Elmehuset Alléen København N Tlf

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elmehuset Alléen 3 2200 København N Tlf. 35 20 03 00 www.elmehuset.dk"

Transkript

1 Den lille hvide

2 Elmehuset Alléen København N Tlf

3 Indhold Elmehuset 04 Kom indenfor i Elmehuset 08 Hvordan vi arbejder 10 Vores mål og værdier 12 Vores pædagogik 14 Forældre i Elmehuset 20 Hverdagen 22 Hvad arbejder vi med 28 Arbejdsglæde i Elmehuset 32 Ny medarbejder i Elmehuset 36 Baggrundsmateriale 38

4 Elmehuset krav, der klæder unge på 4

5 I Elmehuset stiller vi krav til børn og unge. Krav der matcher den virkelighed de skal være deltagere i i nær fremtid. Man har i mange år anset vores socialpædagogiske praksis som en form for afskærmning fra virkelighedens mange krav. Krav, børn og unge i Elmehuset har svært ved at honorere i de sammenhænge, de skal agere i. Men tværtimod forsøger vi at udsætte børn og unge for talrige påvirkninger, så deres liv i Elmehuset kommer så tæt på at matche den virkelighed, vi forventer, at de kommer til at stå i, når de flytter. Igennem denne påvirkning håber vi at træne børn og unge i at fokusere på de ting, der er relevante, og i at kunne abstrahere fra påvirkninger, der er irrelevante i den givne situation. Målet er at børnene og de unge bliver bedre til at mestre eget liv ved at holde fokus på de områder, som forskningen viser kan have en betydning for deres livskvalitet og fremtidsmuligheder. Det betyder for nogles vedkommende en styrket evne til at bryde den sociale arvs onde cirkel. Målet med vores arbejde er, at de unge kommer så langt som muligt i uddannelsessystemet, og på den måde får mulighed for at udnytte og styrke deres individuelle potentialer og deres handlekompetencer. Som medarbejdere i Elmehuset er vi garanter for en ensartet tilgang. Vores tilgang tager afsæt i vores fortolkninger af eksisterende lovgivning og kommunens mange hensigtserklæringer. At imødekomme behovet for kærlighed På mange måder tager vi afstand fra den traditionelle anbringelse ved at inddrage både børn, unge og deres forældre, samt vores egen person i arbejdet. Vores fælles erfaringsgrundlag er de mange personlige skildringer, tidligere og nuværende anbragte har bragt til Elmehuset. Hver historie er unik, men fortæller samlet en historie om, at den anbragte gerne vil tættere på den professionelle. Der er en efterspørgsel efter kærlighed, som vi som professionelle ikke kan honorere. Alligevel vil vi i Elmehuset gerne komme så tæt på det ønske som muligt, og skabe rammer, hvor både de unges forældre og pårørende får mulighed for at give de unge den kærlighed, de efterspørger. Samtidig inviterer vi de unge ind i vores ikke-faglige liv. For nogle medarbejdere betyder det, at de unge besøger dem i deres hjem. For andre, at de unge deltager i dele af deres fritidsliv. De unge har også i nogle tilfælde medarbejdernes telefonnumre, og nogle medarbejdere ringer til de unge i deres fritid. Det er ikke Elmehuset 5

6

7 et krav, at en medarbejder i Elmehuset investerer sin fritid og sit privatliv i Elmehusets unge, men en mulighed, hvis medarbejderen har lyst, og hvis vedkommendes fritids- og privatliv er gearet til det. Medarbejdernes familier bliver også inviteret til forskellige arrangementer i Elmehus regi. Eksempelvis til julefest og grillarrangementer og for nogles vedkommende også på Elmehusets årlige skitur. Mødet med medarbejdernes familier er værdifuldt for børnene og de unge og har et klart læringsperspektiv. Langt de fleste af de unge, der bor i Elmehuset, kommer fra familier med begrænsede resurser. Det hører til sjældenhederne, at de kommer fra et hjem, hvor både mor og far er til stede. Som oftest er de børn af enlige mødre, der selv slås med diagnoser, dårlig økonomi og mangel på overskud. Mange har boet på døgninstitution før, og flere har boet på forskellige institutioner. Ved at give de unge indblik i andre familiekulturer, opnår vi, at de unge får mere viden og indblik i, hvordan en familie også kan se ud og fungere. Denne indsigt skal senere i livet give dem mulighed for selv at skabe en familie i et billede, der er inspireret af flere forskellige indtryk. Vi arbejder hele tiden på at skærpe inddragelsen af de unges familier. Vores langsigtede mål er, at vi får en kultur, hvor medarbejderne også besøger familierne, ligeså naturligt som familierne i dag kan besøge Elmehuset og deres børn, så ofte som de har lyst og overskud til. Endelig vil vi bygge bro mellem de unges hverdag i Elmehuset og deres fremtidige liv i en anden boform, og vi vil følge de unge i årene efter deres anbringelse. På de følgende sider kan du læse mere om, hvordan vi tilrettelægger hverdagen og arbejdet. Rigtig god fornøjelse Sine Mørkøv Poulsen Forstander i Elmehuset 7

8 Kom indenfor i Elmehuset Historie - fra plejehjem til moderne døgninstitution Københavns Kommune har i mange år drevet et plejehjem for aktive alkoholikere. Plejehjemmet lå i De Gamles By i E-huset, og bygningen var til sidst svært ramponeret. I 2009 besluttede kommunen at flytte E-huset til Thorsgade på Nørrebro og gennemrenovere bygningen til en ny brugergruppe, normaltbegavede børn og unge med autisme. Alt blev udskiftet, og det eneste, der i dag står tilbage, er de gamle ydermure. Inden ombygningen gik i gang inviterede Københavns Ejendomme, der stod for projektet, forskellige interessenter. På adskillige byggemøder fik alle mulighed for at diskutere materialer, lyddæmpning, lysindfald mm. Resultatet blev: De bedst gennemtænkte fysiske rammer for en døgninstitution for børn og unge med handicap i Københavns Kommune. 8

9 Huset stod klar til brug primo januar 2010, og allerede i de først dage af året flyttede den nyopstartede døgninstitution Elmehuset ind. Elmehusets formål støtte til børn og unge med handicap Elmehuset er en institution i Center for Børn med Handicap (CBH) under Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Vi er en døgninstitution med både døgn- og aflastningspladser for børn og unge. I henhold til Servicelovens 46, er det Elmehusets formål at yde støtte til børn og unge med handicap. Elmehusets målgruppe er typisk normaltbegavede børn og unge med vanskeligheder inden for autismespektret, samt med eventuelle følgediagnoser. Der visiteres udelukkende til Elmehuset gennem Handicap Center København. Området midt i byen Elmehuset er placeret tilbagetrukket i trygge og indbydende rammer i De Gamles By ved Nørre Allé. Området har de sidste 100 år været hjem for mange københavnske plejehjem, men er for tiden under opbrydning, så der åbnes op for andre institutioner, universitetet og lokalbefolkningen. Dette vil skabe et Nørrebro nærmiljø, som børn og unge i Elmehuset også kommer til at nyde godt af. Elmehuset er velplaceret i bymiljøet. Børnene og de unge færdes i størst mulig omfang på egen hånd i byen, og vi bruger aktivt byens mange kulturtilbud såsom koncerter, parker, restauranter, biografer og cafeer. Huset nyt og hjemligt på samme tid Fra Elmehusets begyndelse har vi været meget bevidste om det miljø, der omgiver børn, unge, forældre og medarbejdere. Vi har udvalgt elementer, der fremmer trivsel og velvære. Huset er designet med henblik på at blive så hjemligt som muligt. De nyrenoverede rum i den ældre bygning er indrettet med nye og ældre møbler, malerier, billeder og nipsting, som alle fortæller mange forskellige historier, som kan opleves og anvendes i det daglige. Hensigten er at ophæve det institutionelle miljø, hvor et upersonligt og anonymt præg ofte tilskynder til ødelæggelser, graffiti mv. Vi ønsker at give børn, unge, forældre og medarbejdere en oplevelse af at være i et ganske almindeligt hjem, hvor der bor lidt flere børn end i en gennemsnitsfamilie. Huset skal give en følelse af hygge. At her er praktisk og rummeligt, så alle får lyst til at værne om huset i fællesskab. Elmehuset har ligeledes afskaffet de fleste af de symboler og redskaber, der ofte er forbundet med autisme i form af visualisering med tavler, farver, tal osv. Dette er bl.a. sket på baggrund af de unges reaktioner imod disse institutionelle symboler fra starten af deres indflytning. Bygningen rummer tre afdelinger: Toppen, som er en aflastningsafdeling, samt Rampen og Hyblerne, der begge er døgnafdelinger. Elmehuset deler tag med CBH s ledelse og administration, der bor på 3. sal. CBH står for driften af de fem døgninstitutioner, der modtager børn og unge med handicap i Københavns Kommune. Elmehuset er den ene, de andre hedder Nærumgård, Skovhusene, Baunegård og Svanehuset. Elmehusets fællesdel er indrettet med motionsrum, spa, biograf, øvelokale, kreativt værksted, computercafe, stort fællesrum, billard og bordtennis, og vaskerum på alle etager. På 3.sal, side om side med CBH, ligger Elmehusets produktionskøkken. Der er trådløst internet i hele huset. Internettet lukkes kl. 24 alle dage før en skoledag og kl. 02 øvrige dage. Kom indenfor i Elmehuset 9

10 Hvordan vi arbejder tre tætte afdelinger 10

11 Hvordan vi arbejder tre tætte afdelinger Elmehusets tre afdelinger, Toppen, Rampen og Hyblerne arbejder tæt sammen. Hver afdeling har sit eget løn- og aktivitetsbudget, men deles om andre driftsudgifter og vikarkontoen. Ledelsen i Elmehuset består af en forstander og to afdelingsledere. De to afdelingsledere refererer til Elmehusets forstander, som igen refererer til Centerchefen i CBH. Medarbejdergruppen består af en tværfagligt sammensat gruppe med forskellige specialer og erfaringer. Vi har blandt andet ansat pædagoger, medhjælpere, pædagogstuderende i praktik, nattevagter, socialrådgiver, kok, psykolog, pedel, rengøring, personlig assistent, samt medarbejdere med særlig viden inden for kost og motion, samt undervisning. I CBH er der øvrige fagligheder, vi trækker på efter behov, herunder økonom, udviklingskonsulent, arbejdsmiljøkoordinator, HR-konsulent og sygeplejerske. Toppen aflastning med kendte ansigter Afdelingen Toppen er en aflastningsafdeling for børn og unge fra 0-17 år. Her bliver børn og unge tilbudt 90 døgns aflastning årligt. Døgnene ligger på en fast hverdag, samt hver fjerde weekend fra fredag eftermiddag til mandag morgen. Der er plads til 24 børn og unge fordelt på fire hverdage, med seks børn og unge i hver gruppe. På Toppen er der to teams af medarbejdere. Det ene team arbejder mandag, tirsdag og hver anden weekend, det andet onsdag, torsdag og de modsatte weekender. På hvert team er der tre pædagoger og en vågen nattevagt. På den måde sikrer vi, at det altid er de samme medarbejdere, som børnene og de unge møder. Værelserne på Toppen er mindre værelser, og alle deler bad og toiletter. Toppen har en meget stor fællesstue, der kan opdeles i to, samt spisekøkken og lille spisestue. Børn og unge til Toppen visiteres efter følgende paragraffer; 52, 84. Rampen i egne værelser med opbakning Afdelingen Rampen er en døgnafdeling for unge fra år. På Rampen er der plads til 10 unge. Afdelingen har fast tilknyttet vågne nattevagter og morgenvækkere. Unge, der bor på Rampen, har eget værelse. Værelserne er enten store med delebadeværelse på gangen, eller i en god størrelse med eget badeværelse. Rampen råder over to stuer og to spisekøkkener. Børn og unge til Rampen visiteres efter følgende paragraf; 52. Hyblerne lejligheder og lav bemanding Afdelingen Hyblerne er en døgnafdeling for unge fra år med lav medarbejderbemanding. Der er i alt seks hybellejligheder. Denne afdeling tilbyder efterværn. Unge, der bor på Hyblerne, har egen hybellejlighed. Lejligheden er en lille étværelses med te-køkken og eget badeværelse. Hyblerne har en fællesstue og et fælles spisekøkken. Børn og unge til Hyblerne visiteres efter følgende paragraffer; 52, 76. Unge over 18 år betaler for kost, logi m.v., når de bor i Elmehuset. Hvordan vi arbejder 11

12 Vores mål og værdier 12

13 Målsætning styrke til liv og livskvalitet Elmehuset ønsker at støtte og styrke børnene og de unges personlige udvikling, så de opnår en høj grad af livskvalitet. Målet er et så selvstændigt liv som muligt sammen med andre borgere i samfundet. Vi ønsker, at Elmehusets børn og unge får et realistisk billede af virkeligheden og egne evner i forbindelse med deres skolegang og arbejdsliv. Sammen med børnene og de unge taler vi om det at være normal i samfundet: At være selvforsørgende, at stifte familie og at indgå i det almindelige fællesskab. Vi vil ikke bestemme, hvad livskvalitet er for den enkelte. Det er den enkeltes eget mål og valg, og vores opgave er alene at give børn og unge så megen kontrol over deres eget liv og livsomstændigheder, at de kan forfølge deres egne mål med flere handlemuligheder. Livskvalitet er i Elmehusets forståelse således den enkeltes valg så tæt på det almindelige liv i samfundet som muligt. Forskningen viser, at folkeskolens afgangsbevis er en væsentlig nøgle til det almindelige liv, og vi arbejder derfor med at forberede børn og unge til de læreprocesser, der sker i deres respektive skoler, samt følger op på den uddannelse, de er i gang med. Vores værdier rummelighed, ligeværdighed og respekt I Elmehuset har medarbejdere og ledelse forpligtet sig til, i samarbejde med hinanden, at arbejde ud fra tre bærende værdier, i alt hvad der vedrører arbejdet med børnene, de unge, deres forældre, det indbyrdes samarbejde og samarbejdet udadtil. Rummelighed, ligeværdighed og respekt er værdier som Elmehuset styrer efter. Disse tre værdier er grundlæggende i det pædagogiske arbejde, men omfatter også al anden mellemmenneskelig kommunikation og tilgangen i Elmehuset. Kort fortalt betyder værdierne, at vi møder den enkelte i øjenhøjde og anerkender forskellighed. Vi forudsætter, at alle mennesker har samme værdi, at livskvalitet er en individuel størrelse, og at vi har alle ret til vor egen virkelighed. Vores mål og værdier 13

14 Vores pædagogik mellem normalitet, autisme og livshistorie 14

15 Vores tre værdier er grundlaget for pædagogikken i huset. Rummelighed Ligeværdighed Respekt ASF Specialpædagogik Normalitet Opdragelse Livshistorie Motivation & omsorg Udgangspunktet for Elmehusets praksis er, at der er tale om børn og unge der er omfattet af følgende karakteristika: ASF: Der foreligger en diagnose ASF (autismespektrumforstyrrelser) der er genetisk betinget og typisk fastlagt tidligt i barnets liv. Normalitet: Børnene og de unges udvikling er på mange områder almindelig. Derfor kan der i mange sammenhænge stilles helt almindelige krav til dem. Livshistorie: Børnene og de unges har ofte oplevet svigt i opdragelse og helt almindelige livsvilkår. Elmehusets opgave er således at møde barnet eller den unge med en pædagogisk praksis, der adresserer de særlige træk, der gør sig gældende ved: ASF: Her handler det om at møde barnet eller den unge med særlige specialpædagogiske redskaber for at fremme den mest optimale udvikling. Forventninger og krav skal afbalanceres, så stress og andre uhensigtsmæssige reaktioner ikke fremmes. Normalitet: Her gælder det om at møde barnet eller den unge med helt almindelige udviklings- og opdragelsesmæssige forventninger og krav. Børn og unge skal møde de krav, der gør sig gældende for andre børn og unge på samme alder. Livshistorie: Her skal vi møde det udsatte barn eller den udsatte unge med en motiverende og omsorgsfuld tilgang. Her er fokus rettet mod socialisering og udviklingen af alderssvarende sociale kompetencer. En pædagogik, der indeholder disse tre grundopfattelser i mødet med børnene og de unge, kræver en veludviklet pædagogisk praksis. En praksis, der hviler på mange forskellige teoretiske overvejelser og praktiske erfaringer. Mange af de symptomer og reaktioner, man vil møde hos børnene og de unge, vil være blandet sammen, og der er flydende overgange imellem de forskellige karakteristika. Det stiller omgivelserne over for store udfordringer. Elmehusets udgangspunkt er, at der stilles krav til børn og unge, der ligger tæt på de krav, der stilles til børn og unge i almindelighed. Anerkendelse og fokus på resurser og løsninger fremmer denne arbejdsmåde. Vores pædagogik 15

16 Vi bruger en nysgerrig åbenhed til at etablere en sammenhæng, hvor børn og unge kan leve et liv ud fra deres drømme, ønsker og forestillinger. På den måde bliver der plads til deres udvikling og selvbestemmelse. I Elmehuset vil vi gerne tale om færdigheder og resurser i stedet for om problemer. Hvad kan du i forvejen? Hvordan kommer du videre? I stedet for: Hvorfor er du som du er? Fejlfinding erstattes af en nysgerrighed på resurser og handlemuligheder. Udgangspunktet er, hvad der lykkes, og den deraf øgede selvtillid. Den faglige sammensætning af personalet på institutionen skal understøtte den enkeltes mulighed for at leve et fuldt og helt liv. I det lys ses det som en styrket resurser, at et tværfagligt professionelt miljø giver mulighed for at tilbyde den enkelte en endnu større målrettethed og specialisering, der kan have positiv indvirkning på barnet eller den unges trivsel og udvikling. Kontakt og dialog at skabe de afgørende relationer Det at skabe relationer er den vigtigste pædagogiske tilgang i alt socialt arbejde. Grundlæggende er alle mennesker uanset handicap født med muligheder for udvikling. Men for at udvikle sig skal alle vores grundlæggende behov dækkes. Det vil sige, at vi alle har behov for omsorg, kontakt, nærvær og kærlighed, mulighed for tilknytning, samspil, og kommunikation med andre mennesker. Vi ønsker at indgå i et samspil og et samvær med andre mennesker. Vi ønsker alle at skabe relationer. I arbejdet med børn og unge med autisme er relationen, der bygger på kommunikation, følelser og gensidighed, en af de mest sårbare størrelser. I Elmehuset er grundlaget for at skabe en relation værdierne rummelighed, ligeværdighed og respekt. Omvendt er relationen grundlaget for den videre dialog og samarbejde omkring alle ting her i tilværelsen. Samværet med børn og unge udvikles i denne ramme, så man sammen kan arbejde videre omkring de vanskeligheder og udfordringer, den enkelte møder. Ved at værdsætte forskelligheder og anerkende den enkelte, fremmes selvværd, som igen danner afsæt for forandringer. Megen af vores pædagogik i Elmehuset bygger på en individuel og differentieret tilgang til børnene og de unge, fordi de har så mange forskellige symptomer og reaktionsmønstre, at man ikke kan tage udgangspunkt i en generel metodik, der omfatter alle. Ved at skabe personlige relationer til hver enkelt kan vi finde frem til de indsatsområder, den enkelte kan anvende og udvikle sig på baggrund af. Vi anerkender børnene og de unge i Elmehuset med de særpræg og forskelligheder, de har. Det betyder, at den pædagogiske tilgang kræver et godt kendskab og en bearbejdet vurdering af den enkelte, for at man kan afstemme forventninger og krav. 16

17 Sagt med andre ord, så kan medarbejderne ikke anvende manualer og generelle metodiske tilgange, men må udvikle et nuanceret arsenal af pædagogiske metoder, der vil omfatte børns og unges forskelligheder. Bl.a. vil en systematisering af viden, der bygger på evidensbaseret forskning omkring virkningsfulde metoder indenfor autismespektret samt lokalt opsamlede erfaringer, danne baggrund for vores daglige arbejde og udvikling. Teori og metode fælles om at finde løsninger Pædagogikken i Elmehuset tager udgangspunkt i den helhedsorienterede, løsningsorienterede og anerkendende metodik. Det betyder, at børn og unge altid skal opfattes i en større sammenhæng, hvor det enkelte problem ikke kan ses isoleret, men som et samspil af mange forskellige omstændigheder og situationer, der omfatter mange forskellige mennesker. Et problem er således ofte måden, vi snakker om problemet på. Derfor skal alle bidrage med ideer og løsninger for at komme videre, hvilket betyder, at såvel børn som unge og de professionelle forandrer sig og udvikler sig i den daglige omgang. Ingen har patent på sandheden om, hvad et barn eller ung med autisme er. Alle må bidrage med deres version af, hvad der er rigtigt, så man i fællesskab kan finde de bedste handlemuligheder. sammenhænge. Den systemiske tankegang handler om, hvordan vi skaber mening og sammenhæng i vores forståelse af verden. Systemisk teori er en erkendelsesteori. En teori, om hvordan vi ved det, vi ved. Den tilbyder et alternativ til hverdagslogikkens mere lineære tænkning. Indenfor systemisk tænkning er det et grundlæggende udgangspunkt, at der ikke er en objektiv virkelighed, som kan forstås mere eller mindre korrekt. Virkeligheden tænkes mere som en social konstruktion skabt af mennesker, der kommunikerer med hinanden gennem sproget. Der er således mange versioner af virkeligheden. Man taler ligefrem om multi-vers i modsætning til uni-vers. Anerkendelse at kunne reflektere over sig selv At være anerkendende handler om at være selvreflekterende. For os som professionelle handler det om at forstå og acceptere, at vi ikke altid ser tingene på samme måde som barnet eller den unge. For at kunne være anerkendende er det vigtigt at vide, hvem vi selv er, for at kunne forstå andre mennesker og acceptere, at vi ikke alle er ens, men stadig er lige meget værd. At være anerkendende i en dialog med et barn eller en ung tager udgangspunkt i at give barnet eller den unge rum til egne synspunkter samt fortolkninger, for herefter at have mulighed for at handle derudfra. Systemisk tilgang ikke én sandhed At tænke systemisk vil sige at tænke i helheder, relationer og 17

18 Den professionelle forpligter sig til at være opmærksom på metakommunikationen: Det, der ikke nødvendigvis bliver sagt med ord, at tilvejebringe sin fulde opmærksomhed og tydeligt vise, at vi lytter og er interesseret i at høre, hvad barnet eller den unge har brug for at fortælle. Det betyder ikke, at professionelle i Elmehuset ikke sætter grænser, hvis der forekommer uacceptable handlinger, men vi forpligter os til at lytte til barnets eller den unges oplevelse og forklaring af handlingen og anerkender samme. Efterfølgende bruger vi dialog til at uddybe, hvorfor handlingen ikke er acceptabel, også selvom barnet eller den unge ikke altid er enig i den professionelles udlægninger og tolkninger. NUZO blik for de spirende muligheder Vygotsky, som er ophavsmanden bag teorien, mente, at alt læres på to niveauer. Først gennem samspil med andre og derefter ved en integration i individets mentale struktur. På den baggrund skabte han begrebet NUZO, den nærmeste udviklingszone. Når barnet eller den unge er i en bestemt zone for udvikling, kan man iagttage, hvad barnet eller den unge kan på egen hånd. Imidlertid vil der altid i den aktuelle udviklingszone være en række nye områder, som er under udvikling. Man skal altså også interessere sig for de gryende udviklingsmuligheder - den nærmeste udviklingszone - og se hvad den peger hen imod. Det centrale i dette er hos os, at vi på ethvert tidspunkt i vores liv kan noget på egen hånd og noget med hjælp fra andre. Det, vi med hjælp kan i dag, har vi fokus på, at barnet eller den unge senere selv skal kunne håndtere. Empowerment at sikre at inddrage barnet eller den unge Filosofien sigter mod at give mennesker med vanskeligheder stemme og handlekraft. Det er også en metodik, der anvendes i Elmehusets pædagogik, som et sikkerhedsnet, der konstant stiller spørgsmålstegn ved de professionelles praksis. Har vi sikret os, at barnet eller den unge er inddraget og har haft mulighed for selv at bestemme retninger, mål og tilgange? Vi lægger stor vægt på, at de unge tager ansvar for eget liv, fordi de senere i livet selv skal kunne planlægge mål og retning ud fra egne ønsker, lyster og færdigheder. Stilladsering stilladset der på sigt skal væk Kernen i den stilladsbaserede læring er, at der etableres et støttende stillads i zonen for den nærmeste udvikling af de læringsog udviklingsprojekter, som barnet eller den unge er engageret i. Stilladset er en støtte til det, barnet eller den unge er i færd med (barnets/den unges projekt), og det involverer egne mål og motiver. Samtidig er det væsentligt, at den støtte, man som mere vidende eller livskompetent etablerer, er på vej mod sin egen afvikling. På den måde kan barnet eller den unge til sidst håndtere sit eget liv uden stilladset. Stilladset er altid individuelt tilrettelagt og kan indeholde morgenvækning, lektiehjælp, hjælp til rengøring, samtaler om fremtiden, støtte til at udvikle og have sociale relationer og meget andet. 18

19 Specialpædagogik hensynet til de medfødte udfordringer Børn og unge i Elmehuset har medfødte udfordringer, der kræver en særligt udviklet pædagogik. I den måde, vi arbejder med børnene og de unge, bruger vi forskellige erfaringer med børn og unge med autisme. Mange evidensbaserede hjælperedskaber er nyttige og inddrages, når det er relevant. Eksempelvis erfaringer og redskaber fra TEACCH med visualisering, farvekoder, piktogrammer, og dagsskemaer. Eller Social Stories, som er et redskab, der hjælper børn og unge med autistisme til bedre at forstå nuancer i den sociale kontekst med interaktion og gensidig forståelse. Ved hjælp af tegninger og egne historier øges deres evne til at kommunikere mere hensigtsmæssigt. Low Arousal-pædagogik, er et system, der kan være en hjælp til at imødegå især udadreagerende adfærd. Igennem analyser af adfærden bliver krav og forventninger ift. den enkelte løbende tilpasset. IT-udviklingen og det digitale samfund giver os i det hele taget mange nye muligheder. Børn og unge i Elmehuset er selv i færd med at tilegne sig disse interaktive teknologier, og mange er dygtige på hvert deres felt. Elmehuset har i 2013 særligt fokus på at implementere ipads på døgnafdelingerne som personligt hjælpemiddel. Dette kan hjælpe børn og unge med at strukturere og motivere dem i deres hverdag, herunder i deres skolegang. IPads vil således være et hjælperedskab ift. nogle af de specifikke vanskeligheder, der udfordrer børn og unge, samt som et fælles kommunikationssystem i huset. Brugen af ipads er afstigmatiserende, modsat traditionelle Teacch inspirerede dagsskemaer og visuelle instruktioner. Med ipads vil vi skabe motivation ift. at gøre brug af de mange sociale rum på internettet, samt give børn og unge mulighed for at gøre brug af et veludviklet kalendersystem, som ikke er nævneværdigt anderledes end for andre. Vi planlægger at bruge systemet, som en del af vores kommunikationssystem internt i huset. Målet er, at alle unge kan se det positive i kalenderfunktion, huskesedler, påmindelser, vaskemaskine instruktioner, madopskrifter mm. Den struktur, som alle mennesker, med eller uden diagnoser, har brug for, for at kunne begå sig i en kompleks og udfordrende verden. 19

20 Forældre i Elmehuset en central del af hverdagen 20

21 Elmehuset arbejder på at varetage børnenes og de unges behov på følgende områder: Udvikling, læring, livskvalitet, selvstændighed og sundhed. Vi har brug for forældre og pårørende for at lykkes med dette. I Elmehuset lægger vi vægt på en tæt dialog med forældre. Vi arbejder på, at forældrene forbliver barnets eller den unges primære netværk. Og vi ønsker at have forældrene med i et ligeværdigt samarbejde, så vi kan udveksle viden og erfaringer om børnenes og de unges måde at fungere på, og deres muligheder for at udvikle sig. Forældre er altid velkomne til at deltage i børnenes og de unges hverdag. Vi vil gerne tage børnene og de unge til lægebesøg, på tøjindkøb, til forskellige aktiviteter alt efter interesse og aftaler. Forældre kan til enhver tid komme i Elmehuset, ringe og skrive. På samme måde vil vi rigtig gerne besøge dem, invitere dem til vores arrangementer og have tætte relationer. Forældre og pårørende udgør børnenes og de unges netværk, og Elmehuset vil på enhver måde bakke op om at et sådant netværk fungerer i deres fremtidige liv. Arrangementer Elmehuset afholder årligt arrangementer for børn, unge, medarbejdere, samarbejdspartnere og forældre. Hvis forældrene til et barn eller en ung ikke bor sammen, inviteres begge parter samt deres familier. For familier til unge, der er fyldt 18 år, er det udelukkende op til den unge om vedkommendes forældre skal inviteres. Daglig kommunikation Nogle forældre foretrækker, at vi holder kaffemøder jævnligt, andre vil gerne have besøg derhjemme indimellem, atter andre har ikke meget overskud til samarbejdet, og for nogen er en mail eller et telefonopkald den bedste måde at kommunikere på. Men for alle gælder det, at vi tilrettelægger det individuelt således, at vi alle får størst mulig udbytte ud af vores tid sammen. For familier til unge, der er fyldt 18 år, er det udelukkende op til den unge, hvordan og i hvilket omfang vi kommunikerer med vedkommendes forældre. Udviklingskonferencer En gang årligt afholder vi en udviklingskonference, der handler om indsatsen for den enkelte unge. Konferencen er udelukkende for de unge, der bor på døgnafdelingerne. Til konferencen inviterer Elmehuset forældre, sagsbehandlere, lærere og evt. andre fagpersoner til at deltage. Forud for konferencen udarbejder Elmehuset et udkast til institutionens indsats og kommer med et oplæg til en plan for barnets udvikling. Før konferencen fremsendes den pædagogiske udviklingsplan til alle deltagere, og planen læses igennem sammen med den unge, som gennemgås og drøftes på konferencen. For familier til unge, der er fyldt 18 år, er det udelukkende op til den unge, om vedkommendes forældre skal inviteres. Forældreråd og forældremøder I Elmehuset arbejder vi med et åbent forældreråd. Vi holder to forældremøder årligt, og efter forældremødet bliver de forældre, der har lyst til at deltage i dagens forældrerådsmøde, som ligger i forlængelse af forældremødet. For familier til unge, der er fyldt 18 år, er det udelukkende op til den unge om vedkommendes forældre skal inviteres. Forældre i Elmehuset 21

22 Hverdagen en stabil døgnrytme 22

23 Vi laver mange forskellige tiltag for at give alle børn og unge en stabil døgnrytme. Alle børn og unge skal som udgangspunkt have et skoletilbud og for at kunne modtage og optage læring, er det vigtigt, at børnene og de unge bl.a. har fået sovet og har spist fornuftigt. Mange af de unge i Elmehuset er teenagere og har derfor modsatrettede lyster og behov der ikke harmonerer med sengetider, renlighed og sund kost. Enkelte af børnene på Toppen går i børnehave, men vores tiltag gælder også for dem, så de allerede som små får en stabil døgnrytme. At have en hverdag uden for Elmehuset er også en vigtig faktor, for at den enkelte kan udvikle sine kompetencer. Uden for Elmehuset har børn og unge mulighed for at opbygge relationer med andre børn og unge, samt med andre professionelle. Nogle af disse relationer vil følge Elmehusets børn og unge og danne grundlag for et fremtidigt netværk. Vi bruger meget tid på at finde frem til de bedste aftaler og regler for, hvornår sengetider træder i kraft, hvordan den almindelige hygiejne håndteres og bliver til rutiner, hvordan man spiser ved bordet, hvilken mad, man skal spise osv. Alle disse daglige udfordringer kræver, at de professionelle og de enkelte børn og unge i fællesskab finder en farbar vej sammen, som kan udvikle de forskellige kompetencer. Børns og unges selvbestemmelse og medbestemmelse er en vigtig faktor i hverdagen. De skal inddrages i så mange daglige forhold som muligt. Ligeværdighed forudsætter, at der bliver lyttet til børn og unge, og at de tages med på råd i de fleste forhold. De unge på Rampen og Hyblerne har fastlagte beboermøder, hvor de selv er med til at fremsætte forslag til dagsorden, og selv er med til at tage stilling til husregler, aktiviteter, madplan og meget andet. Børn og unge på Toppen har ikke faste beboermøder, men planlægger løbende deres ophold sammen med medarbejderne. Toppen et overskueligt miljø Toppen er et aflastningstilbud. Det vil sige, at alle børn og unge bor hos deres forældre og kommer på Toppen en hverdag om ugen samt hver fjerde weekend. Medarbejderne på Toppen er opdelt i to teams. Team 1 består af de såkaldte mandags- og tirsdagsbørn, som er de mindste børn, mens Team 2 er onsdags- og torsdagsbørnene, som er de større børn. På begge teams er ansat tre pædagoger og en ufaglært vågen nattevagt. På hvert team er ansat to pædagoger på fuld tid. De er kontaktpersoner for børnene og de unge og har ansvaret for samarbejdet med forældre, skoler, socialrådgivere og andre interessenter. Kontaktpersonerne har desuden ansvar for at beskrive børnenes og de unges udvikling i de statusbeskrivelser, som børnenes og de unges sagsbehandlere bestiller. Når børnene og de unge ankommer på hverdage, har de ofte behov for at kunne slappe af. Efter en dag med undervisning, aktiviteter og samvær tilbyder vi dem et overskueligt miljø uden mange krav og opgaver. Efter børnene og de unge er ankommet og har pakket deres ting ud på deres værelse, laves der aftaler for resten af eftermiddagen og aftenen. Nogle vælger selv at sammensætte deres program og Hverdagen 23

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Bofællesskaberne 2013-2015

Bofællesskaberne 2013-2015 En beskrivelse af målgruppe, metoder, tilgange og ydelser, der understøtter borgernes behov og udvikling i Bofællesskaberne 2013-2015 Målgruppen Bofællesskaberne består af 5 teams, Team Vesterbro, Team

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen: at genskabe troen, selvværdet og selvtilliden, så de over tid kan få en uddannelse eller arbejde. at de unge lærer at

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde.

I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde. I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde. Anerkendelse/omsorg: I anerkendelsesdimensionen er det vigtigt: At føle sig ok som man er: - Vi

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Velkommen til SFO Smørum. På Distriktsskole Smørum

Velkommen til SFO Smørum. På Distriktsskole Smørum Velkommen til SFO Smørum På Distriktsskole Smørum SFO Smørum består af 3 SFO er fordelt på de 3 matrikler: SFO Mosehuset på Afdeling Balsmoseskolen - Æblevangen 126, Tlf.: 72598150 SFO Firkløveren på Afdeling

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen Center for Specialundervisning Aktivitets- og Samværstilbuddet Regnbuen Nødebovej 38, 3490 Fredensborg Lov om Social Service 104, Lov om Social Service 86 stk 2

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Ungehus

Ydelsesbeskrivelse Ungehus Ydelsesbeskrivelse Ungehus Bornholms FamilieCenter - Ungehus 2011 Ungehuset Bornholms FamilieCenter... 3 Organisering... 3 Personale... 4 Målgruppe... 5 Pædagogik og metode... 5 Hvordan udmøntes indsatsen

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Dag- og døgnafdelingen Lovgrundlag Kollegiet er opført jf. Lov om almene boliger 5 stk. 3. Det er Frederikssund kommune, der har anvisningsretten til lejlighederne.

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området

MIND ET. for inklusion på 0-18 års området MIND ET for inklusion på 0-18 års området Som fagpersoner at: skal vi understøtte alle børn og unge trives Alle børn har det kendelse, Anderkendelse mennesker, børn godt, venner, fordringer, alle, omsorg

Læs mere

Virksomhedsplan Solbakken

Virksomhedsplan Solbakken Virksomhedsplan Solbakken Indhold Indledning 2 Om Voksenhandicap. 3 En god by for alle 3 Den aktive borger 3 Medborgerskab 3 Social kapital 3 Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv. 3 Borgeren bliver

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Center for Udvikling og Støtte Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Udarbejdet 1. marts 2015 1 Ydelseskatalog for Café Oasen Indhold Indledning... 3 Formål...

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel 1. Faktuelle oplysninger Tilbuddets navn, adresse, tlf. samt e-mail Tilbud efter serviceloven Tilsynskonsulent/er

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Servicedeklaration for Bo- og aflastningstilbuddet Skelbakken 2015

Servicedeklaration for Bo- og aflastningstilbuddet Skelbakken 2015 Servicedeklaration for Bo- og aflastningstilbuddet Skelbakken 2015 Praktiske oplysninger Skelbakken 9, 2690 Karlslunde Tlf. 46 16 17 18 Forstander: Birthe Hansen Hjemmeside: www.skelbakken.dk E-mail: skelbakken@regionsjaelland.dk

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere