Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2016/2017 Henrik Vejsig

Transkript

1 Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2016/2017 Henrik Vejsig

2 Indhold Fag og timetal Fagbeskrivelser Anden undervisning Fællesskabet Inklusion Studievejledning Skema Effektivitetsmåling Prøveforberedende fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi(10. kl.) Naturfag(9.kl.) Samfundsfag(9. kl.) Kristendom(9. kl.) Historie(9.kl.) Idræt(9.kl.) Dansk som andet sprog 4 timer pr. uge 3 timer pr. uge 3 timer pr. uge 2 timer pr. uge 2 timer pr. uge 2 timer pr. uge 3 timer pr. uge 2 timer pr. uge 1 timer pr. uge 1 timer pr. uge 2 timer pr. uge 2 timer pr. uge Fællesfag Fortællertime Fællessang 1 timer pr. uge 30 minutter pr. uge 2

3 Morgensamling Kontaktgruppe Musikteori 1 time og 40 minutter pr. uge Linjefag Rytmisklinje Sanglinje Producerlinje Sangskriverlinje 3,5 timer pr uge 3,5 timer pr uge 3,5 timer pr uge 3,5 timer pr uge Valgfag Jazz Komposition for musikere Guitar for begyndere Billedkunst Forfatterværksted Filosofi Sang for musikere Sangskriver Lydteknik Musikfessor Advanced english Zombies Bevægelsesfag Idræt Dans 1,5 time pr uge 3

4 Fagbeskrivelser Dansk Formål: Undervisningen i dansk skal fremme elevernes oplevelse af det danske sprog og være inspirationskilde til udvikling af den enkelte elevs personlige og kulturelle identitet. Således skal den enkelte elev igennem sproget tilegne sig en æstetisk, etisk og historisk/samfundsorienteret forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og styrke deres bevidsthed om sproget. Endvidere skal eleverne igennem faget opnå kendskab til egen tid samt andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks - læseglæde. I undervisningen stiftes kendskab med de andre nordiske sprog. Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse i faget. I faget dansk kommer livsoplysning til udtryk gennem udvikling af Elevens personlige og kulturelle identitet og af egne værdier og ståsteder. I faget dansk kommer folkelig oplysning til udtryk gennem arbejde med litteratur, der afspejler forskellige historiske perioder, for derved at udvikle elevens indlevelsesevne og historiske, etiske og æstetiske forståelse. I faget dansk kommer demokratisk dannelse til udtryk gennem samtale/analyse/diskussion og aktiv deltagelse i forskellige samarbejdsrelationer.dette bidrager til at udvikle elevens evne til refleksion og kritisk stillingtagen og det at stå ved egne værdier og holdninger såvel som at respektere andres. Indhold: Dansk på 9. og 10. klassetrin. Der undervises i skriftlig fremstilling, mundtlig fremstilling samt læsning af såvel nyere som ældre litteratur relateret til den fælles kanon. I læsningen af danskfagets forskellige genrer indgår alt fra romaner, noveller til digte, eventyr, sagaer og saglige tekster. Med udgangspunkt i elevernes oplevelse og forståelse af teksterne lægges der vægt på samspillet imellem teksten og den enkelte læser og samspillet mellem de litterære perioder. Med udgangspunkt mellem form og betydning arbejdes der bl.a. med kommunikationsbegrebet, former og mediebegrebet. Der tages udgangspunkt i film, dokumentarprogrammer, billeder, reklamer og IT. Metode: I arbejdet med den skriftlige fremstilling lægges vægt på at eleven skal lære at udtrykke sig i et klart og forståeligt sprog inden for forskellige genrer/problemstillinger. Desuden opøves evnen til at udtrykke følelser, fantasi samt at argumentere for egne holdninger og erfaringer. I skriveprocessen integreres bevidstgørelse og brug af forskellige skriftformer, layout og redigering samt at indsamle stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer kommunikationen. I mundtlig fremstilling arbejdes med at udvikle den enkelte elevs evne til at fortælle samt præsentere, argumentere og debattere ud fra et givent emne. Der lægges vægt på at bruge talesproget klart, forståeligt og varieret i samtale, diskussion og samarbejde. Endvidere skal eleverne kunne lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Med udgangspunkt i elevens forståelse af tekster og andre udtryksformer arbejdes således med analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af indhold og udtryk. Arbejdet foregår såvel individuelt som i små eller større grupper. Slutmål: Undervisningen i dansk skal lede frem mod de i Fælles Mål fastsatte slutmål efter 9. og 10. klasse inden for det talte sprog, det skrevne sprog - læse & skrive samt sprog, litteratur og kommunikation. 4

5 Matematik Formål: Formålet med matematik er at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Eleven skal øves i problemløsning, at kunne argumentere og analysere matematiske problemstillinger. Undervisningen skal tilrettelægges så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Eleverne skal lære at forstå at matematikken er et redskab til problemløsning, og at det ligeledes er et kreativt fag. Matematikken har en afgørende rolle, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk og det er vigtigt at eleverne erkender denne sammenhæng. Desuden skal undervisningen give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed. Indhold(ifølge fælles mål) Gennem forskellige aktiviteter skal undervisningen lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kompetencer der sætter dem i stand til at arbejde med: Tal og algebra,f.eks. anvende tal i forskellige sammenhænge. Geometri, ex: benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af ting fra dagligdagen Matematik i anvendelse, f.eks.: vælge hensigtsmæssig regningsart i givne situationer Kommunikation og problemløsning, f.eks. :erkende, formulere og løse problemer ud fra data og informationer. Slutmål: Undervisningen i matematik skal lede frem mod de i Nye fælles mål 2009 fastsatte slutmål efter 9. og 10. klasse inden for arbejde med tal og algebra, arbejde med geometri, matematik i anvendelse, kommunikation og problemløsning. Engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk på er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå talt og skrevet engelsk. De skal forbedre deres mundtlige og skriftlige engelskkundskaber uanset niveau. Dette foregår gennem en undervisning, som udvikler elevernes kendskab til og bevidsthed om det engelske sprog, sprogbrug samt sprogtilegnelse. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur og samfundsforhold i engelsktalende lande, hvorved de får styrket deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Indhold: Emner og tekster, der arbejdes med i løbet af skoleåret, er lærerbestemte for at sikre den fornødne indholdsmæssige bredde og variation. Teksterne, der arbejdes med, hentes fra lærebogsmateriale, internet, aviser, blade, magasiner, lyd - og billedmedier. Kommunikative færdigheder: Det tilstræbes, at eleverne får mulighed for at anvende engelsk som kommunikationsmiddel i mødet med udlændinge, på udenlandsrejser og elektroniske medier Metode: Vi lægger stor vægt på, at eleverne opnår de kommunikative færdigheder og det mod, der skal til for at kunne begå sig på et fremmedsprog, og at de får et øget nuanceret brug af og bevidsthed om sproget. 5

6 Der arbejdes i grupper, par og individuelt. Det tilsigtes, at eleverne derigennem lærer at arbejde selvstændigt og med ansvar for egen læring. Slutmål: Undervisningen i engelsk skal lede frem mod de i Fælles Mål fastsatte slutmål efter 9. og 10. klasse inden for kommunikative færdigheder, sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse og kultur- og samfundsforhold. Tysk Formål: Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse. Indhold : Kommunikative færdigheder: Eleverne skal arbejde med at lytte og læse længere tekster med evt. støtte i form af tekst og billeder, øve mundtlig udtryksfærdighed, hvor de udtrykker egne følelser og meninger samt refererer og kommenterer. De skal spørge om og videregive informationer om dagligdags forhold, læse og bearbejde forskellige typer af tekster såsom nyhedstekster, reklamer, noveller, digte, sangtekster mv. uddrage informationer fra forskellige typer af billedtekster, fx illustrationer, billedmedier og andre elektroniske medier, udtrykke sig skriftligt, hvor indhold og stil søges afpasset efter læser og formål. 9. klassetrin: Kommunikative færdigheder undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om centrale og nære emner læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for centrale og nære emner deltage i samtale om centrale og nære emner redegøre for hovedindholdet og væsentlige detaljer i forbindelse med centrale og næreemner på baggrund af forskellige typer tekst, lyd og billeder og personlige erfaringer udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om centrale og nære emner. Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har til egnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd inden for centrale og nære emner anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk anvende relevante lytte og læsestrategier anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse anvende grundlæggende sprogbrugs og retstavningsregler, så kommunikationen lykkes. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk udnytte viden om ligheder mellem tysk og andre sprog vælge relevante lytte og læsestrategier vælge relevante kommunikationsstrategier udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og udenfor skolen, heriblandt ved hjælp af internettet 6

7 anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster vælge praktisk musiske udtryksformer, herunder it baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk vælge relevante skrivestrategier, herunder anvendelse af viden om skriveprocessens faser anvende ordbøger, grammatiske oversigter, stave og grammatikkontrol. Kultur og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande drage sammenligninger mellem tysksprogede kulturer og egen kultur anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende vise forståelse for andres levevis og deres kulturer. 10. klasse Eleverne skal have mulighed for at møde et udbud af alderssvarende tekster, emner og aktiviteter. Undervisningen skal tilgodese en større modenhed i elevgruppen og lægge op til, at eleverne får mulighed for at fordybe sig og arbejde mere selvstændigt. Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om kendte emner læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af forskellige typer tekster deltage i samtaler om kendte emner fremlægge et forberedt emne og redegøre for, kommentere og udtrykke synspunkter udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om kendte emner. Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt udtrykke sig med et centralt ordforråd inden for kendte emner anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk anvende relevante lytte og læsestrategier anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse anvende grundlæggende sprogbrugs og retskrivningsregler, så kommunikationen lykkes. Sprogtilegnelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk udnytte deres viden om ligheder mellem tysk og andre sprog udnytte deres viden om lytte og læsestrategier og om kommunikative strategier udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og udenfor skolen, heriblandt ved hjælp af internettet 7

8 anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning og i forbindelse med netværk uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster vælge praktisk musiske udtryksformer, herunder it baserede udtryksformer, der understøtter det sproglige udtryk vælge relevante skrivestrategier, herunder anvende viden om skriveprocessens faser. anvende ordbøger, grammatiske oversigter samt stave og grammatikkontrol Kultur og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande. sammenligne og perspektivere til egen kultur inden for kendte emner anvende tysk som kommunikationsmiddel, fx i internationale projekter og i mødet med tysktalende i og uden for skolen vise forståelse for andres levevis og deres kulturer. Slutmål: Undervisningen i tysk skal lede frem mod de i Fælles Mål fastsatte slutmål efter 9. og 10. klasse inden for kommunikative færdigheder, sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse og kultur og samfundsforhold Fransk(9. og 10. kl.) Formål: Undervisningen i Fransk Efterskole tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets nye Fælles Mål, som i stk. 1 lyder: Formålet med undervisningen i fransk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på fransk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed om fransk sprog og om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken for derved at fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne får tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med fransk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne grundlæggende viden om kultur - og samfundsforhold i fransktalende lande og derved styrke deres internationale og internationale forståelse. Indhold: Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug. Sprogtilegnelse. Kultur - og samfundsforhold. Slutmål: Undervisningen i fransk skal lede frem mod de i Fælles Mål fastsatte slutmål efter 9. og 10. klasse inden for kommunikative færdigheder, sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse og kultur og samfundsforhold 8

9 Fysik / kemi Formål: Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi og forskning i fagene i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skalvidereudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Undervisningen foregår i skolens fysik/kemi lokale samt udendørs, hvor undervisningen veksler mellem praktisk arbejde samt teori. Emnerne i fysik/kemi skal være nærværende for eleverne og have et samfundsmæssigt indhold. Hvor det er relevant, opfordres eleverne til at søge yderligere viden via. Internettet. Undervisningen i fysik/kemi skal lede frem mod de i Fælles Mål 2009 fastsatte trin og slutmål for 9. henholdsvis 10. klasse inden for fysikken og kemiens verden, udvikling i naturvidenskabelig erkendelse, anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund og arbejdsmåder og tankegang. Naturfag: Så snart de endelige bekendtgørelser for faget Naturfag(fysik- kemi, geografi og biologi 9. klasse) foreligger fra UVM følges der i dette forum op på dette. Undervisningen i 9. klasse vil i skoleåret foregå integreret mellem de tre fag og med tre faglærere som undervisere med en fælles læseplan. Samfundsfag Formål: Undervisningen i samfundsfag skal fremme elevernes lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til at tage aktiv del i et demokratisk samfund. De skal erhverve en viden om samfundet og dets historiske forudsætninger. Desuden skal undervisningen medvirke til, at eleverne udvikler historie og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. På det personlige plan skal undervisningen i samfundsfag bidrage til at den enkelte elev tilegner sig et værdigrundlag for at kunne deltage aktivt i samfundsudviklingen. Eleverne skal også opnå en ansvarsfølelse i forhold til at få løst fælles samfundsmæssige opgaver. Samfundsfag på 9. klassetrin. Samfundsfag deles op i 3 områder: Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati: Her skal eleverne beskæftige sig med emner som det danske demokrati, politiske beslutningsprocesser, den danske stats rolle i forhold til økonomisk udvikling, staten som rammesætter for landets borgere, og den danske stats rolle i et internationalt, globaliseret samfund. Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet: 9

10 Her skal eleverne beskæftige sig med det enkelte menneske i grupper og fællesskaber, deriblandt kønsrollemønstre, arbejdsmarkedsudvikling, krav og kompetencer i et dynamisk samfund, sammenhængen mellem indkomst, skat, velfærd og forbrug, unge mennesker i Europa. Eleverne skal desuden beskæftige sig med menneskets relationer til kultur, herunder normer og værdier i et multikulturelt, globaliseret samfund. Desuden handler dette område om at forholde sig til og sætte sig ind i værdier der ligger til grund for forskellige religioner, normer og livsformer. Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug: Her skal eleverne beskæftige sig med det økonomiske kredsløb og markedsmekanismen. Belyse bæredygtig udvikling i forhold til økonomisk vækst og miljø. Der arbejdes på klassen, i mindre grupper og individuelt. Slutmål: Undervisningen i samfundsfagskal lede frem mod de i Nye Fælles Mål fastsatte slutmål efter 9. klasse. Kristendom Livsfilosofi og etik Undervisningen leder frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Diskutere og forholde sig til udvalgte almene tilværelsesspørgsmål Anvende relevante faglige begreber Reflektere over og forholde sig til tilværelsens trosvalg Diskutere og forholde sig til forskellen mellem religiøst og naturvidenskabeligt sprog Forholde sig til forskellige menneskesyn Forholde sig til sammenhænge mellem forskellige normer, etikker og bagvedliggende værdier Give udtryk for og samtale om egen og andres livsforståelse. Bibelske fortællinger Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Udtrykke sig om bibelske fortællingers sammenhæng med værdier i dansk og europæisk kultur Forholde sig til de bibelske fortællinger i samtaler om tydning af tilværelsen Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Reflektere over og diskutere kristendommens rolle i kultur og samfund Have indsigt i og forholde sig til kirkelige synspunkter samt deres betydning i samfundet Forholde sig til sammenhænge mellem tid, rum og betydning i forskellige ritualer Genkende kristne symboler samt diskutere deres funktioner, når disse indgår i kunstneriske udtryk Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Kende og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner Diskutere forskellige religioners rolle i samfundet lokalt og globalt Reflektere over og diskutere udvalgte temaer på tværs af religionerne Samtale om udvalgte religioners kunstneriske og symbolske udtryk. 10

11 Slutmål: Undervisningen i Kristendom skal lede frem mod de i fælles Mål fastsatte slutmål efter 9.klasse. Historie Fortid og nutid Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Forklare udviklings og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til samfundsborgeres tilværelse under eneherredømme og folkestyre. Danne forståelse for og forklare om positive og negative følger af europæisk udvandring til andre verdensdele. Arbejde med emner der beskriver det internationale samfunds håndtering af krigsforbrydelser. Arbejde med sammenhængen mellem samfund og produktionsformer. Tid og rum Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Demonstrere overblik over længerevarende tidsforløb Kende og anvende romertal som årstal Drøfte forskellige former for konfliktløsning i fortidens og i nutidens samfund Give eksempler på nyhedsmediers vurderinger af aktuelle begivenheder og redegøre for, hvordan de er bundet til den tid, vi lever i. Fortolkning og formidling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Berette sammenhængende om historiske begivenheder på baggrund af indsamlede oplysninger fra flere kilder Formulere historiske problemstillinger som udgangspunkt for projektarbejde Tage stilling til pålideligheden af kildemateriale, bl.a. fra Internettet Give eksempler på begivenheder og samfundsforandringer, der kan forklares ud fra værdier og holdninger, som er fremherskende i en tidsepoke Forholde sig kritisk til samfunds brug af historiske symboler og fortællinger Forsøge at rekonstruere historiske genstande og begivenheder, som kan indgå i en præsentation af et projekt med historisk perspektiv. Slutmål: Undervisningen i historie skal lede frem mod de i Fælles Mål fastsatte slutmål efter 9. klasse. Idræt(9.kl.) Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling. 11

12 Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Indhold: Eleverne undervises med baggrund i gældende Fælles Mål for Faget Idræt, og undervisningen er struktureret i fire overordnede temaer, som beskrives herunder: Tema 1: Sund livsstil, bred sundhedsforståelse og inspiration. Eleverne undervises i forhold og balance mellem kost og bevægelse. Alle får en grundlæggende indføring i de største livsstilssygdomme og deres årsager. Tema 2: Krop og Kropsbasis : Kroppens funktioner, anvendt anatomi og bevægelse. Eleverne undervises i grundlæggende anatomi, fysiolog i og sammenhængen mellem træning og sundhed. Der veksles mellem praktiske træningsøvelser og teoriundervisning i klassen. Alle får en grundindføring i sammenhænge mellem kroppens kredsløb og bevægelse. Tema 3: Bold og boldspilsbasis : Behændighed med bolde, de gode teamrelationer og gode samspil. Eleverne undervises i teamrelationer, samspil og grundlæggende boldfærdigheder. En del af undervisningen finder sted i Gårslevhallen beliggende 5 km fra skolen. Temaet har til formål at lade eleverne få erfaringermed at udvikle sig som team gennem samspil, refleksion og skiftende funktioner på et hold. Tema 4: Idræt og friluftsliv Idræt og bevægelse med, i og mod naturen Eleverne undervises i forskellige former for idræt, som kan dyrkes i det fri. Aktiviteterne tager udgangspunkt i både teamorienterede og individuelle idrætsgrene. Der er fokus på at inspirere til bevægelse i det fri, men ligeledes undervises der i, hvordan man træner i det fri med respekt for naturen. Ydermere introduceres eleverne til en mere teoretisk forståelse af friluftslivets udvikling Indholdsplan Slutmål: Undervisningen i idræt skal lede frem mod de i Fælles Mål fastsatte slutmål efter 9. klasse. Anden undervisning Kontaktgrupper på ca. 10 elever, blandet dreng/pige og klasse, tilknyttes en lærer. Læreren har det overordnede ansvar for kontaktelevens sociale trivsel. Der afholdes ugentlig et kontaktgruppemøde. Målet med kontaktgruppemøderne på Den Rytmiske Efterskole er: - At forberede eleverne til at indgå aktivt i mindre grupper m.h.p. projektorienteret undervisning på fremtidig ungdomsuddannelse. - At afklare, forberede, prioritere og målsætte elevens ønskede udvikling socialt og fagligt. 12

13 - At give eleven en personlig udvikling, styrkelse af selvværd og evne til at tage vare på sig selv og sin hverdag - at give eleven evne og lyst til at gøre sig en del af et fællesskab - at lade eleven opleve nødvendigheden af at påtage sig et ansvar i hverdagen - at åbne elevens øjne for de oplevelser og glæder der ligge i fællesaktiviteter og forskellige kulturelle aktiviteter - at give eleven kendskab til den omkringliggende natur og lokale kultur, samt åbne elevens øjne for mangfoldigheden i det kulturelle møde med det fremmede Morgensamling. Der afholdes hver dag minutters morgensamling. Målet med morgensamlinger er: - At bibringe eleven kendskab til den danske sangskat via højskolesangbogen - At anspore eleverne til at benytte medierne aktivt m.h.p. at skabe interesse for samfundet og demokratiet. - At bibringe eleverne kildekritik i henhold digitale- og elektroniske medier. Fortællertime. Der afholdes fortællertime en time hver uge. Målet med fortællertimen er: - At bibringe eleven forståelse for demokratiets opståen - At bibringe eleven kendskab til det moderne demokratis spilleregler - At bibringe eleven kendskab til det moderne demokratis virkemidler - At give eleven kendskab til demokratiets opståen - At give eleverne indsigt i følgende emner, som afholdes ved eksterne undervisere: o Seksualundervisning o Selvværd o Selvskadende adfærd o Euroforiserende midler - At eleverne stifter bekendtskab med de musikgenrer og grupper som har været afgørende for den Rytmiske musiks udvikling. Fællessang. Målet med fællessang er: - At bibringe eleven kendskab til den danske sangskat via højskolesangbogen - At lade eleverne opleve den nationale sangs betydning for den Danske selvforståelse 13

14 Skoleweekends(grønne weekender) I løbet af skoleåret er der 7 skoleweekender, hvor eleverne er på skolen, og modtager undervisning. Disse dage er planlagt med en anden dagsrytme end de normale skemadage. Temauger I løbet af skoleåret afholdes der 6 temauger. Fælles for disse er det at de alle har til formål at skabe sammenhæng imellem faglighed og fællesskab i rammen af sprog og musik. Alle uger lever op til det ministerielle krav om antal af undervisningstimer og fordeling af disse. Ekskursioner Skolen afholder i løbet af skoleåret en ekskursion til udlandet. Destination er Dublin der er primært tale om en sproglig uge med fokus på anvendelse af det engelske sprog og forståelse for den britiske kultur. Derudover er formålet internationalt samarbejde i forbindelse med samarbejdsinstitutionerne i Dublin og omegn. Fællesskabet På Den Rytmiske Efterskole deler vi fællesskabet i to dele, dels den deciderede undervisning m.h.p. at skabe demokratisk, dannede, unge mennesker og dels den kvalificerede samværs del. Disse to dele skaber i samspil en synergi som leder frem til det som er målet for et år på Den Rytmiske Efterskole. Målet med året på Den Rytmiske Efterskole er at skaber de bedste forudsætninger for den enkelte elevs personlige udvikling. Der sættes fokus på engagement, innovation, fordybelse og ansvar i det forpligtende fællesskab. Herigennem er målet at eleven kan overfører dette ansvar og engagement i sit fortsatte færd i samfundet. Elevens formidles indsigt i- og forståelse for demokratiets styrker og svagheder igennem undervisning, og perception via de fællesskabs relaterede opgaver og samvær. Kvalificeret samvær Ansvarlighed Eleverne deltager aktivt i de praktiske opgaver på skolen. Dette med hensigt på at kunne få oplevelsen af at fællesskabet, stort som småt, har brug for alles indsats. Derudover får eleverne kendskab til skadestoffer i rengøringsmidler, budgettering af madindkøb, kost- og ernæring m.m. Inklusion 14

15 Efterskolelovens 3 fastslår, at en efterskole kan tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. I loven står, at en efterskole skal tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved undervisningsdifferentiering og/eller holddannelse. Med andre ord: Efterskoler skal tilbyde inklusion til elever med behov derfor. Det er en tilskudsbetingelse, at skolens inklusionstilbud er beskrevet i skolens indholdsplan og offentliggjort på skolens hjemmeside. Der skal udarbejdes en skriftlig plan for hver enkelt elevs inklusion, og denne plan skal underskrives af forældrene. Det vil fremover være forstanderen, der sammen med elev og forældre vurderer behovet for eventuelle inklusionstiltag. Der kræves således ikke, at PPR tager stilling. Det vil imidlertid fortsat være muligt for forstanderen efter samråd med forældrene at indhente vurderinger og udtalelser fra tidligere skole og PPR, ligesom forældrene har mulighed for at henvende sig til forstanderen, hvis de mener, at der er behov for at indhente en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn. ( Udførelse: Overordnet udføres følgende tiltag: Orange Scene, et tilbud til særligt udsatte unge hvor eleverne mødes 6 gange i skoleårets første halvår(4 timer pr. gang). Med udgangspunkt i fortrolighed arbejdes der med den enkelte elevs udfordringer i sammenhængen af en gruppe. To lærere med særlig efteruddannelse varetager funktionen. I musikken arbejdes der med mindre og niveaudelte hold. Dette med henblik på at den enkelte elevs forudsætninger, udfordringer og ønsker bedst imødekommes. Matematik som prøveforberedende fag gennemføres med niveaudelte hold, og med minimum tre lærere. Dette for at imødekomme den enkelte elevs udfordringer. Kontaktgrupperne er inddelt således at den enkelte kontaktlærer har tid og mulighed for at afholde ugentlige enkeltsamtaler med eleverne og herved konstant følge op på elevens behov og udvikling. Dette har også til formål at kunne tilrette den skriftlige plan og involvere forældrene i behov og udvikling. Der udbydes lektiecafé ugentligt, og i disse caféer indlemmes elever som har et fagligt eller socialt behov for at kunne få udfærdiget faglige opgaver. Hver elev får soloundervisning i deres selvvalgte hovedinstrument. Dette for at sikre at den enkelte elev forbedrer sine kompetencer, og samtidigt forbedre muligheden for at følge den enkelte elevs udvikling og have en yderligere mulighed for samtaler om elevens bekymringer og udfordringer. Det har vist sig at der ofte opstår et bemærkelsesværdigt tillidsforhold i dette forum. I tilfælde hvor der er tale om særlige faglige udfordringer og den skriftlige plan fordrer dette, kan der indsættes ekstra lærere på klassen eller udfærdiges særlige hold for at imødekomme elevens behov. Udover det ovennævnte tilpasser skolen i samarbejde med forældrene og evt. relevante organer(såsom tidligere skole, sagsbehandler, PPR m.m.) de tiltag som der skønnes nødvendigt. Studievejledning 15

16 Alle elever på Den Rytmiske Efterskole udarbejder i løbet af skoleåret Obligatorisk Selvvalgt Opgave(OSO), som munder ud i en uddannelsesplan. Skolen har 3 studievejleder som i løbet af skoleåret afholder individuelle vejledningssamtaler og gruppevejledningssamtaler. Den enkelte elev får tildelt en primær vejleder. I samarbejde med forældrene sørger studievejlederne for at uddannelsesansøgninger, studieegnethed m.m. fremsendes rettidigt og i henhold til elevens evner og ønsker. 16

17 Skema På den følgende side er indsat skemaet som er gældende for almindelige uger. Tid Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgensamling HAR Morgensamling Morgensamling HAR Morgensamling HAR Morgensamling HAR HAR X Idræt MB DYN A Dansk KBE TON B Dansk ME KVI RYT 1S AN BER RYT3S TZ HAR Sangskriver JE DYL X Naturfag MB OP PUL A Engelsk ME TON B Engelsk AO KVI RYT 4S AN BER Producer JE QUI RYT2S NJ OP LIV X Dansk AO A Dansk KBE B Dansk ME MAT 2 MC CBW OP TON KVI Mat 1 MC CBW TON KVI Pause Pause Pause Pause Pause X Naturfag MB PUL A Engelsk ME TON B Engelsk AO KVI X Dansk AO TON 10 Tysk CBW KVI Rengøring CBW MB AO RYT 4S AN BER Producer JE QUI RYT2S NJ OP LIV Mat 1 MC CBW TON KVI X HIS KBE TAK A Engelsk ME TON B Fysik MC PUL Rengøring Alle lærere Middag Middag Sangskriver JE DYL Producer JE QUI Sanglinje TZ NJ HAR RYT 4 AN BER Mat 1 MC CBW OP X Engelsk ME TAK A Fysik MB PUL B Engelsk AO KVI Pause X Dansk AO A Dansk KBE TON B Dansk ME X Samfundsfag KBE TAK A Idræt MB DYN B Fysik MC PUL X Eng ME A Dansk KBE B Idræt MB DYN Rengøringstjek alle lærere RYT 1S AN BER RYT3S TZ HAR Sangskriver JE DYL MAT 2 MC CBW OP TON KVI Kor NJ TZ HAR Rengøring alle lærere X tysk CBW TAK A Dansk KBE B Dansk ME Sang for musikere TZ Sangskriver NJ OP Lydteknik AN LAN Musikfessor MC KVI Advanced English ME Zombies CBW PUL Billedkunst KBE PIC Rengøring Middag Middag Middag Fortællertime Personalemøde Kontaktgruppemøde Pause Pause Pause X Dansk AO TON RYT 1 AN BER RYT2 NJ OP LIV RYT3 TZ HAR MAT 2 MC CBW TON KVI Lydpause Lydpause Jazz AN BER Komp for mus TZ Guitar for beg JE HAR Samspil S/P OP NJ LIV Billedkunst KBE PIC Forfat AO TAK Filososfi MB RYT Lydpause Dans DYN X Engelsk ME TAK A Fysik MB PUL X Naturfag MB OP PUL 10. tysk CBW KVI X Kris MB TAK B Dansk ME KVI Lydpause Musikteori MGK AN Mlm JE Mlm NJ OP Nybeg TZ Fællessang HAR AN JE TZ NJ OP Aftensmad Aftensmad Aftensmad Aftensmad Lektiecafé 9. fransk KVI CA KBE Lektiecafé 10. fransk CA KVI Lektiecafé

18 Effektivitetsmåling på Den Rytmiske Efterskole Dette er et fortløbende dokument som effektivitetsmåler fra august 2011 og fremadrettet. Fra august 2011 og fremadrettet har skolens bestyrelse og ledelse i samarbejde udvalgt tre særlige hovedpunkter som fortløbende har været evalueret og effektivitetsmålt. De tre hovedpunkter er udvalgt i forhold til de for skolen tre essentielle fokusområder for elevernes ophold på skolen, og deraf følgende påvirkning på de fremtidige samfundsborgere. De tre fokusområder og heraf udvalgte hovedpunkter er: 1. Trivsel og elevfrafald. Det er skolens opfattelse at en forudsætning for indlæring og udvikling er motivation og at motivation udspringer fra trivsel. Det har derfor været skolens ønske at måle frafaldet blandt eleverne og at tilsikre at skolen konstant ligger under landsgennemsnittet for efterskoler m.h.t. frafald. Frafald defineres i denne sammenhæng som elever som påbegynder et skoleår på Den Rytmiske Efterskole og under forløbet fravælger skolen eller bortvises af skolen. 2. Musik og fritidsbands. Den Rytmiske Efterskole er i sagens natur en musik efterskole, på skolen optages såvel elever med meget højt musisk niveau såvel som elever der er nybegyndere. Det er i den sammenhæng skolens ønske at så mange elever som muligt danner fritidsbands udenfor den deciderede musikundervisning, med henblik på at tilsikre at den enkelte elev kan videreføre sine musikalske ønsker og ambitioner på et hvilket som helst niveau, og videreføre dette efter endt skoleophold. Det har været skolens ønske at måle antallet af elever som ikke er i fritidsbands i løbet af skolårets 3. måned og ved skoleårets afslutning, samtidigt har det været skolens mål at alle elever ved skoleårets afslutning skal være i minimum et fritidsband. 3. Boglig undervisning og matematik karakterer. Hovedparten af skolens elever er musikalsk-intelligente og jf. Howard Gardners teorier er dette ofte ikke komplementær med den matematisk/logiske intelligens. Ved skoleåret 2011/2011 s start svarede 97% af eleverne at det fag de havde sværest ved var matematik. Skolen har taget udfordringen op og har ønsket at måle karaktergennemsnittet i matematik ved afgangsprøverne og sat et mål for at disse skal stige hvert år. Måling 18

19 1 Trivsel og elevfrafald. 2011/2012: Ved skoleårets start havde skolen 128 elever og ved skoleårets afslutning 123 elever. Det svarer til et frafald på 3,9% i forhold til landsgennemsnittet på 11%(jf. Efterskoleforeningen.dk) er resultatet meget tilfredsstillende. 2012/2013: Ved skoleårets start havde skolen 134 elever og ved skoleårets afslutning 124 elever. Det svarer til et frafald på 7,4% i forhold til landsgennemsnittet på 10,4%(jf. Efterskoleforeningen.dk) hvilket gør resultatet tilfredsstillende. Det er dog et væsentlig dårligere resultat end året før, hvilket hovedsageligt kan henføres til bortvisninger fra skolens side. Skolen har taget tiltag til at oprette et særligt forløb for sårbare unge, kaldet orange Scene. 2013/2014: Ved skoleårets start havde skolen 98 elever og ved skoleårets afslutning 93 elever. Det svarer til et frafald på 4,9% i forhold til landsgennemsnittet på over 11%(jf. efterskoleforeningen.dk) hvilket gør resultatet meget tilfredsstillende, og væsentlig bedre end året før her på skolen. 2014/2015: Ved skoleårets start havde skolen 92 elever og ved skoleårets afslutning 83 elever. Det svarer til et frafald på 8,28% i forhold til landsgennemsnittet på over 10,7%(jf. efterskoleforeningen.dk) hvilket gør resultatet tilfredsstillende, men væsentlig dårligere end året før her på skolen. 2. Musik og fritidsbands. 2011/2012: Ved skoleårets start havde skolen 128 elever og ved skoleårets afslutning 123 elever. Pr. 1. oktober var 18 elever ikke i et fritidsband, og ved skoleårets afslutning havde 5 elever ikke været i et fritidsband. Resulatet er ikke tilfredstillende og skolen har besluttet følgende tiltag: - Der oprettes en funktion som banddoktor blandt musiklærerne og der afsættes 20 timer pr. lærer til dette. 2012/2013: Ved skoleårets start havde skolen 134 elever og ved skoleårets afslutning 124 elever. Pr. 1. oktober var 12 elever ikke i et fritidsband, og ved skoleårets afslutning havde 2 elever ikke været i et fritidsband. Resulatet er ikke tilfredstillende, men dog i positiv udvikling og skolen har besluttet følgende tiltag: - Banddoktor funktionen fortsættes - Kontaktlærerne medinddrages i at opsøge hvem der ikke er i bands. 19

20 - Hver elev får tilknyttet en musikvejleder, som hvert kvartal afholder møde med den enkelte elev. 2013/2014: Ved skoleårets start havde skolen 98 elever og ved skoleårets afslutning 95 elever. Pr. 1. oktober var 1 elev ikke i et fritidsband, og ved skoleårets afslutning var alle elever i mindst 2 fritidbands. Resultatet er meget tilfredsstillende og skoen har indstillet at vi fortsætter vores tiltag. 2014/2015: Ved skoleårets start havde skolen 92 elever og ved skoleårets afslutning 83 elever. Pr. 1. oktober var der ingen elever der ikke var i et fritidsband, og ved skoleårets afslutning var alle elever i mindst 2 fritidbands. Resultatet er meget tilfredsstillende og skoen har indstillet at vi fortsætter vores tiltag. 3 Boglig undervisning og matematik karakterer 2011/2012: Ved skoleårets afslutning havde årgangene følgende karaktergennemsnit: 9.kl.: færdigheder: 7,08 og problemregning: 5,9 10. kl.: Mundtlig: 5,2 og skriftlig 7,72 Problemregning i 9.kl. og mundtlig matematik i 10.kl. ligger under landsgennemsnittet, og det er ikke tilfredsstillende. Skolen indfører ekstramatematik som et valgfag og efteruddanner skolens matematik lærere med 4 kurser. 2012/2013: Ved skoleårets afslutning havde årgangene følgende karaktergennemsnit: 9.kl.: færdigheder: 7 og problemregning: 5,2 10. kl.: Mundtlig: 6,08 og skriftlig 5,8 Problemregning for 9.kl. er faldet i gennemsnit og er stadig under landsgennemsnittet, en del af forklaringen er dog udvidet pensum i 12/13 jf. UVM og et faldende landsgennemsnit. Mundtlig matematik er steget væsentligt, men tilbagegang i skriftlig er ikke tilfredsstillende. Skolen har taget følgende tiltag: Matematikholdene udvides i antal, og der niveaudeles pr. 13/14. Alt matematik skal køre digitaltpr. 13/14 i den sammenhæng tilkøbes rettigheder til diverse software. 2013/2014: Ved skoleårets afslutning havde årgangene følgende karaktergennemsnit: 9.kl.: færdigheder: 7,2, problemregning: 5,3, mundtlig: 6,4 10. kl.: Mundtlig: 6,4 og skriftlig 5,9 20

21 På alle områder er gennemsnittet steget på skolen. 9. klasses mundtlig prøver er udtrukket på skolen for første gang. Hvad angår 9. klasses problemregning og 10. klasse skriftlig, så er gennemsnittet steget, men er dog stadig under det ønskede. Skolen har taget følgende tiltag: Matematikholdene udvides i antal, og der niveaudelingen udvides ved at der ansættes en matematik lærer mere. 2014/2015: Ved skoleårets afslutning havde årgangene følgende karaktergennemsnit: 9.kl.: færdigheder: 7,4, problemregning: 6,1, mundtlig: 7,2 10. kl.: Mundtlig: 6,8 og skriftlig 6,2 På alle områder er gennemsnittet steget på skolen. 9. klasses mundtlig prøver er udtrukket på skolen for anden gang. Hvad angår 9. klasses problemregning og 10. klasse skriftlig, så er gennemsnittet steget, men er dog stadig under det ønskede. Skolen har taget følgende tiltag: Fortsætter med tiltagene fra skoleåret 2013/2014 for at sikre at fremgangen fastholdes og udbygges. 21