MAGASIN. S o 9. 6> & VI. / x Z. fap Jjjr KØBENHAVNS RAADHUS- BIBLIOTEK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAGASIN. S o 9. 6> & VI. / x Z. fap Jjjr KØBENHAVNS RAADHUS- BIBLIOTEK"

Transkript

1

2 MAGASIN S o 9. 6> & VI / x Z EX LIBRI3 fap Jjjr Tu M im p mw KØBENHAVNS RAADHUS- BIBLIOTEK EH

3 En Eg vokser op... Jens Villadsens Fabriker gennem 50 Aar København 1944 Stadsingeniørens Oirektomt Kai mhaon

4 f I ANLEDNING AF AT DET I 1944 ER 50 AAR SIDEN JENS VILLADSENS FABRIKER BLEV GRUNDLAGT, ER DETTE HISTORISKE SKRIFT UDARBEJDET TRYKT I EKSEMPLARER DYVA & JEPPESENS BOGTRYKKERI AKTIESELSKAB KØBENHAVN

5 den sidste Snes Aar af forrige Aarhundrede indlededes en af de største Byggeperioder, Danmark har kendt. Med Travlheden fulgte ogsaa Omvæltninger indenfor Bygningsteknikken, og i et stadigt stigende Tempo indførtes nye Materialer og tekniske Fremskridt. Byggeriet var i Overgangsalderen og kæmpede sig igennem en begivenhedsrig, men ogsaa meget vanskelig Periode. Saaledes var de Forhold, hvorunder den unge Jens Villadsen startede, da han i 1872 søgte Borgerskab som Tømrermester i København, efter i nogle Aar at have virket i sin Fødeby, Aalborg. Han arbejdede hurtigt sin ny Virksomhed i Hovedstaden op og tog i mere end 20 Aar Del i det store Byggeri. Samtidig interesserede han sig, som den virksomme Mand han var, ogsaa for tekniske Fremskridt og kom derved ind paa en Forbedring af Tjærepaptagene, der efterhaanden havde vundet en vis Udbredelse, navnlig som Tag paa Bygninger i Landbruget og Industrien, men ikke fuldt ud svarende til de Forhaabninger, der var stillet til dem. Tagene blev nemlig vedligeholdt med en Tagtjære, der simpelthen bestod af det tykke Bundfald, der blev tilbage i Tagpapmaskinerne. Dette Produkt kaldtes»taglak«; Taglakken havde en tyktflydende Konsistens og maatte derfor opvarmes før Paastrygningen. Bagefter stivnede den hurtigt og lagde sig ovenpaa Tagpappet som en tyk Skal. Efterhaanden som det ene Lag blev strøget ovenpaa det andet, blev Skallen saa svær, at den flød ud, naar Solen skinnede paa Taget. Taglakken kunde ligge som uformelige Tjærebølger, der undertiden drev ud over Tagskægget. Om Vinteren blev Taglakken haard og sprængtes, saa der kom dybe Revner i Taget og dermed Utætheder, som det var svært at komme tillivs. Jens Villadsen eksperimenterede paa egen Haand med Fremstillingen af en Tagtjære, der var letflydende og kunne paastryges uden at være opvarmet. Dens Klæbeevne var større end Taglakkens, og den var saa smidig, at den kunde trænge ind og lukke alle Huller og Revner. Samtidig skiftede den ikke Karakter hverken i Sol eller Frost. I 1894 var Jens Villadsen naaet saa vidt, at han kunde bringe Varen frem paa Markedet. Han havde ladet udtage Patent Nr og indregistrerede Materialet under Navnet»Dansk 3

6 r Tagpixtjære«. Tagpixtjæren blev fremstillet af præpareret Stenkulstjære tilsat Harpix, Olier og pulveriserede Mineralier. Samtidig udarbejdede han en Metode, hvorefter man med Lærredsstrimler, der var imprægneret med den ny Tagpixtjære, kunde tætte større Huller og Revner i Tagene. Dette gjaldt ikke alene Tagpaptage, men ogsaa Zinktage, der var stærkt benyttet i Byg- TØMRERMESTER JENS VILLADSEN Virksomhedens Grundlægger født 1842, død geriet i Aarene op til Aarhundredeskiftet særlig i Hovedstaden, hvor man i videste Omfang, for at udnytte Tagetagen uden at overtræde Byggelovens Højdebestemmelser, anvendte flade Tage. Zinken var straks blevet modtaget med Begejstring. Man mente, den gav et tæt og uforgængeligt Tag, men som Aarene gik, viste det sig, at Byen og Metaltaget havde svært ved at forliges. Kulstøvet fra de mange Skorstenes Røg lagde sig paa Zinken og fremkaldte en stadig Tæring. Saa maatte Blikkenslagerne til, og Reparationerne foregik ved Lodning. Med Jens Villadsens 4

7 Blandekar for Tagpixtjære. Fabrikens første Maskine. Tagpixtjære havde man faaet en baade hurtigere og sikrere Metode. Gennem Produktionen af Tagpixtjære lagde Tømrermester Jens Villadsen Grunden til den vidtforgrenede Virksomhed, der i Dag er samlet under Aktieselskabet Jens Villadsens Fabriker. Hans første»fabrik«laa ude paa Lampevejen, nu Finsensvej paa Frederiksberg. Det var langt udenfor Byen. Paa Grunden stod der to Træskure; i det ene var der anbragt en Blandemaskine, som blev drevet med et Haandsving; det andet tjente som Lager for Raavarer og Emballage. I Gaarden havde man en stor Jerngryde ovenpaa et muret Ildsted større var de tekniske Installationer ikke. Men den ny Fabrikant var en driftig Mand, og han havde et godt Navn i Byggeverdenen. Kunderne kom hurtigt. Blandt de første var Tuborg Bryggerierne, Tivoli, De danske Statsbaner, Orlogsværftet og Frihavnen, som endnu 50 Aar efter hører til Aktieselskabet Jens Villadsens Fabrikers faste Kunder. I Løbet af faa Aar havde Tømrermester Jens Villadsen faaet skabt et saa sikkert Grundlag for sin ny Virksomhed, at han helt lagde sit oprindelige Haandværk paa Hylden og helligede sig Fabriken. Til at begynde med beskæftigede han to Mand, og Udgifterne var til at overse. Den samlede Dagløn udgjorde syv Kroner, endskønt man arbejdede i tolv Timer inklusive de traditionelle Frokost- og Middagshvil. For Jens Villadsen selv var Arbejdstiden nu væsentligt længere. Han tog fat Kl. halv seks om Morgenen og sluttede først henad ti om Aftenen. Men Fremstillingen af Tagpixtjæren var heller ikke nok for ham i det lange Løb. Da denne Vare var indarbejdet, saa han sig om efter andre Arbejdsmuligheder, og ganske naturligt fulgte nu direkte Entrepriser med Oplægning af Tagpap. Tagpaptækning blev dengang i stor Udstrækning udført af Tagpapfabrikerne ved Hjælp af Arbejdere, der den ene Dag arbejdede paa Fabriken og den næste blev sendt ud for at lægge Tagpap op. Mange af dem havde ikke større Kendskab til dette Arbejde, men Jens Villadsen uddannede Specialarbejdere til Tagtækning og kunde derigennem yde større Garanti for Kvalitet. 5 er Hof det bedste Materiale til" Overstrygning af Pap- og Zinktage og gjør disse fuldstændig vandtætte. Overslag og Arbejders Udførelse ved Tømrermester Jens Villadsen, Herluf Trollesvej 4, Kbhvn. V. I Telefon Sælges ogsaa i Fustager. 8 Øre pr. Pd. til Pap-, 10 Øre pr. Pd. til Metal tage. Den første Annonce.

8 ra Dag til Dag voksede Omsætningen, og Jens Villadsen saa de Fremtidsmuligheder, der laa for den, der virkelig vilde sætte hele sin Energi ind paa at følge Udviklingen i den moderne Tagteknik. Da hans Søn Chr. Villadsen i Efteraaret 1903 kom hjem fra Udlandet, hvor han i nogle Aar havde søgt videre Handelsuddannelse, knyttede han ham til Forretningen for at give den en bedre købmandsmæssig Organisation. Der var nok at gøre for dem begge. Med stor Opmærksomhed fulgte Far og Søn de ny Fabrikationsmetoder, der kom frem i Udlandet indenfor Specialet Tagtækning. Særlig Interesse havde Udnyttelsen af den amerikanske Metode til Fremstilling af tjærefrit Tagpap. Dette Materiale var langt mere holdbart end den gammeldags Tjærepap, fordi Imprægneringsstoffet Asfalt ikke indeholdt flygtige Bestanddele og derfor ikke krævede Vedligeholdelse ved stadige Overstrygninger. Resultatet blev, at Jens Villadsen sikrede sig Eneforhandling for Danmark. Den ny Vare fik Navnet»leopal«, og alle var forsaavidt enige om at anerkende det Fremskridt, Icopalen betød. Paa den anden Side virkede det som altid, naar en Forbedring skal gennemføres, noget chokerende, at Prisen selvfølgelig laa højere end paa den gamle, mere primitive Vare. I dette Tilfælde drejede det sig ikke om saa lidt; Icopalen var tre Gange saa dyr som Tjærepappet. Det var et Problem. Men saa tog Jens Villadsen den raske Beslutning at tilbyde ti Aars Garanti for Tæthed og Holdbarhed uden Vedligeholdelse. Det var maaske nok en Risiko, men han troede selv paa Produktet og var klar over, at naar man krævede Tillid, maatte man ogsaa vise Tillid. Omsætningen steg, uden at man derfor slog sig til Ro, nu da Sukcessen var sikret. Den næste Nyhed var Tagpixfarver til Maling af sorte Tagpaptage. Det har ogsaa sin Værdi at sætte lidt Kulør paa Tilværelsen, og de sorte Tage virker ikke opmuntrende. Der var efterhaanden gaaet tretten Aar siden Starten tretten haarde Arbejdsaar, men de havde givet Foretagendet en saadan Vækst, at man kunde begynde at se sig om efter Markedet udenfor Danmarks Grænser. I 1907 startedes ved et Samarbejde med en svensk Tagpapfabrik Svenska Tagpixf abriken. Dermed førtes Virksomheden over paa svensk Grund, og man var inde paa en Linie, som siden er fulgt, saaledes at Jens Villadsens Fabriker er blevet en skandinavisk Koncern, der foruden de danske Fabriker ogsaa omfatter Fabriker i Sverige, Norge og Finland. Man var efterhaanden naaet til et Punkt, hvor Haandværkerens praktiske Erfaring ikke var tilstrækkelig. Opgaverne blev stadig mere komplicerede. Der blev Brug for en Kemiker, og nu knyttedes for første Gang en Ingeniør til Fabriken. Forinden var Forholdene paa Finsensvej blevet for smaa. Virksomheden var blevet flyttet til Herluf Trollesvej Nr. 4, hvor man indrettede en større Bygning til Fabrikationen og fik Dampkedel og elektrisk Drivkraft. Den unge Ingeniør, der kom til at lede de kemiske Eksperimenter, var ansat paa Statsbanernes Laboratorium, og Arbejdet hos Jens Villadsen udførte han om Aftenen. Jens Villadsen lejede et Labo-

9 Samtidig Tegning af Pladsen paa Lampevej, nu Finsensvej, hvor Jens Villadsen begyndte Fabrikationen af Tagpixtjære ratorium i en Kælder paa Hjørnet af Gothersgade og Søtorvet; endnu gik man beskedent frem. Gennem Laboratoriearbejdet kom Chr. Villadsen ogsaa i Forbindelse med Laboratorieforstander Karl Meyer, den senere Professor og Formand for Industriraadet. Der indlededes hermed et betydningsfuldt Samarbejde, som vedvarede uden Afbrydelse til Professor Karl Meyers Død i Karl Meyer var en Kapacitet indenfor den tekniske Kemi og tillige i Besiddelse af stor finansiel Viden og sjældne Evner som Organisator. Indtil dette Tidspunkt var Icopalen blevet importeret og kun solgt her i Landet igennem Jens Villadsen, men man var blevet klar over, at Fabrikationsretten, der tilhørte Firmaet Otto Herr & Co. i Hamborg, kunde købes for Danmark mod en Licensafgift. Det var en Chance. Men saa maatte Kapitalen forøges, og det faldt naturligt samtidig at omdanne Forretningen til et Aktieselskab. Planerne blev udarbejdet, og alt var i den smukkeste Orden; man skulde blot have Støtte hos en Bank. Dette viste sig dog at blive langt vanskeligere end forudset, for i Bankverdenen var man ikke klar over de Muligheder, den ny Virksomhed indebar. Der blev svaret, at Projektet ikke havde nogen Interesse, Danmark havde Tagpapfabriker nok: En ny Fabrik vilde antagelig slet ikke kunne klare sig. Paa et vist Tidspunkt var Grundejerbanken dog villig til at tage Spørgsmaalet op, men Banken stod paa svage Fødder, og nogle Dage senere indtraadte det store Byggekrak i 1908, der gik saa haardt ud over Grundejerbanken, at den maatte standse sine Betalinger. Saa blev Aktieselskabsplanen skrinlagt. Øjeblikket var endnu ikke inde til at gennemføre de paatænkte Reformer. Man maatte fortsætte som hidtil og saa regne med, at den Dag vilde komme, hvor ogsaa Finansverdenen forstod, hvad Firmaet var værd. 7

10 er fulgte nogle forcerede Arbejdsaar. De øvrige Tagpapfabrikanter var blevet opmærksomme paa Jens Villadsens stigende Omsætning, og Konkurrencen skærpedes. Undertiden gik det haardt til. En afgørende Sejr blev vundet, da Jens Villadsen i 1910 fik overdraget Tækning af de store Perronhaller paa den ny Københavns Hovedbanegaard, der var under Opførelse. Det var et Arbejde, der blev lagt Mærke til. Firmaet kom ogsaa til at udføre Isoleringen af Tagbeklædningen under Skifertaget paa Banegaardens Hovedhal og i Forbindelse med disse Anlæg det meget interessante Arbejde: Isolering af Banegraven til den ny Boulevardbane. Alle Steder anvendtes Icopal. I økonomisk Henseende var Entreprisen ikke attraaværdig. Der var ved Boulevardbanen mange Vanskeligheder at overvinde, fordi Grundvandet stadig trængte igennem. Men Materialet bestod sin Prøve, og det var det vigtigste. Da Firmaets Grundlægger, Tømrermester Jens Villadsen, døde i 1910, efterlod han sig en blomstrende Forretning, skabt paa Grundlag af hans personlige Initiativ, Dygtighed og Udholdenhed. Han havde allerede forinden forudset den Udvikling, der maatte komme. En Gang sagde han:»det her kan blive til noget stort. Jeg vilde ønske, jeg var noget yngre.«selvfølgelig stødte man stadig paa den Indvending, at Icopalen var et udenlandsk Materiale og ikke burde foretrækkes for danske Produkter. Dette Synspunkt havde Firmaet selv været inde paa, da det i 1907 søgte at skaffe Kapital til Start af en hjemlig Produktion, og man ventede fortsat paa det Tidspunkt, hvor den oprindelige Plan om at bygge en Fabrik, der kunde fremstille Icopal, lod sig realisere. Det kom i Man henvendte sig atter til Professor Karl Meyer, der var villig til at foretage en Rejse til den tyske Fabrik og her gøre sig bekendt med Indretningen og Fabrikationen; han fandt alt tilfredsstillende og opstillede en Rentabilitetsberegning, der blev forelagt Bankierfirmaet J. M. Levin & Co. Rentabilitetsberegningen var udregnet paa Basis af Ruller Icopal 6000 til Salg og 4000 til Tagtækninger, og Ruller Tjærepap placeret paa lignende Maade; desuden paa Fabrikation og Salg af 500 Tons Tagpixtjære og Farver og Entreprisearbejder for Kr Pengene var smaa i 1912, det er ganske morsomt at se, hvor beskedne Beløb, man regnede med, da Aktieselskabet overtog Selskabets Aktiver. Aktieselskabet skulde overtage Varelageret for ca. Kr. 8000,. Udestaaende Fordringer for ca , Inventar, Maskiner o. s. v. for Kr Firmaet Jens Villadsens Fabrikers Interesser i den svenske Fabrik indgik ikke i Overenskomsten, men Aktieselskabet forbeholdt sig Ret til senere at overtage disse. J. M. Levin & Co. accepterede Forslaget, og den 29. September 1912 stiftedes Aktieselskabet Jens Villadsens Fabriker med en Kapital paa Kr Stifterne var: Fabrikant Chr. Villadsen, Professor Karl Meyer, Tømrermester Eli Unmack, Vekselererne Martin og Johan Levin, der repræsenterede Bankierfirmaet I. M. Levin & Co., og Overretssagfører Axel Simonsen. Chr. Villadsen blev Direktør. 8

11 Icopal-. Tagpap- og Vejmaterialefabriken i Tømmerup ved København. a Aktieselskabet Jens Villadsens Fabriker tog fat paa at virkeliggøre Tanken om at bygge en Fabrik for Icopalfremstilling, blev der indgaaet en Overenskomst med den hidtidige Leverandør Otto Herr & Co., der skulde stille hele sin Organisation til Raadighed og garantere en bestemt Fremstillingspris. Den samlede Sum for denne Medvirken blev sat til en Sum af RM, der skulde betales i to Rater. Den nye danske Fabrik, der var at betragte som et lille lokalt Foretagende, viste sig at være i Besiddelse af en Livskraft, som maaske kun de færreste havde ventet. Tre Aar senere ændredes Kontraktens Bestemmelse om, at Virkeomraadet var begrænset til Danmark, saa ogsaa Sverige hørte med, og i Foraaret 1918 tog man det næste Skridt, der gav Jens Villadsens Fabriker Adgang til at fabrikere og sælge sine Produkter i alle Lande undtagen Tyskland, Østrig, Balkan og Østersøstaterne. Saa gik der fire Aar, da var det danske Selskab blevet saa stærkt, at det mod en kontant Udbetaling udløstes for enhver Begrænsning af sin Handelsfrihed. Med de sidste Data foregriber vi den kronologiske Beretning om en Række vigtige Begivenheder, der gik forud. Da Aktieselskabet var dannet, skulde man se sig om efter en Plads til den ny Fabrik. Det var slet ikke saa nemt. Brandpolitiloven krævede, at en saadan Virksomhed skulde ligge paa et stort Areal med en betydelig Afstand til Naboerne. Desuden ønskede man Plads ved Jernbane og i Nærheden af Havn. Til sidst fandt man et Areal i Maglebylille paa Amager. Der kunde Fabriken faa Tilslutning til Amagerbanen ved Tømmerup Station, og Kørslen til Havnen i Kastrup var overkommelig. Om selve Handelen fortælles det, at Ejeren, en gammel Amagerbonde, var lidt svær at træffe. Selskabets Ledelse søgte ham forgæves paa forskellige Beværtninger og fandt ham omsider i Gæstgivergaarden»Falken«paa Christianshavn, hvor der med det samme blev skrevet en Slutseddel og drukket Lidkøb i Form af en Tuborg-Øl. Tjeneren kom først med en gammel Carlsberg, men den afviste Professor Karl Meyer som absolut uegnet til Formaalet han var nemlig Medlem af Tuborgs Bestyrelse.

12 f Det var i de Tider, da Amager endnu laa langt væk fra København, Landevejen løb frit mellem store Marker med Grøntsager, og der blev betalt Bompenge - 32 Øre for et Tospand og 16 Øre for en Enspænder. Fabriken kom i det hele til at koste smaa Kroner. Foruden leopal var den indrettet til at fremstille Tagpixtjære, Tagpixfarver, Løvepap og Sandtagpap. Straks voldte Fabrikationen af leopal en Del Bekymringer. Man kunde ikke give Materialet den rigtige Under- og Overflade, og det tyske Firma, der havde paataget sig at lede den tekniske Tilrettelæggelse, var ikke i Stand til at løse dette Problem. En Tid saa det hele ikke saa godt ud. Men saa tog Fabrikens egne Folk fat, og de fandt en Udvej, saa man naaede frem til et Produkt, der var af bedre Kvalitet end den leopal, der tidligere var importeret. Aktieselskabet fik Kontorer paa Amagerbrogade Nr. 8 i to smaa Værelser. Personalet bestod af en Bogholder og en Kontordame foruden Fabriksbestyreren og en Bygningskonduktør til at passe Entrepriser med Tagtækning. Kontoret laa overfor Amagerbros Godsbanegaard, hvor man havde bygget et Skur for Varer til By-Ekspedition. Bogholderen maatte ogsaa passe Lageret ved Hjælp af en Arbejdsmand, der var ikke Raad til en Telefon til Skuret, saa al Ekspedition maatte ske i Løb. Direktør Villadsen passede foruden Rejserne rundt om i Landet ogsaa Korrespondancen paa sin Skrivemaskine. Der var ikke 8 Timers Arbejdsdag, Arbejdet sluttede, naar alt var i Orden om Aftenen, og paabegyndtes tidligt næste Dag. Den ny Fabriks Start svækkede selvfølgelig ikke Konkurrencen. Den blev tværtimod haardere, og der maatte sættes en efter Datidens Forhold omfattende Propaganda i Gang for at sikre Foretagendet. Omkostningerne var større end straks beregnet; man maatte kæmpe for Livet. Derfor saa det næsten ud som en Katastrofe for det nystiftede Selskab, da Verdenskrigen udbrød i 1914, og alting standsedes. Ingen vidste, hvad der vilde ske. Personalet blev indkaldt til Militærtjeneste. Der maatte over Hals og Hoved engageres midlertidig Hjælp, og en Dag i August fik Fabriken tilmed Besøg af en Ingeniørkaptajn, som meddelte, at Bygningen langs Jernbanen skulde fjernes, for at der kunde blive Plads til et Batteri; man fandt dog heldigvis en egnet Plads paa Marken ved Siden af. Kort efter mødte Politiet med en Beskyldning for Spionage. Vagtposter havde konstateret Lyssignaler, udsendt fra Fabrikens Vandtaarn, og der gik Rygter om, at Betonfundamenterne under Maskinhuset var maskerede Kanonstillinger. Det tog Tid at forklare, at Lyssignalerne stammede fra Genskæret af Ilden i Kedlerne, der kunde ses, naar Fyrdørene blev aabnet, og at Betonfundamenterne ganske vist var svære, men det skyldtes udelukkende Ønsket om at holde Grundvandets Tryk ude. 10

13 Svenska Icopalfabriken ved Industrihavnen i Malmø. Den fremstiller leopal, Tagpap, Vejmaterialer og Isolationsmaterialer var et svært Aar at komme igennem. Maaneder gik inden den første Forskrækkelse fik sat sig. Bagefter var Efterspørgslen stor nok paa Byggematerialer, men hc-z nu kneb det med at faa de normale Tilførsler af Raamaterialer, specielt naar det gjaldt Asfalt. Gamle Forbindelser udgik, ny maatte skaffes. Heldigvis var man saa forudseende at opkøbe den Asfalt, der kunde skaffes, indtil Importen af Asfalt i 1917 blev fuldstændig standset. Den næste Vanskelighed var Raapap. En Tid spekulerede man paa at starte en dansk Fabrikation og havde Planerne liggende parat, men det viste sig, at Papirfabrikerne havde sikret sig en Overenskomst med Kludehandlerne over hele Landet om et samlet Opkøb af de Klude, der bruges i Raapapfabrikationen. Dermed blev Opgaven for svær for en ny Fabrik. I sidste Øjeblik fik man en svensk Forbindelse. Disse Dispositioner satte Selskabet i Stand til at forsyne det danske Marked med leopal og Tagpap i de gode, gamle Kvaliteter, medens Konkurrenterne led af Mangel paa Raamaterialer, og her grundlagde Selskabet sin Stilling som den førende Tagpapfabrik i Danmark, en Stilling Selskabet ogsaa har opnaaet i de andre nordiske Lande, hvor det har Tagpapfabrikker. løvrigt gav Perioden Anledning til en rig Byggevirksomhed, og Salget af Tagpap var stort i disse Aar. En af de mest omfangsrige Entrepriser blev sluttet med Staten, der i 1917 byggede Barakker til Krigsfangelejre ved Horserød og Hald. Her blev Tagene tækket med leopal og Væggene isoleret med Vægpap. Alene Kontrakten medlhorserødlejren løb op til Kr Industrien foretog store Udvidelser, og mange nye Fabriksanlæg blev byggede. Landbruget benyttede Lejligheden til Fornyelse af deres Metaltage. Metal var i høj Pris, saaledes at det kunde betale sig at erstatte disse Tage med Icopaltage. Noget lignende fandt Sted i København, hvor Zinken paa Beboelsesbygninger blev taget af og solgt og erstattet med Icopaltage, et Bytte som man ikke har haft Lejlighed til at fortryde, da det har vist sig her som andre Steder, at Icopaltage staar over Metaltage. Interessen for Virksomheden steg ogsaa i Sverige. Der kom Tilbud om store Entrepriser. Det hele udviklede sig paa en Maade, saa man blev klar over, at det maatte være rigtigt at lave 11

14 en selvstændig Fabrik for Icopal paa den anden Side af Sundet. Ganske vist forudsatte Medejerskabet i Svenska Tagpixfabriken, at Jens Villadsens Fabriker ikke drev Tagpap-Fabrikation i Sverige, men denne Overenskomst blev ændret, saa man i 1915 kunde grundlægge Svenska Icopal- & Tagpixf abriken, og dermed skabtes en Mønsterindustri, der skulde blive Sveriges største Tagpapfabrik. Krigsaarene, som begyndte med en øjeblikkelig Lammelse af alt Initiativ, udvikledes til en Travlhedsperiode. Grunden i Tømmerup var allerede i 1915 for lille og maatte forøges med tre Tdr. Land. Fabriken blev udvidet, der blev bygget Bestyrerbolig og de første Lejligheder til faste Arbejdere. Tilsyneladende havde dansk Industri i disse gyldne Aar uophørlig Medvind; men siden viste det sig, at netop denne Periode indeholdt et særligt Risikomoment, fordi man mange Steder overvurderede Fremtidsudsigterne og fuldstændig lod sig forblinde af den øjeblikkelige Medbør, uden Tanker for at Vinden kunde slaa om og ændre alle trufne Dispositioner. Der skulde navigeres med større Agtpaagivenhed end nogensinde, idet den aktuelle Situation krævede en Produktionsforøgelse for at tilfredsstille Efterspørgslen. Her stod man over for et Hensyn til Kunderne, hvis Interesser ikke maatte tilsidesættes. Den industrielle Udvikling gennem de første Aar af forrige Verdenskrig var et af de vanskeligste Afsnit i dansk Erhvervslivs Historie, ikke mindst for Virksomheder, der som Jens Villadsens Fabriker allerede var inde i en naturlig Vækst og derfor skulde udvide sit Virkefelt. Henimod Slutningen af 1916 tegnede det til en ny Forsyningskrise for Raapap, og man kunde ikke længere være afhængige af de usikre Raapapleverancer. Der blev saa truffet en rask Beslutning, og Akts. Jens Villadsen vedtog at købe Fabriken A. B. Lagamill, Timsfors, for 1 Million Kroner. Alt syntes at være i den bedste Orden, men pludselig kom de svenske Myndigheder og erklærede, at Udlændinge ikke kunde faa Koncession paa Udnyttelsen af den Vandkraft, der var en Forudsætning for Fabrikens Drift. Man maatte derfor nøjes med en Kontrakt om Leverance af Raapap til de Fabriker, man havde i Gang. Naa, der blev nu ogsaa Brug for Kapital paa anden Maade. Paa det danske Marked var der dukket en Konkurrent op, idet den største Tagpapfabrik»Dortheasminde«ved Horsens var begyndt at fabrikere en tjærefri Tagpap, som den søgte at sætte op imod Icopal. Ejeren blev dog ked af Konkurrencens Tempo og tilbød Jens Villadsens Fabriker at købe Virksomheden. Det skete i Januar 1917.»Dortheasminde«var pudsigt nok startet samme Aar, som Jens Villadsen begyndte at lave Tagpixtjære, saa denne Del af Virksomheden jubilerer sammen med Hovedfabriken. Paa»Dortheasminde«fabrikerede man et anerkendt Tagpapmærke, den sandfri Tjærepap»Herkules«, der var det mest solgte her i Landet. Denne Fabrikation fortsattes ogsaa efter Overtagelsen lige til 1936, hvor Fabriken brændte. Med Genopbygningen blev»dortheasminde«indrettet til Vejmaterialefabrik. Det er nu en Historie for sig, om hvilken vi først senere skal berette. 12

15 Fjeldhammer Brug ved Oslo fremstiller Icopal, Tagpap, Vejmaterialer, Raapap, Bogbinderpap og Kunstlæder. Norge var Icopalen langsomt blevet indarbejdet, og efter Bergens Brand i 1916 steg Efterspørgslen. Fra norsk Side opfordrede man Jens Villadsens Fabriker til at starte en selvstændig Fabrikation i Norge. Resultatet blev, at der i 1918 dannedes et norsk Aktieselskab, som købte en gammel Tagpap- og Raapapfabrik»Fjeldhammer Brug«ved Strømmen Station en Snes Kilometer fra Kristiania. Dermed fik Jens Villadsens Fabriker endelig begyndt paa en egen Raapapfabrikation. Men Fødselsvanskelighederne var svære. Man stod midt i en Krigsperiode. De eksisterende Maskinanlæg var utidssvarende og skulde fornyes. I Virkeligheden blev det en helt ny Fabrik, der rejstes. De norske Interessenter i Selskabet og Ledelsen viste sig at være mindre modstandsdygtige end beregnet. Det danske Moderselskab blev spændt haardt for, og det endte med, at Jens Villadsens Fabriker i 1922 maatte overtage hele Kapitalen og dermed ogsaa den økonomiske Garanti. Den norske Fabriks Start var maaske nok et voveligere Eksperiment, end man straks havde forudset. Fjeldhammer Brug satte i en Periode Ledelsen af Jens Villadsens Fabriker graa Haar i Hovedet, og der var ogsaa et Øjeblik, hvor man ønskede, Selskabet aldrig havde begyndt paa dette Foretagende. Det viste sig dog, da de aktuelle Vanskeligheder var overstaaet, at være en klog Disposition. Med Fjeldhammer Brug kom Koncernen Jens Villadsens Fabriker til selv at beherske Raapapfremstillingen og var ikke mere bundet til usikre Leverancer eller underkastet de Karteller, som søgte at monopolisere Markedet. Man kunde - hvad der maaske var endnu vigtigere - direkte arbejde med Raapappets Kvalitet og producere netop de Varer, som var egnede til den stadig mere omfattende Industris forskellige Formaal. Det lader sig ikke gøre at fremstille den følgende Udvikling Trin for Trin, for det gik i disse Aar saa stærkt, at de forskellige Interesser i Danmark, Norge og Sverige voksede sideløbende. Den ny Fabrik i Malmø blev indviet i 1916, Fabriken Dortheasminde købt i 1917 og Fjeldhammer Brug i Paa fem Aar var det lille Selskab, der som tidligere nævnt blev 13

16 dannet under meget beskedne Former for at optage en Fabrikation af leopal i Danmark, blevet til en skandinavisk Koncern, der raadede over fire Fabriker: to i Danmark, en i Sverige og en i Norge. Da Krigen sluttede, aabnedes der ogsaa Muligheder for et Marked udenfor Skandinavien deltog Jens Villadsens Fabriker i Udstillingen i Bruxelles og kom derfra i Forbindelse med hollandske Kredse. Man oprettede et Kontor i Amsterdam, hvorfra der gjordes betydelige Forretninger saavel i Holland som Luxembourg og Belgien, og i 1928 ønskede et hollandsk Konsortium at bygge en selvstændig Icopalfabrik i Holland. Rettighederne blev ogsaa erhvervede, men Fabriken kom aldrig i Gang, og det hollandske Marked blev siden stadig forsynet fra Danmark. Efterkrigsaarene rummede en fortsat Fremgang. Byggeriet havde en stor Tid overalt, men Konkurrencen blev ogsaa større - nu var det ikke længere indenlandske Fabriker, det drejede sig om. Ogsaa udenlandske Producenter søgte at vinde Fodfæste i Skandinavien, og der maatte mange og lange Forhandlinger til for at naa frem til en rimelig Ordning. Nu skulde man maaske synes, at den videre Fremdrift kun var et Spørgsmaal om at sikre den vundne Placering og holde Kvaliteten af Materialerne oppe, men der meldte sig mange Opgaver. Saaledes havde Byggemyndighedernes Indstilling overfor Tagpaptækning ikke fulgt med i Udviklingen. Man betragtede stadig de ny Materialer med en vis Skepsis og anførte særlig Brandfaren som Begrundelse, uagtet det var en Kendsgerning, at ikke en eneste Brand var opstaaet ved Antændelse udefra af Tagpaptage. Tværtimod var mange Brande blevet begrænset, idet Ilden ikke kunde komme igennem Tagpappet. Alle Forsikringsselskaber og Kreditforeninger anerkendte Tagpap som haardt Tag i Klasse med Metal og Sten, men det var ikke tilstrækkeligt. Paa Initiativ af Direktør Chr. Villadsen blev der af Industriraadet nedsat et Udvalg, som skulde forhandle med Byggemyndighederne. Udvalget anmodede Statsprøveanstalten om at gennemføre en Forsøgsrække. Der blev ligefrem bygget et Prøvehus fyldt med brandbare Materialer og tækket med Tagpap, hvorefter Huset antændtes. Teorien om Brandfaren modbevistes eftertrykkeligt, og det lykkedes efter denne meget langvarige Dokumentation at faa den gamle Indstilling ændret, saa da den ny Byggelov traadte i Kraft i 1939, indsattes der detaljerede Bestemmelser, hvorefter Tagpap og navnlig leopal fik en meget gunstigere Stilling som Tækkemateriale end før. Femten Aar tog det at vinde frem til denne Anerkendelse. Da Tømrermester Jens Villadsen startede i 1894, anbefalede han sine Varer gennem en lille Annonce, som vi gengiver andetsteds. Med Tiden blev Propagandaen et Felt for sig. For at lære alle, hvad der var opnaaet gennem moderne Teknik, udsendtes der aarligt i mægtige Oplag Kataloger, Prøver, Prisberegninger og Konstruktionsanvisninger. Der blev udskrevet en Arkitektkonkurrence.om Anvendelse af leopal, og delvis paa Grundlag af Konkurrenceresultaterne udsendtes en Haandbog i moderne Tagtækning, som gjorde Rede for alle de forskellige 14

17 Dortheasminde ved Horsens, der nu helt er forbeholdt Tjæredestillation og Vejmaterialefabrikation. Former for Tækning med saavel almindeligt Tagpap som Icopal. Den direkte Propaganda støttedes af en udstrakt Avertering i Dagbladene. Men en Vares Sukces kan i det lange Løb ikke bygges paa Reklame. Reklamen kan kun understøtte det Salg, der er naturligt betinget af Varens Egenskaber, og et industrielt Produkt kan end ikke regne med at have et sikkert Marked, med mindre der til Stadighed føres en omhyggelig Kontrol med dets Kvalitet og udføres et videnskabeligt Arbejde for til enhver Tid at holde Produktet oppe i det Plan, som Videnskabens Fremskridt muliggør. Derfor har Laboratorierne spillet en stor Rolle for Jens Villadsens Fabriker. Det lille Laboratorium, der ved Aarhundredets Begyndelse blev indrettet i en Kælder paa Søtorvet, er blevet efterfulgt af store selvstændigt arbejdende Laboratorier med fortsat løbende Forsøgsrækker og daglig Driftskontrol rundt paa de forskellige Fabriker. Ti videnskabeligt uddannede Ingeniører er knyttet til Koncernen. enne tekniske Organisation satte i 1927 Jens Villadsens Fabriker i Stand til at inddrage ogsaa Vejmaterialer under sit Virkeomraade. Man var indstillet paa Arbejdet med Anvendelsen af Asfalt, og Skridtet fra Tagoverfladen til Vejbelægningen var derfor slet ikke saa stort, som det umiddelbart kunde synes. Der blev oprettet Afdelinger for Fabrikation af Asfaltemulsion til Overfladebehandling af Veje. I en Periode rejstes der overalt, jævnsides med Biltrafikkens voldsomme Fremgang, Kravet om at faa Vejnettet forbedret, ikke alene gennem Bygning af ny Veje, men i nok saa høj Grad ved at befæste de gamle, makadamiserede Vejbaner med bituminøse Stoffer. Ved sagligt at gaa ind paa dette Spørgsmaal og paa videnskabeligt Grundlag tilrettelægge en Fabrikation af Vejmaterialer startedes en helt ny Epoke for Aktieselskabet Jens Villadsens Virksomhed. Fabriken i Tømmerup var fra Tid til anden blevet udvidet. Nu blev der købt mere Jord, saa det samlede Omraade efterhaanden naaede op paa at dække fjorten Tdr. Land, og man byggede en Fabrik for Asfaltemulsion, Tjæredestillation og Vejtjærefremstilling samt en Fabrik for Asfaltpulver. Paa Dortheasminde, hvor man havde et tilstrækkeligt Jordtilliggende, byggedes et lignende Anlæg. I Malmø havde man faaet en Fabrik for Asfaltemulsion, og i Oslo baade en Emulsionsfabrik og en Vejtjærefabrik. De ny Produkter blev»leobit«,»tarox«og»stahlas«. Det sidste 15

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

HORSENS-UDSTILLINGEN.

HORSENS-UDSTILLINGEN. ARKITEKTEN 1904-1905 MEDDELELSER FRA AKADEMISK ARCHI TEKTFORENING KØBENHAVN DEN 15. JULI 1905 7. A A RGANG No 42 HORSENS-UDSTILLINGEN. Na ar en jydsk Industriudstilling skulde afholdes, vilde de fleste

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aagaarden tidl. Skovlyst

Aagaarden tidl. Skovlyst Aagaarden tidl. Skovlyst I 2004 skriver Poul Tibæk følgende om Aagaarden (Rideskolen): Efter landbrugsreformen blev mose- og søområdet i Lille Værløse Overdrev i 1774 opdelt i 14 lodder, der blev tildelt

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske eller forstørre m.m. )

( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske eller forstørre m.m. ) Avisartikler om blikkenslagermester Chr. Olsen i Vejen fra Folkebladet 14. maj 1943, Tidens Tegn 13. maj 1948, Folkebladet 13. maj 1948 og 11. februar 1950 ( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Fagforeninger Foreninger Havnen Havnens Personale Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte Forblad Staalrørssituationen - Tidsskrifter Arkitekten 1943, Ugehæfte 1943 Staalrørssituationen Fra "Staalrørsudvalget af 1943", som er en Fællesrepræsentation \ for Elektricitetsbranchens, Ingeniørernes

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Uddrag fra byrådsmødet den 28. februar 1907 - side 3 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 465-1906) Fra Udvalget

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen 2014-2015. Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen 2014-2015. Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle BA ØKONOMI - VALGFAG Vintereksamen 2014-2015 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle OPGAVE 1 Michael Simonsen drev i 1990 erne et firma under navnet

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 493-1937) Originalt emne Fagforeninger Foreninger Lønninger Lønninger i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 20. august 1937 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Originalt emne Raadhus Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. november 1937 2) Byrådsmødet den 24. februar 1938 Uddrag fra byrådsmødet den 18. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Fagforeninger Foreninger Hospitalernes Funktionærer Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 28. april 1921 2) Byrådsmødet den 12. maj 1921 3) Byrådsmødet

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Neurologisk Neurokirurgisk Afdeling Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 22. juni 1939 2) Byrådsmødet den 31. august 1939 3) Byrådsmødet den 8. februar

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918) Originalt emne Biblioteker Byraadet Folkebiblioteker Udvalg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. april 1918 2) Byrådsmødet den 30. januar 1919 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Med lidt Malice. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Med lidt Malice. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Belysningsvæsen Byraadet Byraadet i Almindelighed Gudenaacentralen Laan Laan, garanterede af Kommunen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. maj 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922) Originalt emne Aldersrente De gamles Hjem Gader Gader, Veje og Stier i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. januar 1923 2) Byrådsmødet den

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Rustningskapitalen og dens Allierede.

Rustningskapitalen og dens Allierede. Rustningskapitalen og dens Allierede. Af Axel Pille. Naar der hidtil har været skrevet om Rustningskapitalen, har det i Reglen været under den Form, at Forfatteren har draget en Række Enkelttilfælde frem

Læs mere

Fjerde Søndag efter Trinitatis

Fjerde Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere