Retningslinjer for brug af antibiotika til kvæg i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retningslinjer for brug af antibiotika til kvæg i Danmark"

Transkript

1 Retningslinjer for brug af antibiotika til kvæg i Danmark Disse retningslinjer er udarbejdet i et samarbejde mellem: Videncentret for Landbrug, Kvæg Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for kvægundervisningen) Århus Universitet September

2 Indholdsfortegnelse Behandling med antibiotika i kvægbruget... 4 Udgangspunkt for retningslinjerne... 4 Brug af retningslinjerne... 4 Grundlæggende forhold der altid bør indgå i overvejelserne inden behandling af kreaturer med antibiotika... 5 Diagnostik... 5 Fastsættelse af prognose... 6 Forebyggelse af sygdom... 6 Aflivning... 6 Vigtigt at vurdere effekten af behandling... 6 Behandling af mastitis... 7 Grundlæggende forhold der altid bør indgå i overvejelserne inden behandling af mastitis med antibiotika... 7 Prøver til undersøgelse for bakterier... 7 Subklinisk mastitis... 8 Mild klinisk mastitis... 8 Moderat klinisk mastitis... 9 Alvorlig klinisk mastitis... 9 Goldning med antibiotika... 9 Behandling af lidelser i skede og bør Grundlæggende forhold der altid bør indgå i overvejelserne inden behandling af skede- og børlidelser med antibiotika Behandling af tilbageholdt efterbyrd Mild børbetændelse Svær børbetændelse Sen/kronisk børbetændelse/børansamling Udrivninger/skededifteri Behandling af haltheder og klovlidelser Grundlæggende forhold der altid bør indgå i overvejelserne inden behandling af klovlidelser med antibiotika Digital dermatitis (DD) Klovbrandbyld Sålesår/Byld i den hvide linje/svær hul væg

3 Hasebetændelse Ledbetændelse Kalvesygdomme Grundlæggende forhold der altid bør indgå i overvejelserne inden behandling af kalvesygdomme med antibiotika Tarmbetændelse Lungebetændelse Navlebetændelse Injektionsteknik og tilbageholdelsestid Opbevaring Bortskaffelse af affald

4 Behandling med antibiotika i kvægbruget Retningslinjerne for behandling med antibiotika i kvægbruget beskriver, hvordan antibiotika anvendes mest hensigtsmæssigt og ansvarligt på kvægbedriften, indenfor gældende politisk bestemte begrænsninger. Det er desuden et mål at anvendelse af antibiotika i kvægbruget, i videst mulig omfang, skal medvirke til at begrænse udviklingen af antibiotikaresistens, ikke mindst set i forhold til en resistensudvikling der kan have human betydning. EU- kommissionen ønsker at begrænse udbredelsen af multiresistente bakterier (f.eks. MRSA) og begrænse brugen af de såkaldte 3. og 4. generations cefalosporiner (særlig vigtige for human anvendelse). Dette ønske tages meget alvorligt af både dyrlæger og landbruget, og er indarbejdet i disse retningslinjer. Udgangspunkt for retningslinjerne Brug af antibiotika til kvæg tager udgangspunkt i gældende bekendtgørelser samt behandlingsvejledningen for kvæg, udarbejdet af Fødevarestyrelsen, i samarbejde mellem Den Danske Dyrlægeforening (Sektion vedr. Kvæg), VIF, DMA, DSP, Videncentret for Landbrug, Kvæg, LIFE/KU, SSI samt DTU Veterinær og Fødevareinstitut. Behandlingsvejledning for kvæg: (sidst opdateret april 2010). Der er yderligere taget udgangspunkt i Nordiske retningslinjer for mastitisbehandling, udarbejdet på årsmøder for de Nordiske Mejeriorganisationers Samarbejdsudvalg for Mælkekvalitet (NMSM) i Brug af retningslinjerne Det er hensigten, at de beskrevne retningslinjer skal tjene som beslutningsstøtte, både når dyrlægen fastlægger besætningsdiagnoser, og når landmanden håndterer sygdom i kvægbesætningen. Jævnfør gældende lovgivning har besætningsdyrlægen ansvaret for valg af medicin til behandling, herunder valget af medicin til besætningsdiagnoser samt fastlæggelse af behandlingsforløbet i øvrigt. Der er i retningslinjerne ikke taget stilling til, hvem der udfører de omtalte behandlinger. Dette afhænger af typen af rådgivningsaftale, om ejer eller medarbejder, jf. gældende regler om medicinhåndtering, har tilladelse til at udføre behandlingen, samt om besætningsdyrlægen har oprettet sygdommen som en besætningsdiagnose. Da de fleste behandlinger i dag udføres af landmænd, i henhold til de i besætningerne gældende besætningsdiagnoser, er det vigtigt, at disse er så præcise som mulige for at sikre optimal behandling og begrænse unødig medicinanvendelse. Besætningsdyrlægen kan i en besætning med rådgivningsaftale af typerne Tilvalgsmodul 1 og Tilvalgsmodul 2, i varierende omfang, oprette besætningsdiagnoser i samråd med den besætningsansvarlige. Af besætningsdiagnoserne skal fremgå, hvordan landmanden kan kende den aktuelle sygdom på karakteristiske symptomer, og hvorledes der skal behandles. Det skal ligeledes fremgå af besætningsdiagnosen, hvordan landmanden skal agere ved afvigende symptomer. Der kan her være behov for tilkald af dyrlæge for yderligere diagnostisk udredning, supplerende behandling eller alternativt aflivning af det syge dyr. Endelig skal det af besætningsdiagnosen fremgå, hvilke forebyggende tiltag der skal gennemføres for at undgå eller begrænse det pågældende sygdomsproblem i besætningen, og dermed også reducere behovet for anvendelse af medicin. 4

5 Grundlæggende forhold der altid bør indgå i overvejelserne inden behandling af kreaturer med antibiotika Behandling af dyr med antibiotika må udelukkende finde sted, hvis behandlingen er rettet mod konkrete, diagnosticerede infektioner og har et helbredende sigte Antibiotika må ikke benyttes til forebyggende behandling, Følgende overordnede retningslinjer er vigtige ved anvendelse af antibiotika: 1. Smalspektret antibiotika (penicillin) benyttes, hvor det er muligt 2. Brug af kritiske antibiotika i forhold til menneskesundheden (f.eks. cefalosporiner) bør reduceres mest muligt eller først anvendes efter laboratoriediagnostik. 3. Det bør i videst muligt omfang sikres, at det ikke er virus eller parasitter, der er årsag til sygdommen - antibiotika virker kun på bakterier (inkl. mykoplasmer). At følge disse retningslinjer forudsætter viden om sygdomsmekanismer og egenskaber ved de forskellige typer af antibiotika. Derudover er det en forudsætning, at der lægges vægt på diagnostik og præcise beskrivelser i besætningsdiagnoser, og at laboratoriediagnostik anvendes til afklaring i fornødent omfang, så unødig og uhensigtsmæssig brug af antibiotika undgås. Diagnostik Antibiotika benyttes til at bekæmpe bakterielle infektioner. Det er derfor vigtigt i størst muligt omfang, at have kendskab til den eller de bakterier, der er årsag til lidelsen før valg af antibiotika. For mange lidelser er symptomerne karakteristiske og forårsaget af den samme type bakterier hver gang. Ved disse sygdomme kan valget af antibiotika træffes alene på baggrund af symptomerne. I andre tilfælde er symptomerne mindre karakteristiske og kan skyldes flere forskellige bakterier (fx ved mastitis) eller en kombination af virus og bakterier (fx ved lungebetændelse). Anvendelse af laboratorieundersøgelser er i mange situationer afgørende for at sikre korrekt diagnostik og optimal behandling. I nogle tilfælde er jævnlig diagnostik på besætningsniveau tilstrækkeligt til afdækning af sygdomsmønstre i besætningen, mens det i andre tilfælde er hensigtsmæssigt med mere systematisk diagnostik på enkeltdyr. I de akutte tilfælde, hvor det af hensyn til dyret (velfærd) er nødvendigt at indlede behandlingen med det samme uden kendskab til bakterien, må præparatvalget i høj grad bygge på kendskab til tidligere tilfælde af samme lidelse i besætningen. I de sammenhænge hvor bakteriologisk undersøgelse og resistensundersøgelse vurderes at have betydning for behandlingsresultatet og antibiotikaforbruget, bør der udtages en prøve til disse formål, inden behandlingen indledes. Når laboratoriesvar foreligger, bør behandlingen hurtigst muligt tilpasses, så der anvendes et præparat, der er så smalspektret og målrettet som muligt. 5

6 I de tilfælde hvor behandling kan afvente laboratorieundersøgelse (fx ved goldning, mild eller subklinisk mastitis), bør behandling afvente påvisning af bakterietype samt afklaring af resistensforhold, inden den påbegyndes. Fastsættelse af prognose Kendskab til bakterier, infektionssted og de forskellige antibiotikas fordeling til infektionsområdet er vigtigt for at kunne bedømme chancen for at opnå tilfredsstillende effekt af behandlingen med antibiotika. Det er desuden altid vigtigt at vurdere det forventede behandlingsresultat i forhold til udsigten til helbredelse uden behandling. Endvidere bør de samlede omkostninger i forbindelse med behandlingerne vurderes i forhold til det forventede behandlingsresultat. Endelig er det væsentligt at foretage en vurdering af eventuelle dyreværnsmæssige aspekter. Forebyggelse af sygdom Forebyggelse af sygdom er væsentlig i landmandens daglige omgang med dyr. Som baggrund for antibiotikabehandling af dyr bør der i alle besætninger foreligge handlingsplaner for forebyggelse af hyppigt forekommende sygdomme. Handlingsplanen skal sikre, at der løbende arbejdes på en reduktion af sygdomsforekomsten. Antibiotikabehandling af dyr må således ikke være den eneste indsats mod infektionssygdomme, men kan indgå som en del af en plan for at reducere sygdomsforekomsten. Aflivning Kreaturer er produktionsdyr. Det skal derfor være økonomisk rentabelt at behandle dem. Derudover skal dyrene sikres en forsvarlig velfærd i perioden frem til helbredelse. I tilfælde med udsigt til langvarige sygdomsforløb med tvivlsom prognose vil aflivning i mange tilfælde være den bedste løsning. Vigtigt at vurdere effekten af behandling Ved enhver form for behandling er vurdering af behandlingens effekt af grundlæggende betydning. Vurdering af behandlingens effekt, der bl.a. omfatter graden af helbredelse og registrering af eventuelle bivirkninger af behandlingen, er afgørende for løbende at sikre optimal behandling af sygdomme. Manglende effekt af en behandling kan både have sundhedsmæssige og dyrevelfærdsmæssige konsekvenser. Ved brug af antibiotika er vurdering af behandlingens effekt på de bakterielle årsager nødvendig for at kunne forebygge udvikling af antibiotikaresistens. Ved mistanke om reduceret effekt af antibiotika på bakterierne bør det nøje overvejes, om laboratoriemæssige undersøgelser kan bidrage til afklaring af årsagen. Endelig skal både landmand og dyrlæge være opmærksomme på, at manglende effekt af behandling i nogle tilfælde kan skyldes fejlagtig diagnostik. I disse tilfælde bør opmærksomheden henledes på kvaliteten af besætningsdiagnoserne og brugen af disse. 6

7 Behandling af mastitis Grundlæggende forhold der altid bør indgå i overvejelserne inden behandling af mastitis med antibiotika Antibiotikabehandling ved mastitis repræsenterer langt den største del af antibiotikaforbruget i kvægbruget. Ved de fleste yverinfektioner, hvor en behandling med antibiotika kan fremme helbredelsen, er infektionen forårsaget af bakterier, som er følsomme for penicillin. Derfor bør første valg til behandling af yverbetændelse som grundregel være penicillin. Under særlige omstændigheder kan besætningsdyrlægen på baggrund af kendskab til forhold i besætningen, vælge et bredspektret antibiotikum til den indledende behandling. Enhver behandling af mastitis med antibiotika bør ske efter følgende overordnede retningslinjer: 1. I akutte tilfælde, hvor koen er syg (feber, hævelse, ømhed etc.), påbegyndes behandling straks. Som udgangspunkt benyttes penicillin 2. Ved kraftig mistanke om colimastitis benyttes evt. behandling med bredspektret antibiotika. 3. Så snart laboratoriesvar (inkl. resistensundersøgelse) foreligger, genovervejes valget af antibiotika. Hvis der ikke er overensstemmelse mellem laboratoriesvar og det valgte antibiotikum, bringes antibiotikavalget i overensstemmelse med laboratoriesvaret eller behandlingen stoppes. Når der er en sikker veterinærfaglig begrundelse for, at man herved kan opnå et forbedret behandlingsresultat, kan penicillin udskiftes med bredspektret antibiotika. 4. Ved milde og subkliniske tilfælde af mastitis bør behandling som hovedregel først påbegyndes efter nøje vurdering af udsigten til bakteriologisk helbredelse henholdsvis med- og uden behandling. I vurderingen kan bl.a. indgå viden om laboratoriesvar på en mælkeprøve, tidligere celletal eller eventuelle tidligere behandlinger. Ved mange milde mastiter forsvinder mælkeforandringer i løbet af få dage uden behandling. En evt. behandling gennemføres i nøje overensstemmelse med mikrobiel diagnostik. 5. Det er vigtigt, at en antibiotikabehandling af mastitis med tydelige betændelsesforandringer i fornødent omfang suppleres med passende understøttende behandling, da dette kan have stor betydning for behandlingsresultatet og koens velfærd. Prøver til undersøgelse for bakterier Løbende anvendelse af bakteriologiske undersøgelser (dyrkning eller PCR) af mælkeprøver fra køer med mastitis er et værdifuldt værktøj til at skabe overblik over besætningsmønstre for yverinfektioner og er dermed et afgørende redskab for at kunne iværksætte den bedst mulige forebyggelse i den enkelte besætning. Dyrkninger eller PCR undersøgelser fra køer med mastitis har også betydning for udvælgelse af de tilfælde, der er egnet til behandling. Undersøgelse af mælkeprøver kan derved medvirke til at begrænse forbruget af 7

8 antibiotika. Laboratorier til mastitisdiagnostik skal indgå i en anerkendt løbende kvalitetsordning (fx Ringtesten udbudt af DTU Veterinærinstituttet). Ordforklaring Subklinisk mastitis: Mild klinisk mastitis: Moderat klinisk mastitis: Alvorlig klinisk mastitis: Forandringer af mælken kan kun findes ved måling af inflammationsmarkører som celletal, CMT- reaktion og ledningsevne samt ved dyrkning af bakterier. Forandret mælk med farveændring eller klatter uden hævelse i yveret Forandret mælk og samtidig hævelse i yveret evt. lidt feber, men koen har ikke påvirket almenbefindende (normal ædelyst og mælkemængde). Forandret mælk, hævelse i yveret og påvirket almenbefindende med nedsat ædelyst, nedsat mælkeydelse; koen kan have feber eller være Subklinisk mastitis Behandling af subklinisk mastitis bør i videst muligt omfang undgås i laktationsperioden, da behandlingsresultaterne og udbyttet heraf i mange tilfælde er tvivlsomme. Behandling bør oftest ske på baggrund af en bakteriologisk undersøgelse (dyrkning eller PCR) af en mælkeprøve samt ud fra en vurdering af den enkelte ko. I de tilfælde hvor laboratorieundersøgelse viser infektion med B- streptokokker, Strep. uberis eller Strep. dysgalactia, kan behandling overvejes i laktationen. Behandling af Staph. aureus kan kun anbefales hos unge køer uden tidligere problemer med forhøjet celletal. I forbindelse med saneringsprogrammer kan det forsvares at behandle også lettere infektioner med B- Streptokokker. Derudover bør behandling af subkliniske infektioner med alle øvrige bakterier undlades i laktationen. Behandling kan evt. i stedet foretages ved afgoldning. Mild klinisk mastitis Behandling af mild klinisk mastitis bør oftest undlades, da koen som regel selv er i stand til at bekæmpe infektionen. Behandling bør ske på baggrund af en bakteriologisk diagnose ved dyrkning eller PCR- undersøgelse af en mælkeprøve samt ud fra en vurdering af den enkelte kos historie efter ovennævnte anvisninger (se under subklinisk mastitis). 8

9 Moderat klinisk mastitis Der behandles som udgangspunkt med penicillin i tre dage. Ved fund af Staph. aureus og Strep. uberis kan behandles med penicillin i op til 5 dage. Behandlingen bør oftest ske på baggrund af en bakteriologisk bestemmelse ved dyrkning eller PCR- undersøgelse af en mælkeprøve samt ud fra en vurdering af den enkelte ko efter ovennævnte anvisninger (se under subklinisk mastitis). Behandlingen bør oftest suppleres med smertestillende midler ved alle typer af moderat klinisk mastitis. Alvorlig klinisk mastitis Ved alvorlig klinisk mastitis er rettidig støttebehandling, i form af væske- og smertebehandling, ofte afgørende for sygdommens forløb. Det skal fremgå af besætningsdiagnoser, hvorledes evt. smertebehandling eller anden understøttende behandling skal håndteres. Dyrlægen kan f.eks. give væske og kalk i blodåren. Derudover kan der gives væske gennem munden; gerne liter lunkent vand (pumpes evt. ind med vomsonde). Effekten af bredspektret antibiotika over for penicillinresistente bakterier er ofte meget ringe, og sjældent afgørende for om koen bliver rask. Penicillin er derfor et fornuftigt første valg også ved alvorlig klinisk mastitis. Ved kraftig mistanke om alvorlig coli- mastitis behandles dog, som udgangspunkt, med bredspektret antibiotika i én dag. Inden behandlingen skal der udtages en mælkeprøve til bakteriologisk undersøgelse (PCR eller dyrkning). I de tilfælde hvor laboratoriesvar dagen efter opstart af behandling viser ingen vækst eller få coliforme bakterier, stoppes behandlingen med antibiotika. I de tilfælde hvor dyrkningssvar dagen efter opstart af behandling viser behandlingskrævende infektion med bakterier, der ikke er følsomme for penicillin, kan det i nogle tilfælde gøre en forskel, hvis behandlingen ændres til bredspektret antibiotika. Goldning med antibiotika I den enkelte besætning udvælger dyrlæge og landmand sammen de køer, som kan forventes at opnå succes ved goldbehandling med antibiotika. Det vil typisk være køer med forhøjet celletal (fx over celler pr. ml eller CMT værdi over 1) på en eller flere patter i perioden før afgoldning. Antibiotikabehandling ved goldning forudsætter bakteriefund i en mælkeprøve umiddelbart forud for goldning jf. gældende bekendtgørelse. Undersøgelse kan enten foretages ved PCR- undersøgelse eller ved dyrkning. Hvis undersøgelsen af prøven viser behandlingskrævende forekomst af bakterier, gives en tube med gold- antibiotika i alle patter umiddelbart efter sidste malkning. Behandlingen kan suppleres med intern 9

10 pattelukning (med patteforsegler). Flere undersøgelser indikerer, at effekten af goldbehandling hermed kan forbedres. Behandling af lidelser i skede og bør Grundlæggende forhold der altid bør indgå i overvejelserne inden behandling af skede- og børlidelser med antibiotika Korrekt diagnose er yderst vigtigt, og det er vigtigt at skelne mellem en akut infektion i børen, i forbindelse med kælvning (0-21 dage efter kælvning), og sene- /kroniske børbetændelser, i perioden fra 3 uger efter kælvning til flere måneder efter kælvning, for at finde den korrekte behandling. Det er derudover vigtigt at skelne mellem infektioner i slimhinden i skeden og egentlige børlidelser. Ved skedeinfektioner er det overvejende sandsynligt, at der er tale om infektion med nekrosebakterien, hvor behandling med simple penicilliner er effektiv. Ved børinfektioner tidligt efter kælvning er der sandsynligvis tale om en blandingsinfektion. I sjældne tilfælde kan disse infektioner være livstruende i lighed med alvorlig klinisk mastitis (se ovenfor). Der foreligger ikke anerkendte metoder til at diagnosticere den mest betydende infektion, hvorfor valget af behandling må baseres på indgående kendskab til forekomst og forløb af børbetændelse i besætningen samt generelt kendskab til virkninger af forskellige antibiotika. De mest overbevisende forsøgsresultater er fremkommet ved behandling med oxytetracyklin. Af velfærdshensyn er det absolut nødvendigt at antibiotikabehandle syge køer med voldsom børinfektion indenfor de første 21 dage efter kælvning (forstyrret almen tilstand, nedsat ædelyst, etc.) og supplere med støttende behandling. Der er derimod ikke enighed om, hvilke symptomer på mindre alvorlige børbetændelser, der skal betinge iværksættelse af antibiotikabehandling og med hvilken antibiotikatype. Derfor er det her endnu mere påkrævet, at dyrlægen fortløbende vurderer virkninger af de ordinerede medikamenter. Ved en registreret forekomst af aborter bør der fokuseres på at sikre retvisende data og evt. iværksættelse af egentligt opklaringsarbejde, fx i henhold til Abortmanualen: abortmanual.aspx Ved større besætningsudbrud af aborter vil en laboratoriemæssig undersøgelse indtage en væsentlig plads, da det er vigtigt at identificere en eventuel smitsom årsag. Der er sjældent behov for brug af antibiotikabehandling i forbindelse med aborter (se dog afsnit om efterbyrd nedenfor). Behandling af tilbageholdt efterbyrd Efterbyrden er ikke afgået timer efter fødslen. Ukomplicerede tilfælde med normal farve og lugt af efterbyrd og børflåd efter fødsel: Efterbyrden afklippes ved skedeåbningen, evt. lokal antibiotikabehandling afhængig af besætningsforholdene. 10

11 Komplicerede tilfælde med forandret farve og lugt af efterbyrd eller børflåd samt syg ko: Efterbyrden afklippes ved skedeåbningen og koen behandles jf. afsnittet vedr. børbetændelse i perioden op til tre uger efter kælvning. Mild børbetændelse Ved let forandret slimet flåd og svag eller ingen lugt indtil 21 dage efter kælvning. Koen har ikke feber og er uden påvirkning af almenbefindende. Der er ikke enighed om, hvilke symptomer på mindre alvorlige børbetændelser, der skal betinge iværksættelse af antibiotikabehandling og med hvilken antibiotikatype. Derfor er det her endnu mere påkrævet, at dyrlægen fortløbende vurderer virkninger af de ordinerede medikamenter. Svær børbetændelse Ildelugtende tyndt flåd fra børen i perioden indtil 21 dage efter kælvning. Koen har feber og er syg. se ovenfor Understøttende behandling er aktuelt og vil fremgå af besætningsdiagnosens behandlingsvejledning, hvis, koen er så syg, at den kun æder begrænset foder. 11

12 Sen/kronisk børbetændelse/børansamling Flåd senere end 21 dage efter kælvning Ved upåvirket almenbefindende: Koen undersøges og behandles eventuelt med prostaglandin af dyrlægen, ved et kommende besøg (ikke akut) Med påvirket almenbefindende: Koen fejler sandsynligvis noget andet end børbetændelse. Behandling rettes mod denne sygdom. Kun i sjældne tilfælde er behandling med antibiotika nødvendigt. Udrivninger/skededifteri Revner i skede efter kælvning. Ved difteri (betændelse i slimhinden med rødlige/gullige belægninger) er der bakterieinfektion. Lette udrivninger: Sårdesinfektion. Skededifteri Injektion i kroppen med penicillin i 2-3 dage, evt. suppleret med smertestillende. 12

13 Understøttende behandling er aktuelt, hvis koen er syg og kun æder begrænset foder. Behandling af haltheder og klovlidelser Grundlæggende forhold der altid bør indgå i overvejelserne inden behandling af klovlidelser med antibiotika Diagnostik: For at få den rigtige behandling iværksat er det nødvendigt, at køer, som halter, umiddelbart kommer i klovboks, så kloven kan vaskes og undersøges. Hermed er det muligt at stille den korrekte diagnose. Generelt skal mørke punkter i kloven renses ud og forkert klovstilling rettes til. Dette gælder både lidelser i for- og bagben. Bedømmelse af prognose: Visse klovlidelser kan være svært invaliderende og ofte forbundet med store og langvarige smerter. Det er derfor meget vigtigt altid at overveje prognosen ved en evt. behandling, inden den påbegyndes. Langt de fleste klovlidelser er overfladiske hud eller hornrelaterede lidelser, der bedst behandles ved udskæring, pålægning af sko eller forbinding med salicylsyre. En eventuel behandling med antibiotika kan oftest foretages som lokalbehandling. Klovbrandbylder er en undtagelse, idet de kræver øjeblikkelig systemisk behandling, hvor penicillin med stor sandsynlighed er virksom. Digital dermatitis (DD) DD viser sig ofte ved meget ømme sår i huden omkring klovene. DD i klovspalten er evt. først synlig, når benet tages op, og området vaskes. I modsætning til klovbrandbyld eller hornrelaterede klovlidelser er der i mange tilfælde ikke nogen særlig hævelse af området mellem biklovene og klovene. Koen står typisk og løfter let på benet. 13

14 Kloven og den omliggende hud vaskes grundigt. Eventuelt tilrettes klovformen ved beskæring. Dødt horn i balleregionen skæres bort. Der anlægges forbinding med salicylsyre i 2-3 dage, hvorefter den fjernes. Jo højere koncentration af salicylsyre pr. gram pulver, jo bedre effekt. Ved fortsat halthed/forandring gentages behandlingen med en ny forbinding. Som alternativ til salicylsyre kan evt. anvendes lokal behandling med tetracyklin- spray. Klovbrandbyld Kraftig ømhed og evt. springhalthed opstår inden for et døgn. Der ses symmetrisk hævelse i klovspalten og evt. i området mellem klove og biklove. Dyret er alment påvirket, men har som regel kun let feber. Injektion i kroppen med penicillin i 1-3 dage samt smertestillende medicin. 14

15 Sålesår/Byld i den hvide linje/svær hul væg Sålesår giver ofte anledning til længerevarende halthed. Byld i den hvide linje/svær hul væg ses både ved akut opstået halthed og ved længerevarende halthed. Typisk for disse lidelser er, at hævelsen ikke er symmetrisk. Klovbeskæring samt udrensning af syge område (sålesår, byld i den hvide linje eller hul væg). Sko sættes på den raske klov, så området bliver aflastet for tryk. Husk aldrig at anvende lokal tetracyklinspray på blottet læderhud! Behandling med antibiotika i kroppen har kun ringe eller slet ingen effekt på helbredelsen af sålesår, byld i den hvide linje og hul væg medmindre der er tegn dyberegående betændelse i underhud, sener, seneskeder m.v. Derimod kan behandling med smertestillende medicin være påkrævet og hensigtsmæssig. Køer under behandling for sålesår/byld i den hvide linje/hul væg bør opstaldes i sygeboks på blødt underlag af f. eks. dybstrøelse eller sand. Alternativt kan anvendes montering af klovsko under den raske klov. Det bør sikres, at koen umiddelbart efter behandling kan gå tilfredsstillende. Hasebetændelse Hasen er forstørret, dejagtig og evt. varm på både yderside og inderside af bagbenene. I den akutte fase vil penicillin behandling i 3-5 dage sammen med smertestillende være aktuel, men bedring skal indtræde hurtigt, da ledbetændelse ellers kan være under udvikling. Dette kombineres med flytning til blødt underlag. Senere i forløbet, hvor forandringerne er hårde, vil opstaldning i blød boks og evt. smertestillende behandling være den eneste mulighed. Antibiotika har ingen effekt på dette tidspunkt. Ledbetændelse Hævelse i et eller flere led ofte ledsaget af feber og forstyrret almenbefindende. 15

16 Diagnostik: For at fastlægge årsagen til ledbetændelsen kan der enten udtages ledvæske til dyrkning eller ved mistanke om infektion med mykoplasmer evt. suppleret med parrede blodprøver. Dette er nødvendigt ved flere tilfælde indenfor kort tid, da de forebyggende tiltag afhænger af diagnosen. Behandling er kun virksom i den akutte fase, og kun hvis årsagen er bakterier eller mykoplasmer. Behandlingen omfatter langvarig antibiotikabehandling (5-14 dage) sammen med smertestillende medicin. Valget af antibiotika afhænger af agens. Hvis lidelsen er mere end 1 uge gammel er behandling udsigtsløs, og dyret bør aflives, da kronisk ledbetændelse er smertefuld. Kalvesygdomme Grundlæggende forhold der altid bør indgå i overvejelserne inden behandling af kalvesygdomme med antibiotika Kalve er meget udsatte og bør i sygdomssituationer straks flyttes til sygebokse med blød bund og god varme, hvor der ikke er væsentlig konkurrence fra andre kalve. Kalve skal sikres tilførsel af væske og energi, og der bør i mange sygdomssituationer hældes væske i kalven for at forebygge dehydrering. Hurtig og effektiv pleje af syge kalve er essentiel for at få et godt resultat af behandlingen. Kalve bør generelt ikke behandles med antibiotika gennem munden, da optagelsen af de forskellige antibiotika er alt for dårlig, og der er en stor påvirkning af de normale tarmbakterier med risiko for resistensudvikling. Behandling med antibiotika gennem munden kan dog være hensigtsmæssig ved enkeltdyrsbehandling af tarminfektioner for eksempel ved E. coli infektioner hos spædekalve. Visse antibiotika kan inaktiveres af foder. Diagnostik: Årsagen til sygdom hos kalve kan i mange tilfælde ikke fastslås alene ud fra en klinisk vurdering, da sygdomstegnene kan være ens trods forskellige årsager. Det er ofte umuligt at skelne mellem infektioner med bakterier, virus eller parasitter. Behandling med antibiotika har kun effekt overfor bakterier og mykoplasmer. Det er derfor nødvendigt løbende at foretage diagnostiske undersøgelser for at opnå den korrekte behandling og få de rigtige forebyggende tiltag iværksat, når der opstår problemer hos flere kalve inden for et kort tidsrum. Bedømmelse af prognose: Kronisk syge kalve bør nøje vurderes før evt. behandling iværksættes. Hvis der ikke er en rimelig udsigt til helbredelse, bør kalven aflives. Valg af antibiotika: Med baggrund i fund af bakterier i diagnostiske prøver laves resistensundersøgelser. Valg af antibiotika afhænger af diagnosen og resistensforhold. 16

17 Tarmbetændelse Kalven har diarre og er i varierende grad påvirket heraf svingende fra normal adfærd og drikkelyst til lammelse og ingen drikkelyst. Diagnostik: Tarmbetændelsen kan skyldes bakterier, virus eller parasitter (coccidier/cryptosporidier). Fastlæggelsen af årsagen er derfor vigtig for at finde den korrekte behandling. Der bør jævnligt udtages prøver til fastlæggelse af årsagen samt til resistensbestemmelse ved E. coli bakterier. Væskebehandling ved hjælp af elektrolytter er ofte livsvigtig. Afhængig af kalvens almenbefindende vælges mellem tildeling direkte i blodbanen eller gennem munden (evt. med sonde). Reduktion af mælkemængde til kalve med diarré kan ikke anbefales. Kalven skal under alle omstændigheder have min. 2 liter mælk hver dag. Det kan være fordelagtigt, at tildelingen af mælk og vand tilsat elektrolytter fordeles over adskillige gange i løbet af døgnet. Ud fra en resistensundersøgelse af evt. bakterier afgøres, om der skal anvendes antibiotika og i givet fald hvilken type. Mange tarmbetændelser hos kalve forårsages af virus. I disse tilfælde er antibiotikabehandling nytteløs. Antibiotika bør kun anvendes ved forekomst af sygdomsfremkaldende colibakterier og evt. salmonella. Antibiotikabehandlingen kan enten gives via munden i mælkefodringsperioden eller ved injektioner i kroppen. Behandling gennem munden bør minimeres jf. ovenstående generelle anbefalinger. Behandlingen med antibiotika bør strække sig over 3-5 dage. Lungebetændelse Hurtig vejrtrækning, feber og forstyrret almenbefindende med nedsat eller ingen ædelyst. Næse- og øjenflåd, evt. savlen. Diagnostik: Lungebetændelse kan skyldes mange forskellige bakterier, virus og mykoplasmer. Ved større sygdomsudbrud eller manglende effekt af behandling, vil det være hensigtsmæssigt at supplere klinisk undersøgelse med laboratorieundersøgelser og obduktion af ubehandlede døde kalve. Bemærk, at dyrkning af mykoplasmer kræver særlige medier. Antibiotikabehandling i 3-5 dage suppleret med smertestillinde behandling. Pencillin bør være det foretrukne antibiotikavalg, dog ikke ved mistanke om mykoplasmer, eller hvor systematiske kliniske registreringer samt evt. laboratorieundersøgelser indikerer manglende virkning. 17

18 Navlebetændelse Kalven står med let bøjet ryg, og har en forstørret navle som er øm ved berøring. Ofte ses der tillige feber og diarre. Behandling med antibiotika 4-6 dage baseret på indgående kendskab til besætningsforholdene, herunder systematiske vurderinger af de gennemførte behandlinger. Suppleres med smertestillende. 18

19 Injektionsteknik og tilbageholdelsestid Injektion under huden (subkutant) og injektion i muskulaturen (intramuskulært) skal jf. gældende regler på kvæg foretages midt på halsen eller umiddelbart foran boven. Receptpligtige lægemidler skal jf. gældende regler anvendes i overensstemmelse med dyrlægens anvisning. Langt de fleste antibiotika er til injektion i muskulaturen. Det er derfor vigtigt, at injektionen sker i muskulaturen. Dette sker bedst med en lang kanyle (1½ ). Til små kalve kan evt. anvendes lidt kortere kanyler (3/4 ). Hvis produkter, der skal sprøjtes i muskulaturen, i stedet for anbringes i fedtlag eller under huden, vil omsætningshastigheden af de aktive stoffer nedsættes, og tilbageholdelsestiden vil derfor blive længere end de generelt angivne for produktet. Produkter, som stammer fra fødevareproducerende dyr, herunder kød, mælk, æg, fisk og honning, må ikke markedsføres, sælges, overdrages, forarbejdes eller anvendes til konsum, hvis de indeholder restkoncentrationer af et tilladt lægemiddel til dyr over den fastsatte maksimalgrænseværdi, eller hvis de indeholder rester af stoffer, der stammer fra ulovlig behandling. BEK nr. 780 af 24/06/ Det er specielt vigtigt at tænke på, at der for mælk på mejerierne er nultolerance for spor af antibiotika. Mejeriet vil således give bod for fund af restkoncentration under den omtalte maksimalgrænseværdi. De tilbageholdelsestider, der er fastsat af medicinalfirmaerne, er i henhold til maksimalgrænseværdien. Det kan derfor i mange situationer være nødvendigt at øge tilbageholdelsestiden. Eksempelvis ved behandling af mange køer, hvis dosis er for stor, eller ved behandling af køer med nedsat ydelse, nedsat stofskifte, dårlig lever eller nyrefunktion. 19

20 Opbevaring Medicin skal opbevares hygiejnisk, utilgængeligt for uvedkommende og i overensstemmelse med de af producenten angivne retningslinjer. Bortskaffelse af affald Engangshandsker og lignende affald kan bortskaffes med dagrenovationen. Blodigt affald, brugte kanyler, sprøjter, medicinflasker og medicinrester er risikoaffald. Der er forskel på de kommunale regler for bortskaffelse. Brugte kanyler skal i en egnet kanylebeholder til opbevaring af skarpe og spidse genstande. Medicinrester skal generelt afleveres på apoteket eller evt. til dyrlægen. Bortskaffelse skal ske senest på udløbsdatoen for ordineringsperioden. 20

Optimal brug af antibiotika

Optimal brug af antibiotika Optimal brug af antibiotika B e h a n d l i n g s v e j l e d n i n g Korrekt anvendelse af antibiotika er en forudsætning for et godt behandlingsresultat. Samtidig er det helt afgørende for at undgå resistensudvikling

Læs mere

Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning.

Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Udarbejdet af Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for kvægundervisning)

Læs mere

KURSUS. Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren

KURSUS. Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren KURSUS Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren 2 BESLUTNINGSTRÆ EFTERBYRD, INFEKTION Afstand fra kælvning Almenbefindende Fra 12 til + 72 timer Koen har ikke kælvet eller er mere end

Læs mere

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344

Læs mere

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Medicinkontrol og supervision af dyrlæger 2010 J.nr.: 2010-V4-74- / (journaliseres) (initialer) Stamoplysninger Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Internt arbejdsdokument til brug for 1 Besøgsdato:

Læs mere

Anbefalinger vedrørende kliniske undersøgelser af risikodyr i malkekvægsbesætninger

Anbefalinger vedrørende kliniske undersøgelser af risikodyr i malkekvægsbesætninger Anbefalinger vedrørende kliniske undersøgelser af risikodyr i malkekvægsbesætninger Udarbejdet af Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for kvægundervisning) Danske Kvægfagdyrlægers Forening

Læs mere

NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET. - konsekvenser og muligheder

NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET. - konsekvenser og muligheder NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET - konsekvenser og muligheder VETERINÆRFORLIGET Kommissorium: 1. Egenkontrol og de obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler vil sikre løbende vejledning, overvågning og

Læs mere

Få overblik over klovtilstanden

Få overblik over klovtilstanden Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen

Læs mere

Styr på klovsundheden - hvordan?

Styr på klovsundheden - hvordan? Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010

LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010 LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD August 2010 PROGRAM Velkomst og introduktion Lovgivning Koens anatomi Det normale kælvningsforløb Det unormale kælvningsforløb Generel oversigt over

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier

Læs mere

Børbetændelse hos køer

Børbetændelse hos køer Børbetændelse hos køer Jørgen Agerholm Professor i Veterinær Reproduktion og Obstetrik LVK Årsmøde 2014 Hvorfor får en ko børbetændelse?? Dias 2 Hvorfor får en ko børbetændelse???? Koens immunitet Forurening

Læs mere

Diarré hos smågrise og slagtesvin

Diarré hos smågrise og slagtesvin Institut for Produktionsdyr og Heste, Sektion for produktion og Sundhed & Øvet A/S Diarré hos smågrise og slagtesvin Dyrlæge, Stud. Ph.D Nicolai Weber, Københavns Universitet Specialdyrlæge Ken Steen Pedersen,

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger

Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger J. nr.: 2014-13-60-00057 Veterinær kontrolkampagne 04-11-2015 Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger INDLEDNING Klov- og lemmelidelser forårsager nedsat produktion og øget

Læs mere

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge-

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge- Alt om Mælkekvalitet Stafylokokkus aureus 1 Det er den hyppigste årsag til subkliniske infektioner og høje tankcelletal. Det er vigtigt at tænke på stafylokokkerne som sår-infektioner. De forhold, der

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Bedre yversundhed med PCR

Bedre yversundhed med PCR Bedre yversundhed med PCR Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg, og Torben Bennedsgaard, Aarhus Universitet Konklusion Bedre yversundhed med PCR PCR-mastitistesten er meget bedre til at finde

Læs mere

Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer

Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer Disse retningslinjer er udarbejdet i et samarbejde mellem: SEGES Kvæg Århus Universitet KU-SUND Den Danske Dyrlægeforening November 2015

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Indlæg Videncenter for Dyrevelfærds konference 21 nov. 2012 i København v/ Stig Jessen Dyrlæge 1991 1991-2003 2003-2006 2006 2009 2009- Stig Jessen

Læs mere

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer

Læs mere

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1)

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) BEK nr 1432 af 17/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-15-31-00071 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater

mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater Forstå svaret på dine M A J 2 0 1 3 mælkeprøver Brug svaret fra dine mælkeprøver og få bedre resultater Det er en stor hjælp at kende fjenden. http://labtestsonline.org/lab/photo/throat1/start/3 Mælkeprøver

Læs mere

Dyrlæge i økologiske kvægbesætninger

Dyrlæge i økologiske kvægbesætninger Dyrlæge i økologiske kvægbesætninger 2011 vfl.dk Behandling af dyr i økologiske kvægbesætninger Det kan være svært at overskue produktionsreglerne omkring økologisk jordbrug. Hvert år bliver en del landmænd

Læs mere

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com Klov Signaler Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner www.cowsignals.com www.vetvice.com Sunde klove: 4 succes-faktorer 1. God klovkvalitet 2. Lavt smittetryk 3. Lille belastning 4. Tidlig

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Evaluering af ordningen om. Ny Sundhedsrådgivning i Kvægbesætninger

Evaluering af ordningen om. Ny Sundhedsrådgivning i Kvægbesætninger Evaluering af ordningen om Ny Sundhedsrådgivning i Kvægbesætninger Juni 2008 1. Indledning...3 2. Baggrund for ordningen...3 3. Tilslutning til ordningen om Ny Sundhedsrådgivning i Kvægbesætninger...4

Læs mere

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Fundament for værktøj til fejlfinding

Fundament for værktøj til fejlfinding Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kælvning SOP-Kælvning beskriver de arbejdsgange, der sikrer dine køer en god kælvning. Beskrivelsen kommer omkring følgende emner: Håndtering af højdrægtige køer med og uden paratuberkulose Kælvetegn

Læs mere

Erfagruppe hos Bent Pedersen

Erfagruppe hos Bent Pedersen Erfagruppe hos Bent Pedersen Stenderupvej 12 18. februar 2010 Pia Nielsen - Dansk Kvæg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg 2004 2009 Besætningsudvidelser egne klovbehandlinger mellem klovbeskæringer

Læs mere

ON-FARM DYRKNING MANUAL

ON-FARM DYRKNING MANUAL ON-FARM DYRKNING MANUAL Version 1.0 INTRODUKTION On-Farm Dyrkning er et beslutningsstøtteværktøj, der, sammen med information i DMS Dyreregistrering, CMT-test og vejledning fra besætningsdyrlægen samt

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program Læs din ko Adfærd - en tidlig sygdomsindikator Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger I medfør af 8 b, 11, stk. 1, 3 og 4, 12, stk. 3 og 4, 13, stk. 2, 15 og 38, stk. 4, i lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af

Læs mere

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen.

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen. Oversigt over de enkelte kategorier af strafbare forhold i lovforslag L 90/2005 lov om hold af dyr og lov om dyrlæger Bødestørrelserne omtalt i denne oversigt finder anvendelse på overtrædelser begået

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Sikker malkning. Undgå medicinrester i mælken. Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet

Sikker malkning. Undgå medicinrester i mælken. Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Sikker alkning Undgå edicinrester i ælken Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Ingen hæstof i ælk! Hæstof er uønsket i ælk fordi: Forbrugerne forventer, at ælk er et rent produkt Antibiotika

Læs mere

Projekt Ny-Sundhedsrådgivning. Vejledning og dokumentation til. Indberetningsskema for kliniske registreringer

Projekt Ny-Sundhedsrådgivning. Vejledning og dokumentation til. Indberetningsskema for kliniske registreringer Projekt Ny-Sundhedsrådgivning Vejledning og dokumentation til Indberetningsskema for kliniske registreringer November 2004 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Indberetningsskema for kliniske registreringer:

Læs mere

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24 februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1

Læs mere

Medlemsmøde Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter

Medlemsmøde Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter Medlemsmøde 29-11-2016 Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december 2016 Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter Jens Philipsen Program 17.00 Velkomst 17.05-17.30 Orientering

Læs mere

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver

PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24. februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1

Læs mere

Behandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin

Behandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin Behandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin Årsmøde 2015 i Svinepraksis.dk Ken Steen Pedersen, Adm. direktør, specialdyrlæge, Ø-Vet A/S Hvad er diarre? 3 til 8 uger efter

Læs mere

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 780 af 24.06.2010 I medfør af 47, stk. 1, 48, 50 og 51, 52, stk. 1, 53, stk. 1, 56, stk. 2-3 og 5,

Læs mere

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter

Læs mere

Behandling med Simponi (PEN)

Behandling med Simponi (PEN) Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Simponi (PEN) (mod leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt) Hvad er Simponi? Simponi indeholder

Læs mere

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1)

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) BEK nr 423 af 17/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00213 Senere ændringer

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i AMS

Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i AMS Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i AMS vfl.dk Undgå medicinrester i mælken AMS Denne pjece giver gode råd til, hvordan du kan undgå uheld, som forårsager medicinrester i din mælk. Hvorfor er

Læs mere

Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management

Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovregistreringer - hvor mange og hvor meget? Hvordan trækkes data ud via Dyreregistrering Styringslister

Læs mere

FarmTest Klovbehandlingsbokse. Konsulent Morten Lindgaard Team Produktionsanlæg, Dansk Kvæg.

FarmTest Klovbehandlingsbokse. Konsulent Morten Lindgaard Team Produktionsanlæg, Dansk Kvæg. FarmTest Klovbehandlingsbokse Konsulent Morten Lindgaard Team Produktionsanlæg, Dansk Kvæg. 2 typer klovbehandlingsbokse Klovbeskæringsboks Klovplejeboks Arbejdsvenlig Tunge funktioner helt eller delvis

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge

Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge Program for aftenen Praktiske overvejelser omkring lammedødelighed set med den praktiserende dyrlæges øjne Klovsyge Et par spørgsmål Muligheder for økonomiske forbedringer

Læs mere

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Indsyning Alle dyr skal synes af en dyrlæge ved ankomsten til skuet. Alle dyr skal ind ved indgangen på havnevej, så vi er sikre på at alle kommer forbi dyrlægekontrollen

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr

Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr BEK nr. 185 af 20. marts 2000 Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr I medfør af 9, 18, 19, stk. 1, 20, stk. 2 og 43, stk. 2, i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme

Læs mere

Diarré hos klimagrise og slagtesvin

Diarré hos klimagrise og slagtesvin Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Introduktion Baggrund og formål med indlæg VSP-rapport 42 med samlede

Læs mere

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN Birkerød Rideforening Mandag den 14. januar 2008 Hans-Christian Matthiesen KOLIK Hvad er kolik? Årsager til kolik Typer af kolik Symptomer Hvad gør man, når hesten har kolik? Behandling

Læs mere

Dyrlæge i økologiske. kvæg besætninger. www.landscentret.dk/okokvaeg

Dyrlæge i økologiske. kvæg besætninger. www.landscentret.dk/okokvaeg Dyrlæge i økologiske kvæg besætninger www.landscentret.dk/okokvaeg 9 Dyrlæge i økologiske kvægbesætninger Det kan være svært at overskue produktionsreglerne omkring økologisk jordbrug. Hvert år bliver

Læs mere

Ren mælk i den konventionelle malkestald

Ren mælk i den konventionelle malkestald Ren mælk i den konventionelle malkestald Kvalitetsrådgiver Henrik Abildgaard Hansen Videncentret for Landbrug, Kvæg Mobil nr.: 2172 5957 E-mail: hah@vfl.dk Kvalitetsrådgiverne www.mælkekvalitet.dk Placering

Læs mere

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Cimzia Hvad er Cimzia? Cimzia indeholder stoffet Certolizumab og er et af de såkaldte biologiske lægemidler.

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om Bartholins cyste,

Læs mere

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer

Læs mere

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Gravide og råmælksoste Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Flowdiagram for ostefremstilling Opvarmning af mælk til 32gr Syrevækker og løbe Modning Opvarmning til 50gr Lagesaltning Afkøling og valleaftapning

Læs mere

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014 Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;

Læs mere

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER MÆLKEFEBER STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER Definition Ubalance mellem input af næringsstoffer og output i produktion Vedvarende ubalance sygdom Eksempler: Ketose, fedtlever,

Læs mere

SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer.

SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer. SOP-Goldning SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer. Blandt emnerne er: Udvælgelse med anvendelse af huld- og kirtelprøver Processen omkring afgoldning og den

Læs mere

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal

Læs mere

SvHKS Antibiotikavejledning til familiedyr. Dermatologi

SvHKS Antibiotikavejledning til familiedyr. Dermatologi SvHKS Antibiotikavejledning til familiedyr Dermatologi Nanna Enemark Dven(Dansk veterinærdermatologisk netværk) Antibiotika-vejledning overordnede aspekter! Anvende mindst muligt antibiotika, jo mere antibiotika

Læs mere

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd.

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. LVK fagligt møde Kongensbro Kro den 28. november 2013 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet

Læs mere

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life N O T A T Faktaark til pressen HSMR og Operation Life 26. juni 2007 HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal dødsfald (beregnet ud fra landstal).

Læs mere

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.D. Videnscenter for Svineproduktion Landbrug og Fødevarer 1 Min plan Lidt

Læs mere

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE ick@life.ku.dk Hvorfor fokus på goldperioden? > 50% af yverinfektioner med miljøbakterier

Læs mere

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Aftenens program 19.00 20.00 Aftensmad 20.00 20.10 Baggrund + præsentation af besætninger 20.10 21.30 Hvad kan jeg se i klovregistreringer?

Læs mere

SUNDHEDSREGLER. Adgang til skuet Der er dyrlæge til stede ved modtagelse af dyrene onsdag den 1. juli fra kl. 13.00 til kl. 21.00.

SUNDHEDSREGLER. Adgang til skuet Der er dyrlæge til stede ved modtagelse af dyrene onsdag den 1. juli fra kl. 13.00 til kl. 21.00. SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1a. Kælvning - Flyt højdrægtig Para TB ko... 1 1b. Kælvning - Flyt højdrægtig ko... 2 2. Kælvning - Pasning af højdrægtige... 3 3. Kælvning - Kælvningstegn... 4 4. Kælvning - Fødselsovervågning...

Læs mere

Saneringer og smittebeskyttelse

Saneringer og smittebeskyttelse Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus

Læs mere

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Fjernelse af livmoderen

Fjernelse af livmoderen Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Fjernelse af livmoderen Patientinformation www.koldingsygehus.dk Fjernelse af livmoderen kaldes også en hysterektomi. Der er 3 måder livmoderen kan fjernes på: 1. Livmoderen

Læs mere

Smertebehandling til store og små

Smertebehandling til store og små Smertebehandling til store og små WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Erika Busch, dyrlæge Signe Hvidt-Nielsen, dyrlæge Erika Busch 1993 1993-94 Dyrlæge Universitet i Edinburgh, Dyreadfærd

Læs mere

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?

Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? John Elmerdahl Olsen Institut for veterinær sygdomsbiologi Københavns Universitet (Landbohøjskolen) DSF: Minimizing antibiotic resistance development

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere