25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE"

Transkript

1 25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID

2 25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE Revideret marts 2005 Frivilligafdelingen Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal Postboks København K Tlf Fax: Hjemmeside: Redaktion: Ole Hjulmand Ansvarshavende redaktør: Susse Maria Holst Tryk: SpecialTrykkeriet Viborg Oplag: ISBN: Forsidefoto: Internt fordrevne flygtninge fra Totota i Liberia. Foto: Pewee Flomoku / Polfoto

3 FORORD Hvor mange flygtninge er der i verden? Og hvem kan komme her til Danmark? Kan flygtninge få hele deres familie med? Og kan de få arbejde her i landet? Debatten om flygtninge foregår alle vegne. Blandt skoleelever og pensionister, på arbejdet og i fritiden, til familiefest og i medierne. 25 spørgsmål og svar om flygtninge giver korte og faktuelle svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om flygtninge. Den kan bruges af alle, der vil deltage i debatten om flygtninges forhold, af frivillige og andre der møder flygtninge i hverdagen og af de ældste elever i folkeskolen. 25 spørgsmål og svar om flygtninge er opdateret i marts 2005 væsentlige ændringer i lovgivningen samt ny statistik kan findes på Dansk Flygtningehjælps hjemmeside, flygtning.dk./om flygtninge.

4 INTEGRATION Bashir Ahmed Barrow, maskinarbejder på en masinfabrik i Herning. Foto: Mette Bengaard. 4

5 INDHOLD SIDE 1. Hvem er flygtning? 6 2. Hvad er forskellen på en flygtning og en indvandrer? 7 3. Hvorfor tager Danmark imod flygtninge? 8 4. Hvorfor hjælper vi ikke ude i verden i stedet for her? Kan alle søge asyl i Danmark? Hvordan vurderer man, om en person er flygtning? Bliver afviste asylansøgere sendt tilbage? Hvordan kommer de til Danmark? Hvor mange flygtninge er der i Danmark? Hvor meget bruger det danske samfund på flygtninge? Hvad lever flygtninge af? Kommer flygtninge i arbejde? Lærer de dansk? Hvor i Danmark bor flygtningene? Kan de få familien hertil? Kan børn være flygtninge? Er der flere mænd end kvinder der flygter? Er flygtningene kriminelle? Hvem arbejder med flygtninge i Danmark? Rejser flygtningene hjem igen? Kan en flygtning blive tvunget til at rejse tilbage? Bliver flygtninge danske borgere? Hvor mange flygtninge er der i verden? Hvorfor bliver de ikke i nabolandene? Hvor mange flygtninge søger asyl i Europa? 42 Flygtningestatistik 44 Links og mere viden 56 Stikordsregister 57

6 1. HVEM ER FLYGTNING? En flygtning er et menneske, der er forfulgt og derfor har forladt sit land. En flygtning risikerer at miste livet, blive fængslet og tortureret eller få krænket sine menneskerettigheder på andre måder i hjemlandet. I FN s Flygtningekonvention fra 1951 defineres en flygtning som en person, der "som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til eller - på grund af sådan frygt - ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse". De flygtninge, som opfylder bestemmelserne i konventionen, kaldes konventionsflygtninge. Mange forfulgte krydser ikke en grænse, men flygter indenfor grænserne af deres eget land. Disse flygtninge kaldes for internt fordrevne. Deres behov for hjælp og beskyttelse ligner ofte flygtninges. Flygtninge der opfylder betingelserne i Flygtningekonventionen kan få asyl i Danmark. Derudover kan flygtninge, der af andre grunde end dem der er nævnt i Flygtningekonventionen risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig behandling eller straf i deres hjemland få beskyttelsesstatus i Danmark. De fleste europæiske lan- 6

7 de har en lovgivning, der på denne måde dækker mere end Flygtningekonventionen. Danmark giver ikke asyl til mennesker, der alene er flygtet på grund af naturkatastrofer, fattigdom, sult eller ringe levevilkår i øvrigt. 2. HVAD ER FORSKELLEN PÅ EN FLYGTNING OG EN INDVANDRER? En flygtning forlader sit land på grund af forfølgelse, mens en indvandrer rejser af egen fri vilje eller på grund af dårlige levevilkår i hjemlandet. Danmark indførte indvandringsstop i I dag kan man få opholdstilladelse i Danmark som flygtning, ved familiesammenføring, hvis man skal studere og i nogle tilfælde for at arbejde. Det gælder for eksempel forskere eller andre med særligt efterspurgte kvalifikationer. EUborgere kan frit tage arbejde i Danmark. Der er omkring 100 millioner mennesker i verden, der opholder sig uden for deres hjemland. Cirka 13 mio. af dem er flygtninge. De øvrige kaldes migranter eller indvandrere, og de regnes ikke noget sted i verden som flygtninge. Mange af dem er udvandret på grund af miljøforurening, naturkatastrofer eller fattigdom. Nogle lan- 7

8 de tager imod bestemte grupper af indvandrere, men mange bor og arbejder illegalt. 3. HVORFOR TAGER DANMARK IMOD FLYGTNINGE? Danmark har gennem internationale aftaler forpligtet sig til at bære en del af det globale ansvar for flygtninge. Danmark har også lang tradition for at modtage flygtninge og deltage i humanitært arbejde. Danmark har underskrevet FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder fra Heri hedder det, at enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse. Danmark har også underskrevet FN s Flygtningekonvention. Dermed har Danmark forpligtet sig til ikke at sende mennesker, der er på flugt og som opfylder konventionens betingelser, tilbage til hjemlandet. Også FN s Torturkonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter mod hjemsendelse af personer, der risikerer overgreb i hjemlandet. 8

9 FRIVILLIGARBEJDE Frivillige fra hovedstadsregionen. Foto: Mette Bengaard 9

10 4. HVORFOR HJÆLPER VI IKKE UDE I VERDEN I STEDET FOR HER? Det gør vi også. Danmark tager på forskellig vis del i det internationale arbejde i flygtningenes nærområder. Men da ikke alle flygtninge kan beskyttes nær hjemlandet, skal det være muligt at få asyl i andre lande. Også i Danmark. Danmark støtter FN s Flygtningeorganisation, UNHCR, som står for en væsentlig del af det internationale flygtningearbejde. UNHCR s opgave er at sikre flygtningene beskyttelse, koordinere hjælpeprogrammer for flygtninge og forsøge at finde varige løsninger på deres problemer - blandt andet gennem hjemvenden og genopbygning. Arbejdet finansieres gennem frivillige bidrag fra FN s medlemslande. De industrialiserede lande bidrager mest. I absolutte tal er USA den største bidragyder. Sættes landenes bidrag i forhold til befolkningstal, placerer de tre nordiske lande sig blandt de største bidragsydere. Også andre FN-organisationer for eksempel Verdensfødevareprogrammet hjælper flygtninge i nærområderne. Danmark gav i mio. kr. til humanitære organisationer under FN-systemet. Det er i finansloven for 2005 forhøjet til 257 mio. kr. Danmark støtter også andre internationale organisationer. 10

11 Dette bidrag er en del af den danske ulandsbistand. Til arbejdet i flygtninges nærområder er der yderligere afsat 80 mio. kroner i Dette beløb går bl. a. til humanitære eller faglige organisationers arbejde i nærområderne, for eksempel Dansk Flygtningehjælps indsats. Hertil kommer bidrag til Internationalt Humanitært Beredskab og andre humanitære bidrag i alt 629 mio. kr. i finansåret Dansk Flygtningehjælp arbejder for tiden i 18 lande. Organisationen uddeler nødhjælp til flygtninge og hjemvendte, genopbygger skoler, klinikker, vandforsyning og veje, støtter uddannelse og aktiviteter, så flygtninge kan forsørge sig selv. Ved flygtningekatastrofer er indsatsen koncentreret om hjælp til flygtninge så tæt på hjemlandet som muligt. Den danske støtte går også til arbejde, der skal forebygge flygtningekatastrofer. Det sker blandt andet ved hjælp af udviklingsbistand og ved at fremme respekten for menneskerettighederne. 5. KAN ALLE SØGE ASYL I DANMARK? Alle kan søge om asyl, men langt fra alle kan få deres sag behandlet her i landet. Antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark, er faldet markant i de seneste år. 11

12 LIBERIA Mor. datter og barnebarn venter på uddeling af ris-rationer i Liberias hovedstad Monrovia. Foto: Georges Gobet / AFP / Polfoto. 12

13 Hvis asylansøgerne på deres vej til Danmark er kommet igennem et sikkert land et land hvor de ikke risikerer at blive forfulgt eller at blive sendt tilbage kan de sendes tilbage til dette. Indenfor EU gælder Dublinkonventionen, der skal sikre, at en asylansøgning kun behandles i ét EU-land. I 2004 sendte Danmark 718 asylansøgere til andre EU-lande for at få behandlet deres sag dér personer søgte om asyl i Danmark i Det er færre end i Faldet i antallet af asylansøgere skyldes dels den ændrede situation i Irak og Afghanistan og dels stramninger i lovgivningen herhjemme. I 2004 blev personer indrejst samme år eller tidligere indstillet til at få behandlet deres ansøgning om asyl her i landet. Året før var tallet og i Faldet skyldes både, at der kommer langt færre asylansøgere til landet, og at der sendes flere tilbage til andre EU-lande. 6. HVORDAN VURDERER MAN, OM EN PERSON ER FLYGTNING? Asylansøgerens historie og forklaring bliver undersøgt i asylproceduren. Det foregår både med spørgeskema og interview med tolk. Formålet er at afklare om asylansøgeren risikerer forfølgelse, hvis han eller hun rejser tilbage til sit hjemland. 13

14 En asylansøger bliver afhørt mindst én gang, og sagen bliver behandlet af Udlændingestyrelsen. Oplysningerne bliver sammenholdt med den viden, man har om situationen i hjemlandet. Også asylansøgerens troværdighed bliver vurderet. Udlændingestyrelsen finder i en del tilfælde, at asylansøgeren er helt uden chance for at få asyl i Danmark. Ansøgningen er åbenbart grundløs. Herefter kommer asylansøgeren til en personlig samtale i Dansk Flygtningehjælp. Hvis organisationen er enig i afgørelsen, bliver asylansøgeren udvist. Ellers tager Flygtningenævnet sagen op. Afslag på asyl kommer automatisk for Flygtningenævnet. Flygtningenævnet er en domstolslignende klageinstans, og afgørelsen her er endelig. Nævnet består af en formand, der er dommer, og to nævnsmedlemmer indstillet af Integrationsministeriet og Advokatrådet. I de senere år har nævnet været enig i procent af Udlændingestyrelsens afslag. Det tager gennemsnitligt knapt et år at behandle en asylsag. I ventetiden bor asylansøgerne i et asylcenter. Det kan forekomme, at asylansøgere venter op til flere år på et svar. Først når sagen er behandlet, og der er bevilliget asyl, betragtes personen som flygtning. 14

15 Udlændingestyrelsen behandlede asylsager i Heraf fik 89 procent et afslag. Året før blev der givet afslag til 78 procent af asylansøgerne. 7. BLIVER AFVISTE ASYLANSØGERE SENDT TILBAGE? Efter et afslag i Flygtningenævnet skal asylansøgeren straks forlade landet. Det er Rigspolitiet, der står for at sende de afviste tilbage skaffe pas og lave aftaler med myndighederne i hjemlandet. Men udrejsen kan trække ud på grund af forhold i hjemlandet, eller fordi den afviste ikke vil samarbejde med politiet. Forholdene i hjemlandet kan være så usikre på grund af konflikter eller egentlig krig at man ikke kan sende asylansøgere tilbage. Dette har i de sidste par år været situationen for en del afviste afghanere og irakere. Andre lande nægter at få den udrejste borger tilbage. Nogle afviste asylansøgere frygter, hvad der vil ske, når de kommer tilbage til hjemlandet, og nægter derfor at samarbejde med det danske politi om udvisning. For at få asylansøgere til at samarbejde kan de frihedsberøves, dvs. fængsles i Sandholmlejren. 15

16 I 2004 forlod asylansøgere landet enten før deres asylsag blev afgjort eller efter et afslag. Kun en ganske lille del heraf er blevet fulgt helt tilbage til hjemlandet af politiet de fleste rejser selv. Når en afvist asylansøger forlader landet, har han eller hun gennemsnitligt været i Danmark i halvandet år. I enkelte tilfælde giver integrationsministeren opholdstilladelse af menneskelige hensyn blandt andet humanitær opholdstilladelse til personer, der har fået afslag på asyl. I 2004 drejede det sig om 351 personer. Krigsforbrydere, der risikerer henrettelse i hjemlandet sendes ikke tilbage, men får heller ikke opholdstilladelse. De bliver i Danmark på tålt ophold. Disse personer retsforfølges i Danmark eller ved en international domstol. Også personer, der på grund af grov kriminalitet mister opholdstilladelsen, lever på tålt ophold, hvis de ikke kan sendes tilbage til hjemlandet. 8. HVORDAN KOMMER DE TIL DANMARK? Vejen til asyl i et andet land er fuld af forhindringer. Derfor må mange forfulgte betale agenter eller menneskesmuglere for at skaffe pas, visa og evt. hjælpe med rejseruten. De fleste flygtninge ankommer på denne måde til Danmark ved egen (og agenters) hjælp de 16

17 GELLERUPPARKEN Adil Amin med sin datter Aysha fra Gellerupparken i Århus. Foto: Henrik Schütt / Polfoto. 17

18 kaldes spontane flygtninge. Men FN hjælper også flygtninge FN-flygtninge eller kvoteflygtninge til lande udenfor nærområdet. Flygtninge bliver ofte nødt til at benytte falske pas og papirer. Det kan være forbundet med fare for forfulgte at henvende sig til myndighederne i hjemlandet for at få et pas. Danmark giver ikke visum til borgere fra en række flygtningelande, og muligheden for at søge asyl på danske ambassader blev afskaffet i Flyselskaber får bøder, hvis de medbringer passagerer uden gyldige visa. I Danmark henvender de fleste asylansøgere sig direkte til politiet i modtagecenteret Sandholm. Andre søger om asyl i Kastrup Lufthavn, hos Københavns politi på Hovedbanegården eller ved den dansk-tyske grænse. Danmark har en aftale med FN s flygtningeorganisation, UNHCR, om at modtage 500 flygtninge om året. I Danmark omtales de som FN-flygtninge eller kvoteflygtninge. Det er ofte flygtninge, der opholder sig i flygtningelejre, men som hverken har udsigt til at blive boende i dette land eller vende hjem. Nogle af dem har endvidere brug for hjælp på grund af psykiske eller fysiske lidelser. Kvoteflygtninge vælges ud af Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp. De får rejsen betalt af den danske stat og skal ikke søge om asyl når de kommer til Danmark. 18

19 9. HVOR MANGE FLYGTNINGE ER DER I DANMARK? Der findes ingen præcis opgørelse over, hvor mange flygtninge der er i Danmark. Siden Ungarnkrisen i 1956 og frem til 1. januar 2005 har mennesker fået asyl i Danmark. Ud af denne gruppe er nogle rejst hjem igen, andre er blevet danske statsborgere, og endelig er nogle døde. I perioden har flygtninge fået familiemedlemmer hertil. 5 procent af befolkningen i Danmark er udenlandske statsborgere, men langtfra alle er kommet til landet som flygtninge. Pr. 1. januar 2005 var der udenlandske statsborgere i Danmark, som kom fra flygtningelande. Flygtningelande er de lande, hvorfra der indenfor de sidste 10 år er kommet mange mennesker, som har fået asyl. Flygtninge og slægtninge til flygtninge udgør dermed 29 procent af alle udenlandske statsborgere her i landet. Det samlede antal personer med udenlandsk baggrund - indvandrere, flygtninge og deres børn - udgør 8,4 procent af befolkningen i 2005, i alt personer. 39 procent heraf er danske statsborgere. Danmark har modtaget flygtninge fra omkring 70 lande i verden. De største flygtningegrupper i landet er kommet fra det tidligere Jugoslavien, Somalia, Irak, Afghanistan, 19

20 INTETGRATION Hali Mohamud Indhayare, SOSU-assistent på lokalcentret Fuglebakken & Bjerggården i Århus. Foto: Mette Bengaard. 20

21 Sri Lanka, Vietnam, Iran samt statsløse palæstinensere fra Libanon. Af det samlede antal opholdstilladelser i 2004 blev 41 procent givet til flygtninge fra Afghanistan, Serbien og Montenegro. Bosnien-Hercegovina, Irak og Rusland. 10. HVOR MEGET BRUGER DET DANSKE SAMFUND PÅ FLYGTNINGE? På finansloven for 2005 er der regnet med en samlet udgift til flygtninge og indvandrere i Danmark på 2,65 mia. kr. Dette går blandt andet til modtagelse af flygtninge og integration. Flygtninge bidrager også positivt til samfundsøkonomien, fx ved at betale skat. Den tilsvarende udgift var i ,94 mia. kr. Flygtninge er som andre borgere i Danmark en del af den samlede samfundsøkonomi med udgifter og indtægter. Udgifterne til fx kontanthjælp, uddannelse, sundhedsvæsen og boligstøtte afhænger blandt andet af alderssammensætning, helbredstilstand og mulighederne for at få arbejde. 21

22 11. HVAD LEVER FLYGTNINGENE AF? Flygtninge, der ikke har arbejde, kan få økonomisk hjælp af kommunen. I de første syv år i Danmark er taksterne for hjælpen procent lavere end den kontanthjælp, som andre borgere får. For eksempel er starthjælpen til et par med to børn på kr. om måneden (takster januar 2005). På kontanthjælp ville et tilsvarende par få kr. Taksterne er bruttobeløb før betaling af skat. Starthjælp er ligesom kontanthjælp betinget af, at modtageren er villig til at tage et arbejde, søger efter job og deltager i beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Flygtninge har ret og pligt til at deltage i et 3-årigt introduktionsprogram med danskundervisning, undervisning om det danske samfund samt forskellige former for beskæftigelsestilbud. Starthjælpen udgør januar 2005 følgende månedlige beløb (bruttobeløb før betaling af skat): Unge under 25: Hjemmeboende Udeboende kr kr. 22

23 Voksne: Enlige uden børn Par uden børn Forsørgertillæg pr. barn: Enlige Par Højst to tillæg pr. husstand kr kr kr kr. Asylansøgerens udgifter til logi, kost, tøj og sundhedsydelser dækkes af Udlændingestyrelsen. Asylansøgere får udbetalt penge til de daglige udgifter som mad og tøj. Beløbet afhænger af alder og familiestørrelse. For eksempel kan en enlig voksen uden børn få udbetalt i alt 64,46 kr. pr. dag (januar 2005). Asylansøgere har pligt til at udføre opgaver på asylcenteret fx rengøring samt deltage i undervisning og aktivering. 12. KOMMER FLYGTNINGE I ARBEJDE? Mange flygtninge kommer i arbejde efter en kortere eller længere periode i Danmark. Flygtninge har sværere ved at få arbejde end andre borgere og færre flygtninge står til rådighed for arbejdsmarkedet. Flygtninge har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, fordi deres kvalifikationer ikke altid er efterspurgte, på grund af psykiske følger af flugten og fordi de mangler netværk - men i en 23

24 FRIVILLIGARBEJDE Lektiehjælp i Svebølle. Foto: Merete Biltzing. 24

25 række tilfælde også fordi arbejdspladserne ikke er åbne for mennesker med udenlandsk baggrund. Flygtninge taber ofte flere år i forbindelse med forfølgelse og flugt. Mange har på grund af forfølgelse afbrudt en uddannelse eller været udenfor arbejdsmarkedet i kortere eller længere tid. Dertil kommer, den tid det tager, før flygtninge har lært dansk på et vist niveau. Op imod hver tredje flygtning er mere eller mindre traumatiseret på grund af oplevelser i hjemlandet, tabet af pårørende eller længere tids adskillelse fra ægtefælle og børn. Traumatiserede kan i en længere periode have svært ved at lære dansk og passe et almindeligt job. Arbejdsløsheden blandt personer med udenlandsk baggrund er højere end for den øvrige befolkning, men har dog været faldende i nogle år. Pr. 1. januar 2003 var arbejdsløsheden 12 procent for flygtninge og indvandrere fra udviklingslandene og 4 procent for personer af dansk oprindelse. Erhvervsfrekvensen altså den del af arbejdsstyrken, der står til rådighed for arbejdsmarkedet er 53 procent for flygtninge og indvandrere fra udviklingslande og 80 procent for den del af befolkningen der har dansk oprindelse. 25

26 Tilknytningen til arbejdsmarkedet øges jo længere tid, man har opholdt sig i Danmark, og børn af flygtninge har langt større tilknytning end deres forældre. Kvinder har svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end mændene. 13. LÆRER DE DANSK? Flygtninge får danskundervisning som led i et 3-årigt introduktionsprogram. Hvor godt den enkelte flygtning taler og skriver dansk efter tre år, afhænger blandt andet af helbred, uddannelse fra hjemlandet, tilknytning til en arbejdsplads og netværk i lokalsamfundet. Undervisningen foregår på tre forskellige niveauer, afhængig af erhvervsplaner samt skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet. Flygtninge skal følge danskundervisningen for at få varig opholdstilladelse efter syv år. Dansk statsborgerskab kræver, at man har bestået en danskprøve. En del flygtninge har så store fysiske og psykiske lidelser, at de må fritages for at deltage i danskundervisningen helt eller delvis. Årsagen kan være tortur, fængsling og lange perioder under meget usikre og ringe levevilkår. Børn og unge, som har fået opholdstilladelse, har ret til at komme i folkeskole. Der er forskellige muligheder for 26

27 at støtte deres danskindlæring i forbindelse med indslusning i folkeskolen, blandt andet i modtageklasser. Småbørn skal tilbydes sprogstimulering fra 3-årsalderen. Formålet er at forbedre deres danske sprog og dermed give dem en bedre skolestart. Asylansøgere skal på asylcentrene deltage i undervisning og aktivering. Undervisningen har et omfang på gennemsnitligt 10 timer pr. uge og består af undervisning i dansk eller engelsk samt undervisning i danske kultur- og samfundsforhold. Børn går i skole på centrene. Undervisningen skal svare til undervisningen af tosprogede elever i folkeskolen. Undervisningssproget er dansk med undtagelse af timer i modersmål og andre fremmedsprog. 14. HVOR I DANMARK BOR FLYGTNINGENE? Indvandrere og flygtninge bor især omkring København og andre større byer. Når flygtningene har fået asyl, bestemmer Udlændingestyrelsen, hvilken kommune de skal bo i under det treårige introduktionsprogram. Målet er en mere ligelig fordeling af flygtninge og indvandrere i landets kommuner. 27

28 Kommunen skal anvise en bolig til nyankomne flygtninge. Hvis en flygtning vil flytte til en anden kommune inden for de første tre år, skal det godkendes af tilflytningskommunen. Hvis en flygtning flytter uden godkendelse, så mister han eller hun retten til at følge introduktionsprogrammet, og kommunen kan nedsætte eller stoppe udbetaling af den økonomiske hjælp. 52 procent af landets flygtninge og indvandrere bor i hovedstadsregionen, mens kun 34 procent af Danmarks samlede befolkning bor i denne region. Københavns kommune har det største antal indvandrere og flygtninge, nemlig Det svarer til en femtedel af alle indvandrere og flygtninge i Danmark. Andelen af flygtninge og indvandrere er især stor i kommunerne Ishøj (27 procent), Brøndby (22 procent) og Albertslund (22 procent). Siden 1980 og særligt i 1990erne er der sket en koncentration af flygtninge og indvandrere i etageboliger. 74 procent af flygtninge og indvandrere fra udviklingslande bor i etageboliger og 23 procent i enfamiliehuse. For den øvrige befolkning bor 27 procent i etageboliger og 70 procent i enfamilieshuse. 28

29 ASYLANSØGERE Irakisk bager i asyllejren i Hjallelse på Fyn. Foto: Lars Skaaning / Polfoto 29

30 15. KAN DE FÅ FAMILIEN HERTIL? Flygtninge kan få deres ægtefælle til landet, hvis parret var gift før indrejsen i Danmark. Flygtninge kan som hovedregel også få børn under 18 år til Danmark. Voksne børn og forældre til flygtninge kan ikke komme til Danmark. For alle i Danmark gælder det, at man skal opfylde en række krav for at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark. Man skal bl.a. kunne forsørge ægtefællen, have egen bolig af en vis størrelse og være over 24 år. Parret skal samlet have større tilknytning til Danmark end til noget andet land. Flygtninge gift før flugten kan undtages fra kravene. Ægtefællen kan ikke komme til Danmark, hvis ægteskabet er indgået under tvang, eller der er tale om proforma ægteskab. I 2003 blev i alt personer ført sammen med familie i Danmark, heraf 41 procent til familie af flygtninge. I 2004 var det samlede antal procent heraf til familie af flygtninge. 30

31 16. KAN BØRN VÆRE FLYGTNINGE? Ja, hvert år kommer der børn under 18 år til Danmark uden deres forældre, som uledsagede flygtningebørn. I 2004 var der 61 registrerede uledsagede børn, der søgte asyl. Af disse mindreårige asylansøgere var 70 procent mellem 15 og 17 år. Uledsagede flygtningebørn kan få asyl i Danmark eller opholdstilladelse efter en særlig bestemmelse i udlændingeloven. I 2001 og 2002 fik ca. 100 børn opholdstilladelse i hvert af årene.tallet for 2003 faldt til 20 og i 2004 var det 21. Uledsagede børn har ikke ret til at få deres forældre og anden familie hertil. Hvis forældrene kommer til Danmark, betragtes børnene ikke længere som alene - hvis forældrene får asyl, forbliver de alle i Danmark. Hvis de får afslag, sendes alle hjem. 17. ER DER FLERE MÆND END KVINDER DER FLYGTER? Nej, ifølge FN's Flygtningeorganisation, UNHCR, er ca. 50 procent af alle flygtninge kvinder. Af de asylansøgere der kom til Danmark i 2004 er 33 procent kvinder. Kvinder udsættes ofte for overgreb, netop fordi de er kvinder. Det kan være omskæring, voldtægt, tvangsæg- 31

32 teskab, tvangsabort, brudebrænding m.m. Der ville sandsynligvis være flere kvindelige asylsøgere i de vestlige lande, hvis man kunne få asyl for disse overgreb. FN's Flygtningeorganisation har i mange år slået til lyd for, at kvinder, der flygter på grund af kønsrelaterede overgreb, skal kunne få asyl. 18. ER FLYGTNINGE KRIMINELLE? Mens 2,3 procent af hele befolkningen blev dømt for en lovovertrædelse i 2002, var tallet for indvandrere og flygtninge 4,5 procent og 8,7 procent for deres børn. Da grupperne er meget forskelligt sammensat, hvad angår fx alder og indkomst, kan man ikke umiddelbart sammenligne tallene. Flygtninge og indvandrere lever gennemsnitligt under dårligere sociale forhold end resten af befolkningen, og gruppen af unge er større blandt flygtninge og indvandrere end i den samlede danske befolkning. Disse to faktorer medfører generelt større grad af kriminalitet. Kriminalitetshyppigheden blandt udlændinge falder kraftigt med alderen, ligesom det er tilfældet blandt danskerne, og fra 50-års alderen er den på niveau med den øvrige befolkning. 32

33 Andre undersøgelser peger på, at risikoen for at blive anholdt er større for personer med udenlandsk baggrund end for andre borgere. Også for noget de ikke senere kan dømmes for. Det kan være medvirkende til billedet af, at unge mænd fra etniske minoriteter er mere kriminelle end unge danskere. Asylansøgere, der begår kriminalitet kan fængsles. Også for butikstyveri og andre forseelser som normalt ikke straffes med fængselsstraf. 19. HVEM ARBEJDER MED FLYGTNINGE I DANMARK? Både offentlige myndigheder, private humanitære samt faglige organisationer arbejder med modtagelse og integration af flygtninge. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (Integrationsministeriet) har det overordnede ansvar for alt, hvad der vedrører flygtninge i Danmark. Udlændingestyrelsen hører under dette ministerium. Kommunerne har ansvaret for integrationen af flygtninge i de første tre år, efter de har fået asyl. Kommuner og amter aftaler indbyrdes, hvor mange flygtninge, det enkelte amt 33

34 REPATRIERING Muharem og Zlato Besirevic er tilbage i deres gamle hus i Banja Luka. Foto: Poul Chr. Poulsen / Polfoto. 34

35 og den enkelte kommune skal tage imod. Hvis de ikke kan blive enige, fastsætter Udlændingestyrelsen kvoterne. Kommunerne står for et treårigt introduktionsprogram. Kommunen og den enkelte flygtning eller familiesammenførte indgår en kontrakt om rettigheder og pligter, og flygtninge skal deltage aktivt i introduktionsprogrammet for at få udbetalt penge. Introduktionsprogrammet består af danskundervisning og undervisning i samfundsforståelse samt aktiviteter rettet mod uddannelse eller arbejdsmarkedet (vejledning og opkvalificering, virksomhedspraksis eller ansættelse med løntilskud). Flygtninge skal deltage i introduktionsprogrammet for at få varig opholdstilladelse. Kommunerne kan også tilbyde selvforsørgende personer virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Målet er at få alle i den erhvervsaktive alder i gang med en uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet. Flygtninge kan almindeligvis ikke flytte til en anden kommune under introduktionsperioden. Dansk Røde Kors, Beredskabsstyrelsen og et par kommuner driver de centre, som asylansøgerne bor i, når de kommer til Danmark. Centrene ligger spredt over hele Danmark, og her bor asylansøgerne i den tid, det tager at behandle deres sag. Dansk Flygtningehjælp er en privat, humanitær organisation, der blandt andet giver konsulentbistand til kommu- 35

36 nerne, har sprogskoler, støtter frivilligt, lokalt integrationsarbejde og rådgiver asylansøgere og flygtninge. Dansk Flygtningehjælp deltager desuden i asylproceduren, hjælper flygtninge, der vil vende tilbage til hjemlandet, oplyser om flygtningeforhold og har en tolkeservice. Det internationale arbejde er i dag Flygtningehjælpens største indsatsområde. Indtil 1999 havde Dansk Flygtningehjælp ansvaret for et modtageprogram for flygtninge. Andre organisationer, herunder bl.a. Mellemfolkeligt Samvirke og Ældre Sagen deltager ligeledes i integrationsarbejdet. Også fagbevægelsen og Dansk Arbejdsgiverforening har engageret sig i dette arbejde. 20. REJSER FLYGTNINGENE HJEM IGEN? Siden 1990 er 3200 flygtninge i Danmark frivilligt vendt tilbage til deres hjemland. Mange flygtninge har et ønske eller en drøm om at vende tilbage til det oprindelige hjemland - at repatriere. Repatriering betyder, at man frivilligt vender tilbage til hjemlandet med henblik på at bosætte sig dér. For flygtninge er det en vanskelig beslutning at vende tilbage. Der skal tages stilling til sikkerheden i landet, til job, bolig og økonomi. Med i beslutningen er også fami- 36

37 lierelationer i hjemlandet, oplevelser før og under flugten, og ikke mindst hvad repatriering vil betyde for ens børn. Men først og fremmest er muligheden for at vende hjem i sikkerhed uden yderligere trusler om forfølgelse altafgørende for den enkeltes beslutning. Repatrieringsloven i Danmark giver flygtninge mulighed for at få økonomisk støtte til hjemrejse og til etablering i hjemlandet. Ældre og syge flygtninge, der ønsker at vende hjem, kan få økonomisk hjælp i op til fem år eller en lidt lavere ydelse resten af deres liv. Inden for de første tolv måneder kan flygtninge vende tilbage til Danmark, hvis beslutningen fortrydes. Årsagerne til at nogle fortryder, kan blandt andet være chikane eller forfølgelse i hjemlandet, eller at det ikke er muligt at skabe et eksistensgrundlag. Dansk Flygtningehjælp rådgiver om vilkårene og situationen i hjemlandene og mulighederne for at få økonomisk støtte til at vende tilbage. Dansk Flygtningehjælp støtter endvidere den enkeltes overvejelser og medvirker i forberedelse og planlægning af flygtningenes individuelle repatriering. Dansk Flygtningehjælp støtter flere steder i verden hjemvendte flygtninge fx med genopbygning af huse, skoler og brønde. 37

25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE

25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE 25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE 2 0 0 7 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID 25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE Revideret januar 2007 Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal 1300København

Læs mere

FLYGTNINGE I DANMARK ASYL DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID

FLYGTNINGE I DANMARK ASYL DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID FLYGTNINGE I DANMARK ASYL DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID Flygtninge i Danmark Asyl Redaktionen afsluttet i april 2006 Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal 1300 København K Tlf.

Læs mere

din vej [ navn:... ] informationspjece om det danske asylsystem til uledsagede mindreårige asylansøgere

din vej [ navn:... ] informationspjece om det danske asylsystem til uledsagede mindreårige asylansøgere din vej [ navn:..................................... ] informationspjece om det danske asylsystem til uledsagede mindreårige asylansøgere DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID 2 KÆRE ASYLANSØGER

Læs mere

25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE

25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE 25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE 2015 1 FORORD Hvem er flygtning? Bliver afviste asylansøgere sendt hjem? Hvor mange mennesker er på flugt? 25 spørgsmål og svar om flygtninge Revideret september 2015

Læs mere

N o t a t. Flygtninges vej fra grænsen til et job i Danmark

N o t a t. Flygtninges vej fra grænsen til et job i Danmark N o t a t Arbejdsmarkedskontor Øst 18. februar 2016 Flygtninges vej fra grænsen til et job i Danmark Dette notat giver et overblik over de mange forskellige instanser og indsatser, den enkelte flygtning

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE

25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE 25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE 2015 1 25 spørgsmål og svar om flygtninge Revideret september 2015 Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal 1300 København K Tlf: 3373 5000 Mail: drc@drc.dk Hjemmeside:

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

på flugt - et aktivitetsforløb om flygtninge Undervisning, Amnesty International

på flugt - et aktivitetsforløb om flygtninge Undervisning, Amnesty International på flugt - et aktivitetsforløb om flygtninge Undervisning, Amnesty International Indholdsfortegnelse På Flugt 3 Lærervejledning 3 Amnesty Internationals flygtningepolitik 3 Undervisningsmaterialets målgruppe

Læs mere

25 spørgsmål og svar om flygtninge

25 spørgsmål og svar om flygtninge 25 spørgsmål og svar om flygtninge 2012 Forord Hvem er flygtning? Bliver afviste asylansøgere sendt hjem? Hvor mange mennesker er på flugt? 25 spørgsmål og svar om flygtninge Revideret medio 2012 Dansk

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

Flygtningelande 2007

Flygtningelande 2007 Flygtningelande 2007 Dækningsgrad på baggrund Asylprocent Danmarks Statistik har dannet en ny variabel for indvandrere og efterkommere, som det er nærmere beskrevet i i Danmark 2008, kapitel 2. For at

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

HeForShe, Ankestyrelsen 16. november 2016 Flygtninge, integration og ligestilling Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge

HeForShe, Ankestyrelsen 16. november 2016 Flygtninge, integration og ligestilling Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge HeForShe, Ankestyrelsen 16. november 2016 Flygtninge, integration og ligestilling 17-11-2016 DFH Integration 17-11-2016 Side 2 Når ligestilling bliver et spørgsmål om integration Når integration bliver

Læs mere

25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE

25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE 25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE 2016 1 25 spørgsmål og svar om flygtninge Revideret december 2016 Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal 1300 København K Tlf: 33 73 50 00 Mail: drc@drc.dk Hjemmeside:

Læs mere

ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE

ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE ASYLANSØGERE Arbejdet i Røde Kors Børnesamdriften RØDE 1 UMA EN DEFINITION Når udlændinge under 18 år kommer til Danmark og søger asyl uden deres forældre eller andre voksne, som

Læs mere

Foreningen af Udlændingeretsadvokater - FAU

Foreningen af Udlændingeretsadvokater - FAU Foreningen af Udlændingeretsadvokater - FAU Hersegade 8, 4000 Roskilde, tlf. 46357322, mail: epost@anderschrjensen.dk, www.fauadv.dk Til Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration. J. nr. 2008/4009-03

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 4. november 2005 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 18 % har udenlandsk

Læs mere

Dokument- og personelfalsk i forbindelse med en udlændings indrejse og ophold i Danmark

Dokument- og personelfalsk i forbindelse med en udlændings indrejse og ophold i Danmark Dokument- og personelfalsk i forbindelse med en udlændings indrejse og ophold i Danmark Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: dokumentfalsk;dokumentmisbrug;udlændinge;påtale og påtaleundladelse; Offentlig

Læs mere

Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk

Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk Flygtningehjælp Dagens program > Flygtninges ankomst til Danmark

Læs mere

Udlændingenævnet har i sit høringssvar også efterlyst en mere detaljeret beskrivelse af undtagelserne.

Udlændingenævnet har i sit høringssvar også efterlyst en mere detaljeret beskrivelse af undtagelserne. TALEPAPIR 2. D E C E M BER 2 0 1 4 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 72/2014 DEN 2.12.2014 J. NR. FORETRÆDE FOR UUI, MIDLERTIDIG BESKYTTELSESSTATUS Regeringen har på flere punkter ændret lovforslaget i lyset af

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Om meddelelse af humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 b, stk. 1, i 4. kvartal 2011.

Om meddelelse af humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 b, stk. 1, i 4. kvartal 2011. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 80 Offentligt NOTAT Dato: 20. februar 2012 Kontor: Udlændingekontoret Sagsnr.: 09/05239 Filnavn: NOTAT Sagsbeh.: CKO Om meddelelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 Sag 178/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 4.

Læs mere

Modtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte

Modtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Modtagelse af flygtninge i Danmark Hvad krig gør ved mennesker Psykiatridage København - 10. november 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Oplæggets pointer Flygtningene

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015.

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Aktstykke nr. 109 Folketinget 2014-15 Afgjort den 19. marts 2015 Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Justitsministeriet. København,

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Notat om mulighederne for at give irakiske asylansøgere opholdstilladelse

Notat om mulighederne for at give irakiske asylansøgere opholdstilladelse Notat om mulighederne for at give irakiske asylansøgere opholdstilladelse Udarbejdet oktober 2007, Asylafdelingen Baggrund I en årrække har det været umuligt at tilbagesende afviste asylansøgere fra Irak.

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

7. november 2014 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING. Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566

7. november 2014 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING. Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566 www.amnesty.dk amnesty@amnesty.dk 7. november 2014 Amnesty Internationals bemærkninger til udkast til

Læs mere

Dansk Flygtningehjælp

Dansk Flygtningehjælp Skjal 4, undirskjal a Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal, Postboks 53, 1002 København K Indenrigsministeriet Christiansborg Slotsplads 1 DK-1218 København K Att.: Hans B. Thomsen Dato DF J.nr.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Gennemgang af flygtninge og integrationsområdet Baggrund Med udgangspunkt i et ønske fra et medlem

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 1. Indledning Integrationsministeriet gennemførte i 2003 en analyse af integrationen af kvoteflygtninge, som ankom til Danmark i perioden 1997-2001. Analysen

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE,

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.11 August 2000 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, 1991-2000 x 6,7 % af befolkningen i Århus Kommune er udenlandske statsborgere. Antallet

Læs mere

Retssikkerhed på integrationsområdet

Retssikkerhed på integrationsområdet Retssikkerhed på integrationsområdet Retssikkerhed i den sociale sektor Christiansborg onsdag d. 6. maj 2009 Mette Blauenfeldt ~ Dansk Flygtningehjælp Flygtningepolitik til indvandringspolitik Nedtoning

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik august 2006 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 1. juli 2006 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk

Læs mere

Manglende begrundelse ved afgørelse om asyl

Manglende begrundelse ved afgørelse om asyl Manglende begrundelse ved afgørelse om asyl Kritiseret, at Flygtningenævnets begrundelse for ikke at anse en udlænding for forfulgt på en måde, der berettigede til opholdstilladelse efter udlændingelovens

Læs mere

HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS SPECIALE 2003 1.1 FORMÅL... 4 1.2 MÅLGRUPPE... 5 1.3 METODE... 5 1.4 EMNEAFGRÆNSNING... 5 1.5 SPECIALETS OPBYGNING...

HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS SPECIALE 2003 1.1 FORMÅL... 4 1.2 MÅLGRUPPE... 5 1.3 METODE... 5 1.4 EMNEAFGRÆNSNING... 5 1.5 SPECIALETS OPBYGNING... 1 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅL... 4 1.2 MÅLGRUPPE... 5 1.3 METODE... 5 1.4 EMNEAFGRÆNSNING... 5 1.5 SPECIALETS OPBYGNING... 5 2 ASYL I DANMARK... 7 2.1 HVEM KAN SØGE, OG HVOR SØGER MAN?... 7 2.2 PROCEDURE

Læs mere

Dansk Røde Kors Kulturhuset. asylum seekers information group. Photo: Nurali

Dansk Røde Kors Kulturhuset. asylum seekers information group. Photo: Nurali Dansk Røde Kors Kulturhuset asylum seekers information group Photo: Nurali Velkommen til ASIGgruppen Velkommen til ASIG-gruppen ASIG-gruppen er glad for, at du er med i vores team! Vi er sikre på, at du

Læs mere

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN UDGIFTER TIL ASYL OG FAMILIESAMMENFØRING 10 9 8 7 MIA. KR. I 2014 kom 14.800 asylansøgere til Danmark.1 Det er det højeste antal i mere

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011 11. juni 015 Sådan har partierne stemt om udlændingepolitik siden valget i 011 Om præcis en uge skal vi til stemmeurnerne og afgøre, hvem der skal lede Danmark de næste 4 år. Men hvad mener de enkelte

Læs mere

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst fordelt på udrejseform i forbindelse med den seneste registrerede udrejse/udsendelse i perioden ' '` 1 Afghanistan 3 52 26 373 6 103 2 16 37 544 Albanien... 1. 3... 4 Algeriet. 6 4 83 1 46 1 1 6 136 Armenien.

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Udlændinge Styrelsen. Nøgletal på udlændingeområdet

Udlændinge Styrelsen. Nøgletal på udlændingeområdet Udlændinge Styrelsen Nøgletal på udlændingeområdet 2002 Nøgletal på udlændingeområdet 2002 Ansvarshavende redaktør: Direktør Grethe Løgstrup Udgivet af Udlændingestyrelsen Informationsenheden Ryesgade

Læs mere

Spørgsmål og svar om flygtninge i Gentofte Kommune

Spørgsmål og svar om flygtninge i Gentofte Kommune Spørgsmål og svar om flygtninge i Gentofte Kommune Her er svar på de nogle de oftest stillede spørgsmål om flygtninge i Gentofte Kommune. Har du mere generelle spørgsmål til flygtninge, kan du gå ind på

Læs mere

Uledsagede mindreårige asylansøgere

Uledsagede mindreårige asylansøgere Uledsagede mindreårige asylansøgere Opdateret: marts 2005 Udarbejdet af Eva Green Meinel, Asyl og Repatriering 1. Baggrund Definition på en uledsaget mindreårig asylansøger En uledsaget mindreårig asylansøger

Læs mere

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN ARBEJDSPAPIR 115 IMMIGRATION OG INTEGRATION AUGUST 2016 De illegale indvandrere i Danmark Arbejdspapir 115 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Ændring af repatrieringsloven

Ændring af repatrieringsloven Ændring af repatrieringsloven Marts 2010 Quickguide Nye muligheder for økonomisk støtte ved frivillig tilbagevenden til en udlændings hjemland eller tidligere opholdsland Ændring af repatrieringsloven

Læs mere

Indvandringens historie

Indvandringens historie Indvandringens historie Den tidlige indvandring I tidens løb har mange forskellige folkeslag slået sig ned i Danmark. Fremmede der gennem historien er blevet modtaget meget forskelligt efter hvor rige

Læs mere

Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt

Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt Integrationsprogramg p g Integrationskontrakt Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt Mål: sikre

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere

Retfærdige grænser for flygtninge og indvandrere. Liberal Alliances udspil til en ny udlændingepolitik

Retfærdige grænser for flygtninge og indvandrere. Liberal Alliances udspil til en ny udlændingepolitik Retfærdige grænser for flygtninge og indvandrere Liberal Alliances udspil til en ny udlændingepolitik 01 Spørgsmålene om indvandrere og flygtninge og deres ophold i Danmark, hvad enten opholdet er kortvarigt

Læs mere

Modtagelse af flygtninge i Danmark Temadag på Sprogcenter Nordsjælland, Hillerød 1. august 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge,

Modtagelse af flygtninge i Danmark Temadag på Sprogcenter Nordsjælland, Hillerød 1. august 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Modtagelse af flygtninge i Danmark Temadag på Sprogcenter Nordsjælland, Hillerød 1. august 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp DFH Integration hvem er vi Dagens

Læs mere

Dokument- og personelfalsk

Dokument- og personelfalsk Dokument- og personelfalsk Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: dokumentfalsk;dokumentmisbrug;udlændinge;påtale og påtaleundladelse; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.4.2016 Status: Gældende Udskrevet:

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Opholdstilladelse som familiesammenført

Opholdstilladelse som familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Pas- og Forlængelseskontoret Center for Asyl og Familiesammenføring Dato: 20. januar 2009 Sagsbehandler:

Læs mere

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt.

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Befolkning Folketallet har været stigende fra 1990 til, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Den 1. januar boede der 183.912 personer i Odense Kommune, svarende til 3,5 procent af hele danmarks

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3)

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Ansøgningsskema Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til at bo

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 319 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 319 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 319 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Tal på udlændingeområdet pr. 31.01.2010. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser.

Tal på udlændingeområdet pr. 31.01.2010. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser. Tal på udlændingeområdet pr. 31.01. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser. Indholdsfortegnelse Generel introduktion til tal på udlændingeområdet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2014-15 Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Espersen (DF) Forslag

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Nils Holtug Centre for Advanced Migration Studies Afdeling for filosofi Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Dias 1 Hvilke etiske

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen Velkommen til Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen 1 Programmet: Velkommen v/borgmester Morten Slotved Flygtningesituationen fra globalt til lokalt perspektiv Hørsholm Kommunes integrationsansvar

Læs mere

Godt at vide som frivillig. Kære frivillig

Godt at vide som frivillig. Kære frivillig Kære frivillig Vi er glade for, at du har valgt at blive frivillig på vores asylcenter. Vi har samlet dette materiale for at klæde dig på til at indgå i hverdagen på asylcentret, for som frivillig er det

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Fredericia 8. april 2016 Flygtningebørn og -unge

Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Fredericia 8. april 2016 Flygtningebørn og -unge Side 1 Fredericia 8. april 2016 Flygtningebørn og -unge Side 2 DFH Integration Side 3 Program 1. Flygtningesituationen i verden og i Danmark 2. Reaktioner på vold, krig og flugt traumer og PTSD 3. Mødet

Læs mere

Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal?

Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal? Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal? Diskussionsoplæg til mødet i Nordisk Udlændingeudvalg, den 3. maj 25, Island (dagsordenspunkt 4) Asylansøgertallet

Læs mere

Ny type statistik på asylområdet: Forløbsanalyser i spontane asylsager

Ny type statistik på asylområdet: Forløbsanalyser i spontane asylsager Udlændinge Styrelsen US Statistikserie nr. 1, 2002 Ny type statistik på asylområdet: Forløbsanalyser i spontane asylsager I denne publikation gives på baggrund af en række foreløbige tal et overblik over,

Læs mere

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement

Verdensborger. Hjem. Målgruppe: Spejdere og seniorer. Varighed: 4 trin + et engagement Verdensborger Hjem Målgruppe: Spejdere og seniorer Årstid: Hele året. Evt. i forbindelse med Spejderhjælpsugen Varighed: 4 trin + et engagement Hjem - niveau 1 og 2 - trin for trin Danske pigespejdere

Læs mere

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor J. nr.: 2002/4109-2 Notat om anvendelse af henholdsvis 24 års kravet, jf. udlændingelovens 9, stk.

Læs mere

Udkast til. bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge

Udkast til. bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge Udkast til bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge I medfør af 9, 10, stk. 7, og 12, stk. 7, i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1094 af 7.

Læs mere

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier Børn i flygtningefamilier Sundhedsplejens indsatser I arbejdet med udsatte børn og deres familier DPU 12. Maj. 2015 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Mette Blauenfeldt,

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 24. august 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 24. august 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 24. august 2012 Sag 58/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Niels Rex, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Århus den 13. juli 2011 og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Lovforslag nr. L 87 Folketinget 2015-16 Fremsat den 10. december 2015 af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Udskydelse af retten

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration

Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration 21. august 2008 Oversigt over EU-domme om familiesammenføring og fri bevægelighed Denne note søger at give

Læs mere

Modtagelse af flygtninge i Danmark Temakonference, Danske erhvervsskoler og -gymnasier, tirsdag 20. sept Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte

Modtagelse af flygtninge i Danmark Temakonference, Danske erhvervsskoler og -gymnasier, tirsdag 20. sept Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Modtagelse af flygtninge i Danmark Temakonference, Danske erhvervsskoler og -gymnasier, tirsdag 20. sept. 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Oplæggets pointer

Læs mere

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr. 2007/5001

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JANUAR 2003

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JANUAR 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.02 Februar 2003 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JANUAR 2003 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med

Læs mere