MAGASIN. S o 9. 6> & VI. / x Z. fap Jjjr KØBENHAVNS RAADHUS- BIBLIOTEK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAGASIN. S o 9. 6> & VI. / x Z. fap Jjjr KØBENHAVNS RAADHUS- BIBLIOTEK"

Transkript

1

2 MAGASIN S o 9. 6> & VI / x Z EX LIBRI3 fap Jjjr Tu M im p mw KØBENHAVNS RAADHUS- BIBLIOTEK EH

3 En Eg vokser op... Jens Villadsens Fabriker gennem 50 Aar København 1944 Stadsingeniørens Oirektomt Kai mhaon

4 f I ANLEDNING AF AT DET I 1944 ER 50 AAR SIDEN JENS VILLADSENS FABRIKER BLEV GRUNDLAGT, ER DETTE HISTORISKE SKRIFT UDARBEJDET TRYKT I EKSEMPLARER DYVA & JEPPESENS BOGTRYKKERI AKTIESELSKAB KØBENHAVN

5 den sidste Snes Aar af forrige Aarhundrede indlededes en af de største Byggeperioder, Danmark har kendt. Med Travlheden fulgte ogsaa Omvæltninger indenfor Bygningsteknikken, og i et stadigt stigende Tempo indførtes nye Materialer og tekniske Fremskridt. Byggeriet var i Overgangsalderen og kæmpede sig igennem en begivenhedsrig, men ogsaa meget vanskelig Periode. Saaledes var de Forhold, hvorunder den unge Jens Villadsen startede, da han i 1872 søgte Borgerskab som Tømrermester i København, efter i nogle Aar at have virket i sin Fødeby, Aalborg. Han arbejdede hurtigt sin ny Virksomhed i Hovedstaden op og tog i mere end 20 Aar Del i det store Byggeri. Samtidig interesserede han sig, som den virksomme Mand han var, ogsaa for tekniske Fremskridt og kom derved ind paa en Forbedring af Tjærepaptagene, der efterhaanden havde vundet en vis Udbredelse, navnlig som Tag paa Bygninger i Landbruget og Industrien, men ikke fuldt ud svarende til de Forhaabninger, der var stillet til dem. Tagene blev nemlig vedligeholdt med en Tagtjære, der simpelthen bestod af det tykke Bundfald, der blev tilbage i Tagpapmaskinerne. Dette Produkt kaldtes»taglak«; Taglakken havde en tyktflydende Konsistens og maatte derfor opvarmes før Paastrygningen. Bagefter stivnede den hurtigt og lagde sig ovenpaa Tagpappet som en tyk Skal. Efterhaanden som det ene Lag blev strøget ovenpaa det andet, blev Skallen saa svær, at den flød ud, naar Solen skinnede paa Taget. Taglakken kunde ligge som uformelige Tjærebølger, der undertiden drev ud over Tagskægget. Om Vinteren blev Taglakken haard og sprængtes, saa der kom dybe Revner i Taget og dermed Utætheder, som det var svært at komme tillivs. Jens Villadsen eksperimenterede paa egen Haand med Fremstillingen af en Tagtjære, der var letflydende og kunne paastryges uden at være opvarmet. Dens Klæbeevne var større end Taglakkens, og den var saa smidig, at den kunde trænge ind og lukke alle Huller og Revner. Samtidig skiftede den ikke Karakter hverken i Sol eller Frost. I 1894 var Jens Villadsen naaet saa vidt, at han kunde bringe Varen frem paa Markedet. Han havde ladet udtage Patent Nr og indregistrerede Materialet under Navnet»Dansk 3

6 r Tagpixtjære«. Tagpixtjæren blev fremstillet af præpareret Stenkulstjære tilsat Harpix, Olier og pulveriserede Mineralier. Samtidig udarbejdede han en Metode, hvorefter man med Lærredsstrimler, der var imprægneret med den ny Tagpixtjære, kunde tætte større Huller og Revner i Tagene. Dette gjaldt ikke alene Tagpaptage, men ogsaa Zinktage, der var stærkt benyttet i Byg- TØMRERMESTER JENS VILLADSEN Virksomhedens Grundlægger født 1842, død geriet i Aarene op til Aarhundredeskiftet særlig i Hovedstaden, hvor man i videste Omfang, for at udnytte Tagetagen uden at overtræde Byggelovens Højdebestemmelser, anvendte flade Tage. Zinken var straks blevet modtaget med Begejstring. Man mente, den gav et tæt og uforgængeligt Tag, men som Aarene gik, viste det sig, at Byen og Metaltaget havde svært ved at forliges. Kulstøvet fra de mange Skorstenes Røg lagde sig paa Zinken og fremkaldte en stadig Tæring. Saa maatte Blikkenslagerne til, og Reparationerne foregik ved Lodning. Med Jens Villadsens 4

7 Blandekar for Tagpixtjære. Fabrikens første Maskine. Tagpixtjære havde man faaet en baade hurtigere og sikrere Metode. Gennem Produktionen af Tagpixtjære lagde Tømrermester Jens Villadsen Grunden til den vidtforgrenede Virksomhed, der i Dag er samlet under Aktieselskabet Jens Villadsens Fabriker. Hans første»fabrik«laa ude paa Lampevejen, nu Finsensvej paa Frederiksberg. Det var langt udenfor Byen. Paa Grunden stod der to Træskure; i det ene var der anbragt en Blandemaskine, som blev drevet med et Haandsving; det andet tjente som Lager for Raavarer og Emballage. I Gaarden havde man en stor Jerngryde ovenpaa et muret Ildsted større var de tekniske Installationer ikke. Men den ny Fabrikant var en driftig Mand, og han havde et godt Navn i Byggeverdenen. Kunderne kom hurtigt. Blandt de første var Tuborg Bryggerierne, Tivoli, De danske Statsbaner, Orlogsværftet og Frihavnen, som endnu 50 Aar efter hører til Aktieselskabet Jens Villadsens Fabrikers faste Kunder. I Løbet af faa Aar havde Tømrermester Jens Villadsen faaet skabt et saa sikkert Grundlag for sin ny Virksomhed, at han helt lagde sit oprindelige Haandværk paa Hylden og helligede sig Fabriken. Til at begynde med beskæftigede han to Mand, og Udgifterne var til at overse. Den samlede Dagløn udgjorde syv Kroner, endskønt man arbejdede i tolv Timer inklusive de traditionelle Frokost- og Middagshvil. For Jens Villadsen selv var Arbejdstiden nu væsentligt længere. Han tog fat Kl. halv seks om Morgenen og sluttede først henad ti om Aftenen. Men Fremstillingen af Tagpixtjæren var heller ikke nok for ham i det lange Løb. Da denne Vare var indarbejdet, saa han sig om efter andre Arbejdsmuligheder, og ganske naturligt fulgte nu direkte Entrepriser med Oplægning af Tagpap. Tagpaptækning blev dengang i stor Udstrækning udført af Tagpapfabrikerne ved Hjælp af Arbejdere, der den ene Dag arbejdede paa Fabriken og den næste blev sendt ud for at lægge Tagpap op. Mange af dem havde ikke større Kendskab til dette Arbejde, men Jens Villadsen uddannede Specialarbejdere til Tagtækning og kunde derigennem yde større Garanti for Kvalitet. 5 er Hof det bedste Materiale til" Overstrygning af Pap- og Zinktage og gjør disse fuldstændig vandtætte. Overslag og Arbejders Udførelse ved Tømrermester Jens Villadsen, Herluf Trollesvej 4, Kbhvn. V. I Telefon Sælges ogsaa i Fustager. 8 Øre pr. Pd. til Pap-, 10 Øre pr. Pd. til Metal tage. Den første Annonce.

8 ra Dag til Dag voksede Omsætningen, og Jens Villadsen saa de Fremtidsmuligheder, der laa for den, der virkelig vilde sætte hele sin Energi ind paa at følge Udviklingen i den moderne Tagteknik. Da hans Søn Chr. Villadsen i Efteraaret 1903 kom hjem fra Udlandet, hvor han i nogle Aar havde søgt videre Handelsuddannelse, knyttede han ham til Forretningen for at give den en bedre købmandsmæssig Organisation. Der var nok at gøre for dem begge. Med stor Opmærksomhed fulgte Far og Søn de ny Fabrikationsmetoder, der kom frem i Udlandet indenfor Specialet Tagtækning. Særlig Interesse havde Udnyttelsen af den amerikanske Metode til Fremstilling af tjærefrit Tagpap. Dette Materiale var langt mere holdbart end den gammeldags Tjærepap, fordi Imprægneringsstoffet Asfalt ikke indeholdt flygtige Bestanddele og derfor ikke krævede Vedligeholdelse ved stadige Overstrygninger. Resultatet blev, at Jens Villadsen sikrede sig Eneforhandling for Danmark. Den ny Vare fik Navnet»leopal«, og alle var forsaavidt enige om at anerkende det Fremskridt, Icopalen betød. Paa den anden Side virkede det som altid, naar en Forbedring skal gennemføres, noget chokerende, at Prisen selvfølgelig laa højere end paa den gamle, mere primitive Vare. I dette Tilfælde drejede det sig ikke om saa lidt; Icopalen var tre Gange saa dyr som Tjærepappet. Det var et Problem. Men saa tog Jens Villadsen den raske Beslutning at tilbyde ti Aars Garanti for Tæthed og Holdbarhed uden Vedligeholdelse. Det var maaske nok en Risiko, men han troede selv paa Produktet og var klar over, at naar man krævede Tillid, maatte man ogsaa vise Tillid. Omsætningen steg, uden at man derfor slog sig til Ro, nu da Sukcessen var sikret. Den næste Nyhed var Tagpixfarver til Maling af sorte Tagpaptage. Det har ogsaa sin Værdi at sætte lidt Kulør paa Tilværelsen, og de sorte Tage virker ikke opmuntrende. Der var efterhaanden gaaet tretten Aar siden Starten tretten haarde Arbejdsaar, men de havde givet Foretagendet en saadan Vækst, at man kunde begynde at se sig om efter Markedet udenfor Danmarks Grænser. I 1907 startedes ved et Samarbejde med en svensk Tagpapfabrik Svenska Tagpixf abriken. Dermed førtes Virksomheden over paa svensk Grund, og man var inde paa en Linie, som siden er fulgt, saaledes at Jens Villadsens Fabriker er blevet en skandinavisk Koncern, der foruden de danske Fabriker ogsaa omfatter Fabriker i Sverige, Norge og Finland. Man var efterhaanden naaet til et Punkt, hvor Haandværkerens praktiske Erfaring ikke var tilstrækkelig. Opgaverne blev stadig mere komplicerede. Der blev Brug for en Kemiker, og nu knyttedes for første Gang en Ingeniør til Fabriken. Forinden var Forholdene paa Finsensvej blevet for smaa. Virksomheden var blevet flyttet til Herluf Trollesvej Nr. 4, hvor man indrettede en større Bygning til Fabrikationen og fik Dampkedel og elektrisk Drivkraft. Den unge Ingeniør, der kom til at lede de kemiske Eksperimenter, var ansat paa Statsbanernes Laboratorium, og Arbejdet hos Jens Villadsen udførte han om Aftenen. Jens Villadsen lejede et Labo-

9 Samtidig Tegning af Pladsen paa Lampevej, nu Finsensvej, hvor Jens Villadsen begyndte Fabrikationen af Tagpixtjære ratorium i en Kælder paa Hjørnet af Gothersgade og Søtorvet; endnu gik man beskedent frem. Gennem Laboratoriearbejdet kom Chr. Villadsen ogsaa i Forbindelse med Laboratorieforstander Karl Meyer, den senere Professor og Formand for Industriraadet. Der indlededes hermed et betydningsfuldt Samarbejde, som vedvarede uden Afbrydelse til Professor Karl Meyers Død i Karl Meyer var en Kapacitet indenfor den tekniske Kemi og tillige i Besiddelse af stor finansiel Viden og sjældne Evner som Organisator. Indtil dette Tidspunkt var Icopalen blevet importeret og kun solgt her i Landet igennem Jens Villadsen, men man var blevet klar over, at Fabrikationsretten, der tilhørte Firmaet Otto Herr & Co. i Hamborg, kunde købes for Danmark mod en Licensafgift. Det var en Chance. Men saa maatte Kapitalen forøges, og det faldt naturligt samtidig at omdanne Forretningen til et Aktieselskab. Planerne blev udarbejdet, og alt var i den smukkeste Orden; man skulde blot have Støtte hos en Bank. Dette viste sig dog at blive langt vanskeligere end forudset, for i Bankverdenen var man ikke klar over de Muligheder, den ny Virksomhed indebar. Der blev svaret, at Projektet ikke havde nogen Interesse, Danmark havde Tagpapfabriker nok: En ny Fabrik vilde antagelig slet ikke kunne klare sig. Paa et vist Tidspunkt var Grundejerbanken dog villig til at tage Spørgsmaalet op, men Banken stod paa svage Fødder, og nogle Dage senere indtraadte det store Byggekrak i 1908, der gik saa haardt ud over Grundejerbanken, at den maatte standse sine Betalinger. Saa blev Aktieselskabsplanen skrinlagt. Øjeblikket var endnu ikke inde til at gennemføre de paatænkte Reformer. Man maatte fortsætte som hidtil og saa regne med, at den Dag vilde komme, hvor ogsaa Finansverdenen forstod, hvad Firmaet var værd. 7

10 er fulgte nogle forcerede Arbejdsaar. De øvrige Tagpapfabrikanter var blevet opmærksomme paa Jens Villadsens stigende Omsætning, og Konkurrencen skærpedes. Undertiden gik det haardt til. En afgørende Sejr blev vundet, da Jens Villadsen i 1910 fik overdraget Tækning af de store Perronhaller paa den ny Københavns Hovedbanegaard, der var under Opførelse. Det var et Arbejde, der blev lagt Mærke til. Firmaet kom ogsaa til at udføre Isoleringen af Tagbeklædningen under Skifertaget paa Banegaardens Hovedhal og i Forbindelse med disse Anlæg det meget interessante Arbejde: Isolering af Banegraven til den ny Boulevardbane. Alle Steder anvendtes Icopal. I økonomisk Henseende var Entreprisen ikke attraaværdig. Der var ved Boulevardbanen mange Vanskeligheder at overvinde, fordi Grundvandet stadig trængte igennem. Men Materialet bestod sin Prøve, og det var det vigtigste. Da Firmaets Grundlægger, Tømrermester Jens Villadsen, døde i 1910, efterlod han sig en blomstrende Forretning, skabt paa Grundlag af hans personlige Initiativ, Dygtighed og Udholdenhed. Han havde allerede forinden forudset den Udvikling, der maatte komme. En Gang sagde han:»det her kan blive til noget stort. Jeg vilde ønske, jeg var noget yngre.«selvfølgelig stødte man stadig paa den Indvending, at Icopalen var et udenlandsk Materiale og ikke burde foretrækkes for danske Produkter. Dette Synspunkt havde Firmaet selv været inde paa, da det i 1907 søgte at skaffe Kapital til Start af en hjemlig Produktion, og man ventede fortsat paa det Tidspunkt, hvor den oprindelige Plan om at bygge en Fabrik, der kunde fremstille Icopal, lod sig realisere. Det kom i Man henvendte sig atter til Professor Karl Meyer, der var villig til at foretage en Rejse til den tyske Fabrik og her gøre sig bekendt med Indretningen og Fabrikationen; han fandt alt tilfredsstillende og opstillede en Rentabilitetsberegning, der blev forelagt Bankierfirmaet J. M. Levin & Co. Rentabilitetsberegningen var udregnet paa Basis af Ruller Icopal 6000 til Salg og 4000 til Tagtækninger, og Ruller Tjærepap placeret paa lignende Maade; desuden paa Fabrikation og Salg af 500 Tons Tagpixtjære og Farver og Entreprisearbejder for Kr Pengene var smaa i 1912, det er ganske morsomt at se, hvor beskedne Beløb, man regnede med, da Aktieselskabet overtog Selskabets Aktiver. Aktieselskabet skulde overtage Varelageret for ca. Kr. 8000,. Udestaaende Fordringer for ca , Inventar, Maskiner o. s. v. for Kr Firmaet Jens Villadsens Fabrikers Interesser i den svenske Fabrik indgik ikke i Overenskomsten, men Aktieselskabet forbeholdt sig Ret til senere at overtage disse. J. M. Levin & Co. accepterede Forslaget, og den 29. September 1912 stiftedes Aktieselskabet Jens Villadsens Fabriker med en Kapital paa Kr Stifterne var: Fabrikant Chr. Villadsen, Professor Karl Meyer, Tømrermester Eli Unmack, Vekselererne Martin og Johan Levin, der repræsenterede Bankierfirmaet I. M. Levin & Co., og Overretssagfører Axel Simonsen. Chr. Villadsen blev Direktør. 8

11 Icopal-. Tagpap- og Vejmaterialefabriken i Tømmerup ved København. a Aktieselskabet Jens Villadsens Fabriker tog fat paa at virkeliggøre Tanken om at bygge en Fabrik for Icopalfremstilling, blev der indgaaet en Overenskomst med den hidtidige Leverandør Otto Herr & Co., der skulde stille hele sin Organisation til Raadighed og garantere en bestemt Fremstillingspris. Den samlede Sum for denne Medvirken blev sat til en Sum af RM, der skulde betales i to Rater. Den nye danske Fabrik, der var at betragte som et lille lokalt Foretagende, viste sig at være i Besiddelse af en Livskraft, som maaske kun de færreste havde ventet. Tre Aar senere ændredes Kontraktens Bestemmelse om, at Virkeomraadet var begrænset til Danmark, saa ogsaa Sverige hørte med, og i Foraaret 1918 tog man det næste Skridt, der gav Jens Villadsens Fabriker Adgang til at fabrikere og sælge sine Produkter i alle Lande undtagen Tyskland, Østrig, Balkan og Østersøstaterne. Saa gik der fire Aar, da var det danske Selskab blevet saa stærkt, at det mod en kontant Udbetaling udløstes for enhver Begrænsning af sin Handelsfrihed. Med de sidste Data foregriber vi den kronologiske Beretning om en Række vigtige Begivenheder, der gik forud. Da Aktieselskabet var dannet, skulde man se sig om efter en Plads til den ny Fabrik. Det var slet ikke saa nemt. Brandpolitiloven krævede, at en saadan Virksomhed skulde ligge paa et stort Areal med en betydelig Afstand til Naboerne. Desuden ønskede man Plads ved Jernbane og i Nærheden af Havn. Til sidst fandt man et Areal i Maglebylille paa Amager. Der kunde Fabriken faa Tilslutning til Amagerbanen ved Tømmerup Station, og Kørslen til Havnen i Kastrup var overkommelig. Om selve Handelen fortælles det, at Ejeren, en gammel Amagerbonde, var lidt svær at træffe. Selskabets Ledelse søgte ham forgæves paa forskellige Beværtninger og fandt ham omsider i Gæstgivergaarden»Falken«paa Christianshavn, hvor der med det samme blev skrevet en Slutseddel og drukket Lidkøb i Form af en Tuborg-Øl. Tjeneren kom først med en gammel Carlsberg, men den afviste Professor Karl Meyer som absolut uegnet til Formaalet han var nemlig Medlem af Tuborgs Bestyrelse.

12 f Det var i de Tider, da Amager endnu laa langt væk fra København, Landevejen løb frit mellem store Marker med Grøntsager, og der blev betalt Bompenge - 32 Øre for et Tospand og 16 Øre for en Enspænder. Fabriken kom i det hele til at koste smaa Kroner. Foruden leopal var den indrettet til at fremstille Tagpixtjære, Tagpixfarver, Løvepap og Sandtagpap. Straks voldte Fabrikationen af leopal en Del Bekymringer. Man kunde ikke give Materialet den rigtige Under- og Overflade, og det tyske Firma, der havde paataget sig at lede den tekniske Tilrettelæggelse, var ikke i Stand til at løse dette Problem. En Tid saa det hele ikke saa godt ud. Men saa tog Fabrikens egne Folk fat, og de fandt en Udvej, saa man naaede frem til et Produkt, der var af bedre Kvalitet end den leopal, der tidligere var importeret. Aktieselskabet fik Kontorer paa Amagerbrogade Nr. 8 i to smaa Værelser. Personalet bestod af en Bogholder og en Kontordame foruden Fabriksbestyreren og en Bygningskonduktør til at passe Entrepriser med Tagtækning. Kontoret laa overfor Amagerbros Godsbanegaard, hvor man havde bygget et Skur for Varer til By-Ekspedition. Bogholderen maatte ogsaa passe Lageret ved Hjælp af en Arbejdsmand, der var ikke Raad til en Telefon til Skuret, saa al Ekspedition maatte ske i Løb. Direktør Villadsen passede foruden Rejserne rundt om i Landet ogsaa Korrespondancen paa sin Skrivemaskine. Der var ikke 8 Timers Arbejdsdag, Arbejdet sluttede, naar alt var i Orden om Aftenen, og paabegyndtes tidligt næste Dag. Den ny Fabriks Start svækkede selvfølgelig ikke Konkurrencen. Den blev tværtimod haardere, og der maatte sættes en efter Datidens Forhold omfattende Propaganda i Gang for at sikre Foretagendet. Omkostningerne var større end straks beregnet; man maatte kæmpe for Livet. Derfor saa det næsten ud som en Katastrofe for det nystiftede Selskab, da Verdenskrigen udbrød i 1914, og alting standsedes. Ingen vidste, hvad der vilde ske. Personalet blev indkaldt til Militærtjeneste. Der maatte over Hals og Hoved engageres midlertidig Hjælp, og en Dag i August fik Fabriken tilmed Besøg af en Ingeniørkaptajn, som meddelte, at Bygningen langs Jernbanen skulde fjernes, for at der kunde blive Plads til et Batteri; man fandt dog heldigvis en egnet Plads paa Marken ved Siden af. Kort efter mødte Politiet med en Beskyldning for Spionage. Vagtposter havde konstateret Lyssignaler, udsendt fra Fabrikens Vandtaarn, og der gik Rygter om, at Betonfundamenterne under Maskinhuset var maskerede Kanonstillinger. Det tog Tid at forklare, at Lyssignalerne stammede fra Genskæret af Ilden i Kedlerne, der kunde ses, naar Fyrdørene blev aabnet, og at Betonfundamenterne ganske vist var svære, men det skyldtes udelukkende Ønsket om at holde Grundvandets Tryk ude. 10

13 Svenska Icopalfabriken ved Industrihavnen i Malmø. Den fremstiller leopal, Tagpap, Vejmaterialer og Isolationsmaterialer var et svært Aar at komme igennem. Maaneder gik inden den første Forskrækkelse fik sat sig. Bagefter var Efterspørgslen stor nok paa Byggematerialer, men hc-z nu kneb det med at faa de normale Tilførsler af Raamaterialer, specielt naar det gjaldt Asfalt. Gamle Forbindelser udgik, ny maatte skaffes. Heldigvis var man saa forudseende at opkøbe den Asfalt, der kunde skaffes, indtil Importen af Asfalt i 1917 blev fuldstændig standset. Den næste Vanskelighed var Raapap. En Tid spekulerede man paa at starte en dansk Fabrikation og havde Planerne liggende parat, men det viste sig, at Papirfabrikerne havde sikret sig en Overenskomst med Kludehandlerne over hele Landet om et samlet Opkøb af de Klude, der bruges i Raapapfabrikationen. Dermed blev Opgaven for svær for en ny Fabrik. I sidste Øjeblik fik man en svensk Forbindelse. Disse Dispositioner satte Selskabet i Stand til at forsyne det danske Marked med leopal og Tagpap i de gode, gamle Kvaliteter, medens Konkurrenterne led af Mangel paa Raamaterialer, og her grundlagde Selskabet sin Stilling som den førende Tagpapfabrik i Danmark, en Stilling Selskabet ogsaa har opnaaet i de andre nordiske Lande, hvor det har Tagpapfabrikker. løvrigt gav Perioden Anledning til en rig Byggevirksomhed, og Salget af Tagpap var stort i disse Aar. En af de mest omfangsrige Entrepriser blev sluttet med Staten, der i 1917 byggede Barakker til Krigsfangelejre ved Horserød og Hald. Her blev Tagene tækket med leopal og Væggene isoleret med Vægpap. Alene Kontrakten medlhorserødlejren løb op til Kr Industrien foretog store Udvidelser, og mange nye Fabriksanlæg blev byggede. Landbruget benyttede Lejligheden til Fornyelse af deres Metaltage. Metal var i høj Pris, saaledes at det kunde betale sig at erstatte disse Tage med Icopaltage. Noget lignende fandt Sted i København, hvor Zinken paa Beboelsesbygninger blev taget af og solgt og erstattet med Icopaltage, et Bytte som man ikke har haft Lejlighed til at fortryde, da det har vist sig her som andre Steder, at Icopaltage staar over Metaltage. Interessen for Virksomheden steg ogsaa i Sverige. Der kom Tilbud om store Entrepriser. Det hele udviklede sig paa en Maade, saa man blev klar over, at det maatte være rigtigt at lave 11

14 en selvstændig Fabrik for Icopal paa den anden Side af Sundet. Ganske vist forudsatte Medejerskabet i Svenska Tagpixfabriken, at Jens Villadsens Fabriker ikke drev Tagpap-Fabrikation i Sverige, men denne Overenskomst blev ændret, saa man i 1915 kunde grundlægge Svenska Icopal- & Tagpixf abriken, og dermed skabtes en Mønsterindustri, der skulde blive Sveriges største Tagpapfabrik. Krigsaarene, som begyndte med en øjeblikkelig Lammelse af alt Initiativ, udvikledes til en Travlhedsperiode. Grunden i Tømmerup var allerede i 1915 for lille og maatte forøges med tre Tdr. Land. Fabriken blev udvidet, der blev bygget Bestyrerbolig og de første Lejligheder til faste Arbejdere. Tilsyneladende havde dansk Industri i disse gyldne Aar uophørlig Medvind; men siden viste det sig, at netop denne Periode indeholdt et særligt Risikomoment, fordi man mange Steder overvurderede Fremtidsudsigterne og fuldstændig lod sig forblinde af den øjeblikkelige Medbør, uden Tanker for at Vinden kunde slaa om og ændre alle trufne Dispositioner. Der skulde navigeres med større Agtpaagivenhed end nogensinde, idet den aktuelle Situation krævede en Produktionsforøgelse for at tilfredsstille Efterspørgslen. Her stod man over for et Hensyn til Kunderne, hvis Interesser ikke maatte tilsidesættes. Den industrielle Udvikling gennem de første Aar af forrige Verdenskrig var et af de vanskeligste Afsnit i dansk Erhvervslivs Historie, ikke mindst for Virksomheder, der som Jens Villadsens Fabriker allerede var inde i en naturlig Vækst og derfor skulde udvide sit Virkefelt. Henimod Slutningen af 1916 tegnede det til en ny Forsyningskrise for Raapap, og man kunde ikke længere være afhængige af de usikre Raapapleverancer. Der blev saa truffet en rask Beslutning, og Akts. Jens Villadsen vedtog at købe Fabriken A. B. Lagamill, Timsfors, for 1 Million Kroner. Alt syntes at være i den bedste Orden, men pludselig kom de svenske Myndigheder og erklærede, at Udlændinge ikke kunde faa Koncession paa Udnyttelsen af den Vandkraft, der var en Forudsætning for Fabrikens Drift. Man maatte derfor nøjes med en Kontrakt om Leverance af Raapap til de Fabriker, man havde i Gang. Naa, der blev nu ogsaa Brug for Kapital paa anden Maade. Paa det danske Marked var der dukket en Konkurrent op, idet den største Tagpapfabrik»Dortheasminde«ved Horsens var begyndt at fabrikere en tjærefri Tagpap, som den søgte at sætte op imod Icopal. Ejeren blev dog ked af Konkurrencens Tempo og tilbød Jens Villadsens Fabriker at købe Virksomheden. Det skete i Januar 1917.»Dortheasminde«var pudsigt nok startet samme Aar, som Jens Villadsen begyndte at lave Tagpixtjære, saa denne Del af Virksomheden jubilerer sammen med Hovedfabriken. Paa»Dortheasminde«fabrikerede man et anerkendt Tagpapmærke, den sandfri Tjærepap»Herkules«, der var det mest solgte her i Landet. Denne Fabrikation fortsattes ogsaa efter Overtagelsen lige til 1936, hvor Fabriken brændte. Med Genopbygningen blev»dortheasminde«indrettet til Vejmaterialefabrik. Det er nu en Historie for sig, om hvilken vi først senere skal berette. 12

15 Fjeldhammer Brug ved Oslo fremstiller Icopal, Tagpap, Vejmaterialer, Raapap, Bogbinderpap og Kunstlæder. Norge var Icopalen langsomt blevet indarbejdet, og efter Bergens Brand i 1916 steg Efterspørgslen. Fra norsk Side opfordrede man Jens Villadsens Fabriker til at starte en selvstændig Fabrikation i Norge. Resultatet blev, at der i 1918 dannedes et norsk Aktieselskab, som købte en gammel Tagpap- og Raapapfabrik»Fjeldhammer Brug«ved Strømmen Station en Snes Kilometer fra Kristiania. Dermed fik Jens Villadsens Fabriker endelig begyndt paa en egen Raapapfabrikation. Men Fødselsvanskelighederne var svære. Man stod midt i en Krigsperiode. De eksisterende Maskinanlæg var utidssvarende og skulde fornyes. I Virkeligheden blev det en helt ny Fabrik, der rejstes. De norske Interessenter i Selskabet og Ledelsen viste sig at være mindre modstandsdygtige end beregnet. Det danske Moderselskab blev spændt haardt for, og det endte med, at Jens Villadsens Fabriker i 1922 maatte overtage hele Kapitalen og dermed ogsaa den økonomiske Garanti. Den norske Fabriks Start var maaske nok et voveligere Eksperiment, end man straks havde forudset. Fjeldhammer Brug satte i en Periode Ledelsen af Jens Villadsens Fabriker graa Haar i Hovedet, og der var ogsaa et Øjeblik, hvor man ønskede, Selskabet aldrig havde begyndt paa dette Foretagende. Det viste sig dog, da de aktuelle Vanskeligheder var overstaaet, at være en klog Disposition. Med Fjeldhammer Brug kom Koncernen Jens Villadsens Fabriker til selv at beherske Raapapfremstillingen og var ikke mere bundet til usikre Leverancer eller underkastet de Karteller, som søgte at monopolisere Markedet. Man kunde - hvad der maaske var endnu vigtigere - direkte arbejde med Raapappets Kvalitet og producere netop de Varer, som var egnede til den stadig mere omfattende Industris forskellige Formaal. Det lader sig ikke gøre at fremstille den følgende Udvikling Trin for Trin, for det gik i disse Aar saa stærkt, at de forskellige Interesser i Danmark, Norge og Sverige voksede sideløbende. Den ny Fabrik i Malmø blev indviet i 1916, Fabriken Dortheasminde købt i 1917 og Fjeldhammer Brug i Paa fem Aar var det lille Selskab, der som tidligere nævnt blev 13

16 dannet under meget beskedne Former for at optage en Fabrikation af leopal i Danmark, blevet til en skandinavisk Koncern, der raadede over fire Fabriker: to i Danmark, en i Sverige og en i Norge. Da Krigen sluttede, aabnedes der ogsaa Muligheder for et Marked udenfor Skandinavien deltog Jens Villadsens Fabriker i Udstillingen i Bruxelles og kom derfra i Forbindelse med hollandske Kredse. Man oprettede et Kontor i Amsterdam, hvorfra der gjordes betydelige Forretninger saavel i Holland som Luxembourg og Belgien, og i 1928 ønskede et hollandsk Konsortium at bygge en selvstændig Icopalfabrik i Holland. Rettighederne blev ogsaa erhvervede, men Fabriken kom aldrig i Gang, og det hollandske Marked blev siden stadig forsynet fra Danmark. Efterkrigsaarene rummede en fortsat Fremgang. Byggeriet havde en stor Tid overalt, men Konkurrencen blev ogsaa større - nu var det ikke længere indenlandske Fabriker, det drejede sig om. Ogsaa udenlandske Producenter søgte at vinde Fodfæste i Skandinavien, og der maatte mange og lange Forhandlinger til for at naa frem til en rimelig Ordning. Nu skulde man maaske synes, at den videre Fremdrift kun var et Spørgsmaal om at sikre den vundne Placering og holde Kvaliteten af Materialerne oppe, men der meldte sig mange Opgaver. Saaledes havde Byggemyndighedernes Indstilling overfor Tagpaptækning ikke fulgt med i Udviklingen. Man betragtede stadig de ny Materialer med en vis Skepsis og anførte særlig Brandfaren som Begrundelse, uagtet det var en Kendsgerning, at ikke en eneste Brand var opstaaet ved Antændelse udefra af Tagpaptage. Tværtimod var mange Brande blevet begrænset, idet Ilden ikke kunde komme igennem Tagpappet. Alle Forsikringsselskaber og Kreditforeninger anerkendte Tagpap som haardt Tag i Klasse med Metal og Sten, men det var ikke tilstrækkeligt. Paa Initiativ af Direktør Chr. Villadsen blev der af Industriraadet nedsat et Udvalg, som skulde forhandle med Byggemyndighederne. Udvalget anmodede Statsprøveanstalten om at gennemføre en Forsøgsrække. Der blev ligefrem bygget et Prøvehus fyldt med brandbare Materialer og tækket med Tagpap, hvorefter Huset antændtes. Teorien om Brandfaren modbevistes eftertrykkeligt, og det lykkedes efter denne meget langvarige Dokumentation at faa den gamle Indstilling ændret, saa da den ny Byggelov traadte i Kraft i 1939, indsattes der detaljerede Bestemmelser, hvorefter Tagpap og navnlig leopal fik en meget gunstigere Stilling som Tækkemateriale end før. Femten Aar tog det at vinde frem til denne Anerkendelse. Da Tømrermester Jens Villadsen startede i 1894, anbefalede han sine Varer gennem en lille Annonce, som vi gengiver andetsteds. Med Tiden blev Propagandaen et Felt for sig. For at lære alle, hvad der var opnaaet gennem moderne Teknik, udsendtes der aarligt i mægtige Oplag Kataloger, Prøver, Prisberegninger og Konstruktionsanvisninger. Der blev udskrevet en Arkitektkonkurrence.om Anvendelse af leopal, og delvis paa Grundlag af Konkurrenceresultaterne udsendtes en Haandbog i moderne Tagtækning, som gjorde Rede for alle de forskellige 14

17 Dortheasminde ved Horsens, der nu helt er forbeholdt Tjæredestillation og Vejmaterialefabrikation. Former for Tækning med saavel almindeligt Tagpap som Icopal. Den direkte Propaganda støttedes af en udstrakt Avertering i Dagbladene. Men en Vares Sukces kan i det lange Løb ikke bygges paa Reklame. Reklamen kan kun understøtte det Salg, der er naturligt betinget af Varens Egenskaber, og et industrielt Produkt kan end ikke regne med at have et sikkert Marked, med mindre der til Stadighed føres en omhyggelig Kontrol med dets Kvalitet og udføres et videnskabeligt Arbejde for til enhver Tid at holde Produktet oppe i det Plan, som Videnskabens Fremskridt muliggør. Derfor har Laboratorierne spillet en stor Rolle for Jens Villadsens Fabriker. Det lille Laboratorium, der ved Aarhundredets Begyndelse blev indrettet i en Kælder paa Søtorvet, er blevet efterfulgt af store selvstændigt arbejdende Laboratorier med fortsat løbende Forsøgsrækker og daglig Driftskontrol rundt paa de forskellige Fabriker. Ti videnskabeligt uddannede Ingeniører er knyttet til Koncernen. enne tekniske Organisation satte i 1927 Jens Villadsens Fabriker i Stand til at inddrage ogsaa Vejmaterialer under sit Virkeomraade. Man var indstillet paa Arbejdet med Anvendelsen af Asfalt, og Skridtet fra Tagoverfladen til Vejbelægningen var derfor slet ikke saa stort, som det umiddelbart kunde synes. Der blev oprettet Afdelinger for Fabrikation af Asfaltemulsion til Overfladebehandling af Veje. I en Periode rejstes der overalt, jævnsides med Biltrafikkens voldsomme Fremgang, Kravet om at faa Vejnettet forbedret, ikke alene gennem Bygning af ny Veje, men i nok saa høj Grad ved at befæste de gamle, makadamiserede Vejbaner med bituminøse Stoffer. Ved sagligt at gaa ind paa dette Spørgsmaal og paa videnskabeligt Grundlag tilrettelægge en Fabrikation af Vejmaterialer startedes en helt ny Epoke for Aktieselskabet Jens Villadsens Virksomhed. Fabriken i Tømmerup var fra Tid til anden blevet udvidet. Nu blev der købt mere Jord, saa det samlede Omraade efterhaanden naaede op paa at dække fjorten Tdr. Land, og man byggede en Fabrik for Asfaltemulsion, Tjæredestillation og Vejtjærefremstilling samt en Fabrik for Asfaltpulver. Paa Dortheasminde, hvor man havde et tilstrækkeligt Jordtilliggende, byggedes et lignende Anlæg. I Malmø havde man faaet en Fabrik for Asfaltemulsion, og i Oslo baade en Emulsionsfabrik og en Vejtjærefabrik. De ny Produkter blev»leobit«,»tarox«og»stahlas«. Det sidste 15

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

En mand & hans chipskartofler

En mand & hans chipskartofler 26 Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 PORTRÆT En mand & hans chipskartofler Der er efterhånden gået 26 år siden Thorsens Chipskartofler blev startet, men grundidéen er stadig den samme: faste aftaler og stabile

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 4210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS /Jura Eksamensdato: 17. august 2015

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Gratis Biltur til Skolen.

Gratis Biltur til Skolen. Omtale 3/1 (fuldt gengivet) Direktørskiftet ved Odsherred Slagteri. Fra og med den 31. December fratraadte Direktør P. Chr. Pedersen sin Stilling som Slagteridirektør i Nykøbing og har fra i Gaar overtaget

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer

Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer Dansk Byggeri har spurgt en stikprøve af sine medlemmer om deres brug af arbejdskraft i 2006 og deres behov for arbejdskraft

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

Truck of the year 2008.

Truck of the year 2008. Den nye TGS. Truck of the year 2008. www.man.dk S for Sejrherre af Truck of the Year 2008 Ingen anden lastbilproducent har vundet prisen Truck of the Year 7 gange og det overrasker ikke. MAN har med den

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Atommodeller - Den optiske bænk - 2 takts-dieselmotoren - undervisningsmaterialer til folkeskolen

Atommodeller - Den optiske bænk - 2 takts-dieselmotoren - undervisningsmaterialer til folkeskolen Atommodeller - Den optiske bænk - 2 takts-dieselmotoren - undervisningsmaterialer til folkeskolen Mogens Vestergaard Petersen og Eric Dræby startede i 1943 virksomheden PODIS Petersen og Dræby interessent

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

Allé Salonen. Professionel salon i miniformat

Allé Salonen. Professionel salon i miniformat Allé Salonen Professionel salon i miniformat Allé Salonen i Herlev er lille 16 kvm og bygget i forbindelse med Michala Høghs private villa. Men den professionel og super opbygget, og den gør alle myter

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Alle virksomheder, der får udført varmt arbejde, skal leve op til en række sikkerhedskrav. Kravene er enkle og forhindrer mange meningsløse ildebrande,

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II http://www.vestmuseum.dk/museumsforening/kalundborg_arkæologiforening.aspx B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II Arkæologiforeningens vigtigste opgave er at støtte Kalundborg Museum arkæologisk, men det gør absolut

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. december 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. december 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. december 2012 Sag 294/2011 (1. afdeling) PK Trading AB (advokat Erik Due) mod ScanCom International A/S (advokat Jens Skytte) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE?

SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE? SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE? 2 HILLERØD DEN FØRSTE BOKLOK KOMMUNE Hillerød kommune var den første kommune som kunne tilbyde BoKlok boliger i Danmark. Det skete med opførelsen

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Vision og mål for MSE mod 2020

Vision og mål for MSE mod 2020 M S E S t r a t e g i p r o c e s 2 0 1 3 Vision og mål for MSE mod 2020 Strategi i MSE Som nævnt på MSE dagen 2012 er vi på vej op i Superligaen! Vi er fortsat den største entreprenør på Lolland Falster,

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hamborg tur d. 1. 2. november 2014

Hamborg tur d. 1. 2. november 2014 Start fra Vildbjerg I alt 19 personer deltog på turen, som var proppet med oplevelser, fodbold, netværk og erhvervsindtryk. Turen gik fra Vildbjerg Sport- og Kulturcenter kl. 06.00 om morgenen, hvor Vildbjerg

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Forsikringsbetingelser for MASKINKASKOFORSIKRING

Forsikringsbetingelser for MASKINKASKOFORSIKRING Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for MASKINKASKOFORSIKRING i tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler og lov om forsikringsvirksomhed. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 1 20. marts 2014 (1. kvartal) Analyse fra AutoBranchen Danmark Effekten af højere totalskadegrænse kan allerede ses Forsikringsbranchen skummer fløden Stigning i antallet af totalskader Salget i 2014

Læs mere

KTH startede mødet med at byde de 10 fremmødte velkommen. Herefter gennemgik han kort dagsordenen.

KTH startede mødet med at byde de 10 fremmødte velkommen. Herefter gennemgik han kort dagsordenen. Afdelingsmøde for Vilh. Jensensvej/Højdevej afdeling 11. Onsdag, den 16. september 2015 kl. 17.00. Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Taylor Hansen (KTH), inspektør Thomas Petersen (TP)

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Næste generation rykker ind i Herning

Næste generation rykker ind i Herning Fagblad for den danske kontorartikelbranche Nr. 8, november/december 2010 Næste generation rykker ind i Herning w w w. k o n t o r p a p i r. d k Næste generation overtager KD Gruppen Hjernen bliver magelig

Læs mere

Dette nyhedsbrev dækker perioden 1. april til 30. april 2013 og behandler de vigtigste domme og kendelser i perioden.

Dette nyhedsbrev dækker perioden 1. april til 30. april 2013 og behandler de vigtigste domme og kendelser i perioden. April 2013 Nyhedsbrev Udbudsret Dette nyhedsbrev dækker perioden 1. april til 30. april 2013 og behandler de vigtigste domme og kendelser i perioden. Indhold af begrundelse til tabende tilbudsgiver I Rettens

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal Fotograf ved 22 et tilfælde Hun har selvfølgelig altid fotograferet sine egne tre børn. Men det var først, da Anette Damgaard Bjørndal ved et tilfælde blev skolefotograf, at hun fandt ud af, at hobbyen

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Borgermøde i Sisimiut 10. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca. 68 mødte op Spørgsmål fra salen Marius Olsen: Det siges, at der er planer om at overholde de gældende overenskomster for arbejderne, hvilke overenskomster

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

Faaborg By s Antenneforening

Faaborg By s Antenneforening ORDINÆR GENERALFORSAMLING I FAARBORG BYS ANTENNEFORENING MANDAG DEN 22. APRIL 2013 KL.1900 på Hotel Faaborg Fjord Svendborgvej 175 5600 Faaborg Bestyrelsens beretning for året 2012 I henhold til foreningens

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 Sag 131/2007 (2. afdeling) Digital Marketing Support ApS og Anani Voulé (advokat Michael Elkiær Andersen for begge) mod Ministeriet for Videnskab, Teknologi

Læs mere

BORDPLADER KØKKENER DØRE INVENTAR MESSESTANDE. www.prowood.dk

BORDPLADER KØKKENER DØRE INVENTAR MESSESTANDE. www.prowood.dk www.prowood.dk BORDPLADER KØKKENER DØRE INVENTAR MESSESTANDE Specialprodukter i træ Pro-Wood producerer alle former for specialprodukter i træ efter kundens idé og behov. Vi fremstiller for eksempel nye

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

Klagerne. København, den 8. juni 2009 KENDELSE. ctr.

Klagerne. København, den 8. juni 2009 KENDELSE. ctr. 1 København, den 8. juni 2009 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler Lisa Bentsen v/ advokat Martin Steen Andersen Trianglen 4660 Store Heddinge Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har vurderet

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

Backcasting for Dummies

Backcasting for Dummies JOHN BERN & CO. Backcasting for Dummies Alle mennesker kan have glæde af tankerne bag fremtidsviften og troen på, at man kan skabe sin egen fremtid. Men mange har ikke tålmodighed eller evner til at sætte

Læs mere

brikkerne til regning & matematik procent F+E+D preben bernitt

brikkerne til regning & matematik procent F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik procent F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik forhold og procent F+E+D ISBN: 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun tilladt

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0047 UL/li. København, den 27. september 2011 KENDELSE. ctr. Michael H. Jørgensen A/S Labæk 13 4300 Holbæk

Klager. J.nr. 2011-0047 UL/li. København, den 27. september 2011 KENDELSE. ctr. Michael H. Jørgensen A/S Labæk 13 4300 Holbæk 1 København, den 27. september 2011 KENDELSE Klager ctr. Michael H. Jørgensen A/S Labæk 13 4300 Holbæk Nævnet har modtaget klagen den 9. marts 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt det kan bebrejdes

Læs mere

Tagdækker. www.vitusbering.dk. Har du hænderne skruet rigtigt på? Har du lyst til en afvekslende uddannelse med både skoleophold & praktik?

Tagdækker. www.vitusbering.dk. Har du hænderne skruet rigtigt på? Har du lyst til en afvekslende uddannelse med både skoleophold & praktik? www.vitusbering.dk Tagdækker Har du hænderne skruet rigtigt på? Har du lyst til en afvekslende uddannelse med både skoleophold & praktik? Vil du have hele verden som din arbejdsplads? Tagdækker -et job

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0035): Fagligt Fælles Forbund for A, B, C og D

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0035): Fagligt Fælles Forbund for A, B, C og D Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0035): Fagligt Fælles Forbund for A, B, C og D (Advokat Ulrik Mayland) mod Dansk Byggeri for Hans Jørgensen & Søn A/S (Afdelingschef Thorsten Wilstrup) Voldgiftsretten

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger Pressemeddelelse Årsregnskab 2011 9. februar 2012 R E G N S K A B E T B E S K R I V E R H E L E D A N I C A K O N C E R N E N, H E R U N D E R F O R R E T N I NG S A K T I V I T E T E R I D A N M A R K,

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2010-0183

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 2010-0183 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2010-0183 Klager: Annette Klausen Sydtoften 34 8260 Viby J Indklagede: Jesper Riff Poulsen Kvistskovvej 5 4632 Bjæverskov Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede

Læs mere