Elmehuset Alléen København N Tlf

Transkript

1 Den lille hvide

2 Elmehuset Alléen København N Tlf

3 Indhold Elmehuset 04 Kom indenfor i Elmehuset 08 Hvordan vi arbejder 10 Vores mål og værdier 12 Vores pædagogik 14 Forældre i Elmehuset 20 Hverdagen 22 Hvad arbejder vi med 28 Arbejdsglæde i Elmehuset 32 Ny medarbejder i Elmehuset 36 Baggrundsmateriale 38

4 Elmehuset krav, der klæder unge på 4

5 I Elmehuset stiller vi krav til børn og unge. Krav der matcher den virkelighed de skal være deltagere i i nær fremtid. Man har i mange år anset vores socialpædagogiske praksis som en form for afskærmning fra virkelighedens mange krav. Krav, børn og unge i Elmehuset har svært ved at honorere i de sammenhænge, de skal agere i. Men tværtimod forsøger vi at udsætte børn og unge for talrige påvirkninger, så deres liv i Elmehuset kommer så tæt på at matche den virkelighed, vi forventer, at de kommer til at stå i, når de flytter. Igennem denne påvirkning håber vi at træne børn og unge i at fokusere på de ting, der er relevante, og i at kunne abstrahere fra påvirkninger, der er irrelevante i den givne situation. Målet er at børnene og de unge bliver bedre til at mestre eget liv ved at holde fokus på de områder, som forskningen viser kan have en betydning for deres livskvalitet og fremtidsmuligheder. Det betyder for nogles vedkommende en styrket evne til at bryde den sociale arvs onde cirkel. Målet med vores arbejde er, at de unge kommer så langt som muligt i uddannelsessystemet, og på den måde får mulighed for at udnytte og styrke deres individuelle potentialer og deres handlekompetencer. Som medarbejdere i Elmehuset er vi garanter for en ensartet tilgang. Vores tilgang tager afsæt i vores fortolkninger af eksisterende lovgivning og kommunens mange hensigtserklæringer. At imødekomme behovet for kærlighed På mange måder tager vi afstand fra den traditionelle anbringelse ved at inddrage både børn, unge og deres forældre, samt vores egen person i arbejdet. Vores fælles erfaringsgrundlag er de mange personlige skildringer, tidligere og nuværende anbragte har bragt til Elmehuset. Hver historie er unik, men fortæller samlet en historie om, at den anbragte gerne vil tættere på den professionelle. Der er en efterspørgsel efter kærlighed, som vi som professionelle ikke kan honorere. Alligevel vil vi i Elmehuset gerne komme så tæt på det ønske som muligt, og skabe rammer, hvor både de unges forældre og pårørende får mulighed for at give de unge den kærlighed, de efterspørger. Samtidig inviterer vi de unge ind i vores ikke-faglige liv. For nogle medarbejdere betyder det, at de unge besøger dem i deres hjem. For andre, at de unge deltager i dele af deres fritidsliv. De unge har også i nogle tilfælde medarbejdernes telefonnumre, og nogle medarbejdere ringer til de unge i deres fritid. Det er ikke Elmehuset 5

6

7 et krav, at en medarbejder i Elmehuset investerer sin fritid og sit privatliv i Elmehusets unge, men en mulighed, hvis medarbejderen har lyst, og hvis vedkommendes fritids- og privatliv er gearet til det. Medarbejdernes familier bliver også inviteret til forskellige arrangementer i Elmehus regi. Eksempelvis til julefest og grillarrangementer og for nogles vedkommende også på Elmehusets årlige skitur. Mødet med medarbejdernes familier er værdifuldt for børnene og de unge og har et klart læringsperspektiv. Langt de fleste af de unge, der bor i Elmehuset, kommer fra familier med begrænsede resurser. Det hører til sjældenhederne, at de kommer fra et hjem, hvor både mor og far er til stede. Som oftest er de børn af enlige mødre, der selv slås med diagnoser, dårlig økonomi og mangel på overskud. Mange har boet på døgninstitution før, og flere har boet på forskellige institutioner. Ved at give de unge indblik i andre familiekulturer, opnår vi, at de unge får mere viden og indblik i, hvordan en familie også kan se ud og fungere. Denne indsigt skal senere i livet give dem mulighed for selv at skabe en familie i et billede, der er inspireret af flere forskellige indtryk. Vi arbejder hele tiden på at skærpe inddragelsen af de unges familier. Vores langsigtede mål er, at vi får en kultur, hvor medarbejderne også besøger familierne, ligeså naturligt som familierne i dag kan besøge Elmehuset og deres børn, så ofte som de har lyst og overskud til. Endelig vil vi bygge bro mellem de unges hverdag i Elmehuset og deres fremtidige liv i en anden boform, og vi vil følge de unge i årene efter deres anbringelse. På de følgende sider kan du læse mere om, hvordan vi tilrettelægger hverdagen og arbejdet. Rigtig god fornøjelse Sine Mørkøv Poulsen Forstander i Elmehuset 7

8 Kom indenfor i Elmehuset Historie - fra plejehjem til moderne døgninstitution Københavns Kommune har i mange år drevet et plejehjem for aktive alkoholikere. Plejehjemmet lå i De Gamles By i E-huset, og bygningen var til sidst svært ramponeret. I 2009 besluttede kommunen at flytte E-huset til Thorsgade på Nørrebro og gennemrenovere bygningen til en ny brugergruppe, normaltbegavede børn og unge med autisme. Alt blev udskiftet, og det eneste, der i dag står tilbage, er de gamle ydermure. Inden ombygningen gik i gang inviterede Københavns Ejendomme, der stod for projektet, forskellige interessenter. På adskillige byggemøder fik alle mulighed for at diskutere materialer, lyddæmpning, lysindfald mm. Resultatet blev: De bedst gennemtænkte fysiske rammer for en døgninstitution for børn og unge med handicap i Københavns Kommune. 8

9 Huset stod klar til brug primo januar 2010, og allerede i de først dage af året flyttede den nyopstartede døgninstitution Elmehuset ind. Elmehusets formål støtte til børn og unge med handicap Elmehuset er en institution i Center for Børn med Handicap (CBH) under Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Vi er en døgninstitution med både døgn- og aflastningspladser for børn og unge. I henhold til Servicelovens 46, er det Elmehusets formål at yde støtte til børn og unge med handicap. Elmehusets målgruppe er typisk normaltbegavede børn og unge med vanskeligheder inden for autismespektret, samt med eventuelle følgediagnoser. Der visiteres udelukkende til Elmehuset gennem Handicap Center København. Området midt i byen Elmehuset er placeret tilbagetrukket i trygge og indbydende rammer i De Gamles By ved Nørre Allé. Området har de sidste 100 år været hjem for mange københavnske plejehjem, men er for tiden under opbrydning, så der åbnes op for andre institutioner, universitetet og lokalbefolkningen. Dette vil skabe et Nørrebro nærmiljø, som børn og unge i Elmehuset også kommer til at nyde godt af. Elmehuset er velplaceret i bymiljøet. Børnene og de unge færdes i størst mulig omfang på egen hånd i byen, og vi bruger aktivt byens mange kulturtilbud såsom koncerter, parker, restauranter, biografer og cafeer. Huset nyt og hjemligt på samme tid Fra Elmehusets begyndelse har vi været meget bevidste om det miljø, der omgiver børn, unge, forældre og medarbejdere. Vi har udvalgt elementer, der fremmer trivsel og velvære. Huset er designet med henblik på at blive så hjemligt som muligt. De nyrenoverede rum i den ældre bygning er indrettet med nye og ældre møbler, malerier, billeder og nipsting, som alle fortæller mange forskellige historier, som kan opleves og anvendes i det daglige. Hensigten er at ophæve det institutionelle miljø, hvor et upersonligt og anonymt præg ofte tilskynder til ødelæggelser, graffiti mv. Vi ønsker at give børn, unge, forældre og medarbejdere en oplevelse af at være i et ganske almindeligt hjem, hvor der bor lidt flere børn end i en gennemsnitsfamilie. Huset skal give en følelse af hygge. At her er praktisk og rummeligt, så alle får lyst til at værne om huset i fællesskab. Elmehuset har ligeledes afskaffet de fleste af de symboler og redskaber, der ofte er forbundet med autisme i form af visualisering med tavler, farver, tal osv. Dette er bl.a. sket på baggrund af de unges reaktioner imod disse institutionelle symboler fra starten af deres indflytning. Bygningen rummer tre afdelinger: Toppen, som er en aflastningsafdeling, samt Rampen og Hyblerne, der begge er døgnafdelinger. Elmehuset deler tag med CBH s ledelse og administration, der bor på 3. sal. CBH står for driften af de fem døgninstitutioner, der modtager børn og unge med handicap i Københavns Kommune. Elmehuset er den ene, de andre hedder Nærumgård, Skovhusene, Baunegård og Svanehuset. Elmehusets fællesdel er indrettet med motionsrum, spa, biograf, øvelokale, kreativt værksted, computercafe, stort fællesrum, billard og bordtennis, og vaskerum på alle etager. På 3.sal, side om side med CBH, ligger Elmehusets produktionskøkken. Der er trådløst internet i hele huset. Internettet lukkes kl. 24 alle dage før en skoledag og kl. 02 øvrige dage. Kom indenfor i Elmehuset 9

10 Hvordan vi arbejder tre tætte afdelinger 10

11 Hvordan vi arbejder tre tætte afdelinger Elmehusets tre afdelinger, Toppen, Rampen og Hyblerne arbejder tæt sammen. Hver afdeling har sit eget løn- og aktivitetsbudget, men deles om andre driftsudgifter og vikarkontoen. Ledelsen i Elmehuset består af en forstander og to afdelingsledere. De to afdelingsledere refererer til Elmehusets forstander, som igen refererer til Centerchefen i CBH. Medarbejdergruppen består af en tværfagligt sammensat gruppe med forskellige specialer og erfaringer. Vi har blandt andet ansat pædagoger, medhjælpere, pædagogstuderende i praktik, nattevagter, socialrådgiver, kok, psykolog, pedel, rengøring, personlig assistent, samt medarbejdere med særlig viden inden for kost og motion, samt undervisning. I CBH er der øvrige fagligheder, vi trækker på efter behov, herunder økonom, udviklingskonsulent, arbejdsmiljøkoordinator, HR-konsulent og sygeplejerske. Toppen aflastning med kendte ansigter Afdelingen Toppen er en aflastningsafdeling for børn og unge fra 0-17 år. Her bliver børn og unge tilbudt 90 døgns aflastning årligt. Døgnene ligger på en fast hverdag, samt hver fjerde weekend fra fredag eftermiddag til mandag morgen. Der er plads til 24 børn og unge fordelt på fire hverdage, med seks børn og unge i hver gruppe. På Toppen er der to teams af medarbejdere. Det ene team arbejder mandag, tirsdag og hver anden weekend, det andet onsdag, torsdag og de modsatte weekender. På hvert team er der tre pædagoger og en vågen nattevagt. På den måde sikrer vi, at det altid er de samme medarbejdere, som børnene og de unge møder. Værelserne på Toppen er mindre værelser, og alle deler bad og toiletter. Toppen har en meget stor fællesstue, der kan opdeles i to, samt spisekøkken og lille spisestue. Børn og unge til Toppen visiteres efter følgende paragraffer; 52, 84. Rampen i egne værelser med opbakning Afdelingen Rampen er en døgnafdeling for unge fra år. På Rampen er der plads til 10 unge. Afdelingen har fast tilknyttet vågne nattevagter og morgenvækkere. Unge, der bor på Rampen, har eget værelse. Værelserne er enten store med delebadeværelse på gangen, eller i en god størrelse med eget badeværelse. Rampen råder over to stuer og to spisekøkkener. Børn og unge til Rampen visiteres efter følgende paragraf; 52. Hyblerne lejligheder og lav bemanding Afdelingen Hyblerne er en døgnafdeling for unge fra år med lav medarbejderbemanding. Der er i alt seks hybellejligheder. Denne afdeling tilbyder efterværn. Unge, der bor på Hyblerne, har egen hybellejlighed. Lejligheden er en lille étværelses med te-køkken og eget badeværelse. Hyblerne har en fællesstue og et fælles spisekøkken. Børn og unge til Hyblerne visiteres efter følgende paragraffer; 52, 76. Unge over 18 år betaler for kost, logi m.v., når de bor i Elmehuset. Hvordan vi arbejder 11

12 Vores mål og værdier 12

13 Målsætning styrke til liv og livskvalitet Elmehuset ønsker at støtte og styrke børnene og de unges personlige udvikling, så de opnår en høj grad af livskvalitet. Målet er et så selvstændigt liv som muligt sammen med andre borgere i samfundet. Vi ønsker, at Elmehusets børn og unge får et realistisk billede af virkeligheden og egne evner i forbindelse med deres skolegang og arbejdsliv. Sammen med børnene og de unge taler vi om det at være normal i samfundet: At være selvforsørgende, at stifte familie og at indgå i det almindelige fællesskab. Vi vil ikke bestemme, hvad livskvalitet er for den enkelte. Det er den enkeltes eget mål og valg, og vores opgave er alene at give børn og unge så megen kontrol over deres eget liv og livsomstændigheder, at de kan forfølge deres egne mål med flere handlemuligheder. Livskvalitet er i Elmehusets forståelse således den enkeltes valg så tæt på det almindelige liv i samfundet som muligt. Forskningen viser, at folkeskolens afgangsbevis er en væsentlig nøgle til det almindelige liv, og vi arbejder derfor med at forberede børn og unge til de læreprocesser, der sker i deres respektive skoler, samt følger op på den uddannelse, de er i gang med. Vores værdier rummelighed, ligeværdighed og respekt I Elmehuset har medarbejdere og ledelse forpligtet sig til, i samarbejde med hinanden, at arbejde ud fra tre bærende værdier, i alt hvad der vedrører arbejdet med børnene, de unge, deres forældre, det indbyrdes samarbejde og samarbejdet udadtil. Rummelighed, ligeværdighed og respekt er værdier som Elmehuset styrer efter. Disse tre værdier er grundlæggende i det pædagogiske arbejde, men omfatter også al anden mellemmenneskelig kommunikation og tilgangen i Elmehuset. Kort fortalt betyder værdierne, at vi møder den enkelte i øjenhøjde og anerkender forskellighed. Vi forudsætter, at alle mennesker har samme værdi, at livskvalitet er en individuel størrelse, og at vi har alle ret til vor egen virkelighed. Vores mål og værdier 13

14 Vores pædagogik mellem normalitet, autisme og livshistorie 14

15 Vores tre værdier er grundlaget for pædagogikken i huset. Rummelighed Ligeværdighed Respekt ASF Specialpædagogik Normalitet Opdragelse Livshistorie Motivation & omsorg Udgangspunktet for Elmehusets praksis er, at der er tale om børn og unge der er omfattet af følgende karakteristika: ASF: Der foreligger en diagnose ASF (autismespektrumforstyrrelser) der er genetisk betinget og typisk fastlagt tidligt i barnets liv. Normalitet: Børnene og de unges udvikling er på mange områder almindelig. Derfor kan der i mange sammenhænge stilles helt almindelige krav til dem. Livshistorie: Børnene og de unges har ofte oplevet svigt i opdragelse og helt almindelige livsvilkår. Elmehusets opgave er således at møde barnet eller den unge med en pædagogisk praksis, der adresserer de særlige træk, der gør sig gældende ved: ASF: Her handler det om at møde barnet eller den unge med særlige specialpædagogiske redskaber for at fremme den mest optimale udvikling. Forventninger og krav skal afbalanceres, så stress og andre uhensigtsmæssige reaktioner ikke fremmes. Normalitet: Her gælder det om at møde barnet eller den unge med helt almindelige udviklings- og opdragelsesmæssige forventninger og krav. Børn og unge skal møde de krav, der gør sig gældende for andre børn og unge på samme alder. Livshistorie: Her skal vi møde det udsatte barn eller den udsatte unge med en motiverende og omsorgsfuld tilgang. Her er fokus rettet mod socialisering og udviklingen af alderssvarende sociale kompetencer. En pædagogik, der indeholder disse tre grundopfattelser i mødet med børnene og de unge, kræver en veludviklet pædagogisk praksis. En praksis, der hviler på mange forskellige teoretiske overvejelser og praktiske erfaringer. Mange af de symptomer og reaktioner, man vil møde hos børnene og de unge, vil være blandet sammen, og der er flydende overgange imellem de forskellige karakteristika. Det stiller omgivelserne over for store udfordringer. Elmehusets udgangspunkt er, at der stilles krav til børn og unge, der ligger tæt på de krav, der stilles til børn og unge i almindelighed. Anerkendelse og fokus på resurser og løsninger fremmer denne arbejdsmåde. Vores pædagogik 15

16 Vi bruger en nysgerrig åbenhed til at etablere en sammenhæng, hvor børn og unge kan leve et liv ud fra deres drømme, ønsker og forestillinger. På den måde bliver der plads til deres udvikling og selvbestemmelse. I Elmehuset vil vi gerne tale om færdigheder og resurser i stedet for om problemer. Hvad kan du i forvejen? Hvordan kommer du videre? I stedet for: Hvorfor er du som du er? Fejlfinding erstattes af en nysgerrighed på resurser og handlemuligheder. Udgangspunktet er, hvad der lykkes, og den deraf øgede selvtillid. Den faglige sammensætning af personalet på institutionen skal understøtte den enkeltes mulighed for at leve et fuldt og helt liv. I det lys ses det som en styrket resurser, at et tværfagligt professionelt miljø giver mulighed for at tilbyde den enkelte en endnu større målrettethed og specialisering, der kan have positiv indvirkning på barnet eller den unges trivsel og udvikling. Kontakt og dialog at skabe de afgørende relationer Det at skabe relationer er den vigtigste pædagogiske tilgang i alt socialt arbejde. Grundlæggende er alle mennesker uanset handicap født med muligheder for udvikling. Men for at udvikle sig skal alle vores grundlæggende behov dækkes. Det vil sige, at vi alle har behov for omsorg, kontakt, nærvær og kærlighed, mulighed for tilknytning, samspil, og kommunikation med andre mennesker. Vi ønsker at indgå i et samspil og et samvær med andre mennesker. Vi ønsker alle at skabe relationer. I arbejdet med børn og unge med autisme er relationen, der bygger på kommunikation, følelser og gensidighed, en af de mest sårbare størrelser. I Elmehuset er grundlaget for at skabe en relation værdierne rummelighed, ligeværdighed og respekt. Omvendt er relationen grundlaget for den videre dialog og samarbejde omkring alle ting her i tilværelsen. Samværet med børn og unge udvikles i denne ramme, så man sammen kan arbejde videre omkring de vanskeligheder og udfordringer, den enkelte møder. Ved at værdsætte forskelligheder og anerkende den enkelte, fremmes selvværd, som igen danner afsæt for forandringer. Megen af vores pædagogik i Elmehuset bygger på en individuel og differentieret tilgang til børnene og de unge, fordi de har så mange forskellige symptomer og reaktionsmønstre, at man ikke kan tage udgangspunkt i en generel metodik, der omfatter alle. Ved at skabe personlige relationer til hver enkelt kan vi finde frem til de indsatsområder, den enkelte kan anvende og udvikle sig på baggrund af. Vi anerkender børnene og de unge i Elmehuset med de særpræg og forskelligheder, de har. Det betyder, at den pædagogiske tilgang kræver et godt kendskab og en bearbejdet vurdering af den enkelte, for at man kan afstemme forventninger og krav. 16

17 Sagt med andre ord, så kan medarbejderne ikke anvende manualer og generelle metodiske tilgange, men må udvikle et nuanceret arsenal af pædagogiske metoder, der vil omfatte børns og unges forskelligheder. Bl.a. vil en systematisering af viden, der bygger på evidensbaseret forskning omkring virkningsfulde metoder indenfor autismespektret samt lokalt opsamlede erfaringer, danne baggrund for vores daglige arbejde og udvikling. Teori og metode fælles om at finde løsninger Pædagogikken i Elmehuset tager udgangspunkt i den helhedsorienterede, løsningsorienterede og anerkendende metodik. Det betyder, at børn og unge altid skal opfattes i en større sammenhæng, hvor det enkelte problem ikke kan ses isoleret, men som et samspil af mange forskellige omstændigheder og situationer, der omfatter mange forskellige mennesker. Et problem er således ofte måden, vi snakker om problemet på. Derfor skal alle bidrage med ideer og løsninger for at komme videre, hvilket betyder, at såvel børn som unge og de professionelle forandrer sig og udvikler sig i den daglige omgang. Ingen har patent på sandheden om, hvad et barn eller ung med autisme er. Alle må bidrage med deres version af, hvad der er rigtigt, så man i fællesskab kan finde de bedste handlemuligheder. sammenhænge. Den systemiske tankegang handler om, hvordan vi skaber mening og sammenhæng i vores forståelse af verden. Systemisk teori er en erkendelsesteori. En teori, om hvordan vi ved det, vi ved. Den tilbyder et alternativ til hverdagslogikkens mere lineære tænkning. Indenfor systemisk tænkning er det et grundlæggende udgangspunkt, at der ikke er en objektiv virkelighed, som kan forstås mere eller mindre korrekt. Virkeligheden tænkes mere som en social konstruktion skabt af mennesker, der kommunikerer med hinanden gennem sproget. Der er således mange versioner af virkeligheden. Man taler ligefrem om multi-vers i modsætning til uni-vers. Anerkendelse at kunne reflektere over sig selv At være anerkendende handler om at være selvreflekterende. For os som professionelle handler det om at forstå og acceptere, at vi ikke altid ser tingene på samme måde som barnet eller den unge. For at kunne være anerkendende er det vigtigt at vide, hvem vi selv er, for at kunne forstå andre mennesker og acceptere, at vi ikke alle er ens, men stadig er lige meget værd. At være anerkendende i en dialog med et barn eller en ung tager udgangspunkt i at give barnet eller den unge rum til egne synspunkter samt fortolkninger, for herefter at have mulighed for at handle derudfra. Systemisk tilgang ikke én sandhed At tænke systemisk vil sige at tænke i helheder, relationer og 17

18 Den professionelle forpligter sig til at være opmærksom på metakommunikationen: Det, der ikke nødvendigvis bliver sagt med ord, at tilvejebringe sin fulde opmærksomhed og tydeligt vise, at vi lytter og er interesseret i at høre, hvad barnet eller den unge har brug for at fortælle. Det betyder ikke, at professionelle i Elmehuset ikke sætter grænser, hvis der forekommer uacceptable handlinger, men vi forpligter os til at lytte til barnets eller den unges oplevelse og forklaring af handlingen og anerkender samme. Efterfølgende bruger vi dialog til at uddybe, hvorfor handlingen ikke er acceptabel, også selvom barnet eller den unge ikke altid er enig i den professionelles udlægninger og tolkninger. NUZO blik for de spirende muligheder Vygotsky, som er ophavsmanden bag teorien, mente, at alt læres på to niveauer. Først gennem samspil med andre og derefter ved en integration i individets mentale struktur. På den baggrund skabte han begrebet NUZO, den nærmeste udviklingszone. Når barnet eller den unge er i en bestemt zone for udvikling, kan man iagttage, hvad barnet eller den unge kan på egen hånd. Imidlertid vil der altid i den aktuelle udviklingszone være en række nye områder, som er under udvikling. Man skal altså også interessere sig for de gryende udviklingsmuligheder - den nærmeste udviklingszone - og se hvad den peger hen imod. Det centrale i dette er hos os, at vi på ethvert tidspunkt i vores liv kan noget på egen hånd og noget med hjælp fra andre. Det, vi med hjælp kan i dag, har vi fokus på, at barnet eller den unge senere selv skal kunne håndtere. Empowerment at sikre at inddrage barnet eller den unge Filosofien sigter mod at give mennesker med vanskeligheder stemme og handlekraft. Det er også en metodik, der anvendes i Elmehusets pædagogik, som et sikkerhedsnet, der konstant stiller spørgsmålstegn ved de professionelles praksis. Har vi sikret os, at barnet eller den unge er inddraget og har haft mulighed for selv at bestemme retninger, mål og tilgange? Vi lægger stor vægt på, at de unge tager ansvar for eget liv, fordi de senere i livet selv skal kunne planlægge mål og retning ud fra egne ønsker, lyster og færdigheder. Stilladsering stilladset der på sigt skal væk Kernen i den stilladsbaserede læring er, at der etableres et støttende stillads i zonen for den nærmeste udvikling af de læringsog udviklingsprojekter, som barnet eller den unge er engageret i. Stilladset er en støtte til det, barnet eller den unge er i færd med (barnets/den unges projekt), og det involverer egne mål og motiver. Samtidig er det væsentligt, at den støtte, man som mere vidende eller livskompetent etablerer, er på vej mod sin egen afvikling. På den måde kan barnet eller den unge til sidst håndtere sit eget liv uden stilladset. Stilladset er altid individuelt tilrettelagt og kan indeholde morgenvækning, lektiehjælp, hjælp til rengøring, samtaler om fremtiden, støtte til at udvikle og have sociale relationer og meget andet. 18

19 Specialpædagogik hensynet til de medfødte udfordringer Børn og unge i Elmehuset har medfødte udfordringer, der kræver en særligt udviklet pædagogik. I den måde, vi arbejder med børnene og de unge, bruger vi forskellige erfaringer med børn og unge med autisme. Mange evidensbaserede hjælperedskaber er nyttige og inddrages, når det er relevant. Eksempelvis erfaringer og redskaber fra TEACCH med visualisering, farvekoder, piktogrammer, og dagsskemaer. Eller Social Stories, som er et redskab, der hjælper børn og unge med autistisme til bedre at forstå nuancer i den sociale kontekst med interaktion og gensidig forståelse. Ved hjælp af tegninger og egne historier øges deres evne til at kommunikere mere hensigtsmæssigt. Low Arousal-pædagogik, er et system, der kan være en hjælp til at imødegå især udadreagerende adfærd. Igennem analyser af adfærden bliver krav og forventninger ift. den enkelte løbende tilpasset. IT-udviklingen og det digitale samfund giver os i det hele taget mange nye muligheder. Børn og unge i Elmehuset er selv i færd med at tilegne sig disse interaktive teknologier, og mange er dygtige på hvert deres felt. Elmehuset har i 2013 særligt fokus på at implementere ipads på døgnafdelingerne som personligt hjælpemiddel. Dette kan hjælpe børn og unge med at strukturere og motivere dem i deres hverdag, herunder i deres skolegang. IPads vil således være et hjælperedskab ift. nogle af de specifikke vanskeligheder, der udfordrer børn og unge, samt som et fælles kommunikationssystem i huset. Brugen af ipads er afstigmatiserende, modsat traditionelle Teacch inspirerede dagsskemaer og visuelle instruktioner. Med ipads vil vi skabe motivation ift. at gøre brug af de mange sociale rum på internettet, samt give børn og unge mulighed for at gøre brug af et veludviklet kalendersystem, som ikke er nævneværdigt anderledes end for andre. Vi planlægger at bruge systemet, som en del af vores kommunikationssystem internt i huset. Målet er, at alle unge kan se det positive i kalenderfunktion, huskesedler, påmindelser, vaskemaskine instruktioner, madopskrifter mm. Den struktur, som alle mennesker, med eller uden diagnoser, har brug for, for at kunne begå sig i en kompleks og udfordrende verden. 19

20 Forældre i Elmehuset en central del af hverdagen 20

21 Elmehuset arbejder på at varetage børnenes og de unges behov på følgende områder: Udvikling, læring, livskvalitet, selvstændighed og sundhed. Vi har brug for forældre og pårørende for at lykkes med dette. I Elmehuset lægger vi vægt på en tæt dialog med forældre. Vi arbejder på, at forældrene forbliver barnets eller den unges primære netværk. Og vi ønsker at have forældrene med i et ligeværdigt samarbejde, så vi kan udveksle viden og erfaringer om børnenes og de unges måde at fungere på, og deres muligheder for at udvikle sig. Forældre er altid velkomne til at deltage i børnenes og de unges hverdag. Vi vil gerne tage børnene og de unge til lægebesøg, på tøjindkøb, til forskellige aktiviteter alt efter interesse og aftaler. Forældre kan til enhver tid komme i Elmehuset, ringe og skrive. På samme måde vil vi rigtig gerne besøge dem, invitere dem til vores arrangementer og have tætte relationer. Forældre og pårørende udgør børnenes og de unges netværk, og Elmehuset vil på enhver måde bakke op om at et sådant netværk fungerer i deres fremtidige liv. Arrangementer Elmehuset afholder årligt arrangementer for børn, unge, medarbejdere, samarbejdspartnere og forældre. Hvis forældrene til et barn eller en ung ikke bor sammen, inviteres begge parter samt deres familier. For familier til unge, der er fyldt 18 år, er det udelukkende op til den unge om vedkommendes forældre skal inviteres. Daglig kommunikation Nogle forældre foretrækker, at vi holder kaffemøder jævnligt, andre vil gerne have besøg derhjemme indimellem, atter andre har ikke meget overskud til samarbejdet, og for nogen er en mail eller et telefonopkald den bedste måde at kommunikere på. Men for alle gælder det, at vi tilrettelægger det individuelt således, at vi alle får størst mulig udbytte ud af vores tid sammen. For familier til unge, der er fyldt 18 år, er det udelukkende op til den unge, hvordan og i hvilket omfang vi kommunikerer med vedkommendes forældre. Udviklingskonferencer En gang årligt afholder vi en udviklingskonference, der handler om indsatsen for den enkelte unge. Konferencen er udelukkende for de unge, der bor på døgnafdelingerne. Til konferencen inviterer Elmehuset forældre, sagsbehandlere, lærere og evt. andre fagpersoner til at deltage. Forud for konferencen udarbejder Elmehuset et udkast til institutionens indsats og kommer med et oplæg til en plan for barnets udvikling. Før konferencen fremsendes den pædagogiske udviklingsplan til alle deltagere, og planen læses igennem sammen med den unge, som gennemgås og drøftes på konferencen. For familier til unge, der er fyldt 18 år, er det udelukkende op til den unge, om vedkommendes forældre skal inviteres. Forældreråd og forældremøder I Elmehuset arbejder vi med et åbent forældreråd. Vi holder to forældremøder årligt, og efter forældremødet bliver de forældre, der har lyst til at deltage i dagens forældrerådsmøde, som ligger i forlængelse af forældremødet. For familier til unge, der er fyldt 18 år, er det udelukkende op til den unge om vedkommendes forældre skal inviteres. Forældre i Elmehuset 21

22 Hverdagen en stabil døgnrytme 22

23 Vi laver mange forskellige tiltag for at give alle børn og unge en stabil døgnrytme. Alle børn og unge skal som udgangspunkt have et skoletilbud og for at kunne modtage og optage læring, er det vigtigt, at børnene og de unge bl.a. har fået sovet og har spist fornuftigt. Mange af de unge i Elmehuset er teenagere og har derfor modsatrettede lyster og behov der ikke harmonerer med sengetider, renlighed og sund kost. Enkelte af børnene på Toppen går i børnehave, men vores tiltag gælder også for dem, så de allerede som små får en stabil døgnrytme. At have en hverdag uden for Elmehuset er også en vigtig faktor, for at den enkelte kan udvikle sine kompetencer. Uden for Elmehuset har børn og unge mulighed for at opbygge relationer med andre børn og unge, samt med andre professionelle. Nogle af disse relationer vil følge Elmehusets børn og unge og danne grundlag for et fremtidigt netværk. Vi bruger meget tid på at finde frem til de bedste aftaler og regler for, hvornår sengetider træder i kraft, hvordan den almindelige hygiejne håndteres og bliver til rutiner, hvordan man spiser ved bordet, hvilken mad, man skal spise osv. Alle disse daglige udfordringer kræver, at de professionelle og de enkelte børn og unge i fællesskab finder en farbar vej sammen, som kan udvikle de forskellige kompetencer. Børns og unges selvbestemmelse og medbestemmelse er en vigtig faktor i hverdagen. De skal inddrages i så mange daglige forhold som muligt. Ligeværdighed forudsætter, at der bliver lyttet til børn og unge, og at de tages med på råd i de fleste forhold. De unge på Rampen og Hyblerne har fastlagte beboermøder, hvor de selv er med til at fremsætte forslag til dagsorden, og selv er med til at tage stilling til husregler, aktiviteter, madplan og meget andet. Børn og unge på Toppen har ikke faste beboermøder, men planlægger løbende deres ophold sammen med medarbejderne. Toppen et overskueligt miljø Toppen er et aflastningstilbud. Det vil sige, at alle børn og unge bor hos deres forældre og kommer på Toppen en hverdag om ugen samt hver fjerde weekend. Medarbejderne på Toppen er opdelt i to teams. Team 1 består af de såkaldte mandags- og tirsdagsbørn, som er de mindste børn, mens Team 2 er onsdags- og torsdagsbørnene, som er de større børn. På begge teams er ansat tre pædagoger og en ufaglært vågen nattevagt. På hvert team er ansat to pædagoger på fuld tid. De er kontaktpersoner for børnene og de unge og har ansvaret for samarbejdet med forældre, skoler, socialrådgivere og andre interessenter. Kontaktpersonerne har desuden ansvar for at beskrive børnenes og de unges udvikling i de statusbeskrivelser, som børnenes og de unges sagsbehandlere bestiller. Når børnene og de unge ankommer på hverdage, har de ofte behov for at kunne slappe af. Efter en dag med undervisning, aktiviteter og samvær tilbyder vi dem et overskueligt miljø uden mange krav og opgaver. Efter børnene og de unge er ankommet og har pakket deres ting ud på deres værelse, laves der aftaler for resten af eftermiddagen og aftenen. Nogle vælger selv at sammensætte deres program og Hverdagen 23