Væksthuskoncept 2017 Teknologiudvikling til bæredygtig væksthusproduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Væksthuskoncept 2017 Teknologiudvikling til bæredygtig væksthusproduktion"

Transkript

1

2 Slutrapport for Innovationskonsortiet: Væksthuskoncept 2017 Teknologiudvikling til bæredygtig væksthusproduktion Af Anker Kuehn, AgroTech

3 INDHOLD Indhold... 3 Det arbejde der er udført i projektet som helhed... 4 Væsentlige afvigelser, deres grund og betydning... 5 Hvad gik godt? Hvad gik mindre godt? Oversigt over resultater: De resultater, der er opnået (parterne) Virksomheder: Forskningsinstitutioner: Teknologisk service: De forventninger der er til eventuelle kommercielle resultater til projektet Slutrapport Væksthuskoncept

4 DET ARBEJDE DER ER UDFØRT I PROJEKTET SOM HELHED Projektperiode: 1/ / Formål: Det var konsortiets mål, i løbet af projektperioden, at innovere teknologier, der i løbet af få år kunne sikre væksthusproduktion med højst 40 % af energiforbruget i Visionen i konsortiets innovation var en klar forventning om, at den vil ændre hele erhvervet fra energiforbrugere til energiproducenter allerede inden Konkret skulle der frembringes viden og innovation, der kunne implementeres i tekniske løsninger og produkter, der kunne styrke leverandørerne af teknologi til gartnerierhvervet og samtidig forbedre gartnerierhvervets lønsomhed. Viden og innovation skulle nås gennem: Forskning og udvikling indenfor systemer til energihåndtering i væksthuse, der sikrer optimal ekstraktion, opsamling og genanvendelse af energien. Udvikling og dokumentation af nye gardinsystemer med forbedret lysgennemgang og isoleringsevne. Forskning og udvikling af energibalance og lyssumsmodeller Udvikling og dokumentation af en væksthuslampe baseret på LED-teknologi med mulighed for at nedsætte energiforbruget og højne plantekvaliteten. Forskning og udvikling indenfor styringsværktøjer til LED-lamper. Udvikling og dokumentation af sensorer, der kan implementeres i en trådløs sensorstation, som kan sikre optimal procesovervågning i væksthuset. Udvikling af systemer til styring, regulering og overvågning (SRO-system) af produktionssystemet og planteproduktion. Projektets temaer: Projektet var opdelt i 4 teknologitemaer, som blev suppleret af 3 forskningsaktiviteter: Tema Overskrift Teknologiaktivitet Forskningsaktivitet T1 Udnyttelse af den naturlige overskudsenergi i væksthuset T2 Gardinanlæg til styring af indstråling og energiforbrug T3 Optimering af kunstlys i væksthuset T4 Klimastyring og - monitorering Forskning F1 F2 F3 Forskningsaktivitet Varmekstraktion og energicyklus NIR gardiner LED lamper Trådløst sensornetværk og modelbaseret klimastyring F3 F2 F1,F2 Nye funktionelle LED lyssystemer til plantedyrkning (DTU- Fotonik) Spektralfordeling og plantevækst (KU-LIFE) IT-arkitektur til Væksthuskoncept 2017 (SDU) F3 Slutrapport Væksthuskoncept

5 Teknologitemaerne blev relativt hurtigt til 5 fordi T4 blev opdelt i 4. 1 Trådløse sensorer og Klimastyring modeller. Hensigten var at forskningsaktiviteterne, hver især og samlet, skulle understøtte teknologiaktiviteterne til at finde teknologier og produkter der kunne spare energi. Når teknologierne eller produkterne var fundet, skulle disse afprøves hos gartneripartnerne, for at se om de også fungerede i praksis, og hvordan planteproduktionen påvirkedes af disse. I det følgende er forskningsaktiviteterne beskrevet sammen med det tilhørende teknologitema Væsentlige afvigelser, deres grund og betydning Ændringer i partnerkreds og personer: Der har været udskiftning i partnerkredsen, dels var der gartneripartnere der ikke nåede med fra ansøgning til projektet startede (Gartneriet Damsted Aps og Gartneriet Rosa), og dels var der to gartnerier der gik konkurs og derfor stoppede i konsortiet. Heldigvis kom to nye Gartnerier ind i projektet, Knud Jepsen A/S (2009) og Thoruplund A/S (2010). I 2009 blev Gartneriet Helios opkøbt af SOGO-Team, men virksomheden forblev heldigvis i konsortiet. Advansor og Danfoss IXA har tidligt i projektet meddelt at de ville reducere deres medvirken i projektet til et minimum, men har ikke ønsket at udtræde af projektet. De har derfor heller ikke bidraget til denne slutrapport. Midtvejs i projektet blev Janni Bjerregård Lund erstattet af Anker Kuehn på projektlederposten. Gartnerirådgivningen er endvidere blevet et A/S undervejs i Projektperioden. Projektperioden, der oprindelig løb til 30/9-2012, blev i maj 2012, forlænget med 3 måneder til udgangen af Teknologitemaerne + forskningstemaer T1. Udnyttelse af den naturlige overskudsenergi i væksthuse + F3 ITarkitektur til Væksthuskoncept 2017 På årsbasis er der energioverskud i et væksthus. Innovationskonsortiets udgangspunkt var og er, at væksthuset er en fortrinlig solfanger, hvor energitilførslen fra solen på årsbasis - er mere end dobbelt så stor som væksthusets energibehov. Figuren viser, at et væksthus overordnet set kan være selvforsynende med energi i otte måneder om året, mens der er underskud i de sidste fire måneder. Den månedlige indstråling mod væksthusets varmebehov. Slutrapport Væksthuskoncept

6 Denne overskudsenergi ventileres bort i dag, men burde opsamles og gemmes og anvendes fra uge til uge, fra måned til måned eller fra sæson til sæson. Lagringsteknologien er kendt, men der er behov for viden om, hvordan energien kan ekstraheres i væksthuset. Konsortiet bygger på at skabe en intelligent håndtering af energien i væksthuset, at nedsætte energiforbruget samt at opsamle og lagre overskudsenergien. Princippet i en aquifier. Allerede inden projektet blev ansøgt og bevilget var Gartneriet Hjortebjerg (og gartneriet Alfred Pedersen & Søn) udset til at installere teknologi, hvor energi opsamlet i væksthuset kunne gemmes i undergrunden, i en såkaldt Aquifier. Det blev imidlertid muligt at finansiere ekstraktionsanlæg og energilager i undergrunden udenfor projektet, men således at opfølgningen og erfaringerne omkring energiopsamling og efterfølgende genbrug af energien kunne deles med konsortiet. Der blev undersøgt forskellige ventilationsenheder til energiekstraktion, og forskellige metoder til energilagring i undergrundsmagasiner, og andre steder som akkumuleringstanke, akkumuleringsbassiner og fjernvarmenettet. Anlægget på Hjortebjerg blev færdiggjort i 2010, og det viste sig ved de første testkørsler at de beregnede energimængder kunne ekstraheres. Der var dog en del problemer med indkøring af systemerne og med selve boringen. Sidstnævnte var tilstopning og denne viste sig at være så alvorlig at anlægget kun kørte periodevis i et halvt år og kun med maksimal belastning i korte perioder. I disse periode fungerede anlægget tilfredsstillende. Senmatic har indarbejdet en optimeret energibalancemodel i deres regulering af varmen. Gartneriet Hjortebjerg har en lang række forskellige muligheder for at købe energi eller producere energi, fordi der sælges strøm, samt for at lagre varmeenergi og endelig for at bruge den ene eller den anden energi i planteproduktionen. Der er på Gartneriet opnået erfaringer med hvornår der med fordel kan købes energi, og hvornår den opsamlede energi skal lagres eller anvendes direkte. Der er installeret borde i den afdeling hvor energiopsamlingen finder sted. Dette har bevirket at fugtighedsforholdene har ændret sig, og dette har kun i ubetydelig udstrækning påvirket opsamlingen af energi. Erfaringerne er at energi opsamlet med dette anlæg i 4000 m² opsamler tilstrækkeligt med energi til at opvarme ca m². Anlægsomkostninger til et kombineret ekstraktionsanlæg og energilager i undergrunden er relativt høje og på trods af at man så ikke behøver anden energikilde, så vil den simple tilbagebetalingstid være mellem 10 og 16 år for de andre gartneri-partnere, selvfølgelig afhængig af væksthusenes konkrete alder og tilstand. Dette gør at det næppe er realistisk for gartnerierne at udnytte en teknologi der i realiteten vil gøre dem til energiproducenter, i stedet for at være energiforbrugere. Der blev udført energisyn i de tilknyttede gartnerier for at kortlægge hvor og hvornår energiforbruget var størst, og dermed sætte ind hvor det batter mest. Der blev fokuseret på væksthusene, dækmaterialer, gardiner og vækstlysanlæg, hvilket førte til P-værdi beregninger for det enkelte væksthus. P-værdi er et udtryk for energiforbruget pr m² grundflade og pr grad celsius, og kan dermed bruges til at fortælle hvor i gartneriet energiforbruget er størst. Herudfra blev opstillet en liste med energibesparelsesforanstaltninger i det enkelte gartneri. I to gartnerier var der ingen umiddelbare besparelses muligheder, mens Slutrapport Væksthuskoncept

7 resten kunne spare mellem 20 og 35 %, fortrinsvis ved at forbedre klimaskærmens isoleringsværdi og forbedre gardinanlæggene. Derudover blev der i de fleste gartnerier udført en tidlig form for klimacheck hvor gartneriets klimastyring blev gennemgået og forslag til ændret og energibesparende klimastyring blev foreslået. Metoderne var optimering af fugtstyring, dynamisk klimastyring, reduktion af ventilationstiden og diodebelysning, overordnet har gartnerierne set en besparelse på op til 33% i energiforbruget. Teknologien til at opsamle energi i væksthuse er meget parallel til affugtning, og netop fugtigheden bliver et problem når man vil isolere væksthuse med flerlags polycarbonat-kanalplader, eller andre foranstaltninger der gør husene mere tætte. Traditionelt styres fugtigheden ved at opvarme væksthuset yderligere eller lave sprækker i energigardiner eller lukke koldere udeluft ind i husene via luftvinduer. Alle disse teknologier koster energi og generelt går 15-25% af det årlige energiforbrug til fugtstyring selvom mekanisk affugtning af væksthuset også koster energi, kan man spare disse andre foranstaltninger, og netto er det en god forretning. Vi ved ikke hvor meget mekanisk affugtning kan spare, men denne teknologi kan betyde, at vi tillige kan tætne væksthusene og erstatte enkeltlag glas med flerlags polycarbonatkanalplader. Feks vil udskiftning af enkeltlagsglas med en tolags polycarbonatkanalplade reducere energitabet med ca. 45 % i de udskiftede m². Gartneriet Rosa Danica har i samarbejde med Viemose-Driboga installeret en affugter i et væksthus, sammen med energimåleudstyr og energibesparelsespotentialet er overraskende højt. Princippet er at når et væksthus tætnes med flerlags polycarbonatkanalplader, og dermed bliver mere energieffektivt, vil fugtigheden blive for høj i væksthuset, og dermed følger problemer med øget svampeinfektion og nedsættelse af tilvæksten. Dette kan imødekommes med installation af en affugter. Dette interessante tiltag vil blive fulgt videre i projektet Lean Energi Cluster. Gartneriet Knud Jepsen A/S har installeret 17 affugtere af fabrikatet AGAM. Resultaterne fra test er beskrevet i 2 GartnerTidende artikler og der er påvist en stor energibesparende effekt endvidere er svampesporetætheden i væksthusluften reduceret signifikant ved saltlage sorptions-affugtning med Agam affugtere. A. Pedersen & Søn har også arbejdet med affugtning, hvor der er foretaget forundersøgelser af forskellige systemer til affugtning og muligheder for installation i eksisterende huse og ved nybyggeri (Byggeri i Sverige i 2014). T2. Gardinanlæg til styring af indstråling og energiforbrug + F2 Spektralfordeling og plantevækst En af vejene til nedsat energiforbrug er styring af væksthusets energibalance. Dette kan ske ved en dynamisk anvendelse af isoleringsgardiner i væksthusene ud fra energibalancemodeller og lyssumsmodeller, der sikrer den optimale plantevækst. Et optimalt forhold mellem isolering og lyssum forventedes ved brug af et nanoteknologibaseret gardin (NIR-gardin). Med dette gardin var og er det muligt at selektere i indstrålingen, så der skygges mindst muligt for det fotosynteseaktive lys, mens mest muligt af varmestrålingen reflekteres. Den reflekterede varmestråling opsamles efterfølgende i toppen af væksthuset og sendes til lager med henblik på senere brug. Gardinet giver altså mulighed for at tillade et højere lysniveau ved skygning om dagen. Slutrapport Væksthuskoncept

8 Gardingruppen lavede, i sommeren 2009 og i 2010, forsøg på KU-Life med NIR-gardiner, der reflekterer stråling i det nær-infrarøde (NIR) område (varmestråling), og diffus-gardiner (Harmony) overfor traditionelle gardiner, hvor formålet var at følge bladtemperatur under de forskellige gardintyper. Der blev målt på Chrysanthemum, Begonia, Potterose og Kalanchoe. Alle gardiner have samme skyggeprocent i strålings-området med fotosynteseaktivt lys (PAR) og tillod dermed samme fotosynteseaktive lysmængde i plantehøjde, bortset fra kontrolbehandlingen der var uskygget. NIR gardinet reflekterer en større del af strålingen i NIR-området, men slipper fotosynteseaktivt lys i PAR-området igennem, og forventningen var at planterne ville få en lavere bladtemperatur under NIR-gardinet, når en større del af NIR-strålingen reflekteredes. NIR prototype NIR + Harmony 17% shading in direct PAR 26% shading in direct PAR XLS13F (ventilated) SLS30 Harmony (diffus) 27% shading in direct PAR 30%shading in direct PAR Foto: Eva Rosenqvist, KU-Life Resultaterne viste at der ikke var væsentlig forskel på planternes bladtemperatur under de forskellige gardiner om formiddagen på solskinsdage. Om eftermiddagen er planterne under NIR-gardinet derimod varmere, end planterne under Harmonygardinet. Planter reflekterer det meste af den NIR-stråling, som slipper igennem gardinet, og det er tydligt at denne stråling bliver fanget under NIR-gardinet og ikke slipper ud igen. Det diffuse lys under Harmony-gardinet, derimod, gør at planterne bliver ensartet belyst og ikke få ekstra varme solbelyste blade, samtidig med at reflekteret NIR-stråling ikke bliver fanget under gardinet. Det blev derfor i Gardingruppen besluttet kun at arbejde videre med Harmony (diffust gardin), og undlade videre arbejde med NIR-gardin. NIR-gardin ville, på grund af 3M s patent, forventeligt blive væsentligt dyrere end Harmony, hvilket også har været en væsentlig årsag til beslutningen. Og resultaterne fra energilagringsgruppen om at energilagring i undergrunden næppe ville være finansierbart, gjorde at den NIRreflekterede varmestråling, der kunne opsamles i toppen af et væksthus med NIRgardin, ikke ville udgøre en ekstra værdi. De udførte målinger i Gartneriet Knud Jepsen A/S, på Kalanchoe for NIR-gardiner, og Harmony har givet lignende resultater som forsøget udført på KU-Life. På baggrund af de gennemførte test har man hos Knud Jepsen a/s igangsat en udskiftning af skyggegardiner. Således vil man fremadrettet installere isolerings-/skyggegardiner af typen Harmony med 30% skyggeeffekt (nuværende skygge er på 50%). Ved at vælge denne skyggegardintype er det muligt at holde skyggegardinerne på i langt flere timer og samtidig få større lysgennemgang og et væsentlig reduceret energiforbrug. Dette muliggøres ved samtidig installation af Agam affugtere og Netafim cool-net. Ludvig Svensson har udviklet en metode til at måle lysspredning i laboratorieskala for diffuserende materialer, idet den eksisterende metode ikke var tilstrækkelig god. Og Slutrapport Væksthuskoncept

9 efterfølgende har Ludvig Svensson udført fuldskala forsøg i væksthus med diffust gardin ved forskellige lysniveauer, for at se påvirkningen på plantetemperatur og lufttemperatur. Yderligere forsøg med lavere skyggeniveauer bekræfter at diffussitet giver lavere plantetemperatur. De har endvidere udført nedbrydningstests for nye kombinationer af UV-beskyttelse, og har desuden set på nye pigmenter til at give diffust lys. Ludvig Svensson vurderer at man kan vælge gardiner med diffuse striber, med en 5% lavere skyggeprocent, og have samme klima i huset. 5% lavere skyggeprocent vil give 7-12% mere lys i plantehøjde, afhængigt af om skyggeprocenten på det oprindelige gardin er 30 eller 60%. Senmatic har i deres klimastyringsprogram tilføjet mulighed for at styre op til fire gardiner, heraf kan det ene være monteret udenfor væksthuset. Jo flere gardiner, jo større energibesparelse, selvom det sidst installerede %-vis sparer mindre end det første. Senmatic har endvidere udviklet og implementeret nye gardinfunktioner som trinvis påkørsel om aftenen, trinløs påkørsel på baggrund af solindstråling, samt påkørsel af gardin ud fra beregnet solhøje og solazimut. I takt med at gartnerierne fik beregnet P-værdi, for de enkelte væksthuse (P-værdi er et udtryk for det enkelte væksthus energiforbrug pr m² grundflade og pr grad celsius) og præsenteret for en plan for energibesparende investeringer, installerede gartnerierne gardiner eller fik udskiftet ældre gardiner med nye, også fordi der kunne opnås tilskud til denne installation/udskiftning. Herudover isoleredes døre og nordgavl/trempler med fast isolering. Udskiftning af et ældre skyggegardin med et nyt giver minimum en 12% besparelse på det årlige energiforbrug. Mest effektivt er to gardinsystemer, som bliver mere og mere almindeligt. Et system til energibesparelse og daglængdekontrol f.eks. blank/blank og et andet system til skygning/varmereduktion om sommeren f.eks. Harmony (diffus-gardin). Disse systemer bør monteres med modsat kørselsretning så de kan følge hinanden af og på og dermed lave en dynamisk skyggeprocent. Der kan spares energi ved at sikre at gardinerne slutter tæt, altså ingen huller, og ved at trække energigardinet på lidt tidligere om aftenen og fra lidt senere om morgenen. Mekanisk affugtning kan reducere tiden med fugtstyring, hvor der åbnes en gardinsprække for at slippe den fugtige luft ud, hvilket naturligvis giver øget energiforbrug. T3. Optimering af kunstlys i væksthus + F1 Nye Funktionelle LEDsystemer til plantedyrkning + F2 Spektralfordeling og plantevækst Der blev i 2009 og 2010 lavet en række forsøg i klimakammer på KU-Life med lys med forskellige farvekombinationer fra LED. Forsøgene blev udført med Phalaenopsis miniorkidéer i klimakamre, da dele af en mini-orchidé produktion i fremtiden, muligvis kan laves i flere lag i produktionsrum med LED-belysning, med energiøkonomisk fordel. LED-modulerne var leveret af Philips, og lys- og farvefordelingen i klimakamrene blev i detalje karakteriseret af DTU-Fotonik. I tre forsøg blev der set på tilvækst, blomsterinduktion og blomsterudvikling, hvor de fire behandlinger var: 100% hvidt (kontrol), 100% rødt, 20% blåt + 80% rødt og 40% blåt + 60% rødt. Fotos: Slutrapport Eva Rosenqvist, Væksthuskoncept KU-Life

10 Forsøg 1 var et tilvækstforsøg med planter, der ikke var blomstringsinducerede. Dette forsøg viste at 100% rødt lys gav omkring 1 cm (=12%) længere blade end 40% blåt i rødt, og samtidig startede udvikling af det næste blad i 100% rødt lys inden det forrige blad var vokset færdigt, mens der næsten ikke udvikledes nye blade i 40% blåt i rødt lys, indenfor de to måneder forsøget varede. Bladene bliver rødfarvede under blåt lys, hvilket indikerer at planten er stresset af de farvekombinationer. I 100% rødt lys er de rent grønne. Det er en komplicerende faktor for planteproduktion i LED-lys, at det for gartneren, er umuligt at se bladfarverne korrekt i de blå/røde kombinationer, da de mangler grønt lys, som skal reflekteres i bladene, for at vi mennesker kan se den grønne farve. I forsøg 2 blev planterne blomstringsinducerede i de fire forskellige lysbehandlinger i klimakammer, og derefter færdigproduceret i gartneriet. Der var ingen signifikant forskel på de fire slags lys. Foto: Eva Rosenqvist, KU-Life I forsøg 3 blev blomsterstandens vækst undersøgt. Planterne var blomstringsinducerede fra gartneriet, da blev flyttet til klimakamrene. Der sås en minimal effekt på stængellængden, hvor 20% og 40% blåt i rødt lys, gav lidt kortere stængel, men effekten var så lille, at det ikke rigtigt har praktisk betydning i en produktion. Et mere betydningsfuldt resultat var, at de blomsterstængler der blev udviklet i rødt lys, var hængende og blomsterstanden mere åben/løs, end de der blev udviklet i lys der indeholder blåt lys (hvidt lys indeholder også blå bølgelængder). Det betyder at rent rødt lys ikke kan bruges til de sidste faser af Phalaenopsis-produktion, da det giver en ringere salgskvalitet. Efterfølgende har KU-Life også udført LED-forsøg med Phalaenopsis, i væksthus, og ligesom forsøgene i klimakammer, gav det rødfarvning af bladene når blåt lys indgår, på baggrund af det svage vinterlys. Med svagt dagslys som baggrund for LED-lyset, var der ikke nogen tydelig forskel i vækstraten mellem behandlingerne. Dette forsøg var del af et MSc-kursus om klimastyring i væksthuse, og udført af studerende. Der blev i 2009 og 2010 udført væksthusforsøg, med potteroser på KU-Life med to farvekombinationer LEDbelysning (100% rød og 20% blå i rød) overfor traditionelle højtryks-natrium lamper (SONT). LED forsøgslamperne er designet og produceret af DTU-Fotonik. I 2010 udvidedes forsøget med IR (varmestråling) fra terrassevarmere, fordi SONT udover lys også udsender IR. Terrassevarmere fungerede som SONT uden lys i det synlige/fotosynteseaktive område (PAR). Denne opstilling valgtes for at adskille effekten af lys og varme fra SONT, og Foto: Eva Rosenqvist, KU-Life Slutrapport Væksthuskoncept

11 dermed sammenligne med LED der ikke udsender varmestråling. Resultatet af forsøget var, at såfremt plantetemperaturen var ens, gav ens mængde lys den samme tilvækst. Den lysmængde der blev givet (100 µmol/m 2 /s), hvilket er cirka lige så meget som gives i kommerciel produktion, var ikke nok for at give planterne maksimal tilvækst, med det sparsomme naturlige dagslys, der var baggrundslys i februar marts. I forsøget indgik også en modelbaseret lampekontrol, der omtales under Klimastyring modeller. Konklusionen er at LED-lamper kan erstatte traditionelle væksthuslamper, hvis man samtidig kompenserer for den lavere plantetemperatur ved ændret klimastyring. Hvorvidt det kan svare sig afhænger af om den manglende plantetemperatur er ønsket samt om den kan hæves billigere ved anden opvarmning. LED-forsøg udført i Foto: Eva Rosenqvist, KU-Life væksthuse i større skala både i Holland og i Danmark viser samstemmende at LED kan give besparelse på el-forbruget, men der skal generelt kompenseres med øget varmeforbrug, hvis en kulturtidsforlængelse skal undgås. Samlet giver det dog alligevel en energi- og økonomigevinst, og økonomisk er besparelsen større fordi el er dyrere end varme pr kwh. LED-lamper tænder øjeblikkeligt og kan reguleres trinløst op og ned i styrke. Derfor kan LED anvendes til at udjævne lysniveauet på dage hvor lysniveauet skifter hurtigt, typisk dage med sol og drivende skyer. Der blev udført forsøg, hvor der blev målt fotosyntese, under kontrollerede lysskift (fra LED lampe) fra 50 til 1000 µmol/m²/s og tilbage igen med forskellige tidsintervaller fra 1-5 min. Hvis faldet i lyset er kort 1-2 min, er der ingen forsinkelse, når lyset igen stiger, mens dette er tilfældet når det lave lysniveau varer 5 min. Der er altså ingen fotosyntesemæssig grund til at lukke hullerne i det naturlige lys med vækstlys. Der kan dog være økonomiske grunde til dæmpning af LED-lamper ved dynamisk kunstlysstyring for minimering af energiforbruget til kunstlys, eller hvis planterne skal have dagforlængelses-lys, kan dette ske ved lavere lysstyrke. Philips GreenPower LED-moduler har været afprøvet hos alle gartneripartnere, hos nogle i væksthuse og hos andre i vækstkamre, og det er konstateret at planterne reagerer med den forventede tilvækst, men farvekombinationen giver forskellige udformninger på planterne. Derudover er der en varmeeffekt fra SONT-lamper, der ikke forekommer fra LED-lamper, og dette gør at man ikke umiddelbart kan erstatte eksisterende SONT-lamper med samme lys-mængde fra LED uden at lave en temperaturkompensation vha. varmesystemet i væksthuset. LED kan imidlertid direkte udnyttes i situationer hvor man ikke ønsker opvarmning samtidig med tilførsel af ekstra vækstlys. Gartneriet Knud Jepsen A/S har installeret LED moduler over transportbaner og konstateret at man kan lade planterne stå her i op til en uge og desuden reducere forbruget af vækstregulering. På denne måde er dyrkningsarealet øget med 3000 m² og reduceret både kemikalie og energiforbrug med ca. 3-5%. Slutrapport Væksthuskoncept

12 Gartneriet A. Pedersen & Søn har arbejdet med LED belysning som mellembelysning i vinterproduktionen af tomater. Der er installeret en prøveophængning i 3 forsøgsrækker og forsøget følges og vurderes løbende. SOGO-team har i samarbejde med KU-Life udført væksthusforsøg med LED (80 µmol/m²/s) til at verificere klimakammerforsøg med hurtigere bladvækst på Phalaenopsis, med 100% rødt versus 12%blå/rød LED overfor SONT. Og tendensen er også gældende i perioden uge 29-40, at rød lys fra LED øger såvel bladlængde som bladbredde. Gartneriet SOGO-Team har desuden installeret LED-lamper i en del af deres produktionsareal efter en intensiv testperiode. Fordi LED-lamper er relativt dyre, og først sent i projektet er blevet kommercielt tilgængelige, har gartnerierne i mange tilfælde erstattet ældre udtjente SONT lamper med nye mere energieffektive SONT med elektronisk tænding, hvilket har givet elbesparelser på over 30%. Philips har i projektperioden udviklet Interlighting moduler til væksthusgrønsager, og påbegyndt en udvikling af toplighting LEDlamper til erstatning eller supplering af SONT-lamper. Philips LED løsning er linieformede armaturer, som monteres under varmerørene, og dermed ikke skygger unødigt for sollyset. Disse LED-lamper er afprøvet i snit Chrysanthemum i Holland og Philips rapporterer en højere lys udnyttelses effektivitet, for planter der dyrkedes under LED sammenlignet med SON-T lys. Parallelt med, men udenfor projektet, er der udviklet kommercielt tilgængelige LED alternativer til SONT-lamper, fra danske Fionia Lighting og finske Valloya. DTU har under projektperioden skaffet finansiering og opbygget et internationalt stateof-the-art test-laboratorium der kan teste lyskilder og armaturer på op til 2m i største dimension. Dette vil blive benyttet til måling af LED-lamper til væksthuse og sammenlignet med datablade for disse. DTU har tillige testet farvesensorer og minispektrometre til grov spektralmåling af rød-grøn-blå (RGB) og nær-infrarød (NIR) måling. Disse er anvendt til at opsamle dagslysets farvefordeling, og data er videregivet til KU. DTU har desuden udført visuelle farvegengivelsesforsøg til undersøgelse af LED lysets optimale farvesammensætning for høj farvegengivelse kombineret med høj foton flux effektivitet. Senmatic har lavet første kommercielle software, til styring af LED-lamper mht. farvesammensætning mm., til deres nyeste klimastyringssoftware. LED-delen af projektet udvikles videre med dynamisk kunstlysstyring i projektet SmartGrid, hvor elprisen på spotmarkedet kombineres med fotosyntesemodeller, vejrprognoser og de faktiske lysforhold, for at lave en energibesparende kunstlysstyring. Projektet finansieret af GUDP og EUDP, og med deltagelse af KU, DTU Fotonik, SDU, AU og en række gartnerier, herunder Knud Jepsen A/S. Slutrapport Væksthuskoncept

13 4.-1 Klimastyring og monitering - trådløse sensorer Denne gruppe har generelt arbejdet med trådløse sensorer. Der er ofte stor uoverensstemmelse mellem det klima, der måles af de eksisterende sensorer (koblet op på klimacomputeren) og det klima planterne oplever. Dette betyder, at klimaet ikke er optimalt og at energiforbruget ofte er større end nødvendigt. Årsagen er todelt: For det første måles klimaet kun et sted i midten af væksthuset og typisk ikke i plantehøjde. Målingerne giver derfor ingen idé om den rumlige variation i væksthusets klima og siger heller ikke meget om klimaet omkring planterne. Da det er det plantenære klima (lysniveau, bladtemperatur, CO 2 koncentration, relativ luftfugtighed), som er bestemmende for produktionens (fotosyntesens) størrelse og kvalitet, vil bedre målinger give nye muligheder for optimering. Udvikling af nye trådløse sensorer, der kan afspejle forholdene ved planterne og i hele væksthuset, er en vigtig forudsætning for, at nye klimastyringskoncepter kan udnyttes fuldt ud. I den oprindelige plan og ansøgning var det hensigten at Danfoss IXA skulle udvikle en trådløs sensor enhed der målte relevante parametre på planterne eller meget tæt på planterne, så der kunne opnås data og dermed viden om mikroklimaet i plantebestanden i væksthuset. Der blev arbejdet på udformning og teknologi, og undervejs blev der givet forskellige forklaringer på hvorfor sensoren ikke blev fremstillet og leveret. I midten af 2010 erkendte Danfoss IXA at de ikke kunne levere sensorer til projektet, og en alternativ plan blev opstillet, med et Hollandsk produkt fra firmaet Verdict, som blev hjemskaffet og testet for sensorfunktion. Datatransmission der foregik over telefonnettet til internettet via firmaets mellemkomst, kunne hverken vi eller den Hollandske leverandør få til at fungere, og dette system blev forkastet. I denne kritiske situation i begyndelsen af 2011 påtog DELTA sig opgaven med at udvikle og fremstille trådløse sensorer, som kunne levere de eftertragtede klimaoplysninger trådløs til en central computer i moderne væksthuse. Efter gennemførelse af et nyt systemdesign, fastlæggelse af overførselsintervaller og optimering af datastrukturer under hensyntagen til energiforbrug mv. blev der udviklet, testet og adskillige prototyper, i første halvår af På dette tidspunkt blev søgt og bevilget 3 mdr. forlængelse af projektet fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen, væsentligst fordi vi gerne ville afprøve disse sensorer under praktiske produktionsforhold i gartnerier. En uforudset komplikation var, at DELTA og vi var tvunget til at overholde internationale RTT&E kommunikationsregler, hvad der har nødvendiggjort en 3. parts undersøgelse og godkendelse af vore systemer inden de måtte opstilles i et offentligt væksthus også i vores tilfælde hvor det kun gælder en midlertidig forsøgsopstilling. Prognosen på levering af sensorsystemet var på dette tidspunkt oktober 2012, lige tids nok til at vi kunne lave praktiske test i gartnerierne. DELTA har kort før projektets afslutning leveret 5 sæt trådløse sensorer (ca enheder), med kommunikationssoftware til måling af bladtemperatur, CO2- koncentration, luftfugtighed, lysindfald, mv. samt tilhørende datalogging PC-stationer. Den nødvendige godkendelse af de trådløse enheder var forsinket til efter projektets afslutning, således at test i gartnerierne ikke har kunnet udføres indenfor projektet. De Foto: Thomas Sørensen, MakeThisWork Slutrapport Væksthuskoncept

... Væksthuskoncept 2017 Teknologiudvikling til bæredygtig væksthusproduktion

... Væksthuskoncept 2017 Teknologiudvikling til bæredygtig væksthusproduktion Væksthuskoncept 2017 Teknologiudvikling til bæredygtig væksthusproduktion Slutrapport for Innovationskonsortiet: Væksthuskoncept 2017 Teknologiudvikling til bæredygtig væksthusproduktion Af Anker Kuehn,

Læs mere

Delprojekt: Direkte og diffust lys

Delprojekt: Direkte og diffust lys Delprojekt: Direkte og diffust lys Baggrund Teorien bag diffust lys er, at man ved samme lysintensitet, kan opnå en bedre udnyttelse af lyset, fordi lyset trænger længere ned i plantebestanden. Man får

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE

TIL GAVN FOR GARTNERE Workshop 2, 7. december 2011 Workshop 2, 7. december 2011 Energianvendelse og klima med omtanke Dagens tema: Lys, isolering, varmestyring og ledelsesfokus. Sidst: Luftfugtighed, klimastyring og plantekvalitet.

Læs mere

Forsøg med modelbaseret kunstlysstyring vinter/forår 2007

Forsøg med modelbaseret kunstlysstyring vinter/forår 2007 Forsøg med modelbaseret kunstlysstyring vinter/forår 2007 Jakob Skov Pedersen Jakob Markvart Oliver Körner, KU-LIFE Jesper Mazanti Aaslyng, AgroTech 1. Baggrund Energiforbruget til vækstlys er steget med

Læs mere

Veksthusdynamikk. Jens Rystedt

Veksthusdynamikk. Jens Rystedt Veksthusdynamikk Jens Rystedt Lidt om dansk gartneri I 2011 ca. 300 væksthus gartnerier Antallet halveret på 15 år Arealet kun svagt faldende (nu ca. 450 ha) 2/3 dele af gartnerierne ligger på Fyn 2/3

Læs mere

Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014.

Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014. Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014. En affugter af typen Dantherm CDP 165, opstillet på Kold College for godt et år siden, er nu igen i 10 uger i efteråret

Læs mere

Måling af mikroklima i gartnerier forår 2012

Måling af mikroklima i gartnerier forår 2012 Måling af mikroklima i gartnerier forår 2012 (under væksthuskoncept 2017 konsortiet og projektet it-grows, mikroklima/sensornetværk delprojekter) Ved mikroklima forstås det klima, der kan måles på eller

Læs mere

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren Demonstrationsprojekt J nr 2101-D-1-00581 Projektets samlede demonstrationseffekt

Læs mere

Brancheaftale for gartnerierhvervet 2006 til 2008. Årsrapport for 2008 Slutrapport

Brancheaftale for gartnerierhvervet 2006 til 2008. Årsrapport for 2008 Slutrapport Brancheaftale for gartnerierhvervet 2006 til 2008 Årsrapport for 2008 Slutrapport GartneriRådgivningen / Agrotech Taastrup maj 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1.0 Brancheaftalen 3-6 Energiforbrug i perioden

Læs mere

Delprojektet Produktionsstyring og energibesparende klimastyring.

Delprojektet Produktionsstyring og energibesparende klimastyring. 1 Delprojektet Produktionsstyring og energibesparende klimastyring. Kulturtid i produktionsplanlægningen ændres, hvis man eksempelvis beslutter at ændre temperatur sætpunktet på klimacomputeren for den

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Energi affugtning Gardemoen Ole Bærenholdt-Jensen, virksomhedskonsulent. HortiAdvice Scandinavia A/S (GartneriRådgivningen)

Energi affugtning Gardemoen Ole Bærenholdt-Jensen, virksomhedskonsulent. HortiAdvice Scandinavia A/S (GartneriRådgivningen) Energi affugtning Gardemoen 2015 Ole Bærenholdt-Jensen, virksomhedskonsulent HortiAdvice Scandinavia A/S (GartneriRådgivningen) HortiAdvice Scandinavia A/S Who we are? What do we do? HortiAdvice Scandinavia

Læs mere

Energirenovering af. væksthusgartnerier. Energigruppen Den Grønne Vækstklynge

Energirenovering af. væksthusgartnerier. Energigruppen Den Grønne Vækstklynge Energirenovering af væksthusgartnerier Energigruppen Den Grønne Vækstklynge Marts 2012 Forord I Energigruppen, under Den Grønne Vækstklynge, er der enighed om, at væksthusgartneriet står overfor en stor

Læs mere

LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER

LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER Aikaterini Argyraki, Carsten Dam-Hansen, Jakob Munkgaard Andersen, Anders Thorseth, Dennis Corell, Søren S. Hansen, Peter Poulsen, Jesper Wollf og Paul

Læs mere

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent.

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Tuborg Boulevard 12, 3 2900 Hellerup INDLEDNING Gartneriet Hjortebjerg tager som det første gartneri i Danmark

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Delprojekt 12. 3. 2. Metoder til opsamling af overskudsenergi væksthuse.

Delprojekt 12. 3. 2. Metoder til opsamling af overskudsenergi væksthuse. GAU 2008 Projekt, Nedsættelse af energiforbruget og CO 2 emissionen fra væksthusgartnerierhvervet. Delprojekt 12. 3. 2. Metoder til opsamling af overskudsenergi væksthuse. Indledning. Gartnerierne har

Læs mere

Energibesparelse ved opsætning og brug af ventilatorer, oplæg.

Energibesparelse ved opsætning og brug af ventilatorer, oplæg. Gartneriet 4kløver Energibesparelsesprojekter 3 gartnerier: 1. Brylle 2. Årslev 3. Lindeskov Alle gartnerier er omkring opstart af fyringssæson 2010/11 forsynet med: Dynamisk klimastyring Luftbevægelse

Læs mere

Sammendrag PSO 342-041

Sammendrag PSO 342-041 Sammendrag PSO 342-041 Kompleksiteten i projektet har været relativ stor pga. de mange indgående komponenter, optimering heraf, og deres indbyrdes indflydelse på det samlede resultat. Herunder optimering

Læs mere

Energivenlig ventilation til svineproduktion

Energivenlig ventilation til svineproduktion Energivenlig ventilation til svineproduktion Climate for Growth Energivenlig ventilation Energivenlig ventilation Ventilation er en forudsætning for at kunne skabe et sundt staldmiljø og for at give dyrene

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast. Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler

Læs mere

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder. Slutrapport for demonstrationsprojektet Optimering af anvendelse og reduktion i miljøbelastningen af plantebeskyttelsesmidler indenfor havebruget J. nr. Demonstrationen/forsøget er finansieret ved hjælp

Læs mere

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv Green outdoor Giv din lygtepæl fornyet liv Giv din lygtepæl fornyet liv Omkring to tredjedele af belysningen installeret rundt om i verden er baseret på gamle og ineffektive teknologier. Med tanke på klimaforandringerne

Læs mere

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Reducer energiforbruget Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Disposition Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger Salg af energibesparelser

Læs mere

GAU rapport c Udvikling af IKT, validering af energimodeller 23. Januar 09/OBJ

GAU rapport c Udvikling af IKT, validering af energimodeller 23. Januar 09/OBJ GAU rapport 12.3.3.c Udvikling af IKT, validering af energimodeller 23. Januar 09/OBJ En del af IKT udviklings delprojektet bestod i at validere eksisterende metoder. Denne rapport viser resultatet af

Læs mere

DANSK LYS: Fremtidens bæredygtige solcelledrevne LED systemdesign i øjenhøjde. 31. maj 2014

DANSK LYS: Fremtidens bæredygtige solcelledrevne LED systemdesign i øjenhøjde. 31. maj 2014 DANSK LYS: Fremtidens bæredygtige solcelledrevne LED systemdesign i øjenhøjde. 31. maj 2014 Projektleder: DTU Fotonik, Peter Behrensdorff Poulsen Partnere: out-sider, AKJ Inventions, Morten Lyhne Design

Læs mere

EnergyFlexHouse - Baggrund

EnergyFlexHouse - Baggrund EnergyFlexHouse - Baggrund Skærpede krav om lavere energiforbrug medfører større krav til komponenternes funktion og indbyrdes samspil Øgede krav til indeklima og komfort Øgede krav til arkitektur, design

Læs mere

Optisk modellering og LED i væksthuse. 3. marts 2009 LYSNET møde, DTU Fotonik Birgitte Thestrup

Optisk modellering og LED i væksthuse. 3. marts 2009 LYSNET møde, DTU Fotonik Birgitte Thestrup Optisk modellering og LED i væksthuse Oversigt LED optisk modellering Motivation Metode Eksempler LED i væksthuse Projekter Motivation LED lyssystem til fotosynteseforskning systemopstilling karakterisering

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

F R E M T I D E N S L E D LY S 5 Å R S G A R A N T I U D E N AT B L I N K E U D E N P R O B L E M E R U D E N B E S VÆ R U D E N F L I M M E R U D E

F R E M T I D E N S L E D LY S 5 Å R S G A R A N T I U D E N AT B L I N K E U D E N P R O B L E M E R U D E N B E S VÆ R U D E N F L I M M E R U D E F R E M T I D E N S L E D LY S 5 Å R S G A R A N T I U D E N AT B L I N K E U D E N P R O B L E M E R U D E N B E S VÆ R U D E N F L I M M E R U D E N B E K Y M R I N G E R U D E N M O D I F I C E R I

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet

EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet Varmestyringsmodulet, der kontrolleres fra EG Brandsoft kalenderen,

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

Projekt: Halmodellens energioptimeringspulje Ansøgt: 16-03-2016 (Puljecenter + Hjemmeside) Status: Vurderet - Materiale ok ID #: 80-2

Projekt: Halmodellens energioptimeringspulje Ansøgt: 16-03-2016 (Puljecenter + Hjemmeside) Status: Vurderet - Materiale ok ID #: 80-2 Ansøgt: 16-03-2016 (Puljecenter + Hjemmeside) ID #: 80-2 le@elmerdahl.dk Horne Hallen CVR-nr. 62989718 Lars El merdahl Telefon 24235980 Mobil 24235980 Udskiftning af elastiske fuger i ydervæg-elementer

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Jørgen Lange Partner, Ingeniør

Jørgen Lange Partner, Ingeniør Jørgen Lange Partner, Ingeniør Jørgen Lange Bygningsingeniør 1987, Aarhus Teknikum Partner i firmaet Ellehauge & Kildemoes Deltidsansættelse som lektor på Ingeniørhøjskolen i Århus Praktisk og teoretisk

Læs mere

Intelligent styring af dynamisk LED belysning

Intelligent styring af dynamisk LED belysning Intelligent styring af dynamisk LED belysning af Anders Thorseth, Dennis Corell, Søren S. Hansen, Carsten Dam Hansen og Paul Michael Petersen, DTU Fotonik. Januar 2013 Denne slutrapport giver en kort beskrivelse

Læs mere

7944. Mekanisk stress til potteplanter.

7944. Mekanisk stress til potteplanter. 7944. Mekanisk stress til potteplanter. Projektets forløb. Projektet blev udført i samarbejde med Gartnerierne Kronborg, Fuglebjerglund og Kærby. Formålet med projektet var at demonstrere for producenter

Læs mere

Hvem tager ansvar? NERE GART VN FOR GA TIL

Hvem tager ansvar? NERE GART VN FOR GA TIL Hvem tager ansvar? Ledelsens energifokus skal være på: Organisation Økonomi Drift og vedligeholdelse Produkterne og planlægning Omdømme og markedsføring 10 Gode råd at huske på Hvem tager ansvar? Organisation

Læs mere

The Danish Cooling Cluster KØLE KLYNGEN

The Danish Cooling Cluster KØLE KLYNGEN 1 The Danish Cooling Cluster KØLE KLYNGEN 2 KVCA members Compagnies Universities Knowledge centers Organisations 3 KVCA members Nye Medlemmer i 2009: 4 Core activities 1 Knowledge sharing / Networking

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer Marts 2010 Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster er en dansk alliance af offentlige institutioner og private virksomheder der anvender, udvikler og markedsfører løsninger for effektiv energianvendelse.

Læs mere

Rapport for delprojektet Højisolerede væksthuse giver store udfordringer i fugtstyringen.

Rapport for delprojektet Højisolerede væksthuse giver store udfordringer i fugtstyringen. Rapport for delprojektet Højisolerede væksthuse giver store udfordringer i fugtstyringen. Den energibesparende effekt er belyst i form af cases og praktiske undersøgelser, og formidlet til gartnerierne.

Læs mere

Grønnere profil hos Sanistål og øget arbejdssikkerhed med nye LED-armaturer

Grønnere profil hos Sanistål og øget arbejdssikkerhed med nye LED-armaturer LED-belysning Indendørs belysning Fleggaard Saniståls Centrallager Case Study Grønnere profil hos Sanistål og øget arbejdssikkerhed med nye LED-armaturer Philips' rådgivere agerede utroligt professionelt,

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol, lang

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod

Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj 2014 Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod Hvad for en slags fisk er jeg så Steen Lund Sømod 44 år Maskinmester Energi Nord 4,5

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING www.sonnenkraft.dk 1 DE 10 TRIN TIL ET LAVT ENERGIFORBRUG FOKUSER PÅ DE STØRSTE ENERGIUDGIFTER Jo større energiudgifter

Læs mere

Marts 2010. LEC besøgsrunde. LEC marts 2010 under udvikling Side 1/17

Marts 2010. LEC besøgsrunde. LEC marts 2010 under udvikling Side 1/17 Marts 2010 LEC besøgsrunde LEC marts 2010 under udvikling Side 1/17 Dagsorden Styrker og muligheder Introduktion til Lean Energy Cluster (LEC) LEC under udvikling... Vil I være med? LEC Key Account Managers

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Demonstrationsprojekt Energirenovering af belysningsanlæg på Grøndalsvænge skole

Demonstrationsprojekt Energirenovering af belysningsanlæg på Grøndalsvænge skole Demonstrationsprojekt Energirenovering af belysningsanlæg på Grøndalsvænge skole Deltagere: Gate 21: Per Boesgaard Kejd: Signe Bang Korsnes Philips: Anne Marie Lund Cowi: Nikolaj Birkelund Pedersen Schneider-Electric:

Læs mere

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse

Læs mere

Indeklima i medborgerhus

Indeklima i medborgerhus Indeklima i medborgerhus Om Hvidovre Medborgerhus Anlæg og resultater Tekniske løsninger Case for metodeudvikling Brugerne før og under byggeprocessen Kontakter Fokus på indeklimaproblemer for medarbejderne,

Læs mere

HVORDAN SER DONG ENERGY FLEKSIBILITET PÅ TVÆRS AF SEKTORER

HVORDAN SER DONG ENERGY FLEKSIBILITET PÅ TVÆRS AF SEKTORER HVORDAN SER DONG ENERGY FLEKSIBILITET PÅ TVÆRS AF SEKTORER Fleksibiliet som en parameter til styrket konkurrenceevne for vores kunder 30. November 2016 Mikkel Sjølin Kiil, Vice President, DONG Energy B2B

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Program. Side 1. Velkomst v/ borgmester Hans Barlach

Program. Side 1. Velkomst v/ borgmester Hans Barlach Program Kl. 16.00 Velkomst v/ borgmester Hans Barlach Kl. 16.10 Introduktion til klimanetværket v/ Christian Rahbek, virksomhedsrettet klimakonsulent Hvad er klimanetværket for virksomheder, og hvad får

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

Slutrapport. Demonstrationsprojekt nummer 3

Slutrapport. Demonstrationsprojekt nummer 3 Slutrapport Demonstrationsprojekt nummer 3 Titel: Slutrapport: Demonstrationsprojekt nummer 3. oncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg Koncepter til overvindelse af barrierer

Læs mere

MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger

MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger Institut for Fødevarer Faculty of Science and Technology MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger De overordnede formål 1. Begrænse det nuværende spild i prydplanters værdikæde

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Smart Energy eller Smart Energi

Smart Energy eller Smart Energi Smart Energy eller Smart Energi - hvad er det og nogle eksempler? v/göran Wilke, Exergi Partners Exergi - Energiens nytteværdi i grænselandet energieffektivisering, grøn IT og forbrugerindsigt Energipolitisk

Læs mere

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut - et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut Vision EnergyFlexHouse skal være et aktiv for fremtidens integrerede og tidsbesparende innovationsproces

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

J.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson:

J.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson: Bilag 25b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden kr. kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 2.756.000 kr. 2.756.000 kr. Ansøger om Regionale

Læs mere

Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center

Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center REPORT Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center Prepared Kim Lindberg (KIMLI), 19 juni 2015 Checked Accepted Approved Doc. no. Ver. no. 1 Case no. Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 19 juni 2015

Læs mere

Informationsteknologi, planlægning og borgerinddragelse TREFOR Energi A/S v/henrik Lunde

Informationsteknologi, planlægning og borgerinddragelse TREFOR Energi A/S v/henrik Lunde Informationsteknologi, planlægning og borgerinddragelse TREFOR Energi A/S v/henrik Lunde Koncern overblik TREFOR TREFOR A/S TREFOR INVEST TREFOR Vand A/S 45,73 % IRD A/S 2 Stensåsa Vindkraft AB Lerkaka

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. Nærværende rapport beskriver status på vores

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Nu med AKTIV styring!

Nu med AKTIV styring! Introduktion til MinEnergi I/O Siden 1998 markedsleder inden for internetbaseret energistyring - spar op til 40 % på energiforbruget... med besparelsesgaranti! Nu med AKTIV styring! Sidste skud på stammen

Læs mere

Indstillingsskema til Vækstforum

Indstillingsskema til Vækstforum Indstillingsskema til Vækstforum Projekt We Know How You Grow With Less Energy 1. Indstilling: Ansøgt beløb Indstillet beløb Den Europæiske Socialfond Den Europæiske Regionalfond 7.149.841,25 kr. 7.149.841,25

Læs mere

Fremtidens belysning, mere end blot lys. Kim Hardi Nielsen

Fremtidens belysning, mere end blot lys. Kim Hardi Nielsen Fremtidens belysning, mere end blot lys Kim Hardi Nielsen 1 Vi ser et øget behov for energibesparende belysningsløsninger Næsten 20% af vores elforbrug anvendes til belysning 2 75% af det samlede energiforbrug

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Godt på vej. - Klimaresultater i PFA

Godt på vej. - Klimaresultater i PFA Godt på vej - Klimaresultater i PFA Forord I PFA er ansvaret overfor kunderne og samfundet en vigtig del af fundamentet. Det ansvar er vi bevidste om, både når vi driver forretning, og når vi ser på vores

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

DI Innovationskonference

DI Innovationskonference h a n d l e k r a f t i n n o v a t i o n s a m a r b e j d e DI Innovationskonference Workshop B: Succesfuld indførelse af ny teknologi 21-11-2013 Indhold 1. Kort præsentation af SKOV A/S 2. Succesfuld

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 Temaer for arbejdsgruppens drøftelser Møde 1 Boligejeren indblik i adfærd, motivation og behov Grøn Boligkontrakt afgørende elementer for succes

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere