Åbningstale til Adoption og Samfunds årsmøde den 9/3, 2013.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Åbningstale til Adoption og Samfunds årsmøde den 9/3, 2013."

Transkript

1 1 Åbningstale til Adoption og Samfunds årsmøde den 9/3, Kære deltagere på årsmødet, kære bestyrelse for Adoption og Samfund. Tak for invitationen til at give besyv med til jeres valgte tema under overskriften Adoption en familieform der er værd at kæmpe for. Jeg er inviteret primært fordi jeg er formand for de kommunalt ansatte psykologers sektion i Dansk Psykologforening, dvs. jeg er formand for psykologer, der arbejder på det kommunale område, langt de fleste med børn, unge og familier som dagligt fokus. Ved siden af at have privat praksis i Rønde, arbejder jeg på 17. år i kommunalt regi, er specialist i børnepsykologi og arbejder i PPR-regi i Syddjurs Kommune, hvorfor jeg også er blevet inviteret som fagperson. At jeg samtidig af private grunde er motiveret for adoptionsområdet skyldes at min søster efter en del lange år synes jeg i går fik at vide at hun nu ligger nr. 7 på ventelisten til en bebs fra Etiopien. I har inviteret mig på et tidspunkt, hvor det organisatorisk og jobfunktionsmæssigt er rigtig spændende at være i PPR, idet der pr august sidste år kom nye bestemmelser i Folkeskoleloven, der betød at skolelederne i langt højere grad kan undlade at inddrage PPR, hvis der skal sættes ind ift. et barn, og at det er op til den enkelte kommune at beslutte hvorvidt forældre kan bede om en pædagogisk psykologisk vurdering. Vi har selvsagt arbejdet for at dette i mindst mulig grad betyder tab af faglighed i beslutningerne, og for at sikre børnenes og forældrenes retssikkerhed, nu hvor skolelederne på papiret får mere ansvar for og magt til i højere grad selv at beslutte indsatsernes art og omfang. Det POTENTIELT POSITIVE i lovændringen er at PPR-psykologerne kan frigøres til andre opgaver, af både mere kontekstfokuserede indsatser, supervisionsmæssige og til lettere behandlingsopgaver, som jeg vil komme ind på senere. Som I kan fornemme er jeg blevet bedt om at komme med politiske aspekter på området omkring adopterede børns vilkår her lidt skoleregi -, men jeg er også blevet bedt om at flette faglige vinkler ind i det der samlet er stillet som min opgave Hvordan kan de kommunale psykologer hjælpe til bedst mulige udviklingsvilkår for adopterede børn og deres familier. Jeg kan forstå ved samtale med Jens Damkjær og ved læsning af diverse litteratur på området at det længe har været et ønske for adoption og samfund at man i kommunalt regi, har faglig dygtiggjort sig til og rustet fagpersoner til at rådgive og supervisere måske endda lave behandling ind i et felt, hvor børnenes vanskeligheder på mange måder kan ligne det vi har med at gøre til daglig, men hvor sårbarhederne, hvad angår temaer som tilknytning, kognitive vanskeligheder, og udfordringerne i det sociale samspil, netop kan have en adoptionsspecifik karakter, der gør at I med rette kan forvente at, der er en eller flere i en given kommune, der kan forstå sig på barnets og jeres behov som familie. 1

2 2 Alle adopterede børn har en historie med tab og store skift og har formelt i flg. Haagerkonventionen særlige behov som flg. af deres særlige start på livet og har som sådan iflg. bestemmelserne i serviceloven ret til at modtage støtte under de dertil regnede paragraffer. Det er her vi professionelle skal på banen og vi skal være rustede til både at se arten af det der er i spil, men også graden af vanskelighederne, fordi denne analyse går forud for at kunne sætte det rette og det tilstrækkelige i spil. I Danmark har alle adoptanter ifm. med PAS-ordningerne, en mulighed for at få vejledning når man kunne være i tvivl om man gjorde det hensigtsmæssige, om man gjorde det i det rigtige tempo, og om man som forælder derved var tilpas bekymret og tilpas ubekymret når ens barn, vendte sig væk fra verden og ind i sig selv, eller reagerede udad, eller hvis udviklingen syntes at stå i stampe med sprog eller social tilknytning. Det har samlet været en god ordning som alle håber bliver permanentgjort, men ønsket om at også kommunerne skal i spil begrundes i muligheden for at få det mere lokalt forankret, men også de helt åbenlyse fordele, der ligger i at eks. PPRpsykologerne kan få indsatserne til at gå op i en højere enhed ved at støtte skolerne og daginstituionernes måde at hjælpe børnene i gang i det faglige og i det sociale felt. Spørgsmål som: - Når barnet er 6 år men er intellektuelt fungerende som en 4-årig, er det da senmodning som flg. af understimulering i starten af livet, er det generel senmodning begavelse - eller er det udtryk for specifikke kognitive vanskeligheder er vigtige at få svar på. - Når det gang på gang trækker sig i sociale sammenhænge, er det så udtryk for autistiske træk, sanseintegrationsvanskeligheder, eller behov for en gang imellem blot at passe på sig selv i en voldsom ny verden kræver andre svar. Folk der ikke kender til adoptionsspecifikke vanskeligheder har nok svært ved HELT AT FORSTÅ at det kan tage flere år, før et barn med den baggrund stopper med, ikke en gang imellem at falde tilbage til gamle mønstre - uden at man skal se det som andet end det. Og at man nogle gange skal starte med at gøre verden mindre før man gør den større. - Når et barn har adfærd forenelig med ADHD-symptomatikker, skal det da løses medicinsk eller pædagogisk, eller er der tale om et ikke udviklet arousalreguleringssystem, som man må imødekomme med en særlig nænsom tilgang ved få forskellige personer eller ved en egentlig terapeutisk indsats, hvor man går tilbage til de perioder og forholdemåder i livet hvor det spæde barns små initiativer til kontakt blev mødt i en passende arousal (stemningsniveau) fra den voksnes side. Der er mange børn også ADHDdiagnosticerede, hvor man med fordel kan møde eller kunne have mødt dem på dette behov og derved lært dem selv at regulere deres aousal, opmærksomhed 2

3 3 og hele evne til at få deres følelsesliv og følelsesudbrud reguleret. Dvs. også at få arbejdet intensivt med deres affektregulering ikke kun arousalregulering. - Hvad gør man som forælder, når man er klar til at udfylde barnets behov for kropslig og samtalemæssig omsorg og nærvær og for god mad, men oplever at det barn, der er opfostret på børnehjem i den første lange tid naturligt er umætteligt optaget af behovsopfyldelse og vant til at alt foregår i rutiner og på præcise klokkeslæt. Det kan koste mange kræfter i en familie, og der vil være en tid, hvor barnet så at sige skal aflære sig sin rettethed mod behovsopfyldelse, og skal blive mere fleksibel i sin hverdag. Dette er en stor opgave for en familie at overskue uden at få hjælp udefra. Det er klart at nogle adopterede børn har så store udfordringer af tilknytningsmæssig, social eller kognitiv karakter at man må bero på individuelle indsatser, eks. behandlingsindsatser for at udvikle dem i tilstrækkelig grad. Det vil PPRpsykologerne gerne byde ind med, med de nye muligheder, der ligger både i Folkeskoleloven, men også de lettere tilgange til behandlingsindsatser som Barnets Reform muliggjorde. såkaldte 11-indsatser. Mere og mere kan vi dog se at indsatser også for individet kan ske i konteksten og ved hjælp af kontekstens helende karakter. Bruce Perry er en amerikansk psykiater, der om nogen har arbejdet med udsatte børn og deres behov. Han kender til betydningen af at arbejde med Thera-play, mentaliseringsbaseret terapi eller familieorienteret indsats når det er behovet, men han forsker meget i betydningen af og anvendelsen af HELENDE FÆLLESSKABER som en terapiform. Man kan sige at adopterede børns væsentlige behov for at føle sig SOM EN DEL AF, jo blot minder os, forældre og professionelle, om at alle børn har det som et af de afgørende behov for at opleve trivsel og socialt selvværd, og at dette går forud for at man kan tage læring ind. Også af den grund vil vi fra PPR gerne byde ind med opgaven med at tilgodese de af de af de adopterede børn, der har særlige behov. Bl.a. forceret af den nye lovgivning, men også i forlængelse af de sidste mange års udvikling af PPR arbejder vi mere og mere MED OG I fællesskaberne. Man kan ikke undervurdere betydning af at klassens børn, deres forældre og lærerne/pædagogerne spiller sammen om at lave en rummende pædagogik med plads til forskellighed både hvad angår at have lov til at VÆRE den man er, men også at MODTAGE præcis den PÆDAGOGIK man har brug for. Vi ved det også fra den megen forskning der er lavet på mobbeområdet : Er der et eller flere børn, der mobbes i en klasse skal man ikke først kigge på individet, men netop på, hvad det er i sammenhængen, der gør at sådan noget kan få lov til at finde sted. Så det er meget relevant at PPR s ansatte i højere og højere grad arbejder med konteksten og systemerne rundt om barnet. Af den grund arbejder vi ofte konsultativt, vi forholder os sammen med lærerne, evt. med forældrene forud for at der viser sig noget der kræver en individualiseret indsats og en egtl henvisning til vores system. 3

4 4 Dette er et godt systemisk princip. OG i skal IKKE høre mig stå at tale mod de systemiske principper om at forstå barnet-i-kontekst, at barnet kan have det på en måde i en sammenhæng og have det på en anden måde og kunne lykkes med meget mere i en anden. Dette er den vigtige indsats for rigtig mange børn, der lige hænger lidt i bremsen, hvad enten de har adoptionsbaggrund eller ikke. Men den rendyrkede systemiske og konsultative tankegang kommer til kort, når vi har med et barn at gøre, hvor vi ikke bare skal forstå os på konteksten som den er aktuelt, men i høj grad også dets tidlige kontekster, og hvordan disse har været med til at forme både dets kognitive funktioner (jvnf. arousal og opmærksomhedsfunktioner) og dets hele forudsætning for at indgå i de sundere sociale relationer I vil bringe i spil, de varme arme og varme øjne som I med års ventetid og glade og spændte forventninger er klar til at dele ud af når jeres barn endelig kommer hjem til jer. I har læst om, hvorledes børnene kan reagere på forskellige måder, i har været på kursus i det og I har sikkert via nyopdyrkede netværk af andre adoptivfamilier lært nogle børn at kende på nær hånd. MEN alle disse erfaringer kan komme til kort den dag da jeres elskede dreng eller pige på femte nat ikke har kunnet sove, eller fortsat reagerer stærkt på at I får gæster, der ellers også bare har lyst til at være noget for jeres barn og vil gøre alt for at tage det ind. Eller når det også på andet år i skolen snarere synes at være optaget af at beskytte sig selv end i at tage læring ind på trods af at lærerne hele tiden forsøger at stimulere den faglige udvikling og give ekstra opmærksomhed ved at inkludere det mere eller mindre aktivt (OG FORCERENDE) i de sociale relationer i klassen eller daginstitutionen. I har sikkert i starten forsøgt at fortælle om de sårbarheder jeres barn kan have med sig, for at udfordringerne bliver tilpas, hensynene relevante og tilstrækkelige. Men når den ønskede udvikling ikke sker kan alle blive mismodige, handlingslammede og UTÅLMODIGE PÅ BARNETS VEGNE. OG DET ER HER AT KOMPETENTE FAGFOLKS HJÆLP ER ØNSKELIG, NØDVENDIG OG EN SELVFØLGELIG FORVENTNING FRA JERES SIDE. Som forældre og som organisation. Vi skal bringe viden ind og processer på plads, der kan bibringe eller genoprette TÅLMODIGHEDEN MED BARNET OG MED I VIGTIGE VOKSNE OMKRING DET. TÅLMOD ER EN AF DE 7 ATTITUDER I Mindfulness-filosofien: Tingene udfolder sig i sin egen hastighed og du følger blot stille med lyder det. Måske kunne man sige at ordet netop består af både ordene at TÅLE of at VÆRE MODIG. DVS. HAVE MOD PÅ AT TÅLE. ALLE skal kunne rumme -have mod til at tåle barnets adfærd, barnets moment- eller periodevise smerter. I her i salen ved at det kræver engagement, men I ved også at det kræver kendskab, og derfor forstand på barnets særlige situation. Man skal vide at det oftest er sunde reaktioner på store forandringer. NÅR I ELLER ANDRE VOKSNE OMKRING JER BLIVER I TVIVL SKAL I HAVE NOGLE AT GÅ TIL. 4

5 5 Der er IKKE brug for dogmatiske og forældede udviklingspsykologiske teorier, der på determinerende vis begrænser troen på at barnet kan udvikle vigtige menneskelige egenskaber. Snarere skal vi bero på den megen nye forskning, der fortæller at hjernen udvikler sig fortløbende igennem sociale interaktioner. Vi skal i det rette tempo og på realistisk vis finde de ikke-sete, de u-anede muligheder for udvikling i og hos det enkelte barn. Der er brug for folk, der med adoptionsspecifik viden kan hjælpe til at finde det passende niveau for udfordring og stimulering af jeres barn. Vender barnet sig væk i skolen eller daginstitutionen, og fortæller i lærerne om muligheden af overstimulering, skal de ikke forstå jer som værende overpylrede, og dermed bremsende barnets udvikling, men netop som forældre der formår at forstå og tage højde for den sårbarhed et adopteret barn kan have i starten - og måske længere tid end det. Det løftede øjenbryn fra en lærer der ikke forstår sig på området skal vi fagfolk imødekomme med en venlig, men præcis beskrivelse af at forælderen jo netop har fanget barnets behov. Måske kan man se det på flg. måde, når man skal læse og forstå et barns aktuelle og fremtidige behov: - Skal man finde svaret ved at snakke med de involverede? JA - Skal man finde svaret i udviklings- og den kliniske psykologi? JA - Skal man finde svaret i sin erfaring? JA - Men sammen med det og allermest skal man finde svaret ved at se på barnets reaktioner. Men hvorfor skal man nu det?. Det skal man fordi det er der, man med åbne øjne både kan se hvornår man går for tæt på overskrider barnets grænse for kontakt og stimulation, men også hvornår det kan tage mere ind. Og det skal man i særdeleshed fordi man på den måde kan gøre det eneste rigtige, nemlig at følge børnenes egne initiativer. Til kontakt, til samtaleemner eller til at dele oplevelser. Og når man så først er inviteret ind, har man som voksen til opgave at udvide barnets perspektiv at gøre dets verden større. At få forældre og lærere/pædagoger til at lykkes med den øvelse kan kræve at man kommer ind med friske øjne udefra og med den tilstrækkelige adoptionsspecifikke viden, der gør at man hjælper lige præcis,på den måde der skal hjælpes i dette tilfælde. Forældre har ikke brug for at møde professionelle, hvor de får fornemmelsen af først at skulle sætte os ind i adoptionsspecifikke forståelser det vækker ikke ro. Skal familier og systemer tilbagebringes tålmodighed med barnet og støtte til det helt afgørende nemlig tilknytning, tilknytning, tilknytning skal vi kunne have den faglige ballast der gør OS tålmodige, når den glipper for andre, GIVE den ro, der befordrer tilknytningsprocessen og BIBRINGE det fagpersonlige overskud, der for forældre naturligt veksles til kærlighedsoverskud på de tidspunkter, hvor det kræver sin 5

6 6 mand/kvinde/mor/far. Forskning viser sågar at rådgivning til forældre virker positivt ind præcis på tilknytningen mellem forældre og barnet. Nogle eks. - Når barnet ikke har kunnet sove/falde til ro på 7. døgn skal man mindes om at det hele giver mening fordi soveværelset i bund og grund i den første lange tid er et tilknytningslaboratorium. - Når barnet vil styre rundt med alt og alle, skal man kunne skelne mellem hvornår det er for grænseløs opdragelse, eller om der er tale om at barnet med den adfærd blot forsøger at tøjle og tackle sin egen angst og usikkerhed i situationen. - Man skal mindes om at barnet med udu i det limbiske eller parasympatiske nervesystem i mange situationer ikke har brug for ord i hvert fald kun de rolige ord, der støtter forælderen selv i blot at være tilstede i nuet kropskontakten skal i højsæde og i det intimitetstempo som er barnets. - Man kan få brug for at blive styrket i sin rygradsfornemmelse af at det ikke blot er okay, men gavnligt for alle at man siger nej til svigermors runde fødselsdag, eller i hvert fald er tilstede på barnets præmisser. Så ja. De kommunale psykologer vil gerne imødekomme A og S ønske om at vi bliver fagligt rustet til opgaven og at vi derfor kan bringes i spil til rådgivning af forældre og familier, til supervision af fagfolk og til kognitive og personlighedsmæssige udredninger, der kan give viden om relevante indsatser give handlemuligheder, eller tjene til at bringe mere specialiserede fagfolk på banen. Jeg har forsøgt at give et billede af at det hele tiden gælder om at gå på 2 ben når man skal forstå et adopteret barns adfærd eller følelsesudtryk. Man skal kunne se, hvad der i den specifikke kontekst eller sammenhæng tricker barnets system, og man skal have individperspektiv i den forstand at kunne forstå at analysere barnet på dets helt egne præmisser inkluderende opvækstvilkår, kognitive karakteristika og måder at indgå i relationer på. Psykologen og dennes uddannelsesbaggrund synes at være svaret på denne udfordring denne opgave, hvorfor vi både bakker op om jeres forespørgsel og anerkender behovet for at vores faggruppe kommer mere på banen end det er tilfældet i dag ift. det adopterede barn og dets familie. Til ovennævnte, men i udvalgte tilfælde også egentlig behandling, når der ikke er tale om de allermest specialiserede behandlingsindsatser, herunder de der kræver en egentlig anbringelseskontekst. Jeg har nævnt at PPR er i en brydningstid. I Dansk Psykologforening og i sektionen af de kommunalt ansatte er det ikke afgørende præcist hvilken organisationsform i kommunen, hvorunder psykologen arbejder, men der er nævnt åbenlyse fordele ved at det er psykologer, der også har berøringsflader ind i almensystemet, da vi ikke vil undervurdere betydningen af de HELENDE FÆLLESSKABER. 6

7 7 Dette skal optimalt set gå hånd i hånd med en fortsat PAS-ordning, med de specialistkompetencer, der her er opbygget, men det er også yderst vigtigt fra vores side at bakke op om ideen med et nationalt videnscenter på området. Man må ikke undervurdere såvel den faglige som den økonomiske betydning af at vi finder ud af, hvad der virker indsatsmæssigt. Konkret kunne vi fra de kommunale psykologers side endvidere have brug for at nogle undersøgte præcist hvilke undersøgelsesmæssige værktøjer, der bedst muligt afdækker et adopterets barn samlede kognitive, indlæringsmæssige, personlighedsmæssige og sociale behov. Til dette er et nationalt videnscenter helt afgørende. Jeg har i mit oplæg forsøgt at illustrere at vi psykologer qua vores uddannelser og erfaringer på mange måder allerede er NÆSTEN rustet til at varetage opgaverne, men i de etiske principper for Nordiske Psykologer står der helt relevant at vi ikke må påtage os opgaver vi ikke er fagligt kompetente til. I en tid, hvor pengene er knappe i det kommunale kunne det være yderst relevant såfremt PAS-konsulenter eller ansatte i et videnscenter kunne varetage de kursusforløb, der gjorde os klar til at imødekomme adoptanters, skole- og daginstitutioners og andre parters behov når det gælder om at få et mindre eller større barns livsudfoldelse vækket eller genvækket. Motivationsmæssigt har I måske kunnet mærke på mit indlæg at vi er meget klar til at sige ja tak til opgaven. Niels Morre, cand.psyk.aut. Spec. i Klinisk Psykologi og Børnepsykologi. Hjemmeside: Mailadresse. 7

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt Jill Mehlbye AKF Hvorfor er styrkelsen af indsatsen nødvendig? Lige muligheder for alle børn Den sociale arv slår stadig stærkt igennem

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Forældrenes. Beskrivelse af den aktuelle situation til. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Syddjurs kommune

Forældrenes. Beskrivelse af den aktuelle situation til. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Syddjurs kommune Barnets navn: cpr. nr. Barnets skole/ institution:. Forældrenes Beskrivelse af den aktuelle situation til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Syddjurs kommune Beskrivelsen skal bruges som oplæg til samarbejde

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

PAS - DanAdopt. Post Adoption Service. Danish Society for International Child Care

PAS - DanAdopt. Post Adoption Service. Danish Society for International Child Care PAS - Post Adoption Service DanAdopt Danish Society for International Child Care DanAdopt den 20-03-2014 DanAdopts PAS-tilbud Post Adoption Service (PAS) er et rådgivningstilbud til adoptivfamilier, børn,

Læs mere

trivsels metode BARNETS NAVN:

trivsels metode BARNETS NAVN: trivsels metode BARNETS NAVN: metode til afklaring af bekymring for et barns sociale og emotionelle trivsel Barnets navn: konkret observation nr: Antal observationer i alt: Kort konkret beskrivelse af

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Konkrete input fra dagen:

Konkrete input fra dagen: Og en appel til forældrene: Kære forældre. Vær jeres rolle voksen. Tag ansvar for dit barn, dets opdragelse, dannelse og værdier. Stå fast, vær konsekvent og fralæg dig ikke ansvaret ved at lægge det over

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

HVEM ER VI? BAGGRUNDEN. 15.000 mennesker gennem leder-, team- og kommunikations-træning. Foredrag for 13.000 mennesker.

HVEM ER VI? BAGGRUNDEN. 15.000 mennesker gennem leder-, team- og kommunikations-træning. Foredrag for 13.000 mennesker. HVEM ER VI? BAGGRUNDEN 15.000 mennesker gennem leder-, team- og kommunikations-træning. Foredrag for 13.000 mennesker. 500 mennesker gennem avancerede uddannelsesforløb. copyright Colinco Institute Plancher

Læs mere

Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk

Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk Rådgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk Pandrup Grafisk 96 730 200 Rådgivningsafdelingen Østergade 107 9440 Aabybro Tlf. 98 27 90 42 www.nordbo.dk

Læs mere

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede Arbejdet med flygtningebørn og -familier Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress 1. Tænk på et flygtningebarn i mistrivsel, som har brug for hjælp. 2. Snak 5

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Bliv ekspert i at forstå børn

Bliv ekspert i at forstå børn Bliv ekspert i at forstå børn Ulla Dyrløv og Charlotte Bjerregård fra Familiepsykologisk Praksis på Frederiksberg tilbyder et kursus til lærere og pædagoger, der ønsker at blive eksperter i at forstå børn

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

EVALUERING AF FORSØGSPROJEKT MED TIDLIG RÅDGIVNING EFTER ADOPTIONEN (POST ADOPTION SERVICE) FAMILIESTYRELSEN

EVALUERING AF FORSØGSPROJEKT MED TIDLIG RÅDGIVNING EFTER ADOPTIONEN (POST ADOPTION SERVICE) FAMILIESTYRELSEN EVALUERING AF FORSØGSPROJEKT MED TIDLIG RÅDGIVNING EFTER ADOPTIONEN (POST ADOPTION SERVICE) FAMILIESTYRELSEN INDLEDNING I 2006 blev der ved satspuljeforhandlingerne bevilget midler til et forsøgsprojekt

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

PPR i de nye modtageklasser

PPR i de nye modtageklasser PPR i de nye modtageklasser Chefpsykolog Malene Hein Damgaard Tosprogskonsulent Karin Horsted Berg PPR psykolog Ann Dalgaard Bødker KL Konference 16. juni 2016 Program for workshop Tredelt oplæg Kort om

Læs mere

Kursus og konferenceoversigt

Kursus og konferenceoversigt 2014 Kursus og konferenceoversigt Vilkår præmatures...født for tidligt Indledning Det er med stor glæde at vi her præsenterer Landsforeningen Præmatures Vilkårs kursus og konferenceprogram for 2014. Vi

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber! Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Målgruppe. Effekter. Teoretisk/empirisk grundlag

Målgruppe. Effekter. Teoretisk/empirisk grundlag Indhold Målgruppe... 2 Effekter... 2 Teoretisk/empirisk grundlag... 2 Behandling... 3 Koordination... 3 Samtaler/Børnemindmapping... 3 Ikke-sproglige aktiviteter... 4 Theraplay... 4 Behandlingsskabelon...

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

GLOBUS BØRN. Interview rapport om adoptivfamilier og deres oplevelser med Sundhedsplejen i. Hvidovre Kommunen.

GLOBUS BØRN. Interview rapport om adoptivfamilier og deres oplevelser med Sundhedsplejen i. Hvidovre Kommunen. GLOBUS BØRN Interview rapport om adoptivfamilier og deres oplevelser med Sundhedsplejen i Hvidovre Kommunen. Udarbejdet af Robin G. Hernandez 01-07-2013 1 Foreløbige indsigter Som projektmedarbejder har

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

NUSSA. konference program. november

NUSSA. konference program. november NUSSA konference program 20 november 2014 NUSSA I 2010 indgik Varde Kommune og Afdeling for Traumeog Torturoverlevere (ATT), Psykiatrien i Region Syddanmark et partnerskab om at udvikle en metode til forebyggelse

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Aug Kommissorium for ressourceteams

Aug Kommissorium for ressourceteams Aug. 2015 Kommissorium for ressourceteams Inklusion er på dagsordenen og der er udarbejdet en inklusionsstrategi i Dragør Kommune. I forlængelse af denne har forvaltningen fundet det nødvendigt at organisere

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

MARTE MEO I dagtilbuddet

MARTE MEO I dagtilbuddet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) MARTE MEO I dagtilbuddet Kære forældre Nærvær i øjenhøjde Med denne folder får I de grundlæggende informationer om, hvad et MARTE MEO forløb vil betyde for jeres

Læs mere

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Med denne folder ønsker vi at skabe et trygt og anerkendende samarbejde med jer omkring jeres barn i den situation det er, når familiemønsteret

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre Mindfulness for kommende og nybagte forældre HVAD ER MINDFULNESS Mindfulness er centreret om nærvær. Om at være bevidst opmærksom på alt, hvad der opstår, udfolder og forandrer sig i hvert øjeblik, og

Læs mere

Bogen om barnets signaler

Bogen om barnets signaler Bogen om barnets signaler Præsenteret af Landsforeningen Præmatures Vilkår præmatures vilkår...født for tidligt Landsforeningen Præmatures Vilkår er stiftet af forældre og fagpersoner i 2009 med følgende

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

ADHD Konflikthåndtering

ADHD Konflikthåndtering ADHD 1 Stress: I dette område mistes evnen til at bruge sin viden, færdigheder og holdning jo længere op man kommer. Til sidst er der kun reaktioner. ADHD kontra Alm. Flow Stress 0% Flow Arbejdskapacitet

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave. På vej i Børnehave Målet er, at vi sammen med jer arbejder for, at skabe en rød tråd i dit barns liv, hvor helhed og sammenhæng skal sikre trivsel ved overgangen fra dagpleje eller vuggestue til børnehave.

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Anne-Mette H. Knudsen Neuro-Team. De mange perspektiver til forståelse af sammenhænge. ADHD konference, 05.09.2014

Anne-Mette H. Knudsen Neuro-Team. De mange perspektiver til forståelse af sammenhænge. ADHD konference, 05.09.2014 De mange perspektiver til forståelse af Louise Juul & Anne-Mette H. Knudsen Anne-Mette H. Knudsen, Cand.Psych.Aut. Særlige interesseområder: Børn, unge og voksne med ADHD og ASF. Neuropsykologi og neuropædagogik.

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere