25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE"

Transkript

1 25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID

2 25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE Revideret marts 2005 Frivilligafdelingen Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal Postboks København K Tlf Fax: Hjemmeside: Redaktion: Ole Hjulmand Ansvarshavende redaktør: Susse Maria Holst Tryk: SpecialTrykkeriet Viborg Oplag: ISBN: Forsidefoto: Internt fordrevne flygtninge fra Totota i Liberia. Foto: Pewee Flomoku / Polfoto

3 FORORD Hvor mange flygtninge er der i verden? Og hvem kan komme her til Danmark? Kan flygtninge få hele deres familie med? Og kan de få arbejde her i landet? Debatten om flygtninge foregår alle vegne. Blandt skoleelever og pensionister, på arbejdet og i fritiden, til familiefest og i medierne. 25 spørgsmål og svar om flygtninge giver korte og faktuelle svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om flygtninge. Den kan bruges af alle, der vil deltage i debatten om flygtninges forhold, af frivillige og andre der møder flygtninge i hverdagen og af de ældste elever i folkeskolen. 25 spørgsmål og svar om flygtninge er opdateret i marts 2005 væsentlige ændringer i lovgivningen samt ny statistik kan findes på Dansk Flygtningehjælps hjemmeside, flygtning.dk./om flygtninge.

4 INTEGRATION Bashir Ahmed Barrow, maskinarbejder på en masinfabrik i Herning. Foto: Mette Bengaard. 4

5 INDHOLD SIDE 1. Hvem er flygtning? 6 2. Hvad er forskellen på en flygtning og en indvandrer? 7 3. Hvorfor tager Danmark imod flygtninge? 8 4. Hvorfor hjælper vi ikke ude i verden i stedet for her? Kan alle søge asyl i Danmark? Hvordan vurderer man, om en person er flygtning? Bliver afviste asylansøgere sendt tilbage? Hvordan kommer de til Danmark? Hvor mange flygtninge er der i Danmark? Hvor meget bruger det danske samfund på flygtninge? Hvad lever flygtninge af? Kommer flygtninge i arbejde? Lærer de dansk? Hvor i Danmark bor flygtningene? Kan de få familien hertil? Kan børn være flygtninge? Er der flere mænd end kvinder der flygter? Er flygtningene kriminelle? Hvem arbejder med flygtninge i Danmark? Rejser flygtningene hjem igen? Kan en flygtning blive tvunget til at rejse tilbage? Bliver flygtninge danske borgere? Hvor mange flygtninge er der i verden? Hvorfor bliver de ikke i nabolandene? Hvor mange flygtninge søger asyl i Europa? 42 Flygtningestatistik 44 Links og mere viden 56 Stikordsregister 57

6 1. HVEM ER FLYGTNING? En flygtning er et menneske, der er forfulgt og derfor har forladt sit land. En flygtning risikerer at miste livet, blive fængslet og tortureret eller få krænket sine menneskerettigheder på andre måder i hjemlandet. I FN s Flygtningekonvention fra 1951 defineres en flygtning som en person, der "som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til eller - på grund af sådan frygt - ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse". De flygtninge, som opfylder bestemmelserne i konventionen, kaldes konventionsflygtninge. Mange forfulgte krydser ikke en grænse, men flygter indenfor grænserne af deres eget land. Disse flygtninge kaldes for internt fordrevne. Deres behov for hjælp og beskyttelse ligner ofte flygtninges. Flygtninge der opfylder betingelserne i Flygtningekonventionen kan få asyl i Danmark. Derudover kan flygtninge, der af andre grunde end dem der er nævnt i Flygtningekonventionen risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig behandling eller straf i deres hjemland få beskyttelsesstatus i Danmark. De fleste europæiske lan- 6

7 de har en lovgivning, der på denne måde dækker mere end Flygtningekonventionen. Danmark giver ikke asyl til mennesker, der alene er flygtet på grund af naturkatastrofer, fattigdom, sult eller ringe levevilkår i øvrigt. 2. HVAD ER FORSKELLEN PÅ EN FLYGTNING OG EN INDVANDRER? En flygtning forlader sit land på grund af forfølgelse, mens en indvandrer rejser af egen fri vilje eller på grund af dårlige levevilkår i hjemlandet. Danmark indførte indvandringsstop i I dag kan man få opholdstilladelse i Danmark som flygtning, ved familiesammenføring, hvis man skal studere og i nogle tilfælde for at arbejde. Det gælder for eksempel forskere eller andre med særligt efterspurgte kvalifikationer. EUborgere kan frit tage arbejde i Danmark. Der er omkring 100 millioner mennesker i verden, der opholder sig uden for deres hjemland. Cirka 13 mio. af dem er flygtninge. De øvrige kaldes migranter eller indvandrere, og de regnes ikke noget sted i verden som flygtninge. Mange af dem er udvandret på grund af miljøforurening, naturkatastrofer eller fattigdom. Nogle lan- 7

8 de tager imod bestemte grupper af indvandrere, men mange bor og arbejder illegalt. 3. HVORFOR TAGER DANMARK IMOD FLYGTNINGE? Danmark har gennem internationale aftaler forpligtet sig til at bære en del af det globale ansvar for flygtninge. Danmark har også lang tradition for at modtage flygtninge og deltage i humanitært arbejde. Danmark har underskrevet FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder fra Heri hedder det, at enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse. Danmark har også underskrevet FN s Flygtningekonvention. Dermed har Danmark forpligtet sig til ikke at sende mennesker, der er på flugt og som opfylder konventionens betingelser, tilbage til hjemlandet. Også FN s Torturkonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter mod hjemsendelse af personer, der risikerer overgreb i hjemlandet. 8

9 FRIVILLIGARBEJDE Frivillige fra hovedstadsregionen. Foto: Mette Bengaard 9

10 4. HVORFOR HJÆLPER VI IKKE UDE I VERDEN I STEDET FOR HER? Det gør vi også. Danmark tager på forskellig vis del i det internationale arbejde i flygtningenes nærområder. Men da ikke alle flygtninge kan beskyttes nær hjemlandet, skal det være muligt at få asyl i andre lande. Også i Danmark. Danmark støtter FN s Flygtningeorganisation, UNHCR, som står for en væsentlig del af det internationale flygtningearbejde. UNHCR s opgave er at sikre flygtningene beskyttelse, koordinere hjælpeprogrammer for flygtninge og forsøge at finde varige løsninger på deres problemer - blandt andet gennem hjemvenden og genopbygning. Arbejdet finansieres gennem frivillige bidrag fra FN s medlemslande. De industrialiserede lande bidrager mest. I absolutte tal er USA den største bidragyder. Sættes landenes bidrag i forhold til befolkningstal, placerer de tre nordiske lande sig blandt de største bidragsydere. Også andre FN-organisationer for eksempel Verdensfødevareprogrammet hjælper flygtninge i nærområderne. Danmark gav i mio. kr. til humanitære organisationer under FN-systemet. Det er i finansloven for 2005 forhøjet til 257 mio. kr. Danmark støtter også andre internationale organisationer. 10

11 Dette bidrag er en del af den danske ulandsbistand. Til arbejdet i flygtninges nærområder er der yderligere afsat 80 mio. kroner i Dette beløb går bl. a. til humanitære eller faglige organisationers arbejde i nærområderne, for eksempel Dansk Flygtningehjælps indsats. Hertil kommer bidrag til Internationalt Humanitært Beredskab og andre humanitære bidrag i alt 629 mio. kr. i finansåret Dansk Flygtningehjælp arbejder for tiden i 18 lande. Organisationen uddeler nødhjælp til flygtninge og hjemvendte, genopbygger skoler, klinikker, vandforsyning og veje, støtter uddannelse og aktiviteter, så flygtninge kan forsørge sig selv. Ved flygtningekatastrofer er indsatsen koncentreret om hjælp til flygtninge så tæt på hjemlandet som muligt. Den danske støtte går også til arbejde, der skal forebygge flygtningekatastrofer. Det sker blandt andet ved hjælp af udviklingsbistand og ved at fremme respekten for menneskerettighederne. 5. KAN ALLE SØGE ASYL I DANMARK? Alle kan søge om asyl, men langt fra alle kan få deres sag behandlet her i landet. Antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark, er faldet markant i de seneste år. 11

12 LIBERIA Mor. datter og barnebarn venter på uddeling af ris-rationer i Liberias hovedstad Monrovia. Foto: Georges Gobet / AFP / Polfoto. 12

13 Hvis asylansøgerne på deres vej til Danmark er kommet igennem et sikkert land et land hvor de ikke risikerer at blive forfulgt eller at blive sendt tilbage kan de sendes tilbage til dette. Indenfor EU gælder Dublinkonventionen, der skal sikre, at en asylansøgning kun behandles i ét EU-land. I 2004 sendte Danmark 718 asylansøgere til andre EU-lande for at få behandlet deres sag dér personer søgte om asyl i Danmark i Det er færre end i Faldet i antallet af asylansøgere skyldes dels den ændrede situation i Irak og Afghanistan og dels stramninger i lovgivningen herhjemme. I 2004 blev personer indrejst samme år eller tidligere indstillet til at få behandlet deres ansøgning om asyl her i landet. Året før var tallet og i Faldet skyldes både, at der kommer langt færre asylansøgere til landet, og at der sendes flere tilbage til andre EU-lande. 6. HVORDAN VURDERER MAN, OM EN PERSON ER FLYGTNING? Asylansøgerens historie og forklaring bliver undersøgt i asylproceduren. Det foregår både med spørgeskema og interview med tolk. Formålet er at afklare om asylansøgeren risikerer forfølgelse, hvis han eller hun rejser tilbage til sit hjemland. 13

14 En asylansøger bliver afhørt mindst én gang, og sagen bliver behandlet af Udlændingestyrelsen. Oplysningerne bliver sammenholdt med den viden, man har om situationen i hjemlandet. Også asylansøgerens troværdighed bliver vurderet. Udlændingestyrelsen finder i en del tilfælde, at asylansøgeren er helt uden chance for at få asyl i Danmark. Ansøgningen er åbenbart grundløs. Herefter kommer asylansøgeren til en personlig samtale i Dansk Flygtningehjælp. Hvis organisationen er enig i afgørelsen, bliver asylansøgeren udvist. Ellers tager Flygtningenævnet sagen op. Afslag på asyl kommer automatisk for Flygtningenævnet. Flygtningenævnet er en domstolslignende klageinstans, og afgørelsen her er endelig. Nævnet består af en formand, der er dommer, og to nævnsmedlemmer indstillet af Integrationsministeriet og Advokatrådet. I de senere år har nævnet været enig i procent af Udlændingestyrelsens afslag. Det tager gennemsnitligt knapt et år at behandle en asylsag. I ventetiden bor asylansøgerne i et asylcenter. Det kan forekomme, at asylansøgere venter op til flere år på et svar. Først når sagen er behandlet, og der er bevilliget asyl, betragtes personen som flygtning. 14

15 Udlændingestyrelsen behandlede asylsager i Heraf fik 89 procent et afslag. Året før blev der givet afslag til 78 procent af asylansøgerne. 7. BLIVER AFVISTE ASYLANSØGERE SENDT TILBAGE? Efter et afslag i Flygtningenævnet skal asylansøgeren straks forlade landet. Det er Rigspolitiet, der står for at sende de afviste tilbage skaffe pas og lave aftaler med myndighederne i hjemlandet. Men udrejsen kan trække ud på grund af forhold i hjemlandet, eller fordi den afviste ikke vil samarbejde med politiet. Forholdene i hjemlandet kan være så usikre på grund af konflikter eller egentlig krig at man ikke kan sende asylansøgere tilbage. Dette har i de sidste par år været situationen for en del afviste afghanere og irakere. Andre lande nægter at få den udrejste borger tilbage. Nogle afviste asylansøgere frygter, hvad der vil ske, når de kommer tilbage til hjemlandet, og nægter derfor at samarbejde med det danske politi om udvisning. For at få asylansøgere til at samarbejde kan de frihedsberøves, dvs. fængsles i Sandholmlejren. 15

16 I 2004 forlod asylansøgere landet enten før deres asylsag blev afgjort eller efter et afslag. Kun en ganske lille del heraf er blevet fulgt helt tilbage til hjemlandet af politiet de fleste rejser selv. Når en afvist asylansøger forlader landet, har han eller hun gennemsnitligt været i Danmark i halvandet år. I enkelte tilfælde giver integrationsministeren opholdstilladelse af menneskelige hensyn blandt andet humanitær opholdstilladelse til personer, der har fået afslag på asyl. I 2004 drejede det sig om 351 personer. Krigsforbrydere, der risikerer henrettelse i hjemlandet sendes ikke tilbage, men får heller ikke opholdstilladelse. De bliver i Danmark på tålt ophold. Disse personer retsforfølges i Danmark eller ved en international domstol. Også personer, der på grund af grov kriminalitet mister opholdstilladelsen, lever på tålt ophold, hvis de ikke kan sendes tilbage til hjemlandet. 8. HVORDAN KOMMER DE TIL DANMARK? Vejen til asyl i et andet land er fuld af forhindringer. Derfor må mange forfulgte betale agenter eller menneskesmuglere for at skaffe pas, visa og evt. hjælpe med rejseruten. De fleste flygtninge ankommer på denne måde til Danmark ved egen (og agenters) hjælp de 16

17 GELLERUPPARKEN Adil Amin med sin datter Aysha fra Gellerupparken i Århus. Foto: Henrik Schütt / Polfoto. 17

18 kaldes spontane flygtninge. Men FN hjælper også flygtninge FN-flygtninge eller kvoteflygtninge til lande udenfor nærområdet. Flygtninge bliver ofte nødt til at benytte falske pas og papirer. Det kan være forbundet med fare for forfulgte at henvende sig til myndighederne i hjemlandet for at få et pas. Danmark giver ikke visum til borgere fra en række flygtningelande, og muligheden for at søge asyl på danske ambassader blev afskaffet i Flyselskaber får bøder, hvis de medbringer passagerer uden gyldige visa. I Danmark henvender de fleste asylansøgere sig direkte til politiet i modtagecenteret Sandholm. Andre søger om asyl i Kastrup Lufthavn, hos Københavns politi på Hovedbanegården eller ved den dansk-tyske grænse. Danmark har en aftale med FN s flygtningeorganisation, UNHCR, om at modtage 500 flygtninge om året. I Danmark omtales de som FN-flygtninge eller kvoteflygtninge. Det er ofte flygtninge, der opholder sig i flygtningelejre, men som hverken har udsigt til at blive boende i dette land eller vende hjem. Nogle af dem har endvidere brug for hjælp på grund af psykiske eller fysiske lidelser. Kvoteflygtninge vælges ud af Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp. De får rejsen betalt af den danske stat og skal ikke søge om asyl når de kommer til Danmark. 18

19 9. HVOR MANGE FLYGTNINGE ER DER I DANMARK? Der findes ingen præcis opgørelse over, hvor mange flygtninge der er i Danmark. Siden Ungarnkrisen i 1956 og frem til 1. januar 2005 har mennesker fået asyl i Danmark. Ud af denne gruppe er nogle rejst hjem igen, andre er blevet danske statsborgere, og endelig er nogle døde. I perioden har flygtninge fået familiemedlemmer hertil. 5 procent af befolkningen i Danmark er udenlandske statsborgere, men langtfra alle er kommet til landet som flygtninge. Pr. 1. januar 2005 var der udenlandske statsborgere i Danmark, som kom fra flygtningelande. Flygtningelande er de lande, hvorfra der indenfor de sidste 10 år er kommet mange mennesker, som har fået asyl. Flygtninge og slægtninge til flygtninge udgør dermed 29 procent af alle udenlandske statsborgere her i landet. Det samlede antal personer med udenlandsk baggrund - indvandrere, flygtninge og deres børn - udgør 8,4 procent af befolkningen i 2005, i alt personer. 39 procent heraf er danske statsborgere. Danmark har modtaget flygtninge fra omkring 70 lande i verden. De største flygtningegrupper i landet er kommet fra det tidligere Jugoslavien, Somalia, Irak, Afghanistan, 19

20 INTETGRATION Hali Mohamud Indhayare, SOSU-assistent på lokalcentret Fuglebakken & Bjerggården i Århus. Foto: Mette Bengaard. 20

21 Sri Lanka, Vietnam, Iran samt statsløse palæstinensere fra Libanon. Af det samlede antal opholdstilladelser i 2004 blev 41 procent givet til flygtninge fra Afghanistan, Serbien og Montenegro. Bosnien-Hercegovina, Irak og Rusland. 10. HVOR MEGET BRUGER DET DANSKE SAMFUND PÅ FLYGTNINGE? På finansloven for 2005 er der regnet med en samlet udgift til flygtninge og indvandrere i Danmark på 2,65 mia. kr. Dette går blandt andet til modtagelse af flygtninge og integration. Flygtninge bidrager også positivt til samfundsøkonomien, fx ved at betale skat. Den tilsvarende udgift var i ,94 mia. kr. Flygtninge er som andre borgere i Danmark en del af den samlede samfundsøkonomi med udgifter og indtægter. Udgifterne til fx kontanthjælp, uddannelse, sundhedsvæsen og boligstøtte afhænger blandt andet af alderssammensætning, helbredstilstand og mulighederne for at få arbejde. 21

22 11. HVAD LEVER FLYGTNINGENE AF? Flygtninge, der ikke har arbejde, kan få økonomisk hjælp af kommunen. I de første syv år i Danmark er taksterne for hjælpen procent lavere end den kontanthjælp, som andre borgere får. For eksempel er starthjælpen til et par med to børn på kr. om måneden (takster januar 2005). På kontanthjælp ville et tilsvarende par få kr. Taksterne er bruttobeløb før betaling af skat. Starthjælp er ligesom kontanthjælp betinget af, at modtageren er villig til at tage et arbejde, søger efter job og deltager i beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Flygtninge har ret og pligt til at deltage i et 3-årigt introduktionsprogram med danskundervisning, undervisning om det danske samfund samt forskellige former for beskæftigelsestilbud. Starthjælpen udgør januar 2005 følgende månedlige beløb (bruttobeløb før betaling af skat): Unge under 25: Hjemmeboende Udeboende kr kr. 22

23 Voksne: Enlige uden børn Par uden børn Forsørgertillæg pr. barn: Enlige Par Højst to tillæg pr. husstand kr kr kr kr. Asylansøgerens udgifter til logi, kost, tøj og sundhedsydelser dækkes af Udlændingestyrelsen. Asylansøgere får udbetalt penge til de daglige udgifter som mad og tøj. Beløbet afhænger af alder og familiestørrelse. For eksempel kan en enlig voksen uden børn få udbetalt i alt 64,46 kr. pr. dag (januar 2005). Asylansøgere har pligt til at udføre opgaver på asylcenteret fx rengøring samt deltage i undervisning og aktivering. 12. KOMMER FLYGTNINGE I ARBEJDE? Mange flygtninge kommer i arbejde efter en kortere eller længere periode i Danmark. Flygtninge har sværere ved at få arbejde end andre borgere og færre flygtninge står til rådighed for arbejdsmarkedet. Flygtninge har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, fordi deres kvalifikationer ikke altid er efterspurgte, på grund af psykiske følger af flugten og fordi de mangler netværk - men i en 23

24 FRIVILLIGARBEJDE Lektiehjælp i Svebølle. Foto: Merete Biltzing. 24

25 række tilfælde også fordi arbejdspladserne ikke er åbne for mennesker med udenlandsk baggrund. Flygtninge taber ofte flere år i forbindelse med forfølgelse og flugt. Mange har på grund af forfølgelse afbrudt en uddannelse eller været udenfor arbejdsmarkedet i kortere eller længere tid. Dertil kommer, den tid det tager, før flygtninge har lært dansk på et vist niveau. Op imod hver tredje flygtning er mere eller mindre traumatiseret på grund af oplevelser i hjemlandet, tabet af pårørende eller længere tids adskillelse fra ægtefælle og børn. Traumatiserede kan i en længere periode have svært ved at lære dansk og passe et almindeligt job. Arbejdsløsheden blandt personer med udenlandsk baggrund er højere end for den øvrige befolkning, men har dog været faldende i nogle år. Pr. 1. januar 2003 var arbejdsløsheden 12 procent for flygtninge og indvandrere fra udviklingslandene og 4 procent for personer af dansk oprindelse. Erhvervsfrekvensen altså den del af arbejdsstyrken, der står til rådighed for arbejdsmarkedet er 53 procent for flygtninge og indvandrere fra udviklingslande og 80 procent for den del af befolkningen der har dansk oprindelse. 25

26 Tilknytningen til arbejdsmarkedet øges jo længere tid, man har opholdt sig i Danmark, og børn af flygtninge har langt større tilknytning end deres forældre. Kvinder har svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end mændene. 13. LÆRER DE DANSK? Flygtninge får danskundervisning som led i et 3-årigt introduktionsprogram. Hvor godt den enkelte flygtning taler og skriver dansk efter tre år, afhænger blandt andet af helbred, uddannelse fra hjemlandet, tilknytning til en arbejdsplads og netværk i lokalsamfundet. Undervisningen foregår på tre forskellige niveauer, afhængig af erhvervsplaner samt skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet. Flygtninge skal følge danskundervisningen for at få varig opholdstilladelse efter syv år. Dansk statsborgerskab kræver, at man har bestået en danskprøve. En del flygtninge har så store fysiske og psykiske lidelser, at de må fritages for at deltage i danskundervisningen helt eller delvis. Årsagen kan være tortur, fængsling og lange perioder under meget usikre og ringe levevilkår. Børn og unge, som har fået opholdstilladelse, har ret til at komme i folkeskole. Der er forskellige muligheder for 26

27 at støtte deres danskindlæring i forbindelse med indslusning i folkeskolen, blandt andet i modtageklasser. Småbørn skal tilbydes sprogstimulering fra 3-årsalderen. Formålet er at forbedre deres danske sprog og dermed give dem en bedre skolestart. Asylansøgere skal på asylcentrene deltage i undervisning og aktivering. Undervisningen har et omfang på gennemsnitligt 10 timer pr. uge og består af undervisning i dansk eller engelsk samt undervisning i danske kultur- og samfundsforhold. Børn går i skole på centrene. Undervisningen skal svare til undervisningen af tosprogede elever i folkeskolen. Undervisningssproget er dansk med undtagelse af timer i modersmål og andre fremmedsprog. 14. HVOR I DANMARK BOR FLYGTNINGENE? Indvandrere og flygtninge bor især omkring København og andre større byer. Når flygtningene har fået asyl, bestemmer Udlændingestyrelsen, hvilken kommune de skal bo i under det treårige introduktionsprogram. Målet er en mere ligelig fordeling af flygtninge og indvandrere i landets kommuner. 27

28 Kommunen skal anvise en bolig til nyankomne flygtninge. Hvis en flygtning vil flytte til en anden kommune inden for de første tre år, skal det godkendes af tilflytningskommunen. Hvis en flygtning flytter uden godkendelse, så mister han eller hun retten til at følge introduktionsprogrammet, og kommunen kan nedsætte eller stoppe udbetaling af den økonomiske hjælp. 52 procent af landets flygtninge og indvandrere bor i hovedstadsregionen, mens kun 34 procent af Danmarks samlede befolkning bor i denne region. Københavns kommune har det største antal indvandrere og flygtninge, nemlig Det svarer til en femtedel af alle indvandrere og flygtninge i Danmark. Andelen af flygtninge og indvandrere er især stor i kommunerne Ishøj (27 procent), Brøndby (22 procent) og Albertslund (22 procent). Siden 1980 og særligt i 1990erne er der sket en koncentration af flygtninge og indvandrere i etageboliger. 74 procent af flygtninge og indvandrere fra udviklingslande bor i etageboliger og 23 procent i enfamiliehuse. For den øvrige befolkning bor 27 procent i etageboliger og 70 procent i enfamilieshuse. 28

29 ASYLANSØGERE Irakisk bager i asyllejren i Hjallelse på Fyn. Foto: Lars Skaaning / Polfoto 29

30 15. KAN DE FÅ FAMILIEN HERTIL? Flygtninge kan få deres ægtefælle til landet, hvis parret var gift før indrejsen i Danmark. Flygtninge kan som hovedregel også få børn under 18 år til Danmark. Voksne børn og forældre til flygtninge kan ikke komme til Danmark. For alle i Danmark gælder det, at man skal opfylde en række krav for at få en udenlandsk ægtefælle til Danmark. Man skal bl.a. kunne forsørge ægtefællen, have egen bolig af en vis størrelse og være over 24 år. Parret skal samlet have større tilknytning til Danmark end til noget andet land. Flygtninge gift før flugten kan undtages fra kravene. Ægtefællen kan ikke komme til Danmark, hvis ægteskabet er indgået under tvang, eller der er tale om proforma ægteskab. I 2003 blev i alt personer ført sammen med familie i Danmark, heraf 41 procent til familie af flygtninge. I 2004 var det samlede antal procent heraf til familie af flygtninge. 30

31 16. KAN BØRN VÆRE FLYGTNINGE? Ja, hvert år kommer der børn under 18 år til Danmark uden deres forældre, som uledsagede flygtningebørn. I 2004 var der 61 registrerede uledsagede børn, der søgte asyl. Af disse mindreårige asylansøgere var 70 procent mellem 15 og 17 år. Uledsagede flygtningebørn kan få asyl i Danmark eller opholdstilladelse efter en særlig bestemmelse i udlændingeloven. I 2001 og 2002 fik ca. 100 børn opholdstilladelse i hvert af årene.tallet for 2003 faldt til 20 og i 2004 var det 21. Uledsagede børn har ikke ret til at få deres forældre og anden familie hertil. Hvis forældrene kommer til Danmark, betragtes børnene ikke længere som alene - hvis forældrene får asyl, forbliver de alle i Danmark. Hvis de får afslag, sendes alle hjem. 17. ER DER FLERE MÆND END KVINDER DER FLYGTER? Nej, ifølge FN's Flygtningeorganisation, UNHCR, er ca. 50 procent af alle flygtninge kvinder. Af de asylansøgere der kom til Danmark i 2004 er 33 procent kvinder. Kvinder udsættes ofte for overgreb, netop fordi de er kvinder. Det kan være omskæring, voldtægt, tvangsæg- 31

32 teskab, tvangsabort, brudebrænding m.m. Der ville sandsynligvis være flere kvindelige asylsøgere i de vestlige lande, hvis man kunne få asyl for disse overgreb. FN's Flygtningeorganisation har i mange år slået til lyd for, at kvinder, der flygter på grund af kønsrelaterede overgreb, skal kunne få asyl. 18. ER FLYGTNINGE KRIMINELLE? Mens 2,3 procent af hele befolkningen blev dømt for en lovovertrædelse i 2002, var tallet for indvandrere og flygtninge 4,5 procent og 8,7 procent for deres børn. Da grupperne er meget forskelligt sammensat, hvad angår fx alder og indkomst, kan man ikke umiddelbart sammenligne tallene. Flygtninge og indvandrere lever gennemsnitligt under dårligere sociale forhold end resten af befolkningen, og gruppen af unge er større blandt flygtninge og indvandrere end i den samlede danske befolkning. Disse to faktorer medfører generelt større grad af kriminalitet. Kriminalitetshyppigheden blandt udlændinge falder kraftigt med alderen, ligesom det er tilfældet blandt danskerne, og fra 50-års alderen er den på niveau med den øvrige befolkning. 32

33 Andre undersøgelser peger på, at risikoen for at blive anholdt er større for personer med udenlandsk baggrund end for andre borgere. Også for noget de ikke senere kan dømmes for. Det kan være medvirkende til billedet af, at unge mænd fra etniske minoriteter er mere kriminelle end unge danskere. Asylansøgere, der begår kriminalitet kan fængsles. Også for butikstyveri og andre forseelser som normalt ikke straffes med fængselsstraf. 19. HVEM ARBEJDER MED FLYGTNINGE I DANMARK? Både offentlige myndigheder, private humanitære samt faglige organisationer arbejder med modtagelse og integration af flygtninge. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (Integrationsministeriet) har det overordnede ansvar for alt, hvad der vedrører flygtninge i Danmark. Udlændingestyrelsen hører under dette ministerium. Kommunerne har ansvaret for integrationen af flygtninge i de første tre år, efter de har fået asyl. Kommuner og amter aftaler indbyrdes, hvor mange flygtninge, det enkelte amt 33

34 REPATRIERING Muharem og Zlato Besirevic er tilbage i deres gamle hus i Banja Luka. Foto: Poul Chr. Poulsen / Polfoto. 34

35 og den enkelte kommune skal tage imod. Hvis de ikke kan blive enige, fastsætter Udlændingestyrelsen kvoterne. Kommunerne står for et treårigt introduktionsprogram. Kommunen og den enkelte flygtning eller familiesammenførte indgår en kontrakt om rettigheder og pligter, og flygtninge skal deltage aktivt i introduktionsprogrammet for at få udbetalt penge. Introduktionsprogrammet består af danskundervisning og undervisning i samfundsforståelse samt aktiviteter rettet mod uddannelse eller arbejdsmarkedet (vejledning og opkvalificering, virksomhedspraksis eller ansættelse med løntilskud). Flygtninge skal deltage i introduktionsprogrammet for at få varig opholdstilladelse. Kommunerne kan også tilbyde selvforsørgende personer virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Målet er at få alle i den erhvervsaktive alder i gang med en uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet. Flygtninge kan almindeligvis ikke flytte til en anden kommune under introduktionsperioden. Dansk Røde Kors, Beredskabsstyrelsen og et par kommuner driver de centre, som asylansøgerne bor i, når de kommer til Danmark. Centrene ligger spredt over hele Danmark, og her bor asylansøgerne i den tid, det tager at behandle deres sag. Dansk Flygtningehjælp er en privat, humanitær organisation, der blandt andet giver konsulentbistand til kommu- 35

36 nerne, har sprogskoler, støtter frivilligt, lokalt integrationsarbejde og rådgiver asylansøgere og flygtninge. Dansk Flygtningehjælp deltager desuden i asylproceduren, hjælper flygtninge, der vil vende tilbage til hjemlandet, oplyser om flygtningeforhold og har en tolkeservice. Det internationale arbejde er i dag Flygtningehjælpens største indsatsområde. Indtil 1999 havde Dansk Flygtningehjælp ansvaret for et modtageprogram for flygtninge. Andre organisationer, herunder bl.a. Mellemfolkeligt Samvirke og Ældre Sagen deltager ligeledes i integrationsarbejdet. Også fagbevægelsen og Dansk Arbejdsgiverforening har engageret sig i dette arbejde. 20. REJSER FLYGTNINGENE HJEM IGEN? Siden 1990 er 3200 flygtninge i Danmark frivilligt vendt tilbage til deres hjemland. Mange flygtninge har et ønske eller en drøm om at vende tilbage til det oprindelige hjemland - at repatriere. Repatriering betyder, at man frivilligt vender tilbage til hjemlandet med henblik på at bosætte sig dér. For flygtninge er det en vanskelig beslutning at vende tilbage. Der skal tages stilling til sikkerheden i landet, til job, bolig og økonomi. Med i beslutningen er også fami- 36

37 lierelationer i hjemlandet, oplevelser før og under flugten, og ikke mindst hvad repatriering vil betyde for ens børn. Men først og fremmest er muligheden for at vende hjem i sikkerhed uden yderligere trusler om forfølgelse altafgørende for den enkeltes beslutning. Repatrieringsloven i Danmark giver flygtninge mulighed for at få økonomisk støtte til hjemrejse og til etablering i hjemlandet. Ældre og syge flygtninge, der ønsker at vende hjem, kan få økonomisk hjælp i op til fem år eller en lidt lavere ydelse resten af deres liv. Inden for de første tolv måneder kan flygtninge vende tilbage til Danmark, hvis beslutningen fortrydes. Årsagerne til at nogle fortryder, kan blandt andet være chikane eller forfølgelse i hjemlandet, eller at det ikke er muligt at skabe et eksistensgrundlag. Dansk Flygtningehjælp rådgiver om vilkårene og situationen i hjemlandene og mulighederne for at få økonomisk støtte til at vende tilbage. Dansk Flygtningehjælp støtter endvidere den enkeltes overvejelser og medvirker i forberedelse og planlægning af flygtningenes individuelle repatriering. Dansk Flygtningehjælp støtter flere steder i verden hjemvendte flygtninge fx med genopbygning af huse, skoler og brønde. 37

din vej [ navn:... ] informationspjece om det danske asylsystem til uledsagede mindreårige asylansøgere

din vej [ navn:... ] informationspjece om det danske asylsystem til uledsagede mindreårige asylansøgere din vej [ navn:..................................... ] informationspjece om det danske asylsystem til uledsagede mindreårige asylansøgere DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID 2 KÆRE ASYLANSØGER

Læs mere

25 spørgsmål og svar om flygtninge

25 spørgsmål og svar om flygtninge 25 spørgsmål og svar om flygtninge 2012 Forord Hvem er flygtning? Bliver afviste asylansøgere sendt hjem? Hvor mange mennesker er på flugt? 25 spørgsmål og svar om flygtninge Revideret medio 2012 Dansk

Læs mere

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Indvandringens historie

Indvandringens historie Indvandringens historie Den tidlige indvandring I tidens løb har mange forskellige folkeslag slået sig ned i Danmark. Fremmede der gennem historien er blevet modtaget meget forskelligt efter hvor rige

Læs mere

Dansk Røde Kors Kulturhuset. asylum seekers information group. Photo: Nurali

Dansk Røde Kors Kulturhuset. asylum seekers information group. Photo: Nurali Dansk Røde Kors Kulturhuset asylum seekers information group Photo: Nurali Velkommen til ASIGgruppen Velkommen til ASIG-gruppen ASIG-gruppen er glad for, at du er med i vores team! Vi er sikre på, at du

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

Uledsagede mindreårige asylansøgere

Uledsagede mindreårige asylansøgere Uledsagede mindreårige asylansøgere Opdateret: marts 2005 Udarbejdet af Eva Green Meinel, Asyl og Repatriering 1. Baggrund Definition på en uledsaget mindreårig asylansøger En uledsaget mindreårig asylansøger

Læs mere

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015.

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Aktstykke nr. 109 Folketinget 2014-15 Afgjort den 19. marts 2015 Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Justitsministeriet. København,

Læs mere

Retfærdige grænser for flygtninge og indvandrere. Liberal Alliances udspil til en ny udlændingepolitik

Retfærdige grænser for flygtninge og indvandrere. Liberal Alliances udspil til en ny udlændingepolitik Retfærdige grænser for flygtninge og indvandrere Liberal Alliances udspil til en ny udlændingepolitik 01 Spørgsmålene om indvandrere og flygtninge og deres ophold i Danmark, hvad enten opholdet er kortvarigt

Læs mere

Tal på udlændingeområdet pr. 31.01.2010. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser.

Tal på udlændingeområdet pr. 31.01.2010. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser. Tal på udlændingeområdet pr. 31.01. Månedstallene er foreløbige og der kan forekomme statistiske efterkorrektioner ved de følgende opgørelser. Indholdsfortegnelse Generel introduktion til tal på udlændingeområdet

Læs mere

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN UDGIFTER TIL ASYL OG FAMILIESAMMENFØRING 10 9 8 7 MIA. KR. I 2014 kom 14.800 asylansøgere til Danmark.1 Det er det højeste antal i mere

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen Velkommen til Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen 1 Programmet: Velkommen v/borgmester Morten Slotved Flygtningesituationen fra globalt til lokalt perspektiv Hørsholm Kommunes integrationsansvar

Læs mere

Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal?

Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal? Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal? Diskussionsoplæg til mødet i Nordisk Udlændingeudvalg, den 3. maj 25, Island (dagsordenspunkt 4) Asylansøgertallet

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Aftale mellem Dansk Folkeparti og regeringen om initiativer på udlændingeområdet.

Aftale mellem Dansk Folkeparti og regeringen om initiativer på udlændingeområdet. MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION Dato: 8. november 2004 Kontor: Ø/A Aftale mellem Dansk Folkeparti og regeringen om initiativer på udlændingeområdet. 1. Gennemførte initiativer 1.1

Læs mere

Er det en forbrydelse at søge asyl?

Er det en forbrydelse at søge asyl? Er det en forbrydelse at søge asyl? Danmark er et retssamfund, som respekterer internationale aftaler, og hvor man ikke kommer i fængsel uden at være kendt skyldig i noget kriminelt. Ja, det troede jeg

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3)

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Ansøgningsskema Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til at bo

Læs mere

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k)

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Ansøgningsskema IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

FAQ - de nye danskprøver

FAQ - de nye danskprøver Dato: 30. august 2012 FAQ - de nye danskprøver I. Danskprøven på A1-niveau Om ikrafttræden: 1. Hvornår træder prøven i kraft? Bestået danskprøve på A1-niveau er normalt en betingelse for opholdstilladelse

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Reglerne, der er beskrevet nedenfor, gælder for

Læs mere

2013 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

2013 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution ASYL STATUS 2013 ASYL STATUS 2013 Dette kapitel er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2013. Rapporten behandler udvalgte menneskeretlige emner og

Læs mere

2015 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

2015 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution ASYL STATUS 2014-15 ASYL STATUS 2014-15 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2014-15. Rapporten behandler udvalgte menneskeretlige

Læs mere

BF3b. Det er vigtigt, at barnet ansøger så hurtigt som muligt, dvs. lige så snart, han/hun er i stand til at vende tilbage til Danmark.

BF3b. Det er vigtigt, at barnet ansøger så hurtigt som muligt, dvs. lige så snart, han/hun er i stand til at vende tilbage til Danmark. Spørgeskema BF3b_da_141014 Spørgeskema til forælder/slægtning i Danmark til brug for behandling af ansøgning om, at et barns opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet Hvad kan dette skema bruges

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr. 2007/5001

Læs mere

Positioner og holdninger i flygtningepolitikken Dansk Flygtningehjælps holdningskompas

Positioner og holdninger i flygtningepolitikken Dansk Flygtningehjælps holdningskompas Positioner og holdninger i flygtningepolitikken Dansk Flygtningehjælps holdningskompas Indhold De overordnede positioner... 4 Internationalt flygtningearbejde... 7 De fattigste lande skal ikke bære de

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

FLYGTNINGE (OG ANDRE) I DANMARK TVÆRKULTURELLE ASPEKTER

FLYGTNINGE (OG ANDRE) I DANMARK TVÆRKULTURELLE ASPEKTER FLYGTNINGE (OG ANDRE) I DANMARK TVÆRKULTURELLE ASPEKTER GENEVE KONVENTIONEN ASYL ELLER? ÅBENBART GRUNDLØS PROCEDURE. DUBLIN-FORORDNINGEN. ASYL-VURDERING OG CENTEROPHOLD. Asyl En asylansøger er en udlænding,

Læs mere

Positioner og holdninger i flygtningepolitikken Dansk Flygtningehjælps holdningskompas

Positioner og holdninger i flygtningepolitikken Dansk Flygtningehjælps holdningskompas Positioner og holdninger i flygtningepolitikken Dansk Flygtningehjælps holdningskompas Indhold De overordnede positioner... 4 Internationalt flygtningearbejde... 7 De fattigste lande skal ikke bære de

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet Ansøgningsskema SG4_da_141014 Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end familiesammenføring, studie, erhverv eller

Læs mere

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer) Udl.nr. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (stempel og navn) HUSK OGSÅ AT UDFYLDE DEN SIDSTE SIDE I DETTE SKEMA Ansøgning om tidsbegrænset humanitær

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

De første år i Danmark / love og regler

De første år i Danmark / love og regler De første år i Danmark / love og regler Kolofon De første år i Danmark - love og regler Udgivet af Dansk Flygtningehjælp Redaktionen er afsluttet april 2009 Tekst: Bente Bondebjerg og Vagn Klim Larsen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 (2. samling) Fremsat den 3. juli 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på:

Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på: Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/medborgerskab/statsborgerskab/indfoedsretsproeve.htm

Læs mere

Integrationskontrakt

Integrationskontrakt Integrationskontrakt Vedrørende Cpr.nr. Grundoplysninger ved modtagelsen Dato for kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret: Tidspunkt for påbegyndelse af introduktionsforløb: I. Opholdsoplysninger

Læs mere

IN6. Ansøgningsskema. Ansøgning om godkendelse af arbejde efter udlændingelovens 14 a (asylansøgere)

IN6. Ansøgningsskema. Ansøgning om godkendelse af arbejde efter udlændingelovens 14 a (asylansøgere) Ansøgningsskema Ansøgning om godkendelse af arbejde efter udlændingelovens 14 a (asylansøgere) IN6_da_141014 Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges af asylansøgere, som ønsker at arbejde

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 85/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 23. juni

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Ofre for menneskehandel Statistik 2013 Center mod Menneskehandel, 11. februar 2014

Ofre for menneskehandel Statistik 2013 Center mod Menneskehandel, 11. februar 2014 Ofre for menneskehandel Statistik 0 Center mod Menneskehandel,. februar 0 Nærværende er en opgørelse over personer officielt vurderet at være ofre for menneskehandel i 0. Opgørelsen er sammenfattet af

Læs mere

Kompetenceplan for. Integrationsloven

Kompetenceplan for. Integrationsloven Kompetenceplan for Integrationsloven Side 1 Symbolforklaring: emærkningsfelt: UDV = eskæftigelses- og Erhvervsudvalg = eslutter SAGS = Sagsbehandler F = Forbereder AFDC = Afdelingschef I = Indstiller GR/

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Der er gået ret lang tid siden, vi udsendte det sidste nyhedsbrev, og derfor er der da også sket en del i mellemtiden. Først og fremmest har vi fået en ny regering. Hvad det betyder

Læs mere

STATUS PR. 2. SEPTEMBER 2012 VEDRØRENDE ARBEJDET MED UDSENDELSE AF AFVISTE ASYLANSØGERE

STATUS PR. 2. SEPTEMBER 2012 VEDRØRENDE ARBEJDET MED UDSENDELSE AF AFVISTE ASYLANSØGERE November 2012 POLITIOMRÅDET Nationalt Udlændingecenter (NUC) STATUS PR. 2. SEPTEMBER 2012 VEDRØRENDE ARBEJDET MED UDSENDELSE AF AFVISTE ASYLANSØGERE Denne redegørelse indeholder en status på politiets

Læs mere

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier Generelle bestemmelser Beslutning om ophold på Polsk territorium for EU statsborgere gives umiddelbart og i tilfælde af medlemmer i familien,

Læs mere

Den faste og fair udlændingepolitik med 24-årsregel, tilknytningskrav og starthjælp har nedbragt antallet af ægtefællesammenføringer væsentligt.

Den faste og fair udlændingepolitik med 24-årsregel, tilknytningskrav og starthjælp har nedbragt antallet af ægtefællesammenføringer væsentligt. Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, 7. november 2010 Nye Tider. Nye krav. Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om en modernisering af reglerne for ægtefællesammenføring i Danmark.

Læs mere

Antallet af illegale indvandrere er steget markant de seneste år

Antallet af illegale indvandrere er steget markant de seneste år Nyt fra December 2014 Antallet af illegale indvandrere er steget markant de seneste år For første gang er der gennemført en egentlig analyse af, hvor mange illegale indvandrere der opholder sig i Danmark.

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair N O T A T 23. januar 2012 Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair J.nr. 12/005066 Erhvervsenheden 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af Beskæftigelsesministeriets og Udlændingeservices

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Den gode modtagelse. af flygtninge i kommunerne. April 2008

Den gode modtagelse. af flygtninge i kommunerne. April 2008 Den gode modtagelse af flygtninge i kommunerne April 2008 Den gode modtagelse af flygtninge i kommunerne 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Valget mellem vold og udvisning

Valget mellem vold og udvisning Valget mellem vold og udvisning Når en familiesammenført kvinde bliver udsat for vold af sin ægtefælle sætter det hende i et meget vanskeligt dilemma. Hvis hun forlader sin voldelige mand, mister hun sin

Læs mere

Notat Vedrørende permanente boliger til flygtninge

Notat Vedrørende permanente boliger til flygtninge Vedrørende permanente boliger til flygtninge Kontakt Anja V. Johansen Leder af Ydelsesteam og Integration avj@horsholm.dk Direktetlf. 4849 3285 Center for Arbejdsmarked Team Rådgivning og ydelser horsholm.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DFUNK Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Indholdsfortegnelse. DFUNK Dansk Flygtningehjælp Ungdom F l p l ^ _ df h c h ' a s A [ h g n _ mc 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til lærervejledningen s. 3 Hæftets opbygning og brug i undervisningen s. 4 Et politikområde i forandring s. 5 DFUNK Outreach

Læs mere

FLYGTNINGE UNDER JORDEN. Nyhedsbrev nr. 38 8. marts 2010 Komitéen Flygtninge Under Jorden TEMA: KVINDER & ASYL

FLYGTNINGE UNDER JORDEN. Nyhedsbrev nr. 38 8. marts 2010 Komitéen Flygtninge Under Jorden TEMA: KVINDER & ASYL Nyhedsbrev nr. 38 8. marts 2010 Komitéen Flygtninge Under Jorden FLYGTNINGE UNDER JORDEN TEMA: KVINDER & ASYL ISSN: 1604-8385 Støt vores arbejde: Giro nr. 456 3719 Netbank: 1551-4563719 www.flygtningeunderjorden.dk

Læs mere

Links INTRO TAXI PARKEN. Udforsk forladt bygning. Gå i krattet. Interview Kabir (flygtninge) Sprg. 1: Hvorfor er du flygtet?

Links INTRO TAXI PARKEN. Udforsk forladt bygning. Gå i krattet. Interview Kabir (flygtninge) Sprg. 1: Hvorfor er du flygtet? Links INTRO del A hovedintro_a del B hovedintro_b TAXI Kort kort PARKEN dex.html#park_intro?park_forgren*6 Udforsk forladt bygning Del 1: forladt_bygning_intro?spil_fodbold*1 Del 2: forladt_bygning2 forladt_bygning_foto?forladt_bygning

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. februar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. februar 2012 Sag 159/2009 (2. afdeling) A (advokat Steen Petersen, beskikket) mod Egedal Kommune og Beskæftigelsesministeriet (tidligere Ministeriet for Indvandrere,

Læs mere

Sverige- løsningen. - om at flytte til Sverige med sin udenlandske ægtefælle INDHOLD: Sådan flytter du til Sverige med en udenlandsk ægtefælle

Sverige- løsningen. - om at flytte til Sverige med sin udenlandske ægtefælle INDHOLD: Sådan flytter du til Sverige med en udenlandsk ægtefælle Sverige- løsningen - om at flytte til Sverige med sin udenlandske ægtefælle INDHOLD: Sådan flytter du til Sverige med en udenlandsk ægtefælle Sådan flytter du til Sverige ved hjælp af EU-reglerne Bopæl

Læs mere

Hjemmegående indvandrerkvinder vil gerne i job

Hjemmegående indvandrerkvinder vil gerne i job Hjemmegående indvandrerkvinder vil gerne i job Flygtninge- og indvandrerkvinder uden for arbejdsmarkedet er motiverede til at komme i arbejde. For otte ud af ti er det vigtigt at have et arbejde. 54 procent

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

XG1_da_280815 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark med henblik på at opnå dansk autorisation eller som volontør

XG1_da_280815 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark med henblik på at opnå dansk autorisation eller som volontør Ansøgningsskema XG1_da_280815 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark med henblik på at opnå dansk autorisation eller som volontør Hvad kan dette skema bruges til? Du kan bruge dette skema til at ansøge

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

SG3. Ansøgningsskema. På nyidanmark.dk kan du læse mere om, hvornår det er muligt at indgive en ansøgning i Danmark.

SG3. Ansøgningsskema. På nyidanmark.dk kan du læse mere om, hvornår det er muligt at indgive en ansøgning i Danmark. Ansøgningsskema SG3_da_141014 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af tidligere dansk statsborgerskab, dansk afstamning eller tilhørsforhold til det danske mindretal i Sydslesvig Hvad kan

Læs mere

Integrationskontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Informationsmateriale til kommunerne

Integrationskontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Informationsmateriale til kommunerne Integrationskontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund Informationsmateriale til kommunerne Marts 2006 Indhold 1. Indledning 3 2. Integrationskontrakten 4 2.1.

Læs mere

En kort orientering om dine muligheder og rettigheder

En kort orientering om dine muligheder og rettigheder Til ældre flygtninge og indvandrere: En kort orientering om dine muligheder og rettigheder Dansk Forord Dansk flygtningehjælp og Ældre Sagen har udarbejdet denne informationspjece, som fortæller lidt om

Læs mere

Arbejdsgang ved repatrieringssager

Arbejdsgang ved repatrieringssager Arbejdsgang ved repatrieringssager Aarhus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning Udarbejdet af: Katrine Buus Nielsen og Trine Engrob Birkmose Særligt om niveau eller beslutninger : Dansk Flygtningehjælp(DFH)

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 21. april 2009. Nr. 322. Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen) 1) I

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge.

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge. N OTAT Kommunerne har brug for boliger til nye flygtninge D en 20. augus t 2014 8 ud af 10 kommuner har svært ved at finde billige permanente boliger til flygtninge, der får opholdstilladelse. Det viser

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere