Væksthuskoncept 2017 Teknologiudvikling til bæredygtig væksthusproduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Væksthuskoncept 2017 Teknologiudvikling til bæredygtig væksthusproduktion"

Transkript

1

2 Slutrapport for Innovationskonsortiet: Væksthuskoncept 2017 Teknologiudvikling til bæredygtig væksthusproduktion Af Anker Kuehn, AgroTech

3 INDHOLD Indhold... 3 Det arbejde der er udført i projektet som helhed... 4 Væsentlige afvigelser, deres grund og betydning... 5 Hvad gik godt? Hvad gik mindre godt? Oversigt over resultater: De resultater, der er opnået (parterne) Virksomheder: Forskningsinstitutioner: Teknologisk service: De forventninger der er til eventuelle kommercielle resultater til projektet Slutrapport Væksthuskoncept

4 DET ARBEJDE DER ER UDFØRT I PROJEKTET SOM HELHED Projektperiode: 1/ / Formål: Det var konsortiets mål, i løbet af projektperioden, at innovere teknologier, der i løbet af få år kunne sikre væksthusproduktion med højst 40 % af energiforbruget i Visionen i konsortiets innovation var en klar forventning om, at den vil ændre hele erhvervet fra energiforbrugere til energiproducenter allerede inden Konkret skulle der frembringes viden og innovation, der kunne implementeres i tekniske løsninger og produkter, der kunne styrke leverandørerne af teknologi til gartnerierhvervet og samtidig forbedre gartnerierhvervets lønsomhed. Viden og innovation skulle nås gennem: Forskning og udvikling indenfor systemer til energihåndtering i væksthuse, der sikrer optimal ekstraktion, opsamling og genanvendelse af energien. Udvikling og dokumentation af nye gardinsystemer med forbedret lysgennemgang og isoleringsevne. Forskning og udvikling af energibalance og lyssumsmodeller Udvikling og dokumentation af en væksthuslampe baseret på LED-teknologi med mulighed for at nedsætte energiforbruget og højne plantekvaliteten. Forskning og udvikling indenfor styringsværktøjer til LED-lamper. Udvikling og dokumentation af sensorer, der kan implementeres i en trådløs sensorstation, som kan sikre optimal procesovervågning i væksthuset. Udvikling af systemer til styring, regulering og overvågning (SRO-system) af produktionssystemet og planteproduktion. Projektets temaer: Projektet var opdelt i 4 teknologitemaer, som blev suppleret af 3 forskningsaktiviteter: Tema Overskrift Teknologiaktivitet Forskningsaktivitet T1 Udnyttelse af den naturlige overskudsenergi i væksthuset T2 Gardinanlæg til styring af indstråling og energiforbrug T3 Optimering af kunstlys i væksthuset T4 Klimastyring og - monitorering Forskning F1 F2 F3 Forskningsaktivitet Varmekstraktion og energicyklus NIR gardiner LED lamper Trådløst sensornetværk og modelbaseret klimastyring F3 F2 F1,F2 Nye funktionelle LED lyssystemer til plantedyrkning (DTU- Fotonik) Spektralfordeling og plantevækst (KU-LIFE) IT-arkitektur til Væksthuskoncept 2017 (SDU) F3 Slutrapport Væksthuskoncept

5 Teknologitemaerne blev relativt hurtigt til 5 fordi T4 blev opdelt i 4. 1 Trådløse sensorer og Klimastyring modeller. Hensigten var at forskningsaktiviteterne, hver især og samlet, skulle understøtte teknologiaktiviteterne til at finde teknologier og produkter der kunne spare energi. Når teknologierne eller produkterne var fundet, skulle disse afprøves hos gartneripartnerne, for at se om de også fungerede i praksis, og hvordan planteproduktionen påvirkedes af disse. I det følgende er forskningsaktiviteterne beskrevet sammen med det tilhørende teknologitema Væsentlige afvigelser, deres grund og betydning Ændringer i partnerkreds og personer: Der har været udskiftning i partnerkredsen, dels var der gartneripartnere der ikke nåede med fra ansøgning til projektet startede (Gartneriet Damsted Aps og Gartneriet Rosa), og dels var der to gartnerier der gik konkurs og derfor stoppede i konsortiet. Heldigvis kom to nye Gartnerier ind i projektet, Knud Jepsen A/S (2009) og Thoruplund A/S (2010). I 2009 blev Gartneriet Helios opkøbt af SOGO-Team, men virksomheden forblev heldigvis i konsortiet. Advansor og Danfoss IXA har tidligt i projektet meddelt at de ville reducere deres medvirken i projektet til et minimum, men har ikke ønsket at udtræde af projektet. De har derfor heller ikke bidraget til denne slutrapport. Midtvejs i projektet blev Janni Bjerregård Lund erstattet af Anker Kuehn på projektlederposten. Gartnerirådgivningen er endvidere blevet et A/S undervejs i Projektperioden. Projektperioden, der oprindelig løb til 30/9-2012, blev i maj 2012, forlænget med 3 måneder til udgangen af Teknologitemaerne + forskningstemaer T1. Udnyttelse af den naturlige overskudsenergi i væksthuse + F3 ITarkitektur til Væksthuskoncept 2017 På årsbasis er der energioverskud i et væksthus. Innovationskonsortiets udgangspunkt var og er, at væksthuset er en fortrinlig solfanger, hvor energitilførslen fra solen på årsbasis - er mere end dobbelt så stor som væksthusets energibehov. Figuren viser, at et væksthus overordnet set kan være selvforsynende med energi i otte måneder om året, mens der er underskud i de sidste fire måneder. Den månedlige indstråling mod væksthusets varmebehov. Slutrapport Væksthuskoncept

6 Denne overskudsenergi ventileres bort i dag, men burde opsamles og gemmes og anvendes fra uge til uge, fra måned til måned eller fra sæson til sæson. Lagringsteknologien er kendt, men der er behov for viden om, hvordan energien kan ekstraheres i væksthuset. Konsortiet bygger på at skabe en intelligent håndtering af energien i væksthuset, at nedsætte energiforbruget samt at opsamle og lagre overskudsenergien. Princippet i en aquifier. Allerede inden projektet blev ansøgt og bevilget var Gartneriet Hjortebjerg (og gartneriet Alfred Pedersen & Søn) udset til at installere teknologi, hvor energi opsamlet i væksthuset kunne gemmes i undergrunden, i en såkaldt Aquifier. Det blev imidlertid muligt at finansiere ekstraktionsanlæg og energilager i undergrunden udenfor projektet, men således at opfølgningen og erfaringerne omkring energiopsamling og efterfølgende genbrug af energien kunne deles med konsortiet. Der blev undersøgt forskellige ventilationsenheder til energiekstraktion, og forskellige metoder til energilagring i undergrundsmagasiner, og andre steder som akkumuleringstanke, akkumuleringsbassiner og fjernvarmenettet. Anlægget på Hjortebjerg blev færdiggjort i 2010, og det viste sig ved de første testkørsler at de beregnede energimængder kunne ekstraheres. Der var dog en del problemer med indkøring af systemerne og med selve boringen. Sidstnævnte var tilstopning og denne viste sig at være så alvorlig at anlægget kun kørte periodevis i et halvt år og kun med maksimal belastning i korte perioder. I disse periode fungerede anlægget tilfredsstillende. Senmatic har indarbejdet en optimeret energibalancemodel i deres regulering af varmen. Gartneriet Hjortebjerg har en lang række forskellige muligheder for at købe energi eller producere energi, fordi der sælges strøm, samt for at lagre varmeenergi og endelig for at bruge den ene eller den anden energi i planteproduktionen. Der er på Gartneriet opnået erfaringer med hvornår der med fordel kan købes energi, og hvornår den opsamlede energi skal lagres eller anvendes direkte. Der er installeret borde i den afdeling hvor energiopsamlingen finder sted. Dette har bevirket at fugtighedsforholdene har ændret sig, og dette har kun i ubetydelig udstrækning påvirket opsamlingen af energi. Erfaringerne er at energi opsamlet med dette anlæg i 4000 m² opsamler tilstrækkeligt med energi til at opvarme ca m². Anlægsomkostninger til et kombineret ekstraktionsanlæg og energilager i undergrunden er relativt høje og på trods af at man så ikke behøver anden energikilde, så vil den simple tilbagebetalingstid være mellem 10 og 16 år for de andre gartneri-partnere, selvfølgelig afhængig af væksthusenes konkrete alder og tilstand. Dette gør at det næppe er realistisk for gartnerierne at udnytte en teknologi der i realiteten vil gøre dem til energiproducenter, i stedet for at være energiforbrugere. Der blev udført energisyn i de tilknyttede gartnerier for at kortlægge hvor og hvornår energiforbruget var størst, og dermed sætte ind hvor det batter mest. Der blev fokuseret på væksthusene, dækmaterialer, gardiner og vækstlysanlæg, hvilket førte til P-værdi beregninger for det enkelte væksthus. P-værdi er et udtryk for energiforbruget pr m² grundflade og pr grad celsius, og kan dermed bruges til at fortælle hvor i gartneriet energiforbruget er størst. Herudfra blev opstillet en liste med energibesparelsesforanstaltninger i det enkelte gartneri. I to gartnerier var der ingen umiddelbare besparelses muligheder, mens Slutrapport Væksthuskoncept

7 resten kunne spare mellem 20 og 35 %, fortrinsvis ved at forbedre klimaskærmens isoleringsværdi og forbedre gardinanlæggene. Derudover blev der i de fleste gartnerier udført en tidlig form for klimacheck hvor gartneriets klimastyring blev gennemgået og forslag til ændret og energibesparende klimastyring blev foreslået. Metoderne var optimering af fugtstyring, dynamisk klimastyring, reduktion af ventilationstiden og diodebelysning, overordnet har gartnerierne set en besparelse på op til 33% i energiforbruget. Teknologien til at opsamle energi i væksthuse er meget parallel til affugtning, og netop fugtigheden bliver et problem når man vil isolere væksthuse med flerlags polycarbonat-kanalplader, eller andre foranstaltninger der gør husene mere tætte. Traditionelt styres fugtigheden ved at opvarme væksthuset yderligere eller lave sprækker i energigardiner eller lukke koldere udeluft ind i husene via luftvinduer. Alle disse teknologier koster energi og generelt går 15-25% af det årlige energiforbrug til fugtstyring selvom mekanisk affugtning af væksthuset også koster energi, kan man spare disse andre foranstaltninger, og netto er det en god forretning. Vi ved ikke hvor meget mekanisk affugtning kan spare, men denne teknologi kan betyde, at vi tillige kan tætne væksthusene og erstatte enkeltlag glas med flerlags polycarbonatkanalplader. Feks vil udskiftning af enkeltlagsglas med en tolags polycarbonatkanalplade reducere energitabet med ca. 45 % i de udskiftede m². Gartneriet Rosa Danica har i samarbejde med Viemose-Driboga installeret en affugter i et væksthus, sammen med energimåleudstyr og energibesparelsespotentialet er overraskende højt. Princippet er at når et væksthus tætnes med flerlags polycarbonatkanalplader, og dermed bliver mere energieffektivt, vil fugtigheden blive for høj i væksthuset, og dermed følger problemer med øget svampeinfektion og nedsættelse af tilvæksten. Dette kan imødekommes med installation af en affugter. Dette interessante tiltag vil blive fulgt videre i projektet Lean Energi Cluster. Gartneriet Knud Jepsen A/S har installeret 17 affugtere af fabrikatet AGAM. Resultaterne fra test er beskrevet i 2 GartnerTidende artikler og der er påvist en stor energibesparende effekt endvidere er svampesporetætheden i væksthusluften reduceret signifikant ved saltlage sorptions-affugtning med Agam affugtere. A. Pedersen & Søn har også arbejdet med affugtning, hvor der er foretaget forundersøgelser af forskellige systemer til affugtning og muligheder for installation i eksisterende huse og ved nybyggeri (Byggeri i Sverige i 2014). T2. Gardinanlæg til styring af indstråling og energiforbrug + F2 Spektralfordeling og plantevækst En af vejene til nedsat energiforbrug er styring af væksthusets energibalance. Dette kan ske ved en dynamisk anvendelse af isoleringsgardiner i væksthusene ud fra energibalancemodeller og lyssumsmodeller, der sikrer den optimale plantevækst. Et optimalt forhold mellem isolering og lyssum forventedes ved brug af et nanoteknologibaseret gardin (NIR-gardin). Med dette gardin var og er det muligt at selektere i indstrålingen, så der skygges mindst muligt for det fotosynteseaktive lys, mens mest muligt af varmestrålingen reflekteres. Den reflekterede varmestråling opsamles efterfølgende i toppen af væksthuset og sendes til lager med henblik på senere brug. Gardinet giver altså mulighed for at tillade et højere lysniveau ved skygning om dagen. Slutrapport Væksthuskoncept

8 Gardingruppen lavede, i sommeren 2009 og i 2010, forsøg på KU-Life med NIR-gardiner, der reflekterer stråling i det nær-infrarøde (NIR) område (varmestråling), og diffus-gardiner (Harmony) overfor traditionelle gardiner, hvor formålet var at følge bladtemperatur under de forskellige gardintyper. Der blev målt på Chrysanthemum, Begonia, Potterose og Kalanchoe. Alle gardiner have samme skyggeprocent i strålings-området med fotosynteseaktivt lys (PAR) og tillod dermed samme fotosynteseaktive lysmængde i plantehøjde, bortset fra kontrolbehandlingen der var uskygget. NIR gardinet reflekterer en større del af strålingen i NIR-området, men slipper fotosynteseaktivt lys i PAR-området igennem, og forventningen var at planterne ville få en lavere bladtemperatur under NIR-gardinet, når en større del af NIR-strålingen reflekteredes. NIR prototype NIR + Harmony 17% shading in direct PAR 26% shading in direct PAR XLS13F (ventilated) SLS30 Harmony (diffus) 27% shading in direct PAR 30%shading in direct PAR Foto: Eva Rosenqvist, KU-Life Resultaterne viste at der ikke var væsentlig forskel på planternes bladtemperatur under de forskellige gardiner om formiddagen på solskinsdage. Om eftermiddagen er planterne under NIR-gardinet derimod varmere, end planterne under Harmonygardinet. Planter reflekterer det meste af den NIR-stråling, som slipper igennem gardinet, og det er tydligt at denne stråling bliver fanget under NIR-gardinet og ikke slipper ud igen. Det diffuse lys under Harmony-gardinet, derimod, gør at planterne bliver ensartet belyst og ikke få ekstra varme solbelyste blade, samtidig med at reflekteret NIR-stråling ikke bliver fanget under gardinet. Det blev derfor i Gardingruppen besluttet kun at arbejde videre med Harmony (diffust gardin), og undlade videre arbejde med NIR-gardin. NIR-gardin ville, på grund af 3M s patent, forventeligt blive væsentligt dyrere end Harmony, hvilket også har været en væsentlig årsag til beslutningen. Og resultaterne fra energilagringsgruppen om at energilagring i undergrunden næppe ville være finansierbart, gjorde at den NIRreflekterede varmestråling, der kunne opsamles i toppen af et væksthus med NIRgardin, ikke ville udgøre en ekstra værdi. De udførte målinger i Gartneriet Knud Jepsen A/S, på Kalanchoe for NIR-gardiner, og Harmony har givet lignende resultater som forsøget udført på KU-Life. På baggrund af de gennemførte test har man hos Knud Jepsen a/s igangsat en udskiftning af skyggegardiner. Således vil man fremadrettet installere isolerings-/skyggegardiner af typen Harmony med 30% skyggeeffekt (nuværende skygge er på 50%). Ved at vælge denne skyggegardintype er det muligt at holde skyggegardinerne på i langt flere timer og samtidig få større lysgennemgang og et væsentlig reduceret energiforbrug. Dette muliggøres ved samtidig installation af Agam affugtere og Netafim cool-net. Ludvig Svensson har udviklet en metode til at måle lysspredning i laboratorieskala for diffuserende materialer, idet den eksisterende metode ikke var tilstrækkelig god. Og Slutrapport Væksthuskoncept

9 efterfølgende har Ludvig Svensson udført fuldskala forsøg i væksthus med diffust gardin ved forskellige lysniveauer, for at se påvirkningen på plantetemperatur og lufttemperatur. Yderligere forsøg med lavere skyggeniveauer bekræfter at diffussitet giver lavere plantetemperatur. De har endvidere udført nedbrydningstests for nye kombinationer af UV-beskyttelse, og har desuden set på nye pigmenter til at give diffust lys. Ludvig Svensson vurderer at man kan vælge gardiner med diffuse striber, med en 5% lavere skyggeprocent, og have samme klima i huset. 5% lavere skyggeprocent vil give 7-12% mere lys i plantehøjde, afhængigt af om skyggeprocenten på det oprindelige gardin er 30 eller 60%. Senmatic har i deres klimastyringsprogram tilføjet mulighed for at styre op til fire gardiner, heraf kan det ene være monteret udenfor væksthuset. Jo flere gardiner, jo større energibesparelse, selvom det sidst installerede %-vis sparer mindre end det første. Senmatic har endvidere udviklet og implementeret nye gardinfunktioner som trinvis påkørsel om aftenen, trinløs påkørsel på baggrund af solindstråling, samt påkørsel af gardin ud fra beregnet solhøje og solazimut. I takt med at gartnerierne fik beregnet P-værdi, for de enkelte væksthuse (P-værdi er et udtryk for det enkelte væksthus energiforbrug pr m² grundflade og pr grad celsius) og præsenteret for en plan for energibesparende investeringer, installerede gartnerierne gardiner eller fik udskiftet ældre gardiner med nye, også fordi der kunne opnås tilskud til denne installation/udskiftning. Herudover isoleredes døre og nordgavl/trempler med fast isolering. Udskiftning af et ældre skyggegardin med et nyt giver minimum en 12% besparelse på det årlige energiforbrug. Mest effektivt er to gardinsystemer, som bliver mere og mere almindeligt. Et system til energibesparelse og daglængdekontrol f.eks. blank/blank og et andet system til skygning/varmereduktion om sommeren f.eks. Harmony (diffus-gardin). Disse systemer bør monteres med modsat kørselsretning så de kan følge hinanden af og på og dermed lave en dynamisk skyggeprocent. Der kan spares energi ved at sikre at gardinerne slutter tæt, altså ingen huller, og ved at trække energigardinet på lidt tidligere om aftenen og fra lidt senere om morgenen. Mekanisk affugtning kan reducere tiden med fugtstyring, hvor der åbnes en gardinsprække for at slippe den fugtige luft ud, hvilket naturligvis giver øget energiforbrug. T3. Optimering af kunstlys i væksthus + F1 Nye Funktionelle LEDsystemer til plantedyrkning + F2 Spektralfordeling og plantevækst Der blev i 2009 og 2010 lavet en række forsøg i klimakammer på KU-Life med lys med forskellige farvekombinationer fra LED. Forsøgene blev udført med Phalaenopsis miniorkidéer i klimakamre, da dele af en mini-orchidé produktion i fremtiden, muligvis kan laves i flere lag i produktionsrum med LED-belysning, med energiøkonomisk fordel. LED-modulerne var leveret af Philips, og lys- og farvefordelingen i klimakamrene blev i detalje karakteriseret af DTU-Fotonik. I tre forsøg blev der set på tilvækst, blomsterinduktion og blomsterudvikling, hvor de fire behandlinger var: 100% hvidt (kontrol), 100% rødt, 20% blåt + 80% rødt og 40% blåt + 60% rødt. Fotos: Slutrapport Eva Rosenqvist, Væksthuskoncept KU-Life

10 Forsøg 1 var et tilvækstforsøg med planter, der ikke var blomstringsinducerede. Dette forsøg viste at 100% rødt lys gav omkring 1 cm (=12%) længere blade end 40% blåt i rødt, og samtidig startede udvikling af det næste blad i 100% rødt lys inden det forrige blad var vokset færdigt, mens der næsten ikke udvikledes nye blade i 40% blåt i rødt lys, indenfor de to måneder forsøget varede. Bladene bliver rødfarvede under blåt lys, hvilket indikerer at planten er stresset af de farvekombinationer. I 100% rødt lys er de rent grønne. Det er en komplicerende faktor for planteproduktion i LED-lys, at det for gartneren, er umuligt at se bladfarverne korrekt i de blå/røde kombinationer, da de mangler grønt lys, som skal reflekteres i bladene, for at vi mennesker kan se den grønne farve. I forsøg 2 blev planterne blomstringsinducerede i de fire forskellige lysbehandlinger i klimakammer, og derefter færdigproduceret i gartneriet. Der var ingen signifikant forskel på de fire slags lys. Foto: Eva Rosenqvist, KU-Life I forsøg 3 blev blomsterstandens vækst undersøgt. Planterne var blomstringsinducerede fra gartneriet, da blev flyttet til klimakamrene. Der sås en minimal effekt på stængellængden, hvor 20% og 40% blåt i rødt lys, gav lidt kortere stængel, men effekten var så lille, at det ikke rigtigt har praktisk betydning i en produktion. Et mere betydningsfuldt resultat var, at de blomsterstængler der blev udviklet i rødt lys, var hængende og blomsterstanden mere åben/løs, end de der blev udviklet i lys der indeholder blåt lys (hvidt lys indeholder også blå bølgelængder). Det betyder at rent rødt lys ikke kan bruges til de sidste faser af Phalaenopsis-produktion, da det giver en ringere salgskvalitet. Efterfølgende har KU-Life også udført LED-forsøg med Phalaenopsis, i væksthus, og ligesom forsøgene i klimakammer, gav det rødfarvning af bladene når blåt lys indgår, på baggrund af det svage vinterlys. Med svagt dagslys som baggrund for LED-lyset, var der ikke nogen tydelig forskel i vækstraten mellem behandlingerne. Dette forsøg var del af et MSc-kursus om klimastyring i væksthuse, og udført af studerende. Der blev i 2009 og 2010 udført væksthusforsøg, med potteroser på KU-Life med to farvekombinationer LEDbelysning (100% rød og 20% blå i rød) overfor traditionelle højtryks-natrium lamper (SONT). LED forsøgslamperne er designet og produceret af DTU-Fotonik. I 2010 udvidedes forsøget med IR (varmestråling) fra terrassevarmere, fordi SONT udover lys også udsender IR. Terrassevarmere fungerede som SONT uden lys i det synlige/fotosynteseaktive område (PAR). Denne opstilling valgtes for at adskille effekten af lys og varme fra SONT, og Foto: Eva Rosenqvist, KU-Life Slutrapport Væksthuskoncept

11 dermed sammenligne med LED der ikke udsender varmestråling. Resultatet af forsøget var, at såfremt plantetemperaturen var ens, gav ens mængde lys den samme tilvækst. Den lysmængde der blev givet (100 µmol/m 2 /s), hvilket er cirka lige så meget som gives i kommerciel produktion, var ikke nok for at give planterne maksimal tilvækst, med det sparsomme naturlige dagslys, der var baggrundslys i februar marts. I forsøget indgik også en modelbaseret lampekontrol, der omtales under Klimastyring modeller. Konklusionen er at LED-lamper kan erstatte traditionelle væksthuslamper, hvis man samtidig kompenserer for den lavere plantetemperatur ved ændret klimastyring. Hvorvidt det kan svare sig afhænger af om den manglende plantetemperatur er ønsket samt om den kan hæves billigere ved anden opvarmning. LED-forsøg udført i Foto: Eva Rosenqvist, KU-Life væksthuse i større skala både i Holland og i Danmark viser samstemmende at LED kan give besparelse på el-forbruget, men der skal generelt kompenseres med øget varmeforbrug, hvis en kulturtidsforlængelse skal undgås. Samlet giver det dog alligevel en energi- og økonomigevinst, og økonomisk er besparelsen større fordi el er dyrere end varme pr kwh. LED-lamper tænder øjeblikkeligt og kan reguleres trinløst op og ned i styrke. Derfor kan LED anvendes til at udjævne lysniveauet på dage hvor lysniveauet skifter hurtigt, typisk dage med sol og drivende skyer. Der blev udført forsøg, hvor der blev målt fotosyntese, under kontrollerede lysskift (fra LED lampe) fra 50 til 1000 µmol/m²/s og tilbage igen med forskellige tidsintervaller fra 1-5 min. Hvis faldet i lyset er kort 1-2 min, er der ingen forsinkelse, når lyset igen stiger, mens dette er tilfældet når det lave lysniveau varer 5 min. Der er altså ingen fotosyntesemæssig grund til at lukke hullerne i det naturlige lys med vækstlys. Der kan dog være økonomiske grunde til dæmpning af LED-lamper ved dynamisk kunstlysstyring for minimering af energiforbruget til kunstlys, eller hvis planterne skal have dagforlængelses-lys, kan dette ske ved lavere lysstyrke. Philips GreenPower LED-moduler har været afprøvet hos alle gartneripartnere, hos nogle i væksthuse og hos andre i vækstkamre, og det er konstateret at planterne reagerer med den forventede tilvækst, men farvekombinationen giver forskellige udformninger på planterne. Derudover er der en varmeeffekt fra SONT-lamper, der ikke forekommer fra LED-lamper, og dette gør at man ikke umiddelbart kan erstatte eksisterende SONT-lamper med samme lys-mængde fra LED uden at lave en temperaturkompensation vha. varmesystemet i væksthuset. LED kan imidlertid direkte udnyttes i situationer hvor man ikke ønsker opvarmning samtidig med tilførsel af ekstra vækstlys. Gartneriet Knud Jepsen A/S har installeret LED moduler over transportbaner og konstateret at man kan lade planterne stå her i op til en uge og desuden reducere forbruget af vækstregulering. På denne måde er dyrkningsarealet øget med 3000 m² og reduceret både kemikalie og energiforbrug med ca. 3-5%. Slutrapport Væksthuskoncept

12 Gartneriet A. Pedersen & Søn har arbejdet med LED belysning som mellembelysning i vinterproduktionen af tomater. Der er installeret en prøveophængning i 3 forsøgsrækker og forsøget følges og vurderes løbende. SOGO-team har i samarbejde med KU-Life udført væksthusforsøg med LED (80 µmol/m²/s) til at verificere klimakammerforsøg med hurtigere bladvækst på Phalaenopsis, med 100% rødt versus 12%blå/rød LED overfor SONT. Og tendensen er også gældende i perioden uge 29-40, at rød lys fra LED øger såvel bladlængde som bladbredde. Gartneriet SOGO-Team har desuden installeret LED-lamper i en del af deres produktionsareal efter en intensiv testperiode. Fordi LED-lamper er relativt dyre, og først sent i projektet er blevet kommercielt tilgængelige, har gartnerierne i mange tilfælde erstattet ældre udtjente SONT lamper med nye mere energieffektive SONT med elektronisk tænding, hvilket har givet elbesparelser på over 30%. Philips har i projektperioden udviklet Interlighting moduler til væksthusgrønsager, og påbegyndt en udvikling af toplighting LEDlamper til erstatning eller supplering af SONT-lamper. Philips LED løsning er linieformede armaturer, som monteres under varmerørene, og dermed ikke skygger unødigt for sollyset. Disse LED-lamper er afprøvet i snit Chrysanthemum i Holland og Philips rapporterer en højere lys udnyttelses effektivitet, for planter der dyrkedes under LED sammenlignet med SON-T lys. Parallelt med, men udenfor projektet, er der udviklet kommercielt tilgængelige LED alternativer til SONT-lamper, fra danske Fionia Lighting og finske Valloya. DTU har under projektperioden skaffet finansiering og opbygget et internationalt stateof-the-art test-laboratorium der kan teste lyskilder og armaturer på op til 2m i største dimension. Dette vil blive benyttet til måling af LED-lamper til væksthuse og sammenlignet med datablade for disse. DTU har tillige testet farvesensorer og minispektrometre til grov spektralmåling af rød-grøn-blå (RGB) og nær-infrarød (NIR) måling. Disse er anvendt til at opsamle dagslysets farvefordeling, og data er videregivet til KU. DTU har desuden udført visuelle farvegengivelsesforsøg til undersøgelse af LED lysets optimale farvesammensætning for høj farvegengivelse kombineret med høj foton flux effektivitet. Senmatic har lavet første kommercielle software, til styring af LED-lamper mht. farvesammensætning mm., til deres nyeste klimastyringssoftware. LED-delen af projektet udvikles videre med dynamisk kunstlysstyring i projektet SmartGrid, hvor elprisen på spotmarkedet kombineres med fotosyntesemodeller, vejrprognoser og de faktiske lysforhold, for at lave en energibesparende kunstlysstyring. Projektet finansieret af GUDP og EUDP, og med deltagelse af KU, DTU Fotonik, SDU, AU og en række gartnerier, herunder Knud Jepsen A/S. Slutrapport Væksthuskoncept

13 4.-1 Klimastyring og monitering - trådløse sensorer Denne gruppe har generelt arbejdet med trådløse sensorer. Der er ofte stor uoverensstemmelse mellem det klima, der måles af de eksisterende sensorer (koblet op på klimacomputeren) og det klima planterne oplever. Dette betyder, at klimaet ikke er optimalt og at energiforbruget ofte er større end nødvendigt. Årsagen er todelt: For det første måles klimaet kun et sted i midten af væksthuset og typisk ikke i plantehøjde. Målingerne giver derfor ingen idé om den rumlige variation i væksthusets klima og siger heller ikke meget om klimaet omkring planterne. Da det er det plantenære klima (lysniveau, bladtemperatur, CO 2 koncentration, relativ luftfugtighed), som er bestemmende for produktionens (fotosyntesens) størrelse og kvalitet, vil bedre målinger give nye muligheder for optimering. Udvikling af nye trådløse sensorer, der kan afspejle forholdene ved planterne og i hele væksthuset, er en vigtig forudsætning for, at nye klimastyringskoncepter kan udnyttes fuldt ud. I den oprindelige plan og ansøgning var det hensigten at Danfoss IXA skulle udvikle en trådløs sensor enhed der målte relevante parametre på planterne eller meget tæt på planterne, så der kunne opnås data og dermed viden om mikroklimaet i plantebestanden i væksthuset. Der blev arbejdet på udformning og teknologi, og undervejs blev der givet forskellige forklaringer på hvorfor sensoren ikke blev fremstillet og leveret. I midten af 2010 erkendte Danfoss IXA at de ikke kunne levere sensorer til projektet, og en alternativ plan blev opstillet, med et Hollandsk produkt fra firmaet Verdict, som blev hjemskaffet og testet for sensorfunktion. Datatransmission der foregik over telefonnettet til internettet via firmaets mellemkomst, kunne hverken vi eller den Hollandske leverandør få til at fungere, og dette system blev forkastet. I denne kritiske situation i begyndelsen af 2011 påtog DELTA sig opgaven med at udvikle og fremstille trådløse sensorer, som kunne levere de eftertragtede klimaoplysninger trådløs til en central computer i moderne væksthuse. Efter gennemførelse af et nyt systemdesign, fastlæggelse af overførselsintervaller og optimering af datastrukturer under hensyntagen til energiforbrug mv. blev der udviklet, testet og adskillige prototyper, i første halvår af På dette tidspunkt blev søgt og bevilget 3 mdr. forlængelse af projektet fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen, væsentligst fordi vi gerne ville afprøve disse sensorer under praktiske produktionsforhold i gartnerier. En uforudset komplikation var, at DELTA og vi var tvunget til at overholde internationale RTT&E kommunikationsregler, hvad der har nødvendiggjort en 3. parts undersøgelse og godkendelse af vore systemer inden de måtte opstilles i et offentligt væksthus også i vores tilfælde hvor det kun gælder en midlertidig forsøgsopstilling. Prognosen på levering af sensorsystemet var på dette tidspunkt oktober 2012, lige tids nok til at vi kunne lave praktiske test i gartnerierne. DELTA har kort før projektets afslutning leveret 5 sæt trådløse sensorer (ca enheder), med kommunikationssoftware til måling af bladtemperatur, CO2- koncentration, luftfugtighed, lysindfald, mv. samt tilhørende datalogging PC-stationer. Den nødvendige godkendelse af de trådløse enheder var forsinket til efter projektets afslutning, således at test i gartnerierne ikke har kunnet udføres indenfor projektet. De Foto: Thomas Sørensen, MakeThisWork Slutrapport Væksthuskoncept

TIL GAVN FOR GARTNERE

TIL GAVN FOR GARTNERE Workshop 2, 7. december 2011 Workshop 2, 7. december 2011 Energianvendelse og klima med omtanke Dagens tema: Lys, isolering, varmestyring og ledelsesfokus. Sidst: Luftfugtighed, klimastyring og plantekvalitet.

Læs mere

Delprojektet Produktionsstyring og energibesparende klimastyring.

Delprojektet Produktionsstyring og energibesparende klimastyring. 1 Delprojektet Produktionsstyring og energibesparende klimastyring. Kulturtid i produktionsplanlægningen ændres, hvis man eksempelvis beslutter at ændre temperatur sætpunktet på klimacomputeren for den

Læs mere

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent.

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Tuborg Boulevard 12, 3 2900 Hellerup INDLEDNING Gartneriet Hjortebjerg tager som det første gartneri i Danmark

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder. Slutrapport for demonstrationsprojektet Optimering af anvendelse og reduktion i miljøbelastningen af plantebeskyttelsesmidler indenfor havebruget J. nr. Demonstrationen/forsøget er finansieret ved hjælp

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Rapport for delprojektet Højisolerede væksthuse giver store udfordringer i fugtstyringen.

Rapport for delprojektet Højisolerede væksthuse giver store udfordringer i fugtstyringen. Rapport for delprojektet Højisolerede væksthuse giver store udfordringer i fugtstyringen. Den energibesparende effekt er belyst i form af cases og praktiske undersøgelser, og formidlet til gartnerierne.

Læs mere

EnergyFlexHouse - Baggrund

EnergyFlexHouse - Baggrund EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv Green outdoor Giv din lygtepæl fornyet liv Giv din lygtepæl fornyet liv Omkring to tredjedele af belysningen installeret rundt om i verden er baseret på gamle og ineffektive teknologier. Med tanke på klimaforandringerne

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer Marts 2010 Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster er en dansk alliance af offentlige institutioner og private virksomheder der anvender, udvikler og markedsfører løsninger for effektiv energianvendelse.

Læs mere

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut - et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut Vision EnergyFlexHouse skal være et aktiv for fremtidens integrerede og tidsbesparende innovationsproces

Læs mere

MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger

MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger Institut for Fødevarer Faculty of Science and Technology MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger De overordnede formål 1. Begrænse det nuværende spild i prydplanters værdikæde

Læs mere

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Reducer energiforbruget Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Disposition Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger Salg af energibesparelser

Læs mere

The Danish Cooling Cluster KØLE KLYNGEN

The Danish Cooling Cluster KØLE KLYNGEN 1 The Danish Cooling Cluster KØLE KLYNGEN 2 KVCA members Compagnies Universities Knowledge centers Organisations 3 KVCA members Nye Medlemmer i 2009: 4 Core activities 1 Knowledge sharing / Networking

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet

EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet Varmestyringsmodulet, der kontrolleres fra EG Brandsoft kalenderen,

Læs mere

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden 1. Imødekommer det politiske energimål 2. Energioptimerende Sparer 90% af kulde og op til 75% på varme 3. Bæredygtigt, miljøvenligt

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

Hvem tager ansvar? NERE GART VN FOR GA TIL

Hvem tager ansvar? NERE GART VN FOR GA TIL Hvem tager ansvar? Ledelsens energifokus skal være på: Organisation Økonomi Drift og vedligeholdelse Produkterne og planlægning Omdømme og markedsføring 10 Gode råd at huske på Hvem tager ansvar? Organisation

Læs mere

ICE-WISH et godt og gratis tilbud som hjælper dig til at spare op til 15% på dit forbrug af vand, varme og el

ICE-WISH et godt og gratis tilbud som hjælper dig til at spare op til 15% på dit forbrug af vand, varme og el Vi vil gerne bidrage til et bedre miljø men hvordan finder vi ud af, hvor vi skal spare? ICE-WISH et godt og gratis tilbud som hjælper dig til at spare op til 15% på dit forbrug af vand, varme og el For

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

F R E M T I D E N S L E D LY S 5 Å R S G A R A N T I U D E N AT B L I N K E U D E N P R O B L E M E R U D E N B E S VÆ R U D E N F L I M M E R U D E

F R E M T I D E N S L E D LY S 5 Å R S G A R A N T I U D E N AT B L I N K E U D E N P R O B L E M E R U D E N B E S VÆ R U D E N F L I M M E R U D E F R E M T I D E N S L E D LY S 5 Å R S G A R A N T I U D E N AT B L I N K E U D E N P R O B L E M E R U D E N B E S VÆ R U D E N F L I M M E R U D E N B E K Y M R I N G E R U D E N M O D I F I C E R I

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

En virksomhed med visioner

En virksomhed med visioner En virksomhed med visioner Muligheder på elmarkedet Elmarkedet i korte træk Spot Sikring Influenter på prisen Udbuddet af strøm Hvor meget er der tilråde i markedet Efterspørgslen Dagsbasis Årskontrakter

Læs mere

Dagslysstyret LED-belysning

Dagslysstyret LED-belysning Dagslysstyret LED-belysning Om dagslysstyret LED-belysning Resultater Tekniske løsninger Forsøgslokaler Fremtidens lys Målinger og test Kontakter Et lyskoncept til daglysstyret LED-belysning til skoler

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Brug energien rigtigt

Brug energien rigtigt Brug energien rigtigt Ved Energirådgiver Kurt Mortensen, EnergiMidt Seniorkonsulent Erik Damsted, VSP FremadHvordan Hvor og hvor meget energi bruges? Hvor er der mulighed for energibesparelser? Ventilation

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Aquis. Optimering af vandforsyninger

Aquis. Optimering af vandforsyninger Aquis Optimering af vandforsyninger 80 % af forsyningens investering ligger i distributionsnettet Aquis giver dig fuld kontrol 2 Fremtidens udfordringer Uden realtidsinformationer om driften, netværkets

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Bæredygtige og innovative belysningsløsninger?

Bæredygtige og innovative belysningsløsninger? Bæredygtige og innovative belysningsløsninger? Den gode og energirigtige belysningsløsning? Rette mængde lys, på rette sted og på det rette tidspunkt. (Gælder såvel ved nye anlæg som ved renovering af

Læs mere

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 Styring af varmepumper i forhold til elmarkederne Oplæg v/ Projektleder Lotte

Læs mere

Air breeze. Sæson 2010. by KC Danmark. Admiral - Nordic - varmepumpen med 8 graders vedligeholdelsesfunktion - inverter model

Air breeze. Sæson 2010. by KC Danmark. Admiral - Nordic - varmepumpen med 8 graders vedligeholdelsesfunktion - inverter model Admiral - Nordic - varmepumpen med 8 graders vedligeholdelsesfunktion - inverter model Atlantic - Nordic - varmepumpe i enkelt design - inverter model - on / off model Wave - Nordic - varmepumpen i tidløs

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

REEFTlink Et banebrydende produkt til on-line overvågning af jeres produktionsapparat

REEFTlink Et banebrydende produkt til on-line overvågning af jeres produktionsapparat Rikard Karlsson, produktionschef hos Elektrolux, Ljungby, Sverige: REEFTlink er en komplet, dynamisk og fremtidssikret løsning, der dækker hele vores behov for Lean og Takt-baseret produktionsstyring.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Smart Energy eller Smart Energi

Smart Energy eller Smart Energi Smart Energy eller Smart Energi - hvad er det og nogle eksempler? v/göran Wilke, Exergi Partners Exergi - Energiens nytteværdi i grænselandet energieffektivisering, grøn IT og forbrugerindsigt Energipolitisk

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen

Læs mere

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet Vejen til bedre og billigere energirapporter ENERGIOPTIMERING Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL En strøm af kvalitet R&M-EL Energioptimering Nyt koncept sikrer bedre og billigere energirapporter

Læs mere

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse.

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse. Lys og planter. Elektromagnetiske svingninger. Uden at beskrive teorien bag de elektromagnetiske svingninger kender vi alle til fænomenets udnyttelse i form af f.eks. radiobølger, radar, varme, lys, og

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Innovative coatings. af solstråling. bliver udformet i nært samarbejde med kunderne. Mardenkro er leverandør af produkter til det

Innovative coatings. af solstråling. bliver udformet i nært samarbejde med kunderne. Mardenkro er leverandør af produkter til det Mardenkro. I et kvart århundrede har vi udtænkt løsninger Innovative coatings til optimering af solstråling Mardenkro er leverandør af produkter til det moderne havebrug. Som specialist i løsninger til

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

LYSnET møde Designskolen Kolding

LYSnET møde Designskolen Kolding LYSnET møde Designskolen Kolding Helle Rude Trolle & Vibeke Riisberg - D. 23.2 2012 Billeder fra denne præsentation må ikke benyttes uden tilladelse alt materiale er copy right kontakt hrt@dskd.dk & vri@dskd.dk

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Ansøgning om støtte til projekt Naturvidenskabernes Hus demonstrationsprojekt for energi og miljø

Ansøgning om støtte til projekt Naturvidenskabernes Hus demonstrationsprojekt for energi og miljø Til Vækstforum, Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Ansøgning om støtte til projekt Naturvidenskabernes Hus demonstrationsprojekt for energi og miljø Ansøger: Fonden Naturvidenskabernes Hus Baldersvej

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Forord. Demonstratorium

Forord. Demonstratorium Pixiudgave af Demonstratorium, Projekt til udfoldelse af idéer og visualiseringskoncepter til demonstration af energi og miljø i Naturvidenskabernes Hus. Naturvidenskabernes Hus, maj 2012 Forord Denne

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilaget beskriver den dokumentation, som sælger er forpligtet til at levere til køber. Dette bilag er med direkte relation til

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Trådløse sensorer til lager og proces overvågning

Trådløse sensorer til lager og proces overvågning Trådløse sensorer til lager og proces overvågning Margrethe Høstgaard Global Sales Support, Cand. Agro., MBA Ole Green opfinder og grundlægger af WEBSTECH - med sensorenheder til ensilage Gns. tab af ensilage

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere