GEUS-NOTAT Side 1 af 17

Transkript

1 Side 1 af 17 Til: Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Fra: Niels Nørgaard-Pedersen Kopi til: Jørn Bo Jensen Fortroligt: Dato: GEUS-NOTAT nr.: 14-NA J.nr. GEUS: Emne: Gennemgang af området: Farvandet fra Djursland til Frederikshavn-Læsø

2 Side 2 af 17 Gennemgang af området: Farvandet fra Djursland til Frederikshavn-Læsø Forord Naturstyrelsen har bedt De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) om at udføre et skrivebordsstudie vedrørende screening af arealer med kendte og mere spekulative marine råstofressourcer i farvandsområderne 534, 556 og 528 langs Jyllands østkyst mellem Djursland og Frederikshavn-Læsø (Figur 1). Baggrundsmaterialet for den tidligere kortlægning af ressourcerne i området skal vurderes, for dermed at skabe grundlag for optimering af kommende kortlægning. For de arealer med kortlagte råstofressourcer, der for nuværende betegnes som spekulative, afklares sikkerheden for ressourcernes tilstedeværelse, deres mængder og kvalitet. På baggrund af ovenstående, foreslås arealer med potentielle råstofressourcer, som bør kortægges yderligere. Der opstilles forslag til, hvordan arealerne kan kortlægges tilstrækkeligt i forhold til den eksisterende datatæthed og kendskab til kvaliteten af ressourcerne. Baggrundsdata og oplæg til kortlægningsområder præsenteres i kortbilag (A1-E1) og som Mapinfo GIS filer. Ligeledes opstilles liste for relevante rapporter/baggrundsmateriale vedr. de foreslåede kortlægningsarealer. Figur 1. Afgrænsning af de 3 screeningsområder mellem Djursland og Frederikshavn-Læsø.

3 Side 3 af 17 Beskrivelse af screeningsområdet Farvandsområderne Djursland Nord (534), Hadsund (556) og Læsø Rende (528) mellem Djursland og Frederikshavn-Læsø udgør et areal på i alt 3500 kvadratkilometer. Langt størstedelen af det samlede område er forholdsvist lavvandet med dybder mindre end 15 m og kun i Læsø Rende op mod det nordlige Kattegat opnås dybder på 30-40m (Figur 2). Forlængelsen af Læsø renden sydover er præget af vekslende, titals km lange nord-syd orienterede sandbarrer. Sandbarrerne strækker sig helt ned til midt i område 556. Ud for Limfjordens munding findes Hals Barre, der gennemskæres af en uddybet sejlrende, der strækker sig flere titals km mod sydøst (Figur 2). Nord for Djursland i område 534 findes Tangen området med større grunde og vest herfor skærer en naturlig kanal sig ned mod Randers Fjord. Figur 2. Tv: Oversigt over dybdeforhold jf. Bilag. D1. Th: Overfladesedimenttyper i screenings-området (Ref. 11).

4 Side 4 af 17 I områderne finder der kun indvinding sted ved nyttiggørelse af materiale fra uddybning af sejlrender - bl.a. i renden gennem Hals Barre, hvor Aalborg Portland indvinder til betonsand. Med hensyn til naturbeskyttelsesområder strækker et Natura-2000 habitatområde sig ca. 10 km ud fra Jyllandskysten og et andet område dækker det lavvandede område omkring Læsø (jf. Bilag A1). Natura-2000 fuglebeskyttelsesområdet inkluderer ovennævnte habitatområder, og strækker sig yderligere ud over størstedelen af undersøgelsesområderne, med undtagelse af den nordlige del af Læsø Rende og et område i den østlige del af farvandsområde 556. Størstedelen af de geofysiske data og boringer i området er af ældre dato og indhentet under fredningsstyrelsens generelle kortlægningskampagner i 1980 erne. Det drejer sig dels om Djursland Nord området (534) og Læsø Rende området (528) publiceret i flere havbundsundersøgelses rapporter (Ref. 1, 2, 3, 4). Seismiske data fra det mindre mellemliggende område 556 er meget begrænsede, men til gengæld er der foretaget adskillige boringer omkring sejlrenden op mod Limfjorden og i Hals Barre. Ressourceforekomsterne i Læsø Rende området er desuden beskrevet i en rapport for Aalborg Portland (Ref. 5). De regionale områdeundersøgelser er suppleret med GEUS ressourceopgørelse fra 1998 (Ref. 6) samt en opdateret ressourceopgørelse for det nordlige Kattegat i 2013 (Ref. 7). Ressourcedata og relevante rapporter kan ses og nedtages fra den Marine Råstofdatabase (Marta) (Ref. 8). Nyere detailundersøgelser er foretaget i afgrænsede områder med henblik på etablering af havmølleparker og kabeltracéer. Der er i 2009 foretaget seismiske undersøgelser og boringer af GEUS for Energinet.dk vedr. kabelforbindelse fra den nordøstlige del af Djursland til havmølleparken sydvest for Anholt (Ref. 9) samt i 2010 vedr. en ny kabelforbindelse over Læsø Rende (Ref. 10). I forbindelse med råstofkortlægning for Naturstyrelsen i 2011 foretog GEUS detailkortlægning af området Gjerrild Nord i den østlige del af område 534 (Ref. 11). Overfladesedimenterne i området er domineret af sandede aflejringer på de mere grunde områder og sandet dynd i de lidt dybere rendesystemer (Figur 2; Ref. 8). Sandbundsområderne veksler med morænebund i området nord for Djursland, og fra midt i Hadsund farvandsområdet og længere mod nord, med områder af kvartært ler og silt umiddelbart op til havbunden. Den overfladenære geologi i undersøgelsesområdet er præget af sandede og dyndede Holocæne marine aflejringer, der i langt størstedelen af området overlejrer senglacialt Yoldia Ler (ikke isbelastet), ishavssedimenter fra sidste istid (isbelastet, stedvist disloceret) og marine aflejringer fra sidste mellemistid (Skærumhede serien), (Ref. 12, 13). Typiske stenrige moræneaflejringer og associerede smeltevandsaflejringer er kun kendt i området nord for Djursland, hvor de ligger umiddelbart over den højtliggende kalkoverflade. Tykke aflejringer af senglacialt Yoldia Ler har i overvejende grad udjævnet det glaciale landskab før isostatisk landhævning, kulminerende i det tidligste Holocæn (fastlandstiden), tørlagde det meste af området. Omkring år før i dag oversvømmedes området igen af havet i forbindelse med Littorina transgressionen. Dette bevirkede gradvist udvikling af kraftigere strømsystemer, erosion og dynamisk sedimenttransport gennem Læsø Rende og syd på i Kattegat. Resultatet førte til dannelsen af store sandbarreformer syd for Læsø Rende og gradvis forlægning af kystzonen mod vest. Efter aftagen af den eustatiske vandstandsstigning, senere i Holocæn, overtog den isostatiske hævning igen føringen og specielt i den nordlige del af Jylland førte det til regression af kystlinjen.

5 Side 5 af 17 De kortlagte råstofressourcer i undersøgelsesområdet består næsten udelukkende af Holocæne marine dannelser af fin-mellemkornet sand. Mange af forekomsterne udgøres af større, morfologisk fremtrædende barresystemer, hvis kerne formodentlig blev dannet i forbindelse med transgressionen i tidlig Holocæn. Subrecente dynamiske dannelser findes dog i den centrale del af Læsø Rende. Eksisterende ressourcedannelser Der er foretaget en sammenstilling af tilgængelige geologiske informationer fra området med henblik på at vurdere sikkerheden for de kortlagte råstofressourcers tilstedeværelse og behovet for yderligere kortlægning. Til rådighed for denne analyse har været resultaterne fra seismiske undersøgelser, samt en række boringer og overfladeprøver. Figur 3 og Bilag B1 og C1 giver et overblik over fordelingen af de tilgængelige akustiske data og boringer samt lokaliseringen af de eksisterende nummererede ressourceforekomster jf. GEUS Marine Råstofdatabase (Marta). Ressourceparametrene for de enkelte forekomster er vist i Tabel 1. I det følgende gennemgås de kendte ressourceforekomster i de tre tilstødende farvandsområder kort. De enkelte ressourceforekomster er beskrevet i detalje i de tidligere nævnte ressourceopgørelser (Ref. 6, 7). Figur 3. Tv: Eksisterende sejllinjer (sorte tynde linjer), boringer (sorte stjerner), og overfladeprøver (grønne). Jf. Bilag B1. Th: Eksisterende nummererede ressourceforekomster jf. Bilag C1.

6 Side 6 af 17 Tabel 1. Oversigt over ressourceparametre for de enkelte forekomster i de tre screeningsområder (Ref. 8).

7 Side 7 af 17 Området Djursland Nord (534) På basis af den tidlige regionale kortlægning er der angivet adskillige ressourceområder over det meste af området (Figur 4). I tidligere opgørelser over ressourceforekomsternes sikkerhed er de alle klassificeret som spekulative, holocæne, marine fin-mellemkornede dannelser (fyldsand og sand 1). I forbindelse med råstofkortlægning for Naturstyrelsen i 2011 af området Gjerrild Nord (Ref. 11) blev der kortlagt fire ressourceforekomster, som er klassificeret som påviste (Naturstyrelsen, 2012). Tre af disse ( , , og ) overlapper med den østlige del af den oprindeligt angivne forekomst ( ), og lokalisering af senglacialt ler og moræne umiddelbart under havbunden i den øvrige del af Gjerrild Nord området, indskrænker de tidligere angivne forekomsters udbredelse og estimerede volumen. Figur 4. Overblik over nummererede ressourceforekomster, sejllinjer og boringer (stjerner) i område 534, nord for Djursland. Der er i 2009 foretaget seismisk survey og adskillige boringer langs to mulige kabeltracèer til Anholt havmølleparken (Ref. 9), og resultaterne har tilføjet betydelig information vedrørende udbredelsen af de tidligere angivne spekulative forekomster og , samt muligheden for at der kan lokaliseres større ressourcemængder i den sydøstligste del af Djursland Nord området. Chirp seismiske data suppleret med en række boringer langs de to undersøgte kabelruter til Anholt Havmølleparken har verificeret, at der findes større områder med holocænt fint-mellemkornet sand af 1-3 meters mægtighed (Figur 5; Ref. 9). I flere af boringerne langs den centrale del af den nordlige kabelkorridor (f.eks. boring , , , ) findes desuden senglacialt fint-mellemkornet sand i op til flere meters mægtighed umiddelbart under den Holocæne

8 Side 8 af 17 forekomst. De ny data understøtter, at området er interessant i forhold til potentielle sandede råstofressourcer og, at der er behov for supplerende seismisk kortlægning af området sydøst for Gjerrild Nord. Kortlægningen vil givetvis kunne føre til en betydelig revurdering af de spekulative tidligere angivne ressourcer, og Figur 5. Eksempel på Chirp sedimentekkolod data fra den nordlige undersøgte kabelkorridor til Anholt Havmølleparken (Ref. 9). Langs profiludsnittet ses 2 boringer: Nord_Vib09 ( ) og Nord_Vib08 ( ). Basis af holocæne, sandede aflejringer er angivet med rød streg. Den vestlige del af Djursland Nord området med de spekulative forekomster , -009 og -010 er præget af finkornet og relativt dyndet sand omkring den brede sydvest-gående kanalstruktur ned mod Randers Fjord mundingen. Forekomsterne og -010 befinder sig på lave vanddybder (delvist <6m), og har jf. få eksisterende boringer kun en meget begrænset mægtighed, typisk mindre end 1 m. Ud fra de samlede oplysninger skønnes det, at og er forholdsvis uinteressante i forhold til yderligere kortlægning og potentiel råstofudnyttelse. Den østligste del af ressource er dækket af Gjerrild Nord kortlægningen (Ref. 11), hvoraf det fremgår, at der eksisterer isolerede barre-lignende forekomster af sand 1, med mellemliggende områder af senglacialt ler umiddelbart op til havbunden. Yderligere kortlægning med boringsdata fra den vestligt herfor beliggende del af ressource er nødvendige, for at afgøre om denne del kunne indeholde potentielle ressourcer. Det kan ikke udelukkes, at der i dette område kan påtræffes senglaciale smeltevandsaflejringer eller kystaflejringer som ikke er dækket af tykkere yngre dyndede aflejringer. De spekulative ressourcer og på den centrale del af det lavvandede område Tragten område nord for Djursland er ikke påvist med boringer. Områdernes østligste del indgår i Gjerrild Nord området der blev undersøgt for NST i Forekomsterne er ikke dækket af nævneværdigt dynd, og associationen med lokale moræneområder på havbunden (kildeområder) kunne berettige en mere detaljeret kortlægning med boring af forekomsterne.

9 Side 9 af 17 Området Hadsund (556) Der eksisterer kun ganske få seismiske linjer for Hadsund området, der ikke har været omfattet af tidligere regional kortlægning, men til gengæld er der foretaget adskillige boringer omkring sejlrenden op mod Hals Barre/Limfjorden. I områdets centrale nordlige del strækker flere store N-S orienterede, morfologisk veldefinerede sandbarrer sig ind i området (Figur 6). Sandbarrerne er klassificerede som sandsynlige ressourceforekomster af fin-mellemkornet sand 1 med ressourcenummer og (indgår i Læsø Rende (528) ressourceopgørelsen). Længere mod øst ses den sydlige del af den spekulative ressource , samt de mindre spekulative ressourcer og (uden boringsdata), der delvist er dækket af sandet dynd. Herudover er der i forbindelse med 2011 kortlægningen af Gjerrild Nord området (Ref. 11) kortlagt en enkelt sandsynlig sand 1 ressource i den sydøstligste del af området ( ), som indgår i ressourceopgørelsen for 534 Djursland Nord. Figur 6. Oversigt over kendte ressourceforekomster og boringer i (og tilgrænsende til) område 556. Det må fastslås, at det på baggrund af den manglende seismiske kortlægning af undersøgelsesområde 556 ikke er muligt at angive samlede ressourcemængder eller sikkerhed for forekomsterne. Morfologien i området underbygger at der ikke findes større ukendte sandbarre-ressourcer, men da kendskabet til de mere detaljerede geologiske forhold under havbunden er begrænsede, kan andre ressourcetyper end de morfologisk veldefinerede strukturer ikke indkredses uden en gennemgående regional kortlægningsindsats. Området Læsø Rende (528) Råstofressourcerne i området blev undersøgt i forbindelse med de regionale undersøgelser af Fredningsstyrelsen i 1980 erne og sidenhen er kun mindre delområder blevet detailundersøgt, bl.a. i forbindelse med ny kabel forbindelse over Læsø Rende, forundersøgelser til en kystnær havmøllepark ud for Sæby og boringsdata og indvinding i Hals Barre området til Aalborg Portland. De formodet

10 Side 10 af 17 betydeligt store ressourceforekomster i Læsø Rende området består af marint dannede, finmellemkornede forekomster, som bærer præg af (palæo-)dynamikken i rendestrukturen og på dens mere lavvandede kystnære flanker (Figur 7). Figur 7. Oversigt over kendte ressourceforekomster og boringer i Læsø Rende, område 528. De morfologisk veldefinerede, nord-syd orienterede, og op til flere titals-km lange barreformer i den sydøstlige del af Læsø Rende området repræsenterer både sandsynlige forekomster ( , ) og spekulative forekomster ( , , ) af fin-mellemkornet sand. Det antages at kernen i formerne oprindeligt er dannet under et lavere havniveau i tidlig Holocæn, og sidenhen har dynamisk påvirkning modificeret dannelserne. Der er foretaget et meget begrænset antal boringer i forekomsterne og disse underbygger at mægtigheden generelt er ca. 2-3 m. I ressource indikerer en enkelt boring ( ) dog en mægtighed på helt op til 10 m. Det begrænsede antal boringer og eksisterende seismiske net bevirker at der er betydelig usikkerhed m.h.t både de spekulative og sandsynlige forekomsters mægtighed og kvalitet, og det må umiddelbart anbefales at gennemføre en supplerende kortlægning med boringer af sandbarre forekomsterne.

11 Side 11 af 17 I den smallere nordlige del af Læsø Rende, på vanddybder mellem m, findes ligeledes en aflang barreform, der i tidligere ressourceopgørelser er klassificeret som en dynamisk, subrecent marin dannelse ( ). Kabel-tracè undersøgelser i 2010 (Ref. 10) har ligeledes påvist dannelsen. Der er foretaget enkelte boringer i forekomsten, og den sydligste boring viser 3.6 m holocænt, velsorteret finsand overlejrende senglacialt ler. Langs kabelføringen, hvor der er påvist 2-3 m høje kurvede sandbølger med en bølgelængde på ca. 150m (Figur 8), består ressourcen af vekslende enheder af mellem-grovkornet holocænt sand (boring ). Laget er ikke gennemboret der, men de seismiske data tyder på at sandlaget kun er få meter tykt, og at den centrale del af den morfologiske ryg består af senglaciale dannelser. Der er dermed betydelig usikkerhed m.h.t til sammensætningen og mægtighedsvariationen af ressourcen. Det må umiddelbart anbefales at der foretages yderligere kortlægning med supplerende boringer. Figur 8. Multibeam bathymetri fra kabeltracé undersøgelser på tværs af Læsø Rende og ressource nr (Ref. 10). Store aktivt udseende sandwaves ses på overfladen i dybdeintervallet m. Tre spekulative forekomster ( , , ) af marint, fin-mellemkornet sand findes på den østlige lavvandede (5-10 m) del af Læsø Rende, tæt på Læsø. Den seismiske dækning er begrænset til få linjer fra de tidlige regionale ressourceundersøgelser suppleret med enkelte tætliggende linjer fra 2010 kabeltracé undersøgelserne. Der er foretaget 7 boringer i forekomsterne. Ressourcerne består af Holocænt fin-mellemkornet sand med en mægtighed der jf. boringsdata ( og ) stedvist overstiger 10 m. Hver af forekomsterne og er skønnet til at indeholde ca. 20 mill. kubikmeter hver. Dette er dog grundet den begrænsede seismiske dækning behæftet med stor usikkerhed. På baggrund af boringsdata skønnes ressourcerne at være sandsynlige, snarere end spekulative. I den vestlige lavvandede del af Læsø Rende området findes spekulative og sandsynlige ressourceområder af marint, fin-mellemkornet sand. Områderne , og der ligger på dybder omkring 6-13 m er verificeret ved enkelte boringer ( ), der indikerer betydelige mægtigheder (>5 m). De tre sydligere beliggende ressourceområder, , og , beliggende på mindre vanddybder (6-10 m) omkring Svitringen grundene udviser jf. få boringsdata ( og ), mindre mægtigheder på 1-3 m. Grundet den begrænsede mægtighed og forholdsvis lave vanddybde, må ressourcernes anses for at være mindre interessante. Det foreslås, at

12 Side 12 af 17 der foretages supplerende kortlægning af den lidt dybere beliggende sydøstlige del af det spekulativt angivne område Ressourceområde omkring Hals Barre er verificeret v.h.a. de mange boringer der er foretaget i forbindelse med uddybning af sejlrenden. Desuden er der ligeledes langs sejlrenden indvundet en del fin kornet sand, som i de mest lavvandede områder primært er fyldsand, mens det på dybere vand hovedsageligt er sand 1. Ressourcen har en mægtighed varierende fra 2 til 8 m. Retolkning af seismiske data i forbindelse med opdatering af GEUS sedimentkort underbygger at udstrækningen af ressourcen i den østlige del formodentligt er mindre, idet kvartært ler her ser ud til at ligge umiddelbart op til havbunden. Grundet det tætte boringsnet og den eksisterende udnyttelsesgrad anses ressourcen ikke for at være aktuel i forhold til videre regional kortlægning. Forslag til yderligere kortlægning På baggrund af gennemgang af data for de eksisterende ressourcedannelser foreslås det, at 6 områder prioriteres i forhold til yderligere akustisk kortlægning suppleret med boringer. Områderne er afgrænset i Figur 9 (bilag E1) og vilkårligt nummereret: Område 1-6. Herunder er anført forslag til hvordan arealerne kan kortlægges tilstrækkeligt i forhold til den eksisterende datatæthed og kendskab til udstrækning og kvalitet af ressourcerne. Område 1: Området er beliggende i den sydøstligste del af Djursland Nord på ca m dybde og har et areal på ca. 125 kvadratkilometer. Det foreslå at der gennemføres akustiske undersøgelser med ca. 1 km linjeafstand. Sejllinjerne suppleres med strategisk placerede boringer, hvis positioner udvælges på baggrund af de seismiske resultater, og den eksisterende boringsdækning langs kabeltracé undersøgelseslinjerne. Det skal bemærkes, at den endelige kabelføring til Anholt Havmøllepark blev udlagt langs den sydlige undersøgelseslinje. Område 2: Området er beliggende i Tangen området nord for Djursland på ca m dybde mere eller mindre dækkende de spekulative ressourceforekomster og (>6 m dybde), samt en del af ressource , der støder op til Gjerrild Nord området, der blev undersøgt i Areal er på ca. 185 kvadratkilometer. Det foreslås, at der gennemføres akustiske undersøgelser med ca. 1 km linjeafstand over det mere grunde område omkring ressource , og med et par km afstand over det lidt dybere område i kanalstrukturen, der omfatter dele af ressource Sejlinjerne suppleres med strategisk placerede boringer. Det skal bemærkes at der ikke tidligere er foretaget boring i området. Område 3: Området udgør næsten hele det så godt som ukendte Hadsund farvandsområde på dybder 6 m og udgør et areal på ca. 670 kvadratkilometer. Det foreslås at der gennemføres akustiske undersøgelser i et regionalt dækkende net med ca. 3-5 km linjeafstand. Sejlinjerne suppleres med strategisk placerede boringer.

13 Side 13 af 17 Område 4: Området omfatter Langerevle, Vestlige Knold og Østlige Knold i den sydøstlige del af Læsø Rende i område 528 omfattende forekomsterne , -015, -016 og Området udgør et areal på ca. 210 kvadratkilometer og dybden er 7-13 m. Der skal bemærkes at sandbarrestrukturerne strækker sig videre syd på i område 556. Det foreslås at der gennemføres akustiske undersøgelser imellem de eksisterende ældre analog-data linjer. Sejlinjerne suppleres med strategisk placerede boringer. Hvis yderligere kortlægning af område 3 (Hadsund området) omfattende den sydlige forlængelse af barrestrukturerne ikke gennemføres, bør det prioriteres at barrestrukturerne kortlægges i deres fulde udstrækning. Område 5: Området omfatter den sydøstlige, lidt dybere beliggende del af ressource på den vestlige side af Læsø Rende i område 528. Området udgør et areal på ca. 21 kvadratkilometer og dybden er 6-13 m. Det foreslås at der gennemføres akustiske undersøgelser med ca. 1 km linjeafstand. Sejlinjerne suppleres med strategisk placerede boringer. Område 6: Området omfatter ressource i den centrale del af Læsø Rende i område 528. Området udgør et areal på ca. 34 kvadratkilometer og dybden er 6-13 m. Det foreslås at der gennemføres akustiske undersøgelser med ca. 2 km linjeafstand. Sejlinjerne suppleres med strategisk placerede boringer.

14 Side 14 af 17 Figur 9. Oversigt over områder inden for hvilke der anbefales yderligere akustisk kortlægning og supplerende boringer (røde polygoner). Grå skravering over eksisterende spekulative ressourceforekomster angiver områder, som umiddelbart ikke anbefales at måtte prioriteres i forhold til yderligere kortlægning. Bilag E1 i stort format.

15 Side 15 af 17 Konklusioner Screening af data vedr. råstofressourceforekomster i farvandsområderne 534, 556 og 528 mellem Djursland og Frederikshavn-Læsø har klarlagt, at den eksisterende viden om en række forholdsvis lovende forekomster af marint sand klassificeret som spekulative til sandsynlige ressourcer, bør underbygges med yderligere akustiske undersøgelser og boringer. Områderne er hovedsageligt kortlagt ud fra de regionale undersøgelser for Fredningsstyrelsen i 1980 erne, og kun indenfor enkelte delområder findes nyere data baseret på kabeltracé og havmøllepark undersøgelser, samt 2011 råstofundersøgelser for Naturstyrelsen i Gjerrild Nord området. I flere tilfælde har de ny data givet anledning til at revurdere tidligere angivne forekomsters udstrækning og kvalitet. Seks områder af varierende størrelse forslås udpeget til yderligere kortlægning (Figur 9) baseret på akustisk survey og opfølgende boring med vibrocorer. Indsatsen i de enkelte områder foreslås afstemt efter områdernes størrelse, eksisterende datatæthed, dybdeforhold >6m, mægtighed af dynd/overjord, samt hensynet til Natura-2000 habitat områder. De udpegede områder omfatter både spekulative og mere sandsynlige ressourcer, men er alle kendetegnet ved at have en begrænset sejllinjedækning og få boringer fra tidligere undersøgelser. Følgende områder er udpeget: - To områder nord for Djursland (område 534) henholdsvis syd og vest for Gjerrild Nord området anbefales kortlagt i 1 km grid (samlet ca. 310 kvadratkilometer). - Hovedparten af Hadsund (område 556) anbefales kortlagt i et 3-4 km regionalt grid, da de eksisterende data her er yderst begrænsede. Det anbefalede kortlægningsområde omfatter ca. 670 kvadratkilometer. - To områder i Læsø Rende (område 528) omfattende flere store barrestrukturer anbefales kortlagt i et ca. 2 km grid, og et mindre område nordøst for Svitringen grundene anbefales kortlagt i et finere grid (samlet 265 kvadratkilometer). I forbindelse med screening en er der udpeget flere spekulative ressourcer, som grundet ressourcebegrænsende forhold som lav vanddybde, dynddække, Natura-2000 habitatområde og samtidig indikation for begrænset mægtighed, må anses for at have en meget lav prioritet i forhold til fremtidig indvinding og generel status som ressourceområde. Herudover vil supplerende kortlægning af de anbefalede områder kunne afgøre, hvorvidt en række spekulative forekomster har reel ressourcekarakter.

16 Side 16 af 17 Baggrundsmateriale (1) Fredningsstyrelsen, 1983: Læsø Rende. Ressourceundersøgelser, fase 1. Generel geologisk beskrivelse. Rapport nr. 1. (2) Fredningsstyrelsen, 1983: Læsø Rende. Ressourceundersøgelser, fase 1. Geoteknisk Rap. nr. 5 (3) Fredningsstyrelsen, 1986: Havbundsundersøgelser. Råstoffer og fredningsinteresser. Djursland nord. Oversigt. (4) Fredningsstyrelsen, 1984: Djursland Nord. Geologisk model. Rapport nr. 1 med bilag 1 og 2. (5) GEUS Rapport 2007/51: Afgrænsning af potentielle sandressourcer i området Læsø Rende / Ålborg Bugt. Et desk-study for Aalborg Portland. (6) GEUS Rapport 1998/129: Jensen, J.B. 1998: Evaluering af sand, grus og stenressourcer på det danske havområde. Del IV sammenfattende rapport (7) GEUS Rapport 2013/76: Evaluering af marine råstoffer i det nordlige Kattegat. Rekvirent: Naturstyrelsen. (8) Marin Råstofdatabase (Marta): (9) GEUS Rapport 2009/47: Anholt Offshore Wind Farm. Marine Geophysical Investigations. The Cable Corridors. Client: Rambøll Oil & Gas (10) GEUS Rapport 2010/49: Laesoe Offshore Cable Geophysical and geotechnical works for Laesoe Offshore Cable. Client: Energinet.dk. (11) Naturstyrelsen, 2012: Marin råstof- og naturtypekortlægning i Kattegat og vestlige Østersø (12) Larsen, G., Baumann, J. og Bjørn, O Kvartærgeologiske forhold under havbunden i Læsø Rende. Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1985, side København, 1. marts (13) GEUS Rapport 2010/99: Model for potentielle sand- og grusforekomster for de danske farvande Delområderne Kattegat Syd og Østersøen vest.

17 Side 17 af 17 Kortbilag (A3 format): A1. Oversigstkort: Undersøgelsesområde og Natura-2000 områder B1. Eksisterende data: sejlinjer, boringer og overfladeprøver C1. Eksisterende ressourceområder D1. Dybdeforhold og eksisterende ressourceområder E1. Afgrænsning af forslag til ny kortlægningsområder og angivelse af lav-prioritetsområder