Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2015/2016 Henrik Vejsig

Transkript

1 Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2015/2016 Henrik Vejsig

2 Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.) Dansk som andet sprog Fællesfag Fortællertime Fællessang Morgensamling Kontaktgruppe Full circle Sidste time 2

3 Linjefag Rytmisklinje Sanglinje Producerlinje Sangskriverlinje Valgfag Lydteknik Sangskriver Musikteori Drama Spansk Forfatterværksted Xtra matematik Xtra dansk Bevægelsesfag Idræt Dans Ridning Effektivitetsmåling 2015(fortløbende proces) 3

4 Timetal Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.) Dansk som 2. sprog 4 timer pr. uge 3 timer pr. uge 3 timer pr. uge Fællesfag Fortællertime Fællessang Morgensamling Kontaktgruppe Full circle Sidste time 1 timer pr. uge ½ timer pr. uge 2½ timer pr. uge 1 timer pr. uge 1 timer pr. uge 1 timer pr. uge Linjefag Rytmisklinje Sanglinje Producerlinje Sangskriverlinje 3 timer pr. uge 3 timer pr. uge 3 timer pr. uge 3 timer pr. uge 4

5 Valgfag Lydteknik Sangskriver Musikteori Drama Spansk Advanced English Forfatterværksted Xtra matematik Xtra dansk Bevægelsesfag Idræt Dans Ridning 1,5 time pr. uge 1,5 time pr. uge 5

6 Fællesskabet På Den Rytmiske Efterskole deler vi fællesskabet i to dele, dels den deciderede undervisning m.h.p. at skabe demokratisk, dannede, unge mennesker og dels den kvalificerede samværs del. Disse to dele skaber i samspil en synergi som leder frem til det som er målet for et år på Den Rytmiske Efterskole. Målet med året på Den Rytmiske Efterskole er at skaber de bedste forudsætninger for den enkelte elevs personlige udvikling. Der sættes fokus på engagement, innovation, fordybelse og ansvar i det forpligtende fællesskab. Herigennem er målet at eleven kan overfører dette ansvar og engagement i sit fortsatte færd i samfundet. Elevens formidles indsigt i- og forståelse for demokratiets styrker og svagheder igennem undervisning, og perception via de fællesskabs relaterede opgaver og samvær. Undervisning Kontaktgrupper: Kontaktgrupper på ca. 10 elever, blandet dreng/pige og klasse, tilknyttes en lærer. Læreren har det overordnede ansvar for kontaktelevens sociale trivsel. Der afholdes ugentlig et kontaktgruppemøde. Målet med kontaktgruppemøderne på Den Rytmiske Efterskole er: - At forberede eleverne til at indgå aktivt i mindre grupper m.h.p. projektorienteret undervisning på fremtidig ungdomsuddannelse. - At afklare, forberede, prioritere og målsætte elevens ønskede udvikling socialt og fagligt. - At give eleven en personlig udvikling, styrkelse af selvværd og evne til at tage vare på sig selv og sin hverdag - at give eleven evne og lyst til at gøre sig en del af et fællesskab - at lade eleven opleve nødvendigheden af at påtage sig et ansvar i hverdagen - at åbne elevens øjne for de oplevelser og glæder der ligge i fællesaktiviteter og forskellige kulturelle aktiviteter - at give eleven kendskab til den omkringliggende natur og lokale kultur, samt åbne elevens øjne for mangfoldigheden i det kulturelle møde med det fremmede Morgensamling. 6

7 Der afholdes hver dag minutters morgensamling. Målet med morgensamlinger er: - At bibringe eleven kendskab til den danske sangskat via højskolesangbogen - At anspore eleverne til at benytte medierne aktivt m.h.p. at skabe interesse for samfundet og demokratiet. - At bibringe eleverne kildekritik i henhold digitale- og elektroniske medier. Fortællertime. Der afholdes fortællertime en time hver uge. Målet med fortællertimen er: - At bibringe eleven forståelse for demokratiets opståen - At bibringe eleven kendskab til det moderne demokratis spilleregler - At bibringe eleven kendskab til det moderne demokratis virkemidler - At give eleven kendskab til demokratiets opståen - At give eleverne indsigt i følgende emner, som afholdes ved eksterne undervisere: o Seksualundervisning o Selvværd o Selvskadende adfærd o Euroforiserende midler - At eleverne stifter bekendtskab med de musikgenrer og grupper som har været afgørende for den Rytmiske musiks udvikling. Fællessang. Målet med fællessang er: - At bibringe eleven kendskab til den danske sangskat via højskolesangbogen - At lade eleverne opleve den nationale sangs betydning for den Danske selvforståelse Skoleweekends(grønne weekender) I løbet af skoleåret er der 7 skoleweekender, hvor eleverne er på skolen, og modtager undervisning. Disse dage er planlagt med en anden dagsrytme end de normale skemadage. 7

8 Temauger I løbet af skoleåret afholdes der 6 temauger. Fælles for disse er det at de alle har til formål at skabe sammenhæng imellem faglighed og fællesskab i rammen af sprog og musik. Alle uger lever op til det ministerielle krav om antal af undervisningstimer og fordeling af disse. Ekskursioner Skolen afholder i løbet af skoleåret en ekskursion til udlandet. Destination er London og Liverpool der er primært tale om en sproglig uge med fokus på anvendelse af det engelske sprog og forståelse for den britiske kultur. Derudover er formålet internationalt samarbejde i forbindelse med samarbejdsinstitutionerne Broadgreen International School og Liverpoll Performing Arts (LIPA). Kvalificeret samvær Ansvarlighed Eleverne deltager aktivt i de praktiske opgaver på skolen. Dette med hensigt på at kunne få oplevelsen af at fællesskabet, stort som småt, har brug for alles indsats. Derudover får eleverne kendskab til skadestoffer i rengøringsmidler, budgettering af madindkøb, kost- og ernæring m.m. Studievejledning Alle elever på Den Rytmiske Efterskole udarbejder i løbet af skoleåret Obligatorisk Selvvalgt Opgave(OSO), som munder ud i en uddannelsesplan. Skolen har 3 studievejleder som i løbet af skoleåret afholder individuelle vejledningssamtaler og gruppevejledningssamtaler. Den enkelte elev får tildelt en primær vejleder. I samarbejde med forældrene sørger studievejlederne for at uddannelsesansøgninger, studieegnethed m.m. fremsendes rettidigt og i henhold til elevens evner og ønsker. 8

9 Skema 1 timer pr. uge På den følgende side er indsat skemaet som er gældende for almindelige uger. Tid Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgensamling HAR Morgensamling HAR Morgensamling Tilsyn HAR RYT 7 AN BER X Idræt JL DYN X Historie KBE TAK Sanglinje KV NJ HAR Y Idræt DYN MB Y FY/KE MB PUL Producer JE LAN A dansk KM TON A engelsk AO TON Mat 1 CBW KVI B dansk KBE RYT B engelsk KM RYT C dansk AO KVI C samfundsfag HV KVI Morgensamling HAR RYT 7 S AN JIM Producer JE Qui Sangskriverlinje KV ARE Mat 1 CBW KVI Pause Pause Pause Pause Pause Rytmisk 4 AN BER Rytmisk 5 NJ SEA Rytmisk 6 JE LIV Matematik 2 JL TON CBW KVI IDR HV DYN Oprydningstjek værelser Rytmisk 1 AN BER Rytmisk 2 NJ SEA Rytmisk 3 KV LIV Matematik 3 JL KVI CBW TON X dansk AO TAK Y dansk KBE TON B FY/KE MB PUL C engelsk KM KVI Idræt JL 1 DYN Oprydningstjek værelser X engelsk KM TAK Y engelsk AO TON A FY/KE MB PUL X FY/KE MB PUL Y engelsk AO TON 10. Tysk CBW RYT Idræt JL 2 DYN Oprydningstjek værelser Fortællertime HAR Personalemøde Rytmisk 4S AN BER Rytmisk 5S NJ SEA Rytmisk 6S JE LIV Sangskriverlinje KV DYL Matematik 2 JL TON CBW KVI Oprydningstjek værelser Rytmisk 1S AN BER Rytmisk 2S NJ SEA Rytmisk 3S KV LIV Matematik 3 JL TON CBW KVI Idræt MB 2 DYN Morgensamling HAR X Samfundsfag CBW TAK Y FY/KE MB PUL A dansk KM TON B dansk KBE RYT C dansk AO KVI X dansk AO TAK Y dansk KBE TON B FY/KE MB PUL Oprydningstjek værelser AO forfatterværksted TON CBW Drama PUL KM Spansk RYT KV sangskriver DYL NJ musikteori KVI AN Lydteknik LAN KBE xtra dansk Beat TK ridning Rengøring Rengøring Alle lærere Rengøring alle lærere Rengøring alle lærere Rengøring Middag Middag Middag Middag Middag 9. tysk CBW TON C engelsk KM KVI Idræt MB 1 DYN A engelsk AO PUL Rytmisk 1S AN BER Rytmisk 2S NJ SEA Rytmisk 3S KV LIV Matematik 3 JL TON CBW KVI Kontaktgruppemøde 9. tysk CBW TON A dansk KM PUL B dansk KBE RYT C dansk AO KVI Sidste time KV,NJ, AN, JE HAR X fysik MB PUL Y Samfundsfag CBW TON A dansk KM TAK B dansk KBE RYT C dansk AO KVI Rytmisk 4S AN BER Rytmisk 5S NJ SEA Rytmisk 6S JE LIV Sangskriverlinje KV DYL Matematik 2 JL TON CBW KVI Full circle 1 X engelsk KM TAK Y FY/KE MB PUL 10. tysk CBW RYT X dansk AO TAK Y dansk KBE TON C engelsk KM KVI Fællessang KV,NJ, AN, JE HAR Pause Pause Pause Pause X dansk AO TAK Y dansk KBE TON A FY/KE MB PUL B engelsk KM RYT RYT 7 S AN BER Klassisklinje NJ NIL Producer JE LAN Mat 1 CBW KVI Full circle 2 X FY/KE MB PUL Y Historie KBE TON A engelsk AO KVI B engelsk KM RYT Lydpause Lydpause Lydpause Lydpause Aftensmad Aftensmad Aftensmad Aftensmad Lektie café Lektie café Lektie café Lektie café 9

10 Effektivitetsmåling på Den Rytmiske Efterskole Dette er et fortløbende dokument som effektivitetsmåler fra august 2011 og fremadrettet. Fra august 2011 og fremadrettet har skolens bestyrelse og ledelse i samarbejde udvalgt tre særlige hovedpunkter som fortløbende har været evalueret og effektivitetsmålt. De tre hovedpunkter er udvalgt i forhold til de for skolen tre essentielle fokusområder for elevernes ophold på skolen, og deraf følgende påvirkning på de fremtidige samfundsborgere. De tre fokusområder og heraf udvalgte hovedpunkter er: 1. Trivsel og elevfrafald. Det er skolens opfattelse at en forudsætning for indlæring og udvikling er motivation og at motivation udspringer fra trivsel. Det har derfor været skolens ønske at måle frafaldet blandt eleverne og at tilsikre at skolen konstant ligger under landsgennemsnittet for efterskoler m.h.t. frafald. Frafald defineres i denne sammenhæng som elever som påbegynder et skoleår på Den Rytmiske Efterskole og under forløbet fravælger skolen eller bortvises af skolen. 2. Musik og fritidsbands. Den Rytmiske Efterskole er i sagens natur en musik efterskole, på skolen optages såvel elever med meget højt musisk niveau såvel som elever der er nybegyndere. Det er i den sammenhæng skolens ønske at så mange elever som muligt danner fritidsbands udenfor den deciderede musikundervisning, med henblik på at tilsikre at den enkelte elev kan videreføre sine musikalske ønsker og ambitioner på et hvilket som helst niveau, og videreføre dette efter endt skoleophold. Det har været skolens ønske at måle antallet af elever som ikke er i fritidsbands i løbet af skolårets 3. måned og ved skoleårets afslutning, samtidigt har det været skolens mål at alle elever ved skoleårets afslutning skal være i minimum et fritidsband. 3. Boglig undervisning og matematik karakterer. Hovedparten af skolens elever er musikalsk-intelligente og jf. Howard Gardners teorier er dette ofte ikke komplementær med den matematisk/logiske intelligens. Ved skoleåret 2011/2011 s start svarede 97% af eleverne at det fag de havde sværest ved var matematik. Skolen har taget udfordringen op og har ønsket at måle karaktergennemsnittet i matematik ved afgangsprøverne og sat et mål for at disse skal stige hvert år. 10

11 Måling 1 Trivsel og elevfrafald. 2011/2012: Ved skoleårets start havde skolen 128 elever og ved skoleårets afslutning 123 elever. Det svarer til et frafald på 3,9% i forhold til landsgennemsnittet på 11%(jf. Efterskoleforeningen.dk) er resultatet meget tilfredsstillende. 2012/2013: Ved skoleårets start havde skolen 134 elever og ved skoleårets afslutning 124 elever. Det svarer til et frafald på 7,4% i forhold til landsgennemsnittet på 10,4%(jf. Efterskoleforeningen.dk) hvilket gør resultatet tilfredsstillende. Det er dog et væsentlig dårligere resultat end året før, hvilket hovedsageligt kan henføres til bortvisninger fra skolens side. Skolen har taget tiltag til at oprette et særligt forløb for sårbare unge, kaldet orange Scene. 2013/2014: Ved skoleårets start havde skolen 98 elever og ved skoleårets afslutning 93 elever. Det svarer til et frafald på 4,9% i forhold til landsgennemsnittet på over 11%(jf. efterskoleforeningen.dk) hvilket gør resultatet meget tilfredsstillende, og væsentlig bedre end året før her på skolen. 2014/2015: Ved skoleårets start havde skolen 92 elever og ved skoleårets afslutning 83 elever. Det svarer til et frafald på 8,28% i forhold til landsgennemsnittet på over 10,7%(jf. efterskoleforeningen.dk) hvilket gør resultatet tilfredsstillende, men væsentlig dårligere end året før her på skolen. 2. Musik og fritidsbands. 2011/2012: Ved skoleårets start havde skolen 128 elever og ved skoleårets afslutning 123 elever. Pr. 1. oktober var 18 elever ikke i et fritidsband, og ved skoleårets afslutning havde 5 elever ikke været i et fritidsband. Resulatet er ikke tilfredstillende og skolen har besluttet følgende tiltag: - Der oprettes en funktion som banddoktor blandt musiklærerne og der afsættes 20 timer pr. lærer til dette. 2012/2013: Ved skoleårets start havde skolen 134 elever og ved skoleårets afslutning 124 elever. Pr. 1. oktober var 12 elever ikke i et fritidsband, og ved skoleårets afslutning havde 2 elever ikke været i et fritidsband. Resulatet er ikke tilfredstillende, men dog i positiv udvikling og skolen har besluttet følgende tiltag: - Banddoktor funktionen fortsættes - Kontaktlærerne medinddrages i at opsøge hvem der ikke er i bands. 11

12 - Hver elev får tilknyttet en musikvejleder, som hvert kvartal afholder møde med den enkelte elev. 2013/2014: Ved skoleårets start havde skolen 98 elever og ved skoleårets afslutning 95 elever. Pr. 1. oktober var 1 elev ikke i et fritidsband, og ved skoleårets afslutning var alle elever i mindst 2 fritidbands. Resultatet er meget tilfredsstillende og skoen har indstillet at vi fortsætter vores tiltag. 2014/2015: Ved skoleårets start havde skolen 92 elever og ved skoleårets afslutning 83 elever. Pr. 1. oktober var der ingen elever der ikke var i et fritidsband, og ved skoleårets afslutning var alle elever i mindst 2 fritidbands. Resultatet er meget tilfredsstillende og skoen har indstillet at vi fortsætter vores tiltag. 3 Boglig undervisning og matematik karakterer 2011/2012: Ved skoleårets afslutning havde årgangene følgende karaktergennemsnit: 9.kl.: færdigheder: 7,08 og problemregning: 5,9 10. kl.: Mundtlig: 5,2 og skriftlig 7,72 Problemregning i 9.kl. og mundtlig matematik i 10.kl. ligger under landsgennemsnittet, og det er ikke tilfredsstillende. Skolen indfører ekstramatematik som et valgfag og efteruddanner skolens matematik lærere med 4 kurser. 2012/2013: Ved skoleårets afslutning havde årgangene følgende karaktergennemsnit: 9.kl.: færdigheder: 7 og problemregning: 5,2 10. kl.: Mundtlig: 6,08 og skriftlig 5,8 Problemregning for 9.kl. er faldet i gennemsnit og er stadig under landsgennemsnittet, en del af forklaringen er dog udvidet pensum i 12/13 jf. UVM og et faldende landsgennemsnit. Mundtlig matematik er steget væsentligt, men tilbagegang i skriftlig er ikke tilfredsstillende. Skolen har taget følgende tiltag: Matematikholdene udvides i antal, og der niveaudeles pr. 13/14. Alt matematik skal køre digitaltpr. 13/14 i den sammenhæng tilkøbes rettigheder til diverse software. 2013/2014: Ved skoleårets afslutning havde årgangene følgende karaktergennemsnit: 9.kl.: færdigheder: 7,2, problemregning: 5,3, mundtlig: 6,4 10. kl.: Mundtlig: 6,4 og skriftlig 5,9 12

13 På alle områder er gennemsnittet steget på skolen. 9. klasses mundtlig prøver er udtrukket på skolen for første gang. Hvad angår 9. klasses problemregning og 10. klasse skriftlig, så er gennemsnittet steget, men er dog stadig under det ønskede. Skolen har taget følgende tiltag: Matematikholdene udvides i antal, og der niveaudelingen udvides ved at der ansættes en matematik lærer mere. 2014/2015: Ved skoleårets afslutning havde årgangene følgende karaktergennemsnit: 9.kl.: færdigheder: 7,4, problemregning: 6,1, mundtlig: 7,2 10. kl.: Mundtlig: 6,8 og skriftlig 6,2 På alle områder er gennemsnittet steget på skolen. 9. klasses mundtlig prøver er udtrukket på skolen for anden gang. Hvad angår 9. klasses problemregning og 10. klasse skriftlig, så er gennemsnittet steget, men er dog stadig under det ønskede. Skolen har taget følgende tiltag: Fortsætter med tiltagene fra skoleåret 2013/2014 for at sikre at fremgangen fastholdes og udbygges. 13