30 5/2002. bybane-etape 3 på Amagerbanens tracé til Lufthavnen (Østamagerbaneselskabet I/S).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "30 5/2002. bybane-etape 3 på Amagerbanens tracé til Lufthavnen (Østamagerbaneselskabet I/S)."

Transkript

1 30 5/2002 Metro undervejs Af Tommy O. Jensen Tommy O. Jensen Selv om byggeriet af Metroen i bevidstheden har stået på i årevis, så er det faktisk kun ti år siden, at Folketinget besluttede at gå i gang med det omfattende projekt. I det følgende bringes nogle af de vigtigste begivenheder i Københavns metros korte historie sakset fra Ørestadsselskabets årsberetninger. Juni 1992 Folketinget vedtager den 24. juni 1992 lov nr. 477 Lov om Ørestaden mv., der omfatter etablering af en bybane på den vestlige del af Amager i forbindelse med udvikling af en helt ny bydel på det ubeboede areal. Marts 1993 I/S Ørestadsselskabet stiftes den 11. marts af Københavns Kommune og staten ved Finansministeriet. Ejerforholdet er 55% henholdsvis 45%. Selskabet skal bl.a. anlægge og drive første etape af den nye bybane mellem København og de kommende nye bolig- og erhvervsområder i Ørestad. Jørn Meldgård bliver bestyrelsesformand og Anne-Grethe Foss direktør for selskabet. Maj 1994 Ørestadsselskabet indgår syv rådgiverkontrakter med det formål at vælge det bedst egnede bybanesystem. Oktober 1994 Ørestadsselskabet vælger en førerløs minimetro i stedet for sporvogn og light-rail. December 1994 Folketinget vedtager lov nr Lov om ændring af lov om Ørestaden mv. den 21. december. Loven giver grundlag for etablering af bybane-etape 2 mellem Nørreport og Vanløse (Frederiksbergbaneselskabet I/S) og bybane-etape 3 på Amagerbanens tracé til Lufthavnen (Østamagerbaneselskabet I/S). Januar 1995 Borgermøder indledes på Amager om den endelige linieføring af det nye bybanesystem. Februar 1995 Frederiksbergbaneselskabet I/S stiftes. Ørestadsselskabet ejer 70% af det nye selskab og Frederiksberg Kommune de resterende 30%. Juli 1995 Udbudsmateriale for etablering af første etape udsendes den 7. juli til prækvalificerede tilbudsgivere. Svarfristen sættes til den 2. februar September 1995 Østamagerbaneselskabet I/S stiftes. Ørestadsselskabet ejer 55% af det nye selskab og Københavns Amt de resterende 45%. Oktober 1996 Der skrives kontrakt den 3. oktober med CO- MET (The Copenhagen Metro Construction Group) om at bygge og med italienske Ansaldo Trasporti om at levere og efterfølgende drive Metroen de første fem år. COMET etablerer sig i B&W s gamle administrationsbygning på Refshaleøen. Tidsplanen angiver at første etape af Metroen vil åbne sidst i år Torben Liebst November 1996 Omlægning af kabler, kloak mv. ved de kommende stationer går i gang. Samtidig etableres de første byggepladser. Detailprojekteringen af Metroen indledes. August 1997 Første spadestik tages ved Metroens kontrolog vedligeholdelsescenter den 21. august. September 1997 Frederiksbergbaneselskabet beslutter at forlænge Metroens tunnelstrækning frem til Solbjerg Station og at flytte Frederiksberg Station tættere på Falkoner Alle efter ønske fra Frederiksberg Kommune. Comet påbegynder jordarbejderne ved Stadsgraven, hvor Metroen skal grene af mod henholdsvis Vestamager og Lergravsparken. Samtidig etableres første tunnelskakt ved arbejdspladsen i Havnegade. Oktober 1997 Den første tunnelboremaskine (TBM) ankommer fra Frankrig den 28. oktober, den anden ca. én måned senere. Februar 1998 Jernbanetilsynet giver den 13. februar en overordnet sikkerhedsgodkendelse af Metroens transportsystem, dvs. anvendelse af førerløse tog. De to TBM er døbes Liva og Betty (efter skuespillerinden Liva Weel og teaterdirektør Betty Nansen) ved en ceremoni den 28. februar på Islands Brygge. Marts 1998 Borearbejdet går i gang syv måneder bagud i forhold til tidsplanen. Åbningen i efteråret 2000 fastholdes dog stadig. Jørn Meldgård går af som bestyrelsesformand, og Henning Christophersen træder ind i stedet. April 1998 Model i 1:1 af halvt Metro-tog præsenteres for offentligheden på Kongens Nytorv. Samtidig gøres der klar til bygning af de to første togsæt hos Ansaldo i Napoli. Ørestadsselskabet stiftes København 1993 Juni 1998 Sidste S-tog mellem Frederiksberg og Solbjerg kører den 20. juni. Anlægsarbejdet til Frederiksberg Metro-station kan gå igang.

2 5/ August-september 1998 Første etape af borearbejdet fra Islands Brygge til tunnelskakten ved Stadsgraven er gennemført. Begge TBM er flyttes til Havnegade, hvor de starter borearbejdet mod Lergravsparken. Åbent hus på byggepladserne trækker mellem og besøgende. Torben Liebst November 1998 Københavnerne inviteres til Åben tunnel og får lov til at vandre godt 2 km i de færdige tunneller mellem Islands Brygge station og forgreningen ved Stadsgraven. Godt 7000 mennesker prøver Metroen på gåben. Begge spor er lagt fra Vestamager station til tunnellen ved Islands Brygge station. December 1998 Der arbejdes nu på alle ni tunnelstationer med etablering af stationsrum samt på elleve tunnelskakte, der skal tjene som serviceadgang og nødudgange. Bygningerne til klargøringscenteret på Vestamager er færdige og ved at blive indrettet. Byggeriet af højbanen på Vestamager er i fuld gang. April 1999 Skitseforslag til Østamagerbanen (Metroens etape 3) præsenteres. Højbaneløsning på dæmning er økonomisk den mest fordelagtige, men vækker betydelig lokal modstand. Ny tidsplan aftalt i erkendelse af, at arbejdet nu er forsinket ca. tolv måneder. Åbningen udskydes med to år til efteråret Maj 1999 Togsæt 2 ankommer som det første togsæt til Kontrol- og vedligeholdelsescenteret (KVC) på Vestamager. Testkørsler på depotområdet begynder umiddelbart efter. December 1999 Borearbejdet Havnegade-Strandlodsvej afsluttes. TBM er gøres klar til flytning. Januar2000 S-banestrækningen Solbjerg-Vanløse nedlægges Nytårsmorgen for at give plads til bygningen af Metroens etape 2B. Den 18. og 28. januar flyttes Liva henholdsvis Betty (via Refshaleøen for istandsættelse) til Havnegade, hvor borearbejdet skal fortsætte mod Nørreport og Frederiksberg. Marts 2000 Etablering af gangtunneller mellem DSB og Metro på Nørreport sættes i gang. S-togsperroner afkortes og DSB iværksætter omfattende informationskampagne. Januar 2001 Betty afslutter borearbejdet den 4. januar ved Falkoner Allé. Februar 2001 Liva afslutter borearbejdet den 16. februar. Tunnellerne er dermed etableret. Marts 2001 Der tegnes kontrakt med bl.a. Ansaldo om etablering af etape 2B (Frederiksberg-Vanløse). Maj 2001 Københavns Amtsråd træffer principbeslutning om medvirken til Metroens etape 3. Anlægsudformningen er fortsat uafklaret. Kontrakt indgås med Arkil-Novejfa om etablering af spor, strømskinne og elforsyning på Metroens etape 2B mellem Frederiksberg og Vanløse. Samtidig tages første spadestik til Vanløse Metro-station, der placeres på det gamle DSB areal ( Vanløse lave ). September 2001 I alt 785 mennesker har søgt job som Metrostewarder. Der skal bruges knap 100 stewarder, når banen åbner. November 2001 Metro-tog kører for første gang i tunnellen. Det sker den november på strækningen Islands Brygge-Christianshavn-Lergravsparken. Etablering af spor på hele etape 1 og 2A afsluttes den 28. november. Borearbejdet afsluttes Frederiksberg 2001 Februar 2002 S-togsperronen på Nørreport genåbner i fuld længde den 11. februar efter bygning af gangtunnel til Metroen. April 2002 Trafikministeriet, Københavns Kommune, Københavns Amt og Tårnby Kommune når den 12. april til enighed om udformning og finansiering af Metroens etape 3. Maj 2002 Den 22. maj har 18 Metro-tog sammenlagt kørt kilometer under test. Juni 2002 Første store beredskabsøvelse afholdes den 3. juni mellem Ørestad og Vestamager, hvor der simuleres en afsporing. 80 statister medvirker. Den 12. juni afholdes brandøvelse i tunnelskakten ved Spaniensgade. Første Metro-søjle rejses den 4. juni ved Amagerbro station. Første store åbent hus arrangement Islands Brygge 1998 Torben Liebst

3 32 5/2002 Bag om Metroen Af Tommy O. Jensen Med indvielsen af Metroen i København introduceres et helt nyt jernbanesystem i Danmark. Systemet adskiller sig på flere punkter fra de øvrige etablerede jernbaner. Metroen er opbygget som et lukket transportsystem, der fuldt ud styres fra Kontrol- og vedligeholdelsescenteret (KVC) ved Vestamager station. Metroen har ikke sporforbindelse til andre jernbanesystemer. Den væsentligste forskel fra andre jernbanesystemer er, at togene fremføres automatisk uden brug af lokomotivfører. Det har været muligt ved hjælp af et fuldt integreret styrings- og sikkerhedssystem, som kontinuerligt holder øje med togenes indbyrdes placering, hastigheder og driftstilstand. Derfor vil passagererne på togene heller ikke se signaler langs sporene. På højbanen overvåges sporet ud for perronerne af sensorer. På tunnelstationerne vil der ikke være adgang til sporområdet, idet adgang til togene sker gennem glasskydedøre, der åbner synkront med dørene i toget. Man kan nærmest sige, at Metroen er en vandret elevator med stop på alle etager. En anden nyskabelse er strømskinnen langs sporet, den såkaldte tredjeskinne, som leverer kørestrøm til togene. Strømskinnen har den store fordel, at tunnelprofilet kan udføres med mindre diameter end ved de traditionelle luftledningssystemer. I tillæg har den en stor æstetisk virkning på de åbne baneanlæg, hvor banens forløb ikke forstyrres af master og køreledninger. For at sikre, at de mange nye tekniske løsninger og muligheder i Metroen fungerer på så sikkert et grundlag som muligt, valgte Trafikministeriet efter forslag fra Ørestadsselskabet at anvende det tyske normsæt BOStrab som kravspecifikation på sikkerhedsområdet. Den praktiske gennemførelse af sikkerhedsvurdering og tilsyn er foretaget af tyske TÜV Rheinland med Det Norske Veritas som underleverandør. Den endelige godkendelse og de overordnede tilsyn foretages af Jernbanetilsynet. Metroens linieføring Fuldt udbygget kører Metroen fra Vanløse station til Frederiksberg station på den strækning, hvor der tidligere kørte S-tog. Fra Solbjerg station forløber banen under jorden i tunnel til stationerne Frederiksberg, Forum, Nørreport, Kongens Nytorv og Christianshavn. Efter Christianshavn deler banen sig i to mod Vestamager (linie M1) og mod Østamager (linie M2). Grenen mod Vestamager går til Islands Brygge station, der er en tunnelstation. Herfra går banen op på dæmning og højbane til Universitetet, Sundby, Bella Center og Ørestad for at afsluttes ved Vestamager station. Herfra er der sporforbindelse til Kontrol- og vedligeholdelsescenteret (KVC), som ligger umiddelbart østfor. Banen er forberedt for yderligere stationer nord og syd for Ørestad station. Ørestadsselskabet

4 5/ Ørestadsselskabets samlede projektorganisation: Projekteringsledelse: COWI (DK) Bygge- og anlægsarbejder: COWI (DK) Arkitektur og design: Arkitektfirmaet KHR (DK) Miljø: Carl Bro Gruppen i joint venture med ERM (UK) Baneteknik: Konsortiet Kbh s Bybane Konsulentgruppe (DK) ved Rambøll, KHR og Halcrow Trafik: Carl Bro Gruppen (DK) Rullende materiel: Carl Bro Gruppen (DK) Samarbejdspartnere er ikke nævnt. Firmaerne bag COMET: Soletanche Bachy Ltd., (UK) Tarmac Construction Ltd., (UK) SAE International (F) Astaldi S.p.A (I) Ilbau Gesellschaft GmbH (A) NCC Rasmussen & Schiøtz A/S (DK) Støbning af bro for højbane Ørestad 1998 Jørgen Stibro Andersen ste perioder, f.eks. ved gennemgang af tilbudene, har op til 200 mand været beskæftiget med projektet. Efter kontraktunderskrivelsen i oktober 1996 blev rådgiverindsatsen organisatorisk opdelt i tre pakker: Projektopfølgning på kontrakter Byggeledelse og tilsyn med entrepriser Projektering af andre entrepriser, der endnu ikke var udbudt. Grenen mod Østamager går til tunnelstationerne Amagerbro og Lergravsparken. Herefter dukker banen op i Amagerbanens gamle tracé nær Amagers østkyst, hvor den fortsætter overvejende i terrænhøjde frem til Københavns Lufthavn. Her integreres Metroen i spidsen af Vingen, også kaldet terminal 3. Stationerne langs Amagers kyst er ikke endeligt fastlagt, men forventes placeret nær Øresundsvej, Italiensvej, Hedegaardsvej og Alleen. Projektering og rådgivning Også etableringen af Metroen har været anderledes end det, der normalt kendetegner jernbaneprojekter. Ørestadsselskabet er organiseret som et rent bygherreselskab med en lille organisation. Flest mulige af selskabets opgaver løses af tilknyttede konsulenter og rådgivere. Det har givet en slank, smidig organisation, der let kan tilpasses opgavernes skiftende karakter. Ved projektstarten har rådgiverne bistået med at vælge den bedste løsning blandt tre forskellige transportsystemer: Metro, sporvogn og light-rail. Efterfølgende er der skrevet udbudsmateriale for gennemførelse af detailprojektering, leverancer og entreprenørydelser. Arbejdet er foregået i en projektorganisation, der har varieret i størrelse afhængigt af opgavemængderne. I de travle- Udførelse Udførelsen af Metroens etape 1 har været udbudt i EU-licitation i to kontrakter byggeog anlægsarbejder samt transportsystem. Bygge- og anlægsarbejdet omfatter tunnel og tunnelstationer, tunnelskakte, højbane (bro / dæmning) og højbanestationer, andre jordarbejder, ventilationsanlæg mv. Denne opgave blev vundet af COMET (The Copenhagen Metro Construction Group), et konsortium bestående af en række store fortrinsvis udenlandske firmaer med forskellig anlægsekspertise. Transportsystemet omfatter alle leverancer vedrørende transportsystemet og de efterfølgende fem års drift af banen. Dvs. togsæt, skinner, stærkstrøm, kørestrøm, styresystem, informationssystemer, hele Kontrolog vedligeholdelsescenteret, arbejdskøretøjer og al drift og vedligeholdelse i fem år fra åbningen af første etape. Denne opgave blev vundet af det italienske firma Ansaldo Trasporti S.p.A Søren Bay Etableringen af Metroen (etape 1+2) har omfattet 10 km dobbeltsporsstrækning i tunnel 11 km dobbeltsporsstrækning på højbane, på dæmning, i terræn og i banegrav 9 stationer under jorden 8 stationer over jorden. 11 tunnelskakte 9 omformerstationer 1 kontrol- og vedligeholdelsescenter Eftersyn af TBM på etape 2a Forum 2000

5 34 5/2002 Bag om Metroen Stationerne Torben Liebst I Metroens etape 1 og 2 anlægges samlet 17 stationer, hvoraf de ni ligger i tunnel. I etape 3 ventes anlagt yderligere fem stationer. Metro-station på højbane Univeristetet 2002 Tunnelstationerne Der er anlagt i alt ni tunnelstationer på Metroen. Seks af dem er dybtliggende og tre er højtliggende. De dybe tunnelstationer er i princippet et stort firkantet rum udgravet i jorden cirka 20 m dybt, 60 m langt og 20 m bredt. Selve perronen ligger i 18 meters dybde. Rummet har fladt tag med ovenlys. Stationens funktioner er lagt inden for dette rum. Fordelen ved denne løsning er, at stationerne kan anlægges i gader eller på pladser, uden at der skal eksproprieres af de omkringliggende bygninger. Nedgangen til Metroen markeres med en særlig stander Metrosøjlen. I den er der placeret en skærm, som informerer om toggangen. Fra gadeniveau går man ned ad en trappe til forhallen. Her er yderligere information om Metroen, linieføringskort og anden kollektiv trafikinformation, kort over bydelen, samt billetautomater og billetstempelmaskiner. Fra forhallen kan hele det store stationsrum overskues. Der er frirum fra perronen op til stationens ovenlys. Ovenlysvinduerne fører dagslys og sollys helt ned på perronen. Dagslyset suppleres med kunstlys, der justeres efter lysindfaldet. Om aftenen vil lyset i stationen lyse op gennem ovenlysvinduerne og markere i gadebilledet, at her ligger en Metro-station. I forhallen er der to rullende trapper ned til perronen og to rullende trapper op fra perronen. Rulletrapperne er forskudt for at holde passagerstrømmene adskilt. Man kan også komme ned til perronen med en elevator, som kører mellem gadeniveau og perron. Elevatoren er af glas af hensyn til passagerernes tryghed. Gennemsnitligt interval mellem togene over et døgn Tidsrum Vanløse-Christianshavn Christianshavn-Vestamager Christianshavn-Lufthavnen min. 15 min min. 8 min min. 6 min min. 8 min min. 6 min min. 8 min. Efter en indkøringsperiode bliver tidsintervallerne i dagtimerne mindre. Den gennemsnitlige rejsehastighed bliver ca. 40 km/t. Perronen er udformet som en ø-perron for at gøre adgangs- og omstigningsforholdene bedst mulige. På perronen vil der være en glasvæg langs perronkanten med døre i. Først når toget holder ved perronen, og togets døre er ud for glasvæggens skydedøre, er der adgang til toget. Fordelene herved er: Sikkerhed mod at passagerer falder eller hopper ned på sporet Nemmere, bedre og billigere styring af ventilationen på stationer og i tunnel Bedre indeklima Større sikkerhed for synshæmmede passagerer På perronen er der opsat skærme med aktuelle informationer om driften. Skiltene vil f.eks. angive togets endestation, antallet af minutter til næste tog og information, hvis driften er uregelmæssig. Stationens informationssystem består tillige af en række højttalere, hvorfra passagererne parallelt med skiltningen får besked om toggangen. Endvidere er hele stationen kameraovervåget, så personalet i kontrolrummet kan se, hvad der foregår på stationen. Ønsker passagererne hjælp, kan kontrolrummet kontaktes på et af de to opkaldssteder, der er på perronen. Langs siderne af stationen er der etableret en række teknikrum. Disse teknikrum rummer blandt andet elforsyning og ventilation. Ventilationen sørger for et behageligt klima i Metroen og er samtidig en vigtig faktor, hvis der skulle opstå brand. Tunnelstationerne er anlagt oppefra og ned. Princippet er, at der først etableres en

6 5/ Tværsnit af højbane station. Grafik: Ørestadsselskabet Tværsnit af dybtliggende tunnelstation. Rejsetider fra Nørreport Vanløse 9 min. Flintholm 8 min. Lindevang 7 min. Solbjerg 5 min. Frederiksberg 4 min. Forum 2 min. Nørreport 0 min. Kongens Nytorv 2 min. Christianshavn 3 min. Islands Brygge 5 min. Universitetet 7 min. Sundby 9 min. Bella Center 10 min. Ørestad 12 min. Vestamager 14 min. vandtæt ydre væg rundt om stationsrummet. Herefter graves selve byggegruben inden for afstivningen. På den måde sikres det, at arbejdet kan foregå i en stabil og tør byggegrube, som er sikret mod vandindtrængning, samtidig med at sænkning af grundvandsspejlet kan minimeres. Især en sænkning af grundvandsspejlet kan medføre sætninger på de omkringliggende huse. Dele af København er funderet på træpæle, som befinder sig under vand. Hvis disse fundamenter blotlægges, fordi grundvandet sænkes, vil fundamentet i værste fald blive nedbrudt på ganske få år som følge af svampeangreb. Stationer over jorden Godt halvdelen af Metroens 1. og 2. etape ligger udendørs enten i terrænhøjde eller på dæmning/højbane. På denne del ligger der otte stationer, heraf to oprindelige DSB S-togsstationer: Vanløse og Lindevang. Stationerne ligner i funktion og indretning tunnelstationerne. De har for eksempel samme type perronindretning, informationsskilte, kameraovervågning og opkaldssteder som tunnelstationerne. Indgangen til stationen markeres også her med en Metro-søjle. På højbanestationerne vil der nede i gadeniveau være en forhal, der er indrettet lige som tunnelstationernes forhal. Fra den er der trapper op til perronen samt en glaselevator mellem gadeniveau og perron. Udendørsstationerne er i lighed med tunnelstationerne udformet med ø-perroner. Alle stationerne er åbne stationer, så der vil være opsat læskærme. Der er ingen glasvæg ud mod toget som på tunnelstationerne, men et elektronisk overvågningssystem, der omgående standser toget, hvis der er fremmedlegemer på sporet. Stationerne er opbygget som lette stål- og glaskonstruktioner for at undgå, at de får et massivt og dominerende udseende i det kommende bybillede i Ørestaden. Foran alle stationer bliver der etableret en forplads med let adgang til bl.a. busser, taxaer, personbiler og cykelparkering. Nørreport 0 min. Kongens Nytorv 2 min. Christianshavn 3 min. Amagerbro 5 min. Lergravsparken 7 min. Øresundsvej *) 8 min. Italiensvej *) 10 min. Hedegaardsvej *) 12 min. Alleen *) 14 min. Lufthavnen *) 16 min. Stationsnavne markeret med *) er de foreløbige arbejdsnavne. Tommy O. Jensen Grafik: Ørestadsselskabet

7 36 5/2002 Bag om Metroen Strækningen Metroens 1. og 2. etape er 16,2 km lang. Heraf forløber de 9,3 km i tunnel. Når 3. etape tages i brug, bliver den samlede Metro-strækning 20,5 km lang. Tekniske data for tunnellen Max. dybde fra jordoverflade 33 m Afstand mellem tunnelskakte max. 600 m Skaktdybde m Ydre tunneldiameter 5,5 m Indre tunneldiameter 4,9 m Tunnelstrækningen Metroens tunnel løber under det indre København gennem de øverste kalklag. Tunnellen er på det dybeste sted ca. 33 m under terrænoverfladen. Der er boret og anlagt i alt ni km dobbeltrørstunnel. Resten er udført som støbte tunneller. Tunnellen består af to tunnelrør, som løber side om side i samme højde gennem hele linieføringen bortset fra der, hvor de to grene skilles. Tunnellen er udformet, så den tager et dyk mellem stationerne. Denne konstruktion har muliggjort, at tunnelboringen primært kunne udføres nede i stabile kalklag, mens stationerne er bygget nærmere overfladen. Dette princip er økonomisk fordelagtigt såvel i anlæg som i drift, idet niveauforskellene før og efter stationerne mindsker togets energiforbrug under acceleration. Mellem Metro-stationerne er der etableret tunnelskakte (nødtrapper) for hver 600 meter således, at der højst vil være 300 meter til nærmeste nødudgang. Skaktene har samtidig en ventilationsmæssig funktion. Indvendigt fremstår tunnellen som en glat cylinder, der er bygget af ringe, som hver er dannet af seks beton-elementer. Langs den ene side af tunnellen er der et 70 cm bredt fortov. Det bruges, hvis det i en nødsituation bliver nødvendigt at evakuere passagererne fra et tog gennem tunnellen til nærmeste nødudgang. Den primære flugtvej er imidlertid direkte nede på sporet mellem skinnerne. Disse er monteret på en støbt, jævn flade uden synlige sveller eller andre tværliggende forhindringer. Under nødfortovet ligger kabler, rør og vandledninger til brandberedskabet. Langs siden af tunnellen er der endvidere opsat belysning, så passagererne kan orientere sig i tilfælde af evakuering. Byggemetoder i tunneldelen Der er anvendt tre udgravningsmetoder til tunnellen boring, Cut & Cover og NATM (New Austrian Tunnelling Method). Langt den overvejende del af tunnellen er udført som boret tunnel, fordi det er den sikreste og mest skånsomme metode for omgivelserne. Det er foregået med en tunnelboremaskine (TBM) af typen Earth-Pressure Balance. Det betyder, at den første del af boremaskinen med bl.a. borehovedet arbejder i et udgravningskammer, der kan afspærres, såfremt der er vandførende lag i undergrunden. Selve borehovedet er opbygget som en stor roterende skive, hvorpå der er monteret et antal skæreskiver og skrabere. TBM en bevæger sig fremad ved, at boreskiven drejes rundt af drivmotorer og hydraulik. Antal og udformning af skæreskiver og skrabere afhænger af de jordlag, der bores i. I bløde jordlag anvendes skrabere, mens man i hårde jordlag bruger skæreskiver til at knuse materialet. Kalklagene, som Metroens tunnel er boret i, viste sig også at indeholde flint. Når materialet er knust, transporteres det ud af udgravningskammeret via en transportsnegl til små arbejdstog bag ved TBM en. Når boremaskinen arbejder i områder med stor vandtilstrømning, afspærres udgravningskammeret fra resten af boremaskinen og tunnellen således, at der i kammeret opstår et tryk, der forhindrer, at vand trænger ind i tunnellen. Når maskinen arbejder i denne situation, sikrer det friborede materiale og en altid fyldt snegl, at trykket i udgravningskammeret opretholdes. Bag ved borehovedet sidder en arm, der kan løfte og montere de betonelementer, som tunnellen fores med. I tunnellen bag TBM en er det udgravede materiale blevet kørt til arbejdspladserne ved Islands Brygge, Havnegade og Søpavillonen af små smalsporede arbejdstog. Ved Havnegade tog man kalken og jorden op fra arbejdstoget og lastede det via kran på pramme og sejlede det bort. Ved de øvrige arbejdspladser er jorden blevet kørt bort på lastbiler. Elementerne til tunnelkonstruktionen blev sænket ned ved arbejdspladserne og transporteret med arbejdstoget ind i tunnellen til TBM en. Metoden med at sejle materialer til og fra arbejdspladsen har sikret, at byen i størst muligt omfang er blevet skånet for tunge lastbiler, som ellers skulle transportere materialer til og fra tunnellen. Ørestadsselskabet / Thomas Ibsen Boret tunnel Islands Brygge 2000

8 5/ Cut & Cover-metoden er bl.a. blevet benyttet til de ramper, som fører tunnellen op til terrænoverfladen ved Solbjerg samt Islands Brygge og Strandlodsvej. Ved denne metode anlægges tunnellen ovenfra, ved at man graver en stor åben rende i jorden, hvori tunnellen støbes. NATM, der er en underjordisk metode, er anvendt, hvor der på tunnelstrækningen skal være afgrening/sammenløb eller tværforbindelse mellem to tunnelrør dvs. ved Stadsgraven og ved nødtransversalerne i tunnellen. Disse steder anvendes en større diameter på tunnellen, end TBM en er i stand til at lave. Boring ved denne metode kræver stabile jordforhold, da boringen foretages med en gravemaskine monteret med hydraulisk fræser. Under udgravningen foretages en midlertidig afstivning med sprøjtebeton og stålbuer. Herefter støbes den endelige væg i beton. Højbanen I Ørestad kører Metroen på højbane og på dæmning. Højbanen er udført som to enkeltbroer på smalle bærepiller, så lyset kan passere ned mellem de to broer. Højbanen er valgt for at forhindre, at Metroen skal komme Kig mod nord fra Ferrings højhus Ørestad 2002 til at virke som en barriere, der deler Ørestadsområdet i to. Af naturhensyn og af økonomiske årsager er dele af strækningen på Vestamager dog på dæmning. Dæmningerne er udformet som gabionsvægge (sten- og skærvefyldte metalgitterkonstruktioner), hvis stejle, bevoksede sider samtidig fungerer som naturhegn. På Frederiksbergbanen vil Metroen køre på den gamle S-banes tracé fra et punkt mellem Solbjerg og Lindevang station og frem til Vanløse station. For at hindre uvedkommende færdsel på sporene er der her bygget gabionsvægge langs tracéet. Torben Liebst Grafik: Tommy O. Jensen

9 38 5/2002 Bag om Metroen Spor og kørestrøm Jonas Stibro De fleste af Metroens sportekniske anlæg er traditionelle jernbaneløsninger, men der er valgt varierende sporkonstruktioner alt efter, hvor på banen det er. Sporkonstruktion Skinnerne er af type UIC 54. De er udlagt mednormalsporvidden 1435 mm. Alle spor i det fri er opbygget som traditionelt spor i ballast på betonsveller. I tunnellen er der af hensyn til arbejdsmiljøet og for at opnå en god renholdning valgt en anden sporkonstruktion. Her er svelleblokke under hver enkelt skinnestreng udlagt i en gummi-galoche, som efter justering af sporet er blevet sammenstøbt med selve tunnelkonstruktionen. Under særligt følsomme bygninger som Nationalbanken og Radiohuset er der anvendt en særligt vibrationsdæmpende metode i form af flydende sporkonstruktion. Hele strækningen er dobbeltsporet. Undervejs er der udlagt transversaler og vendespor for at sikre en smidig driftsafvikling og give mulighed for tættere trafik på dele af strækningen. Sporskifterne er som noget nyt i Danmark af swing nose typen, dvs. med bevægeligt hjertestykke. Strømforsyning via strømskinne Metro-toget forsynes med strøm via en såkaldt tredjeskinne, som følger hele strækningen. Fra undersiden af den overføres strømmen til oversiden af en sko på siden af toget. Sko og strømskinne er af aluminium med en påvalset slidflade af rustfrit stål. Strømskinnen er opdelt i sektioner. Sektionerne skiller ved omformerstationerne samt midt imellem disse. Sammenkobling af sektioner sker med fjernbetjente motordrevne koblere. Herved kan sektionerne udkobles f.eks. ved eftersyn af spor og ved uheld. Det er første gang, at en bane i Danmark bliver forsynet med strømskinne af den afdækkede type, der kendes fra mange andre metrosystemer i bl.a. Tyskland og Frankrig. Strømskinneløsningen er valgt, fordi tunneldiameteren så kan mindskes i forhold til en løsning med et traditionelt køreledningsanlæg samt for at undgå køreledningsanlæg i Ørestad. Kørestrømsforsyning Kørestrømmen er 750 V DC (jævnspænding). Til forsyning af strømskinnen er der etableret ni 750 V DC-omformerstationer. De er placeret i teknikrum på Metro-stationerne Vanløse, Solbjerg, Forum, Nørreport, Christianshavn, Amagerbro, Universitetet, Bella Center og KVC altså omtrent på hver anden station. Placeringen af omformerstationer på Østamagerbanen er ikke endeligt fastlagt, men vil formentlig ske på stationerne ved Øresundsvej, Hedegaardsvej og Lufthavnen. Hver omformerstation er forsynet med et 1,5 MVA-ensretteranlæg samt et inverteranlæg, der returnerer togenes bremseenergi til el-nettet som vekselstrøm. Såvel ensretteranlæg som inverteranlæg er tilsluttet Metroens 10 kv-koblingsanlæg. På 750 V-siden er der etableret et fordelingsanlæg med fire afgangsfelter ét til hvert spor i hver retning. Hvert afgangsfelt er udstyret med fjernstyrede afbrydere og mikro- processorbaseret relæbeskyttelse. Ved overbelastning af strømskinnen eller ved kortslutning vil udkobling af afbryderen ske automatisk med alarm til KVC. Højspændingsforsyning Metroen har sit eget 10 kv-fordelingsnet til forsyning af omformerstationer, stationsanlæg, ventilationsskakte og KVC. Systemet er opbygget som redundante net (net, som kan erstatte hinanden), hvor alle forsyningspunkter har to af hinanden uafhængige 10 kvtilgange. Forsyningen fra Københavns Energis (KE) og Frederiksberg Kommunale Elforsynings (FKE) hovedtransformerstationer sker med egne 10 kv-kabler til hvert endepunkt i fire netværk. Herefter går der et 10 kv-kabel via koblingsanlæg ved hver station til det andet endepunkt. Udkobles et 10 kv-kabel pga. fejl, vil alle stationer således fortsat blive forsynet. Som standard er alle stationer udrustet med et 10 kv-fordelingsanlæg med effektafbryder for begge tilgange og alle afgange. Ud over forsyning til omformeranlæg forsynes to hjælpekrafttransformere fra 10 kvanlægget. Disse transformere forsyner stationens elektriske installationer (230/400 V AC) såsom lys, ventilation, kontrolanlæg mv. Forsyning til togkontrolanlæg, sikkerhedsudstyr og nødlys sker gennem to såkaldte UPS-anlæg. Det er anlæg, som ved forstyrrelser eller bortfald af forsyningsnettet sikrer den fortsatte elforsyning ved hjælp af et batteri og en inverter. Jørgen Stibro Andersen Strømskinne, Lindevang 2002 Sporskifte med bevægeligt hjertestykke, Islands Brygge 2002 Jørgen Stibro Andersen

10 5/ Bag om Metroen Sikkerhedssystemet Den førerløse Metro styres af flere tekniske systemer, der alle overvåges fra et kontrolrum i Kontrol- og vedligeholdelsescenteret i Ørestaden. Ørestadsselskabet/René Strandbygaard ATC-systemet - det overordnede togstyresystem ATC-systemet (Automatic Train Control) er det fuldautomatiske styresystem, som gør det muligt for toget at køre uden fører. Systemet er integreret i togene, i sporene, på stationerne og i kontrolrummet. Teknikken i systemet sikrer, at togene i Metroen standser ved stationerne, åbner og lukker døre, forlader stationerne, holder korrekt fart og holder indbyrdes afstand. ATC-systemet består af tre delsystemer med hvert sit formål et togbeskyttelses-, et togstyrings- og et overvågningssystem. Togbeskyttelsessystemet ATP ATP-systemet (Automatic Train Protection) udfører en række funktioner, der sikrer passagerer, personale og materiel mod uheld som for eksempel sammenstød, for høj hastighed og forkert indstillede sporskifter samt kontrollerer, at dørene er lukkede inden afgang. Der findes forskellige filosofier for opbygning af ATP-systemer. På Metroen er ATPsystemet et blokbaseret ATP-system, hvor strækningen er opdelt i sporsektioner ligesom S-banens HKT-system. Når et tog befinder sig i en sporsektion, kan intet andet tog køre ind i samme sektion. Der er en række undtagelser blandt andet ved stationerne, hvor der er et overliggende flydende bloksystem, som gør, at togene kan køre tættere på et forankørende tog. Togstyringssystemet ATO ATO-systemet (Automatic Train Operation) eller autopiloten styrer togene efter en fastlagt køreplan ved at udføre forudprogrammerede standsninger ved stationerne, åbne og lukke døre og kontrollere, at holdetiden ved stationerne overholdes. Endvidere sætter systemet toget i gang efter ophold ved stationerne. Overvågningssystemet ATS ATS-systemet (Automatic Train Supervisory) overvåger status for alle delsystemer og alle tog, der er i drift. Det sker ved at styre og koordinere den samlede trafikafvikling og vedligeholde en skematisk oversigt over hele linien for operatørerne i kontrolrummet. Samtidig gives løbende statusinformation for hvert enkelt tog (om for eksempel position og hastighed), for stationer, sporskifter og andet udstyr på banen. Systemet sørger også for at registrere alarmer, fejl og andre hændelser for alt udstyr på banen. Samtidig sørger det for, at alle de processer, der udføres i styresystemet og af operatørerne, bliver registreret. Fordelen ved at benytte denne niveaudeling af ATP, ATO og ATS er, at det så kun er ATP-delen, der er sikkerhedskritisk. Det er den eneste del, hvor der skal være fuld sikkerhed for, at systemet aldrig fejler. Hvis der for eksempel opstår en fejl i ATO-delen af systemet, vil ATP-systemet gribe ind, inden det fører til uheld. Den sikkerhed opnås ved at kvalitetssikre og teste ATP-systemet efter fastlagte standarder. Principperne i ATP-systemet stammer fra århundredeskiftet, hvor de første metroer blev udrustet med ATP-systemer. ATO og ATS har været i drift siden 1961 i eksempelvis metroen i Paris. Næsten alle større jernbaner og metroer har en eller anden form for ATP-system, og mange undergrundsbaner har i mange år haft drift med ATS og ATO. Det eneste, føreren gør i disse metroer, er at trykke på en knap for at lukke dørene og starte toget, som derefter kører automatisk til næste station. I Frankrig, Canada og Japan findes en række førerløse metrosystemer, der har fungeret i mere end 15 år. Skridtet fra et ATO-system til et fuldstændigt førerløst system består hovedsageligt i at automatisere dørlukningen og i at bremse toget præcist. Dørlukningen er udformet, så ingen eller intet sidder fast i dørene, når toget sætter i gang. Hvis ATP-systemet registrerer, at blot én af dørene ikke kan lukke og låse fuldstændigt, kan toget ikke afgå. Tilsvarende er målbremsning vigtig i et førerløst system, fordi toget skal stoppe relativt præcist ved perrondørene på tunnelstationerne. Toget er derfor udstyret med flere kilometertællere, der fra ATC-systemet konstant opdateres med deres præcise position, og som indbyrdes sammenligner resultaterne. Samtidig kontrollerer også ATC-systemet togets præcise position på stationen, før det åbner dørene. Balise for lokalisering af tog ved perron Sundby 2002 Tommy O. Jensen SRO-systemet - overvågning af tekniske systemer Ud over styresystemet ATC er der en lang række andre tekniske systemer på Metroen kørestrøm, anden stærkstrøm, rulletrapper, elevatorer, informationstavler, kameraer, alarmer på døre, alarmer i tunnellen, pumper i tunnellen, ventilationsanlæg, overvågning af elektrisk udstyr og meget mere. Alle disse selvstændige systemer styres og overvåges af et integreret SRO-system (Styring, Regulering og Overvågning). Med SROsystemet kan personalet i kontrolrummet til enhver tid få en status, så de kan tænde/ slukke/indstille de enkelte tekniske systemer på Metroen efter behov. SRO-systemet og ATC-systemet er to selvstændige systemer, men de kan udveksle informationer med hinanden.

11 40 5/2002 Bag om Metroen Kontrol- og vedligeholdelsescenteret KVC set fra Ferring hus Ørestad 2002 Metroens hjemsted er Kontrol- og vedligeholdelsescenteret på Vestamager. Det er her, togene klargøres, vedligeholdes og parkeres, når de ikke er i drift. Kontrol- og vedligeholdelsescenteret (KVC) ligger i den sydligedel af Ørestaden øst for Vestamager station. Der er m 2 bygninger, som indeholder kontrolrum, klargørings- og vedligeholdelsesfaciliteter til togene samt administration. KVC er delt op i to hovedområder: Et klargøringsområde, hvor togene vaskes, afprøves og parkeres. Et vedligeholdelsesområde, hvor togene efterses og repareres. Under normal drift kommer toget ind fra hovedlinien og kører gennem klargøringsområdet og det automatiske vaskeanlæg, inden det parkeres på et af opstillingssporene klar til afgang. Større tekniske eftersyn og reparationsarbejder sker i vedligeholdelseshallen. Toget logges ud af det automatiske system og køres manuelt ind i et af hallens vedligeholdelsesspor afhængigt af, hvad der skal ske med det. Der er særlige spor til indvendig og udvendig vedligeholdelse, til graffitibekæmpelse og til bogieudskiftning samt et spor med en hjulafdrejningsmaskine. Sidstnævnte bruges til at afdreje (slibe) togets hjul, så de er ordentligt runde. Hjulafdrejningen er sammen med slibning af skinnerne de vigtigste middel mod støj, vibrationer og dårlig kørselskomfort. Filosofien bag vedligeholdelsen på Metro-systemet er, at der udskiftes hele komponenter. De sendes til reparation hos leverandøren i stedet for, at man reparerer dem på stedet. Herved opnås, at togene opholder sig kortere tid i vedligeholdelseshallen og mere tid i drift. Det giver en højere produktivitet og mindre behov for investering i tog. På området er der udover bygningerne ca. 5 km jernbanespor til parkering og rangering af tog samt et 800 m langt permanent prøvespor til brug for afprøvning af tog efter vedligeholdelses- og reparationsarbejder. Et andet karakteristika for jernbaneanlægget på KVC, er kurver med meget lille radius i forhold til traditionel jernbane. Mens de krummeste kurver på passagerstrækningerne har radier på ned til 125 m, så er mindste kurveradius på KVC s område helt nede på 50 m. Området er indhegnet og sikret mod indtrængen dels af sikkerhedsmæssige grunde (strømførende skinnestrækninger), dels for at beskytte togene mod eventuelle graffitimalere. Udover at være base for de føreløse tog, er KVC også hjemsted for vedligeholdelseskøretøjer til spor og tunnelanlæg. Et af køretøjerne er et treakslet diesellokomotiv, der kan anvendes ved såvel bane- og tunnelarbejder som ved bjergning af nedbrudte tog togsæt. Kontrolrummet I kontrolrummet vil 4-5 driftsledere døgnet rundt overvåge den automatiske drift af banen. Typisk vil to af dem beskæftige sig med overvågning eller styring af selve driften. Under normale forhold skal de blot overvåge, da Metroen kører fuldautomatisk. Kun Torben Liebst Jonas Stibro

12 5/ ved uregelmæssigheder griber de ind i systemet for hurtigst muligt at genoprette den normale drift. En tredje tager sig af al kommunikation højttalerudkald, publikumsskærme, overvågningskameraer på stationer og i tog samt kontakt med opkaldssteder og togpersonale. En fjerde overvåger strømforsyningen, driften på KVC og SRO-systemet. I tilfælde af fejl på tog, stationer eller baneanlæg, er der på KVC stationeret et teknisk udrykningshold, der øjeblikkelig kan rykke ud til fejkstedet. Holdet består af teknikker med viden indenfor ATC og SRO-systemerne og højspændingsteknik. Kontrolcentret i KVC Ørestad 2002 Ørestadsselskabet/René Strandbygaard Metrostewards Alle tog fremføres førerløse, men bemandede med Metrostewards. Deres rolle er primært at hjælpe passagerne, kontrollere billetter, træde til i nødsituationer og iøvrigt at skabe tryghed ved deres tilstedeværelse. I tilfælde af fejl på togsæt eller baneanlæg, f.eks. udkobling af kørestrøm, har stewarden direkte radiokontakt til kontrolrummet og til hinanden. Bliver det nødvendigt at rømme et tog eller stationer, er stewarderne uddannet til disse situationer. Jonas Stibro Kilder og baggrundsmateriale: Årsberetninger Introduktion til Københavns nye trafiksystem, Ørestadsselskabet Tak til Ørestadsselskabet for velvilligt at stille information til rådighed Vedligeholdelseshallen KVC, Ørestad 1999 Togets bevægelse efter vedligehold: GUL kørevej - toget køres manuelt ud til overgangszonen, hvor det checkes ind i det automatisk system. RØD kørevej - kører automatisk til testsporet. BLÅ Kørevej - På testsporet gennemføres en række test: bremser, kommunikation, styresystem etc. Efter test kører toget til opmarchområdet eller direkte i drift (stiplet BLÅ) Grafik: Ørestadsselskabet

COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape

COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape I anledning af Københavns Kulturfond s præmiering af COWI A/S for opførelse af 1. etape af Københavns Metro. 2 COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape Siden maj 1994

Læs mere

Sikkerhed under Metroens højbane i Ørestad

Sikkerhed under Metroens højbane i Ørestad Sikkerhed under Metroens højbane i Ørestad Bestemmelser og begrænsninger for arbejde på jernbanearealer, hvor Københavns Kommune udfører anlægsopgaver samt drift og vedligehold Islands Brygge Portal Rampe

Læs mere

Cityringen. v/ Trianglen. v/ Vibenshus Runddel. Cityringen. Nabomøde 31. marts 2009

Cityringen. v/ Trianglen. v/ Vibenshus Runddel. Cityringen. Nabomøde 31. marts 2009 v/ Trianglen og v/ Vibenshus Runddel Deltagere fra Metroselskabet: Christine Hammer, landinspektør, projektleder Metroselskabet Henrik Weiersøe Jensen, landinspektør, rådgiver for Metroselskabet Lotte

Læs mere

NORDHAVNSVEJEN DANSK BETONFORENING MØDE 17 APRIL 2013 PRÆSENTATION AF PROJEKTET. Baggrund og fakta. Undersøgte løsninger. Tidsplan

NORDHAVNSVEJEN DANSK BETONFORENING MØDE 17 APRIL 2013 PRÆSENTATION AF PROJEKTET. Baggrund og fakta. Undersøgte løsninger. Tidsplan DANSK BETONFORENING MØDE 17 APRIL 2013 NORDHAVNSVEJEN 1 PRÆSENTATION AF PROJEKTET Baggrund og fakta Undersøgte løsninger Tidsplan Vej- og tunnelentreprisen Tilslutningsanlæg Ringbanebroer og stibroer (Grundvandssænkning)

Læs mere

Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt

Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt Velkommen i Metroen Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt rundt på en bæredygtig måde. Billetter

Læs mere

Cityringen. Besigtigelsesforretning. Øster Søgade CMC. Cityringen

Cityringen. Besigtigelsesforretning. Øster Søgade CMC. Cityringen Besigtigelsesforretning Øster Søgade CMC Deltagere fra Metroselskabet: Jens H. Gravgaard, ingeniør, projektleder Metroselskabet Christine Hammer, landinspektør, projektleder Metroselskabet Søren Sabat,

Læs mere

Beboermøde omhandlende skakten ved Sønder Boulevard

Beboermøde omhandlende skakten ved Sønder Boulevard Mødereferat Titel Dato 1 december 2010 Beboermøde omhandlende skakten ved Sønder Boulevard Sted Oehlenschlægersgades Skole, Oehlenschlægersgade 55-57, 1663 København V Deltagere Referent 70 beboere omkring

Læs mere

Cityringen Lov af 06.06.2007

Cityringen Lov af 06.06.2007 Metroens linieføring, etape 1-3 samt Lov af 06.06.2007 kort Mere af samme slags Ny let, førerløs metrostrækning, t 100 % tunnelstrækning t Godt 15 km dobbeltsporet ringlinje + Godt 1 km dobbeltsporet sidelinje

Læs mere

Københavns Metro Cityringen, linieføring

Københavns Metro Cityringen, linieføring , linieføring Introduktion Forudsætninger for projektet grundlag for horisontal geometri grundlag for vertikal geometri normgrundlag Arbejdsmetode Resultater 1 , linieføring Introduktion Først lidt om

Læs mere

Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde

Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde 20/09/13 Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde Indledning I forbindelse med klagesagen over døgnarbejdet på Marmorkirken

Læs mere

Ringbanen Januar 2004. Flintholm Station - din nye skiftestation

Ringbanen Januar 2004. Flintholm Station - din nye skiftestation Ringbanen Januar 2004 Flintholm Station - din nye skiftestation DIN NYE SKIFTESTATION Flintholm Station giver dig nye muligheder for at bruge den offentlige transport i hovedstaden. Mange veje og stier

Læs mere

Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Spørgsmål 649 Offentligt

Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Spørgsmål 649 Offentligt Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Spørgsmål 649 Offentligt Sikkerhedsmæssige og tekniske aspekter ved enmandsbetjening på Kystbanen I forbindelse med kritikken af den forestående indførelse af enmandsbetjening

Læs mere

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig Den nye S-bane Bedre Tryggere Hurtigere Mere miljøvenlig Trafikministeriet 1 1 2 Det skal være hurtigere og mere komfortabelt at benytte den kollektive trafik, så flere skifter bilen ud med tog og bus.

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Metro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet

Metro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet Metro eller letbane Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet Hvad er det for en Metro København har i dag? Etape 1 og 2 er ibrugtaget 2002 og 2003 Etape 3 er under anlæg Metroens linieføring

Læs mere

Banekonference Letbanen på Ring 3 Status. 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet

Banekonference Letbanen på Ring 3 Status. 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet Banekonference Letbanen på Ring 3 Status 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet HOVEDSTADENS INFRASTRUKTUR S- tog Fingerplanen Metro Sammenbinding af indre region Letbane Sammenbinding

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Cykelparkering ved Metrostationer

Cykelparkering ved Metrostationer Cykelparkering ved Metrostationer Indledning Rundt omkring på de københavnske metrostationer er der i dag en del problemer med parkerede cykler. Cyklerne er placeret uden for cykelstativerne enten fordi

Læs mere

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK

Læs mere

KØGES NYE VEJTUNNEL. Arbejdet med Køges nye vejtunnel gik i gang i foråret 2015, og tunnelen forventes at stå klar i løbet af efteråret 2016.

KØGES NYE VEJTUNNEL. Arbejdet med Køges nye vejtunnel gik i gang i foråret 2015, og tunnelen forventes at stå klar i løbet af efteråret 2016. KØGES NYE VEJTUNNEL En ny 150 meter lang vejtunnel under jernbanen skal forbinde den nordlige del af Ivar Huitfeldtsvej med Værftsvej på den anden side. Med vejtunnelen bliver trafikken i fremtiden ledt

Læs mere

Lokal rangerinstruks for infrastruktur depotområdet i Taastrup DSB S-tog a/s

Lokal rangerinstruks for infrastruktur depotområdet i Taastrup DSB S-tog a/s Lokal Rangerinstruks Taastrup 1-2 Lokal rangerinstruks for infrastruktur depotområdet i Taastrup DSB S-tog a/s 13.07.2007 1 Lokal Rangerinstruks Taastrup 2-1 Fordeling: DSB S-tog a/s Trafiksikkerhed DSB

Læs mere

banedanmark Nyt om SR og SIN pr Trafikale Regler

banedanmark Nyt om SR og SIN pr Trafikale Regler banedanmark Trafikale Regler 18.09.2017 e-mail: jernbanesikkerhed@bane.dk Nyt om SR og SIN pr. 01.10.2017 SR 64 Pr. 01.10.2017 tages et nyt system til håndtering af oplysninger om farligt gods (RID) i

Læs mere

ØRESUNDSMETRO ANLÆGSOVERSLAG

ØRESUNDSMETRO ANLÆGSOVERSLAG ANLÆGSOVERSLAG UWE HESS, PROJEKTCHEF RAMBØLL (UH@RAMBOLL.DK) Der ses kun på strækningen mellem den danske og den svenske kyst. Kyst kyst strækningen afsluttes med skakte. På den danske side startes ved

Læs mere

Metrobyggeri i Krauseparken

Metrobyggeri i Krauseparken 1 METROSELSKABET Metrobyggeri i Krauseparken Informationsmøde i Østerbrohuset Den 16. juni 2016 kl. 18.30-20.00 2 Dagsorden 1. Velkommen Metroselskabet 2. Cityringen og Metro til Nordhavn Metroselskabet

Læs mere

ny varmetunnel under københavn

ny varmetunnel under københavn ny varmetunnel under københavn Fotograf: Henrik Pyndt Sørensen Københavns Energi bygger en 4 km lang tunnel til miljøvenlig fjernvarme. www.ke.dk største byggeprojekt i københavn siden metroen Københavnerne

Læs mere

Hvordan kan vi videreudvikle den kollektive trafik i hovedstadsområdet? 12. april 2010

Hvordan kan vi videreudvikle den kollektive trafik i hovedstadsområdet? 12. april 2010 Hvordan kan vi videreudvikle den kollektive trafik i hovedstadsområdet? 12. april 2010 Udgangspunktet Den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. Hovedstadsområdet: Ny

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

The Danish Short Story!

The Danish Short Story! The Danish Short Story! Det er ikke fordi vi ingen sporvogne har i Danmark Men disse fire historier har intet med museer at gøre Hvis der var nogen der var i tvivl Aalborg Letbane/BRT Drivere for projektet

Læs mere

Informationsmøde for Poul Henningsens Plads Onsdag den 12. december 2012

Informationsmøde for Poul Henningsens Plads Onsdag den 12. december 2012 1 METROSELSKABET Cityringen Informationsmøde for Poul Onsdag den 12. december 2012 2 Dagsorden 1. Velkommen Metroselskabet 2. Cityringen Metroselskabet 3. Regler Metroselskabet 5. Anlægsarbejdets faser

Læs mere

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise.

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise. rafikal ænke ank Civ. ing. Palle R Jensen Forhåbningsholms Alle 30 1904 Frb. C. (+45) 3324 7033 prj@ruf.dk PRESSEMEDDELELSE Dato: 4-1-08 Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

13. september 2012 / Øster Søgade METROSELSKABET. Cityringen. Informationsmøde for. Øster Søgade. Torsdag den 13. september 2012

13. september 2012 / Øster Søgade METROSELSKABET. Cityringen. Informationsmøde for. Øster Søgade. Torsdag den 13. september 2012 METROSELSKABET Cityringen Informationsmøde for Torsdag den 13. september 2012 Dagsorden 1. Velkommen Metroselskabet 2. Cityringen Metroselskabet 3. Regler Metroselskabet 5. Anlægsarbejdets faser CMT 6.

Læs mere

Onsdag den 23. januar 2013

Onsdag den 23. januar 2013 1 METROSELSKABET Cityringen Informationsmøde for Onsdag den 23. januar 2013 2 Dagsorden 1. Velkommen Metroselskabet 2. Cityringen Metroselskabet 3. Regler Metroselskabet 5. Anlægsarbejdets faser CMT 6.

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014 Aalborg Letbane / BRT Orientering om Udredningsrapport September 2014 Faseinddeling Fase 1 : Foreløbige undersøgelser Grundlag for beslutning om yderligere analyse Fase 2 : Beslutningsgrundlag Grundlag

Læs mere

Cityringen. Supplerende besigtigelsesforretning. Kongens Nytorv. Cityringen

Cityringen. Supplerende besigtigelsesforretning. Kongens Nytorv. Cityringen Supplerende besigtigelsesforretning Kongens Nytorv Deltagere fra Metroselskabet Mikkel Kjær Jensen, ingeniør, projektchef, Metroselskabet Christine Hammer, landinspektør, projektleder Metroselskabet Lotte

Læs mere

Letbaner i København - 2005

Letbaner i København - 2005 Letbaner i København - 2005 Helge Bay Morten Engelbrecht Moderne sporveje i København Århus d. 12.09.2005 Copyright Hvem er? består af en gruppe trafikfolk med forskellig baggrund Formålet er at udbrede

Læs mere

Ny Nørreport 2011 2014

Ny Nørreport 2011 2014 Ny Nørreport 2011 2014 Banebranchens jernbanekonference 2011 11.05.2011 v. Mikael Bredsdorff Banedanmarks organisation Banedanmarks organisation (pr. 01.07.2010) NY NØRREPORT 2011-2014 Banebranchen, 11.

Læs mere

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Nørreport Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Vi bygger Ny Nørreport Under navnet Ny Nørreport er DSB, Banedanmark og Københavns Kommune gået sammen om en omfattende ombygning af Nørreport Station og

Læs mere

Redegørelse. Mandag den 4. april 2005 afgik metrotog fra station med åben dør. Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane

Redegørelse. Mandag den 4. april 2005 afgik metrotog fra station med åben dør. Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane Redegørelse Journal nr.: 05-611/47 19. oktober 2005 Mandag den 4. april 2005 afgik metrotog fra station med åben dør Undersøgelsen er udført af Havarikommissionen

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til Københavns Metro i Ørestad

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til Københavns Metro i Ørestad Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til Københavns Metro i Ørestad Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Metroen i Ørestad 6 Indholdet af servitutbestemmelserne

Læs mere

Titelblad. Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet. Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4

Titelblad. Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet. Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4 Titelblad Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4 Anders Rafn Hansen Kvist Vejleder: Kaare Eriksen Ann Pedersen Kristian Trier

Læs mere

Prisliste 2017 PRIJSLIJST LISTA DE PRECIOS PRISLISTA LISTINO PREZZI LLISTA DE PREUS PREISLISTE LISTE DES PRIX

Prisliste 2017 PRIJSLIJST LISTA DE PRECIOS PRISLISTA LISTINO PREZZI LLISTA DE PREUS PREISLISTE LISTE DES PRIX Prisliste 2017 PRIJSLIJST LISTA DE PRECIOS PRISLISTA LISTINO PREZZI LLISTA DE PREUS PREISLISTE LISTE DES PRIX PRICELIST HINNASTONSA PRIJSLIJST LISTA DE PRECIOS PRISLISTA LISTINO PREZZI LLISTA DE PREUS

Læs mere

Lokal rangerinstruks for depotområdet på Servicecenter Køge Bugt - SKB Hundige DSB S-tog a/s

Lokal rangerinstruks for depotområdet på Servicecenter Køge Bugt - SKB Hundige DSB S-tog a/s Lokal Rangerinstruks Servicecenter Køge bugt - SKB - Hundige 1-1 Lokal rangerinstruks for depotområdet på Servicecenter Køge Bugt - SKB Hundige DSB S-tog a/s 1 Lokal Rangerinstruks Servicecenter Køge bugt

Læs mere

Cityringen, trafikale analyser. Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S

Cityringen, trafikale analyser. Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S Cityringen, trafikale analyser Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S Baggrund og formål I I 2002 igangsatte Staten samt København

Læs mere

Cityringen. Besigtigelsesforretning. Nørrebroparken. v/nørrebros Runddel. Cityringen

Cityringen. Besigtigelsesforretning. Nørrebroparken. v/nørrebros Runddel. Cityringen Besigtigelsesforretning Nørrebroparken v/nørrebros Runddel Deltagere fra Metroselskabet: Jens H. Gravgaard, ingeniør, projektleder Metroselskabet Christine Hammer, landinspektør, projektleder Metroselskabet

Læs mere

Prisliste 2017 PRIJSLIJST LISTA DE PRECIOS PRISLISTA LISTINO PREZZI LLISTA DE PREUS PREISLISTE LISTE DES PRIX

Prisliste 2017 PRIJSLIJST LISTA DE PRECIOS PRISLISTA LISTINO PREZZI LLISTA DE PREUS PREISLISTE LISTE DES PRIX Prisliste 2017 PRIJSLIJST LISTA DE PRECIOS PRISLISTA LISTINO PREZZI LLISTA DE PREUS PREISLISTE LISTE DES PRIX PRICELIST HINNASTONSA PRIJSLIJST LISTA DE PRECIOS PRISLISTA LISTINO PREZZI LLISTA DE PREUS

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Køge Nord - Næstved Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-184-4 Forord Som led i et større elektrificeringsprogram

Læs mere

Lokalplan nr. 93. for et område mellem Rosenørns Allé, Steenstrups Allé, Sankt Markus Allé og Julius Thomsens Plads (Forum)

Lokalplan nr. 93. for et område mellem Rosenørns Allé, Steenstrups Allé, Sankt Markus Allé og Julius Thomsens Plads (Forum) Lokalplan nr. 93 for et område mellem Rosenørns Allé, Steenstrups Allé, Sankt Markus Allé og Julius Thomsens Plads (Forum) September 1996 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at åbne

Læs mere

HOFOR snart klar til at bore den nye kloaktunnel

HOFOR snart klar til at bore den nye kloaktunnel Nyhedsbrev Damhusledningen/Hvidovre, oktober/november 2013 HOFOR snart klar til at bore den nye kloaktunnel Straks i det nye år er HOFOR klar til at sende den underjordiske boremaskine af sted, som skal

Læs mere

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne

Læs mere

Grunden til at arbejdet skal udføres specielt udenfor normal arbejdstid.

Grunden til at arbejdet skal udføres specielt udenfor normal arbejdstid. Københavns Kommune Center for Miljø Njalsgade 13-15, Postboks 259, 1502 København V Att.: Helle Beck Ansøgning om ændringer af påbud ved Skjolds Plads Som tillæg til det gældende støjpåbud for metrobyggepladsen

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Aalborg Letbane / BRT Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Rådgiverteam Udredningsrapport og VVM: COWI SYSTRA Henning Larsen Architects Kristine Jensens Tegnestue

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger

Læs mere

A. Byggepladsindretning

A. Byggepladsindretning A. Byggepladsindretning I dette afsnit beskrives hvorledes byggepladsen indrettes. Dette omfatter en fastlæggelse af hvilket materiel, der skal forefindes på pladsen samt en bestemmelse af hvor dette placeres.

Læs mere

Team OPP-Randers Sygehus, P-hus. Regionshospitalet i Randers Parkeringsfaciliteter S. 1

Team OPP-Randers Sygehus, P-hus. Regionshospitalet i Randers Parkeringsfaciliteter S. 1 S. 1 PARKERING PÅ TERRÆN UD IND PARKERING PÅ TERRÆN _MÅLSÆTNING ÅBENHED Det nye parkeringshus for skal være rummelig med god plads og med et godt overblik, så bygningen kommer til at fremstå som et attraktivt

Læs mere

Redning jernbane. Print selv version

Redning jernbane. Print selv version Redning jernbane Print selv version Arbejdsjording: Er der skader på køreledninger eller brand i eller omkring toget skal kørestrømmen afbrydes og ledningerne arbejdsjordes. Brug af vand til slukning nærmere

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 25. marts 2009 Dok.id J. nr. 004-U18-920 Frederiksholms Kanal

Læs mere

Ringbanen Oktober 2004. Ny Ellebjerg Station

Ringbanen Oktober 2004. Ny Ellebjerg Station Ringbanen Oktober 2004 Ny Ellebjerg Station Forplads A : Før og efter. Parkeringspladsen er privat og ikke til offentlig parkering Forplads A : før Ny Ellebjerg Station Banedanmark bygger Ny Ellebjerg

Læs mere

Trafiksikring og opdatering af området ved Camma Larsen-Ledets Vej og Nyløkke

Trafiksikring og opdatering af området ved Camma Larsen-Ledets Vej og Nyløkke Trafiksikring og opdatering af området ved Camma Larsen-Ledets Vej og Nyløkke Aabenraa Kommune Rambøll Byudvikling & Landskab Januar 2016 Helhedsforslag Camma Larsen-Ledets Vej, Aabenraa Indhold INTRODUKTION

Læs mere

Bilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen

Bilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 87 Offentligt Bilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen Dette notat behandler to temaer relateret til sikkerheden på en Femern Bælt-bro. Først redegøres for det

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til Københavns Metro fra Lergravsparken station til Lufthavnen

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til Københavns Metro fra Lergravsparken station til Lufthavnen Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til Københavns Metro fra Lergravsparken station til Lufthavnen Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Metroen fra Lergravsparken

Læs mere

Ifølge Metroservice var der følgende information til passagererne i monitorerne ved begge platforme:

Ifølge Metroservice var der følgende information til passagererne i monitorerne ved begge platforme: AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2010-0068 Klageren: XX Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metroservice A/S Klagen vedrører: Erstatning på 2.662 kr. til flybilletter.

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 ODENSE LETBANE FORBEDERENDE ARBEJDER BESKRIVELSE AF KONSTRUKTIONSARBEJDER ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1

Læs mere

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne?

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? N a b o i n f o r m at i o n o m O v n l i n j e 5 Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? Derfor bygger vi en ny ovnlinje Ovn, kedel og røggasrensningsanlæg

Læs mere

Anlægsbeskrivelse. Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Anlægsbeskrivelse. Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet Anlægsbeskrivelse Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 19. maj 2008 3 Anlægsbeskrivelse Baneteknik Baneteknik Nybygningsløsningen af jernbanestrækningen København- Ringsted vil være en moderne

Læs mere

Der er god økonomi og sund fornuft i at vælge energibesparende løsninger i det moderne kontorbyggeri.

Der er god økonomi og sund fornuft i at vælge energibesparende løsninger i det moderne kontorbyggeri. Løsninger til energibeelse i erhvervs- og administrationsbyggeri 50% 70% 60% Der er god økonomi og sund fornuft i at vælge energibeende løsninger i det moderne kontorbyggeri. Denne brochure giver eksempler

Læs mere

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 66 Person- og materialetransport. Revision: 2014.07.01

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 66 Person- og materialetransport. Revision: 2014.07.01 Teknisk afdeling Tekniske Standarder Revision: 2014.07.01 Indholdsfortegnelse 66.1 Persontransport... 3 66.1.1 Indledning... 3 66.1.2 Generelle principper... 3 66.1.3 Installation/udførelse... 3 66.1.4

Læs mere

Arbejder på Kystbanen i 2017 & 2018

Arbejder på Kystbanen i 2017 & 2018 Arbejder på Kystbanen i 2017 & 2018 Sporfornyelse mellem Klampenborg og Helsingør 25.11.2016 1 Kystbanen trænger til renovering Sporrelaterede fejl på Kystbanen 2012-2015 300 0,00% 250 200 0,20% 0,40%

Læs mere

Notat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen

Notat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Hegn og låger til erhvervsejendomme Svævelåger ribelementhegn

Hegn og låger til erhvervsejendomme Svævelåger ribelementhegn Hegn og låger til erhvervsejendomme Svævelåger ribelementhegn Svævelågen er den perfekte løsning for industriejendomme, lagerpladser, varehuse og parkeringspladser. På grund af den solide og massive konstruktion

Læs mere

Dobbelt sender detektor med 4 kanals frekvenser. 1. Funktioner. 2. Produkt gennemgang

Dobbelt sender detektor med 4 kanals frekvenser. 1. Funktioner. 2. Produkt gennemgang Dobbelt sender detektor med 4 kanals frekvenser Tak, fordi du har købt denne stråle detektor, læs venligst denne brugsanvisning omhyggeligt før installation. Forsøg aldrig at adskille eller reparere produktet.

Læs mere

Status Cityringen MetroRail 2008, tre trends

Status Cityringen MetroRail 2008, tre trends Status Cityringen MetroRail 2008, tre trends Cityringen Hoveddata > Betjener Indre By, Østerbro, Nørrebro, Frederiksberg og Vesterbro > 100 % tunnellinje > 17 stationer > Heraf 5 omstigningsstationer >

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Supplerende Sikkerhedsbestemmelser

Supplerende Sikkerhedsbestemmelser 26/2017 Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted 13.10.2017 Gyldig fra: 23.10.2017 Gyldig til: 05.11.2017 SSB 18/2017 ophæves TIB 25, Hjørring-Frederikshavn. Kørsel med prøvetog 1. Baggrund 1.1.

Læs mere

,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL

,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL ,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL,QGOHGQLQJ Formålet med Projekt Basisnet er at undersøge mulige fremtidige opgraderinger af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet.

Læs mere

NORDHAVNSVEJ ENTREPRENØRENS UDFORDRINGER Carsten Lehmann / Jesper Boilesen

NORDHAVNSVEJ ENTREPRENØRENS UDFORDRINGER Carsten Lehmann / Jesper Boilesen Foredrag DFTU 24. april 2012 NORDHAVNSVEJ ENTREPRENØRENS UDFORDRINGER Carsten Lehmann / Jesper Boilesen 1 Nordhavnsvej - overview Rampe 2 Nordhavnsvej - overview Rampe Dagslysskærm Teknik bygning & pumpestation

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Anlægsarbejder Bag Slotsgraven m.fl.

Anlægsarbejder Bag Slotsgraven m.fl. Anlægsarbejder Bag Slotsgraven m.fl. Aftenens emner Præsentation af os Projektet frem til nu Præsentation af vandarbejder Præsentation af kloakarbejder Præsentation af fjernvarmearbejder Tidsplan Trafikafvikling

Læs mere

Aalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS

Aalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS Aalborg Nærbane Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS For at dæmme op for den voldsomme vækst i trafikken ønsker vi at gøre den kollektive trafik mere attraktiv.

Læs mere

Redegørelse om sikkerhedsmæssige forhold vedrørende Københavns Metro

Redegørelse om sikkerhedsmæssige forhold vedrørende Københavns Metro Redegørelse om sikkerhedsmæssige forhold vedrørende Københavns Metro Resumé Ekstra Bladet bragte i uge 31/2006 en række artikler om sikkerhedsmæssige forhold i Københavns Metro. Udgangspunktet for disse

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

ERTMS introduktion. Den Danske Banekonference 2015. 07.05.2015 Præsenteret af Jens Holst Møller og Tommy Gade Jensen

ERTMS introduktion. Den Danske Banekonference 2015. 07.05.2015 Præsenteret af Jens Holst Møller og Tommy Gade Jensen ERTMS introduktion Den Danske Banekonference 2015 07.05.2015 Præsenteret af Jens Holst Møller og Tommy Gade Jensen 1 Indhold 1. Formål 2. Hvem er foredragsholderne 3. Overordnet system forståelse 4. Fjernstyring

Læs mere

Stort Bygværk - Tunneler

Stort Bygværk - Tunneler Stort Bygværk - Tunneler Indhold 3D-model: 3D-model som indeholder den ydre geometri af det større bygværk, samt modelerede funktionselementer som linjer, overflader eller objekter. Det skal være muligt

Læs mere

Dagens Program. Introduktion. Ørestadsselskabet (Metroselskabet) Præsentation af Cityringen. Ejere og organisation. Projektstyringsopgaven

Dagens Program. Introduktion. Ørestadsselskabet (Metroselskabet) Præsentation af Cityringen. Ejere og organisation. Projektstyringsopgaven Dagens Program Introduktion Ørestadsselskabet (Metroselskabet) Præsentation af Cityringen Ejere og organisation Projektstyringsopgaven Metoder og værktøjer Afslutning The Orestad Development Corporation

Læs mere

Supplerende Sikkerhedsbestemmelser

Supplerende Sikkerhedsbestemmelser 20/2017 Gyldiggøres gennem offentliggørelse på s websted 31.08.2017 Gyldig fra: 05.09.2017 Gyldig til: 15.01.2018 TIB 4, Roskilde-Køge. Kørsel med prøvetog 1. Baggrund 1.1. Formål og afgrænsninger 1.2.

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13.

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen Indledende høring fra 23. april til 30. maj 2014 Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. maj 2014 Om letbanen

Læs mere

Kortlægningsundersøgelsen

Kortlægningsundersøgelsen Kortlægningsundersøgelsen Arbejdsmiljø, helbred og camps 2. delrapport Februar 2002 Thomas Fløe og Karen Munk Kortlægningsundersøgelsen Arbejdsmiljø, helbred og camps 2. delrapport Februar 2002 Thomas

Læs mere

6. Anlægsteknik. 6.1. Indretning af byggepladsen. 6. Anlægsteknik

6. Anlægsteknik. 6.1. Indretning af byggepladsen. 6. Anlægsteknik 6. Anlægsteknik 6. Anlægsteknik 6.1. Indretning af byggepladsen I det efterfølgende beskrives hvorledes byggepladsen er indrettet. Der er to hovedformål med at indrette en byggeplads, og de er som følger

Læs mere

S-tog køreplan Gælder fra 14. december 2003

S-tog køreplan Gælder fra 14. december 2003 S-tog køreplan Gælder fra 14. december 003 H H+ rederikssund Ølstykke Gl. Toftegård 7 94 85 74 63 53 4 31 Stense Veksø Kildedal Bx B+ B Måv C 66 54 43 3 6 5 41 31 Sjær 9 8 71 61 51 41 30 0 99 89 77 67

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager)

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager) Miljø- og Planlægningsudvalget, Trafikudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 85, TRU alm. del Bilag 76Bilag 76 Offentligt Komiteen for Bedre bebyggelse på Amager Svanninge Alle 11 2770 Kastrup 29 1C 2009

Læs mere

ETAPEPLAN. FOR REALISERING AF PROJEKTER I FREDERIKSBERG BYMIDTE december 2013 FREDERIKSBERG BYMIDTE : OVERORDNET ETAPEPLAN, OKTOBER

ETAPEPLAN. FOR REALISERING AF PROJEKTER I FREDERIKSBERG BYMIDTE december 2013 FREDERIKSBERG BYMIDTE : OVERORDNET ETAPEPLAN, OKTOBER 1-2 - 3 ETAPEPLAN FOR REALISERING AF PROJEKTER I FREDERIKSBERG BYMIDTE december 2013 FREDERIKSBERG BYMIDTE : OVERORDNET ETAPEPLAN, OKTOBER 2013 1 2 FREDERIKSBERG BYMIDTE : OVERORDNET ETAPEPLAN, OKTOBER

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om letbaneforberedelser på Østre Stationsvej

Velkommen til informationsmøde om letbaneforberedelser på Østre Stationsvej Velkommen til informationsmøde om letbaneforberedelser på Østre Stationsvej Indhold LETBANEN I BYBILLEDET v/ Paw Gadgaard, By- og kulturforvaltningen, Odense Kommune LEDNINGSFLYTNING v/ Lars Scheuer, Odense

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-141-7 Forord Med den politiske

Læs mere

Denne pjece beskriver sikkerhedsregler for færden i og ved trafikerede jernbanespor.

Denne pjece beskriver sikkerhedsregler for færden i og ved trafikerede jernbanespor. Denne pjece beskriver sikkerhedsregler for færden i og ved trafikerede jernbanespor. Formålet med pjecen er at sikre - dig og din kollega mod ulykker. - togene mod uheld og trafikale gener. Når du har

Læs mere

Busser på Frederiksberg. - Hvor og hvordan?

Busser på Frederiksberg. - Hvor og hvordan? Busser på Frederiksberg - Hvor og hvordan? 1 H.C. Ørstedsvej Finsensvej Howitzvej Smallegade Falkoner Allé Gl. Kongevej Kære Frederiksbergborgere Siden omlægningerne af bustrafikken på Frederiksberg i

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13. Gravearbejde

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13. Gravearbejde At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13 Gravearbejde Januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere