Retningslinjer for brug af antibiotika til kvæg i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retningslinjer for brug af antibiotika til kvæg i Danmark"

Transkript

1 Retningslinjer for brug af antibiotika til kvæg i Danmark Disse retningslinjer er udarbejdet i et samarbejde mellem: Videncentret for Landbrug, Kvæg Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for kvægundervisningen) Århus Universitet September

2 Indholdsfortegnelse Behandling med antibiotika i kvægbruget... 4 Udgangspunkt for retningslinjerne... 4 Brug af retningslinjerne... 4 Grundlæggende forhold der altid bør indgå i overvejelserne inden behandling af kreaturer med antibiotika... 5 Diagnostik... 5 Fastsættelse af prognose... 6 Forebyggelse af sygdom... 6 Aflivning... 6 Vigtigt at vurdere effekten af behandling... 6 Behandling af mastitis... 7 Grundlæggende forhold der altid bør indgå i overvejelserne inden behandling af mastitis med antibiotika... 7 Prøver til undersøgelse for bakterier... 7 Subklinisk mastitis... 8 Mild klinisk mastitis... 8 Moderat klinisk mastitis... 9 Alvorlig klinisk mastitis... 9 Goldning med antibiotika... 9 Behandling af lidelser i skede og bør Grundlæggende forhold der altid bør indgå i overvejelserne inden behandling af skede- og børlidelser med antibiotika Behandling af tilbageholdt efterbyrd Mild børbetændelse Svær børbetændelse Sen/kronisk børbetændelse/børansamling Udrivninger/skededifteri Behandling af haltheder og klovlidelser Grundlæggende forhold der altid bør indgå i overvejelserne inden behandling af klovlidelser med antibiotika Digital dermatitis (DD) Klovbrandbyld Sålesår/Byld i den hvide linje/svær hul væg

3 Hasebetændelse Ledbetændelse Kalvesygdomme Grundlæggende forhold der altid bør indgå i overvejelserne inden behandling af kalvesygdomme med antibiotika Tarmbetændelse Lungebetændelse Navlebetændelse Injektionsteknik og tilbageholdelsestid Opbevaring Bortskaffelse af affald

4 Behandling med antibiotika i kvægbruget Retningslinjerne for behandling med antibiotika i kvægbruget beskriver, hvordan antibiotika anvendes mest hensigtsmæssigt og ansvarligt på kvægbedriften, indenfor gældende politisk bestemte begrænsninger. Det er desuden et mål at anvendelse af antibiotika i kvægbruget, i videst mulig omfang, skal medvirke til at begrænse udviklingen af antibiotikaresistens, ikke mindst set i forhold til en resistensudvikling der kan have human betydning. EU- kommissionen ønsker at begrænse udbredelsen af multiresistente bakterier (f.eks. MRSA) og begrænse brugen af de såkaldte 3. og 4. generations cefalosporiner (særlig vigtige for human anvendelse). Dette ønske tages meget alvorligt af både dyrlæger og landbruget, og er indarbejdet i disse retningslinjer. Udgangspunkt for retningslinjerne Brug af antibiotika til kvæg tager udgangspunkt i gældende bekendtgørelser samt behandlingsvejledningen for kvæg, udarbejdet af Fødevarestyrelsen, i samarbejde mellem Den Danske Dyrlægeforening (Sektion vedr. Kvæg), VIF, DMA, DSP, Videncentret for Landbrug, Kvæg, LIFE/KU, SSI samt DTU Veterinær og Fødevareinstitut. Behandlingsvejledning for kvæg: (sidst opdateret april 2010). Der er yderligere taget udgangspunkt i Nordiske retningslinjer for mastitisbehandling, udarbejdet på årsmøder for de Nordiske Mejeriorganisationers Samarbejdsudvalg for Mælkekvalitet (NMSM) i Brug af retningslinjerne Det er hensigten, at de beskrevne retningslinjer skal tjene som beslutningsstøtte, både når dyrlægen fastlægger besætningsdiagnoser, og når landmanden håndterer sygdom i kvægbesætningen. Jævnfør gældende lovgivning har besætningsdyrlægen ansvaret for valg af medicin til behandling, herunder valget af medicin til besætningsdiagnoser samt fastlæggelse af behandlingsforløbet i øvrigt. Der er i retningslinjerne ikke taget stilling til, hvem der udfører de omtalte behandlinger. Dette afhænger af typen af rådgivningsaftale, om ejer eller medarbejder, jf. gældende regler om medicinhåndtering, har tilladelse til at udføre behandlingen, samt om besætningsdyrlægen har oprettet sygdommen som en besætningsdiagnose. Da de fleste behandlinger i dag udføres af landmænd, i henhold til de i besætningerne gældende besætningsdiagnoser, er det vigtigt, at disse er så præcise som mulige for at sikre optimal behandling og begrænse unødig medicinanvendelse. Besætningsdyrlægen kan i en besætning med rådgivningsaftale af typerne Tilvalgsmodul 1 og Tilvalgsmodul 2, i varierende omfang, oprette besætningsdiagnoser i samråd med den besætningsansvarlige. Af besætningsdiagnoserne skal fremgå, hvordan landmanden kan kende den aktuelle sygdom på karakteristiske symptomer, og hvorledes der skal behandles. Det skal ligeledes fremgå af besætningsdiagnosen, hvordan landmanden skal agere ved afvigende symptomer. Der kan her være behov for tilkald af dyrlæge for yderligere diagnostisk udredning, supplerende behandling eller alternativt aflivning af det syge dyr. Endelig skal det af besætningsdiagnosen fremgå, hvilke forebyggende tiltag der skal gennemføres for at undgå eller begrænse det pågældende sygdomsproblem i besætningen, og dermed også reducere behovet for anvendelse af medicin. 4

5 Grundlæggende forhold der altid bør indgå i overvejelserne inden behandling af kreaturer med antibiotika Behandling af dyr med antibiotika må udelukkende finde sted, hvis behandlingen er rettet mod konkrete, diagnosticerede infektioner og har et helbredende sigte Antibiotika må ikke benyttes til forebyggende behandling, Følgende overordnede retningslinjer er vigtige ved anvendelse af antibiotika: 1. Smalspektret antibiotika (penicillin) benyttes, hvor det er muligt 2. Brug af kritiske antibiotika i forhold til menneskesundheden (f.eks. cefalosporiner) bør reduceres mest muligt eller først anvendes efter laboratoriediagnostik. 3. Det bør i videst muligt omfang sikres, at det ikke er virus eller parasitter, der er årsag til sygdommen - antibiotika virker kun på bakterier (inkl. mykoplasmer). At følge disse retningslinjer forudsætter viden om sygdomsmekanismer og egenskaber ved de forskellige typer af antibiotika. Derudover er det en forudsætning, at der lægges vægt på diagnostik og præcise beskrivelser i besætningsdiagnoser, og at laboratoriediagnostik anvendes til afklaring i fornødent omfang, så unødig og uhensigtsmæssig brug af antibiotika undgås. Diagnostik Antibiotika benyttes til at bekæmpe bakterielle infektioner. Det er derfor vigtigt i størst muligt omfang, at have kendskab til den eller de bakterier, der er årsag til lidelsen før valg af antibiotika. For mange lidelser er symptomerne karakteristiske og forårsaget af den samme type bakterier hver gang. Ved disse sygdomme kan valget af antibiotika træffes alene på baggrund af symptomerne. I andre tilfælde er symptomerne mindre karakteristiske og kan skyldes flere forskellige bakterier (fx ved mastitis) eller en kombination af virus og bakterier (fx ved lungebetændelse). Anvendelse af laboratorieundersøgelser er i mange situationer afgørende for at sikre korrekt diagnostik og optimal behandling. I nogle tilfælde er jævnlig diagnostik på besætningsniveau tilstrækkeligt til afdækning af sygdomsmønstre i besætningen, mens det i andre tilfælde er hensigtsmæssigt med mere systematisk diagnostik på enkeltdyr. I de akutte tilfælde, hvor det af hensyn til dyret (velfærd) er nødvendigt at indlede behandlingen med det samme uden kendskab til bakterien, må præparatvalget i høj grad bygge på kendskab til tidligere tilfælde af samme lidelse i besætningen. I de sammenhænge hvor bakteriologisk undersøgelse og resistensundersøgelse vurderes at have betydning for behandlingsresultatet og antibiotikaforbruget, bør der udtages en prøve til disse formål, inden behandlingen indledes. Når laboratoriesvar foreligger, bør behandlingen hurtigst muligt tilpasses, så der anvendes et præparat, der er så smalspektret og målrettet som muligt. 5

6 I de tilfælde hvor behandling kan afvente laboratorieundersøgelse (fx ved goldning, mild eller subklinisk mastitis), bør behandling afvente påvisning af bakterietype samt afklaring af resistensforhold, inden den påbegyndes. Fastsættelse af prognose Kendskab til bakterier, infektionssted og de forskellige antibiotikas fordeling til infektionsområdet er vigtigt for at kunne bedømme chancen for at opnå tilfredsstillende effekt af behandlingen med antibiotika. Det er desuden altid vigtigt at vurdere det forventede behandlingsresultat i forhold til udsigten til helbredelse uden behandling. Endvidere bør de samlede omkostninger i forbindelse med behandlingerne vurderes i forhold til det forventede behandlingsresultat. Endelig er det væsentligt at foretage en vurdering af eventuelle dyreværnsmæssige aspekter. Forebyggelse af sygdom Forebyggelse af sygdom er væsentlig i landmandens daglige omgang med dyr. Som baggrund for antibiotikabehandling af dyr bør der i alle besætninger foreligge handlingsplaner for forebyggelse af hyppigt forekommende sygdomme. Handlingsplanen skal sikre, at der løbende arbejdes på en reduktion af sygdomsforekomsten. Antibiotikabehandling af dyr må således ikke være den eneste indsats mod infektionssygdomme, men kan indgå som en del af en plan for at reducere sygdomsforekomsten. Aflivning Kreaturer er produktionsdyr. Det skal derfor være økonomisk rentabelt at behandle dem. Derudover skal dyrene sikres en forsvarlig velfærd i perioden frem til helbredelse. I tilfælde med udsigt til langvarige sygdomsforløb med tvivlsom prognose vil aflivning i mange tilfælde være den bedste løsning. Vigtigt at vurdere effekten af behandling Ved enhver form for behandling er vurdering af behandlingens effekt af grundlæggende betydning. Vurdering af behandlingens effekt, der bl.a. omfatter graden af helbredelse og registrering af eventuelle bivirkninger af behandlingen, er afgørende for løbende at sikre optimal behandling af sygdomme. Manglende effekt af en behandling kan både have sundhedsmæssige og dyrevelfærdsmæssige konsekvenser. Ved brug af antibiotika er vurdering af behandlingens effekt på de bakterielle årsager nødvendig for at kunne forebygge udvikling af antibiotikaresistens. Ved mistanke om reduceret effekt af antibiotika på bakterierne bør det nøje overvejes, om laboratoriemæssige undersøgelser kan bidrage til afklaring af årsagen. Endelig skal både landmand og dyrlæge være opmærksomme på, at manglende effekt af behandling i nogle tilfælde kan skyldes fejlagtig diagnostik. I disse tilfælde bør opmærksomheden henledes på kvaliteten af besætningsdiagnoserne og brugen af disse. 6

7 Behandling af mastitis Grundlæggende forhold der altid bør indgå i overvejelserne inden behandling af mastitis med antibiotika Antibiotikabehandling ved mastitis repræsenterer langt den største del af antibiotikaforbruget i kvægbruget. Ved de fleste yverinfektioner, hvor en behandling med antibiotika kan fremme helbredelsen, er infektionen forårsaget af bakterier, som er følsomme for penicillin. Derfor bør første valg til behandling af yverbetændelse som grundregel være penicillin. Under særlige omstændigheder kan besætningsdyrlægen på baggrund af kendskab til forhold i besætningen, vælge et bredspektret antibiotikum til den indledende behandling. Enhver behandling af mastitis med antibiotika bør ske efter følgende overordnede retningslinjer: 1. I akutte tilfælde, hvor koen er syg (feber, hævelse, ømhed etc.), påbegyndes behandling straks. Som udgangspunkt benyttes penicillin 2. Ved kraftig mistanke om colimastitis benyttes evt. behandling med bredspektret antibiotika. 3. Så snart laboratoriesvar (inkl. resistensundersøgelse) foreligger, genovervejes valget af antibiotika. Hvis der ikke er overensstemmelse mellem laboratoriesvar og det valgte antibiotikum, bringes antibiotikavalget i overensstemmelse med laboratoriesvaret eller behandlingen stoppes. Når der er en sikker veterinærfaglig begrundelse for, at man herved kan opnå et forbedret behandlingsresultat, kan penicillin udskiftes med bredspektret antibiotika. 4. Ved milde og subkliniske tilfælde af mastitis bør behandling som hovedregel først påbegyndes efter nøje vurdering af udsigten til bakteriologisk helbredelse henholdsvis med- og uden behandling. I vurderingen kan bl.a. indgå viden om laboratoriesvar på en mælkeprøve, tidligere celletal eller eventuelle tidligere behandlinger. Ved mange milde mastiter forsvinder mælkeforandringer i løbet af få dage uden behandling. En evt. behandling gennemføres i nøje overensstemmelse med mikrobiel diagnostik. 5. Det er vigtigt, at en antibiotikabehandling af mastitis med tydelige betændelsesforandringer i fornødent omfang suppleres med passende understøttende behandling, da dette kan have stor betydning for behandlingsresultatet og koens velfærd. Prøver til undersøgelse for bakterier Løbende anvendelse af bakteriologiske undersøgelser (dyrkning eller PCR) af mælkeprøver fra køer med mastitis er et værdifuldt værktøj til at skabe overblik over besætningsmønstre for yverinfektioner og er dermed et afgørende redskab for at kunne iværksætte den bedst mulige forebyggelse i den enkelte besætning. Dyrkninger eller PCR undersøgelser fra køer med mastitis har også betydning for udvælgelse af de tilfælde, der er egnet til behandling. Undersøgelse af mælkeprøver kan derved medvirke til at begrænse forbruget af 7

8 antibiotika. Laboratorier til mastitisdiagnostik skal indgå i en anerkendt løbende kvalitetsordning (fx Ringtesten udbudt af DTU Veterinærinstituttet). Ordforklaring Subklinisk mastitis: Mild klinisk mastitis: Moderat klinisk mastitis: Alvorlig klinisk mastitis: Forandringer af mælken kan kun findes ved måling af inflammationsmarkører som celletal, CMT- reaktion og ledningsevne samt ved dyrkning af bakterier. Forandret mælk med farveændring eller klatter uden hævelse i yveret Forandret mælk og samtidig hævelse i yveret evt. lidt feber, men koen har ikke påvirket almenbefindende (normal ædelyst og mælkemængde). Forandret mælk, hævelse i yveret og påvirket almenbefindende med nedsat ædelyst, nedsat mælkeydelse; koen kan have feber eller være Subklinisk mastitis Behandling af subklinisk mastitis bør i videst muligt omfang undgås i laktationsperioden, da behandlingsresultaterne og udbyttet heraf i mange tilfælde er tvivlsomme. Behandling bør oftest ske på baggrund af en bakteriologisk undersøgelse (dyrkning eller PCR) af en mælkeprøve samt ud fra en vurdering af den enkelte ko. I de tilfælde hvor laboratorieundersøgelse viser infektion med B- streptokokker, Strep. uberis eller Strep. dysgalactia, kan behandling overvejes i laktationen. Behandling af Staph. aureus kan kun anbefales hos unge køer uden tidligere problemer med forhøjet celletal. I forbindelse med saneringsprogrammer kan det forsvares at behandle også lettere infektioner med B- Streptokokker. Derudover bør behandling af subkliniske infektioner med alle øvrige bakterier undlades i laktationen. Behandling kan evt. i stedet foretages ved afgoldning. Mild klinisk mastitis Behandling af mild klinisk mastitis bør oftest undlades, da koen som regel selv er i stand til at bekæmpe infektionen. Behandling bør ske på baggrund af en bakteriologisk diagnose ved dyrkning eller PCR- undersøgelse af en mælkeprøve samt ud fra en vurdering af den enkelte kos historie efter ovennævnte anvisninger (se under subklinisk mastitis). 8

9 Moderat klinisk mastitis Der behandles som udgangspunkt med penicillin i tre dage. Ved fund af Staph. aureus og Strep. uberis kan behandles med penicillin i op til 5 dage. Behandlingen bør oftest ske på baggrund af en bakteriologisk bestemmelse ved dyrkning eller PCR- undersøgelse af en mælkeprøve samt ud fra en vurdering af den enkelte ko efter ovennævnte anvisninger (se under subklinisk mastitis). Behandlingen bør oftest suppleres med smertestillende midler ved alle typer af moderat klinisk mastitis. Alvorlig klinisk mastitis Ved alvorlig klinisk mastitis er rettidig støttebehandling, i form af væske- og smertebehandling, ofte afgørende for sygdommens forløb. Det skal fremgå af besætningsdiagnoser, hvorledes evt. smertebehandling eller anden understøttende behandling skal håndteres. Dyrlægen kan f.eks. give væske og kalk i blodåren. Derudover kan der gives væske gennem munden; gerne liter lunkent vand (pumpes evt. ind med vomsonde). Effekten af bredspektret antibiotika over for penicillinresistente bakterier er ofte meget ringe, og sjældent afgørende for om koen bliver rask. Penicillin er derfor et fornuftigt første valg også ved alvorlig klinisk mastitis. Ved kraftig mistanke om alvorlig coli- mastitis behandles dog, som udgangspunkt, med bredspektret antibiotika i én dag. Inden behandlingen skal der udtages en mælkeprøve til bakteriologisk undersøgelse (PCR eller dyrkning). I de tilfælde hvor laboratoriesvar dagen efter opstart af behandling viser ingen vækst eller få coliforme bakterier, stoppes behandlingen med antibiotika. I de tilfælde hvor dyrkningssvar dagen efter opstart af behandling viser behandlingskrævende infektion med bakterier, der ikke er følsomme for penicillin, kan det i nogle tilfælde gøre en forskel, hvis behandlingen ændres til bredspektret antibiotika. Goldning med antibiotika I den enkelte besætning udvælger dyrlæge og landmand sammen de køer, som kan forventes at opnå succes ved goldbehandling med antibiotika. Det vil typisk være køer med forhøjet celletal (fx over celler pr. ml eller CMT værdi over 1) på en eller flere patter i perioden før afgoldning. Antibiotikabehandling ved goldning forudsætter bakteriefund i en mælkeprøve umiddelbart forud for goldning jf. gældende bekendtgørelse. Undersøgelse kan enten foretages ved PCR- undersøgelse eller ved dyrkning. Hvis undersøgelsen af prøven viser behandlingskrævende forekomst af bakterier, gives en tube med gold- antibiotika i alle patter umiddelbart efter sidste malkning. Behandlingen kan suppleres med intern 9

10 pattelukning (med patteforsegler). Flere undersøgelser indikerer, at effekten af goldbehandling hermed kan forbedres. Behandling af lidelser i skede og bør Grundlæggende forhold der altid bør indgå i overvejelserne inden behandling af skede- og børlidelser med antibiotika Korrekt diagnose er yderst vigtigt, og det er vigtigt at skelne mellem en akut infektion i børen, i forbindelse med kælvning (0-21 dage efter kælvning), og sene- /kroniske børbetændelser, i perioden fra 3 uger efter kælvning til flere måneder efter kælvning, for at finde den korrekte behandling. Det er derudover vigtigt at skelne mellem infektioner i slimhinden i skeden og egentlige børlidelser. Ved skedeinfektioner er det overvejende sandsynligt, at der er tale om infektion med nekrosebakterien, hvor behandling med simple penicilliner er effektiv. Ved børinfektioner tidligt efter kælvning er der sandsynligvis tale om en blandingsinfektion. I sjældne tilfælde kan disse infektioner være livstruende i lighed med alvorlig klinisk mastitis (se ovenfor). Der foreligger ikke anerkendte metoder til at diagnosticere den mest betydende infektion, hvorfor valget af behandling må baseres på indgående kendskab til forekomst og forløb af børbetændelse i besætningen samt generelt kendskab til virkninger af forskellige antibiotika. De mest overbevisende forsøgsresultater er fremkommet ved behandling med oxytetracyklin. Af velfærdshensyn er det absolut nødvendigt at antibiotikabehandle syge køer med voldsom børinfektion indenfor de første 21 dage efter kælvning (forstyrret almen tilstand, nedsat ædelyst, etc.) og supplere med støttende behandling. Der er derimod ikke enighed om, hvilke symptomer på mindre alvorlige børbetændelser, der skal betinge iværksættelse af antibiotikabehandling og med hvilken antibiotikatype. Derfor er det her endnu mere påkrævet, at dyrlægen fortløbende vurderer virkninger af de ordinerede medikamenter. Ved en registreret forekomst af aborter bør der fokuseres på at sikre retvisende data og evt. iværksættelse af egentligt opklaringsarbejde, fx i henhold til Abortmanualen: abortmanual.aspx Ved større besætningsudbrud af aborter vil en laboratoriemæssig undersøgelse indtage en væsentlig plads, da det er vigtigt at identificere en eventuel smitsom årsag. Der er sjældent behov for brug af antibiotikabehandling i forbindelse med aborter (se dog afsnit om efterbyrd nedenfor). Behandling af tilbageholdt efterbyrd Efterbyrden er ikke afgået timer efter fødslen. Ukomplicerede tilfælde med normal farve og lugt af efterbyrd og børflåd efter fødsel: Efterbyrden afklippes ved skedeåbningen, evt. lokal antibiotikabehandling afhængig af besætningsforholdene. 10

11 Komplicerede tilfælde med forandret farve og lugt af efterbyrd eller børflåd samt syg ko: Efterbyrden afklippes ved skedeåbningen og koen behandles jf. afsnittet vedr. børbetændelse i perioden op til tre uger efter kælvning. Mild børbetændelse Ved let forandret slimet flåd og svag eller ingen lugt indtil 21 dage efter kælvning. Koen har ikke feber og er uden påvirkning af almenbefindende. Der er ikke enighed om, hvilke symptomer på mindre alvorlige børbetændelser, der skal betinge iværksættelse af antibiotikabehandling og med hvilken antibiotikatype. Derfor er det her endnu mere påkrævet, at dyrlægen fortløbende vurderer virkninger af de ordinerede medikamenter. Svær børbetændelse Ildelugtende tyndt flåd fra børen i perioden indtil 21 dage efter kælvning. Koen har feber og er syg. se ovenfor Understøttende behandling er aktuelt og vil fremgå af besætningsdiagnosens behandlingsvejledning, hvis, koen er så syg, at den kun æder begrænset foder. 11

12 Sen/kronisk børbetændelse/børansamling Flåd senere end 21 dage efter kælvning Ved upåvirket almenbefindende: Koen undersøges og behandles eventuelt med prostaglandin af dyrlægen, ved et kommende besøg (ikke akut) Med påvirket almenbefindende: Koen fejler sandsynligvis noget andet end børbetændelse. Behandling rettes mod denne sygdom. Kun i sjældne tilfælde er behandling med antibiotika nødvendigt. Udrivninger/skededifteri Revner i skede efter kælvning. Ved difteri (betændelse i slimhinden med rødlige/gullige belægninger) er der bakterieinfektion. Lette udrivninger: Sårdesinfektion. Skededifteri Injektion i kroppen med penicillin i 2-3 dage, evt. suppleret med smertestillende. 12

13 Understøttende behandling er aktuelt, hvis koen er syg og kun æder begrænset foder. Behandling af haltheder og klovlidelser Grundlæggende forhold der altid bør indgå i overvejelserne inden behandling af klovlidelser med antibiotika Diagnostik: For at få den rigtige behandling iværksat er det nødvendigt, at køer, som halter, umiddelbart kommer i klovboks, så kloven kan vaskes og undersøges. Hermed er det muligt at stille den korrekte diagnose. Generelt skal mørke punkter i kloven renses ud og forkert klovstilling rettes til. Dette gælder både lidelser i for- og bagben. Bedømmelse af prognose: Visse klovlidelser kan være svært invaliderende og ofte forbundet med store og langvarige smerter. Det er derfor meget vigtigt altid at overveje prognosen ved en evt. behandling, inden den påbegyndes. Langt de fleste klovlidelser er overfladiske hud eller hornrelaterede lidelser, der bedst behandles ved udskæring, pålægning af sko eller forbinding med salicylsyre. En eventuel behandling med antibiotika kan oftest foretages som lokalbehandling. Klovbrandbylder er en undtagelse, idet de kræver øjeblikkelig systemisk behandling, hvor penicillin med stor sandsynlighed er virksom. Digital dermatitis (DD) DD viser sig ofte ved meget ømme sår i huden omkring klovene. DD i klovspalten er evt. først synlig, når benet tages op, og området vaskes. I modsætning til klovbrandbyld eller hornrelaterede klovlidelser er der i mange tilfælde ikke nogen særlig hævelse af området mellem biklovene og klovene. Koen står typisk og løfter let på benet. 13

14 Kloven og den omliggende hud vaskes grundigt. Eventuelt tilrettes klovformen ved beskæring. Dødt horn i balleregionen skæres bort. Der anlægges forbinding med salicylsyre i 2-3 dage, hvorefter den fjernes. Jo højere koncentration af salicylsyre pr. gram pulver, jo bedre effekt. Ved fortsat halthed/forandring gentages behandlingen med en ny forbinding. Som alternativ til salicylsyre kan evt. anvendes lokal behandling med tetracyklin- spray. Klovbrandbyld Kraftig ømhed og evt. springhalthed opstår inden for et døgn. Der ses symmetrisk hævelse i klovspalten og evt. i området mellem klove og biklove. Dyret er alment påvirket, men har som regel kun let feber. Injektion i kroppen med penicillin i 1-3 dage samt smertestillende medicin. 14

15 Sålesår/Byld i den hvide linje/svær hul væg Sålesår giver ofte anledning til længerevarende halthed. Byld i den hvide linje/svær hul væg ses både ved akut opstået halthed og ved længerevarende halthed. Typisk for disse lidelser er, at hævelsen ikke er symmetrisk. Klovbeskæring samt udrensning af syge område (sålesår, byld i den hvide linje eller hul væg). Sko sættes på den raske klov, så området bliver aflastet for tryk. Husk aldrig at anvende lokal tetracyklinspray på blottet læderhud! Behandling med antibiotika i kroppen har kun ringe eller slet ingen effekt på helbredelsen af sålesår, byld i den hvide linje og hul væg medmindre der er tegn dyberegående betændelse i underhud, sener, seneskeder m.v. Derimod kan behandling med smertestillende medicin være påkrævet og hensigtsmæssig. Køer under behandling for sålesår/byld i den hvide linje/hul væg bør opstaldes i sygeboks på blødt underlag af f. eks. dybstrøelse eller sand. Alternativt kan anvendes montering af klovsko under den raske klov. Det bør sikres, at koen umiddelbart efter behandling kan gå tilfredsstillende. Hasebetændelse Hasen er forstørret, dejagtig og evt. varm på både yderside og inderside af bagbenene. I den akutte fase vil penicillin behandling i 3-5 dage sammen med smertestillende være aktuel, men bedring skal indtræde hurtigt, da ledbetændelse ellers kan være under udvikling. Dette kombineres med flytning til blødt underlag. Senere i forløbet, hvor forandringerne er hårde, vil opstaldning i blød boks og evt. smertestillende behandling være den eneste mulighed. Antibiotika har ingen effekt på dette tidspunkt. Ledbetændelse Hævelse i et eller flere led ofte ledsaget af feber og forstyrret almenbefindende. 15

16 Diagnostik: For at fastlægge årsagen til ledbetændelsen kan der enten udtages ledvæske til dyrkning eller ved mistanke om infektion med mykoplasmer evt. suppleret med parrede blodprøver. Dette er nødvendigt ved flere tilfælde indenfor kort tid, da de forebyggende tiltag afhænger af diagnosen. Behandling er kun virksom i den akutte fase, og kun hvis årsagen er bakterier eller mykoplasmer. Behandlingen omfatter langvarig antibiotikabehandling (5-14 dage) sammen med smertestillende medicin. Valget af antibiotika afhænger af agens. Hvis lidelsen er mere end 1 uge gammel er behandling udsigtsløs, og dyret bør aflives, da kronisk ledbetændelse er smertefuld. Kalvesygdomme Grundlæggende forhold der altid bør indgå i overvejelserne inden behandling af kalvesygdomme med antibiotika Kalve er meget udsatte og bør i sygdomssituationer straks flyttes til sygebokse med blød bund og god varme, hvor der ikke er væsentlig konkurrence fra andre kalve. Kalve skal sikres tilførsel af væske og energi, og der bør i mange sygdomssituationer hældes væske i kalven for at forebygge dehydrering. Hurtig og effektiv pleje af syge kalve er essentiel for at få et godt resultat af behandlingen. Kalve bør generelt ikke behandles med antibiotika gennem munden, da optagelsen af de forskellige antibiotika er alt for dårlig, og der er en stor påvirkning af de normale tarmbakterier med risiko for resistensudvikling. Behandling med antibiotika gennem munden kan dog være hensigtsmæssig ved enkeltdyrsbehandling af tarminfektioner for eksempel ved E. coli infektioner hos spædekalve. Visse antibiotika kan inaktiveres af foder. Diagnostik: Årsagen til sygdom hos kalve kan i mange tilfælde ikke fastslås alene ud fra en klinisk vurdering, da sygdomstegnene kan være ens trods forskellige årsager. Det er ofte umuligt at skelne mellem infektioner med bakterier, virus eller parasitter. Behandling med antibiotika har kun effekt overfor bakterier og mykoplasmer. Det er derfor nødvendigt løbende at foretage diagnostiske undersøgelser for at opnå den korrekte behandling og få de rigtige forebyggende tiltag iværksat, når der opstår problemer hos flere kalve inden for et kort tidsrum. Bedømmelse af prognose: Kronisk syge kalve bør nøje vurderes før evt. behandling iværksættes. Hvis der ikke er en rimelig udsigt til helbredelse, bør kalven aflives. Valg af antibiotika: Med baggrund i fund af bakterier i diagnostiske prøver laves resistensundersøgelser. Valg af antibiotika afhænger af diagnosen og resistensforhold. 16

17 Tarmbetændelse Kalven har diarre og er i varierende grad påvirket heraf svingende fra normal adfærd og drikkelyst til lammelse og ingen drikkelyst. Diagnostik: Tarmbetændelsen kan skyldes bakterier, virus eller parasitter (coccidier/cryptosporidier). Fastlæggelsen af årsagen er derfor vigtig for at finde den korrekte behandling. Der bør jævnligt udtages prøver til fastlæggelse af årsagen samt til resistensbestemmelse ved E. coli bakterier. Væskebehandling ved hjælp af elektrolytter er ofte livsvigtig. Afhængig af kalvens almenbefindende vælges mellem tildeling direkte i blodbanen eller gennem munden (evt. med sonde). Reduktion af mælkemængde til kalve med diarré kan ikke anbefales. Kalven skal under alle omstændigheder have min. 2 liter mælk hver dag. Det kan være fordelagtigt, at tildelingen af mælk og vand tilsat elektrolytter fordeles over adskillige gange i løbet af døgnet. Ud fra en resistensundersøgelse af evt. bakterier afgøres, om der skal anvendes antibiotika og i givet fald hvilken type. Mange tarmbetændelser hos kalve forårsages af virus. I disse tilfælde er antibiotikabehandling nytteløs. Antibiotika bør kun anvendes ved forekomst af sygdomsfremkaldende colibakterier og evt. salmonella. Antibiotikabehandlingen kan enten gives via munden i mælkefodringsperioden eller ved injektioner i kroppen. Behandling gennem munden bør minimeres jf. ovenstående generelle anbefalinger. Behandlingen med antibiotika bør strække sig over 3-5 dage. Lungebetændelse Hurtig vejrtrækning, feber og forstyrret almenbefindende med nedsat eller ingen ædelyst. Næse- og øjenflåd, evt. savlen. Diagnostik: Lungebetændelse kan skyldes mange forskellige bakterier, virus og mykoplasmer. Ved større sygdomsudbrud eller manglende effekt af behandling, vil det være hensigtsmæssigt at supplere klinisk undersøgelse med laboratorieundersøgelser og obduktion af ubehandlede døde kalve. Bemærk, at dyrkning af mykoplasmer kræver særlige medier. Antibiotikabehandling i 3-5 dage suppleret med smertestillinde behandling. Pencillin bør være det foretrukne antibiotikavalg, dog ikke ved mistanke om mykoplasmer, eller hvor systematiske kliniske registreringer samt evt. laboratorieundersøgelser indikerer manglende virkning. 17

18 Navlebetændelse Kalven står med let bøjet ryg, og har en forstørret navle som er øm ved berøring. Ofte ses der tillige feber og diarre. Behandling med antibiotika 4-6 dage baseret på indgående kendskab til besætningsforholdene, herunder systematiske vurderinger af de gennemførte behandlinger. Suppleres med smertestillende. 18

19 Injektionsteknik og tilbageholdelsestid Injektion under huden (subkutant) og injektion i muskulaturen (intramuskulært) skal jf. gældende regler på kvæg foretages midt på halsen eller umiddelbart foran boven. Receptpligtige lægemidler skal jf. gældende regler anvendes i overensstemmelse med dyrlægens anvisning. Langt de fleste antibiotika er til injektion i muskulaturen. Det er derfor vigtigt, at injektionen sker i muskulaturen. Dette sker bedst med en lang kanyle (1½ ). Til små kalve kan evt. anvendes lidt kortere kanyler (3/4 ). Hvis produkter, der skal sprøjtes i muskulaturen, i stedet for anbringes i fedtlag eller under huden, vil omsætningshastigheden af de aktive stoffer nedsættes, og tilbageholdelsestiden vil derfor blive længere end de generelt angivne for produktet. Produkter, som stammer fra fødevareproducerende dyr, herunder kød, mælk, æg, fisk og honning, må ikke markedsføres, sælges, overdrages, forarbejdes eller anvendes til konsum, hvis de indeholder restkoncentrationer af et tilladt lægemiddel til dyr over den fastsatte maksimalgrænseværdi, eller hvis de indeholder rester af stoffer, der stammer fra ulovlig behandling. BEK nr. 780 af 24/06/ Det er specielt vigtigt at tænke på, at der for mælk på mejerierne er nultolerance for spor af antibiotika. Mejeriet vil således give bod for fund af restkoncentration under den omtalte maksimalgrænseværdi. De tilbageholdelsestider, der er fastsat af medicinalfirmaerne, er i henhold til maksimalgrænseværdien. Det kan derfor i mange situationer være nødvendigt at øge tilbageholdelsestiden. Eksempelvis ved behandling af mange køer, hvis dosis er for stor, eller ved behandling af køer med nedsat ydelse, nedsat stofskifte, dårlig lever eller nyrefunktion. 19

20 Opbevaring Medicin skal opbevares hygiejnisk, utilgængeligt for uvedkommende og i overensstemmelse med de af producenten angivne retningslinjer. Bortskaffelse af affald Engangshandsker og lignende affald kan bortskaffes med dagrenovationen. Blodigt affald, brugte kanyler, sprøjter, medicinflasker og medicinrester er risikoaffald. Der er forskel på de kommunale regler for bortskaffelse. Brugte kanyler skal i en egnet kanylebeholder til opbevaring af skarpe og spidse genstande. Medicinrester skal generelt afleveres på apoteket eller evt. til dyrlægen. Bortskaffelse skal ske senest på udløbsdatoen for ordineringsperioden. 20

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Medicinkontrol og supervision af dyrlæger 2010 J.nr.: 2010-V4-74- / (journaliseres) (initialer) Stamoplysninger Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Internt arbejdsdokument til brug for 1 Besøgsdato:

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

Bedre yversundhed med PCR

Bedre yversundhed med PCR Bedre yversundhed med PCR Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg, og Torben Bennedsgaard, Aarhus Universitet Konklusion Bedre yversundhed med PCR PCR-mastitistesten er meget bedre til at finde

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge-

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge- Alt om Mælkekvalitet Stafylokokkus aureus 1 Det er den hyppigste årsag til subkliniske infektioner og høje tankcelletal. Det er vigtigt at tænke på stafylokokkerne som sår-infektioner. De forhold, der

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen.

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen. Oversigt over de enkelte kategorier af strafbare forhold i lovforslag L 90/2005 lov om hold af dyr og lov om dyrlæger Bødestørrelserne omtalt i denne oversigt finder anvendelse på overtrædelser begået

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen

Læs mere

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN Birkerød Rideforening Mandag den 14. januar 2008 Hans-Christian Matthiesen KOLIK Hvad er kolik? Årsager til kolik Typer af kolik Symptomer Hvad gør man, når hesten har kolik? Behandling

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1)

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) Bekendtgørelse nr. 909 af 29. august 2006 Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) I medfør af 47, stk. 1, 48, 50, 51,

Læs mere

Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger

Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Afsnit I Afsnit II Afsnit III Indledning Generelt om sundhedsrådgivningsaftaler Bemærkninger til de enkelte kapitler i bekendtgørelsen Afsnit

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

1. Klove Flytning af dyr

1. Klove Flytning af dyr 1. Klove Flytning af dyr 1.1 Ved indsættelse i nyt staldafsnit Klovvask i boks eller Klovvask med spuleslange husk klovspalte 1.2 Kloven undersøges Vask ben fra biklove og ned - husk klovspalte Noter hævelse

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1. Kalve - Råmælkstildeling... 1 2. Kalve - Der ikke drikker... 3 3. Kalve - Med lav temperatur eller feber... 4 4a. Kalve - Sødmælksfodring... 6 4b. Kalve - Fodring med mælkeerstatning... 8 5.

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

Baggrund for strafskærpelsen i 2006 Formålet med lovændringen, der trådte i kraft den 1. marts 2006, var at opnå et ensartet forhøjet bødeniveau.

Baggrund for strafskærpelsen i 2006 Formålet med lovændringen, der trådte i kraft den 1. marts 2006, var at opnå et ensartet forhøjet bødeniveau. Fødevarestyrelsen Veterinærrejseholdet 28. februar 2006, senest rev. 18. januar 2013 J. nr. 2010-V4-292-00845 LINA Bødekatalog vedr.: 1. Dyreejeres overtrædelse af reglerne om anvendelse og opbevaring

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse

Læs mere

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 Program 1. Råmælk Jette 2. Smitteforebyggelse Anne Marie 3. Diarre Ninna 4. Fodring & tilvækst Ole God

Læs mere

Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr

Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr KAMPAGNER OG PROJEKTER SLUTRAPPORT til DDD Screening for regeloverholdelse hos 50 smådyrspraktiserende dyrlæger med fokus på anvendelse og udlevering af receptpligtige lægemidler til dyr J. nr.: 2013-13-795-00007

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Veterinærforliget, fyraftensmøde Meget få ændringer i bekendtgørelsen Vigtigt at bemærke: Den nye vejledning

Veterinærforliget, fyraftensmøde Meget få ændringer i bekendtgørelsen Vigtigt at bemærke: Den nye vejledning Kvægposten Sikke en fantastisk sommer det har været i år. Jeg håber, at I alle har nydt det, og fået tanket op med oplevelser, energi og D-vitaminer, så I er klar til at tage udfordringerne op i det kommende

Læs mere

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 ERFARINGER FRA KLOVREGISTRERING I SVERIGE Svensk mælkeproduktion Christer Bergsten Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin. 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin. 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat Indlægsseddel: Information til brugeren Dalacin 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Dyrevelfærd kan måles!

Dyrevelfærd kan måles! Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

DeLaval Focus. Vinter 2011/2012. Din løsning hver dag www.delaval.dk

DeLaval Focus. Vinter 2011/2012. Din løsning hver dag www.delaval.dk DeLaval Focus Vinter 2011/2012 Din løsning hver dag www.delaval.dk 1 Klovvask reducerer digital dermatitis Når det gælder forebyggelse af smitsomme sygdomme, har DeLaval klovvasker HCS vist rigtige gode

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

Velkommen til LVKs årsmøde 2012

Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Dagsorden 1) Valg af dirigent 2) Valg af stemmetællere 3) Bestyrelsens beretning til godkendelse 4) Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse 5) Indkomne forslag

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Vigtige regler for hold af heste i Danmark!

Vigtige regler for hold af heste i Danmark! Vigtige regler for hold af heste i Danmark! Alle, der beskæftiger sig med heste, skal forholde sig til en lang række love og regler, herunder EU regler om bl.a. transport, foderhygiejne, ejerforhold, konsumstatus

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo.

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo. Lus LUS Lusen er et insekt. Den er en blodsugende snylter, som alt efter arten kan leve på forskellige pattedyr. Kun tre arter kan leve på mennesker: hovedlus, kropslus og fladlus. Hovedlus er den mest

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi er det største fagkontor i Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Omkring 40 af medarbejderne har dog kontor i Mejeriforeningen eller regionalt. Den kun halvandet år gamle konstruktion, Dansk Kvæg, har

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Lov om hold af malkekvæg oversigt over de vigtigste overgangsordninger og hvornår de forskellige krav træder i kraft

Lov om hold af malkekvæg oversigt over de vigtigste overgangsordninger og hvornår de forskellige krav træder i kraft nyt Nr. 13 02. juli 2010 tema Lov om hold af malkekvæg Loven om hold af malkekvæg er færdig Lov om hold af malkekvæg er færdig og vedtaget. En sejr for den sunde fornuft, videnskaben, køerne og dansk kvægbrug.

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Medicin til Dyr. Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat.

Medicin til Dyr. Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat. Medicin til Dyr Medicin til Dyr Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat. Almindelig medicin til hunde som sælge fra kommunen (ikke alle kommuner): Medicin som er receptpligtig Sovepiller

Læs mere

Operation for ufrivillig vandladning

Operation for ufrivillig vandladning Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Operation for ufrivillig vandladning Anlæggelse af proleneslynge T.V.T. (Tensionsfri vaginaltape) Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Operation

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Kronisk botulisme ikke kun i Tyskland Forfattere: Dyrlæge Jørn Erri(Erri comfort), Dyrlæge Marie Skau ( LVK), Dyrlæge Bodil Riising

Kronisk botulisme ikke kun i Tyskland Forfattere: Dyrlæge Jørn Erri(Erri comfort), Dyrlæge Marie Skau ( LVK), Dyrlæge Bodil Riising Kronisk botulisme ikke kun i Tyskland Forfattere: Dyrlæge Jørn Erri(Erri comfort), Dyrlæge Marie Skau ( LVK), Dyrlæge Bodil Riising Denne artikel er skrevet dels på baggrund af de erfaringer man har haft

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling N R. 2 3 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling Hvorfor og hvornår skal en tand rodbehandles? Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et hul i en tand (caries) når igennem

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Førstehjælp til hest, program

Førstehjælp til hest, program Det er morgen og du er på vej ud for at se til hestene før du går på arbejde. Vejret er skønt, det er en dejlig, stille sommermorgen. Men idet du nærmer dig folden bliver du helt kold! Du ser den sorte

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Rene S. Hendriksen Lars Kunstmann Jacob Dyring

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder

Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder KAMPAGNE - SLUTRAPPORT Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder BAGGRUND OG FORMÅL Fødevarestyrelsen kontrollerer løbende markedsføring, herunder bl.a. mærkning og anprisning

Læs mere

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer Risikofaktorer Udfordringerne 40 virksomheder står til listeria-bøde 21. august 2014 Fødevarestyrelsens tilbagetrækningskontrol

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere