EUROPA-PARLAMENTET. Kultur- og Uddannelsesudvalget ***I UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Kultur- og Uddannelsesudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0066(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om filmarv og konkurrenceevnen for relaterede industrielle aktiviteter (KOM(2004)0171 C6 0133/ /0066(COD)) Kultur- og Uddannelsesudvalget Ordfører: Gyula Hegyi PR\ doc PE v01-00

2 PR_COD_1am Tegnforklaring * Høringsprocedure flertal af de afgivne stemmer **I Samarbejdsprocedure (førstebehandling) flertal af de afgivne stemmer **II Samarbejdsprocedure (andenbehandling) flertal af de afgivne stemmer for at godkende den fælles holdning flertal blandt Parlamentets medlemmer for at forkaste eller ændre den fælles holdning *** Samstemmende udtalelse flertal blandt Parlamentets medlemmer undtagen i de tilfælde, der omhandles i EF-traktatens artikel 105, 107, 161 og 300 og i EUtraktatens artikel 7 ***I Fælles beslutningsprocedure (førstebehandling) flertal af de afgivne stemmer ***II Fælles beslutningsprocedure (andenbehandling) flertal af de afgivne stemmer for at godkende den fælles holdning flertal blandt Parlamentets medlemmer for at forkaste eller ændre den fælles holdning ***III Fælles beslutningsprocedure (tredjebehandling) flertal af de afgivne stemmer for at godkende det fælles udkast (Den angivne procedure er baseret på det af Kommissionen foreslåede retsgrundlag) Ændringsforslag til en lovgivningsmæssig tekst I Parlamentets ændringsforslag markeres de tekstdele, der ønskes ændret, med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de tekniske tjenestegrene om elementer i den lovgivningsmæssige tekst, der foreslås rettet med henblik på den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af de berørte tekniske tjenestegrene. PE v /15 PR\ doc

3 INDHOLD Side FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING 5 BEGRUNDELSE...10 UDKAST TIL UDTALELSE FRA ØKONOMI- OG VALUTAUDVALGET...15 PR\ doc 3/15 PE v01-00

4 PE v /15 PR\ doc

5 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om filmarv og konkurrenceevnen for relaterede industrielle aktiviteter (KOM(2004)0171 C6 0133/ /0066(COD)) (Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0171) 1, der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og EF-traktatens artikel 157 (C6-0133/2004), der henviser til forretningsordenens artikel 51, der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6 0000/2005), 1. godkender Kommissionens forslag som ændret; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. Kommissionens forslag Ændringsforslag Ændringsforslag 1 Henstilling 1 1. at de vedtager relevante lovgivningsmæssige eller administrative foranstaltninger, hvis sådanne foranstaltninger endnu ikke findes, for at sikre, at filmiske værker, der indgår i deres nationale audiovisuelle kulturarv, systematisk indsamles, katalogiseres, bevares, restaureres og gøres tilgængelige til undervisnings- og forskningsformål samt til akademiske og kulturelle formål samtidig med, at man overholder reglerne om ophavsret og beslægtede rettigheder 1. at de vedtager relevante lovgivningsmæssige eller administrative foranstaltninger, hvis sådanne foranstaltninger endnu ikke findes, for at sikre, at filmiske værker, der indgår i deres nationale og europæiske audiovisuelle kulturarv, systematisk indsamles, katalogiseres, bevares, restaureres og gøres tilgængelige til undervisnings- og forskningsformål samt til akademiske og kulturelle formål samtidig med, at man overholder reglerne om ophavsret og 1 Endnu ikke offentliggjort i EUT. PR\ doc 5/15 PE v01-00

6 beslægtede rettigheder Med hensyn til beskyttelsen af filmarven, bør det europæiske område tilføjes for fuldstændighedens skyld. Ændringsforslag 2 Henstilling 2 2. at de udnævner egnede organer, der kan være nationale eller regionale arkiver, filminstitutter eller lignende institutioner, der skal udføre de opgaver, der er omtalt i punkt 1, uafhængigt og professionelt, og frigør finansielle og tekniske ressourcer til disse organer 2. at de udnævner egnede organer, der kan være nationale eller regionale arkiver, filminstitutter eller lignende institutioner, der skal udføre de opgaver, der er omtalt i punkt 1, uafhængigt og professionelt, og i overensstemmelse med principperne om offentlige tjenester giver dem garanti for hensigtsmæssige finansielle og tekniske ressourcer Katalogisering, bevaring og restaurering er vigtig med henblik på beskyttelse af den kulturelle spredning i Europa. Derfor bør disse organers offentlige funktion understreges. Der bør gives garanti for tilstrækkelige finansielle ressourcer, således at disse udnævnte organer får mulighed for at udføre deres opgaver. Ændringsforslag 3 Henstilling 3 a (ny) 3a. at de opretter nationale filmakademier, hvor disse ikke findes, eller støtter disse Disse akademier ville have til opgave at øge nationale og (indirekte) europæiske films prestige og profil set i offentlighedens øjne, især ved tildeling af nationale filmpriser og udvælgelse af deltagende film med henblik på store internationale filmpriser, som f.eks. European Film Awards (den europæiske filmpris) og American Academy Awards (den amerikanske Oscar). Støtten til de nationale filmakademier er langt mere vigtig i lande med mindre udviklede filmindustrier og i ansøgerlandene. Ændringsforslag 4 PE v /15 PR\ doc

7 Henstilling 4, indledning 4. at de i kraft af en retlig eller kontraktlig forpligtelse foretager en systematisk indsamling af de filmiske værker, der indgår i deres nationale audiovisuelle kulturarv: 4. at de i kraft af en juridisk pligtdeponering i udnævnte nationale arkiver foretager en systematisk indsamling af de filmiske værker, der indgår i deres nationale og europæiske audiovisuelle kulturarv: Formålet med et sådant system ville være at sikre, at film indsamles under de bedst mulige betingelser, når de produceres, hvorved man undgår eventuelle højere udgifter til restaurering heraf, og hvad der er allervigtigst, at filmene ikke forsvinder. Med henblik på mere detaljerede oplysninger henvises der til den pågældende del af begrundelsen (4.1). Ændringsforslag 5 Henstilling 4, litra a (a) de som minimum dækker de produktioner eller koproduktioner, der har modtaget offentlig støtte på nationalt eller regionalt plan (a) de i en fastsat overgangsperiode som minimum dækker de produktioner eller koproduktioner, der har modtaget offentlig støtte på europæisk, nationalt eller regionalt plan Se begrundelse til ændringsforslag 1. Ændringsforslag 6 Henstilling 4 a (ny) 4a. at de vedtager alle hensigtsmæssige foranstaltninger til at udbrede anvendelsen af digitale og nye teknologier ved indsamling, katalogisering, bevaring og restaurering af filmiske værker Udvikling af nye teknologier er af grundlæggende betydning for at sikre katalogisering, bevaring og restaurering af filmiske værker af højeste kvalitet. Ændringsforslag 7 PR\ doc 7/15 PE v01-00

8 Henstilling 6 6. at interoperabiliteten mellem databaserne og deres tilgængelighed for publikum, f.eks. gennem internettet, fremmes 6. at den europæiske standardisering, interoperabiliteten mellem databaserne og deres tilgængelighed for publikum, f.eks. gennem internettet, fremmes, især gennem de nationale arkiveringsinstitutters og udnævnte organers aktive deltagelse. Der bør stilles særlige midler til rådighed som et led i Kommissionens almindelige standardiseringsprogram Ændringsforslag 8 Henstilling 11 a (ny) 11a. at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger til at sikre adgang for handicappede til deponerede filmiske værker. Der bør sikres adgang for handicappede. Kommissionens forslag omhandler ikke tanken om, at medlemsstaterne bør vedtage en mere aktiv strategi i forbindelse med at sikre adgang for handicappede. Med denne strategi kunne man tage særlige aktioner op på nationalt plan (lovgivning), udveksle bedste praksis på alle niveauer og udvikle og harmonisere aktive foranstaltninger, der underbygges af de nye teknologier (undertitler osv.). Ændringsforslag 9 Overskriften "Faglig uddannelse" Faglig uddannelse Faglig uddannelse og aflæsning af medier Et væsentligt punkt i Parlamentets holdning bør være at anmode om en mere aktiv strategi i medlemsstaterne inden for visuel uddannelse (faglig uddannelse) og aflæsning af medier. Der kunne også opretholdes en ikke-udbytteorienteret forbindelse mellem leverandører og filminstitutter med henblik på undervisning, hvor ophavsretten respekteres. Ændringsforslag 10 Henstilling 12 a (ny) PE v /15 PR\ doc

9 12a. at de fremmer anvendelsen af filmarven med henblik på at styrke den europæiske dimension i undervisningen og fremme den kulturelle spredning. at de fremmer visuel undervisning og aflæsning af medier inden for de nationale undervisningssystemer og faglige uddannelsesprogrammer såvel som i europæiske programmer. at de fremmer et nært samarbejde mellem producenter, distributører, broadcastere og filminstitutter i undervisningsmæssig øjemed, hvor ophavsretten respekteres. Se begrundelsen til ændringsforslag 9. Ændringsforslag 11 Henstilling 14, litra a (a) sikre sammenhæng i forbindelse med indsamlingsmetoderne og databasernes interoperabilitet (a) sikre sammenhæng i forbindelse med indsamlings- og reproduktionsmetoderne og databasernes interoperabilitet Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger i forbindelse med udveksling af bedste praksis (patenteret ungarsk farvelægningsteknik: "Ludas Matyi"); opgraderingspligt; bedre anvendelse af EU-budgettet - f.eks. MEDIA Ændringsforslag 12 Henstilling 14, litra e a (nyt) (ea) fremme udviklingen af et europæisk net af filmskoler og museer. En sådan foranstaltning ville øge udvekslingen af bedste praksis blandt eksperter og studerende, hvilket ville bidrage til at beskytte den europæiske filmarv. PR\ doc 9/15 PE v01-00

10 BEGRUNDELSE 1. Indledning Eftersom filmiske værker er vigtige dele af den europæiske kultur- og kunstarv og samtidig udgør et industrielt potentiale såvel som et konkurrencemæssigt element, er formålet med den foreslåede henstilling at tilskynde medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger for at sikre bevaringen af den europæiske filmarv og fremme en bedre udnyttelse af mulighederne deri. Ifølge Kommissionens forslag til henstilling bør medlemsstaterne vedtage hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre, at den audiovisuelle arv systematisk: - indsamles - katalogiseres (deponeres) - bevares - oplagres - gøres tilgængelig for offentligheden. 2. Generelt Biograffilmen er den europæiske kulturs hjertebarn. Den blev født i den europæiske civilisations guldalder samtidig med andre videnskabelige og vigtige teknologiske opfindelser. Alt dette skete inden de to verdenskrige og før illusionen om det nittende århundrede var bristet. Biograffilmen så dagens lys i Paris, som er hovedstaden for kunst, revolutioner og glamour på samme tid. I løbet af et års tid blev de første film vist over hele Europa, i cafeer, teatre og i andre offentlige lokaler. Film og filmoptagelser blev en aktivitet, som udviklede sig hurtigt (kunst, industri, underholdning og forretning) for tusindvis af for det meste unge mænd og kvinder. I de første tre årtier af filmhistorien gik den europæiske stumfilm sin sejrsgang over hele verden takket være dens kunstneriske fortjenester. Pionererne i den unge amerikanske filmindustri var også velbegavede europæiske immigranter. Opfindelsen af talefilmen ændrede fuldstændigt biograffilmens verden. Flersprogethed viste sig at være en hindring for markedsføringen af filmiske værker, og nogle har måske følt, at Europas sprogrigdom, som vi er så stolte af, blev en ulempe set ud fra et konkurrencemæssigt perspektiv. Der bør findes en løsning på denne paradoksale situation gennem national og europæisk støtte til filmiske værker. Det er ikke filmindustrien som branche, men den kulturelle og sproglige mangfoldighed (dvs. den egentlige kerne i Europa) der har behov for den form for støtte. Enhver europæisk regering bør gøre sit bedste for at forsvare vores enestående kulturelle rigdom ved at beskytte og fremme europæiske biograffilm, som taler til hver enkelt europæisk nation på deres modersmål. Ordføreren glæder sig over, at vore regeringer engagerer sig stærkt i bevarelsen af de eksisterende støtteformler for biograffilm. Film og filmoptagelser er ikke kun kunst og underholdning. Efter Anden Verdenskrig blev mange ødelagte bygninger genopført ved hjælp af tidligere filmsekvenser. Europas filmarv dækker alle aspekter af vores liv fra slutningen af det nittende århundrede til begyndelsen af dette nye århundrede. Bevarelsen af denne arv betyder bevarelsen af minder om vores kultur og historie, dagligdagen, store begivenheder, mindre tragedier og fælles glæde. De nye PE v /15 PR\ doc

11 generationer er mere og mere visuelt orienterede. Hvis de gamle film går tabt, vil disse generationer næppe kunne forstå deres forgængeres liv. De nationale filmarkiver spiller en vigtig rolle med hensyn til bevaring af vores filmarv. Hvis en film arkiveres behørigt, vil dens budskab være bevaret for eftertiden. Hvis ikke vil filmen og dens indhold, såfremt ejerne af filmrullerne ikke afleverer en kopi til nationalarkivet, i sidste instans gå tabt. Det er grunden til, at ordføreren henstiller til pligtdeponering af en kopi af hver eneste europæiske film, der produceres til offentlig distribution, i arkiverne. Kortsigtede interesser kan også berettige til en anden løsning, men på lang sigt vil tabet af vores kulturelle værdier ikke kunne erstattes. På grund af krige og andre tragedier mangler der kopier af mange film i det land, hvor de blev optaget. Men i mange tilfælde kan kopierne (eller sekvenser af dem) findes i udenlandske arkiver. De nationale filminstitutter og arkiver i Europa bør harmonisere og standardisere deres respektive arkiveringssystemer for at hjælpe forskere fra andre medlemsstater. Ved at gøre dette kan vi sikre, at vores filmarv virkelig bliver vores fælles og offentlige arv. 3. Generelle bemærkninger Kommissionens forslag omfatter to spørgsmål, som Kommissionen finder væsentlige i forbindelse med filmindustrien, nemlig statsstøtte og beskyttelse af filmarven. Det er vigtigt at rydde enhver misforståelse, som måtte opstå i forbindelse med disse to spørgsmål, af vejen. Hvad angår statsstøtten glæder ordføreren sig over, at Kommissionen har forlænget gyldigheden af de særlige overensstemmelseskriterier for støtte til produktion af biograffilm og tv-programmer indtil udgangen af juni Endvidere er det glædeligt, at Kommissionen foreslår, at der gennemføres en mere omfattende undersøgelse af de eksisterende statsstøtteordninger på kort sigt. Samtidig ville det være ønskeligt, om Parlamentet tager initiativ til en drøftelse om statsstøtteordninger inden for filmindustrien og dertil knyttede områder i selve Kulturudvalget og indenfor rammerne af arbejdsgruppen for biograffilm, audiovisuel politik og kulturel spredning. Hvad angår beskyttelsen af filmarven glæder ordføreren sig specielt over, at Kommissionen erkender, at filmindustrien har et stort potentiale, når det drejer sig om at skabe beskæftigelse og bidrage til økonomisk vækst. Dette fører til adskillige områder ud over produktion og visning af film, som f.eks. indsamling, katalogisering, bevaring, osv. Ordføreren ønsker at understrege, at dette aspekt måske kan være et vigtigt bidrag til at nå de mål, som er fastsat i Lissabon-strategien. Hvad angår statsstøtten giver Kommissionen oplysning om sin afgørelse, uden at den - i mangel af et retsgrundlag - har søgt efter lovgivingsmæssige skridt, som Parlamentet kunne tage. Hvad angår beskyttelsen af filmarven fremsætter Kommissionen sit forslag i form af en henstilling, som Rådet og Parlamentet også skal træffe afgørelse om. Derfor behandler ordføreren på dette trin det andet spørgsmål, dvs. beskyttelse af filmarven Retsgrundlag PR\ doc 11/15 PE v01-00

12 Artikel i EF-traktaten danner retsgrundlaget, og som følge heraf finder proceduren med fælles beslutningstagning anvendelse. Kommissionen har valgt ovennævnte retsgrundlag i stedet for artiklen om "kultur" (artikel 151, stk. 4 2 ) som følge af Europa-Parlamentets aktive engagement i dette spørgsmål under de tidligere lovgivningsperioder. Det valgte retsgrundlag bestemmer titlen på den henstilling, der skal forelægges af Rådet og Parlamentet. Dette betyder, at henvisningen til "konkurrenceevnen for relaterede industrielle aktiviteter" hidrører fra bestemmelsen i traktaten, der tjener som retsgrundlag for henstillingen, og ikke fra andre overvejelser i forbindelse med statsstøtteordninger Det valgte retsinstrument Det valgte retsinstrument er en henstilling, som ikke er juridisk bindende. Denne omstændighed kan medføre større støtte til tanken om, at Europa-Parlamentet kunne slå til lyd for en mere ambitiøs strategi på lang sigt. 4. Behandling af nogle af de stillede ændringsforslag 4.1. Pligtdeponering I forslaget til henstilling opfordres medlemsstaterne til at træffe hensigtsmæssige lovgivningsmæssige eller administrative foranstaltninger til at sikre en systematisk (og ikke metodologisk) indsamling, katalogisering, bevaring, restaurering og tilrådighedsstillelse af filmiske værker. Det største problem består i, at der i forslaget tales om retlige ELLER kontraktlige forpligtelser, der kun omfatter statsstøttet produktion. Parlamentet bør gøre alt, hvad der står i dets magt (hvilket det allerede har gjort på dette område under den tidligere lovgivningsperiode), for at gøre den foreslåede henstilling mere ambitiøs. Hvis det ikke lykkes for Parlamentet at gøre dette, ville det kun være en beskrivelse af de nuværende "forhold" uden yderligere fremskridt. 1 Fællesskabet og medlemsstaterne sørger for, at de nødvendige betingelser for udviklingen af fællesskabsindustriens konkurrencevne er til stede. Med henblik herpå tager deres indsats i overensstemmelse med et åbnet og konkurrencepræget markedssystem sigte på: - at industrien hurtigere kan tilpasse sig strukturforandringerne - at fremme et klima, der er gunstigt for initiativer og udvikling af virksomheder over alt i Fællesskabet, navnlig små og mellemstore virksomheder - at fremme et klima, der er gunstigt for samarbejde mellem virksomheder - at fremme udnyttelsen af det industrielle potentiale i politikkerne for innovation, forskning og teknologisk udvikling. 2 Artikel 151, stk. 4 Fællesskabet tager hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats i henhold til andre bestemmelser i denne traktat, navnlig med henblik på at respektere og fremme sine kulturers mangfoldighed. PE v /15 PR\ doc

13 Juridisk pligtdeponering af alle filmiske værker, der er bestemt til offentlig distribution, bør være den almindelige regel i alle medlemsstater. Som en modus vivendi er det rimeligt med en overgangsperiode, inden for hvilken den juridiske deponering er obligatorisk for modtagere af statsstøtte. Der er tale om et fælles mål baseret på en logisk forhåndsbegrundelse for at sikre, at film indsamles og oplagres under de bedst mulige betingelser, dvs. når de produceres, frem for at udarbejde en omkostningskrævende plan bagefter for at redde dem. De følgende argumenter, som er i tråd med betænkningen af Van der Taelen fra januar 2002, kan styrke argumenterne til fordel for pligtdeponering: a) På den ene side er det nødvendigt, at alle film bevares uanset deres art, kvalitet og kommercielle succes, fordi de alle udgør et enestående element i landets historiske og filmiske hukommelse. På den anden side er det yderst vanskeligt at fastlægge de kriterier, som skal danne grundlag for sådanne valg. Hvordan kan man forvente, at man ved, hvad fremtidige generationer vil betragte som vigtige og værdifulde egenskaber? Hvem bør rent faktisk have beføjelse til at træffe denne beslutning? b) De eksisterende systemer, hvad angår juridisk pligtdeponering af filmiske værker, har vist sig meget effektive. c) Mange audiovisuelle værker er gået tabt eller er blevet beskadiget, hvilket betyder et stort tab for den europæiske kulturarv. d) Den juridiske deponeringspligt gør det muligt at begrænse udgifter og indsats på lang sigt, eftersom en udskudt restaurering måske vil kræve langt flere ressourcer og medføre overlapninger. e) En lang række producenter har erkendt, at den juridiske pligtdeponering og den efterfølgende adgang hertil i undervisningsøjemed og med henblik på kulturelle formål kan øge de deponerede filmiske værkers prestige. f) Eksemplet med Europarådet taler også for en juridisk pligtdeponering, eftersom det har indtaget en ret fremadskuende holdning til filmarv, idet det bl.a. er gået ind for den juridiske pligtdeponering 1. g) frivillig deponering, der organiseres via kontraktlige aftaler mellem det ansvarlige nationale arkiv og producenten og distributøren, er i stor udstrækning afhængig af producenternes gode vilje. 1 Den Europæiske Konvention om Beskyttelsen af den Audiovisuelle Arv indfører juridisk pligtdeponering af materiale med levende billeder, der produceres eller medproduceres i hver signatarstat (artikel 5). Centrale krav: juridisk pligtdeponering af alt materiale med levende billeder, der produceres eller medproduceres og stilles til rådighed for offentligheden. Situation: Undertegnet af elleve lande og ratificeret af to lande. PR\ doc 13/15 PE v01-00

14 h) En frivillig ordning er ikke tilstrækkelig til at skabe et repræsentativt nationalt arkiv Budget og samordning med andre programmer MEDIA 2007-programmet bør anvendes til at øge de budgetmidler, der er afsat til beskyttelse af filmarven, især med henblik på restaurering, forudsat at det vil fremme udvekslingen af bedste praksis. Der bør stille en anden finansieringskilde til rådighed for standardiseringsformål som et led i Kommissionens generelle standardiseringsprogram Fremme af samarbejde Det nuværende initiativ bør under alle omstændigheder anvendes til at fremme et nært samarbejde mellem producenter, distributører, broadcastere og filminstitutter. PE v /15 PR\ doc

15 UDKAST TIL UDTALELSE FRA ØKONOMI- OG VALUTAUDVALGET PR\ doc 15/15 PE v01-00