MAUNAL - RUSMIDDELPOLITIK UNGDOMSUDDANNELSER - SVENDBORG

Transkript

1 MAUNAL - RUSMIDDELPOLITIK UNGDOMSUDDANNELSER - SVENDBORG

2 Indhold 1. Indledning 2. Den overordnede proces 3. Indholdet i politikken 4. Den gode proces projektgruppens 10 bud 5. Typiske dilemmaer i en rusmiddelpolitik 6. Eksempler på rusmiddelpolitikker fra Roskilde Handelsskole, Roskilde Slagteriskole, Campus Ringsted 7. Samlet oversigt nuværende rusmiddelpolitikker (vedlagt som løsark)

3 Indledning RUSK er et projekt, der skal arbejde med at udvikle et rusmiddelforebyggende miljø på ungdomsuddannelserne i Svendborg Kommune. Projektet laves i et forpligtende samarbejde mellem ungdomsuddannelserne og Svendborg Kommune. Et af målene i RUSK er at udvikle rusmiddelpolitikker på alle ungdomsuddannelserne. Manualen er en opsamling af forskellige materialer om, hvordan I kan lave en rusmiddelpolitik. Noget af materialet er udarbejdet af RUSKs projektgruppe, der består af lærere og vejledere fra ungdomsuddannelserne. Andet er udarbejdet af sundheds- og servicestyrelsen. Bagerst i manualen er en oversigt over de nuværende rusmiddelpolitikker på ungdomsuddannelserne i Svendborg Kommune. Det kan være et godt udgangspunkt for, hvor I skal være særligt opmærksomme, når I udvikler jeres rusmiddelpolitik. Rusmiddelpolitikken skal besvare 3 spørgsmål: Hvordan synes vi, at et rusmiddelforebyggende miljø skal være på vores skole? Hvordan vil vi hjælpe elever, der er i risiko for at udvikle i et misbrug? Hvordan sikrer vi os, at vores politik og handleplan virker både nu og i fremtiden? Hvis ikke de unge får troen på, at vi vil dem det bedste, så kan vi jo ingenting #Ungerådgiver

4 Rusmiddelpolitik: En handleguide til fælles fodslag Uddannelsesinstitutioner oplever jævnligt situationer, hvor unges brug af rusmidler er på dagsordenen. Men ikke alle har formuleret en fælles holdning til, hvordan stedet forholder sig til unges brug af rusmidler. Heller ikke alle har klare retningslinjer for, hvordan de enkelte fagpersoner på stedet skal reagere, hvis de er i kontakt med en ung, der har et problematisk forbrug af rusmidler. Eller hvordan man som skole bedst muligt støtter den unge. Det kan I få, hvis I udvikler en rusmiddelpolitik med en fælles handleplan. En rusmiddelpolitik har mange fordele. Nogle af dem er: Du og dine kollegaer får fælles fodslag overfor den unge, der bruger og misbruger rusmidler. Det skaber tryghed for både jer og den unge I får som fagpersoner klare handlingsanvisninger frem for at være i tvivl, være usikre og måske føle, at I står alene I får alternative handlemuligheder. I stedet for at smide en ung ud af skolen, kan I vælge at lave en rusmiddelpolitik, der tilbyder den unge støtte, og dermed fastholder den unge i sin skolegang Når man udformer en rusmiddelpolitik, får man mulighed for at afklare sine holdninger og værdier. Hvis en ung ligger på dybt vand og ikke ønsker at tage imod en redningskrans, er det ikke fordi, han ønsker at drukne, men fordi han ikke kan finde ud af at sige ja tak. Og det er, hvad vi skal arbejde på at få de unge til at sige. #Misbrugskonsulent

5 Trin 1 - processen De voksne skal ikke være bange for at spørge ind til problemet #Ung Ledelsesbeslutning Forudsætningen for en god og virksom rusmiddelpolitik er, at den bygger på en ledelsesbeslutning og at der er opbakning til den blandt personalet. Brug tid på at sælge ideen og på dialogen med de, der ikke er enige. Arbejdsgruppen En arbejdsgruppe med repræsentanter fra ledelse, medarbejdere og elever nedsættes. Gruppen fastlægger, hvilke temaer rusmiddelpolitikken skal omfatte. Tænk bredt. Rusmiddelpolitikken er for alle, så inddrag alle ikke kun ledelsen og elevrådet. Afklar, hvor mange ressourcer arbejdsgruppen har, hvor tit den skal mødes osv. Samarbejdsorganer Arbejdsgruppens forslag drøftes i relevante samarbejdsorganer. Eventuelle ændringsforslag afleveres til arbejdsgruppen. Få klarlagt og koordineret, hvilke samarbejdsorganer, der skal tages i ed og hvornår Endeligt forslag Arbejdsgruppen udarbejder et endeligt forslag til politikkens indhold og med konkrete planer for, hvordan den udmøntes Vedtagelse af politikken Rusmiddelpolitikken vedtages, offentliggøre og gøres synlig for ansatte, nuværende og kommende elever

6 Trin 2 inden I går i gang Det er vigtigt at lærerne viser åbenhed #Ung Når I arbejder med unge og rusmidler, vil I måske opleve, at I har forskellige holdninger og at det kan give udfordringer i jeres samarbejde. I kan gøre meget for at skabe gode betingelser for jeres samarbejde ved at være bevidste om jeres uenighed, identificere og erkende forskellene og udnytte dem aktivt. 1. Legitimering det er okay at være uenig Det er et grundvilkår i praktisk pædagogisk og socialfagligt arbejde, at man er uenige. Vær bevidst om at skabe et klima sammen, hvor det altid er okay at have forskellige holdninger og at diskutere holdninger 2. Opdag og identificer uenighed Find ud af, hvad jeres uenighed går ud på. Skyldes den manglende regler eller information? Har I forskellig viden, erfaringer, værdier eller holdninger? 3. Tal åbent om uenighed Diskuter jeres forskellige holdninger. Tal åbent om dem, så I kan håndtere dem og find løsninger, der evt. kan være nye regler, temadage, efteruddannelse, så I har et fælles vidensgrundlag 4. Accepter uenighed Undgå at tolke jeres holdningsforskelle som udtryk for professionsforskelle og undgå at skabe myter om andre fagpersoners holdninger som udtryk for en ukorrekt faglighed 5. Vær konstruktiv brug personlige holdninger fagligt Hvis jeres holdningsforskelle skyldes, at I har forskellige individuelle og personlige holdninger, så lad være med at forestille jer, at I kan udrydde uenigheden. Brug det i stedet fagligt og konstruktivt. Uenigheden afspejler den forskel, der også er i befolkningen. På den måde får I mulighed for at sætte jer ind i flere synsvinkler og udvise forståelse og indlevelse overfor den unge.

7 Trin 3 - selve politikken Vi gider ikke løftede pegefingre #Ung Formål Her skal I beslutte jer for, hvad formålet/målsætningen med politikken skal være. Hvad er skolens overordnede værdier og holdninger til rusmidler? Skal politikken også indeholde en forebyggende del? Her kan I evt. få inspiration i de eksempler på rusmiddelpolitikker, der er bagerst i manualen. Målgruppe I skal beslutte, hvem rusmiddelpolitikken skal gælde for? Er det kun elever, eller er lærere og skolens øvrige personale også omfattet? Uddannelsens brug af rusmidler Er der situationer, hvor det er legitimt at bruge rusmidler? Eksempelvis dimissionsfester, jubilæer, studieture, introture, fredagsbar osv. Gælder reglerne for alle rusmidler eller er nogle rusmidler undtaget? Husk alkohol er også et rusmiddel Handleplan Hvordan skal I som fagpersonale handle og fordele ansvaret, hvis der opstår bekymring om en elev. Hvem gør hvad, hvornår og hvordan? Her kan I også få inspiration i de eksempler på rusmiddelpolitikker, der er bagerst i manualen. Plan for udmøntning og opfølgning Hvordan vil I sikre jer, at rusmiddelpolitikken bliver brugt og at alle kender til den? Ikke kun nu, men også fremover. Hvordan vil I formidle den til nye elever, synliggøre den på skolen i dagligdagen, sikre at den løbende bliver revideret? Hvem er ansvarlig?

8 Den gode proces projektgruppens 10 bud Når arbejdsgruppen er etableret, skal I være opmærksomme på at få skabt vilkår for en god proces omkring formulering af rusmiddelpolitikker. Projektgruppen mener, at en god proces skal indeholde følgende: 1. Der skal være et klart mål for arbejdsgruppen 2. Man skal vise tillid og give ansvar til de implicerede 3. Inddragelsen af andre (elever) skal være reel 4. Der skal være respekt for forskellighed 5. Selvom det er alvorligt, skal det også være sjovt De unge skal have hjælp i stedet for at blive smidt ud #Ung 6. Man skal kunne genkende sig selv i projektet og projektets mål 7. Den voksnes engagement og støtte er vigtig 8. Det skal have relevans for de implicerede 9. Vores (projektgruppen) opgave er at facilitere processen 10. Hele arbejdsprocesser det er vigtigt, at de implicerede deltager i hele processen

9 Typiske dilemmaer i en rusmiddelpolitik (Udarbejdet af projektgruppen) Afklaring Hvad er skolens rolle i forhold til de unges forbrug af rusmidler? Hvor meget skal rusmiddelpolitikken fylde i dagligdagen? Hvordan arbejder vi med forældreinddragelse? over/under 18 år Hvordan skal forholdet mellem pegefinger og dialog være? Forholdet mellem samvær faglighed druk på studieturene? Skal fritid og familie være en del af skolens hverdag? Skal politikken kun tage udgangspunkt i rusmidler eller overordnet i trivsel Fredagsbar inklusion eller ekskulsion? Kan vi have andre former for sociale aktiviteter (LAN parties o.l.) Hvordan skaber vi mere åbenhed mellem lærer/elev og lærer/lærer? Hvordan inddrager vi de unge? Skal der etableres samtalegrupper > kultur, hvor de unge støtter hinanden ung til ung? Hvad gør vi, hvis der ikke er enighed i lærerkollegiet/personalegruppen? De voksne på skolen skal være forbilleder og rollemodeller #Ung Ansvarlig

10 Samlet oversigt nuværende rusmiddelpolitik ungdomsuddannelser Svendborg Kommune Kortlægning af rusmiddelpolitikker ungdomsuddannelserne Svendborg Kommune 2012 Grøn = ja, Rød = nej, Gul = både ja/nej hvis svaret evt. kun omhandler alkohol Har skolen en decideret rusmiddelpolitik Er politikkerne og reglerne synlige på internettet Er politikkerne tilgængelige i informationsfoldere o.l Er der indskrevet regler om rygning i skolens rusmiddelpolitik eller ordensregler Er der indskrevet regler om ulovlige rusmidler i skolens ordensregler/politik Har skolen regler om, at eleverne ikke må møde i påvirket tilstand Har skolen regler om udskænkning af alkohol til elever under 16 år Har skolen regler om udskænkning til berusede elever til fester Har skolen regler for max. Promille i alkohol som udskænkes til skolens fester Er rusmidler forbudt på introture Er rusmidler forbudt på studieturene Er alkohol forbudt til fester på skolerne Kan skolen spotte, hvornår et forbrug bliver til misbrug Har skolen en handleplan, hvis en lære spotter en ung med et problematisk forbrug Har skolen defineret, hvem der samtaler med eleven med et misbrugsproblem Har skolen en nuanceret politik (modsat nul tolerance) Handler skolen individuelt fra sag til sag Har skolen et forældresamarbejde / formaliseret kontakt Tilbydes eleven behandling eller rådgivning Samarbejder skolen med forældrene, hvis den unge har et misbrug Samarbejder skolen med de kommunale rusmiddelkonsulenter Samarbejder skolen med de kommunale UU-vejledere Samarbejder skolen med kommunale SSP-konsulenter Har skolen psykologordning for elever med misbrugsproblemer Har skolen undervisningstemaer om rusmidler Giver skolen klagevejledning, når der sanktioneres Er det ledelsens opgave at dispensere fra regler/politikker Er det lærernes opgave at dispensere fra regler /politikker G Y M Port husvej Ryttervej 10.Kl V U C C S V S O S U Skovs bovej Erhvervsfor skole

11