udviklingsplanerne er dog et komplekst emne, der rummer mange problemstillinger, og disse forsøger Emil Hejberg at kortlægge i sit bachelor-projekt. Det viser sig, at det ofte er i sammenhængen mellem det strategis og det operationelle niveau, det går galt. At kortlægge problemstillinger kræver derfor forståelse for begge niveauer, og det har Emil Hejberg fået gennem sin uddannelse som have- og parkingeniør. Her har han både fået en bred viden om borgerinddragelse, organisationsteori og jura samtidig med en viden om parkdrift, der gør ham i stand til at forstå, hvordan det hele fungerer i praksis. Det gør, at han i langt højere grad kan danne sig et overblik over processer og mekanismer og tæn på tværs af de mange faggrupper. 9 ugers introforløb Det meste af have- og parkingeniøruddannelsen foregår på Skovskolen i Nødebo, men uddannelsen begynder med et 9 ugers professionsintroducerende forløb, hvoraf de to af ugerne gennemføres på. Også senere i uddannelsen er der flere gange praksisnære forløb i. Invitation til workshop om have- og parkingeniøruddannelsen Den 5. november afhor Skovskolen workshop om have- og parkingeniøruddannelsen for interesserede fra erhvervet. På workshoppen vil uddannelsens faglige indhold og kurser blive præsenteret og deltagerne har mulighed for at komme med input og ønsr til indhot på uddannelsen. Interesserede kan me sig til studieleder Susanne Ogstrup, sog@ign.ku.dk. Som en central del af introduktionen indgår et praktisk, håndværksmæssigt forløb, hvor de studerende stifter bendtskab med anlægsgartnerfaget. Foto: S 02 Øvelserne kan eksempelvis omfatte emner som bærelag, aftræk, materialer, plantning og maskiner samt arbejdsmiljø og anlægsteori. Derudover bliver der sat særligt fokus på tre emner: Planter og plantevækst AutoCAD eknisk tegning, layout og illustration Alle tre emner danner grundlag for den videre undervisning på uddannelsen.

3 04 FAGLIG FOKUS EKNIK FAGLIG OG DESIGN FOKUS 05 Uddannelsens faglige fokus UDDANNELSENS OPBYGNING BLOK 1 BLOK 2 BLOK 3 BLOK 3 På have- og parkingeniøruddannelsen går teori og praktik hånd i hånd, når studerende opbygger kompetencer til at forvalte urbane, grønne områder. Der fokuseres både på design, anlæg og drift set med økonomens, teknirens og de plantekyndiges briller. Å 1 (60 ECS) * Professionsintroduktion I til projektering - CAD Design, planter og projektering Planter og klima i byen Landskabsarkitektur Design, terræn og projektering Have- og parkingeniørernes undervisning er baseret på den nyeste forskning, og underviserne kan med deres forsllige baggrunde kombinere praksiserfaring fra den grønne sektor med ny viden fra forskningsverdenen. Det giver de studerende unik kompetencer. Samtidig omsætter de i virksomhedspraktikn og på ekskursioner teorien til praksis. De studerende på have- og parkingeniøruddannelsen bliver klædt på til at løse opgaver gennem tre hovedområder. 1. Ledelses- og økonomifag. 2. eknik- og designfag samt 3. Plantefag. Denne kombination giver de studerende lige dele viden om planter og deres vækstforhold, æstetik og teknis krav samt ndskab til de økonomi- og ledelsesværktøjer, der skal til for at føre beslutninger ud i livet. Å 2 (60 ECS) Jura Skov og natur egnskab og kalkulation Parkdrift Anlægs- og driftsstyring LEDELSE OG ØKONOMI EKNIK OG DESIGN PLANE OG DEES VÆKSFOHOLD Som have- og parkingeniør får man typisk personaleansvar for medarbejdere, et projektlederansvar for udviklingsprojekter eller økonomisk ansvar for større anlægs- og driftsopgaver for grønne områder i byen. Det kræver, at den ledelsesmæssige værktøjskasse er i orden. Derfor indehor uddannelsen en ræk ledelses- og økonomifag: Ledelse og organisation, Projektstyring, Jura, egnskab og kalkulation, ådgivning og kommunikation samt Anlægs- og driftsstyring. Disse fag klæder de studerende på til at blive dygtige ledere, der ik er bange for at tage ansvar og beslutninger. Som have- og parkingeniør skal man kunne tæn nyt og innovativt. Dagligdagen er fyldt af konkrete problemer, som skal løses her og nu. Det kræver handlekraft, og at man kan tæn innovativt. Samtidig skal løsningerne være smuk og passe ind i byens natur. Indsigt i forsllige I- programmer, som eksempelvis GIS og CAD, er også nødvendigt for at kunne finde løsninger, der fungerer i virligheden. Fagene inden for teknik og kreativitet er: Design, terræn og projektering, Landskabsarkitektur, Klimatilpasning og byens vand, I til projektering CAD og Innovation og mardsføring, Alle fag, der styrr den studerendes kreative og innovative tangang. Kendskab til planter, jord og vand er et af de vigtigste arbejdsredskaber, hvis man skal sikre flotte parr og bytræer, gode livsbetingelser for naturen i byen eller fodboldbaner med græs, der kan spilles på i store dele af året. Derfor giver uddannelsen indsigt i fagene Planter og deres vækstforhold, Design, planter og projektering, Planter og klima i byen, Parkdrift og Skov og natur samt valgfagene Planteanvendelse og Grønne age. Å 3 (60 ECS) Å 4 (60 ECS) Virksomhedspraktik 1 15 ECS Valgkurser - ex.: Klimatilpasning og planlægning Planteanvendelse Græsdrift Grønne age Formidling Projektstyring Innovation og mardsføring ådgivning og Kommunikation Klimatilpasning og byens vand Ledelse og organisation Virksomhedspraktik 2 Bachelorprojekt Obligatorisk kursus Praktik Valgkursus Ledelse og økonomi eknik og design Planter og grøn drift * ECS står for European Credit ransfer and accumulating System og er en standard for sammenligning af kurser og deres niveau på tværs af universiteter i Europa. Plantekummer skal skabe liv i gaderne POÆ: SOM EN DEL AF OMÅDE- FONYELSEN I FUGLEKVAEE I KØ- BENHAVNS NODVESKVAE HA MAIE KØGH WESH I SIN ANDEN PAKIK VÆE MED IL A UDVIKLE POJEKE GØNNE OASE I områdefornyelsen i Fuglekvarteret har der været efterspørgsel på mødesteder, der kunne skabe mere liv og tryghed, og som kunne gøre kvarteret grønnere. Da en stor del af området er private fællesveje, er det dog vigtigt, at beboerne understøtter projektets ideer og strategier. Derfor har der i projekt Grønne oaser været stort fokus på tilgængelighed, pris og simplicitet. Projektet går ud på, at beboerforeningerne i området kan tilkøbe forsllige beplantningspakr. Hver pak består af en bænk og en plantekumme begge dele i beton, så der er et minimum af vedligehold og slitage. Beboerne vælger ud fra et katalog, hvil plantepakr de ønsr i kummerne, og som en del af hele pakn bliver det etableret. Den fremtidige pleje af planterne skal foreningerne dog selv stå for. Derfor har det været vigtigt at finde planter, der var hårdføre og enkle at pleje. Her har det plantendskab, som Marie Krøgh Westh har fået fra sin have- og parkingeniøruddannelse, ifølge hende selv været guld værd. Hun har sammensat forsllige plantesamfund, der spiller godt sammen og er lette at passe. Som en del af kataloget har hun desuden lavet en ræk indstik med billeder, informationer om planterne og vejledning til pasning. Indstikne skal være en hjælp til dem, der gerne vil vide mere, men skal også inspirere beboerne til, hvordan der kan blive endnu grønnere på en nem måde. POÆ: LINE SAU HANSEN HA I SIN PAKIK HOS HOFO ABEJDE MED KONCEPUDVIKLING INDEN FO HÅNDEING AF EGNVAND. EN DIF- FUS SØELSE, SOM DE EFESPØ- GES UADIIONELLE LØSNINGE PÅ egnvandshåndtering handler ik kun om rør egnvand er en sær størrelse, fordi man ik ved hvornår, hvordan og hvor meget, der kommer. De seneste års skybrud har i København, der er fælleskloaret, betydet, at kloakrne er blevet oversvømmet og at spivand derfor er kommet op til overfladen. Det udløser et presserende behov for klimatilpasning af forsyningsnettet, og her er man begyndt at se på utraditionelle løsninger. De utraditionelle løsninger er bl.a. alt det, der ligger over jorden, og som ik har med rør at gøre. Her kan Line Staur Hansens forståelse for, hvad det grønne og jordbunden kan, være med til at udvikle nye koncepter inden for regnvandshåndtering. Det kræver nemlig viden om hvil planter, der er særligt egnede til at opsuge vand og hvil, der ik egner sig til byområder, fx birtræet, der for mange mennesr udgør et allergisk problem. Men det er ik kun sit plantendskab, Line Staur Hansen har brugt i sit arbejde for HOFO. De grønne løsninger strækr sig ind over private matrikler, og derfor har borgerinddragelse været en stor del af arbejdet. Borgerne er nemlig nødt til at kunne se mulighederne og samarbejde på tværs af matrilgrænser, hvis ik de mange grønne projekter skal gå tabt. eknis eknis

4 LEDELSE OG ØKONOMI LEDELSE OG ØKONOMI En fremtid som trædoktor POÆ: FO HANS APPE AN- DESEN E DE ABEJDE MED ISI- KOÆE, DE VED E ILFÆLDE HA GIVE HANS UDDANNELSE SOM HAVE- OG PAKINGENIØ ENING. HAN HA UDVIKLE EN APP, DE KAN HJÆLPE MED A DIAGNOSICEE ISIKOÆE. Da der for et par år siden ste en drabsulyk i Fælledparn i København, hvor et træ knækde i stormvejr og røg ned og ramte en mand, der sad i sin bil, kom der særligt fokus på risikotræer. ræejere skal nemlig kunne dokumentere, at de har tilset deres træer. Hvis ik, påfar hele ansvaret dem i tilfæ af ulykr. Det har betydet, at alle kommuner nu er i gang med at registrere deres træer. At arbejde med risikotræer kræver særlig viden og den har Hans apper Andersen fået gennem sit studie og det arbejde, som Iben homsen og Simon Skov fra Københavns Universitet har lavet på området. Den viden har Hans apper Andersen transformeret til en app for Gladsaxe Kommune, som nu er blevet produceret og introduceret på mardet. Krav om rationalisering Når man vurderer et risikotræ findes der et særligt system, hvor man kigger på bestemte områder og symptomer, inden man kan stille en diagnose omkring dets levetid. Det er dette system, som app en kan hjælpe med. Og grønne I-løsninger er noget, der i høj grad efterspørges i sektoren, der oplever krav om rationalisering. Derfor har Hans apper Andersen arbejdet med at implementere løsningen i Styrelsen for Slot og Kulturejendomme i sin sidste praktik og regner med at gøre det mange flere steder fremover. FØLGEGUPPENS MEDLEMME P. JUNI 2014: Uve Jessen Fra anlægsgartnerfirmaet Anders Matthiessen Joel Klerk Fra Joel Klerk Planteskole Ivan Hyllested (Formand), Chef for Veje og grønne områder i kommune Lars Østerbye idligere stadsgartner i Herning Kommune og en af idémændene bag uddannelsen Martin L. Hansen Områdechef, Bispebjerg, Assistens og Brønshøj kirgårde Niels-Ole Vibo Jensen Gertrud Jørgensen Viceinstitutleder, professor, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Anders Bülow Chef for Skovskolen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Britt Hjerl Abildtrup Studerende på HOPI 16 Susanne Ogstrup Studieleder, have- og parkingeniøruddannelsen æt sparring med følgegruppen En gruppe repræsentanter for den grønne branche har fulgt have- og parkingeniøruddannelsen tæt, lige fra den spæde start. Uvurderlig sparring kar studielederen det. Endnu inden den første studerende havde åbnet en eneste bog, havde den såkaldte Følgegruppe været i arbejdstøjet flere gange. Som sparringspartner på kursusindhold og fagenes indbyrdes samspil mødtes gruppen allerede inden studiestart. Siden har man mødtes et par gange om året. Det har været en uvurderlig hjælp, mener studieleder Susanne Ogstrup. På en professionsbachelor er det vigtigt, at erhvervet er involveret. Følgegruppen har med erhvervets behov for øje været med til at vinkle uddannelsen på en måde, så de forsllige fag har fået det rette, faglige indhold. Det har betydet meget for os, at vi i planlægning af undervisningen har haft det samarbejde at støtte os til. Fortsat behov for samarbejde Selvom de første have- og parkingeniører nu er færdiguddannede, og uddannelsens cyklus derfor er fundt, vil der også fremover være brug for Følgegruppens arbejde. Det mener Chef for Vej og grønne områder i Kommune, Ivan Hyllested, der er formand for Følgegruppen. Han har været med fra det forberedende arbejde op til studiestart og frem til nu. Der sr jo en udvikling i erhvervet hele tiden, fx i forhold til økonomi, teknologis landvindinger og i selve mardet i forhold til klimaforandringer og borgernes skiftende behov. Derfor vil der løbende være behov for at tilpasse studiet, og den hurtigste måde at gøre dette på er ved tæt kontakt til erhvervet. Også Susanne Ogstrup ser et forsat behov for Følgegruppens arbejde, mås ændret til et egentligt uddannelsesudvalg. Det kan få betydning for det faglige indhold på uddannelsen fremadrettet. Følgegruppen, som den så ud ved starten i 2010: Fra venstre Martin L. Hansen, Anders Bülow, Ivan Hyllested, Uve Jessen, Svend Ove Pedersen, Lars Østerbye, Kjell Nilsson og Niels-Ole Vibo Jensen. Godt rustet til ansvar Modsat studerende akademis uddannelser har have- og parkingeniørerne både ledelses-, økonomis og juridis fag. De får med andre ord den administrative værktøjskasse i orden, og er derfor rustet til personaleansvar, økonomisk ansvar eller til at stå i spidsen for større udviklingsprojekter Økonomis kompetencer Hvis du ik kan din økonomi, er du ik attraktiv i branchen. Så enlt har en gæsteforelæser og mulig kommende arbejdsgiver for have- og parkingeniørerne udtrykt det. En anden måde at argumentere for økonomifaget på er, at der er økonomi og økonomis betragtninger i stort set Juridis kompetencer Et møde med juraens verden kan være afgørende i forhold til at kunne begå sig på en fremtidig arbejdsplads. Må man anlægge en legeplads her? Kan ejeren luk for offentlighedens adgang der? Må man sprøjte med pesticider i en offentlig park? Disse og mange andre juridis spørgsmål møder ansatte i de grønne erhverv dagligt. Det er også den slags spørgsmål, en have- og parkingeniør bliver rustet til at svare på. Dels via det egentlige juramodul, dels flettet ind i fag som parkdrift, alt arbejde. Og kommende arbejdsgivere forventer, at deres ansatte kan tale med om økonomi og i øvrigt påtage sig et økonomisk ansvar. Formålet med faget er, at den studerende skal blive en professionel bruger af regnskaber og driftsøkonomis metoder på et højt niveau. Ledelsesmæssige kompetencer For både at kunne begå sig i en organisation og lede dele af den, er det vigtigt med indsigt i de menneslige og organisatoris mekanismer. Derfor indehor faget Ledelse og Organisation både elementer fra psykologiens, fra organisationsteoriens og fra PSYKOLOGI I OGANISAIONE Dynamis processer Kognitive processer Sociale processer Kommunikation planteanvendelse, klimatilpasning m.fl. Formålet er at ruste de studerende til alle tre sider af et projekt: Som sagsbehandler, som ansøger (for en bygherre eller for sig selv) og som jordejer. Det er vigtigt, at de studerende får en ide om, hvor og hvordan de kan realisere deres projekter, hvordan man skriver en god ansøgning og en god klage. Vi skal lære dem, hvordan de spiller med i en verden af regler og regulativer, som skal beskytte vores natur og omgivelser i øvrigt, siger underviser, adjunkt Lasse Baaner. kommunikationens verden. De studerende lærer at forstå kommando- og kommunikationsveje i en virksomhed og hvornår hviln ledelsesstil er mest gunstig. Det overordnede formål med undervisningen er, at den studerende skal kunne indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge, både i den INDHOLD I HAVE- OG PAKINGENIØUDDANNELSENS ØKONOMIFAG Skal kunne tale med De færdigheder, de studerende opnår på det ni uger lange juraforløb, sikrer, at de i et fremtidigt job kan tale med om juridis problemstillinger og ved, hvor de søger juridisk information. Det er ik et spørgsmål om at kunne en masse paragraffer udenad. De studerende skal føle, at de kan tale med om regler og regulering og have viden nok til at kunne gå videre med en sag på egen hånd, siger Lasse Baaner. daglige drift, og når der skal arbejdes med udvikling af organisationer og arbejdsprocesser. Samtidig skal den studerende opnå indsigt i og forståelse for ledelsesformer, forandringsredskaber og personaleforhold. Endvidere skal de studerende vælge to af de tre valgfag i ådgivning og LEDELSE OG OGANISAION PÅ HAVE- OG PAKINGENIØSUDIE: OGANISAIONSEOI Formel og uformel Organisationsformer Organisationskultur Beslutningsprocesser Forandringsprocesser Strategis processer Årsrapportens bestanddele Boghori Skat og moms Omkostningstyper Prisoptimering Investeringskalkuler Budgettering Kalkulation af tilbud PESONALEFOHOLD Arbejdsret Arbejdsmardsforhold Årsregnskabsloven Virksomhedsformer egnskabsanalyse Mardsformer entesregning Finansieringsformer Forretningsplaner / Business cases Grønne nøgletal JUA PÅ HAVE- OG PAKINGENIØSUDIE Offentlig forvaltning Natur- og miljøbeskyttelse Byplanlægning og grønne områder Hæk og hegn Gener og skader fra træer Bekæmpelsesmidler Udbudspligt og tilbudsgivning Kontrakter og almindelige betingelser ådgiveransvar og erstatningsret Kommunikation, Innovation og Mardsføring og Projektstyring. Samlet giver økonomi- og ledelsesfagene have- og parkingeniørerne en rigtig god ballast for at kunne håndtere komplekse problemstillinger i den grønne sektor. LEDELSE Magt og konflikter Ledelsesmodeller Ledelse i praksis isiko, risikoadfærd Lean ledelse Offentlig ledelse eknis eknis

5 08 PLANE OG GØN DIF PLANE OG GØN DIF Erhvervet er vores Underviser i bynatur rygrad POÆ: I OMÅDEFONYELSEN I SK. KJELDS KVAE I KØBENHAVN E CAMILLA HAMANN I GANG MED A UDDANNE LOKALE BOGEE I BYNAU. Klimatilpasning er et helt centralt tema i Områdefornyelsen i Skt. Kjelds Kvarter. Et af initiativerne er en bynaturuddannelse, hvor lokale borgere mødes hver 14. dag for at få undervisning og vejledning i, hvad bynatur er, og hvad den kan bruges til. Underviser på den nye borgeruddannelse er Camilla Hamann. Ideen er, at borgerne skal få en bevidsthed om klimatilpasning og om, hvordan naturen og bylivet kan mødes og sameksistere. De skal også kunne tage deres viden med videre til deres boligforeninger og lokalmiljø, så den bliver forankret i området. Bynaturuddannelsen kombinerer Camilla Hamanns interesse for planter og klimatilpasning, og her kommer hendes viden om anlægsprojekter fra have- og parkingeniøruddannelsen og en tidligere uddannelse som anlægsgartner til sin ret. Hun synes, at arbejdet i Områdefornyelsen har styrt hendes interesse for processerne ved projektarbejde i en politisk organisation med borgerdeltagelse. Med baggrund som jordbrugsteknolog POÆ: MED EN UDDANNELSE SOM JODBUGSEKNOLOG KAN MAN FÅ O ÅS MEI PÅ HAVE- OG PAKINGENIØUDDANNELSEN. DEN MULIGHED HA PE LYSHOLM KJÆEBYE BENYE, OG DE HA IFØLGE HAM VÆE DEN HEL EE FAGLIGE KOMBINAION Per Lysholm Kjærebye er oprindeligt uddannet teknisk designer. Det teknis design har altid haft hans interesse, men han savnede sin anden interesse, det grønne element. Derfor blev han i 2007 også uddannet jordbrugsteknolog. Med jordbrugsteknologuddannelsen følte han dog stadig, at han manglede nogle kompetencer. Han blev færdig ved finanskrisens start og oplevede, at han ik var fagligt godt nok klædt på til at få et job. Derfor begyndte han på have- og parkingeniøruddannelsen. Det har for Per Lysholm Kjærebye været den perfekte overbygning. Han kan stadig arbejde med teknis designprogrammer som AutoCad, men nu har han fået en langt bredere viden, der blandt andet indebærer viden om jura og projektledelse, som stiller ham langt bedre i forhold til at få job. Samtidig har han kunnet forfølge sin interesse for miljø og bynær natur, fordi han gennem uddannelsen har lært en masse om regnvandshåndtering, klimatilpasning, parkdrift og bytræer. Ekskursioner og eksterne oplægshore er i høj kurs på have- og parkingeniørstudiet. En have- og parkingeniørstuderende skal være fysisk fraværende det meste af sin studietid for ik at få en fornemmelse af det erhverv, vedkommende skal ud og arbejde for. Smaet er pakt med både ekskursioner, heraf en udlandsrejse, og oplægshore fra virlighedens verden. Under uddannelsen er der stor vægt på, at de studerende løbende møder repræsentanter fra erhvervet og får et tæt indblik i de forsllige typer af virksomheder, som en have- og parkingeniør kan få beskæftigelse i eller skal samarbejde med. Det er både offentlige, private, store og små virksomheder. Virksomheder, der arbejder med grøn drift, anlæg og design. Er rådgivere eller arbejder med udvikling. Kort sagt: Alle typer af virksomheder, som er relevante i den grønne sektor. Det første hold have- og parkingeniører har i deres studietid været på knap 50 ekskursioner og fået oplæg og undervisning af mere end 80 oplægshore fra erhvervet. Ekskursionerne er eksempelvis gået til planteskoler, kirgårde, kommunale parr, private besøgshaver, anlægsgartnere, ingeniørvirksomheder, historis haveanlæg, byggepladser, maskinstationer og materialeproducenter. Vi er rigtig glade for at kunne besøge alle de mange virksomheder det gør en stor forsl for de studerendes forståelse for de faglige problematikr, når de kan se dem i virligheden, siger studieleder Susanne Ogstrup. Den tætte kontakt til erhvervet er vores rygrad. Hovedparten af turene har været på Sjælland, men Fyn har været besøgt flere gange og de studerende har også været i Sverige og på studieture til Jylland og Berlin. Hertil kommer de to praktikperioder, hvor de studerende har haft mulighed for at møde mere end 50 forsllige praktikværter og deres virksomheder. Endelig kommer diverse frivillige aktiviteter arrangeret af studerende, DSL (Dans skov- og landskabsingeniører og have- og parkingeniører), Skovskolen, konferencer, udstillinger, Åbent Universitet, sommerferiepraktik mm. Planteanvendelse i fokus gennem hele studiet Plantendskab og planteanvendelse er en væsentlig del af de have- og parkingeniørstuderendes pensum Ca. 500 arter fra ukrudt til store træer. Så mange planter stifter de have- og parkingeniørstuderende bendtskab med i løbet af deres studie. Faktisk er planterne en rød tråd gennem hele uddannelsen, og de bliver tænkt ind i alle relevante sammenhænge. De studerende får viden om de rette jordbundsforhold, vandmængder, næring, om hvordan planterne produceres, om hvordan planterne kan sættes sammen rent æstetisk, hvordan de påvirr klimaet, om planternes bidrag til den biologis mangfoldighed, hvad det koster at pleje dem osv. Vi skal være mere end blot almindelig fagligt stær på dette område. Så sikrer vi, at have- og parkingeniørerne for alvor kan gøre en forsl ude i erhvervet, at de kan blive stær samarbejdspartnere for både Naturen ind i byerne Det er trendy at bo i storbyen, men storby er ik kun stål og beton. Nutidens byboere vil have natur uden for hoveddøren. Det stiller store krav til planlæggerne. praktire og planlæggere, siger Anders Dam, der underviser i planteanvendelse. Samtidig er plantendskab og inddragelse af planter med til at gøre mange andre fag end planteanvendelse interessante og mere vedkommende. Som når vi underviser i procesledelse eller i prissætning og budgetlægning. Det er jo ik ligegyldigt, hvern for anlægsbudgettet eller for driftsudgifterne, hvil træer og stauder man fx vælger til en park. Og skal det være pænt med det samme, eller har vi tid og råd til at vente? Hvor store skal træerne være fra start for at være stær nok til at ho i generationer? Er der idé i at planlægge, at borgmesteren skal indvie en ny park på en årstid, hvor etableringen af beplantning ik kan være færdig? Der er mange beslutninger på tværs af fagområder i et sådan projekt, og det ruster vi vores studerende til at kunne håndtere. Hvad er bynatur? Bynatur er ik blot at vende ryggen til en plet jord i byen og så lade den gro til. Eller at sætte en ræk vejtræer. Det forklarer underviser Anders Dam. Der er ik en videnskabelig definition på begrebet bynatur, men det kan beskrives som grønne elementer i byen, der ik er regulerede, eller hvor der blot reguleres mindre end normalt, så naturens uplanlagte mangfoldighed lettere kan finde indpas og udvikle sig. Bynatur: Urteflora i en vejhelle Naturnære beplantninger. Her ved Queen Elisabeth Olympic Park i London LANDSKABSAKIEK, ADJUNK ANDES DAM UNDEVISE I PLANEANVENDELSE PÅ HAVE- OG PAKINGENIØUDDANNELSEN. ANDES HA MANGE ÅS EFAING FA BANCHEN SOM BÅDE PAKIKE OG LEDE I PIVAE OG OFFENLIGE VIKSOMHEDE. Fokus på samarbejdet i udbud obusthed. Mange anvendelsesmuligheder. Klimasikring. Biodiversitet. Æstetik. Og nå ja, det skal også være økonomisk rentabelt. Der er mange krav til de grønne rum i byerne, også kat bynatur. De mange ekskursioner foregår ofte i Skovskolens minibusser 09 POÆ: I SI AFSLUENDE BACHELOPOJEK UNDESØGE LISA AMBY JENSEN SAMABEJDSFOME I KOMMUNALE UDBUD AF GØNNE OMÅDE. E OMÅDE HUN HA GOD SY PÅ EFE SUDIEJOB OG O PAKIKPEIODE I KOMMUNE Når kommuner udbyder driften af deres grønne områder, sr det ofte efter bestiller-udfører-modellen (BUM). Det er en model, der indebærer meget kontrol og bureaukrati, og derfor kan det være en god ide at se på andre samarbejdsformer, som eksempelvis partnerskaber. Det er dette, Lisa Amby Jensen har set nærmere på i sit afsluttende bachelorprojekt. Her har hun blandt andet undersøgt fire kommuners erfaringer på området. Selv har hun efterhånden fået en del kommunal erfaring efter en praktikperiode i Herning Kommune og senere studiejob og praktik i Hillerød Kommune. Det er da også Hillerød Kommunes kommende udbud, der er et af de fire erfaringsgrundlag, Lisa Amby Jensen ser nærmere på. Her har hun været med fra start, og har derfor kunnet følge hele processen med at registrere samt udføre beregninger og udbudslister. En proces, der har givet masser af gode erfaringer. - Jeg har fået en rigtig god indsigt i, hvordan kommunale forvaltninger fungerer, i alt lige fra det helt lavpraktis, som registrering, til de politis beslutninger. Det har været spændende at lære om det politis spil og hvordan man bedst agerer inden for det, men også at arbejde med, hvordan man optimerer driften, uden at det kommer til at koste ekstra, fortæller Lisa Amby Jensen.

6 10 PLANE OG GØN DIF PLANE OG GØN DIF Vælg det rigtige gade- og vejtræ Det er frustrerende at bruge 5-10 år på at producere et bytræ, der viser sig ik at have nogen købere. Samtidig kan et projekt med fx udskiftning af syge vejtræer blive tvunget til at ændre træartsvalg, fordi et andet projekt kan have tømt planteskolerne for træer af en vis art og størrelse. Et sortimentsudvalg sammensat af repræsentanter fra planteskoler, landskabsarkitekter, anlægsgartnere og forsre har derfor udvalgt en ræk træer, som de særligt anbefaler til brug i byerne. ræerne er i planteskolekatalogerne mært med logoet Anbefalet gade- og vejtræ (se boks) og ordningen sikrer, at de anbefalede træer altid er til rådighed i store antal. Også undte sorter De udvalgte 18 arter og sorter af træer er ud fra flere faktorer fundet mere egnede som bytræer end andre. Listen indehor ndte og meget brugte træer, men mere undte sorter er også med. Bl.a. nogle relativt nye sorter af spidsløn, som har en bedre klimafasthed. Også frynseegen Quercus cerris vil være ny for mange. Den har gode egenskaber i forhold til de varslede temperaturstigninger. Frynseegen er i øvrigt signaturtræ for have- og parkingeniøruddannelsen. I uddannelsens allerførste år plantede de studerende en frynseeg foran deres undervisningsbygning. Anbefalet gade- og vejtræ ræer mært med logoet Anbefalet gade- og vejtræ er udvalgt af Sortimentsudvalg for planteskoletræer som særligt egnede til gade- og vejformål. Parkdrift - et vidtfavnende fag DE 18 ANBEFALEDE ÆE IL BUG SOM GADE- OG VEJÆE I faget parkdrift skal de studerende favne bredt, siger seniorforsr Anne Mette Dahl Jensen, der er kursusleder. De skal overordnet lære om driften af urbane grønne områder, og det indebærer bl.a. at kunne udarbejde plejeplaner, driftsplaner og udbudsmateriale LAINSK NAVN (DANSK NAVN) Acer platanoides Farlas Green (Sort af spidsløn) Acer platanoides Olmsted (Sort af spidsløn ) Acer pseudoplatanus (Ær) Carpinus betulus (Avnbøg) Fraxinus pennsylvanica Zundert (Sort af rødask) Platanus x acerifolia (Platan) Populus x canescens De Moffart (Sort af gråpoppel) Prunus avium Plena (Fyldtblomstret fuglekirsebær) Quercus cerris (Frynseeg) Quercus petraea (Vintereg) Quercus robur (Stilg) obinia pseudoacacia Nyirsegi (Sort af robinie) Salix alba Saba (Sort af hvidpil) Sorbus latifolia Atro (Sort af bredbladet røn) ilia x europaea Pallida (Kejserlind) ilia cordata Greenspire (Sort af småbladet lind) De kommer vidt omkring, de studerende, i faget parkdrift. Målbeskrivelser, kvalitetsbeskrivelser, tilstandskrav og udførselskrav er bare nogle af de begreber, de skal have styr på, samtidig med at de skal vide noget om de maskiner, der bruges til drift. De færdiguddannede skal desuden kunne fungere i et system, hvor der er masser af lovgivning fx i forhold til pesticidanvendelse. For at klæde de studerende på til denne virlighed rummer faget masser af ekskursioner. De ser på golfbaner, parkanlæg, kirgårde og vejtræer, og besøger maskinleverandører, kommuner og driftsselskaber. ilia platyphyllos ubra (Sort af storbladet lind) ilia platyphyllos Ørebro (Sort af storbladet lind) Bemærk, at træerne skal anvendes efter sædvanlige nøje overvejelser af klima og jordbundsforhold, placering i forhold til trafik mv. Krav til byens træer Foto: Skovskolen Udbud og efterspørgsel af bytræer kan for både planteskoler og aftagere være en svær balance. Derfor har et sortimentsudvalg anbefalet 18 træer til brug som gade- og vejtræer. ræerne er bl.a. udvalgt på klimafasthed og sygdomsresistens. 11 Skal være salttolerante Skal kunne vokse i dårlige jordforhold fx komprimeret jord Skal være tørtolerante Skal være hårdføre i forhold til sygdomme Skal mange steder kunne stammes op til ca. 5 meter Græsset studeres på nærmeste hold. Ekskursion til Fredensborg Slotspark. Det udvalgte sortiment produceres som højstammede gade- og vejtræer, særligt forberedt til videre vækst og tilpasning til de krav, trafikn stiller. Skal skabe netværk De studerende møder på ekskursionerne både udøvere og planlæggere af driften og får indsigt i, hvordan stederne køres i praksis. Der bliver talt driftoptimering og set på pleje af forsllige urbane elementer og plantegrupper som fx stauder, og der diskuteres metoder til renhold. Ekskursionerne er også en unik mulighed for de studerende for at møde erhvervet og skabe netværk, tilføjer underviser i parkdrift Anne Mette Dahl Jensen. Hun har igennem 9 år arbejdet med parkdrift og græsser ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (tidligere Skov & Landskab) på Københavns Universitet. Se på nye og flere anvendelsesmuligheder Det går nu også den anden vej. Anne Mette Dahl Jensen har med glæde konstateret, at erhvervet gerne stiller op som oplægshore i så forsllige emner som udbudsmateriale, skadevore og pleje af kunstgræs. Vores studerende bliver klædt på til at vurdere et grønt område og dets tilstand, både for de enlte elementer og for området som et hele. De skal kunne give et bud på, hvad der skal gøres for fx at rette området op, reducere driftsudgifterne eller mås ændre området, så det får nye og flere anvendelsesmuligheder. Det vil sige, at de skal forstå drift og kvalitetskontrol af grønne urbane områder. I front indenfor klimatilpasning Dans planteskoler sikrer, at det udvalgte sortiment udbydes i stort antal. Hvorfor skal vi have træer i byerne? Kritire hævder, at bytræer kun er til, for at byboerne har noget pænt at se på. Foto: Henrik Sjöman Ud over det æstetis er der nu andre fordele: ræer har betydning for byklimaet, idet de sænr temperaturen og derfor i varme somre gør ophold i byen tåleligt. ræer er buffer ved store regnmængder. De suger noget af regnen. ræer tæller med i CO2-regnskabet. Jo flere træer, des mere CO2-optag ræer bidrager til udvikling af biodiversiteten i byerne Ki: adjunkt Oliver Bühler, forsr og underviser i kurset Planter og klima i byen, Københavns Universitet POÆ: FO ANDES BINCHNIELSEN E DE EN KÆMPE GEVINS VED UDANNELSEN SOM HAVE- OG PAKINGENIØ, A DENS BEDDE OG FOKUS PÅ NY OG AKUEL VIDEN GØ HAM I SAND IL A VÆE MED IL A ÆNKE NYE LØSNINGE I øjeblikt er der en rivende udvikling inden for det grønne område, især inden for bynær natur og klimatilpasning. Det giver ifølge Anders Brinch-Nielsen en masse muligheder som have- og parkingeniør for at præge udviklingen og få en finger med i spillet i forhold til fremtidige klimatilpasningsløsninger og lovgivning på området, fordi man kan være med til at afdæk helt nye områder og komme med ny og brugbar viden. Anders Brinch-Nielsen har i begge sine praktikperioder arbejdet med klimatilpasning. Senest har han arbejdet med afkobling af regnvand på private fællesveje, så man undgår overbelastning af kloakrne. Et område, hvor der er behov for at vende sig fra gamle måder at tæn på, og hvor nye regler og interessenter gør det komplekst. Det er en proces, hvor der er brug for overblik og en bred faglig viden, og det mener han selv, han har fået på sit studie. - Fordi vi har haft fag inden for brugerinddragelse, landskabsarkitektur, jura, teknik og økonomi, har vi som have- og parkingeniører en rigtig god fornemmelse for, hvordan det hele spiller sammen. Det overblik er rigtig brugbart, når man skal forbinde forsllige fagligheder til et fælles mål, forklarer han. Frynseege i et bymiljø.

7 12 LEDELSE OG ØKONOMI LEDELSE OG ØKONOMI 13 Økonomien i den grønne branche Det er en alsidig branche, de nyuddannede haveog parkingeniører skal ud i. Men er det en branche med en fornuftig omsætning? Eksklusivt for denne avis præsenterer Skovskolen et overblik over økonomien i den grønne sektor. Da have-, park- og landskabssektoren er fordelt på både private virksomheder og mange forsllige offentlige institutioner, er det svært at fremskaffe præcise omsætningstal. Ekstern lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet og underviser på have- og parkingeniøruddannelsen, Steen asmussen, har alligevel sat sig for at danne sig et overblik. Undersøgelsen udkommer som et vidensblad senere på sommeren. Vi bringer her et uddrag. Hvor stor er branchen? Branchen eller rettere brancherne, som appellerer til have- og parkingeniøren, er stor og i pæn vækst. Opgørelsen i det følgende er således en sammenstilling af tal indhentet fra Danmarks Statistik, Kommunernes Landsforening, Finansministeriet, Kirministeriet, Erhvervsstyrelsen m.fl. Enlte tal er skønnede, idet det ik har været muligt at fremskaffe oplysninger for alle aktiviteter. Den totale omsætning i have-, park- og landskabssektoren skønnes at være på ca. 26 mia. kr. Heraf udgør Danmarks 98 kommuner den største andel, nemlig 11,8 mia. kr. Arbejdsopgaverne i kommuner spænder fra meget traditionelle drifts- og anlægsopgaver INNOVAION OG EKNOLOGI ESSOUCE- KNAPHED BÆEDYGIGHED MEGAENDS MILJØPOBLEME UBANISEING KLIMA- FOANDINGE over mere utraditionelle udfordringer, som fx klimatilpasning og bæredygtighed. Specielt anlægsinvesteringer til at håndtere klimatilpasninger er i disse år stærkt stigende se boks. Virksomhederne trækr en omsætning på ca. 9,4 mia. kr. dæknde brancher som anlægsgartnere (plantning, pleje og vedligeholse af parr og haver), landskabsarkitekter, havecentre m.v. Endvidere er det skønnet, at 10 % af omsætningen i arkitekt- og rådgivende ingeniørvirksomheder retter sig mod arbejdsopgaver, hvor have- og parkingeniører kan bidrage. Eksempler på sådanne virksomheder kunne være ambøll og Niras, som havde en omsætning på henholdsvis 7,8 mia. kr. og 1,2 mia. kr. i Udover kommuner og private virksomheder kan kommende have- og parkingeniører finde ansættelse i staten, som huser flere relevante ministerier og styrelser. I flæng kan nævnes Vejdirektoratet (6 mia. kr.), Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (0,4 mia. kr.), Klima-, Energiog Bygningsministeriet (1,3 mia. kr.) og endelig Miljøministeriet (2,1 mia. kr.), som blandt andet huser Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen. Beløb er hentet fra Finansloven for Endelig er der skønnede tal for den grønne omsætning for Kirgårde og Boligselskaber på henholdsvis 1,7 mia. kr. og 2.3 mia. kr. Klimatilpasningsmilliarder skaber nye job egeringen og KL blev i 2012 enige om en massiv investering på 2,5 mia. kr. i kloakr, veje og bassiner for at gøre Danmark klar til fremtidens klima. Investeringerne vil formentlig skabe ca nye job, og det kommer til at betyde bedre kloakr, re-designede veje og flere bassiner til at klare store regnskyl. Have- og parkingeniørerne kan her især spille ind med viden om grønne teknologier til håndtering af vand. Er have- og parkingeniørerne med på noderne? Svaret er et rungende JA. Forskningsinstitutioner og virksomheder har i årevis arbejdet med Megatrends. Firmaet ambøll har identificeret en ræk Megatrends, som forventeligt vil skabe omsætning og dermed jobs for Have- og parkingeniører i de kommende år: En ræk af fagene på uddannelsen bakr godt op omkring de nævnte Megatrends, fx faget Klimatilpasning og byens vand. Og der sr masser af ting i branchen. For eksempel er København kåret til Europas miljøhovedstad SEKOENS OMSÆNING 2013 MIA. K KOMMUNE I AL 11,8 Parkområdet... 3,4 Vejområdet... 7,4 Naturbeskyttelse... 0,2 Vandløbsbeskyttelse... 0,3 Miljøbeskyttelse... 0,4 VIKSOMHEDE I AL 9,4 Landskabspleje... 4,0 Havecentre / Planteforhandlere mv... 2,5 Arkitektvirksomhed 10%... 0,7 ådgivende ingeniørvirksomhed 10%... 2,1 ANDE 5,1 Staten... 1,1 Kirgårde... 1,7 Boligselskaber... 2,3 I AL 26,3 i Den tiltagende urbanisering, som også gør sig gænde i Danmark, gør det nødvendigt at planlægge på en måde, så byen gøres bæredygtig og liveable. Områdefornyelser i Københavns Kommune er et eksempel herpå. Her kan byens ingeniører spille en væsentlig rolle. Ki: Steen asmussen, lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og underviser på have- og parkingeniøruddannelsen Brobyggerne Frem i skoene! Nye tider FO SADSGANE I AALBOG KOMMUNE, KISEN LUND ANDESEN, KAN HAVE- OG PAKINGENIØENE BLIVE BOBYGGEE, BÅDE FAGGUPPE IMELLEM OG MELLEM KOMMUNE OG BOGE. Hvor tænr du, have- og parkingeniørerne kan gøre gavn? Det kan de på mange områder. I kommunerne kan de gøre sig gænde i traditionelle parkforvaltninger, og de kan gå ind og kvalitetsløfte særlige områder som fx boligselskaber, der ofte har store friarealer. De har også en naturlig plads i den private sektor, hos anlægsgartnerfirmaer og entreprenørselskaber. Hvad ser du som have- og parkingeniørernes særlige, faglige styr? Jeg ser dem som brobyggere mellem akademirne og praktirne i vores branche. Denne evne er interessant i en tid, hvor vi ik længere kun ser på, hvor mange teoretire vi uddanner i Danmark. Nu ser vi også på og prioriterer de gamle håndværk. De kan også blive brobyggere mellem kommunens miljøteknis afdeling og borgerne. Byernes indbyggere vil gerne have indflydelse på deres rekreative områder, og gode idéer kan hentes herfra. Det forventer jeg, have- og parkingeniørerne har øje for. Samtidig anser jeg det som værdifuldt, at have- og parkingeniørerne er klædt godt på hvad angår planteanvendelse, og at de har gartnerisk og anlægsteknisk viden. De kan håndtere og planlægge både en anlægs- og en driftsfase, fordi de har forståelsen for, at et grønt anlæg aldrig bliver et færdigt produkt. Har du særlige ønsr for have- og parkingeniørernes fremtidige, faglige vir? Ja. Jeg kunne øns, at de kan styr fagstanden i mindre og mellemstore kommuner, så også udvikling af de små byers grønne områder kan blive prioriteret. HEDEDANMAK E DANMAKS SØSE, PIVA- E ABEJDSGIVE I DEN GØNNE BANCHE OG DEFO E OPLAG, FEMIDIG ABEJDSSED FO HAVE- OG PAKINGENIØE. DE NYE DIMI- ENDE HA FODELE I FOHOLD IL A SIKE SIG JOB, MEN DE SKAL ABEJDES FO SAGEN, SIGE DIVISIONSDIEKØ JENS ØDBO SCHØDE. Selv om finanskrisen for nogen er afblæst, bliver der stadig kæmpet blodigt om projekterne i vores branche. Og selv om flere af os har vækstet, er antallet af medarbejdere ik proportionalt fulgt med væksten. Derfor er der kamp om arbejdspladserne, og det kan selvfølgelig være ekstra hårdt, når man er nyuddannet. Det mener Divisionsdirektør med ansvar for entreprisedivisionen i HedeDanmark, Jens ødbro Schrøder. De nye have- og parkingeniører skal op mod ansøgere med flere års erhvervserfaring. Heldigvis har de flere fordele, der kan få dem frem i jobkøen. I kraft af deres viden om økonomi og ledelse kombineret med deres høje niveau i grøn praktisk viden, står de stærre end mange andre kandidater. Samtidig rammer professionsbachelorniveauet lige ind i det kompetenceniveau, vi forventer af vores ledere i HedeDanmark. Vis initiativ Alligevel skal der arbejdes for sagen, understreger Jens ødbro Schrøder. Hvis vi skal vælge en nyuddannet have- og parkingeniør frem for en kandidat med større erfaring, skal vi nde vedkommende i forvejen, siger han og kommer med denne opfordring: Vær proaktiv, kom også selv med idéer til (studie)projekter. Lær os at nde allerede under uddannelsen. Det kan for eksempel være ved at foreslå opgaver, der kan løses for os, komme i praktik hos os og i det hele taget komme på dagsordenen hos os. Nogle af vores bedste medarbejdere er netop startet på den måde. KIKEGÅDSOMÅDE E E GOD EKSEMPEL PÅ, HVO FLEKSIBLE OG OMSILLINGSPAAE DE NYUDDANNEDE HAVE- OG PAKINGENIØE SKAL VÆE. BÅDE BEGAVELSESMØNSE OG KIKE- GÅDENES ØKONOMI HA ÆNDE SIG MA- KAN, SIGE KIKEGÅDSLEDE BIGI BACH. Den tid er forbi, hvor der var penge til, at alt stod snorlige. Nu må både de pårørende og os, der leder og passer kirgårdene, vænne os til et mere vildt udtryk, hvor ukrudt også har plads. Det siger kirgårdsleder Birgit Bach fra Varde Kirgårde, som også peger på ændrede begravelsesmønstre som årsag til en meget anderledes kirgårdsdrift end for bare 20 år siden. I dag vælger mange flere at blive kremeret. Samtidig vælger mange efterladte at få kirgården til at passe gravstedet, og så er et stort traditionelt gravsted dyrere end et lille urnegravsted. De rette kvalifikationer Birgit Bach har i to omgange være censor på faget Parkdrift på have- og parkingeniørstudiet. Hun er sikr på, at de nyuddannede ingeniører har de egenskaber, der skal til for at få job på en moderne kirgård. Jeg ser det især som en fordel, at de er uddannede indenfor ledelse og økonomi, og at de har det rette plantendskab til at kunne vælge en beplantning, der både er billig i etablering, har lave pasningsomkostninger og ser pæn ud. Har man samtidig personlige egenskaber som samarbejdsevner og selvstændighed ser jeg gode jobmuligheder for have- og parkingeniørerne på kirgårdsområdet. Det er vigtigt, at man har god kontakt til både menighedsråd, gartnere/gravere, øvrige ansatte, samarbejdspartnere og de pårørende, samtidig med at man kan arbejde selvstændigt. En kirgård er jo som regel en lille arbejdsplads. eknis eknis

8 EKNIK OG DESIGN EKNIK OG DESIGN I en selvfølgelig del af undervisningen Specialister i grøn klimatilpasning GIS og AutoCad er selvfølgelige arbejdsredskaber på have- og parkingeniørstudiet. Der undervises i begge programmer undervejs i hele uddannelsen, så de studerende lærer at anvende de mange funktionaliteter i både design-, anlægs- og driftsfasen. Klimatilpasning af vores byer er blevet et højaktuelt emne. De fleste kommuner har udarbejdet klimatilpasningsplaner, som nu skal blive virlighed. Det er perfekt timing for have- og parkingeniørerne, som under studiet har fået grundig indsigt i emnet. PODUCED BY AN AUODESK EDUCAIONAL PODUC som en integreret del af andre fag som fx Design, planter og projektering. PODUCED BY AN AUODESK EDUCAIONAL PODUC PODUCED BY AN AUODESK EDUCAIONAL PODUC GIS til drift og analyse GIS er i højere grad et dagligdags arbejdsredskab, forklarer Henriette Bonde. Hele driften af et grønt anlæg kan køre via GIS i en eller anden form. Derfor er det vigtigt, at de studerende lærer dette redskab til bunds. ilsvarende kan GIS bruges som et analyseredskab eksempelvis i forbindelse med risikotræer eller til planlægning af græsslåningsruter. Skovskolen har valgt at bruge open source GIS-programmet QGIS, som mange virksomheder og kommuner i øjeblikt går over til. QGIS giver de studerende mulighed for at bruge programmet derhjemme - også efter endt uddannelse. PODUCED BY AN AUODESK EDUCAIONAL PODUC Have- og parkingeniører skal fra planlægningsfasen være i stand til at gennemskue et hvilt som helst grønt anlægsprojekt. De skal have forståelse for terrænet og kunne gennemskue hvad i projektet, der kan lade sig gøre, og hvad der ik kan. Og de skal kunne samarbejde med andre faggrupper om at få tilrettet projektet, så det både økonomisk og miljømæssigt hænger sammen. Sådan siger adjunkt Henriette Bonde om baggrunden for, at undervisning i både GIS og AutoCad, hvor hun er faglig ansvarlig for AutoCAD, er vigtige fag på have- og parkingeniøruddannelsen. De skal fx forstå landskabsarkitektens arbejde og forstå det arbejde, der ligger bag en projekttegning. Derfor bliver de studerende undervist i AutoCad, både som selvstændigt fag og Snit, tegnet i AutoCAD af studerende Katharina ichter, studerende på 1. år. GIS: Geografisk Informationssystemer. Er en type software, hvormed man kan fremstille kort og analysere geografisk information, såkaldte geodata. QGIS: En type af Open Source, dvs. gratis GIS-system. AutoCAD: Et computerprogram til 2- og 3-dimensionel tegning. Viden bliver til handling i praktikn POÆ: FO LISE-LOE HALLE HA DE O PAKIKPEIODE IKKE KUN VÆE EN KÆKOMMEN PAUSE FA DE BOGLIGE. DE HA OGSÅ VÆE EN BEKÆFELSE I, A DE, HUN HA LÆ PÅ SUDIE, KAN BUGES UDE I EHVEVSLIVE. Gennem sine praktikr har Lise-Lotte Haller fået lov til at snuse til en masse ting som eksempelvis projektstyring, design og kontakt til landskabsarkitekter. Det har været en uvurderlig erfaring at få lov til at prøve tingene af i praksis, og det har givet mod og tro på fremtiden at opdage, at alt det, hun har lært på studiet, kan bruges ude i det virlige liv. Det er Lise-Lotte Hallers afsluttende projekt et godt eksempel på. Her har hun kombineret sit plantendskab og sin viden om klimahåndtering til et katalog over græssorter. Kataloget har både et æstetisk og et klimatilpasningselement, idet det forhor sig til hvil græssorter, der bedst klæder et bestemt område, men samtidig også hvil, der bedst er i stand til at suge vand op ved voldsomme regnmængder. En viden, som kan bruges i fremtidige anlægsarbejder, og som hun har fået positiv tilbagemelding på fra græsproducentbranchen. De mærkbare ændringer i vores klima, med bl.a. voldsomme oversvømmelser til følge, har sat fokus på at ændre byernes miljø, så det kan modstå store regnmængder. Der er ligefrem tale om et egentligt holdningsskifte, fortæller adjunkt Kamilla Aggerlund. De senere år har man fået øjnene op for nødvendigheden af en grøn infrastruktur, der kan håndtere regnvand og samtidig skabe merværdi for indbyggerne. Vi har brug for at opbryde noget af den hårde, uigennemtrængelige overflade i byen og udskifte den med grønne teknologier og områder, der optager, fordamper, nedsiver og forsinr regnvandet til de ofte underdimensionerede kloakr. Oplagte projektledere På denne måde kan man afhjælpe uhensigtsmæssige oversvømmelser og samtidig skabe en Et praksisorienteret kursus i ugerne (august). Kurset kan følges af eksterne deltagere. Pris kr ,- + kost og logi. Scan Q-koden for mere information. Området Augustenborg i Mamlö er et tag-selv-bord af klimatilpasningsløsninger. Det lærer de have- og parkingeniørstuderende om klimatilpasning: erræn, vand- og hydraulikanalyser i GIS. Oplande og landskabsbaseret regnvandshåndtering. Grønne teknologier og landskabsbaseret regnvandshåndtering: materialer og konstruktioner samt teknis opbygninger egnstatistik og dimensionering af regnvandsanlæg Planteanvendelse til regnbede Planlægning og lovgivning på området Strategier for afkobling af regnvand i byområder Drift af LA-løsninger Frivillighed i kommuners grønne drift POÆ: HVODAN INDDAGE MAN BOGEE I DEN KOMMUNALE GØNNE DIF IL GAVN FO BÅDE BOGEE OG KOMMUNE? DE SPØGSMÅL ABEJDE SEFFEN SØGAAD MOENSEN MED I SLAGELSE KOMMUNE Som i flere andre kommuner oplever Slagelse en negativ befolkningstilvækst med fraflytning af ressourcestær borgere, og en nedskæring af det kommunale driftsbudget på blandt andet det grønne område til følge. Når borgere henvender sig til kommunen, er det derfor oftest, fordi de oplever forringelser. At henvende sig er dog tegn på ressourcer og det vil Slagelse Kommune nu sætte i spil i det større projekt Strategi for frivillige i den grønne drift. Som en del af dette projekt undersøger Steffen Søgaard Mortensen i sit bachelorprojekt hvil barrierer og Det er på Skovskolen i Nødebo, 7 km fra Hillerød, at det meste af undervisningen på have- og parkingeniøruddannelsen foregår. Skovskolen hører til Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Ud over have- og parkingeniøruddannelsen udbyder Skovskolen andre professionsbacheloruddannelser, en EUD-uddannelse samt flere efter- og videreuddannelser. Se mere på grønnere by med forbedret klima/miljø, mindre luftforurening, bedre temperaturregulering og mere rekreation og merværdi for borgerne. Vi får grønne byer, som forbedrer folsundhed og velvære. De have- og parkingeniørstuderende bliver undervist i klimatilpasning og byens vand og planter i flere omgange under studiet. De har på sidste år i forbindelse med valgfag desuden mulighed for at specialisere sig i emnet. Blandt andet i det helt nye kursus Grønne age, som første gang gennemføres i august. De studerende får en bred indsigt i emnet og vil naturligt kunne indgå i faglig dialog med andre faggrupper. Have- og parkingeniørerne vil også være oplagte projektledere på klimatilpasningsprojekter, både i kommunalt og privat regi, slutter Kamilla Aggerlund. Deltag i sommerkursus om grønne tage! Fakta om Skovskolen 15 Foto: Skovskolen 14 muligheder, der ligger i frivilligt arbejde ud fra en driftsleders synspunkt. Her trækr han især på sin viden om borgerinddragelse, organisationsteori, ledelse og drift af grønne områder. Undersøgelsen skal munde ud i en ræk forslag, som skal indgå i den samlede strategi og ligge klar til implementering i Slagelse Kommune i sommeren Når det arbejde er færdigt, skal Steffen Søgaard Mortensen starte på en kandidatuddannelse i landskabsarkitektur på Københavns Universitet.

9 16 PLANE OG GØN DIF PLANE OG GØN DIF 17 Studieture til udlandet På uddannelsens tredje år tager de have- og parkingeniørstuderende på studietur til udlandet. Formålet er bl.a. at se miljøer, man ik møder i Danmark, og som kan sætte dans forhold i perspektiv. Naturen har taget over på en kirgård i London Vi vil gerne gøre de studerende bevidste om, hvad vi gør godt herhjemme, og hvor vi kan blive bedre. Derfor besøger vi både steder med innovative og anderledes løsninger og grønne miljøer, hvor der er plads til forbedring, siger adjunkt Anders Dam, der to gange har ledsaget de have- og parkingeniørstuderende på deres studieture. Hot, der dimitterer i 2014, har været i Berlin og hold 2015 har været i London. På begge ture har de studerende mødt miljøer, de ik umiddelbart ser i Danmark. I Berlin så vi fx et gammelt rangérområde, der har ligget ubrugt hen på grund af Berlins historie. Det var spændende at se, hvad der sr, når man vender ryggen til et område i så mange år, og hvad der rent faktisk kan gro, selvom jorden er stærkt forurenet, fortæller Anders Dam. Der er også mange huller i Berlin, hvor udtjente boliger er revet ned, men nye endnu ik bygget. Her har autonome borgere indtaget områderne og oprettet blomsterhaver, urtehaver eller caféer. Det viser lidt om, hvad byboerne efterspørger, og hvordan steder udvikler sig, når det er borgerne og ik de professionelle, der planlægger og formgiver. Nytænnde byudvikling I London var hovedattraktionen et besøg på det store Praktisk erfaring giver uddannelsen styr POÆ: FO JEPPE OKKELS HA DE VÆE GIVENDE, A DE PÅ UDDANNELSEN SOM HAVE- OG PAKINGENIØ HA VÆE SO FOKUS PÅ A OMSÆE EOEISK VIDEN IL PAKISKE LØSNINGE Udendørs undervisning, ekskursioner og praktikr er alt sammen en del af uddannelsen som have- og parkingeniør. Det giver ifølge Jeppe Okls en stor forståelse for de emner, man arbejder med på studiet. Ifølge ham er det krævende at tage en fireårig uddannelse, og derfor er det givende at se, at de teoretis færdigheder hor, når man kommer ud og prøver dem af i virligheden. Som et eksempel på studiets praktis tilgang nævner Jeppe Okls et klimatilpasningsprojekt, som de studerende arbejdede med i og omkring Enghave Park i København. Et område, der ligger meget lavt, og derfor er særligt udsat ved skybrud. Her skulle de på en ræk ekskursioner udføre observationer og registreringer og herefter gå hjem og bearbejde data og komme med teknis løsninger på, hvordan man håndterer store mængder regnvand. Et konkret projekt, hvor teorier om eksempelvis over- og underjordisk opmagasinering og grønne tage og gårdhaver kom i spil. anlæg, der i 2012 lagde grund til de Olympis Lege. Udover at være et storskala klimatilpasningsprojekt og et generelt imponerende og ambitiøst anlægsprojekt, er det også et eksempel på, hvordan store begivenheder som OL kan være løftestang for nytænnde byudvikling. Den langsigtede anvendelse af området som park og ny bydel har været tænkt ind i projektet fra starten, både overordnet og i detaljen, siger Anders Dam. De studerende besøgte også specielle kirgårde, Hyde Park med dens 800 frivillige gartnermedhjælpere og ik mindst Stourhead, der er et fantastisk eksempel på en klassisk engelsk landskabshave, der hører til et gods. Drømmen om mere grønt POÆ: FO KASPE ADOLPH E DE KLIMAILPASNING OG DE KEAIVE, DE HA FANGE HANS INEESSE. HAN DØMME OM A VÆE MED IL A GØE BYEN GØNNEE. Kasper Adolph har i sin anden praktikperiode været i Københavns Kommune, og netop København rummer ifølge ham masser af muligheder. Der kan bygges flere parr og samtidig kan man udnytte de store tagarealer, der eksisterer, til taghaver. For Kasper Adolph handler det om at se muligheder, hvor andre ser forhindringer. Og fra sin uddannelse som have- og parkingeniør har han lært, hvordan man kan skifte det grå ud med det grønne på en smart og anvendelig måde. Kasper Adolph er bevidst om, at det er en konstant balancegang, når der skal vælges grønne løsninger, for krav til æstetik, vedligehold, anvendelighed og pris spiller ind på beslutningerne. Men han håber, at han med sin uddannelse kan være med til at sætte et grønnere præg på byen og herigennem også forberede den på klimaændringer. Introduktion til naturprægede regnvandsbassiner i Queen Elisabeth Olympic Park Bonusinfo: Det er de studerende selv, der planlægger studieturene, både i forhold til at lægge budget, søge legater, planlægge indhold, indgå aftaler og boo rejsen. De studerende tjener blandt andet penge til deres studietur ved at afho julemard på Skovskolen. Mauerpark i Berlin - mere råt og mere brugt end de fleste parr i Danmark Den grønne tråd POÆ: JAKOB LUNDGAAD LYKKEBO E VOKSE OP I DEN GØNNE BANCHE OG HA ALID VIDS, DE VA HE, HAN HØE IL. SOM HAVEOG PAKINGENIØ HA HAN FUNDE DEN BEDE UDDANNELSE, DE KAN SAMLE DE ADMINISAIVE OG DE GØNNE, HAN HA I YGSÆKKEN. Med en baggrund i en brolægger- og anlægsfamilie har Jakob Lundgaard Lykbo altid været i den grønne branche. Efter i et par år at have koncentreret sig om at lave heavy musik, ønsde han sig en uddannelse, så han bagefter kunne engagere sig i familievirksomheden. Han startede på en HA almen på CBS, men tre måneder før, han var færdig, lukde familievirksomheden, og hans studie var pludselig ik længere relevant. En annonce om den nye uddannelse som have- og parkingeniør fik ham igen på rette spor. Skiftet har han aldrig fortrudt. Som have- og parkingeniør føler han, han har fået en bred og praktisk uddannelse, der er målrettet arbejdsmardet og som med hans egne ord beskæftiger både knon og hænderne. Og så har den åbnet hans horisont inden for den grønne branche. - Jeg har lavet meget brolægningsarbejde og der har jeg altid kigget nedad. Som have- og parkingeniør kigger jeg nu også opad mod det grønne og det har givet helt nye og sjovere perspektiver. Her kan jeg både arbejde vidensorienteret og samtidig have hænderne helt nede i det praktis arbejde. he missing link POÆ: I SI IDLIGEE JOB SOM POJEKLEDE MANGLEDE HELLE CHISENSEN LINKE MELLEM BYGGEBANCHEN OG DE GØNNE. DE FAND HUN PÅ UDDANNELSEN SOM HAVE- OG PAKINGENIØ. DE KOMPEENCE, HUN HA FÅE HE, KAN HUN BUGE I SI NUVÆENDE ABEJDE SOM AFDELINGSLEDE Helle Christensen har en baggrund inden for planteskolegartneri og en uddannelse inden for det byggeteknis. Hun har i mange år arbejdet som projektleder inden for byggebranchen. Her har hun observeret, at der ofte mangler teknisk viden hos landskabsarkitekterne og viden om brugen af grønne elementer hos bygningsingeniørerne. Da finanskrisen gjorde, at hendes afdeling måtte luk, stod hun pludselig med muligheden for at udvide sine kompetencer og på have- og parkingeniøruddannelse fandt hun en projektlederuddannelse med en grøn vinl, der med sin brede tilgang kunne bygge bro mellem de forsllige fagligheder. At uddannelsen var lige det, Helle Christensen manglede, betød, at hun har valgt at gennemføre den på trods af, at hun tidligt i forløbet blev tilbudt job. Jobbet følte hun dog ik, hun kunne sige nej til, og derfor har hun sideløbende med sit studie arbejdet som afdelingsleder i en anlægsgartnervirksomhed. Her arbejder hun blandt andet med arbejdsmiljø og miljøledelse. Et arbejde, hvor hendes brede forståelse for de mange faggrupper gør, at hun kan kommunire på flere niveauer.

10 18 ilfredse studerende Analyseinstituttet Ennova har for Erhvervsakademi Sjælland i december 2013 udført en tilfredshedsundersøgelse blandt alle have- og parkingeniørstuderende. Der er ofte stort frafald af studerende på helt nye uddannelser. Dette har kun i begrænset omfang været tilfæt på have- og parkingeniøruddannelsen. En tilfredshedsundersøgelse fra et uafhængigt analyseinstitut viser, at de studerende især værdsætter undervisernes engagement og at der er en god kobling mellem teori og praksis i undervisningen. VUDEING AF HAVE- OG PAKINGEIØUDDANNELSEN Over 80 = meget god = god = lav til middel vurdering POÆ: JULIE KELDEBÆK AS- MUSSEN HA SOM SI BACHELO- POJEK UDABEJDE E KVALIES- SIKINGSSYSEM, DE SØGE FO KVALIEEN I HEDEDANMAKS KOM- MUNALE ENEPISE PLANE OG GØN DIF Ansøgningsfrister og optagelseskrav Fremtiden er digital Flere og flere kommunale driftsopgaver bliver efterhånden udliciteret, og for de få private virksomheder, der er kvalificeret til at byde på de større opgaver, har det skabt et behov for at kunne kvalitetssikre. Det er dette behov, Julie Kebæk asmussen kan hjælpe HedeDanmark med at imødekomme, og som er genstand for hendes afsluttende bachelorprojekt. Om sit valg af emne fortæller hun: - Jeg synes, det er rigtig spændende, fordi det har med drift at gøre, er målbart og rummer muligheder for optimering, hvor man kan drifte med mindre ressourcer. ILFEDSHEDSUNDESØGELSE Jeg forventer at fuldføre min nuværende uddannelse 95 Jeg føler, at jeg har valgt den rigtige uddannelse 83 Jeg vil anbefale uddannelsen til andre 83 Jeg er en af dem, der altid bidrager ekstra til et godt studiemiljø 63 Loyalitet i alt 82 De valgte undervisningsformer passer godt til mig 80 Hvor tilfreds er du med det faglige niveau på din uddannelse? 78 Hvor tilfreds er du med dit faglige udbytte af din uddannelse? 78 Udbytte i alt 79 Jeg ser frem til at komme i gang med dagens studieopgaver 74 Jeg føler mig motiveret i min uddannelse 77 Forestil dig den perfekte uddannelse. Hvor tæt på dette ideal er din uddannelse? 72 Hvor tilfreds er du alt i alt med din uddannelse? 81 Studieglæde i alt 76 Der skabes god sammenhæng mellem de forsllige fag i min undervisning 72 Jeg har indtryk af, at undervisningen er baseret på den nyeste viden inden for min uddannelsesretning Undervisningen har et højt, fagligt niveau 79 Der er en god kobling mellem teori og praksis i undervisningen 85 Mine undervisere er engagerede i undervisningen 91 Undervisning i alt App med fremtid i Som del af hendes projekt har hun udarbejdet et udkast til en app, som kan bruges i virksomhedens kvalitetssikring. I app en ligger alle entreprisens aftaler, og man kan derved nemt kontrollere, om der leves op til kravene. Det sikrer, at HedeDanmark leverer den kvalitet, de er forpligtiget til i forhold til kontrakten, men det har også en ræk andre fordele. - Fremtiden er jo digital og det er nemt at styre. Og så kan man bruge informationerne senere hen, fordi de ligger i en database og giver mulighed for at lave statistikr, forklarer Julie Kebæk asmussen. For at blive optaget på have- og parkingeniøruddannelsen skal du have en adgangsgivende gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse som eksempelvis anlægsgartner eller skov- og naturteknir. Desuden skal du have bestået dansk på A-niveau, Matematik på B-niveau, Biologi/Kemi på B-niveau samt Engelsk på C-niveau. Der er ansøgningsfrist til kvote juli og til kvote marts. Se mere på Græs til golf en særlig kunstart De forsllige områder på golfbanen stiller specifik krav til græsset. De fleste golfbaner har forsllige græsarter på greens, teesteder, fairways og i roughen. Green: Greengræs skal kunne tåle højt spillepres og lav klippehøjde, og det bør være i stand til at regenerere efter skader forårsaget af boldnedslagsmærr samt være i stand til at konkurrere om plads med andre græsser og ukrudt. Græssets vækstmåde påvirr også, hvordan bon opfører sig på greenen. Dette gær både hårdhed, bons hastighed og puttelinien. På grund af lav klippehøjde, højt spillepres og slid er græsset på greens ofte mere modtagelig for overvintringsskader og svampesygdomme end græs på andre dele af banen. Store krav til græsser i byen Græs er som bendt ik bare græs. Og i byerne er der særlige og mange udfordringer, når det handler om græsarealer de skal kunne klare lidt af hvert og bruges på nye måder. KLIMA. På grund af større regnmængder er det vigtigt at tæn klimatilpasning og dermed afledning af regnvand ind i byens grønne områder. Det giver et stort behov for planter herunder græsarter der både kan tåle lettere udtørring og at blive oversvømmet. Græsekskursion Fairway: På fairway er evnen til at regenerere efter slagmærr vigtigt, men græsset skal også kunne tåle forholdsvis lav klippehøjde, give et godt boldrul og vokse så tæt og jævnt, at det bærer bon godt. På fairways er ukrudt som regel et større problem end sygdomme. Valg af græs, der ik producerer meget filt, vil give en bedre vinterhårdførhed og færre sygdomme i det lange løb. ee: eesteder, især på par-3-huller, udsættes for hårdhændet behandling fra golfkøller/jern, så græssets egen reparationsevne er derfor særlig vigtig PESICIDE. egeringens sprøjtemiddelstrategi har sat ekstra fokus på pesticidreduktion. Græsarealerne i byen skal derfor kunne driftes uden eller med et kraftigt reduceret sprøjtemiddelforbrug i forhold til at bekæmpe svampe og ukrudt og stadig opretho en vis kvalitet SAL. Vinterens brug af store mængder salt er uundgåeligt i mange byer. Derfor skal græsarealerne langs vejene være særlig salttolerante. Frøfirmaerne har de seneste år identificeret de bedste arter og sorter. ilbage står så udskiftningen på de saltpåvirde arealer. SLID. Det kræver sit græsstrå at ho til fodtramp og støvlespark i en velbesøgt park. Derfor arbejder frøfirmaerne til stadighed med at udvikle slidstær sorter. Ki: Anne Mette Dahl Jensen, underviser og forsr i græsser ved Købehavns Universitet her. Ofte må man efterså med nye frø, så god fremspiring og hurtig etablering er også vigtige egenskaber. ough: I roughen ønsr de fleste at have en åben græs med sparsom vækst, så man nemt kan finde bon og er i stand til at slå ud fra roughen. Samtidigt må græsset være tæt nok til at ho ukrudt væk. I den rough, der sjænt er i spil, bør man skabe gode betingelser for biodiversitet ved at sikre, at et stort antal urter vokser vildt. Ki: Jordbruksvert, faktaark 19 Fodboldbaner kunstgræs eller natur? Både kommuner og sportsklubber er under pres med stigende krav om at udnytte sportsanlæg og andre faciliteter billigst muligt. Mange beslutningstagere overbevises af kunstgræsproducenternes løfter om flere spilletimer, mindre vedligeholse og lavere omkostninger. Også det internationale fodboldforbund FIFA har i de seneste år gjort sig til fortaler for kunstgræs og har støttet produktudviklingen, så de kunstige underlag har opnået større almen accept. eknologien er blevet bedre, og mange af de tidlige generationer af kunstgræsbaners problemer er løst. Naturligt græs hor stadig Men den naturlige græsløsning er konkurrencedygtig. Dels vinder naturgræs i CO 2 -regnskabet. Dels er der gjort store fremskridt takt være ny viden og planteforædlernes konstante udviklingsarbejde. Det gær både traditionelle og mere innovative græsarter. Man har udviklet græs, der opfyr de helt afgørende krav til modstandsdygtighed over for slid, tør og sygdomme. Dermed er vedligeholsen også blevet langt mere effektiv. VM i Sydafrika i 2010 er et godt eksempel herpå. Græs var langt den SPOEN mest udbredte løsning på både træningsbaner og de stadionanlæg, hvor mesterskaberne blev afviklet. Og det til trods for, at FIFA var fortaler for, at mesterskabet udeluknde skulle spilles på kunstgræs på grund af det varme og tørre klima i Sydafrika. I praksis viste græs sig at være den bedste løsning. Ki: DLF Der blev slidt hårdt på grønsværen under VM i Sydafrika i 2010 eknis eknis

11 BAGSIDEN HOPI-skop HOPI-Vejret Planeterne står særdeles fordelagtigt til nye udfordringer. Det er en god tid til handlinger, som på enhver måde kan forny dit liv. Du er mere heldig og succesfuld end ellers, så tro på, at dine drømme kan opfys. Spark bare alle døre ind! Slutningen af juni måned bliver solrig i forbindelse med haveog parkingeniørernes dimission. Senere på sommeren kan det dog forventes at det bliver vådere, varmere og vire, idet klimaforandringerne sætter ind. Dette er med HOPI briller dog ik noget problem de håndterer gerne de øgede mængder af regnvand. Senere på året får vi sne, men også i år er HOPI ere klar til vintertjeneste. Efter vinter kommer vår, hvor HOPI erne står klar til en lækr plantesæson, hvor en masse nye bytræer får gode vækstbetingelser. ip en træ-13 er Have- og parkingeniørstuderende kan over deres fireårige studie lære ca. 500 planter, her i blandt ca. 75 træarter at nde. Her er 13 af dem. Er det nogen, du nder? almindelig hassel - Corylus avellana 02 japansk magnolie - Magnolia kobus 03 engriflet hvidtjørn - Crataegus monogyna 04 japansk kirsebær - Prunus serrulata Kanzan 05 vortebirk - Betula pendula 06 platan - Platanus acerifolia 07 pyramidepoppel - Populus nigra Italica 08 storbladet lind - ilia platyphyllos 09 stilg - Quercus robur 10 almindelig benved - Euonymus europaeus 11 spidsløn - Acer platanoides 12 almindelig røn - Sorbus aucuparia 13 almindelig bøg - Fagus sylvatica Kolofon Have- og parkingeniøruddannelsen udbydes af Erhvervs-akademi Sjælland i samarbejde med og Københavns Universitet. Se mere på Have- og parkingeniøren Udgiver: Skovskolen, Københavns Universitet, Nødebovej 77A, 3480 Fredensborg Ansvarshavende redaktør: Susanne Ogstrup, sog@ign.ku.dk edaktør: Anette Ketler, tler@ign.ku.dk Skribenter: Jessie Nørgaard, Anders Dam, Oliver Bühler, Steen asmussen, Anne Mette Dahl Jensen, Kamilla Aggerlund, Michael Hasse Schacht, Lasse Baaner, Henriette Bonde, Susanne Ogstrup, Anette Ketler, Niels-Ole Viby Jensen og Anders Bülow. Design: Grafismo v/angela Grum-Schwensen, angela@grafismo.dk ryk: Pinfo Aalborg. Papir: 70 gr. Cyclus Offset