30 5/2002. bybane-etape 3 på Amagerbanens tracé til Lufthavnen (Østamagerbaneselskabet I/S).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "30 5/2002. bybane-etape 3 på Amagerbanens tracé til Lufthavnen (Østamagerbaneselskabet I/S)."

Transkript

1 30 5/2002 Metro undervejs Af Tommy O. Jensen Tommy O. Jensen Selv om byggeriet af Metroen i bevidstheden har stået på i årevis, så er det faktisk kun ti år siden, at Folketinget besluttede at gå i gang med det omfattende projekt. I det følgende bringes nogle af de vigtigste begivenheder i Københavns metros korte historie sakset fra Ørestadsselskabets årsberetninger. Juni 1992 Folketinget vedtager den 24. juni 1992 lov nr. 477 Lov om Ørestaden mv., der omfatter etablering af en bybane på den vestlige del af Amager i forbindelse med udvikling af en helt ny bydel på det ubeboede areal. Marts 1993 I/S Ørestadsselskabet stiftes den 11. marts af Københavns Kommune og staten ved Finansministeriet. Ejerforholdet er 55% henholdsvis 45%. Selskabet skal bl.a. anlægge og drive første etape af den nye bybane mellem København og de kommende nye bolig- og erhvervsområder i Ørestad. Jørn Meldgård bliver bestyrelsesformand og Anne-Grethe Foss direktør for selskabet. Maj 1994 Ørestadsselskabet indgår syv rådgiverkontrakter med det formål at vælge det bedst egnede bybanesystem. Oktober 1994 Ørestadsselskabet vælger en førerløs minimetro i stedet for sporvogn og light-rail. December 1994 Folketinget vedtager lov nr Lov om ændring af lov om Ørestaden mv. den 21. december. Loven giver grundlag for etablering af bybane-etape 2 mellem Nørreport og Vanløse (Frederiksbergbaneselskabet I/S) og bybane-etape 3 på Amagerbanens tracé til Lufthavnen (Østamagerbaneselskabet I/S). Januar 1995 Borgermøder indledes på Amager om den endelige linieføring af det nye bybanesystem. Februar 1995 Frederiksbergbaneselskabet I/S stiftes. Ørestadsselskabet ejer 70% af det nye selskab og Frederiksberg Kommune de resterende 30%. Juli 1995 Udbudsmateriale for etablering af første etape udsendes den 7. juli til prækvalificerede tilbudsgivere. Svarfristen sættes til den 2. februar September 1995 Østamagerbaneselskabet I/S stiftes. Ørestadsselskabet ejer 55% af det nye selskab og Københavns Amt de resterende 45%. Oktober 1996 Der skrives kontrakt den 3. oktober med CO- MET (The Copenhagen Metro Construction Group) om at bygge og med italienske Ansaldo Trasporti om at levere og efterfølgende drive Metroen de første fem år. COMET etablerer sig i B&W s gamle administrationsbygning på Refshaleøen. Tidsplanen angiver at første etape af Metroen vil åbne sidst i år Torben Liebst November 1996 Omlægning af kabler, kloak mv. ved de kommende stationer går i gang. Samtidig etableres de første byggepladser. Detailprojekteringen af Metroen indledes. August 1997 Første spadestik tages ved Metroens kontrolog vedligeholdelsescenter den 21. august. September 1997 Frederiksbergbaneselskabet beslutter at forlænge Metroens tunnelstrækning frem til Solbjerg Station og at flytte Frederiksberg Station tættere på Falkoner Alle efter ønske fra Frederiksberg Kommune. Comet påbegynder jordarbejderne ved Stadsgraven, hvor Metroen skal grene af mod henholdsvis Vestamager og Lergravsparken. Samtidig etableres første tunnelskakt ved arbejdspladsen i Havnegade. Oktober 1997 Den første tunnelboremaskine (TBM) ankommer fra Frankrig den 28. oktober, den anden ca. én måned senere. Februar 1998 Jernbanetilsynet giver den 13. februar en overordnet sikkerhedsgodkendelse af Metroens transportsystem, dvs. anvendelse af førerløse tog. De to TBM er døbes Liva og Betty (efter skuespillerinden Liva Weel og teaterdirektør Betty Nansen) ved en ceremoni den 28. februar på Islands Brygge. Marts 1998 Borearbejdet går i gang syv måneder bagud i forhold til tidsplanen. Åbningen i efteråret 2000 fastholdes dog stadig. Jørn Meldgård går af som bestyrelsesformand, og Henning Christophersen træder ind i stedet. April 1998 Model i 1:1 af halvt Metro-tog præsenteres for offentligheden på Kongens Nytorv. Samtidig gøres der klar til bygning af de to første togsæt hos Ansaldo i Napoli. Ørestadsselskabet stiftes København 1993 Juni 1998 Sidste S-tog mellem Frederiksberg og Solbjerg kører den 20. juni. Anlægsarbejdet til Frederiksberg Metro-station kan gå igang.

2 5/ August-september 1998 Første etape af borearbejdet fra Islands Brygge til tunnelskakten ved Stadsgraven er gennemført. Begge TBM er flyttes til Havnegade, hvor de starter borearbejdet mod Lergravsparken. Åbent hus på byggepladserne trækker mellem og besøgende. Torben Liebst November 1998 Københavnerne inviteres til Åben tunnel og får lov til at vandre godt 2 km i de færdige tunneller mellem Islands Brygge station og forgreningen ved Stadsgraven. Godt 7000 mennesker prøver Metroen på gåben. Begge spor er lagt fra Vestamager station til tunnellen ved Islands Brygge station. December 1998 Der arbejdes nu på alle ni tunnelstationer med etablering af stationsrum samt på elleve tunnelskakte, der skal tjene som serviceadgang og nødudgange. Bygningerne til klargøringscenteret på Vestamager er færdige og ved at blive indrettet. Byggeriet af højbanen på Vestamager er i fuld gang. April 1999 Skitseforslag til Østamagerbanen (Metroens etape 3) præsenteres. Højbaneløsning på dæmning er økonomisk den mest fordelagtige, men vækker betydelig lokal modstand. Ny tidsplan aftalt i erkendelse af, at arbejdet nu er forsinket ca. tolv måneder. Åbningen udskydes med to år til efteråret Maj 1999 Togsæt 2 ankommer som det første togsæt til Kontrol- og vedligeholdelsescenteret (KVC) på Vestamager. Testkørsler på depotområdet begynder umiddelbart efter. December 1999 Borearbejdet Havnegade-Strandlodsvej afsluttes. TBM er gøres klar til flytning. Januar2000 S-banestrækningen Solbjerg-Vanløse nedlægges Nytårsmorgen for at give plads til bygningen af Metroens etape 2B. Den 18. og 28. januar flyttes Liva henholdsvis Betty (via Refshaleøen for istandsættelse) til Havnegade, hvor borearbejdet skal fortsætte mod Nørreport og Frederiksberg. Marts 2000 Etablering af gangtunneller mellem DSB og Metro på Nørreport sættes i gang. S-togsperroner afkortes og DSB iværksætter omfattende informationskampagne. Januar 2001 Betty afslutter borearbejdet den 4. januar ved Falkoner Allé. Februar 2001 Liva afslutter borearbejdet den 16. februar. Tunnellerne er dermed etableret. Marts 2001 Der tegnes kontrakt med bl.a. Ansaldo om etablering af etape 2B (Frederiksberg-Vanløse). Maj 2001 Københavns Amtsråd træffer principbeslutning om medvirken til Metroens etape 3. Anlægsudformningen er fortsat uafklaret. Kontrakt indgås med Arkil-Novejfa om etablering af spor, strømskinne og elforsyning på Metroens etape 2B mellem Frederiksberg og Vanløse. Samtidig tages første spadestik til Vanløse Metro-station, der placeres på det gamle DSB areal ( Vanløse lave ). September 2001 I alt 785 mennesker har søgt job som Metrostewarder. Der skal bruges knap 100 stewarder, når banen åbner. November 2001 Metro-tog kører for første gang i tunnellen. Det sker den november på strækningen Islands Brygge-Christianshavn-Lergravsparken. Etablering af spor på hele etape 1 og 2A afsluttes den 28. november. Borearbejdet afsluttes Frederiksberg 2001 Februar 2002 S-togsperronen på Nørreport genåbner i fuld længde den 11. februar efter bygning af gangtunnel til Metroen. April 2002 Trafikministeriet, Københavns Kommune, Københavns Amt og Tårnby Kommune når den 12. april til enighed om udformning og finansiering af Metroens etape 3. Maj 2002 Den 22. maj har 18 Metro-tog sammenlagt kørt kilometer under test. Juni 2002 Første store beredskabsøvelse afholdes den 3. juni mellem Ørestad og Vestamager, hvor der simuleres en afsporing. 80 statister medvirker. Den 12. juni afholdes brandøvelse i tunnelskakten ved Spaniensgade. Første Metro-søjle rejses den 4. juni ved Amagerbro station. Første store åbent hus arrangement Islands Brygge 1998 Torben Liebst

3 32 5/2002 Bag om Metroen Af Tommy O. Jensen Med indvielsen af Metroen i København introduceres et helt nyt jernbanesystem i Danmark. Systemet adskiller sig på flere punkter fra de øvrige etablerede jernbaner. Metroen er opbygget som et lukket transportsystem, der fuldt ud styres fra Kontrol- og vedligeholdelsescenteret (KVC) ved Vestamager station. Metroen har ikke sporforbindelse til andre jernbanesystemer. Den væsentligste forskel fra andre jernbanesystemer er, at togene fremføres automatisk uden brug af lokomotivfører. Det har været muligt ved hjælp af et fuldt integreret styrings- og sikkerhedssystem, som kontinuerligt holder øje med togenes indbyrdes placering, hastigheder og driftstilstand. Derfor vil passagererne på togene heller ikke se signaler langs sporene. På højbanen overvåges sporet ud for perronerne af sensorer. På tunnelstationerne vil der ikke være adgang til sporområdet, idet adgang til togene sker gennem glasskydedøre, der åbner synkront med dørene i toget. Man kan nærmest sige, at Metroen er en vandret elevator med stop på alle etager. En anden nyskabelse er strømskinnen langs sporet, den såkaldte tredjeskinne, som leverer kørestrøm til togene. Strømskinnen har den store fordel, at tunnelprofilet kan udføres med mindre diameter end ved de traditionelle luftledningssystemer. I tillæg har den en stor æstetisk virkning på de åbne baneanlæg, hvor banens forløb ikke forstyrres af master og køreledninger. For at sikre, at de mange nye tekniske løsninger og muligheder i Metroen fungerer på så sikkert et grundlag som muligt, valgte Trafikministeriet efter forslag fra Ørestadsselskabet at anvende det tyske normsæt BOStrab som kravspecifikation på sikkerhedsområdet. Den praktiske gennemførelse af sikkerhedsvurdering og tilsyn er foretaget af tyske TÜV Rheinland med Det Norske Veritas som underleverandør. Den endelige godkendelse og de overordnede tilsyn foretages af Jernbanetilsynet. Metroens linieføring Fuldt udbygget kører Metroen fra Vanløse station til Frederiksberg station på den strækning, hvor der tidligere kørte S-tog. Fra Solbjerg station forløber banen under jorden i tunnel til stationerne Frederiksberg, Forum, Nørreport, Kongens Nytorv og Christianshavn. Efter Christianshavn deler banen sig i to mod Vestamager (linie M1) og mod Østamager (linie M2). Grenen mod Vestamager går til Islands Brygge station, der er en tunnelstation. Herfra går banen op på dæmning og højbane til Universitetet, Sundby, Bella Center og Ørestad for at afsluttes ved Vestamager station. Herfra er der sporforbindelse til Kontrol- og vedligeholdelsescenteret (KVC), som ligger umiddelbart østfor. Banen er forberedt for yderligere stationer nord og syd for Ørestad station. Ørestadsselskabet

4 5/ Ørestadsselskabets samlede projektorganisation: Projekteringsledelse: COWI (DK) Bygge- og anlægsarbejder: COWI (DK) Arkitektur og design: Arkitektfirmaet KHR (DK) Miljø: Carl Bro Gruppen i joint venture med ERM (UK) Baneteknik: Konsortiet Kbh s Bybane Konsulentgruppe (DK) ved Rambøll, KHR og Halcrow Trafik: Carl Bro Gruppen (DK) Rullende materiel: Carl Bro Gruppen (DK) Samarbejdspartnere er ikke nævnt. Firmaerne bag COMET: Soletanche Bachy Ltd., (UK) Tarmac Construction Ltd., (UK) SAE International (F) Astaldi S.p.A (I) Ilbau Gesellschaft GmbH (A) NCC Rasmussen & Schiøtz A/S (DK) Støbning af bro for højbane Ørestad 1998 Jørgen Stibro Andersen ste perioder, f.eks. ved gennemgang af tilbudene, har op til 200 mand været beskæftiget med projektet. Efter kontraktunderskrivelsen i oktober 1996 blev rådgiverindsatsen organisatorisk opdelt i tre pakker: Projektopfølgning på kontrakter Byggeledelse og tilsyn med entrepriser Projektering af andre entrepriser, der endnu ikke var udbudt. Grenen mod Østamager går til tunnelstationerne Amagerbro og Lergravsparken. Herefter dukker banen op i Amagerbanens gamle tracé nær Amagers østkyst, hvor den fortsætter overvejende i terrænhøjde frem til Københavns Lufthavn. Her integreres Metroen i spidsen af Vingen, også kaldet terminal 3. Stationerne langs Amagers kyst er ikke endeligt fastlagt, men forventes placeret nær Øresundsvej, Italiensvej, Hedegaardsvej og Alleen. Projektering og rådgivning Også etableringen af Metroen har været anderledes end det, der normalt kendetegner jernbaneprojekter. Ørestadsselskabet er organiseret som et rent bygherreselskab med en lille organisation. Flest mulige af selskabets opgaver løses af tilknyttede konsulenter og rådgivere. Det har givet en slank, smidig organisation, der let kan tilpasses opgavernes skiftende karakter. Ved projektstarten har rådgiverne bistået med at vælge den bedste løsning blandt tre forskellige transportsystemer: Metro, sporvogn og light-rail. Efterfølgende er der skrevet udbudsmateriale for gennemførelse af detailprojektering, leverancer og entreprenørydelser. Arbejdet er foregået i en projektorganisation, der har varieret i størrelse afhængigt af opgavemængderne. I de travle- Udførelse Udførelsen af Metroens etape 1 har været udbudt i EU-licitation i to kontrakter byggeog anlægsarbejder samt transportsystem. Bygge- og anlægsarbejdet omfatter tunnel og tunnelstationer, tunnelskakte, højbane (bro / dæmning) og højbanestationer, andre jordarbejder, ventilationsanlæg mv. Denne opgave blev vundet af COMET (The Copenhagen Metro Construction Group), et konsortium bestående af en række store fortrinsvis udenlandske firmaer med forskellig anlægsekspertise. Transportsystemet omfatter alle leverancer vedrørende transportsystemet og de efterfølgende fem års drift af banen. Dvs. togsæt, skinner, stærkstrøm, kørestrøm, styresystem, informationssystemer, hele Kontrolog vedligeholdelsescenteret, arbejdskøretøjer og al drift og vedligeholdelse i fem år fra åbningen af første etape. Denne opgave blev vundet af det italienske firma Ansaldo Trasporti S.p.A Søren Bay Etableringen af Metroen (etape 1+2) har omfattet 10 km dobbeltsporsstrækning i tunnel 11 km dobbeltsporsstrækning på højbane, på dæmning, i terræn og i banegrav 9 stationer under jorden 8 stationer over jorden. 11 tunnelskakte 9 omformerstationer 1 kontrol- og vedligeholdelsescenter Eftersyn af TBM på etape 2a Forum 2000

5 34 5/2002 Bag om Metroen Stationerne Torben Liebst I Metroens etape 1 og 2 anlægges samlet 17 stationer, hvoraf de ni ligger i tunnel. I etape 3 ventes anlagt yderligere fem stationer. Metro-station på højbane Univeristetet 2002 Tunnelstationerne Der er anlagt i alt ni tunnelstationer på Metroen. Seks af dem er dybtliggende og tre er højtliggende. De dybe tunnelstationer er i princippet et stort firkantet rum udgravet i jorden cirka 20 m dybt, 60 m langt og 20 m bredt. Selve perronen ligger i 18 meters dybde. Rummet har fladt tag med ovenlys. Stationens funktioner er lagt inden for dette rum. Fordelen ved denne løsning er, at stationerne kan anlægges i gader eller på pladser, uden at der skal eksproprieres af de omkringliggende bygninger. Nedgangen til Metroen markeres med en særlig stander Metrosøjlen. I den er der placeret en skærm, som informerer om toggangen. Fra gadeniveau går man ned ad en trappe til forhallen. Her er yderligere information om Metroen, linieføringskort og anden kollektiv trafikinformation, kort over bydelen, samt billetautomater og billetstempelmaskiner. Fra forhallen kan hele det store stationsrum overskues. Der er frirum fra perronen op til stationens ovenlys. Ovenlysvinduerne fører dagslys og sollys helt ned på perronen. Dagslyset suppleres med kunstlys, der justeres efter lysindfaldet. Om aftenen vil lyset i stationen lyse op gennem ovenlysvinduerne og markere i gadebilledet, at her ligger en Metro-station. I forhallen er der to rullende trapper ned til perronen og to rullende trapper op fra perronen. Rulletrapperne er forskudt for at holde passagerstrømmene adskilt. Man kan også komme ned til perronen med en elevator, som kører mellem gadeniveau og perron. Elevatoren er af glas af hensyn til passagerernes tryghed. Gennemsnitligt interval mellem togene over et døgn Tidsrum Vanløse-Christianshavn Christianshavn-Vestamager Christianshavn-Lufthavnen min. 15 min min. 8 min min. 6 min min. 8 min min. 6 min min. 8 min. Efter en indkøringsperiode bliver tidsintervallerne i dagtimerne mindre. Den gennemsnitlige rejsehastighed bliver ca. 40 km/t. Perronen er udformet som en ø-perron for at gøre adgangs- og omstigningsforholdene bedst mulige. På perronen vil der være en glasvæg langs perronkanten med døre i. Først når toget holder ved perronen, og togets døre er ud for glasvæggens skydedøre, er der adgang til toget. Fordelene herved er: Sikkerhed mod at passagerer falder eller hopper ned på sporet Nemmere, bedre og billigere styring af ventilationen på stationer og i tunnel Bedre indeklima Større sikkerhed for synshæmmede passagerer På perronen er der opsat skærme med aktuelle informationer om driften. Skiltene vil f.eks. angive togets endestation, antallet af minutter til næste tog og information, hvis driften er uregelmæssig. Stationens informationssystem består tillige af en række højttalere, hvorfra passagererne parallelt med skiltningen får besked om toggangen. Endvidere er hele stationen kameraovervåget, så personalet i kontrolrummet kan se, hvad der foregår på stationen. Ønsker passagererne hjælp, kan kontrolrummet kontaktes på et af de to opkaldssteder, der er på perronen. Langs siderne af stationen er der etableret en række teknikrum. Disse teknikrum rummer blandt andet elforsyning og ventilation. Ventilationen sørger for et behageligt klima i Metroen og er samtidig en vigtig faktor, hvis der skulle opstå brand. Tunnelstationerne er anlagt oppefra og ned. Princippet er, at der først etableres en

6 5/ Tværsnit af højbane station. Grafik: Ørestadsselskabet Tværsnit af dybtliggende tunnelstation. Rejsetider fra Nørreport Vanløse 9 min. Flintholm 8 min. Lindevang 7 min. Solbjerg 5 min. Frederiksberg 4 min. Forum 2 min. Nørreport 0 min. Kongens Nytorv 2 min. Christianshavn 3 min. Islands Brygge 5 min. Universitetet 7 min. Sundby 9 min. Bella Center 10 min. Ørestad 12 min. Vestamager 14 min. vandtæt ydre væg rundt om stationsrummet. Herefter graves selve byggegruben inden for afstivningen. På den måde sikres det, at arbejdet kan foregå i en stabil og tør byggegrube, som er sikret mod vandindtrængning, samtidig med at sænkning af grundvandsspejlet kan minimeres. Især en sænkning af grundvandsspejlet kan medføre sætninger på de omkringliggende huse. Dele af København er funderet på træpæle, som befinder sig under vand. Hvis disse fundamenter blotlægges, fordi grundvandet sænkes, vil fundamentet i værste fald blive nedbrudt på ganske få år som følge af svampeangreb. Stationer over jorden Godt halvdelen af Metroens 1. og 2. etape ligger udendørs enten i terrænhøjde eller på dæmning/højbane. På denne del ligger der otte stationer, heraf to oprindelige DSB S-togsstationer: Vanløse og Lindevang. Stationerne ligner i funktion og indretning tunnelstationerne. De har for eksempel samme type perronindretning, informationsskilte, kameraovervågning og opkaldssteder som tunnelstationerne. Indgangen til stationen markeres også her med en Metro-søjle. På højbanestationerne vil der nede i gadeniveau være en forhal, der er indrettet lige som tunnelstationernes forhal. Fra den er der trapper op til perronen samt en glaselevator mellem gadeniveau og perron. Udendørsstationerne er i lighed med tunnelstationerne udformet med ø-perroner. Alle stationerne er åbne stationer, så der vil være opsat læskærme. Der er ingen glasvæg ud mod toget som på tunnelstationerne, men et elektronisk overvågningssystem, der omgående standser toget, hvis der er fremmedlegemer på sporet. Stationerne er opbygget som lette stål- og glaskonstruktioner for at undgå, at de får et massivt og dominerende udseende i det kommende bybillede i Ørestaden. Foran alle stationer bliver der etableret en forplads med let adgang til bl.a. busser, taxaer, personbiler og cykelparkering. Nørreport 0 min. Kongens Nytorv 2 min. Christianshavn 3 min. Amagerbro 5 min. Lergravsparken 7 min. Øresundsvej *) 8 min. Italiensvej *) 10 min. Hedegaardsvej *) 12 min. Alleen *) 14 min. Lufthavnen *) 16 min. Stationsnavne markeret med *) er de foreløbige arbejdsnavne. Tommy O. Jensen Grafik: Ørestadsselskabet

7 36 5/2002 Bag om Metroen Strækningen Metroens 1. og 2. etape er 16,2 km lang. Heraf forløber de 9,3 km i tunnel. Når 3. etape tages i brug, bliver den samlede Metro-strækning 20,5 km lang. Tekniske data for tunnellen Max. dybde fra jordoverflade 33 m Afstand mellem tunnelskakte max. 600 m Skaktdybde m Ydre tunneldiameter 5,5 m Indre tunneldiameter 4,9 m Tunnelstrækningen Metroens tunnel løber under det indre København gennem de øverste kalklag. Tunnellen er på det dybeste sted ca. 33 m under terrænoverfladen. Der er boret og anlagt i alt ni km dobbeltrørstunnel. Resten er udført som støbte tunneller. Tunnellen består af to tunnelrør, som løber side om side i samme højde gennem hele linieføringen bortset fra der, hvor de to grene skilles. Tunnellen er udformet, så den tager et dyk mellem stationerne. Denne konstruktion har muliggjort, at tunnelboringen primært kunne udføres nede i stabile kalklag, mens stationerne er bygget nærmere overfladen. Dette princip er økonomisk fordelagtigt såvel i anlæg som i drift, idet niveauforskellene før og efter stationerne mindsker togets energiforbrug under acceleration. Mellem Metro-stationerne er der etableret tunnelskakte (nødtrapper) for hver 600 meter således, at der højst vil være 300 meter til nærmeste nødudgang. Skaktene har samtidig en ventilationsmæssig funktion. Indvendigt fremstår tunnellen som en glat cylinder, der er bygget af ringe, som hver er dannet af seks beton-elementer. Langs den ene side af tunnellen er der et 70 cm bredt fortov. Det bruges, hvis det i en nødsituation bliver nødvendigt at evakuere passagererne fra et tog gennem tunnellen til nærmeste nødudgang. Den primære flugtvej er imidlertid direkte nede på sporet mellem skinnerne. Disse er monteret på en støbt, jævn flade uden synlige sveller eller andre tværliggende forhindringer. Under nødfortovet ligger kabler, rør og vandledninger til brandberedskabet. Langs siden af tunnellen er der endvidere opsat belysning, så passagererne kan orientere sig i tilfælde af evakuering. Byggemetoder i tunneldelen Der er anvendt tre udgravningsmetoder til tunnellen boring, Cut & Cover og NATM (New Austrian Tunnelling Method). Langt den overvejende del af tunnellen er udført som boret tunnel, fordi det er den sikreste og mest skånsomme metode for omgivelserne. Det er foregået med en tunnelboremaskine (TBM) af typen Earth-Pressure Balance. Det betyder, at den første del af boremaskinen med bl.a. borehovedet arbejder i et udgravningskammer, der kan afspærres, såfremt der er vandførende lag i undergrunden. Selve borehovedet er opbygget som en stor roterende skive, hvorpå der er monteret et antal skæreskiver og skrabere. TBM en bevæger sig fremad ved, at boreskiven drejes rundt af drivmotorer og hydraulik. Antal og udformning af skæreskiver og skrabere afhænger af de jordlag, der bores i. I bløde jordlag anvendes skrabere, mens man i hårde jordlag bruger skæreskiver til at knuse materialet. Kalklagene, som Metroens tunnel er boret i, viste sig også at indeholde flint. Når materialet er knust, transporteres det ud af udgravningskammeret via en transportsnegl til små arbejdstog bag ved TBM en. Når boremaskinen arbejder i områder med stor vandtilstrømning, afspærres udgravningskammeret fra resten af boremaskinen og tunnellen således, at der i kammeret opstår et tryk, der forhindrer, at vand trænger ind i tunnellen. Når maskinen arbejder i denne situation, sikrer det friborede materiale og en altid fyldt snegl, at trykket i udgravningskammeret opretholdes. Bag ved borehovedet sidder en arm, der kan løfte og montere de betonelementer, som tunnellen fores med. I tunnellen bag TBM en er det udgravede materiale blevet kørt til arbejdspladserne ved Islands Brygge, Havnegade og Søpavillonen af små smalsporede arbejdstog. Ved Havnegade tog man kalken og jorden op fra arbejdstoget og lastede det via kran på pramme og sejlede det bort. Ved de øvrige arbejdspladser er jorden blevet kørt bort på lastbiler. Elementerne til tunnelkonstruktionen blev sænket ned ved arbejdspladserne og transporteret med arbejdstoget ind i tunnellen til TBM en. Metoden med at sejle materialer til og fra arbejdspladsen har sikret, at byen i størst muligt omfang er blevet skånet for tunge lastbiler, som ellers skulle transportere materialer til og fra tunnellen. Ørestadsselskabet / Thomas Ibsen Boret tunnel Islands Brygge 2000

8 5/ Cut & Cover-metoden er bl.a. blevet benyttet til de ramper, som fører tunnellen op til terrænoverfladen ved Solbjerg samt Islands Brygge og Strandlodsvej. Ved denne metode anlægges tunnellen ovenfra, ved at man graver en stor åben rende i jorden, hvori tunnellen støbes. NATM, der er en underjordisk metode, er anvendt, hvor der på tunnelstrækningen skal være afgrening/sammenløb eller tværforbindelse mellem to tunnelrør dvs. ved Stadsgraven og ved nødtransversalerne i tunnellen. Disse steder anvendes en større diameter på tunnellen, end TBM en er i stand til at lave. Boring ved denne metode kræver stabile jordforhold, da boringen foretages med en gravemaskine monteret med hydraulisk fræser. Under udgravningen foretages en midlertidig afstivning med sprøjtebeton og stålbuer. Herefter støbes den endelige væg i beton. Højbanen I Ørestad kører Metroen på højbane og på dæmning. Højbanen er udført som to enkeltbroer på smalle bærepiller, så lyset kan passere ned mellem de to broer. Højbanen er valgt for at forhindre, at Metroen skal komme Kig mod nord fra Ferrings højhus Ørestad 2002 til at virke som en barriere, der deler Ørestadsområdet i to. Af naturhensyn og af økonomiske årsager er dele af strækningen på Vestamager dog på dæmning. Dæmningerne er udformet som gabionsvægge (sten- og skærvefyldte metalgitterkonstruktioner), hvis stejle, bevoksede sider samtidig fungerer som naturhegn. På Frederiksbergbanen vil Metroen køre på den gamle S-banes tracé fra et punkt mellem Solbjerg og Lindevang station og frem til Vanløse station. For at hindre uvedkommende færdsel på sporene er der her bygget gabionsvægge langs tracéet. Torben Liebst Grafik: Tommy O. Jensen

9 38 5/2002 Bag om Metroen Spor og kørestrøm Jonas Stibro De fleste af Metroens sportekniske anlæg er traditionelle jernbaneløsninger, men der er valgt varierende sporkonstruktioner alt efter, hvor på banen det er. Sporkonstruktion Skinnerne er af type UIC 54. De er udlagt mednormalsporvidden 1435 mm. Alle spor i det fri er opbygget som traditionelt spor i ballast på betonsveller. I tunnellen er der af hensyn til arbejdsmiljøet og for at opnå en god renholdning valgt en anden sporkonstruktion. Her er svelleblokke under hver enkelt skinnestreng udlagt i en gummi-galoche, som efter justering af sporet er blevet sammenstøbt med selve tunnelkonstruktionen. Under særligt følsomme bygninger som Nationalbanken og Radiohuset er der anvendt en særligt vibrationsdæmpende metode i form af flydende sporkonstruktion. Hele strækningen er dobbeltsporet. Undervejs er der udlagt transversaler og vendespor for at sikre en smidig driftsafvikling og give mulighed for tættere trafik på dele af strækningen. Sporskifterne er som noget nyt i Danmark af swing nose typen, dvs. med bevægeligt hjertestykke. Strømforsyning via strømskinne Metro-toget forsynes med strøm via en såkaldt tredjeskinne, som følger hele strækningen. Fra undersiden af den overføres strømmen til oversiden af en sko på siden af toget. Sko og strømskinne er af aluminium med en påvalset slidflade af rustfrit stål. Strømskinnen er opdelt i sektioner. Sektionerne skiller ved omformerstationerne samt midt imellem disse. Sammenkobling af sektioner sker med fjernbetjente motordrevne koblere. Herved kan sektionerne udkobles f.eks. ved eftersyn af spor og ved uheld. Det er første gang, at en bane i Danmark bliver forsynet med strømskinne af den afdækkede type, der kendes fra mange andre metrosystemer i bl.a. Tyskland og Frankrig. Strømskinneløsningen er valgt, fordi tunneldiameteren så kan mindskes i forhold til en løsning med et traditionelt køreledningsanlæg samt for at undgå køreledningsanlæg i Ørestad. Kørestrømsforsyning Kørestrømmen er 750 V DC (jævnspænding). Til forsyning af strømskinnen er der etableret ni 750 V DC-omformerstationer. De er placeret i teknikrum på Metro-stationerne Vanløse, Solbjerg, Forum, Nørreport, Christianshavn, Amagerbro, Universitetet, Bella Center og KVC altså omtrent på hver anden station. Placeringen af omformerstationer på Østamagerbanen er ikke endeligt fastlagt, men vil formentlig ske på stationerne ved Øresundsvej, Hedegaardsvej og Lufthavnen. Hver omformerstation er forsynet med et 1,5 MVA-ensretteranlæg samt et inverteranlæg, der returnerer togenes bremseenergi til el-nettet som vekselstrøm. Såvel ensretteranlæg som inverteranlæg er tilsluttet Metroens 10 kv-koblingsanlæg. På 750 V-siden er der etableret et fordelingsanlæg med fire afgangsfelter ét til hvert spor i hver retning. Hvert afgangsfelt er udstyret med fjernstyrede afbrydere og mikro- processorbaseret relæbeskyttelse. Ved overbelastning af strømskinnen eller ved kortslutning vil udkobling af afbryderen ske automatisk med alarm til KVC. Højspændingsforsyning Metroen har sit eget 10 kv-fordelingsnet til forsyning af omformerstationer, stationsanlæg, ventilationsskakte og KVC. Systemet er opbygget som redundante net (net, som kan erstatte hinanden), hvor alle forsyningspunkter har to af hinanden uafhængige 10 kvtilgange. Forsyningen fra Københavns Energis (KE) og Frederiksberg Kommunale Elforsynings (FKE) hovedtransformerstationer sker med egne 10 kv-kabler til hvert endepunkt i fire netværk. Herefter går der et 10 kv-kabel via koblingsanlæg ved hver station til det andet endepunkt. Udkobles et 10 kv-kabel pga. fejl, vil alle stationer således fortsat blive forsynet. Som standard er alle stationer udrustet med et 10 kv-fordelingsanlæg med effektafbryder for begge tilgange og alle afgange. Ud over forsyning til omformeranlæg forsynes to hjælpekrafttransformere fra 10 kvanlægget. Disse transformere forsyner stationens elektriske installationer (230/400 V AC) såsom lys, ventilation, kontrolanlæg mv. Forsyning til togkontrolanlæg, sikkerhedsudstyr og nødlys sker gennem to såkaldte UPS-anlæg. Det er anlæg, som ved forstyrrelser eller bortfald af forsyningsnettet sikrer den fortsatte elforsyning ved hjælp af et batteri og en inverter. Jørgen Stibro Andersen Strømskinne, Lindevang 2002 Sporskifte med bevægeligt hjertestykke, Islands Brygge 2002 Jørgen Stibro Andersen

10 5/ Bag om Metroen Sikkerhedssystemet Den førerløse Metro styres af flere tekniske systemer, der alle overvåges fra et kontrolrum i Kontrol- og vedligeholdelsescenteret i Ørestaden. Ørestadsselskabet/René Strandbygaard ATC-systemet - det overordnede togstyresystem ATC-systemet (Automatic Train Control) er det fuldautomatiske styresystem, som gør det muligt for toget at køre uden fører. Systemet er integreret i togene, i sporene, på stationerne og i kontrolrummet. Teknikken i systemet sikrer, at togene i Metroen standser ved stationerne, åbner og lukker døre, forlader stationerne, holder korrekt fart og holder indbyrdes afstand. ATC-systemet består af tre delsystemer med hvert sit formål et togbeskyttelses-, et togstyrings- og et overvågningssystem. Togbeskyttelsessystemet ATP ATP-systemet (Automatic Train Protection) udfører en række funktioner, der sikrer passagerer, personale og materiel mod uheld som for eksempel sammenstød, for høj hastighed og forkert indstillede sporskifter samt kontrollerer, at dørene er lukkede inden afgang. Der findes forskellige filosofier for opbygning af ATP-systemer. På Metroen er ATPsystemet et blokbaseret ATP-system, hvor strækningen er opdelt i sporsektioner ligesom S-banens HKT-system. Når et tog befinder sig i en sporsektion, kan intet andet tog køre ind i samme sektion. Der er en række undtagelser blandt andet ved stationerne, hvor der er et overliggende flydende bloksystem, som gør, at togene kan køre tættere på et forankørende tog. Togstyringssystemet ATO ATO-systemet (Automatic Train Operation) eller autopiloten styrer togene efter en fastlagt køreplan ved at udføre forudprogrammerede standsninger ved stationerne, åbne og lukke døre og kontrollere, at holdetiden ved stationerne overholdes. Endvidere sætter systemet toget i gang efter ophold ved stationerne. Overvågningssystemet ATS ATS-systemet (Automatic Train Supervisory) overvåger status for alle delsystemer og alle tog, der er i drift. Det sker ved at styre og koordinere den samlede trafikafvikling og vedligeholde en skematisk oversigt over hele linien for operatørerne i kontrolrummet. Samtidig gives løbende statusinformation for hvert enkelt tog (om for eksempel position og hastighed), for stationer, sporskifter og andet udstyr på banen. Systemet sørger også for at registrere alarmer, fejl og andre hændelser for alt udstyr på banen. Samtidig sørger det for, at alle de processer, der udføres i styresystemet og af operatørerne, bliver registreret. Fordelen ved at benytte denne niveaudeling af ATP, ATO og ATS er, at det så kun er ATP-delen, der er sikkerhedskritisk. Det er den eneste del, hvor der skal være fuld sikkerhed for, at systemet aldrig fejler. Hvis der for eksempel opstår en fejl i ATO-delen af systemet, vil ATP-systemet gribe ind, inden det fører til uheld. Den sikkerhed opnås ved at kvalitetssikre og teste ATP-systemet efter fastlagte standarder. Principperne i ATP-systemet stammer fra århundredeskiftet, hvor de første metroer blev udrustet med ATP-systemer. ATO og ATS har været i drift siden 1961 i eksempelvis metroen i Paris. Næsten alle større jernbaner og metroer har en eller anden form for ATP-system, og mange undergrundsbaner har i mange år haft drift med ATS og ATO. Det eneste, føreren gør i disse metroer, er at trykke på en knap for at lukke dørene og starte toget, som derefter kører automatisk til næste station. I Frankrig, Canada og Japan findes en række førerløse metrosystemer, der har fungeret i mere end 15 år. Skridtet fra et ATO-system til et fuldstændigt førerløst system består hovedsageligt i at automatisere dørlukningen og i at bremse toget præcist. Dørlukningen er udformet, så ingen eller intet sidder fast i dørene, når toget sætter i gang. Hvis ATP-systemet registrerer, at blot én af dørene ikke kan lukke og låse fuldstændigt, kan toget ikke afgå. Tilsvarende er målbremsning vigtig i et førerløst system, fordi toget skal stoppe relativt præcist ved perrondørene på tunnelstationerne. Toget er derfor udstyret med flere kilometertællere, der fra ATC-systemet konstant opdateres med deres præcise position, og som indbyrdes sammenligner resultaterne. Samtidig kontrollerer også ATC-systemet togets præcise position på stationen, før det åbner dørene. Balise for lokalisering af tog ved perron Sundby 2002 Tommy O. Jensen SRO-systemet - overvågning af tekniske systemer Ud over styresystemet ATC er der en lang række andre tekniske systemer på Metroen kørestrøm, anden stærkstrøm, rulletrapper, elevatorer, informationstavler, kameraer, alarmer på døre, alarmer i tunnellen, pumper i tunnellen, ventilationsanlæg, overvågning af elektrisk udstyr og meget mere. Alle disse selvstændige systemer styres og overvåges af et integreret SRO-system (Styring, Regulering og Overvågning). Med SROsystemet kan personalet i kontrolrummet til enhver tid få en status, så de kan tænde/ slukke/indstille de enkelte tekniske systemer på Metroen efter behov. SRO-systemet og ATC-systemet er to selvstændige systemer, men de kan udveksle informationer med hinanden.

11 40 5/2002 Bag om Metroen Kontrol- og vedligeholdelsescenteret KVC set fra Ferring hus Ørestad 2002 Metroens hjemsted er Kontrol- og vedligeholdelsescenteret på Vestamager. Det er her, togene klargøres, vedligeholdes og parkeres, når de ikke er i drift. Kontrol- og vedligeholdelsescenteret (KVC) ligger i den sydligedel af Ørestaden øst for Vestamager station. Der er m 2 bygninger, som indeholder kontrolrum, klargørings- og vedligeholdelsesfaciliteter til togene samt administration. KVC er delt op i to hovedområder: Et klargøringsområde, hvor togene vaskes, afprøves og parkeres. Et vedligeholdelsesområde, hvor togene efterses og repareres. Under normal drift kommer toget ind fra hovedlinien og kører gennem klargøringsområdet og det automatiske vaskeanlæg, inden det parkeres på et af opstillingssporene klar til afgang. Større tekniske eftersyn og reparationsarbejder sker i vedligeholdelseshallen. Toget logges ud af det automatiske system og køres manuelt ind i et af hallens vedligeholdelsesspor afhængigt af, hvad der skal ske med det. Der er særlige spor til indvendig og udvendig vedligeholdelse, til graffitibekæmpelse og til bogieudskiftning samt et spor med en hjulafdrejningsmaskine. Sidstnævnte bruges til at afdreje (slibe) togets hjul, så de er ordentligt runde. Hjulafdrejningen er sammen med slibning af skinnerne de vigtigste middel mod støj, vibrationer og dårlig kørselskomfort. Filosofien bag vedligeholdelsen på Metro-systemet er, at der udskiftes hele komponenter. De sendes til reparation hos leverandøren i stedet for, at man reparerer dem på stedet. Herved opnås, at togene opholder sig kortere tid i vedligeholdelseshallen og mere tid i drift. Det giver en højere produktivitet og mindre behov for investering i tog. På området er der udover bygningerne ca. 5 km jernbanespor til parkering og rangering af tog samt et 800 m langt permanent prøvespor til brug for afprøvning af tog efter vedligeholdelses- og reparationsarbejder. Et andet karakteristika for jernbaneanlægget på KVC, er kurver med meget lille radius i forhold til traditionel jernbane. Mens de krummeste kurver på passagerstrækningerne har radier på ned til 125 m, så er mindste kurveradius på KVC s område helt nede på 50 m. Området er indhegnet og sikret mod indtrængen dels af sikkerhedsmæssige grunde (strømførende skinnestrækninger), dels for at beskytte togene mod eventuelle graffitimalere. Udover at være base for de føreløse tog, er KVC også hjemsted for vedligeholdelseskøretøjer til spor og tunnelanlæg. Et af køretøjerne er et treakslet diesellokomotiv, der kan anvendes ved såvel bane- og tunnelarbejder som ved bjergning af nedbrudte tog togsæt. Kontrolrummet I kontrolrummet vil 4-5 driftsledere døgnet rundt overvåge den automatiske drift af banen. Typisk vil to af dem beskæftige sig med overvågning eller styring af selve driften. Under normale forhold skal de blot overvåge, da Metroen kører fuldautomatisk. Kun Torben Liebst Jonas Stibro

12 5/ ved uregelmæssigheder griber de ind i systemet for hurtigst muligt at genoprette den normale drift. En tredje tager sig af al kommunikation højttalerudkald, publikumsskærme, overvågningskameraer på stationer og i tog samt kontakt med opkaldssteder og togpersonale. En fjerde overvåger strømforsyningen, driften på KVC og SRO-systemet. I tilfælde af fejl på tog, stationer eller baneanlæg, er der på KVC stationeret et teknisk udrykningshold, der øjeblikkelig kan rykke ud til fejkstedet. Holdet består af teknikker med viden indenfor ATC og SRO-systemerne og højspændingsteknik. Kontrolcentret i KVC Ørestad 2002 Ørestadsselskabet/René Strandbygaard Metrostewards Alle tog fremføres førerløse, men bemandede med Metrostewards. Deres rolle er primært at hjælpe passagerne, kontrollere billetter, træde til i nødsituationer og iøvrigt at skabe tryghed ved deres tilstedeværelse. I tilfælde af fejl på togsæt eller baneanlæg, f.eks. udkobling af kørestrøm, har stewarden direkte radiokontakt til kontrolrummet og til hinanden. Bliver det nødvendigt at rømme et tog eller stationer, er stewarderne uddannet til disse situationer. Jonas Stibro Kilder og baggrundsmateriale: Årsberetninger Introduktion til Københavns nye trafiksystem, Ørestadsselskabet Tak til Ørestadsselskabet for velvilligt at stille information til rådighed Vedligeholdelseshallen KVC, Ørestad 1999 Togets bevægelse efter vedligehold: GUL kørevej - toget køres manuelt ud til overgangszonen, hvor det checkes ind i det automatisk system. RØD kørevej - kører automatisk til testsporet. BLÅ Kørevej - På testsporet gennemføres en række test: bremser, kommunikation, styresystem etc. Efter test kører toget til opmarchområdet eller direkte i drift (stiplet BLÅ) Grafik: Ørestadsselskabet

COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape

COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape I anledning af Københavns Kulturfond s præmiering af COWI A/S for opførelse af 1. etape af Københavns Metro. 2 COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape Siden maj 1994

Læs mere

Cityringen. v/ Trianglen. v/ Vibenshus Runddel. Cityringen. Nabomøde 31. marts 2009

Cityringen. v/ Trianglen. v/ Vibenshus Runddel. Cityringen. Nabomøde 31. marts 2009 v/ Trianglen og v/ Vibenshus Runddel Deltagere fra Metroselskabet: Christine Hammer, landinspektør, projektleder Metroselskabet Henrik Weiersøe Jensen, landinspektør, rådgiver for Metroselskabet Lotte

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt

Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt Velkommen i Metroen Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt rundt på en bæredygtig måde. Billetter

Læs mere

Informationsmøde for Poul Henningsens Plads Onsdag den 12. december 2012

Informationsmøde for Poul Henningsens Plads Onsdag den 12. december 2012 1 METROSELSKABET Cityringen Informationsmøde for Poul Onsdag den 12. december 2012 2 Dagsorden 1. Velkommen Metroselskabet 2. Cityringen Metroselskabet 3. Regler Metroselskabet 5. Anlægsarbejdets faser

Læs mere

ny varmetunnel under københavn

ny varmetunnel under københavn ny varmetunnel under københavn Fotograf: Henrik Pyndt Sørensen Københavns Energi bygger en 4 km lang tunnel til miljøvenlig fjernvarme. www.ke.dk største byggeprojekt i københavn siden metroen Københavnerne

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Nørreport Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Vi bygger Ny Nørreport Under navnet Ny Nørreport er DSB, Banedanmark og Københavns Kommune gået sammen om en omfattende ombygning af Nørreport Station og

Læs mere

Onsdag den 23. januar 2013

Onsdag den 23. januar 2013 1 METROSELSKABET Cityringen Informationsmøde for Onsdag den 23. januar 2013 2 Dagsorden 1. Velkommen Metroselskabet 2. Cityringen Metroselskabet 3. Regler Metroselskabet 5. Anlægsarbejdets faser CMT 6.

Læs mere

HOFOR snart klar til at bore den nye kloaktunnel

HOFOR snart klar til at bore den nye kloaktunnel Nyhedsbrev Damhusledningen/Hvidovre, oktober/november 2013 HOFOR snart klar til at bore den nye kloaktunnel Straks i det nye år er HOFOR klar til at sende den underjordiske boremaskine af sted, som skal

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger

Læs mere

Titelblad. Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet. Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4

Titelblad. Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet. Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4 Titelblad Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4 Anders Rafn Hansen Kvist Vejleder: Kaare Eriksen Ann Pedersen Kristian Trier

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Denne pjece beskriver sikkerhedsregler for færden i og ved trafikerede jernbanespor.

Denne pjece beskriver sikkerhedsregler for færden i og ved trafikerede jernbanespor. Denne pjece beskriver sikkerhedsregler for færden i og ved trafikerede jernbanespor. Formålet med pjecen er at sikre - dig og din kollega mod ulykker. - togene mod uheld og trafikale gener. Når du har

Læs mere

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 ODENSE LETBANE FORBEDERENDE ARBEJDER BESKRIVELSE AF KONSTRUKTIONSARBEJDER ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser

Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Vi arbejder for bedre trafikforbindelser Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Mosede Landevej Greve Karlslunde Centervej 29

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 66 Person- og materialetransport. Revision: 2014.07.01

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 66 Person- og materialetransport. Revision: 2014.07.01 Teknisk afdeling Tekniske Standarder Revision: 2014.07.01 Indholdsfortegnelse 66.1 Persontransport... 3 66.1.1 Indledning... 3 66.1.2 Generelle principper... 3 66.1.3 Installation/udførelse... 3 66.1.4

Læs mere

- bæredygtige alliancer

- bæredygtige alliancer - bæredygtige alliancer Hvorfor letbane på Ring 3 Fordi: Klima, kvalitet, stabilitet, pris og intermodalitet skal i fokus på Ring 3 letbanebane projektet og The Austrian lesson of success is to be implemented

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13.

Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen. Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM undersøgelsen Indledende høring fra 23. april til 30. maj 2014 Oi Orienteringsmøde i Letbane på Ring 3 p g Lyngby-Taarbæk Kommune, mandag den 13. maj 2014 Om letbanen

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

AKTIV SIKKERHED Sådan testes aktive sikkerhedssystemer på Volvos nye testbane. B Y G G E R I DYBET

AKTIV SIKKERHED Sådan testes aktive sikkerhedssystemer på Volvos nye testbane. B Y G G E R I DYBET ØNSKER SIKKERHED Sv. E. Brogaard har højnet sikkerheden med Volvos adaptive fartpilot. TRANSPORTERER ALT Alsidighed er nøgleordet for bornholmerfirmaet Lennart Ipsen. AKTIV SIKKERHED Sådan testes aktive

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Appendix 1 til bilag 2: Kort over linieføringer og løsninger

Appendix 1 til bilag 2: Kort over linieføringer og løsninger Københavns Kommune Planredegørelse for den kollektive trafik NIRAS/Rambøll/Nyvig Appendix 1 til bilag 2: Kort over linieføringer og løsninger Side 2. Metroring via Frederiksberg station 3. Metroring via

Læs mere

Cityringen. Hvor er vi nu, og hvad sker der i det kommende år? Søren Degn Eskesen På vegne af Jens Gravgaard. Cityringen

Cityringen. Hvor er vi nu, og hvad sker der i det kommende år? Søren Degn Eskesen På vegne af Jens Gravgaard. Cityringen Hvor er vi nu, og hvad sker der i det kommende år? Søren Degn Eskesen På vegne af Jens Gravgaard Disposition: 1. Hvor er vi nu? 2. Stadet for udbudsprocessen vedr. anlægskontrakterne 3. Øvrige kontrakter

Læs mere

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne?

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? N a b o i n f o r m at i o n o m O v n l i n j e 5 Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? Derfor bygger vi en ny ovnlinje Ovn, kedel og røggasrensningsanlæg

Læs mere

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.

Læs mere

Forbedring af banen på sydfyn April 2003. Forbedring af banen Odense-Svendborg

Forbedring af banen på sydfyn April 2003. Forbedring af banen Odense-Svendborg Forbedring af banen på sydfyn April 2003 Forbedring af banen Odense-Svendborg FORBEDRING AF BANEN ODENSE-SVENDBORG Fruens Bøge Odense Odense Sygehus Hjallelse Højby 28 Årslev Pederstrup Ringe Rudme 66

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Femern A/S Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Claus F. Baunkjær Kyst-til-kyst og landanlæg Claus F. Baunkjær 2 Femern bliver en integreret del af det overordnede europæiske transportnetværk

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

14 Road life magazine

14 Road life magazine 14 Road life magazine Tekst & foto: Finn Williams Så kan der pumpes Til de store byggeprojekter i Hovedstaden skal der bruges meget beton. For at kunne håndtere de store mængder har Danmarks største leverandør

Læs mere

Anlægsarbejder Bag Slotsgraven m.fl.

Anlægsarbejder Bag Slotsgraven m.fl. Anlægsarbejder Bag Slotsgraven m.fl. Aftenens emner Præsentation af os Projektet frem til nu Præsentation af vandarbejder Præsentation af kloakarbejder Præsentation af fjernvarmearbejder Tidsplan Trafikafvikling

Læs mere

Oktober 2011 Resumé. Cityringen Udredning om en afgrening til Nordhavnen

Oktober 2011 Resumé. Cityringen Udredning om en afgrening til Nordhavnen Oktober 2011 Resumé Cityringen Udredning om en afgrening til Nordhavnen Metroselskabet By & Havn Tekst Metroselskabet I/S Metrovej 5 2300 København S Telefon +45 3311 1700 By & Havn I/S Nordre Toldbod

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Banebranchens jernbanekonference 2011 11.05.2011 Præsenteret af Klaus S. Jørgensen Banedanmarks organisation (pr. 01.07.2010)

Læs mere

Uddannelseslogbog til tipholder flyhenter wirehenter radiovagt

Uddannelseslogbog til tipholder flyhenter wirehenter radiovagt 2009 Uddannelseslogbog til tipholder flyhenter wirehenter radiovagt Navn Af Jens C. Jakobsen Århus Svæveflyveklub 12-09-2009 Indledning Denne logbog er et tillæg til hæftet Til nye elever i ASvK, som det

Læs mere

Flytning af broer - en ny disciplin

Flytning af broer - en ny disciplin ÅBNING ODENSE - KVÆRNDRUP (Åbning16.september) Af Projektchef Niels Jørgensen, Bro & baneprojekter, Gimsing & Madsen A/S nj@gimsing.dk Flytning af broer - en ny disciplin I forbindelse med etableringen

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

at orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning.

at orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 14. september 2011 Mads Lund Larsen 18 Driftsplanlægning under VM i cykling Indstilling: Det indstilles, at orienteringen om driftsplanlægningen under

Læs mere

Kollektiv transport som én enhed. v. Søren Englund Centerchef i Trafikselskabet Movia

Kollektiv transport som én enhed. v. Søren Englund Centerchef i Trafikselskabet Movia Kollektiv transport som én enhed v. Søren Englund Centerchef i Trafikselskabet Movia DOT - Din Offentlige Transport 2 Lov om trafikselskaber 7, stk. 3 - med virkning fra den 1. januar 2015 Trafikselskabet

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

IC 4. Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015

IC 4. Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015 IC 4 Banekonference 2015 Ove Dahl Kristensen 05.05.2015 Hvad er IC4? Et 4-vogns 200 km/h diesel togsæt, Ordret hos Ansaldo Breda i år 2000 Til levering og indsættelse frem mod 2006 Sort tekst: Fakta Blå

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER

KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER KØBENHAVN-FEMERN: ÅBEN FOR UNDERLEVERANDØRER To projekter. Godt 20 mia.kr. En spritny jernbane fra København til Ringsted, der er forberedt til 250 km/ t og en opgradering af banen fra Ringsted og frem

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kør trygt med Metro. Et kriminalpræventivt projekt

Kør trygt med Metro. Et kriminalpræventivt projekt Kør trygt med Metro Et kriminalpræventivt projekt Indholdsfortegnelse Forord Baggrund - Broken windows - Hurtig indsats - Hurtig indsats i Københavns Metro Den kriminalpræventive strategi - Samarbejde

Læs mere

Screeningsredskabet HOUSING ENABLER

Screeningsredskabet HOUSING ENABLER 113 Screeningsredskabet HOUSING ENABLER Kortlægningsskema Dato. Navn Boligens adresse...... Identifikationskode 114 Housing Enabler BOLIGENS STANDARD (ifølge Boverket, 2008) FØLGENDE NØDVENDIGE BOLIGFUNKTIONER

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser

Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser Trafikdag på Aalborg Universitet 99 Jernbane, aktuelle tiltag, Tirsdag den 31. august 1999 kl. 15.15-16.25 Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser DSB Projekt Øresund Sektorchef Søren Lynge Jacobsen

Læs mere

Frigørelse fra køretøjer

Frigørelse fra køretøjer Frigørelse fra køretøjer Version 2 Gældende til 01-02-2014 Metodehæfte Funktionsuddannelse Indsats Frigørelse fra køretøjer Forfatter: Mads Blaabjerg Nielsen og Alexander Sylvestersen-Platz Copyright:

Læs mere

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs

Læs mere

Københavns billigste arbejdspladser i moderne og fleksible omgivelser

Københavns billigste arbejdspladser i moderne og fleksible omgivelser Udlejningsprospekt CPH Business Park Stamholmen 143-161 2650 Hvidovre Book en fremvisning hos Sadolin & Albæk 70 11 66 55 Og kom i selskab med bl.a. IF, Santander Bank og Hilti Københavns billigste arbejdspladser

Læs mere

Overvågningskamera Model 2470-2471

Overvågningskamera Model 2470-2471 Overvågningskamera Model 2470-2471 Vi takker Dem for købet af dette L-protect overvågningskamera, som ved rigtig brug kan give Dem og Deres familie tryghed i mange år fremover. For at sikre dette er det

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

MØRTEL BLANDER. type: BL60

MØRTEL BLANDER. type: BL60 MØRTEL BLANDER type: BL60 Instruktions bog Miniblanderen BL 60 er ideal for blanding af; - Gips - Mørtel - Fliseklæb - Lim - Epoxy (resin) - Cementblandinger med fine partikler SIKKERHEDSFORANSTALTNING:

Læs mere

AVN Hydraulik. Vi er lagerførende af hydraulikkomponenter fra nogle af verdens førende producenter.

AVN Hydraulik. Vi er lagerførende af hydraulikkomponenter fra nogle af verdens førende producenter. AVN Hydraulik AVN Hydraulik er i dag et stærkt team på godt 30 dygtige medarbejdere. Vi har eksisteret siden 1978 og er en del af AVN Gruppen. Hovedkontoret på 2.000 m² ligger i Brøndby, hvor vi har lager,

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zone på billetten.

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zone på billetten. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0262 Klageren: XX 6300 Gråsten Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets sammensætning:

Læs mere

GENEREL INFORMATION. Nedenfor finder du en oversigt over de fleste af pladserne/parkerne du kan låne til udendørsarrangementer

GENEREL INFORMATION. Nedenfor finder du en oversigt over de fleste af pladserne/parkerne du kan låne til udendørsarrangementer PLADS GUIDE AMAGER GENEREL INFORMATION Nedenfor finder du en oversigt over de fleste af pladserne/parkerne du kan låne til udendørsarrangementer i Københavns Kommune. Under hver plads eller park i guiden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Kontorlejemål på Amager Ørestads Boulevard 67-69 286-1.285 m 2

Kontorlejemål på Amager Ørestads Boulevard 67-69 286-1.285 m 2 Kontorlejemål på Amager Ørestads Boulevard 67-69 286-1.285 m 2 Bliv en del af den internationale Company Park med mange fælles faciliteter og services i den attraktive Ørestad Gæsteparkering ved ejendom

Læs mere

KONTROLSKEMA FOR BYGGEPLADSEN

KONTROLSKEMA FOR BYGGEPLADSEN Projektnavn: Bella Hotel Udfyldt af: Karina Henrichsen (KHE) Udfyldt dato: Uge 39 2009-09-22 Kontrol er gennemført af: Råhus, Michael Højland, Råhus, Jan Westergaard (JWH) ENCO, Per Eistrup Byggeledelsen,

Læs mere

Beijing Metro - Siemens Mobility

Beijing Metro - Siemens Mobility Trainguard MT Sikker og effektiv togkontrol Beijing Metro - Siemens Mobility BaneBranchens årlige jernbanekonference København d. 17. maj 2010 Page 1 BaneBranchens årlige jernbanekonference, København

Læs mere

LOV nr 552 af 06/06/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 24. februar 2015. Lov om en Cityring

LOV nr 552 af 06/06/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 24. februar 2015. Lov om en Cityring LOV nr 552 af 06/06/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 24. februar 2015 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transport- og Energimin., j.nr. 500-13 Senere ændringer til forskriften LOV nr 526 af

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

Kollektiv Trafik Konference. Lidt praktik og erfaringer

Kollektiv Trafik Konference. Lidt praktik og erfaringer Kollektiv Trafik Konference Naturgasbusser Lidt praktik og erfaringer 06. 07. oktober 2014 Arriva Bus Arriva Tog Arriva Havnebus UC Plus Ejet af DB Bahn - Bus Største busoperatør i DK ca. 50% markedsandel

Læs mere

CLARO PAKKEN LEVERES I SAMARBEJDE MED:

CLARO PAKKEN LEVERES I SAMARBEJDE MED: NYHED! Januar 2015 UDSTILLING CLARO PAKKEN LEVERES I SAMARBEJDE MED: Distributør: NSI Electronic ApS Bredskifte Allé 7 DK- 8210 Århus V. Tel.: +45 87 45 46 00 Email: mb@nsi-el.dk www.nsi-el.dk FUNKTIONEL,

Læs mere

Robert Bosch GmbH. Mål!-væg. Fuldtræffer! Mål!-væg Nu kan du også spille på en målvæg hjemme i haven.

Robert Bosch GmbH. Mål!-væg. Fuldtræffer! Mål!-væg Nu kan du også spille på en målvæg hjemme i haven. Mål!-væg Fuldtræffer! Mål!-væg Nu kan du også spille på en målvæg hjee i haven. 1 Indledning Målvæggen er klassikeren for alle fodboldfans. Vi viser dig en model i stabil Birk-multiplex, som kan adskilles

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

Referenceblad for SPT-forsøg

Referenceblad for SPT-forsøg Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test

Læs mere

Bygningsbeskrivelse, pakke 3. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker.

Bygningsbeskrivelse, pakke 3. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. September 2012 PAKKE 3 STÅLBUEBRO OG BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE Driftsudbud Store Bygværker Side 1 af 12 UF af Kalvebodløbet, Kalvebodbroen, nord Kalvebodbroen indgår i motorvejstrækningen Jægersborg-Kastrup

Læs mere

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONS MANUALEN SKAL GENNEMLÆSES OMHYGGELIG FØR IBRUGTAGNING ADVARSEL FOR SIKKER INSTALLATION Inden installation af automatikken skal balance fjederen på

Læs mere

Information til alle, der færdes på ESØ s behandlingsanlæg i Tarm

Information til alle, der færdes på ESØ s behandlingsanlæg i Tarm Information til alle, der færdes på ESØ s behandlingsanlæg i Tarm Miljø- og sikkerhedsvejledning for alle, der færdes på ESØ RENOVATIONSSELSKABET ESØ 90 I/S Tlf. 97 7 77 08#v0 dec 0 www.esoe.dk post@esoe.dk

Læs mere

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji. 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Brugervejledning Side 3 Brugsanvisning Side 4 Tilpasning af cyklen & tilbehør Side 5 og 6 Det elektriske system Side 7 Fejlmelding Side 8 Periodisk eftersyn af cyklen Side 9 3 BRUGERVEJLEDNING

Læs mere

Ringsted bane baseret på RUF teknologi

Ringsted bane baseret på RUF teknologi Ringsted bane baseret på RUF teknologi Af civ. ing. Palle R Jensen, RUF International Resume Kapaciteten for persontransport mellem København og Ringsted kan forøges på en meget attraktiv måde ved at etablere

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Københavns billigste arbejdspladser i moderne og fleksible omgivelser

Københavns billigste arbejdspladser i moderne og fleksible omgivelser Udlejningsprospekt CPH Business Park Stamholmen 143-161 2650 Hvidovre Book en fremvisning hos Sadolin & Albæk 70 11 66 55 Og kom i selskab med bl.a. IF, Santander Bank og Hilti Københavns billigste arbejdspladser

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde for beboerne. Onsdag den 26.06.2013, kl. 19.00

Velkommen til Informationsmøde for beboerne. Onsdag den 26.06.2013, kl. 19.00 Velkommen til Informationsmøde for beboerne Onsdag den 26.06.2013, kl. 19.00 Dagsorden: 1. Præsentation af byggeleder Mogens Tokkesdal 2. Generel orientering 3. Hvad skal udføres 4. Adgangsveje, parkering

Læs mere

Lean Construction og arbejdsmiljø Involverende planlægning. 15. Januar 2015 Kasper Basballe Mortensen Entreprisechef, NCC Contruction A/S

Lean Construction og arbejdsmiljø Involverende planlægning. 15. Januar 2015 Kasper Basballe Mortensen Entreprisechef, NCC Contruction A/S Involverende planlægning 15. Januar 2015 Kasper Basballe Mortensen Entreprisechef, NCC Contruction A/S 1 Involverende planlægning - Social kapital De 7 strømme 2 Involverende planlægning - fortsat Hej

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

ta med Me troens maga sin Oplev metroen blive til Under København Se hvad der sker på metrobyggeriet

ta med Me troens maga sin Oplev metroen blive til Under København Se hvad der sker på metrobyggeriet ta med Me troens maga sin O K T. - N O V. 2 0 14 G U I D E Oplev metroen blive til Under København Se hvad der sker på metrobyggeriet TIL IN F OR M ATION Metromagasinet Til byen guider dig til oplevelser

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER 8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER Europæerne er faldet for letbaner i sådan en grad, at nogle af dem ligefrem dropper deres elskede biler. Hvad er forklaringen på letbanernes tiltrækningskraft?

Læs mere

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden NCC Profilbeton Kantsten på forkant med tiden 2 Mobil støbning af kantsten NCC Profilbeton er den nye løsning, der afløser traditionelle kantsten. NCC Profilbeton er kantsten, der lægges, armeres og støbes

Læs mere

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage.

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage. -HUS KONCEPT MED TTS-ELEMENTER 2 ELEMENTER DER MATCHER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS Nyt koncept med TTS-elementer Nogle af de væsentligste krav til et parkeringshus er en hensigtsmæssig indretning, lavt

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. + 100 kr. i rykkergebyr for manglende stempling af klippekort.

Kontrolafgift på 750 kr. + 100 kr. i rykkergebyr for manglende stempling af klippekort. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0248 Klageren: XX 1902 Frederiksberg C Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

TERRASSEVARMER 600 W

TERRASSEVARMER 600 W TERRASSEVARMER 600 W ART NR 350145 EAN NR 5709133350451 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG ADVARSLER Terrassevarmeren kan blive varm ved brug. Rør ikke gitteret og hold børn og husdyr på sikker afstand. Denne terrassevarmer

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Webstech Trådløs Sensor Overvågning. Brugervejledning

Webstech Trådløs Sensor Overvågning. Brugervejledning Webstech Trådløs Sensor Overvågning Brugervejledning Besøg venligst vores hjemmeside for senest opdaterede udgave eller for hjælp Support Dato Version Ændringer 1. Januar 2013 1.0 Nyt layout for 2013 kunder

Læs mere

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1 NORDDJURS KOMMUNE TEKNIK OG DRIFT Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Instruktioner og reservdelsliste. Front-Tiller. serie FT 300-400

Instruktioner og reservdelsliste. Front-Tiller. serie FT 300-400 Instruktioner og reservdelsliste Front-Tiller serie FT 300-400 Ver.1.1 09/01/01 900216-da 2 Ver.1.1 09/01/01 1 Sikkerhedsforhold 1.1 Inden anvendelse af miniharven... 4 1.2 dvarselsmærkning... 4 1.3 ndre

Læs mere

TEMA: Byggeplads DBM6000 adgangskontrol

TEMA: Byggeplads DBM6000 adgangskontrol TEMA: Byggeplads DBM6000 adgangskontrol Der er mange måder at håndtere sikkerheden på en byggeplads på. Både i forhold til medarbejdernes sikkerhed og at sørge for at uvedkommende ikke har adgang til pladsen,

Læs mere

STYKLISTE AP 500 MANUAL 1 1 ELEKTRONIK MODUL 2 1 SERVOMOTOR 3 1 LEDNINGSNET 5 1 AP 500 MONTERINGS KIT 5.1 1 WIRETRÆK BESLAG

STYKLISTE AP 500 MANUAL 1 1 ELEKTRONIK MODUL 2 1 SERVOMOTOR 3 1 LEDNINGSNET 5 1 AP 500 MONTERINGS KIT 5.1 1 WIRETRÆK BESLAG STYKLISTE # ANTAL BESKRIVELSE 1 1 ELEKTRONIK MODUL 2 1 SERVOMOTOR 3 1 LEDNINGSNET 5 1 AP 500 MONTERINGS KIT 5.1 1 WIRETRÆK BESLAG 5.2 3 WIRE BESKYTTER 5.3 1 KABELHOLDER 5.4 1 SPÆNDESKIVE 5.5 1 WIRETRÆK

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere