Elmehuset Alléen København N Tlf

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elmehuset Alléen 3 2200 København N Tlf. 35 20 03 00 www.elmehuset.dk"

Transkript

1 Den lille hvide

2 Elmehuset Alléen København N Tlf

3 Indhold Elmehuset 04 Kom indenfor i Elmehuset 08 Hvordan vi arbejder 10 Vores mål og værdier 12 Vores pædagogik 14 Forældre i Elmehuset 20 Hverdagen 22 Hvad arbejder vi med 28 Arbejdsglæde i Elmehuset 32 Ny medarbejder i Elmehuset 36 Baggrundsmateriale 38

4 Elmehuset krav, der klæder unge på 4

5 I Elmehuset stiller vi krav til børn og unge. Krav der matcher den virkelighed de skal være deltagere i i nær fremtid. Man har i mange år anset vores socialpædagogiske praksis som en form for afskærmning fra virkelighedens mange krav. Krav, børn og unge i Elmehuset har svært ved at honorere i de sammenhænge, de skal agere i. Men tværtimod forsøger vi at udsætte børn og unge for talrige påvirkninger, så deres liv i Elmehuset kommer så tæt på at matche den virkelighed, vi forventer, at de kommer til at stå i, når de flytter. Igennem denne påvirkning håber vi at træne børn og unge i at fokusere på de ting, der er relevante, og i at kunne abstrahere fra påvirkninger, der er irrelevante i den givne situation. Målet er at børnene og de unge bliver bedre til at mestre eget liv ved at holde fokus på de områder, som forskningen viser kan have en betydning for deres livskvalitet og fremtidsmuligheder. Det betyder for nogles vedkommende en styrket evne til at bryde den sociale arvs onde cirkel. Målet med vores arbejde er, at de unge kommer så langt som muligt i uddannelsessystemet, og på den måde får mulighed for at udnytte og styrke deres individuelle potentialer og deres handlekompetencer. Som medarbejdere i Elmehuset er vi garanter for en ensartet tilgang. Vores tilgang tager afsæt i vores fortolkninger af eksisterende lovgivning og kommunens mange hensigtserklæringer. At imødekomme behovet for kærlighed På mange måder tager vi afstand fra den traditionelle anbringelse ved at inddrage både børn, unge og deres forældre, samt vores egen person i arbejdet. Vores fælles erfaringsgrundlag er de mange personlige skildringer, tidligere og nuværende anbragte har bragt til Elmehuset. Hver historie er unik, men fortæller samlet en historie om, at den anbragte gerne vil tættere på den professionelle. Der er en efterspørgsel efter kærlighed, som vi som professionelle ikke kan honorere. Alligevel vil vi i Elmehuset gerne komme så tæt på det ønske som muligt, og skabe rammer, hvor både de unges forældre og pårørende får mulighed for at give de unge den kærlighed, de efterspørger. Samtidig inviterer vi de unge ind i vores ikke-faglige liv. For nogle medarbejdere betyder det, at de unge besøger dem i deres hjem. For andre, at de unge deltager i dele af deres fritidsliv. De unge har også i nogle tilfælde medarbejdernes telefonnumre, og nogle medarbejdere ringer til de unge i deres fritid. Det er ikke Elmehuset 5

6

7 et krav, at en medarbejder i Elmehuset investerer sin fritid og sit privatliv i Elmehusets unge, men en mulighed, hvis medarbejderen har lyst, og hvis vedkommendes fritids- og privatliv er gearet til det. Medarbejdernes familier bliver også inviteret til forskellige arrangementer i Elmehus regi. Eksempelvis til julefest og grillarrangementer og for nogles vedkommende også på Elmehusets årlige skitur. Mødet med medarbejdernes familier er værdifuldt for børnene og de unge og har et klart læringsperspektiv. Langt de fleste af de unge, der bor i Elmehuset, kommer fra familier med begrænsede resurser. Det hører til sjældenhederne, at de kommer fra et hjem, hvor både mor og far er til stede. Som oftest er de børn af enlige mødre, der selv slås med diagnoser, dårlig økonomi og mangel på overskud. Mange har boet på døgninstitution før, og flere har boet på forskellige institutioner. Ved at give de unge indblik i andre familiekulturer, opnår vi, at de unge får mere viden og indblik i, hvordan en familie også kan se ud og fungere. Denne indsigt skal senere i livet give dem mulighed for selv at skabe en familie i et billede, der er inspireret af flere forskellige indtryk. Vi arbejder hele tiden på at skærpe inddragelsen af de unges familier. Vores langsigtede mål er, at vi får en kultur, hvor medarbejderne også besøger familierne, ligeså naturligt som familierne i dag kan besøge Elmehuset og deres børn, så ofte som de har lyst og overskud til. Endelig vil vi bygge bro mellem de unges hverdag i Elmehuset og deres fremtidige liv i en anden boform, og vi vil følge de unge i årene efter deres anbringelse. På de følgende sider kan du læse mere om, hvordan vi tilrettelægger hverdagen og arbejdet. Rigtig god fornøjelse Sine Mørkøv Poulsen Forstander i Elmehuset 7

8 Kom indenfor i Elmehuset Historie - fra plejehjem til moderne døgninstitution Københavns Kommune har i mange år drevet et plejehjem for aktive alkoholikere. Plejehjemmet lå i De Gamles By i E-huset, og bygningen var til sidst svært ramponeret. I 2009 besluttede kommunen at flytte E-huset til Thorsgade på Nørrebro og gennemrenovere bygningen til en ny brugergruppe, normaltbegavede børn og unge med autisme. Alt blev udskiftet, og det eneste, der i dag står tilbage, er de gamle ydermure. Inden ombygningen gik i gang inviterede Københavns Ejendomme, der stod for projektet, forskellige interessenter. På adskillige byggemøder fik alle mulighed for at diskutere materialer, lyddæmpning, lysindfald mm. Resultatet blev: De bedst gennemtænkte fysiske rammer for en døgninstitution for børn og unge med handicap i Københavns Kommune. 8

9 Huset stod klar til brug primo januar 2010, og allerede i de først dage af året flyttede den nyopstartede døgninstitution Elmehuset ind. Elmehusets formål støtte til børn og unge med handicap Elmehuset er en institution i Center for Børn med Handicap (CBH) under Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Vi er en døgninstitution med både døgn- og aflastningspladser for børn og unge. I henhold til Servicelovens 46, er det Elmehusets formål at yde støtte til børn og unge med handicap. Elmehusets målgruppe er typisk normaltbegavede børn og unge med vanskeligheder inden for autismespektret, samt med eventuelle følgediagnoser. Der visiteres udelukkende til Elmehuset gennem Handicap Center København. Området midt i byen Elmehuset er placeret tilbagetrukket i trygge og indbydende rammer i De Gamles By ved Nørre Allé. Området har de sidste 100 år været hjem for mange københavnske plejehjem, men er for tiden under opbrydning, så der åbnes op for andre institutioner, universitetet og lokalbefolkningen. Dette vil skabe et Nørrebro nærmiljø, som børn og unge i Elmehuset også kommer til at nyde godt af. Elmehuset er velplaceret i bymiljøet. Børnene og de unge færdes i størst mulig omfang på egen hånd i byen, og vi bruger aktivt byens mange kulturtilbud såsom koncerter, parker, restauranter, biografer og cafeer. Huset nyt og hjemligt på samme tid Fra Elmehusets begyndelse har vi været meget bevidste om det miljø, der omgiver børn, unge, forældre og medarbejdere. Vi har udvalgt elementer, der fremmer trivsel og velvære. Huset er designet med henblik på at blive så hjemligt som muligt. De nyrenoverede rum i den ældre bygning er indrettet med nye og ældre møbler, malerier, billeder og nipsting, som alle fortæller mange forskellige historier, som kan opleves og anvendes i det daglige. Hensigten er at ophæve det institutionelle miljø, hvor et upersonligt og anonymt præg ofte tilskynder til ødelæggelser, graffiti mv. Vi ønsker at give børn, unge, forældre og medarbejdere en oplevelse af at være i et ganske almindeligt hjem, hvor der bor lidt flere børn end i en gennemsnitsfamilie. Huset skal give en følelse af hygge. At her er praktisk og rummeligt, så alle får lyst til at værne om huset i fællesskab. Elmehuset har ligeledes afskaffet de fleste af de symboler og redskaber, der ofte er forbundet med autisme i form af visualisering med tavler, farver, tal osv. Dette er bl.a. sket på baggrund af de unges reaktioner imod disse institutionelle symboler fra starten af deres indflytning. Bygningen rummer tre afdelinger: Toppen, som er en aflastningsafdeling, samt Rampen og Hyblerne, der begge er døgnafdelinger. Elmehuset deler tag med CBH s ledelse og administration, der bor på 3. sal. CBH står for driften af de fem døgninstitutioner, der modtager børn og unge med handicap i Københavns Kommune. Elmehuset er den ene, de andre hedder Nærumgård, Skovhusene, Baunegård og Svanehuset. Elmehusets fællesdel er indrettet med motionsrum, spa, biograf, øvelokale, kreativt værksted, computercafe, stort fællesrum, billard og bordtennis, og vaskerum på alle etager. På 3.sal, side om side med CBH, ligger Elmehusets produktionskøkken. Der er trådløst internet i hele huset. Internettet lukkes kl. 24 alle dage før en skoledag og kl. 02 øvrige dage. Kom indenfor i Elmehuset 9

10 Hvordan vi arbejder tre tætte afdelinger 10

11 Hvordan vi arbejder tre tætte afdelinger Elmehusets tre afdelinger, Toppen, Rampen og Hyblerne arbejder tæt sammen. Hver afdeling har sit eget løn- og aktivitetsbudget, men deles om andre driftsudgifter og vikarkontoen. Ledelsen i Elmehuset består af en forstander og to afdelingsledere. De to afdelingsledere refererer til Elmehusets forstander, som igen refererer til Centerchefen i CBH. Medarbejdergruppen består af en tværfagligt sammensat gruppe med forskellige specialer og erfaringer. Vi har blandt andet ansat pædagoger, medhjælpere, pædagogstuderende i praktik, nattevagter, socialrådgiver, kok, psykolog, pedel, rengøring, personlig assistent, samt medarbejdere med særlig viden inden for kost og motion, samt undervisning. I CBH er der øvrige fagligheder, vi trækker på efter behov, herunder økonom, udviklingskonsulent, arbejdsmiljøkoordinator, HR-konsulent og sygeplejerske. Toppen aflastning med kendte ansigter Afdelingen Toppen er en aflastningsafdeling for børn og unge fra 0-17 år. Her bliver børn og unge tilbudt 90 døgns aflastning årligt. Døgnene ligger på en fast hverdag, samt hver fjerde weekend fra fredag eftermiddag til mandag morgen. Der er plads til 24 børn og unge fordelt på fire hverdage, med seks børn og unge i hver gruppe. På Toppen er der to teams af medarbejdere. Det ene team arbejder mandag, tirsdag og hver anden weekend, det andet onsdag, torsdag og de modsatte weekender. På hvert team er der tre pædagoger og en vågen nattevagt. På den måde sikrer vi, at det altid er de samme medarbejdere, som børnene og de unge møder. Værelserne på Toppen er mindre værelser, og alle deler bad og toiletter. Toppen har en meget stor fællesstue, der kan opdeles i to, samt spisekøkken og lille spisestue. Børn og unge til Toppen visiteres efter følgende paragraffer; 52, 84. Rampen i egne værelser med opbakning Afdelingen Rampen er en døgnafdeling for unge fra år. På Rampen er der plads til 10 unge. Afdelingen har fast tilknyttet vågne nattevagter og morgenvækkere. Unge, der bor på Rampen, har eget værelse. Værelserne er enten store med delebadeværelse på gangen, eller i en god størrelse med eget badeværelse. Rampen råder over to stuer og to spisekøkkener. Børn og unge til Rampen visiteres efter følgende paragraf; 52. Hyblerne lejligheder og lav bemanding Afdelingen Hyblerne er en døgnafdeling for unge fra år med lav medarbejderbemanding. Der er i alt seks hybellejligheder. Denne afdeling tilbyder efterværn. Unge, der bor på Hyblerne, har egen hybellejlighed. Lejligheden er en lille étværelses med te-køkken og eget badeværelse. Hyblerne har en fællesstue og et fælles spisekøkken. Børn og unge til Hyblerne visiteres efter følgende paragraffer; 52, 76. Unge over 18 år betaler for kost, logi m.v., når de bor i Elmehuset. Hvordan vi arbejder 11

12 Vores mål og værdier 12

13 Målsætning styrke til liv og livskvalitet Elmehuset ønsker at støtte og styrke børnene og de unges personlige udvikling, så de opnår en høj grad af livskvalitet. Målet er et så selvstændigt liv som muligt sammen med andre borgere i samfundet. Vi ønsker, at Elmehusets børn og unge får et realistisk billede af virkeligheden og egne evner i forbindelse med deres skolegang og arbejdsliv. Sammen med børnene og de unge taler vi om det at være normal i samfundet: At være selvforsørgende, at stifte familie og at indgå i det almindelige fællesskab. Vi vil ikke bestemme, hvad livskvalitet er for den enkelte. Det er den enkeltes eget mål og valg, og vores opgave er alene at give børn og unge så megen kontrol over deres eget liv og livsomstændigheder, at de kan forfølge deres egne mål med flere handlemuligheder. Livskvalitet er i Elmehusets forståelse således den enkeltes valg så tæt på det almindelige liv i samfundet som muligt. Forskningen viser, at folkeskolens afgangsbevis er en væsentlig nøgle til det almindelige liv, og vi arbejder derfor med at forberede børn og unge til de læreprocesser, der sker i deres respektive skoler, samt følger op på den uddannelse, de er i gang med. Vores værdier rummelighed, ligeværdighed og respekt I Elmehuset har medarbejdere og ledelse forpligtet sig til, i samarbejde med hinanden, at arbejde ud fra tre bærende værdier, i alt hvad der vedrører arbejdet med børnene, de unge, deres forældre, det indbyrdes samarbejde og samarbejdet udadtil. Rummelighed, ligeværdighed og respekt er værdier som Elmehuset styrer efter. Disse tre værdier er grundlæggende i det pædagogiske arbejde, men omfatter også al anden mellemmenneskelig kommunikation og tilgangen i Elmehuset. Kort fortalt betyder værdierne, at vi møder den enkelte i øjenhøjde og anerkender forskellighed. Vi forudsætter, at alle mennesker har samme værdi, at livskvalitet er en individuel størrelse, og at vi har alle ret til vor egen virkelighed. Vores mål og værdier 13

14 Vores pædagogik mellem normalitet, autisme og livshistorie 14

15 Vores tre værdier er grundlaget for pædagogikken i huset. Rummelighed Ligeværdighed Respekt ASF Specialpædagogik Normalitet Opdragelse Livshistorie Motivation & omsorg Udgangspunktet for Elmehusets praksis er, at der er tale om børn og unge der er omfattet af følgende karakteristika: ASF: Der foreligger en diagnose ASF (autismespektrumforstyrrelser) der er genetisk betinget og typisk fastlagt tidligt i barnets liv. Normalitet: Børnene og de unges udvikling er på mange områder almindelig. Derfor kan der i mange sammenhænge stilles helt almindelige krav til dem. Livshistorie: Børnene og de unges har ofte oplevet svigt i opdragelse og helt almindelige livsvilkår. Elmehusets opgave er således at møde barnet eller den unge med en pædagogisk praksis, der adresserer de særlige træk, der gør sig gældende ved: ASF: Her handler det om at møde barnet eller den unge med særlige specialpædagogiske redskaber for at fremme den mest optimale udvikling. Forventninger og krav skal afbalanceres, så stress og andre uhensigtsmæssige reaktioner ikke fremmes. Normalitet: Her gælder det om at møde barnet eller den unge med helt almindelige udviklings- og opdragelsesmæssige forventninger og krav. Børn og unge skal møde de krav, der gør sig gældende for andre børn og unge på samme alder. Livshistorie: Her skal vi møde det udsatte barn eller den udsatte unge med en motiverende og omsorgsfuld tilgang. Her er fokus rettet mod socialisering og udviklingen af alderssvarende sociale kompetencer. En pædagogik, der indeholder disse tre grundopfattelser i mødet med børnene og de unge, kræver en veludviklet pædagogisk praksis. En praksis, der hviler på mange forskellige teoretiske overvejelser og praktiske erfaringer. Mange af de symptomer og reaktioner, man vil møde hos børnene og de unge, vil være blandet sammen, og der er flydende overgange imellem de forskellige karakteristika. Det stiller omgivelserne over for store udfordringer. Elmehusets udgangspunkt er, at der stilles krav til børn og unge, der ligger tæt på de krav, der stilles til børn og unge i almindelighed. Anerkendelse og fokus på resurser og løsninger fremmer denne arbejdsmåde. Vores pædagogik 15

16 Vi bruger en nysgerrig åbenhed til at etablere en sammenhæng, hvor børn og unge kan leve et liv ud fra deres drømme, ønsker og forestillinger. På den måde bliver der plads til deres udvikling og selvbestemmelse. I Elmehuset vil vi gerne tale om færdigheder og resurser i stedet for om problemer. Hvad kan du i forvejen? Hvordan kommer du videre? I stedet for: Hvorfor er du som du er? Fejlfinding erstattes af en nysgerrighed på resurser og handlemuligheder. Udgangspunktet er, hvad der lykkes, og den deraf øgede selvtillid. Den faglige sammensætning af personalet på institutionen skal understøtte den enkeltes mulighed for at leve et fuldt og helt liv. I det lys ses det som en styrket resurser, at et tværfagligt professionelt miljø giver mulighed for at tilbyde den enkelte en endnu større målrettethed og specialisering, der kan have positiv indvirkning på barnet eller den unges trivsel og udvikling. Kontakt og dialog at skabe de afgørende relationer Det at skabe relationer er den vigtigste pædagogiske tilgang i alt socialt arbejde. Grundlæggende er alle mennesker uanset handicap født med muligheder for udvikling. Men for at udvikle sig skal alle vores grundlæggende behov dækkes. Det vil sige, at vi alle har behov for omsorg, kontakt, nærvær og kærlighed, mulighed for tilknytning, samspil, og kommunikation med andre mennesker. Vi ønsker at indgå i et samspil og et samvær med andre mennesker. Vi ønsker alle at skabe relationer. I arbejdet med børn og unge med autisme er relationen, der bygger på kommunikation, følelser og gensidighed, en af de mest sårbare størrelser. I Elmehuset er grundlaget for at skabe en relation værdierne rummelighed, ligeværdighed og respekt. Omvendt er relationen grundlaget for den videre dialog og samarbejde omkring alle ting her i tilværelsen. Samværet med børn og unge udvikles i denne ramme, så man sammen kan arbejde videre omkring de vanskeligheder og udfordringer, den enkelte møder. Ved at værdsætte forskelligheder og anerkende den enkelte, fremmes selvværd, som igen danner afsæt for forandringer. Megen af vores pædagogik i Elmehuset bygger på en individuel og differentieret tilgang til børnene og de unge, fordi de har så mange forskellige symptomer og reaktionsmønstre, at man ikke kan tage udgangspunkt i en generel metodik, der omfatter alle. Ved at skabe personlige relationer til hver enkelt kan vi finde frem til de indsatsområder, den enkelte kan anvende og udvikle sig på baggrund af. Vi anerkender børnene og de unge i Elmehuset med de særpræg og forskelligheder, de har. Det betyder, at den pædagogiske tilgang kræver et godt kendskab og en bearbejdet vurdering af den enkelte, for at man kan afstemme forventninger og krav. 16

17 Sagt med andre ord, så kan medarbejderne ikke anvende manualer og generelle metodiske tilgange, men må udvikle et nuanceret arsenal af pædagogiske metoder, der vil omfatte børns og unges forskelligheder. Bl.a. vil en systematisering af viden, der bygger på evidensbaseret forskning omkring virkningsfulde metoder indenfor autismespektret samt lokalt opsamlede erfaringer, danne baggrund for vores daglige arbejde og udvikling. Teori og metode fælles om at finde løsninger Pædagogikken i Elmehuset tager udgangspunkt i den helhedsorienterede, løsningsorienterede og anerkendende metodik. Det betyder, at børn og unge altid skal opfattes i en større sammenhæng, hvor det enkelte problem ikke kan ses isoleret, men som et samspil af mange forskellige omstændigheder og situationer, der omfatter mange forskellige mennesker. Et problem er således ofte måden, vi snakker om problemet på. Derfor skal alle bidrage med ideer og løsninger for at komme videre, hvilket betyder, at såvel børn som unge og de professionelle forandrer sig og udvikler sig i den daglige omgang. Ingen har patent på sandheden om, hvad et barn eller ung med autisme er. Alle må bidrage med deres version af, hvad der er rigtigt, så man i fællesskab kan finde de bedste handlemuligheder. sammenhænge. Den systemiske tankegang handler om, hvordan vi skaber mening og sammenhæng i vores forståelse af verden. Systemisk teori er en erkendelsesteori. En teori, om hvordan vi ved det, vi ved. Den tilbyder et alternativ til hverdagslogikkens mere lineære tænkning. Indenfor systemisk tænkning er det et grundlæggende udgangspunkt, at der ikke er en objektiv virkelighed, som kan forstås mere eller mindre korrekt. Virkeligheden tænkes mere som en social konstruktion skabt af mennesker, der kommunikerer med hinanden gennem sproget. Der er således mange versioner af virkeligheden. Man taler ligefrem om multi-vers i modsætning til uni-vers. Anerkendelse at kunne reflektere over sig selv At være anerkendende handler om at være selvreflekterende. For os som professionelle handler det om at forstå og acceptere, at vi ikke altid ser tingene på samme måde som barnet eller den unge. For at kunne være anerkendende er det vigtigt at vide, hvem vi selv er, for at kunne forstå andre mennesker og acceptere, at vi ikke alle er ens, men stadig er lige meget værd. At være anerkendende i en dialog med et barn eller en ung tager udgangspunkt i at give barnet eller den unge rum til egne synspunkter samt fortolkninger, for herefter at have mulighed for at handle derudfra. Systemisk tilgang ikke én sandhed At tænke systemisk vil sige at tænke i helheder, relationer og 17

18 Den professionelle forpligter sig til at være opmærksom på metakommunikationen: Det, der ikke nødvendigvis bliver sagt med ord, at tilvejebringe sin fulde opmærksomhed og tydeligt vise, at vi lytter og er interesseret i at høre, hvad barnet eller den unge har brug for at fortælle. Det betyder ikke, at professionelle i Elmehuset ikke sætter grænser, hvis der forekommer uacceptable handlinger, men vi forpligter os til at lytte til barnets eller den unges oplevelse og forklaring af handlingen og anerkender samme. Efterfølgende bruger vi dialog til at uddybe, hvorfor handlingen ikke er acceptabel, også selvom barnet eller den unge ikke altid er enig i den professionelles udlægninger og tolkninger. NUZO blik for de spirende muligheder Vygotsky, som er ophavsmanden bag teorien, mente, at alt læres på to niveauer. Først gennem samspil med andre og derefter ved en integration i individets mentale struktur. På den baggrund skabte han begrebet NUZO, den nærmeste udviklingszone. Når barnet eller den unge er i en bestemt zone for udvikling, kan man iagttage, hvad barnet eller den unge kan på egen hånd. Imidlertid vil der altid i den aktuelle udviklingszone være en række nye områder, som er under udvikling. Man skal altså også interessere sig for de gryende udviklingsmuligheder - den nærmeste udviklingszone - og se hvad den peger hen imod. Det centrale i dette er hos os, at vi på ethvert tidspunkt i vores liv kan noget på egen hånd og noget med hjælp fra andre. Det, vi med hjælp kan i dag, har vi fokus på, at barnet eller den unge senere selv skal kunne håndtere. Empowerment at sikre at inddrage barnet eller den unge Filosofien sigter mod at give mennesker med vanskeligheder stemme og handlekraft. Det er også en metodik, der anvendes i Elmehusets pædagogik, som et sikkerhedsnet, der konstant stiller spørgsmålstegn ved de professionelles praksis. Har vi sikret os, at barnet eller den unge er inddraget og har haft mulighed for selv at bestemme retninger, mål og tilgange? Vi lægger stor vægt på, at de unge tager ansvar for eget liv, fordi de senere i livet selv skal kunne planlægge mål og retning ud fra egne ønsker, lyster og færdigheder. Stilladsering stilladset der på sigt skal væk Kernen i den stilladsbaserede læring er, at der etableres et støttende stillads i zonen for den nærmeste udvikling af de læringsog udviklingsprojekter, som barnet eller den unge er engageret i. Stilladset er en støtte til det, barnet eller den unge er i færd med (barnets/den unges projekt), og det involverer egne mål og motiver. Samtidig er det væsentligt, at den støtte, man som mere vidende eller livskompetent etablerer, er på vej mod sin egen afvikling. På den måde kan barnet eller den unge til sidst håndtere sit eget liv uden stilladset. Stilladset er altid individuelt tilrettelagt og kan indeholde morgenvækning, lektiehjælp, hjælp til rengøring, samtaler om fremtiden, støtte til at udvikle og have sociale relationer og meget andet. 18

19 Specialpædagogik hensynet til de medfødte udfordringer Børn og unge i Elmehuset har medfødte udfordringer, der kræver en særligt udviklet pædagogik. I den måde, vi arbejder med børnene og de unge, bruger vi forskellige erfaringer med børn og unge med autisme. Mange evidensbaserede hjælperedskaber er nyttige og inddrages, når det er relevant. Eksempelvis erfaringer og redskaber fra TEACCH med visualisering, farvekoder, piktogrammer, og dagsskemaer. Eller Social Stories, som er et redskab, der hjælper børn og unge med autistisme til bedre at forstå nuancer i den sociale kontekst med interaktion og gensidig forståelse. Ved hjælp af tegninger og egne historier øges deres evne til at kommunikere mere hensigtsmæssigt. Low Arousal-pædagogik, er et system, der kan være en hjælp til at imødegå især udadreagerende adfærd. Igennem analyser af adfærden bliver krav og forventninger ift. den enkelte løbende tilpasset. IT-udviklingen og det digitale samfund giver os i det hele taget mange nye muligheder. Børn og unge i Elmehuset er selv i færd med at tilegne sig disse interaktive teknologier, og mange er dygtige på hvert deres felt. Elmehuset har i 2013 særligt fokus på at implementere ipads på døgnafdelingerne som personligt hjælpemiddel. Dette kan hjælpe børn og unge med at strukturere og motivere dem i deres hverdag, herunder i deres skolegang. IPads vil således være et hjælperedskab ift. nogle af de specifikke vanskeligheder, der udfordrer børn og unge, samt som et fælles kommunikationssystem i huset. Brugen af ipads er afstigmatiserende, modsat traditionelle Teacch inspirerede dagsskemaer og visuelle instruktioner. Med ipads vil vi skabe motivation ift. at gøre brug af de mange sociale rum på internettet, samt give børn og unge mulighed for at gøre brug af et veludviklet kalendersystem, som ikke er nævneværdigt anderledes end for andre. Vi planlægger at bruge systemet, som en del af vores kommunikationssystem internt i huset. Målet er, at alle unge kan se det positive i kalenderfunktion, huskesedler, påmindelser, vaskemaskine instruktioner, madopskrifter mm. Den struktur, som alle mennesker, med eller uden diagnoser, har brug for, for at kunne begå sig i en kompleks og udfordrende verden. 19

20 Forældre i Elmehuset en central del af hverdagen 20

21 Elmehuset arbejder på at varetage børnenes og de unges behov på følgende områder: Udvikling, læring, livskvalitet, selvstændighed og sundhed. Vi har brug for forældre og pårørende for at lykkes med dette. I Elmehuset lægger vi vægt på en tæt dialog med forældre. Vi arbejder på, at forældrene forbliver barnets eller den unges primære netværk. Og vi ønsker at have forældrene med i et ligeværdigt samarbejde, så vi kan udveksle viden og erfaringer om børnenes og de unges måde at fungere på, og deres muligheder for at udvikle sig. Forældre er altid velkomne til at deltage i børnenes og de unges hverdag. Vi vil gerne tage børnene og de unge til lægebesøg, på tøjindkøb, til forskellige aktiviteter alt efter interesse og aftaler. Forældre kan til enhver tid komme i Elmehuset, ringe og skrive. På samme måde vil vi rigtig gerne besøge dem, invitere dem til vores arrangementer og have tætte relationer. Forældre og pårørende udgør børnenes og de unges netværk, og Elmehuset vil på enhver måde bakke op om at et sådant netværk fungerer i deres fremtidige liv. Arrangementer Elmehuset afholder årligt arrangementer for børn, unge, medarbejdere, samarbejdspartnere og forældre. Hvis forældrene til et barn eller en ung ikke bor sammen, inviteres begge parter samt deres familier. For familier til unge, der er fyldt 18 år, er det udelukkende op til den unge om vedkommendes forældre skal inviteres. Daglig kommunikation Nogle forældre foretrækker, at vi holder kaffemøder jævnligt, andre vil gerne have besøg derhjemme indimellem, atter andre har ikke meget overskud til samarbejdet, og for nogen er en mail eller et telefonopkald den bedste måde at kommunikere på. Men for alle gælder det, at vi tilrettelægger det individuelt således, at vi alle får størst mulig udbytte ud af vores tid sammen. For familier til unge, der er fyldt 18 år, er det udelukkende op til den unge, hvordan og i hvilket omfang vi kommunikerer med vedkommendes forældre. Udviklingskonferencer En gang årligt afholder vi en udviklingskonference, der handler om indsatsen for den enkelte unge. Konferencen er udelukkende for de unge, der bor på døgnafdelingerne. Til konferencen inviterer Elmehuset forældre, sagsbehandlere, lærere og evt. andre fagpersoner til at deltage. Forud for konferencen udarbejder Elmehuset et udkast til institutionens indsats og kommer med et oplæg til en plan for barnets udvikling. Før konferencen fremsendes den pædagogiske udviklingsplan til alle deltagere, og planen læses igennem sammen med den unge, som gennemgås og drøftes på konferencen. For familier til unge, der er fyldt 18 år, er det udelukkende op til den unge, om vedkommendes forældre skal inviteres. Forældreråd og forældremøder I Elmehuset arbejder vi med et åbent forældreråd. Vi holder to forældremøder årligt, og efter forældremødet bliver de forældre, der har lyst til at deltage i dagens forældrerådsmøde, som ligger i forlængelse af forældremødet. For familier til unge, der er fyldt 18 år, er det udelukkende op til den unge om vedkommendes forældre skal inviteres. Forældre i Elmehuset 21

22 Hverdagen en stabil døgnrytme 22

23 Vi laver mange forskellige tiltag for at give alle børn og unge en stabil døgnrytme. Alle børn og unge skal som udgangspunkt have et skoletilbud og for at kunne modtage og optage læring, er det vigtigt, at børnene og de unge bl.a. har fået sovet og har spist fornuftigt. Mange af de unge i Elmehuset er teenagere og har derfor modsatrettede lyster og behov der ikke harmonerer med sengetider, renlighed og sund kost. Enkelte af børnene på Toppen går i børnehave, men vores tiltag gælder også for dem, så de allerede som små får en stabil døgnrytme. At have en hverdag uden for Elmehuset er også en vigtig faktor, for at den enkelte kan udvikle sine kompetencer. Uden for Elmehuset har børn og unge mulighed for at opbygge relationer med andre børn og unge, samt med andre professionelle. Nogle af disse relationer vil følge Elmehusets børn og unge og danne grundlag for et fremtidigt netværk. Vi bruger meget tid på at finde frem til de bedste aftaler og regler for, hvornår sengetider træder i kraft, hvordan den almindelige hygiejne håndteres og bliver til rutiner, hvordan man spiser ved bordet, hvilken mad, man skal spise osv. Alle disse daglige udfordringer kræver, at de professionelle og de enkelte børn og unge i fællesskab finder en farbar vej sammen, som kan udvikle de forskellige kompetencer. Børns og unges selvbestemmelse og medbestemmelse er en vigtig faktor i hverdagen. De skal inddrages i så mange daglige forhold som muligt. Ligeværdighed forudsætter, at der bliver lyttet til børn og unge, og at de tages med på råd i de fleste forhold. De unge på Rampen og Hyblerne har fastlagte beboermøder, hvor de selv er med til at fremsætte forslag til dagsorden, og selv er med til at tage stilling til husregler, aktiviteter, madplan og meget andet. Børn og unge på Toppen har ikke faste beboermøder, men planlægger løbende deres ophold sammen med medarbejderne. Toppen et overskueligt miljø Toppen er et aflastningstilbud. Det vil sige, at alle børn og unge bor hos deres forældre og kommer på Toppen en hverdag om ugen samt hver fjerde weekend. Medarbejderne på Toppen er opdelt i to teams. Team 1 består af de såkaldte mandags- og tirsdagsbørn, som er de mindste børn, mens Team 2 er onsdags- og torsdagsbørnene, som er de større børn. På begge teams er ansat tre pædagoger og en ufaglært vågen nattevagt. På hvert team er ansat to pædagoger på fuld tid. De er kontaktpersoner for børnene og de unge og har ansvaret for samarbejdet med forældre, skoler, socialrådgivere og andre interessenter. Kontaktpersonerne har desuden ansvar for at beskrive børnenes og de unges udvikling i de statusbeskrivelser, som børnenes og de unges sagsbehandlere bestiller. Når børnene og de unge ankommer på hverdage, har de ofte behov for at kunne slappe af. Efter en dag med undervisning, aktiviteter og samvær tilbyder vi dem et overskueligt miljø uden mange krav og opgaver. Efter børnene og de unge er ankommet og har pakket deres ting ud på deres værelse, laves der aftaler for resten af eftermiddagen og aftenen. Nogle vælger selv at sammensætte deres program og Hverdagen 23

Elmehuset Alléen 3 2200 København N Tlf. 35 20 03 00 www.elmehuset.dk

Elmehuset Alléen 3 2200 København N Tlf. 35 20 03 00 www.elmehuset.dk Den lille hvide Elmehuset Alléen 3 2200 København N Tlf. 35 20 03 00 www.elmehuset.dk Indhold Elmehuset 04 Kom indenfor i Elmehuset 08 Hvordan vi arbejder 10 Vores mål og værdier 12 Vores pædagogik 14

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Kerneydelse i Center for Børn med Handicap

Kerneydelse i Center for Børn med Handicap Socialforvaltningen CBH - Center for Børn med Handicap 1. februar 2013 Kerneydelse i Center for Børn med Handicap Indledning Center for Børn med Handicap (CBH) rummer København Kommunes døgn- og aflastnings

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Ydelseskatalog. CSU Egedammens Fritidsordning. Center for Specialundervisning

Ydelseskatalog. CSU Egedammens Fritidsordning. Center for Specialundervisning Center for Specialundervisning Skovledet 14, 3400 Hillerød Lov om Social Service 36 og 104 Indhold Indledning... 1... 2 Formål... 2 Målgruppe... 2 Takster... 2 Visitering... 3 Fritidsordningens rammer...

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj 2013 Lupinvejens Børnehave Vi skaber en sammenhængende pædagogik og organisation, der målrettet kan medvirke til at give barnet det gode barneliv samt rumme alle

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

STU Greve Målgrupper og takster 2015

STU Greve Målgrupper og takster 2015 STU Greve Målgrupper og takster 2015 Målgrupper, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen: at genskabe troen, selvværdet og selvtilliden, så de over tid kan få en uddannelse eller arbejde. at de unge lærer at

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn og målgruppe Aflastningstilbuddet Fristedet er et akut- og specialaflastningstilbud for børn og unge i alderen 6 18 år,

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL Værdigrundlaget er udarbejdet af både personale og brugere af Kulturhuset. Værdierne er diskuteret og bearbejdet ved lave nogle udsagn, der dækker indholdet og ved

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde.

I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde. I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde. Anerkendelse/omsorg: I anerkendelsesdimensionen er det vigtigt: At føle sig ok som man er: - Vi

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 - MIDLERTIDIGT BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5017 Afdelingsleder: Birgitte Maliki Christensen E-mail: birgitte.maliki.christensen@99454545.dk

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne Tryg fritid i en gammel gård med sjæl De rette fysiske rammer til personer med specielle behov Skovridergården ligger midt i

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012 Opdateret 16/9-2012 DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG - 2012/2013 De 6 kerneområder: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Bevægelse, idræt og motorik Kulturelle udtryksformer Natur Indsatsområde:

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Det socialpædagogiske kollektiv Møllehuset Nordens Allé 35 9700 Brønderslev Leder Jan Christensen Tilsynsrapport

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Center for Udvikling og Støtte Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Udarbejdet 1. marts 2015 1 Ydelseskatalog for Café Oasen Indhold Indledning... 3 Formål...

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten. Skanderborg Kommune. Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten. Skanderborg Kommune. Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten Skanderborg Kommune Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Skanderborg Kommune aflagt

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen Center for Specialundervisning Aktivitets- og Samværstilbuddet Regnbuen Nødebovej 38, 3490 Fredensborg Lov om Social Service 104, Lov om Social Service 86 stk 2

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Søndergade 69. Formålet

Læs mere