5 år efter kommunalreformen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5 år efter kommunalreformen"

Transkript

1 SEPTEMBER 2011 DIAKONbladet 348. ÅRGANG 5 år efter kommunalreformen

2 2 DIAKONbladet Diakonforbundet Filadelfia og Diakonhøjskolens Diakonforbund > DIAKONBLADETS REDAKTIONSGRUPPE Indlæg til Diakonbladet sendes til ansvarshavende redaktør: Diakon Rita Lund Mathiasen, Brunevang 86, 2., 2610 Rødovre Tlf Diakon/diakonsekretær Conny Pedersen Hjelm Institut for Diakoni og Sjælesorg, Kolonivej 19, Filadelfia, 4293 Dianalund Tlf Diakon Grete Øder, Søndre Jernbanevej 16 B, 3. tv., 3400 Hillerød Tlf Jens Maibom Pedersen, Lyseng Alle 15, 8270 Højbjerg Tlf Hanne Raabjerg, Fastrupvej 6, 8355 Solbjerg. Tlf Bent Ulrikkeholm, Studsgade 44, 8000 Århus C. (arb.) Tlf > DIAKONFORBUNDET FILADELFIA Formand: Diakon Merete Henriksen, Nymarksvej 65, 7000 Fredericia Tlf Diakonsekretær: Conny Hjelm, Kolonivej 10, 4393 Dianalund. Tlf > DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND Diakonsekretær: Bent Ulrikkeholm, Studsgade 44, 8000 Århus C, Tlf Formand: Diakon/soc.pæd. Klaus Kühne Kløvergade 4, 8722 Hedensted Tlf / > DIAKONBLADET Adresseændring Indtastes på eller sendes til: Werner Nielsen Wittekind, Rudersdalsvej 114, 2. tv, 2840 Holte Tlf Deadline Redaktionelt stof: Sendes til redaktionen senest den 1. i den foregående måned, gerne via . Annoncer Senest 7 dage før deadline på bladet til WERKs Grafiske Hus a s, Priser for stillings- og forretningsannoncer: Kr. 7,50 pr. mm. Kontakt gerne redaktionen for tilbud på særlige opgaver. Artikler/indlæg i Diakonbladet udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at udelade eller forkorte tilsendte indlæg. Produktion: WERKs Grafiske Hus a s, Højbjerg Tlf Næste blad udkommer på tryk/elektronisk 1. december Deadline: 1. november I 2011 udkommer DIAKONbladet i marts, juni, sep. og dec. Dette nummer er redigeret af Jens Maibom Pedersen, Hanne Raabjerg og Bent Ulrikkeholm. Vi minder om, at det af pladsmæssige grunde ikke altid er muligt at bringe samtlige tilsendte indlæg i bladet. Savner du noget så kig på hjemmesiden. red. Vi har en udfordring Klummen er skrevet af Jens Maibom Pedersen En af de mange nyheder forleden dag var, at der er blevet flere rige og flere fattige i Danmark. Egentligt er der ikke noget nyt i det, for uanset hvor vi kigger hen, så er det tydeligt, at polariseringen bliver større og større i de her år. Det nye i nyheden var, at der blev sat tal på udviklingen. De viser, at der siden 2002 er blevet flere rige og flere fattige i Danmark. Nu skal man jo altid være forsigtig med tal og hurtige udmeldinger, men bør den tendens, som tallene mere end antyder, ikke uanset partitilhørsforhold give anledning til bekymring? Er det virkeligt det, vi vil i vores lille land? Deler vi ikke længere Grundtvigs vision om landet, hvor få har for meget og færre for lidt? I det diakonale arbejde mærker vi udviklingen i mange forskellige sammenhænge, for når antallet af fattige stiger, så efterspørges en lang række af de diakonale tilbud. Varmestuerne, caféerne, herbergerne og alle de andre diakonale husrum kommer under pres. Køerne bliver længere, behovet for kaffekopper og medmenneskeligt fællesskab bliver større og den diakonale praksis udfordres på ny. Den nye virkelighed kræver et langt, sejt, fælles træk, og det er derfor dejligt, at kunne vejre morgenluft i det folkekirkelige landskab i forhold til et diakonalt engagement. Vel kunne dét både hist og pist være større og mere helhjertet. Vel kunne den direkte økonomiske støtte og menighedernes opbakning være mere markant. Men der er gode historier derude. Hvordan ser det mon ud i din kirke og i dit sogn?

3 DIAKONbladet 3 Reformen fem år efter Af Bent Ulrikkeholm 1. januar 2007 begyndte vi at administrere Danmark på en anden måde. 271 kommuner blev til 98, og de 14 amter blev til 5 regioner, men med meget få opgaver og uden egne penge i form af skatteopkrævning. På de knap fem år der er gået, er der sket meget afgørende forandringer på nogle af de fagområder hvor mange diakoner arbejder. Det tema sætter redaktionen fokus på i dette nummer af Diakonbladet. Hverdagshistorier Vi har alle hørt hverdagens historier om nedskæringer, besparelser og kommuner der selv vil løse opgaverne for færre penge. Da jeg selv i 2006 gik på juleferie som ansat i Århus Amt og mødte efter nytår i en kommune, var jeg tæt på et lille døgnbehandlingstilbud for alkoholmisbrugere. Det var før reformen Århus Amt, der bevilgede behandlingsforløb til borgere her. Efter 1 måned var belægningen faldet kraftigt. Efter 3 måneder var det kritisk, og tilbuddet blev lukket. Siden har noget tilsvarende ramt mange behandlingstilbud i større eller mindre grad i hele landet. Handicaporganisationer klager over at Servicelovens bestemmelser ikke følges, at kommuner laver deres egne tilbudslister, og det er så det, man kan få. Opholdsteder oplever, at sagsbehandlere vil have en plads for det halve, ellers ringer de og spørger nogle andre. Specialtilbud tømmes for unge, der får andre tilbud i hjemkommunen. Høj kvalitet? Kommunerne er jo ikke fyldt med onde og inkompetente politikere og medarbejdere, der vil borgerne det dårligt, så hvad er der galt med reformen? Eller er det bare modstand mod forandringer? Den daværende sundheds- og indenrigsminister Lars Løkke var chefarkitekt på reformen, og han kaldte dengang reformen for vor generations største samlede reform af den offentlige sektor. Kommunerne skulle frem i første række som den primært ansvarlige forvaltning, der skulle løse opgaverne med høj kvalitet og så tæt på borgerne som muligt. Embedsmanden Kaj Vestergaard Nielsen var i en menneskealder en centralt placeret embedsmand i Århus Amt, der var landets største amt. Driftsområdet for Voksne Handicappede forvaltede mere end 100 tilbud til borgere og en årlig omsætning på 3 milliarder kroner. Kaj er nu pensioneret, men arbejder på konsulentbasis for Region Midt med internationale relationer i den regionale udvikling. Han synger ikke, som det måske kunne forventes, klagesangen om at med amterne havde alt været ved det gamle. Man skal ikke tro, at hvis amterne havde været nu, så var der ingen problemer. Vi ville også have været nødt til at spare mange pen-

4 4 DIAKONbladet ge, siger den tidligere områdechef. Der samtidig erklærer, at han ikke ønsker sig i skoene hos de forvaltningschefer som mange steder skal spare voldsomme procentsatser. Der var stort postyr, når jeg skulle finde 1 eller 2 % på institutionernes budgetter, siger han. Hvad er gået galt? De nye kommuner skal selv finansiere alle tilbud 100 %, til forskel fra de tidligere kommuner, der kunne dele finansieringen med 50 % hos amterne og i nogle tilfælde staten. Specialiserede tilbud der var for tunge at løfte for kommuner, blev løftet af amterne, men selv et amt kunne blive udfordret over evne. Der var også amter, der efter min mening var for små. Og selv mit eget, landets største, kunne for eksempel ikke selv håndtere opgaven med tilbud til døvblindefødte, den opgave gik vi sammen om alle amterne imellem, fortæller Kaj Vestergaard. Han tilføjer, at når 14 amter og Københavns og Frederiksberg Kommuner forhandlede fælles løsninger igennem, var der 16 ved bordet. De nye 98 kommuner har slet ikke samme mulighed for at opnå enighed. Efter Kaj Vestergaards opfattelse er den fulde kommunale finansiering en væsentlig del af forklaringen på specialtilbuddenes problemer. Specialtilbud forsvinder Det økonomiske pres som mange specialtilbud har oplevet, fordi kommunerne ikke visiterer i tilstrækkelig grad til tilbuddet længere, starter en ond cirkel, som kan slutte med lukning meget hurtigt, mener Kaj Vestergaard. Tilbuddene forsøger først at overleve ved omstillinger, måske nye og bredere målgrupper, og lykkes det heller ikke, forsvinder de. Men under alle omstændigheder ændres de faglige kompetencer i denne proces, og det kan blive det næste problem. Det tager 4-5 år at få udbytte af et specialtilbud, for personalet skal have erfaringer og skabe en kultur, der kan bære igennem de svære udfordringer i hverdagen. Og går det galt, afløses specialpædagogik i bedste fald af almen pædagogik, siger Kaj Vestergaard. Han mener, at kommunerne er for små til at have befolkningsunderlag for egne specialtilbud, og for økonomisk pressede til at kunne se ud over egne budgetter og slå sig sammen om det. Hvordan skal eksempelvis en alkoholrådgivning med ganske få medarbejdere udvikle sig og skabe et uddannelsesmiljø for nye medarbejdere, spørger han? Kaj Vestergaard var involveret i oprettelsen af over 100 botilbud for personer med funktionsnedsættelse. Mange af dem findes ikke mere. Kamp til stregen Redaktionen har bedt tre institutioner om at beskrive deres situation. De repræsenterer anbringelsesområdet for børn og unge, misbrugsbehandling og omsorgstilbud. De kæmper for at tilpasse sig og overleve i den nye virkelighed. Læs deres fortællinger på de næste sider. Onsdag den 2. november I dag har jeg aftenvagt på caféen. Det er altid noget særligt at være her om aftenen. Der er en anden stemning, og folk er mere rolige. Der kommer tit mange om onsdagen, fordi der er fællesspisning. Jeg tænker tit på, hvordan vi kunne støtte folk i måske at gå sammen om Skriv dagbog fra virkeligheden se side 21.

5 DIAKONbladet 5 Socialpædagogisk behandling med hatten i hånden Af Morten Sophus Clausen, cand.psych., forstander Indtil 1. juni 2011 var Smedeløkke i Lystrup ved Aarhus et opholdssted for unge mellem 12 og 18 år med forstyrrelser i autismespektret og for unge med ADHD. I dag er Smedeløkke et bosted for unge mellem 18 og 25 år, hvor det socialpædagogiske fokus er botræning, jobtræning og social færdighedstræning. Det er i sig selv et dybt meningsfuldt og meget givende arbejde men bevægelsen fra opholdssted til bosted har absolut ikke været frivillig. Kommunalrevolutionen Kommunalreformen i 2007 har i praksis medført et markant skred fra et fagligt til et økonomisk fokus, der har haft meget store konsekvenser. Det ændrede fokus er et faktum, hvad enten man mener, at kommunalreformen var en god idé, eller man mener, at kommunalreformen mest af alt minder om en socialpolitisk katastrofe. Det politiske ræsonnement bag kommunalreformen var, at der ved sammenlægninger af kommuner til større enheder kunne høstes såkaldte stordriftsfordele, og at tilbuddene ville komme tættere på borgerne. Mens vi nu fem år efter kommunalreformen stadig venter på, at præcis dét sker, kan vi se, hvorledes kommunerne med deres nyvundne selvstyre træffer beslutninger, hvor økonomi og ikke faglighed er det øverste punkt på dagsordenen. Den ændrede kommunale praksis har kunnet mærkes på alle opholdssteder i hele landet, og flere tilbud har måttet lukke som direkte konsekvens heraf. Andre har som Smedeløkke ændret tilbuddet for at tilpasse sig de nye tider. Hjemtagelser Kommunerne har hjemtaget behandlingskrævende unge i stort tal med det ene formål at give dem et lokalt forankret tilbud til en lavere pris. Beslutningerne er forsøgt pakket ind i faglige argumenter, der ofte virker forlorne og udelukkende tjener det ene formål at sminke beslutninger, der ikke er fagligt begrundede. Det er vel næppe heller en ønskeopgave, de kommunale ledere har stillet deres anbringelseskonsulenter, som i flere tilfælde har fået til opgave at udpege de anbragte unge, hvis hjemtagelse vurderes mindst smertefuld. Vi har siddet i den anden ende af telefonen og tydeligt kunnet mærke, at hjemtagelser og ikke forlængede anbringelser kun har drejet sig om én ting, nemlig at få de kommunale budgetter til at hænge sammen. Vi har også tydeligt kunne mærke, at pågældende sagsbehandler ofte har følt ubehag ved at skulle meddele os beslutninger om ikke at forlænge en konkret kontrakt. Fordi beslutningen udspringer af et dekret om besparelser, der kommer højere oppefra i det kommunale system. For os ude på tilbuddene virker det, som om de behandlingskrævende unges ve og vel er kommet i kasse med snerydning og reparation af huller i vejene. Set ud fra et kommunalt økonomisk perspektiv er det muligvis nødvendigt, men ingen skal være i tvivl om, at der ved sådanne dispositioner skabes tabere på både kort og langt sigt, fordi de ikke får et reelt socialpædagogisk behandlingstilbud. Disse unge bliver synlige i det sociale system senere. Taberne er først og fremmest de unge og deres familier.

6 6 DIAKONbladet En død telefon Tidligere var der løbende kontakt til vores kommunale samarbejdspartnere. Der var sagsbehandlere, der ringede for at høre om tilbuddet og beskrive konkrete unge med det formål at lave det bedste match mellem ung, problemkompleks og tilbud. Der blev holdt visitationsmøder, og unge blev indskrevet i takt med, at der var ledige pladser. Den seneste samtale med en interesseret sagsbehandler havde jeg i oktober Siden har telefonen ikke ringet én eneste gang. I takt med at unge udskrives efter endt behandling og i takt med, at kommunerne hjemtager eller ikke forlænger de unges behandling, bliver resultatet underbelægning og et budget, der ikke balancerer. Som forstander har man kun ét håndtag at dreje på i en sådan situation, og det er personalenormeringen. På Smedeløkke har vi således måttet afskedige halvdelen af medarbejderne, og det har betydet, at vi ikke har haft personale nok til at opretholde døgndækningen. Da døgndækningen er en forudsætning for at kunne arbejde med unge under 18 år, kører institutionen ind i en dødsspiral, hvor der skal træffes afgørende beslutninger: Enten må vi lukke eller ændre vores tilbud. Tro på bedre tider I Jysk Børneforsorg, som vi er en del af, har man i hovedbestyrelsen truffet den beslutning, at lukning af tilbud skal undgås, hvor det er muligt. Institutionerne skal prøve at ride stormen af og tro på bedre tider. Men det siger sig selv at situationen ikke er langtidsholdbar. Vores virkelighed er naturligvis som alle andres: Hvis vores budget ikke balancerer ved årets udgang, må der ske en afvikling af tilbuddet. Det er de grundvilkår, vi arbejder under lige nu. Uden at virke overdrevent teatralsk kan man sige, at vi arbejder med kniven for struben. Det handler om overlevelse men især handler det om at kunne levere et fagligt velfunderet og etisk forsvarligt pædagogisk arbejde samtidigt med, at vi er truet på vores eksistens. Vi skal kunne se os selv i spejlet hver morgen og vide, at det arbejde, vi laver, lever op til de krav, både samarbejdspartnere, forældre, unge og vi selv stiller. Det er i virkeligheden den store udfordring. I praksis betyder det, at vi aldrig vil lade en fagligt rigtig beslutning vige for en mere kortsigtet økonomisk betragtning. De unge skal fortsat have den kvalitet, kommunerne betaler for, og som de har krav på. Hvis vi går ned, skal vi gå ned med den faglige ære i behold. Det betyder samtidig, at vi som medarbejdere skal have evnen til en vis grad af fortrængning i hverdagen og på en eller anden måde glemme, at vi er truet på vores fortsatte eksistens. Det betyder ikke, at vi skal gøre som orkesteret på Titanic, der ufortrødent spillede videre, mens skibet gik til bunds. Vi skal se realiteterne i øjnene uden at lade os handlingslamme. De bedste af de billigste det nye mantra Vi må erkende, at kommunerne i dag vælger de bedste af de billigste tilbud. Ude i kommunerne vil man nok hævde at det har de altid gjort. Min erfaring med tidligere anbringelseskonsulenter fra min tid i Aarhus Kommune er imidlertid, at der var en høj faglig stolthed omkring anbringelsesarbejdet og at der var en holdning om at vælge de bedste af de bedste og følge sagerne fra start til slut. Økonomien var vigtig, men arbejdet bar ikke præg af løsninger, hvor det handlede om at spare penge på kort sigt. Den unges ve og vel var i fokus på en anden måde end den er i dag. Kommunalreformen har helt efter hensigten skabt en ny konkurrence på det sociale område. Om det viser sig at hæve kvaliteten af det faglige arbejde må vi afvente. I mellemtiden har vi ikke andet valg end at kaste os ud i konkurrencen og efter bedste evne prøve at levere den bedste kvalitet til laveste pris. Præcis den logik var jo også Lars Løkkes idé med kommunalreformen. Men vejen dertil er fortsat fyldt med forhindringer og en kommunal økonomisk dagsorden, hvor fagligheden for ofte viger for økonomien til gavn for de kommunale budgetter, men til skade for de behandlingskrævende unge, som det i virkeligheden drejer sig om.

7 DIAKONbladet 7 Vi skal holde vores faglighed højt I lyset af strukturreformen 2007, som har sendt mange døgninstitutioner for misbrugere ud i en presset situation, fortæller Erik Hansen, leder af Sydgården i Haderslev, her om, hvordan den nye virkelighed fx har betydet, at Facebook nu er med til at profilere Sydgården og skaffe nye klienter. Af Journalist Lisbet Rasmussen Før 2007 var der 14 amter at forhandle med for Erik Hansen, leder af Sydgården i Haderslev, der tilbyder døgnbehandling for misbrugere af alkohol, medicin, hash og hårde stoffer. Reelt var der tale om samarbejde mellem Sydgården og halvdelen af amterne, siger Erik Hansen. Efter strukturreformen, hvor amterne blev nedlagt og al misbrugsbehandling overgik til kommunerne, har Erik Hansen i teorien 98 kommuner i stedet for 14 amter at indgå aftaler med, når det drejer sig om at indskrive klienter til døgnbehandling på Sydgården, hvor de højt uddannede og erfarne behandlere i dag har sværere ved at tiltrække klienter. Kommunerne udtrykker stor tilfredshed med de resultater, vi opnår på Sydgården med de visiterede klienter. Men de sender færre klienter til os, fordi den offentlige visitation i dag i høj grad prioriterer kommunalt tilrettelagte ambulante tilbud frem for døgntilbud på institutioner som fx Sydgården, konstaterer Erik Hansen. Døgnbehandling i krise For blot få år siden kunne Sydgården ubesværet basere sin eksistens på 19 indskrevne klienter året rundt. I perioder endda med venteliste. I dag balancerer regnskabet med 15 klienter efter uundgåelige afskedigelser blandt både behandlere, rengøringspersonale og ansatte med pædagogiske opgaver. Ifølge Erik Hansen er det ikke kun strukturreformen men også den økonomiske krise, som er skyld i det nedadgående antal af misbrugere, som i dag visiteres til døgnbehandling: Riget fattes penge, og det går som altid ud over de svageste, siger Erik Hansen. Han peger dog også på det faktum, at kommunernes ambulante behandling af især alkohol-misbrugere gennem årene er blevet bedre: Siden 1980 erne er det blot gået fremad for den ambulante behandling af især alkoholmisbrugere, og det er jo kun glædeligt, konstaterer Erik Hansen, som dog mener, at døgnbehandling af misbrugere stadig har sin ubetingede berettigelse. Mange bliver tabt Behandlingen af de lettere tilfælde af alkoholafhængighed er blevet bedre i og med, at kommunernes ambulante tilbud har udviklet sig i positiv retning. Men for de mere komplekse tilfælde er et ambulant tilbud ikke nødvendigvis nok. Desværre får meget belastede misbrugere i dag ofte kun tilbud om omsorg. De får tilbud om at få noget at spise og et tag over hovedet. Altså det, som herberger og forsorgshjem kan til byde. Mange får med andre ord ikke altid et tilbud, som inkluderer behandling, forklarer Erik Hansen og fortsætter: >

8 8 DIAKONbladet Riget fattes penge, og det går som altid ud over de svageste, siger Erik Hansen. Kommunernes begrænsede økonomi skubber desuden i retning af forøget forsikringsdækning i privat regi. Stadig flere arbejdspladser vælger at tilbyde medarbejderne sundhedsforsikringer, som blandt andet dækker misbrugsbehandling. Det øger tendensen til, at den intensive misbrugsbehandling i dag er forbeholdt dem, som stadig kan passe et arbejde og endnu ikke er så langt ude; mens dem, som har mere komplekse tilstande, fx psykisk sygdom i kombination med misbrug af alkohol, medicin, hash eller andre stoffer, har sværere ved at blive visiteret til et døgntilbud. På Sydgården vil vi fremover i højere grad også satse på at modtage klienter, som får betalt døgnbehandling af private sundhedsforsikringer. Tilbud om efteruddannelse I dag er nye strategier taget i brug på Sydgården for at opretholde synligheden over for de visiterende myndigheder. Vi gør en stor indsats for at tilbyde relevant efteruddannelse af misbrugsbehandlere, som arbejder i kommunalt regi. Et af vores tilbud er kompetence i at udføre eksponering, en metode at arbejde med trang på, som vi her på Sydgården har været med til at udvikle og været de første til at bruge i praksis i Danmark. Fra januar til juni i år har vi således én gang om måneden haft et hold på ca. 20 misbrugsbehandlere på kursus i eksponering. For mange af kursisterne har kurset i eksponering været en øjenåbner til en ny måde at arbejde med trang på hjemme i de ambulante, kommunale tilbud. Workshop med Jeffrey E. Young På Sydgården har man gennem mange år arbejdet med skematerapi, en videreudvikling af kognitiv adfærdsterapi, som især klienter, der ud over misbrug også lider af en personlighedsforstyrrelse, kan have udbytte af. I november 2010 inviterede Sydgården skematerapiens ophavsmand, den amerikanske psykolog og ph.d. Jeffrey E. Young, til Nyborg Strand, hvor den karismatiske amerikaner holdt en daglang workshop i skematerapi for mere end 100 inviterede personer fra den hjemlige misbrugsbehandlerverden. Både eksponeringskurserne og dagen med Young er fra Sydgårdens side ment som en anledning til at formidle faglig viden, til at inspirere og sidst men ikke mindst til at pointere, at Sydgården har solide, faglige kompetencer og er et muligt behandlingssted, når kommunerne skal visitere til døgnbehandling af misbrugere. På den måde holder vi stadig vores faglighed højt. På Facebook Øget PR-indsats har også været nødvendig for Sydgården. Hjemmesiden er optimeret og bl.a. suppleret med en blog, der jævnligt opdateres med nye indlæg. På den lange PR-bane har vi prioriteret at få fortalt de gode historier om, at ændring lader sig gøre. Dette formidler vi gennem artikler i både lokale, regionale og landsdækkende medier, fortæller Erik Hansen og nævner Sydgårdens nyeste tiltag for at få det private marked i tale, nemlig Facebook-kampagnen Somebody Else s problem, som bl.a. byder på Jacob Haugaard med en ny sang kreeret specielt til kampagnen.

9 DIAKONbladet 9 Flere ben at stå på! Anne Marie Mulvad er diakon og faglig leder på Blå Kors hjemmet i Hobro. Et kraftigt fald i antallet af henvisninger af beboere fra kommunerne har betydet mange forandringer. Anne Marie fortæller i denne artikel om situationen. Den gale vej Der kom stadig ikke ret mange nye beboere til institutionen og andre flyttede ud, så på trods af de besparelser vi havde fundet, kunne vi godt se, hvor det bar hen. Vi havde mange forskellige forslag i spil, for vi var godt klar over, at vi skulle finde nogle alternative tilbud til de nuværende botilbud efter serviceloven 107 og 108 og et tilbud om beskyttet beskæftigelse efter servicelovens 103. Vi tænkte i muligheder som alternativt plejehjem for misbrugere, tilbud til hjemvendte soldater, familie hus, speciel tilbud til grønlændere, tilbud til unge med ADHD. Blå Kors, Hobro har en afdeling som hedder Minibo, et hus beliggende i centrum af Hobro, for 7 beboere med en dobbeltdiagnose, denne afdeling fungerede godt og havde beboerne nok, så den afdeling ville vi helst ikke ændre, selv om den også var i spil på et tidspunkt. Hurtig omstrukturering Vi havde fra vores hjemkommune Mariagerfjord kommune og nogle af omegnskommunerne hørt, at der var behov for et lokalt forsorgshjem og nogle afrusningspladser. Bestyrelsens melding var klar, vi blev nødt til at satse på en eller flere af de muligheder, som var i spil og vi blev nødt til at bevare de nuværende tilbud, det var nødvendigt med flere ben at stå på, så der kunne udbydes flere muligheder og en hurtig omstrukturering, hvis der opstod behov for dette, ud fra hvad kommunerne efterspørger. Det er ved at være et år siden, jeg blev ansat på Blå Kors Hobro, som er en institution for misbrugere og hjemløse. Jeg startede på en institution som var i krise, der var ikke beboere nok på institutionen til at økonomien kunne hænge sammen. Den ny ansatte leder, medarbejderne, bestyrelsen og jeg tænkte alle de muligheder/ nye tiltag, som vi kunne komme i tanke om igennem, for at få det til at hænge sammen, men resultatet blev, at vi måtte reducere medarbejderantallet. Vi tog en samtale med samtlige medarbejdere og ad den vej fandt vi faktisk frem til nogle besparelser uden at skulle ud i en fyringsrunde. Vi var klar over, at det var sidste skud i bøssen, hvis denne institution skulle reddes, så alle sejl blev sat til, og i løbet af foråret 2011 besluttede vi os for, at lave en afdeling med 11 pladser efter serviceloven 110. Vi fik godkendelsen fra Mariager Fjord kommune og 1. april flyttede den første beboer ind på en 110 plads. I løbet af de følgende 3 uger var alle 11 pladser besat. Vi havde i efteråret 2010 lavet en omstrukturering på institutionen, hvor vi begyndte at arbejde i team, så beboerne og alle medarbejderne blev delt ind i 3 forskellige team. Dette teamsamarbejde videreudviklede vi i forbindelse med den nye afdeling, så nu er der

10 10 DIAKONbladet et team for 108 beboerne, som er de beboere som har boet længst på institutionen, et team for 107 beboerne, som er de beboere der har fået bevilget et midlertidig ophold fra deres hjemkommune og så et 110 team, som er for de beboere, der ikke har en bolig eller på grund af særlige problemer ikke kan bo i eget hjem, de kan komme lige fra gaden til en forsamtale og derefter flytte ind, hvis det vurderes at være relevant. I løbet af maj og først i juni oplevede vi større og større efterspørgsel på 110 pladser, så vi ansøgte kommunen om yderligere 3 pladser og en akut plads, hvilket vi fik godkendelse til, så nu er vi oppe på 14 pladser og en akut plads. I sidste øjeblik I løbet af hele foråret 2011 oplevede vi meget få henvendelser med beboere til 107 og 108 pladser, så havde vi ikke sadlet om i tide, tror jeg ikke at Blå Kors Hobro havde haft de store muligheder for at overleve denne krise. Dette ene skud i bøssen blev skudt af og ind til videre ramte det plet, men vi skal have flere ben at stå på, så her i efteråret 2011 skal vi i gang med at forberede 3 afrusningspladser, som skal tages i brug i foråret Det har ikke været helt omkostningsfrit med denne omstrukturering, beboerne har ind imellem været usikre, især de beboere som har boet længst på institutionen og medarbejderne har været usikre og frustrerede over, hvad der nu skulle ske med deres arbejdsområder, men alt i alt er det gået forbavsende godt, selv om der har skullet sluges nogle kameler undervejs. Beboerne har gennem hele processen, fået svar på de spørgsmål de har været usikre på og medarbejderne har arbejdet med på, at dette skulle lykkes. Vi har undgået afskedigelser og i stedet har vi ansat nye medarbejdere, som har været med til at opstarte de nye tiltag som er kommet til. Vi arbejder ud fra en kognitiv miljøterapeutisk tankegang, hvilket indebærer at vi har været i gang med at beskrive (operationalisere) alle vores tilbud i huset. Vi har haft en psykolog til at undervise os i den kognitive miljøterapeutiske tankegang og hun står nu for en del af supervisionen hos os, så vi lærer at tænke og arbejde ud fra en kognitiv metode/model. Hurtig udredning Vi er godt i gang med at få etableret en god og effektiv måde, at få lavet en hurtig udredning af beboerne, så hurtigt som det kan lade sig gøre efter indflytningen. Vi tror på, at en hurtig udredning er med til at lægge spor for behandlingen af den enkelte beboer under opholdet. Vi har ansat en dygtig psykiater som inddrages i denne hurtige udredning, han har været med til at introducere os for et arbejdsredskab som vi har implementeret i forhold til at få en pejling af, hvilken misbrugs type den enkelte beboer hører under (Lesch typologien). Alle kommende beboere skal til en forsamtale og her starter vi med at udarbejde en social anamnese som danner grundlag for det videre forløb under opholdet, denne anamnese (livshistorie) følger beboeren under opholdet og efter opholdet, hvis det giver mening for beboeren, i forhold til det der skal ske fremover. Psykiateren bruger bl.a anamnesen til at få et overblik over om der evt. er sammenhæng med beboerens livshistorie og den nuværende situation. Se den enkelte Midt i alt det som jeg har beskrevet her, kan det væsentlige godt forsvinde, nemlig at vi er en diakonal social institution. Dette indebærer at vi hele tiden skal have fokus på, at vi skal arbejde på at opbygge et positivt klima på institutionen med udgangspunkt i, at det enkelte menneske som vi møder, er unikt og værdifuldt og skal behandles med respekt, forståelse og ærlighed. Hvis dette kan lykkes, tror jeg at vi kan være med til at give beboeren håb, indtil han selv får kræfter til at håbe igen. Fornyet håb er vejen ud af ødelæggende håbløshed.

11 DIAKONbladet skarpe til Christian! Den 1. maj 2011 tiltrådte Christian Bjerre, cand. scient. pol., stillingen som generalsekretær i Blå Kors Danmark. Men hvilken person gemmer sig bag det nye ansigt? Diakonbladet stiller ham derfor 10 skarpe spørgsmål. 1. Hvad fik dig til at søge jobbet som generalsekretær? Det var nogen, der gjorde mig opmærksom på, at stillingen var at søge. Så studerede jeg lidt nærmere, hvad det var for en stilling, og jo mere jeg læste om stillingen, jo mere tiltalte den mig. Det blev så en fortløbende udvikling, der gør, at jeg er rigtig glad for, at jeg nu er havnet dér, hvor jeg er i dag. 2. Hvad lavede du før, du blev generalsekretær, og hvad er det bedste, du har med dig fra dit tidligere arbejde? Tidligere var jeg afdelingschef i Holstebro Kommune og har arbejdet snart 25 år inden for forvaltningen. Det jeg trækker mest på fra mit tidligere arbejde er, at jeg ved, hvad der tænkes på området, hvordan udviklingen er, hvad der tænkes i kommunerne pt., og hvad kommunerne har af udfordringer, især de økonomiske. 3. Hvad ser du som Blå Kors største udfordring? At Blå Kors kan matche den omstilling, der sker inden for området i disse år. Kommunerne bevilliger jo færre lange døgnbehandlingsophold og tænker i stedet for i korte og ambulante behandlingsophold, tæt på bopælen. Det betyder, at vi i Blå Kors skal have omstillet vores tilbud til det tankesæt, som fx kommunerne bevilliger penge efter. 4. Hvilke erfaringer har du personligt gjort dig med diakoni? Ikke andet end, at jeg har været en smule frivillig i en café i Vildbjerg, hvor jeg bor. 5. Hvad ser du som diakoniens største udfordring i DK? At få gjort opmærksom på det særlige i diakonien. At vi med den diakonale faglighed har de særlige vinkler om de store ting i livet, som der ikke er så meget fokus på ude i kommunerne. Det er Blå Kors store fordel, at vi aktivt har den dimension med. 6. Hvad er god ledelse for dig? God ledelse er i høj grad dialogbaseret; men hvor ledelsen også tør sætte nogle rammer og pejlinger. 7. Hvilke ord beskriver personen Christian Bjerre? At jeg er meget pragmatisk, faglig orienteret og engageret. 8. Hvad er du god til? Jeg ville nok hellere svare på, hvad der interesserer mig meget i mit job. Det er de store strategiske udviklinger af Blå Kors som organisation. Det er også derfor, jeg synes, at det er en super spændende udfordring at få lov til at være en del af, at være med til at sætte linjerne for Blå Kors arbejde, som der jo er et stort behov for, men i en sammenhæng, hvor der også er meget få penge i det offentlige, og vi jo er mange andre end Blå Kors om buddet. 9. Hvad laver du, når du skal slappe af? Jamen, så går jeg lidt ture, lufter hunden, og så skal haven også lige ordnes. Men som ny generalsekretær er der ikke megen fritid. 10. Hvad banker dit hjerte for? At få skabt en udvikling af vores tilbud i Blå Kors, der matcher brugernes behov og flytter noget for dem.

12 12 DIAKONbladet 10 skarpe til Helle! Helle Christiansen er ny korshærschef i Kirkens Korshær. Men hvilken person gemmer sig bag det nye ansigt? Diakonbladet stiller hende derfor 10 skarpe spørgsmål! 1. Hvad fik dig til at søge jobbet som chef for KK? KKs landsstyrelse opfordrede mig til at overtage opgaven som korshærschef, da Bjarne Lenau Henriksen trak sig tilbage. Siden 2006 har jeg været udviklingschef i Kirkens Korshær og vil gerne være med til at videreføre KKs arbejde. 2. Hvad lavede du før, du blev korshærschef, og hvad er det bedste, du har med dig fra dit tidligere arbejde? Jeg er teolog og har været sognepræst i Holstebro og Tyrstrup-Hjerndrup fra 1985 til I fem år var jeg ansat som lektor i præsteuddannelserne, sideløbende har jeg bl.a. været formand for Den danske Præsteforening. Herfra medbringer jeg organisatorisk erfaring og forhandlingserfaring suppleret med en lederuddannelse for nogle år siden. 3. Hvad ser du som Kirkens Korshærs største udfordring? Der er mange mennesker i Danmark, som har det dårligt. Og de kommer mange steder fra. Og sådan er det. Vi kan ikke løse al verdens nød på få kvadratmeter varmestue. Men vi kan heller ikke afvise nøden, når den står der i kød og blod, når mennesker har det dårligt lige op i ansigtet på os. Dilemmaet består, og i det dilemma arbejder KK videre. Derudover vil KK fortsat være talerør for de udsatte grupper, der ikke har kræfterne til at protestere selv over de nedskæringer, de oplever fx i kommunalt regi samtidig med, at vi vil værne om vores egenart som ikke-offentlig organisation. 4. Hvilke erfaringer har du personligt gjort dig med diakoni? Min tilknytning til KKs arbejde begyndte i 1978, hvor jeg blev fuldtidsfrivillig i København, på hjælpecenteret på Drejervej og i Mariatjenesten på Vesterbro. 5. Hvad ser du som diakoniens største udfordring i DK? Den sognekirkelige diakoni skal stå stærkere. Den fordeling, vi ser i Danmark, hvor fattigdommen bliver større på landet, den såkaldte udkantsproblematik, vil betyde behov for et øget fokus på hjælp til dagliglivet i landssogne. Hidtil har det diakonale været tydeligst i byerne. Fremover vil det også skulle være det på landet. Det er et spørgsmål om troværdighed for folkekirken. 6. Hvad er god ledelse for dig? Ordentlighed, tydelighed og åbenhed. 7. Hvilke ord beskriver personen Helle Christiansen? Det kan jeg nok ikke svare fyldestgørende på, men jeg håber, at det for det meste kan være de tre nævnte ord ordentlighed, tydelighed og åbenhed. 8. Hvad er du god til? At se sammenhænge og bringe projekter i bevægelse hen mod et mål. 9. Hvad laver du, når du skal slappe af? Slappe af forbinder jeg ikke så meget med, men det er godt at lave forskellige ting. Ferie er at lave noget andet, end man plejer. Fysisk arbejde, blandt andet. 10. Hvad banker dit hjerte for? En meningsfuld hverdag for andre mennesker og mig selv.

13 DIAKONbladet 13 Diakonkredse og konventarrangementer Aarhus 14. september Diakonkredsen mødes på Egevænget 160, Tranbjerg J., klokken Tilmelding til Maren Lisbeth og John på / Dianalund 27. september og 25. oktober Fyraftensmøde klokken Hvordan møder vi mennesker i sorg? Center for Diakoni og Ledelse, Kolonivej 19, stuen, Dianalund. Viborg 6. oktober Diakoni, kernepunkt eller specialinteresse? Landsleder i Agape, Torben Jensen. Nørrelandskirken, Døesvej 1, 7500 Holstebro, klokken Aalborg 10. oktober Den Blå Café, Kongensgade 1, 9800 Hjørring. Fokus på frivillighed. Klokken Tilmelding på eller Se programmer for hele sæsonen på

14 14 DIAKONbladet NYT fra Institut for Diakoni og Sjælesorg bliver til Center for Diakoni og Ledelse. I starten af september måned præsenterer Institut for Diakoni og Sjælesorg sin nye profil for omverdenen. Det sker efter en proces, hvor vi har arbejdet med at tydeliggøre vores faglige kompetencer og opgaver. En konsekvens er, at vi skifter navn til Center for Diakoni og Ledelse. Samtidig får vi ny hjemmeside på For Center for Diakoni og Ledelse vil det fortsat være en kerneopgave at udbyde en diakonal efteruddannelse. Det bliver der ikke ændret på. Fremover vil vi tilbyde uddannelser, kurser, foredrag, arrangementer og konsulentarbejde indenfor vores kompetencefelt, som vi beskriver under fem faglige temaer: Diakoni og Sjælesorg Sorg og livsmod Trivsel, samarbejde og konfliktløsning Ledelse af frivillige Ledelse og udvikling i værdibaserede organisationer Vi vil altså fortsat beskæftige os med meget af det, som Instituttet hidtil har stået for ikke mindst diakoni, sjælesorg og sorg. Men der kommer også nye områder til, som fx ledelse og udvikling i værdibaserede og frivillige organisationer, hvor vi tilbyder kurser, konsulentarbejde mv. Hvorfor så navnet Center for Ledelse og Diakoni? Det er valgt, fordi vi ser det som mere dækkende for vores samlede faglighed og opgaver end vores tidligere navn. Diakonien er på alle måder givet som en del af vores navn og identitet. At arbejde med ledelse og ledelsesudvikling er en større og større del af vores faglighed og et område vi støder på i mange sammenhænge uanset om det handler om samtaler, kurser eller uddannelser. Samtidig er vi interesseret i at udforske feltet Diakoni og Ledelse under et det er vores nye uddannelse blandt andet udtryk for. På vores nye hjemmeside, som fortsat har adressen kan man læse meget mere om Center for Diakoni og Ledelse, vores faglige temaer og se vores tilbud om uddannelse, kurser, samtaler, konsulentarbejde og foredrag. Den bedste måde at følge os er at tilmelde sig vores månedlige nyhedsbrev det gør man på forsiden af vores hjemmeside.

15 DIAKONbladet 15 Nu kommer den længe ventede efteruddannelse i diakoni på diplom niveau Diplom i ledelse DIAKONI og LEDELSE Den nye efteruddannelse i diakoni udbydes som en treårig diplom i ledelse. Som den første kompetencegivende uddannelse kobler den diakoni og ledelse direkte. Ambitionen er at opkvalificere deltagerne på såvel diakoni som ledelse og udforske den faglige fællesmængde mellem de to områder. Uddannelsen udbydes i samarbejde med Københavns Erhvervs Akademi KEA og er formelt kompetencegivende (60 ECTS point). Uddannelsen omhandler diakoni og ledelse i bredeste forstand, dvs. at det er en uddannelse i diakoni med ledelsesprofil og samtidig en uddannelse i ledelse med diakoniprofil. Den er aktuel for dig, som har en ledelsesopgave med ansatte eller frivillige. Eller for dig, som i din dagligdag arbejder med mennesker og oplever, at det i større eller mindre grad indeholder ledelsesopgaver. Endelig er uddannelsen for alle, der vil dygtiggøre sig i ledelse og omsorgsarbejde med udgangspunkt i en medmenneskelig etik og et kristent menneskesyn. Uddannelsen er derfor relevant for mange faggrupper og personer. Det kan fx være Konsulenter, sognemedhjælpere og ansatte i kirker, frikirker eller kirkelige organisationer med ansvar for ledelse af frivillige eller medarbejdere Ledere og mellemledere i diakonale, sociale eller sundhedsfaglige institutioner Konsulenter og mellemledere i andre værdi- og idebaserede organisationer Præster og diakoner, der ønsker at få en lederuddannelse Øvrige ansatte, der arbejder professionelt med omsorgsarbejde Hvad er det særlige fokus i uddannelsen? På denne diplomuddannelse skal deltagerne arbejde med ledelse og diakoni i samme rum ud fra de selvstændige præmisser og teorier for de to fagområder. Disse præmisser går ikke altid op men udgør i nogen sammenhænge et spændingsfelt, fx mellem resultater og værdier, som er den konkrete virkelighed mange ledere og ansatte i trosbaserede organisationer agerer i. Det vil gennemsyre hele uddannelsen og er omdrejningspunkt for undervisningens form, indhold og sigte. Derfor er fokus på uddannelsen at sætte deltageren i stand til at agere meningsfyldt i etiske dilemmaer. Et eksempel kan være at skulle håndtere et offentligt krav om dokumentation, hvor betydningen af menneskelige værdier er vanskelige at sætte på formel. Uddannelsen vil desuden være et rum for deltagernes egen refleksion, hvor gængse ledelsesteorier kan udfordres af diakoniens kristne grundlag. Tilsvarende vil diakonien blive udfordret af andre teorier, fx socialkonstruktivistisk tænkning. Dette skal gøre deltagerne rustet til at skabe sammenhæng mellem teori, etik og egne værdier.

16 16 DIAKONbladet Figur 1 I alt dette vil det enkelte menneske leder, medarbejder og medmenneske være i centrum. Hvilke kompetencer giver uddannelsen? Efter uddannelsen vil du kunne: Omsætte teoretisk viden om ledelse og diakoni i dit daglige praktiske arbejde Integrere diakoni i en ledelsesmæssig udfordret hverdag Agere både resultatorienteret og værdiorienteret Træffe professionelle valg som udspringer af dine egne værdier og etik Formulere dine egne styrker og udviklingsområder Kommunikere troværdigt og effektivt Varetage ledelse af frivillige og ledelse i frivillige og politisk styrede organisationer Opbygning og forløb Uddannelsen forløber som en almindelig diplomuddannelse med 3 obligatoriske dobbeltmoduler på 60 lektioner (mørkegrønne), 3 valgmoduler på 30 lektioner (lysegrønne) samt et afgangsprojekt orange). Se figur 1. For at blive indviet som diakon skal uddannelsen gennemføres i sin helhed. Ønsker man ikke at tage hele uddannelsen kan man tilmelde sig enkelte moduler. Opbygningen af temaerne i uddannelsen sker progressivt. Det vil sige, at det første grundtema omhandler lederen og det personlige lederskab. Derefter udvides til lederen og relationen til medarbejdere for sidst at omhandle både leder, medarbejdere og organisation. Dette udgør de obligatoriske moduler. Dertil kobles forskellige temaer i valgmodulerne. Hvert modul har sit specifikke indhold. Eksempelvis modul 1 Personligt lederskab følgende indhold: Identitet og mening ud fra et kristent og socialkonstruktivistisk udgangspunkt Lederen som bærer af organisationens og egne værdier Lederens identitet som rolle eller som medmenneske Etik Diakoniens synlige og usynlige sprog Begrebet nærhed i ledelse og diakoni Supervision, coaching og den vanskelige samtale Introduktion til 360 graders lederevaluering Hvor kan jeg få mere at vide? Du kan læse mere om uddannelsen på www. diakoni.dk. Her kan du se indhold og temaer på alle moduler, regler for eksamener, praktiske informationer mv. Uddannelsens folder findes på hjemmesiden og kan desuden bestilles på mail:

17 DIAKONbladet 17 NYT fra Den 27. august afholdtes bestyrelsesmøde i Diakonforbundet Filadelfia, hvor Connie Jantzen var tovholdet på et konstruktivt arbejde med retning, visioner og mål for forbundet og bestyrelsens arbejde frem mod Dagens mundede ud i et foreløbigt bud på en vision og nogle arbejdstemaer fremadrettet, som der kan arbejdes videre med, og præsentere til debat på årsmødet i april I skrivende stund er materialet under udarbejdelse. Mere herom i decembernummeret af Diakonbladet. Hvis du gerne vil vide mere eller har andre spørgsmål eller kommentarer er du altid velkommen til at kontakte formand for Diakonfornumdet Filadelfia Merete Henriksen på: eller tlf: Sæt X!! Årsmøde 2012 bliver april! med temaer Det professionelle kald fremtidens diakoni

18 18 DIAKONbladet SENIORSTÆVNE for fuld udblæsning Af Redaktionen Med 89 deltagere blev årets seniorstævne i august på Diakonhøjskolen det hidtil største og tre herlige dage bød på masser af fællessang, foredrag, musik, bål, hyggesnak og skolens gode mad. Seniorstævnet startede traditionen tro med præsentation af alle deltagere og herefter fortalte forstander Jens Maibom Pedersen nyt fra skolen. Under overskriften Diakoniens mangfoldighed indkredsede han efterfølgende og sammen med lærerne Bodil Lodberg og Lars Østerkjærhus temaet: Diakoniens mangfoldighed. Musikken giver vinger Tidligere højskolelærer på HUH,Arne Andreasen, spillede den første aften for på fællessangen og præsenterede her en række nye sange og salmer. Og ikke nok med det stævnedeltagerne måtte også op at stå og gå for at synge, for når musikken giver os vinger, så kan man jo ikke sidde ned hele aftenen! Og det gjorde man bestemt heller ikke! For lige så snart fælles programmet var slut, samledes stævnedeltagerne rundt omkring i de bløde stole for at snakke om gamle dage eller diskutere løst og fast. Udflugt til fortiden Den traditionsrige udflugt startede med gudstjeneste i Frederikskirken inden Den gamle by og Psykiatrisk Museum bød sig til. De guidede rundvisninger perspektiverede dels temaet Sundhed og sygdom i 1800 tallet dels en psykiatrisk virkelighed og gav et spændende indblik i ukendte sider af vores fælles historie. Biskop Karsten Nissen taler

19 DIAKONbladet 19 Biskop med holdninger Tidligere forstander på Diakonhøjskolen og nuværende biskop i Viborg, Karsten Nissen, holdt foredrag under titlen Folkekirken og det registrerede partnerskab. Her fortalte han om det folkekirkelige udvalgsarbejde, der er foregået i tilknytning hertil og redegjorde for sit syn på temaet. Han sagde bl.a. Jeg er nået til den erkendelse, at vi, der har glæden ved at kunne leve i et ægteskab med et andet menneske, og som ikke kunne forestille os en tilværelse uden det fællesskab og den intimitet, som ægteskabet indeholder, ikke bør stå i vejen for at vore homoseksuelle medmennesker kan modtage den samme gave. Foredraget gav anledning til spørgsmål, debat og eftertanke og de mange samtaler fortsatte til langt ud på aftenen. Morgenandagt og debat Tidligere sekretær i Diakonforbundet, Anne-Mette Grønborg Sørensen, stod for morgenandagten den sidste dag og satte ved hjælp af billeder og bibel et flot fortegn for dagen. Og her var den gamle provo diakon Leif Bønning ikke sen til fortsætte med at angive takt og tone. I et spændende foredrag om vigtige sider af diakoniens hjemlige historie indkredsede han således vigtige pointer og gav bolden op til fortsat samtale om diakoni. Jo, vi kom langt omkring på årets seniorstævne og kan passende glæde os til næste gang! Tak, til alle jer, der havde arrangeret årets seniorstævne og på gensyn! Diakonhøjskolen var fyldt med 89 deltagere til Seniorstævne.

20 20 DIAKONbladet Lys i mørket DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND INVITERER DIAKONER OG STUDERENDE!! At sprede lys i mørket er en del af diakoniens inderste væsen. Det sætter vi fokus på i et dobbeltarrangement over to mandage i november måned. Diakoner og studerende bydes velkomne! Café HUSRUM Jysk børneforsorg / Fredehjem driver et samtale tilbud for unge i Aarhus. Sårbare unge mellem 16 og 30 år, der kæmper med lavt selvværd, selvmordstanker, familieproblemer, mobning eller lignende personlige problemer kan her finde nogen at tale med. Den Gamle By Diakonforbundet har fået en eksklusiv aftale om en rundvisning med flagermuselygter i Den Gamle By udenfor åbningstid. Vi hører om lys og mørkes betydning for tilværelsen i en købstad i 1800 tallet, og mærker det mørke, som efterhånden er svært at finde. Over kaffe og æbleskiver en fortælling om diakoni. Rundvisning, kaffe og æbleskiver i Den Gamle By, Viborgvej 2, 8000 Aarhus. Mødested: Hovedindgangen. Mandag den 21. november klokken Foto: Den Gamle By Der tilbydes samtalegrupper med terapeutisk støtte og caféaftener med frivillige unge. Caféens leder Conni Hagensen og frivillige unge vil fortælle om arbejdet. Arrangement og aftenkaffe på Diakonhøjskolen den nye fløj. Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg. Mandag den 7. november klokken Tilmelding inden 1. oktober til diakonsekretæren på mail eller telefon: eller DELTAGERBETALING IALT FOR BEGGE ARRANGEMENTER 150 KRONER STUDERENDE 75 KRONER.

ÅRSMØDEHÆFTE 2012. meget SAMMEN KAN VI MERE DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND

ÅRSMØDEHÆFTE 2012. meget SAMMEN KAN VI MERE DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND ÅRSMØDEHÆFTE 2012 Bilag til årsmøde og generalforsamling meget SAMMEN KAN VI MERE DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND ÅRSMØDE & GENERALFORSAMLING 2012 Velkommen 2 Er du jubilar, eller bliver du diakon i morgen?

Læs mere

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE. Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE. Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE Diplom i ledelse Diakoni og Ledelse www.diakoni.dk Om uddannelsen Peter Fischer-Møller, Biskop over Roskilde Stift Jo mere komplekst et samfund bliver, jo vigtigere er det,

Læs mere

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE. Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE. Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE Diplom i ledelse Diakoni og Ledelse www.diakoni.dk Om uddannelsen Peter Fischer-Møller, Biskop over Roskilde Stift Jo mere komplekst et samfund bliver, jo vigtigere er det,

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Generalforsamling den 28. april 2012

Generalforsamling den 28. april 2012 Diakonforbundet Filadelfia Referat fra Generalforsamling den 28. april 2012 Indledning ved Merete Henriksen. Vi mindes de døde: Frode Hansen, Langeskov S. Jørga, Dianalund Poul Honore, Sorø Punkt a: Valg

Læs mere

Diakonhøjskolens Diakonforbund Årsmøde d. 18. juni 2011.

Diakonhøjskolens Diakonforbund Årsmøde d. 18. juni 2011. Diakonhøjskolens Diakonforbund Årsmøde d. 18. juni 2011. Dagsorden: 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere. Dirigent Leif Bønning, referent Lisbeth Skals Jensen, stemmetællere bliver valgt, når

Læs mere

Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk

Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk Diplom i ledelse Diakoni og Ledelse www.diakoni.dk Om uddannelsen Peter Fischer-Møller, Biskop over Roskilde Stift Jo mere komplekst et samfund bliver, jo vigtigere er det, at tænke ledelse med ind i arbejdet.

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen 20. juni 2009

Referat fra generalforsamlingen 20. juni 2009 Referat fra generalforsamlingen 20. juni 2009 1) Valg af dirigent og referent Som dirigent blev valgt: Leif Bønning, som referent blev valgt: Lisbeth Andreassen Dirigenten konstaterede generalforsamlingen

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til den årlige konference om kirkens sociale ansvar - i år med temaet empati. Konferencen

Læs mere

Arbejdsberetning 2015

Arbejdsberetning 2015 Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.

Læs mere

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk extra JUNI 2015 52. ÅRGANG DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND DIAKONI I SOGNE EN VÆRKTØJSKASSE 2014-2015 DIA IAKONbl bladet DIAKONbladet Juni 2015 extra Af Birthe Fredsgaard, bestyrelsesformand i Diakonhøjskolens

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Vil I være med. Folkekirken tager medansvar og drager omsorg for udsatte! Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus og kirkekoncerter!

Vil I være med. Folkekirken tager medansvar og drager omsorg for udsatte! Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus og kirkekoncerter! Vil I være med til at arbejde for samfundets udsatte og dermed understrege, at folkekirken er en handlende kirke i forhold til aktuelle, sociale problemer? Folkekirken tager medansvar og drager omsorg

Læs mere

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum ALKOHOLBEHANDLING OG FOREBYGGELSE Cirka 140.000 mennesker i Danmark er afhængige af alkohol*, og det har typisk

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

ErhvervsKvindenyt Herning januar 2010

ErhvervsKvindenyt Herning januar 2010 ErhvervsKvindenyt Herning januar 2010 Kære ErhvervsKvinde 2010.. Er helt nyt år står for døren. Tilbage ligger 2009 med alle de oplevelser, glæder, sorger og erfaringer det gav os. Foran os ligger 365

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

2 af 90. Indtast kontaktoplysninger og kommunenummer Ét svar i hver linje

2 af 90. Indtast kontaktoplysninger og kommunenummer Ét svar i hver linje 0% 0% 100% 1 af 90. Skabelon for Voksenområdet (hvor ikke andet er nævnt, refererer -henvisninger til Lov om social service, jf. lovbek. nr. 979 af 1. oktober 2008): På mange af spørgsmålene er der supplerende

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

NYHEDSBREV NYT FRA FORMANDEN JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN

NYHEDSBREV NYT FRA FORMANDEN JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN NYHEDSBREV JANUAR 2015 NYT FRA FORMANDEN GENERALFORSAMLINGEN NY CAFÈ +35 I ÅRS NY PÅRØRENDEGRUPPE FACEBOOKGRUPPER BØRN/UNGEGRUPPER HALVÅRLIGT PROGRAM NYT FRA FORMANDEN Kære medlemmer. Godt nytår til jer

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Kirkens Liv & Vækst. Diakoni i sognet. Lørdag den 7. marts på Diakonhøjskolen i Århus

Kirkens Liv & Vækst. Diakoni i sognet. Lørdag den 7. marts på Diakonhøjskolen i Århus Kirkens Liv & Vækst Diakoni i sognet Lørdag den 7. marts 2009 på Diakonhøjskolen i Århus et stiftsarrangement til inspiration for menighedsråd, præster, ansatte og frivillige i Århus Stift første lejlighed

Læs mere

Uddannelsesudvalg for PB i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K)

Uddannelsesudvalg for PB i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K) Referat Dato Mødeforum: Uddannelsesudvalg for PB i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K) Dato: 14september Tid: 12:00-15:00 Sted: Diakonhøjskolen, Aarhus Mødeleder: Deltagere: Afbud: Referent: Formand

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014 Side 1 af 5 Beretning 2013/2014 2013 har været et år, hvor der har været travlt med at se fremad i Værløse Boldklub, men for en kort bemærkning kigger vi lige tilbage og gør status på, hvad vi har opnået,

Læs mere

Kirke på vej. Roskilde Stift

Kirke på vej. Roskilde Stift Kirke på vej Roskilde Stift Kirke på vej men hvorhen? det enkle svar på det spørgsmål er: ud blandt mennesker dér, hvor de er. Det er visionen og drivkraften bag Kirke på vej. Det er en spændende og udfordrende

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Lokalcenter Tranbjerg KOLORITTEN. marts 2013. - gratis -

Lokalcenter Tranbjerg KOLORITTEN. marts 2013. - gratis - Lokalcenter Tranbjerg KOLORITTEN marts 2013 - gratis - Til læserne Redaktionen opfordrer til, at stof til bladet afleveres senest den 22. marts 2013. Det er nødvendigt for os at kende de forskellige indlæg,

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk Referat for bestyrelsesmøde KaJ, medie- og journaliststuderende Dato: Søndag d. 14/02 klokken 15-18 Sted: DJ s lokaler på Fiskergade, Aarhus C Tilstede: Anders (skype), Mie, Philip, Daniel, Kristian, Freja,

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Nyhedsbrev. uge 45 2014

Nyhedsbrev. uge 45 2014 Nyhedsbrev uge 45 2014 Så er det blevet efterår, bladene har fået en anden farve og falder af træerne. Klokken er sat 1 time tilbage, og det betyde, at vi for en kort tid får lysere morgener men tidligere

Læs mere

NYHEDSBREV HVILKET FANTASTISK ÅR 2011 PÅ TUR RUNDT I DANMARK VELKOMMEN TIL 12 NYE BYDELSMØDRE I SLAGELSE KOMMUNE

NYHEDSBREV HVILKET FANTASTISK ÅR 2011 PÅ TUR RUNDT I DANMARK VELKOMMEN TIL 12 NYE BYDELSMØDRE I SLAGELSE KOMMUNE HVILKET FANTASTISK ÅR 2011 Vi begyndte 2011 med at 20 Bydelsmødre-grupper fra hele landet stiftede Bydelsmødrenes Landsorganisation. Siden da er mange nye Bydelsmødre blevet uddannet, mange nye Bydelsmødre-grupper

Læs mere

Referat fra burger/pårørenderåd møde

Referat fra burger/pårørenderåd møde Referat fra burger/pårørenderåd møde Mødedato Den 29. september 2015 kl. 16.30 18.30 Mødested Deltager Vesterbrogade 23 C fælleslejligheden. Søren Mouritsen, Svend Børge M. Nielsen, Jacob Mølgaard, Ole

Læs mere

Hilsen fra redaktionen

Hilsen fra redaktionen NYHEDSBLADET - for Klingstrupvænget & Rødegårdsvej Hilsen fra redaktionen Kære beboer, Du sidder nu med årets første udgave af vores nyhedsblad; rigtig mange gange velkommen. I dette nyhedsblad skal vi

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår Undervisning for alle. Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg

Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår Undervisning for alle. Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår 2017 - Undervisning for alle Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg Om Recovery-skolen og peer-undervisning Recovery er et ord venligst udlånt

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

REFERAT FRA REGIONSMØDE Lørdag den 13. september 2014 kl. 10.00 Tinghuset Østergade 9, 1 sal 8740 Brædstrup

REFERAT FRA REGIONSMØDE Lørdag den 13. september 2014 kl. 10.00 Tinghuset Østergade 9, 1 sal 8740 Brædstrup REFERAT FRA REGIONSMØDE Lørdag den 13. september 2014 kl. 10.00 Tinghuset Østergade 9, 1 sal 8740 Brædstrup 01 Velkomst. Formanden bød velkommen, formålsparagraffen blev læst og der blev holdt et øjebliks

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

INDSATS FOR UDSATTE 1

INDSATS FOR UDSATTE 1 INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Indhold. Forord 3 Om værdierne 4 Nysgerrighed og ansvar 6 Mangfoldighed 8 Værdighed og respekt 10 Positiv indstilling og ærlighed 14

Indhold. Forord 3 Om værdierne 4 Nysgerrighed og ansvar 6 Mangfoldighed 8 Værdighed og respekt 10 Positiv indstilling og ærlighed 14 Indhold Forord 3 Om værdierne 4 Nysgerrighed og ansvar 6 Mangfoldighed 8 Værdighed og respekt 10 Positiv indstilling og ærlighed 14 Forord Du sidder med Kirsebærhavens Plejehjems nyeste værdigrundlag,

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5 Nyhedsbladet MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5 Det sker i Tegnsprogshuset Onsdag den 11.05.2011 kl.19.00 Netcafe Onsdag den 18.05.2011 kl.19.00 Mini Banko Onsdag den 25.05.2011 kl.19.00 Netcafe Søndag den 29.05.2011

Læs mere

Dialogmøde Region Øst

Dialogmøde Region Øst Dialogmøde Region Øst Hotel Sørup Herregaard Sørupvej 26, 4100 Ringsted Kære deltager Vi er nu trekvart inde i tilsynsreformens første år, og i LOS er vi glade for muligheden for at kunne følge op på sidste

Læs mere

KORT OM BLÅ KORS. blaakors.dk

KORT OM BLÅ KORS. blaakors.dk KORT OM BLÅ KORS blaakors.dk Alle mennesker har lige høj værdi Behovet for hjælp er stort Vi hjælper mennesker i nød Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som har eksisteret i Danmark siden

Læs mere

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang.

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. 1 Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. Vi skal tage afsked med hinanden I skal sige farvel til hinanden.

Læs mere

Referat fra mødet i GJUK s bestyrelse MANDAG DEN 26. JANUAR 2015 KL. 19,00 Afbud: Peter Munk-Pedersen og Irvin Beckovic

Referat fra mødet i GJUK s bestyrelse MANDAG DEN 26. JANUAR 2015 KL. 19,00 Afbud: Peter Munk-Pedersen og Irvin Beckovic Referat fra mødet i GJUK s bestyrelse MANDAG DEN 26. JANUAR 2015 KL. 19,00 Afbud: Peter Munk-Pedersen og Irvin Beckovic 1.Referat fra møderne: a) Fællesmødet den 25.11.2014 b)bestyrelsesmødet den 20.10.2014

Læs mere

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL Ledelsesplan 2012 LedNytTUBA 28. november 2011 JKL TUBAs idégrundlag og historie TUBA er en landsdækkende rådgivning for unge fra alkoholfamilier. Med udgangspunkt i et kristent menneskesyn, der fremhæver

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Blå Kors Danmark Suensonsvej Silkeborg Tlf.: Fax:

Blå Kors Danmark Suensonsvej Silkeborg Tlf.: Fax: Blå Kors enhed Notat- indhold Blå Kors Danmark Suensonsvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8681 1500 Fax: 8682 9670 E-mail: bkd@blaakors.dk Madam Blå, Hobro Knud Erik W. Hansen, 10 02 2013 Situationsbeskrivelse

Læs mere

Julearrangement med foredrag

Julearrangement med foredrag NYHEDSBREV DECEMBER 2007 Kære medlem Inden vi får set os om er det jul igen. Hver årstid har sin charme, men julen er jo noget særligt med dens stemning og glæde. Sædvanen tro inviterer Selvhjælpsgrupper

Læs mere

Randers Kommune. Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010

Randers Kommune. Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010 Randers Kommune Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010 Fra åbenmundede bureaukrater til primadonnaer. Årets lederkonference har temaet Kommunikation og ledelse. Temaet er valgt, fordi vi

Læs mere

K U R S U S K A T A L O G 2 0 1 3

K U R S U S K A T A L O G 2 0 1 3 NYUDVIKLEDE LEDERUDVIKLINGSFORLØB TIL FØRSTELINJELEDERE I OFFENTLIGE ORGANISATIONER K U R S U S K A T A L O G 2 0 1 3 Projektet Praksisnær ledelse for førstelinjeledere på Fyn er støttet af 3-parts midler.

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus nummer 3 Nyhedsbrev September 2013 Kristian Buhr Formand Nu må vi nok erkende, at sommeren er ovre for i år. Vi kan se tilbage en rigtig dejlig sommer med megen sol og kun meget lidt regn. I august og

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

udøve diakoni fremme diakoni Nærvær ærlighed respekt

udøve diakoni fremme diakoni Nærvær ærlighed respekt når livet gør ondt hvem er vi? Foreningen Agape er en folkekirkelig forening, der arbejder med diakoni, sjælesorg, terapi, kurser, retræter og foredrag. Vores fundament er det kristne livs- og menneskesyn.

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Generalforsamling 2014

Generalforsamling 2014 Generalforsamling 2014 DAGENS MATCH: (No. 1: 2 ks. Manneklubbolde/No. 2: 4 fl. vin/no. 3: 4 Manneklubtrøjer) No. 1: Allan Hansen, Mogens Lundh, Kaj Mortensen (31 point), Svend Skiby 103 point No. 2: Torben

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Ønsker du at få hjælp og støtte til at lade flasken stå og

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Menighedsrådsmøde Sct. Hans Kirke Referat. Mødeart. Blad nr. 112. Indkaldelse/ referat Mødedato/ Sct. Hans Kirke. Mødested

Menighedsrådsmøde Sct. Hans Kirke Referat. Mødeart. Blad nr. 112. Indkaldelse/ referat Mødedato/ Sct. Hans Kirke. Mødested Mødeart Indkaldelse/ referat Mødedato/ tidspkt. Menighedsrådsmøde Sct. Hans Kirke Referat Tirsdag d. 27.05.14 Kl. 19.00-21.45 Sven Madsen, John Berwick, Martin Ringsmose, Claus Weber, Birgitte Skovgaard,

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Forår 2016 UDRUSTNINGSFOLDER

Forår 2016 UDRUSTNINGSFOLDER Forår 2016 UDRUSTNINGSFOLDER ALPHA Alpha er et forløb for dig, som vil vide mere om den kristne tro. Alpha er for dig, som ikke er kristen, som er ny i troen, eller som bare har lyst til at udforske, hvad

Læs mere

Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge

Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge Byrådet vedtog onsdag den 26. januar en samlet plan for at sikre Aarhus Kommunes økonomi. Beslutningen betyder samtidig en række ændringer i

Læs mere