Storstrømsbroen. En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Transkript

1 Storstrømsbroen En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

2 En ny Storstrømsbro Vejdirektoratet skal bygge en ny Storstrømsbro, der forbinder Sjælland og Falster via Masnedø. Den gamle bro er nedslidt og er med kun ét jernbanespor en fl askehals i transportkorridoren til Tyskland. Den nye bro er til tog, biler, cyklister og gående og bliver en af de længste broer i Danmark kun overgået af Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Sammen med anlægget af Femern Bælt-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland bliver jernbanenettet styrket markant i de kommende år. Det sker først og fremmest med etableringen af den nye København-Ringsted Bane og udbygningen af Ringsted- Femern Banen. Den nye Storstrømsbro spiller en central rolle i transportkorridoren til Tyskland som bindeleddet mellem Sjælland og Falster. Broen sikrer desuden den lokale og regionale trafi k. Broen bliver designet til hastigheder på jernbanen på op til 200 km/t og til 80 km/t for biltrafi kken. Det vil betyde markant kortere rejsetider til gavn for erhvervslivet, pendlere og lokaltrafi kken. EU har indtil videre støttet planlægningsundersøgelserne med 108 mio. kr. Projektet er budgetteret til ca. 4,1 mia. kr. og forventes at åbne for trafi k i Med sine 4 km bliver Storstrømsbroen et markant vartegn i området og fremtidssikrer jernbanekorridoren til Tyskland.

3 Hold dig opdateret om projektet på vejdirektoratet.dk/storstroemsbroen Her kan du også tilmelde dig nyhedsbrevet Storstrømsbroen 3

4 En skråstagsbro Den nye Storstrømsbro er en skråstagsbro og er bygget efter samme princip som en hængebro. Forskellen er, at i stedet for at brodækket hænger i lodrette kabler fra et større hovedkabel mellem to pyloner, så er brodækket her direkte hængt op i en enkelt pylon. Skråstagene holder broens to store gennemsejlingsfag, som hver har et spænd på 160 meter. Midt mellem de to gennemsejlingsfag placeres pylonen, som holder de omkring 20 skråstag til hver side. Med sin højde på ca. 100 meter over havoverfl aden bliver pylonen og dermed broen et markant vartegn i området. Trafikken på Storstrømsbroen forventes i 2025 at være på ca køretøjer i døgnet, og når Femern Bælt-forbindelsen åbnes, forventes ca. 40 passagertog og ca. 78 godstog i døgnet at passere broen. 4

5 Pylon højde 100 m Pris: 4,1 mia. kr. 2 jernbanespor 2-sporet landevej Hastighed biler: 80 km/t Hastighed godstog: 120 km/t Hastighed passagertog: 200 km/t Fodgængere og cyklister Længde: 4 km Bredde: 24 m Bropiller 44 5 Frihøjde: 26 m

6 Tidslinje Udbud af projekt. Juni 2017 Første spadestik til bro og arbejdsplads. 27. september 2018 VVM-undersøgelse og borgerhøring Udbudsprojekt udarbejdet til 2017 Kontrakt med entreprenør SBJV underskrives. Februar 2018 Første broelement opsættes. Forår 2019 Arkæologiske undersøgelser til 2017 Åbning af den gamle Storstrømsbro. 26. september 1937 Anlægslov vedtages. Maj 2015 Nedrivning af gartneri. December 2017 til maj 2018 Geotekniske undersøgelser til lands og til vands. Efterår 2018 Arbejdsplads, elementfabrik og havn etableres. Efterår 2018 til sommer 2019 Besigtigelse og ekspropriation. Efterår

7 Dæmninger til vej og bane anlægges. Forår 2019 til efterår 2021 Første fundament og bropille monteres. Sommer 2019 Nye vejanlæg på Masnedø og Orehoved etableres. Forår 2019 til slut 2020 Sidste brofag monteres. Efterår 2021 Åbning af bro for tog Åbning af bro for biler. Efterår 2022 Midlertidige dæmninger til de første brofag. Forår 2019 Støjskærm opsættes. Forår 2020 Asfalt på broen lægges, og udstyr opsættes. Forår 2022 til efterår 2022 Jernbane på land etableres. Efterår 2022 til sommer 2023 SBJV udarbejder detaljeret projekt til 2020 Pylon støbes på stedet. Start 2020 til efterår 2021 Nedrivning af den gamle Storstrømsbro

8 Sådan bygger vi broen Fundament og søjler Alle broens elementer undtagen pylonen bliver støbt på Masnedø for at blive samlet, hvor elementerne skal stå fremover. Fundamenterne, der vejer mellem og tons, sejles ud og sænkes ned på havbunden. Ovenpå fundamenterne monteres brosøjlernes dele en efter en og støbes sammen på stedet. Pylon Den færdige pylon måler fra havets overflade 100 meter. Pylonen bliver støbt på stedet og består af godt tons beton. En indvendig serviceelevator giver adgang til toppen af pylonen. 8

9 Hejsning af broelementerne Storstrømsbroen består af 48 broelementer, der alle er 73 meter lange. Den færdige samling er så godt som usynlig og lige så stærk som resten af broelementet. Det tager fra start til slut to uger at montere hvert broelement. Med et speciallavet hejseværk løftes broelementerne på plads. Herefter sammenstøbes elementerne med en ca. 1,1 meter bred samling ved hjælp af beton. Broelementerne sejles ud fra Masnedø på en pram. Gennemsejlingsfaget og skråstagene De to gennemsejlingsfag er 160 meter lange og består hver af to broelementer. Først monteres en midlertidig understøtning (vist i orange nedenfor), hvorefter de første broelementer kan monteres. Herefter spændes halvdelen af skråstagene op, som aflaster og gør det muligt at sætte det sidste broelement op. Til sidst spændes de resterende skråstag op, og understøtningen kan nu fjernes. 9

10 Den eksisterende bro Byggeriet af Storstrømsbroen blev udført af det engelske firma Dorman Long and Co. Ltd som en del af en handelsaftale med England. Arbejdet startede i 1933, og broen blev fire år senere åbnet for trafik af Kong Christian X den 26. september Det danske firma Christiani & Nielsen var underentreprenør og udførte hovedparten af betonarbejdet. Enkeltsporet jernbane Med sine meter hvilende på to vederlag og 49 piller hørte Storstrømsbroen til blandt verdens længste broer og var i over 30 år Europas længste bro over hav. Flaskehals for togtrafikken og i dårlig stand Nedrivningen sker efter åbningen af den nye bro Længde: 3,2 km 10

11 Materialer: tons beton tons stål Bygget: Var Europas længste kombinerede vej- og jernbanebro i 30 år 2-sporet vej 80 km/t 11

12 Vejdirektoratet har kontorer i: Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved, Skanderborg og København Find mere information på vejdirektoratet.dk Vejdirektoratet Havnegade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk