Åbningstale til Adoption og Samfunds årsmøde den 9/3, 2013.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Åbningstale til Adoption og Samfunds årsmøde den 9/3, 2013."

Transkript

1 1 Åbningstale til Adoption og Samfunds årsmøde den 9/3, Kære deltagere på årsmødet, kære bestyrelse for Adoption og Samfund. Tak for invitationen til at give besyv med til jeres valgte tema under overskriften Adoption en familieform der er værd at kæmpe for. Jeg er inviteret primært fordi jeg er formand for de kommunalt ansatte psykologers sektion i Dansk Psykologforening, dvs. jeg er formand for psykologer, der arbejder på det kommunale område, langt de fleste med børn, unge og familier som dagligt fokus. Ved siden af at have privat praksis i Rønde, arbejder jeg på 17. år i kommunalt regi, er specialist i børnepsykologi og arbejder i PPR-regi i Syddjurs Kommune, hvorfor jeg også er blevet inviteret som fagperson. At jeg samtidig af private grunde er motiveret for adoptionsområdet skyldes at min søster efter en del lange år synes jeg i går fik at vide at hun nu ligger nr. 7 på ventelisten til en bebs fra Etiopien. I har inviteret mig på et tidspunkt, hvor det organisatorisk og jobfunktionsmæssigt er rigtig spændende at være i PPR, idet der pr august sidste år kom nye bestemmelser i Folkeskoleloven, der betød at skolelederne i langt højere grad kan undlade at inddrage PPR, hvis der skal sættes ind ift. et barn, og at det er op til den enkelte kommune at beslutte hvorvidt forældre kan bede om en pædagogisk psykologisk vurdering. Vi har selvsagt arbejdet for at dette i mindst mulig grad betyder tab af faglighed i beslutningerne, og for at sikre børnenes og forældrenes retssikkerhed, nu hvor skolelederne på papiret får mere ansvar for og magt til i højere grad selv at beslutte indsatsernes art og omfang. Det POTENTIELT POSITIVE i lovændringen er at PPR-psykologerne kan frigøres til andre opgaver, af både mere kontekstfokuserede indsatser, supervisionsmæssige og til lettere behandlingsopgaver, som jeg vil komme ind på senere. Som I kan fornemme er jeg blevet bedt om at komme med politiske aspekter på området omkring adopterede børns vilkår her lidt skoleregi -, men jeg er også blevet bedt om at flette faglige vinkler ind i det der samlet er stillet som min opgave Hvordan kan de kommunale psykologer hjælpe til bedst mulige udviklingsvilkår for adopterede børn og deres familier. Jeg kan forstå ved samtale med Jens Damkjær og ved læsning af diverse litteratur på området at det længe har været et ønske for adoption og samfund at man i kommunalt regi, har faglig dygtiggjort sig til og rustet fagpersoner til at rådgive og supervisere måske endda lave behandling ind i et felt, hvor børnenes vanskeligheder på mange måder kan ligne det vi har med at gøre til daglig, men hvor sårbarhederne, hvad angår temaer som tilknytning, kognitive vanskeligheder, og udfordringerne i det sociale samspil, netop kan have en adoptionsspecifik karakter, der gør at I med rette kan forvente at, der er en eller flere i en given kommune, der kan forstå sig på barnets og jeres behov som familie. 1

2 2 Alle adopterede børn har en historie med tab og store skift og har formelt i flg. Haagerkonventionen særlige behov som flg. af deres særlige start på livet og har som sådan iflg. bestemmelserne i serviceloven ret til at modtage støtte under de dertil regnede paragraffer. Det er her vi professionelle skal på banen og vi skal være rustede til både at se arten af det der er i spil, men også graden af vanskelighederne, fordi denne analyse går forud for at kunne sætte det rette og det tilstrækkelige i spil. I Danmark har alle adoptanter ifm. med PAS-ordningerne, en mulighed for at få vejledning når man kunne være i tvivl om man gjorde det hensigtsmæssige, om man gjorde det i det rigtige tempo, og om man som forælder derved var tilpas bekymret og tilpas ubekymret når ens barn, vendte sig væk fra verden og ind i sig selv, eller reagerede udad, eller hvis udviklingen syntes at stå i stampe med sprog eller social tilknytning. Det har samlet været en god ordning som alle håber bliver permanentgjort, men ønsket om at også kommunerne skal i spil begrundes i muligheden for at få det mere lokalt forankret, men også de helt åbenlyse fordele, der ligger i at eks. PPRpsykologerne kan få indsatserne til at gå op i en højere enhed ved at støtte skolerne og daginstituionernes måde at hjælpe børnene i gang i det faglige og i det sociale felt. Spørgsmål som: - Når barnet er 6 år men er intellektuelt fungerende som en 4-årig, er det da senmodning som flg. af understimulering i starten af livet, er det generel senmodning begavelse - eller er det udtryk for specifikke kognitive vanskeligheder er vigtige at få svar på. - Når det gang på gang trækker sig i sociale sammenhænge, er det så udtryk for autistiske træk, sanseintegrationsvanskeligheder, eller behov for en gang imellem blot at passe på sig selv i en voldsom ny verden kræver andre svar. Folk der ikke kender til adoptionsspecifikke vanskeligheder har nok svært ved HELT AT FORSTÅ at det kan tage flere år, før et barn med den baggrund stopper med, ikke en gang imellem at falde tilbage til gamle mønstre - uden at man skal se det som andet end det. Og at man nogle gange skal starte med at gøre verden mindre før man gør den større. - Når et barn har adfærd forenelig med ADHD-symptomatikker, skal det da løses medicinsk eller pædagogisk, eller er der tale om et ikke udviklet arousalreguleringssystem, som man må imødekomme med en særlig nænsom tilgang ved få forskellige personer eller ved en egentlig terapeutisk indsats, hvor man går tilbage til de perioder og forholdemåder i livet hvor det spæde barns små initiativer til kontakt blev mødt i en passende arousal (stemningsniveau) fra den voksnes side. Der er mange børn også ADHDdiagnosticerede, hvor man med fordel kan møde eller kunne have mødt dem på dette behov og derved lært dem selv at regulere deres aousal, opmærksomhed 2

3 3 og hele evne til at få deres følelsesliv og følelsesudbrud reguleret. Dvs. også at få arbejdet intensivt med deres affektregulering ikke kun arousalregulering. - Hvad gør man som forælder, når man er klar til at udfylde barnets behov for kropslig og samtalemæssig omsorg og nærvær og for god mad, men oplever at det barn, der er opfostret på børnehjem i den første lange tid naturligt er umætteligt optaget af behovsopfyldelse og vant til at alt foregår i rutiner og på præcise klokkeslæt. Det kan koste mange kræfter i en familie, og der vil være en tid, hvor barnet så at sige skal aflære sig sin rettethed mod behovsopfyldelse, og skal blive mere fleksibel i sin hverdag. Dette er en stor opgave for en familie at overskue uden at få hjælp udefra. Det er klart at nogle adopterede børn har så store udfordringer af tilknytningsmæssig, social eller kognitiv karakter at man må bero på individuelle indsatser, eks. behandlingsindsatser for at udvikle dem i tilstrækkelig grad. Det vil PPRpsykologerne gerne byde ind med, med de nye muligheder, der ligger både i Folkeskoleloven, men også de lettere tilgange til behandlingsindsatser som Barnets Reform muliggjorde. såkaldte 11-indsatser. Mere og mere kan vi dog se at indsatser også for individet kan ske i konteksten og ved hjælp af kontekstens helende karakter. Bruce Perry er en amerikansk psykiater, der om nogen har arbejdet med udsatte børn og deres behov. Han kender til betydningen af at arbejde med Thera-play, mentaliseringsbaseret terapi eller familieorienteret indsats når det er behovet, men han forsker meget i betydningen af og anvendelsen af HELENDE FÆLLESSKABER som en terapiform. Man kan sige at adopterede børns væsentlige behov for at føle sig SOM EN DEL AF, jo blot minder os, forældre og professionelle, om at alle børn har det som et af de afgørende behov for at opleve trivsel og socialt selvværd, og at dette går forud for at man kan tage læring ind. Også af den grund vil vi fra PPR gerne byde ind med opgaven med at tilgodese de af de af de adopterede børn, der har særlige behov. Bl.a. forceret af den nye lovgivning, men også i forlængelse af de sidste mange års udvikling af PPR arbejder vi mere og mere MED OG I fællesskaberne. Man kan ikke undervurdere betydning af at klassens børn, deres forældre og lærerne/pædagogerne spiller sammen om at lave en rummende pædagogik med plads til forskellighed både hvad angår at have lov til at VÆRE den man er, men også at MODTAGE præcis den PÆDAGOGIK man har brug for. Vi ved det også fra den megen forskning der er lavet på mobbeområdet : Er der et eller flere børn, der mobbes i en klasse skal man ikke først kigge på individet, men netop på, hvad det er i sammenhængen, der gør at sådan noget kan få lov til at finde sted. Så det er meget relevant at PPR s ansatte i højere og højere grad arbejder med konteksten og systemerne rundt om barnet. Af den grund arbejder vi ofte konsultativt, vi forholder os sammen med lærerne, evt. med forældrene forud for at der viser sig noget der kræver en individualiseret indsats og en egtl henvisning til vores system. 3

4 4 Dette er et godt systemisk princip. OG i skal IKKE høre mig stå at tale mod de systemiske principper om at forstå barnet-i-kontekst, at barnet kan have det på en måde i en sammenhæng og have det på en anden måde og kunne lykkes med meget mere i en anden. Dette er den vigtige indsats for rigtig mange børn, der lige hænger lidt i bremsen, hvad enten de har adoptionsbaggrund eller ikke. Men den rendyrkede systemiske og konsultative tankegang kommer til kort, når vi har med et barn at gøre, hvor vi ikke bare skal forstå os på konteksten som den er aktuelt, men i høj grad også dets tidlige kontekster, og hvordan disse har været med til at forme både dets kognitive funktioner (jvnf. arousal og opmærksomhedsfunktioner) og dets hele forudsætning for at indgå i de sundere sociale relationer I vil bringe i spil, de varme arme og varme øjne som I med års ventetid og glade og spændte forventninger er klar til at dele ud af når jeres barn endelig kommer hjem til jer. I har læst om, hvorledes børnene kan reagere på forskellige måder, i har været på kursus i det og I har sikkert via nyopdyrkede netværk af andre adoptivfamilier lært nogle børn at kende på nær hånd. MEN alle disse erfaringer kan komme til kort den dag da jeres elskede dreng eller pige på femte nat ikke har kunnet sove, eller fortsat reagerer stærkt på at I får gæster, der ellers også bare har lyst til at være noget for jeres barn og vil gøre alt for at tage det ind. Eller når det også på andet år i skolen snarere synes at være optaget af at beskytte sig selv end i at tage læring ind på trods af at lærerne hele tiden forsøger at stimulere den faglige udvikling og give ekstra opmærksomhed ved at inkludere det mere eller mindre aktivt (OG FORCERENDE) i de sociale relationer i klassen eller daginstitutionen. I har sikkert i starten forsøgt at fortælle om de sårbarheder jeres barn kan have med sig, for at udfordringerne bliver tilpas, hensynene relevante og tilstrækkelige. Men når den ønskede udvikling ikke sker kan alle blive mismodige, handlingslammede og UTÅLMODIGE PÅ BARNETS VEGNE. OG DET ER HER AT KOMPETENTE FAGFOLKS HJÆLP ER ØNSKELIG, NØDVENDIG OG EN SELVFØLGELIG FORVENTNING FRA JERES SIDE. Som forældre og som organisation. Vi skal bringe viden ind og processer på plads, der kan bibringe eller genoprette TÅLMODIGHEDEN MED BARNET OG MED I VIGTIGE VOKSNE OMKRING DET. TÅLMOD ER EN AF DE 7 ATTITUDER I Mindfulness-filosofien: Tingene udfolder sig i sin egen hastighed og du følger blot stille med lyder det. Måske kunne man sige at ordet netop består af både ordene at TÅLE of at VÆRE MODIG. DVS. HAVE MOD PÅ AT TÅLE. ALLE skal kunne rumme -have mod til at tåle barnets adfærd, barnets moment- eller periodevise smerter. I her i salen ved at det kræver engagement, men I ved også at det kræver kendskab, og derfor forstand på barnets særlige situation. Man skal vide at det oftest er sunde reaktioner på store forandringer. NÅR I ELLER ANDRE VOKSNE OMKRING JER BLIVER I TVIVL SKAL I HAVE NOGLE AT GÅ TIL. 4

5 5 Der er IKKE brug for dogmatiske og forældede udviklingspsykologiske teorier, der på determinerende vis begrænser troen på at barnet kan udvikle vigtige menneskelige egenskaber. Snarere skal vi bero på den megen nye forskning, der fortæller at hjernen udvikler sig fortløbende igennem sociale interaktioner. Vi skal i det rette tempo og på realistisk vis finde de ikke-sete, de u-anede muligheder for udvikling i og hos det enkelte barn. Der er brug for folk, der med adoptionsspecifik viden kan hjælpe til at finde det passende niveau for udfordring og stimulering af jeres barn. Vender barnet sig væk i skolen eller daginstitutionen, og fortæller i lærerne om muligheden af overstimulering, skal de ikke forstå jer som værende overpylrede, og dermed bremsende barnets udvikling, men netop som forældre der formår at forstå og tage højde for den sårbarhed et adopteret barn kan have i starten - og måske længere tid end det. Det løftede øjenbryn fra en lærer der ikke forstår sig på området skal vi fagfolk imødekomme med en venlig, men præcis beskrivelse af at forælderen jo netop har fanget barnets behov. Måske kan man se det på flg. måde, når man skal læse og forstå et barns aktuelle og fremtidige behov: - Skal man finde svaret ved at snakke med de involverede? JA - Skal man finde svaret i udviklings- og den kliniske psykologi? JA - Skal man finde svaret i sin erfaring? JA - Men sammen med det og allermest skal man finde svaret ved at se på barnets reaktioner. Men hvorfor skal man nu det?. Det skal man fordi det er der, man med åbne øjne både kan se hvornår man går for tæt på overskrider barnets grænse for kontakt og stimulation, men også hvornår det kan tage mere ind. Og det skal man i særdeleshed fordi man på den måde kan gøre det eneste rigtige, nemlig at følge børnenes egne initiativer. Til kontakt, til samtaleemner eller til at dele oplevelser. Og når man så først er inviteret ind, har man som voksen til opgave at udvide barnets perspektiv at gøre dets verden større. At få forældre og lærere/pædagoger til at lykkes med den øvelse kan kræve at man kommer ind med friske øjne udefra og med den tilstrækkelige adoptionsspecifikke viden, der gør at man hjælper lige præcis,på den måde der skal hjælpes i dette tilfælde. Forældre har ikke brug for at møde professionelle, hvor de får fornemmelsen af først at skulle sætte os ind i adoptionsspecifikke forståelser det vækker ikke ro. Skal familier og systemer tilbagebringes tålmodighed med barnet og støtte til det helt afgørende nemlig tilknytning, tilknytning, tilknytning skal vi kunne have den faglige ballast der gør OS tålmodige, når den glipper for andre, GIVE den ro, der befordrer tilknytningsprocessen og BIBRINGE det fagpersonlige overskud, der for forældre naturligt veksles til kærlighedsoverskud på de tidspunkter, hvor det kræver sin 5

6 6 mand/kvinde/mor/far. Forskning viser sågar at rådgivning til forældre virker positivt ind præcis på tilknytningen mellem forældre og barnet. Nogle eks. - Når barnet ikke har kunnet sove/falde til ro på 7. døgn skal man mindes om at det hele giver mening fordi soveværelset i bund og grund i den første lange tid er et tilknytningslaboratorium. - Når barnet vil styre rundt med alt og alle, skal man kunne skelne mellem hvornår det er for grænseløs opdragelse, eller om der er tale om at barnet med den adfærd blot forsøger at tøjle og tackle sin egen angst og usikkerhed i situationen. - Man skal mindes om at barnet med udu i det limbiske eller parasympatiske nervesystem i mange situationer ikke har brug for ord i hvert fald kun de rolige ord, der støtter forælderen selv i blot at være tilstede i nuet kropskontakten skal i højsæde og i det intimitetstempo som er barnets. - Man kan få brug for at blive styrket i sin rygradsfornemmelse af at det ikke blot er okay, men gavnligt for alle at man siger nej til svigermors runde fødselsdag, eller i hvert fald er tilstede på barnets præmisser. Så ja. De kommunale psykologer vil gerne imødekomme A og S ønske om at vi bliver fagligt rustet til opgaven og at vi derfor kan bringes i spil til rådgivning af forældre og familier, til supervision af fagfolk og til kognitive og personlighedsmæssige udredninger, der kan give viden om relevante indsatser give handlemuligheder, eller tjene til at bringe mere specialiserede fagfolk på banen. Jeg har forsøgt at give et billede af at det hele tiden gælder om at gå på 2 ben når man skal forstå et adopteret barns adfærd eller følelsesudtryk. Man skal kunne se, hvad der i den specifikke kontekst eller sammenhæng tricker barnets system, og man skal have individperspektiv i den forstand at kunne forstå at analysere barnet på dets helt egne præmisser inkluderende opvækstvilkår, kognitive karakteristika og måder at indgå i relationer på. Psykologen og dennes uddannelsesbaggrund synes at være svaret på denne udfordring denne opgave, hvorfor vi både bakker op om jeres forespørgsel og anerkender behovet for at vores faggruppe kommer mere på banen end det er tilfældet i dag ift. det adopterede barn og dets familie. Til ovennævnte, men i udvalgte tilfælde også egentlig behandling, når der ikke er tale om de allermest specialiserede behandlingsindsatser, herunder de der kræver en egentlig anbringelseskontekst. Jeg har nævnt at PPR er i en brydningstid. I Dansk Psykologforening og i sektionen af de kommunalt ansatte er det ikke afgørende præcist hvilken organisationsform i kommunen, hvorunder psykologen arbejder, men der er nævnt åbenlyse fordele ved at det er psykologer, der også har berøringsflader ind i almensystemet, da vi ikke vil undervurdere betydningen af de HELENDE FÆLLESSKABER. 6

7 7 Dette skal optimalt set gå hånd i hånd med en fortsat PAS-ordning, med de specialistkompetencer, der her er opbygget, men det er også yderst vigtigt fra vores side at bakke op om ideen med et nationalt videnscenter på området. Man må ikke undervurdere såvel den faglige som den økonomiske betydning af at vi finder ud af, hvad der virker indsatsmæssigt. Konkret kunne vi fra de kommunale psykologers side endvidere have brug for at nogle undersøgte præcist hvilke undersøgelsesmæssige værktøjer, der bedst muligt afdækker et adopterets barn samlede kognitive, indlæringsmæssige, personlighedsmæssige og sociale behov. Til dette er et nationalt videnscenter helt afgørende. Jeg har i mit oplæg forsøgt at illustrere at vi psykologer qua vores uddannelser og erfaringer på mange måder allerede er NÆSTEN rustet til at varetage opgaverne, men i de etiske principper for Nordiske Psykologer står der helt relevant at vi ikke må påtage os opgaver vi ikke er fagligt kompetente til. I en tid, hvor pengene er knappe i det kommunale kunne det være yderst relevant såfremt PAS-konsulenter eller ansatte i et videnscenter kunne varetage de kursusforløb, der gjorde os klar til at imødekomme adoptanters, skole- og daginstitutioners og andre parters behov når det gælder om at få et mindre eller større barns livsudfoldelse vækket eller genvækket. Motivationsmæssigt har I måske kunnet mærke på mit indlæg at vi er meget klar til at sige ja tak til opgaven. Niels Morre, cand.psyk.aut. Spec. i Klinisk Psykologi og Børnepsykologi. Hjemmeside: Mailadresse. 7

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker MINDFULNESS for særligt sensitive mennesker m ø b e r g s f o r l a g Mindfulness for særligt sensitive mennesker af Susanne Møberg www.moeberg.dk Møbergs Forlag, 2010 1. udgave 1. oplag ISBN 978-87-988993-5-8

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Kursus og konferenceoversigt

Kursus og konferenceoversigt 2014 Kursus og konferenceoversigt Vilkår præmatures...født for tidligt Indledning Det er med stor glæde at vi her præsenterer Landsforeningen Præmatures Vilkårs kursus og konferenceprogram for 2014. Vi

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

PAS - DanAdopt. Post Adoption Service. Danish Society for International Child Care

PAS - DanAdopt. Post Adoption Service. Danish Society for International Child Care PAS - Post Adoption Service DanAdopt Danish Society for International Child Care DanAdopt den 20-03-2014 DanAdopts PAS-tilbud Post Adoption Service (PAS) er et rådgivningstilbud til adoptivfamilier, børn,

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Forældrenes. Beskrivelse af den aktuelle situation til. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Syddjurs kommune

Forældrenes. Beskrivelse af den aktuelle situation til. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Syddjurs kommune Barnets navn: cpr. nr. Barnets skole/ institution:. Forældrenes Beskrivelse af den aktuelle situation til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Syddjurs kommune Beskrivelsen skal bruges som oplæg til samarbejde

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Inklusion i Folkeskolen

Inklusion i Folkeskolen Inklusion i Folkeskolen Tekst: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Majbrith Annesen og Inge Grethe Henriksen TV og Personale ved Løgstrup Skole TH I disse år står mange skoler med udfordringer om at

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

ARBEJDSLIV. Hvad er organisationspsykologens. vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer

ARBEJDSLIV. Hvad er organisationspsykologens. vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer VISIONER AF KARIN BORG F R E M T I D E N S ARBEJDSLIV Hvad er organisationspsykologens vigtigste kompetencer? Hvilke kompetencer vil der blive brug for i fremtiden? Og hvilken type uddannelse og efteruddannelse

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Anne-Mette H. Knudsen Neuro-Team. De mange perspektiver til forståelse af sammenhænge. ADHD konference, 05.09.2014

Anne-Mette H. Knudsen Neuro-Team. De mange perspektiver til forståelse af sammenhænge. ADHD konference, 05.09.2014 De mange perspektiver til forståelse af Louise Juul & Anne-Mette H. Knudsen Anne-Mette H. Knudsen, Cand.Psych.Aut. Særlige interesseområder: Børn, unge og voksne med ADHD og ASF. Neuropsykologi og neuropædagogik.

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

WORKSHOP ADOPTIONSRÅDGIVNINGEN I HILLERØD

WORKSHOP ADOPTIONSRÅDGIVNINGEN I HILLERØD WORKSHOP ADOPTIONSRÅDGIVNINGEN I HILLERØD RÅDGIVNING OG BEHANDLINGSTILBUD TIL ADOPTIVFORÆLDRE OG DERES BØRN I HILLERØD KOMMUNE ADOPTIONSRÅDGIVNINGEN I HILLERØD ET RÅDGIVNING OG BEHANDLINGSTILBUD FOR ADOPTIVFORÆLDRE

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

ADHD Konflikthåndtering

ADHD Konflikthåndtering ADHD 1 Stress: I dette område mistes evnen til at bruge sin viden, færdigheder og holdning jo længere op man kommer. Til sidst er der kun reaktioner. ADHD kontra Alm. Flow Stress 0% Flow Arbejdskapacitet

Læs mere

Bliv ekspert i at forstå børn

Bliv ekspert i at forstå børn Bliv ekspert i at forstå børn Ulla Dyrløv og Charlotte Bjerregård fra Familiepsykologisk Praksis på Frederiksberg tilbyder et kursus til lærere og pædagoger, der ønsker at blive eksperter i at forstå børn

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk Delebørn hele børn børnegruppen.dk Delebørn hele børn Center for Familieudvikling og Egmont Fonden er gået sammen med kommunerne Egedal, Kolding og Randers om at styrke indsatsen for børn og unge, der

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

ILDSJÆLECOACH COACHUDDANNELSE FOR FAGFOLK, DER ARBEJDER MED UNGE

ILDSJÆLECOACH COACHUDDANNELSE FOR FAGFOLK, DER ARBEJDER MED UNGE ILDSJÆLECOACH COACHUDDANNELSE FOR FAGFOLK, DER ARBEJDER MED UNGE GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK COACHUDDANNELSE FOR FAGFOLK På uddannelsen Ildsjælecoach vil du lære dybdegående

Læs mere

Ildsjælecoach. Coachuddannelse for fagfolk, der arbejder med unge. Generator kurser og konferencer. www.kurserogkonferencer.dk

Ildsjælecoach. Coachuddannelse for fagfolk, der arbejder med unge. Generator kurser og konferencer. www.kurserogkonferencer.dk Ildsjælecoach Coachuddannelse for fagfolk, der arbejder med unge Generator kurser og konferencer www.kurserogkonferencer.dk Coachuddannelse for fagfolk På uddannelsen Ildsjælecoach vil du lære dybdegående

Læs mere

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn?

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Sov bedre med hjælp fra dig selv! V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut En kamp mellem to kræfter»har man søvnproblemer, foregår der

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Når specialister GØR en forskel

Når specialister GØR en forskel TEAMARBEJDE Når specialister GØR en forskel Lene Baungaard Gode erfaringer med et forsøgsprojekt får Aalborg Kommune til at videreføre et børnepsykologisk team med tre psykologer. Specialistkompetencer,

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive.

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. april 2013 Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. Du kender dem i skolen... Det er de elever, som vi i fortvivlelsens øjeblik kalder sårbare, nærtagende, sarte, langsomme, arrogante eller

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015

Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015 Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, som arbejder med udsatte børn/unge eller med mennesker med særlige behov

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus fordelt over 3 mdr.

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus fordelt over 3 mdr. Mentorgrundkursus - for dig der arbejder med unge og unge voksne 3-dags kursus fordelt over 3 mdr. Dato Ryomgård Dag 1 d.11. februar Dag 2 d.17. marts Dag 3 d.14. april Tilmeldingsfrist d. 11. januar 2015)

Læs mere

www.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009

www.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009 www.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009 Elbjerg Kursuscenter Undervisere Helle Jensen Cand.psych. med autorisation

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus Kurser - Konferencer - Klientforløb - Mentorer Afd. i: Ryomgård, Aarhus, Randers, Skanderborg, Hillerød Mentorgrundkursus - for dig der arbejder med unge og unge voksne 3-dags kursus Dato 1. dag: 17. september

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER Punktuering, fokusskift, lineær og cirkulær årsagsforståelse, reframing, åbne spørgsmål og refleksiv kommunikation Lyngby

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Dagsorden for konstituerende styrelsesmøde i KAPS 21. november 2014

Dagsorden for konstituerende styrelsesmøde i KAPS 21. november 2014 1 Dagsorden for konstituerende styrelsesmøde i KAPS 21. november 2014 Deltagende: Niels Morre, Lotte Sønderby, Susanne Zajac, Mads Huse-Pedersen, Charlotte Igel Referent: Charlotte Godkendelse af dagsorden

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere